Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 80
Offentligt
2130724_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: DAICY
Sagsbeh.: DEPTAAR
Koordineret med:
Sagsnr.: 1909927
Dok. nr.: 1068717
Dato: 16-12-2019
NOTAT
Klima og grøn omstilling i kvalitetsfondsbyggerierne
Regeringens ambitioner for klima og grøn omstilling
Regeringen har en ambition om at gå forrest, når det kommer til klima og grøn omstilling
på tværs af sektorer. For at understøtte denne ambition har regeringen netop indgået en
aftale med V, DF, RV, SF, EL, K og ALT om en bindende klimalov med et mål om 70 pct.
reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 ift. 1990 og et langsigtet mål om
klimaneutralitet senest i 2050.
Rammer for indsatser vedr. klima og grøn omstilling i de kvalitetsfondsstøttede
sygehusbyggerier
Der gives herned en status på, hvordan regionerne konkret arbejder med bæredygtighed
og klimavenlige løsninger i de nye kvalitetsfondsstøttede sygehuse. Det gælder både ift. at
bygge bæredygtigt og ift. at arbejde med energirigtige løsninger i de færdige byggerier.
Det er en grundlæggende præmis for kvalitetsfondsbyggerierne, at det er regionerne, der
bygger de nye sygehuse. Den daværende S-R-SF-regering etablerede dog i 2013 en statslig
lånepulje til energirigtige investeringer i byggerierne,
jf. nedenfor.
Fire byggerier er allerede fuldt ibrugtaget og yderligere syv byggerier er delvist ibrugtaget.
De øvrige byggerier er i udførelsesfasen eller begynder udførelse i løbet af første halvår af
2020.
Konkrete tiltag vedr. klima og grøn omstilling i kvalitetsfondsprojekterne
Energilånepuljen
Som en del af aftalen for regionernes økonomi for 2013 etablerede den daværende S-R-
SF-regering en lånepulje på ca. 1 mia. kr. til energi- og miljørigtige investeringer i de
kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.
Lånepuljen gav mulighed for, at regionerne kunne søge en supplerende låneadgang på op
til 2,3 pct. af totalrammen for det enkelte kvalitetsfondsstøttede byggeri, med det formål
at understøtte opgradering til de skrappeste energimæssige bygningskrav
–
bygningsklasse 2020 (BK2020) - i byggerierne. Låneadgangen blev givet som supplement til
de fastsatte investeringsrammer for de enkelte projekter, som dermed blev udvidet til det
aktuelle niveau på i alt ca. 50 mia. kr. (19-pl).
Efter at alle 16 kvalitetsfondsprojekter har haft mulighed for at søge låneadgang til
energiinvesteringer, er der i alt bevilget låneadgang for 905,2 mio. kr. (19-pl) fordelt på 14
ud af de 16 byggerier. Akutmodtagelsen på Slagelse Sygehus og Nyt Psykiatrisygehus
Slagelse var på daværende tidspunkt så langt i udførelsesfasen, at Region Sjælland valgte
ikke at søge om midler fra puljen.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Årlig afrapportering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 2019, fra sundheds- og ældreministeren
2130724_0002.png
Med den samlede udvidelse af investeringsrammen på i alt 905,2 mio. kr. etableres langt
størstedelen af arealet på de 14 projekter i BK2020-standard. Dermed har lånerammen
både medvirket til at understøtte energirigtig bygningsdrift på de nye sygehuse og til
generelt at løfte efterspørgslen og dermed udviklingen i markedet for energieffektive
løsninger i byggeriet.
Opgraderingen til BK2020-standard kommer bl.a. til udtryk i en højere standard for
isolering af tag og facader, mere energivenlige vinduer og etablering af vedvarende
energikilder, herunder vindmøller og solceller - både til dækning af energibehovet i
byggefasen og i den efterfølgende drift. Tiltagene er med til at reducere sygehusenes CO2-
udledning og omkostningerne til elektricitet.
I tabel 1 ses, hvordan energilånepuljen er fordelt på de enkelte kvalitetsfondsstøttede
projekter.
Tabel 1
Fordeling af energilånepuljen på de kvalitetsfondsstøttede projekter
Region
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Nordjylland
Sjælland
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Hele landet
Projektnavn
Bispebjerg Hospital
Herlev Hospital
Nyt Hospital Nordsjælland
Hvidovre Hospital
Rigshospitalet
Sct. Hans Hospital
Det Nye Universitetshospital i Aarhus
Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup
Regionshospital Viborg
Nyt Aalborg Universitetshospital
Universitetssygehus Køge
Kolding Sygehus
Nyt Universitetshospital i Odense
Aabenraa Sygehus
Samlet energilån
Energilån
(mio. kr., 19-pl)
63,6
47,2
124,4
23,6
6,0
18,7
117,9
84,7
16,6
105,9
96,9
14,3
168,7
16,6
905,2
Øvrige tiltag
Ud over den opgradering til bygningsklasse 2020, der er muliggjort med energilånepuljen,
arbejder regionerne også på andre måder for at integrere grønne løsninger i byggerierne.
Flere af byggerierne vælger at anvende DGNB-standarden, der er en ambitiøs
certificeringsordning for bæredygtigt byggeri. DGNB-certificeringen vurderer den
miljømæssige, økonomiske, og sociale bæredygtighed i byggerier, og er bl.a. med til at
understøtte, at byggerierne bliver energieffektive, så den miljømæssige påvirkning
reduceres og driften effektiviseres.
På Herlev Hospital indviede man i 2015 et af verdens største og mest moderne anlæg til
rensning af hospitalsspildevand, som renser spildevandet for miljø- og sundhedsskadelige
stoffer med nye, innovative metoder. Vandet bliver så rent, at det kan sendes direkte ud i
naturen, og det har vist sig at være billigere end at sende vandet til et centralt
rensningsanlæg. Vandet kan også genbruges fx til køling på hospitalet, og der er altså både
bæredygtige, sundhedsmæssige og økonomiske gevinster at hente.
Side 2
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 80: Årlig afrapportering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier 2019, fra sundheds- og ældreministeren
Ved Nyt OUH håndteres de naturlige udfordringer med regnvand fra bygninger og de
tilhørende vejanlæg gennem etablering af interne regnvandsbassiner med mulighed for
afledning til det nærliggende vandløb. Dermed forebygges oversvømmelser og samtidig
højnes områdets rekreative værdi med lavninger og søer integreret i landskabet.
På en række af byggerierne etableres der inden for eller i tilknytning til
kvalitetsfondsprojekterne hel- eller halvautomatiske sterilcentraler, der bl.a. sparer
elektricitet og vand og aflaster personalet for fysisk belastende arbejdsprocesser.
Ud over ovenstående kan nævnes følgende eksempler på tiltag, som både understøtter
mere klimavenlige og grønne byggerier. Det bemærkes, at en del af tiltagene dels er
muliggjort af lånerammen og dels medvirker til opfyldelse af kravene til BK2020:
-
Etablering af solcelleparker til dækning af elforbrug.
-
Forbedret og velisolerede klimaskærme, der skiller ude fra inde. En god
klimaskærm mindsker bygningens miljøbelastning.
-
Forbedring af vinduer, døre og ovenlys, så de er mere energieffektive.
-
Fokus på at reducere linjetab fra samlinger i konstruktionerne. Linjetab er det
varmetab, som opstår i samlingen mellem konstruktionsdelene i klimaskærmen,
fx mellem ydervæg og vinduer.
-
Energirigtige kølesystemer, fx grundvandskøling hvor grundvandet trækkes op fra
undergrunden og bruges til nedkøling i bygninger, samt fjernkøling hvor
produktionen af kold luft eller vand til nedkølingsanlæg foregår centralt og
dermed reducerer energiforbruget ift. mange små lokale anlæg.
-
Udvendig solafskærmning, der bryder solens stråler og stopper varmen i at
komme ind i lokalet. Det betyder, at man kan spare på kølingen og dermed
reducere energiforbruget til dette.
-
Rensning af spildevand for medicinrester, så de ikke ledes ud i naturen.
-
Etablering af grønne tage, fx sedumtag der forlænger tagets levetid ved at dække
for solens nedbrydende UV-stråler og samtidig aflaster kloaksystemet ved at
opsamle regnvand.
-
Regnvandsbassiner og regnvandstanke, der opsamler regnvandet og forebygger
oversvømmelser ved store mængder regn.
-
Energieffektive ventilationsanlæg som er optimeret for høj varmegenvinding.
-
Lavenergibelysning, herunder LED belysning, der reducerer strømforbruget.
-
Aktivitetssensorer, der regulerer lys, så det slukkes, når der ikke er aktivitet.
-
Vandbesparende toiletter og blandingsbatterier, der reducerer vandforbruget.
-
Frysehotel der samler fryserne et fælles sted for at kunne køle fryserne med vand
på en mere energieffektiv måde.
-
Affaldskværn og opsamlingssystem, hvor madaffald og madrester kværnes og
transporteres til en opsamlingstank. Madaffaldet transporteres derefter til et
biogasanlæg, hvor madresterne producerer biogas, og hvor restproduktet
efterfølgende kan nyttiggøres til gødning af landbrugsjord.
-
Energioptimerede løsninger ved valg af medicoteknisk udstyr.
Side 3