Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 8
Offentligt
2087090_0001.png
EN
DA
2018
Vores revision — kort fortalt
Introduktion til Den Europæiske Revisionsrets
årsberetninger for 2018
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0002.png
DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET
12, rue Alcide De Gasperi
1615 Luxembourg
LUXEMBOURG
Tlf. +352 4398-1
Kontakt: eca.europa.eu/da/Pages/ContactForm.aspx
Websted: eca.europa.eu
Twitter: @EUauditors
Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu).
Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019
Print
PDF
HTML
ISBN 978-92-847-2042-2
ISBN 978-92-847-2004-0
ISBN 978-92-847-1993-8
doi:10.2865/790086 QJ-03-19-425-DA-C
doi:10.2865/74952
QJ-03-19-425-DA-N
doi:10.2865/569306 QJ-03-19-425-DA-Q
Printed in Luxembourg
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0003.png
DA
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
3
Indhold
Formandens forord
Samlede resultater
Væsentlige konstateringer
Hvad vi reviderede
Hvad vi konstaterede
EU-regnskabet giver et retvisende billede
Indtægterne i 2018 er lovlige og formelt rigtige
EU-udgifterne er lovlige og formelt rigtige, undtagen
omkostningsgodtgørelserne
Udfordringer for den budgetmæssige og økonomiske forvaltning
Behov for yderligere vægt på EU-udgifternes performance
Kommissionen gennemfører en stor del af vores anbefalinger
4
6
6
7
10
10
10
10
15
18
20
Nærmere oplysninger om indtægterne og
udgiftsområderne
Indtægter
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Økonomisk, social og territorial samhørighed
Naturressourcer
Sikkerhed og medborgerskab
Et globalt Europa
Administration
De europæiske udviklingsfonde
21
21
23
26
30
34
36
38
40
43
Baggrundsoplysninger
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0006.png
4
Formandens forord
Som Den Europæiske Unions eksterne revisor samarbejder Revisionsretten med alle EU’s
institutioner og organer for at hjælpe dem til at forvalte EU’s finanser på en forsvarlig og
økonomisk måde.
I år offentliggøres vores årsberetning på et skelsættende tidspunkt. Et nyt Europa-Parlament blev
valgt i maj, og en ny Europa-Kommission udpeges i november. EU er ved at forhandle sin flerårige
finansielle ramme for 2021-2027. I begyndelsen af 2019 udsendte vi »Sammenfatning af
Revisionsrettens bemærkninger«, der sammenfatter vores vigtigste bidrag vedrørende
Kommissionens lovgivningsforslag for udgiftsperioden 2021-2027. Formålet med disse bidrag er at
bistå Europa-Parlamentet og Rådet med at foretage de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer,
så de offentlige midler fra EU-budgettet kan blive brugt endnu mere sparsommeligt, produktivt og
effektivt i de kommende år.
I dette års revisionserklæring konkluderer vi som i de foregående år, at EU-regnskabet giver et
retvisende billede af EU’s finansielle stilling. Da de EU-indtægter, vi reviderede, desuden ikke var
væsentlig fejlbehæftede, afgiver vi en blank erklæring om den formelle rigtighed af budgettets
indtægtsside. Samtidig afgiver vi en erklæring med forbehold om den formelle rigtighed af de
transaktioner, der ligger til grund for 2018-regnskabet, hvilket betyder, at de fejl, vi konstaterede
under vores revisionsarbejde, ikke var gennemgribende og derfor ikke giver et misvisende billede af
EU’s aktuelle finansielle stilling. Vores undersøgelser viser også, at det samlede omfang af
uregelmæssigheder i EU-udgifterne har holdt sig inden for det interval, der blev konstateret for
2016 og 2017. Ligesom de sidste to år konstaterede vi endvidere, at en stor del af de udgifter, vi
reviderede, ikke var væsentlig fejlbehæftede. Dette bekræfter de seneste års væsentlige forbedring
i forvaltningen af EU’s finanser.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0007.png
5
Takket være forbedringer i den økonomiske forvaltning opfylder Den Europæiske Union nu høje
standarder for ansvarlighed og gennemsigtighed, når det drejer sig om at bruge offentlige penge. Vi
er nødt til at bygge videre på denne succes med at forbedre EU’s økonomiske forvaltning for at
sikre, at vores borgere kan bevare deres tillid til EU og dets medlemsstater. Vi bør navnlig i
fællesskab fokusere vores kontrol på områder, hvor der stadig er bestemte mangler, og hvor
risiciene er særligt høje. Derfor opfordrer vi i Revisionsretten alle andre EU-institutioner og -
organer, navnlig den nye Europa-Kommission, til at samarbejde med os om at videreudvikle og
harmonisere vores revisionsmetoder og -praksis.
Da EU-budgettet kun udgør knap 1 % af medlemsstaternes bruttonationalindkomst tilsammen, er
det afgørende, at EU’s udgifter ikke blot overholder reglerne, men også giver resultater.
Klaus-Heiner LEHNE
Formand for Den Europæiske Revisionsret
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0008.png
6
Samlede resultater
Væsentlige konstateringer
Sammendrag af revisionserklæringen for 2018
Den Europæiske Revisionsret afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske
Unions regnskab for 2018.
Indtægterne i 2018 var lovlige og formelt rigtige og uden væsentlig fejlforekomst.
Der afgives en erklæring med forbehold om udgifterne for regnskabsåret 2018.
o
Den samlede
anslåede fejlforekomst i udgifterne
fra 2018-budgettet var på 2,6 %, hvilket er
inden for spektret af anslåede fejlforekomster
i de seneste to år. I forbindelse med ca.
halvdelen af udgifterne er betalingerne hovedsagelig baseret på rettigheder, dvs. at
betalingerne til støttemodtagerne afhænger af, at de har opfyldt visse betingelser. For denne
udgiftstype anslår vi, at den mest sandsynlige fejlforekomst ligger
under
væsentlighedstærsklen på 2 %.
Vi afgiver i år - for tredje år i træk -
en erklæring med forbehold om betalingerne,
hvorimod
vi frem til regnskabsåret 2015 afgav en afkræftende erklæring.
Europa-Kommissionens oplysninger om formel rigtighed
er undertiden forskellige fra vores
revisionsresultater. Kommissionens skøn over fejlforekomster ligger tæt på vores skøn for så
vidt angår »Konkurrenceevne« og »Naturressourcer«, men lavere end vores med hensyn til
»Samhørighed«.
I 2018 var der en
betydelig stigning i betalingsanmodninger vedrørende de europæiske
struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene)
fra medlemsstaternes side. Samtidig har
absorptionen af ESI-fondenes midler fortsat været langsommere end planlagt
i det femte år
af den flerårige finansielle ramme (FFR) 2014-2020. Dette har bidraget til at øge ESI-fondenes
uindfriede forpligtelser.
På grundlag af vores analyse af udvalgte programmer, der dækker 97 % af den finansielle
programmering under FFR for 2014-2020, konkluderer vi, at de
resultatindikatorer,
der i
øjeblikket anvendes i forbindelse med EU-budgettet,
ikke altid giver et godt billede af de
konkrete fremskridt, der er gjort
med hensyn til opnåelse af politikmål.
Dette års opfølgningsanalyse omhandlede 184 anbefalinger, som vi fremsatte i de 25
særberetninger, vi offentliggjorde i 2015. Siden da har Kommissionen
gennemført 75 % vores
anbefalinger fuldt ud eller i de fleste henseender.
Vi indberetter alle sager med mistanke om svig, der konstateres under vores revision, til EU’s
kontor for bekæmpelse af svig (OLAF). I løbet af 2018 sendte vi OLAF ni sager med mistanke
om svig.
o
o
o
o
o
o
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0009.png
7
Årsberetningen for 2018 om EU-budgettet og årsberetningen for 2018 om 8., 9., 10. og
11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter kan findes i deres helhed på vores
websted
(eca.europa.eu).
Hvad vi reviderede
EU-budgettet for 2018 i tal
Europa-Parlamentet og Rådet vedtager et årligt EU-budget inden for den finansielle ramme, der er
vedtaget for en flerårig periode. Den nuværende FFR-periode løber fra 2014 til 2020.
Kommissionen har hovedansvaret for at sikre, at budgettet anvendes korrekt.
I 2018 beløb udgifterne sig til i alt 156,7 milliarder euro, svarende til 2,2 % af EU-medlemsstaternes
samlede offentlige udgifter og 1,0 % af EU’s bruttonationalindkomst.
Hvor kommer pengene fra?
Pengene til EU-budgettet kommer fra forskellige kilder. Indtægterne beløber sig til i alt
159,3 milliarder euro, hvoraf hovedparten (105,0 milliarder euro) indbetales af medlemsstaterne
på grundlag af deres bruttonationalindkomst. Blandt de øvrige kilder kan nævnes told
(20,2 milliarder euro), det bidrag, medlemsstaterne indbetaler på grundlag af den moms, de har
opkrævet (17,1 milliard euro), og f.eks. bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -
programmer (17,0 milliarder euro).
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
8
Hvad bruges pengene til?
Det årlige EU-budget bruges på en bred vifte af områder. Der foretages betalinger til så forskellige
aktiviteter som landbrug og udvikling af land- og byområder, transportinfrastrukturprojekter,
forskning, kurser for arbejdsløse, støtte til lande, der ønsker at blive medlem af EU, og bistand til
nabolande og udviklingslande.
Ca. to tredjedele af budgettet anvendes under såkaldt »delt forvaltning«, hvor de enkelte
medlemsstater tildeler midlerne og forvalter udgifterne i overensstemmelse med EU-lovgivningen
og den nationale lovgivning (det gælder f.eks. udgifterne til »Samhørighed« og »Naturressourcer«).
Vores revisionserklæring om EU-budgettet
Hvert år reviderer vi EU-indtægter og -udgifter og undersøger, om årsregnskabet er rigtigt, og om
indtægts- og udgiftstransaktionerne er i overensstemmelse med de gældende regler på EU- og
medlemsstatsniveau.
Dette arbejde danner grundlag for vores revisionserklæring, som vi i medfør af artikel 287 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal afgive til Europa-Parlamentet og
Rådet. Vi undersøger udgifterne på det stade, hvor de endelige modtagere af EU-midler har
iværksat aktiviteter eller afholdt omkostninger, og hvor Kommissionen har godkendt udgifterne. Vi
undersøgte ikke forfinansieringer, medmindre de var blevet afregnet i 2018.
Vores revisionspopulation for 2018 beløb sig derfor til 120,6 milliarder euro (jf.
figur 1).
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0011.png
9
Figur 1 – De reviderede 2018-udgifter
I år udgjorde »Naturressourcer« den største del af vores samlede revisionspopulation (48 %), fulgt
af »Samhørighed« (20 %) og »Konkurrenceevne« (15 %).
Ligesom sidste år undersøgte vi »Samhørighed« på grundlag af andre revisorers arbejde i
medlemsstaterne og Kommissionens tilsyn. Det betyder, at vores revisorer gennemgik og, hvis det
var nødvendigt, genudførte arbejdet.
Der gives flere oplysninger om vores revisionsmetode på side 43-46.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
10
Hvad vi konstaterede
EU-regnskabet giver et retvisende billede
EU’s regnskab for 2018 er opstillet i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder
for den offentlige sektor og giver i alt væsentligt et retvisende billede af EU’s finansielle resultater i
regnskabsåret samt af EU’s aktiver og passiver ved regnskabsårets udgang.
Vi kan derfor afgive en blank erklæring om regnskabets rigtighed (»godkende regnskabet«), som vi
har gjort det hvert år siden 2007.
Indtægterne i 2018 er lovlige og formelt rigtige
Vi konkluderer, at indtægterne er uden væsentlig fejlforekomst. Desuden undersøgte vi udvalgte
indtægtsrelaterede systemer og vurderede dem som værende samlet set effektive, med undtagelse
af de centrale interne kontroller vedrørende
traditionelle egne indtægter
i Kommissionen og i visse
medlemsstater, som vi konstaterede kun var delvis effektive.
EU-udgifterne er lovlige og formelt rigtige, undtagen
omkostningsgodtgørelserne
En
fejl
eller en uretmæssig betaling er et beløb, der ikke skulle have været udbetalt fra EU-
budgettet, fordi det ikke blev anvendt i overensstemmelse med EU’s og/eller de nationale regler og
derfor enten ikke opfylder Rådets og Parlamentets hensigter med den pågældende EU-lovgivning
eller ikke overholder specifikke nationale regler i medlemsstaterne. Vi anslår fejlforekomsten
statistisk baseret på de kvantificerbare fejl (målbare i pengeværdi), som vi identificerede ved vores
test af en stikprøve af transaktioner i hele den reviderede udgiftspopulation.
For
udgifterne
som helhed anslår vi fejlforekomsten til at ligge mellem 1,8 % og 3,4 %. Midtpunktet
i dette interval, den såkaldte mest sandsynlige fejlprocent, er 2,6 % (jf.
figur 2).
Til sammenligning
var tallet 2,4 % i 2017 og 3,1 % i 2016.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0013.png
11
Figur 2 – Anslået fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2016-2018)
6%
Øvre
fejlgrænse
Anslået
fejlforekomst
4%
Nedre
fejlgrænse
3,1 %
2%
2,4 %
2,6 %
Væsentlighedstærskel
0%
2016
2017
2018
Note:
Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå fejlforekomsten. Vi har 95 % sikkerhed for, at
fejlforekomsten i populationen ligger mellem den nedre fejlgrænse og den øvre fejlgrænse (der gives flere
oplysninger i bilag 1.1 til kapitel 1 i
årsberetningen for 2018).
Den måde, EU-midler udbetales på, har betydning for risikoen for fejl
Resultaterne af vores revision vedrørende 2018 bekræfter vores revisionsresultater fra 2016 og
2017, nemlig at den måde, udgifter afholdes på, har betydning for risikoen for fejl.
Fejlene var hovedsagelig begrænset til
udgifter med høj risiko,
hvor betalinger fra EU-budgettet
foretages for at godtgøre udgifter, som støttemodtagerne har afholdt, og som kan være underlagt
komplekse regler. Sådanne omkostningsgodtgørelser kan være omfattet af komplekse betingelser
for støtteberettigelse, hvilket kan føre til fejl. Denne udgiftstype tegnede sig for ca. 51 % af vores
revisionspopulation i 2018, og den anslåede fejlforekomst var 4,5 %. Til sammenligning var tallet
3,7 % i 2017 og 4,8 % i 2016.
Samtidig lå den anslåede mest sandsynlige fejlforekomst vedrørende
udgifter med lav risiko
(som
udgør de resterende 49 % af vores revisionspopulation og primært omfatter rettighedsbaserede
betalinger) under vores væsentlighedstærskel på 2 % (jf.
figur 3).
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0014.png
12
Figur 3 – Ca. halvdelen af 2018-udgifterne er uden væsentlig
fejlforekomst
Vi konkluderer derfor, at fejlforekomsten ikke er gennemgribende, og at
betalingerne i 2018
var
lovlige og formelt rigtige, undtagen udgifterne med høj risiko.
Hvad er rettighedsbetalinger og betalinger til
omkostningsgodtgørelse?
EU-udgifterne er kendetegnet ved to typer udgifter med forskellige risikomønstre:
—
rettighedsbetalinger, som er baseret på, at støttemodtagerne opfylder bestemte (mindre
komplekse) betingelser: f.eks. betalinger vedrørende studie- og forskningsstipendier
(»Konkurrenceevne«), direkte støtte til landbrugere (»Naturressourcer«) samt lønninger og
pensioner til EU-ansatte (»Administration«)
omkostningsgodtgørelser, hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger vedrørende
støtteberettigede aktiviteter (der er underlagt mere komplekse regler): f.eks.
forskningsprojekter (»Konkurrenceevne«), investeringer i regionaludvikling og
landdistriktsudvikling (»Samhørighed« og »Naturressourcer«) og
udviklingsbistandsprojekter (»Et globalt Europa«).
—
»Naturressourcer« havde den største andel af de reviderede udgifter (48 %). »Direkte støtte«, som
hovedsagelig omfatter betalinger af direkte støtte til landbrugere, udgjorde 72 % af dette område
og var uden væsentlig fejlforekomst. »Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, miljø,
klimaindsats og fiskeri« er den anden komponent i »Naturressourcer«. »Samhørighed« havde den
næststørste andel af de reviderede udgifter (20 %) og var væsentlig fejlbehæftet, hovedsagelig på
grund af godtgørelser af ikkestøtteberettigede omkostninger og overtrædelser af reglerne for det
indre marked.
Den anslåede fejlforekomst for »Konkurrenceevne« er lavere end i 2016 og 2017, men stadig
væsentlig. I år konstaterede vi flest fejl i forskningsudgifterne, hovedsagelig på grund af
støttemodtagernes overanmeldelse af omkostninger, f.eks. personaleomkostninger, andre direkte
omkostninger, indirekte omkostninger eller ikkestøtteberettigede underleverandøromkostninger.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0015.png
13
»Administration« var uden væsentlig fejlforekomst. De fleste af udgifterne på dette område har
form af lønninger, pensioner og tillæg betalt af EU’s institutioner og organer.
I
Figur 4
sammenlignes de anslåede fejlforekomster på de forskellige udgiftsområder mellem 2016
og 2018. Der gives flere oplysninger om resultaterne vedrørende indtægterne og de enkelte
udgiftsområder på side 21-42 og i de relevante kapitler i årsberetningen for 2018.
Figur 4 – Sammenligning af de anslåede fejlforekomster på EU’s
udgiftsområder (2016-2018)
Note:
Den anslåede fejlforekomst er beregnet på grundlag af de kvantificerbare fejl, som vi konstaterede under
vores arbejde, navnlig ved test af en stikprøve af transaktioner. Vi anvender statistiske standardteknikker til at anslå
fejlforekomsten (jf. bilag 1.1 til kapitel 1 i
årsberetningen for 2018).
Sammenligning mellem Kommissionens skøn over risikobeløbet ved betalingen og
vores skøn over fejlforekomsten
Som led i attestationstilgangen med henblik på vores revisionserklæring sammenlignede vi vores
skøn over fejlforekomsten med Kommissionens skøn over
risikobeløbet ved betalingen,
som er et
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0016.png
14
skøn over omfanget af de betalinger, der på betalingstidspunktet ikke var i overensstemmelse med
de gældende regler.
Hvert generaldirektorat (GD) i Kommissionen udarbejder en årlig aktivitetsrapport. Den indeholder
en erklæring, hvor generaldirektøren erklærer, at han/hun har sikkerhed for, at rapporten
præsenterer de finansielle oplysninger korrekt, og at transaktionerne under hans/hendes ansvar er
lovlige og formelt rigtige. Alle GD’erne foretog skøn over fejlforekomsten, som ligger tæt på vores
på områderne »Konkurrenceevne« og »Naturressourcer«, men er lavere end vores på området
»Samhørighed«.
Samlet set er Kommissionens skøn over risikobeløbet ved betalingen for 2018 på 1,7 %. Dette ligger
under vores skøn over fejlforekomsten, der ligger i et interval mellem 1,8 % og 3,4 %.
Vi sendte OLAF ni sager, hvor der var mistanke om svig
Svig er forsætlig vildledning for vindings skyld. Vores skøn over fejlforekomsten i EU-budgettet er
derfor ikke en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne
der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse med de
gældende regler og bestemmelser.
Når vi under vores revisionsarbejde støder på tilfælde af formodet svig, indberetter vi de
pågældende sager til OLAF, som herefter afgør, om det vil efterforske og følge op på disse sager, i
relevante tilfælde i samarbejde med de nationale retsmyndigheder. I løbet af 2018 sendte vi OLAF
ni sager med mistanke om svig
(2017: 13).
Mistankerne om svig vedrørte kunstigt skabte betingelser for at modtage EU-finansiering,
anmeldelse af omkostninger, som ikke opfyldte støttekriterierne, og uregelmæssigheder i
forbindelse med udbud. Nogle af disse sager med mistanke om svig omfattede adskillige
uregelmæssigheder.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater kan findes i
kapitel 1 i vores årsberetning for 2018. Årsberetningen i sin helhed kan findes på vores
websted
(eca.europa.eu).
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
15
Udfordringer for den budgetmæssige og økonomiske forvaltning
Betydelig stigning i betalingsanmodningerne vedrørende ESI-fondene
I 2018 udnyttede EU næsten alle forpligtelses- og betalingsbevillingerne fuldt ud. Af det disponible
forpligtelsesbeløb på 160,7 milliarder euro blev 159,9 milliarder euro (99,5 %) anvendt, og af det
disponible betalingsbeløb på 144,8 milliarder euro blev 142,7 milliarder euro (98,6 %) anvendt.
Antallet af betalingsanmodninger vedrørende ESI-fondene i 2018, som tegner sig for ca. 43 % af FFR
for 2014-2020, er steget betydeligt. Dette skyldes primært, at niveauet for medlemsstaternes
betalingsanmodninger vedrørende ESI-fondene i de første år af programmerne for 2014-2020 var
relativt lavt.
Gennemførelsen af FFR’en er påvirket af forsinkelser i gennemførelsen af ESI-
fondene
Forsinkelser i gennemførelsen af ESI-fondene påvirker fortsat de sidste år af denne FFR.
Betalingsanmodninger vedrørende et stort beløb er blevet forsinket og vil blive indgivet i de
kommende år. Dette har påvirket anvendelsen af forfinansiering og de uindfriede forpligtelser og
vil påvirke behovet for betalingsbevillinger i begyndelsen af den næste FFR. Vi anbefaler
Kommissionen at træffe foranstaltninger til at undgå unødigt pres på niveauet for
betalingsbevillinger i de første år af FFR for 2021-2027.
Absorptionen af ESI-fondenes midler tog fart i 2018, det femte år i den nuværende FFR. Ved
udgangen af året var der dog i gennemsnit kun blevet betalt 27,3 % af de samlede tildelinger for
hele FFR’en til medlemsstaterne, mens der ved udgangen af 2011, dvs. det tilsvarende år i den
foregående FFR, var blevet betalt 33,4 %. Den lave absorption af ESI-fondenes midler har bidraget
til at øge ESI-fondenes uindfriede forpligtelser.
Figur 5
viser de uindfriede forpligtelser vedrørende ESI-fondene pr. medlemsstat, både som et
beløb i euro og som en procentdel af medlemsstatens offentlige udgifter i 2018.
I vores
kortfattede sagsgennemgang om uindfriede forpligtelser i EU-budgettet
fremhæver vi de
betydelige risici, som et højt niveau af uindfriede forpligtelser kan skabe for EU-budgettet.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0018.png
16
Figur 5 – Uindfriede forpligtelser under ESI-fondene pr. udgangen af
2018
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0019.png
17
Stigningen i garantier øger EU-budgettets risikoeksponering
Omfanget af garantier med støtte fra EU-budgettet er steget i de seneste år, hvilket hovedsagelig
skyldes oprettelsen af garantien under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og
garantien under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD). Ved udgangen af 2018
udgjorde den faktiske garantieksponering 92,8 milliarder euro. Dette øger EU-budgettets
risikoeksponering. De tab, som Kommissionen forventer, er dækket af garantifondene, som den
nye FFR vil samle i en fælles hensættelsesfond.
Vi anbefaler, at Kommissionen, så snart den fælles hensættelsesfond er oprettet, sikrer effektiv
forvaltning og ajourført overvågning af EU-budgettets eksponering for de dermed forbundne
garantier og baserer sin beregning af den effektive tilførselssats på en forsigtig metode, der bygger
på anerkendt god praksis.
Den Europæiske Investeringsbank - En integrerende del af EU’s struktur, som dog har
sine egne ansvarlighedsordninger
Den Europæiske Investeringsbank (EIB-Gruppen) yder lån, garantier og andre former for støtte
uden fortjeneste for øje med henblik på at fremme EU’s politiske mål. Ved udgangen af 2018
udgjorde de samlede udestående lån ydet af EIB-Gruppen 536 milliarder euro (2017: 548 milliarder
euro).
EIB-Gruppen er ikke en EU-institution. For at tage hensyn til dens særlige art har den andre
ledelses- og forvaltningsordninger end dem, der gælder for EU-budgettet. I de seneste år har EU i
stigende grad gjort brug af finansielle instrumenter og budgetgarantier stillet til EIB-Gruppen.
Denne tendens forventes at fortsætte under den næste FFR.
På nuværende tidspunkt dækker vores revisionsmandat ikke de af EIB-Gruppens operationer, som
ikke finansieres over EU-budgettet, men tjener de samme EU-mål. Dette betyder, at
Revisionsretten ikke er i stand til at give et fuldstændigt billede af forbindelsen mellem EIB-
Gruppens operationer og EU-budgettet.
I vores
briefingpapir om fremtiden for EU’s finanser
foreslog vi, at vi også bør få til opgave at
revidere de EIB-operationer, der ikke er relateret til EU-budgettet. Europa-Parlamentet støttede
vores forslag i sin beslutning om den årlige rapport om kontrol med EIB’s finansielle aktiviteter for
2017.
Vi anbefaler Kommissionen at give budgetmyndigheden relevante oplysninger til støtte for dens
arbejde med kontrol af EIB-Gruppen og dens operationer og samtidig øge gennemsigtigheden af
disse operationer.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater vedrørende den
budgetmæssige og økonomiske forvaltning kan findes i kapitel 2 i vores
årsberetning for
2018.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
18
Behov for yderligere vægt på EU-udgifternes performance
Hvert år analyserer vi en række aspekter vedrørende performance: De resultater, der er opnået
med EU-budgettet, som gennemføres af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne. I år
har vi specifikt set på EU-budgettets resultatindikatorer, de vigtigste resultater fra vores
særberetninger om performance i 2018 og gennemførelsen af de anbefalinger, vi fremsatte i vores
særberetninger i 2015.
Resultatindikatorerne viser betydelig variation i resultaterne og antyder moderate
fremskridt generelt
Vi gennemgik de kvantitative oplysninger, der fremgår af resultatindikatorerne. Til vores analyse
udvalgte vi 22 af de 60 udgiftsprogrammer, idet vi valgte de fire programmer, som havde de største
planlagte udgifter for hvert af udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-
2020, plus to programmer for særlige instrumenter. De 22 udvalgte programmer dækkede 97 % af
den finansielle programmering for syvårsperioden. Vi konstaterede, at indikatorerne viser betydelig
variation i resultaterne og moderate fremskridt generelt. Den sene og langsomme start for både
samhørighedsprogrammet og programmet for udvikling af landdistrikterne var en vigtig
begrænsende faktor.
Indikatorerne gav ikke altid et godt billede af de faktiske fremskridt
Vores analyse afslørede svagheder i EU-budgettets resultatindikatorer. Mange indikatorer var ikke
godt valgt, f.eks. fordi de ikke målte EU-budgettets resultater, eller fordi de hovedsagelig
fokuserede på input og output frem for resultater og effekt. Det var endvidere ikke muligt at
beregne fremskridt vedrørende mange indikatorer, og når det var muligt, var dataene undertiden
ikke af tilstrækkelig kvalitet. For så vidt angår målene bemærkede vi, at mange af dem ikke er
ambitiøse nok.
Vi fremsatte anbefalinger til Kommissionen vedrørende udvælgelsen af indikatorer, fastsættelsen
af mål, opnåelsen af rettidige oplysninger og rapporteringen om resultater.
35 særberetninger om forskellige områder af EU’s udgifter offentliggjort i 2018
I overensstemmelse med vores strategi for 2018-2020 har vi sat større fokus på at vurdere
performance i forbindelse med EU’s indsats. I vores særberetninger undersøger vi, om målene for
udvalgte EU-politikker og -programmer er opfyldt, om resultaterne er opnået på en effektiv og
produktiv måde, og om EU-finansieringen har tilført merværdi - dvs. om den har leveret mere, end
der kunne være opnået udelukkende med foranstaltninger på nationalt niveau.
Figur 6
viser alle de 35 særberetninger, der blev offentliggjort i 2018.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0021.png
19
Figur 6 – Særberetninger offentliggjort i 2018
KONKURRENCEEVNE FOR
VÆKST OG BESKÆFTIGELSE
Særberetninger:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Jaspersinitiativet
Arbejdskraftmobilitet
Projekters holdbarhed
Offentlig-private partnerskaber
Bredbånd
Absorption på
samhørighedsområdet
Højhastighedstog
Projektresultater
Erasmus+-programmet
Forenkling af Horisont 2020
Passagerers rettigheder
ØKONOMISK, SOCIAL OG
TERRITORIAL SAMHØRIGHED
ET GLOBALT EUROPA
Revisionsrettens
særberetninger
2018
NATURRESSOURCER
Særberetninger:
Bistand til Myanmar/Burma
Førtiltrædelsesbistand til Tyrkiet
Civile missioner til Sahel
Fred og sikkerhed i Afrika
Faciliteten for flygtninge
i Tyrkiet
•
Nødtrustfonden
for Afrika
•
•
•
•
•
Særberetninger:
•
Vedvarende energi
•
Grundbetalingsordningen
•
Forenklede
omkostningsmuligheder
•
Luftkvalitet
•
CO
2
-opsamling og -lagring
•
Forebyggelse af
oversvømmelser
•
Dyrevelfærd
•
Ørkendannelse
SIKKERHED OG
MEDBORGERSKAB
Særberetninger:
•
Bekæmpelse af radikalisering
•
Bekæmpelse af kemiske og
biologiske trusler
ADMINISTRATION
Særberetninger:
•
•
•
•
Bedre regulering
IT-systemer på toldområdet
EU-bygninger
NGO-finansiering
FINANSIEL OG
ØKONOMISK STYRING
Særberetninger:
•
ECB’s krisestyring for banker
•
Proceduren ved
makroøkonomiske ubalancer
•
Stabilitets- og vækstpagten
•
Tilsyn i EU’s forsikringssektor
Vores særberetninger – der hovedsagelig omhandler forvaltningsrevisioner – er
tilgængelige på 23 EU-sprog på vores
websted
(eca.europa.eu).
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0022.png
20
Kommissionen gennemfører en stor del af vores anbefalinger
Vi undersøger hvert år, i hvilken udstrækning Kommissionen har truffet korrigerende
foranstaltninger med relation til vores anbefalinger. I overensstemmelse med vores strategi for
2018-2020 vil vi følge op på alle de forvaltningsrevisionsbaserede anbefalinger, som vi rettede til
Kommissionen tre år tidligere.
Dette års opfølgningsanalyse omhandlede 184 anbefalinger, som vi fremsatte i de 25
særberetninger, vi offentliggjorde i 2015. Kommissionen har gennemført 76 % af anbefalingerne
fuldt ud eller i de fleste henseender. Vi konstaterede, at 11 anbefalinger ikke var blevet gennemført
(jf.
figur 7).
Figur 7 – Tre fjerdedele af de anbefalinger, vi fremsatte i 2015, er blevet
gennemført fuldt ud eller i de fleste henseender.
62 %
14 %
18 %
6%
Fuldt gennemført
Gennemført i de fleste henseender
Gennemført i nogle henseender
Ikke gennemført
Vil du vide mere? Alle oplysninger om de væsentligste revisionsresultater vedrørende EU-
budgettets performance kan findes i kapitel 3 i vores
årsberetning for 2018.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0023.png
21
Nærmere oplysninger om indtægterne
og udgiftsområderne
Indtægter
159,3 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Revisionen omfattede EU-budgettets indtægter, som finansierer EU’s udgifter. Vi undersøgte en
række centrale kontrolsystemer vedrørende forvaltning af egne indtægter og en stikprøve af
indtægtstransaktioner.
De bidrag fra medlemsstaterne, der er baseret på deres bruttonationalindkomst (BNI), udgjorde
66 % af EU’s samlede indtægter i 2018, mens indtægter fra moms udgjorde 11 %. Disse bidrag
beregnes på grundlag af makroøkonomiske statistikker og overslag fra medlemsstaterne.
De traditionelle egne indtægter, hovedsagelig told på importerede varer, som medlemsstaternes
myndigheder opkræver på vegne af EU, udgjorde yderligere 13 % af EU’s indtægter. De resterende
10 % kom fra andre kilder (f.eks. bidrag og tilbagebetalinger i forbindelse med EU-aftaler og -
programmer, morarenter og bøder samt andre indtægter).
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores revision
159,3 milliarder euro
Var området væsentlig fejlbehæftet?
Nej - Uden væsentlig fejlforekomst i 2018 og 2017
Forebyggende og korrigerende foranstaltninger
De indtægtsrelaterede systemer, vi undersøgte, var generelt effektive, mens de centrale interne
kontroller vedrørende traditionelle egne indtægter, som vi vurderede i Kommissionen og i visse
medlemsstater, var delvis effektive.
Vi konstaterede, at Kommissionens inspektionsplan ikke var tilstrækkeligt understøttet af en
struktureret og dokumenteret risikovurdering. Dette påvirkede Kommissionens kontrol af
medlemsstaternes opgørelser over traditionelle egne indtægter. Vi konstaterede også svagheder i
medlemsstaternes toldforvaltning, navnlig for så vidt angår udarbejdelsen af opgørelser over
traditionelle egne indtægter, forsinkelser i tvangsinddrivelsen af toldskyld og sen registrering af
toldskyld i regnskabssystemet.
Vi bemærkede endvidere, at Kommissionen i sin årlige aktivitetsrapport for tredje år i træk havde
taget et forbehold med hensyn til nøjagtigheden af de inkasserede traditionelle egne indtægter.
Dette skyldtes nogle tekstil- og fodtøjsimportørers toldunddragelse.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0024.png
22
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler Kommissionen:
o
at gennemføre en mere struktureret og dokumenteret risikovurdering med henblik på
planlægningen af sine inspektioner vedrørende traditionelle egne indtægter, som bl.a.
omfatter en analyse af hver enkelt medlemsstats risikoniveau og af risici i forbindelse med
udarbejdelsen af regnskaber vedrørende told
at styrke omfanget af sin månedlige og kvartalsvise kontrol af opgørelser over traditionelle
egne indtægter ved at foretage en mere indgående analyse af usædvanlige ændringer med
henblik på at sikre en hurtig reaktion på potentielle usædvanlige forhold.
o
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s indtægter kan findes i kapitel
4 i vores
årsberetning for 2018.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0025.png
23
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
I alt: 21,4 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Udgiftsprogrammerne på dette politikområde spiller en vigtig rolle med hensyn til at stimulere
væksten og skabe beskæftigelse i EU. Størstedelen af udgifterne går til det syvende rammeprogram
(RP7) og Horisont 2020 på området forskning og innovation samt Erasmus+ på området
uddannelse, ungdom og idræt. Andre programmer finansierer rumprogrammet Galileo (EU’s
globale satellitnavigationssystem), Connecting Europe-faciliteten (CEF) og den internationale
termonukleare reaktor.
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette politikområde, beløb sig i 2018 til
17,9 milliarder euro. Størstedelen af dette beløb blev forvaltet direkte af Kommissionen og
udbetaltes i form af tilskud til offentlige eller private støttemodtagere, der deltog i projekter.
Forsknings- og innovationsprogrammer tegnede sig for 45 % af de udgifter, vi reviderede i 2018.
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
17,9 milliarder euro
Var området væsentlig
fejlbehæftet?
Ja
Den anslåede mest
sandsynlige fejlforekomst
2,0 % (2017: 4,2 %)
I 2018 var 54 af de 130 transaktioner, vi undersøgte (42 %), behæftet med fejl. Vi anslår den mest
sandsynlige fejlforekomst til at være 2,0 %. Dette tal er lavere end i 2017, men betragtes stadig
som væsentligt.
Forebyggende og korrigerende foranstaltninger
Ligesom i tidligere år er den største risiko med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed, at
støttemodtagerne anmelder ikkestøtteberettigede omkostninger, og at dette ikke opdages eller
korrigeres, før Kommissionen godtgør dem. Vi konstaterede, at de fleste fejl vedrørte
ikkestøtteberettigede omkostninger (f.eks. rejse- og udstyrsomkostninger uden tilknytning til
projektet), personaleomkostninger, som ikke var afholdt i direkte tilknytning til projektet, og høje
forsknings- og infrastrukturudgifter, som støttemodtagerne havde anmeldt ukorrekt.
Eksempel - flere fejl i en enkelt anmodning
En mindre sundhedsvirksomhed, der for første gang deltog i et EU-projekt, anmeldte 1,1 million
euro i personaleomkostninger, underleverandøromkostninger og andre omkostninger. Langt
størstedelen af de poster, vi undersøgte, var behæftet med fejl. Støttemodtageren anvendte
f.eks. ikke en metode til at beregne personaleomkostninger, som var i overensstemmelse med
Horisont 2020-reglerne.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
24
Kommissionen havde truffet korrigerende foranstaltninger, som direkte påvirkede fire af de 130
transaktioner, vi undersøgte. Uden disse foranstaltninger ville den anslåede fejlforekomst for dette
kapitel have været 0,1 procentpoint højere.
Der forelå endvidere tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejl i otte
andre sager, hvor vi konstaterede og kvantificerede fejl. Hvis disse oplysninger var blevet brugt til
at korrigere fejlene, ville den anslåede samlede fejlforekomst i udgifterne til »Konkurrenceevne for
vækst og beskæftigelse« have været 0,3 procentpoint lavere og således ligget under
væsentlighedstærsklen.
Horisont 2020 og Erasmus+
Vi har tidligere rapporteret, at Horisont 2020 har enklere finansieringsregler end dets forgænger,
RP7. Endvidere kan støttemodtagerne under Horisont 2020 anmelde anlægs- og
driftsomkostninger for store forskningsinfrastrukturprojekter, hvis de opfylder visse betingelser og
indledningsvis har opnået en positiv forudgående vurdering af deres
omkostningsberegningsmetoder af Kommissionen. Dette års revision viste imidlertid, at den
forudgående vurdering kun havde ringe indvirkning på forebyggelsen af fejl.
For så vidt angår Horisont 2020 gennemgik vi endvidere revisioner, der var foretaget af både
Kommissionen og kontraherede eksterne revisorer. I nogle af de sager, vi gennemgik, konstaterede
vi uensartede tilgange til stikprøveudtagning og svagheder i dokumentationen og rapporteringen af
revisionsresultater samt i revisionshandlingernes kvalitet. Vi fandt også en metodesvaghed med
hensyn til beregningen af fejlforekomsten: Selv om efterfølgende revisioner sjældent når målet om
størst mulig dækning af de godkendte omkostninger, beregnes fejlprocenten systematisk på
grundlag af alle de godkendte omkostninger i stedet for det faktisk reviderede beløb. Dette fører
til, at fejlforekomsten sættes for lavt.
Med hensyn til Erasmus+ bemærker vi ligesom sidste år, at Forvaltningsorganet for Undervisning,
Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) har taget et forbehold vedrørende effektiviteten af sin
interne kontrol med forvaltning af tilskud. Desuden viste vores revisioner af Erasmus+-projekter, at
nogle nationale regler ikke var helt i overensstemmelse med de principper, som EU anvender,
navnlig for så vidt angår maksimale udbetalingsbeløb og finansieringsordninger.
Kommissionens rapportering om lovlighed og formel rigtighed
De årlige aktivitetsrapporter for 2018 fra Generaldirektoratet for Forskning og Innovation (GD for
Forskning og Innovation), EACEA og Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder
(EASME) gav en rimelig vurdering af deres økonomiske forvaltning og de underliggende
transaktioners formelle rigtighed. Generelt bekræftede deres oplysninger vores revisionsresultater
og konklusioner.
Vurdering af performance
Vi vurderede Kommissionens rapportering om performance i 50 forsknings- og
innovationsprojekter i vores stikprøve. Ifølge statusrapporterne vedrørende disse projekter havde
de fleste af dem leveret de forventede output og resultater. I nogle tilfælde stemte de
rapporterede fremskridt imidlertid kun delvis overens med de aftalte mål, og i andre stod de
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0027.png
25
rapporterede omkostninger ikke i et rimeligt forhold til de fremskridt, der var gjort. I nogle tilfælde
var projekternes output og resultater desuden ikke blevet formidlet efter hensigten.
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler Kommissionen:
o
at informere SMV’er mere effektivt om de gældende finansieringsregler og udføre mere
målrettede kontroller af SMV’ers omkostningsanmeldelser samt med hensyn til det næste
rammeprogram for forskning at forenkle reglerne for anmeldelse af personaleomkostninger
og store forskningsinfrastrukturomkostninger yderligere
for så vidt angår Horisont 2020 at træffe foranstaltninger til at adressere de bemærkninger
om efterfølgende revisioner, som vi fremsætter vedrørende ensartethed i
stikprøveudtagningen, dokumentation og rapportering af revisionsresultaterne samt
revisionshandlingernes kvalitet
straks at adressere konklusionerne fra Kommissionens interne revisionstjeneste vedrørende:
i)
EACEA’s interne kontrolsystemer vedrørende tilskudsforvaltningsprocessen i forbindelse
med Erasmus+
overvågningen af overholdelsen af kontraktmæssige forpligtelser og
rapporteringsforpligtelser for så vidt angår formidling og udnyttelse inden for
forsknings- og innovationsprojekter
o
o
ii)
..
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende
»Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse« kan findes i kapitel 5 i vores
årsberetning
for 2018.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0028.png
26
Økonomisk, social og territorial samhørighed
I alt: 54,5 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Udgifterne under dette politikområde har som fokus at mindske de udviklingsmæssige skævheder
mellem de forskellige medlemsstater og regioner i EU og styrke konkurrenceevnen. Disse mål søges
primært opfyldt via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Samhørighedsfonden og
Den Europæiske Socialfond (ESF), bl.a. ved medfinansiering af flerårige operationelle programmer
(OP’er), hvorigennem der ydes finansiering til projekter.
Forvaltningen af udgifterne er delt mellem Kommissionen og medlemsstaterne. I Kommissionen
har Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD for Regionalpolitik og Bypolitik)
ansvaret for at gennemføre EFRU og Samhørighedsfonden, og Generaldirektoratet for
Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD for Beskæftigelse,
Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion) har ansvaret for ESF.
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2018 til
23,6 milliarder euro og var betydeligt højere end i 2017 (8,0 milliarder euro).
Vi undersøger betalingerne, når udgifterne er afholdt, registreret og godkendt. Som følge af denne
tilgang omfattede det beløb, der var omfattet af vores revision i forbindelse med årsberetningen
for 2018, også 16,5 milliarder euro i udgifter fra tidligere år, som Kommissionen havde godkendt
eller afregnet i 2018. Betalinger på 47,4 milliarder euro, som blev foretaget i 2018 i forbindelse
med udgifter, Kommissionen endnu ikke havde godkendt, indgik ikke i vores revisionspopulation.
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
23,6 milliarder euro
Var området væsentlig
fejlbehæftet?
Ja
Den anslåede mest
sandsynlige fejlforekomst
5,0 % (2017: 3,0 %)
Forebyggende og korrigerende foranstaltninger
I 2018 udtog vi en statistisk repræsentativ stikprøve på 220 transaktioner, som medlemsstaternes
revisionsmyndigheder allerede havde undersøgt. Vi konstaterede og kvantificerede 36 fejl i disse
220 transaktioner. Forvaltnings- og revisionsmyndighederne i medlemsstaterne havde ikke opdaget
disse fejl. Under hensyntagen til de 60 fejl, som revisionsmyndighederne havde fundet, og de
finansielle korrektioner, som programmyndighederne anvendte (til en samlet værdi af
304 millioner for både programmeringsperioden 2007-2013 og programmeringsperioden 2014-
2020), anslår vi fejlforekomsten til at være 5,0 %.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0029.png
27
Antallet og indvirkningen af de fejl, vi konstaterede, tyder på vedvarende svagheder med hensyn til
den formelle rigtighed af de udgifter, som forvaltningsmyndighederne har anmeldt.
Ikkestøtteberettigede udgifter og projekter bidrog mest til den anslåede fejlforekomst, efterfulgt af
overtrædelse af reglerne for det indre marked (f.eks. offentlige udbud og statsstøtte) og
manglende væsentlig dokumentation. Nogle af disse fejl skyldtes komplekse nationale regler, der
er mere vidtgående end kravene i EU-lovgivningen (jf. tekstboksen nedenfor).
Eksempel: Komplekse nationale betingelser for støtteberettigelse
Vi konstaterede, at støtteberettigelsesreglerne for et operationelt program i Polen omfattede en
betingelse, der forbød anvendelsen af EU-tilskud, hvis en anden enhed udførte samme type
forretningsaktivitet på samme adresse. Dette krav, som er mere vidtgående end EU-
bestemmelserne, blev gentaget i tilskudsaftalen. Da en støttemodtager (en advokat) oprettede
sin virksomhed på samme adresse som et andet advokatkontor, var projektet ikke berettiget til
medfinansiering.
Vurdering af revisionsmyndighedernes arbejde
Revisionsmyndighederne skal føre tilsyn med anvendelsen af EU-midler. Deres arbejde er en kritisk
del af sikkerheds- og kontrolrammen på samhørighedsområdet. I år foretog vi en vurdering af 15 ud
af 126 revisionsmyndigheders arbejde i 14 medlemsstater vedrørende 15 kontrolpakker for
perioden 2014-2020 og ni afslutningspakker for perioden 2007-2013.
Ligesom sidste år afslørede vores revision af revisionsmyndighedernes arbejde i flere tilfælde
mangler med hensyn til omfanget, kvaliteten og/eller dokumentationen af deres arbejde samt
deres stikprøveudtagnings repræsentativitet. Alle revisionsmyndighederne i vores stikprøve havde
rapporteret en restfejlfrekvens på under 2 %. Efter sin kontrol korrigerede Kommissionen
restfejlfrekvensen til at være over 2 % for fire af de 15 kontrolpakker for perioden 2014-2020, der
indgik i vores stikprøve.
På grund af de ekstra fejl, vi opdagede, lå vores genberegnede frekvens på over 2 % for yderligere
fire af de 15 kontrolpakker for perioden 2014-2020 og én af de ni afslutningspakker for perioden
2007-2013.
Kommissionens kontrolarbejde og dens rapportering om restfejlfrekvensen i sine
årlige aktivitetsrapporter
De årlige aktivitetsrapporter er Kommissionens vigtigste redskab til rapportering af, om den har
rimelig sikkerhed for, at de indførte kontrolprocedurer sikrer udgifternes formelle rigtighed.
Sidste år påpegede vi, at rapporteringskravene for de årlige aktivitetsrapporter ikke er blevet
tilpasset tilstrækkeligt til den nye kontrol- og sikkerhedsramme for 2014-2020. Siden da har
Kommissionen gjort en indsats for at forbedre sine ordninger for rapportering om formel rigtighed.
I sine årlige aktivitetsrapporter for 2018 ajourførte Kommissionen sin nøgleresultatindikator (KPI)
for formel rigtighed og rapporterede, at restfejlfrekvensen for regnskabsåret 2015/2016 var under
væsentlighedstærsklen på 2 % for begge GD’er.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
28
Vi konstaterede imidlertid forhold, der påvirker pålideligheden af disse tal. Derfor rapporterede vi,
at disse restfejlfrekvenser endnu ikke er endelige, når Kommissionen offentliggør dem, og at de kun
kan betragtes som minimumsfejlforekomster.
Kommissionen anslår i sin årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport vedrørende EU-budgettet, at
risikobeløbet ved betalingen for de relevante 2018-udgifter på området »Økonomisk, social og
territorial samhørighed« er 1,7 %. Dette tal omfatter imidlertid udgifter, der endnu ikke har været
igennem hele kontrolcyklussen. Først fra og med 2020 vil disse udgifter have været igennem hele
kontrolcyklussen.
Vi identificerede også en række spørgsmål, der kunne påvirke afslutningen af OP’er fra
programmeringsperioden 2014-2020 med en endelig restfejlprocent på under 2 %.
Vores arbejde med de forskellige elementer i vores revision viser, at vi stadig ikke kan forlade os på
de fejlforekomster vedrørende »Økonomisk, social og territorial samhørighed«, der er angivet i
Kommissionens årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2018 og de årlige aktivitetsrapporter
for 2018.
Vurdering af performance
I 2018 undersøgte vi, om medlemsstaterne opstillede output- og resultatindikatorer i deres OP’er,
som var relevante for deres mål, og om projekternes output- og resultatmål svarede til OP’ernes
mål. Vi undersøgte også, om medlemsstaterne havde etableret en database med oplysninger om
performance på projektniveau, og i hvilket omfang revisionsmyndighederne kontrollerede disse
oplysningers pålidelighed.
Selv om medlemsstaterne har overvågningssystemer til at registrere oplysninger om performance,
konstaterede vi en række tilfælde, hvor myndighederne ikke havde opstillet resultat- eller
outputindikatorer på projektniveau, og enkelte tilfælde, hvor der slet ikke var nogen indikatorer
eller mål til måling af projekternes performance. Endvidere konstaterede vi, at afsluttede projekter
ikke altid har nået deres performancemål fuldt ud.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0031.png
29
Hvad vi anbefaler
Vi fremhævede, at fire af vores anbefalinger fra sidste år vedrører forhold, vi konstaterede igen i år,
og de er derfor ikke blevet fremsat på ny. Vi identificerede endvidere nye forhold og anbefaler
Kommissionen:
o
at sikre, at enten revisionsmyndigheden eller en revisor udvalgt af EIB-Gruppen foretager
regelmæssige kontroller på baggrund af en repræsentativ stikprøve af udbetalinger til de
endelige modtagere hos de finansielle formidlere
at udvikle og gennemføre passende kontrolforanstaltninger for at forhindre, at der er
mulighed for væsentlige regelstridige udgifter ved afslutningen, såfremt de regelmæssige
kontroller er utilstrækkelige
at tage de nødvendige skridt til at sikre, at de tjeklister, der anvendes af forvaltnings- og
revisionsmyndighederne, indeholder kontrol af overensstemmelse med artikel 132 i
forordningen om fælles bestemmelser, hvori det hedder, at støttemodtagerne skal modtage
de samlede støtteberettigede udgifter senest 90 dage fra indgivelsen af den tilhørende
betalingsanmodning
at tackle de konstaterede svagheder ved afslutningen og sikre, at ingen programmer afsluttes
med et væsentligt niveau af regelstridige udgifter.
o
o
o
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende
»Økonomisk, social og territorial samhørighed« kan findes i kapitel 6 i vores
årsberetning
for 2018.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0032.png
30
Naturressourcer
I alt: 58,0 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Dette udgiftsområde dækker den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og dele af EU’s
udgifter til miljø og klimaindsats.
Den fælles landbrugspolitik tegner sig for 98 % af udgifterne under »Naturressourcer«. Dens tre
generelle mål, som er fastsat i EU-lovgivningen, er:
o
bæredygtig fødevareproduktion med fokus på landbrugsindkomster, produktivitet i
landbruget og prisstabilitet
bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og klimapolitik med fokus på udledning af
drivhusgasser, biodiversitet, jord og vand
afbalanceret territorial udvikling.
o
o
Kommissionen og navnlig Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD for
Landbrug og Udvikling af Landdistrikter) deler forvaltningen af den fælles landbrugspolitik med
betalingsorganerne i medlemsstaterne. Udgifterne til den fælles landbrugspolitik hører under tre
brede kategorier:
o
o
direkte betalinger til landbrugerne, som finansieres fuldt ud over EU-budgettet
markedsforanstaltninger på landbrugsområdet, som også finansieres fuldt ud over EU-
budgettet, bortset fra visse foranstaltninger, der medfinansieres af medlemsstaterne, f.eks.
salgsfremstød og skoleordningen for frugt, grøntsager og mælk
medlemsstaternes programmer for udvikling af landdistrikterne, som medfinansieres over
EU-budgettet.
o
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2018 til 58,1 milliard
euro.
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores
revision
58,1 milliard euro
Var området væsentlig
fejlbehæftet?
Ja
Den anslåede mest
sandsynlige fejlforekomst
2,4 % (2017: 2,4 %)
De direkte betalinger som helhed var uden væsentlig fejlforekomst
Direkte betalinger til landbrugere er hovedsagelig baseret på det landbrugsareal, som angives af
landbrugerne. Disse betalinger tegner sig for 72 % af udgifterne under FFR-udgiftsområdet
»Naturressourcer«.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0033.png
31
Det vigtigste redskab til forvaltning af direkte betalinger er det integrerede forvaltnings- og
kontrolsystem (IFKS), som omfatter markidentifikationssystemet (LPIS). IFKS har bidraget til at
nedbringe fejlforekomsten i direkte betalinger, og LPIS yder et væsentligt bidrag hertil.
Vi kontrollerede 95 direkte betalinger og konstaterede, at 77 ikke var behæftet med fejl. Vi
konkluderer, at de direkte betalinger som helhed var uden væsentlig fejlforekomst.
Udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger, fiskeri, miljø og klimaindsats
Komplekse betingelser for støtteberettigelse øger risikoen for fejl på disse udgiftsområder. Vi
testede 156 betalinger og konstaterede, at 40 var behæftet med fejl. De vigtigste typer af fejl var:
o
o
o
o
ikkestøtteberettigede modtagere, aktiviteter eller omkostninger (jf. eksemplet)
angivelse af unøjagtige oplysninger om arealer eller antal af dyr
manglende overholdelse af regler om udbud eller tildeling af tilskud
administrative fejl.
Eksempel: En støttemodtager overholdt ikke
støtteberettigelsesreglerne vedrørende investeringer i bedriften
Vi undersøgte et tilfælde, hvor en støttemodtager sammen med andre familiemedlemmer
indsendte en fælles ansøgning om støtte til bygning af en svinestald med plads til op til 600 søer.
Hver af de fælles modtagere ansøgte om maksimumsstøtten, som var på ca. 215 000 euro.
Eftersom formålet med foranstaltningen var at støtte udviklingen af små og mellemstore
bedrifter, fastsatte betingelserne for støtteberettigelse, at ansøgernes bedrifter ikke måtte have
en økonomisk størrelse på over 250 000 euro eller et areal på over 300 hektar.
Støttemodtagerne hævdede, at de drev selvstændige virksomheder. Vi konstaterede, at de
havde andele i en familievirksomhed, som blev drevet på samme sted. Når man tog
støttemodtagerens andel af familievirksomheden i betragtning, oversteg hans samlede
landbrugsvirksomhed loftet for økonomisk størrelse.
Forebyggende og korrigerende foranstaltninger
Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder havde truffet korrigerende foranstaltninger,
som direkte påvirkede 53 af de 251 transaktioner, vi undersøgte. Uden disse foranstaltninger ville
den anslåede fejlforekomst for dette kapitel have været 0,6 procentpoint højere. I 12 tilfælde med
kvantificerbare fejl havde de nationale myndigheder endvidere tilstrækkelige oplysninger til at
forhindre eller opdage og korrigere fejlene, før de anmeldte udgifterne til Kommissionen. Hvis de
nationale myndigheder havde anvendt alle de oplysninger, de havde til rådighed, korrekt, ville den
anslåede fejlforekomst have været 0,6 procentpoint lavere.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
32
Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters rapportering om
den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles landbrugspolitik
GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter anvender de nationale kontrolstatistikker, det
modtager fra betalingsorganerne. Det foretager også justeringer baseret på resultaterne af
certificeringsorganernes revisioner, sine egne kontroller og sin faglige vurdering for at nå frem til et
skøn over risikobeløbet ved betalingen.
Direktøren for hvert af de 76 betalingsorganer sender GD for Landbrug og Udvikling af
Landdistrikter en årlig forvaltningserklæring om kontrolsystemernes effektivitet og en rapport med
resultaterne af betalingsorganets kontrol. For at give yderligere sikkerhed har
certificeringsorganerne siden 2015 skullet afgive en årlig udtalelse for hvert betalingsorgan om
lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, som medlemsstaterne har anmodet om at få
godtgjort.
GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters kontrol viste mangler i certificeringsorganernes
arbejde. Som vi bemærkede sidste år, er der behov for fortsatte forbedringer i
certificeringsorganernes arbejde, hvis Kommissionen skal anvende deres arbejde som sin primære
kilde til sikkerhed for så vidt angår den formelle rigtighed af udgifterne til den fælles
landbrugspolitik.
Medlemsstaterne rapporterede på baggrund af deres betalingsorganers kontrolstatistikker en
samlet fejlforekomst tæt på 1 % for udgifterne til den fælles landbrugspolitik som helhed. Vi
gennemgik GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters justeringer af medlemsstaternes
fejlforekomster. GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter baserede som i de foregående år de
fleste af sine justeringer på sine egne kontroller af betalingsorganernes systemer og udgifter. GD
for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter beregner størstedelen af disse justeringer ved at
anvende faste satser, som skal afspejle vigtigheden og omfanget af de svagheder, det finder i
kontrolsystemerne.
I GD for Landbrug og Udvikling af Landdistrikters årlige aktivitetsrapport anslås risikobeløbet ved
betalingen til ca. 2,1 % for udgifterne til den fælles landbrugspolitik som helhed og til ca. 1,8 % for
de direkte betalinger. Kommissionen fremlægger også disse resultater i sin årlige forvaltnings- og
effektivitetsrapport. Kommissionens skøn er i overensstemmelse med vores konklusion, som
indikerer en væsentlig fejlforekomst for udgifterne til »Naturressourcer« som helhed, men ikke for
de direkte betalinger.
Vurdering af performance
Vi gennemgik 113 stikprøveudtagne aktioner vedrørende udvikling af landdistrikterne i
18 medlemsstater. Vi konstaterede, at de fleste aktioner havde leveret de forventede output, og at
medlemsstaterne generelt kontrollerede omkostningernes rimelighed, men kun gjorde begrænset
brug af forenklede omkostningsmuligheder
Vi undersøgte Kommissionens og medlemsstaternes performancemåling og -rapportering under
den fælles overvågnings- og evalueringsramme for den fælles landbrugspolitik (CMEF). Vi
fokuserede på anvendelsen af resultatindikatorer i forbindelse med 113 betalinger til udvikling af
landdistrikterne og 95 direkte betalinger.
I tråd med resultaterne af vores tidligere revisioner af performancemåling i forbindelse med
landbrugsudgifter og udgifter til udvikling af landdistrikterne konstaterede vi flere svagheder i den
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0035.png
33
måde, hvorpå Kommissionen og medlemsstaterne brugte CMEF-resultatindikatorerne til måling og
rapportering af udgifternes performance.
I sit forslag om at indføre en performancebaseret gennemførelsesmodel for den fælles
landbrugspolitik i perioden efter 2020 definerede Kommissionen fælles output-, resultat- og
effektindikatorer. I vores udtalelse nr. 7/2018, hvor vi hilste overgangen til en performancebaseret
model velkommen, vurderede vi, at disse indikatorer endnu ikke var færdigudviklede, og fremsatte
specifikke bemærkninger til de foreslåede indikatorer.
Hvad vi anbefaler
I vores årsberetning for 2017 fremsatte vi tre anbefalinger til Kommissionen med en måldato for
gennemførelse ved udgangen af 2019. De vedrørte medlemsstaternes foranstaltninger til
adressering af årsagerne til fejl og kvaliteten af certificeringsorganernes arbejde. Disse anbefalinger
er også relevante for dette års resultater og konklusioner, og vi vil følge op på dem, når det bliver
aktuelt.
I år anbefaler vi også, at Kommissionen med henblik på perioden efter 2020 tager højde for de
svagheder, vi identificerede i den nuværende ramme, for at sikre, at resultatindikatorerne måler
aktionernes virkninger korrekt, og at de har en klar forbindelse til de relaterede interventioner og
politiske målsætninger.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende
»Naturressourcer« kan findes i kapitel 7 i vores
årsberetning for 2018.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0036.png
34
Sikkerhed og medborgerskab
I alt: 3,1 milliard euro
Hvad vi reviderede
Dette udgiftsområde omfatter forskellige politikker, hvis fælles målsætning er at styrke begrebet
EU-borgerskab ved at skabe et område med frihed, retfærdighed og sikkerhed uden indre grænser.
Udgifterne til »Migration og sikkerhed« afholdes hovedsagelig ved delt forvaltning mellem
medlemsstaterne og Kommissionens Generaldirektorat for Migration og Indre Anliggender (GD for
Migration og Indre Anliggender). De vigtigste fonde på dette udgiftsområde er:
o
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), hvis mål er at bidrage til en effektiv
forvaltning af migrationsstrømmene samt tilvejebringe en fælles EU-tilgang til asyl og
indvandring
Fonden for Intern Sikkerhed (ISF), hvis mål er at opnå et højt sikkerhedsniveau i EU.
o
Disse fonde blev taget i brug i 2014, hvor de erstattede SOLID-programmet (»programmet om
solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme«), og de løber til 2020. I 2018 tegner de sig for
omkring halvdelen (45 %) af EU’s udgifter på dette område.
Udgifter afholdt af 13 decentrale agenturer, der deltager aktivt i gennemførelsen af EU’s
nøgleprioriteter inden for migration og sikkerhed, retligt samarbejde og sundhed, tegner sig for
yderligere 27 %. Vi rapporterer særskilt om EU’s agenturer i vores særlige årsberetninger og det
årlige sammenfattende dokument »Revisionen af EU’s agenturer - kort fortalt«.
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2018 til
3,0 milliarder euro.
Hvad vi konstaterede
I 2018 gennemgik vi udvalgte systemer vedrørende de vigtigste politikker på dette udgiftsområde
og undersøgte et lille antal transaktioner. Vi konstaterede, at GD for Migration og Indre
Anliggenders forvaltning af indkaldelser af forslag og tilskudsansøgninger var effektiv. Men vores
undersøgelse afslørede mangler i anvendelsen af reglerne om offentlige udbud og nogle
systemsvagheder i forvaltningen af AMIF og ISF og i Generaldirektoratet for Sundhed og
Fødevaresikkerheds kontrol af programmet »Fødevarer og foder«.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0037.png
35
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler Kommissionen:
o
at sikre, at den ved sin administrative kontrol af betalingsanmodninger systematisk anvender
den dokumentation, den har krævet fra sine tilskudsmodtagere, med henblik på behørigt at
undersøge lovligheden og den formelle rigtighed af de udbud, som disse tilskudsmodtagere
har afholdt
at pålægge medlemsstaternes myndigheder med ansvar for de nationale programmer under
AMIF og ISF at foretage tilstrækkelig kontrol af lovligheden og den formelle rigtighed af de
udbud, som afholdes af fondenes støttemodtagere, i forbindelse med den administrative
kontrol af støttemodtagernes betalingsanmodninger.
o
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende
»Sikkerhed og medborgerskab« kan findes i kapitel 8 i vores
årsberetning for 2018.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0038.png
36
Et globalt Europa
I alt: 9,5 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Dette udgiftsområde dækker udgifterne til EU’s udenrigspolitik, fremme af EU’s værdier, støtte til
EU-kandidatlande og potentielle kandidatlande samt udviklingsbistand og humanitær bistand til
udviklingslande og nabolande (undtagen via de europæiske udviklingsfonde - jf. side 40-42).
Udgifterne afholdes direkte af en række af Kommissionens generaldirektorater (enten centralt fra
hovedsædet i Bruxelles eller via EU-delegationerne i modtagerlandene) eller indirekte af
modtagerlandene og internationale organisationer gennem en lang række forskellige
samarbejdsinstrumenter og støtteordninger.
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2018 til
8,0 milliarder euro.
Hvad vi konstaterede
I 2018 konstaterede vi nogle tilfælde af ikkestøtteberettigede udgifter og manglende overholdelse
af de retlige og finansielle regler for tildeling af kontrakter, men vi stødte også på eksempler på
effektive eksterne kontroller.
Vores revisionsarbejde blev alvorligt forsinket af internationale organisationers manglende
samarbejde med hensyn til fremsendelse af væsentlig dokumentation. Vi mener, at dette udgør en
krænkelse af vores revisionsrettigheder i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde.
Årlige aktivitetsrapporter og andre forvaltningsordninger
I 2018 bestilte Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger sin fjerde
årlige undersøgelse af restfejlfrekvensen hos en ekstern kontrahent. Formålet med undersøgelsen
af restfejlfrekvensen er at måle de fejl, der er sluppet igennem alle kontroller til at forebygge,
opdage og korrigere fejl. Med hensyn til 24 % af transaktionerne i stikprøven for byggede
undersøgelsen af restfejlfrekvensen i 2018 imidlertid fuldt ud på resultaterne af tidligere kontroller
uden yderligere kontrol. Denne andel er næsten fordoblet siden 2017.
Desuden viste vores revision, at der er plads til forbedring med hensyn til det skøn, revisorerne må
foretage, når de skal beregne den anslåede forekomst af fejl i individuelle transaktioner.
Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk
Plan har gjort en særlig indsats for at udelukke inddrivelser af forfinansiering, annullerede
indtægtsordrer og optjente renter fra beregningen af det anslåede risikobeløb. Vi konstaterede
dog, at pålideligheden af 2018-tallene i GD’ets årlige aktivitetsrapport var svækket af uopdagede
fejl, som førte til en overvurdering af GD’ets korrektionskapacitet.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0039.png
37
Vurdering af performance
Ud over at kontrollere formel rigtighed vurderede vi performanceaspekter ved 15 afsluttede
projekter. Bortset fra ét havde alle de projekter, vi undersøgte, klare og relevante
resultatindikatorer. De logiske rammer var velstrukturerede, og outputmålene var realistiske og
opnåelige.
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler Kommissionen:
o
at tage alle de nødvendige skridt til at håndhæve de internationale organisationers
forpligtelse til at sende os alle de dokumenter eller oplysninger, vi behøver for at udføre
vores arbejde
at tage skridt til at justere GD for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlingers metode for at
begrænse de tilfælde, hvor der fuldt ud anvendes tidligere kontrolarbejde, og nøje overvåge
gennemførelsen af denne metode
at ændre den måde, hvorpå korrektionskapaciteten for 2019 beregnes, ved ikke at medregne
inddrivelser af ikke anvendt forfinansiering.
o
o
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende »Et
globalt Europa« kan findes i kapitel 9 i vores
årsberetning for 2018.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0040.png
38
Administration
I alt: 9,9 milliarder euro
Hvad vi reviderede
Vores revision omfattede administrationsudgifterne i EU’s institutioner og visse andre organer:
Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet for Den Europæiske Union, Kommissionen,
Domstolen, Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Det Europæiske
Regionsudvalg, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil.
I 2018 var institutionernes og organernes samlede administrationsudgifter på 9,9 milliarder euro.
Dette beløb omfatter udgifter til menneskelige ressourcer (ca. 60 % af det samlede beløb),
bygninger, udstyr, energi, kommunikation og IT.
Vi offentliggør resultaterne af vores revision af EU-agenturerne og de andre decentrale organer
samt Europaskolerne separat i særlige årsberetninger. Vi offentliggør også en konsolideret
sammenfatning af disse revisioner.
En ekstern revisor reviderer vores egne regnskaber. Revisionserklæringen og beretningen
offentliggøres i
Den Europæiske Unions Tidende
og på vores websted.
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2018 til
9,9 milliarder euro.
Hvad vi konstaterede
Beløb omfattet af vores revision
9,9 milliarder euro
Var området væsentlig fejlbehæftet?
Nej - Uden væsentlig fejlforekomst i 2018 og 2017
I 2018 undersøgte vi 45 transaktioner på dette budgetområde. Som i de foregående år anslår vi, at
fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen. I år konstaterede vi imidlertid et større antal
svagheder i Kommissionens interne kontrol vedrørende forvaltningen af familietillæg til personale.
Udbud med henblik på at forbedre personers og bygningers sikkerhed
Som reaktion på bølgen af terrorangreb i de seneste år har EU-institutionerne vedtaget
foranstaltninger, der så hurtigt som muligt skal styrke beskyttelsen af deres ansatte og bygninger.
Vi undersøgte 13 udbud, der vedrørte disse foranstaltninger, og som blev afholdt af institutionerne
mellem 2015 og 2018. Vi fokuserede navnlig på fastlæggelsen af behov, valget af udbudsprocedure,
udbudsgennemførelsen og udvælgelsen af kontrahenter. I udbud afholdt af Parlamentet og
Kommissionen konstaterede vi svagheder, der som regel skyldtes, at kontrakterne blev indgået
hurtigt.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0041.png
39
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler Kommissionen:
o
at forbedre sine systemer til forvaltning af vedtægtsmæssige familietillæg. Den bør foretage
hyppigere kontrol af de ansattes personlige situation og styrke sin kontrol af de ansattes
erklæringer om tillæg modtaget fra andre kilder.
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EU’s udgifter vedrørende
»Administration« kan findes i kapitel 10 i vores
årsberetning for 2018.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0042.png
40
De europæiske udviklingsfonde
I alt: 4,1 milliard euro
Hvad vi reviderede
De europæiske udviklingsfonde (EUF’erne) er det vigtigste af de instrumenter, EU anvender til
levering af bistand til udviklingssamarbejde. EUF’ernes udgifter og samarbejdsinstrumenter har
som mål at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig udvikling og integrering af landene i Afrika,
Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og de oversøiske lande og territorier (OLT’er) i
verdensøkonomien.
De udgifter, der var omfattet af vores revision på dette område, beløb sig i 2018 til
3,7 milliarder euro. Disse udgifter vedrører 8., 9., 10. og 11. EUF.
Hvad vi konstaterede
2018-regnskabet giver et retvisende billede af EUF’ernes finansielle stilling samt af resultaterne af
deres transaktioner, deres pengestrømme og bevægelserne i nettoaktiver.
Vi konkluderer også, at EUF’ernes indtægter var uden væsentlig fejlforekomst.
Beløb omfattet af vores
revision
3,7 milliarder euro
Var området væsentlig
fejlbehæftet?
Ja
Den anslåede mest
sandsynlige fejlforekomst
5,2 % (2017: 4,5 %)
I 2018 undersøgte vi en stikprøve på 125 transaktioner, som var repræsentativ for hele spektret af
EUF-betalinger. Eftersom en del af disse udgifter indgik i Generaldirektoratet for Internationalt
Samarbejde og Udviklings (GD for Internationalt Samarbejde og Udviklings) undersøgelse af
restfejlfrekvensen, inkluderede vi yderligere 14 transaktioner i vores stikprøve, som vi anvendte
resultaterne af denne undersøgelse på, efter at have tilpasset dem. På grundlag af de 39 fejl, vi har
kvantificeret, og de justerede resultater fra 2018-undersøgelsen af restfejlfrekvensen, anslår vi
fejlforekomsten til 5,2 %.
Vi konstaterede, at hovedparten af fejlene vedrørte manglende overholdelse af udbudsregler,
udgifter, der ikke var afholdt eller ikke var støtteberettigede, indirekte omkostninger, som var
anmeldt som direkte omkostninger, og manglende bilag.
I forbindelse med nogle transaktioner gennemført af internationale organisationer undlod disse
organisationer at sende os væsentlige bilag inden for en rimelig frist. Dette havde en negativ
indvirkning på planlægningen og udførelsen af vores revisionsarbejde og er i strid med traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som fastsætter Revisionsrettens ret til at få tilsendt de
oplysninger, den anmoder om.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0043.png
41
Eksempel: Brud på udbudsreglerne
Kommissionen indgik en bidragsaftale med en international organisation om støtte til
forvaltningen af de offentlige finanser i Jamaica. Den samlede kontraktværdi og EU-bidraget var
på 5 millioner euro. I forbindelse med vareindkøb (193 700 euro) til projektet betragtede den
internationale organisation kun sine medlemslande som potentielle leverandører. Dermed
udelukkedes flere lande, herunder en række EU-medlemsstater, som bør kunne komme i
betragtning til EUF-finansierede projekter.
Forebyggende og korrigerende foranstaltninger
Med hensyn til en række transaktioner, der indeholdt kvantificerbare fejl, havde Kommissionen
tilstrækkelige oplysninger til at forebygge eller afsløre og korrigere fejlene. Hvis Kommissionen
havde anvendt alle de oplysninger, den havde til rådighed, korrekt, ville den anslåede fejlforekomst
for EUF-udgifterne have været 1,3 procentpoint lavere.
Regeloverholdelsesrapportering fra Generaldirektoratet for Internationalt
Samarbejde og Udvikling
Vi gennemgik det arbejde, kontrahenten havde udført i forbindelse med 2018-undersøgelsen af
restfejlfrekvensen. I undersøgelsen anslås det for tredje år i træk, at restfejlfrekvensen holder sig
under den væsentlighedstærskel på 2 %, som Kommissionen har fastsat. Undersøgelsen af
restfejlfrekvensen er ikke en erklæringsopgave eller en revision. Ligesom i de foregående år
konstaterede vi svagheder, f.eks. at der kun blev foretaget et begrænset antal kontroller på stedet,
at kontrollerne af offentlige udbud og indkaldelser af forslag var ufuldstændige, og at vurderingen
af fejl var mangelfuld. Alle disse svagheder bidrog til, at der blev konstateret en lav restfejlfrekvens,
som ikke afspejler virkeligheden.
Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling tog to forbehold i sin årlige
aktivitetsrapporter for 2018: ét vedrørende tilskud og ét vedrørende specifikke programmer, der
forvaltes af Den Afrikanske Unions Kommission. Det første forbehold vedrører kun tilskud, der
forvaltes af GD for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger på vegne af GD for Internationalt
Samarbejde og Udvikling, da forbeholdets omfang er blevet betydeligt begrænset siden 2016. I
betragtning af svaghederne i undersøgelsen af restfejlfrekvensen i 2018 og de foregående år er det
første forbeholds begrænsede omfang ikke tilstrækkelig berettiget. Eftersom undersøgelsen af
restfejlfrekvensen er et at nøgleelementerne i GD for Internationalt Samarbejde og Udviklings
risikovurdering, skal den understøttes af tilstrækkelig detaljeret vejledning for at kunne udgøre et
pålideligt grundlag for forbeholdet.
GD for Internationalt Samarbejde og Udvikling anslog det samlede risikobeløb ved afslutningen til
49,8 millioner euro. Dette skøn er baseret på undersøgelsen af restfejlfrekvensen og er 29 % lavere
end det foregående år. På grundlag af vores bemærkninger om undersøgelsen af restfejlfrekvensen
mener vi, at risikobeløbet burde være højere.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0044.png
42
Vurdering af performance
Ud over at kontrollere formel rigtighed gav vores kontroller på stedet os mulighed for at fremsætte
bemærkninger om udvalgte transaktioners performanceaspekter. Vi bemærkede tilfælde, hvor
artikler, der var indkøbt til EUF-finansierede foranstaltninger, ikke blev anvendt, eller hvor
installationsarbejder ikke blev udført som planlagt. I disse tilfælde blev EU-aktionens produktivitet
og effektivitet kompromitteret.
Eksempel: Projektbæredygtighed i fare
Kommissionen godkendte en bygge- og anlægskontrakt vedrørende opførelsen af et
afsaltningsanlæg i Djibouti. Under vores kontrol på stedet konstaterede vi, at det areal, der
oprindelig var afsat til projektet, var blevet reduceret betydeligt, og at der i stedet var ved at
blive anlagt en ny havn og en militærbase i umiddelbar nærhed af afsaltningsanlægget.
Anlæggelsen og den efterfølgende anvendelse af havnen og militærbasen kan påvirke
havstrømmene, vandkvaliteten og placeringen af vandindtaget. Alle disse faktorer kan få
væsentlig betydning for afsaltningsanlæggets levedygtighed og bringe dets langsigtede
bæredygtighed i fare.
Hvad vi anbefaler
Vi anbefaler Kommissionen:
o
at tage skridt til at styrke de internationale organisationers forpligtelse til på vores begæring
at sende os alle de dokumenter eller oplysninger, vi behøver for at udføre vores arbejde
at forbedre metoden og håndbogen vedrørende undersøgelsen af restfejlfrekvensen, så disse
giver mere fyldestgørende vejledning om de forhold, vi har identificeret i denne beretning, og
dermed understøtter GD for Internationalt Samarbejde og Udviklings risikovurdering
vedrørende forbeholdene.
o
Vil du vide mere? Alle oplysninger om vores revision af EUF’erne fås i
2018-
årsberetningen
om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF’s) aktiviteter.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0045.png
43
Baggrundsoplysninger
Den Europæiske Revisionsret og dens arbejde
Den Europæiske Revisionsret er Den Europæiske Unions uafhængige eksterne revisor. Vi har til
huse i Luxembourg og beskæftiger ca. 900 revisorer og andre ansatte fra alle EU’s medlemsstater.
Vores opgave er at bidrage til at forbedre EU’s administrative og økonomiske forvaltning, fremme
ansvarlighed og gennemsigtighed og agere som den uafhængige beskytter af EU-borgernes
finansielle interesser.
Vores beretninger og udtalelser er et afgørende led i EU’s ansvarskæde. De bruges til at stille dem,
der er ansvarlige for gennemførelsen af EU’s politikker og programmer, til regnskab:
Kommissionen, de andre EU-institutioner og -organer og myndighederne i medlemsstaterne.
Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler og god praksis og yder vejledning til EU’s
politiske beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan forvaltningen af EU’s politikker og
programmer kan forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne ved, hvordan deres
penge bliver brugt.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0046.png
44
Vores output
Vi udarbejder:
o
årsberetninger, som navnlig indeholder resultaterne af finansiel og juridisk-kritisk revision
vedrørende EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde, men også vedrørende
budgetforvaltning og performance
særberetninger, hvori der redegøres for resultaterne af udvalgte revisioner vedrørende
specifikke udgifts- eller politikområder eller budget- eller forvaltningsspørgsmål
særlige årsberetninger om EU’s agenturer, decentrale organer og fællesforetagender
udtalelser om ny eller ajourført lovgivning med væsentlig indvirkning på den økonomiske
forvaltning - udført enten på begæring fra en anden institution eller på vores eget initiativ
analysebaserede publikationer, der indeholder en beskrivelse af eller oplysninger om
politikker, systemer, instrumenter eller mere afgrænsede emner.
o
o
o
o
Hertil kommer, at vores orienteringer om kommende revisioner giver baggrundsoplysninger om
kommende eller igangværende revisionsopgaver.
Revisionsmetoden bag vores erklæringer i ét blik
Erklæringerne i vores revisionserklæring bygger på objektivt bevismateriale, som i
overensstemmelse med de internationale revisionsstandarder indhentes gennem test.
Som fastsat i vores strategi for 2018-2020 agter vi at anvende attestationstilgangen i forbindelse
med hele vores revisionserklæring, hvilket betyder, at vi vil basere vores erklæring på
Kommissionens (forvaltnings)erklæring. Dette har vi gjort i forbindelse med vores arbejde
vedrørende regnskabernes rigtighed siden 1994. Når kravene i de relevante internationale
revisionsstandarder er opfyldt, gennemgår og genudfører vi de kontroller, som er foretaget af dem,
der er ansvarlige for gennemførelsen af EU-budgettet. Vi tager således fuldt ud højde for
eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er truffet på grundlag af denne kontrol.
Regnskabernes rigtighed
Er oplysningerne i EU’s årsregnskab fuldstændige og nøjagtige?
Kommissionens generaldirektorater genererer hvert år mange hundrede tusinde posteringer
med oplysninger fra mange forskellige kilder (herunder medlemsstaterne). Vi kontrollerer, at
regnskabsprocedurerne fungerer korrekt, og at regnskabsdataene er fuldstændige, at de er
korrekt registreret, og at de præsenteres hensigtsmæssigt i EU’s årsregnskab. I forbindelse med
vores revision af regnskabernes rigtighed har vi lige siden vores første erklæring i 1994 anvendt
attestationstilgangen.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0047.png
45
o
Vi evaluerer regnskabssystemet for at få sikkerhed for, at det er en god basis for pålidelige
data.
Vi efterprøver de centrale regnskabsprocedurer for at få sikkerhed for, at de fungerer korrekt.
Vi foretager analytisk kontrol af regnskabsdataene for at få sikkerhed for, at de er
præsenteret konsekvent, og at de forekommer rimelige.
Vi foretager direkte kontrol af en stikprøve af regnskabsposteringer for at få sikkerhed for, at
de underliggende transaktioner rent faktisk har fundet sted, og at de er registreret korrekt.
Vi kontrollerer årsregnskabet for at få sikkerhed for, at det giver et retvisende billede af den
finansielle stilling.
o
o
o
o
Transaktionernes formelle rigtighed
Er de transaktioner vedrørende EU’s indtægter og udgiftsførte betalinger, der ligger
til grund for EU-regnskaberne, gennemført i overensstemmelse med reglerne?
Der foretages millioner af betalinger over EU-budgettet til støttemodtagere både i EU og i resten
af verden. De fleste af disse udgifter forvaltes af medlemsstaterne. For at opnå det nødvendige
bevismateriale vurderer vi de systemer, der anvendes i forbindelse med administrationen og
kontrollen af indtægterne og de udgiftsførte betalinger (dvs. endelige betalinger og afregninger
af forskud), og undersøger en stikprøve af transaktioner.
Når kravene i de relevante internationale revisionsstandarder er opfyldt, gennemgår og
genudfører vi de kontroller, som er foretaget af dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af
EU-budgettet. Vi tager således fuldt ud højde for eventuelle korrigerende foranstaltninger, der er
truffet på grundlag af denne kontrol.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0048.png
46
o
Vi vurderer indtægts- og udgiftssystemerne for at fastslå, hvor effektive de er med hensyn til
at sikre, at transaktionerne er formelt rigtige.
Vi udtager statistiske stikprøver af transaktioner for at give vores revisorer et grundlag for at
udføre detaljerede test. Vi undersøger i detaljer de udtagne transaktioner, herunder hos de
endelige modtagere (f.eks. landbrugere, forskningsinstitutter eller virksomheder, der leverer
offentligt finansierede arbejder eller tjenesteydelser), for at få direkte bevis for, at de
underliggende begivenheder har fundet sted, er registreret korrekt og er i overensstemmelse
med reglerne for betaling.
Vi analyserer fejl og klassificerer dem som enten kvantificerbare eller ikkekvantificerbare.
Transaktioner er behæftet med kvantificerbare fejl, hvis betalingerne i henhold til reglerne
ikke burde have været godkendt. Vi ekstrapolerer de kvantificerbare fejl for at beregne en
anslået fejlforekomst for hvert af de områder, hvor vi foretager en specifik vurdering. Vi
sammenholder den anslåede fejlforekomst med en væsentlighedstærskel på 2 % og vurderer,
om fejlene er gennemgribende.
Ved fastlæggelsen af vores erklæringer tager vi hensyn til disse vurderinger og til andre
relevante oplysninger, f.eks. årlige aktivitetsrapporter og rapporter fra andre eksterne
revisorer.
Vi drøfter alle vores revisionsresultater både med myndighederne i medlemsstaterne og med
Kommissionen, så det sikres, at de faktiske forhold er beskrevet korrekt.
o
o
o
o
Alle vores produkter offentliggøres på vores
websted
(eca.europa.eu). Flere oplysninger
om processen bag revisionserklæringen kan findes i bilag 1.1 til vores årsberetning for
2018. På vores websted findes et
glossar
med de tekniske udtryk, vi bruger i vores
publikationer.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
OPHAVSRET
© Den Europæiske Union, 2019.
Gengivelse er tilladt med kildeangivelse.
Tilladelse til at anvende eller gengive følgende billeder skal indhentes direkte hos indehaverne af
ophavsretten:
Side 25 (øverst til højre): © Shutterstock/science photo.
Side 33 (til venstre): © Shutterstock/Sushaaa.
Side 33 (til højre): © Shutterstock/Budimir Jevtic.
Gengivelse af følgende billeder er tilladt med angivelse af ophavsretsindehaver, kilde og
fotografer/arkitekter (hvis oplyst):
Side 4: © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Den Europæiske Revisionsret.
Side 7: © Den Europæiske Union, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service.
Side 13: © Den Europæiske Union, 2019, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service, fotograf:
Etienne Ansotte.
Side 14: © Den Europæiske Union, 2019, Europa-bygningen, arkitekter:
Arkitekt- og ingeniørfirmaet
Philippe Samyn and Partners - lead and design partner, arkitektfirmaet Studio Valle Progettazioni og
ingeniørfirmaet Buro Happold.
Side 22: © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Parlamentet, fotograf: Mathieu Cugnot. Louise
Weiss-bygningen, arkitekter: Architecture Studio.
Side 25 (øverst til venstre): © Den Europæiske Union, 2019, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual
Service, fotograf: Jennifer Jacquemart.
Side 25 (nederst): © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service,
fotograf: Lukasz Kobus.
Side 29 (til venstre): © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service,
fotograf: César Manso Arroyo.
Side 29 (til højre): © Den Europæiske Union, 2015, fotograf: Nikolay Doychinov.
Side 35 (til venstre): © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service,
fotograf: Yorgos Karahalis.
Side 35 (til højre): © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service,
fotograf: Ezequiel Scagnetti.
Side 37 (til venstre): © Den Europæiske Union, 2019, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service,
fotograf: Christian Jepsen.
Side 37 (til højre): © Den Europæiske Union, 2010, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service,
fotograf: Carlos Juan.
Side 39: © Den Europæiske Union, 2019, kilde: Europa-Parlamentet, fotograf: Ph. Buissin.
Side 42: © Den Europæiske Union, 2018, kilde: Europa-Kommissionen/Audiovisual Service, fotograf:
Pierre Prakash.
Side 43: © Den Europæiske Union, 2019, kilde: Den Europæiske Revisionsret.
Side 46: © Den Europæiske Union, kilde: Den Europæiske Revisionsret. Arkitekterne bag
Revisionsrettens bygninger: Jim Clemes (2004 & 2013) og Paul Noël (1988).
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0051.png
Sådan kontakter du EU
Personligt
Der findes flere hundrede Europe Direct-informationscentre i hele EU. Find dit nærmeste
center på:
https://europa.eu/european-union/contact_da
Pr. telefon eller e-mail
Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Kontakt Europe Direct:
— på gratisnummer: 00 800 6 7 8 9 10 11 (visse operatører tager betaling for disse opkald)
— på følgende nummer: +32 22999696 eller
— pr. e-mail:
https://europa.eu/european-union/contact_da
Sådan finder du oplysninger om EU
Online
Oplysninger om EU er tilgængelige på alle EU’s officielle sprog på Europawebstedet:
https://europa.eu/european-union/index_da
EU-publikationer
Du kan downloade eller bestille EU-publikationer gratis eller mod betaling på:
https://publications.europa.eu/da/publications.
Du kan bestille flere eksemplarer af de gratis
publikationer ved at kontakte Europe Direct eller dit lokale informationscenter (se
https://europa.eu/european-union/contact_da).
EU-ret og relaterede documenter
Du kan nemt få adgang til EU’s juridiske oplysninger (herunder al EU-ret siden 1952) på alle
officielle EU-sprog på EUR-Lex:
http://eur-lex.europa.eu
Åbne data fra EU
EU’s portal for åbne data (http://data.europa.eu/euodp/da) giver adgang til datasæt fra EU.
Dataene kan downloades og genanvendes gratis til både kommercielle og ikkekommercielle
formål.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Den Europæiske Revisionsrets årsberetning 2018
2087090_0052.png
QJ-03-19-425-DA-C
Om »2018: Vores revision - kort fortalt«
»2018: Vores revision - kort fortalt« sammenfatter vores
årsberetninger for 2018 om EU’s almindelige budget og de
europæiske udviklingsfonde, hvor vi præsenterer vores
revisionserklæring om regnskabernes rigtighed og de
underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed. Den præsenterer også vores vigtigste
revisionsresultater vedrørende indtægterne og de største
udgiftsområder under EU-budgettet og de europæiske
udviklingsfonde såvel som revisionsresultater vedrørende
den budgetmæssige og økonomiske forvaltning, anvendelse
af resultatoplysninger og opfølgning på vores tidligere
anbefalinger.
Beretningerne kan findes i deres helhed på www.eca.europa.
eu og i
Den Europæiske Unions Tidende.
Den Europæiske Revisionsret er EU’s uafhængige eksterne
revisor. Vi advarer om risici, giver sikkerhed, påpeger mangler
og god praksis og yder vejledning til EU’s politiske
beslutningstagere og lovgivere med hensyn til, hvordan
forvaltningen af EU’s politikker og programmer kan
forbedres. Gennem vores arbejde sikrer vi, at EU-borgerne
ved, hvordan deres penge bliver brugt.
ISBN 978-92-847-2042-2