Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 77
Offentligt
2129024_0001.png
Side 1 af 2
Talemanuskript til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål I d. 19.
december 2019 om postforhandlinger
Samrådsspørgsmål I:
”Hvad er ministerens begrundelse for at tilsidesætte den
nuværende postaftale vedrørende befordringspligten 2017-2019
og ikke som forudsat i aftalen, at orientere og forhandle med
aftalepartierne i god tid før udløbet af aftaleperioden?”
Svar:
Da jeg tiltrådte som transportminister i juni i år var jeg bekendt
med postområdet, men jeg må indrømme, at jeg blev noget
overrasket over at erfare, hvor store udfordringer vi står med
vedrørende befordringspligten.
Den er underskudsgivende og størrelsen af underskuddet
indebærer, at Post Danmark ikke længere selv kan dække
udgifterne hertil, således som vi har været vant til i mange år.
Denne nye virkelighed blev præsenteret for forligskredsen på et
møde i april dette år i postforligskredsen, hvor det klart blev
sagt, at Post Danmark fremadrettet ikke længere selv kan dække
udgifterne ved befordringspligten. Der vil være behov for at
finde andre måder at finansiere befordringspligten på efter
udløbet af den nugældende aftale den 31. december 2019.
Trods den klare melding på mødet i april i postforligskredsen
var der ikke noget beredskab til at håndtere udfordringerne
vedrørende befordringspligten, da jeg overtog ministerposten i
juni. Der var ikke indgået nogen politisk aftale om fremtiden, og
der var af samme grund heller ikke udarbejdet lovforslag m.v.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 77: Oversendelse af talepapir fra lukket møde i Finansudvalget den 19. december 2019
Side 2 af 2
Om jeg så havde indkaldt til politiske drøftelser i sommerferien,
havde det ikke været muligt at gennemføre et forløb i 2. halvdel
2019, som kunne have ført til vedtagelse af ny lovgivning til
ikrafttrædelse 1. januar 2020.
For at ny lovgivning kunne have haft virkning fra 1. januar
2020, skulle et lovforslag herom have været sendt i høring før
sommerferien og behandlet i Folketinget i efteråret 2019 til
ikrafttrædelse 1. januar 2020. Der var imidlertid ikke truffet
forberedelse til håndtering af et sådant forløb ved min
tiltrædelse som minister.
Når dette er sagt, medgiver jeg gerne, at jeg kunne have
indkaldt postforligskredsen på et tidligere tidspunkt i efteråret,
således at vi ved fælles hjælp kunne have påbegyndt de
nødvendige drøftelser om håndtering af befordringspligten
fremadrettet.
Jeg påtager mig det fulde ansvar for, at dette ikke skete, hvad
jeg også offentligt har tilkendegivet.
Nu ser jeg imidlertid frem til at indlede de politiske
forhandlinger i starten af det nye år. Forligskredsen har
allerede bestilt et stort antal analyser til brug for dette.
Jeg tror, at vi får god brug for resultatet af disse analyser. Jeg
synes de peger i retning af, at postforligskredsen ønsker at
”vaske tavlen ren”, således at vi alle ser med friske øjne på,
hvordan vi i fremtiden kan indrette postomdelingen på en
tidssvarende måde.
Det fremsatte aktstykke om en midlertidig forlængelse af den
nuværende aftale frem til 30. juni 2020 skal tjene til at skabe
den nødvendige arbejdsro omkring disse forhandlinger.