Finansudvalget
Økonomiske sanktioner under stabilitets-
og vækstpagten samt mellemfristede
budgetmålsætninger (MTO’er)
Anvendelsen af sanktioner i stabilitets- og vækstpagten
EU’s budgetregler går tilbage til
Maastrichttraktaten, som blev vedtaget i 1992,
men de blev yderligere præciseret med stabilitets- og vækstpagten fra 1997.
Stabilitets- og vækstpagten består af to dele
–
en forebyggende del og en kor-
rigerende del. Den forebyggende del skal sikre, at medlemslandene ikke over-
skrider grænsen for budgetunderskud på de offentlige finanser på 3 pct. af
bruttonationalproduktet (BNP) og grænsen for den offentlige bruttogæld på 60
pct. af BNP. Den korrigerende del består af en procedure, der skal sikre, at
medlemslandene kommer tilbage på sporet igen, hvis de overskrider græn-
serne.
Der er mulighed for at idømme eurolande økonomiske sanktioner i form af en
deponering eller bod på op til 0,5 pct. af landets BNP, hvis de ikke efterlever
de henstillinger, som de modtager under stabilitets- og vækstpagten. Sanktio-
nerne har dog aldring været taget i brug, selvom det kom tæt på i 2016, hvor
Rådet formelt konstaterede, at Spanien og Portugal havde brudt budgetreg-
lerne. Kommissionen valgte dog at annullere sanktionerne i form af en bod på
0,2 pct. af landenes BNP, hvilket Rådet ikke modsatte sig. Det er nu også mu-
ligt at pålægge eurolande økonomiske sanktioner i den forebyggende del af
stabilitets- og vækstpagten. Det kan bl.a. ske, hvis landet vedvarende afviger
fra den mellemfristede budgetmålsætning for det strukturelle underskud, den
såkaldte MTO.
Den mellemfristede budgetmålsætning (MTO)
Landene skal fastsætte den mellemfristede budgetmålsætning (MTO)
1
, så den
lever op til en række kriterier, der bl.a. sikrer, at de offentlige finanser er hold-
bare og økonomierne kan tåle en lavkonjunktur uden at komme i karambolage
1
3. oktober 2019
Martin Jørgensen
EU-konsulent
33373622/61624307
EU-konsulentenheden
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
For eurolande og lande der deltager i Finanspagten skal MTO’en (målt som det strukturelle un-
derskud på den offentlige saldo) som udgangspunkt højest udgøre 0,5 pct. af BNP. Hvis gæl-
den er væsentlig under 60 pct. af BNP, og de offentlige finanser vurderes holdbare på langt
sigt, så kan MTO’en
udgøre ned til -1 pct. af BNP. Selve stabilitets- og vækstpagten sætter en
Side 1 | 2