FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 46
Offentligt

November 2019

— 4/2019

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Sagsbehandlingstider

og produktivitet for

arbejdsskadesager

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

4/2019

Beretning om

sagsbehandlingstider

og produktivitet for

arbejdsskadesager

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2019

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2020.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2019, som afgives i februar 2021.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245

ISBN trykt 978-87-7434-637-1

ISBN online 978-87-7434-638-8

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om sagsbehandlingstider og produkti-

vitet for arbejdsskadesager

Sagsbehandlingstiderne for arbejdsskadesager har i en længere periode

været lange. I juli 2016 overtog Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

sagsbehandlingen af arbejdsskadesager, som indtil da blev varetaget af

Arbejdsskadestyrelsen under Beskæftigelsesministeriet. AES er en selv-

ejende institution under ATP, som ledes af en bestyrelse med repræsen-

tanter fra arbejdsmarkedets parter. Hensigten med at etablere AES var

bl.a. at styrke sagsbehandlingen ved at udnytte ATP’s mange års erfaring

med administration i stor skala. AES var en del af udflytningen af stats-

lige arbejdspladser. AES’ udflytning til ATP’s centre i Haderslev, Vording-

borg og Hillerød har fundet sted gradvist i perioden medio 2016 - decem-

ber 2018 og har bevirket en høj personaleomsætning.

AES behandlede 33.000 nye arbejdsskadesager i 2018. Sagerne skal afgø-

res korrekt og inden for de lovfastsatte tidsfrister, da lange sagsbehand-

lingstider kan have negative konsekvenser for borgernes tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Beskæftigelsesmini-

steriet og AES i perioden 2011–2018 ikke har sikret, at borgernes ar-

bejdsskadesager bliver behandlet i overensstemmelse med de lovfast-

satte tidsfrister. Statsrevisorerne konstaterer dog, at der siden 2016,

hvor AES overtog opgaven, overordnet set har været en positiv ud-

vikling i andelen af sager, der overholder de lovfastsatte tidsfrister.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at AES ikke har sikret

en positiv udvikling i produktiviteten af sagsbehandlingen af arbejds-

skadesager. Produktiviteten var markant lavere i 2018 end i 2013. Så-

ledes er de gennemsnitlige lønudgifter pr. arbejdsskadesag steget fra

ca. 1.400 kr. i 2013 til ca. 2.700 kr. i 2018.

15. november 2019

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne peger på, at Rigsrevisionens undersøgelse angiver et

forbedringspotentiale for kortere sagsbehandlingstider af arbejdsska-

desager. Beskæftigelsesministeriet bør således forbedre rammerne, og

AES bør arbejde på at styrke samarbejdet med eksterne aktører med

henblik på at modtage informationer hurtigere.

Beskæftigelsesministeriet og AES har peget på en række forhold, som har

vanskeliggjort korte sagsbehandlingstider og høj produktivitet, bl.a. styr-

ket kvalitet i sagsbehandlingen, ændret retspraksis, indhentning af oplys-

ninger fra eksterne aktører og udflytningen med deraf følgende høj perso-

naleomsætning. Hverken Beskæftigelsesministeriet eller AES kan dog do-

kumentere, i hvilket omfang disse forhold kan begrunde overskridelsen

af de lovfastsatte tidsfrister.

Statsrevisorernes bemærkning er bl.a. baseret på:

•

I 2016, 2017 og 2018, hvor AES har haft ansvaret for sagsbehandlin-

gen, har produktiviteten været særligt lav. Den faldende produktivi-

tet skyldes en stigning i de samlede lønudgifter og ikke faldende pro-

duktion.

I perioden 2014-2018 har overholdelsen af 3-månedersfristen for afvis-

ning af arbejdsulykkesager været på under 30 %, og i 4. kvartal 2018

blev kun 14,6 % af sagerne behandlet inden for 3-månedersfristen.

Ca. ⅔ af sagsbehandlingstiden af en arbejdsskadesag går med at afven-

te informationer fra eksterne aktører, fx oplysninger fra praktiseren-

de læger, arbejdsgivere og forsikringsselskaber.

•

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 4

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 7

2. Sagsbehandlingstider ............................................................................................................. 11

2�½1. AES’ sagsbehandlingstider for arbejdsskadesager ........................................................ 13

2�½2. AES’ sagsportefølje ....................................................................................................................... 21

2�½3. Dokumenteret viden om liggetid ............................................................................................. 24

2�½4. Beskæftigelsesministeriets opfølgning på AES’ sagsbehandlingstider ................. 28

3. Produktivitet i sagsbehandlingen ........................................................................................ 30

3�½1. Udviklingen i produktivitet .......................................................................................................... 31

Bilag 1. Metodisk tilgang ........................................................................................................................ 40

Bilag 2. Ordliste .......................................................................................................................................... 47

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 4, stk. 1, nr. 2,

jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 17. Beskæftigelsesministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Mette Frederiksen: oktober 2011 - oktober 2014

Henrik Dam Kristensen: oktober 2014 - juni 2015

Jørn Neergaard Larsen: juni 2015 - november 2016

Troels Lund Poulsen: november 2016 - juni 2019

Peter Hummelgaard Thomsen: juli 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet,

hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring (AES)

1. Denne beretning handler om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsska-

desager. Arbejdsskadesager er sager, hvor mennesker er kommet til skade eller er

blevet syge på arbejdet. Sagerne behandles i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES),

som er 1. instans. Rigsrevisionen har tidligere undersøgt Ankestyrelsens sagsbehand-

lingstider og produktivitet for bl.a. arbejdsskadesager, jf. beretning om Ankestyrelsens

sagsbehandlingstider og produktivitet fra juni 2019. Ankestyrelsen er 2. instans.

Sagsbehandlingen af arbejdsskadesager blev i perioden 1. januar 2011 - 1. juli 2016 va-

retaget af Arbejdsskadestyrelsen, som var en styrelse i Beskæftigelsesministeriet.

I juli 2016 blev AES oprettet som en selvejende institution under ATP og overtog sam-

tidig ansvaret for sagsbehandlingen af arbejdsskadesager. Undersøgelsesperioden er

derved kendetegnet ved et skift i styringsmodellen for sagsbehandlingen af arbejds-

skadesager. I perioden 1. januar 2011 - 1. juli 2016 havde beskæftigelsesministeren et

direkte ansvar for rammerne og driften af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager,

da Arbejdsskadestyrelsen var en styrelse i Beskæftigelsesministeriet. Med overdra-

gelse af opgaven til AES skifter styringsmodellen. AES ledes af en bestyrelse med re-

præsentanter fra arbejdsmarkedets parter. Beskæftigelsesministeriet skal føre tilsyn

med, om bestyrelsen varetager sine opgaver i overensstemmelse med lovgivningen,

jf. § 15 i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det

fremgår af lovbemærkningerne, at det er AES’ bestyrelse, som har ansvaret for at

sætte rammerne for sagsbehandlingen og driften i AES, mens beskæftigelsesministe-

ren fører tilsyn med bestyrelsen uden at have instruktionsbeføjelse over for ledelsen

i AES. Tilsynet føres efter loven på baggrund af bestyrelsens beretning, årsregnskab,

revisionsprotokoller og Ankestyrelsens årlige redegørelse om sagsbehandlingen.

Det fremgår videre af lovbemærkningerne og af beskæftigelsesministerens fremsæt-

telse af lovforslaget, at hensigten med at oprette AES og lade AES modtage teknisk

og administrativ bistand fra ATP var at udnytte ATP’s mange års erfaring med admi-

nistration i stor skala, og at ATP formår at håndtere sagsbehandlingen sikkert og ef-

fektivt.

AES blev oprettet med lov

om den selvejende institution

Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring (lov nr. 394 af 2. maj

2016), som sætter rammerne

for AES’ virke.

ATP

ATP er en koncern, der admi-

nistrerer centrale velfærds-

ydelser og ordninger på vegne

af staten, kommunerne og ar-

bejdsmarkedets parter. ATP

består af 2 forretninger: Pen-

sions- & Investeringsforretnin-

gen og Administrationsforret-

ningen. Administrationsforret-

ningen står for en række ydel-

ser og ordninger, fx feriekonto,

barsel.dk og Lønmodtagernes

Garantifond. En væsentlig del

af ATP’s ydelser og ordninger

hører under Udbetaling Dan-

mark.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Introduktion og konklusion

Erhvervsevnetab

Tab af erhvervsevne betyder,

at arbejdsskaden har forringet

den tilskadekomnes mulighe-

der for at tjene penge ved ar-

bejde. Arbejdsskadeloven gi-

ver ret til erstatning for tab af

erhvervsevne, hvis den tilska-

dekomne efter skaden har et

tab af erhvervsevne på over

Ombudsmandens kritik

2. Sagsbehandlingstiderne for arbejdsskadesager har i en længere periode været lan-

ge, særligt for arbejdsskader med erhvervsevnetab, der bl.a. har været diskuteret i

Folketingets Beskæftigelsesudvalg og senest i juni 2019 er blevet kritiseret af Folke-

tingets Ombudsmand. I 2003 vedtog Folketinget lov om arbejdsskadesikring med det

primære formål at udvide og forenkle skadebegrebet. Med lovforslaget var der sam-

tidig et ønske om at nedbringe sagsbehandlingstiderne på området, bl.a. gennem op-

stramning af nogle af de lovfastsatte frister for sagsbehandlingstider. Lange sagsbe-

handlingstider kan have konsekvenser for de borgere og virksomheder, der venter på

at få behandlet deres sag, da lange sagsbehandlingstider kan have betydning for bor-

gernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Denne undersøgelse giver et samlet billede af udviklingen i sagsbehandlingstiderne

for alle arbejdsskadesager over en længere tidsperiode og undersøger særskilt, i hvil-

ket omfang de lovfastsatte frister for sagsbehandlingstider overholdes. Undersøgel-

sen bidrager også med ny viden om udviklingen i produktiviteten af sagsbehandlingen

over en længere tidsperiode og ny viden om sagernes liggetid i AES. Dette er relevant,

da produktiviteten kan have indflydelse på sagsbehandlingstiderne og desuden er en

indikator for, om sagsbehandlingen af arbejdsskadesager varetages effektivt. Sags-

behandlingstider og produktivitet er væsentlige parametre i styringen af sagsbehand-

lingen, men AES skal også styre efter andre hensyn, herunder en gennemsigtig sags-

behandling med fokus på kvalitet, borgernes retssikkerhed og en hensigtsmæssig

drift.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet og AES

har sikret, at arbejdsskadesager bliver behandlet i overensstemmelse med de lovfast-

satte tidsfrister, og at udviklingen i produktiviteten af sagsbehandlingen af arbejds-

skadesager har været positiv. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

•

Folketingets Ombudsmand af-

gav den 9. juni 2019 sin sene-

ste udtalelse om sagsbehand-

lingstider i sager om tilkendel-

se af erstatning for tab af er-

hvervsevne. Ombudsmanden

konstaterer, at situationen for

nye sager om erhvervsevne-

tab i en årrække, set fra bor-

gernes synsvinkel, har været

langt fra tilfredsstillende.

Har Beskæftigelsesministeriet og AES sikret, at arbejdsskadesager bliver be-

handlet i overensstemmelse med de lovfastsatte tidsfrister?

•

Har AES sikret en positiv udvikling i produktiviteten af sagsbehandlingen af ar-

bejdsskadesager?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i oktober 2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Introduktion og konklusion |

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriet og AES over en længere periode

ikke har sikret, at borgernes arbejdsskadesager i tilstrækkelig grad bliver behandlet i

overensstemmelse med de lovfastsatte tidsfrister. Undersøgelsen viser også, at AES ik-

ke har sikret en positiv udvikling i produktiviteten af sagsbehandlingen, men at den

derimod har været markant faldende i undersøgelsesperioden. Beskæftigelsesministe-

riet og AES vurderer, at en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne kræver en nærme-

re analyse, men det vurderes umiddelbart vanskeligt at opnå inden for de nuværende

rammer.

Beskæftigelsesministeriet og AES henviser til, at en række omstændigheder har med-

ført vanskelige betingelser for korte sagsbehandlingstider og høj produktivitet. Beskæf-

tigelsesministeriet og AES har oplyst, at de siden 2014 har arbejdet på at styrke kvalite-

ten af sagsbehandlingen på bekostning af produktiviteten på baggrund af en undersø-

gelse fra Kammeradvokaten, der påviste fejl i sagsbehandlingen af arbejdsskadesager.

Desuden henviser Beskæftigelsesministeriet til ændringer i retspraksis og udflytning af

sagsbehandlingen af arbejdsskadesager. Rigsrevisionens undersøgelse bekræfter, at

personaleomsætningen i størstedelen af perioden, efter AES overtog myndighedsansva-

ret, har været mere end dobbelt så høj som den gennemsnitlige personaleomsætning i

staten. Hverken Beskæftigelsesministeriet eller AES har imidlertid kunnet opgøre eller

vurdere omfanget af de øvrige omstændigheders betydning. Rigsrevisionen bemærker,

at Beskæftigelsesministeriet kendte til disse omstændigheder ved oprettelsen af AES.

Det fremgår af lovbemærkningerne og af beskæftigelsesministerens fremsættelse af lov-

forslaget, at hensigten med at oprette AES og lade AES modtage teknisk og administra-

tiv bistand fra ATP var at udnytte ATP’s mange års erfaring med administration i stor

skala, og at ATP formår at håndtere sagsbehandlingen sikkert og effektivt.

Rigsrevisionen bemærker, at lange sagsbehandlingstider kan have konsekvenser for

de borgere og virksomheder, der venter på at få behandlet deres sag, da lange sagsbe-

handlingstider kan have konsekvenser for borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Beskæftigelsesministeriet og AES ikke har sikret,

at arbejdsskadesager bliver behandlet i overensstemmelse med de lovfastsatte tidsfri-

ster. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at hensynet til borgernes retssikkerhed

altid vil veje tungere end hensynet til at behandle sagerne hurtigst muligt. Der kan så-

ledes være sager, hvor særlige forhold betinger, at det ikke er muligt at overholde lo-

vens frister. Undersøgelsen viser, at hverken Beskæftigelsesministeriet eller AES ved

eller kan dokumentere, hvilke sager der overskrider de lovfastsatte tidsfrister på grund

af særlige forhold. Rigsrevisionens opgørelser viser, at AES, siden AES overtog opgaven

i juli 2016, har sikret en positiv udvikling i andelen af sager, der overholder de lovfast-

satte tidsfrister. Opgørelserne viser imidlertid også, at sagsbehandlingstiderne for de

forskellige sagstyper i flere tilfælde fortsat ligger et stykke fra de lovfastsatte tidsfrister.

Særligt den procentvise overholdelse af tidsfristen i sager om afvisning af arbejdsulyk-

ker har været lav, idet kun 10-30 % af sagerne pr. kvartal er blevet afsluttet inden for

den lovfastsatte tidsfrist på 3 måneder siden 2014. I 4 ud af 5 sagstyper blev 70-95 % af

sagerne afsluttet inden for de lovfastsatte tidsfrister i 4. kvartal 2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Introduktion og konklusion

Undersøgelsen viser også, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for alle sagstyper

fortsat er lang, men at der har været en positiv udvikling, fra AES overtog sagsbehand-

lingen i juli 2016 og frem mod 2018, ligesom AES’ sagsportefølje udgør færre og yngre

sager, end da AES overtog myndighedsansvaret.

Undersøgelsen viser videre, at AES på grund af et forældet sagsbehandlingssystem ikke

har systematisk dataunderstøttet viden, der kan dokumentere, hvor i sagsbehandlings-

processen sagerne ligger stille. AES forventer, at det kommende sagsbehandlingssystem

ANS får en funktionalitet og opsætning, som fremadrettet gør det muligt at opgøre og

analysere liggetiden.

Rigsrevisionens gennemgang af 200 sager viser, at ca. ⅔ af sagsbehandlingstiden af en

arbejdsskadesag går med at afvente information fra eksterne aktører, der skal bidrage

til at oplyse sagen, fx en læge eller en arbejdsgiver. Rigsrevisionen vurderer, at væsent-

ligt kortere sagsbehandlingstider af arbejdsskadesager er betinget af, at AES hurtigere

modtager den information fra eksterne aktører, som er nødvendig for at vurdere og

træffe afgørelse i sagerne. AES har oplyst, at samarbejdet med eksterne aktører er en

væsentlig prioritet, som kontinuerligt udvikles og forbedres.

Undersøgelsen viser desuden, at Beskæftigelsesministeriet har fulgt sagsbehandlingsti-

derne løbende og stillet krav om, at AES opstiller målsætninger for sagsbehandlingsti-

der for alle sagstyper.

Endelig viser Rigsrevisionens undersøgelse, at AES ikke har sikret en positiv udvikling

i produktiviteten af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager, da produktiviteten var

markant lavere i 2018 end i 2013. I denne periode er lønudgifterne til sagsbehandling

af en gennemsnitlig arbejdsskadesag steget fra ca. 1.400 kr. til ca. 2.700 kr. Det er pri-

mært lønudgifter til et stigende antal årsværk, der er årsagen til lavere produktivitet,

hvilket vil sige, at der i dag er flere årsværk til at afslutte samme antal sager uafhæn-

gigt af sagstypen. Den negative udvikling i produktiviteten er markant, så selv om ana-

lyserne er behæftet med en vis usikkerhed, påvirker det ikke konklusionen. Rigsrevisi-

onen bemærker, at en højere produktivitet, hvor flere sager afgøres for samme resur-

ser, vil have en positiv effekt på sagsbehandlingstiderne.

1.2. Baggrund

4. De arbejdsskadesager, som behandles i AES, kan overordnet opdeles i 2 skade-

typer:

arbejdsulykke

er en fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse

eller en påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for 5 dage.

•

erhvervssygdom

er en sygdom, som skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene.

Sygdommen kan være forårsaget af påvirkninger gennem kortere eller længere

tid.

•

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Introduktion og konklusion |

Sagsbehandlingsprocessen kan overordnet opdeles i følgende faser:

Afgørelse om afvisning

Fastsættelse af graden af mén

Fastsættelse af graden af erhvervsevnetab.

Når en arbejdsskade har været behandlet i fase 1, og den ikke kan anerkendes, træf-

fer AES afgørelse om afvisning. Når en arbejdsskade har været behandlet i fase 1, og

den kan anerkendes, fortsættes til fase 2 og 3, til skadens méngrad er blevet udmålt,

og til den eventuelle økonomiske kompensation for tab af erhvervsevne er blevet ud-

regnet. AES har i undersøgelsesperioden ikke haft hjemmel til at træffe selvstændige

afgørelser om anerkendelse, dvs. afgørelse om anerkendelse, før fastsættelsen af gra-

den af mén og erhvervsevnetab er blevet udmålt. Det har AES nu fået hjemmel til med

vedtagelsen af lov nr. 550 af 7. maj 2019, der træder i kraft den 1. januar 2020. Ifølge

den nuværende lovgivning skal den tilskadekomnes helbredsmæssige og erhvervs-

mæssige situation være endeligt afklaret, før AES kan træffe endelig afgørelse. I tilfæl-

de, hvor den tilskadekomnes helbredsmæssige og erhvervsmæssige situation har lan-

ge udsigter, har AES mulighed for at træffe en midlertidig afgørelse. AES skal ligeledes

opfylde almindelige forvaltningsretlige principper om oplysning af sagen, partshøring

mv. Figur 1 beskriver de 3 faser.

Ændring af arbejdsskade-

loven i 2019

Arbejdsskadeloven er den

7. maj 2019 blevet ændret,

bl.a. med det formål, at det

skal være hurtigere at afvise

eller anerkende en arbejds-

skadessag. Det er samtidig

blevet muligt for AES at træffe

afgørelse om anerkendelse,

før fastsættelsen af graden af

mén og erhvervsevnetab er

blevet udmålt. Loven træder i

kraft den 1. januar 2020.

Figur 1

De 3 faser i AES’ sagsbehandlingsproces

ARBEJDSMARKEDETS ERHVERVSSIKRING

LOVFASTSATTE FRISTER

SAGSTRIN

ARBEJDS-

ULYKKER

ERHVERVS-

SYGDOMME

Fase 1

Oplysninger fra praktiserende læge, arbejdsmedicinsk

klinik, speciallæge, arbejdsgiver og den tilskadekomne

Vurdering af AES’ lægekonsulent

Fastsættelse af graden af mén

Funktionsattest og speciallægeundersøgelse

Oplysninger fra den tilskadekomne

Vurdering af AES’ lægekonsulent

Fastsættelse af graden af erhvervsevnetab

Oplysninger fra den tilskadekomne og arbejdsgiver

Indtægtsoplysninger fra SKAT

Understøttelseshistorik fra kommunen

Borger med

arbejdsskade

Fase 2

Borger med

afgørelse

Fase 3

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra AES.

5. AES skal ifølge arbejdsskadeloven træffe afgørelse om, hvorvidt en arbejdsulykke

kan afvises inden 3 måneder efter anmeldelsen af skaden. For erhvervssygdomme

skal AES træffe afgørelse om afvisning inden 6 måneder efter anmeldelsen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Introduktion og konklusion

Erhvervssygdoms-

udvalget

Udvalget vurderer konkrete

arbejdsskadesager, hvor en

sygdom ikke er omfattet af

fortegnelsen over erhvervs-

sygdomme, men hvor der er

en sandsynlighed for, at syg-

dommen skyldes arbejdet.

AES skal træffe samlet afgørelse om anerkendelse af anmeldte arbejdsskader, og om

og i hvilket omfang der skal tilkendes erstatning for mén og/eller erhvervsevnetab in-

den 1 år efter arbejdsskadens anmeldelse. For erhvervssygdomssager, der skal fore-

lægges Erhvervssygdomsudvalget, er den samlede frist dog 2 år. Det drejer sig om er-

hvervssygdomme, som ikke fremgår af AES’ fortegnelse over erhvervssygdomme.

Vi har i boks 1 opstillet en fiktiv case med et særligt langt sagsbehandlingsforløb, som

illustrerer, hvordan sagsbehandlingen af en arbejdsskadesag kan forløbe, og hvorfor

sagsbehandlingstiderne kan blive lange.

Boks 1

Et fiktivt eksempel på sagsbehandlingen af en arbejdsskadesag

Arbejdsulykke: En borger kommer til skade med sin skulder på sit arbejde

AES vurderer, om skaden kan anerkendes som en arbejdsulykke. AES indhenter derfor

en lægeerklæring og journal fra borgerens egen læge samt et spørgeskema fra borgeren

og dennes arbejdsgiver. AES vurderer efter 5 måneder, at arbejdsulykken kan anerken-

des. AES vurderer herefter, om ulykken har givet borgeren mén. AES må i første omgang

udsætte sagen i 12 måneder, da borgeren skal opereres 2 gange i skulderen, og graden

af mén først kan vurderes efter operationerne. Herefter indhenter AES et spørgeskema

fra borgeren samt hospitalsjournal fra operationerne og en speciallægeerklæring. På den

baggrund træffer AES efter 29 måneder fra anmeldelse afgørelse om, at borgeren har

fået mén.

Endelig skal AES vurdere, om borgeren har et erhvervsevnetab. Hertil indsamler AES en

række oplysninger, herunder indtægtsoplysninger fra SKAT, akter fra kommunens sag

om sygedagpenge samt oplysninger fra borgeren og dennes arbejdsgiver om løn og an-

sættelse. AES træffer efter 38 måneder en midlertidig afgørelse om, at borgeren ikke er

berettiget til erstatning, da det er uklart, om det er skulderskaden eller andre problemer,

som holder borgeren fra at kunne varetage sit arbejde.

Kilde:

AES’ tekniske gennemgang af sagsbehandling i AES i Folketingets Beskæftigelsesudvalg

(21. februar 2017), side 12-15.

6. Det fremgår af AES’ årsrapport, at AES i 2018 havde 33.000 nye arbejdsskadesa-

ger til sagsbehandling, der fordeler sig jævnt mellem arbejdsulykker og erhvervssyg-

domme. Herudover modtog AES ca. 13.000 såkaldte andengangssager, dvs. revisio-

ner, genoptagelser, hjemvisninger og ændringer af allerede behandlede sager. Sager-

ne vedrører hovedsageligt afgørelser om mén og erhvervsevnetab, mens en mindre

del vedrører selve anerkendelsesspørgsmålet. Der er ikke fastsat tidsfrister i lovgiv-

ningen for andengangssager.

7. Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at AES’ bestyrelse udfører sit hverv i

overensstemmelse med lovgivningen, jf. § 15 i lov om den selvejende institution Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssikring. Beskæftigelsesministeriet har samtidig som led i sit

ressorttilsyn en forpligtelse til at følge med i, om lovgivningen inden for ministerområ-

det overholdes, og har mulighed for at fremsætte forslag til ændringer i lovgivningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Introduktion og konklusion |

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

8. Undersøgelsens revisionskriterier tager bl.a. afsæt i arbejdsskadelovens tidsfrister

for sagsbehandling af arbejdsskadesager. De nuværende frister i loven følger af en

ændring af loven i 2003, hvor flere af fristerne blev forkortet. Af bemærkningerne til

lovforslaget fremgår det, at forslaget om at fastholde frister for sagsbehandlingstider

i loven og samtidig forkorte nogle af fristerne knytter sig til en overvejelse om, hvorvidt

det vil være muligt at nedbringe sagsbehandlingstiderne gennem en smidigere sags-

behandling.

Det fremgår videre af lovbemærkningerne, at en afgørende præmis for sagsbehand-

lingen er, at de almindelige forvaltningsretlige retsgarantier sætter de ydre rammer

for sagsbehandlingen af arbejdsskader og bl.a. sikrer, at en sag bliver forsvarligt op-

lyst, før der træffes afgørelse, dvs. at hensynet til borgerens retssikkerhed altid vil ve-

je tungere end hensynet til at behandle sagen hurtigst muligt. Retssikkerhedsgaranti-

erne har bl.a. til formål at sikre god kvalitet og korrekte afgørelser. I forlængelse heraf

ligger der – efter Rigsrevisionens vurdering – en præmis i de lovfastsatte frister om, at

der kan være sager, hvor der er særlige forhold, der indebærer, at det ikke er muligt at

overholde lovens frister.

Undersøgelsen tager desuden afsæt i lov om den selvejende institution Arbejdsmar-

kedets Erhvervssikring, der sætter rammerne for Beskæftigelsesministeriets tilsyn

med AES’ bestyrelse.

kapitel 2

undersøger vi, om Beskæftigelsesministeriet og AES har sikret, at arbejds-

skadesager bliver behandlet i overensstemmelse med de lovfastsatte tidsfrister. Det

gør vi ved at undersøge, om Beskæftigelsesministeriet og AES har haft en positiv ud-

vikling i andelen af sager, der overholder lovens frister for sagsbehandlingstider, og

om Beskæftigelsesministeriet og AES har haft en positiv udvikling i de gennemsnit-

lige sagsbehandlingstider. Vi undersøger derudover, om Beskæftigelsesministeriet

og AES har sikret en positiv udvikling i sagsporteføljen, der skaber fundamentet for

at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Det gør vi ved at undersøge, om Beskæftigel-

sesministeriet og AES har haft en positiv udvikling i sagsporteføljens størrelse, dvs.

hvor mange verserende sager AES har under sagsbehandling, og i sagsporteføljens

alder, dvs. hvor lang tid sagerne har ligget i systemet. Vi undersøger også, om AES

har systematisk dataunderstøttet viden, der kan dokumentere, hvor i sagsbehand-

lingsprocessen sagerne ligger stille. Vi undersøger også, i hvor stor en andel af sags-

behandlingstiden sagerne ligger stille på grund af eksterne forhold, dvs. hvor AES af-

venter information fra eksterne aktører, der skal bidrage til at oplyse sagen. Endelig

undersøger vi, om Beskæftigelsesministeriet løbende har fulgt op på sagsbehand-

lingstiderne i AES.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Introduktion og konklusion

kapitel 3

undersøger vi, om Beskæftigelsesministeriet og AES har sikret en positiv

udvikling i produktiviteten af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager. Det gør vi ved

at undersøge, om AES løbende har opgjort produktiviteten af sin sagsbehandling af

arbejdsskadesager, og om AES har sikret en positiv udvikling i antallet af afgørelser i

forhold til den løn, som AES afholder til sagsbehandling. Derudover undersøger vi,

hvilke væsentlige forhold der kan forklare udviklingen i produktiviteten. Vi lægger til

grund, at produktivitet er et væsentligt element for at sikre kortere sagsbehandlings-

tider og derved overholdelse af de lovfastsatte frister. Vi er dog opmærksomme på,

at kortere sagsbehandlingstider også kan opnås på trods af en lavere produktivitet,

hvis der tilføres flere resurser til området, og at en højere produktivitet ikke må ske

på bekostning af kvaliteten af sagsbehandlingen. Vi tager desuden udgangspunkt i

lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor det frem-

går af § 7, stk. 4, at AES’ bestyrelse har ansvaret for, at AES administreres hensigts-

mæssigt og forsvarligt i henhold til loven. Vi lægger til grund, at høj produktivitet er et

væsentligt element i en hensigtsmæssig og effektiv administration.

Revisionskriterierne uddybes nærmere i kapitel 2 og 3.

Metode

9. Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af skriftligt materiale fra og møder

med Beskæftigelsesministeriet og AES. Undersøgelsen er desuden baseret på ud-

træk af data om sager, sagsbehandlingstider, tidsregistrering, personale, løn m.m. i

perioden 2011-2018.

Undersøgelsen af sagsbehandlingstider er baseret på udtræk fra AES’ sagsbehand-

lingsregistre. Udtrækkene omfatter information om alle afsluttede sager i perioden

2011-2018. Vi sammenligner sagsbehandlingstider og opgørelser af Beskæftigelses-

ministeriets og AES’ sagsportefølje for perioden 2011-2018.

Undersøgelsen af AES’ produktivitet omfatter forholdet mellem AES’ resurseanven-

delse i form af lønudgifter og produktion i form af antal afsluttede sager. En forbed-

ring af produktiviteten må dog ikke ske på bekostning af kvaliteten af sagsbehandlin-

gen. I undersøgelsen forholder vi os dog kun til udviklingen i produktiviteten af sags-

behandlingen af arbejdsskadesager, da der ikke har været et datagrundlag for at un-

dersøge kvaliteten af sagsbehandlingen. Kammeradvokaten kritiserede i 2014 kvali-

teten af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen, hvorfor styrelsen i en længere

periode derefter øgede kvalitetskontrollen af sagsbehandlingen. AES har også arbej-

det med stikprøvebaserede kvalitetskontroller, efter at AES har overtaget sagsbe-

handlingen af arbejdsskadesager. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der ud

over øget kontrol i en længere periode også var tale om praksisændringer, der fortsat

har betydning for produktiviteten. Ministeriet henviser konkret til en højesteretsdom

fra november 2013, som fik betydning for, hvornår og hvordan der kunne træffes af-

gørelse, og hvilke oplysninger og begrundelser der skulle indgå.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Introduktion og konklusion |

Opgørelsen af lønudgifter er baseret på løndata fra AES for perioden juli 2016 - de-

cember 2018 og løndata fra Statens Lønsystem (ISOLA) for perioden 2011-2018. For

at sikre sammenligneligheden af løndata i perioden 2011-2018 har vi anvendt tidsregi-

strering fra Beskæftigelsesministeriet og AES til skønsmæssigt at frasortere lønkro-

ner til opgaver i AES og den tidligere Arbejdsskadestyrelse, som ikke relaterer sig til

sagsbehandling af arbejdsskadesager. Vi har i den forbindelse for at kvalitetssikre

vores datagrundlag og analyser holdt møder med Beskæftigelsesministeriet og AES

for at højne sammenligneligheden af løndata mest muligt. Opgørelsen af antal afslut-

tede sager er baseret på udtræk fra AES, der har data for hele perioden. Vi har for at

øge sammenligneligheden af produktionen i perioden 2011-2018 vægtet de afgjorte

sager ud fra en beregning af, hvor lang tid det forventes at tage at afslutte forskellige

sagstyper. Vægtene tager ikke højde for ændringer i sagsbehandlingsprocessen i un-

dersøgelsesperioden som følge af fx ændret retspraksis. Der er endvidere en vis usik-

kerhed forbundet med opgørelsesmetoden, da det er vanskeligt at tilskære tidsregi-

streringskonti over tid på en måde, som er helt sammenlignelig. Dertil kommer, at ana-

lyserne er følsomme over for manglende stringens i medarbejdernes tidsregistrering.

Vi har dog i tæt samarbejde med Beskæftigelsesministeriet og AES tilskåret tidsregi-

streringsdata på en måde, der efter vores vurdering er tilnærmelsesvis sammenligne-

lig.

Vi har undersøgt, hvad der skaber lange sagsbehandlingstider via AES’ registrering af

interne opgaver og akter i AES’ sagsbehandlingssystem med henblik på at opgøre sa-

gernes liggetid. Vi har manuelt gennemgået 2 stikprøver med hver 100 sager for hen-

holdsvis arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Sagerne er tilfældigt udvalgt fra et

sagsudtræk fra AES over afsluttede førstegangssager i 2018. Undersøgelsen er – på

grund af stikprøvens størrelse og svagheder ved den manuelle fremgangsmåde – for-

bundet med en vis usikkerhed.

10. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

ISOLA

Moderniseringsstyrelsens løn-

statistik ISOLA indeholder

tværstatslige løn- og persona-

lestatistikker til brug for bl.a.

lønstyring, lokale lønforhand-

linger og ledelsesinformation i

statslige institutioner. Ministe-

rier, styrelser og andre statsli-

ge institutioner bruger ISOLA

til at trække statistik om en

lang række løndata og perso-

nalefordelinger, både for egne

medarbejdere og på tværs af

alle statslige institutioner.

11. Undersøgelsen er afgrænset til at omhandle arbejdsskadesager. AES’ øvrige sags-

portefølje, fx private erstatningssager og erstatning til besættelsestidens ofre, indgår

således ikke i undersøgelsen.

Undersøgelsen er endvidere afgrænset til at omhandle borgerens sagsbehandlings-

proces, fra sagen oprettes i AES, til AES træffer endelig afgørelse i sagen. Det betyder,

at den forudgående sagsbehandling i de private forsikringsselskaber ikke medregnes,

og at der kan være sager, hvor sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen ikke medregnes,

hvorfor borgerne i praksis kan opleve længere sagsbehandlingstider end dem, vi un-

dersøger. For revisioner, genoptagelser og hjemvisninger er undersøgelsen afgrænset

til perioden, fra sagen genoprettes i AES, til AES træffer afgørelse i sagen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Introduktion og konklusion

Undersøgelsesperioden varierer i de forskellige undersøgelsesdele. Når vi undersø-

ger sagsbehandlingstider og produktivitet, er undersøgelsesperioden 2011-2018. Vo-

res undersøgelse af liggetid er derimod afgrænset til sager, der blev afsluttet i 2018,

da det er særligt krævende at gennemgå sagerne med den anvendte metode. Endelig

undersøger vi Beskæftigelsesministeriets opfølgning på AES’ sagsbehandlingstider i

perioden fra AES’ oprettelse i juli 2016 til og med 2018.

12. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Sagsbehandlingstider |

2. Sagsbehandlingstider

Delkonklusion

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Beskæftigelsesministeriet og AES i perioden 2011-

2018 ikke har sikret, at arbejdsskadesagerne i tilstrækkelig grad er blevet behandlet i

overensstemmelse med de lovfastsatte tidsfrister. Beskæftigelsesministeriet og AES vur-

derer, at en nedbringelse af sagsbehandlingstiderne kræver en nærmere analyse, men

det vurderes umiddelbart vanskeligt at opnå inden for de nuværende rammer.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet og AES skal den lave overholdelse af lovens frister ses

i lyset af, at en række begivenheder – herunder en højesteretsdom i 2013, en undersø-

gelse fra Kammeradvokaten i 2014 og en principafgørelse fra Ankestyrelsen i 2017 – har

skabt vanskelige betingelser for at overholde lovens frister. Endvidere har Beskæftigel-

sesministeriet og AES oplyst, at udflytningen af sagsbehandlingen til Haderslev, Vor-

dingborg og Hillerød med høj personaleomsætning og stort kompetencetab til følge har

medført vanskelige betingelser for korte sagsbehandlingstider og overholdelse af lovens

frister. Hverken Beskæftigelsesministeriet eller AES har imidlertid kunnet opgøre eller

vurdere omfanget af de øvrige omstændigheders betydning. Rigsrevisionen bemærker,

at Beskæftigelsesministeriet kendte til disse omstændigheder ved oprettelsen af AES.

Det fremgår af lovbemærkningerne og af beskæftigelsesministerens fremsættelse af lov-

forslaget, at hensigten med at oprette AES og lade AES modtage teknisk og administra-

tiv bistand fra ATP var at udnytte ATP’s mange års erfaring med administration i stor

skala, og at ATP formår at håndtere sagsbehandlingen sikkert og effektivt.

Det fremgår også af bemærkningerne til loven, at hensynet til borgernes retssikkerhed

altid vil veje tungere end hensynet til at behandle sagerne hurtigst muligt. Det betyder,

at der kan være sager, hvor særlige forhold betinger, at det ikke er muligt at overholde

lovens frister. Hverken Beskæftigelsesministeriet eller AES ved eller kan dokumentere,

hvilke sager der overskrider de lovfastsatte tidsfrister på grund af særlige forhold. AES

har, siden AES overtog opgaven i 2016, sikret en positiv udvikling i andelen af sager,

der overholder lovens frister. Andelen af sager, der i 4. kvartal 2018 overholdt lovens

tidsfrister, spænder fra 70 % til 95 % for 4 ud af 5 sagstyper. Undersøgelsen viser imid-

lertid også, at Beskæftigelsesministeriet og AES i store dele af undersøgelsesperioden

har haft en overholdelse af 3-månedersfristen for afvisning af arbejdsulykkesager på

under 30 %. I 4. kvartal af 2018 var det kun 14,6 % af sagerne, der blev behandlet inden

for 3-månedersfristen. Rigsrevisionen bemærker, at Beskæftigelsesministeriet forven-

ter, at en nyligt vedtaget lovændring kan have en positiv effekt på sagsbehandlingsti-

den.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Sagsbehandlingstider

Undersøgelsen viser også, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for alle sagstyper

har været stigende fra 2014 til 2017, hvilket bl.a. skyldes afvikling af en sagspukkel af

ældre sager i 2017. Herefter har alle gennemsnitlige sagsbehandlingstider overordnet

været faldende frem mod udgangen af 2018, ligesom antallet af verserende sager og sa-

gernes gennemsnitlige alder i sagsporteføljen har været faldende siden 2. halvår 2016,

hvor AES overtog sagsbehandlingen af arbejdsskadesager.

Undersøgelsen viser videre, at AES ikke ved hjælp af systematisk dataunderstøttet vi-

den kan dokumentere, hvor i sagsbehandlingsprocessen sagerne ligger stille, og at AES

på grund af et forældet sagsbehandlingssystem ikke har mulighed for at tilvejebringe

denne type viden. Hvis AES skal kunne målrette sine indsatser i forhold til, hvor i pro-

cessen arbejdsgangene kan effektiviseres med henblik på at forkorte sagsbehandlings-

tiderne, er det afgørende for AES at have en mere systematisk viden herom. AES’ kom-

mende sagsbehandlingssystem ANS forventes at få en funktionalitet og opsætning, så

liggetiden fremadrettet vil kunne opgøres og analyseres.

Rigsrevisionens gennemgang af 2 stikprøver på hver 100 sager fra AES’ registre viser,

at en erhvervssygdomssag i gennemsnit afventer information fra eksterne aktører i

ca. 67 % af sagsbehandlingstiden, hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstern liggetid

på 3,6 måneder. Gennemgangen viser også, at en arbejdsulykkesag afventer informa-

tion fra eksterne aktører i ca. 60 % af sagsbehandlingstiden, hvilket svarer til en gen-

nemsnitlig ekstern liggetid på 6,2 måneder. Rigsrevisionen vurderer, at væsentligt kor-

tere sagsbehandlingstider er betinget af, at AES hurtigere modtager den information

fra eksterne aktører, som er nødvendig for at vurdere og træffe afgørelse i sagerne.

AES har oplyst, at samarbejdet med eksterne aktører er en væsentlig prioritet, som

kontinuerligt udvikles og forbedres.

Endelig viser undersøgelsen, at Beskæftigelsesministeriet løbende har fulgt sagsbe-

handlingstiderne i AES, og at ministeriet har stillet krav om, at AES opstiller målsæt-

ninger for sagsbehandlingstider for alle sagstyper.

13. Dette kapitel handler om, hvorvidt Beskæftigelsesministeriet og AES har sikret, at

arbejdsskadesager bliver behandlet i overensstemmelse med de lovfastsatte tidsfri-

ster.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Sagsbehandlingstider |

2.1. AES’ sagsbehandlingstider for arbejdsskadesager

14. Vi har undersøgt, om Beskæftigelsesministeriet og AES har sikret en positiv ud-

vikling i andelen af sager, der overholder lovens frister for sagsbehandlingstider. Vi

har desuden undersøgt, om AES har en tilfredsstillende gennemsnitlig sagsbehand-

lingstid for de forskellige sagstyper. Vi lægger til grund, at Folketinget indskærpede

lovens frister for sagsbehandlingstider i 2003. Sagerne skal således generelt tilstræ-

bes at ligge inden for fristerne, selv om enkelte sager på grund af særlige forhold kan

kræve en længere sagsbehandlingstid.

Overholdelse af lovens frister for sagsbehandlingstider i perioden

2011-2018

Lovens frister for sags-

behandlingstider

Fristen for sagsbehandlingsti-

den opgøres fra anmeldelses-

datoen i AES, til AES træffer

en samlet afgørelse. Inden en

sag anmeldes til AES, har bor-

geren et forløb med arbejdsgi-

veren og forsikringsselskabet,

hvis der er tale om en arbejds-

ulykke, eller lægen, hvis der er

tale om en erhvervssygdom.

15. Vi har undersøgt, om Beskæftigelsesministeriet og AES har sikret, at arbejdsska-

desager bliver behandlet i overensstemmelse med de lovfastsatte tidsfrister. Vi ser

på udviklingen i sagsbehandlingstiderne i perioden 2011-2018.

16. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at de lovfastsatte frister for afgørelse af ar-

bejdsskadesager i arbejdsskadeloven har karakter af ordensforskrifter, idet der mod-

sat garantiforskrifter ikke er knyttet retsvirkninger til manglende overholdelse af fri-

sterne. Det fremgår også direkte af arbejdsskadelovens forarbejder, at overholdelse

af lovens frister ikke må ske på bekostning af forvaltningsretlige retsgarantier. Såle-

des skal lovens tidsfrister tilstræbes overholdt, men opfyldelsen af almindelige for-

valtningsretlige garantier, fx oplysning af sagen og partshøring, går forud for overhol-

delsen af fristerne. Rigsrevisionen er enig i, at der kan opstå særlige omstændigheder

i den konkrete sag, der betyder, at den lovfastsatte tidsfrist for behandling af sagen

ikke kan overholdes, men bemærker, at de lovfastsatte tidsfrister skal overholdes på

lige fod med anden lovgivning, selv om de ikke har retsvirkning. Rigsrevisionen be-

mærker endvidere, at idet lovens frister ikke har retsvirkning, er det særligt vigtigt at

være opmærksom på, at disse overholdes, da borgerne ikke har mulighed for at klage

over sagsbehandlingstiden hos nogen instans.

17. Vi har opgjort overholdelsen af lovens frister på baggrund af data fra AES, jf. figur 2.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Sagsbehandlingstider

Figur 2

Overholdelse af de lovfastsatte frister for sagsbehandlingstider opgjort

pr. kvartal i perioden 2011-2018

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

3-månedersfrist (arbejdsulykker)

6-månedersfrist (erhvervssygdomme)

Nye sager, 1-årsfrist (arbejdsulykker)

Nye sager, 1-årsfrist (erhvervssygdomme)

Nye sager, 2-årsfrist (erhvervssygdomme)

Note: Den lodrette streg markerer myndighedsoverdragelsen til AES.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data om sagsbehandlingstider fra AES.

Det fremgår af figur 2, at andelen af sager, der overholder lovens frister, er mindre i

2018 end i 2011. Den procentvise overholdelse af lovens frister for alle sagstyper fal-

der overvejende fra 2011 og frem til sidste halvdel af 2015 og starten af 2016, hvoref-

ter den for 4 ud af 5 sagstyper stiger. Desuden fremgår det af figuren, at flere sager

overholder lovens frister for sagsbehandlingstider, efter AES har overtaget myndig-

hedsansvaret for sagsbehandlingen af arbejdsskadesager (markeret ved den lodret-

te streg). Den positive udvikling gælder for alle sagstyper med undtagelse af 3-måne-

dersfristen for afvisning af arbejdsulykkesager.

18. Tabel 1 opsummerer den procentvise overholdelse af lovens frister for sagsbe-

handlingstider på 3 udvalgte tidspunkter:

•

undersøgelsesperiodens første kvartal (1. kvartal 2011)

sidste kvartal inden myndighedsoverdragelsen til AES (2. kvartal 2016)

undersøgelsesperiodens sidste kvartal (4. kvartal 2018).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Sagsbehandlingstider |

Tabel 1

Procentvis overholdelse af lovens frister for sagsbehandlingstider i

1. kvartal 2011, 2. kvartal 2016 og 4. kvartal 2018

1. kvartal

2011

3-månedersfrist (arbejdsulykker)

6-månedersfrist (erhvervssygdomme)

Nye sager, 1-årsfrist (arbejdsulykker)

Nye sager, 1-årsfrist (erhvervssygdomme)

Nye sager, 2-årsfrist (erhvervssygdomme)

61�½1 %

88�½7 %

90�½6 %

95�½8 %

87�½2 %

2. kvartal

2016

23�½8 %

75�½0 %

66�½8 %

82�½5 %

47�½1 %

4. kvartal

2018

14�½6 %

83�½7 %

76�½7 %

94�½3 %

71�½0 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data om sagsbehandlingstider fra AES.

Det fremgår af tabel 1, at særligt overholdelsen af 3-månedersfristen for arbejdsulyk-

ker i 2018 er lav, svarende til at 14,6 % af de sager, der afvises som arbejdsulykker, af-

sluttes inden for fristen på 3 måneder. Dette er en væsentligt lavere overholdelsespro-

cent end i 1. kvartal 2011, hvor 61,1 % af afvisningerne af arbejdsulykkesager overholdt

fristen på 3 måneder. Da AES overtog sagsbehandlingen fra Arbejdsskadestyrelsen,

blev 23,8 % (jf. 2. kvartal 2016) af arbejdsulykkesagerne afvist inden for fristen på 3

måneder. Beskæftigelsesministeriet og AES har oplyst, at indførelsen af databeskyt-

telsesforordningen (GDPR), højesteretsdommen i 2013 og Ankestyrelsens principaf-

gørelse 33-17 om personskadebegrebet i 2017 har en afgørende betydning for den la-

ve overholdelse af 3-månedersfristen for arbejdsulykker. Vi har uddybet de oplyste

årsager i boks 2.

Det fremgår også af tabellen, at der siden myndighedsoverdragelsen til AES har væ-

ret en positiv udvikling i overholdelsen af lovens frister for sagsbehandlingstider. For

4 ud af 5 sagstyper er der en større andel af sager, der overholder de lovfastsatte fri-

ster i 4. kvartal 2018, end da AES overtog sagsbehandlingen af arbejdsskadesager

efter 2. kvartal 2016. Dog er der stadig en væsentlig del af sagerne, som ikke afgøres

inden for de lovfastsatte frister for sagsbehandlingstider.

19. Beskæftigelsesministeriet og AES har oplyst en række omstændigheder, som de

vurderer, er årsagen til udviklingen i sagsbehandlingstiderne. Sagsbehandlingen af ar-

bejdsskadesager har således siden 2011 været genstand for flere ændringer, som har

forringet vilkårene for korte sagsbehandlingstider og høj produktivitet på arbejdsska-

deområdet, jf. boks 2.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Sagsbehandlingstider

Boks 2

Årsager, der ifølge AES påvirker sagsbehandlingstiderne

Ændring af praksis for anerkendelse af arbejdsulykker

I 2013 skærpede Højesteret definitionen af personskadebegrebet og kriterierne for aner-

kendelse af arbejdsulykker. Højesteretsdommen blev fulgt op af en række skærpelser

i principafgørelser fra Ankestyrelsen, herunder særligt principafgørelse 33-17 i 2017.

I praksis betød afgørelserne, at forbigående skader ikke længere skulle anerkendes som

arbejdsskader, hvorfor Arbejdsskadestyrelsen og senere AES har været nødt til sikre sig,

at en skade ikke går over af sig selv, før skaden anerkendes.

Ændring af praksis i sager med beregning af erhvervsevnetab

I 2014 foretog Kammeradvokaten en undersøgelse af Arbejdsskadestyrelsens sagsbe-

handling af sager om tab af erhvervsevne. Undersøgelsen blev foretaget efter kritik af

sagsbehandlingen på området og på initiativ fra beskæftigelsesministeren. Undersøgel-

sen påviste fejl i sagsbehandlingen, og Arbejdsskadestyrelsen tog på den baggrund en

række initiativer med det formål at løfte kvaliteten af sagsbehandlingen. Kammeradvo-

katens undersøgelse betød samtidig et længerevarende stop for behandling af sager om

erhvervsevnetab i Arbejdsskadestyrelsen med en ophobning af ca. 5.000 ældre sager

til følge. Arbejdsskadestyrelsen og AES har derfor haft et større efterslæb af mere kom-

plicerede sager.

Udflytning

Etableringen af AES i juli 2016 var en del af udflytningen af statslige arbejdspladser med

Bedre Balance 1. AES skulle udflyttes fra Østerbro til ATP’s centre i Haderslev, Vording-

borg og Hillerød. Udflytningen har fundet sted gradvist i perioden medio 2016 - december

2018. Rekruttering og driftsopstart i Haderslev og Vordingborg blev indledt i henholdsvis

september og november 2016. Udflytningen har betydet en øget personaleomsætning

blandt sagsbehandlerne i AES.

GDPR (databeskyttelsesforordningen)

GDPR’s ikrafttræden i maj 2018 har ændret AES’ it-understøttede mulighed for løbende

at holde sagens parter orienteret om, hvilke oplysninger der bliver modtaget i sagen. Fra

maj 2018 skal AES foretage en konkret vurdering af, hvilke akter der kan videregives sær-

ligt til forsikringsselskabet i sagen, og der er genindført partshøring af sagens parter, in-

den AES kan træffe afgørelse.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra AES.

Rigsrevisionen bemærker i den forbindelse, at hverken Beskæftigelsesministeriet el-

ler AES har kunnet opgøre eller vurdere omfanget af disse begivenheders betydning

for forudsætningerne for at overholde lovens frister. Rigsrevisionen bemærker, at Be-

skæftigelsesministeriet har været bekendt med disse omstændigheder, da AES blev

oprettet, men ikke har afspejlet omstændighederne i lovbemærkningerne.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Sagsbehandlingstider |

Målsætninger for overholdelse af de lovfastsatte frister

20. Vi har undersøgt AES’ målsætninger for overholdelse af lovens frister. AES har op-

lyst, at AES arbejder ud fra en trinvis indfasningsplan for overholdelse af lovens frister

frem mod 2020. Planen, som fremgår af tabel 2, blev fremsendt til Arbejdstilsynet som

led i det almindelige tilsyn i 2017.

Tabel 2

AES’ indfasningsplan for overholdelse af de lovfastsatte frister

3-måneders-

frist

2017

2018

2019

2020

25 %

30 %

6-måneders-

frist

75 %

80 %

85 %

90 %

1-årsfrist

(arbejds-

ulykker)

80 %

85 %

90 %

1-årsfrist

(erhvervs-

sygdomme)

80 %

85 %

90 %

2-årsfrist

(erhvervs-

sygdomme)

50 %

90 %

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra AES.

Det fremgår af tabel 2, at AES har en målsætning om at overholde lovens frister i 90 %

af sagerne i 2020 med undtagelse af 3-månedersfristen, hvor målsætningen er 30 %.

AES bemærker i den forbindelse, at målsætningerne for overholdelsen af fristerne er

fastsat før vedtagelsen af ændringerne til arbejdsskadesikringsloven, som træder i

kraft den 1. januar 2020. Dermed afventer AES, at målsætningen vedrørende 3-måne-

dersfristen revideres.

Rigsrevisionen bemærker, at behandling af en arbejdsskadesag inden for lovens fri-

ster kun bør fraviges, hvis der er særlige forhold i den konkrete sag, fx en længere ud-

sættelse af sagen på grund af en forestående operation, der betyder, at sagen ikke

kan behandles inden for lovens frister.

AES har oplyst, at AES ikke har registreret de sager, hvor særlige forhold berettiger til,

at lovens frister ikke overholdes. AES har også oplyst, at AES klart prioriterer sager ud

fra i videst muligt omfang at kunne imødekomme lovens frister. Derudover tager AES

også hensyn til den samlede sagsportefølje og den tilskadekomnes personlige situa-

tion, som indgår i en samlet prioritering.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Sagsbehandlingstider

De gennemsnitlige sagsbehandlingstider i perioden 2011-2018

Opgørelse af gennemsnit-

lig sagsbehandlingstid

En arbejdsskadesags sagsbe-

handlingstid indregnes i den

gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid, når sagen er afsluttet.

Det betyder, at ældre sager

trækker den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid op, når de

afsluttes. Hvis der afsluttes

mange ældre sager, som det

var tilfældet i 2017, vil den gen-

nemsnitlige sagsbehandlings-

tid således stige.

21. Vi har undersøgt, om Beskæftigelsesministeriet og AES har sikret tilfredsstillende

gennemsnitlige sagsbehandlingstider for de forskellige sagstyper. Den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid giver et mere generelt billede af sagsbehandlingstiderne end an-

delen af sager, der overholder lovens frister. Det er vigtigt, at sagsbehandlingstiden er

tilfredsstillende for alle sagstyper, så der ikke er bestemte typer af sager, der nedprio-

riteres, fx fordi de er vanskelige at sagsbehandle.

22. Figur 3 viser udviklingen i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for arbejdsulyk-

ker i perioden 2011-2018.

Figur 3

De gennemsnitlige sagsbehandlingstider for arbejdsulykker opgjort pr.

kvartal i perioden 2011-2018 fordelt på sagstyper (førstegangssager)

(Måneder)

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Erhvervsevnetab

Varigt mén

Anerkendt uden erstatning

Afvist

Note: Den lodrette streg markerer myndighedsoverdragelsen til AES.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data om sagsbehandlingstider fra AES.

Det fremgår af figur 3, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for arbejdsulykker

er stigende i perioden frem mod 2017 for de forskellige sagstyper, og i nogle tilfælde

er sagsbehandlingstiden mere end fordoblet over perioden. Derefter sker der et fald.

For anerkendte sager med tab af erhvervsevne fremgår det, at de gennemsnitlige

sagsbehandlingstider er lavest i 2. kvartal 2011 (14,6 måneder) og derefter stiger til sit

højeste i 4. kvartal 2017 (36 måneder). I 2018 falder de gennemsnitlige sagsbehand-

lingstider igen.

23. Figur 4 viser udviklingen i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for erhvervs-

sygdomme i perioden 2011-2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Sagsbehandlingstider |

Figur 4

De gennemsnitlige sagsbehandlingstider for erhvervssygdomme opgjort

pr. kvartal i perioden 2011-2018 fordelt på sagstyper (førstegangssager)

(Måneder)

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Erhvervsevnetab

Varigt mén

Anerkendt uden erstatning

Afvist

Note: Den lodrette streg markerer myndighedsoverdragelsen til AES.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data om sagsbehandlingstider fra AES.

Det fremgår af figur 4, at der for erhvervssygdomme i perioden frem mod 2017 sker

mere end en fordobling af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for alle typer af

sager med undtagelse af afviste sager. For erhvervssygdomme med tab af erhvervs-

evne topper den gennemsnitlige sagsbehandlingstid med 30,8 måneder i 4. kvartal

2017, hvorefter den i 1. kvartal 2018 er nede på 18,1 måned. Der er store udsving i den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid, hvilket kan tilskrives, at der er relativt få af disse

sager pr. måned. Sagsbehandlingstiden opgøres på baggrund af de sager, der afslut-

tes. Opgørelser pr. kvartal er derved mere følsomme for prioriteringer i driftsstyrin-

gen end opgørelser for hele år.

24. De gennemsnitlige sagsbehandlingstider for arbejdsulykker og erhvervssygdom-

me har overvejende været stigende frem til slutningen af 2017. For begge sagstyper

sker der et fald i løbet af 2018. Stigningen er mest markant for sager om arbejdsulyk-

ker. Sagsbehandlingstiderne for disse sager er højest i 2017, hvor ca. 1.100 gamle sa-

ger om tab af erhvervsevne blev afsluttet som en del af Indsats ETAB. AES har oplyst,

at når sagsbehandlingstiden for netop denne sagstype næsten tredobles frem mod

2017, skyldes det, at der i 2014 og 2015 var en ophobning af sager om tab af erhvervs-

evne. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ophobningen af sager bl.a. skyldtes

øgede krav til sagsbehandlingen som følge af kritik fra Kammeradvokaten i 2014 og

en højesteretsdom i 2013, der ændrede personskadebegrebet for arbejdsulykker. Da

en sags sagsbehandlingstid først indregnes i opgørelserne, når sagen afsluttes, ind-

regnes de mange ældre sager, som afsluttes i 2017, i opgørelserne for dette år. Af

samme grund falder sagsbehandlingstiderne også i løbet af 2018, i takt med at sags-

porteføljen i Indsats ETAB afsluttes.

Indsats ETAB

Indsats ETAB blev igangsat i

2017 med det formål at afvikle

de ældste 5.000 sager, der var

mere end 2 år gamle. Der blev

ansat ca. 40 ekstra sagsbe-

handlere til indsatsen, så det

ikke skulle forlænge sagsbe-

handlingen af øvrige sager.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Sagsbehandlingstider

25. Beskæftigelsesministeriet og AES har oplyst, at de vurderer, at en nedbringelse af

sagsbehandlingstiderne kræver en nærmere analyse, men at det umiddelbart vurde-

res vanskeligt at opnå en mærkbar nedbringelse inden for de nuværende rammer.

Sagsbehandlingstider for andengangssager

26. Vi har undersøgt, om Beskæftigelsesministeriet og AES har sikret en positiv udvik-

ling i de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for andengangssager. Arbejdsskade-

sikringsloven fastsætter ikke frister for sagsbehandlingstider for andengangssager,

og AES har ikke haft målsætninger for eller forventninger til sagsbehandlingstider for

andengangssager før 2018. AES har dog altid opgjort de aktuelle sagsbehandlingsti-

der for andengangssager og oplyst dem til Beskæftigelsesministeriet og på AES’

hjemmeside sammen med de øvrige sagsbehandlingstider.

27. Vi vurderer, at andengangssager er vigtige at belyse. For det første lægger vi til

grund, at det også for andengangssager er vigtigt med kortere sagsbehandlingstider,

da der er tale om sager for borgere, der allerede har været gennem en længere sags-

behandlingsproces, før deres sag bliver taget op på ny. For det andet er det vigtigt, at

sagsbehandlingen af førstegangssager ikke sker på bekostning af andengangssager.

I 2018 har AES opstillet en prognose for sagsbehandlingstider for andengangssager

for 2019 på 8-10 måneder. AES har oplyst, at AES finder disse sagsbehandlingstider

tilfredsstillende ud fra de nuværende rammebetingelser.

28. Vi har opgjort sagsbehandlingstiderne på baggrund af data fra AES. Opgørelsen

viser, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for andengangssager tredobles i pe-

rioden fra 2014 frem mod slutningen af 2017 for både arbejdsulykker og erhvervssyg-

domme, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 4. kvartal 2017 er på ca. 19,5

måneder for arbejdsulykker og ca. 14 måneder for erhvervssygdomme. Sagsbehand-

lingstiderne falder i 2018, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 4. kvartal 2018

er ca. 8 måneder for arbejdsulykker og ca. 6,5 måneder for erhvervssygdomme.

AES har oplyst, at stigningen i sagsbehandlingstiderne frem mod 2017 skyldes, at

knap 4.000 sager, dvs. 4 ud af 5 sager, som indgik i Indsats ETAB, var andengangs-

sager. Disse sager er overvejende afsluttet i 2017. Endvidere betød den manglende

afvikling af sager med tab af erhvervsevne i 2014, at det i høj grad var ældre anden-

gangssager, der blev afsluttet frem mod 2017.

Resultater

Undersøgelsen viser, at AES ikke har overblik over eller registreret, hvilke sager der

har været præget af særlige omstændigheder, som berettiger til, at lovens frister ikke

overholdes.

Undersøgelsen viser også, at en del af sagerne i perioden 2011-2018 ikke er blevet be-

handlet i overensstemmelse med lovens frister. Særligt overholdelsen af 3-måneders-

fristen for afvisning af arbejdsulykkesager har været lav. I store dele af undersøgelses-

perioden har overholdelsen af 3-månedersfristen været under 30 %. I 4. kvartal 2018

var det kun 14,6 % af sagerne, der blev behandlet inden for denne frist. For de 4 andre

sagstyper blev 70-95 % af sagerne i 4. kvartal 2018 afsluttet inden for lovens frister.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Sagsbehandlingstider |

Undersøgelsen viser endvidere, at AES har udarbejdet en indfasningsplan, hvor AES

arbejder hen imod at nå en målsætning om, at 90 % af sagerne skal overholde lovens

frister i 2020. 90 %-målsætningen gælder for alle sagstyper med undtagelse af 3-må-

nedersfristen for afvisning af arbejdsulykkesager. For denne sagstype er målsætnin-

gen 30 %.

Endelig viser undersøgelsen, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for alle sags-

typer har været stigende i perioden 2014-2017, hvorefter sagsbehandlingstiden er fal-

det i 2018. Dette gælder både for førstegangssager og andengangssager.

Beskæftigelsesministeriet og AES har oplyst, at de vurderer, at en nedbringelse af

sagsbehandlingstiderne kræver en nærmere analyse, men at det umiddelbart vurde-

res vanskeligt at opnå en mærkbar nedbringelse inden for de nuværende rammer.

2.2. AES’ sagsportefølje

29. Vi har undersøgt, om Beskæftigelsesministeriet og AES har sikret en tilfredsstil-

lende udvikling i sagsporteføljens størrelse og alder, der skaber et bedre fundament

for at afvikle sagerne inden for lovens frister. Vi lægger til grund, at en sagsportefølje

med færre sager, og hvor sagerne har en lavere alder, alt andet lige skaber et bedre

fundament for at nedbringe sagsbehandlingstiderne, så lovens frister i højere grad

kan overholdes.

Sagsporteføljens størrelse

30. Figur 5 viser udviklingen i antallet af verserende førstegangssager og andengangs-

sager siden 2011. Antallet af verserende sager er opgjort som antallet af uafsluttede

sager ved udgangen af det pågældende kalenderår.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Sagsbehandlingstider

Figur 5

Udviklingen i verserende sager i perioden 2011-2018

(Antal)

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Førstegangssager (arbejdsulykker)

Andengangssager (arbejdsulykker)

Førstegangssager (erhvervssygdomme)

Andengangssager (erhvervssygdomme)

Note: Den lodrette streg markerer myndighedsoverdragelsen til AES. Det har ikke været muligt for AES at

opgøre data på et lavere aggregeret niveau end år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data om sagsbehandlingstider opgjort på årsbasis af AES.

Det fremgår af figur 5, at sagsporteføljen er steget for alle sagstyper fra 2011 til 2014.

Herefter falder antallet af verserende førstegangssager for erhvervssygdomme og

andengangssager for både arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Ved myndigheds-

overdragelsen til AES i 2016 fortsætter faldet, og antallet af førstegangssager for ar-

bejdsulykker begynder at falde. AES har oplyst, at antallet af verserende sager i sags-

porteføljen er faldet, da AES har prioriteret en stabil sagsafvikling, som AES har sikret

ved ansættelse af ekstra resurser til sagsbehandling, herunder afvikling af sagspuk-

len af ældre sager, som var en del af Indsats ETAB.

Sagsporteføljens alder

31. Figur 6 viser udviklingen i sagsporteføljens gennemsnitlige alder for førstegangs-

sager og andengangssager fordelt på arbejdsulykker og erhvervssygdomme i perio-

den 2011-2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Sagsbehandlingstider |

Figur 6

Sagsporteføljens gennemsnitlige alder for førstegangssager og anden-

gangssager i perioden 2011-2018

(Måneder)

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Førstegangssager (arbejdsulykker)

Andengangssager (arbejdsulykker)

Førstegangssager (erhvervssygdomme)

Andengangssager (erhvervssygdomme)

Note: Den lodrette streg markerer myndighedsoverdragelsen til AES. Det har ikke været muligt for AES at

opgøre data på et lavere aggregeret niveau end år.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data om sagsbehandlingstider opgjort på årsbasis af AES.

Det fremgår af figur 6, at den gennemsnitlige alder for verserende sager i AES’ sags-

portefølje for førstegangssager og andengangssager stiger markant fra 2014 til 2016.

Derefter falder sagsporteføljens alder tilsvarende frem mod udgangen af 2018. For an-

dengangssager stiger sagsporteføljens gennemsnitlige alder til ca. det tredobbelte i

perioden fra udgangen af 2013 til udgangen af 2016. Herefter falder sagsporteføljens

gennemsnitlige alder væsentligt for arbejdsulykker og erhvervssygdomme frem mod

2018.

AES har oplyst, at sagsporteføljens alder stiger i 2015 og 2016 i kølvandet på den op-

bremsning af afviklingen af sager med tab af erhvervsevne, der fulgte på grund af øge-

de krav til sagsbehandlingen efter Kammeradvokatens kritik i 2014 og højesterets-

dommen i 2013.

Resultater

Undersøgelsen viser, at antallet af verserende sager steg for alle sagstyper fra 2011 til

2014. Med undtagelse af førstegangssager for arbejdsulykker faldt antallet af verse-

rende sager herefter. Ved myndighedsoverdragelsen til AES i 2016 begyndte antallet

af førstegangssager for arbejdsulykker dog også at falde markant, og i løbet af 2017

og 2018 faldt antallet af verserende sager i sagsporteføljen væsentligt.

Undersøgelsen viser også, at sagsporteføljens alder for både førstegangssager og an-

dengangssager steg markant fra 2014 til 2016. Sagsporteføljens alder faldt fra 2017 og

frem til slutningen af 2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Sagsbehandlingstider

2.3. Dokumenteret viden om liggetid

32. Vi har undersøgt, om AES har dokumenteret viden om, hvor i sagsbehandlingspro-

cessen sagerne ligger stille, herunder særligt, om sagerne ligger stille på grund af AES’

interne sagsbehandling eller på grund af, at sagen afventer information fra eksterne

aktører, fx hos en læge. Med dokumenteret viden mener vi systematisk dataunder-

støttet viden, der er afrapporteret i dokumenter.

Dokumenteret viden om liggetid

33. Vi sondrer mellem intern og ekstern liggetid.

Intern liggetid

er, når en sag ligger stil-

le på grund af interne forhold. Det kan fx være, hvis en sag venter på, at AES sender et

brev om indhentning af oplysninger til en speciallæge, eller venter på, at AES skriver

en afgørelse til den tilskadekomne.

Ekstern liggetid

er, når en sag ligger stille i AES på

grund af eksterne forhold, fx fordi AES afventer information fra andre eksterne aktø-

rer i sagen. Det kan være oplysninger om skadens omstændigheder, afventning af, at

skaden stabiliseres, lovmæssige reguleringer (fx høringsfrister), eller at sagen behand-

les i Ankestyrelsen. Det bør dog nævnes, at en sag ikke nødvendigvis ligger helt stille

i den tid, hvor der afventes information fra eksterne aktører. AES kan fx godt udføre

visse administrative opgaver (fx ændre fuldmagtshaverforhold, ekspedere regninger

osv.), mens sagen er til oplysning andetsteds.

34. Vi har undersøgt den interne og eksterne liggetid for sagerne i AES. AES’ it-syste-

mer har ikke en opsætning eller den fornødne information til, at sagernes liggetid da-

tamæssigt kan identificeres.

AES har oplyst, at AES opererer med et forældet sagsbehandlingssystem (SJP), som

giver begrænsninger i forhold til, hvad moderne fagsystemer kan tilbyde til understøt-

telse af analyser og styring. Systemet understøtter således ikke opgørelser af ligge-

tid. AES starter indfasningen af et nyt sagsbehandlingssystem (ANS) i 2020. AES har

oplyst, at det – på grund af de nuværende udfordringer med opgørelser af liggetid –

er en af målsætningerne med det nye it-system at arbejde hen imod at kunne levere

mere præcise målinger af såvel intern som ekstern liggetid.

AES har oplyst, at AES har erfaringsbaseret viden om liggetid, men at der ikke fore-

ligger statistisk underbyggede analyser. AES har bl.a. afholdt en række workshops

med erfarne sagsbehandlere, der har givet erfaringsbaseret input til steder i sagsbe-

handlingsprocessen, som kan effektiviseres.

Vi har undersøgt muligheden for at opgøre liggetid ved hjælp af de dataspor, som au-

tomatisk anføres, når en handling udføres i AES’ sagsbehandlingssystem. AES har op-

lyst, at dette ikke er muligt, da disse oplysninger af sikkerhedsmæssige årsager slet-

tes efter 6 måneder. Da en sagsbehandlingsproces for det meste varer længere end

6 måneder, vil disse data således ikke kunne anvendes til en analyse af sagernes lig-

getid i AES.

Rigsrevisionen kan konstatere, at AES hverken på nuværende tidspunkt har doku-

menteret viden om, hvor i sagsbehandlingsprocessen der er liggetid, eller med det

nuværende sagsbehandlingssystem vil have mulighed for at få det.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Sagsbehandlingstider |

Liggetid på grund af eksterne forhold

35. Vi har forsøgt at opgøre den interne og eksterne liggetid ved hjælp af manuelle

gennemgange af AES’ sagsregistre. Det har dog ikke været muligt at gennemgå den

interne liggetid for denne periode på grund af registrenes opsætning og den lave da-

takvalitet.

36. Vi har med 2 stikprøver på hver 100 sager opgjort den eksterne liggetid, dvs. hvor

lang tid sagen afventer information fra eksterne aktører.

Vi har opgjort den eksterne liggetid på førstegangssager ved at analysere registrerin-

ger af indgående og udgående breve – såkaldte akter – i AES’ sagsbehandlingssy-

stem. Vi har opgjort tiden, hvor sagen afventer information, på 100 arbejdsulykkesa-

ger og 100 erhvervssygdomssager. Sagerne er tilfældigt udvalgt blandt alle afslutte-

de førstegangssager i 2018. Resultaterne af opgørelserne af den eksterne liggetid er

opsummeret i tabel 3.

Tabel 3

Opgørelse af den tid, en sag afventer information om sagen fra eksterne aktører, for afsluttede

sager i 2018

Samlet stikprøve

Arbejdsulykkesager

Erhvervssygdomssager

100

Gennemsnitlig

ekstern liggetid i måneder

6�½2

3�½6

Procentvis

ekstern liggetid pr. sag

59�½8 %

66�½7 %

Note: Opgørelserne af den eksterne liggetid er forbundet med en statistisk usikkerhed, da opgørelserne er baseret på 2 stikprøver på hver 100 sager.

Således er den statistiske usikkerhed af beregningerne af den procentvise eksterne liggetid på 3-4

hvis den beregnes ud fra et sikkerheds-

niveau på 95

Det betyder, at vi med 95

sikkerhed kan regne med, at den procentvise eksterne liggetid for alle afsluttede førstegangssager i

2018 afviger med mindre end 3-4

fra tallene i tabel 3. For opgørelserne af den gennemsnitlige liggetid i måneder er den statistiske usikkerhed

på mellem 0,8 og 0,9 måneder. En nærmere uddybning af den statistiske usikkerheden og usikkerhed vedrørende den manuelle fremgangsmå-

de fremgår af bilag 1.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra AES.

Det fremgår af tabel 3, at den gennemsnitlige procentvise tid, hvor en erhvervssyg-

domssag afventer information fra eksterne aktører, er 66,7 % af den samlede sags-

behandlingstid, dvs. at AES’ sagsbehandling af erhvervssygdomssager ligger stille på

grund af eksterne forhold i ca. 67 % af sagsbehandlingstiden for en gennemsnitlig

sag. Dette svarer til, at en erhvervssygdomssag i gennemsnit afventer information i

3,6 måneder. Af tabellen fremgår det, at den gennemsnitlige procentvise tid, hvor en

arbejdsulykkesag afventer information fra eksterne aktører, er 60 % af sagsbehand-

lingstiden, hvilket svarer til en gennemsnitlig ventetid på 6,2 måneder pr. sag. Rigsre-

visionen bemærker, at der knytter sig en mindre statistisk usikkerhed til opgørelserne.

AES har oplyst om en række forhold, der skaber ekstern liggetid i sagsbehandlings-

processen og dermed længere sagsbehandlingstider, jf. boks 3. Disse årsager er knyt-

tet op på overholdelse af almindelige forvaltningsretlige retsgarantier. Rigsrevisionen

bemærker, at flere af årsagerne ofte finder sted samtidig og kan være svære at adskil-

le fra hinanden.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Sagsbehandlingstider

Boks 3

Årsager til ekstern liggetid i sagsbehandlingsprocessen ifølge

AES

•

AES skal indhente oplysninger om sagens omstændigheder fra praktiserende læge,

speciallæge, kommunen, arbejdsgiver mv.

•

AES skal afvente svarfrister, fx når AES opretter en anmeldelse, og den tilskadekom-

ne skal give samtykke, eller når AES foretager en partshøring inden den endelige af-

gørelse.

•

AES skal, hvis sagen ankes, afvente, at sagen bliver behandlet i Ankestyrelsen. Hvis

en delafgørelse af en sag ankes, inden der træffes en samlet afgørelse, tæller sags-

behandlingstiden i Ankestyrelsen med i AES’ sagsbehandlingstid.

•

AES skal afvente, at den tilskadekomne er helbredsmæssigt afklaret, hvilket afhæn-

ger af den enkeltes sygdomssituation og behandlingen i sundhedsvæsenet. At den

tilskadekomne er helbredsmæssigt afklaret, indebærer, at der er klarhed om, hvor-

vidt den påførte arbejdsskade har medført varige mén.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra AES.

37. AES har oplyst, at en væsentlig del af sagsbehandlingen knytter sig til første punkt

om at indhente oplysninger om sagens omstændigheder, fx lægefaglige oplysninger,

oplysninger fra arbejdsgiver, forsikringsselskab m.m. Denne del af sagsbehandlingen

har Rigsrevisionen opgjort på baggrund af de 2 stikprøver. Opgørelserne viser, at næ-

sten halvdelen af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid går med, at AES afventer

indhentning af oplysninger om sagens omstændigheder fra eksterne aktører. Hvis

sagsbehandlingstiderne skal reduceres væsentligt, afhænger det efter Rigsrevisio-

nens vurdering af, at indhentningen af oplysninger sker hurtigere. AES har oplyst, at

det er vanskeligt at styre indhentningen af oplysninger, da AES ikke har nogen mulig-

heder for at sanktionere eksterne aktører, hvis oplysningerne ikke leveres inden for

den tidsfrist, som AES har fastsat.

38. Som det fremgår af boks 3, tæller Ankestyrelsens sagsbehandlingstid af en anket

arbejdsskadesag med i AES’ sagsbehandlingstid, hvis en delafgørelse af en anerkendt

sag ankes inden den samlede afgørelse. Af Rigsrevisionens beretning om Ankestyrel-

sens sagsbehandlingstider og produktivitet fra juni 2019 fremgår det, at den gennem-

snitlige sagsbehandlingstid af en anket arbejdsskadesag i 2018 var ca. 7,3 måneder.

AES har oplyst, at der i 2018 blev anket 12.988 delafgørelser, hvilket svarer til 16,5 %

af alle afgørelser i 2018.

39. Det fremgår videre af boks 3, at en årsag til ekstern liggetid ifølge AES er, at AES

er forpligtet til at afvente, om en arbejdsskade er stationær og derved ikke går over af

sig selv. Det skyldes ifølge AES, at retspraksis for sagsbehandlingen af arbejdsskade-

sager i perioden 2011-2018 har ændret sig, og at det har medført ekstra sagsskridt.

AES henviser særligt til en højesteretsdom fra 2013 og Ankestyrelsens principafgørel-

se 33-17 om personskadebegrebet fra 2017 som årsag til de ekstra sagsskridt.

Vi har undersøgt, hvor mange førstegangssager der blev afsluttet i 2018, som havde

været udsat med henblik på at afvente, at arbejdsskaden blev stabiliseret. Undersø-

gelsen viser, at 3.801 ud af 24.396 sager, svarende til 6,4 %, blev udsat af denne grund.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Sagsbehandlingstider |

Vi har endvidere undersøgt længden af udsættelsesperioden for 100 tilfældigt udvalg-

te sager blandt de 3.801 sager, hvor en udsættelse havde indgået i sagsbehandlings-

forløbet. Undersøgelsen viser, at en udsættelse i gennemsnit tager 4,2 måneder, hvil-

ket svarer til ca. 33 % af disse sagers gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

40. Boks 4 giver et eksempel på, hvordan sagsbehandlingsprocessen af en borgers

arbejdsskadesag kan blive lang, bl.a. fordi sagen løbende afventer information fra

eksterne aktører.

Boks 4

Eksempel på ekstern liggetid i en arbejdsskadesag

En borger anmelder sin arbejdsskade den 20. januar 2016 og får en samlet afgørelse den

25. oktober 2018, dvs. efter ca. 2 år og 8 måneder.

Ud af den samlede sagsbehandlingstid går ca. 8 måneder med, at AES afventer svar fra

eksterne aktører i forbindelse med sagsoplysningen. Det indebærer bl.a. indhentning af

en funktionsattest hos den tilskadekomne, indhentning af journaler og opfølgende oplys-

ninger fra både almen praktiserende læge, speciallæge og hospital og indhentning af op-

lysninger om lønforhold hos både den tilskadekomne, arbejdsgiver og kommunen.

I sagsbehandlingsprocessen bliver borgerens sag udsat i 4 måneder, hvor der afventes,

at arbejdsskaden stabiliseres. Derudover vælger borgeren at anke afgørelsen om aner-

kendelse, hvilket gør, at sagen behandles i ca. 8 måneder i Ankestyrelsen.

Ud over de 20 måneder, hvor sagsbehandlingsprocessen afventer information fra eks-

terne aktører, er der 12 måneders resterende sagsbehandlingstid i AES.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra AES.

Resultater

Undersøgelsen viser, at AES ikke har dokumenteret viden om, hvor i sagsbehandlings-

processen sagerne ligger stille. AES har oplyst, at AES har erfaringsbaseret viden om

liggetid, men at den ikke er statistisk underbygget. Undersøgelsen viser også, at det

ikke er muligt at opgøre liggetiden i AES’ nuværende sagsbehandlingssystem.

Undersøgelsen viser videre, at AES ikke datamæssigt har viden, der understøtter,

hvor i sagsbehandlingsprocessen sagerne ligger stille på grund af eksterne forhold.

AES har dog oplyst en række årsager til ekstern liggetid i sagsbehandlingen. Rigsrevi-

sionens analyse viser, at en erhvervssygdomssag i gennemsnit afventer information

fra eksterne aktører i sagen i 66,7 % af sagsbehandlingstiden, svarende til en gen-

nemsnitlig ventetid på 3,6 måneder. Analysen viser også, at en arbejdsulykkesag i

gennemsnit afventer information fra eksterne aktører i 59,8 % af sagsbehandlingsti-

den, hvilket svarer til en gennemsnitlig ventetid på 6,2 måneder.

Rigsrevisionen vurderer, at væsentligt kortere sagsbehandlingstider af arbejdsskade-

sager er betinget af, at AES hurtigere modtager den information fra eksterne aktører,

som er nødvendig for at vurdere og træffe afgørelse i sagerne.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Sagsbehandlingstider

2.4. Beskæftigelsesministeriets opfølgning på AES’

sagsbehandlingstider

41. Vi har undersøgt, om Beskæftigelsesministeriet løbende har fulgt op på sagsbe-

handlingstiderne i AES i forbindelse med tilsynet. Vi har derfor undersøgt Beskæfti-

gelsesministeriets lovfastsatte tilsyn med AES’ bestyrelse, jf. lov om den selvejende

institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Vi lægger til grund, at når Folketinget

har vedtaget lovbundne frister for sagsbehandlingstider, bør det indgå i tilsynet, om

AES’ bestyrelse sikrer overholdelse af disse frister.

42. Oprettelsen af AES som selvejende institution i 2016 betød, at Beskæftigelsesmi-

nisteriet ikke længere havde et myndighedsansvar i forhold til sagsbehandlingen af

arbejdsskadesager. Ministeriet fik i stedet et lovbestemt tilsyn, som er skrevet ind i

loven om AES. Af loven fremgår det, at beskæftigelsesministeren skal føre tilsyn med,

at AES’ bestyrelse lever op til sit ansvar for at sikre, at AES administreres i overens-

stemmelse med lovgivningen.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at beskæftigelsesministeren som led i sit

tilsyn ikke vil kunne give bestyrelsen bindende instrukser generelt eller i enkelte sa-

ger, men som ressortansvarlig vil kunne tilkendegive sin holdning over for bestyrel-

sen i form af retligt uforbindende udtalelser eller henstillinger. Beskæftigelsesmini-

steren vil herudover kunne fremsætte forslag til ændringer i lovgivningen.

Beskæftigelsesministeriets opfølgning på sagsbehandlingstiderne

43. Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet siden 2016 løbende har fulgt

op på udviklingen i sagsbehandlingstiderne i AES. Ministeriet afrapporterer om ud-

viklingen i sagsbehandlingstiderne i sit tilsynsbrev til AES’ bestyrelse. Udviklingen i

sagsbehandlingstiderne indgår som et væsentligt element i de kvartalsrapporter,

som AES løbende afrapporterer til ministeriet, ligesom sagsbehandlingstider er et

tilbagevendende punkt på dagsordenen på flere møder mellem AES og Beskæftigel-

sesministeriet. Møderne er både faste kvartalsmøder mellem AES og ministeriet og

ad hoc-møder mellem ministeren og direktøren i AES.

44. Beskæftigelsesministeriet har på forskellig vis reageret på AES’ oplysninger om

sagsbehandlingstider. Ministeriet har bl.a. henstillet til, at AES’ bestyrelse opstiller

målsætninger for sagsbehandlingstider for alle sagstyper. Herudover har ministeriet

reageret på en stigning i sagsbehandlingstiden for sager med erhvervsevnetab. Mini-

steriet har desuden taget initiativ til en lovændring, der skal gøre det hurtigere at an-

erkende en skade som arbejdsrelateret. Endelig har ministeriet ad 2 omgange fulgt

en indstilling fra AES’ bestyrelse om at hæve taksterne og give et større økonomisk

råderum til sagsbehandling. Ministeriets reaktioner er uddybet i boks 5.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Sagsbehandlingstider |

Boks 5

Beskæftigelsesministeriets reaktioner på oplysninger om sags-

behandlingstider

Henstiller bestyrelsen om at opstille målsætninger for sagsbehandlingstider

Ved gennemgang af administrationsaftalen mellem ATP og AES pr. 1. juli 2016 (som sæt-

ter de overordnede rammer for administrationen af AES) anmoder ministeriet AES om at

opstille målsætninger for sagsbehandlingstider, som AES vurderer som værende realis-

tiske at nå. Derudover anmoder ministeriet i et tilsynsbrev af 27. februar 2017 AES om,

at AES skal opstille målsætninger for sagsbehandlingstider for alle sagstyper.

Ministeriet henviser i brevet til, at AES har oplyst Folketingets Ombudsmand, at målsæt-

ningen for alle nye sager på kort sigt er 21 måneder, mens målsætningen på langt sigt er

16 måneder. Ministeriet efterspørger desuden, at AES’ bestyrelse også fastsætter mål

for afviklingen af sager, der ikke går under betegnelsen ”nye sager”, dvs. såkaldte anden-

gangssager.

Udtrykker utilfredshed med lange sagsbehandlingstider

Ministeriet tilkendegiver i sit tilsynsbrev vedrørende AES’ årsberetning for 2017 (pr. ok-

tober 2018) sin utilfredshed med, at AES har nedjusteret forventningerne til den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid for nye sager om erhvervsevnetab fra 20-22 måneder

til 26-28 måneder i 2018. Dette er samtidig en reaktion på, at AES i årsberetningen har

oplyst ministeriet om, at sagsbehandlingstiden for nye sager om tab af erhvervsevne i

2017 er steget til 32 måneder.

Tager initiativ til lovændring

Ministeriet har taget initiativ til at ændre lovgivningen for at nedbringe sagsbehandlings-

tiderne. Lovændringen lægger bl.a. op til, at ulykker, der er sket på arbejdet, i højere grad

kan anerkendes som arbejdsskader. Derudover foreslås det, at AES træffer selvstændig

afgørelse om anerkendelse af arbejdsskader, hvilket ifølge ministeriet vil medføre, at af-

gørelser om anerkendelsesspørgsmålet vil kunne træffes hurtigere end i dag. Lovforsla-

get blev vedtaget den 30. april 2019.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra AES.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet løbende har fulgt sagsbehandlings-

tiderne i AES.

Beskæftigelsesministeriet har løbende reageret på oplysninger om sagsbehandlings-

tider, dels ved henstilling om at opstille målsætninger for sagsbehandlingstider for

alle sager, dels i forbindelse med at AES’ bestyrelse ændrede målsætningen for sager

med erhvervsevnetab fra 20-22 måneder til 26-28 måneder. Ministeriet har endvide-

re taget initiativ til en lovændring, der skal gøre det hurtigere at anerkende en skade

som arbejdsrelateret.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Produktivitet i sagsbehandlingen

3. Produktivitet i sags-

behandlingen

Delkonklusion

Undersøgelsen viser, at AES ikke har sikret en positiv udvikling i produktiviteten af sags-

behandlingen af arbejdsskadesager, men at den derimod har været faldende i under-

søgelsesperioden. Således er udgifterne til at afslutte en gennemsnitssag i undersøgel-

sesperioden steget fra det laveste niveau i 2013 på ca. 1.400 kr. til ca. 2.700 kr. i 2018.

Produktiviteten var lavest i 2017, hvor en gennemsnitssag kostede ca. 2.800 kr. at af-

slutte.

Rigsrevisionen konstaterer, at produktiviteten har været særligt lav i 2016, 2017 og 2018,

hvor AES har haft ansvaret for sagsbehandlingen. AES har oplyst, at begivenheder som

højesteretsdommen i 2013, Kammeradvokatens undersøgelse i 2014, der påviste fejl i

sagsbehandlingen af arbejdsskadesager, og udflytningen i 2016 og frem har en klar sam-

menhæng til den lavere produktivitet. AES har oplyst, at særligt den høje personaleom-

sætning og det store kompetencetab som følge af udflytningen af sagsbehandlingen til

Haderslev, Vordingborg og Hillerød er årsagen til den lave produktivitet. Undersøgel-

sen bekræfter, at der har været en øget personaleomsætning, og at personaleomsæt-

ningen i kvartalerne efter myndighedsoverdragelsen var på over 30 %. Personaleom-

sætningen var ligeledes høj i 2018, hvor den ved udgangen af året lå på over 25 %, hvil-

ket er væsentligt højere end den gennemsnitlige personaleomsætning i staten på 13 % i

2018. AES har oplyst, at AES hen over udflytningsperioden har prioriteret hensynet til

kvalitet på bekostning af høj produktivitet. Rigsrevisionen bemærker, at Beskæftigelses-

ministeriet kendte til disse omstændigheder ved oprettelsen af AES. Det fremgår af lov-

bemærkningerne og af beskæftigelsesministerens fremsættelse af lovforslaget, at hen-

sigten med at oprette AES og lade AES modtage teknisk og administrativ bistand fra

ATP var at udnytte ATP’s mange års erfaring med administration i stor skala, og at ATP

formår at håndtere sagsbehandlingen sikkert og effektivt.

Undersøgelsen viser også, at den faldende produktivitet skyldes en stigning i de samle-

de lønudgifter til sagsbehandling og ikke faldende produktion. Der har siden 2013 væ-

ret en stigning i de samlede lønudgifter, mens antallet af afsluttede gennemsnitssager

er forblevet mere konstant over hele perioden. Således er de samlede årlige lønudgifter

til sagsbehandling og sagsbehandlingsunderstøttende funktioner steget fra ca. 74 mio.

kr. i 2014 til ca. 126 mio. kr. i 2018. De årlige lønudgifter er højest i 2017 på 165 mio. kr.,

hvor AES bl.a. ansætter midlertidige sagsbehandlere til at afvikle sager under Indsats

ETAB. De højere lønudgifter skyldes således primært, at der i perioden anvendes et sti-

gende antal årsværk til at afslutte samme antal sager uafhængigt af sagstypen, og ikke,

at lønniveauet er steget.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Produktivitet i sagsbehandlingen |

Endelig viser undersøgelsen, at AES løbende har opgjort produktiviteten pr. årsværk

for sine sagsbehandlere, men at opgørelserne ikke er sammenlignelige over tid, da AES

har skiftet opgørelsesmetode og ikke tager højde for, hvilken sagstype der afsluttes. AES

har oplyst, at AES’ produktivitetsopgørelser kun kan bruges til intern driftsstyring, her-

under bl.a. med henblik på vurdering af udviklingen i sagsindtægter.

45. Dette kapitel handler om, hvorvidt AES har sikret en positiv udvikling i produktivi-

teten af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager.

3.1. Udviklingen i produktivitet

46. Vi har undersøgt, om AES løbende har fulgt produktiviteten af sin sagsbehandling.

Vi har også undersøgt, om AES har haft en positiv udvikling i antallet af afgørelser i for-

hold til den løn, som AES afholder til sagsbehandling. Endelig har vi undersøgt, hvilke

væsentlige forhold der kan forklare udviklingen i produktiviteten.

47. Vi definerer produktivitet som forholdet mellem AES’ resurseanvendelse til sags-

behandlingen (input) og AES’ produktion (output), dvs. antallet af afgjorte arbejdsska-

desager. Vi lægger til grund, at en højere produktivitet ikke må ske på bekostning af

kvaliteten. I undersøgelsen forholder vi os dog kun til udviklingen i produktiviteten af

sagsbehandlingen af arbejdsskadesager, da der ikke har været et datagrundlag for at

undersøge kvaliteten af sagsbehandlingen.

Vi lægger også til grund, at en høj produktivitet i form af sagsbehandling af flere sager

med de givne resurser er et væsentligt element i forhold til at sikre kortere sagsbe-

handlingstider og derved overholdelse af de lovfastsatte frister. Vi bemærker dog, at

kortere sagsbehandlingstider også kan opnås på trods af en lavere produktivitet, hvis

den lavere produktivitet skyldes en stigning i tilførslen af resurser til sagsbehandlin-

gen. En højere produktivitet som følge af en stigning i antallet af afgørelser for samme

resurser vil derimod altid medføre kortere sagsbehandlingstider.

AES’ opgørelser af produktiviteten af sagsbehandlingen af arbejdsskade-

sager

48. Vi har undersøgt, om AES løbende har foretaget opgørelser af produktiviteten af

sagsbehandlingen af arbejdsskadesager. AES’ bestyrelse har ikke sat direkte mål for

produktiviteten, og produktivitet fremgår derfor ikke som et mål i AES’ strategi fra

2017 og frem. Dog fremgår det af strategien, at lav produktivitet er en af AES’ aktuelle

udfordringer, som danner baggrund for de strategiske mål.

Undersøgelsen viser, at AES løbende har foretaget opgørelser af produktiviteten si-

den AES’ etablering i 2016. AES’ bestyrelse orienteres om produktiviteten i kvartals-

rapporter om administrative forhold.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Produktivitet i sagsbehandlingen

AES opgør i rapporterne produktivitet som det gennemsnitlige antal afsluttede sager

pr. måned pr. sagsbehandlende årsværk. AES har oplyst, at AES i 2017 ændrede op-

gørelsesmetoden i forhold til, hvordan oplæring medregnes, hvorfor det ikke er muligt

at foretage en sammenligning af produktivitetsopgørelserne i tidsserier. AES’ besty-

relse har derfor ikke haft mulighed for at vurdere AES’ produktivitet i forhold til tidlige-

re års produktivitet, herunder den periode, hvor sagsbehandlingen lå hos Arbejdsska-

destyrelsen. Endvidere tager opgørelserne ikke højde for, at der er stor forskel på,

hvor lang tid det tager at afslutte forskellige sagstyper.

49. AES har endvidere oplyst, at opgørelserne af produktivitet kun kan bruges til in-

tern driftsstyring, herunder bl.a. vurdering af udviklingen i sagsindtægter. Produktivi-

tetsopgørelserne kan således ikke bruges i en ekstern sammenhæng, da de ikke giver

et indblik i, om AES har en sund sagsafvikling og formår at etablere en sikker og stabil

drift. Rigsrevisionen finder, at viden om produktivitet sammen med sagsbehandlings-

tider og viden om sagsporteføljens alder og størrelse er vigtige elementer i styringen

af AES.

Opgørelse af udviklingen i lønkroner pr. afsluttet sag

50. Vi har undersøgt, om AES har sikret en tilfredsstillende udvikling i niveauet af løn-

kroner pr. afsluttet sag siden overtagelsen af myndighedsansvaret fra Arbejdsskade-

styrelsen.

51. Vi definerer

input

som de lønudgifter, der afholdes til at behandle arbejdsskadesa-

ger. Vi beregner lønudgifter frem for fx årsværk, da vi vurderer, at lønudgifter er den

mest præcise indikator for de reelle omkostninger ved at behandle arbejdsskadesa-

ger.

Vi definerer

output

som antallet af afsluttede sager. AES’ kerneydelse er sagsbehand-

ling af arbejdsskadesager, og det er først, når en sag er afsluttet, at sagsbehandlingen

har en værdi for borgeren.

52. Vi har undersøgt AES’ produktivitet ved at sammenligne det årlige antal lønkroner

pr. afsluttet sag i perioden 2011-2018. For at kunne sammenligne det årlige antal løn-

kroner pr. afsluttet sag i hele perioden, dvs. på tværs af Arbejdsskadestyrelsen og

AES, har vi foretaget en tilskæring af løndata og vægtning af data om afsluttede sa-

ger, så de tilnærmelsesvist er sammenlignelige over tid, hvilket er uddybet i boks 6.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Produktivitet i sagsbehandlingen |

Boks 6

Datas sammenlignelighed

Rigsrevisionen har anvendt data om løn og personale fra AES og Arbejdsskadestyrelsen

i perioden 2011-2018 med henblik på at opgøre input til produktivitetsberegningerne. Vi

har ved hjælp af krydsreferencer mellem løndata og tidsregistreringsdata tilskåret løn-

data fra Arbejdsskadestyrelsen og AES, så opgørelserne af lønudgifter afgrænses til at

omfatte lønudgifter til

sagsbehandling af arbejdsskadesager og sagsbehandlingsunder-

støttende funktioner

og derved er tilnærmelsesvist sammenlignelige over tid.

Denne metode afhænger af en ensartethed i tidsregistreringer, hvorfor tilskæringen er

forbundet med en vis usikkerhed. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der er en væ-

sentlig andel af tidsregistreringskontiene, hvor det kan være vanskeligt at skønne, om det

er en arbejdsskaderelateret opgave eller en ikke-arbejdsskaderelateret opgave. Rigsre-

visionen bemærker hertil, at da mange af ministeriets konti også optræder i AES’ tidsre-

gistreringssystem, er tidsregistreringen tilskåret, så der er ensartethed på tværs af de 2

institutioner. Dvs. at når konti kategoriseres som arbejdsskaderelaterede i opgørelserne

for AES, kategoriseres tilsvarende konti som arbejdsskaderelaterede i opgørelserne for

Arbejdsskadestyrelsen. Rigsrevisionen bemærker endvidere, at der skal være store sy-

stematiske forskelle i, hvad der registreres som arbejdsskaderelaterede og ikke-arbejds-

skaderelaterede opgaver på tværs af de 2 institutioner, for at det kan påvirke resultater-

ne væsentligt.

Da Beskæftigelsesministeriet ikke har kunnet fremskaffe tidsregistreringsdata for perio-

den 2011-2013, har vi tilskåret lønudgifterne fra denne periode ved hjælp af samme om-

regningsfaktor, som vi har anvendt til at tilskære lønudgifterne for 2014. Opgørelserne af

lønudgifter for perioden 2011-2013 er således præget af større usikkerhed end opgørel-

serne for perioden 2014-2018.

Rigsrevisionen har opregnet og reguleret lønopgørelserne til 2018-priser baseret på sta-

tens løbende procentreguleringer. På denne måde sikrer vi, at lønopgørelserne for alle

kvartaler er reguleret, så 1 kr. har samme realværdi i opgørelserne for perioden 2011-2018.

For at opgøre sagerne på en sammenlignelig måde har vi vægtet de afsluttede sager ef-

ter, hvor tidskrævende de forskellige sagstyper har været at afslutte i perioden 2011-2018.

Vi har lavet en detaljeret sagstypeinddeling, som indeholder 37 forskellige sagstyper.

Sagstyper, der i gennemsnit tager længere tid at afslutte, vægtes proportionalt tungere i

opgørelserne end sagstyper, der i gennemsnit tager kortere tid at afslutte. Vi omregner

således sagerne til ”gennemsnitssager” for at tage højde for, at der kan være forskellige

sammensætninger af sagstyper i sagsporteføljen hen over undersøgelsesperioden. På

denne måde øger vi sammenligneligheden af output over tid.

Eksempel på vægtning

En arbejdsulykkesag (førstegangssag) med tab af erhvervsevne har i gennemsnit taget

ca. 23,4 måneder at sagsbehandle i perioden 2011-2018. Det er ca. 3,1 gang så lang tid

som den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle sager i denne periode (ca. 7,4 måne-

der), hvorfor afslutningen af denne sagstype tæller som afslutningen af 3,1 gennemsnits-

sag i produktivitetsopgørelsen. Afslutningen af andre sagstyper – fx andengangssager

for erhvervssygdomme, hvor mén skal genvurderes – tæller kun for afslutningen af 0,5

gennemsnitssager i produktivitetsopgørelserne, fordi denne sagstype i gennemsnit har

taget halvt så lang tid at sagsbehandle som en gennemsnitlig arbejdsskadesag i perioden

2011-2018.

Vægtene udligner således kun de indbyrdes variationer i sagsbehandlingstid

mellem

sagstyper, men ikke variationer i sagsbehandlingsprocessen

over tid.

Variationer i sags-

behandlingstid over tid kan derfor dels skyldes ændringer produktivitet, dels andre fak-

torer som fx ekstra sagsbehandlingsskridt som følge af ændringer i retspraksis. Opgørel-

serne kan derfor ikke tage højde for eventuelle forbedringer af kvaliteten af sagsbehand-

lingen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Produktivitet i sagsbehandlingen

Beregning af produktivitet i perioden 2011-2018

53. Vi har beregnet produktiviteten af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager i perio-

den 2011-2018. Produktiviteten er opgjort ved at beregne det samlede antal lønkroner

pr. afsluttet gennemsnitssag. Beregningerne tager bl.a. højde for:

•

forskelle i, hvor tidskrævende de forskellige sagstyper er

forskelle i Arbejdsskadestyrelsens og AES’ opgaveportefølje i perioden

forskelle i prisudviklingen af lønkroner i perioden.

54. Figur 7 viser udviklingen i de samlede lønudgifter pr. afsluttet gennemsnitssag på

årsbasis i perioden 2011-2018.

Figur 7

Udviklingen i lønudgifter pr. afsluttet gennemsnitssag opgjort pr. år i

perioden 2011-2018 (2018-priser)

(Kr.)

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Note: Årene 2011-2013 er markeret med stiplet linje for at indikere, at der er større usikkerhed om disse resul-

tater.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data om løn, tidsregistrering og afsluttede sager fra henholdsvis ISOLA,

Beskæftigelsesministeriet og AES.

Det fremgår af figur 7, at udgifterne pr. gennemsnitlig arbejdsskadesag er steget fra

2013 og frem. Det fremgår, at 2013 var det år, hvor lønudgifterne pr. afsluttet gennem-

snitssag var mindst (ca. 1.400 kr.), og 2017 var det år, hvor lønudgifterne pr. afsluttet

gennemsnitssag var størst (ca. 2.800 kr.). I 2015, som var det sidste hele kalenderår,

hvor Arbejdsskadestyrelsen havde ansvaret for sagsbehandlingen af arbejdsskade-

sager, kostede en gennemsnitssag ca. 2.200 kr. at afslutte. I 2018 kostede en gennem-

snitsag 2.700 kr. at afslutte.

55. AES har oplyst, at AES ikke finder det sagligt udelukkende at fokusere på produk-

tivitet, særligt hen over en udflytningsperiode, da AES’ vigtigste hensyn har været at

få etableret en sikker og stabil drift med afvikling af sagsbunker og etablering af en

sund sagsportefølje.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Produktivitet i sagsbehandlingen |

AES har også oplyst, at AES ikke mener, at produktiviteten kun er af afgørende betyd-

ning for sagsbehandlingstider og en sund sagsportefølje. Det er derimod afgørende,

at der er en afbalanceret afvikling af sager, hvor der sikres en tæt sammenhæng mel-

lem sagens alder og sagsbehandlingstid. Rigsrevisionen er enig i, at produktivitet er ét

af flere væsentlige styringsparametre i at sikre, at der tages skyldige økonomiske hen-

syn. Rigsrevisionen bemærker, at en højere produktivitet automatisk vil betyde korte-

re sagsbehandlingstider, hvis produktivitetsstigningen er et resultat af en højere pro-

duktion med de samme resurser.

Årsager til udviklingen i produktivitet

56. Vi har også undersøgt, hvad der kan være årsager til den faldende produktivitet.

Vi har herunder undersøgt, i hvilken grad faldet i produktiviteten i perioden 2011-2018

er drevet af et stigende input (lønudgifter) eller et faldende output (antal afsluttede

sager). Det har vi gjort ved at omregne de samlede lønudgifter pr. år og det samlede

antal afsluttede gennemsnitssager pr. år til indekstal i perioden 2011-2018, hvor 2011

sættes til indeks 100. På den måde er input og output sammenlignelige. Indekstallene

er opsummeret i figur 8.

Figur 8

Udviklingen i samlede lønudgifter og samlet antal afsluttede gennem-

snitssager opgjort pr. år i perioden 2011-2018

200

180

160

140

120

100

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Lønudgifter (indeks)

Afsluttede gennemsnitssager (indeks)

Note: Årene 2011-2013 er markeret med stiplet linje for at indikere, at der er større usikkerhed om disse resul-

tater. Udviklingen i de samlede lønudgifter er opgjort i 2018-priser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data om løn, tidsregistrering og afsluttede sager fra henholdsvis ISOLA,

Beskæftigelsesministeriet og AES.

Det fremgår af figur 8, at faldet i produktiviteten fra 2013 og frem primært er drevet af,

at de samlede lønudgifter stiger. Kurven over afsluttede sager ligger nogenlunde tæt

på indeks 100 i hele perioden, hvilket indikerer en relativt stabil produktion af gennem-

snitssager. De samlede lønudgifter bliver derimod mere end fordoblet (fra indeks 80

til indeks 178) i perioden 2014-2017. Dette er et udtryk for, at de samlede lønudgifter

stiger fra ca. 74 mio. kr. i 2014 til næsten 165 mio. kr. i 2017.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Produktivitet i sagsbehandlingen

57. Vi har undersøgt, om det er en stigning i antallet af årsværk eller højere lønninger,

der har drevet stigningerne i lønudgifter siden 2014. Undersøgelsen viser, at den gen-

nemsnitlige årsløn pr. årsværk har ligget relativt stabilt i hele undersøgelsesperioden.

På dette grundlag udleder vi, at stigningen i de samlede lønudgifter primært er drevet

af, at der i dag er flere årsværk til at afslutte samme antal sager. AES har oplyst, at

AES i 2017 på grund af en ophobning af komplicerede sager valgte at ansætte midler-

tidige sagsbehandlere.

58. AES har oplyst, at der er en række årsager, som medvirker til de stigende lønudgif-

ter pr. afsluttet sag. Disse er:

•

høj personaleomsætning

etableringen af Indsats ETAB

et forældet it-system

ændringer i praksis som følge af ændringer i lovgivning og retspraksis.

Høj personaleomsætning

59. AES har oplyst, at udflytningen har medvirket til en høj personaleomsætning og

dermed et kompetencetab, særligt i forbindelse med behandling af sager om er-

hvervsevnetab, hvilket er hovedårsagen til den faldende produktivitet i AES. Den høje

personaleomsætning har givet et afledt behov for mange ansættelsesrunder og en

oplæringsindsats af nye medarbejdere, hvorfor AES har haft dobbeltbemanding på

sagerne i en længere periode. AES har oplyst, at prisen pr. behandlet sag vil stige be-

tydeligt de første mange måneder efter ansættelsen af nye medarbejdere, idet nyan-

satte får løn fra første dag, men skal oplæres og kompetenceudvikles af erfarne med-

arbejdere i flere måneder efter ansættelsen.

60. Figur 9 viser personaleomsætningen opgjort som rullende år pr. kvartal, dvs. hvor

stor en del af medarbejderstaben der i et givent kvartal har forladt arbejdspladsen i

året op til kvartalet. Vi har anvendt den tilsvarende opgørelsesmetode som Moderni-

seringsstyrelsens lønstatistik ISOLA. Dog adskiller opgørelsesmetoden fra 3. kvartal

2015 og frem sig en smule fra den foregående periode, hvilket kan resultere i margi-

nale afvigelser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Produktivitet i sagsbehandlingen |

Figur 9

Personaleomsætning opgjort som rullende år pr. kvartal i perioden

2011-2018

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data om personale fra ISOLA, Beskæftigelsesministeriet og AES.

Det fremgår af figur 9, at der har været store udsving i personaleomsætningen i perio-

den 2011-2018. Således er personaleomsætningen i 3. kvartal 2011 og 2. kvartal 2014

på ca. 20 %. Personaleomsætningen når sit højeste niveau på ca. 37 % i 4. kvartal

2016 og ligger generelt over 30 % i kvartalerne efter myndighedsoverdragelsen fra

Arbejdsskadestyrelsen til AES. Personaleomsætningen er ligeledes relativt høj i 2018,

hvor den ligger på over 25 % i de 3 sidste kvartaler i 2018, hvilket er væsentligt højere

end den gennemsnitlige personaleomsætning i staten på 13 % i 2018.

61. AES har oplyst, at den høje personaleomsætning i 2011 og 2014 skyldes 2 fyrings-

runder i Arbejdsskadestyrelsen. Den høje personaleomsætning i 2018 skyldes, at AES’

afdeling på Østerbro blev flyttet til Vordingborg, Haderslev og Hillerød ved udgangen

af 2018. AES har oplyst, at AES i perioden 2. halvår 2016 - december 2018 forestod ud-

flytningen til nye lokaler i Haderslev og Vordingborg, mens AES ved udgangen af 2018

endeligt nedlukkede den oprindelige lokation i København. Den høje personaleomsæt-

ning skal ses i lyset heraf. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at staten har ydet et

tilskud til udflytningen for at understøtte en stabil drift i udflytningsperioden.

Etableringen af Indsats ETAB

62. AES har oplyst, at etableringen af Indsats ETAB har betydet en lavere produktivi-

tet. Indsats ETAB består i, at AES via en takstforhøjelse i 2017 fik en ekstra økonomisk

pulje til at afvikle de ældste sager. Indsats ETAB har til gengæld sikret gode rammer

for etablering af den sunde sagsportefølje.

63. Vores opgørelser viser imidlertid, at AES’ produktivitet falder yderligere i 2017,

hvis Indsats ETAB modregnes. Således koster det ca. 2.800 kr. at afslutte en gen-

nemsnitssag i 2017, når Indsats ETAB inkluderes i opgørelserne, men ca. 3.300 kr.,

når Indsats ETAB modregnes i opgørelserne. Indsatsen har dermed haft en højere

produktivitet end AES’ normale produktion. Dette kan derfor ikke forklare AES’ fald

i produktiviteten.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Produktivitet i sagsbehandlingen

Vi bemærker dog, at AES har oplyst, at skillelinjen mellem, hvilke sager der indgår i

Indsats ETAB, og hvilke sager der indgår i den normale produktion, ikke altid er enty-

dig, så vores modregning af Indsats ETAB er forbundet med en mindre usikkerhed.

Et forældet it-system

64. AES har oplyst, at det har betydning for produktiviteten, at sagsbehandlingen ud-

føres i et forældet it-system, der med jævne mellemrum giver driftsforstyrrelser og

behov for flere manuelle og tidskrævende procedurer. AES fremhæver desuden, at

det er resursekrævende både at vedligeholde det nuværende it-system og udvikle et

nyt sagsbehandlingssystem. Siden oprettelsen af AES, hvor AES overtog det nuvæ-

rende it-system fra Arbejdsskadestyrelsen, har flere komponenter i systemarkitektu-

ren løbende nået enden af deres levetid, og de serviceres således ikke længere af le-

verandørerne. Da it-systemet hele tiden bliver ældre, har AES været nødsaget til at

indgå særaftaler med leverandørerne for at forlænge levetiden på disse komponen-

ter, indtil det nye sagsbehandlingssystem er færdigudviklet.

Ændringer i praksis som følge af ændringer i lovgivning og retspraksis

65. AES har oplyst, at retspraksis for sagsbehandlingen af arbejdsskadesager i perio-

den 2011-2018 har ændret sig. AES fremhæver, at det har medført ekstra sagsskridt,

som har haft en negativ indvirkning på produktiviteten. AES henviser særligt til høje-

steretsdommen fra 2013, som betyder, at AES er forpligtet til at afvente, om en ar-

bejdsskade er stationær og derved ikke går over af sig selv, samt til Kammeradvoka-

tens undersøgelse fra 2014, som medførte yderligere krav til sagsoplysningen.

Rigsrevisionen anerkender, at ændringer i retspraksis kan have en negativ indvirk-

ning på sagsbehandlingstiderne og produktiviteten, men det har ikke været muligt for

hverken AES eller Rigsrevisionen at vurdere det samlede omfang af den ændrede

retspraksis. AES har oplyst, at AES finder det bemærkelsesværdigt, at produktivite-

ten falder i samme periode, dvs. 2013-2018, som højesteretsdommen, Kammeradvo-

katens undersøgelse og den efterfølgende udflytning.

66. Vi har også undersøgt, om der er sket en udvikling i behovet for sagsoplysning i

undersøgelsesperioden. Vi har bedt AES om at opgøre det gennemsnitlige antal af

akter, dvs. indgående og udgående breve til eksterne aktører, pr. sag for perioden

2012-2018. Opgørelsen viser, at antallet af akter pr. sag i gennemsnit er steget med

26 % for arbejdsulykkesager og 13 % for erhvervssygdomssager i perioden 2012-

2018. Undersøgelsen tager dog ikke højde for variationer mellem forskellige sagsty-

pers behov for sagsoplysning, hvorfor der knytter sig en vis usikkerhed til opgørel-

serne. Rigsrevisionen vurderer dog, at dette er en indikation på, at der skal indhentes

flere oplysninger hen over undersøgelsesperioden.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Produktivitet i sagsbehandlingen |

Resultater

Undersøgelsen viser, at AES har udarbejdet opgørelser af produktiviteten, men opgø-

relserne kan ikke sammenlignes over tid, da AES har skiftet opgørelsesmetode. AES

har oplyst, at opgørelserne kun kan bruges til intern driftsstyring og ikke kan bruges i

en ekstern sammenhæng.

Rigsrevisionens opgørelse viser, at der siden 2013 har været et fald i produktiviteten

af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager. Således er udgifterne pr. sag steget fra

ca. 1.400 kr. pr. afsluttet gennemsnitssag i 2013 til ca. 2.700 kr. i 2018. Analysen viser

også, at produktiviteten er faldet, fordi de samlede lønudgifter er steget. De samlede

lønudgifter til sagsbehandling er dermed mere end fordoblet i perioden 2014-2017,

mens antallet af afsluttede gennemsnitssager forbliver relativt stabilt i perioden 2011-

2018. De samlede årlige lønudgifter til sagsbehandling og sagsbehandlingsunderstøt-

tende funktioner er steget fra ca. 74 mio. kr. i 2014 til ca. 126 mio. kr. i 2018, og de årli-

ge lønudgifter er med 165 mio. kr. højest i 2017. Den gennemsnitlige årsløn pr. årsværk

har været relativt stabil i hele undersøgelsesperioden. Rigsrevisionens beregninger vi-

ser, at stigningen skyldes, at der i dag er flere årsværk til at afslutte samme antal sa-

ger.

AES har oplyst, at udflytningen af sagsbehandlingen til Haderslev, Vordingborg og Hil-

lerød og det tab af medarbejdere og kompetencer, der fulgte med, har medført van-

skelige betingelser for en høj produktivitet. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at

staten har ydet et tilskud for at understøtte en stabil drift i udflytningsperioden. Rigs-

revisionens opgørelser af personaleomsætningen bekræfter, at AES har haft en høj

personaleomsætning efter udflytningen. Personaleomsætningen var over 30 % i kvar-

talerne efter myndighedsoverdragelsen og ligeledes høj i de 3 sidste kvartaler af 2018,

hvor omsætningen var over 25 %. Rigsrevisionen konstaterer, at personaleomsætnin-

gen har været særligt høj i AES’ tid. Rigsrevisionen anerkender, at en høj personale-

omsætning og et stort kompetencetab kan have påvirket produktiviteten.

Undersøgelsen viser også, at Indsats ETAB ikke kan forklare faldet i produktiviteten

i 2017. Når løn og produktion under Indsats ETAB fraregnes produktivitetsopgørelser-

ne i 2017, stiger udgiften pr. gennemsnitssag yderligere.

AES har oplyst, at ændringer i retspraksis også har haft en negativ indvirkning på AES’

produktivitetstal. Tal fra AES viser, at antallet af akter pr. sag i gennemsnit er steget

med 26 % for arbejdsulykkesager og 13 % for erhvervssygdomssager i perioden 2012-

2018. På baggrund heraf vurderer Rigsrevisionen, at der er en indikation på, at der skal

indhentes flere oplysninger hen over undersøgelsesperioden.

Rigsrevisionen, den 7. november 2019

Lone Strøm

/Michala Krakauer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet og AES

har sikret, at arbejdsskadesager bliver behandlet i overensstemmelse med de lov-

fastsatte tidsfrister, og at udviklingen i produktiviteten af sagsbehandlingen af ar-

bejdsskadesager har været positiv. Derfor har vi undersøgt følgende:

•

Har Beskæftigelsesministeriet og AES sikret, at arbejdsskadesager bliver be-

handlet i overensstemmelse med de lovfastsatte tidsfrister?

•

Har AES sikret en positiv udvikling i produktiviteten af sagsbehandlingen af ar-

bejdsskadesager?

I undersøgelsen indgår Beskæftigelsesministeriet, herunder AES. Undersøgelsen om-

handler overordnet perioden 2011-2018. Undersøgelsen om Beskæftigelsesministe-

riets tilsyn med sagsbehandlingstiderne i AES er dog afgrænset til perioden 2. halvår

2016 - december 2018. Rigsrevisionens egne beregninger af ekstern liggetid er af-

grænset til data om afsluttede arbejdsskadesager i 2018.

Undersøgelsen bygger på en gennemgang af dokumenter, data om løn og personale

fra AES og Statens Lønsystem, tidsregistreringsdata fra Beskæftigelsesministeriet

og AES samt data fra AES’ sagsbehandlingsregistre, herunder bl.a. 2 stikprøver fra

AES’ aktregister.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

lov om arbejdsskadesikring

AES’ årlige beretninger og kvartalsrapporter til Beskæftigelsesministeriet

resultatkontrakter for henholdsvis AES og den tidligere Arbejdsskadestyrelse

materiale fra møder mellem Beskæftigelsesministeriet og AES, herunder kvar-

talsmøder og ad hoc-møder

•

korrespondancer mellem Beskæftigelsesministeriet og AES.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været:

at få bedre kendskab til AES’ arbejdsgange og organisation

at få overblik over, hvilke informationer der er gået fra AES til AES’ bestyrelse

og fra AES’ bestyrelse til Beskæftigelsesministeriet

•

at få kendskab til de lovgivningsmæssige rammer, herunder identificere de lov-

fastsatte tidsfrister for sagsbehandlingstider

•

at få kendskab til, hvordan Beskæftigelsesministeriet og AES i den lovfastsatte

tilsynsforpligtelse med AES’ bestyrelse har forholdt sig til sagsbehandlingstiderne

•

at danne grundlag for at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet har etableret et

tilfredsstillende tilsyn med sagsbehandlingstiderne i AES.

•

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Metodisk tilgang |

Møder

I undersøgelsesforløbet har vi holdt en række møder med Beskæftigelsesministeriet

og AES, hvor vi har diskuteret forskellige problemstillinger på arbejdsskadeområdet

samt undersøgelsens perspektiver og design. Vi har også holdt møder med AES i for-

bindelse med undersøgelsens forskellige dataudtræk for at kvalificere data bedst mu-

ligt. Her blev samtidig gennemgået en delmængde af sagerne fra stikprøven i forhold

til ekstern liggetid med henblik på at gøre resultaterne så præcise som muligt. Des-

uden har vi holdt møder med Beskæftigelsesministeriet og AES om tilskæring af løn-

data og om, hvilke tidsregistreringskonti der skulle indgå i lønopgørelserne.

Vi har endvidere holdt en række møder med forskellige interesseorganisationer, her-

under DA, LO og FOA, som er repræsenteret i AES’ bestyrelse, samt Dansk Metal og

3F. Endelig har vi holdt møde med forskere i NFA, som har lavet undersøgelser på ar-

bejdsskadeområdet.

Undersøgelse af sagsbehandlingstider og sagsportefølje

Undersøgelsen af udviklingen i sagsbehandlingstiderne og sagsporteføljen er baseret

på udtræk fra AES’ sagsregistre, der indeholder historiske data om sagsbehandlingen

af arbejdsskadesager, herunder data om sagsbehandlingstider og sagsportefølje.

Vi modtog data med opgørelser af antal afsluttede sager og gennemsnitlige sagsbe-

handlingstider pr. måned for alle måneder i perioden januar 2011 - december 2018.

Opgørelserne er inddelt på 37 forskellige sagstyper, som vi har aggregeret til de for-

skellige sagstyper, der fremstilles i beretningens kapitel 2. For data om sagsporteføl-

jen har vi modtaget data med opgørelser af antal verserende sager og sagernes alder

på årsbasis, da det ikke har været muligt at modtage disse opgjort på måneder.

Stikprøveundersøgelse af AES’ eksterne liggetid

Formålet med stikprøveundersøgelsen er at undersøge omfanget af den eksterne lig-

getid, dvs. den tid, en arbejdsskadesag afventer information fra eksterne aktører.

Udgangspunktet for opgørelsen af ekstern liggetid er data fra AES’ sagsbehandlings-

registre. Vi modtog et udtræk fra AES med alle akter fra førstegangssager og anden-

gangssager afsluttet i 2018. Udtrækket, der i alt omfatter ca. 43.000 sager og ca.

1.700.000 akter, indeholder bl.a. oplysninger om dato for udsendelse og modtagelse

af breve, blankettype (dvs. hvilken type information der indhentes), modtager/afsen-

der (dvs. hvilken aktør der hentes oplysning fra). På baggrund af udtrækket har vi ud-

trukket en stikprøve, der indeholder 100 arbejdsulykkesager og 100 erhvervssyg-

domssager, som er tilfældigt udvalgt blandt alle afsluttede førstegangssager i 2018.

Stikprøverne indeholder ikke henlagte sager.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Metodisk tilgang

For at opgøre den eksterne liggetid har vi identificeret match mellem udgående og

indgående breve mellem AES og eksterne aktører i sagen for på den måde at kunne

opgøre, hvor lang tid AES afventer udefrakommende informationer på en sag. Identi-

ficeringen af match er foregået ved hjælp af en generisk kode i Excel efterfulgt af en

manuel gennemgang. Derudover har vi indregnet såkaldte svarfrister ved udgående

breve fra AES, hvor der ikke nødvendigvis skal komme et svar, eller hvor AES aldrig

modtager svar, men hvor AES i en periode ikke kan arbejde på sagen. Det kunne fx

være i forbindelse med en partshøring. I opgørelsen er der udelukkende regnet i ar-

bejdsdage og taget højde for helligdage. Nedenfor opsummeres de hyppigst fore-

komne indregnede svarfrister i analysen.

•

kvitteringsbreve – 9 arbejdsdage

løbende orienteringer – 14 arbejdsdage

rykkere – 10 arbejdsdage

partshøringer – 14 arbejdsdage.

Udtrækket fra AES’ sagsbehandlingsregistre bærer præg af manuelt opdaterede da-

ta, hvilket medvirker til en lav datakvalitet. Derfor vil der i mindre omfang være eks-

tern liggetid, som ikke kan identificeres i AES’ registre og derved ikke er indregnet i

analyserne. Det bør også nævnes, at en sag ikke nødvendigvis ligger helt stille i den

tid, hvor der afventes information fra eksterne aktører. AES kan ikke forberede afgø-

relser, men kan fx godt udføre visse administrative opgaver (fx ændre fuldmagtsha-

verforhold, ekspedere regninger osv.), mens sagen er låst på grund af eksterne for-

hold.

For at sikre en ensartethed og konsistens i den manuelle gennemgang af sagsregi-

strene har gennemgangen været baseret på nogle faste kriterier for opgørelse af

den eksterne liggetid. De væsentligste kriterier er gengivet i tabel A.

Tabel A

Kriterier for match mellem af udgående og indgående akter

Anmeldelsesdato

Mails og breve

Den dato, AES modtager anmeldelsen fra den tilskadekomne, lægen eller forsikringsselskabet.

Udgående og indgående mails og breve, som ikke specifikt er kategoriseret som spørgeskema e.l. og der-

med ikke tydeligt har et match, er kun dannet som par, hvis sagsbehandleren i AES selv har journaliseret

brevene som svar på hinanden.

Der er indregnet administrativt slip, hvilket vil sige, at i tilfælde, hvor AES aldrig modtager svar fra den

eksterne aktør, men har sendt flere rykkere, er hele perioden, fra akten sendes ud i første omgang, til

svarfristen på den sidste rykker er udløbet, indregnet som ekstern liggetid.

Perioden for en udsættelse er beregnet fra den dato, AES udsender et udsættelsesbrev, til næste udgå-

ende brev (oftest til borgeren i form af en funktionsattest, et spørgeskema e.l.).

Hvis en delafgørelse (anerkendelse eller mén) i en sag bliver anket, inden der er truffet samlet afgørelse

i sagen, indgår sagsbehandlingstiden, fra AES sender sagen til Ankestyrelsen, til Ankestyrelsen har truf-

fet afgørelse, som ekstern liggetid, hvor AES afventer information.

Den dato, AES træffer samlet afgørelse i en sag, dvs. når erhvervsevnetabet afgøres.

Administrativt slip

Udsættelse af sagen

Ankestyrelsen

Afgørelsesdato

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Metodisk tilgang |

Opgørelserne er baseret på en mindre stikprøve, hvorfor der knytter sig en usikkerhed

til stikprøvens størrelse. Tabel B opsummerer de vigtigste estimater i forbindelse med

beregning af usikkerhed af analyserne af ekstern liggetid.

Tabel B

Oversigt over usikkerhedsberegninger af analyserne af ekstern liggetid

Stikprøve

Ekstern liggetid på en gennemsnitssag

Arbejdsulykkesager

Erhvervssygdomsager

Gennemsnitlig ekstern liggetid

Arbejdsulykkesager

Erhvervssygdomsager

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra AES.

Sikkerheds-

niveau

95 %

Standard-

afvigelse

16�½2 %

19�½6 %

Statistisk

usikkerhed

3�½2 %

3�½8 %

Ekstern

liggetid

59�½8 %

66�½7 %

100

95 %

4�½4 uger

4�½5 uger

0�½9 uger

6�½2 uger

3�½6 uger

Tabellen viser 3 centrale estimater, der anvendes til at beregne den statistiske usik-

kerhed for analyserne af ekstern liggetid. Dette er stikprøvens størrelse, sikkerheds-

niveauet og standardafvigelsen. Sikkerhedsniveauet angiver den procentvise sikker-

hed for den statistiske usikkerhed. Således angiver et sikkerhedsniveau på 95 %, at

vi med 95 % sikkerhed kan fastslå, at det reelle tal i hele populationen, dvs. alle de af-

sluttede sager i 2018, ikke afviger mere end den beregnede statistiske usikkerhed (fx

3,8 % for erhvervssygdomssager). Standardafvigelsen er et udtryk for, hvor tæt re-

sultaterne af de enkelte sager i stikprøven ligger på stikprøvens samlede gennemsnit.

Jo lavere standardafvigelse, jo lavere statistisk usikkerhed. Den statistiske usikker-

hed beskriver det spænd, vi kan forvente (med 95 % sikkerhed), at den sande værdi

ligger inden for. Når fx den statistiske usikkerhed for arbejdsulykkesager er 0,9 uger

af et gennemsnit på 6,2 uger, betyder det, at vi kan forvente, at den eksterne liggetid

for en gennemsnitlig arbejdsulykkesag med 95 % sikkerhed er mellem 5,3 uger og 7,1

uge.

Det er en forudsætning for beregningen af statistisk usikkerhed, at stikprøven er re-

præsentativ. Vi har derfor trukket de 2 x 100 sager tilfældigt fra en database med alle

afsluttede sager for 2018.

Analyserne er blevet gennemgået og valideret på møder med AES.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Metodisk tilgang

Analyse af produktivitet

Vi har gennemført produktivitetsanalysen af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager

ved at undersøge, om AES har sikret en tilfredsstillende udvikling i niveauet af lønkro-

ner pr. afsluttede sag siden overtagelsen fra Arbejdsskadestyrelsen. Vi undersøger

AES’ produktivitet ved at sammenligne det årlige antal lønkroner pr. afsluttet gennem-

snitssag i perioden 2011-2018.

Vi har anvendt data om løn og personale fra AES og Arbejdsskadestyrelsen i perio-

den 2011-2018 med henblik på at opgøre lønomkostningerne til sagsbehandling. Vi

har tilskåret løndata fra AES og Arbejdsskadestyrelsen, så opgørelserne af lønudgif-

ter afgrænses til at omfatte lønudgifter til

sagsbehandling af arbejdsskadesager og

sagsbehandlingsunderstøttende funktioner.

Tilskæring af løndata

Vi har i samarbejde med AES tilskåret løndata fra AES for perioden 2. halvår 2016 -

december 2018, så data falder ind under Rigsrevisionens definition af lønudgifter til

sagsbehandling. Tilskæringen er sket ved at lave krydsreferencer mellem løndata og

tidsregistreringsdata på en måde, så kun løn til opgaver, der falder inden for Rigsrevi-

sionens definition, inddrages i produktivitetsopgørelserne. ATP har desuden lånt

medarbejdere fra Beskæftigelsesministeriet, som ikke optræder i AES’ lønopgørelse,

men som bør indgå i en opgørelse af produktivitet. Løndata om disse medarbejdere

har vi selv trukket gennem ISOLA.

Vi har også trukket løndata fra Arbejdsskadestyrelsens tid (dvs. fra 2011 til 1. halvår

2016) gennem ISOLA. Vi har efterfølgende tilskåret lønudgifter for perioden 2014 -

juni 2016 ved at lave krydsreferencer mellem tidsregistreringsdata fra Arbejdsska-

destyrelsen i samme periode med henblik på at identificere, hvor meget tid medar-

bejderne har brugt på henholdsvis arbejdsskaderelaterede og ikke-arbejdsskade-

relaterede opgaver.

Vi har efterfølgende – for at sikre den bedst mulige sammenlignelighed af lønopgø-

relserne – sammenstillet alle tidsregistreringskonti i AES og Arbejdsskadestyrelsen

med henblik på at lave en finsortering af, hvilke konti der skulle indgå i opgørelserne.

Finsorteringen er blevet forelagt både Beskæftigelsesministeriet og AES til kommen-

tering.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der er en væsentlig andel af tidsregistrerings-

kontiene, hvor det kan være vanskeligt at skønne, om det er en arbejdsskaderelate-

ret opgave eller en ikke-arbejdsskaderelateret opgave. Der er derfor en vis usikker-

hed tilknyttet tilskæringen af løndata fra 2014 til juni 2016. Rigsrevisionen har dog in-

gen indikationer på, at der er systematiske forskelle i tidsregistreringen af arbejds-

skaderelaterede og ikke-arbejdsskaderelaterede opgaver over tid.

Da Beskæftigelsesministeriet ikke har kunnet fremskaffe tidsregistreringsdata for

perioden 2011-2013, har vi opgjort tidsregistrering for denne periode ved hjælp af

samme omregningsfaktor som for 2014. Opgørelserne af lønudgifter for perioden

2011-2013 er således præget af større usikkerhed end opgørelserne for perioden

2014-2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Metodisk tilgang |

Vi har opregnet lønopgørelserne til 2018-priser baseret på statens løbende procent-

reguleringer. Vi har således reguleret lønnen med den løbende procentsats, der er

aftalt ved overenskomstforhandlingerne på statens område. På denne måde sikrer

vi, at lønopgørelserne for alle kvartaler er reguleret, så 1 kr. har samme realværdi i

opgørelserne for hele perioden 2011-2018.

Opgørelser af antal afsluttede sager

Vi har modtaget opgørelser af antallet af afsluttede sager i AES og Arbejdsskadesty-

relsen for perioden 2011-2018. For at opgøre sagerne på en sammenlignelig måde har

vi vægtet de afsluttede sager efter, hvor tidskrævende de forskellige sagstyper har

været at afslutte i perioden 2011-2018. Således vægtes sagstyper, der i gennemsnit ta-

ger længere tid at afslutte, proportionalt tungere i opgørelserne, end sagstyper, der i

gennemsnit tager kortere tid at afslutte.

Vægtene er udregnet på baggrund af opgørelser af de samlede sagsbehandlingstider

for alle sagstyper i perioden 2011-2018. Vi har i den forbindelse identificeret 37 forskel-

lige typer af afsluttede sager, hvis gennemsnitlige sagsbehandlingstid varierer indbyr-

des. For at gøre sagerne sammenlignelige på tværs af sagstyper har vi vægtet de af-

sluttede sager ud fra sagstypernes indbyrdes gennemsnitlige sagsbehandlingstid i pe-

rioden 2011-2018. Vi omregner således sagerne til ”gennemsnitssager”, som er en ar-

bejdsskadessags gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden 2011-2018. Hvis en

sagstype fx har en dobbelt så lang sagsbehandlingstid i perioden 2011-2018 som den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid, tæller denne sagstype som 2 gennemsnitssager

i opgørelserne.

Vi vurderer, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i perioden 2011-2018 er den

bedste indikator for, hvor tidskrævende de forskellige sagstyper er at afslutte. Vi be-

mærker dog, at denne vægtningsmetode ikke nødvendigvis er et udtryk for, hvor stort

et resursetræk de enkelte sagstyper kræver, men også et udtryk for, hvor meget ven-

tetid en sagstype kræver. Nogle sagstyper kan tage lang tid at sagsbehandle, fordi de

kræver flere oplysninger fra eksterne aktører end andre sagstyper. Fx er det kun sa-

ger med tab af erhvervsevne, der er afhængige af oplysninger fra kommunen for at bli-

ve afsluttet. Hverken Rigsrevisionen, Beskæftigelsesministeriet eller AES har haft en

velegnet metode til at opgøre det præcise resursetræk.

Rigsrevisionen bemærker, at vægtene kun udligner de indbyrdes variationer i sagsbe-

handlingstid mellem sagstyper, men ikke variationer i sagsbehandlingstid over tid. Va-

riationer i sagsbehandlingstid over tid kan derfor dels skyldes ændringer i produktivi-

teten, dels andre faktorer, fx ekstra sagsbehandlingsskridt som følge af ændringer i

retspraksis.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

| Metodisk tilgang

Beregning af personaleomsætning

Vi har opgjort personaleomsætningen ved samme opgørelsesmetode, som anvendes

i ISOLA. Personaleomsætningen i et givent kvartal udregnes som den procentvise an-

del af medarbejderstaben, der har forladt arbejdspladsen i løbet af det seneste år.

Statistikken dækker ikke et kalenderår, men i stedet et rullende år, der sammenhol-

der medarbejderstaben i kvartalets midterste måned med medarbejderstaben i sam-

me måned året før.

Vi har trukket opgørelser af personaleomsætningen for perioden 1. kvartal 2011 - 2.

kvartal 2016 gennem ISOLA. For at udregne personaleomsætningen i AES ved sam-

me opgørelsesmetode har vi modtaget data om personaleomsætning for de enkelte

kvartaler fra AES, der dækker perioden 3. kvartal 2016 - 4. kvartal 2018, og fra Be-

skæftigelsesministeriet for 4. kvartal i 2015 og de 2 første kvartaler i 2016. Da de frem-

sendte data er opgjort på kvartaler, har vi opregnet personaleomsætningen pr. rullen-

de år ved hjælp af ISOLAs opgørelsesmetode. Vores opgørelsesmetode adskiller sig

dog fra ISOLAs på den måde, at vi for AES summerer det samlede antal afgange, til-

gange og uændrede årsværk for kvartalerne, hvor personaleomsætning i ISOLA er

opgjort med udgangspunkt i en opregning af den midterste måned i kvartalet.

Beregning af personaleomsætningen i forbindelse med udflytningerne mellem 2. og

3. kvartal 2016 er særligt vanskelig, da mere eller mindre alle Arbejdsskadestyrelsens

medarbejdere fratræder, hvorefter nogle ansættes på ny i AES. Vi har håndteret den-

ne udfordring ved at identificere alle medarbejdere i AES’ lønopgørelser for 3. kvartal

2016, der også optræder i Arbejdsskadestyrelsens lønopgørelser for 2. kvartal 2016.

Disse medarbejderes årsværk er fratrukket det samlede antal afgåede årsværk fra

Arbejdsskadestyrelsen og fratrukket det samlede antal tilgåede årsværk i AES. På

denne måde undgår vi, at personaleomsætningen i forbindelse med udflytningerne

bliver kunstig høj.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 46: Beretning nr. 4/2019 om sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Ordliste |

Bilag 2. Ordliste

Arbejdsulykke

En fysisk eller psykisk skade, som opstår efter en hændelse eller en påvirkning, der er sket pludse-

ligt eller inden for 5 dage.

En sygdom, som skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan være forårsaget af på-

virkninger gennem kortere eller længere tid.

Udvalget vurderer konkrete arbejdsskadesager, hvor en sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen

over erhvervssygdomme, men hvor der er en sandsynlighed for, at sygdommen skyldes arbejdet.

Når en sag ligger stille i sagsbehandlingsprocessen som følge af interne eller eksterne forhold.

Vejleder AES i lægefaglige spørgsmål og bidrager med særligt lægefagligt kendskab, der kan være

en del af behandlingen af sagerne. Lægekonsulenter er erfarne speciallæger, der er ansat i AES ved

siden af deres hovedbeskæftigelse.

Gener, som en arbejdsskade medfører i den tilskadekomnes hverdag.

Forholdet mellem AES’ resurseanvendelse i form af lønudgifter og produktion i form af antal afslut-

tede sager under hensynet til kvaliteten af produktionen.

Tiden, fra en sag oprettes i AES, til AES træffer en afgørelse om sagen.

Verserende arbejdsskadesager i AES.

Forringelse af den tilskadekomnes muligheder for at tjene penge ved arbejde.

Erhvervssygdom

Erhvervssygdomsudvalget

Liggetid

Lægekonsulent

Mén

Produktivitet

Sagsbehandlingstid

Sagsportefølje

Tab af erhvervsevne