FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 3
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

REGERINGENS

UDVIKLINGS-

POLITISKE

PRIORITETER

2020

Plan for udgiftsrammer for

udviklingssamarbejdet 2020-23

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

Indledning

Klare grønne ambitioner, styrkede indsatser i

nærområderne og en ny markant Afrikapolitik.

Det er de tre hovedpunkter i regeringens

udviklingspolitik for de kommende år.

Danmark skal tage lederskab for den grønne

omstilling, hjemme og internationalt. Danmark

skal hjælpe flere mennesker i nærområderne

og arbejde for et mere retfærdigt og humant

asylsystem. Og Danmark skal bidrage til at skabe

muligheder for ikke mindst Afrikas unge, så flere

kan se og skabe sig en fremtid i deres eget land

fremfor at søge en ny tilværelse i Europa. Rege-

ringen vil samtidig arbejde videre med og styrke

Danmarks indsats for bl.a. ligestilling, kvinder og

pigers rettigheder.

Regeringen tager med finanslovsforslaget for

2020 et første, begyndende skridt mod det, der

skal blive en markant omlægning af de udvik-

lingspolitiske prioriteter. Arbejdet med at sikre

en ny retning og omprioritering vil fortsætte på

de kommende års finanslove. Regeringen vil

føre en udviklingspolitik, der er solidarisk, fair

og retfærdig. Der både er mere grøn, og som

hjælper flere mennesker, end vi gør i dag.

Et bredt flertal af Folketingets partier står bag

Danmarks udviklingspolitiske strategi, Verden

2030 og den politiske aftale herom (2017-2021).

Regeringen vil i tæt dialog med Folketingets

partier og på rette tidspunkt tage initiativ til en

ny strategi, hvor øget klimabistand står centralt.

Regeringen afsætter 0,7 pct. af BNI til udvik-

lingssamarbejde på finanslovsforslaget for

2020. Dermed er Danmark med i en lille tonean-

givende kreds af vestlige lande, der lever op til

FN’s 0,7 pct.-mål.

Den samlede udviklingsbistand på 0,7 pct. af

BNI svarer til 16.948,4 mio. kr. på finanslovsfor-

slaget 2020. Dermed er udviklingsbistanden i

2020 ca. 500 mio. kr. større end på finansloven

2019 pga. stigningen i det danske BNI. Rege-

ringen vil bruge de ekstra ca. 500 mio. kr. til at

øge den grønne bistand i 2020. Samtidig gen-

nemfører regeringen en række omprioriteringer

inden for udviklingsrammen, der – ud over den

grønne stigning - giver mulighed for at styrke

bl.a. indsatsen i nærområder og sætte fokus på

bekæmpelse af irregulær migration, anstæn-

dige jobs mv. i bl.a. Afrika. Omprioriteringer

sker blandt andet på baggrund af, at nogle

bevillinger som f.eks. til uddannelse i humani-

tære kriser er rykket frem til 2019 for at levere

en styrket dansk indsats her og nu. Samtidig er

nogle andre indsatser, der ellers var planlagt til

2020 og frem, nedjusteret eller rykket til senere

år pga. f.eks. forsinkelser, eller fordi regeringen

frem mod 2021 vil tage stilling til, hvordan

samarbejdet fremover skal tilrettelægges.

Regeringen vil allerede i 2019 lægge op til at

anvende såkaldte uallokerede midler (dvs. f.eks.

midler, hvor bevillingen enten er aflyst eller

udskudt pga. forsinkelser m.v.) til at understøtte

det grønne lederskab, en styrket indsats i

nærområderne og i afrikanske prioritetslande.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

En klar grøn ambition

Bl.a. Verdensmål 7

Bæredygtig energi; Ver-

densmål 11 Bæredygtige

byer og lokalsamfund;

Verdensmål 13 Klima-

indsats; Verdensmål 17

Partnerskaber

Verden og Danmark står midt i en klimakrise. Der bliver forbrugt mere

af jordens ressourcer, end den kan bære, og det har mærkbare konse-

kvenser. De sidste fire år er der slået varmerekord på jorden. Men krisen

er ikke bare en klimakrise. Der er samtidig også globale udfordringer for

miljø, biodiversitet og natur.

Danmark skal tage lederskab for den grønne omstilling i verden – og

hæve ambitionerne for klima, miljø og natur. Her er udviklingssam-

arbejdet et afgørende værktøj. Regeringen vil styrke indsatsen for

at begrænse de globale CO2-udledninger. Og hjælpe verdens mest

udsatte befolkninger med at opbygge større modstandsdygtighed mod

klimaforandringerne. Danmark kan sammen med partnere opnå bedre

resultater ved at tænke i sammenhænge på tværs af problemerne.

Bekæmper man klimaforandringer, kan man også bekæmpe sult,

fattigdom og fordrivelse. Det er ofte de fattigste mennesker i udviklings-

landene, der bliver hårdest ramt af klimaforandringer som temperatur-

stigninger, mere tørke og kraftigere regnvejr. Ved f.eks. at hjælpe med

at omlægge landbrugsjord, bedre indsamle og opbevare regnvand og

gøre afgrøder og dyrkningsmetoder mere modstandsdygtige over for

længere tørkeperioder, kan man også afhjælpe fattigdom, bekæmpe sult

og skabe flere lige muligheder for de mest sårbare.

Regeringen lægger op til at øge den dedikerede grønne udviklingsbi-

stand med ca. 600 mio. kr. i 2020. Det er næsten en fordobling i forhold

til 2019. Det er et første vidnesbyrd om, at det grønne område i stigende

grad vil udgøre et afgørende omdrejningspunkt i det danske udviklings-

samarbejde.

Blandt eksempler på de grønne indsatser er, at regeringen øger klima-

puljen fra 540 mio. kr. til 600 mio. om året – det højeste niveau nogen-

sinde.

Regeringen vil sikre, at Danmark over klimapuljen i 2020 blandt andet

finansierer det første af tre bidrag til Den Grønne klimafond. Målet er,

at Danmark i alt skal give 800 mio. kr. til fonden frem til 2022 – hvilket

svarer til en fordobling af det nuværende niveau.

Det grønne løft skal også gå til miljø-indsatser og til at hjælpe verdens

mest udsatte befolkninger med at styrke deres modstandsdygtighed

mod klimaforandringerne. Det gælder bl.a. 210 mio. kr. til Fonden for de

mindst udviklede lande (LDCF), der i disse år støtter ca. 20 mio. udsatte

mennesker i særligt Afrika. Regeringen vil også afsætte 40 mio. kr. til

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

den Internationale Union for Naturbevarelse (IUCN), der bl.a. har projek-

ter til at beskytte biodiversiteten i udviklingslande.

Regeringen vil endvidere afsætte ekstra midler til målrettede energiind-

satser og Verdensmål 7. Det gælder bl.a. 90 mio. kr. til Verdensbankens

energisektorprogram – et dobbelt så stort bidrag i forhold til Danmarks

sidste bidrag i 2016. Energisektorprogrammet hjælper ca. 840 mio.

mennesker, der lever uden elektricitet, med at få adgang til bæredygtig

og rentabel energi. Der lægges desuden op til et bidrag på 30 mio.

kr. til Climate Technology Centre & Network (CTCN), der arbejder med

kapacitetsopbygning og rådgivning for at understøtte en bæredygtig

omstilling i udviklingslandene.

Regeringen vil afsætte 67 mio. kr. til netværket for megabyer og

storbyer, C40. C40 arbejder med at accelerere byers implementering

af klimadagsordenen under Parisaftalen. Bidraget vil dække perioden

2020-2024 og have fokus på klimaindsatser i byer i udviklingslande.

Dertil vil regeringen iværksætte et nyt grøn initiativ i nærområder og

skrøbelige stater på 200 mio. kr. årligt til at håndtere sammenhænge

mellem klimaforandringer, konflikt, fordrivelse og irregulær migration

i Sahel og på Afrikas Horn. Initiativet vil fokusere på områder med stor

risiko for konflikt og fordrivelse. Initiativet skal hjælpe lokalsamfundene

med at finde lokale og forebyggende løsninger på problemer, som

klimaforandringerne gør endnu værre, så befolkningen ikke presses til

at søge længere væk efter et livsgrundlag.

Endelig er det en væsentlig prioritet for regeringen at gøre udviklings-

samarbejdet grønnere på tværs af alle relevante indsatser. Regeringen

vil lægge op til et øget grønt fokus i en række indsatser i Afrika og i

offentlige-private partnerskaber for fair og bæredygtig vækst. Derud-

over vil der fremover være et stærkere grønt aftryk i rådgiverindsatsen

gennem internationale organisationer, og Danmark vil sætte klare mål

for at øge det grønne fokus i EU’s udviklingssamarbejde, udviklings-

bankerne og andre relevante internationale organisationer. Samlet set

forventes de dedikerede grønne indsatser på 1,3 mia. kr. således at blive

suppleret af minimum 1 mia. kr. i tværgående grønne, primært klima-

relaterede, indsatser. Dermed forventes det samlede grønne bidrag (de

direkte dedikerede grønne indsatser og det anslåede grønne i andre

typer af tværgående indsatser) at beløbe sig til min. 2,3 mia. kr.

Allerede i 2019 vil regeringen lægge op til at løfte klima- og miljøindsat-

sen gennem et ekstra bidrag på 60 mio. kr. til FN’s miljøorganisation,

UNEP, som bidrager til den globale miljø- og biodiversitetsbeskyttelse,

samt en ny bevilling på 150 mio. kr. til Global Infrastructure Facility (GIF)

mhp. at accelerere private investeringer i energi- og infrastrukturprojek-

ter.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

Hjælpe flere og mere i

nærområder og skrøbelige

lande - retfærdigt og humant

asylsystem

Bl.a. Verdensmål 1

Fattigdomsbekæmpelse,

Verdensmål 2 Stop sult,

Verdensmål 10 Mindre

ulighed, Verdensmål 16

Fred, retfærdighed og

stærke institutioner.

Ved udgangen af 2018 var 70,8 millioner mennesker i verden på flugt –

det største antal tvungne fordrevne siden 2. verdenskrig. Og 85 pct. af

de tvungne fordrevne befinder sig i et udviklingsland. Det er en kæmpe

udfordring.

Med finanslovsforslaget for 2020 tager regeringen et første skridt til,

at udviklingsbistanden kan understøtte et mere retfærdigt og humant

asylsystem, der også betyder, at færre spontane asylansøgere kom-

mer til Europa. Et af de primære greb er at sikre bedre beskyttelse. Det

gælder både langs migrationsruterne og i nærområder, når der er kriser

og konflikt. Det gælder også i værtsnationer for store flygtningebefolk-

ninger, og det gælder for at sikre færre overgreb og lidelse for flygtninge

og potentielle asylansøgere.

Regeringen har et klart mål om, at hjælpen skal ske i nærområderne;

tæt på de hjemegne, som de mange millioner mennesker flygter fra. På

den måde kan Danmark hjælpe mere og flere og der, hvor behovene

er størst. Regeringen lægger vægt på at bringe alle instrumenter i spil

og sikre, at den danske indsats ikke sker i siloer, men i sammenhæn-

gende tiltag. Regeringen har fokus på geografiske områder, der huser

flygtninge og fordrevne, også langs migrationsruterne, eller der hvor

de vender tilbage til. Regeringen vil opprioritere indsatser, der styrker

de forskellige samfunds modstandskraft, stabilisering og udvikling.

Ønsket er først og fremmest, at det kan bidrage til en tilbagevenden og

bæredygtig reintegration af flygtninge og internt fordrevne. Regeringen

styrker både de kortsigtede, hurtige initiativer, der skal afhjælpe huma-

nitære behov, og de mere langsigtede investeringer. Som noget nyt er

fokus på at håndtere udfordringer langs hele migrationsruten.

Samlet set løfter regeringen den del af udviklingsbistanden, der

understøtter et retfærdigt og humant asylsystem og styrker indsatser i

nærområder og skrøbelige lande med 320 mio. kr.

Regeringen vil i 2020 bl.a. øge den humanitære ramme med 100 mio.

kr. til i alt 2,7 mia. kr. om året – det højeste niveau nogensinde. Dermed

sikres mere akut hjælp og bedre levevilkår for verdens flygtninge og

deres værtssamfund. De ekstra midler vil bl.a. gå til et markant øget

bidrag til FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, som dermed samlet

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

set vil runde over 500 mio. kr. om året i 2020 og frem. Det skal bl.a.

markere starten på en ny dialog om et styrket multilateralt samarbejde i

håndteringen af flygtninge og irregulære migranter.

Regeringen afsætter endvidere nye 140 mio. kr. til sammenhængende

indsatser i nærområderne. De 120 mio. kr. går til Verdensbankens

programmer i konfliktramte og skrøbelige lande og til at styrke tidlige

indsatser overfor fødevareusikkerhed, med det formål at forhindre

sultkatastrofer. Freds- og Stabiliseringsfonden bliver styrket yderligere

med 20 mio. kr.

Regeringen lægger op til at afsætte nye 80 mio. kr. til at hjælpe med at

bane vejen for et mere retfærdigt og humant asylsystem. Det handler

om teknisk bistand og kapacitetsopbygning i nærområder og transit-

lande for flygtninge og migranter, så landene kan håndtere asylansø-

gere og yde beskyttelse lokalt. Regeringen vil fortsætte den eksisterende

noget-for-noget pulje på 110 mio. kr. til at fremme samarbejde med

oprindelseslande om udsendelse.

Løftet på 320 mio. kr. til indsatser i nærområder og skrøbelige lande skal

ses sammen med det nye grønne initiativ på 200 mio. kr. om året vedr.

klima, konflikt, fordrivelse og irregulær migration i Sahel og Afrikas Horn

under den grønne bistand (se ovenfor) – i alt 1 mia. kr. over fem år.

Disse løft giver samlet mere end 2 mia. kr. til nye indsatser i nærområder

og skrøbelige stater over de næste fem år. Regeringen vil fortsætte

denne omlægning de næste år for at nå et mål om 3,5 mia. kr. mere i

nærområder og skrøbelige stater frem mod 2025.

På tværs af de relevante rammer forventes øremærket i alt minimum

700 mio. kr. til sammenhængende indsatser, der skal fremme stabilise-

ring, beskyttelse, modstandskraft mv. i og omkring Syrien.

Allerede i 2019 vil regeringen prioritere området yderligere ved bl.a. at

løfte det danske bidrag til det internationale uddannelsesinitiativ i skrø-

belige situationer,

Education Cannot Wait,

med 50 mio. kr. til i alt 250 mio.

kr. Tilsagnet afgives samlet i 2019 for at sikre midlerne er til rådighed nu,

hvor det gælder.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

Gentænkning af Danmarks

Afrika-politik

Bl.a. Verdensmål 1

Fattigdomsbekæmpelse;

Verdensmål 8 Anstændige

jobs; Verdensmål 10 Min-

dre ulighed; Verdensmål

13 Klimaindsats; 16 Fred,

retfærdighed og stærke

institutioner.

Afrika er det mest udsatte kontinent i verden. Der er flest konflikter, der

er enorm ulighed og der er flest skrøbelige lande. Klimaforandringer vil

gå hårdt ud over Afrika. Samtidig fordobles befolkningen frem mod 2050

fra 1,25 til 2,5 milliarder. Der er behov for en øget international solidari-

tet med Afrika. Derudover har udviklingen i Afrika pga. den geografiske

nærhed stor betydning for Europa og Danmark.

Afrika rummer muligheder for styrket samarbejde og handel med

udsigten til verdens yngste og hurtigst voksende middelklasse. Men

det er også et kontinent præget af massiv ulighed og fattigdom, befolk-

ningstilvækst og migrationspres mod Europas grænser. Alt for mange

afrikanske unge ønsker at søge væk fra deres egne lande i jagten på en

bedre fremtid. Der er behov for grundlæggende at ændre vilkårene, så

de unge kan få lov til at være en stærk ressource i at udvikle og styrke

deres eget samfund.

Regeringen vil i de kommende år sætte fokus på lande og regioner i

Afrika, hvor Danmark har forudsætninger for at gøre en forskel og kan

fremme danske politiske mål. Regeringen vil arbejde for en markant

prioritering af Afrika i EU, herunder i den europæiske udviklingsbistand,

en styrkelse af EU’s trustfond for Afrika og støtte til klimatilpasning i

Afrika. Regeringen lægger vægt på, at EU arbejder målrettet for at løfte

alle FN’s verdensmål i de afrikanske lande og regioner, der har hårdest

brug for det.

Med finanslovsforslaget for 2020 lægger regeringen op til at ompriori-

tere ca. 650 mio. kr. til indsatser i prioriterede lande og regioner i Afrika.

Danmark har her særligt fokus på Sahel og Afrikas Horn, hvor Danmark

har interesser og værdier på spil. Det langvarige danske samarbejde

med landene giver et solidt afsæt for at gøre en forskel og være med til

grundlæggende at skabe de vilkår, der gør, at unge kan se en fremtid for

sig i deres egne lande, frem for at sætte livet på spil i jagten på et bedre

liv i Europa.

I finanslovsforslaget lægger regeringen op til en række nye tiltag: Rege-

ringen vil bidrage til flere og anstændige jobs i Afrika, hvor den største

ungegeneration nogensinde i disse år træder ud på arbejdsmarkedet.

Det er et vigtigt element i en mere fair og solidarisk internationalt kurs.

Regeringens tilgang til jobskabelse og bæredygtig vækst handler om et

forpligtende samarbejde mellem det offentlige og den private sektor, så

den private sektor i højere grad arbejder for samfundets mål. Det har

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

Danmark gode erfaringer med. Regeringen lægger op til at fremme

ansvarlige private investeringer i FN’s verdensmål og klimaforbedringer

i Afrika og afsætter nye 80 mio. kr. hertil. Regeringen vil samtidig styrke

bedre arbejdsforhold i udviklingslandene gennem både en stigning i

Danmarks kernebidrag til den Internationale Arbejdsorganisations (ILO)

til i alt 20 mio. kr. og et nyt bidrag på 15 mio. kr. til ILO’s særlige program

for ”Anstændigt arbejde” (Decent Work) øremærket til Afrika.

Regeringen afsætter 39 mio. kr. til en styrket indsats for civilsamfundets

råderum i udviklingslande, hvoraf mindst 10 mio. kr. vil gå til Afrika.

Regeringen vil derudover give 35 mio. kr. ekstra til i alt 50 mio. kr. til

indsatser, der kan bekæmpe skattely og fremme bedre skattesystemer

som led i at gøre op med global ulighed, hvoraf mindst 25 mio. kr. vil gå

til Afrika.

Regeringen vil afsætte 65 mio. kr. til at støtte fri og retfærdig handel i og

med Afrika gennem et nyt bidrag på 40 mio. kr. til regional økonomisk

integration i Sahel og Vestafrika (Trade Facilitation West Africa) samt et

nyt bidrag på 25 mio. kr. til udrulning af Den Afrikanske Kontinentale

Frihandelsområde (afCFTA) via den Afrikanske Union.

Dertil lægger regeringen op til at afsætte 75 mio. kr. til god regerings-

førelse, demokratisering og civilsamfund i Sahel og Afrikas Horn. Bl.a.

tager regeringen skridt til et markant øget bidrag på 110 mio. kr. til

FN’s Udviklingsprogram, UNDP, heraf mindst 55 mio. kr. til Afrika. Efter

at være blevet markant beskåret af den tidligere regering i 2015 når

Danmarks støtte til UNDP dermed op i nærheden af niveauet for 2014,

så det fremover udgør i alt 350 mio. kr. Regeringen vil lægge særlig

vægt på, at UNDP leverer resultater på at styrke god regeringsførelse og

retfærdige offentlige institutioner i navnlig afrikanske lande.

Regeringen vil afsætte nye midler på 25 mio. kr. til FN’s Internationale

Organisation for Migration (IOM) for at forebygge irregulær migration

og styrke migrationshåndtering med fokus på oprindelses- og transit-

lande i Afrika herunder Sahel og Afrikas Horn.

Regeringen afsætter endvidere ca. 350 mio. kr. i en udisponeret reserve

til nye initiativer i prioriterede lande og regioner i Afrika. Det er midler,

som regeringen ønsker at bruge til at hjælpe afrikanske lande med at

adressere ulighed og de grundlæggende årsager til, at landenes egne

unge ønsker at søge væk fra deres hjemland, ligesom reserven skal

understøtte et retfærdigt og humant asylsystem. Regeringen har sam-

tidig som mål, at minimum 80 mio. kr. i Afrika-reserven går til klima- og

miljørelaterede indsatser.

At løfte afrikanske landes problemer er en global og langsigtet opgave.

En opgave, der kræver et internationalt forpligtende samarbejde. Rege-

ringen vil presse på for et markant løft til Afrika gennem EU, såvel som

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

gennem FN, Verdensbanken mv. Danmark kan selv gå med forrest og

vise vejen med nye indsatser, men det er, når disse indsatser samles op

og gøres store i de internationale organisationer, at Danmark for alvor

bidrager til at skabe grundlæggende forandringer for hele samfund.

Regeringen vil derfor tilrettelægge Danmarks Afrika-indsats på en måde,

så Danmark i højere grad også sætter sit fodaftryk i Afrika gennem de

multilaterale organisationer.

Allerede i 2019 vil regeringen prioritere at styrke Afrikaindsatsen gen-

nem EU med et samlet bidrag til EU’s Trustfond for Afrika på 50 mio. kr.

Regeringen vil prioritere at hjælpe fattige og skrøbelige prioritetslande i

Afrika og tænke i langsigtede løsninger for særligt udsatte befolknings-

grupper og fordrevne. Derfor vil regeringen lægge op til at give ekstra

bevillinger til FN’s fødevareprograms (WFP) indsats for at sikre bedre

levevilkår for lokalsamfund og mad for skolebørn i Mali. Styrke FN’s

Børneorganisations (UNICEF) indsatser for sårbare børn i Somalia. Og

øge bidraget til et omfattende socialt sikkerhedsnetsprogram i Etiopien,

der hjælper fattige, etiopiske lokalsamfund med at bekæmpe kronisk

fødevareusikkerhed og styrke deres modstandskraft over for de hyppigt

tilbagevendende tørkeperioder.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

Ligestilling – kvinder og

pigers rettigheder og

muligheder

På trods af fremskridt nogle steder i verden er kvinder og pigers ret-

tigheder mange steder fortsat under massivt pres fra konservative

kræfter; et pres der gennem traditionelle praksisser og lovgivning gør

kvinder ude af stand til at føre et ligeværdigt liv og bidrage på lige fod

med mænd til samfundets udvikling. Alt for mange piger og kvinder

har ikke mulighed for at bestemme over egen krop eller lever med vold,

overgreb og undertrykkelse: Hver dag dør ca. 830 kvinder i forbindelse

med barnefødsler og hver dag bliver 33.000 piger giftet bort, før de

fylder 18. Verden over har 200 millioner kvinder ikke adgang til moderne

prævention og tilstrækkelig familieplanlægning.

Regeringen vil føre en udviklingspolitik, der fremmer piger og kvinders

rettigheder og muligheder i udviklingslandene. Danmark skal bidrage til

en mere lige verden, hvor alle mennesker har mulighed for at bidrage til

udviklingen af deres samfund – uanset seksuel orientering eller køn-

sidentitet. Indsatsen skal ske både gennem konkrete indsatser i danske

prioritetslande og gennem det globale samarbejde for ligestilling via

FN, Nordisk Ministerråd, EU, Europarådet og FN. Markante investeringer

i indsatser for piger og kvinders rettigheder, i deres uddannelse og i

deres sundhed gør en kæmpe forskel ikke bare for den enkelte kvinde,

pige og hendes familie, men også for hele lokalsamfundets bæredygtige

vækst og udvikling.

Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2020 styrke arbejdet

med kvinder og pigers ligestilling og rettigheder, inklusiv retten til at

bestemme over egen krop. Regeringen afsætter 755 mio. kr. til globale

indsatser for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder herunder

med fokus på kvinder og piger i humanitære kriser og konflikter – en

indsats der skal styrkes de kommende år. Det handler om at bekæmpe

børneægteskaber og traditionelle, skadelige praksisser, forebygge at

kvinder dør af graviditets- og fødselsrelaterede årsager samt gøre op

med seksuel- og kønsbaseret vold. Der skal mere fokus på adgang til

uddannelse inklusiv seksualundervisning og sundhedsydelser, herunder

familieplanlægning, sikker abort og moderne former for prævention.

Som en del af bidraget i 2020 indledes et samarbejde med organisa-

tionen Population Council om befolkningstilvækst, unge og klimafor-

andringer. Regeringen vil endvidere i 2020 øge kernebidraget til FN’s

organisation for ligestilling (UN Women) med 15 mio. kr. ekstra til i alt 78

mio. kr.

Bl.a. Verdensmål 3

Sundhed; Verdensmål 4

Uddannelse; Verdensmål

5 Ligestilling.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

Regeringen vil lægge op til at lade bidraget til Den Globale Fond for

Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria stige til i alt 350 mio. kr.

over tre år (2020-2022) i forbindelse med den kommende genopfyld-

ningskonference – det er 50 mio. kr. mere, end der var forudset på

Finanslov 2019. Danmark vil lægge vægt på, at størstedelen af fondens

aktiviteter vil foregå i Afrika, og er særlig opmærksom på at nå kvinder

og piger.

Uddannelse er afgørende for, at kvinder og piger kan opnå lige mulig-

heder og tage hånd om deres eget liv. Uddannelse er samtidig vigtigt

for, at mennesker kan se en fremtid for sig i deres hjemlande. Men

virkeligheden er, at 260 millioner børn verden over ikke går i skole,

og piger har 1,5 gange større risiko for aldrig at komme i skole end

drenge. Regeringen vil fortsætte et årligt bidrag på 300 mio. kr. til det

globale uddannelsesinitiativ, Global Partnership for Education (GPE), der

arbejder for bedre skolegang i udviklingslande for verdens fattigste. Den

danske støtte har særlig vægt på, at midlerne skal komme pigers uddan-

nelse til gode. Regeringen styrker allerede i 2019 Danmarks bidrag til

uddannelsesinitiativet i humanitære kriser, Education Cannot Wait, med

en ny samlet bevilling på 250 mio. kr. over fire år, se også ovenfor.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

Udviklingssamarbejdet skal

fremme et internationalt

forpligtende samarbejde

Det er regeringens mål, at Danmark løfter et ansvar for verden og enga-

geret indgår i stærke, internationalt forpligtende fællesskaber. Desværre

er netop denne type internationalt samarbejde under pres i disse år – og

det netop i en tid, hvor en række globale kriser – klima, migration og

fordrivelse – kalder på globalt samarbejde og dialog. Danmark skal

derfor engagere sig aktivt i FN, i EU samt i andre internationale organi-

sationer og fora, og hjælpe med at gøre samarbejdet stærkere, så der

kan komme globale svar på globale problemer.

Regeringen vil styrke EU’s udviklingspolitiske indsats. Fordi at det er et

middel til bekæmpelse af global fattigdom og ulighed, årsager til irregu-

lær migration og klimaforandringer. EU er en central platform for dansk

udviklingspolitik, der kan hjælpe med at forstørre vores egen politik og

interesser. Danmark kan noget alene, men endnu mere i fællesskab med

EU’s andre medlemslande. Ved at påvirke EU har Danmark mulighed

for bl.a. at tilvejebringe et større udviklingspolitisk fokus på danske

prioriteter som den grønne dagsorden, løft af Afrika og nærområder og

forebyggelse af irregulær migration. Regeringen vil samtidig lægge vægt

på, at EU anvender udviklingsbistanden til at fremme demokrati, men-

neskerettigheder og ligestilling i udviklingslandene, ikke mindst i Afrika.

Regeringen vil samlet set lægge op til omfattende bidrag til både EU, FN,

Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker, svarende til mere end

5,3 mia. kr. Således vil Danmark inden for den samlede bistandsramme

på 0,7 pct. bidrage med 1.345 mio. kr. til EU’s faste udviklingsbudget,

mere end 700 mio. kr. til EU’s Udviklingsfond og knap 3,3 mia. kr. til

multilateral bistand via FN, Verdensbanken og regionale udviklingsban-

ker i 2020.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

BILAG

Tabel 1. Udviklingsbistanden (0,7 pct. af BNI)

Bistand til udviklingslandene under § 6.3

Forvaltning, styring og kontrol af udviklingsbistanden (adminis-

tration)

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Fællesskabsfinansieret EU-bistand

Dele af forsvarets og politiets internationale indsats

Andel af FN’s fredsbevarende operationer

Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark

Uddeling af udlodningsmidler til almennyttige organisationer

Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)

Samlet ulandsramme (0,7 pct. af BNI)

FFL20

mio. kr.

14.280,2

800,3

21,1

1.345,0

39,9

37,5

319,8

12,7

91,9

16.948,4

Tabel 2. Dedikerede grønne indsatser på finansloven*

Klimapulje

Miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforandringer

Klima, konflikt, fordrivelse og irregulær migration i Afrika

Energi- og vandressourcer mv.

Sammenslutningen af byer C40

I alt

FFL20

mio. kr.

600

253

200

175

1295

*Tabellen inkluderer de finanslovskonti under §6.3. Bistand til udviklingslandene,

der er dedikeret til det grønne område. Dertil kommer tværgående grønne,

primært klimarelaterede, indsatser.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

Tabel 3. Klimapuljen

Bæredygtig energi i Afrika

Støtte til Den Grønne Klimafond

Bilaterale samarbejde inden for vedvarende energi

Klimatilpasning i Kenya og Uganda

Consortium of International Agricultural Research Centers

(CGIAR)

Andet

I alt

FFL20

mio. kr.

240

125

100

600

Tabel 4. Nye indsatser i prioriterede lande og regioner i

Afrika på baggrund af omprioriteringer

Trade Facilitation West Africa

Det Afrikanske Kontinentale Frihandelsområde (AfCFTA) igennem

Den Afrikanske Union (AU)

Stigning i bidrag til FN’s Udviklingsprogram (UNDP), andel

øremærket Afrika

Kofi Annan Peacekeeping Institute mv.

Fremme af private investeringer i Verdensmålene og grøn

omstilling i Afrika

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)’s program for

”Anstændigt arbejde” (Decent Work), øremærket Afrika.

FN’s Internationale Organisation for Migration (IOM), øremærket

Afrika

Indsatser til bekæmpelse af skattely og fremme bedre skattesys-

temer, est. andel øremærket Afrika.

Indsatser for civilsamfundets råderum, est. minimum andel

øremærket Afrika

Udisponeret reserve (min. 80 mio. kr. heraf øremærket til grønne

indsatser)

I alt

FFL20

mio. kr.

350

645

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

Tabel 5. §06.32.01. Udviklingslande i Afrika inkl.

udvalgte nye og styrkede øremærkede indsatser

relateret til Afrika

Etiopien

Somalia

Kenya

Ghana

Tanzania

Mali

Øvrige indsatser i Afrika

I alt

Nye indsatser i prioriterede lande og regioner i Afrika (andel af

tabel 4 uden for §06.32.01)*

Klima, konflikt, fordrivelse og irregulær migration i Afrika*

I alt

FFL20

mio. kr.

275

150

850

495

1.800

130

200

2.130

*Der nævnes ud over indsatserne under landeprogrammerne her øremærkede ind-

satser fra prioriteterne på FFL20, som er nye og styrkede bidrag relateret til Afrika,

og der på finansloven er placeret udenfor §06.32.01. Udviklingslande i Afrika. Dertil

kommer kernebidrag og øremærkede bidrag på tværs af udviklingsbistandens sam-

lede portefølje ligeledes relateret til Afrika, primært igennem multilaterale kanaler,

civilsamfund mv.

Tabel 6. Bidrag til SRSR igennem multilaterale kanaler

(eks. bilaterale bidrag*)

FN’s Befolkningsfond (UNFPA)

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved globalt

civilsamfund

FN’s Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.

Den Globale Fond for bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og

Malaria

UNFPA (under den humanitære ramme)

Total

UN Women (bidrag til global ligestilling)

FFL20

mio. kr.

350

225

100

755

*Det bemærkes, at SRSR i tillæg til ovenstående indgår bredere på tværs af ud-

viklingsbistanden på baggrund af mainstreamingen bl.a. under landeprogram-

merne.

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

Tabel 7. Langsigtet multilateral udviklingsbistand

samt bidrag til EU’s udviklingspolitikker*

Multilateral bistand gennem FN mv.

Udviklingsbanker og -fonde

Den Europæiske Udviklingsfond

Fællesskabsfinansieret EU-bistand (udenfor §6.3.)

Total

FFL20

mio. kr.

1908

1376

713

1345

5342

*Her fremgår udviklingsbistanden over de multilateralt dedikerede finanslovskonti

under §6.3. Bistand til udviklingslandene samt den fællesskabsfinansierede EU-

bistand. Herudover støttes indsatser igennem multilaterale kanaler under bl.a. den

bilaterale udviklingsbistand samt tematisk/geografiske øremærkede bidrag.

Tabel 8. Oversigt over udviklingsbistanden på forslag til finanslov for 2020

2019

(mio. kr.)

2019-priser

06.31 Reserver

06.31.79 Reserver og budgetreguleringer

06.31.79.10 Reserve

06.31.79.20 Budgetregulering

06.31.79.30 Valutakursreguleringer

06.32 Bilateral bistand

06.32.01 Udviklingslande i Afrika

06.32.01.05 Etiopien

06.32.01.06 Niger

06.32.01.08 Somalia

06.32.01.09 Sydsudan

06.32.01.10 Tanzania

06.32.01.11 Kenya

06.32.01.12 Uganda

06.32.01.15 Ghana

06.32.01.17 Burkina Faso

06.32.01.20 Mali

06.32.01.23 Øvrige indsatser i Afrika

06.32.02 Udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Latinamerika

06.32.02.05 Myanmar

06.32.02.08 Palæstina

06.32.02.09 Afghanistan

06.32.02.11 Bangladesh

06.32.02.18 Øvrige indsatser i Latinamerika

06.32.02.10 Indsatser i Syrien og nabolande

06.32.02.15 Øvrige indsatser i Asien og Mellemøsten

3.888,8

2.076,2

275,0

100,0

580,0

5,0

525,0

235,0

356,2

210,0

5,0

200,0

3.778,5

1.800,4

275,0

150,0

5,0

850,0

20,0

5,0

495,4

210,0

5,0

200,0

3.794,4

1.197,9

115,0

100,0

350,0

450,0

5,0

177,9

864,0

270,0

200,0

135,0

159,0

100,0

4.047,3

1.526,0

5,0

500,0

300,0

121,0

803,0

200,0

245,0

145,0

113,0

100,0

4.051,6

1.913,1

195,0

300,0

350,0

300,0

550,0

218,1

403,0

160,0

143,0

100,0

-39,7

53,1

-92,8

F år

(mio. kr.)

2020-priser

115,0

2021

(mio. kr.)

2020-priser

100,0

2022

(mio. kr.)

2020-priser

100,0

2023

(mio. kr.)

2020-priser

100,0

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

2019

(mio. kr.)

2019-priser

06.32.04 Personelbistand

06.32.04.10 Rådgiverbistand

06.32.04.12 Firmarådgivere

06.32.04.14 IT-, ejendoms-, rejse-, kompetenceudviklings- og

kommunikationsudgifter

06.32.04.15 Rådgivende enheder

06.32.07 Lånebistand

06.32.07.14 Gældslettelse til udviklingslandene

06.32.08 Øvrig bistand

06.32.08.40 DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

06.32.08.60 Stabilisering og konfliktforebyggelse

06.32.08.70 Demokrati og menneskerettigheder

06.32.08.80 Freds- og Stabiliseringsfonden

06.32.08.90 Institut for Menneskerettigheder (IMR)

06.32.08.35 OHCHR - FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder

06.32.09 Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

06.32.09.10 Dansk-arabiske partnerskabsaftaler

06.32.09.20 Øvrige indsatser

06.32.10 Migration

06.32.10.12 EU’s Tyrkietfacilitet

06.32.10.13 Udsendelse

06.32.10.14 International Organisation for Migration (IOM)

06.32.10.15 Øvrige multilaterale migrationsindsatser

06.32.11 Naboskabsprogram

06.32.11.10 Programindsatser

06.32.11.20 Øvrige indsatser

06.33 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer

06.33.01 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer

06.33.01.10 Strategiske Partnerskaber

06.33.01.11 Strategiske initiativer

06.33.01.12 Puljeordninger og netværk

06.34 Naturressourcer, energi og klimaforandringer

06.34.01 Naturressourcer, energi og klimaforandringer i

udviklingslandene

06.34.01.10 Klima, irregulær migration og konflikt i Afrika

06.34.01.35 Sammenslutningen af byer C40

06.34.01.40 Energi- og vandressourcer mv.

06.34.01.50 FN’s Miljøprogram (UNEP)

06.34.01.60 Den Globale Miljøfacilitet (GEF)

06.34.01.70 Klimapulje

06.34.01.75 Miljøbidrag og modstandsdygtighed mod klimaforan-

dringer

06.34.01.85 Ozonfonden

264,9

6,0

40,0

97,7

121,2

22,9

769,8

53,0

65,0

179,6

380,0

32,2

60,0

200,0

155,0

45,0

185,0

160,0

25,0

160,0

140,0

20,0

945,4

664,0

20,0

261,4

630,0

10,0

50,0

540,0

30,0

F år

(mio. kr.)

2020-priser

267,0

4,0

40,0

99,4

123,6

26,4

824,7

53,0

65,0

206,7

400,0

40,0

60,0

200,0

163,0

37,0

290,0

190,0

50,0

160,0

140,0

20,0

935,8

664,0

10,0

261,8

1.295,0

200,0

67,0

175,0

600,0

253,0

2021

(mio. kr.)

2020-priser

267,0

4,0

40,0

99,4

123,6

35,5

780,0

53,0

65,0

162,0

400,0

40,0

60,0

200,0

163,0

37,0

290,0

190,0

50,0

160,0

140,0

20,0

935,8

664,0

10,0

261,8

1.295,0

200,0

190,5

600,0

268,5

36,0

2022

(mio. kr.)

2020-priser

266,0

3,0

40,0

99,4

123,6

38,0

764,3

53,0

65,0

146,3

400,0

40,0

60,0

200,0

155,0

45,0

290,0

190,0

50,0

160,0

140,0

20,0

935,8

664,0

10,0

261,8

1.295,0

200,0

193,5

30,0

600,0

271,5

2023

(mio. kr.)

2020-priser

266,0

3,0

40,0

99,4

123,6

40,5

779,0

53,0

65,0

161,0

400,0

40,0

60,0

200,0

155,0

45,0

290,0

190,0

50,0

160,0

140,0

20,0

935,8

664,0

10,0

261,8

1.295,0

200,0

193,5

30,0

600,0

271,5

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

2019

(mio. kr.)

2019-priser

06.35 Oplysningsvirksomhed

06.35.01 Oplysning i Danmark mv

06.35.01.13 Oplysningsvirksomhed

06.35.01.17 Seminarer, kurser, konferencer mv

06.35.01.18 Evaluering

06.36 Multilateral bistand gennem FN mv.

06.36.01 De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP)

06.36.01.10 FN’s Udviklingsprogram (UNDP)

06.36.01.14 FN-byen

06.36.01.16 FN’s Resident Coordinator-system

06.36.02 De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)

06.36.02.10 Generelt bidrag til UNICEF

06.36.03 Befolkning, Sundhed og Ligestilling

06.36.03.10 FNs Befolkningsfond (UNFPA)

06.36.03.11 Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved

globalt civilsamfund

06.36.03.12 Verdenssundhedsorganisationen WHO’s udviklingsak-

tiviteter

06.36.03.13 FN’s Ligestilllingsenhed (UN Women)

06.36.03.14 FN’s Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.

06.36.03.16 Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberku-

lose og Malaria

06.36.03.17 Det globale vaccinationsinitiativ (GAVI)

06.36.04 Multilaterale uddannelsesindsatser

06.36.04.10 Global Partnership for Education

06.36.04.11 Education Cannot Wait

06.36.04.12 Øvrige multilaterale uddannelsesindsatser

06.36.06 FNs øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilat-

erale bidrag

06.36.06.10 FN’s organisation for industriel udvikling (UNIDO)

06.36.06.16 Interessevaretagelse i internationale organisationer

06.36.06.23 OECD-DAC udviklingsrelateret bidrag

06.36.06.24 Diverse multilaterale bidrag

06.36.06.25 FN’s kontor for Kriminalitet og Narkotika (UNODC)

06.37 Udviklingsbanker, -fonde og EU

06.37.01 Verdensbankgruppen

06.37.01.10 Verdensbanken (IBRD)

06.37.01.11 Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA)

06.37.01.12 Den Internationale Valutafond (IMF)

06.37.01.15 Special Action Account

06.37.01.17 Verdensbankens globale facilitet for katastrofe-

forebyggelse

06.37.01.19 Verdensbankens indsatser for skrøbelighed, konflikt

og fordrivelse

06.37.02 Regionale udviklingsbanker

06.37.02.10 Den afrikanske Udviklingsbank (AfDB)

58,0

31,0

12,0

15,0

1.996,7

452,0

217,0

175,0

60,0

125,0

838,0

350,0

175,0

35,0

63,0

40,0

150,0

25,0

425,0

300,0

50,0

75,0

156,7

120,0

6,7

30,0

2.003,0

633,8

70,0

565,0

-1,2

100,0

F år

(mio. kr.)

2020-priser

55,0

28,0

12,0

15,0

1.908,0

502,0

327,0

175,0

125,0

828,0

350,0

225,0

35,0

78,0

40,0

100,0

300,0

153,0

120,0

33,0

2.088,9

968,8

70,0

780,0

-1,2

120,0

85,0

2021

(mio. kr.)

2020-priser

71,5

44,5

12,0

15,0

1.896,7

502,0

327,0

175,0

125,0

828,0

350,0

200,0

35,0

78,0

40,0

125,0

300,0

141,7

120,0

6,7

15,0

1.865,4

778,8

70,0

710,0

-1,2

115,0

2022

(mio. kr.)

2020-priser

55,0

28,0

12,0

15,0

1.922,0

522,0

327,0

195,0

125,0

828,0

350,0

200,0

35,0

78,0

40,0

125,0

300,0

147,0

120,0

9,0

18,0

1.914,3

868,8

70,0

800,0

-1,2

115,0

2023

(mio. kr.)

2020-priser

55,0

28,0

12,0

15,0

1.916,7

522,0

327,0

195,0

125,0

828,0

350,0

225,0

35,0

78,0

40,0

100,0

300,0

141,7

120,0

6,7

15,0

1.941,7

817,1

52,3

766,0

-1,2

185,0

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

2019

(mio. kr.)

2019-priser

06.37.02.11 Den asiatiske Udviklingsbank (AsDB)

06.37.02.12 Den interamerikanske Udviklingsbank (IDB)

06.37.02.13 Den asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB)

06.37.03 Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og

øvrige fonde

06.37.03.10 Den afrikanske Udviklingsfond (AfDF)

06.37.03.11 Den asiatiske Udviklingsfond

06.37.03.13 Den nordiske Udviklingsfond (NDF)

06.37.03.14 Multilaterale gældslettelsesinitiativer

06.37.04 Bistand gennem Den Europæiske Union (EU)

06.37.04.10 Den europæiske Udviklingsfond

06.37.04.11 EU-lån til Tyrkiet

06.38 Partnerskaber for bæredygtig vækst

06.38.01 Mobilisering af finansiering til investeringer

06.38.01.11 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)

06.38.01.12 Den internationale Finansieringsinstitution (IFC)

06.38.01.13 Sustainable Infrastructure Finance

06.38.01.14 Projektudviklingsfacilitet Danida Business Finance

06.38.02 Rammebetingelser, viden og forretningsmuligheder

06.38.02.12 Partnerskaber for markedsdrevet vækst

06.38.02.13 Vækstrådgivere

06.38.02.14 Strategisk sektorsamarbejde

06.38.02.15 FN’s arbejdsorganisation (ILO)

06.38.02.16 Støtte til aktiviteter inden forhandel og udvikling

06.38.02.17 Energi- og vandressourcer mv.

06.38.02.18 Strategiske indsatser i vækstøkonomier

06.38.02.19 Forskningssamarbejde

06.38.02.20 Stipendiatbistand

06.38.02.21 Arbejdsmarkeder og rammebetingelser

06.39 Humanitær bistand

06.39.01 Generelle bidrag til internationale humanitære

organisationer

06.39.01.10 FN’s Flygtningehøjkommissær (UNHCR)

06.39.01.11 FN’s organisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)

06.39.01.12 FN’s Humanitære Koordinationskontor (OCHA)

06.39.01.13 Humanitær fødevarebistand (WFP)

06.39.01.14 Den internationale Røde Kors Komité (ICRC)

06.39.01.16 FN’s Humanitære Fond (CERF)

06.39.01.17 FN’s organisation for minerydning (UNMAS)

06.39.03 Humanitære bidrag til partnere i akutte og

langvarige kriser

06.39.03.10 Strategiske Partnerskaber og Nødhjælpspuljer

06.39.03.11 Øvrige bidrag til akutte og langvarige kriser

§ 06.3 Total

100,0

556,2

430,0

126,2

713,0

1.676,5

792,0

250,0

42,0

500,0

884,5

245,0

55,0

90,0

9,5

70,0

20,0

200,0

60,0

65,0

2.600,0

675,0

160,0

70,0

30,0

210,0

40,0

150,0

15,0

1.925,0

844,0

1.081,0

13.758,7

F år

(mio. kr.)

2020-priser

322,1

175,0

147,1

713,0

1.404,0

500,0

100,0

400,0

904,0

255,0

74,0

110,0

35,0

50,0

20,0

220,0

75,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

14.280,2

2021

(mio. kr.)

2020-priser

346,6

175,0

171,6

625,0

1.605,0

830,0

200,0

80,0

500,0

50,0

775,0

94,0

76,0

115,0

20,0

10,0

320,0

75,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

14.263,8

2022

(mio. kr.)

2020-priser

365,5

175,0

190,5

565,0

1.248,0

580,0

80,0

500,0

668,0

85,0

78,0

115,0

20,0

10,0

220,0

75,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

14.217,4

2023

(mio. kr.)

2020-priser

374,6

175,0

199,6

565,0

1.228,0

630,0

130,0

500,0

598,0

15,0

78,0

115,0

20,0

10,0

220,0

75,0

65,0

2.700,0

875,0

235,0

105,0

70,0

210,0

70,0

170,0

15,0

1.825,0

919,0

906,0

14.223,8

Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 3: Regeringens Udviklingspolitiske Prioriteter 2020, fra Udenrigsministeriet

REGERINGENS UDVIKLINGS-

POLITISKE PRIORITETER 2020

Oktober 2019

Udgiver

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon:

Fax:

E-mail:

Internet:

33 92 00 00

32 54 05 33

[email protected]

www.um.dk

Design

OTW A/S

Publikationen kan downloades via:

www.um.dk

Teksten kan citeres frit

ISBN 978-87-93760-16-5