Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 266
Offentligt
2246637_0001.png
Notat
Skriftlig opfølgning på samråd i FIU om
Økonomisk Redegørelse,
august 2020
Til samrådet i Finansudvalget d. 31. august om
Økonomisk Redegørelse,
august 2020
blev det aftalt, at finansministeren skulle sende skriftlige svar på nedenstående
spørgsmål.
1. Hvad betyder EU-aftalen for råderummet frem mod 2025?
2. Er forhandlingsreserven regnet med i det offentlige forbrug i 2021? Og hvilke
andre reserver er med?
3. Vedr. tabel 8.3 (s. 142 i ØR): Hvad udgør ekstra (nye) penge, og hvad har man
prioriteret af dem?
Svar
1. Hvad betyder EU-aftalen for råderummet frem mod 2025?
Det skønnes, at aftalen
om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
kan in-
debære en stigning i de gennemsnitlige danske EU-udgifter på ca. 4,5 mia. kr. ift.
indeværende MFF-periode (2014-2020).
Stigningen i udgifterne til EU-budgettet er imidlertid lavere end hvad der var for-
udsat i seneste mellemfristede fremskrivning i oktober 2019, og hvad der var bud-
getteret med på finansloven for 2020. MFF-aftalen forventes dermed at frigive
midler, hvilket bidrager til at øge det finanspolitiske råderum målt ved den højest
mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2025.
Det finanspolitiske råderum forventes derfor at blive forøget med gennemsnitligt
ca. 200 mio. kr. årligt i 2021-2025 som følge af MFF-aftalen. Det dækker over en
negativ virkning på det finanspolitiske råderum i størrelsesorden -¼ til -�½ mia. kr.
i 2021-2022 og en positiv virkning fra 2023 og frem,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Skønnet marginal virkning på det finanspolitiske råderum sfa. MFFaftalen
Mia. kr., 2021-priser
Råderumsvirkning
2021
-0,4
2022
-0,3
2023
0,6
2024
0,4
2025
0,8
Gns., 2021-
2025
0,2
Anm.: Negativt fortegn afspejler negativ virkning på det finanspolitiske råderum.
De skønnede konsekvenser
for råderummet af den indgåede aftale om EU’s
flerårige finansielle ramme
afspejler virkningen af et skønnet lidt større bidrag til EU i 2021-2022, mens aftalen fra 2023 og frem
skønnes at frigøre midler, som bidrager til at forøge det finanspolitiske råderum (det offentlige forbrug).
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 266: Skriftlig opfølgning på samråd om Økonomisk Redegørelse 31. august 2020
2246637_0002.png
Side 2 af 4
2. Er forhandlingsreserven regnet med i det offentlige forbrug i 2021? Og hvilke andre reserver er
med?
Den afsatte reserve til forhandlinger om finansloven for 2021 på 1,5 mia. kr. ind-
går i skønnet for det offentlige forbrug i 2021 i
Økonomisk Redegørelse,
august 2020.
En række andre reserver på finanslovforslagets
§35. Generelle reserver
er ligeledes
indregnet i skønnet for det offentlige forbrug i 2021. Der gælder blandt andet den
afsatte regeringsreserve, samt tekniske reserver som reserve til merudgifter ved
nye bevillingsforslag og reserve til tekniske ændringsforslag.
Den afsatte reserver til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19
–
både for
så vidt angår sundhedsudviklingen og stimulusbehov
–
på hhv. 7,7 mia. kr. i 2021
(delloft for drift) og 1,5 mia. kr. (uden for loft) indregnes i udgiftsposter uden for
det offentlige forbrug
1
.
Den konkrete udmøntning af de afsatte reserver vil blandt andet kunne påvirke
den skønnede udvikling i det offentlige forbrug i forhold til det aktuelle skøn i
Økonomisk Redegørelse,
august 2020.
3. Vedr. tabel 8.3 (s. 142 i ØR): Hvad udgør ekstra (nye) penge, og hvad har man prioriteret
af dem?
Med finanslovforslaget for 2021 tilrettelægges finanspolitikken ekspansivt, og fi-
nanspolitikken lempes i 2021 svarende til budgetlovens underskudsgrænse for den
strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP. Finanspolitikken lempes diskretionært med
ca. 21 mia. kr. i 2021 svarende til en svækkelse af den strukturelle saldo på 0,9 pct.
af BNP i forhold til
Økonomisk Redegørelse,
maj 2020.
Den diskretionære lempelse af finanspolitikken håndterer blandt andet virkningen
af en række allerede indgåede politiske aftaler, der indbudgetteres på finanslov-
forslaget for 2021, herunder blandt andet
Klimaaftale for energi og industri mv., Aftale
om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer
og
Trepartsaftale om eks-
traordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i AUB)
mv.,
jf. tabel 1.
Herudover giver lempelsen af den strukturelle saldo plads til nye prioriteringer på
finanslovforslaget for 2021, herunder blandt andet den afsatte ramme til håndte-
ring af COVID-19-udgifter og yderligere stimulus samt et løft af de offentlige in-
vesteringer. Hertil kommer, at lempelsen giver plads til et højere offentligt forbrug
i 2021
–
svarende til en fremrykning af det finanspolitiske råderum
–
der dispone-
res på finanslovforslaget for 2021. Fremrykningen af det finanspolitiske råderum
sikrer, at manøvrerummet er forholdsvist jævnt mellem årene i 2021-2025, sva-
rende til at det finanspolitiske råderum udglattes i 2021-2025 i forhold til det tidli-
gere forudsatte,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 341 (Alm. del) af 2. september
2020.
Fremrykningen af det finanspolitiske råderum skal således også ses i lyset af
de snævre rammer for det finanspolitiske råderum i 2021, der var udgangspunktet
også i Danmarks Konvergensprogram 2019 før folketingsvalget. Fremrykningen
af det finanspolitiske råderum bidrager blandt andet til, at det demografiske træk
Reserven under delloft for drift (7,7 mia.kr.) er beregningsteknisk indregnet som overførsler til husholdnin-
ger, mens reserven uden for loft (1,5 mia. kr.) er indregnet som offentlige investeringer.
1
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 266: Skriftlig opfølgning på samråd om Økonomisk Redegørelse 31. august 2020
2246637_0003.png
Side 3 af 4
kan dækkes i forbindelse med de indgåede økonomiaftaler med kommuner og re-
gioner,
jf. nærmere nedenfor.
Det bemærkes, at der som led i de nye prioriteringer på finanslovforslaget for
2021 også håndteres virkningen af de aftalte løft af de kommunale og regionale
udgiftsrammer i forbindelse med økonomiaftalerne for 2021. De prioriterede mid-
ler til løftet af de offentlige investeringer på 3,8 mia. kr. i 2021 er således opgjort
som den isolerede virkning af det aftalte løft af de kommunale og regionale
anlægsrammer i forbindelse med økonomiaftalerne for 2021 samt de 1�½ mia. kr.,
der er prioriteret særskilt til offentlige investeringer på finanslovforslaget for 2021
–
som en del af den samlede reserve til COVID-19 og stimulustiltag på 9,2 mia.
kr. Desuden giver fremrykningen af det finanspolitiske råderum til 2021 blandt
andet plads til at håndtere det aftalte løft af de kommunale og regionale service-
og driftsrammer i 2021.
Tabel 2 neden for viser tabel 8.3 fra Økonomisk Redegørelse opdelt i forhold til
allerede indgåede aftaler
–
og så prioriteringerne som led i FFL21 (inkl. virknin-
gerne af økonomiaftaler for 2021 med kommuner og regioner).
Tabel 2
Marginal virkning på den strukturelle saldo (dvs. efter adfærd og tilbageløb) af diskretionære tiltag
siden
Økonomisk Redegørelse,
maj 2020
2020
Mia. kr. (2021-priser)
Allerede indgåede politiske aftaler
Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af uba-
lance i AUB) (inkl. EGU-aftale i 2021)
Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer
2)
Klimaaftale for energi og industri mv.
Udskydelse af midlertidig energiafgift til 2023 aftalt ifm. Klimaaftale
Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen
Aftaler om styrket opkvalificering og ekstraordinært løft af ledige
EU-budgetaftale for 2021-2027
3)
Prioriteringer som led i FFL21 (der også håndterer virkningen af ØA21)
Løft af offentlige investeringer
4)
Ramme til COVID-19 og yderligere stimulus (ekskl. prioriteret løft af de offentlige investeringer på
FFL21)
Fremrykning af det finanspolitiske råderum til 2021
5)
Udspil om Ny ret til tidlig pension
Aflysning af indeksering af en række punktafgifter
Marginal virkning på strukturel saldo i alt
Marginal virkning på strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP
-1,0
-
-
-
-
-6¼
-0,3
-3,8
-7,7
-5
-0,2
-0,1
-21¼
-0,9
-1,2
-3,4
-0,5
-
-
-0,1
-
-1,3
1)
-2,5
-1,0
-1,1
2,3
-0,3
-0,4
2021
1)
2)
3)
4)
Inkl. virkning af aftale om hjælpepakke til erhvervsuddannelserne og EGU på ca. 0,1 mia. kr. i 2021.
Opgjort inkl. løft af udgiftspolitiske rammer, der modgår virkningen af risikopræmier. Aftalen omfatter
blandt andet udbetaling af tre ugers indefrosne feriemidler.
Virkningen på den strukturelle saldo i 2021 afspejler den indgåede aftale om EU’s flerårige finansielle ramme
for 2021-2027 i forhold til tidligere forudsætninger.
Løftet af de offentlige investeringer er opgjort ekskl. moms. I 2020 kommer løftet af investeringerne oven i
den allerede indgåede aftale om suspenderingen af kommunerne og regionernes anlægsloft i 2020 som også
indgik i talgrundlaget i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2020. Det yderligere løft i 2020 siden majvurderingen skal
ses i sammenhæng med fremrykkede regionale anlægsprojekter. Løftet er i 2021 opgjort som den isolerede
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 266: Skriftlig opfølgning på samråd om Økonomisk Redegørelse 31. august 2020
Side 4 af 4
virkning af det aftalte løft af de kommunale og regionale anlægsrammer i forbindelse med ØA21 og de 1�½
mia. kr. (ekskl. moms), der er prioriteret særskilt til offentlige investeringer på FFL21. Tallet afspejler således
ikke det samlede nettoløft af de offentlige investeringer i 2021.
5)
Fremrykningen af det finanspolitiske råderum til 2021 giver blandt andet plads til at håndtere det aftalte løft
af kommunale og regionale servicerammer aftalt i forbindelse med ØA21.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.