FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 256
Offentligt

Økonomisk

Redegørelse

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Økonomisk

Redegørelse

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Økonomisk Redegørelse

August 2020

I tabeller kan afrunding medføre, at tallene

ikke summer til totalen.

Denne publikationen er udarbejdet af

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Omslag:

Tryk:

Oplag:

Pris:

ISBN:

BGRAPHIC

Rosendahls

850

150 kr. inkl. moms

978-87-93531-93-2

Elektronisk publikation

ISBN: 978-87-93531-94-9

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets

hjemmeside fm.dk

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Forord

Det er nu seks måneder siden, det første tilfælde af coronavirus blev påvist i Danmark.

Meget er sket siden da. Vi har oplevet et stort dyk. En økonomi sat på pause. Men vi har

også set begyndende tegn på fremgang. I vores kamp mod coronasmitten og det økonomi-

ske tilbageslag har vi taget greb i brug, som aldrig er prøvet før. Og vi kan se, at det virker. Vi

er kommet langt med en gradvis og kontrolleret genåbning af samfundet. For de fleste dan-

skere er hverdagen vendt tilbage. Ikke uden corona, men på trods af corona.

Men det betyder ikke, at vi er ude af krisen. Det økonomiske tilbageslag har ramt vores eks-

portmarkeder hårdt, og vi har ikke set de fulde økonomiske konsekvenser herhjemme endnu.

Usikkerheden er ekstraordinært stor.

Det stiller store krav til de beslutninger, vi skal træffe nu. Genopretningen efter coronakrisen

skal være grøn, retfærdig og ansvarlig. Vi har allerede fremlagt et forslag om tidlig pension

for dem med lange arbejdsliv bag sig. Og med forslaget til finansloven for 2021 ruster vi Dan-

mark til at imødegå de udfordringer, som coronapandemien har bragt med sig. Samtidig styr-

ker vi det danske velfærdssamfund og kampen for fremtidens klima, natur og miljø. Med

kloge investeringer og tiltag kan vi både sætte skub i den økonomiske aktivitet og sikre, at

Danmark kommer styrket ud af krisen. Samtidig med at vi værner om ansvarligheden og den

høje tillid til dansk økonomi.

Nicolai Wammen

Finansminister

Der er ingen tvivl om, at 2020 vil skrive sig ind i historiebøgerne. Ikke kun for dystre tal af hid-

til usete dimensioner, men også for det stærke sammenhold, som har været vores vej gen-

nem krisen. Vigtige beslutninger blev truffet hurtigt og i fællesskab. Vi spændte et sikkerheds-

net ud under danske lønmodtagere og virksomheder, og i dag kan vi se, at Danmark er

blandt de lande, der ser ud til at klare sig bedst igennem coronakrisen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Indhold

Sammenfatning .............................................................................................................

1.1 Det aktuelle konjunkturbillede.............................................................................

1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser ..........................................................

1.3 Bilagstabel ..........................................................................................................

Om udarbejdelse og præcision af prognoser ...............................................................

2.1 Information om den aktuelle konjunktursituation ................................................

2.2 Vurdering af, hvor økonomien er på vej hen ......................................................

2.3 Hvorfor er det svært at forudse vendinger og kriser? .........................................

2.4 Risikobilledet og illustration af usikkerheden ved fan-charts og scenarier.........

2.5 Nøjagtighed af prognoser ...................................................................................

Husholdningerne ...........................................................................................................

3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug ..........................................................

3.2 Forbrugerpriser ...................................................................................................

3.3 Boligmarkedet .....................................................................................................

Virksomhederne ............................................................................................................

4.1 Produktion og produktivitet .................................................................................

4.2 Erhvervsinvesteringer .........................................................................................

Arbejdsmarkedet ...........................................................................................................

5.1 Beskæftigelse .....................................................................................................

5.2 Ledighed .............................................................................................................

5.3 Løn ......................................................................................................................

Udenrigshandel ............................................................................................................. 105

6.1 Eksport ................................................................................................................ 105

6.2 Import .................................................................................................................. 117

International økonomi og finansielle markeder ............................................................. 121

7.1 International økonomi ......................................................................................... 121

7.2 Finansielle markeder og pengepolitik ................................................................. 130

135

137

141

148

150

156

160

165

171

175

Offentlige finanser og finanspolitik................................................................................

8.1 Den faktiske offentlige saldo.................................................................................

8.2 Den strukturelle offentlige saldo ...........................................................................

8.3 Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner ........................................................

8.4 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer ................................................

8.5 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ......................................................................

8.6 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov ..............................................

Bilag 8.1 De offentlige udgifter og indtægter .....................................................................

Bilag 8.2 Beregning af strukturel saldo i 2019-2021..........................................................

Bilag 8.3 Engangsforhold i 2019-2021 ..............................................................................

Bilagstabeller........................................................................................................................ 177

Redaktionen er afsluttet 28. august 2020.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

1.1 Det aktuelle konjunkturbillede

Coronapandemien præger fortsat udviklingen i verdens lande. Virusset spreder sig sta-

dig, og der er hver dag mange nye smittetilfælde. Verdensøkonomien er sat markant til-

bage, og dansk økonomi er også hårdt mærket.

Danmark er imidlertid blandt de lande, der tidligt fik smittespredningen under kontrol,

og som kunne sætte en genåbning af samfundet i gang. Det har især øget aktiviteten i de

erhverv, der har været mest påvirket af tilbageholdende forbrugeradfærd og nedlukning.

De eksporterende erhverv står imidlertid over for svære forhold på eksportmarkederne.

Efter tilbagegang i BNP i 1. og 2. kvartal synes der igen at være fremgang i dansk øko-

nomi. Det er forventningen, at et skønnet fald i BNP på 4,5 pct. i år vil blive afløst af en

stigning på 4,2 pct. næste år. Faldet i BNP i år dækker over en forventning om genopret-

ning fra og med 3. kvartal,

jf. figur 1.1.

Genopretningen hjælpes på vej af omfattende sti-

mulusinitiativer, der allerede har rundet 76 mia. kr., og med finanslovforslaget lægges

der op til en ekspansiv finanspolitik.

Skønnene for BNP er opjusteret siden maj, hvilket hovedsageligt afspejler nye politikbe-

slutninger, der vil øge efterspørgslen og beskæftigelsen. Der er dog stor usikkerhed knyt-

tet til det forventede forløb for dansk økonomi, der blandt andet bygger på, at genopret-

ningen fortsætter uhindret, og at udviklingen i udlandet ikke forværres yderligere.

Figur 1.1

Genopretning på vej

BNP, mia. kr.

600

550

500

450

400

BNP, mia. kr.

600

550

500

450

400

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

www.oim.dk

Anm.: Figuren viser et stiliseret kvartalsforløb baseret på de skønnede årsniveauer for BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Usikkerheden knytter sig især til coronapandemiens videre forløb. På det seneste er der

sket en opblussen i antallet af smittetilfælde i flere lande. Det kan føre til ændringer i ad-

færd, blandt andet mere tilbageholdenhed med forbrug og investeringer. Selvom genop-

retningen synes godt på vej herhjemme, vil en forværret udvikling i den globale økonomi

smitte af på de danske eksportudsigter. Samtidig er en række underliggende risici fortsat

til stede. Det gælder blandt andet fortsatte handelsspændinger mellem USA og Kina.

Tegn på fremgang i den indenlandske økonomi

En række indikatorer for økonomisk aktivitet peger på, at der igen er fremgang i dansk

økonomi. Det kommer efter et første halvår, hvor økonomien ifølge foreløbige oplysnin-

ger fra Danmarks Statistik dykkede med 9,2 pct.

Figur 1.2

Bidrag til BNP-vækst, pct.-point

-2

-4

-6

2009

Eksport

Genopretningen bæres især af privatforbrug

2010

Det er forventningen, at genopretningen især vil blive båret af det private forbrug, mens

eksporten og de private investeringer ventes at bidrage markant negativt til væksten i

BNP i år og kun give et mindre bidrag til væksten næste år. Derved adskiller udviklingen

sig fra genopretningen efter finanskrisen, hvor fremgangen især var drevet af eksporten,

mens det private forbrug forblev underdrejet i flere år,

jf. figur 1.2.

2020

Privatforbrug

Det dybe dyk i aktiviteten, som især fandt sted i marts og april, indebærer imidlertid, at

der er lang vej til en fuld genopretning. Genopretningen kan kun forventes at ske grad-

vist, i takt med at tilliden vender helt tilbage, og forbrugs- og produktionsmønstre gen-

optages eller omstilles til en ny virkelighed. Samtidig er det afgørende, at udviklingen i

udlandet ikke forværres i en grad, så det får alvorlige konsekvenser for dansk økonomi.

2021

Bidrag til BNP-vækst, pct.-point

-2

-4

-6

Private investeringer

Offentlig efterspørgsel

Anm.: De viste bidrag til BNP-vækst er korrigeret for importindhold.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forventningen om, at især privatforbruget vil komme til at drive genopretningen, skal

ses i lyset af, at der allerede er tegn på fremgang. Omfanget af korttransaktioner og tal

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

for detailomsætningen viser således et stigende privatforbrug siden foråret. Selvom for-

brugertilliden fortsat er negativ, er omfanget af korttransaktioner tæt på sidste års ni-

veau,

jf. figur 1.3.

En del af stigningen i privatforbruget skal dog ses i sammenhæng med indhentning af

udsat forbrug. Det gælder fx indkøb af tøj, som siden foråret er steget forholdsvis meget.

Samtidig dækker den seneste tids positive udvikling i forskellige forbrugsindikatorer i et

vist omfang over stigende brug af betalingskort frem for kontanter. Hertil kommer, at

forbruget i sommermånederne er blevet påvirket af, at mange danskere har holdt ferie

herhjemme. Den større købelyst giver også grundlag for at antage, at muligheden for ud-

betaling af tre ugers indefrosne feriepenge senere på året vil løfte forbruget yderligere.

Forbrug tæt på sidste års niveau målt ved korttransaktioner

Indeks (samme ugedag i 2019=100)

140

130

120

110

100

Marts

April

Juli

Indeks (samme ugedag i 2019=100)

140

130

120

110

100

Maj

Juni

August

Anm.: Figuren viser syvdages glidende gennemsnit af faktiske transaktioner. Opgørelsen er baseret på transaktio-

ner foretaget både i danske og udenlandske butikker med betalingskort og MobilePay for omkring 1 mio. dan-

ske Danske Bank-kunder med aktive konti. Oplysningerne er ikke nødvendigvis fuldt repræsentative for den

danske befolkning. Forbruget er ekskl. kontantbetalinger og kontooverførsler, hvilket vil sige, at mange faste

udgifter til blandt andet bolig typisk ikke er inkluderet. Figuren viser korttransaktioner som indeksværdi i for-

hold til samme ugedag året før for at korrigere for almindelige forskelle i forbruget hen over ugen. Der er ikke

justeret for prisudvikling. Helligdages placering giver anledning til væsentlige udsving i indekset og indgår der-

for ikke i figuren.

Kilde: Danske Bank Spending Monitor.

Også på boligmarkedet er der positive tegn på, at salget har rettet sig efter tilbagegang i

marts og april. Boligmarkedet er normalt ret konjunkturfølsomt og reagerer hurtigt på

stemningsskift. Når boligmarkedet hurtigt har normaliseret sig igen, skal det også ses i

sammenhæng med udsigten til fortsat lave renter. Samtidig var boligpriserne forholds-

vis balancerede forud for tilbageslaget, hvor der ikke var tegn på fx uholdbar gældssæt-

ning som under højkonjunkturen i 2005-2007.

På den baggrund vurderes det, at boligpriserne kun vil falde lidt i år. Med grøn boligaf-

tale (maj 2020) er der desuden afsat 30 mia. kr. til Landsbyggefonden til renovering i

den almene boligsektor frem mod 2026. En del af beløbet kommer til anvendelse i 2020

og 2021 og vil bidrage til at understøtte boliginvesteringerne.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Figur 1.3

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Fremgangen i den indenlandske efterspørgsel er sket i takt med genåbningen af økono-

mien og er hjulpet på vej af de forskellige hjælpepakker og kompensationsordninger, der

har bidraget til at opretholde indkomster og produktionskapacitet.

Hertil kommer andre politiske beslutninger, der vil styrke efterspørgslen. Ud over udbe-

taling af tre ugers indefrosne feriepenge og grøn boligaftale drejer det sig blandt andet

om investeringer afledt af klimaaftale for energi og industri (juni 2020) og det skattefri

engangstilskud på 1.000 kr. til alle ydelsesmodtagere, der kommer til udbetaling i efter-

året.

Den indenlandske efterspørgsel styrkes også af øget offentlig efterspørgsel i form af of-

fentligt forbrug og offentlige investeringer,

jf. afsnit 1.2.

Samlet set indebærer den øko-

nomiske politik, at det private forbrug i år falder mindre end ellers, og at en del af faldet

i det private forbrug modsvares af større offentligt forbrug. Det dæmper nedgangen i

den samlede efterspørgsel og understøtter genopretningen.

Eksporten påvirket af mere dystre udlandsudsigter

De dystre udsigter er blevet understreget af historisk store fald i BNP i især 2. kvartal i

mange lande. De fleste lande har haft et fald på mere end 10 pct. i første halvår, og for de

hårdest ramte lande har nedgangen i BNP været over 20 pct.,

jf. figur 1.4.

Figur 1.4

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

Stort dyk i BNP i især 2. kvartal i mange lande

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Mange lande er blevet hårdere ramt af coronapandemien end Danmark. Det gælder

blandt andet de sydeuropæiske lande, der både har oplevet et værre smitteforløb og er

mere afhængige af turistindtægter. I løbet af foråret og forsommeren har de internatio-

nale organisationer ad flere omgange nedjusteret forventningerne til verdensøkono-

mien.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Tilbagegangen i udlandet påvirker efterspørgslen fra eksportmarkederne. Begrænsnin-

ger på rejsemuligheder og andre restriktioner afledt af coronapandemien påvirker også

nogle af eksporterhvervene fx ved at begrænse mulighederne for nye salgsfremstød eller

for at udføre service i andre lande.

Udviklingen har ført til et stort fald i eksporten, om end der er forskel på brancher. Såle-

des har medicinalindustrien klaret sig forholdsvist uskadt igennem første halvår,

jf. fi-

gur 1.5.

Figur 1.5

Eksporten ligger under sidste års niveau, men medicinalindustrien har klaret sig pænt

130

120

110

100

2017

2018

2019

Øvrig vareeksport

2020

Medicinalprodukter mv.

Indeks (2019=100)

130

120

110

100

Anm.: Figuren viser vareeksport ekskl. fly, skibe, brændsel mv. Medicinalprodukter mv. omfatter kemikalier og kemi-

ske produkter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Eksporten har rettet sig lidt i de seneste måneder, men virksomheder med stort salg til

udlandet har generelt stadig et forholdsvis pessimistisk syn på eksportudsigterne i den

kommende tid. Det kan blandt andet afspejle en bekymring for, at manglende nye ek-

sportordrer med forsinkelse vil slå ud i eksporten. Eksportordrebeholdningen vurderes

således mere negativt end før krisen, men dog ikke i samme grad, som det var tilfældet

under finanskrisen.

Samtidig er det forventningen, at der igen vil være fremgang i mange lande fra og med 3.

kvartal – på samme måde som den kinesiske økonomi allerede gik frem i 2. kvartal.

Genopretningen i mange lande understøttes endvidere af omfattende hjælpeprogram-

mer samt finans- og pengepolitiske lempelser,

jf. kapitel 7.

I EU er der oprettet en fond

(Next Generation EU) på 750 mia. euro til fælles genopretning i medlemslandene efter

det hårdeste økonomiske tilbageslag siden 2. Verdenskrig. Det er med til at understøtte

forventningen om, at der vil ske et vist opsving i eksporten, så den kommer til at bidrage

positivt til væksten i 2021.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Fleksibelt arbejdsmarked understøtter genopretningen

Arbejdsmarkedet er kraftigt påvirket af aktivitetsfaldet i dansk økonomi tidligere på

året. Således faldt beskæftigelsen for lønmodtagere brat i perioden februar-juni med

omkring 74.000 personer, og ledigheden steg i samme periode med omtrent 51.000 per-

soner. Udviklingen dækker over en lille bedring på arbejdsmarkedet på det seneste,

jf.

figur 1.6 og 1.7.

Figur 1.6

Lønmodtagere

1.000 lønmodtagere

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

2.550

2.500

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

1.000 lønmodtagere

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

2.550

2.500

Figur 1.7

Registrerede ledige

1.000 ledige

350

300

250

200

150

100

1.000 ledige

350

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

300

250

200

150

100

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Lønkompensationsordningen har været med til at begrænse tilbagegangen på arbejds-

markedet, der ikke har reageret i samme grad, som faldet i BNP umiddelbart ville tilsige.

Ordningen har således bidraget til genopretningen dels ved at holde hånden under ind-

komsterne for lønmodtagere omfattet af ordningen og dels ved at give dem mulighed for

at vende hurtigt tilbage til job.

Da krisen i foråret var på sit højeste, var omtrent 250.000 personer sendt hjem med løn-

kompensation fra staten. Siden har mange forladt ordningen, hvilket sammen med en

stabilisering i ledigheden og mange nye jobopslag tyder på, at mange faktisk er vendt til-

bage i job.

Mere højfrekvente data viser, at der har været en bedring på arbejdsmarkedet siden

midten af april. Dagsobservationer for ledigheden er fladet ud, og ind i august har ten-

densen været nedadgående. Samtidig er der tegn på, at virksomhederne igen har mod på

at ansætte nye medarbejdere. Antallet af nye jobopslag var stort set normaliseret i juni

efter et kraftigt dyk i foråret,

jf. figur 1.8.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.8

Virksomhederne har igen mod på at ansætte

1.000 nyopslåede stillinger

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Anm.: Figuren viser nyopslåede stilinger i Jobnet. Egen sæsonkorrektion.

Kilde: Jobindsats og egne beregninger.

Erfaringen fra tidligere perioder med tilbageslag er, at der også i disse perioder finder et

stort antal ansættelser sted, selvom de økonomiske udsigter er forringede. Det var fx til-

fældet under finanskrisen, hvor der var omtrent 60.000 personer, som hver måned kom

i job efter kortere eller længere tid uden beskæftigelse,

jf. figur 1.9.

Under coronakrisen har der også løbende været ledige, der er kommet i beskæftigelse.

Det gælder for 55 pct. af de personer, som har afmeldt sig som ledige fra Jobnet siden 9.

marts. Øvrige afmeldte ledige kan fx være startet på en uddannelse, gået på barselsorlov,

efterløn og pension eller have meldt sig syge. Til sammenligning kom i gennemsnit 46

pct. af de afmeldte ledige i beskæftigelse i årene 2015-2019.

Dynamik modvirker, at økonomiske tilbageslag sætter sig varige spor på det danske ar-

bejdsmarked. Fortsat mange nye jobåbninger og nyansættelser understøtter desuden en

efterfølgende genopretning ved at give tillid til, at ledige kan komme i job igen. Her står

Danmark i international sammenligning godt i kraft af et fleksibelt arbejdsmarked og en

udstrakt indsats for at hjælpe ledige i job.

Med aftale om styrket opkvalificering (juni 2020) er der eksempelvis afsat midler frem

til 2023, der skal sikre ledige et uddannelsesløft, herunder i forhold til kompetencer, der

kan understøtte den grønne omstilling. Herudover er der aftalt en særlig indsats rettet

mod personer, der har mistet deres job under coronakrisen. Indsatsen indebærer blandt

Indretningen af det danske arbejdsmarked er generelt kendetegnet ved en høj grad af

fleksibilitet, hvor der er store bevægelser mellem job og fra og til beskæftigelse, herun-

der i forbindelse med ledighed. Dynamikken på arbejdsmarkedet er vigtig for, at ar-

bejdskraft tilgår virksomheder i fremgang, og indebærer tillige en udskiftning i de le-

dige, så de generelt ikke fastholdes i ledighed i længere perioder.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

andet, at forsikrede ledige fra 1. august 2020 og i 2021 får ret til at påbegynde en er-

hvervsuddannelse med 110 procent af deres hidtidige dagpengesats, hvis uddannelsen er

inden for et område, hvor der er behov for arbejdskraft.

Figur 1.9

Stor dynamik på arbejdsmarkedet

1.000 personer

Ledige der finder beskæftigelse

Personer uden for arbejdsstyrken der finder beskæftigelse

2019

2020

2014

2015

2016

2017

2018

Ændring i beskæftigelsen

-20

Beskæftigede der træder ud af arbejdsstyrken

-20

-40

Beskæftigede der bliver ledige

-40

-60

-80

2008

2009

2010

2011

2012

2013

-80

Anm.: Figuren viser strømmene ind og ud af beskæftigelse. Hvis en person har en kortere periode mellem to job

uden beskæftigelse, indgår dette som bevægelse henholdsvis ud og ind af beskæftigelse. Personer, der skif-

ter direkte fra et job til et andet, indgår ikke i figuren. Opgørelsen er behæftet med usikkerhed, blandt andet i

forhold til hvornår bevægelserne registreres.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Samlet er det vurderingen, at indretningen af det danske arbejdsmarked og de gennem-

førte økonomisk-politiske tiltag vil begrænse faldet i beskæftigelsen i år. I en internatio-

nal sammenligning er det således vurderingen, at det danske arbejdsmarked bliver ramt

mindre hårdt i år i forhold til en række andre lande,

jf. figur 1.10.

De omfattende stimulusinitiativer og den ekspansive finanspolitik vil bidrage til yderli-

gere fremgang i beskæftigelsen næste år. Afgørende for fremgang i beskæftigelsen er

endvidere en bedring i udlandet, der vil have betydning for beskæftigelsen i eksporter-

hvervene.

Desuden understøtter et fleksibelt arbejdsmarked, at beskæftigelsen vil stige, efterhån-

den som genopretningen slår igennem på arbejdsmarkedet. Normalt reagerer arbejds-

markedet med en vis forsinkelse. På den baggrund ventes et fald i beskæftigelsen på

50.000 personer i år at blive afløst af en stigning på 17.000 personer næste år målt på

årsgennemsnit. Det dækker over større bevægelser i løbet af året. Den forholdsvis mode-

rate fremgang fra 2020 til 2021 målt på årsniveauerne afspejler således en forventet

stigning i den private beskæftigelse på omkring 55.000 personer fra slutningen af 2020

og frem til slutningen af 2021.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.10

Fald i beskæftigelsen er begrænset i forhold til andre lande

Forventet fald i beskæftigelsen i 2020, pct.

-2

-4

-6

-8

Figur 1.11

Genopretningen vil efterhånden føre til fald i ledigheden

200

150

100

2007

2008

2009

2010

2011

1.000 personer

2012

2013

2014

Fremgangen i beskæftigelsen afspejles også i ledigheden, som forventes at falde fra 4.

kvartal i år og frem. I løbet af 2021 ventes ledigheden at falde med 34.000 personer til

127.000 personer i slutningen af året,

jf. figur 1.11.

2015

2016

Anm.: Eget skøn for Danmark. OECD skøn for andre lande er fra

single-hit

scenariet. OECD skønner et fald i be-

skæftigelsen på 2,4 pct. for Danmark. Personer omfattet af lønkompensation tælles som beskæftigede i Dan-

mark. Beskæftigelsestallet for andre lande kan i varierende grad være påvirket af lignende ordninger.

Kilde: OECD Economic Outlook No. 107 (juni 2020) og egne beregninger.

2017

2018

2019

AUT

DEU

CHE

SVN

JPN

BEL

2020

2021

-10

POL

PRT

ISL

USA

AUS

IRE

ITA

ISR

FIN

CAN

NOR

GRC

NLD

EST

LTU

NZL

SWE

ESP

SVK

HUN

CZE

LVA

FRA

-10

1.000 personer

200

KOR

150

100

Anm.: Figuren viser et stiliseret kvartalsforløb for bruttoledigheden baseret på den skønnede årsudvikling.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Stor usikkerhed om udviklingen

Coronapandemien har medført enorm usikkerhed og en generelt svækket tillid til den

økonomiske udvikling. Usikkerheden steg betragteligt i marts, da det blev klart, at ud-

bruddet af coronavirus ville udvikle sig til en pandemi. Det førte blandt andet til store

kursfald på de finansielle markeder. Siden er der faldet lidt mere ro på, men usikkerhe-

den er fortsat på et forhøjet niveau og vil formentlig vedblive med at være det, indtil der

er en effektiv vaccine eller effektive behandlingsmuligheder mod coronavirus.

I prognosen er det lagt til grund, at der vil ske en gradvis genopretning såvel herhjemme

som i udlandet. På det seneste er der sket en opblussen i antallet af smittetilfælde i flere

lande, også herhjemme. Det kan potentielt føre til ændringer i adfærd hos privatperso-

ner og virksomheder, hvilket blandt andet kan give sig udslag i større tilbageholdenhed

med forbrug og investeringer.

OECD har i et såkaldt

double-hit

scenarie, der er baseret på, at en række inddæmnings-

tiltag må genindføres rundt omkring i verden, vurderet, at væksten i den globale øko-

nomi i det tilfælde falder fra -6,0 pct. til -7,6 pct. i 2020.

Lægges OECD’s

double-hit

scenarie til grund for udviklingen i udlandet, fås også et mere

negativt forløb i Danmark. Det skønnede fald i BNP i 2020 øges fra 4,5 pct. til 5,8 pct.

Samtidig fås et forløb, hvor niveauet for BNP i 2021 kommer til at ligge væsentligt la-

vere,

jf. figur 1.12.

Figur 1.12

Alternativt scenarie for dansk BNP baseret på OECD’s double-hit scenarie

Indeks (2019=100)

104

102

100

Indeks (2019=100)

104

102

100

2019

2020

Alternativt scenarie

2021

2017

2018

Økonomisk Redegørelse, august 2020

Anm.: I det alternative scenarie anvendes OECD’s

double-hit

scenarie som grundlag for udlandsforudsætninger. Det

alternative forløb er beregnet som en marginalændring i ADAM af eksportmarkedsefterspørgslen på bag-

grund af de alternative forudsætninger om udlandsvæksten. Endvidere antages en tilsvarende ændring i

vækstraten i de erhvervsmæssige investeringer og lagerinvesteringerne, som passer med den historiske

sammenhæng med eksportmarkedsefterspørgslen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Coronapandemien har samtidig overskygget en række andre negative risici, der allerede

inden krisen betød stor usikkerhed. Det gælder fx handelsspændinger mellem USA og

især Kina samt det fortsat uafklarede forhold mellem Storbritannien og EU efter brexit.

Disse usikkerhedsmomenter er ikke blevet mindre og kan føre til en mere negativ udvik-

ling i verdensøkonomien, som i givet fald også vil påvirke den danske økonomi.

Pandemien har imidlertid ikke skabt et konjunkturtilbageslag på samme måde som fx en

finanskrise, hvor behovet for genopretning af økonomiske ubalancer i den private sektor

sammen med svækket tillid og lave forventninger kan holde den økonomiske udvikling

tilbage over en længere periode. I den aktuelle situation vil der således være mulighed

for en forholdsvis hurtig genopretning, hvis fx effektfulde behandlingsmuligheder udvik-

les, og tiltroen til den økonomiske udvikling på den baggrund hurtigt styrkes.

Boks 1.1

Prognosegrundlaget og ændringer siden sidst

Siden vurderingen i maj er der kommet nye tal for aktivitet og beskæftigelse, der giver et bedre grundlag for

at vurdere størrelsen af tilbageslaget i økonomien i 1. og 2. kvartal, samt indikationer af, at økonomien igen

er i fremgang. Prognosen hviler endvidere på nye politikbeslutninger, der kan styrke efterspørgslen.

Skønnene for privatforbrug og offentlig efterspørgsel er opjusteret i begge prognoseår, mens skønnet for ek-

sporten i 2020 er nedjusteret som følge af en mere negativ vurdering af udviklingen i udlandet. Samlet set

vurderes faldet i BNP herhjemme at blive mindre i år end skønnet i maj, og væksten næste år vurderes at

blive lidt større. Vurderingen dækker over, at dansk økonomi fortsat vil befinde sig under et normalt produk-

tionsniveau i 2021.

Vurderingen er behæftet med ekstraordinær stor usikkerhed, og risici vurderes primært at være i nedadgå-

ende retning. Det gælder især for udviklingen i udlandet.

1.2 Finanspolitikken og de offentlige finanser

I den aktuelle situation er det et centralt sigte, at den økonomiske politik bidrager til at

øge aktiviteten i dansk økonomi og understøtte ny fremgang.

Med regeringens finanslovforslag for 2021 tilrettelægges finanspolitikken derfor ekspan-

sivt inden for budgetlovens underskudsgrænse. Målt ved den strukturelle saldo er der

for 2021 tale om en samlet lempelse på ca. 21 mia. kr. svarende til 0,9 pct. af BNP sam-

menlignet med forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020,

jf. figur 1.13.

Prognosen er baseret på nationalregnskabet, der foreligger frem til 1. kvartal 2020, samt en række indikato-

rer for den økonomiske udvikling, der for de mest højfrekvente rækker ind i august.

Dansk økonomi var i en god konjunktursituation før krisen uden tegn på væsentlige

ubalancer, herunder på arbejdsmarkedet og boligmarkedet. Samtidig understøtter en

række økonomisk-politiske initiativer muligheden for en hurtig genopretning, hvor øko-

nonien i løbet af kort tid vender tilbage til normalt niveau. Et mere positivt forløb er så-

ledes også en mulighed.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Figur 1.13

Strukturel saldo i 2021 afspejler ekspansion af finanspolitikken

Pct. af BNP

0,6

0,4

0,2

Lempelse understøtter

genopretning af aktiviteten

Pct. af BNP

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

-0,4

0,0

-0,2

-0,4

-0,6

Maj 2020

Budgetlovens underskudsgrænse

-0,6

August 2020

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Den aktuelle vurdering inkluderer både virkningen af den række af stimulustiltag, der er

gennemført siden maj-prognosen, og regeringens finanslovforslag for 2021. Finanspoli-

tikken bidrager således også væsentligt til en kraftigere genopretning af aktivitet og be-

skæftigelse end tidligere forudsat.

De centrale skøn for de offentlige finanser er opsummeret i tabel 1.1. I 2020 indebærer

coronakrisen en exceptionel omstændighed, som gør, at de normale grænser i EU’s bud-

getregler og den danske budgetlov kan fraviges. Det indebærer blandt andet, at Stabili-

tets- og Vækstpagtens grænse for det faktiske offentlige underskud på 3 pct. af BNP kan

fraviges. Med afsæt i de aktuelle konjunkturudsigter mv. vurderes der ikke at være tale

om tilsvarende exceptionelle omstændigheder i 2021 for Danmarks vedkommende,

jf.

kapitel 8.

Udgangspunktet for tilrettelæggelsen af finanspolitikken for 2021 er dermed,

at den tilrettelægges inden for budgetlovens og EU-reglernes normale rammer.

Regeringen fremlægger sammen med augustvurderingen sit finanslovforslag for 2021,

hvor der afsættes midler til at genoprette dansk økonomi og sikre en effektiv håndtering

af sundhedsudfordringer. Samtidigt afsættes der midler til at løfte velfærden, styrke

trygheden og tilliden, prioritere klimaet og miljøet samt forbedre rammevilkårene for

erhvervslivet mv. Med afsæt i økonomiaftalerne for kommuner og regioner i 2021 og fi-

nanslovforslaget skønnes den offentlige forbrugsvækst at udgøre 0,6 pct. til næste år.

Den ekspansive finanspolitik er både mulig og ansvarlig. Det skal ses i lyset af, at lem-

pelserne er midlertidige, og at dansk økonomi havde et stærkt fundament før coronap-

andemien med holdbare offentlige finanser, lav offentlig gæld og høj troværdighed.

Samtidigt var der udsigt til overskud på de offentlige finanser i de nærmeste kommende

år.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Tabel 1.1

Centrale skøn vedrørende tilrettelæggelsen af finanspolitikken

2019

Strukturel saldo, pct. af strukturelt BNP

Faktisk saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

Offentlig forbrugsvækst

Flerårig finanseffekt, pct. af BNP

Flerårig finanseffekt ekskl. ekstraordinære COVID-19 tiltag, pct. af BNP

Outputgab, pct.

Beskæftigelsesgab, pct.

2020

-0,4

-3,9

46,3

2,2

2,6

1,0

-3,1

-1,1

2021

-0,5

-2,4

41,9

0,6

2,2

1,8

-1,1

-1,0

0,6

3,8

33,3

0,0

-0,1

0,3

0,8

Parallelt med finanslovforslaget for 2021 og den opdaterede konjunkturprognose frem-

lægger regeringen desuden

DK2025 – En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af

dansk økonomi,

som fastlægger de overordnede rammer for finanspolitikken frem mod

2025 inkl. en opdateret mellemfristet fremskrivning af dansk økonomi.

Heri indgår et uændret mål om strukturel balance i 2025, som blandt andet indebærer,

at varige tiltag fortsat finansieres inden for ansvarlige rammer. Målet om strukturel ba-

lance i 2025 bidrager til en god indflyvning til de efterfølgende år med demografisk

modvind, hvor stor årgange blandt andet erstattes af små årgange på arbejdsmarkedet.

Samtidigt bidrager målet om strukturel balance til, at den offentlige ØMU-gæld – som er

forøget i forbindelse med coronakrisen – holder god afstand til EU-grænsen på 60 pct.

af BNP.

Frem mod 2025 tilrettelægges finanspolitikken ud fra en justeret saldoprofil, som un-

derstøtter genopretningen af den økonomiske aktivitet også i de kommende år. Rammen

indeholder en højest mulig offentlig forbrugsvækst, der i alle år overstiger væksten i det

demografisk træk. Samtidig er der i 2025-rammen prioriteret et løft af rammen til of-

fentlige investeringer, ligesom der er afsat en reserve til nye stimulustiltag.

2025-rammen og den tilhørende mellemfristede fremskrivning i

DK2025 - En grøn, ret-

færdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi

danner grundlag for de fremsatte

Det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden inkl. afskrivninger. Den skønnede offentlige forbrugsvækst

er beregningsteknisk forudsat ens ved hhv. input- og outputmetoden.

Beregnet mål for, hvordan ændringer i finans- og strukturpolitikken siden 2019 påvirker kapacitetspresset i

dansk økonomi (målt ved outputgabet). Finanseffekten i 2019 er opgjort som den ét-årige finanseffekt, målt i

forhold til 2018.

Beregnet mål for, hvor langt produktion og beskæftigelse er fra deres strukturelle niveauer. Når gabene er

omtrent nul, svarer det til, at der ikke er flere ledige ressourcer i økonomien end i en normal konjunktursitua-

tion. Det viste outputgab er opgjort ekskl. råstofsektoren og anvendes i forbindelse med konjunkturrensningen

i beregningen af den strukturelle saldo.

I 2020 er der gennemført en række større tiltag direkte relateret til inddæmning og afbødning af coronapande-

mien, som vurderes at have karakter af engangsforhold. Hvis der illustrativt ikke korrigeres for COVID-19 en-

gangsforhold, dvs. hvis den strukturelle saldo opgøres inkl. COVID-19 engangsforhold skønnes den til -2,3

pct. af BNP i 2020,

jf. også kapitel 8.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

lovforslag om justerede udgiftslofter for 2021-2023 samt de foreslåede udgiftslofter for

det nye fjerde loftsår 2024.

Ekspansiv finanspolitik understøtter genopretning af dansk

økonomi

Det økonomiske tilbageslag som følge af coronapandemien tilsiger – ligesom det var til-

fældet under finanskrisen – at den økonomiske politik bør virke stimulerende for at un-

derstøtte vækst og beskæftigelse i økonomien. Den ekspansive finanspolitik er således

afstemt med den aktuelle økonomiske situation. Det er i tråd med, at stabiliseringspoli-

tikken bør virke symmetrisk hen over lav- og højkonjunkturer, så den medvirker til at

dæmpe udsving i økonomien,

jf. figur 1.14 og 1.15.

Fald i økonomisk aktivitet….

1.000 personer

100

1.000 personer

100

… tilsiger mere ekspansiv finanspolitik

Knaphed på

ressourcer

Ledige

ressourcer

-50

-100

December 2019

Maj 2020

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Anm.: Figur 1.14 viser beskæftigelsesgabet.

Kilde:

Økonomisk Redegørelse,

december 2019 til august 2020 og egne beregninger.

Siden udbruddet af coronapandemien er der dels gennemført omfattende midlertidige

hjælpepakker og dels en række ekspansive finanspolitiske tiltag for at stimulere dansk

økonomi. Senest er der umiddelbart før sommerferien blandt andet indgået en klimaaf-

tale for energi og industri mv. og aftalt udbetaling af tre ugers indefrosne feriepenge.

Med de midlertidige hjælpepakker og stimuli-tiltagene er der samlet set tale om en stor

finanspolitisk understøttelse af økonomien set i historisk perspektiv,

jf. boks 1.2.

Bidra-

get fra den planlagte ekspansive finanspolitik i de aktuelle år er i samme størrelsesorden

som virkningen af finanspolitikken i årene efter finanskrisen i 2008. Den ekspansive fi-

nanspolitik efter finanskrisen var dog ikke kun udtryk for en planlagt finanspolitisk sti-

mulus, men afspejler, at de offentlige forbrugsudgifter steg mere end planlagt, hvilket

navnlig skyldtes budgetoverskridelser i kommuner og regioner.

-50

-100

August 2020

Figur 1.14

Figur 1.15

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Boks 1.2

Gennemførte tiltag i 2020-2021 bidrager markant til aktiviteten

Regeringen og Folketinget har siden udbruddet af COVID-19 gennemført en række ekspansive finanspoliti-

ske tiltag med virkning for både 2020 og 2021. Den førte politik dækker dels over generelle finanspolitiske

tiltag, blandt andet i form af øget offentligt forbrug og offentlige investeringer. Samtidig styrkes aktiviteten af

udbetalingen af feriepenge, der forudsættes at svare til ca. 39 mia. kr. efter skat (2020-niveau), samt øgede

private investeringer fra Landsbyggefonden og klimaaftalen. De nævnte stimulustiltag med virkning i 2020

og 2021 skønnes samlet set at øge efterspørgslen med knap 2 pct. af BNP i 2021,

jf. figur a.

Hertil kommer virkningen af de ekstraordinære kompensationsordninger, som bidrager til at holde hånden

under virksomheder og arbejdspladser under COVID-19 pandemien. Udbetalingerne under ordningerne sker

primært i 2020, men i kraft af, at de holder hånden under virksomheder og arbejdspladser, skønnes de isole-

ret set at have afledte virkninger, der understøtter BNP med ca. 0,5 pct. af BNP i 2021. Samlet set bidrager

den førte politik således til at styrke efterspørgslen med 2,4 pct. af BNP i 2021, hvilket er medvirkende til, at

der skønnes et negativt outputgab på ca. 1 pct. af BNP i 2021,

jf. figur b.

Den tilrettelagte finanspolitik politik indebærer en markant understøttelse af økonomien også i et historisk

perspektiv. Den økonomiske stimulans for 2020 og 2021 er i samme størrelsesorden som virkningen af den

ekspansive finanspolitik i kølvandet på den globale finanskrise i 2008. Virkningen af den realiserede finans-

politik i 2009-2010 er dog til dels drevet af udgiftsskred, der ikke var tilsigtet på forhånd.

De ekspansive finanspolitiske tiltag i forbindelse med COVID-19 og den globale finanskrise er flere gange

større end virkningen af de tiltag, der blev tilrettelagt for at sætte gang i økonomien i 1993-1994, hvor den

realiserede finanspolitik skønnes at have øget aktiviteten med ca. 0,4 pct. af BNP i 1994. Aktivitetsvirkningen

i 1993-1994 blev mindre end planlagt, blandt andet fordi den planlagte vækst i de offentlige investeringer vi-

ste sig vanskelig at realisere. At den finanspolitiske stimulus er større i den aktuelle situation skal også ses i

sammenhæng med et større forventet outputgab.

Figur a

Finanspolitikkens virkning på BNP

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

Figur b

Outputgab

Pct. af BNP

1994

2010

2021

Pct. af BNP

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

-2,5

1993-1994

2009-2010

2020-2021

Midlertidige kompensationsordninger

Udbetaling af SP og feriepenge mv.

Flerårig BNP-virkning

Anm.: Aktivitetsvirkningen er målt som den flerårige virkning på BNP i år 2. Virkningen er opgjort ekskl. virkningen

fra strukturreformer på kapacitetspresset og afspejler dermed alene efterspørgselsvirkningen af den førte fi-

nanspolitik. I figur a kan ca. 0,5 pct. af BNP af virkningen i 2009-2010 tilskrives udbetalingen af midler fra den

Særlige Pensionsordning for ca. 34 mia. kr. efter skat (2020-niveau).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Genopretningsfond i EU understøtter europæisk økonomi

EU’s stats- og regeringschefer har i lyset af coronakrisen – i forbindelse med aftalen om

EU-budgettet for 2021-2027 – besluttet en genopretningsfond på 750 mia. euro (2018-

priser), der skal hjælpe medlemslandene med den økonomiske genopretning efter kri-

sen,

jf. boks 1.3.

Boks 1.3

EU enige om en genopretningsfond på 750 mia. euro

EU’s stats- og regeringschefer indgik d. 21. juli 2020 en aftale om en omfattende pakke, der både indeholder

en ny flerårig finansiel ramme (MFF) for perioden 2021-2027 på 1.074,3 mia. euro og en genopretningsfond

på 750 mia. euro til at understøtte de europæiske økonomier som følge af coronakrisen.

EU-kommissionen har fået bemyndigelse til at finansiere genopretningsfonden gennem optagelse af fælles

EU-lån på de finansielle markeder via et genopretningsinstrument (Next Generation EU). De optagne lån

skal tilbagebetales senest i 2058. Af de samlede fondsmidler på 750 mia. euro udmøntes 390 mia. euro som

direkte støtte under en række EU-programmer, mens de resterende 360 mia. euro stilles til rådighed som lån

til EU-landene.

Kilde: EU-Kommissionen.

Faktisk saldo og gæld

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Hovedparten (ca. 90 pct.) af midlerne fra EU’s genopretningsfond vil blive kanaliseret

imod at understøtte investeringer, reformer samt den grønne og digitale omstilling i de

enkelte EU-lande, herunder særligt lande, som er hårdt ramt af coronakrisen.

Eksporten til andre EU-lande spiller en vigtig rolle for dansk økonomi. Mens traditio-

nelle nationale finanspolitiske tiltag har mulighed for at påvirke den indenlandske efter-

spørgsel i Danmark, har EU’s genopretningsfond sammen med de øvrige EU-landes na-

tionale økonomiske politikker potentiale for at understøtte genopretningen af dansk

økonomi via bedre eksportmuligheder og heraf afledte investeringer.

De offentlige finanser i 2020 og 2021 afspejler det økonomiske tilbageslag som følge af

coronapandemien og de ekspansive finanspolitiske tiltag med henblik på at genoprette

dansk økonomi. Det indebærer, at det faktiske offentlige overskud på 3,8 pct. af BNP i

2019 skønnes at blive vendt til et underskud på henholdsvis 3,9 pct. af BNP i 2020 og

2,4 pct. af BNP i 2021,

jf. figur 1.16.

Skønnet for den faktiske saldo i 2020 er dog forbedret betydeligt sammenlignet med

majvurderingen, hvor der forventedes et offentligt underskud på ca. 7,2 pct. af BNP i

2020. Det aktuelle mindre offentlige underskud i 2020 kan i høj grad henføres til, at ud-

Størstedelen af genopretningsfondens midler (ca. 90 pct.) allokeres under den såkaldte genopretningsfacili-

tet (Recovery- and Resilience Facility). De samlet set 672,5 mia. euro fra genopretningsfaciliteten – hvoraf

360 mia. euro er lån og 312,5 mia. euro er tilskud – skal tilkendes i perioden 2021 til 2023. De resterende

midler allokeres til øvrige EU-programmer, herunder ReactEU, Horizon Europe, InvestEU, Landdistrikts-

støtteprogrammet, Just Transition Fund og RescEU.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

gifterne til kompensationsordningen for virksomhedernes faste omkostninger er nedju-

steret med godt 52 mia. kr. i 2020,

jf. nærmere i kapitel 8.

Hertil kommer blandt andet

virkningen af fremrykkede indkomstskatter som følge af udbetalingen af tre ugers inde-

frosne feriemidler, der isoleret set skønnes at forbedre den offentlige saldo med ca. 20

mia. kr. i 2020. Forlængelser af hjælpepakker mv. og øvrige gennemførte tiltag trækker i

modsat retning.

Figur 1.16

Faktisk saldo

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

2019

Maj 2020

2020

2021

August 2020

Pct. af BNP

-2

-4

-6

-8

Figur 1.17

ØMU-gæld og nettogæld

Pct. af BNP

Grænse for ØMU-gæld i

Stabilitets- og Vækstpagten

Pct. af BNP

Maj 2020

-20

-40

-20

-40

ØMU-gæld

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2019 oversteg de offentlige aktiver passiverne svarende til en nettofordring på 6,3 pct.

af BNP, dvs. nettogælden var negativ. Nettofordringen skønnes at falde til 2,6 pct. af

BNP i 2020 og 0,1 pct. af BNP i 2021. Det er nettogælden, der er relevant for holdbarhe-

den af de offentlige finanser, og den offentlige sektor skønnes således ikke at ville have

nogen nettogæld små to år efter coronapandemien satte ind.

Den offentlige bruttogæld – opgjort ved ØMU-gælden – skønnes at stige fra godt 33 pct.

af BNP i 2019 til godt 46 pct. af BNP i 2020 og dernæst falde til knap 42 pct. af BNP ved

udgangen af 2021,

jf. figur 1.17.

Gennem hele prognoseperioden ventes ØMU-gælden

dermed fortsat at holde en bred margin til grænsen på 60 pct. af BNP ifølge Stabilitets-

og Vækstpagten – og Danmark er således fortsat et af de lande i EU, som har lavest

ØMU-gæld.

Sammenlignet med majvurderingen er skønnet for ØMU-gælden opjusteret i 2020 og

2021, mens nettogælden er nedjusteret. Det har bund i, at ØMU-gælden er en brutto-

gældsstørrelse, der alene omfatter de samlede finansielle passiver i de offentlige delsek-

torer, mens nettogælden opgøres som forskellen mellem de offentlige passiver og akti-

ver. Udbetalingen af de indefrosne feriemidler medfører – som en række andre ordnin-

ger – både et aktiv og et passiv for staten, og derfor øges nettogælden ikke i samme om-

Nettogæld

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

fang som ØMU-gælden. Samtidigt trækker nedjusteringen af udgifterne til kompensati-

onsordningen for virksomhedernes faste omkostninger i retning af både lavere ØMU-

gæld og nettogæld,

jf. også kapitel 8.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

1.3 Bilagstabel

Tabel 1.2

Nøgletal fra vurderingen i august og sammenligning med skøn fra maj

2019

2020

Maj

Realvækst, pct.

Privatforbrug

Samlet offentlig efterspørgsel

- heraf offentligt forbrug

- heraf offentlige investeringer

Boliginvesteringer

Faste erhvervsinvesteringer

Indenlandsk efterspørgsel ekskl. lagre

Lagerændringer (vækstbidrag)

I alt endelig indenlandsk efterspørgsel

Eksport

- heraf industrieksport

Samlet efterspørgsel

Import

- heraf vareimport

BNP

Bruttoværditilvækst

2,2

1,2

0,7

6,1

2,5

2,0

-0,3

1,7

1,8

7,8

1,7

0,5

1,1

2,3

2,4

2,7

-3,0

1,6

1,8

0,5

-7,9

-12,2

-2,8

2,9

2,2

7,9

-0,5

3,7

0,2

0,1

4,7

0,9

0,6

3,4

3,2

-0,5

2,8

0,8

3,7

6,2

6,0

4,6

5,5

5,0

4,2

4,3

5,2

Aug.

2021

Maj

Aug.

-3,1

-1,1

-4,3

-8,9

-8,0

-6,0

-7,5

-8,0

-5,3

-5,5

-7,1

-4

-27

-68

-74

0,3

0,8

-0,4

-3,8

-1,9

0,9

- heraf i private byerhverv

Ændring i 1.000 personer

Arbejdsstyrke

Beskæftigelse

- heraf i den private sektor

- heraf i offentlig forvaltning og service

Bruttoledighed

Konjunkturgab, pct.

Outputgab

Beskæftigelsesgab

Bruttoledighedsgab

-12,2

-2,3

-0,9

-3,2

-10,2

-8,3

-5,8

-8,6

-7,0

-4,5

-4,8

-5,7

-8

-50

-56

-3,1

-1,1

0,9

-0,8

-0,5

1,8

1,2

3,1

6,1

7,3

4,2

4,5

4,0

4,2

5,9

-1

-9

-1,7

-1,5

0,6

-9

-1,1

-1,0

0,6

Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved outputmetoden for 2019. I 2020-2021 er den offentlige for-

brugsvækst målt ved henholdsvis input- og outputmetoden beregningsteknisk forudsat ens.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 1

Sammenfatning

Tabel 1.2 (fortsat)

Nøgletal fra vurderingen i august og sammenligning med skøn fra maj

2019

2020

Maj

Stigning, pct.

Huspriser (enfamiliehuse)

Forbrugerprisindeks

Timeløn i privat sektor

Real disponibel indkomst, husholdninger

Timeproduktiviteten i private byerhverv

Renter, pct.

1-årigt flekslån

10-årig statsobligation

30-årig realkreditobligation

Offentlige finanser

Faktisk offentlig saldo (mia. kr.)

Faktisk offentlig saldo (pct. af BNP)

Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP)

ØMU-gæld (pct. af BNP)

Arbejdsmarked

Arbejdsstyrke (1.000 personer)

-0,6

-0,2

1,6

-0,5

-0,3

1,3

-0,6

-0,3

1,2

3,0

0,8

2,5

1,5

1,4

-4,2

0,2

2,1

1,1

-0,8

-1,5

0,3

2,1

1,3

-0,4

0,5

1,2

2,4

2,2

2,5

1,9

1,2

2,4

3,4

2,3

Aug.

2021

Maj

Aug.

-88

-3,9

-0,4

46,3

3.092

2.948

147

4,8

-7,4

-15,1

6,6

41,9

6,8

125

5,6

5,8

-0,4

1,3

-0,4

-0,3

1,3

-160

3,8

0,6

-7,2

-0,1

33,3

43,2

3.100

2.998

104

3,4

3.073

2.930

146

2,5

1,8

6,7

64,4

-6,0

-12,2

34,1

181

7,8

130

-43

-1,8

0,4

41,5

-56

-2,4

-0,5

41,9

3.085

2.950

138

4,5

3.100

2.965

138

4,4

Beskæftigelse (inkl. orlov, 1.000 personer)

Bruttoledighed (i pct. af arbejdsstyrken)

Eksterne forudsætninger

Dollarkurs (kr. pr. dollar)

Oliepris, dollar pr. tønde

Betalingsbalance

Betalingsbalancesaldo (mia. kr.)

Betalingsbalancesaldo (pct. af BNP)

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Bruttoledighed (årsgns., 1.000 personer)

Handelsvægtet BNP-vækst i udlandet, pct.

Eksportmarkedsvækst (industrivarer), pct.

4,7

8,0

6,9

36,3

5,3

9,0

6,4

47,4

162

6,9

133

5,7

Anm.: Den reale disponible indkomst er opgjort inkl. den skønnede virkning af endnu ikke udbetalte feriepenge.

Timelønnen er opgjort ved DA’s Strukturstatistik (i 2019 dog efter DA’s Konjunkturstatistik ekskl. genetillæg).

Kilde: Danmarks Statistik, IMF, Macrobond, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

Prognoser for den økonomiske udvikling er en central del af beslutningsgrundlaget i for-

hold til fx budgettering og planlægning af den økonomiske politik. Prognoser anvendes

også i en række andre sammenhænge, fx overenskomstforhandlinger og investeringsbe-

slutninger, og kan generelt spille en vigtig rolle i forhold til at afstemme forventninger til

konjunkturudviklingen blandt forskellige aktører.

Men prognoser er i deres natur usikre og hviler på en række forudsætninger, der til dels

er modelbaserede, men også har elementer af en mere subjektiv vurdering, hvor generel

økonomisk forståelse og erfaringsgrundlag spiller en rolle. Prognoser er i bedste fald

kun et udtryk for den mest sandsynlige udvikling på et givet tidspunkt og vil aldrig være

en sikker forudsigelse. Vurdering af risici og økonomiens generelle sundhedstilstand er

af samme grund også en integreret del af en fyldestgørende prognose.

Dette kapitel giver et indblik i udarbejdelse af prognoser og præcision af prognoser. Ka-

pitlet er ikke en teknisk dokumentation af selve prognosearbejdet, men giver en mere

overordnet fremstilling af nogle af de vigtigste overvejelser og værktøjer, der indgår.

2.1 Information om den aktuelle konjunktursituation

www.oim.dk

Udgangspunktet for prognosearbejdet er en grundig vurdering af den aktuelle konjunk-

tursituation, der skal afdække økonomiens tilstand og udviklingsretning. Den vigtigste

kilde til dette er nationalregnskabet, der på et meget detaljeret niveau opgør produktion

og efterspørgsel i økonomien.

Nationalregnskabet foreligger imidlertid først med en vis forsinkelse. Det skal ses i sam-

menhæng med, at det tager tid at indsamle og bearbejde oplysninger. Ydermere revide-

res de første opgørelser af nationalregnskabet regelmæssigt, efterhånden som nye oplys-

ninger bliver tilgængelige, og revisionerne kan ofte være betydelige.

Vurderingen af den aktuelle konjunktursituation må derfor nødvendigvis bero på en

række supplerende indikatorer, der på et tidligt tidspunkt kan sige noget om, hvor øko-

nomien er henne lige nu. Det kan fx være stemningsindikatorer, der stammer fra ind-

samling af forskellige aktørers vurderinger og forventninger til den fremtidige udvikling.

Relevansen af at bruge indikatorer afhænger af, hvor stort informationsindholdet er i

dem. Det ser fx ud til, at forbrugertillidsindikatoren samvarierer forholdsvis tæt med det

private forbrug, uden at sammenhængen dog er én-til-én,

jf. figur 2.1.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

Figur 2.1

Forbrugertillidsindikator og privatforbruget

Pct. (å/å)

-5

-10

-15

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

Privatforbrug

Indeks

-5

-10

2016

2018

-15

2014

2020

Forbrugertillid (h. akse)

Anm.: Forbrugertilliden er i figuren opregnet til kvartaler. 3. kvartal 2020 er gennemsnittet af juli og august.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Indikatorerne kan også være knyttet til digitale indberetninger og spor, som potentielt

kan indsamles og forarbejdes hurtigt. Disse indikatorer indeholder nyttig information og

er et vigtigt supplement til eksisterende statistikker. Brugen af dem indeholder dog også

visse faldgruber, da de ofte ikke findes som lange tidsserier, og sæsonmønstre og sam-

menhænge med andre økonomske variable endnu ikke er særlig godt kendt. Det gælder

fx oplysninger om korttransaktioner, der i stigende grad bruges som en hurtig indikator

for udviklingen i privatforbruget,

jf. boks 2.2.

Se fx Sørensen, J.: Konjunkturbarometre som prognoseværktøj, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt 3.

kvartal 2010.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Analyser finder generelt, at tillidsindikatorer og forventningsindikatorer har et vist in-

formationsindhold i forhold til den aktuelle situation.

Det betyder også, at de på et tid-

ligt tidspunkt kan fange et stemningsskift, som først senere vil komme til udtryk i fx na-

tionalregnskabet. Derimod har de typisk ikke stort informationsindhold i forhold til den

fremtidige udvikling. Det er derfor begrænset, hvor langt frem i tiden denne type af indi-

katorer kan forudsige udviklingen.

Tilsvarende er der også tegn på en vis information fra erhvervstillidsindikatoren om ud-

viklingen i blandt andet erhvervsinvesteringerne og BNP,

jf. boks 2.1.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

Boks 2.1

Informationsindhold i forventningsindikatorer

Indikatorer, som fx er baseret på spørgeskemaundersøgelser, kan på et tidligt tidspunkt indeholde informa-

tion, der kan give en pejling af den faktiske udvikling i fx produktion og efterspørgsel eller på arbejdsmarke-

det. Eksempelvis er der tegn på, at forventninger til beskæftigelsesudviklingen i bygge- og anlægserhverv og

industrien er en tidlig indikator for den faktiske udvikling.

En formel analyse af samvariationen mellem virksomhedernes forventninger og den senere realiserede be-

skæftigelsesudvikling viser, at forventningerne indeholder et signifikant signal om den aktuelle beskæftigel-

sesudvikling, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet: Virksomhedernes forventninger som indikator for be-

skæftigelsen, Økonomisk Analyse nr. 42 (april 2019). Forudsigelsesbåndet er dog forholdsvist bredt, og for-

ventningerne kan kun med betydelig usikkerhed bruges til at forudsige beskæftigelsesudviklingen. Alligevel

har indikatoren værdi, da analysen også viser, at vedholdende ændringer i forventningerne, som går imod

den seneste registrerede beskæftigelsesudvikling, kan være i stand til at signalere, når væsentlige ændringer i

beskæftigelsen er på vej. Derved kan indikatoren være med til at forudse vendepunkter på arbejdsmarkedet.

Tilsvarende kan forbrugertilliden og erhvervstilliden indeholde information om udviklingen i henholdsvis

privatforbruget og erhvervsinvesteringerne samt produktionen. Forbrugertilliden afspejler forbrugernes vur-

dering af den aktuelle og fremtidige økonomiske situation – både deres egen økonomi og samfundsøkono-

mien. Erhvervstilliden bygger på information om virksomhedernes vurdering af produktion, omsætning og

ordrebeholdning de seneste tre måneder samt forventningen til nøgletallene for de kommende tre måneder.

Tillidsindikatorerne har en signifikant forudsigelseskraft i modeller for udviklingen i det private forbrug og

erhvervsinvesteringerne,

jf. figur a

Modellerne viser, at der en høj grad af samvariation i forhold til en

estimeret udvikling, hvor udviklingen i tidligere perioder indgår sammen med tillidsindikatorerne. Model-

lerne fanger således både størrelsen på udsving og retning. Tillidsindikatorerne indeholder dermed værdifuld

information om den aktuelle udvikling. Derimod er der ikke meget ekstra information i tillidsindikatorerne

om de kommende perioder, herunder i forhold til vendepunkter.

Både det private forbrug og erhvervsinvesteringerne er vigtige efterspørgselskomponenter i BNP. Derfor in-

deholder tillidsindikatorerne også information om udviklingen i BNP. En analyse baseret på samme tilgang

finder også en signifikant positiv sammenhæng mellem udviklingen i BNP og erhvervstilliden.

Figur a

Pct. (å/å)

-5

-10

Privatforbrug

Model for udvikling i privatforbruget baseret på

forbrugertillidsindikatoren

Pct. (å/å)

-5

-10

-20

Model

Figur b

Pct. (å/å)

Model for udviklingen i erhvervsinvesteringerne

baseret på erhvervstillidsindikatoren

Pct. (å/å)

Erhvervsinvesteringer

Model

-10

-20

1995 1998 2001 2004 2007 2010 2013 2016 2019

Anm.: Modellerne er baseret på autoregressive modeller for udviklingen i privatforbruget og erhvervsinvesterin-

gerne. Modellerne er estimeret med OLS, mens standardfejlene er estimeret med heteroskedasticitets- og

autokorrelationsrobuste standardfejl (Newey-West standardfejl). De endelige modeller er fundet ved gradvist

at fjerne insignifikante led i estimationen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

Boks 2.2

Omfanget af korttransaktioner som indikator

Coronakrisen har sat fokus på betydningen af højfrekvente data, der tidligere end mere traditionelle og kon-

soliderede økonomiske indikatorer, såsom forbrugertillidsindikatoren eller detailomsætningen, kan sige no-

get om den økonomiske udvikling. Det drejer sig fx om omfanget af korttransaktioner foretaget af hushold-

ningerne, som blandt andet offentliggøres af Danske Bank i deres

Spending Monitor, jf. figur a.

Omfanget af korttransaktioner fungerer som et hurtigt, men relativt usikkert pejlemærke for udviklingen i

privatforbruget. Usikkerheden skal ses i lyset af en række forhold. For det første dækker opgørelsen blot en

delmængde af det samlede privatforbrug. Desuden dækker omfanget af korttransaktioner i sagens natur blot

forbrug, der foretages med betalingskort. Dermed fanger opgørelsen ikke udsving i brugen af kontanter eller

bankoverførsler som betalingsmiddel. Endelig har der længe været en tendens til stigende brug af betalings-

kort. Denne tendens er blevet forstærket under coronakrisen, idet der handles mere online, og fordi flere fo-

retrækker at benytte betalingskort, eller det anbefales af en del butikker. Det øger alt andet lige omfanget af

kortbetalinger og betyder, at en snæver betragtning af det samlede forbrug – der ikke tager højde for faldet i

andelen af kontantbetalinger – i nogen grad kommer til at overvurdere det samlede privatforbrug.

Ses der bort fra konto-til-konto betalinger, anslås fordelingen mellem kontant- og kortbetalinger med bety-

delig usikkerhed at have været henholdsvis ca. 10 pct. og 90 pct. inden coronakrisen. Med usikkerhed anslås

brugen af kontantbetalinger på baggrund af kontanthævninger at være dalet med omkring 30-40 pct. i perio-

den fra marts-juli sammenlignet med samme periode sidste år,

jf. figur b.

Benyttes omfanget af korttransak-

tioner som rettesnor for udviklingen i privatforbruget i løbet af 2020, var forbruget omkring 8 pct. lavere i 2.

kvartal i år sammenlignet med sidste år, hvis man ser bort fra en lavere andel kontantbetalinger. Tages sam-

tidig højde for en lavere andel kontantbetalinger i år, var forbruget yderligere godt 3 pct.-point lavere i for-

hold til samme tidspunkt sidste år.

Der er tale om et regneeksempel, som er behæftet med betydelig usikkerhed og skal også ses i lyset af, at om-

fanget af korttransaktionerne som nævnt blot dækker en del af forbruget. Hertil kommer desuden, at mobil-

betalinger som MobilePay, som indgår i opgørelsen, i højere grad baserer sig på konto-til-konto betalinger.

Det vil øge usikkerheden af opgørelsen.

Omfang af korttransaktioner i 2020

Samme ugedag 2019=100

140

130

120

110

100

Marts

April

Maj

Juni

Juli

Figur a

140

130

Figur b

Pct. (å/å)

-10

-20

-30

-40

-50

Jan.

Feb.

Fald i kontanthævninger i 2020

Pct. (å/å)

Samme ugedag 2019=100

Mar.

Apr.

Maj

Jun.

Jul.

-10

120

110

100

-20

-30

-40

August

-50

Anm.: Figur a viser et syv-dages glidende gennemsnit af faktiske transaktioner foretaget i danske og udenlandske

butikker med betalingskort og MobilePay af omkring 1 mio. danske Danske Bank-kunder med aktive konti.

Oplysningen er ikke nødvendigvis fuldt repræsentativ for den danske befolkning. Ekskl. kontantbetalinger og

kontooverførsler, således at mange udgifter forbundet til blandt andet bolig typisk ikke er inkluderet. Opgjort

som indeksværdi i forhold til samme ugedag i samme måned sidste år. Helligdages placering giver anledning

til væsentlige udsving og indgår ikke. Figur b viser kontanthævninger for alle privatkunder i Danske Bank.

Kilde: Danske Bank Spending Monitor, oplysninger fra Danske Bank og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

Et andet eksempel er trafik- og mobilitetsdata, der kan være indirekte indikatorer for

aktiviteten i samfundet. Indtil videre er erfaringen med denne type af oplysninger imid-

lertid begrænset, og da data ofte kun dækker en kortere periode, er det i mange tilfælde

en udfordring, at sæsonmønstre og sammenhænge med udviklingen i økonomien i øv-

rigt ikke er velkendte.

Endelig kan indikatorer for arbejdsmarkedet belyse den aktuelle tilstand i økonomien.

Arbejdskraft er et vigtigt input i produktionen, og vurdering af udviklingen på arbejds-

markedet er en essentiel del af konjunkturvurderinger. Det skyldes blandt andet, at be-

skæftigelsen har betydning for udviklingen i privatforbruget, og i opgangstider vil ar-

bejdskraft ofte være den knappe ressource, der vil begrænse mulighederne for fortsat

fremgang.

2.2 Vurdering af, hvor økonomien er på vej hen

Indikatorer og nøgletal for den aktuelle situation er kun en indledende øvelse til udar-

bejdelsen af prognoser. En væsentlig del af konjunkturarbejdet består i at identificere,

hvad der kommer til at drive den økonomiske udvikling i prognoseperioden. Her spiller

positionen i konjunkturcyklen og eventuelle ubalancer, der kan kræve tilpasning, en af-

gørende rolle.

Over tid vokser økonomien trendmæssigt som følge af et højere uddannelsesniveau og

teknologiske fremskridt og andet, der udvider produktionskapaciteten. Herudover har

befolkningsudviklingen og reformtiltag, der påvirker arbejdsstyrken, betydning for væk-

sten i økonomien. Disse forhold definerer grundlæggende det neutrale niveau for pro-

duktion og beskæftigelse, som er foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling, og som

økonomien vil svinge omkring.

Over et helt konjunkturforløb vil økonomien typisk gå gennem fire faser: fra lavkonjunk-

tur gennem en genopretning til en højkonjunktur og videre gennem en afmatning til en

lavkonjunktur,

jf. figur 2.2.

Forsinkelsen mellem produktion og beskæftigelse er som tommelfingerregel i normale

konjunktursituationer omkring to kvartaler. Under normale omstændigheder vil der

altså gå lidt tid, før en vending i den generelle økonomi ses på arbejdsmarkedet. Det var

også tilfældet under finanskrisen, hvor beskæftigelsen fortsat steg frem til og med 3.

kvartal 2008, mens BNP allerede aftog fra 2. kvartal.

Tal for beskæftigelse og ledighed revideres typisk i mindre omfang end en række andre

statistikker, hvilket umiddelbart gør dem til forholdsvis pålidelige indikatorer. Deres

værdi begrænses imidlertid af, at udviklingen på arbejdsmarkedet normalt følger lidt ef-

ter den generelle økonomiske udvikling, idet virksomheder normalt venter med at an-

sætte og afskedige, til der er mere sikre tegn på en given udvikling.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

Figur 2.2

Konjunkturcykler

Ændring i outputgab, pct.-point

Genopretning

2006

2010

2014

2016

1995 2005

2018

2019

1999

2002

2008

1997

2000

1998

Højkonjunktur

2012

-2

2020

-4

2009

Lavkonjunktur

2007

2011

2003

2001

Afmatning

-6

-4

-3

-2

-1

Outputgab, pct. af BNP

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Konjunkturarbejdet bygger endvidere på økonomiske modeller, der indeholder væsent-

lige sammenhænge mellem økonomiske variable. Eksempler på veletablerede systema-

tikker er Okuns lov og Phillipskurven.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Okuns lov tilsiger, at ledigheden falder, når væksten når over et givet niveau (og modsat,

når væksten er under dette niveau). Den simple sammenhæng illustreret nedenfor viser

umiddelbart, at ledigheden i Danmark typisk vokser, når væksten er under 1,5 pct., og at

et fald i væksten på 1 pct.-point typisk vil øge ledigheden med 0,7 pct.-point.,

jf. figur

2.3.

Når der ikke er en én-til-én sammenhæng, skyldes det blandt andet, at produktivitets-

forbedringer typisk er en betydelig drivkraft bag væksten, mens forsinkelser forbundet

med labour hoarding, og det forhold, at ikke alle nye ansatte kommer fra ledighed, kan

reducere sammenhængen mellem ledigheden og væksten i en given periode.

Phillipskurven siger i sin oprindelige form noget om sammenhængen mellem lønstig-

ningstakten og ledighedsprocenten En simpel udgave af en pris-Phillipskurve viser, at

inflationen svinger omkring 2 pct., når ledigheden svinger omkring det strukturelle ni-

veau,

jf. figur 2.4.

Den negative sammenhæng er blevet mindre udpræget over tid, hvil-

ket blandt andet kan afspejle, at inflationsforventninger er blevet mere stabile, samt

virkninger af øget international arbejdsdeling og integration.

Konjunkturcykler er sjældent symmetriske. Typisk er tilbageslag relativt kortvarige, med

en relativt brat nedgangsperiode, mens perioder med genopretning og højkonjunktur of-

test er mere langvarige. Således har opsving (perioder med genopretning og højkonjunk-

tur) i Danmark varet otte år i gennemsnit, mens længden på recessioner (perioder med

afmatning og lavkonjunktur) i gennemsnit har været knap fem kvartaler.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

Figur 2.3

Okuns lov

Vækst i BNP

Figur 2.4

Phillipskurve

Inflation, pct.

y = -1,45x + 1,34

-2

-3

-2

-1

Ændring i ledighedspct.

-2

-1

Afvigelse fra strukturel ledighedspct., pct.-point

-4

Anm.: Figurerne er baseret på observationer siden 1986

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I beregningen af konjunkturgabene er outputgabet teknisk knyttet sammen med beskæf-

tigelsesgabet snarere end ledighedsgabet som i den oprindelige form af Okuns lov. Den

resulterende sammenhæng mellem output og ledighed svarer dog overordnet til den

simple udgave, idet ledighedsgabet typisk reagerer på ændringer i outputgabet med ca.

to perioders forsinkelse.

I praksis bruges også meget store modeller, der indeholder mange flere sammenhænge

end disse. Modellen ADAM, som bruges i Finansministeriet, indeholder ca. 2.500 lignin-

ger og ca. 3.500 variable.

Modellen er med til at sikre, at skøn er i overenstemmelse

med historiske sammenhænge, sikre konsistens og give afledte skøn for variable, der

ikke direkte skønnes over, fx produktivitetsudviklingen.

ADAM er en årsmodel. Det vil sige, at den beskriver udviklingen fra år til år, mens ud-

viklingen i løbet af et givet år ikke umiddelbart fanges i modellen. Modellen er endvidere

i vidt omfang bagudskuende og kan ikke i sig selv identificere skift i adfærd og nye

trends. Modellen vil dermed ikke nødvendigvis være egnet til at fange pludselige skift i

den økonomiske udvikling, der fx kan opstå i forbindelse med overophedning af arbejds-

markedet og boligmarkedet. Dog vil der i modellen ske tilpasning mod en langsigtet lige-

vægt, der blandt andet er med til at bestemme størrelsen på virksomhedernes ønskede

kapitalapparat og husholdningernes ønskede forbrug. Disse forhold vil også indebære

tilpasning i investeringskvote og forbrugskvote.

Se Finansministeriet (2015):

Opdatering af finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer.

Jf. Danmarks Statistik (2012):

ADAM – En model af dansk økonomi.

I mere udbyggede udgaver indgår Okuns lov og Phillipskurven i Finansministeriets be-

regninger af konjunkturgab, som er centrale for at vurdere, hvor økonomien er henne i

konjunkturcyklen. Outputgabet og beskæftigelsesgabet måler eksempelvis, hvor langt

produktion (BVT) og beskæftigelsen befinder sig fra det strukturelle niveau.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

ADAM vil endvidere være en hjælp til at forstå og kvantificere betydningen af ændringer

i forudsætninger om et grundforløb (medmindre disse fx er af usædvanlig størrelse eller

karakter). Det kan fx være ændringer vedrørende renter, oliepris og udviklingen i udlan-

det (se også afsnit 2.4.). Konjunkturvurderinger kan tage udgangspunkt i en modelbe-

regning af betydningen af ændringer i disse eksterne faktorer samt besluttet økonomisk-

politiske tiltag siden den foregående prognose.

Udarbejdelsen af prognoser bliver derved i sidste ende et samspil mellem model og

prognosemager, hvor erfaring, intuition og vurdering af, hvorvidt afledte størrelser er

plausible, indgår. I denne vurdering kan betydningen af eventuelle aktuelle ubalancer

også indgå.

I lyset af erfaringerne fra finanskrisen og den efterfølgende statsgældskrise i euroområ-

det er der kommet øget fokus på ubalancer, blandt andet i samordningen (overvågnin-

gen) af EU-landenes økonomiske politik. Det gælder ikke mindst udviklingen i udlåns-

væksten og boligpriserne, som begge var medvirkende til at forstærke tilbageslaget i for-

bindelse med finanskrisen som følge af et stort dyk i boligpriserne og boliginvesterin-

gerne og en længere periode med tilbageholdenhed hos forbrugerne og virksomheder. Af

samme grund indgår der flere finansielle variable i EU’s overvågning i den såkaldte ma-

kroubalanceprocedure sammen med indikatorer for konkurrenceevnen og betalingsba-

lancen mv.

I den aktuelle konjunktursituation har det været en bekymring, at tilbagegangen også

ville ramme boligmarkedet hårdt. Boligmarkedet har imidlertid vist sig rimeligt mod-

standsdygtigt. Det skal ses i sammenhæng med et udgangspunkt uden tegn på væsent-

lige ubalancer, der i sig selv kunne have forstærket en udvikling med faldende priser.

Tværtimod synes boligpriserne at ligge under det niveau, som fundamentale forhold

som rente- og indkomstniveauet tilsiger,

jf. boks 2.3.

Se blandt andet Kramp, P. og J. Pedersen (2020): Opsving slutter ikke af alderdom, Danmarks Nationalbank,

Analyse nr. 10.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

I Danmark blev finanskrisen eksempelvis forstærket af både forudgående bobletenden-

ser på boligmarkedet og en overophedning af økonomien, hvor der opstod udbredt man-

gel på arbejdskraft.

Tilstedeværelsen af økonomiske ubalancer som fx kraftig vækst i låntagningen eller

overophedning på arbejdsmarkedet øger risikoen for, at stød til økonomien, herunder

udsving på de finansielle markeder, forårsager et økonomisk tilbageslag.

Samtidig vil

tilstedeværelsen af ubalancer som hovedregel medføre, at det økonomiske tilbageslag

bliver dybere, og den efterfølgende genopretning bliver svagere.

Ubalancer øger risiko for, og dybden af, tilbageslag

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

Boks 2.3

Modelberegninger af huspriserne

Boligmarkedet er et af de steder i økonomien, hvor der kan opstå ubalancer. Udbuddet af boliger er af natur-

lige årsager trægt, da boligmassen kun kan reagere langsomt på ændret efterspørgsel. Derfor vil boligpriserne

skulle tilpasse sig på kort sigt for at opnå ligevægt mellem efterspørgsel og udbud.

Der findes flere modeller, der kan anvendes til at bestemme den underliggende boligpris, der kan tolkes som

boligprisen afledt af fundamentale forhold som rente- og indkomstniveauet. Overstiger den faktiske boligpris

den underliggende pris, kan det være et tegn på ubalance på boligmarkedet. Det sås fx i løbet af 2000’erne,

hvor den faktiske boligpris markant oversteg den underliggende pris.

I makromodellen ADAM er efterspørgslen efter boliger blandt andet påvirket af udviklingen i indkomster,

renter og boligskatter. På kort sigt vil stigende efterspørgsel påvirke boligpriserne, mens boligudbuddet på

længere sigt vil tilpasse sig, sådan at boligpriserne vil afspejle byggeomkostningerne, herunder arbejdskraft

og byggematerialer.

Modellens boligprisligning indikerer, at priserne på enfamiliehuse aktuelt er noget lavere end, hvad de nuvæ-

rende indkomst- og renteforhold mv. tilsiger,

jf. figur a.

Modelberegninger kan imidlertid ikke stå alene og

skal tolkes med forsigtighed. Det skyldes flere forhold. For det første ligger der bag modelberegningerne en

lang række antagelser. Resultaterne af beregningerne er således følsom over for den måde, modellen er for-

muleret. For det andet er modellerne samtidig udtryk for gennemsnitlige historiske sammenhænge og fanger

således ikke nødvendigvis strukturelle skift i økonomien, fx i forholdet mellem boligpriser og renter.

Der arbejdes samtidig løbende på at forbedre modellerne. Eksempelvis arbejder Danmarks Statistik på at

forbedre boligkapitalrelationen i ADAM,

jf. Danmarks Statistik (2018): Hvad med boligkapitalrelationens

fit?

Modelpapiret viser, at der kan opnås en bedre forklaring af boligkapitalen, hvis forholdet mellem prisen

på en eksisterende bolig og omkostningerne ved at bygge nyt (Tobins q) anvendes til at forklare bruttoinve-

steringer i stedet for nettoinvesteringerne, hvor afskrivninger på boligkapitalen er fratrukket.

Nationalbanken har også udviklet en model for prisen på enfamiliehuse, som giver et tilsvarende billede,

jf.

figur b.

Modellen inkluderer flere forhold, der kan beskrive udviklingen på kortere sigt, fx boligprisændrin-

gen i den forrige periode og ændringer i renterne, og bestemmer samtidig boligpriserne på langt sigt ud fra

husholdningernes boligefterspørgsel. Nationalbankens model indikerer, at de reale priser på enfamiliehuse

aktuelt er noget under det modelestimerede niveau.

Figur a

Modelberegnet real huspris – ADAM

Indeks (2010=100)

200

175

150

125

100

Faktisk

Indeks (2010=100)

200

175

150

125

100

200

175

150

125

100

Figur b

Indeks (2010=100)

Modelberegnet real huspris – Nationalbanken

Indeks (2010=100)

200

175

150

125

100

1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 2016

Faktisk

Estimeret

1981 1986 1991 1996 2001 2006 2011 2016

Estimeret

Anm.: I beregningen vedrørende figur a er det antaget, at den faktiske og den underliggende pris stemmer overens i

udgangspunktsåret.

Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Nationalbank og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

2.3 Hvorfor er det svært at forudse vendinger og kriser?

Prognoser er størstedelen af tiden relativt gode til at forudsige, om væksten bliver højere

eller lavere. Således rammer skønnene i

Økonomisk Redegørelse

retningen for ændrin-

gen i væksten i det næste kalenderår i omtrent 80 pct. af tilfældene.

Historisk set har

økonomiske prognoser imidlertid været dårlige til at forudsige større tilbageslag og øko-

nomiske kriser.

Vanskeligheden forbundet med at forudsige konjunkturomsving – navnlig tilbageslag –

skal ses i lyset af, at perioder med generel økonomisk fremgang normalt ikke ophører af

sig selv, men typisk sættes i gang af et stød, der påvirker økonomien negativt, eller er en

følge af, at ubalancer har vokset sig for store. For en lille åben økonomi som den danske

er det også ofte udviklingen i den internationale økonomi, der er med til at udløse et

konjunkturtilbageslag.

Nogle stød til økonomien som eksempelvis terrorangrebene den 11. september 2001 el-

ler naturkatastrofer er i deres natur umulige at forudsige. Det gælder også coronakrisen,

som epidemiologer havde advaret om, men hvor den konkrete timing og omfang er ufor-

udsigelig og dermed på forhånd har en lav sandsynlighed for at indtræffe inden for prog-

noseperioden.

I forhold til ubalancer kan det, selvom de med en vis sandsynlighed er identificeret, være

svært at forudsige, hvordan og hvornår de korrigeres. Hvis det sker i form af en gradvis

tilpasning, fx i husholdningernes forbrugstilbøjelighed eller en længerevarende periode

med svagere vækst i boligpriserne, behøver det ikke nødvendigvis føre til en decideret

konjunkturnedgang, men snarere en vækstafmatning.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Men en mere brat tilpasning kan også indtræffe, og sandsynligheden herfor øges, hvis et

udefrakommende stød samtidig rammer økonomien, fx hvis en begivenhed udløser et

pludseligt stemningsskifte hos husholdninger og virksomheder.

Finansielle data kan hjælpe i forudsigelsen af tilbageslag

Vanskeligheden med at opdage vendinger skal ses i lyset af, at øjebliksbilledet af udvik-

lingen i økonomien som nævnt altid er ufuldstændigt, og data først er tilgængelig efter et

stykke tid. Data fra finansielle markeder er derimod løbende tilgængelige og reagerer

umiddelbart i tilfælde af større chok eller begivenheder.

Aktiekurserne afspejler blandt andet forventningerne til fremtidig indtjening og usikker-

heden herom. I tider med stor usikkerhed og risiko for en vending ses der ofte store

kursbevægelser. En meget anvendt indikator til at identificere graden af bekymring på

de finansielle markeder er volatiliteten på aktiemarkederne, der i starten af coronakri-

sen steg til niveauer svarende til under finanskrisen,

jf. figur 2.5.

Se Finansministeriet (2020):

Hvor godt rammer prognosen for BNP i Økonomisk Redegørelse?

samt kapitel 2 i

Økonomisk Redegørelse, maj 2018:

Evaluering af prognosepræcision.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

Figur 2.5

Volatilitetsindeks

Indeks

100

Indeks

100

Det er imidlertid ikke nemt at uddrage et nøjagtigt signal fra de ofte volatile aktiekurser.

Det skyldes, at aktiemarkederne, der i deres natur er fremadskuende, kan være genstand

for ganske store udsving, som ikke nødvendigvis altid har klar baggrund i underliggende

økonomiske forhold. Således er kursfald på mere end 10 pct. ikke usædvanlige, og forud-

sigelser af tilbageslag i økonomien på baggrund af aktiekursudviklingen vil af den grund

indebære et betydeligt antal falske positive forudsigelser.

De finansielle markeder kan være præget af episoder med optimisme og pessimisme

med mulighed for, at selvopfyldende forventninger i sig selv kan påvirke kursudviklin-

gen i perioder. Udviklingen efter Black Monday (oktober 1987) og 2010 flash crash’et

(maj 2010) er ofte fremhævede eksempler på, at store kursfald på aktiemarkedet ikke

nødvendigvis efterfølges af tilbageslag i økonomien. Når realøkonomien udviklede sig

robust i disse tilfælde, hænger det blandt andet også sammen med, at Black Monday

førte til hurtig pengepolitisk stimulans. Flash-crashet blev endvidere hurtigt genoprettet

og var derfor for kortvarigt til at have realøkonomisk betydning.

Se kilde i fodnote 4 samt Bluedorn, J., J. Decressin, and M. Terrones (2013): Do Asset Price Drops Foreshadow

Recessions? IMF Working Paper.

Se fx Paul Samuelson (1966): The stock market has predicted nine of the last five recessions.

Newsweek,

19, Sep-

tember 1966.

Analyser fra blandt andet Nationalbanken og IMF peger overordnet på, at udviklingen i

aktiekurser i et vist omfang kan hjælpe med at vurdere risikoen for, at en recession er fo-

restående.

Anm.: De skraverede felter angiver recessioner i USA som defineret af forskningsinstitutionen NBER. Volatilitetsin-

dekset er et mål for markedets vurdering af usikkerheden på kort sigt, som er baseret på priserne på at for-

sikre sig mod kursudsving på S&P500-indekset (de største amerikanske aktier) via futureskontrakter.

Kilde: Macrobond.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

En anden finansiel indikator, der ofte anvendes til at forudse konjunkturnedgange, er

rentespændet mellem lange og korte renter, dvs. hældningen på rentekurven. En udflad-

ning af rentekurven kan afspejle forventninger om pengepolitiske rentenedsættelser, der

som regel vil blive besluttet, når der er udsigt til lavere vækst. Udfladningen kan således

være udtryk for, at markedsdeltagerne imødeser en vækstafmatning.

I andre situationer kan rentekurven blive flad, hvis pengepolitikken er stram med hen-

blik på at dæmpe kapacitetspresset i økonomien via lavere vækst. Renter afspejler dog

også andre forhold, fx kvantitative lempelser,

jf. boks 7.2 i Økonomisk Redegørelse, au-

gust 2018.

Det er vigtigt at have for øje, at den usikkerhed, der er forbundet med prognoser, giver et

forholdsvis bredt udfaldsrum.

Usikkerheden knyttet til skøn i prognosen kan illustreres ved hjælp af såkaldte fan

charts, der giver et billede af træfsikkerheden for prognosen med afsæt i tidligere prog-

noseafvigelser. For at illustrere den normale usikkerhed i prognoser er den skønnede

udvikling i BNP i

Økonomisk Redegørelse, december 2019

vist sammen med et udfalds-

rum, der svarer til den gennemsnitlige historiske prognoseafvigelse,

jf. figur 2.6.

Baseret

på den historiske træfsikkerhed ville decemberskønnet for vækst i BNP i 2020 på 1,5 pct.

ligge i intervallet mellem 0,5 pct. og 2,5 pct. For 2021 bliver udfaldsrummet større.

Under normale omstændigheder vil udviklingen dog ligge inden for udfaldsrummet. No-

get af usikkerheden skyldes desuden, at foreløbige nationalregnskabstal revideres lø-

bende. Danmarks Statistik angiver således usikkerheden i forbindelse med foreløbige

opgørelser af den kvartalsvise BNP-vækst til at være +/- �½ pct.-point.

Selv store udfaldsrum fanger ikke nødvendigvis større vendinger i den økonomiske ud-

vikling. På baggrund af coronaudbruddet er usikkerheden om udviklingen i vækst og be-

skæftigelse aktuelt meget højere end under normale omstændigheder og i høj grad rela-

teret til udviklingen af coronapandemien. Det forventede BNP-fald i Danmark i 2020

ligger da også markant uden for det viste udfaldsrum.

Det kan derfor være svært at oversætte den sædvanlige usikkerhed, der er forbundet

med prognoser, til et konfidensbånd i den aktuelle situation. Det har blandt andet EU-

Kommissionen taget konsekvensen af og undlod i sin forårsprognose at vise de sædvan-

lige konfidensbånd for vækstprognosen med henvisning til den forhøjede usikkerhed re-

lateret til coronaudbruddet.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Se fx også Deanie M. Haugaard Jensen og Rasmus Mose Jensen, Risikoen for global recession er steget, Dan-

marks Nationalbank,

Økonomisk Analyse nr. 16,

2019 og Sirio Aramonte og Dora Xia, Yield curve inversion and

recession risk, BIS Quarterly Bulletin, september 2019.

2.4 Risikobilledet og illustration af usikkerheden ved

fan-charts og scenarier

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

Figur 2.6

Illustration af usikkerhed om BNP-skøn for Danmark, december 2019

Pct.

2021

-1

2017

2018

2019

2020

-1

Anm.: Det skraverede udfaldsrum svarer til den gennemsnitlige historiske prognoseafvigelse i Økonomisk Redegø-

relse, som er på 0,9 pct.-point i det første prognoseår og 1,2 pct.-point i det andet prognose år.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.5 Nøjagtighed af prognoser

Værdien af prognoser er knyttet til nøjagtigheden af skønnene deri. Jo mere træfsikker

prognoser er, jo bedre grundlag udgør de for beslutninger, fx om den økonomiske poli-

tik. Men selv den bedste økonomiske prognose er som nævnt behæftet med betydelig

usikkerhed. Facitlisten for prognosen – i form af opgørelsen af den faktiske udvikling –

bliver desuden løbende ændret, i takt med at Danmarks Statistik får flere data fra virk-

somheder og myndigheder og indarbejder oplysningerne i nationalregnskabet.

Nøjagtigheden af prognoserne i Økonomisk Redegørelse evalueres med jævne mellem-

rum, herunder i forhold til andre organisationer. Fokus i evalueringerne er skøn for

BNP-væksten, som er det mest anvendte og omfattende mål for udviklingen i økono-

mien.

Evalueringen viser, at prognoserne i Økonomisk Redegørelse har en tendens til at un-

dervurdere væksten, når det går stærkt, som fx i 2005-2006, og overvurdere væksten,

når der er konjunkturtilbageslag. Det var i særdeleshed tilfældet i 2009, hvor styrken af

tilbageslaget blev undervurderet markant,

jf. figur 2.7.

Det vil også blive tilfældet i 2020,

hvor der i december 2019 blev skønnet en vækst på 1,5 pct.

Af samme grund har flere institutioner, herunder De Økonomiske Råd, Nationalbanken

og Finansministeriet benyttet scenarier til at illustrere usikkerheden. OECD opstillede i

sin seneste prognose for den internationale økonomi undtagelsesvis også to scenarier for

konjunktudsigterne,

jf. kapitel 1.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

På trods af disse episoder kan der dog ikke findes tegn på systematiske prognosefejl i

den forstand, at skønnene systematisk er for høje eller for lave.

Evalueringen peger

endvidere på, at nøjagtigheden af prognoserne i Økonomisk Redegørelse overordnet lig-

ger i den bedre ende sammenlignet med andre institutioner.

Figur 2.7

Faktisk BNP-vækst og skøn i Økonomisk Redegørelse

Pct.

-2

-4

-6

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018

Faktisk

Skøn i Økonomisk Redegørelse

-2

-4

-6

Anm.: Figuren viser den faktiske BNP-vækst ifølge Danmarks Statistiks første foreløbige opgørelse og BNP-skønnet

i Økonomisk Redegørelse december forrige år.

Kilde: Danmarks Statistik og diverse udgaver af

Økonomisk Redegørelse/Økonomisk Oversigt.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Udfordringen i forhold til at forudsige perioder med meget høj eller lav vækst og kon-

junkturvendepunkter går igen hos alle prognosemagere. Det skal ses i sammenhæng

med, at forskellige institutioners prognoser for dansk økonomi i vidt omfang baserer sig

på den samme grundlæggende økonomiske forståelse og typisk inddrager de samme op-

lysninger og indikatorer for tilstanden i dansk og international økonomi, som i sig selv

kan være forbundet med betydelig usikkerhed. Det gælder også de antagelser, der ligger

til grund for de økonomiske modeller, som indgår i udarbejdelsen af prognoserne.

Det er også tydeligt, at der er en tæt sammenhæng mellem størrelsen af prognoseafvigel-

serne for international økonomi – eksemplificeret ved EU-Kommissionens prognoseaf-

vigelser for BNP-væksten i euroområdet – og prognoseafvigelsen i Økonomisk Redegø-

relse for dansk økonomi,

jf. figur 2.8.

Sammenhængen er helt naturligt set i lyset af den store betydning, som udviklingen på

Danmarks eksportmarkeder har for aktiviteten i Danmark,

jf. kapitel 6.

Hertil kommer,

at efterspørgslen i de forskellige lande i vidt omfang påvirkes af de samme stød og for-

ventningsskift, herunder ændringer i renter, oliepriser, finansiel uro eller, som aktuelt,

af fx internationale handelsspændinger og coronapandemien.

Se Finansministeriet (2020):

Hvor godt rammer prognosen for BNP i Økonomisk Redegørelse?

Offentliggjort

på Finansministeriets hjemmeside: www.fm.dk.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 2

Om udarbejdelse og præcision af prognoser

EU-Kommissionen har også analyseret prognoseafvigelser for euroområdet. De er over-

ordnet set i samme størrelsesorden som prognoseafvigelserne for dansk økonomi i Øko-

nomisk Redegørelse og på linje med prognoseafvigelser i prognoser fra andre internatio-

nale organisationer.

Figur 2.8

Nøjagtigheden af prognoser

Prognoseafvigelse, Økonomisk Redegørelse for Danmark, pct.-point

2005

2019

2001

2013

2012

2003

2008

-4

2009

-6

-5

-4

2002

2018

2014 2011

2000

2004

2016 2007

2006

2010

2017

-2

2015

-2

-4

-6

-3

-2

-1

Prognoseafvigelse, EU-Kommissionen for euroområdet, pct.-point

Chabin A., S. Lamproye and M- V�½skrabka (2020): Are We More Accurate? Revisiting the European Commis-

sion’s Macronomic Forecasts, European Economy, Discussion Paper 128, EU-Kommissionen, juli 2020.

Anm.: Hvert punkt i figuren viser afvigelsen for ét år. Prognoseafvigelserne for euroområdet er opgjort på samme

måde som prognoseafvigelserne i Økonomisk Redegørelse for Danmark, men er baseret på EU-Kommissio-

nens skøn for euroområdet i efterårsprognoserne.

Kilde: Eurostat, EU-Kommissionen, Danmarks Statistik, diverse udgaver af Økonomisk Redegørelse/Økonomisk

Oversigt og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

3.1 Husholdningernes indkomster og forbrug

Coronakrisen har sat tydelige spor i privatforbruget, der blev påvirket markant i nedad-

gående retning i særligt marts og april. I takt med genåbningen er der nu tegn på, at for-

bruget igen er opadgående.

Det store dyk i foråret betyder, at forbruget ventes at falde i 2020 som helhed. Faldet

bliver afbødet af blandt andet lønkompensationsordningen, der understøtter indkom-

sterne i husholdningerne – og dermed også forbruget. Hertil kommer, at stimulustiltag,

herunder udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge, vurderes at løfte forbruget i

andet halvår.

Faldet i forbruget i 2020 ventes afløst af vækst igen næste år. Det skal ses i lyset af, at

husholdningernes forbrug og forbrugsmønstre gradvist normaliseres, i takt med at den

økonomiske usikkerhed aftager. Desuden skønnes en del af udbetalingen af indefrosne

feriemidler først at blive omsat til forbrug i 2021. Hertil kommer tilbagebetalingen af bo-

ligskat til dem, der i en årrække har betalt skat af en for høj vurdering, samt et positivt

bidrag afledt af reserver til stimulustiltag mv. på finanslovforslaget for 2021.

På den baggrund skønnes privatforbruget at falde 2,8 pct. i år afløst af en vækst næste år

på 4,7 pct.,

jf. figur 3.1.

Figur 3.1

Privatforbrug

Pct.

-2

-4

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Pct.

-2

-4

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

www.oim.dk

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Ekstraordinært fald i forbrugskvoten i år

2020 tegner til at blive et ekstraordinært år, hvor flere års fremgang vendes til et mar-

kant, men kortvarigt tilbageslag. Lavere beskæftigelse og højere ledighed vil således iso-

leret set bidrage til at svække fremgangen i husholdningernes indkomster i 2020.

De forskellige kompensationsordninger, herunder lønkompensationsordningen, har

imidlertid holdt hånden under beskæftigelsen og dermed indkomsterne. På den bag-

grund skønnes en fortsat vækst i den reale kerneindkomst i år. Det skal også ses i lyset af

en meget behersket udvikling i inflationen,

jf. figur 3.2.

Figur 3.2

Vækst i kerneindkomsten

Pct.-point

2010

2011

2012

2013

Bidrag fra inflation

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Vækst i real kerneindkomst (h. akse)

Pct.

-2

-4

2005

2006

2007

2008

Bidrag fra kerneindkomst

-4

2009

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Anm.: Kerneindkomsten består af indkomst fra arbejdsmarkedet tillagt overførsler fra det offentlige.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den 15. juni indgik regeringen sammen med en bred vifte af folketingets partier en aftale

om blandt andet udbetaling af tre uger af de feriemidler, der blev indefrosset som led i

overgangen til den nye ferieordning. Desuden blev partierne enige om et skattefrit en-

gangstilskud på 1.000 kr. til alle ydelsesmodtagere, der ikke modregnes i offentlige ydel-

ser.

Udbetalingen af navnlig de tre ugers indefrosne feriemidler ventes at være betydelig og

give et solidt rygstød til forbruget i år. Sammenlignet med tidligere engangsudbetalinger

skønnes udbetalingen af de tre ugers feriemidler potentielt at være noget større, såfremt

alle med mulighed for det vælger at få udbetalt de tre ugers indefrosne feriemidler. Det

drejer sig fx om udbetalingen af SP-midler i 2009 og muligheden for skattefri udbetaling

af efterlønsbidrag i 2012,

jf. figur 3.3.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.3

Sammenligning af engangsudbetalinger

Mia. kr. (2020-niveau)

SP-midler i 2009

Efterlønsbidrag i 2012

Tre ugers indefrosne feriemidler

Skattefrit engangstilskud på

1.000 kr.

Anm.: For feriepenge er vist beløbet, hvis alle med mulighed for det vælger at få udbetalt de tre ugers indefrosne

feriemidler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Dermed har forbrugsvæksten i løbet af det seneste opsving og den efterfølgende højkon-

junktur været moderat i sammenligning med tidligere opsving,

jf. Økonomisk Redegø-

relse, december 2019.

Den afdæmpede forbrugsvækst, i kombination med fremgang i de disponible indkom-

ster, har samtidig betydet, at forbrugskvoten har ligget på et lavt niveau igennem op-

svinget og højkonjunkturen. Med det forventede fald i forbruget og en forholdsvis stabil

udvikling i indkomsterne ventes forbrugskvoten at komme ned på et ekstraordinært lavt

niveau i år, mens der ventes en vis grad af normalisering igen næste år,

jf. figur 3.4.

Ved indgangen til coronakrisen stod husholdningerne under ét med et godt udgangs-

punkt. År med pæne stigninger i de disponible indkomster var ikke blevet omsat til mer-

forbrug, men blev i vidt omfang sparet op. Fremgangen i indkomsterne skal blandt an-

det ses i sammenhæng med fald i renterne over de senere år, hvilket fx har været en ge-

vinst for mange boligejere.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.4

Forbrugskvote

Pct. af disponibel indkomst

115

110

105

100

Pct. af disponibel indkomst

115

110

105

100

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Anm.: Den disponible indkomst i 2020 er skønsmæssigt korrigeret for beskatningen af endnu ikke udbetalte inde-

frosne feriemidler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Coronakrisen påvirker sammensætningen af forbruget

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Husholdningernes forbrugsmønstre ændrer sig normalt ikke meget fra et år til det næ-

ste. Over længere tid vil ændrede præferencer – fx en større efterspørgsel efter tjeneste-

ydelser – imidlertid skubbe til sammensætningen af forbruget. I år adskiller sig dog, idet

coronakrisen har haft mærkbar betydning for sammensætningen af husholdningernes

forbrug.

Det skyldes blandt andet de svækkede muligheder for at forbruge en lang række tjene-

steydelser igennem en periode, hvilket har bidraget til at begrænse en række aktiviteter

såsom restaurant- og biografbesøg eller udlandsrejser. Omvendt kan nogle af de sparede

penge være gået til større forbrug af forskellige varer.

Omfanget af korttransaktioner kan bruges til at give et praj om retningen for forbrugs-

udviklingen, men tallene skal samtidig tolkes med forsigtighed,

jf. boks 2.2 i kapitel 2.

Korttransaktionerne viser, at forbruget faldt betydeligt i marts og april. Det dækker over

mindre køb af navnlig en række tjenester som fx transportydelser eller restaurantbesøg,

mens forbruget i eksempelvis dagligvareforretninger lå højere end samme tidspunkt sid-

ste år,

jf. figur 3.5 og 3.6.

Forbruget som helhed ventes at falde i 2020. Samtidig er der udsigt til, at forbrugssam-

mensætningen bliver påvirket markant. Det skyldes navnlig, at forbruget af tjenester

ventes at være hårdt ramt i år, mens vareforbruget skønnes at klare sig noget bedre.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.5

Korttransaktioner for udvalgte varer

Samme ugedag i 2019=100

200

175

150

125

100

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

I alt

Dagligvarer

Beklædning

Samme ugedag i 2019=100

200

175

150

125

100

Figur 3.6

Korttransaktioner for udvalgte tjenester

Samme ugedag i 2019=100

200

175

150

125

100

Marts

April

Maj

Samme ugedag i 2019=100

200

175

150

125

100

Figur 3.7

Detailomsætningsindeks

Indeks (2015=100)

150

125

100

2015

Detailhandel i alt

2016

2017

Fødevarer og andre dagligvarer

2018

2019

Beklædning mv.

Udviklingen i købet af dagligvarer og beklædning genfindes i tal for detailomsætningen,

som er steget med næsten 11 pct. fra marts til juli i år,

jf. figur 3.7.

Det peger i retning af,

at vareforbruget under ét har klaret sig rimelig godt i løbet af coronakrisen.

Anm.: Syv-dages glidende gennemsnit af faktiske transaktioner baseret på transaktioner foretaget i danske og uden-

landske butikker med betalingskort og MobilePay for omkring 1 mio. danske Danske Bank-kunder med aktive

konti. Oplysningerne er ikke nødvendigvis fuldt repræsentative for den danske befolkning. Opgørelsen er eks-

klusiv kontantbetalinger og kontooverførsler, således at mange udgifter forbundet med blandt andet bolig ty-

pisk ikke er inkluderet. Opgjort som indeksværdi i forhold til samme ugedag sidste år. Helligdages placering

giver anledning til væsentlige udsving og indgår derfor ikke.

Kilde: Danske Bank Spending Monitor.

Restauranter

Juni

Juli

Transport

2020

Andre forbrugsvarer

August

I alt

Indeks (2015=100)

150

125

100

Anm.: Sæsonkorrigeret mængdeindeks.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Stigningen i detailsalget har navnlig været drevet af andre forbrugsvarer, der blandt an-

det dækker salg af hobbyartikler samt salg via danske internetbutikker.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Netop et øget salg via internettet har været en afgørende drivkraft bag detailhandlen.

Sammenlignet med juni sidste år var salget i eksempelvis sko- og lædervareforretninger

i fysiske butikker 18 pct. lavere i år, mens detailhandlen i fysiske butikker med ure og

smykker mv. var 10 pct. lavere. Omvendt var salget af tøj, sko, lædervarer, ure mv. via

internettet 9 pct. højere i juni i år sammenlignet med sidste år.

På baggrund af ovenstående ventes særligt forbruget af tjenester at være hårdere ramt i

år, mens forbruget af varer ventes at være mindre påvirket. En del af faldet i tjenestefor-

bruget i år skal samtidig ses i lyset af et ekstraordinært frafald af turistindtægter,

jf. boks

3.1.

Boks 3.1

Lavere turistindtægter påvirker vare- og tjenesteforbruget, men ikke det samlede privatforbrug

I år er antallet af udenlandske turister i Danmark markant lavere som følge af coronakrisen,

jf. kapitel 6.

Det

har betydning for dele af privatforbrugets underkomponenter, men ikke for det samlede privatforbrug.

Det samlede private forbrug i nationalregnskabet omfatter alene danske residenters forbrug. Det gælder både

forbrug på dansk jord og forbrug i forbindelse med rejser til udlandet. Når man skal opgøre forbruget på un-

derkomponenter, fx opdelt på varer og tjenester, vil de statistiske oplysninger imidlertid også omfatte uden-

landske residenters forbrug i Danmark. Det kan fx være turisters restaurantbesøg (en tjeneste) eller køb af

dagligvarer i et dansk supermarked (en vare).

I praksis løses dette ved, at det samlede privatforbrug opgøres som summen af danskeres og udlændinges

forbrug af henholdsvis varer og tjenester på dansk jord fratrukket udlændinges turistforbrug i Danmark og

tillagt danskernes turismeforbrug i udlandet. Det betyder, at det store fald i antallet af turister, der kommer

til Danmark, ikke har betydning for det samlede privatforbrug, men påvirker dele af privatforbrugets under-

komponenter. I kraft af at udenlandske turister i større grad køber tjenester end varer, har dette forhold

størst betydning for forbruget af tjenester.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

En lignende udvikling ses i Norge, hvor det samtidig er muligt at sammenligne med må-

nedsvise nationalregnskabstal. Her er der ligeledes tegn på, at krisen har påvirket sam-

mensætningen af privatforbruget markant,

jf. boks 3.2.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Boks 3.2

Hvad kan detailomsætning og korttransaktioner sige om forbruget? Erfaringer fra Norge

I Norge findes der, ligesom i Danmark, opgørelser af omfanget af korttransaktioner (fra Den Norske Bank) og

af detailomsætningen (fra Statistisk Sentralbyrå). Samtidig offentliggøres nationalregnskabet på månedsba-

sis i Norge, mens det offentliggøres kvartalsvist herhjemme. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt er

oplysninger om norsk privatforbrug frem til juni, som kan holdes op mod indikatorerne.

Både den danske og norske detailomsætning er steget betydeligt i løbet af coronakrisen. I Norge steg detail-

omsætningen med ca. 14 pct. fra marts til juni, mens detailomsætningen steg med 12 pct. i Danmark i samme

periode.

Detailomsætningen dækker kun køb af varer og bør således holdes op mod privatforbruget af varer i natio-

nalregnskabet. Historisk set har der været en tæt sammenhæng mellem detailomsætningen og privatforbru-

get af varer som opgjort i det norske nationalregnskab, hvilket peger på en høj grad af informationsindhold i

indikatoren,

jf. figur a.

Ifølge den foreløbige opgørelse steg privatforbruget af varer i Norge med 12,4 pct. fra

marts til juni.

Større varekøb kan være sket på bekostning af mindre køb af tjenester og siger dermed ikke nødvendigvis

noget om det samlede forbrug. Her kan omfanget af kortbetalinger i alt anvendes som en indikator.

Korttransaktioner er en nyere datakilde, og der er ikke solid viden om sammenhængen til andre økonomiske

tidsserier. Der er derfor også større grad af usikkerhed om informationsindholdet i indikatoren, men der er

tegn på en rimelig god sammenhæng med privatforbruget, om end denne ikke er én-til-én,

jf. figur b.

Omfanget af kortbetalinger i Norge er steget betydeligt siden marts og var ved udgangen af 2. kvartal tilbage

på omtrent samme niveau som sidste år. Det minder overordnet set om udviklingen herhjemme.

Udviklingen genfindes til en vis grad i det samlede privatforbrug i Norge, der var 3,4 pct. lavere i juni end

samme tidspunkt sidste år. Det dækker over et højere vareforbrug – på linje med udviklingen i detailindekset

– mens forbruget af tjenester var 7,3 pct. lavere i juni i forhold til sidste år.

Erfaringerne fra Norge peger dermed på en markant anderledes sammensætning af forbruget. Samtidig giver

de norske nationalregnskabstal – sammenholdt med indikatorerne – anledning til at forvente, at privatfor-

bruget herhjemme også har genvundet meget af det tabte terræn fra foråret.

Figur a

Mia. kr. (faste 2017-priser)

2016

Detailomsætning (h. akse)

Køb af varer og detailomsætning i Norge

Indeks (2016=100)

120

Figur b

Pct. (å/å)

-5

-10

-15

-20

Jan.

Feb.

Privatforbrug og kortbetalinger i Norge

Pct. (å/å)

Marts

April

Maj

Juni

Juli

115

110

-5

105

-10

100

-15

2017

2018

2019

2020

Køb af varer i nationalregnskabet

-20

Privatforbrug i nationalregnskabet

Omfang af kortbetalinger

Anm.: Købet af varer i figur a er opgjort i faste 2017-priser (sæsonkorrigeret), mens detailomsætningen er opgjort

ved et sæsonkorrigeret mængdeindeks eksklusiv motorkøretøjer. I figur b er privatforbruget i nationalregnska-

bet opgjort i årets priser.

Kilde: DNB, Danske Bank Spending Monitor, Statistisk Sentralbyrå, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

3.2 Forbrugerpriser

Forbrugerprisinflationen er steget igen de seneste måneder efter en periode uden infla-

tion i april og maj,

jf. figur 3.8.

Stigningen afspejler primært, at energipriserne stiger ef-

ter betydelige fald tidligere på året som følge af olieprisudviklingen.

Energipriserne slår – blandt andet via højere omkostninger til transport – igennem på

varepriserne, der i juni steg for første gang siden årsskiftet. Desuden er varepriserne

blandt andet påvirket af afgiftsstigningen på cigaretter pr. 1. april.

Figur 3.8

Forbrugerpris-, varepris- og tjenesteprisinflation

Pct. (å/å)

2013

2014

2015

Varepriser

2011

2012

2016

2017

2018

2019

2020

Forbrugerpriser

Tjenestepriser

Pct. (å/å)

-2

-4

2010

-4

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Tjenesteprisinflationen er faldet svagt siden foråret, hvilket især skal ses i sammenhæng

med lavere priser på hotelovernatninger samt sommerpakken, som har givet lavere pri-

ser på entrébilletter til museer mv. hen over sommeren.

For året som helhed ventes en svag udvikling i forbrugerpriserne, der skønnes at stige

med 0,3 pct. Energipriserne ligger stadig markant under sidste års niveau, hvilket bidra-

ger til en afdæmpet inflation. Coronakrisen kan desuden i sig selv være med til at

dæmpe prisudviklingen gennem et lavere aktivitetsniveau. Der vil imidlertid også være

omkostninger forbundet med at indskrænke smitterisici, der kan blive væltet over i hø-

jere forbrugerpriser.

Inflationen ventes at tiltage til 1,2 pct. næste år, hvor energipriserne ikke længere for-

ventes at give et negativt bidrag til stigningstakten. Samtidig er det forventningen, at en

lidt højere lønstigningstakt også vil slå igennem på tjenestepriserne.

Underliggende er inflationen ikke helt så tæt på nul, som stigningen i forbrugerprisin-

dekset giver udtryk for. Således er det forventningen, at kerneinflationen, som måler

prisudviklingen ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer, vil tiltage lidt i år til 1,0

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

pct. fra 0,9 pct. sidste år. I 2021 skønnes kerneinflationen at vokse med 1,2 pct. på linje

med forbrugerprisinflationen.

3.3 Boligmarkedet

Udviklingen på boligmarkedet har stor betydning – både for den enkelte boligejer og for

økonomien under ét. Det skyldes ikke mindst, at boliggæld for mange husholdninger er

det største passiv, mens boligen ofte er det største aktiv.

Efter en periode i marts og april med vigende aktivitet og salg af boliger er der tegn på,

at boligmarkedet igen har rettet sig. Dermed har boligmarkedet indtil videre vist sig for-

holdsvis robust over for det økonomiske tilbageslag som følge af coronakrisen.

Det skal også ses i lyset af, at boligmarkedet var i god gænge inden coronakrisen med

stabil fremgang i salget og en prisudvikling, som omtrent svarede til udviklingen i ind-

komsterne. Dykket på boligmarkedet i marts-april var således ikke afledt af ubalancer, fx

som følge af uholdbar gældsætning, men derimod et resultat af markant forhøjet økono-

misk usikkerhed og dårligere betingelser for blandt andet fremvisninger.

I 2020 ventes samlet set et lille fald i priserne på enfamiliehuse på 1,5 pct. Det skal

blandt andet ses i lyset af coronakrisens påvirkning på beskæftigelse og ledighed, som

fører til en mere afdæmpet fremgang i indkomsterne i år, samt den usikkerhed, som co-

ronakrisen har ført med sig. Næste år ventes tilbagegangen at blive afløst af beskeden

fremgang på 1,9 pct. i takt med den generelle genopretning af økonomien. Set i et histo-

risk perspektiv er der tale om meget moderate prisudsving,

jf. figur 3.9.

Figur 3.9

Årsvækst i priser på enfamiliehuse

Pct.

-10

-20

1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020

Pct.

-10

-20

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udsigten til en moderat påvirkning af boligpriserne skal navnlig ses i lyset af, at bolig-

markedet inden krisen var relativt stærkt. Salget af boliger var højt, og boligpriserne var

i fremgang,

jf. figur 3.10 og 3.11.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.10

Ejendomssalg

1.000 handler

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Enfamiliehuse

Ejerlejligheder

1.000 handler

Figur 3.11

Boligpriser

Indeks (2007=100)

140

130

120

110

100

Indeks (2007=100)

140

130

120

110

100

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Anm.: Egen sæsonkorrektion i begge figurer.

Kilde: Danmarks Statistik.

Figur 3.12

Pct.

1983-1986

Ofte vil man ellers i opgangsperioder opleve, at boligpriserne vokser hurtigere end ind-

komsterne, herunder fordi selvopfyldende forventninger kan bidrage til at skubbe pris-

niveauet op. Boligpriserne voksede væsentligt mere end indkomsterne under opsvingene

i 1990’erne og 2000’erne og i særdeleshed i løbet af 1980’erne, men det har ikke været

tilfældet i løbet af opsvinget og højkonjunkturen frem til 2019,

jf. figur 3.12.

Gennemsnitlig årlig stigning i boligpriserne i forhold til disponibel indkomst

Pct.

1994-2000

2001-2007

2013-2019

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Det understøtter desuden indtrykket af et sundt boligmarked, at prisstigningerne de se-

nere år er blevet modsvaret af højere indkomster og lavere finansieringsomkostninger. I

forhold til tidligere konjunkturopsving har fremgangen i boligpriserne relativt til ind-

komsterne fx været moderat.

Enfamiliehuse

Ejerlejligheder

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Finansieringsomkostningerne er samtidig fortsat på lave niveauer på trods af flere års

prisfremgang. Det skyldes blandt andet meget lave boligrenter, som igen har bevæget sig

nedad efter et hop i særligt marts, der var afledt af den forhøjede økonomiske usikker-

hed,

jf. figur 3.13.

Figur 3.13

Effektive realkreditrenter

Pct.

-2

Kort realkreditrente

Pct.

-2

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Lang realkreditrente

De lave finansieringsomkostninger betyder, at boligbyrden – der måler omkostningerne

i løbet af det første års ejerskab i forbindelse med boligkøb – fortsat befinder sig på et

lavt niveau. Det understøtter isoleret set efterspørgslen på boligmarkedet.

Udgangspunktet var således godt, men den øgede usikkerhed som følge af coronakrisen

førte umiddelbart til færre ejendomssalg og et dyk i boligpriserne. Udviklingen vendte

dog hurtigt igen, og i maj var boligpriserne omtrent tilbage på niveau med februar.

Efter det kortvarige tilbageslag i marts og april er der også tegn på, at salget af huse og

ejerlejligheder igen har rettet sig. Antallet af solgte ejerlejligheder og huse har således

ligget forholdsvis højt i løbet af de seneste måneder i forhold til niveauet på samme tids-

punkt i 2019,

jf. figur 3.14 og 3.15.

Det samme gør sig gældende for antallet af solgte sommerhuse, der særligt steg i april

sammenlignet med samme tidspunkt sidste år – og i en længere periode har ligget på et

markant højere niveau end normalt,

jf. boks 3.3.

Anm.: Figuren viser gennemsnitlige effektive obligationsrenter i pågældende uge. Dermed tages også højde for

kurstab mv.

Kilde: Finans Danmark.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Boks 3.3

Stor efterspørgsel efter fritidshuse i løbet af coronakrisen

I løbet af coronakrisen har der været en stor efterspørgsel efter fritidshuse. Det afspejles blandt andet i antal-

let af solgte fritidshuse, som steg markant i forsommeren til et niveau, der var betydeligt højere end sidste år.

I løbet af juni og juli har salgsaktiviteten igen været nedadgående, således at antallet af solgte fritidshuse i

august var lidt højere end samme tidspunkt i 2019,

jf. figur a.

I løbet af kriser, hvor beskæftigelsen falder, og ledigheden stiger, er det normalt, at boligmarkedet også i no-

gen grad påvirkes, således at efterspørgslen og salgsaktiviteten falder i en periode. Det har ikke gjort sig gæl-

dende for fritidshuse i løbet af coronakrisen, hvilket blandt andet skal ses i lyset af krisens karakter. Samtidig

havde boligmarkedet et godt udgangspunkt, inden krisen ramte.

Den høje salgsaktivitet skal formentlig desuden ses i lyset af, at coronasmitten for en del har medført et ønske

om en ekstra bolig uden for de tættest bebyggede områder med mulighed for at holde ferie i Danmark. Coro-

nakrisen kan samtidig have skubbet på tidligere overvejelser om at købe fx et sommerhus, der måske endnu

ikke var ført ud i livet, og dermed også have bidraget til at øge efterspørgslen efter fritidshuse.

Hertil kommer, at et flertal i Folketinget i 2017 blev enige om at hæve lånegrænsen for realkreditbelåning af

fritidshuse fra 60 pct. til 75 pct. Loven trådte i kraft 1. maj 2017.

Den høje salgsaktivitet har bidraget til, at udbuddet af fritidshuse er faldet til et meget lavt niveau. Ifølge fo-

reløbige tal fra Boligsiden var udbuddet af fritidsboliger til salg således omkring godt 30 pct. lavere i juli i år

sammenlignet med juli 2019.

Kombinationen af flere solgte fritidsboliger og et lavere udbud har desuden betydet, at det gennemsnitlige

prisnedslag på fritidsboliger – det vil sige forskellen mellem den seneste udbudspris og salgsprisen – er fal-

det en del i løbet af 2020 frem til juli,

jf. figur b.

Det kan i nogen grad hænge sammen med, at aktiviteten på

fritidsboliger generelt er højest i sommerperioden.

Figur a

Antal solgte fritidshuse

Antal salg

600

500

400

300

200

100

Antal salg

Figur b

Pct.

2018

Prisnedslag på fritidshuse

Pct.

2019

2020

Jan.

Feb. Marts April

2019

Maj

Juni

Juli

2020

600

500

400

300

200

100

Aug.

Anm.: Femugers glidende gennemsnit i figur a.

Kilde: Boligsiden.dk og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.14

Antal solgte huse

Antal handler

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

Jan. Feb. Marts April

2019

Maj

Juni

Juli

2020

Aug.

Antal handler

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

Figur 3.15

Antal solgte ejerlejligheder

Antal handler

600

500

400

300

200

100

Jan.

Feb. Marts April

2019

Antal handler

600

500

400

300

200

100

Anm.: Femugers glidende gennemsnit af faktiske antal salg i begge figurer. Huse dækker rækkehuse og villaer.

Kilde: Boligsiden og egne beregninger.

Mens salget af huse og ejerlejligheder har ligget forholdsvis højt siden maj, er der der-

imod ikke tegn på, at der er blevet sat markant flere nye huse og ejerlejligheder til salg

sammenlignet med niveauet i 2019. Det har medvirket til, at udbuddet af boliger er fal-

det. Sammenlignet med juli sidste år var udbuddet af ejerlejligheder til salg ca. 14 pct.

lavere i juli i år ifølge foreløbige tal fra Boligsiden, mens udbuddet af huse var ca. 24 pct.

lavere.

Isoleret set bidrager et mindre udbud af boliger til salg til at holde hånden under bolig-

priserne. Udviklingen kan dog også være et udtryk for, at en del boligejere tøver med at

sætte deres bolig til salg afledt af den forhøjede økonomiske usikkerhed, herunder om

den fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet og i boligpriserne.

Selvom boligmarkedet således umiddelbart er kommet relativt uskadt ud af de første

måneder af coronakrisen, er det i indeværende prognose lagt til grund, at boligmarkedet

i andet halvår 2020 vil blive påvirket af fald i beskæftigelsen og stigende ledighed.

Det er dog forventningen, at tilbagegangen på boligmarkedet bliver kortvarig, og at der i

2021 atter vil være moderat fremgang i boligpriserne. Det afspejler dels det solide ud-

gangspunkt inden coronakrisen og dels forventningen om et generelt kortvarigt tilbage-

slag i dansk økonomi.

Der er endvidere indgået flere aftaler i løbet af foråret og sommeren, der kan være med

til at understøtte boligmarkedet. Det gælder fx boligaftalen fra maj, der bidrager til at

sikre tryghed om boligbeskatningen. Samtidig vil udbetalingen af indefrosne feriemidler

En del af det højere salg og øget aktivitet i sommermånederne er formentlig udtryk for

indhentning af manglende salg i månederne med lavere aktivitet generelt i samfundet i

foråret.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Maj

Juni

Juli

2020

Aug.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

til efteråret bidrage til at understøtte boligefterspørgslen, herunder fordi beløbet fx kan

anvendes til udbetaling på en bolig.

Boliginvesteringer

Boliginvesteringerne er kendetegnet ved stor konjunkturfølsomhed. Således har op-

gangsperioder typisk været præget af kraftig fremgang i boliginvesteringerne, mens der i

nedgangsperioder ofte er en relativt dyb nedgang i boliginvesteringerne.

Det ventes ikke at være tilfældet under det nuværende tilbageslag, hvor der ikke er ud-

sigt til et særligt kraftigt tilbageslag i boliginvesteringerne. Der ventes kun et lille fald i

boliginvesteringerne i 2020 på 0,5 pct. efterfulgt af moderat vækst på 3,2 pct. i 2021,

jf.

figur 3.16.

Figur 3.16

Boliginvesteringer

Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)

130

120

110

100

Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)

130

120

110

100

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Udsigten til en forholdsvis moderat tilbagegang i boliginvesteringerne skal navnlig ses på

baggrund af to forhold.

For det første er boligmarkedet som nævnt forholdsvis solidt funderet. Lave finansierings-

omkostninger og betydelige friværdier vil give god mulighed for, at husholdningerne kan

finansiere større boligforbedringer, herunder fx energiforbedringer.

For det andet bliver der med

Grøn boligaftale 2020

afsat 30 mia. kr. fra Landsbyggefon-

den til renovering af almennyttige boliger frem mod 2026. Aftalen indebærer isoleret set

et ekstra investeringsafløb på 3,6 mia. kr. i 2020 og 9,4 mia. kr. i 2021.

Omvendt ventes tilbageslaget i dansk økonomi og forhøjet usikkerhed at få nogle bolig-

ejere til at udskyde investeringer i boligen. Samtidig er der tegn på, at byggeriet af etage-

boliger foreløbigt kan være toppet efter flere års kraftig vækst,

jf. figur 3.17.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 3

Husholdningerne

Figur 3.17

Fuldført boligbyggeri

1.000 kvm.

350

300

250

200

150

100

Huse

Etageboliger

1.000 kvm.

350

300

250

200

150

100

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Anm.: Femmåneders glidende gennemsnit. Korrigeret for forsinkelser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Udsigten til befolkningstilvækst, især i og omkring de store byer, ventes dog at medføre

et behov for flere nye boliger, hvilket vil bidrage til at lægge en bund under boliginveste-

ringerne. Samtidig giver den udskudte ikrafttræden af det nye boligskattesystem fortsat

incitament til færdiggørelse og salg af etageboliger inden 1. januar 2024.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

4.1 Produktion og produktivitet

Dansk økonomi står i 2020 og 2021 over for en turbulent periode med et historisk stort

tilbageslag i foråret 2020, men også med udsigt til en hurtig, men delvis genopretning.

Der skønnes for indeværende år et fald i BNP på 4�½ pct., hvilket er en størrelsesorden

på linje med finanskrisen.

Foreløbige oplysninger peger på et historisk stort fald i BNP på 7,4 pct. i 2. kvartal, men

allerede i løbet af kvartalet var der tegn på bedring af dansk økonomi. Genopretningen

ventes at fortsætte, og på den baggrund skønnes en gradvis normalisering at finde sted i

løbet af prognoseperioden. Der vurderes således at være udsigt til en pæn vækst fra og

med 3. kvartal. Ved udgangen af 2021 kan det kvartalsvise BNP dermed være tilbage på

niveauet inden coronakrisens udbrud. I 2021 ventes BNP at vokse knap 4¼ pct.,

jf. figur

4.1.

Skitseret kvartalsvis udvikling i BNP

Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)

550

540

530

520

510

500

490

480

2018

2019

2020

Figur 4.1

Mia. kr. (2010-priser, kædede værdier)

550

540

530

520

510

500

490

480

2021

2017

Anm.: BNP-indikatoren er vist for 2. kvartal 2020. De stiplede linjer er årsgennemsnit. Der er tale om et skitseret for-

løb frem for en egentlig prognose for hvert enkelt kvartal.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Nedgangen betyder, at dansk økonomi i år befinder sig under sit strukturelle produkti-

onspotentiale. Forskellen svarer til et outputgab på omkring -3 pct. af strukturelt BNP. I

2021 er der udsigt til, at outputgabet indsnævres til ca. -1 pct. Det fortsat negative out-

putgab til næste år afspejler, at genopretningen af dansk økonomi kun forventes at være

delvis.

www.oim.dk

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

En betydelig del af værdiskabelsen i dansk økonomi kommer fra serviceerhvervene, som

er blevet særligt hårdt ramt i første halvår. Derfor ventes serviceerhvervene for hele året

2020 at stå for størstedelen af det samlede fald i værditilvæksten,

jf. figur 4.2.

Også de

eksportafhængige industrivirksomheder er påvirkede, og industrien forventes derfor at

give et negativt vækstbidrag, dog i lidt mindre grad end i 2009.

Figur 4.2

Vækstbidrag til samlet bruttoværditilvækst (BVT)

Pct.-point

2020

Bygge og anlæg

2009

Private serviceerhverv (ekskl. søtransport)

2010

2021

Øvrige

BVT-vækst

Industri mv.

-2

-4

-6

-2

-4

-6

Anm.:

Øvrige

omfatter landbrug, energiindvinding, boligbenyttelse og offentlige produktion.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

På tværs af erhverv er der udsigt til en vis – men ikke fuldstændig – normalisering af

produktionen næste år. Det afspejles i BVT-vækstbidrag i 2021, der generelt modsvarer

nedgangen i 2020. Til sammenligning var der i 2010 en væsentligt lavere grad af genop-

retning i de erhverv, der var hårdest ramt året forinden.

På trods af den kraftige aktivitetsnedgang blandt virksomhederne i foråret har der fore-

løbigt ikke vist sig et stigende omfang af konkurser i Danmark. Det skal blandt andet ses

i sammenhæng med de forskellige hjælpepakker og kompensationsordninger, der har

holdt hånden under virksomhederne. Typisk vil der dog gå lidt tid, inden et tilbageslag

materialiserer sig i et stigende antal konkurser, og det er endnu for tidligt at sige, at det

ikke også vil være tilfældet i kølvandet på coronakrisen,

jf. boks 4.1.

Størst nedgang i serviceerhvervene

Coronapandemiens indtog i dansk økonomi har siden marts slået bredt igennem på

tværs af brancher, men særligt serviceerhvervene har været ramt.

En indikator for aktiviteten er det sammensatte konjunkturbarometer, der sammenfat-

ter virksomhedernes syn på den aktuelle økonomiske situation. I foråret faldt konjunk-

turbarometeret i både

industri, byggeri

service

med en hidtil uset hastighed til ni-

veauer, der ikke er set siden finanskrisen. Størst var nedgangen i

service,

hvor virksom-

hedernes forventninger var markant mere negative end i 2008/2009,

jf. figur 4.3.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Boks 4.1

Foreløbigt få konkurser under coronakrisen

Konjunkturtilbageslag medfører typisk, at flere virksomheder er i fare for at gå konkurs, da faldende omsæt-

ning presser indtjeningen og kan føre til likviditets- og solvensproblemer.

Det opgjorte antal erklærede konkurser i perioden marts-juli viser, at coronakrisen endnu ikke har udløst en

stigning i antallet af erklærede konkurser og tilhørende tab af fuldtidsjob,

jf. figur a.

Data om erklærede kon-

kurser er dog som følge af coronapandemien behæftet med væsentlig usikkerhed, hvilket skal ses i lyset af

nedlukningen af dele af den offentlige sektor, herunder skifteretten mv., som har forsinket konkursproces-

serne. Derfor kan der være et muligt efterslæb.

Det lave antal konkurser siden marts skal samtidig tolkes med en vis varsomhed, da det er for tidligt at kon-

kludere på coronakrisens egentlige effekt på omfanget af konkurser. Det skyldes blandt andet, at omfanget af

konkurser under en økonomisk krise har det med at komme med en vis forsinkelse og i normale tilbageslag

først falde igen efter 3-7 år.

Eksempelvis tog finanskrisen fart i starten af 2008, men først i løbet af 2009 og

2010 var der en betydelig stigning i omfanget af konkurser.

Det aktuelt lave niveau skal desuden ses i lyset af

omfattende midlertidig hjælp til virksomhederne, som har holdt hånden under virksomheder i coronakrisen.

Ifølge foreløbige tal for august vurderede over 85 pct. af virksomhederne på tværs af erhverv, at de ikke anså

sig selv for at være i risiko for konkurs. I omegnen af 5-15 pct. anså konkursrisikoen for at være lille, mens

knap 3 pct. svarede

nogen risiko, jf. figur b.

Siden april er andelen af virksomheder, der svarer

ingen risiko,

steget på tværs af brancher. Stigningen har været særligt udtalt i

detailhandel,

hvor andelen af

ingen risiko-

besvarelser i august var knap 35 pct.-point større end i april.

Det skal desuden holdes for øje, at konkurser og virksomhedslukninger af andre årsager hverken kan eller

bør undgås fuldstændigt. Selv i en normal konjunktursituation startes og lukkes mange virksomheder. Ek-

sempelvis blev der i årene 2013-2016 i gennemsnit årligt startet godt 7.400 nye servicevirksomheder, mens

knap 3.600 lukkede enten frivilligt eller som følge af konkurs, svarende til henholdsvis 7 og 3 pct. af virksom-

hederne i branchen. At mange virksomheder løbende startes og lukkes er en dynamik, der hjælper erhvervsli-

vet til at tilpasse sig nye forhold. Der er desuden tegn på høj grad af omstillingsevne og muligheder for at

vinde markedsandele for nye virksomheder i mange af de brancher, der er ramt af coronakrisen.

Figur a

Antal

1.000

800

600

400

200

Konkurser

Konkurser i aktive virksomheder og tabte

fuldtidsjob

Antal

3.500

Pct.

Figur b

100

Virksomhedernes vurdering af egen konkurs-

risiko i de kommende tre måneder, august

Pct.

100

2.800

2.100

1.400

700

09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Tabte fuldtidsjob (h.akse)

Ingen risiko Lille risiko Nogen risiko Meget stor

risiko

Industri

Bygge og anlæg

Serviceerhverv

Detailhandel

Anm.: I figur a har aktive virksomheder mindst én ansat. Tabte fuldtidsjob er tremåneders gennemsnit. Seneste ob-

servation er juli. Figur b er fra Danmarks Statistiks eksperimentelle statistik, hvor august-tallene er foreløbige.

Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende udfasning af hjælpepakker, maj 2020.

Danmarks Statistik (2010)

Bobler og finanskrise – danske konjunkturudsving 1999-2010.

Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende genåbning af Danmark, maj 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Den bratte nedgang på tværs af brancher er blevet efterfulgt af en hurtig bedring. For

både industri og byggeri var konjunkturbarometrene i august næsten tilbage på niveauet

inden coronakrisens udbrud. I service har der også været en væsentlig bedring, men der

er fortsat et overvejende negativt syn blandt flertallet af virksomhederne.

Figur 4.3

Sammensat konjunkturbarometer

Nettotal

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

-20

-40

2014

2015

2016

Byggeri

-60

Industri

-60

2020

2017

2018

Service

2019

Boks 4.2

Elforbrug som aktivitetsindikator

Kilde: DMI’s vejrarkiv.

En anden indikator for udviklingen i produktionen er virksomhedernes elforbrug. Elfor-

bruget er dog i bedste fald kun en overordnet indikator og skal fortolkes med forbehold,

jf. boks 4.2.

Virksomhedernes elforbrug kan udgøre en tilnærmelse til den faktiske produktion. Det skyldes, at elforbruget

ofte stiger, når aktiviteten øges. Eksempelvis kan øget produktion betyde, at flere maskiner anvendes, eller at

de samme maskiner anvendes i længere tid. Begge disse eksempler på øget produktion vil afspejles i øget el-

forbrug. Det er imidlertid svært at lave en direkte en-til-en kobling mellem elforbrug og produktion. Det skyl-

des blandt andet, at elforbruget også afhænger af andre faktorer såsom kapitalintensitet (omfanget af maski-

ner, bygninger mv. der indgår i produktionen, hvilket svinger meget fra erhverv til erhverv) eller vejrforhold

(varmere vejr giver typisk lavere elforbrug som følge af lavere behov for opvarmning).

Eksempelvis var gennemsnitstemperaturene i ugerne 3-5 i 2020 mere end 3 grader højere sammenlignet

med de samme uger i 2019, hvilket kan have mindsket virksomhedernes behov for elforbrug til opvarmning i

de pågældende uger i år.

Desuden må det forventes, at der selv blandt virksomheder, hvor produktionen (omsætningen) er enten del-

vist eller fuldstændig ophørt, vil være et vist fortsat elforbrug (bygninger, servere mv.). Derfor skal fortolk-

ningen af niveauet for virksomhedernes elforbrug ske med forbehold, men udviklingen i elforbruget kan være

med til at give et fingerpeg om udviklingen i aktiviteten.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Anm.: Et positivt nettotal indikerer, at flere virksomheder (vægtet efter beskæftigelse) har angivet positiv udvikling

end negativ udvikling.

Industri

byggeri

er på grund af databrud i 2014 vist som brudkorrigerede serier. For

service

er tal før maj 2011 fra arkiveret statistik.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Virksomhedernes elforbrug indikerer på linje med konjunkturbarometrene, at erhver-

vene er blevet påvirket forskelligt af coronakrisen. Virksomhederne inden for

bygge og

anlæg

har haft stort set samme elforbrug hele året som i den tilsvarende periode i 2019.

Elforbruget inden for

industri mv.

samt

erhvervsservice

har generelt ligget omkring 5-

10 pct. lavere end sidste år. Den store nedtur inden for service ses tydeligt afspejlet i el-

forbruget i

handel og transport

samt

kultur, fritid og anden service

i marts-april, men

der er også klare tegn på bedring. Elforbruget i disse brancher var i uge 29 (tredje uge i

juli) ikke langt fra 2019-niveauet, men er efterfølgende faldet lidt igen,

jf. figur 4.4.

Figur 4.4

Virksomhedernes elforbrug i 2020 sammenlignet med 2019

Indeks (samme uge 2019=100)

110

Handel og transport

Erhvervsservice

Indeks (samme uge 2019=100)

110

100

Uge

Kultur, fritid og anden service

9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33

Industri mv.

Bygge og anlæg

Anm.: Ugentligt medianforbrug af elektricitet i 2020 sammenlignet med samme uge i 2019.

Industri mv.

dækker over

industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Der er taget et treugers glidende gennemsnit for at

dæmpe udsving som følge af forskellig placering af helligdage, fx påske.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Under coronakrisen peger elforbruget altså ikke på, at bygge- og anlægsvirksomhederne

for alvor er kommet i klemme. Det adskiller sig fra tidligere konjunkturtilbageslag, hvor

byggeriet typisk har reageret mere end andre brancher,

jf. boks 4.3.

I stedet er det til dels industrien og især forskellige serviceerhverv, der er ramt. I de føl-

gende afsnit kigges der derfor nærmere på den bagvedliggende udvikling i de to hoved-

brancher.

Medicinalindustrien holder hånden under dansk industri

Dansk industri har foreløbigt klaret sig godt igennem coronakrisen sammenlignet med

andre lande. Det er i høj grad på baggrund af den konjunkturrobuste medicinalindustri,

som stort set har været uberørt frem til nu, mens andre af de store industribrancher har

haft det sværere.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Boks 4.3

Byggeriet reagerer normalt mest og længst på konjunkturudsving

Aktiviteten i økonomien bevæger sig typisk op og ned omkring en underliggende trend. I en højkonjunktur er

aktivitetsniveauet over trenden, mens aktiviteten er under trenden i en lavkonjunktur. I de enkelte erhverv

svinger aktiviteten også en del fra år til år – ofte, men ikke altid, i takt med udsvingene i aktiviteten i den

samlede økonomi. Der er store forskelle på, hvor store udsvingene i aktiviteten de enkelte erhverv historisk

har været. Ligeledes er der forskelle på, hvor længe de enkelte erhverv synes at være påvirket af udsving i den

samlede aktivitet.

På tværs af erhverv gælder, at realvæksten i bruttoværditilvæksten (BVT) er korreleret med væksten i den

samlede økonomi i samme år. Denne sammenhæng er i høj grad mekanisk, da samlet BVT er summen af alle

erhvervenes BVT. Mere interessant er det derfor, i hvor høj grad erhvervenes BVT-vækst er korreleret med

den samlede BVT-vækst i foregående år. En positiv korrelation kan indikere, at erhvervet er konjunkturføl-

somt med en vis persistens. Positive korrelationer ses for både industrien samt

bygge og anlæg,

mens det

samme ikke gør sig gældende for de forskellige serviceerhverv,

jf. figur a.

Ligeledes har udsvingene i BVT i forhold til den underliggende trend været væsentligt større for produktio-

nen i

bygge og anlæg

sammenlignet med forskellige serviceerhverv. Normaliseres udsvingene (standardafvi-

gelse i forhold til trend) i BVT i den samlede økonomi til 1, havde udsvingene i

bygge og anlæg

en relativ

størrelse på godt 3,8 – altså næsten fire gange så store udsving – mens

kultur, fritid og anden service

lå no-

get lavere med relative udsving omkring 1,6,

jf. figur b.

Til sammenligning havde den ofte konjunkturneu-

trale eller -modgående offentlige sektor relative udsving i BVT på godt 0,8, hvilket er mindre end den sam-

lede økonomi.

Opgørelserne illustrerer, at erhvervene inden for bygge og anlæg er mere konjunkturfølsomme. Samme indi-

katorer peger på, at aktiviteten i kultur, fritid og anden service er mindre konjunkturfølsom.

Begge mål er kun indikatorer for konjunkturfølsomhed. Eksempelvis er en positiv korrelation ikke nødven-

digvis signifikant og siger intet om egentlig kausalitet. Ligeledes er målet for de relative størrelser på udsving

afhængig af metoden, hvormed den underliggende trend estimeres, og kan fejlvurdere udsvingene i tilfælde

af strukturelle ændringer i erhvervene.

Figur a

Korrelation

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

Industri

Bygge

og anlæg

Handel Erhvervs-

service

transport

mv.

Korrelation med vækst i samlet BVT året før

Korrelation

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

-0,2

Figur b

Relative udsving i BVT

Industri

Relative udsving i BVT

Bygge

og anlæg

Handel

transport

mv.

Erhvervs-

service

Kultur,

fritid og

anden

service

Kultur,

fritid og

anden

service

Anm.: Begge figurer dækker perioden 1966-2019. Størrelsen på udsving i figur b er opgjort som standardafvigelsen

på den procentvise afvigelse i BVT fra trenden. Trenden er fastlagt ved hjælp af et HP-filter. Den relative stør-

relse på udsving er i forhold til udsving i samlet BVT.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Produktionen i danske industrivirksomheder under ét oplevede et fald i april, men i

markant mindre grad end i mange andre lande. Eksempelvis faldt den danske industri-

produktion 5�½ pct. i april, mens nedgangen i både Sverige og Tyskland var lidt over 17

pct. Danske industrivirksomheder har desuden på linje med andre lande oplevet frem-

gang i produktionen i juni og er markant tættere på udgangspunktet,

jf. figur 4.5.

Figur 4.5

Industriproduktion i udvalgte lande

Indeks (januar 2020=100)

110

Indeks (januar 2020=100)

110

Figur 4.6

Erhvervstillid i industrien i udvalgte lande

Indeks

Jan. Feb.

Danmark

Mar.

Apr. Maj

Sverige

USA

Jun.

Jul. Aug.

Tyskland

Storbritannien

100

Jan.

Feb.

Danmark

Storbritannien

Mar.

Apr.

Sverige

USA

Maj

Jun.

Jul.

Tyskland

Billedet går igen i industrivirksomhedernes egen vurdering af udsigterne. Erhvervstilli-

den i dansk industri dykkede parallelt med andre lande i foråret. Allerede i maj pegede

humøret i danske fremstillingsvirksomheder imidlertid på fremgang igen, mens det for

mange andre lande først var tilfældet i juni eller juli,

jf. figur 4.6.

Den relativt gode udvikling i dansk industri understøtter den samlede danske økonomi,

idet industrien udgør knap 20 pct. af værdiskabelsen og omtrent 15 pct. af beskæftigel-

sen, når der ses bort fra de offentlige brancher. Andelen er på linje med Sverige, men

væsentligt mindre end i Tyskland,

jf. figur 4.7.

Havde Danmark haft en industriandel på

linje med den tyske, ville den relativt positive udvikling i industrien altså have betydet

endnu mere for dansk økonomi.

Anm.: Industriproduktionen i figur 4.5 er pris- og sæsonkorrigeret. I figur 4.6 er vist PMI’er, hvor et indekstal over 50

angiver fremgang.

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.7

Industriens andel af økonomien i udvalgte lande

Pct.

Danmark

Sverige

BVT

Tyskland

Storbritannien

Beskæftigede

Pct.

USA

Anm.: Andel af samlet økonomi ekskl. brancherne offentlig administration, undervisning og sundhed. BVT i løbende

priser. Beskæftigede i antal personer. USA er 2018-tal, mens de resterende lande er 2019-tal.

Kilde: Eurostat, OECD og egne beregninger.

Figur 4.8

Produktionsforventninger de kommende tre måneder i industribrancherne i 2020

100

-50

-100

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Elektronikindustri

Juni

Maskinindustri

Juli

August

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

Medicinalindustri

Nettotal

Blandt industribrancherne skiller medicinalindustrien sig markant ud ved at have pro-

duktionsforventninger, der allerede inden coronakrisen lå på et højt niveau og fremstår

grundlæggende uberørt af coronapandemien. Fødevareindustrien ser ligeledes ud til kun

i begrænset omfang at være blevet påvirket,

jf. figur 4.8.

Nettotal

100

-50

-100

Møbel og anden industri mv.

Anm.: Egen sæsonkorrektion. Nettotallet angiver andelen af virksomheder, der forventer fremgang, fratrukket ande-

len af virksomheder, der forventer tilbagegang.

Møbel og anden industri mv.

dækker bl.a. også over fremstil-

ling af legetøj.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Optimismen i de resterende store industribrancher dykkede derimod kraftigt i foråret,

men produktionsforventningerne var – med undtagelse af maskinindustrien – positive

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

igen i juli. For disse industribrancher ser udviklingen ud til at være mere i overensstem-

melse med udviklingen i andre lande.

Beskæftigelsen i maskinindustrien udgør omtrent 18 pct. af alle industrijob. For den

samlede beskæftigelsesudvikling i industrien betyder det derfor mere, at maskinindu-

strien fortsat ser pessimistisk på den fremtidige udvikling. For produktionen betyder det

derimod mere, at medicinalindustrien holder tempoet oppe, mens betydningen for be-

skæftigelsen er noget mindre,

jf. figur 4.9.

Figur 4.9

Udvalgte industribranchers andele af samlet industri i 2018

Fødevareindustri

Medicinalindustri

BVT

Elektronikindustri

Maskinindustri

Møbel og anden industri

mv.

Beskæftigelse

Pct.

Anm.: BVT i løbende priser. Beskæftigede opgjort i antal personer.

Fødevareindustri mv.

dækker over føde-, drikke-

og tobaksvareindustri.

Møbel og anden industri mv.

dækker bl.a. også over fremstilling af legetøj.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det har også stor betydning, i hvor høj grad industribrancherne med fremgang er for-

bundne med resten af økonomien. Denne grad af forbundenhed kan vurderes ved hjælp

af input-output tabeller, hvor det under en række antagelser kan anslås, hvor meget den

samlede produktion i dansk økonomi vil stige, såfremt produktionen i en enkelt branche

øges.

For medicinalindustrien var denne simple produktionsmultiplikator godt 1,30 i 2016.

Det vil sige, at for hver gang medicinalindustrien producerer 100 ekstra enheder til en-

delig anvendelse, fx eksport, så øges den samlede danske produktion (inklusive medici-

nalindustrien) godt 130 enheder.

I sammenligning med andre industribrancher er der imidlertid tale om en lav grad af

forbundenhed med resten af dansk økonomi. Eksempelvis var produktionsmultiplikato-

rerne højere i slagterier (2,40), drikkevareindustri (1,66), metalvareindustri (1,58) og

møbelindustri (1,53). Blandt industribrancher havde kun legetøj og anden fremstillings-

virksomhed (1,25) en lavere produktionsmultiplikator end medicinalindustrien.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

De hårdest ramte serviceerhverv er turismerelaterede

Serviceerhvervene i Danmark ser foreløbigt ud til på linje med udlandet at være blevet

hårdt ramt af coronakrisen, og påvirkningen har været relativt ensartet på tværs af for-

skellige serviceerhverv. På trods af bedring er der fortsat ikke overvejende tegn på frem-

gang.

Nedgangen i serviceerhvervene betyder meget for dansk økonomi, da de udgør ca. halv-

delen af den samlede værdiskabelse og beskæftigelse, når der ses bort fra branchen of-

fentlig administration, undervisning og sundhed.

Serviceerhvervene fylder tilsvarende meget i andre lande, og mere i navnlig Storbritan-

nien, hvor den store nedgang i serviceerhvervene derfor har markant betydning for den

økonomiske udvikling,

jf. figur 4.10.

Figur 4.10

Serviceerhvervenes andel af den samlede økonomi i udvalgte lande

Pct.

Storbritannien

Beskæftigede

Pct.

Danmark

Sverige

Tyskland

BVT

Anm.: Samlet økonomi ekskl. brancherne offentlig administration, undervisning og sundhed. BVT i løbende priser.

Beskæftigede i antal personer. Danmark er 2019-tal, Sverige er 2017-tal, Tyskland er 2018-tal, mens Storbri-

tannien er 2016-tal.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Udviklingen i danske serviceerhverv kan generelt ikke tilskrives enkelte brancher. Selv-

om virksomhederne inden for

turisme

(hoteller, restauranter og rejsebureauer) under-

vejs oplevede en stor nedgang i omsætningsforventningerne, har den efterfølgende stig-

ning været ret betydelig. De fleste serviceerhverv havde i august nogenlunde neutrale el-

ler let negative forventninger til omsætningen. Det kan ikke nødvendigvis ses som et ud-

tryk for, at der er sket en normalisering af omsætningsniveauet i forhold til før coronak-

risen, men er et klart positivt signal i forhold til tidligere på året.

Serviceerhvervene har generelt også alle været hårdt ramt på beskæftigelsen – opgjort

ved personer der enten er blevet ledige eller har været på lønkompensation – under co-

ronakrisen. Især tre erhverv,

transport, turisme

kultur, fritid mv.,

har været så hårdt

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

ramt, at antallet af berørte medarbejdere har udgjort over 15 pct. af erhvervenes beskæf-

tigelse i 2018,

jf. figur 4.11.

Figur 4.11

Tilmeldte ledige og lønkompenserede som

andel af branchens beskæftigede i 2018

Pct.

Transport

Turisme

Videns-

service

Rengøring Kultur,

mv.

fritid mv.

Pct.

Figur 4.12

Beskæftigelsesforventninger de kommende

tre måneder i serviceerhverv

Nettotal

-20

-40

Nettotal

-20

-40

April

Transport Turisme

Videns- Rengøring Kultur,

service

mv.

fritid mv.

August

-60

-80

-100

-60

-80

-100

Forventningerne til den fremtidige beskæftigelse peger trods betydelig bedring endnu

ikke generelt på fremgang i de store serviceerhverv. De negative beskæftigelsesforvent-

ninger var fortsat udtalte i især

transport, turisme

kultur, fritid mv.

i august,

jf. figur

4.12.

En relativt lille andel af værdiskabelsen fra

turisme

betyder, at den store nedgang i

denne branche har haft forholdsvis lille effekt på den samlede værdiskabelse i serviceer-

hvervene. Branchen udgør til gengæld – på linje med øvrige serviceerhverv – omtrent 15

pct. af beskæftigelsen i alle serviceerhverv,

jf. figur 4.13.

Anm.: I figur 4.11 angives antal personer hjemsendt på lønkompensationsordningen til og med uge 35 samt ændrin-

gen i tilmeldte ledige i perioden fra 8. marts og frem til 23. august. Egen sæsonkorrektion i figur 4.12.

Turisme

dækker over hoteller mv., restauranter og rejsebureauer.

Vidensservice

er bl.a. rådgivning, forskning, re-

klame- og analysebureauer.

Rengøring mv.

dækker bl.a. over ejendomsservice, dyrlæger, vikarbureauer og

anden operationel service.

Kultur, fritid mv.

er bl.a. biblioteker, sport og forlystelsesparker og andre service-

ydelser.

Kilde: Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.13

Udvalgte serviceerhvervs andele af samlede serviceerhverv i 2018

Pct.

Transport

Turisme

BVT

Vidensservice

Rengøring mv.

Beskæftigelse

Kultur, fritid mv.

Udsigt til midlertidigt fald i produktiviteten

Produktivitet er en væsentlig faktor for økonomiens produktionspotentiale. Produktivi-

tet afhænger på langt sigt blandt andet af omfanget og kvaliteten af tilgængeligt kapital

(fx maskiner) pr. medarbejder. Men produktiviteten er også påvirket af konjunkturud-

viklingen.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Især omkring konjunkturvendepunkter ses der typisk store udsving i produktiviteten.

Når der er konjunkturnedgang, medfører lavere efterspørgsel lavere produktion i virk-

somhederne, men virksomhederne venter ofte med at afskedige ansatte i et tilsvarende

omfang. Dette kan blandt andet forklares ved, at der er omkostninger ved at ansætte og

oplære nye medarbejdere. Omvendt ses det modsatte ofte i starten af et konjunkturop-

sving, hvor virksomhederne på kort sigt kan øge produktionen uden tilsvarende at øge

medarbejderkapaciteten.

Dette fænomen skønnes også at gøre sig gældende i 2020, hvor værditilvæksten forven-

tes at falde kraftigere end de præsterede arbejdstimer. Skønnet for arbejdstimerne i

2020 er dog omgærdet af særskilt usikkerhed som følge af lønkompensationsordningen.

Selvom de præsterede arbejdstimer falder i 2020 – og dermed isoleret set trækker op i

timeproduktiviteten (såfremt produktionen var uændret) – er bidraget herfra ikke stort

nok til at forhindre den samlede produktivitetsvækst i at være negativ,

jf. figur 4.14.

Anm.: BVT i løbende priser. Beskæftigede opgjort i antal personer.

Turisme

dækker over hoteller mv., restauranter

og rejsebureauer.

Videnservice

er bl.a. rådgivning, forskning, reklame- og analysebureauer mv.

Rengøring

mv.

dækker bl.a. over ejendomsservice, dyrlæger, vikarbureauer og anden operationel service.

Kultur, fritid

mv.

er bl.a. biblioteker, sport og forlystelsesparker og andre serviceydelser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.14

Vækstbidrag til timeproduktivitet i privat sektor

Pct.-point

-2

-4

-6

-8

Pct.

-2

-4

-6

-8

Bidrag fra BVT

Bidrag fra antal arbejdstimer

I 2021 forventes virksomhederne i takt med normalisering af efterspørgslen at kunne

øge produktionen igen, uden at beskæftigelsen og de præsterede arbejdstimer stiger i

samme takt, hvorfor der er udsigt til en pæn produktivitetsfremgang.

4.2 Erhvervsinvesteringer

Erhvervsinvesteringerne er meget konjunkturfølsomme og forventes at falde kraftigt i

år. Investeringerne rammes både af lavere efterspørgsel herhjemme og fra udlandet og

af meget stor usikkerhed om de økonomiske udsigter. Herudover har coronapandemien

betydet, at flere virksomheder er presset på indtjeningen og egenkapitalen. Det kan gå

ud over investeringsaktiviteten, som i betydeligt omfang finansieres af egenkapital.

Det er lagt til grund, at der sker et hurtigt og kraftigt fald i erhvervsinvesteringerne, som

under fx finanskrisen, og at investeringerne også vil være påvirket næste år, som det har

været tilfældet under tidligere konjunkturtilbageslag. Den træge udvikling i investerin-

gerne til næste år skal desuden ses i sammenhæng med, at genopretningen i dansk øko-

nomi især forventes at være båret af det private forbrug, som generelt har mindre gen-

nemslag på investeringerne end fx eksporten.

På den baggrund skønnes erhvervsinvesteringerne at aftage med godt 12 pct. i 2020 og

være omtrent uændrede i 2021,

jf. figur 4.15.

Rapport fra den økonomiske ekspertgruppe vedrørende genåbning af Danmark,

maj 2020.

Den negative produktivitetsudvikling skal endvidere ses i lyset af, at der kan være nega-

tive bidrag fra blandt andet hjemmearbejde, en periode med børnepasning i hjemmene

samt hygiejne- og afstandskrav på arbejdspladserne.

Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som BVT pr. arbejdstime i faste 2010-priser, kædede værdier. Væksten i time-

produktiviteten svarer til forskellen mellem væksten i BVT og væksten i antal arbejdstimer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Timeproduktivitet (h. akse)

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.15

Vækst i erhvervsinvesteringer

Pct.

-10

-20

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

-20

Stor usikkerhed om udviklingen i investeringerne

Det er lagt til grund for prognosen, at faldet i erhvervsinvesteringerne i år vil være næ-

sten lige så stort som i 2009 under finanskrisen. Der er flere forhold, der peger i retning

af et kraftigt dyk i investeringerne i år. Omvendt er der også væsentlige forskelle til fi-

nanskrisen. Det drejer sig blandt andet om en ændret erhvervs- og investeringssammen-

sætning i løbet af de seneste ti år og et mere solidt udgangspunkt forud for coronakrisen.

Udviklingen i udlandet er en kilde til betydelig pessimisme for investeringsudviklingen i

år. Faktorer som usikkerhed, udenlandsk efterspørgsel og udvikling i eksporten har ge-

nerelt relativt stor betydning for udviklingen i de private investeringer i Danmark.

årlige investeringsundersøgelser fra Den Europæiske Investeringsbank viser ligeledes, at

usikkerhed om fremtiden gennem noget tid har været en central barriere for danske

virksomhederes investeringsaktiviteter.

Se fx Nationalbanken (2020): Stor investeringslyst i virksomhederne, og European Central Bank (2018): Busi-

ness investment in EU countries.

Den seneste undersøgelse fra 2019 viser, at 59 pct. af virksomhederne nævnte usikkerhed som en barriere for

investeringer. European Investment Bank (2019): EIB Investment Survey 2019 – Denmark.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Der knytter sig meget stor usikkerhed til udviklingen i erhvervsinvesteringerne. Det gæl-

der ikke mindst i forhold til udlandet. Hvis genopretningen i den globale økonomi træk-

ker ud, og usikkerheden varer ved, kan investeringerne blive påvirket i mere negativ ret-

ning. Modsat kan en hurtigere genopretning betyde en mere positiv udvikling i investe-

ringerne. Samtidig kan erhvervsinvesteringerne vise sig mere modstandsdygtige over for

tilbageslaget i efterspørgslen, herunder i kraft af en fortsat stærk medicinalindustri, som

har et højt investeringsniveau i især forskning og udvikling.

Anm.: Erhvervsinvesteringer er faste bruttoinvesteringer ekskl. offentlige (ikke-erhvervsmæssige) investeringer og

boliginvesteringer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2021

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Der er udsigt til et dyk i økonomien hos Danmarks samhandelspartnere (vægtet efter de-

res andel af danske eksport) på omtrent 7�½ pct. i år, hvilket er mere end dobbelt så me-

get som under finanskrisen i 2009,

jf. kapitel 7.

Samtidig har coronapandemien medført

meget høj usikkerhed, som blandt andet er kommet til udtryk ved store kursbevægelser

på de finansielle markeder. De finansielle markeder har også tidligere reageret på spred-

ning af alvorlige infektionssygdomme, men ikke i nær samme grad som i foråret, da det

blev klart, at spredningen af coronavirus ville udvikle sig til en pandemi,

jf. figur 4.16.

Figur 4.16

Udsving i aktier på de amerikanske finansielle markeder

Indeks

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

Fugleinfluenza

(H5N1)

MERS/Ebol

2011

2013

2015

2017

2019

Anm.: Indekset (Infectious Disease EMV Index) afspejler aktiekursudsving på de amerikanske finansielle markeder

på baggrund af omtale i avisartikler, der også indeholder et eller flere af følgende ord: epidemic, pandemic,

virus, flu, disease, coronavirus, mers, sars, ebola., H5N1, H1N1. Figuren viser et syv-dages glidende gen-

nemsnit frem til 25. august 2020.

Kilde: Baker, S. m.fl. (2020): The Unprecedented Stock Market Impact of COVID-19. NBER Working Paper No.

26945.

Den relativt store følsomhed over for udenlandske faktorer skal blandt andet ses i sam-

menhæng med, at de brancher, der investerer mest, er relativt eksporttunge. Industrien

stod for ca. 27 pct. af de private investeringer (ekskl. boliginvesteringer) i 2016 (det se-

neste år med detaljerede oplysninger), og godt 70 pct. af industriens produktion er af-

hængig af eksport enten direkte eller indirekte. Handel og transport er den branche, der

investerer næstmest, med en andel på ca. 24 pct. i 2016, og i branchen er godt halvdelen

af produktionen rettet mod eksport.

Der er endvidere tegn på, at erhvervsinvesteringerne hurtigt reagerede på de mere dy-

stre konjunkturudsigter. Foreløbige – og fortsat meget usikre – nationalregnskabsoplys-

ninger for 1. kvartal 2020 viser et fald i erhvervsinvesteringerne på 4�½ pct.

Der foreligger endnu ikke oplysninger for Danmark for 2. kvartal, men erfaringerne fra

andre lande peger på store fald. I en række europæiske lande og i USA er de samlede

bruttoinvesteringer aftaget med mellem 3�½ og 25�½ pct. i 2. kvartal 2020, hvoraf det

største fald er sket i Storbritannien,

jf. figur 4.17.

2001

SARS

2003

2005

2007

2009

Svineinfluenza

(H1N1)

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Coronavirus

(COVID-19)

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.17

Faste bruttoinvesteringer

Pct.

-10

-20

-30

Storbritannien

Spanien

Frankrig

1. kvartal 2020

Nederlandene

Tyskland

Norge

2. kvartal 2020

USA

-30

Østrig

Anm.: Kvartalsvækst i de samlede faste bruttoinvesteringer, dvs. både offentlige og private (og inkl. boliginvesterin-

ger), sæsonkorrigeret.

Kilde: OECD, Statistisk Sentralbyrå og egne beregninger.

Ifølge OECD oplever virksomheder i mange lande stigende likviditetsproblemer, hvilket

sammen med den store usikkerhed og forringede afsætningsmuligheder kan få mange

virksomheder til at udskyde investeringer.

En undersøgelse blandt DI's medlemsvirk-

somheder bekræfter, at en række danske virksomheder er presset på egenkapitalen. Ca.

17 pct. af medlemsvirksomhederne vurderer, at de i fravær af fyringer eller andre om-

kostningsbesparende tiltag vil løbe tør for egenkapital i løbet af 2020. Før coronakrisen

gjaldt det for ca. 10 pct. af virksomhederne.

Der er altså en række faktorer, som taler for et kraftigt dyk i erhvervsinvesteringerne i

år. Der er imidlertid også forhold, som bidrager til at holde hånden under investerin-

gerne sammenlignet med finanskrisen.

Der er generelt en tæt sammenhæng mellem kapacitetspresset i økonomien og investe-

ringerne. Når der er ledig produktionskapacitet, er der mindre behov for at investere i

nyt kapitalapparat. Når der omvendt er høj kapacitetsudnyttelse, øger det virksomhe-

dernes incitament til at udvide produktionskapaciteten, fx gennem investeringer.

OECD (2020): Economic Outlook nr. 107, juni 2020.

Dansk Industri (2020): Virksomheder er presset af coronakrisen.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Når virksomheder rammes på indtjeningen, og det fører til indhug i egenkapitalen, kan

det sætte sig i færre investeringer. Både fordi en stor del af investeringerne finansieres af

egenkapital, og fordi det kan blive sværere at optage lån til investeringer. Udlånsvæksten

til virksomheder er aftaget i foråret, og der er samtidig tegn på, at kreditvilkårene for er-

hvervslivet er blevet strammet lidt.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Kapacitetsudnyttelsen i industrien er aftaget betydeligt i 2. kvartal, og trods en beskeden

stigning i 3. kvartal ligger kapacitetsudnyttelsen aktuelt på det laveste niveau siden

2013,

jf. figur 4.18.

Kapacitetsudnyttelsen i industrien er dog ikke faldet i samme omfang som under finans-

krisen. Det skal formentlig ses i lyset af to forhold. For det første blev der investeret me-

get i en årrække forud for finanskrisen. I 2008 nåede investeringskvoten – dvs. investe-

ringerne målt som andel af virksomhedernes værditilvækst – det højeste niveau siden

1998. Da finanskrisen ramte, stod virksomhederne derfor med en betydelig overkapaci-

tet. Investeringskvoten forud for coronakrisen lå modsat på et noget lavere niveau.

For det andet er industrien i mindre grad blevet ramt af det initiale tilbageslag, som især

påvirkede en række serviceerhverv med tæt kundekontakt. Industrien – og dermed in-

dustriens investeringer – er derimod i højere grad udsat over for det generelle økonomi-

ske tilbageslag herhjemme og i udlandet.

Figur 4.18

Kapacitetsudnyttelse i industrien og investeringer

Pct. af privat BVT

Kapacitetsudnyttelse i industrien (h. akse)

Pct.

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Materielle og immaterielle investeringer (ekskl. skibe, boreplatforme og fly)

Anm.: Materielle og immaterielle investeringer er opgjort som andel af BVT i den private sektor ekskl. boligbenyt-

telse i løbende priser, trekvartalers glidende gennemsnit.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Et andet forhold, der understøtter investeringerne, er den ændring, der over tid er sket i

sammensætningen af investeringerne. Investeringer i intellektuelle rettigheder er steget

kraftigt over de senere år og fyldte i 2016 knap 34 pct. af de samlede private investerin-

ger mod godt 25 pct. i 2008,

jf. figur 4.19.

Disse investeringer er betydeligt mindre kon-

junkturfølsomme end andre typer af investeringer,

jf. Økonomisk Redegørelse, maj

2020.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.19

Investeringer opdelt på type

Pct.

100

25,5

33,6

Pct.

100

28,6

24,3

17,5

7,0

17,2

11,9

21,3

2008

Andre bygninger

Anlæg

Transportmidler

Intellektuelle rettigheder

13,1

2016

ICT udstyr, maskiner, inventar

Anm.: Andel af faste bruttoinvesteringer i den private sektor ekskl. boliginvesteringer i løbende priser. Seneste op-

gørelse på type og sektor er for 2016.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Endelig giver erhvervenes bilkøb grundlag for en vis optimisme. Investeringer i køretø-

jer reagerer typisk hurtigt på tilbageslag. Det var tilfældet under finanskrisen, og den

samme udvikling skete i år, hvor antallet af nyregistrerede erhvervskøretøjer tog et kraf-

tigt dyk i marts,

jf. figur 4.20.

Udviklingen er dog siden vendt, og allerede i juli var erhvervenes køb og leasing af biler

tilbage på niveauet fra før coronakrisen. Den hurtige normalisering er ikke tilstrækkelig

til at kompensere for faldet i første halvår 2020, og erhvervenes bilkøb i perioden ja-

nuar-juli ligger fortsat ca. 24 pct. under bilkøbet i samme periode sidste år. Udviklingen

peger dog i retning af muligheden for en forholdsvis hurtig genopretning. Efter finans-

krisen tog det over halvandet år, inden erhvervenes bilkøb var tilbage på førkriseniveau.

Samtidig er det i høj grad medicinalindustrien, der står for en stor del af investeringerne

i intellektuelle rettigheder,

jf. Økonomisk Redegørelse, december 2019.

Medicinalindu-

strien ser foreløbigt ud til at komme forholdsvis uskadt gennem coronakrisen,

jf. afsnit

4.1,

hvilket bidrager til at holde hånden under investeringerne.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 4

Virksomhederne

Figur 4.20

Nyregistrerede erhvervskøretøjer

1.000 køretøjer

2018

2019

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2020

Anm.: Dækker både køb og leasing af erhvervskøretøjer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

5.1 Beskæftigelse

Den samlede beskæftigelse har udsigt til at falde i 2020 efter at have nået et rekordhøjt

niveau i 2019 på knap 3 mio. beskæftigede,

jf. figur 5.1.

Alene i første halvår peger fore-

løbige indikatorer på, at der er blevet 93.000 færre beskæftigede.

Beskæftigelsesfaldet i 2. kvartal 2020 tegner til at blive det mest drastiske siden stati-

stikkens start. Hertil kommer et større antal personer, som var hjemsendt med lønkom-

pensation. Da ordningen var mest anvendt i slutningen af april, vurderes det, at omtrent

250.000 personer var omfattet.

Udviklingen afspejler det pludselige og store økonomiske tilbageslag, der har ramt

dansk økonomi som følge af coronakrisen. For 2020 skønnes den private beskæftigelse

at falde med 56.000 personer målt på årsgennemsnit. Det dækker over et betydeligt

større fald i beskæftigelsen i første del af året, men også at udviklingen forventes at

vende i andet halvår.

Der er allerede tegn på, at den økonomiske udvikling er vendt, hvilket med forsinkelse

ventes at slå ud i udviklingen på arbejdsmarkedet. For 2021 som helhed skønnes den

private beskæftigelse at stige med 15.000 personer. Den forholdsvist moderate fremgang

fra 2020 til 2021 dækker over, at der ved udgangen af 2021 ventes at være 56.000 flere

privat beskæftigede end ved indgangen til året. Den offentlige beskæftigelse skønnes at

stige med 6.000 personer i 2020 og yderligere 2.000 personer i 2021.

Figur 5.1

Beskæftigelse

1.000 personer

3.050

3.000

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

1.000 personer

3.050

3.000

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

www.oim.dk

og egne beregninger.

Kilde: Danmarks Statistik

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Mulighed for kortvarigt tilbageslag på arbejdsmarkedet

Selvom tilbageslaget i 2020 er hårdt, ventes det også at blive forholdsvist kortvarigt. Al-

lerede på nuværende tidspunkt er der tegn på, at produktionen stiger igen, hvilket efter-

hånden også vil afspejle sig i beskæftigelsen. Muligheden for bedring allerede i løbet af

andet halvår skal ses i lyset af dels et sundt udgangspunkt før coronaudbruddet, dels de

omfattende hjælpepakker og tiltag, der er iværksat for at understøtte beskæftigelsen.

I perioden op til coronakrisen var der ikke tegn på væsentlige ubalancer på arbejdsmar-

kedet. Det afspejler sig blandt andet i virksomhedernes rapporterede mangel på arbejds-

kraft, der overordnet set var stabil på et niveau, der er i overensstemmelse med en høj-

konjunktur, uden at være alarmerende højt. På tværs af brancher var den rapporterede

mangel på arbejdskraft desuden aftagende gennem 2019. Indtrykket af et moderat kapa-

citetspres understøttes også af, at danske virksomheders lønkonkurrenceevne var blevet

forbedret gennem en årrække.

Billedet ændrede sig i april, hvor den rapporterede mangel på arbejdskraft faldt brat, i

takt med at økonomien blev påvirket af de økonomiske konsekvenser af coronaudbrud-

det,

jf. figur 5.2.

Figur 5.2

Rapporteret mangel på arbejdskraft

Pct. af virksomhederne

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Byggeri

Private serviceerhverv

2018

2019

Pct. af virksomhederne

2003

2004

2005

2006

2007

Industri

2020

Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder (vægtet efter beskæftigelse), der angiver mangel på arbejdskraft som

en produktionsbegrænsende faktor.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Antallet af ledige stillinger faldt ligeledes i foråret, men er efterfølgende steget hurtigt

igen. Det tyder på, at virksomhederne igen ønsker at ansætte medarbejdere, og derfor

også, at arbejdsmarkedet forholdsvist hurtigt kan bedres. Fra at have været på et stabilt

højt niveau på godt 20.000 nye stillinger pr. måned siden 2017 blev der i marts, april og

maj slået 20 pct. færre nye stillinger op. I juli var antallet af nyopslåede stillinger imid-

lertid allerede tilbage omkring niveauet fra før coronaudbruddet.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Det tegner et billede af en hurtigere tilbagevenden til et normalt niveau, end det var til-

fældet i 2008. Dengang var antallet af nyopslåede stillinger underdrejet længe,

jf. figur

5.3.

Figur 5.3

Opslåede stillinger

1.000 stillinger

2016

2017

2018

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2019

2020

Anm.: Egen sæsonkorrektion.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

Antallet af beskæftigede lønmodtagere viser også tegn på, at arbejdsmarkedet ikke er

helt frosset til. Efter at være faldet i marts, april og maj blev der knap 11.000 flere løn-

modtagere i juni. Faldet er imidlertid stadig markant, og på trods af stigningen i juni var

antallet af lønmodtagere næsten 74.000 personer lavere end i februar,

jf. figur 5.4.

Figur 5.4

Lønmodtagerbeskæftigelsen

1.000 personer

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

1.000 personer

3.000

2.900

2.800

2.700

2.600

2.500

2020

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Det økonomiske tilbageslag i 2020 ventes at påvirke beskæftigelsen ud over 2021.

Selvom produktionen forventes at stige igen forholdsvist hurtigt, antages beskæftigelsen

at reagere mere trægt. Det skyldes blandt andet, at virksomhederne ofte vil se tiden an

og fx bede eksisterende medarbejdere arbejde flere timer, før de ansætter nye. I den

henseende har lønkompensationsordningen bidraget til, at der som udgangspunkt er le-

dig kapacitet i mange virksomheder, der har undgået at afskedige, mens krisen var hår-

dest.

Det store fald i 2020 sætter beskæftigelsen omtrent to år tilbage og betyder, at den fakti-

ske beskæftigelse forbliver lavere end sit strukturelle niveau i hele prognoseperioden.

Med andre ord ventes beskæftigelsesgabet at være negativt i 2020 og 2021 efter at have

været positivt de seneste to år.

Figur 5.5

Beskæftigelsesgab

1.000 personer

100

1996

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Beskæftigelsesgabet vurderes dog at blive indsnævret igen fra næste år i takt med den

gradvise genopretning. Således adskiller det nuværende tilbageslag på arbejdsmarkedet

sig fra tidligere tilbageslag, herunder finanskrisen, hvor beskæftigelsesgabet typisk blev

forværret i en årrække, før der indtraf en bedring,

jf. figur 5.5.

2020

1.000 personer

100

-50

-100

1990

1992

1994

-50

-100

Anm.: Beskæftigelsesgabet er opgjort som forskellen mellem den faktiske beskæftigelse og den (estimerede) struk-

turelle beskæftigelse. Et negativt beskæftigelsesgab afspejler således, at den faktiske beskæftigelse er lavere

end det strukturelle niveau.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beskæftigelsen i byggeriet kun påvirket lidt af coronakrisen

Bygge- og anlægsbranchen er almindeligvis en af de mest konjunkturfølsomme bran-

cher. Det viser sig blandt andet ved, at produktionen i branchen udviser større udsving

gennem et konjunkturforløb end den samlede produktion,

jf. boks 4.1.

Aktuelt ser byg-

geriet imidlertid ud til kun at være påvirket i mindre grad. Det skyldes blandt andet, at

boligmarkedet har vist sig at være forholdsvist robust,

jf. kapitel 3.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Hertil kommer, at en række politiske initiativer understøtter bygge- og anlægsbranchen.

Særligt grøn boligaftale 2020, der afsætter et historisk stort beløb til renoveringer af al-

mene boliger, samt suspenderingen af de kommunale og regionale anlægsrammer ven-

tes at få betydning for byggeriet i 2020 og dermed også for byggebeskæftigelsen.

Nedgangen i den økonomiske aktivitet har imidlertid sat et aftryk på byggeriet. Det

kommer blandt andet til udtryk i den spørgeskemabaserede opgørelse af beskæftigelsen

i byggeriet. Indikatoren viser et fald i byggebeskæftigelsen på knap 5.000 personer i 2.

kvartal,

jf. figur 5.6.

Det svarer til et fald på 2,8 pct. Til sammenligning viser national-

regnskabets beskæftigelsesindikator for den samlede beskæftigelse (inkl. bygge og an-

læg) et lidt større fald på 3,1 pct. i 2. kvartal.

Byggebeskæftigelsen

1.000 personer

220

2011

2012

2013

2014

2010

2015

2016

2017

2018

2019

1.000 personer

220

200

180

160

140

120

2020

2008

2009

Figur 5.6

200

180

160

140

120

2007

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Faldet i byggebeskæftigelsen afspejles også i antallet af tilmeldte ledige. Fra midten af

marts steg antallet af ledige, som senest var ansat inden for bygge og anlæg, ligesom det

var tilfældet for næsten alle andre brancher. Siden midten af april er antallet af ledige fra

bygge- og anlægsbranchen imidlertid faldet støt.

I slutningen af august var der således færre ledige end i starten af marts, som senest var

beskæftiget inde for bygge og anlæg, mens det samlede antal ledige på tværs af brancher

var 27 pct. højere,

jf. figur 5.7.

Branchens brug af lønkompensationsordningen har til-

med været begrænset set i forhold til mange af de øvrige brancher.

Virksomhedernes vurdering af deres egen situation tegner endvidere et billede af, at

branchen var betydeligt, men kortvarigt negativt påvirket. Indikatoren dykkede i marts

og april, men allerede i juli var der omtrent lige så mange virksomheder i branchen, der

forventede stigende beskæftigelse i den nærmeste fremtid, som der var virksomheder,

der ventede faldende beskæftigelse,

jf. figur 5.8.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Udsigterne for beskæftigelsen i byggeriet er således bedre nu, end de var i foråret, hvor

en stor overvægt af virksomhederne forventede lavere beskæftigelse i den nærmeste

fremtid. Samlet set ventes på den baggrund en mindre negativ påvirkning af byggeriet i

forhold til de øvrige brancher. Beskæftigelsen skønnes således at falde ca. 2 pct., eller

knap 4.000 personer i 2020 og stige med knap 1.000 personer i 2021 målt på årsgen-

nemsnit.

Figur 5.7

Tilmeldte ledige siden 11. marts

1.000 personer

-10

Marts

April

Alle

Maj

Juni

Juli

August

Bygge og anlæg (h. akse)

1.000 personer

-1

Figur 5.8

Beskæftigelsesforventninger i byggeriet

Nettotal

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

-10

-20

-30

-40

-10

-20

-30

-40

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Anm.: Tallene i figur 5.7 er ikke sæsonkorrigeret. På grund af efterregistreringer kan tallene ændre sig. Tilmeldte

ledige omfatter personer, der har meldt sig ledige på Jobnet, og kan også omfatte personer, som ikke nød-

vendigvis er berettiget til at modtage en ydelse på tidspunktet for tilmeldingen eller på et efterfølgende tid-

punkt. Nettotallet i figur 5.8 beregnes som andelen af svar, der angiver forventning om stigende beskæfti-

gelse, fratrukket andelen af svar, der forventer et fald. Et negativt nettotal er således udtryk for, at en over-

vægt af virksomhederne forventer faldende beskæftigelse de kommende tre måneder (juli, august, septem-

ber).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Lønkompensationsordningen har holdt hånden under

beskæftigelsen

Konsekvenserne af coronakrisen på arbejdsmarkedet er i høj grad blevet mindsket som

følge af hjælpepakker og tiltag, der understøtter beskæftigelsen. Det gælder blandt andet

lønkompensationsordningen, der pr. 23. august havde kompenseret knap 32.000 virk-

somheder for lønudgifter til godt 270.000 hjemsendte lønmodtagere siden ordningen

blev indført i marts. Det svarer til, at ca. 10 pct. af alle lønmodtagere på et tidspunkt har

været en del af ordningen.

I det følgende beskrives brugen af ordningen frem til august, samt hvordan sammensæt-

ningen af lønmodtagere og virksomheder i ordningen har ændret sig. Endelig belyses

karakteristika for de tilbageværende lønmodtagere i ordningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Afsnittet tager udgangspunkt i de data, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt. Der

er imidlertid tale om foreløbige oplysninger, og der er en række vigtige forbehold vedrø-

rende opgørelsen, som man skal have in mente. Det gælder navnlig, at der ikke er til-

gængelige oplysninger om løbende udtræden af ordningen,

jf. boks 5.1.

For at imødegå nogle af forbeholdene angående datagrundlaget tager beskrivelsen af

ordningen i det følgende udgangspunkt i tre adskilte perioder: de tre første uger af april

(uge 14-16), hvor smitteinddæmningstiltagene var mest udbredte, fire uger i juni (uge

25-28), hvor den første forlængelse af ordningen trådte i kraft med dertilhørende krav

om genansøgning, og perioden for den sidste forlængelse i juli-august. Især i den seneste

periode forventes der at ske væsentlige korrektioner af datagrundlaget.

Figur 5.9

1.000 personer

300

250

200

150

100

April

Hjemsendte personer på lønkompensation

1.000 personer

300

250

200

150

100

Juni

August

Anm.: Antallet af unikke personer hjemsendt på lønkompensation i april-perioden er en smule højere end det høje-

ste antal på kompensation i en enkelt uge, som opgjort i figur b i boks 5.1. Det skyldes at perioden april-perio-

den dækker over mere end én uge. Opgørelsen af antal af hjemsendte på lønkompensationsordningen er

behæftet med særskilt stor usikkerhed i august,

jf. boks 5.2.

Kilde: Erhvervsstyrelsen og egne beregninger.

Der kan være flere årsager til, at brugen af ordningen er faldet. Først og fremmest vurde-

res tiltagende økonomisk aktivitet og bedre udsigter at have mindsket behovet for at

gøre brug af lønkompensation. Derudover kan nogle virksomhederne efterhånden have

tilpasset medarbejderstaben eller være overgået til at bruge den permanente arbejdsfor-

delingsordning.

Den samlede brug af lønkompensationsordningen dækker over ændringer i både antallet

af personer i ordningen og i branchesammensætningen over tid. I den første halvdel af

april var ca. 250.000 personer tilmeldt ordningen. I juni-perioden, efter første forlæn-

gelse af ordningen, var der godt 80.000 hjemsendte lønmodtagere, mens den foreløbige

opgørelse viser godt 20.000 i ordningen i august,

jf. figur 5.9.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Branchernes brug af lønkompensation

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Boks 5.1

Foreløbige data for lønkompensationsordningen

Lønkompensationsordningen er en midlertidig ordning, der indtil 29. august kunne anvendes af alle virk-

somheder, som stod overfor at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller

mere end 50 ansatte. Ordningen gav virksomhederne mulighed for at hjemsende medarbejdere med fuld løn.

I hjemsendelsesperioden kompenserer staten virksomhederne for lønudgifter svarende til 75 pct. for funktio-

nærer og 90 pct. for ikke-funktionærer, dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned pr. fuldtidsansat. Virksomhe-

derne må ikke afskedige medarbejdere begrundet i økonomiske forhold, mens de er i kompensationsordnin-

gen.

Data om brugen af lønkompensationsordningen er ikke endelig og skal derfor tolkes med forsigtighed. Det

skyldes navnligt tre forhold:

Figur a

1.000 personer

300

250

200

150

100

Uge

Der vil forventeligt være justeringer af antal hjemsendelser i nogen tid endnu. Det skyldes både, at der kan

søges med tilbagevirkende kraft, men også at Erhvervsstyrelsen først endeligt kan opgøre virksomhedernes

ret til lønkompensation i forbindelse med efterkontrol af brugen af ordningen.

Ændring i antal lønmodtagere registreret i lønkompensationsordningen fordelt på uger

1.000 personer

300

250

200

150

100

Datasæt version uge 31

Datasæt version uge 35

Kilde: Erhvervsstyrelsen og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Den løbende behandling af ansøgninger om lønkompensation indebærer løbende justeringer af opgørelsen.

Dataopdateringer giver anledning til opjusteringer i alle ugerne, hvor det har været muligt at søge om løn-

kompensation, men især efter fristen for genansøgning d. 9. juni (uge 24) kommer der løbende betydeligt

flere registreringer,

jf. figur a

Dataopdateringer fra uge 31 til uge 35 har således betydet, at knap 21.000

flere

er blevet registreret som hjemsendte med lønkompensation i uge 25 (medio juni).



Virksomheder, der har medarbejdere hjemsendt på ordningen, har løbende kunnet genindkalde medar-

bejdere, hvis der er opstået behov, fx som følge af uforudset aktivitet. Dermed kan der være virksomheder,

som på tidspunktet for opgørelsen allerede har genindkaldt deres medarbejdere, selvom de foreløbigt er

registreret som hjemsendte.



Virksomhederne kan søge om lønkompensation med tilbagevirkende kraft frem til 20. september. Der

kan altså indkomme flere ansøgninger om hjemsendelser, der har fundet sted, som ikke indgår i data-

grundlaget på nuværende tidspunkt.



Opgørelsen omfatter kun godkendte ansøgninger om lønkompensation, og der er fortsat ubehandlede sa-

ger, der ikke indgår endnu.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Boks 5.1 (fortsat)

Foreløbige data for lønkompensationsordningen

Lønkompensationsordningen var i første omgang i kraft fra 9. marts til 8. juni. Efterfølgende blev ordningen

forlænget ad to omgange. Første forlængelse føjede en måned yderligere til ordningen, så den varede indtil 8.

juli. Senere blev ordningen forlænget til at gælde indtil 29. august med den betingelse, at der ikke udbetales

kompensation i 21 kalenderdage i løbet af den sidste forlængelse. I løbet af de 21 dage kan medarbejderne

genoptage arbejdet, eller virksomhederne kan med forkortet varsel sende medarbejdere med eventuelle op-

sparede feriedage på ferie.

Det registreres ikke i det foreløbige data, hvis en virksomhed træder ud af ordningen inden udløbet af den

periode, som virksomheden oprindeligt har fået tilkendt lønkompensation for, eller hvis virksomheden gen-

indkalder medarbejdere som følge af øget aktivitet. Det vil først afspejle sig i data i forbindelse med efterkon-

trol af virksomhedernes brug af ordningen. I takt med genåbningen vurderes det sandsynligt, at nogle virk-

somheder har genindkaldt medarbejdere, uden at det fremgår af data, fx i ugerne 17-24 (20. april til 14. juni),

hvor flere store erhverv blev genåbnet. Skraveringen i figur b angiver, at der er særskilt stor usikkerhed om

data i denne periode.

For at overkomme de største usikkerheder forbundet hermed tager beskrivelsen af ordningen i det følgende

udgangspunkt i tre adskilte perioder.

Den første periode dækker de tre første uger af april og dermed den periode, hvor de smitteinddæmmende

tiltag var på deres højeste.

April-perioden

ligger et par uger

efter

de første udmeldinger om nedlukning, såle-

des at de fleste virksomheder har haft tid til justere produktionen og hjemsende medarbejdere. Samtidig lig-

ger perioden

før

den første del af genåbningen, og derfor sandsynligvis før virksomheder eventuelt har valgt

at tilbagekalde medarbejdere.

Juni-perioden

dækker den første forlængelse af ordningen og ligger efter den oprindelige ansøgningsperio-

des udløb. Dermed vil de fleste virksomheder, der fortsat ønsker at benytte ordningen, have genansøgt, mens

virksomheder, som har kaldt deres medarbejdere tilbage på arbejde, ikke vil have søgt om forlængelse. Det

vurderes at betyde, at opgørelsen i denne periode er en pålidelig indikator for brugen af ordningen.

Fra uge 29 åbnede anden forlængelse af ordningen, som også krævede genansøgning. Antallet af ansøgninger

kan imidlertid været påvirket af, at industriferien ligger her, samt at muligheden for at ansøge om perioden

har været åben i relativt kort tid.

August-perioden

er derfor behæftet med særskilt stor usikkerhed.

Figur b

udvalgte serviceerhverv

detailhandlen

Registrerede personer i lønkompensationsordningen

1.000 personer

Første genåbning af bl.a. Fuld genåbning af

350

300

250

200

150

100

Uge

Genåbning af restauranter,

værtshuse mv.

Første periode for

ordningen slutter

Perioden for første

forlængelse slutter

Juni-perioden

1.000 personer

350

300

250

200

150

100

April-perioden

August-perioden

Kilde: Erhvervsstyrelsen og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Samtidig med at brugen af lønkompensationsordningen er faldet betydeligt, er der også

sket et skifte i sammensætningen af de brancher, der gør brug af ordningen.

Det er gennem hele perioden virksomheder i brancherne

handel, hoteller og restauran-

ter, industri

samt

kultur og fritid,

der har hjemsendt flest medarbejdere på lønkompen-

sation. Det samlede antal er imidlertid markant lavere i august, hvilket dækker over

færre hjemsendte medarbejdere i alle brancher, men især færre inden for

handel

ho-

teller og restauranter,

hvor ordningen dog fortsat fandt udbredt anvendelse.

I starten var der en tydelig tendens til, at nogle bestemte brancher var stærkt overrepræ-

senteret, fx hoteller og restauranter. I juni- og august-perioden var branchesammensæt-

ningen i lønkompensationsordningen derimod i højere grad et spejlbillede på erhvervsli-

vet generelt, som det så ud før coronakrisen,

jf. figur 5.10.

Branchefordeling for hjemsendte på lønkompensationsordningen

Pct.

100

Juni

Industri

Kultur og fritid

August

Øvrige

Figur 5.10

Brancherne

kultur og fritid

samt

hoteller og restauranter

udgør dog fortsat en væsent-

lig større andel af personer i lønkompensationsordningen sammenlignet med deres an-

del af den samlede beskæftigelse før coronakrisen.

Pct.

100

2019

April

Handel

Hoteller og restauranter

Anm.: Søjlen for 2019 viser branchefordelingen for beskæftigede lønmodtagere i 2. kvartal 2019.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Set over hele perioden er der overordnet set et sammenfald mellem de brancher, hvor

beskæftigelsen er faldet mest, og brugen af lønkompensationsordningen. Det peger på,

at lønkompensationsordningen har været med til at understøtte de brancher, som har

været hårdest ramt af tilbageslaget.

Således har godt 25 pct. af lønmodtagerne inden for

kultur, fritid og andre serviceydel-

ser

været hjemsendt med lønkompensation på et tidspunkt mellem uge 11 og uge 35.

Branchen omfatter blandt andet teater- og koncertvirksomheder, forlystelsesparker og

sportsaktiviteter. Fra februar til juni er beskæftigelsen i samme branche faldet knap 10

pct.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Inden for

handel og transport mv.,

der blandt andet omfatter hoteller og restauranter,

lufthavne og taxichauffører, detailhandlen samt caféer, værtshuse og diskoteker, har

godt 20 pct. af lønmodtagerne været hjemsendt på lønkompensation, og også her er be-

skæftigelsen faldet betydeligt,

jf. figur 5.11.

Figur 5.11

Ændring i lønmodtagerbeskæftigelsen og brug af lønkompensationsordningen

Pct. af lønmodtagerbeskæftigelse i branchen

Kultur, fritid og anden service

Handel og transport mv.

Ejendomshandel og udlejning

Industri mv.

Erhvervsservice

Information og kommunikation

Bygge og anlæg

Offentlig adm., undervisning og sundhed

Finansiering og forsikring

Landbrug mv.

Lønkompenserede (hele perioden)

Fald i lønmodtagerbeskæftigelsen, februar-juni

Er der risiko for flere ledige ved lønkompensationsordningens

udløb?

De tilbageværende personer i lønkompensationsordningens sidste periode kan vende til-

bage til arbejdet eller blive afskediget. Hvis de ikke finder et nyt job i løbet af en eventuel

opsigelsesperiode, kan de blive ledige. Sandsynligheden for, at ledigheden vil stige, af-

hænger ud over den overordnede økonomiske udvikling af flere forhold, som blandt an-

det knytter sig til antallet af personer i ordningen og deres karakteristika.

Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvor mange der egentlig har anvendt ordnin-

gen i den sidste periode. Det står klart, at det er betydeligt færre end i foråret, men det er

endnu ikke muligt at opgøre præcist, hvor mange der er tale om,

jf. boks 5.2.

Anm.: Opgjort i pct. af lønmodtagerbeskæftigelsen i februar. Figuren viser antallet af lønmodtagere, der har været

hjemsendt på ordningen i løbet af hele ordningens løbetid.

Kilde: Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Boks 5.2

Hvor mange var på lønkompensation i juli og august?

I den seneste forlængelse af ordningen (juli/august-perioden) er der fortsat betydelig usikkerhed om, hvor

mange der var hjemsendt med lønkompensation. Det skyldes først og fremmest, at ordningen først lige er

udløbet, mens det stadig er muligt at søge om kompensation frem til den 20. september.

Erfaringerne fra den første forlængelse af ordningen juni-perioden, som dækker ugerne 25-28 viser, at den

løbende behandling af ansøgninger giver anledning til justeringer af opgørelsen, og at mange virksomheder

søger med tilbagevirkende kraft. Udviklingen fra juni-perioden kan derfor bruges til at give et fingerpeg om,

hvor mange ansøgninger der kan forventes at blive godkendt i den kommende tid. Andre forhold, fx økono-

miens tilstand nu i forhold til tidligere, har imidlertid også stor betydning, og erfaringerne fra juni kan derfor

kun med en del forbehold overføres til juli/august-perioden.

Juni-perioden udløb i uge 28, og på det tidspunkt var der omkring 40.000 personer i ordningen,

jf. figur a.

Den fortsatte behandling af ansøgninger i de efterfølgende uger medførte imidlertid dataopdateringer, som

viste, at der var markant flere virksomheder, der havde gjort brug af ordningen. Det ser aktuelt ud til, at der i

gennemsnit i juni-perioden har været godt 70.000 lønmodtagere i ordningen.

Det er også relevant at se på, hvor hurtigt data ændrer sig, altså stigningstakten i antal personer fra uge til

uge. For juni-perioden bøjede vækstraten i godkendte ansøgninger af ca. fem uger efter forlængelsens start,

men først efter ca. ni uger peger de ugentlige opdateringer af data på, at antallet af nye godkendelser for

denne periode flader ud,

jf. figur b.

I august-perioden har stigningen i antal godkendte ansøgninger været meget mindre stejl, og aktuelt er der

kun knap 20.000 godkendte ansøgninger for denne periode. Det afspejler formentlig til dels, at færre gør

brug af lønkompensationsordningen i den sidste periode på grund af bedre økonomiske vilkår. Det kan også

afspejle, at nogle af virksomhederne har valgt at afskedige medarbejdere og dermed er trådt ud af ordningen.

Virksomhedernes sommerferie kan også have skubbet tidspunktet for, hvornår ansøgningerne bliver ind-

sendt og godkendt i juli/august-perioden.

Figur a

1.000 personer

Data opdateres uge for uge

Antal godkendte ansøgninger om

lønkompensation

1.000 personer

Figur b

Pct. (u/u)

200

150

100

t+2

t+3

t+4

Juni

Stigning i antal godkendte ansøgninger opdelt

på uger efter forlængelsens start

Pct. (u/u)

200

t+5

t+6

t+7

t+8

Juli/august

150

100

Afslutning af første

forlængelse

28 29 30 31 32 33 34

Ugeversion af data

Juni

Juli/august

t+9 t+10 t+11

Kilde: Erhvervsstyrelsen og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Boks 5.2 (fortsat)

Hvor mange var på lønkompensation i juli og august?

Med afsæt i erfaringerne fra juni-perioden kan to regneeksempler illustrere, hvordan antallet af godkendte

ansøgninger kan udvikle sig i de kommende uger.

Der er aktuelt data for syv uger, siden den sidste forlængelse af lønkompensationsordningen trådte i kraft.

Anvendes vækstraterne fra juni-perioden fra syv uger efter juni-forlængelsens start, fås derfor også en meget

beskeden stigning over de næste uger, så antallet ender på godt 25.000 personer,

jf. den nederste stiplede

linje i figur c.

Industriferien kan imidlertid have forsinket ansøgninger om kompensation fra virksomhederne, og det kan

derfor tænkes, at der er en vis ophobning af ansøgninger, der venter på at blive sendt af sted og/eller behand-

let. For at tage højde for dette kan man i stedet fremskrive antallet af godkendte ansøgninger med de ugent-

lige vækstrater fra tidligere i juni-perioden. I regneeksemplet nedenfor er vist udviklingen, hvis man frem-

skriver med væksten fra fem uger efter forlængelsens start. I det tilfælde ender antallet af godkendte ansøg-

ninger på omkring 35.000 personer,

jf. den øverste stiplede linje i figur c.

Det understreges, at der i begge tilfælde er tale om regneeksempler. De faktiske tal for brugen af ordningen i

august-perioden vil først være endelige, når de sidste ansøgninger er behandlet efter den 20. september og

eventuel efterkontrol af brugen er færdiggjort.

Figur c

1.000 personer

Antal godkendte hjemsendelser med lønkompensation efter periodens start

1.000 personer

Uge t

uge t+1

uge t+2

uge t+3

uge t+4

uge t+5

uge t+6

uge t+7

Juni

Vækstraterne fra uge t+5 efter

juni-periodens afslutning

uge t+10

Vækstraterne fra uge t+7 efter

juni-periodens afslutning

uge t+8

Juli/August

uge t+9

uge t+11

Anm.:

Figuren viser den ugentlige opdatering af antallet af godkendte hjemsendelser fra den første uge (t), hvor data

eksisterer for den givne serie. For juni-perioden er uge t lig med uge 25 og for juli/august-perioden er uge t lig

med uge 29. Der eksisterer kun data frem til og med uge t+6 for august-perioden. Fortsættelsen af niveauet

for august-perioden efter uge t+6 tager udgangspunkt i vækstraterne i figur b.

Kilde: Erhvervsstyrelsen og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Det er ikke alle tilbageværende personer i ordningen, der nødvendigvis mister deres pri-

mære forsørgelsesgrundlag eller risikerer at blive ledige i forbindelse med ordningens

ophør, selv hvis de mister jobbet. Det gælder fx personer under uddannelse og pensioni-

ster, som typisk henholdsvis modtager SU eller folkepension. Tilsvarende kan det med

en vis ret lægges til grund, at det lønkompenserede job er et supplement til den primære

forsørgelse for personer under 18 år samt personer i job med få timer om ugen.

Når der ses bort fra de nævnte grupper, fås et billede af, hvor mange personer i ordnin-

gen der har indkomst fra ordinær beskæftigelse som deres primære forsørgelsesgrund-

lag. Denne andel skønnes at udgøre 80 pct. af de tilbageværende medarbejdere på løn-

kompensation. Det svarer omtrent til andelen i juni, men er højere end i april, hvor an-

delen var omtrent 75 pct.

Det må dog formodes, at mange vil komme tilbage på arbejde. Hovedparten af medar-

bejderne i ordningens sidste periode har været i ordningen længe. Det kan være tegn på,

at jobmatchet har høj værdi for virksomheden, som derfor er villig til at betale de om-

kostninger, som virksomheden selv skal påtage sig i forbindelse med brug af lønkom-

pensationsordningen. Det kan fx skyldes, at medarbejderne har virksomhedsspecifikke

kompetencer, der er svære at erstatte, men også at der er omkostninger forbundet med

at afskedige og ansætte.

Generelt er der tegn på, at mange lønmodtagere i ordningen har en forholdsvis stærk ar-

bejdsmarkedstilknytning. De personer i ordningen, som potentielt kunne overgå til le-

dighed, har i gennemsnit haft et job i 31 ud af de seneste 36 måneder, og halvdelen af

dem har været uafbrudt i beskæftigelse i de seneste tre år. Særligt de ansatte i industri-

virksomhederne har været i beskæftigelse stort set uden afbrydelser. Det underbygger

indtrykket af, at der er tale om værdsat arbejdskraft. Samtidig understøtter en vis ar-

bejdsmarkedserfaring muligheden for at finde ny beskæftigelse i tilfælde af ledighed.

Der er i vid udstrækning også tale om personer med et forholdsvis højt kvalifikationsni-

veau. Hovedparten af lønmodtagerne har en uddannelse ud over grundskole eller lig-

nende, og knap 70 pct. er enten faglærte eller har en videregående uddannelse,

jf. figur

5.12.

Sammenlignet med den samlede beskæftigelse i 2018 er der generelt en lavere andel ufag-

lærte blandt de tilbageværende medarbejdere i ordningen,

jf. figur 5.12.

Det bidrager også

til at styrke formodningen om, at virksomheden har gavn af det specifikke jobmatch, som

eventuelt knytter sig til arbejdspladsspecifikke kompetencer.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.12

Uddannelsesbaggrund blandt medarbejdere i lønkompensationsordningen sidste periode og

den samlede beskæftigelse

Pct.

100

Pct.

100

Ufaglært

Gymnasial

Faglært

Man skal desuden være opmærksom på, at ordningen er videreført for tvangslukkede

virksomheder efter 29. august.

Endelig er der et alternativ til den midlertidige lønkompensationsordning, nemlig ar-

bejdsfordelingsordningen. Under en arbejdsfordeling kan en virksomhed nedsætte ar-

bejdstiden for de ansatte midlertidigt for at undgå afskedigelser. I perioden med nedsat

arbejdstid modtager de berørte ansatte supplerende dagpenge.

Antallet af lønmodtagere i arbejdsfordelingsordningen steg betydeligt i foråret, men nå-

ede ikke omfanget under finanskrisen eller et niveau, der var i nærheden af brugen af

lønkompensationsordningen. Det kan afspejle, at lønkompensationsordningen var et

gunstigt alternativ. Siden maj er antallet af personer på arbejdsfordelingsordningen faldet

markant,

jf. figur 5.13.

Det skal blandt andet ses i lyset af den gradvise genåbning.

Finans.dk: 12 pct. af lederne regner med at fyre efter udløb af lønkompensation, 17. august 2020.

En undersøgelse udført af Ledernes Hovedorganisation peger også på, at langt de fleste

vil beholde deres job ved ordningens ophør.

To tredjedele af lederne i virksomheder,

der gør brug af ordningen, tilkendegiver, at de ikke vil skulle afskedige, når ordningen

udløber, mens en tredjedel forventer at skulle afskedige nogle af medarbejderne. Meget

få virksomheder angiver, at de vil være nødt til at afskedige alle.

Anm.: Figuren viser uddannelsesfordelingen for tilbageværende personer i ordningen fraregnet modtagere af SU og

folkepension samt personer i job med få timer og unge under 18 år. Uddannelsesoplysningerne blandt medar-

bejdere i lønkompensationsordningen er baseret på højeste fuldførte uddannelse i 2019. Referenceoplysnin-

gerne om uddannelsesniveauet i brancherne i 2018 er baseret på den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik,

som beskriver uddannelsesfordelingen blandt beskæftigede i november 2018.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Handel og transport

Industri

mv.

Erhvervsservice

Kultur, fritid og anden

service

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Øvrige

Videregående

Løn- 2018

komp.

Løn- 2018

komp.

Løn- 2018

komp.

Løn- 2018

komp.

Løn- 2018

komp.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.13

Brug af arbejdsfordelinger

1.000 personer

2018

2019

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2020

Anm.: Figuren viser det samlede antal personer i arbejdsfordelingsordningen. Ikke sæsonkorrigeret.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

5.2 Ledighed

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

I 2020 som helhed skønnes det gennemsnitlige antal fuldtidsledige at blive godt 147.000

personer, hvilket er 43.000 flere end i 2019. Det dækker over, at ledigheden ventes at

falde allerede hen imod slutningen af året. Forventningen til udviklingen i ledigheden

skal også ses i lyset af, at blandt andet lønkompensationsordningen har holdt hånden

under mange job og dermed også reduceret stigningen i ledigheden gennem foråret og

sommeren.

I takt med at den økonomiske aktivitet igen kommer op i tempo, og beskæftigelsen sti-

ger, ventes ledigheden at falde gennem 2021. Sammenlignet med 2020 skønnes ledighe-

den at blive 9.000 fuldtidspersoner lavere,

jf. figur 5.14.

Ledigheden er på kort tid steget til et niveau, der minder om finanskrisen. Siden februar

er der blevet 51.000 flere ledige, selvom ledigheden faldt en smule i juni. Den bratte

stigning skal ses i lyset af de økonomiske konsekvenser af coronaudbruddet, som på

trods af omfattende hjælpepakker og tiltag alligevel har haft store konsekvenser på ar-

bejdsmarkedet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.14

Bruttoledighed

1.000 personer

200

1.000 personer

200

150

100

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

For det første var nogle brancher direkte påvirket af restriktioner i foråret, hvor det af-

ledte omsætningstab kan have medført afskedigelser. Siden da er mange restriktioner

afskaffet. Blandt andet kan restauranter og storcentre igen holde åbent, hvilket kan give

behov for at genansætte medarbejdere. Andre brancher, fx industrien, som eksporterer

en stor del af produktionen, er mere eksponerede over for den økonomiske udvikling i

udlandet.

For det andet er der sjældent en en-til-en sammenhæng mellem ændringen i beskæfti-

gelsen og ændringen i ledigheden. Det skyldes, at man ikke nødvendigvis bliver ledig,

når man afgår fra beskæftigelse. Eksempelvis opgøres studerende, der mister et studie-

job ikke som ledige, idet de ikke får dagpenge eller kontanthjælp, da deres hovedbeskæf-

tigelse er at studere. Ligeledes vil pensionister ikke indgå i ledigheden, selvom de ikke er

beskæftigede. Udlændinge indgår heller ikke nødvendigvis i ledigheden, hvis de fx ikke

har ret til ydelser eller bor i udlandet.

For det tredje spiller ansættelsesforhold i brancherne en vigtig rolle i forhold til, hvornår

reelt afskedigede personer melder sig ledige. Personer, der er ansat på funktionærvilkår,

vil typisk have flere måneders opsigelse, hvilket kan udskyde tidspunktet, hvor de mel-

der sig ledige, hvis ikke de finder ny ansættelse i løbet af opsigelsesperioden.

Udviklingen i ledigheden dækker over betydelige forskelle på tværs af brancher. Ledige

fra bygge- og anlægsbranchen har som nævnt forladt ledighedskøen i stort omfang siden

midten af april, mens der fortsat er mange ledige, der tidligere har været ansat inden for

handel. Der er flere forhold, som har betydning for, hvor mange der bliver ledige fra for-

skellige brancher.

Årsgennemsnittet for 2021 dækker over et vedvarende fald gennem året, således at der

ved udgangen af 2021 ventes at være ca. 30.000 færre ledige end ved begyndelsen af

året.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Endelig spiller sæsonvariationer en rolle i forhold til ledighedsudviklingen,

jf. boks 5.3.

Boks 5.3

Sæsonmønstre har betydning for antallet af ledige

Ledigheden udviser, ligesom mange andre økonomiske nøgletal, betydelige sæsonudsving. Det er derfor vig-

tigt for fortolkningen af ledighedsudviklingen i løbet af året, at der tages højde for den regelmæssige varia-

tion, som sæsonen medfører.

Det er normalt sådan, at ledigheden er forholdsvis lavere i sommer- og efterårsmånederne, mens den typisk

er højere i vintermånederne, alene som følge af sæsonudsving. Det kan fx skyldes, at nogle udendørs aktivite-

ter i forbindelse med byggeri, landbrug og turisme reduceres om vinteren, mens de tiltager om sommeren.

De udsving, der er et resultat af sæsonbetinget variation, vil man normalt se bort fra, fordi de ikke nødven-

digvis indeholder information om den økonomiske udvikling.

Til det formål estimerer Danmarks Statistik blandt andet sæsonkorrigerede ledighedstal. Den estimerede be-

tydning af sæsonen alene kan sammenfattes i en implicit sæsonfaktor, der angiver forholdet mellem det sæ-

sonkorrigerede ledighedstal og det faktiske ledighedstal. I gennemsnit korrigeres det faktiske antal ledige op i

sommer- og efterårsmånederne, mens det korrigeres ned i vintermånederne,

jf. figur a.

Sæsonvariation besværliggør derfor en sammenligning af antallet af tilmeldte ledige fra måned til måned.

Det bør man have for øje, når man fx fortolker udviklingen i dagligt antal tilmeldte ledige, som offentliggøres

af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Eksempelvis steg det gennemsnitlige antal tilmeldte

ledige fra juni til juli ca. 5.000 personer,

jf. figur b.

Juli er imidlertid normalt en måned, hvor det faktiske

antal ledige ifølge Danmarks Statistiks opgørelse er forholdsvist lavt som følge af sæsonvariation.

Ud over de nævnte forhold om økonomisk aktivitet om sommeren kan opgørelsen af bruttoledigheden fra

Danmarks Statistik og STAR adskille sig på andre måder. Eksempelvis omregner Danmarks Statistik til fuld-

tidspersoner ved blandt andet at tage højde for, hvor mange dage, hver person er ledig, mens tallene fra

STAR omfatter personer berørt af ledighed uanset varighed. Derudover kan opgørelsen fra STAR også om-

fatte personer, der har meldt sig ledige, men ikke er berettiget til at modtage en ydelse. Endelig kan der være

forskel på, hvordan ledige, der i en periode er på ferie og dermed ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet,

indgår i tallene.

Figur a

Implicit sæsonfaktor i ledigheden

Faktor

1,2

1,1

1,0

0,9

Sæsonvariation

tilsiger høj ledighed

0,8

Faktor

1,2

1,1

1,0

0,9

0,8

-20

Figur b

1.000 personer

Marts

April

Tilmeldte ledige siden 11. marts

1.000 personer

Sæsonvariation

tilsiger lav ledighed

Maj

Juni

Juli

-6

August

Daglig ændring (h. akse)

1.000 personer

Jan. Feb.Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug.Sep. Okt. Nov.Dec.

Anm.: Figur a viser den gennemsnitlige månedlige implicitte sæsonfaktor regnet fra januar 2007 til juni 2020. En

faktor over 1 indikerer, at niveauet korrigeres op. Antallet af tilmeldte ledige i figur b er foreløbigt og kan æn-

dre sig i forbindelse med efterregistreringer.

Kilde: Danmarks Statistik, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

5.3 Løn

Der er nu de første tegn på, at tilbageslaget i dansk økonomi også har påvirket lønudvik-

lingen. Den årlige lønstigningstakt på DA-området (inkl. genetillæg) aftog til 1,8 pct. i 2.

kvartal efter en fremgang på 2,5 pct. i 1. kvartal. Det er den laveste lønstigningstakt si-

den 1. kvartal 2015,

jf. figur 5.15.

Den lavere lønudvikling skal ses i sammenhæng med coronapandemien, der har påvir-

ket resultatet af de lokale lønforhandlinger i 2. kvartal, og samtidig betydet, at mange

virksomheder har udskudt forhandlingerne og dermed de lokale lønreguleringer.

Løn-

udviklingen er blandt andet også påvirket af midlertidige aftaler om lønnedgang og la-

vere genebetalinger, som er det bidrag, virksomhederne betaler medarbejdere for fx at

arbejde på skæve tidspunkter eller overtidstillæg mv.

Figur 5.15

Lønudvikling

Pct.

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Pct.

2005

2006

Anm.: Årlig ændring i fortjenesten inkl. genetillæg ifølge DA's Konjunkturstatistik.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.

Lønudviklingen varierer betydeligt på tværs af brancher og hænger i høj grad sammen

med, hvordan coronaepidemien har ramt brancherne. Det er ikke overraskende inden

for hotel- og restaurationsbranchen, at lønstigningstakten er lavest med et fald på 0,7

pct. i 2. kvartal, mens lønnen inden for fx medicinalindustri steg med 3,2 pct.

Lønudviklingen i 2. kvartal 2020 ligger væsentligt under det overenskomstmæssige refe-

renceforløb fra forårets overenskomster for den private sektor, som for hovedpartens

vedkommende blev forhandlet umiddelbart inden coronaepidemien ramte dansk øko-

nomi,

jf. figur 5.16.

Overenskomstaftaler i form af regulering af løn, genebetalinger og pension mv. udmøntes typisk i 2. kvartal. Sta-

tistikken for 2. kvartal 2020 inkluderer dermed resultatet af forårets overenskomstaftaler for den private sektor,

OK2020, herunder den aftalte ændring af satsen for indbetaling til fritvalgskontoen, der forhøjes med 1 pct. af

den ferieberettigende løn. De lokale lønreguleringer var samlet set lavere i 2. kvartal 2020 end i 2. kvartal 2019.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

Figur 5.16

Overenskomstmæssigt referenceforløb på DA/FH-området og faktiske lønstigninger

Pct. (å/å)

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Referenceforløb

KonjunkturStatistik

Anm.: Referenceforløbet og de faktiske lønstigningstakter ifølge DA's Konjunkturstatistik er opgjort inkl. genetillæg,

mens DA's Strukturstatistik og lønskøn for 2020 og 2021 opgøres ekskl. genetillæg. Referenceforløbet inde-

holder satser, genetillæg, pensioner, fritvalgskontoen og ændrede forhold for barsel og sygdom.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation og egne beregninger.

100

Ifølge DI peger foreløbige indberetninger fra de lokale lønforhandlinger på, at 33 pct. af

de timelønnede ikke har fået nogen lønregulering ved de lokale forhandlinger i år ud

over den forhøjelse, der ligger på fritvalgslønkontoen på i størrelsesordenen 1 pct. Det er

ifølge DI ikke set tidligere. For funktionæransatte gælder det for 25 pct., hvilket kun er

set højere i 2009.

DI's undersøgelse viser endvidere, at ca. 30 pct. af de lokale lønfor-

handlinger er udskudt til senere på året.

Samlet set skønnes lønudviklingen i 2020 og 2021 at ligge betydeligt under referencefor-

løbet. For året som helhed ventes lønningerne (ekskl. genetillæg) i den private sektor at

vokse med 2,1 pct., men at tiltage til 2,4 pct. i 2021 i takt med den forventede fremgang i

dansk økonomi og på arbejdsmarkedet.

Den skønnede udvikling i de nominelle lønninger og priser indebærer, at væksten i real-

lønnen vil tiltage til 1,8 pct. i 2020 og dermed fortsætte de seneste års stigende tendens.

Det skyldes, at en meget lav inflation mere end kompenserer for faldet i den nominelle

Dansk Industri:

Lokale lønforhandlinger 2020,

4. juni 2020. I analysen er tallene 41 pct. for timelønnede og 21

pct. for funktionærer, men ifølge DI viser en nyere opgørelse pr. 18. august, at tallene nu er henholdsvis 33 pct. og

25 pct.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

De centrale overenskomstaftaler dikterer generelt alene mindstebetaling og minimal-

lønssatser, mens den faktiske lønregulering forhandles lokalt og blandt andet afhænger

af den aktuelle konjunktursituation. Minimallønsområdet dækker omtrent 60 pct. af

DA/FH-området, normallønsområdet ca. 20 pct., og de resterende ca. 20 pct. er ansat

på overenskomster, som ikke indeholder en mindstelønsats eller en aftalt lønsats.

StrukturStatistik

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

lønstigningstakt. I 2021 ventes reallønnen at vokse med 1,2 pct., svarende til det histori-

ske gennemsnit siden 2000,

jf. figur 5.17.

Der er dermed fortsat tale om forholdsvis høje

reallønsstigninger.

Figur 5.17

Nominel og real lønudvikling

Pct.

Gennemsnitlig stigning i nominel løn, 2000-2019

Gennemsnitlig stigning i realløn, 2000-2019

Realløn

2015

2016

2017

2018

Kommuner og regioner

-2

Nominel løn

-2

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Anm.: Den nominelle lønstigningstakt er opgjort ekskl. genetillæg og ifølge DA's Strukturstatistik.

Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

Offentlige lønninger

De offentlige og private lønninger vokser generelt i samme tempo,

jf. figur 5.18.

Figur 5.18

Indeks (2005=100)

150

140

130

120

110

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Privat

Lønudvikling i offentlig og privat sektor

Indeks (2005=100)

150

140

130

120

110

100

2011

2012

Stat

2013

2014

2019

2020

Anm.: Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

101

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 5

Arbejdsmarkedet

For de offentlige lønstigninger skønnes der over budgetvirkningen, som angiver årsef-

fekten på de offentlige budgetter af de aftalte generelle lønstigninger, puljemidler mv.,

samt skøn for udmøntning af reguleringsordningen.

Budgetvirkningen er dermed af-

hængig af udmøntningstidspunktet for en given lønstigning. Det betyder, at en lønstig-

ning, der fx i udmøntes 1. oktober i et givent år, indgår med en vægt på en fjerdedel i det

pågældende år og en vægt på tre fjerdedele i det efterfølgende år.

De gældende offentlige overenskomster (OK18) dækker perioden fra 1. april 2018 til 31.

marts 2021. Budgetvirkningen på det samlede offentlige område beregnes med afsæt i

OK18. I foråret 2021 skal der forhandles nye overenskomster på det offentlige område,

hvilket indebærer, at skønnet for budgetvirkningen for 2021 alene er baseret på bereg-

ningstekniske forudsætninger. Skønnet for budgetvirkningen af den offentlige lønudvik-

ling kan således ikke tages som udtryk for rammerne for de offentlige lønstigninger i

OK21-perioden.

Budgetvirkningen er opgjort til 1,8 pct. i 2019, mens den skønnes at udgøre 2,5 pct. i

2020 og 1,6 pct. i 2021,

jf. tabel 5.1.

Tabel 5.1

Offentlig og privat løn

Stigning i pct.

2019

2,5

2,2

1,8

2,0

2020

2,1

2,5

2,0

Timefortjeneste ekskl. genetillæg (privat sektor)

2021

2,4

1,6

2,0

Timefortjeneste ekskl. genetillæg (offentlig sektor)

Budgetvirkning (offentlig sektor)

Satsreguleringsprocent

102

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Anm.: For den private sektor fremgår lønstigningstakterne målt ved timefortjenesten ekskl. genetillæg ifølge DA's

Strukturstatistik. For den offentlige sektor er stigningstakten i timefortjenesten baseret på en sammenvejning

af Danmark Statistiks lønindeks for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke skøn for

udviklingen i timefortjenesten i den offentlige sektor. Budgetvirkningen er baseret på de overenskomstmæs-

sigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen på baggrund af skønnet for den

private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for reststigningen. Lønstigningstakterne for offentligt og privat an-

satte kan ikke sammenlignes.

Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening og egne beregninger.

Den offentlige budgetvirkning adskiller sig i 2020 og 2021 fra den offentlige lønsumsdeflator grundet en teknisk

korrektion af lønsumsdeflatoren,

jf. kapitel 8.

Dette påvirker ikke skønnet for den offentlige budgetvirkning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

6.1 Eksport

Dansk eksport står over for et tilbageslag af samme størrelsesorden som under finans-

krisen. Det skyldes i særdeleshed en svækket tjenesteeksport, hvor det er forventningen,

at faldet i år vil blive det største siden nationalregnskabet første gang blev opgjort i 1966.

En robust medicinaleksport begrænser derimod faldet i vareeksporten, trods et historisk

stort dyk i efterspørgslen på de danske eksportmarkeder. Eksporten ventes som helhed

at aftage med 10,2 pct. i år.

Der er imidlertid flere indikationer på, at aktiviteten i den globale økonomi er begyndt at

vende. Det øger gradvist efterspørgslen efter dansk eksport. På den baggrund skønnes

eksporten at stige med 6,2 pct. i 2021, i takt med at aktiviteten vender tilbage i udlandet.

Vurderingen af eksportudviklingen er forbundet med betydelig usikkerhed. På den posi-

tive side peger tillidsindikatorer og omsætningstal på, at det værste tilbageslag er bag os,

og en mærkbar genopretning er på vej. På den anden side er økonomien i mange af Dan-

marks centrale samhandelslande betydeligt negativt påvirket af krisen, hvilket medfører

risiko for, at krisen kommer til at trække dybere spor end lagt til grund for prognosen.

De foreløbige indikationer for 2. kvartal 2020 tegner et dystert billede af den internatio-

nale handel. Hen over foråret og sommeren er det blevet stadig mere klart, at corona-

pandemien vil få betydelige konsekvenser for den globale økonomi, hvor mange lande er

mere negativt påvirket end Danmark.

Det udfordrer de traditionelle eksporterhverv, som fx industrien, der initialt blev påvir-

ket i langt mindre grad af smitteinddæmningstiltag, men som i stedet står i en svær situ-

ation som følge af lavere efterspørgsel fra udlandet. Det afspejles blandt andet i, at lidt

flere virksomheder med stort salg til udlandet vurderer fremtidsudsigterne negativt i 3.

kvartal. Omvendt er forventningerne blandt virksomheder, der hovedsageligt orienterer

sig mod hjemmemarkedet, forbedret fra 2. til 3. kvartal ifølge en undersøgelse fra DI,

jf.

figur 6.1.

www.oim.dk

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

105

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Figur 6.1

Virksomhedernes forventninger til fremtiden

Nettotal

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

Nettotal

0,0

-0,1

-0,2

-0,3

-0,4

-0,5

-0,6

Kun salg til hjemmemarked

2. kvartal 2020

Lavt salg til udlandet

3. kvartal 2020

-0,6

Højt salg til udlandet

106

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Coronakrisen adskiller sig imidlertid fra andre tilbageslag i den forstand, at særligt in-

denlandsk orienterede serviceerhverv er ramt. Modsat mange vareproducerende erhverv

er serviceerhvervene generelt kendetegnet ved et lavt importindhold. Det medvirker til,

at mens det samlede økonomiske fald, målt ved BNP, er større end under finanskrisen,

så vurderes eksportmarkedsvæksten (et mål for udviklingen i efterspørgslen efter dansk

eksport) kun at aftage moderat mere end under finanskrisen,

jf. figur 6.2.

Økonomien i Danmarks centrale samhandelspartnere ventes at aftage 7,4 pct. i år, når

man sammenvejer vækstraterne med landenes andel af dansk eksport. Det er mere end

dobbelt så meget som under finanskrisen i 2009. Når økonomien i Danmarks samhan-

delslande skrumper, falder også efterspørgslen efter danske varer og tjenester.

Anm.: Lavt salg til udlandet dækker over virksomheder, hvor salg til udlandet udgør halvdelen eller derunder af om-

sætningen. Højt salg til udlandet dækker over virksomheder, hvor salg til udlandet udgør over halvdelen af

omsætningen. Konjunkturindikatoren er et simpelt gennemsnit af indikatorerne for henholdsvis omsætning,

indtjening og beskæftigelse. Indikatorerne er beskæftigelsesvægtede gennemsnit af vurderinger fra en rund-

spørge blandt 716 virksomheder, som er tildelt point fra -1 til 1, hvor negative værdier signalerer tilbagegang.

Kilde: DI’s Virksomhedspanel.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Figur 6.2

Handelsvægtet BNP- og eksportmarkedsvækst

Pct.

-5

-10

-15

Pct.

-5

-10

-15

-20

Handelsvægtet BNP-vækst

-20

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

I 2021 ventes en genopretning på 5,1 pct. i vareeksporten, mens tjenesteeksporten ven-

tes at vokse 8,2 pct. Trods den større fremgang i tjenesteeksporten ventes niveauet fort-

sat at være 7,2 pct. lavere end i 2019, mens vareeksporten kun ventes at være 3,0 pct. la-

vere.

Stærk medicinaleksport holder hånden under vareeksporten

Den store nedgang i den globale aktivitet medfører store udfordringer for danske ek-

sportvirksomheder. Særligt eksporten til de nærmeste markeder faldt betydeligt i 2.

kvartal. Modsat bidrog blandt andet en stærk medicinalindustri til at holde hånden un-

der vareeksporten til fjernere markeder.

Efter at være aftaget med mere end 12 pct. i april sammenlignet med niveauet et år tidli-

gere har der de seneste to måneder været en begyndende genopretning, hvor eksport-

nedgangen er blevet omtrent halveret,

jf. figur 6.3.

Nedgangen i år påvirker særligt tjenesteeksporten, som ventes at aftage med 14,3 pct.

Det er mere end under finanskrisen og skal ses i lyset af et markant fald i både turisme-

eksporten og eksporten af søtransporttjenester. Vareeksporten ventes at aftage med 7,7

pct., hvilket er mindre end under finanskrisen og blandt andet skyldes, at en stærk me-

dicinaleksport trækker i positiv retning.

Anm.: Handelsvægtet BNP-vækst er opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten i Danmarks 36 vigtigste

samhandelslande på baggrund af landenes andel af dansk eksport. Eksportmarkedsvæksten er opgjort som

et vægtet gennemsnit af vareimporten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelslande på baggrund af landenes

andel af dansk industrivareeksport.

Kilde: Danmarks Statistik, OECD,

Economic Outlook, juni 2020

og egne beregninger.

Eksportmarkedsvækst

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

107

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Figur 6.3

Vækstbidrag til vareeksporten

Pct.-point

-5

-10

-15

-20

2018

Kemikalier og kemiske produkter

2019

Øvrige

Pct. (å/å)

-5

-10

-15

2020

-20

Anm.: Vareeksporten er opgjort i løbende priser på baggrund af udenrigshandelsstatistikken, som ikke omfatter han-

del uden for Danmarks grænser.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

108

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Trods den stærke medicinaleksport er varehandlen stadig faldet markant i første halvår.

Det gælder særligt på Danmarks nærmeste markeder. I 2. kvartal var den nominelle va-

reeksport til EU godt 16 pct. lavere end i samme periode i 2019, og det er særligt til vores

umiddelbare naboer, at eksporten er faldet. Vareeksporten til Sverige var i 2. kvartal fal-

det med ca. 25 pct. i forhold til et år tidligere, mens eksporten til Tyskland og Storbritan-

nien var henholdsvis 30 pct. og 37 pct. lavere.

På fjernere markeder har vareeksporten derimod klaret sig bedre. Eksporten af varer til

USA og Kina var i 2. kvartal henholdsvis 8 pct. og 19 pct. højere end et år tidligere.

Der er stor forskel på hvilke varegrupper, der driver udviklingen på tværs af markeder. I

USA er det særligt eksporten af maskiner samt kemikalier og kemiske produkter, herun-

der medicinalprodukter, der bidrager til den højere eksport, mens eksporten af blandt

andet transportmidler, halvfabrikata og færdigvarer er faldet.

I Kina er eksportfremgangen bredt funderet på tværs af varegrupper, men særligt en

stigning i fødevareeksporten på knap 50 pct. trækker op. Det skal blandt andet ses i lyset

af højere priser og stigende efterspørgsel efter svinekød i kølvandet på udbruddet af afri-

kansk svinepest i Asien i 2019,

jf. boks 6.1 i Økonomisk Redegørelse, december 2019.

En betydelig årsag til genopretningen er en stærk udvikling i eksporten af

kemikalier og

kemiske produkter,

som hovedsageligt består af medicinalprodukter. Eksporten af ke-

mikalier og kemiske produkter er på ti år gået fra at udgøre omtrent 15 pct. af vareeks-

porten til at udgøre knap 24 pct. i 2019. Samtidig er medicinaleksporten generelt min-

dre konjunkturafhængig, hvilket holder hånden under vareeksporten som helhed.

I alt (h. akse)

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Andre forhold end det globale fald i efterspørgslen påvirker også eksporten. Eksempelvis

steg vareeksporten til Nederlandene i 2. kvartal med knap 35 pct. i forhold til året før

som følge af en stor eksport fra vindmølleindustrien,

jf. boks 6.1.

Boks 6.1

Vindmølleindustrien holder hånden under vareeksporten

Den danske vareeksport er sammensat af mange forskelligartede varetyper, som i varierende grad påvirkes af

konjunkturerne,

jf. Økonomisk Redegørelse, august 2019.

Hvordan den samlede danske eksport påvirkes af

den globale nedgang i aktiviteten, afhænger derfor også af vareeksportens sammensætning.

Eksporten af maskiner er generelt særligt udsat for konjunkturudsving, da der ofte er tale om input til pro-

duktionen i andre virksomheder. Men der er underliggende forskelle. Vindmøller er et eksempel på en type

eksport, som afspejler langsigtede beslutninger og med lang tid mellem bestilling og levering, og som derfor

er forholdsvis upåvirket af konjunkturudsving. Samtidig er opførelsen af vindmølleparker i høj grad baseret

på politiske beslutninger og i mindre grad påvirket af den generelle økonomiske aktivitet.

En central del af vindmølleindustriens eksport indgår i eksporten af

kraftmaskiner og motorer,

som blandt

andet omfatter motorer og turbiner til vindmøller.

Kraftmaskiner og motorer

har i gennemsnit udgjort 4,8

pct. af vareeksporten siden 2007.

Eksporten af

kraftmaskiner og motorer

er især drevet af store ordrer til vindmølleparker, hvilket betyder, at

eksporten kan variere meget fra land til land og fra år til år. I Nederlandene begyndte opførelsen af vindmøl-

leparkerne Gemini og Luchterduinen i henholdsvis 2014 og 2015, og i 2020 er opførelsen af vindmølleparken

Borssele undervejs. De tre vindmølleparker kan tydeligt ses i eksporten af

kraftmaskiner og motorer

til Ne-

derlandene,

jf. figur a.

Opførelsen af Borssele-parken er dermed også med til at holde hånden under dansk

eksport i en periode, hvor eksporten af de fleste varegrupper er aftagende. Det samme billede ses for den til-

svarende eksport til Storbritannien og Tyskland,

jf. figur b.

Udviklingen i eksporten af vindmølledele skal ses i lyset af det stigende fokus på klima og grøn energi, hvor

vindmøller bidrager til den grønne omstilling. Et eksempel er EU’s målsætning om at reducere CO2-udled-

ningerne med 40 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Hertil kommer EU’s genopretningsplan og den fler-

årige finansielle ramme for 2021-2027, hvor 30 pct. af de samlede midler skal bruges på initiativer i forbin-

delse med den grønne dagsorden. Danmarks stærke vindmølleindustri kan derfor være med til at holde hån-

den under eksporten.

Figur a

Mia. kr.

Eksport af kraftmaskiner og motorer til

Nederlandene

Mia. kr.

Figur b

Mia. kr.

Eksport af kraftmaskiner og motorer til

Storbritannien og Tyskland

Mia. kr.

Storbritannien

Tyskland

07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Se fx Nationalbanken: Stort fald i dansk eksport, men sammensætningen kan være stødpude, juni 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

109

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Turisme og søtransport bag stort fald i tjenesteeksporten

Tjenesteeksporten er hårdt ramt af coronapandemien. Det skyldes særligt to forhold.

For det første begrænser smittefaren rejseaktiviteten, hvilket påvirker eksporten af tu-

risme. For det andet er eksporten af søtransporttjenester hårdt ramt af den store ned-

gang i verdenshandlen.

Rejseaktiviteten er faldet markant gennem første halvår 2020, og i 2. kvartal var udlæn-

dinges forbrug i Danmark reduceret med henholdsvis 79 pct. og 87 pct. i forhold til

samme periode 2019, alt efter om rejserne var forretnings- eller ferierelateret,

jf. figur

6.4.

Udlændinges forbrug i Danmark indgår i nationalregnskabet som turismeeksport.

Figur 6.4

Turismeindtægter

Mia. kr. pr. kvartal

2005

2006

2007

2008

2010

2011

2012

2013

2009

2014

2015

2016

2017

2018

Forretningsrejser

Ferierejser

Mia. kr. pr. kvartal

2019

2020

110

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Anm.: Baseret på statistik for udenrigshandel med tjenester.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2019 købte udlændinge varer og tjenester for omkring 60 mia. kr. i Danmark. Det sva-

rer til ca. 12 pct. af den samlede tjenesteeksport. Udlændinges rejseaktivitet i Danmark

er sjældent den store drivkraft bag tjenesteeksporten, men i år er billedet et andet. Det

markante fald i turismeindtægterne trækker den samlede tjenesteeksport betydeligt ned.

I 2. kvartal havde turismeeksporten således en større betydning for den samlede ned-

gang i tjenesteeksporten end den tre til fire gange større eksport af søtransport,

jf. figur

6.5.

For 2020 som helhed ventes udlændinges forbrug i Danmark at aftage med 55 pct., hvil-

ket blandt andet skal ses i lyset af, at højsæsonen i sommermånederne har været hårdt

ramt. I 2021 ventes bedre muligheder for at rejse at medføre en delvis genopretning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Figur 6.5

Bidrag til udviklingen i den nominelle tjenesteeksport

Pct.-point

-5

-10

-15

-20

-25

2018

Søtransport

Bygge- og anlægstjenester

2019

Rejser

Andet

Pct. (å/å)

-5

-10

-15

-20

2020

-25

Anm.: Baseret på statistik for udenrigshandel med tjenester.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 6.6

Mia. kr. (kædede 2010-priser)

220

200

180

160

140

120

100

Igennem første halvår er verdenshandlen aftaget betydeligt. Aktiviteten ventes at være

underdrejet igennem 2020, men med en delvis genopretning gennem andet halvår og

ind i 2021. Samlet indikerer det en stor nedgang i den danske eksport af søtransporttje-

nesteydelser, som ventes at aftage mere end 8 pct. i år og stige 4 pct. næste år i takt med

genopretningen i den globale økonomi,

jf. figur 6.6.

Eksport af søtransporttjenester og verdenshandlen

Indeks (2010=100)

130

120

110

100

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Real eksport af søtransporttjenester

Verdenshandel (h. akse)

Kilde: CPB World Trade Monitor, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Søtransport udgør 40 pct. af tjenesteeksporten og er typisk en stor drivkraft bag eksport-

udviklingen. Søtransport er i høj grad afhængig af aktiviteten i den globale økonomi og

behovet for at få fragtet varer på tværs af verden. Det blev eksempelvis afspejlet i et bety-

deligt fald i eksporten af søtransporttjenester under finanskrisen, i takt med at verdens-

handlen bremsede op.

Tjenester i alt (h. akse)

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

111

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Eksport er vigtig for dansk økonomi

Danmark er en lille, åben økonomi, og den danske velstand og danske styrkepositioner

er i høj grad tilvejebragt på baggrund af international samhandel. Adgang til den globale

økonomi åbner blandt andet for international arbejdsdeling, hvor virksomhederne har

mulighed for at specialisere sig og indgå i værdikæder på tværs af landegrænser. Samti-

dig giver det adgang til større markeder, hvor virksomhederne kan afsætte deres varer

og tjenester og dermed opnå skalaeffekter.

Danske virksomheder eksporterede i 2019 for 1.300 mia. kr. Når der tages højde for, at

en del af eksporten udgøres af importeret input fra udlandet, er det knap 30 pct. af den

samlede værdiskabelse i Danmark, der bliver afsat i udlandet. Det betyder, at eksporten

vil bidrage betydeligt til konjunkturudsving, når der er omslag i den globale økonomi,

hvilket også ventes at være tilfældet i prognoseperioden,

jf. figur 6.7.

Figur 6.7

Vækstbidrag til BNP

Pct.-point

-2

-4

-6

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Indenlandsk efterspørgsel

BNP-vækst (h. akse)

Pct.

-2

-4

-6

112

2009

2010

2011

Eksport

Anm.: Vækstbidragene er korrigeret for importindhold.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Eksportens store betydning for dansk økonomi betyder også, at mange arbejdspladser er

knyttet til udviklingen i danske eksportvirksomheder. Det gælder ikke alene de virksom-

heder, der direkte eksporterer varer eller tjenester til udlandet. Mange danske virksom-

heder bidrager indirekte til eksporten ved at levere input til eksporterende virksomhe-

der. Det kan fx være en servicevirksomhed, som leverer en tjeneste til produktionen af

en maskine, der senere eksporteres fra en industrivirksomhed.

På baggrund af globale multiregionale input-output tabeller, som eksempelvis OECD’s

Inter-Country Input-Output tabel, er det muligt at anslå eksportens betydning for be-

skæftigelsen i Danmark fordelt på både branche og aftagerland. Tabellen giver fx mulig-

hed for at undersøge, om der er branchespecifikke forskelle på den beskæftigelsesaktivi-

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

tet, der er knyttet til eksport til Tyskland i forhold til eksporten til Sverige. Det kan bru-

ges til at sige noget om, hvilke brancher der påvirkes, når efterspørgslen fra disse marke-

der ændres.

Når hele forsyningskæder indregnes, anslås det ifølge OECD’s opgørelse, at op mod

880.000 danske beskæftigede i 2015 var knyttet til eksporten. Det svarer til godt 31 pct.

af den samlede beskæftigelse. Heraf var knap 60 pct. direkte beskæftiget i eksportvirk-

somhederne, mens de resterende 40 pct. vedrørte afledte effekter, som eksportvirksom-

hederne skaber i dansk økonomi.

Der er imidlertid grund til at tro, at tallet overvurderer betydningen for den danske be-

skæftigelse. De internationale input-output tabeller har generelt den udfordring, at det

kan være svært at håndtere reeksport på en retvisende måde. Reeksport dækker over im-

porterede varer, som direkte eksporteres uden at blive bearbejdet i landet. Generelt er

der derfor også meget lidt beskæftigelse forbundet hermed. Afhængig af hvordan reek-

sporten indarbejdes i input-output systemet, kan det medføre, at der potentielt tilskrives

for stor beskæftigelsesvirkning hertil. Herudover kan brancheplaceringen af turistind-

tægter også have betydning for opgørelsen af den del af beskæftigelsen, der knytter sig til

efterspørgslen fra udlandet.

Omfanget af reeksport kan variere betydeligt på tværs af lande. I 2016 udgjorde det om-

trent 18 pct. af den danske eksport, og det er derfor ikke uden betydning, når den eks-

portrelaterede beskæftigelse opgøres.

En anden mulighed er at beregne beskæftigelsen knyttet til eksport på baggrund af de

danske input-output tabeller, der ligger bag nationalregnskabet. Det giver blandt andet

mulighed for at tage højde for omfanget af reeksport. Nationalregnskabet er den mest

grundige opgørelse af dansk økonomi, og derfor også her man får den mest nøjagtige op-

gørelse af vare- og tjenestestrømmene. Den danske input-output tabel har dog den

ulempe, at den branchespecifikke beskæftigelsesvirkning af eksport til et givet aftager-

land ikke offentliggøres på nuværende tidspunkt.

På baggrund af det danske nationalregnskab er det godt 740.000 beskæftigede, der di-

rekte eller indirekte knyttede sig til eksporten i 2016. Siden da er både beskæftigelsen,

eksporten og produktionen steget, og omregner man 2016-andelen til 2019-niveau, sva-

rer det til, at omkring 775.000 danske job sidste år var knyttet op på eksport.

Selvom input-output tabellen bag nationalregnskabet giver et mere retvisende billede af

omfanget af job, der knytter sig til eksporten, tages der i det følgende udgangspunkt i

OECD’s Inter-Country Input-Output, da den muliggør en sammenligning på tværs af

lande.

Foruden udfordringen med behandlingen af reeksport er denne type af opgørelse helt

generelt behæftet med en række forbehold, der gør det svært at anslå det præcise antal

af beskæftigede, der knytter sig til en given aktivitet. En grundlæggende antagelse bag

beregningerne er eksempelvis, at gennemsnitlige produktionssammenhænge gælder for

marginale ændringer i økonomien, mens der ikke tages højde for fortrængningseffekter

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

113

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

eller alternativomkostninger,

jf. boks 6.1, Økonomisk Redegørelse, december 2018.

Dette gælder, uanset hvilken input-output tabel beregningerne baseres på.

Opgørelsen af, hvor mange job der knytter sig til eksporten, skal heller ikke tolkes som,

at beskæftigelsen falder tilsvarende, hvis de danske virksomheder ikke længere kan af-

sætte deres produkter til disse markeder. Økonomien er dynamisk og tilpasningsdygtig,

og frigjorte ressourcer vil på sigt søge hen, hvor de kan være til gavn. På den helt korte

bane siger tallet dog noget om, hvor mange job der potentielt kan være påvirket af en

nedgang i aktiviteten i udlandet.

Små, åbne økonomier er især afhængige af eksport

Stigende global arbejdsdeling gennem de seneste årtier har medført, at en større del af

beskæftigelsen afhænger af efterspørgsel fra udlandet. Særligt for små, åbne økonomier,

er det generelt en stor andel af beskæftigelsen, der kan tilskrives eksportrelaterede akti-

viteter. I Danmark var det i 2015 fx knap hver tredje beskæftigede, i Sverige godt hver

fjerde, i Storbritannien godt hver femte og i USA knap hver tiende,

jf. figur 6.8.

Andel af beskæftigelse knyttet til eksport, 2015

Pct.

ISL

CYP

LVA

LTU

LUX

MLT

POL

DEU

RUS

ESP KOR

GBR

CAN FRA

COL

IDN

IND

JPN BRA

USA

ARG

Figur 6.8

Pct.

IRL

EST SVN

SVK

NZL

BGR CZE

AUT

BEL NLD

PRT

ROU

FIN

SWE

CHL

AUS

NOR ISR

LN(1.000 beskæftigede)

Anm.: Beregningerne er lavet på OECD’s Inter-Country Input-Output tabel (ICIO). ICIO-tabellen kan ikke behandle

reeksport (importerede varer, som eksporteres uden at være blevet bearbejdet), som det behandles i de en-

kelte landets input-output tabeller. Det bidrager til at overvurdere antallet af arbejdspladser, som knytter sig til

eksport. ICIO-tabellen giver tilsvarende en overvurdering af beskæftigelsesindholdet i det private forbrug, men

til gengæld en undervurdering af indholdet i det offentlige forbrug.

Kilde: OECD og egne beregninger.

Andre faktorer, som eksempelvis landets geografiske placering, spiller også ind. Islands

isolerede placering på verdenskortet kan fx være med til at forklare, at kun en lidt større

andel af beskæftigelsen er afhængig af eksport sammenlignet med Danmark, på trods af

at det er en betydeligt mindre økonomi.

114

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Tyskland er et centralt aftagerland af dansk eksport, som skiller sig ud ved at have en re-

lativt høj afhængighed af eksport på trods af landets forholdsvis store størrelse. En gene-

rel nedgang i det globale efterspørgsel kan derfor potentielt have relativt stor betydning

for den tyske økonomi, hvilket derigennem også kan påvirke de danske virksomheders

afsætningsmuligheder i landet.

Mange danske job er knyttet op på eksport til nabolande

Hvordan danske virksomheder og arbejdspladser påvirkes af en nedgang på eksport-

markederne afhænger blandt andet af sammensætningen af eksporten. Det kan eksem-

pelvis opgøres ved beskæftigelsesindholdet i eksporten, som er et mål for, hvor mange

job der knytter sig til eksport for en given værdi. Et højt beskæftigelsesindhold er et ud-

tryk for, at eksporten til det pågældende land er forholdsvis beskæftigelsesintensiv.

For Danmark er det især afsætningen til lande som Tyskland, Norge, Nederlandene eller

Italien, der har relativt tung indflydelse på danske arbejdspladser. Det ses ved, at eks-

porten til disse lande har et beskæftigelsesindhold, der er højere end gennemsnittet for

al eksport fra Danmark. Omvendt har eksporten til USA, Kina, Japan og Belgien for-

holdsvis mindre betydning for danske arbejdspladser,

jf. figur 6.9.

Figur 6.9

Pct.

CHE

ESP

FRA

GBR

Beskæftigelsesindhold i dansk eksport fordelt på lande, 2015

SWE

CHN

FIN

JPN

BEL

USA

Pct.-point

-5

-10

Andel af dansk eksport i 2019 (h. akse)

-5

-10

ITA

DEU

NLD

NOR

Beskæftigelsesindhold pr. mio. kr. i 2015 (afvigelse fra gennemsnit)

Anm.: Eksportandelene er for 2019 og beregnet på baggrund af betalingsbalancestatistikken. Det gennemsnitlige

beskæftigelsesindhold er beregnet på baggrund af OECD’s Inter-Country Input-Output tabel fra 2015. Be-

skæftigelsesindholdet i 2019 kan adskille sig fra 2015-niveauet, hvis eksportsammensætningen har ændret

sig.

Kilde: OECD, Danmarks Statistik og egne beregninger.

De nærmeste markeder aftager samlet en større del af eksporten end de fjernere marke-

der. Det betyder for eksempel, at eksportfremgang til USA og Kina ikke opvejer en ned-

gang af samme størrelse (målt i pct.) til fx Tyskland og Sverige.

Hertil kommer, at sammensætningen af eksporten betyder, at der pr. mio. kr. eksport

generelt er lidt flere job knyttet til eksporten til de nærmeste markeder. Det skyldes

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

115

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

blandt andet, at varer og tjenester fra relativt arbejdskraftintensive brancher som

handel

erhvervsservice

udgør en større del af eksporten hertil. Modsat udgør eksempelvis

transporttjenester, som har en relativt lav beskæftigelsesintensitet, en større andel af

eksporten til USA og Kina (herunder navnlig eksport af søtransportydelser).

I mange serviceerhverv, som står for en stor del af den samlede beskæftigelse, er det en

relativt lille andel af arbejdspladserne, som er knyttet til eksport. De servicejob, der er

afhængige af eksporten, er det typisk mere indirekte, idet branchen leverer input til eks-

porterende virksomheder i andre brancher. Det gælder eksempelvis også

bygge- og an-

lægsbranchen,

der indirekte knytter sig til eksporten gennem de byggerier, reparationer

og anlægsprojekter, de udfører for eksporterende virksomheder,

jf. figur 6.10.

Modsat er det mere end halvdelen af beskæftigelsen inden for landbrug mv., industrien

samt transportvirksomhederne, som relaterer sig til eksportvirksomhed. Heraf er stør-

stedelen direkte knyttet til eksport. Inden for transporterhvervene samt maskin-, kemi-

kalie- og medicinalindustrien er det op mod 70 pct. af beskæftigelsen, som er afhængig

af efterspørgslen fra udlandet. En nedgang i efterspørgslen fra udlandet har derfor po-

tentielt stor betydning for arbejdspladserne i disse brancher.

Figur 6.10

Beskæftigelse knyttet til eksport, 2015

Pct.

Offentlig

Erhvervsservice Handel, hoteller, Industri ekskl. Bygge og anlæg

maskin,

administration

mv.

restaurationer

kemikalie og

mv.

medicinal

Transport

Landbrug,

skovbrug

og fiskeri

Maskinindustri

Pct.-point

Kemikalie- og

medicinalindustri

Andel af beskæftigelsen i Danmark

Andel af beskæftigelse direkte knyttet til eksport (h. akse)

Andel af beskæftigelse indirekte knyttet til eksport (h. akse)

Anm.: Erhvervsservice mv. inkluderer information, kommunikation, finansiering, forsikring samt ejendomshandel og

udlejning.

Kilde: OECD og egne beregninger.

116

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

6.2 Import

Tilbageslaget har reduceret den samlede efterspørgsel i dansk økonomi. Det gælder fx

lavere privatforbrug, færre investeringer og lavere eksport. I takt hermed ventes også

importen at gå tilbage. Det skyldes, at en del af inputtet i de forskellige efterspørgsels-

komponenter består af importerede varer og tjenester.

Udviklingen i importen skal også ses i sammenhæng med sammensætningen af faldet i

efterspørgslen. Eksport af søtransporttjenester har et højt importindhold på omtrent 80

pct., når der tages højde for både direkte import og anslået indirekte import som følge af

vare- og tjenesteleverancer fra andre brancher. Lavere søtransport som resultat af min-

dre verdenshandel medfører derfor et relativt stort negativt gennemslag på importen.

Modsat bidrager højere offentligt forbrug og flere offentlige investeringer isoleret set til

en fremgang i importen, på trods af at kun godt en tiendedel af det offentlige forbrug er

importeret.

Tjenesteimporten vokser typisk med nogenlunde samme hastighed som tjenesteekspor-

ten. Det følger blandt andet af, at mere end 40 pct. af den danske tjenesteeksport udgø-

res af søtransport, der som nævnt har et højt importindhold, herunder af tjenester så-

som chartring af skibe og havnebetjening.

Derudover er husholdningernes forbrug i udlandet påvirket af mindre rejseaktivitet som

følge af coronaudbruddet, hvilket trækker turismeimporten ned i omtrent samme om-

fang, som turismeeksporten trækkes ned af færre turister i Danmark.

På den baggrund ventes tjenesteimporten at aftage med 10,9 pct. i år for at stige 6,2 pct.

igen næsten år,

jf. figur 6.11.

Den mere jævne udvikling i tjenesteimporten relativt til tje-

nesteeksporten skal ses i lyset af, at dansk økonomi ventes at klare sig relativt godt sam-

menlignet med udviklingen i udlandet. Det betyder, at den indenlandske efterspørgsel

ventes at aftage mindre end den udenlandske, hvilket smitter af på importen.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

117

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 6

Udenrigshandel

Figur 6.11

Tjenesteeksport og -import

Pct.

-10

-20

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2019

2020

-20

Tjenesteeksport

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Figur 6.12

Vækst i import og samlet efterspørgsel

Pct.-point

Samlet efterspørgsel (h. akse)

Den samlede efterspørgsel ventes at falde knap 6 pct. i 2020, hvilket giver anledning til

et fald i importen på 8,6 pct. Lavere import af varer udgør omkring halvdelen af import-

nedgangen, mens den resterende halvdel tilskrives tjenester, og herunder særligt et fald

i turistimporten,

jf. figur 6.12.

Tjenesteimport

2018

2021

Pct.

-5

-10

-15

118

-5

-10

-15

Samlet import (h. akse)

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Vækstbidrag fra vareimport

Vækstbidrag fra tjenesteimport

Vækstbidrag fra turistimport

Anm.: Vækstbidrag fra tjenesteimport er ekskl. turisme.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2021 ventes en genopretning i den samlede efterspørgsel på 4,6 pct. Det giver samtidig

grobund for en forventning om en importfremgang på 5,5 pct.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

7.1 International økonomi

Verdensøkonomien er stærkt påvirket af coronapandemien. Flere lande oplevede tilba-

gegang af historiske dimensioner i første halvår, og udsigterne er præget af stor usikker-

hed. I det lys har de internationale organisationer løbende nedjusteret forventningerne

til 2020 og til genopretningen i 2021.

Globalt BNP ventes at aftage med 6 pct. i 2020 afløst af en delvis genopretning i 2021,

hvor væksten forventes at komme op på 5¼ pct.

Handelsvægtet BNP-vækst

Pct.-point

-2

-4

-6

-8

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

USA

2016

2017

Kina

2018

2019

2020

Nordiske lande

EU ekskl. nordiske lande

Andre lande

Figur 7.1

Vægtet efter landenes betydning for dansk eksport er der udsigt til, at BNP-faldet i år vil

blive omtrent dobbelt så stort som under finanskrisen. Det er især tilbagegang i de nor-

diske lande samt resten af EU, der vil sætte et tungt aftryk på vækstudsigterne på de

danske eksportmarkeder,

jf. figur 7.1.

Omvendt er der tegn på, at en bedring er undervejs. Det afspejles blandt andet i stigende

detailomsætning og industriproduktion, samt at tillidsindikatorer har rettet sig og igen

peger på fremgang. Muligheden for genopretning skal desuden ses i lyset af de massive

finans- og pengepolitiske tiltag, der er gennemført i mange lande for at holde hånden

under virksomheder og job.

Pct.-point

-2

-4

-6

-8

2021

Anm.: Det handelsvægtede BNP er opgjort ved at sammenveje BNP-væksten i Danmarks 36 vigtigste samhandels-

partnere med deres andel af dansk eksport. Opgjort på baggrund af OECD's

single-hit

scenarie.

Kilde: OECD,

Economic Outlook, juni 2020

og egne beregninger.

www.oim.dk

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

121

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Der er aktuelt exceptionel stor usikkerhed forbundet med vækstudsigterne. Usikkerhe-

den knytter sig især til den videre udvikling i pandemien og til tiltag og ændret adfærd

for at dæmpe smittespredning. Fremskridt i form af effektive behandlingsformer eller en

vaccine imod coronavirus kan styrke vækstudsigterne, mens en genopblussen og nye

inddæmningstiltag modsat kan svække den økonomiske udvikling.

Samtidig er det usikkert, hvor hurtigt virksomheder og husholdninger vil genoptage in-

vesteringer og forbrug i tidligere omfang i lyset af de svækkede økonomiske udsigter og

risiko for smitte. Der er også betydelig usikkerhed knyttet til gennemslaget af de mange

finans- og pengepolitiske tiltag, som både kan vise sig at være større eller mindre end

lagt til grund.

Generelt er vækstudsigterne for 2020 meget dystre. Stort set alle lande forventes at gen-

nemgå en dyb, men kortvarig recession i år.

Det kraftige tilbageslag ses tydeligt i BNP-væksten i første halvår, og særligt i 2. kvartal

var der historisk store fald i en række lande. Det gælder blandt andet USA og Tyskland,

hvor BNP faldt med omtrent 10 pct. efter mere moderat tilbagegang kvartalet forinden.

Tilbagegangen i Tyskland i 2. kvartal var mere end dobbelt så stor som det største kvar-

talsvise fald under finanskrisen. Foreløbigt har en række sydeuropæiske økonomier som

Spanien, Frankrig og Italien – sammen med Storbritannien – været hårdest ramt med

BNP-fald på over 15 pct. siden årsskiftet,

jf. figur 7.2.

Udviklingen i de sydeuropæiske økonomier afspejler blandt andet, at disse lande har væ-

ret relativt hårdere ramt af pandemien, samt at det er økonomier, hvor turisme fylder

forholdsvis meget,

jf. Økonomisk Redegørelse, maj 2020.

Figur 7.2

122

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Foreløbige opgørelser af BNP-vækst i første halvår 2020

Anm.: Udvikling i realt BNP i forhold til 4. kvartal 2019.

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

Dyb recession i 2020 – historisk store fald i BNP

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

I Storbritannien faldt BNP med over 20 pct. i 2. kvartal, hvilket blandt andet skal ses i

sammenhæng med en relativt stor servicesektor. I takt med at smitten er aftaget, og re-

striktioner delvist er lempet, har der igen været fremgang i maj og særligt i juni.

I de nordiske lande har de økonomiske effekter af coronapandemien været knap så al-

vorlige. Det skyldes blandt andet, at landene generelt har været mindre hårdt ramt af co-

ronapandemien. Samtidig skal det også ses i lyset af en mindre afhængighed af turist-

indtægter og en forholdsvis stor konjunkturmodgående offentlig sektor. Hertil kommer,

at manøvrerummet i forhold til at gennemføre hjælpepakker og finanspolitisk stimulus

er højere i Norden i kraft af et godt udgangspunkt med sunde offentlige finanser.

Udviklingen i Kina skiller sig ud fra andre lande med en fremgang i BNP på ca. 10 pct. i

2. kvartal efter et omtrent tilsvarende fald kvartalet forinden. Det er et eksempel på, at

udviklingen hurtigt kan vende.

Nødvendigheden af øget fysisk distance for at begrænse smitte betyder, at en række ser-

viceerhverv har stået i forreste række i forhold til at mærke følgerne af coronakrisen.

Men også industrien er blevet ramt. Blandt andet har den tyske bilindustri, som i forve-

jen var udfordret af mindre efterspørgsel og nye reguleringer, været igennem et stort til-

bageslag som følge af lavere efterspørgsel verden over og vanskeligere produktionsvil-

kår.

Tegn på bedring på tværs af lande

En række indikatorer tyder på, at udviklingen på tværs af lande er vendt og nu går i den

rigtige retning.

Figur 7.3

Verdenshandel med varer

Indeks (januar 2005=100)

160

140

120

100

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Det ses fx i verdenshandlen med varer, som – efter et fald i foråret i en størrelsesorden

svarende til finanskrisen i 2008/2009 – gik pænt frem i juni,

jf. figur 7.3.

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Indeks (januar 2005=100)

160

140

120

100

2020

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

123

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Der ses også en bedring i detailomsætningen, som på tværs af en række lande er tilbage

på niveauet fra starten af året,

jf. figur 7.4.

Figur 7.4

Detailomsætning i udvalgte lande

Indeks (januar=100)

110

Indeks (januar=100)

110

100

Maj

Juni

Tyskland

Januar

Frankrig

Februar

Italien

Marts

Spanien

April

Juli

USA

Storbritannien

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

Figur 7.5

Korttransaktioner i udvalgte lande

Pct. (å/å)

-10

-20

-30

-40

Januar

Sverige

Februar

Marts

Norge

April

Danmark

Maj

Juni

Storbritannien

Juli

Billedet går endvidere igen, når man ser på omfanget af transaktioner med betalings-

kort. Det gælder fx Storbritannien, hvor forbruget var markant lavere i særligt april, men

efterfølgende har rettet sig en del,

jf. figur 7.5.

Pct. (å/å)

-10

-20

-30

-40

Kilde: Macrobond, Swedbank, DNB, Danske Bank Spending Monitor og Barclays UK Consumer Spending Report.

Også erhvervstilliden (målt ved PMI’er) er på tværs af lande og i både industrien og ser-

vicesektoren forbedret i juli og august i forhold til de tidligere måneder. Undervejs var

erhvervstilliden i servicesektoren i især en række europæiske lande, fx Frankrig, Italien

og Spanien, faldet til historisk lave niveauer, men også her forventes der igen fremgang.

124

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Med til at understøtte en forventning om genopretning er endelig, at der ikke er indika-

tioner på, at boligmarkedet er blevet ramt i større omfang. I mange lande ser udviklin-

gen i boligpriserne indtil videre ud til at have været relativt stabil med kun mindre ud-

sving. Det gælder fx i USA og Tyskland, mens der i eksempelvis Spanien og Storbritan-

nien kun er tegn på relativt beskedne fald i boligpriserne, til trods for at landene har væ-

ret hårdt ramt af coronakrisen.

Udviklingen på boligmarkedet har stor betydning for den økonomiske udvikling. Bolig-

priserne har stor indvirkning på både aktiviteten i byggebranchen og på privatforbruget,

der kan påvirkes af friværdien i boligen. Den generelle stemning på boligmarkedet kan

også have afledte effekter på forbrug og investeringer. Den relativt stabile udvikling på

boligmarkederne indtil videre understøtter på den baggrund indtrykket af, at tilbagesla-

get generelt bliver relativt kortvarigt.

Selv med den ventede genopretning skønnes det for de fleste lande, at BNP fortsat vil

ligge under 2019-niveauet ved udgangen af 2021. Det skal blandt andet ses i sammen-

hæng med en forventet træg genopretning af handlen med især tjenester, herunder tu-

risme, ligesom den store usikkerhed og relativt lave kapacitetsudnyttelse ventes at sætte

sig i investeringerne i en længere periode. Genopretningen i privatforbruget forventes

også at trække ud som følge af den store usikkerhed og et svækket arbejdsmarked.

Antallet af beskæftigede er således faldet kraftigt i første halvår 2020, og ledigheden er

steget. Det gælder ikke mindst i USA, hvor ledigheden nåede op på 14 pct. af arbejdsstyr-

ken i april og maj, det højeste niveau siden 1930’erne. Siden er udviklingen vendt, men

både beskæftigelsen og ledigheden er fortsat langt fra førkriseniveauerne,

jf. figur 7.6.

Figur 7.6

Ledige og beskæftigede i USA

Pct. af arbejdsstyrken

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Ledighed

Beskæftigelse (h. akse)

2020

Mio. personer

160

155

150

145

140

135

130

125

Anm.: Samlet beskæftigelse. Seneste observation er juli.

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

125

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Store finanspolitiske støttetiltag

Den alvorlige økonomiske nedtur har fået regeringer og centralbanker verden over til at

handle hurtigt for at undgå, at krisen ender i en langvarig depression, der øger risikoen

for omfattende konkursbølger og langstrakt høj ledighed.

Allerede i april vurderede IMF, at de gennemførte støttetiltag i G7-landene er større end

den gennemførte finanspolitiske støtte i årene 2008-2010, og siden er der på tværs af

lande iværksat en lang række yderligere tiltag.

Mange lande har tilbudt likviditetsstøtte

til virksomheder i form af udskudte skattebetalinger og statsgarantier på nye lån fra

bankerne samt støtte og kompensationsordninger for delvist at dække virksomhedernes

løbende udgifter med henblik på at undgå, at sunde virksomheder må lukke.

De markante finans- og pengepolitiske støttetiltag har bidraget til at mindske nedgangen

på kort sigt. Den finanspolitiske støtte har reduceret tabene for husholdninger og virk-

somheder, og samtidig har pengepolitikken bidraget til at sikre likviditet på markederne

og mindske renterne.

EU’s stats- og regeringschefer er desuden blevet enige om en genopretningspakke, der

skal bidrage til genopretningen i EU-landene efter den økonomiske krise som følge af

coronapandemien. Pakken skal især hjælpe de lande, der er økonomisk hårdest ramt af

pandemien, og skal med udgangspunkt i EU-landenes genopretningsplaner blandt andet

understøtte reformer og investeringer til fremme af den grønne og den digitale omstil-

ling såvel som vækst, arbejdspladser og økonomisk robusthed.

Planen indebærer – som noget nyt i EU-samarbejdet om økonomisk politik – lånefinan-

sierede overførsler mellem landene,

jf. boks 7.1.

126

IMF,

Fiscal monitor, april 2020,

og OECD,

Economic Outlook, No. 107, juni 2020.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Boks 7.1

EU’s genopretningsplan i lyset af COVID-19

EU’s stats- og regeringschefer (Det Europæiske Råd, herefter benævnt DER) blev d. 21. juli 2020 enige om en

aftale om genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-19. Aftalen indebærer, at der etableres et

genopretningsinstrument på 750 mia. euro (2018-priser), svarende til ca. 5.600 mia. danske kroner. Mid-

lerne i genopretningsinstrumentet udmøntes via en række EU-budgetprogrammer,

jf. tabel a.

Tabel a

Mia. euro, 2018-priser

Genopretningsfacilitet

- Heraf direkte støtte

- Heraf udlån

Samhørighed (REACT-EU)

Styrkelse af Fonden for Retfærdig Omstilling

Styrkelse af landdistriktsstøtten

Styrkelse af investeringsprogram (InvestEU)

Styrkelse af forskningsprogram (Horizon Europe)

Styrkelse af civilbeskyttelsesmekanismen (RescEU)

I alt

672,5

312,5

360,0

47,5

10,0

7,5

5,6

5,0

1,9

750,0

Midler under genopretningsinstrumentet tilvejebringes ved optagelse af fælles EU-lån, hvor EU-Kommissio-

nen udsteder obligationer. Midlerne vil blive udmøntet dels som direkte støtte (tilskud) under en række EU-

programmer på 390 mia. euro (ca. 2.900 mia. danske kroner) og dels som udlån på 360 mia. euro (ca. 2.700

mia. danske kroner), der skal tilbagebetales af modtagerlandene. Midlerne vil skulle tilkendes inden udgan-

gen af 2023 og udbetales inden udgangen af 2026. De fælles EU-lån tilbagebetales af alle EU-lande frem mod

2058.

Kilde: Det Europæiske Råd.

For at modtage midler fra genopretningsfaciliteten skal EU-landene udarbejde genopretningsplaner, hvor

landene angiver deres planer for de reformer og investeringer, som genopretningsfacilitetens midler skal fi-

nansiere. Planerne skal efterfølgende vurderes af EU-Kommissionen og vedtages af Ministerrådet med kvali-

ficeret flertal, før midlerne kan udmøntes. Genopretningsplanerne skal bidrage til den grønne og den digitale

omstilling samt til at understøtte vækst, arbejdspladser, økonomisk robusthed samt økonomisk, social og

territorial samhørighed. Udbetalinger fra genopretningsfaciliteten vil ske, i takt med at landene opnår mile-

pæle og målsætninger for de reformer og investeringer, som er fastlagt i deres respektive genopretningspla-

ner. EU-Kommissionen træffer beslutning om de enkelte udbetalinger efter høring af EU’s økonomiske og

finansielle komité (EFC). Hvis et eller flere lande finder, at der er alvorlige afvigelser fra opfyldelse af rele-

vante milepæle og målsætninger, kan de anmode DER-formanden om drøftelse på et møde i DER. Der kan

ikke foretages udbetalinger, så længe en sag er henvist til DER. 10 pct. af den direkte støtte udbetales, inden

milepæle og målsætninger er nået.

70 pct. af den mulige direkte støtte under genopretningsfaciliteten fordeles til EU-landene i 2021-2022 efter

befolkningsstørrelse i 2019, BNP pr. indbygger i 2019 og ledighed i perioden 2015-2019. De resterende 30

pct. af den direkte støtte fordeles inden udgangen af 2022 efter en fordelingsnøgle, hvor landenes reale BNP-

fald i 2020-2021 erstatter ledighedskriteriet. Derved sikres det, at den direkte støtte særligt målrettes EU-

lande, der er økonomisk hårdest ramt af COVID-19-krisen.

EU’s genopretningsplan i lyset af COVID-19 skal vedtages af både Ministerrådet og Europa-Parlamentet.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

127

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Fortsat stor usikkerhed

Til trods for de massive understøttende tiltag fra regeringer og centralbanker verden

over og tegn på genopretning er der stadig ekstraordinært stor usikkerhed om de globale

vækstudsigter. Risici vurderes fortsat særligt at gå i negativ retning, hvilket fremhæves

af alle internationale organisationer.

Det er lagt til grund for prognosen, at genopretningen i den globale økonomi vil fort-

sætte nogenlunde uhindret i prognoseperioden. Der er imidlertid stadig mange nye

smittetilfælde, og risikoen er til stede for, at lande må iværksætte nye store inddæm-

ningstiltag.

En egentlig ny nedlukningsperiode vil afføde store negative effekter, herunder flere kon-

kurser og en ny runde af jobnedgang og indkomsttab samt risiko for tab i bankerne. Der

er også risiko for, at det kan medføre en finansiel krise som følge af høj gæld i virksom-

heder kombineret med mange konkurser.

OECD skønner, at globalt BNP vil være markant hårdere ramt i tilfælde af et fornyet ud-

brud af pandemien med dertil hørende restriktioner mv. I OECD’s

double-hit

scenarie

falder verdens BNP med 7,6 pct. i 2020 og vokser med 2,8 pct. i 2021, mod en vækst på

henholdsvis -6,0 pct. i 2020 og 5,2 pct. i 2021 i deres

single-hit

scenarie,

jf. figur 7.7.

OECD’s skøn for globalt BNP i single-hit og double-hit scenarier

Indeks (4. kvartal 2019=100)

110

Indeks (4. kvartal 2019=100)

110

100

2019

November 2019 prognose

2020

Figur 7.7

2021

100

Single-hit scenarie

Double-hit scenarie

Kilde: OECD,

Economic Outlook, juni 2020.

Hertil kommer en risiko for, at pandemien får mere vedvarende negativ effekt på ver-

densøkonomien. Det kan fx være tilfældet, hvis den skubber til den allerede igangvæ-

rende strømning i retning af mere protektionisme og dermed fører til tab af gevinster fra

international arbejdsdeling.

128

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

I den sammenhæng er det dårligt nyt, at der tilsyneladende er tegn på fornyede spæn-

dinger mellem USA og Kina. Der udestår også fortsat afklaring af det fremtidige han-

delsforhold mellem EU og Storbritannien, og forhandlingerne herom har foreløbigt ikke

gjort meget fremskridt.

En særskilt risiko knytter sig til den store offentlige gæld, der er kraftigt stigende som

følge af de mange hjælpepakker og finanspolitisk stimulus. Høj statsgæld kan medføre

stigende renter som følge af manglende tiltro til holdbarheden af de offentlige finanser

og dermed øgede renteudgifter, der yderligere vil reducere landenes finanspolitiske ma-

nøvrerum. Det gælder særligt i Europa, hvor en række sydeuropæiske lande har meget

høj offentlig gæld i forhold til årene op til finanskrisen. Der er ligeledes udsigt til kraftigt

stigende gæld i blandt andet USA og Japan,

jf. figur 7.8.

Offentlig bruttogæld i udvalgte lande

Pct. af BNP

300

250

200

150

100

Avancerede

økonomier

USA

2007

Frankrig

Spanien

Italien

Grækenland

2021

2019

Figur 7.8

Pct. af BNP

300

250

200

150

100

Japan

Euroområdet

Anm.: Skøn for Grækenland for 2021 er fra World Economic Outlook, april 2020.

Kilde: IMF,

World Economic Outlook update, juni 2020

og IMF,

World Economic Outlook, april 2020.

En række nye vækstøkonomier og udviklingsøkonomier er særlig udfordret af coronap-

andemien, som presser landenes sundhedsvæsener og offentlige finanser. Desuden er

mange udviklingsøkonomier stærkt afhængige af efterspørgsel fra avancerede økono-

mier og Kina, herunder igennem globale værdikæder, ligesom blandt andet turisme er

en vigtig indtægtskilde for mange. Den økonomiske og finansielle stabilitet i nogle lande

kan blive truet, hvis der opstår en ny udstrømning af kapital og valutakursfald og en

deraf følgende hård økonomisk opbremsning og behov for støtte fra den Internationale

Valutafond.

Der er dog også mulighed for et mere positivt forløb. Nedgangen i verdensøkonomien

kan vise sig at blive mindre end forudsat, hvis fx genåbningen af økonomierne kan for-

løbe hurtigere end ventet, og hvis husholdningernes forbrugslyst og virksomhedernes

investeringslyst kun i mindre grad og kortvarigt bliver negativt påvirkede. Desuden kan

medicinske fremskridt i forhold til behandling eller forebyggelse af corona indtræde

hurtigere end forventet.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

129

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

7.2 Finansielle markeder og pengepolitik

Udbruddet af coronapandemien og den store grad af usikkerhed, der fulgte med, førte

til, at de finansielle markeder i marts og april var præget af uro og store udsving. Inve-

storer søgte likviditet og sikre aktiver, hvilket resulterede i betydelige kursfald på aktier

og obligationer, fald i oliepriser samt øgede risikopræmier.

Siden har erfaringerne med bekæmpelse af pandemien og implementeringen af en lang

række finans- og pengepolitiske tiltag medført, at usikkerheden på aktiemarkederne

igen er faldet, men dog fortsat er forhøjet. Således er niveauet for det såkaldte volatilitet-

sindeks på de største amerikanske aktier fortsat noget over niveauet fra før, coronapan-

demien ramte de globale finansielle markeder i slutningen af februar og starten af marts,

jf. figur 7.9.

Figur 7.9

Volatilitetsindeks på amerikanske aktier

Indeks

100

Indeks

100

130

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Anm.: Volatilitetsindekset er et mål for markedets vurdering af usikkerheden på kort sigt, som er baseret på priserne

på at forsikre sig mod kursudsving på S&P500-indekset (de største amerikanske aktier) via futureskontrakter.

Kilde: Macrobond.

Centralbanker verden over har reageret prompte med en lang række pengepolitiske til-

tag, blandt andet opkøbsprogrammer og udvidede lånefaciliteter,

jf. boks 7.2.

Dertil

kommer, at finansielle tilsynsmyndigheder og makroprudentielle myndigheder i en lang

række lande midlertidigt har reduceret eller givet bankerne mulighed for at fravige visse

kapital- og likviditetsbufferkrav for at undgå knaphed på penge- og kreditmarkederne.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Boks 7.2

Pengepolitiske tiltag i kølvandet på coronakrisen

Centralbanker verden over har reageret hurtigt og omfattende i kølvandet på coronakrisen. Centralbankerne

har sat de pengepolitiske renter ned i det omfang, det har været muligt, og derudover iværksat omfattende

låneprogrammer for at tilføre den fornødne likviditet til banker og mindske stress på de finansielle markeder,

jf. figur a.

Den Europæiske Centralbank (ECB) har iværksat et pandemiopkøbsprogram (PEPP), der i juni blev forhøjet

til en samlet ramme på 1.350 mia. euro, mens rammen for opkøb under ECB’s almindelige opkøbsprogram

ligeledes blev forøget med 120 mia. euro for resten af 2020. Derudover har ECB også annonceret en række

lånefaciliteter, der har til formål at sikre likviditet til den finansielle sektor. Blandt andet har banker adgang

til pengepolitiske lån på gunstige vilkår, såfremt de øger udlånet til virksomheder og husholdninger.

I USA sænkede Federal Reserve (FED) den pengepolitiske rente i marts, først med 0,5 pct.-point og få uger

efter med 1,0 pct.-point, så den pengepolitiske rente nu ligger i spændet 0,00-0,25 pct. Samtidig igangsatte

FED opkøb af stats- og realkreditobligationer, først med en ramme på 700 mia. dollars, som dog siden er æn-

dret til at være uden angivelse af hverken beløbsgrænse eller udløbsdato. For at understøtte adgangen til li-

kviditet i den finansielle sektor har FED også udvidet lånefaciliteterne for både virksomheder og banker.

I Sverige har Sveriges Riksbank ligeledes igangsat opkøbsprogrammer for en samlet ramme på 500 mia.

svenske kroner. Opkøbsprogrammet var i første omgang målrettet stats- og realkreditobligationer, men er

siden blevet udvidet til også at omfatte virksomhedsobligationer fra september.

I Norge har Norges Bank valgt at sænke den pengepolitiske rente fra 1,5 pct. i marts til 0,0 pct. i maj, og ban-

ken har samtidig foretaget støtteopkøb af norske kroner for at styrke valutakursen.

Pct. af global BNP

Andre centralbanker

Federal Reserve

Bank of England

Bank of Japan

European Central Bank

Figur a

Centralbankers balancer

I stil med andre centralbanker verden over har Danmarks Nationalbank også etableret en særlig udlånsfacili-

tet for at understøtte bankernes adgang til likviditet. Herudover har Nationalbanken indgået valutaswapafta-

ler med både FED og ECB for at sikre dollar- og eurolikviditet i de danske finansielle institutioner. Som led i

fastkurspolitikken har Nationalbanken desuden hævet renten på indskudsbeviser med 0,15 pct.-point og fo-

retaget støtteopkøb af kroner på valutamarkedet.

Pct. af global BNP

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

People's Bank of China

Anm: Efter 2018 er data baseret på IMF`s World Economic Outlook database.

Kilde: Macrobond, IMF og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

131

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Eksempelvis har frigivelsen af den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark frigivet kapi-

tal i et meget betydeligt omfang.

På trods af udsigten til en meget dyb konjunkturnedgang har udviklingen på de globale

aktiemarkeder været præget af fremgang i de seneste måneder. De markante kursfald i

marts er stort set overvundet i de fleste lande, og i Danmark er det toneangivende C25-

indeks steget godt 18 pct. siden begyndelsen af året,

jf. figur 7.10.

Figur 7.10

Aktiekurser i Danmark, Europa og USA

Indeks (1. januar 2018=100)

160

Indeks (1. januar 2018=100)

160

120

2019

Danmark

2018

2020

USA

140

Europa

140

120

100

Anm: Figuren viser C25-indekset for Danmark, Stoxx 50-indekset for Europa og S&P500-indekset for USA. Alle

indeks er opgjort i danske kroner.

Kilde: Macrobond.

132

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Kursstigningerne de seneste måneder skal i høj grad ses i lyset af de mange omfattende

finans- og pengepolitiske støttepakker, der er gennemført på tværs af lande. Disse tiltag

øger tiltroen til den økonomiske genopretning og mindsker risikoen for en længereva-

rende økonomisk nedtur. Det er med til at styrke risikoappetitten hos investorer. Men

kursfremgangen skal også ses i lyset af det lave renteniveau. Med lave eller ligefrem ne-

gative renter på statsobligationer tilskyndes investorer til at søge imod mere risikobeto-

nede aktiver med et højere forventet afkast, herunder fx aktier. Kursstigningerne på ak-

tier indebærer desuden alt andet lige lavere langsigtede afkastforventninger.

Effekten af støttetiltag og tiltroen til en genopretning ses også i udviklingen i risikopræ-

mierne for virksomhedsobligationer. I starten af coronapandemien steg disse markant,

men nåede aldrig op på niveauet under finanskrisen,

jf. figur 7.11.

Støttetiltagene fra

centralbankerne har været med til at understøtte de finansielle markeder, og risikopræ-

mierne er dermed omtrent tilbage på niveauet fra før coronapandemien. For danske

virksomheder betyder udviklingen i risikopræmierne, at adgangen til finansiering via

salg af obligationer har været forværret de seneste måneder, men er på vej tilbage til før-

kriseniveauet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 7

International økonomi og finansielle markeder

Figur 7.11

Risikopræmier på virksomhedsobligationer i euroområdet

Pct.-point

-2

Næsthøjeste kreditvurdering

Tredje højeste kreditvurdering

-2

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Ifølge IMF’s seneste analyse af den danske finansielle sektor er modstandsdygtigheden

over for finansielle kriser også blevet forbedret de seneste år. IMF’s stresstest af syste-

matisk vigtige finansielle institutioner (SIFI’er) i Danmark viser, at alle institutioner vil

overholde deres lovgivningsmæssige kapitalkrav selv under det hårdeste corona-scena-

rie.

Centralbankerne i de store økonomier, herunder Federal Reserve og ECB, har meddelt,

at den pengepolitiske stimulus vil blive fastholdt, så længe det er nødvendigt, og at

stramninger først vil komme på tale, når økonomien er ovre krisen, og der igen er udsigt

til, at inflationen vil kunne leve op til centralbankernes målsætning. På den baggrund

ventes det, at renterne i prognoseperioden vil forblive tæt på de nuværende lave ni-

veauer på trods af den store stigning i de offentlige underskud og den deraf følgende

store stigning i udbuddet af statsobligationer i stort set alle lande. Renten på 10-årige

danske statsobligationer skønnes således at udgøre -0,3 pct. i både 2020 og 2021.

IMF, Country Report No. 20/251 July 2020,

Denmark: Financial Sector Assessment Program – Technical Note

– Banking Regulation and Supervision.

Anm.: Figuren viser forskellen mellem renten på virksomhedsobligationer med forskellig rating og swap-renten med

samme varighed. Det giver dermed et mål for risikopræmien forbundet med forskelle i kreditrating. Rating er

en kreditvurderingskarakter fra de internationale kreditvurderingsbureauer (Moody’s, Fitch og Standard &

Poors m.fl.). AA er næsthøjeste karakter, A niveau under, osv. BBB er lige over den såkaldte investment

grade, der udgør en tærskel i markedet. Under denne tærskel er gælden klassificeret som spekulativ, og risi-

kostyringsregler indebærer, at mange investorer ikke længere har mulighed for at investere i den, ligesom det

også mister værdi som sikkerhed i forhold til at opnå adgang til likviditet (herunder i centralbanker). BBB er

angivet som den laveste ikke-spekulative kreditvurdering i figuren.

Kilde: Macrobond og egne beregninger.

Laveste ikke-spekulative kreditvurdering

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

133

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Med finanslovforslaget for 2021 tilrettelægges finanspolitikken ekspansivt og inden for

budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP. For 2021

er der tale om en lempelse på ca. 21 mia. kr. svarende til en svækkelse af den strukturelle

saldo på 0,9 pct. af BNP i forhold til majvurderingen. Den ekspansive finanspolitik skal

bidrage til at genoprette aktiviteten og understøtte ny fremgang i dansk økonomi.

Når den ekspansive finanspolitik både er mulig og ansvarlig, skal det ses i sammenhæng

med, at lempelserne er midlertidige, og at dansk økonomi havde et stærkt fundament før

coronakrisen med holdbare offentlige finanser, lav offentlig gæld og høj troværdighed.

Samtidig var der opbygget overskud på de offentlige finanser i de nærmeste kommende

år.

Den finanspolitiske lempelse skal ses i sammenhæng med en række initiativer, der alle-

rede er gennemført, herunder senest en klimaaftale for energi og industri mv. samt en

aftale om blandt andet at udbetale tre ugers indefrosne feriepenge,

jf. boks 8.1.

Hertil

kommer prioriteringerne i forbindelse med finanslovforslaget for 2021 og den nye

ramme om den økonomiske politik frem mod 2025 –

DK2025 - En grøn, retfærdig og

ansvarlig genopretning af dansk økonomi

– hvor blandt andet rammen for de offent-

lige investeringer løftes, og der afsættes en ramme til håndtering af COVID-19 og yderli-

gere stimuli-tiltag, som kan udmøntes i takt med udviklingen i dansk økonomi.

www.oim.dk

Med de midlertidige hjælpepakker og stimulus-initiativerne mv. er der samlet set tale

om en stor finanspolitisk understøttelse af økonomien i historisk perspektiv. Finans- og

strukturpolitikken skønnes (inkl. flerårige virkninger) at øge aktiviteten med ca. 2,2 pct.

af BNP og styrke beskæftigelsen med i størrelsesorden 40.000 personer i 2021. Det kan i

høj grad tilskrives generelle finanspolitiske tiltag, herunder blandt andet udbetalingen af

tre ugers feriepenge,

jf. afsnit 8.5.

Det økonomiske tilbageslag som følge af coronapandemien indebærer sammen med de

midlertidige hjælpepakker og de ekspansive finanspolitiske tiltag mv., at der er udsigt til

et underskud på den faktiske offentlige saldo på 3,9 pct. af BNP i 2020 og 2,4 pct. af

BNP i 2021. Samtidig skønnes den offentlige bruttogæld – opgjort ved ØMU-gælden – at

stige fra godt 33 pct. af BNP i 2019 til godt 46 pct. af BNP i 2020 faldende til knap 42

pct. af BNP i 2021. Danmark er således på trods af coronakrisen fortsat et af de EU-

lande med lavest ØMU-gæld og ventes gennem hele prognoseperioden at holde god af-

stand til grænsen på 60 pct. af BNP, som følger af Stabilitets- og Vækstpagten.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

135

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Boks 8.1

Den planlagte finanspolitik bygger ovenpå allerede gennemførte initiativer, som har rundet 76

mia. kr. i 2020-2021

Med finanslovforslaget for 2021 og DK2025 lægger regeringen rammen til en fortsat genopretning af dansk

økonomi. Den ekspansive finanspolitik, herunder løftet af de offentlige investeringer og reserven til håndte-

ring af COVID-19 og nye stimuli-initiativer, kommer oven i den række af tiltag, der allerede er gennemført:



Grøn boligaftale 2020: Landsbyggefondens rammer 2021-2026 og fremrykket indsats i

2020 (19. maj 2020).

Med aftalen afsættes 30 mia. kr. fra Landsbyggefonden (LBF) til renovering i

den almene boligsektor i perioden 2021-2026. Heraf fremrykkes 12 mia. kr. til 2020, og der afsættes 6,4

mia. kr. i 2021 til afvikling af hele ventelisten i LBF. Aftalen medfører, at der skabes yderligere

incitament til at energirenovere og sker et markant strukturelt skifte mod en grønnere almen sektor.



Økonomiaftaler med kommuner og regioner for 2021 med markant løft af anlægslofter

for 2021 (29. maj 2020):

Økonomiaftaler med kommuner og regioner for 2021 omfatter bl.a. et

ekstraordinært løft af de kommunale og regionale anlægsrammer i 2021. Løftet udgør samlet 2,7 mia.

kr. i 2021 (opgjort som løft i forhold til det aftalte niveau i 2020) svarende til 3,2 mia. kr. inkl. moms.

Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (28. maj

2020),

hvor parterne er enige om at bruge opsparede midler i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(AUB) til at holde en hånd under elever, lærlinge og danske virksomheder. Med aftalen udmøntes

samlet 6,1 mia. kr. i 2020

, og der skabes balance i AUB-ordningen fra 2021 og frem via et fleksibelt

AUB-bidrag. Dette kan desuden rumme en øget aktivitet på erhvervsuddannelserne. Som led heri er der

derudover reserveret 0,5 mia. kr. fra 2021 og frem, som regeringen og parterne til efteråret udmønter i

fællesskab til nye ambitiøse initiativer til fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige

uddannelser.

Klimaaftale for energi og industri mv. (22. juni 2020)

med henblik på at udvikle, udbygge og

integrere grønne teknologier i energisektoren og industrien, der sikrer en drivhusgasreduktion på 3,4

mio. ton CO

e i 2030

. Aftalen indeholder bl.a. en udbygning af vedvarende energi med etableringen af

to energiøer, investeringer i fremtidens grønne teknologier, initiativer der bidrager til en grøn omstilling

af industrien, initiativer rettet mod at gøre varmesektoren og transportsektoren grønnere og øget

energieffektivitet mv. I tillæg til den direkte virkning af initiativerne understøtter klimaaftalen også

investeringer i den private sektor.

Aftale om styrket opkvalificering og Aftale om ekstraordinært løft af ledige (17. juni

2020),

med hvilke der samlet set investeres 730 mio. kr. til nye uddannelses- og opkvalificeringsinitia-

tiver i 2020 til 2023 med henblik på at ruste danskerne til de job, der opstår på kort og længere sigt.

Stimulusinitiativer, der understøtter indkomster, forbrug og investeringer i forbindelse

med

Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer

(15.

juni 2020):

Med aftalen gennemføres en række tiltag, som understøtter den økonomiske aktivitet via

øgede indkomster og forbrug – med et engangstilskud til alle overførselsmodtagere på 1.000 kr. og

udbetaling af 3 uger af de indefrosne feriepenge i 2020 – samt via øgede investeringer i form af et

midlertidigt forhøjet fradrag for virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling i 2020 og 2021.



136



Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Anm.: Aftalen om suspenderingen af kommunerne og regionernes anlægslofter i 2020 indgik i majvurderingen.

Løftet dækker blandt andet over et løft af regionernes loftbelagte anlægsniveau på 1,0 mia. kr. Hertil kommer

et forudsat afløb på 4,0 mia. kr. i 2021 vedrørende sygehuse med støtte fra kvalitetsfonden svarende til de

seneste års realiserede niveauer (aftaleniveau for 2020 er 4,8 mia. kr.). Det er forudsat, at kvalitetsfondsbyg-

gerierne fortsat realiseres i overensstemmelse med indgåede kontrakter og planer.

Inkl. trepartsaftale der udmønter 0,7 mia. kr. fra opsparingen og overskuddet i VEU-ordningen.

Inkl. reduktionsbidraget fra

Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

af 16. juni 2020.



Suspendering af kommuner og regioners anlægslofter for 2020 (26. marts 2020)

som

isoleret forventes at øge de offentlige investeringer med ca. 3�½ mia. kr. i 2020.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Rammerne for finans- og udgiftspolitikken

De udgifts- og finanspolitiske rammer i Danmark udgøres blandt andet af EU-reglerne

samt budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP samt

fireårige lovfastsatte og bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner.

I 2020 udgør coronakrisen en exceptionel omstændighed og indebærer, at de normale

grænser i EU's budgetregler og den danske budgetlov kan fraviges, herunder under-

skudsgrænsen for den faktiske offentlige saldo på 3 pct. af BNP som fastsat i Stabilitets-

og Vækstpagten.

jf. boks 8.2.

Boks 8.2

Definition af exceptionelle omstændigheder

Principperne for korrektionsmekanismer i finanspagten angiver blandt andet, at undtagelser fra budgetba-

lancekravet på grund af exceptionelle hændelser skal følge Stabilitets- og Vækstpagtens begreber tæt, ligesom

der bør være en tidsfrist for undtagelsens ophør og en minimumshastighed for den strukturelle saldos tilpas-

ning tilbage imod budgetbalancekravet efter ophøret.

Et alvorligt tilbageslag er i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende regler (reglerne om grænsen for fakti-

ske underskud på 3 pct. af BNP og grænsen for ØMU-gælden på 60 pct. af BNP) defineret som en årlig nega-

tiv realvækst i BNP eller et akkumuleret produktionstab gennem en længerevarende periode med meget lav

realvækst i BNP sammenlignet med den potentielle vækst.

Med afsæt i de aktuelle konjunkturudsigter mv. vurderes der ikke at være tale om tilsva-

rende exceptionelle omstændigheder i 2021 for Danmarks vedkommende. Det skal

blandt andet ses i lyset af, at der for 2021 aktuelt skønnes et konjunkturgab på -1,0 pct.

af BNP, hvilket er størrelsesmæssigt inden for det, man kan betragte som normalt for en

lavkonjunktur og dermed ikke exceptionelt. Udgangspunktet for finanspolitikken for

2021 er dermed, at den tilrettelægges inden for budgetlovens og EU-reglernes normale

rammer.

8.1 Den faktiske offentlige saldo

Danmarks Statistik har i juni offentliggjort reviderede regnskabstal for de offentlige fi-

nanser, der indebærer et betragteligt overskud på den faktiske offentlige saldo på 88

mia. kr. i 2019 svarende til ca. 3,8 pct. af BNP. Det faktiske overskud i 2019 er dermed

opjusteret med ca. 3 mia. kr. siden den forrige opgørelse af Danmarks Statistik.

Med udgangspunkt i den aktuelle vurdering af konjunktursituationen og forudsætnin-

gerne om den økonomiske politik skønnes et offentligt underskud på 88 mia. kr. eller

3,9 pct. af BNP i 2020 og et underskud på 56 mia. kr. eller 2,4 pct. af BNP i 2021,

jf. ta-

Det fremgår af budgetlovens § 2, at budgetbalancekravet midlertidigt kan afviges, hvis der foreligger excepti-

onelle omstændigheder og forudsat, at den midlertidige afvigelse ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed

i fare. Ved exceptionelle omstændigheder forstås enten (1) en usædvanlig begivenhed, der ligger uden for sta-

tens kontrol, og som har afgørende virkning på den offentlige saldo, eller (2) perioder med et alvorligt økono-

misk tilbageslag som fastsat i den reviderede Stabilitets- og Vækstpagt.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

137

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

bel 8.1.

De faktiske underskud skal ses i sammenhæng med konsekvenserne af coronak-

risen inkl. justeringer af den økonomiske politik, som understøtter genopretningen og

håndteringen af sundhedskrisen.

Tabel 8.1

Oversigt over den faktiske offentlige saldo

2017

Offentlig saldo, mia. kr.

Offentlig saldo, pct. af BNP

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2018

10,7

0,5

2019

88,1

3,8

2020

-87,7

-3,9

2021

-56,0

-2,4

33,1

1,5

Boks 8.3

Den aktuelle vurdering af den offentlige saldo i 2020-2021 er baseret på det opdaterede konjunkturgrundlag,

som er beskrevet i kapitel 1-7.

For 2020 er skønnene for de offentlige finanser – ud over det opdaterede konjunkturgrundlag – baseret på

finansloven for 2020, nye oplysninger om de statslige udgifter i 2020 samt de kommunale og regionale bud-

getter for 2020. Hertil kommer virkningen af politiske aftaler mv., der er indgået siden aftalen om finanslo-

ven for 2020. Det drejer sig om blandt andet om en række aftaler om midlertidige hjælpepakker i lyset af CO-

VID-19, som også indgik i vurderingen i

Økonomisk Redegørelse, maj 2020.

Hertil kommer aftaler, der er

indgået siden da, herunder blandt andet nye aftaler om hjælpepakker samt udvidelser af eksisterende hjælpe-

pakker, genopretningstiltag mv. Det gælder blandt andet

Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initi-

ativer og eksportinitiativer, Klimaaftale for energi og industri mv., Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp

til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag),

Aftale om sommerpakken,

samt

Aftale om ekstraordinært løft af ledige

mv.

I 2021 er skønnene for de offentlige udgifter og indtægter baseret på finanslovforslaget for 2021 samt de ind-

gåede aftaler om kommunernes og regionernes økonomi for 2021. Herunder er virkningen af aftalen om EU’s

flerårige budget indarbejdet i skønnene.

Regeringen har på finanslovforslaget afsat reserver på i alt 9,2 mia. kr. i 2021 til håndtering af COVID-19

samt yderligere stimuli-tiltag. Heraf indgår 1,5 mia. kr. som et løft af de offentlige investeringer, mens de re-

sterende 7,7 mia. kr. er indregnet som en beregningsteknisk udgiftsreserve uden for det offentlige forbrug og

de offentlige investeringer.

138

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo i 2020-21

Det skønnede offentlige underskud i 2020 er nedjusteret væsentligt siden majvurderin-

gen,

jf. figur 8.1.

Omvendt er det skønnede underskud i 2021 større end ventet i majvur-

deringen, herunder som følge af de finanspolitiske lempelser som led i finanslovforslaget

for 2021 og den mellemfristede planlægning af finanspolitikken.

Forudsætninger vedrørende skøn for de offentlige finanser i

Økonomisk Redegørelse, august

2020

De overordnede forudsætninger bag skønnene for de offentlige finanser i indeværende

vurdering er beskrevet i boks 8.3.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 8.1

Faktisk offentlig saldo sammenholdt med tidligere vurderinger

Pct. af BNP

-5

2019

2020

-10

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

December 2019

Maj 2020

-10

Kilde:

Økonomisk Redegørelse,

december 2019 til august 2020, Danmarks Statistik og egne beregninger.



Udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge giver anledning til højere skatteind-

tægter i 2020, idet udbetalingen beskattes som personlig indkomst og dermed øger

indtægterne fra indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag. Samtidig påvirker udbeta-

lingen af midlerne ikke i sig selv de offentlige udgifter. Udbetalingen forventes sam-

let set at give anledning til en forbedring af den faktiske offentlige saldo i 2020 på i

størrelsesorden 20 mia. kr.

I modgående retning trækker blandt andet udgiftsvirkningen af en række nye tiltag, der

er gennemført siden majvurderingen, herunder blandt andet nye hjælpepakker og sti-

muli-tiltag mv.

Det skønnede tilbageløb på indtægtssiden fra kompensationsordningen er ligeledes nedjusteret.



Udgiftsskønnet for kompensationsordningen for virksomheders faste omkostninger

er opdateret, idet udgifterne til ordningen aktuelt forventes at udgøre i størrelsesor-

den 10-15 mia. kr. i 2020.

Konkret er det forudsat, at udgifterne udgør 13 mia. kr.,

hvilket svarer til en nedjustering på godt 52 mia. kr. sammenlignet med skønnet,

der lå til grund i majvurderingen. Det reducerede udgiftsskøn for ordningen skal ses

i sammenhæng med, at der ved etablering af ordningen var stor usikkerhed om ud-

gifterne, herunder hvor hårdt og hvor længe virksomhederne ville være ramt af ned-

lukning og følgerne af COVID-19-krisen. Det opdaterede udgiftsskøn for ordningen

tager afsæt i de udbetalinger fra ordningen, som er foretaget indtil videre, samt de

ansøgninger, som Erhvervsstyrelsen har modtaget. Udgiftsskønnet er fortsat behæf-

tet med væsentlig usikkerhed.

I forhold til vurderingen i

Økonomisk Redegørelse, maj 2020

er skønnet for den fakti-

ske offentlige saldo således forbedret med 72 mia. kr. i 2020,

jf. tabel 8.2.

Forbedringen

af den offentlige saldo 2020 skal især ses i lyset af følgende forhold:

August 2020

2021

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

139

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Underskuddet på den faktiske offentlige saldo i 2021 er opjusteret med ca. 13 mia. kr.

sammenlignet med skønnet i maj. Det skal især ses i lyset af, at der med finanslovforsla-

get for 2021 lægges op til at lempe finanspolitikken i 2021 til budgetlovens underskuds-

grænse for den strukturelle saldo. Lempelsen omfatter – ud over allerede gennemførte

tiltag – et løft af de offentlige investeringer og en afsat ramme til COVID-19-udgifter og

yderligere stimulus mv.

Tabel 8.2

Ændrede skøn for den faktiske offentlige saldo sammenlignet med

Økonomisk Redegørelse,

maj 2020

2020

Ændring i faktisk offentlig saldo

heraf ændringer i

- Kildeskatter ekskl. aktieskat

- Arbejdsmarkedsbidrag

- Moms

- Selskabsskatter (ekskl. Nordsø)

- Pensionsafkastskat

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

- Nettorenter

72,1

2021

-13,0

23,7

5,2

3,4

0,7

0,1

3,1

-1,4

1,2

-4,1

-3,5

0,9

0,4

1,1

-7,7

-3,8

-2,5

13,0

-6,4

-1,2

-1,9

43,2

1,0

0,0

-5,5

140

- Øvrige udgifts- og indtægtsposter

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

- Ramme til COVID-19-udgifter og yderligere stimulus

Anm.: Positive tal indikerer en forbedring af den faktiske offentlige saldo – enten i form af højere offentlige indtægter

eller lavere offentlige udgifter. Negative tal indikerer tilsvarende en forværring af den offentlige saldo i form af

lavere indtægter eller højere udgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Indtægterne fra

kildeskatter

arbejdsmarkedsbidrag

er opjusteret markant i 2020

sammenlignet med majvurderingen. Hovedparten af opjusteringen kan henføres til

fremrykningen af skatteindtægter, som følger af udbetalingen af indefrosne feriepenge i

2020,

jf. ovenfor.

Provenuet fra

moms

er opjusteret med 3�½ mia. kr. i 2020 og 3 mia. kr. i 2021, hvilket

primært skyldes højere skønnet privat forbrug og investeringer samt et højere skønnet

niveau for det offentlige forbrug og de offentlige investeringer.

Indtægterne fra

pensionsafkastskat

er opjusteret med ca. 13 mia. kr. i 2020 og 1¼ mia.

kr. i 2021. Opjusteringen skal ses i sammenhæng med, at afkastet fra aktier er opjusteret

betydeligt i forhold til maj.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Provenuet fra

selskabsskatter

er nedjusteret med ca. 2�½ mia. kr. i 2020 og 1�½ mia. kr. i

2021. Størstedelen af nedjusteringen skyldes den midlertidige forhøjelse af fradrag for

virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling, der blev besluttet som led i

Aftale

om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer.

Det nominelle

offentlige forbrug

er opjusteret med 6,4 mia. kr. i 2020 sammenlignet

med majvurderingen, hvilket primært kan henføres til merudgifter i forbindelse med

håndteringen af coronaepidemien, herunder det aftalte udgiftsløft i kommuner og regio-

ner i 2020. Med afsæt i prioriteringerne på finanslovforslaget for 2021 samt de indgåede

økonomiaftaler med kommuner og regioner for 2021 er de nominelle forbrugsudgifter

opjusteret med godt 4 mia. kr. i 2021.

Udgifterne til

offentlige investeringer

er opjusteret med 1¼ mia. kr. i 2020 og 3�½ mia.

kr. i 2021. Opjusteringen i 2021 skal ses i lyset af, at regeringen lægger op til et løft af de

offentlige investeringer i forbindelse med finanslovforslaget. Herunder er der med de

kommunale og regionale økonomiaftaler for 2021 aftalt et markant løft af de aftalte an-

lægsniveauer.

Udgifterne til

indkomstoverførsler

er opjusteret med 2 mia. kr. i 2020 og nedjusteret

med 1 mia. kr. i 2021. Opjusteringen i 2020 kan primært henføres til udbetalingen af et

skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere, som var helt eller delvist of-

fentligt forsørgede ved en offentlig indkomstoverførsel i april 2020,

jf. Aftale om udfas-

ning af hjælpepakker, stimuli-tiltag og eksport-initiativer.

Udgifterne til

subsidier

er nedjusteret markant i 2020 sammenlignet med skønnet i

majvurderingen. Nedjusteringen skyldes altovervejende, at udgiftsskønnet for kompen-

sationsordningen for virksomheders faste omkostninger er nedjusteret med over 50 mia.

kr.,

jf. ovenfor.

I modsat retning trækker en række nye prioriteringer i 2020, herunder

forlængelse af kompensationsordninger til erhvervsliv og lønmodtagere, virkningen af

Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder

(håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag),

hvor der oprettes en

midlertidig løntilskudsordning for private virksomheder med lærlinge i 2020. Hertil

kommer virkningen af

Klimaaftale for energi og industri mv.

Endelig bidrager ændrede skøn for en række

øvrige udgifts- og indtægtsposter

til at

svække den faktiske offentlige saldo med ca. 5�½ mia. kr. i 2020 og 3¾ mia. kr. i 2021.

Hovedparten af svækkelsen i 2020 kan henføres til nye initiativer som led i hjælpepak-

ker og genopretningstiltag mv. I 2021 kan svækkelsen blandt andet henføres til et højere

niveau for udbetalinger af tilsagnsbudgetteret udviklingsbistand mv.

8.2 Den strukturelle offentlige saldo

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige

finanser ved den givne finanspolitik og er et centralt styringsinstrument i tilrettelæggel-

sen af finanspolitikken. Den strukturelle saldo er – i modsætning til den faktiske saldo –

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

141

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

renset for konjunkturerne og en række andre midlertidige forhold og er derfor et mere

robust mål for stillingen på de offentlige finanser.

Finanspolitikken er overordnet tilrettelagt ud fra et mellemfristet sigte om strukturel ba-

lance i 2025. Den strukturelle saldo skønnes aktuelt til -0,4 pct. af BNP i 2020 og -0,5

pct. af BNP i 2021 svarende til en nedjustering på 0,3 pct. af BNP i 2020 og 0,9 pct. af

BNP i 2021 sammenlignet med maj-prognosen.

Nedjusteringen af den strukturelle saldo i forhold til vurderingen i maj skal ses i sam-

menhæng med de ekspansive finanspolitiske tiltag mv., der er gennemført og planlagt

for at genoprette aktiviteten i dansk økonomi,

jf. tabel 8.3.

Tabel 8.3

Mia. kr., 2021-priser

Fremrykning af det finanspolitiske råderum til 2021

Løft af offentlige investeringer

Marginal virkning på den strukturelle saldo (efter tilbageløb og adfærd) af diskretionære tiltag

siden

Økonomisk Redegørelse, maj 2020

2020

2021

-5

-3,8

-1,3

-1,0

-1,1

-0,1

-0,4

-0,3

-2,5

-7,7

2,3

-0,2

-21¼

-0,9

Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder

(håndtering af ubalance i AUB) (inkl. EGU-aftale i 2021)

Klimaaftale for energi og industri mv.

Udskydelse af indfasningen af den midlertidige energiafgift til 2023

Aflysning af indeksering af en række punktafgifter

EU-budgetaftale for 2021-2027

Aftaler om styrket opkvalificering og ekstraordinært løft af ledige

Udspil om

Ny ret til tidlig pension

Aftale om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer

Ramme til COVID-19-udgifter og yderligere stimulus (ekskl. prioriteret løft af de

offentlige investeringer på FFL21)

Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen

Marginal virkning på strukturel saldo i alt

Marginal virkning på strukturel saldo, pct. af strukturel BNP

Løftet af de offentlige investeringer er opgjort ekskl. moms. I 2020 vedrører opdateringen de afledte virkninger

af suspenderingen af anlægslofter for kommuner og regioner, som skønnes højere end forudsat i talgrundla-

get i

Økonomisk Redegørelse, maj 2020.

Det yderligere løft i 2020 siden majvurderingen skal ses i sammen-

hæng med fremrykkede regionale anlægsprojekter. Løftet er i 2021 opgjort som den isolerede virkning af det

aftalte løft af de kommunale og regionale anlægsrammer og de 1�½ mia. kr. (ekskl. moms), der er prioriteret

særskilt til offentlige investeringer på FFL21. Tallet afspejler således ikke det samlede nettoløft af de offent-

lige investeringer i 2021.

Inkl. virkning af

Aftale om hjælpepakke til erhvervsuddannelserne og EGU

på ca. 0,1 mia. kr. i 2021.

Virkningen på den strukturelle saldo i 2021 afspejler den indgåede aftale om EU’s flerårige finansielle ramme

for 2021-2027 i forhold til tidligere forudsætninger.

Opgjort inkl. løft af udgiftspolitiske rammer, der modgår virkningen af risikopræmier. Aftalen omfatter blandt

andet udbetaling af tre ugers indefrosne feriemidler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

142

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

-1,0

-1,2

-0,5

-0,1

-3,4

-6¼

-0,3

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

I 2020 lempes finanspolitikken således samlet set med ca. 6 mia. kr. svarende til en

svækkelse af den strukturelle saldo på 0,3 pct. af BNP siden maj-vurderingen. Med fi-

nanslovforslaget for 2021 tilrettelægges finanspolitikken ekspansivt og inden for budget-

lovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo. Finanspolitikken lempes med ca. 21

mia. kr. i 2021 svarende til at manøvrerummet udnyttes fuldt ud for at understøtte øko-

nomien i forbindelse med finanslovforslaget.

Boks 8.4

Strukturel saldo med og uden korrektion for COVID-19-engangsudgifter

Den strukturelle saldo skønnes til -0,4 pct. af BNP i 2020 og -0,5 pct. af BNP i 2021. I Finansministeriets op-

gørelse af den strukturelle saldo er der blandt andet korrigeret for ekstraordinære udgifter direkte relateret

til inddæmning og afbødning af COVID-19, der vurderes at have karakter af engangsforhold og derfor ikke

påvirker skønnet for den strukturelle saldo,

jf. bilag 8.3.

COVID-19-engangsudgifterne beløber sig samlet set til ca. 53 mia. kr. i 2020 (efter tilbageløb fra skatter) og

vedrører blandt andet udgifterne til de midlertidige kompensationsordninger. Hvis der illustrativt

ikke

korri-

geres for COVID-19-engangsforhold – dvs. hvis den strukturelle saldo opgøres inkl. COVID-19-engangsudgif-

ter – skønnes den strukturelle saldo til -2,3 pct. af BNP i 2020,

jf. figur a.

Det svarer til, at det strukturelle

underskud er 1,8 pct. af BNP større i 2020, hvis COVID-19 engangsudgifterne illustrativt inkluderes. Virk-

ningen heraf afspejler således, at der i 2020 er tale om en betydelig ekstraordinær finanspolitik i lyset af pan-

demien.

Der er en mindre virkning på den strukturelle saldo i årene omkring 2020, hvilket afspejler, at 12 mia. kr. af

COVID-19-engangsudgifterne i 2020 vedrører poster, der normalt – dvs. når der ikke er tale om engangsfor-

hold – indgår i opgørelsen af de specielle budgetposter, som påvirker den strukturelle saldo via et syvårs gli-

dende gennemsnit.

Figur a

Pct. af BNP

Strukturel saldo med og uden COVID-19-engangsudgifter

2020

2021

Strukturel saldo

-1

-2

-3

2019

Pct. af BNP

Budgetlovens underskudsgrænse for strukturel saldo

-1

-2

-3

Strukturel saldo inkl. COVID-19 engangsforhold

Anm.: I opgørelsen af COVID-19-engangsforhold indgår der

ikke

de engangsforhold, som vedrører udbetalingen af

de opsparede midler i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og skatteindtægterne fra udbetalingen af

tre ugers indefrosne feriepenge (samt øvrige engangsforhold vedrørende blandt andet kampfly og tilbagebe-

taling af ejendomsskatter). Der er således korrigeret for disse engangsforhold i opgørelsen af den strukturelle

saldo både med og uden COVID-19-engangsforhold. Opgørelsen af den strukturelle saldo inkl. COVID-19-

engangsforhold indeholder korrektioner for ændring i budgetfaktor og omregning af virkning til pct. af struktu-

relt BNP som følge af klassificeringen af engangsforhold.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

143

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

De gennemførte og planlagte finanspolitiske stimuli-initiativer kommer oven i de ekstra-

ordinære tiltag – herunder kompensationsordningerne i regi af de midlertidige hjælpe-

pakker mv. – der er direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19. De eks-

traordinære COVID-19-engangsudgifter (netto efter tilbageløb) på ca. 53 mia. kr. vurde-

res at have karakter af engangsforhold og påvirker derfor ikke det centrale skøn for den

strukturelle saldo. Hvis der illustrativt

ikke

korrigeres for COVID-19-engangsforhold –

dvs. hvis den strukturelle saldo opgøres inkl. COVID-19-engangsudgifter – skønnes den

derimod til -2,3 pct. af BNP i 2020,

jf. boks 8.4.

Strukturel versus faktisk offentlig saldo

Beregningen af den strukturelle saldo foretages ved, at den faktiske offentlige saldo kor-

rigeres for de udsving, der vurderes at følge af konjunkturerne og en række andre mid-

lertidige forhold. Det drejer sig blandt andet om de ofte store fluktuationer i indtægterne

fra pensionsafkastskatten og olie- og gasindvindingen i Nordsøen. Herudover korrigeres

den faktiske offentlige saldo for en række engangsforhold, der kan have betydelig stør-

relsesorden i de enkelte år. Den strukturelle saldo i et givent år er dermed et skøn for,

hvor stort det offentlige over- eller underskud ville have været i en normal situation, dvs.

en situation, hvor den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de

offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.

Eksempelvis beregnes den skønnede strukturelle saldo til -0,4 pct. af BNP i 2020 med

udgangspunkt i skønnet for den faktiske offentlige saldo på -3,9 pct. af BNP,

jf. tabel 8.4

(pkt. 1). Da konjunkturerne i 2020 (målt ved et sammenvejet output- og beskæftigelses-

gab) skønnes mærkbart værre end i en normalsituation, skal den faktiske saldo korrige-

res for den ugunstige virkning på den faktiske saldo, som de negative konjunkturgab in-

debærer. Den beregnede virkning fra konjunkturerne på den faktiske saldo udgør ca.

-1,5 pct. af BNP i 2020 (pkt. 2).

Udover konjunkturbidraget korrigeres den faktiske offentlige saldo for udsving i en

række særlige indtægts- og udgiftsposter (pkt. 3-9). I 2020 skønnes det faktiske provenu

for de særlige poster samlet set at være 0,9 pct. af BNP lavere end det strukturelle pro-

venu. Herunder skønnes de specielle budgetposters faktiske provenu at ligge 0,8 pct. af

BNP under det strukturelle provenu. Det skal særligt ses i lyset af en række COVID-19-

engangsudgifter i størrelsesordenen ca. 12 mia. kr., der indgår i opgørelsen af de speci-

elle budgetposter. Disse COVID-19-relaterede udgifter vurderes at have karakter af en-

gangsforhold og påvirker derfor ikke skønnet for den strukturelle saldo.

Herudover korrigeres der for øvrige forhold (pkt. 10). Det skyldes, at der i nogle år kan

være særlige engangsforhold af ikke-tilbagevendende karakter, som påvirker den fakti-

ske saldo uden at have særlig betydning for den underliggende stilling på de offentlige

finanser. I 2020 vedrører det særligt engangsudgifterne direkte relateret til inddæmning

og afbødning af COVID-19 på ca. 41 mia. kr. og skatteindtægterne fra udbetalingen af 3

ugers feriepenge på knap 20 mia. kr. Det vurderes at have karakter af engangsforhold og

påvirker derfor ikke den strukturelle saldo,

jf. også bilag 8.3.

144

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 8.4

Fra faktisk til strukturel saldo

2019

Pct. af BNP

1. Faktisk saldo

Heraf bidrag til den faktiske saldo fra:

2. Konjunktursituationen

3. Selskabsskat

4. Registreringsafgift

5. Aktieskat

6. Pensionsafkastskat

7. Nordsøindtægter

8. Nettorentebetalinger og udbytter

9. Specielle budgetposter

10. Øvrige forhold

- Heraf COVID-19-relaterede tiltag

0,4

0,5

0,1

1,6

0,0

0,2

0,4

-1,5

-0,4

0,0

-0,8

-0,2

0,0

-0,4

-0,1

0,1

-0,4

-0,1

0,0

-0,5

3,8

-3,9

-2,4

2020

2021

- Heraf skatteindtægter fra udbetaling af tre ugers feriepenge

Memopost: Sammenvejet konjunkturgab

11. Strukturel saldo (1-2-3-4-5-6-7-8-9-10)

-0,1

0,0

0,6

0,3

-0,1

0,2

-0,8

-1,1

-1,8

0,9

-0,4

-1,9

-0,1

-1,0

Ekskl. indtægter vedrørende aktiviteter i Nordsøen.

Det strukturelle niveau er baseret på det strukturelle provenu, der blev beregnet ved fastsættelse af udgiftslof-

terne (hhv.

Opdateret 2020-forløb,

september 2015 for 2019, 2020-fremskrivning fra august 2016 for 2020 og

2025-fremskrivning fra august 2017 for 2021) justeret for holdbarhedsvirkningen af ændringer i de fremtidige

nordsøprovenuer i forhold til skønnet ved loftfastsættelsen,

jf. notatet ”Metodejustering for strukturelle indtæg-

ter fra Nordsøen”

på www.fm.dk. Den varige virkning af de opdaterede provenuskøn svarer til -0,13 pct. af

BNP i 2019, -0,07 pct. af BNP i 2020 og -0,05 pct. af BNP i 2021. Herudover justeres provenuet for de direkte

konsekvenser for nordsøindtægterne af aftale om genopretning af Tyra-feltet.

I 2020 er der korrigeret for en række tiltag direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19 sva-

rende til i alt ca. 12 mia. kr. I 2021 er der korrigeret for tilbagebetaling af ejendomsskatter som følge af

Forlig

om tryghed om boligbeskatningen

(maj 2017). Det er beregningsteknisk forudsat, at tilbagebetalingen til bolig-

ejerne i forlængelse af de nye ejendomsvurderinger udgør ca. 8,3 mia. kr. i 2021.

I 2020 er der korrigeret for en række tiltag direkte relateret til inddæmning og afbødning af COVID-19 sva-

rende til i alt ca. 41 mia. kr. Hertil kommer skatteindtægter fra udbetaling af tre ugers indefrosne feriepenge

på knap 20 mia. kr. og udbetaling af opsparede midler i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) på godt

4�½ mia. kr. Herudover korrigeres der for følgende engangsforhold: Afledt af skatterabatten vedr. omlægning

af eksisterende kapitalpensioner anslås de ordinære indtægter at være fremrykket med hhv. godt 5 mia. kr. i

2013 og godt 1 mia. kr. i 2014 (netto) fra perioden 2014-2019. I 2019 er der korrigeret for nye oplysninger om

de offentlige indtægter, som endnu ikke vurderes afspejlet i Danmarks Statistiks opgørelse af den faktiske

offentlige saldo. I 2019-2021 er der endvidere korrigeret for investeringen i kampfly, som planlægges i perio-

den 2021-2026, men påvirker den strukturelle saldo gennem et syvårs glidende gennemsnit. Øvrige forhold

indeholder endvidere forskelle i tilsagnsniveau og afløb for udviklingsbistanden og omregning fra pct. af fak-

tisk BNP til pct. af strukturelt BNP.

Strukturel saldo opgjort i pct. af strukturelt BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

145

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 8.2

Faktisk og strukturel saldo

Pct. af BNP

-2

-4

-6

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Pct. af BNP

-2

-4

-6

Figur 8.3

Selskabsskat (ekskl. kulbrinteskat mv.)

Pct. af BNP

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

Faktisk

Pct. af BNP

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

Figur 8.4

Registreringsafgift

Pct. af BNP

2,0

Pct. af BNP

2,0

Figur 8.5

Aktieskat

Pct. af BNP

2,0

Faktisk

1,5

1,0

0,5

0,0

Strukturelt

Pct. af BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1,0

0,5

Faktisk

0,0

Strukturelt

Figur 8.6

Figur 8.7

Nordsøindtægter (inkl. udbytter fra

Nordsøfonden)

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Strukturelt

Pct. af BNP

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Pensionsafkastskat

Pct. af BNP

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Faktisk

Strukturelt

146

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 8.8

Nettorenter og udbytter

Pct. af BNP

Figur 8.9

Specielle budgetposter

Pct. af BNP

-1

-2

Faktisk

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Fra 2019 til 2020 skønnes den strukturelle saldo at blive forværret med ca. 1,0 pct. af

BNP. Det skyldes primært, at finans- og strukturpolitikken ekskl. engangsforhold isole-

ret set forværrer den strukturelle saldo med 0,8 pct. af BNP,

jf. tabel 8.5.

Det skal særligt

ses lyset af de gennemførte stimuli-initiativer mv., herunder blandt andet suspendering

af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020 og aftalen om udfasning af hjælpepak-

ker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer. Samtidigt er der en afdæmpet vækst i struk-

turelt BNP i 2020, hvormed en given udgiftsvækst fremstår lempeligere i forhold til

dette benchmark.

Herudover bidrager faldende strukturelle indtægter fra Nordsøen og højere overførsler

til udlandet til, at den strukturelle saldo forværres mellem 2019 og 2020. Det negative

bidrag fra overførsler til udlandet skal både ses i lyset af øgede overførsler til udlandet

og nedjusteringen af BNP i 2020. I modsat retning trækker positive bidrag fra det struk-

turelle provenu fra pensionsafkastskat og nettorenteudgifter.

Fra 2020 til 2021 skønnes den strukturelle saldo at blive forværret med o,1 pct. af BNP.

Herunder bidrager lavere strukturelle indtægter fra selskabsskatten isoleret set til en

forværring af den strukturelle saldo, mens en lille genopretning af de strukturelle ind-

tægter fra Nordsøen trækker i modsat retning.

Der er usikkerhed forbundet med skønnet for både niveauet for den strukturelle saldo i

et givet år samt ændringen i den strukturelle saldo fra år til år. For yderligere at under-

støtte beregningerne af den strukturelle saldo udarbejdes der en skønsmæssig dekompo-

nering af år til år-ændringerne baseret på separate ”bottom-up”-bidrag til udviklingen i

den strukturelle saldo. De beregnede bottom-up-bidrag omfatter navnlig bidrag fra æn-

dringer i finanspolitikken (baseret på de direkte provenuer, der indgår i beregningen af

finanseffekten) og ændringer i de strukturelle provenuer fra de særlige poster.

År til år-ændring i den strukturelle saldo

Faktisk

Strukturelt

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Strukturelt

-3

147

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 8.5

År til år-ændring i den strukturelle offentlige saldo

2019

Pct. af BNP

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

0,6

-0,4

-1,0

-0,5

-0,1

2020

2021

Bidrag til ændring:

Provenuer fra finanspolitikken og virkning fra strukturreformer ekskl.

engangsforhold

Selskabsskat

Pensionsafkastskat

Nordsøindtægter

Nettorentebetalinger

Registreringsafgift

Aktieskat

Specielle budgetposter

Overførsler til udlandet

Andre forhold (residual)

-0,8

0,0

-0,1

0,0

0,1

0,0

-0,1

148

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Baseret på de direkte provenuer fra finanseffektberegningen inkl. virkningen af udviklingen i den strukturelle

beskæftigelse. De direkte provenuer er skønsmæssigt opgjort efter tilbageløb, og skattepligtige indkomstover-

førsler er opgjort efter skat. Herudover indgår der ikke engangsforhold.

Kan blandt andet afspejle ændringer i efterspørgselssammensætningen, forskydninger i pensionsind- og ud-

betalinger samt husholdningernes nettokapitalindkomster mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8.3 Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

Med budgetloven er der fra og med 2014 indført bindende udgiftslofter for stat, kommu-

ner og regioner. Udgiftslofterne skal understøtte, at udgifterne holder sig inden for de

planlagte rammer, og at de offentlige finanser udvikler sig i overensstemmelse med de

finanspolitiske målsætninger. Udgiftslofterne fastlægger en øvre grænse for de loftbe-

lagte udgifter i stat, kommuner og regioner for en løbende fireårig periode. Siden 2014

er finanspolitikken blevet fastsat i overensstemmelse med de gældende udgiftslofter.

Udgiftslofterne blev overholdt i 2019

Den efterfølgende udgiftskontrol for staten, der er baseret på statsregnskabet for 2019,

viser, at udgiftslofterne i staten blev overholdt i 2019,

jf. tabel 8.6.

0,0

0,1

-0,2

0,1

0,0

-0,2

0,0

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 8.6

Loftbelagte udgifter i 2019

Statslige dellofter

Mia. kr.

(2019-priser)

Udgiftsloft

Regnskab

Driftsudgifter

200,5

193,1

Indkomst-

overførsler

270,5

260,0

Kommunalt loft

Serviceudgifter

252,2

250,8

Regionale dellofter

Sundheds-

udgifter

114,6

114,4

Udviklings-

opgaver

2,5

Anm.: Udgiftslofterne i 2019 er korrigeret administrativt i henhold til budgetlovens § 8 og Lov om udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for finansåret 2019 § 2.

Kilde: Statsregnskabet for 2019 og Danmarks Statistik.

Kommunernes og regionernes regnskaber for 2019 viser, at de kommunale og regionale

udgiftslofter ligeledes blev overholdt i 2019.

Udgiftslofterne overholdes på finanslovforslaget for 2021

Sammen med finanslovforslaget for 2021 er der fremsat en ændringslov til de gældende

udgiftslofter for 2021-2023 samt lovforslag om udgiftslofter for det nye fjerde år 2024.

Lovforslaget om ændrede udgiftslofter for 2021-2023 skal ses i lyset af, at regeringen

med

DK2025

En grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi

har

fastsat de udgiftspolitiske rammer frem mod 2025. Fastsættelsen af udgiftslofterne for

det nye loftsår 2024 er ligeledes baseret på udgiftsvæksten i det mellemfristede 2025-

forløb, der afspejler regeringens finanspolitiske mål og rammer mv.

I forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget for 2021 er der desuden foretaget

administrative korrektioner til de gældende udgiftslofter for 2021-2023. Korrektionerne

afspejler blandt andet virkningen af pris- og lønopregningen samt det tiltrådte bloktil-

skudsaktstykke om kommunernes og regionernes økonomi i 2021. Udgiftslofterne på fi-

nanslovforslaget for 2021 fremgår af

tabel 8.7.

For det statslige delloft for indkomstoverførsler viser den efterfølgende udgiftskontrol

samlede mindreudgifter på 10�½ mia. kr. i forhold til det gældende udgiftsloft i 2019. I

forhold til bevillingerne på finansloven for 2019 er der tale om mindreudgifter på 4,8

mia. kr., der kan henføres til lavere opgjorte udgifter til blandt andet folkepension, bo-

ligydelse og SU.

For det statslige delloft for driftsudgifter er de opgjorte udgifter på statsregnskabet for

2019 ca. 7⅓ mia. kr. lavere end det gældende udgiftsloft. Mindreudgifterne i forhold til

budgetteringen på finansloven for 2019 – hvor udgifterne var budgetteret svarende til

det gældende udgiftsloft – kan blandt andet henføres til lavere udgifter til det danske

EU-bidrag samt mindreudgifter som følge af lavere aktivitet på undervisningsområdet.

Dertil kommer realiserede mindreudgifter på primært transport- og bygningsområdet,

sundhedsområdet samt udlændingeområdet i 2019.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

149

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 8.7

Udgiftslofter på finanslovforslaget 2021

2021

Mia. kr. (2021-priser)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Kommunalt udgiftsloft

Regionalt delloft for sundhedsudgifter

Regionalt delloft for udviklingsopgaver

Kilde: Finanslovforslaget 2021.

2022

2023

2024

221,2

271,0

267,5

121,8

2,6

228,3

285,3

267,5

121,8

2,6

227,2

286,1

267,5

121,8

2,6

232,7

288,9

267,5

121,8

2,6

Finanspolitikken er med finanslovforslaget for 2021 og økonomiaftalerne med kommu-

nerne og regionerne for 2021 i overensstemmelse med udgiftslofterne for stat, kommu-

ner og regioner,

jf. tabel 8.8.

Tabel 8.8

Loftbelagte udgifter i 2021

Statslige dellofter

Mia. kr.

(2021-priser)

Udgiftsloft

FFL21 og ØA21

Driftsudgifter

Indkomst-

overførsler

271,0

Kommunalt loft

Serviceudgifter

267,5

Regionale dellofter

Sundheds-

udgifter

121,8

Udviklings-

opgaver

2,6

221,2

221,1

150

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Anm.: Der er foretaget afrundinger.

Kilde: Finanslovforslaget for 2021 og aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi i 2021.

På finanslovforslaget for 2021 er udgifterne under de statslige dellofter budgetteret sva-

rende til de gældende udgiftslofter. Disponeringen under det statslige delloft for ind-

komstoverførsler i 2021 svarer til det fastsatte udgiftsloft. Det bemærkes i den forbin-

delse, at der på baggrund af den nye 2025-ramme i

DK2025 - En grøn, retfærdig og an-

svarlig genopretning af dansk økonomi

er foretaget en genfastsættelse af det statslige

delloft for indkomstoverførsler i 2021-23.

Disponeringen under det kommunale og de regionale udgiftslofter er baseret på, at ud-

giftslofterne udnyttes i overensstemmelse med de indgåede økonomiaftaler for 2021.

8.4 Offentligt forbrug, beskæftigelse og investeringer

Skønnene for offentligt forbrug og offentlige investeringer i 2020 er baseret på de of-

fentlige budgetter for 2020 – herunder finansloven for 2020 samt de kommunale og re-

gionale budgetter mv. – og nye oplysninger om de statslige udgifter i 2020, herunder

merudgifter, der afholdes som led i håndteringen af coronaepidemien.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

I 2021 tager skønnene afsæt i prioriteringerne på finanslovforslaget for 2021 samt de

indgåede økonomiaftaler med kommuner og regioner for 2021.

Det offentlige forbrug

Det nominelle offentlige forbrug er ifølge Danmarks Statistiks reviderede regnskabsstal

opgjort til 556,8 mia. kr. i 2019, hvilket er ca. 1,2 mia. kr. lavere end den foreløbige op-

gørelse, der lå til grund for majvurderingen. På baggrund af de offentliggjorte regn-

skabstal for det offentlige forbrug i 2019 og den opgjorte deflator for det offentlige for-

brug i 2019 kan den reale offentlige forbrugsvækst i 2019 opgøres til ca. 0,0 pct. Dette er

en nedjustering på 0,2 pct.-point i forhold til de foreløbige nationalregnskabstal.

Det reale offentlige forbrug skønnes at vokse med 2,2 pct. i 2020 og 0,6 pct. i 2021. Den

skønnede realvækst i det offentlige forbrug i 2020 på 2,2 pct. er relativt høj i en historisk

sammenhæng og markant højere end den gennemsnitlige årlige realvækst i perioden

2010-2019 på ca. 0,2 pct.,

jf. figur 8.10.

Figur 8.10

Realvækst i det offentlige forbrug

Pct.

2,5

Pct.

2,5

Figur 8.11

Pct. af strukturelt BNP

Offentligt forbrugsniveau

Pct. af strukturelt BNP

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Gns. 00-19

Gns. 10-19

2020

2021

Gns. 1990-2007

1,5

1,0

0,5

0,0

Anm.: I figur 8.10 er realvæksten opgjort ved inputmetoden. Det offentlige forbrug er opgjort inkl. afskrivninger.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De nominelle offentlige forbrugsudgifter skønnes at udgøre ca. 583,9 mia. kr. i 2020,

hvilket er en stigning på omtrent 6�½ mia. kr. i forhold til skønnet i maj,

jf. tabel 8.9.

Skønnet for det nominelle offentlige forbrug i 2020 afspejler blandt andet virkningen af

merudgifter relateret til håndteringen af COVID-19. Herunder er kommunerne og regio-

nerne blevet kompenseret for COVID-19-merudgifter i 2020 med henholdsvis 2,6 mia.

kr. og 3,1 mia. kr. Dertil har staten afholdt merudgifter relateret til håndteringen af CO-

VID-19 på i størrelsesorden 0,7 mia. kr. i tillæg til de indregnede merudgifter i majvur-

deringen. Merudgifterne afspejler blandt andet myndighedsopgaver på sundhedsområ-

det i forbindelse med håndteringen af coronaepidemien, herunder udgifter til indkøb af

kritiske lægemidler mv.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

151

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Tabel 8.9

Skøn for det offentlige forbrug

2019

Realvækst, pct.

Majvurdering

Augustvurdering

- Ændring i forhold til maj, pct.-point

0,2

0,0

-0,2

1,8

2,2

0,4

0,1

0,6

0,5

2020

2021

Mia. kr., årets priser

Majvurdering

Augustvurdering

- Ændring i forhold til maj, mia. kr.

558,0

556,8

-1,2

577,5

583,9

586,6

590,8

4,1

152

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

I 2021 skønnes det nominelle offentlige forbrug at udgøre ca. 590,8 mia.kr. Skønnet for

det offentlige forbrug er baseret på finanslovforslaget for 2021, sommerens politiske af-

taler om genopretningstiltag mv. og de indgåede økonomiaftaler med kommuner og re-

gioner for 2021 mv. Skønnet for det nominelle offentlige forbrug er samlet set opjusteret

med godt 4 mia. kr. sammenlignet med skønnet i maj.

I majvurderingen blev der beregningsteknisk forudsat en realvækst i det offentlige for-

brug på 0,1 pct. i 2021. Realvæksten i det offentlige forbrug skønnes i forbindelse med

augustvurderingen til 0,6 pct. i 2021. Forbrugsvæksten i 2021 skal blandt andet ses i ly-

set af det aftalte løft til kommuner og regioner i forbindelse med økonomiaftalerne for

2021 samt prioriteringerne på finanslovforslaget for 2021. I modsat retning trækker de

ekstraordinært høje forbrugsudgifter i 2020. Den skønnede realvækst i det offentlige

forbrug i 2021 er ligeledes påvirket af den statistiske korrektion for hjemsendte medar-

bejdere i forbindelse med nedlukningen i foråret 2020,

jf. ovenfor.

Hvis forbrugsvæk-

sten korrigeres for virkningen af COVID-19 – dvs. inkl. virkningen af et højere udgiftsni-

veau i 2020 – skønnes en forbrugsvækst på 1,0 pct. i 2021. Det demografiske træk er i

2021 beregnet til 0,5 pct.

Realvæksten i det offentlige forbrug i 2020 skønnes til 2,2 pct., hvilket er en opjustering

på 0,4 pct.-point sammenlignet med skønnet i maj. Den højere skønnede forbrugsvækst

i 2020 skal navnlig ses i lyset af forventede merudgifter i 2020 relateret til COVID-19

samt virkningen af et lavere opgjort offentligt forbrug i 2019. Der er i skønnet taget

højde for Eurostats retningslinjer for den nationalregnskabsmæssige behandling af

hjemsendte medarbejdere i forbindelse med COVID-19,

jf. boks 8.5.

Anm.: Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden og inkl. afskrivninger. Det forudsættes ved

skøn for realvæksten i det offentlige forbrug fra 2020 og frem, at der ikke er nogen forskel på opgørelsen

ifølge outputmetoden i nationalregnskabet og inputmetoden.

Tallene for 2019 er baseret på reviderede nationalregnskabstal.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

6,4

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Boks 8.5

Nationalregnskabsmæssig behandling af lønudgifter til hjemsendte medarbejdere i

forbindelse med COVID-19

Der er i skønnet for det offentlige forbrug taget højde for Eurostats retningslinjer for den nationalregnskabs-

mæssige behandling af hjemsendte offentlige medarbejdere i forbindelse med coronaepidemien. Det indebæ-

rer, at det reale offentlige forbrug i 2020 korrigeres for offentlige medarbejdere, der har været hjemsendte

uden at kunne udføre deres arbejde. Da medarbejderne fortsat har fået udbetalt løn, er de nominelle lønud-

gifter uændrede, mens de reale lønudgifter reduceres.

Det er beregningsteknisk antaget, at der er afholdt lønudgifter for i størrelsesorden 5,0 mia. kr. i den offent-

lige sektor for arbejdstimer, der ikke er blevet realiseret i perioden medio marts til medio juni. Korrektionen

indarbejdes i form af en reduktion af arbejdstiden i den offentlige sektor, idet der er blevet præsteret færre

timer end normalt. Da de nominelle lønudgifter fortsat er blevet afholdt, svarer det til, at de påvirkede med-

arbejdere har oplevet en midlertidig stigning i timelønnen. Det betyder, at den offentlige lønsumsdeflator

opjusteres i 2020. Den offentlige lønsumsdeflator i nationalregnskabet svarer

ikke

til den offentlige budget-

virkning,

jf. kapitel 5.

Korrektionen skal ikke videreføres i 2021, hvor offentlige medarbejdere ikke forventes hjemsendt. I 2021 sti-

ger den offentlige arbejdstid således tilbage til det forhenværende niveau, mens den offentlige lønsumsdefla-

tor nedjusteres svarende til opjusteringen i 2020. Det nominelle offentlige forbrug er upåvirket i 2021.

Realvæksten i det offentlige forbrug reduceres isoleret set med 0,9 pct.-point i 2020 som følge af korrektio-

nen, og øges tilsvarende i 2021 (som følge af den lavere lønsumsdeflator).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den offentlige beskæftigelse

Den offentlige beskæftigelse er opgjort til ca. 829.100 personer i 2019 svarende til en

årsstigning på omtrent 5.000 personer fra 2018 til 2019. Den offentlige beskæftigelse

har været stigende siden starten af 2017 frem til 3. kvartal 2019. Ifølge nationalregnska-

bet er den offentlige beskæftigelse efterfølgende faldet i 4. kvartal 2019, mens beskæfti-

gelsen i 1. kvartal af 2020 har været omtrent uændret i forhold til 4. kvartal 2019,

jf. fi-

gur 8.12.

I 2020 skønnes den offentlige beskæftigelse at stige med 6.000 personer,

jf. tabel 8.10.

Den skønnede stigning er uændret i forhold til majvurderingen, selv om skønnet for den

offentlige forbrugsvækst i 2020 er opjusteret. Det skal blandt andet ses i lyset af, at de

skønnede merudgifter i forbindelse med COVID-19 kun i begrænset omfang vurderes at

medføre øget beskæftigelse. Samtidig viser de foreløbige oplysninger om udviklingen i

den offentlige beskæftigelse i begyndelsen af 2020 ikke en fremgang i den offentlige be-

skæftigelse.

Det skønnes, at den offentlige beskæftigelse stiger med 2.000 personer fra 2020 til

2021, hvilket svarer til en opjustering på 3.000 personer sammenlignet med majvurde-

ringen. Opjusteringen skal ses i lyset af, at den skønnede offentlige forbrugsvækst i 2021

er opjusteret med afsæt i den ekspansive udgifts- og finanspolitik i 2021.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

153

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 8.12

Offentlig beskæftigelse

1.000 personer

880

860

840

820

800

780

760

740

Skøn

Inkl. orlov

Ekskl. orlov

1.000 personer

880

Tabel 8.10

Skøn for offentlig beskæftigelse (inkl. orlov)

1.000 personer

860

840

820

800

780

760

2019

2020

2021

Ændring ift. året før

Augustvurdering

Majvurdering

- Ændring

5,0

5,1

-0,1

6,0

0,0

2,0

-1,0

3,0

Niveau i augustvurdering

829

835

740

837

Anm.: Strejken i 2. kvartal 2008 og lockouten i 2. kvartal 2013 medfører et teknisk betinget fald i den offentlige be-

skæftigelse ekskl. orlov.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Offentlige investeringer

154

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

I en årrække har de offentlige investeringer som andel af BNP ligget på et historisk højt

niveau. I 2020 og 2021 skønnes udgifterne til offentlige investeringer at udgøre 3,7 pct.

af BNP, hvilket er på niveau med niveauet i 2014, der ellers har været det højeste niveau

for de offentlige investeringer set over de sidste 30 år,

jf. figur 8.13.

Størstedelen af de offentlige investeringer udgøres af investeringer i bygninger og anlæg

mv., mens investeringer i forskning og udvikling udgør en lavere andel,

jf. figur 8.14.

De samlede offentlige investeringer skønnes til 83,3 mia. kr. i 2020 svarende til en real-

vækst på 7,9 pct.,

jf. tabel 8.11.

Skønnet er opjusteret med godt 1 mia. kr. sammenlignet

med majvurderingen. Opjusteringen kan primært henføres til forventet fremrykkelse af

regionale anlægsprojekter i forlængelse af aftalen om ophævelse af de regionale anlægs-

lofter som følge af COVID-19.

Med afsæt i finanslovforslaget for 2021 samt de indgående økonomiaftaler med kommu-

ner og regioner mv. skønnes et nominelt offentligt investeringsniveau på 87,5 mia. kr. i

2021 svarende til en realvækst på 3,4 pct. Skønnet er opjusteret med ca. 3�½ mia. kr. i

forhold til majvurderingen. Heraf kan ca. 2�½ mia. kr. henføres til opjustering af investe-

ringer i bygninger og anlæg, mens de resterende 1 mia. kr. vedrører en opjustering af ud-

gifterne til investeringer i forskning og udvikling.

De offentlige investeringer i 2019 er ifølge Danmarks Statistik opgjort til 76,7 mia. kr.

Danmarks Statistiks reviderede opgørelse (juni 2020) indeholder dermed en nedjuste-

ring på 2,7 mia. kr. i forhold til de foreløbige regnskabstal fra marts 2020.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Figur 8.13

Offentlige investeringer

Pct. af BNP

4,5

Pct. af BNP

4,5

Figur 8.14

Offentlige investering fordelt på område

Mia. kr., 2021-priser

100

Mia. kr., 2021-priser

100

4,0

3,5

3,0

Gns. 1990-2007

3,0

2,5

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

Investeringer i forskning og udvikling

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel 8.11

Offentlige investeringer

- heraf bygninger og anlæg m.m.

- heraf forskning og udvikling

- heraf bygninger og anlæg m.m.

- heraf forskning og udvikling

Offentlige investeringer, pct. af BNP

- heraf bygninger og anlæg

- heraf forskning og udvikling

Opjusteringen af skønnet for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg skal ses i

lyset af, at regeringen som led i den finanspolitiske lempelse i 2021 løfter det offentlige

investeringsniveau med henblik på at stimulere den økonomiske aktivitet. En del af løf-

tet af de offentlige investeringer er udmøntet til et løft af det kommunale og regionale

investeringsniveau ved økonomiaftalerne for 2021, mens det yderligere er forudsat, at

1�½ mia. kr. af de afsatte reserver til håndtering af udfordringer afledt af COVID-19 samt

stimuli-tiltag udmøntes til offentlige investeringer. Løftet skal ses som led i det samlede

investeringsløft frem mod 2025, som regeringen prioriterer i

DK2025 - En grøn, retfær-

dig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi.

2019

76,7

55,0

21,7

0,7

-0,3

3,3

2,4

0,9

Investeringer i bygninger og anlæg

Nominelt investeringsniveau, mia. kr. (årets priser)

2020

83,3

62,3

20,9

7,9

13,3

-6,0

3,7

2,8

0,9

2,0

2021

87,5

66,0

21,5

3,4

3,8

2,0

3,7

2,8

0,9

Realvækst i de offentlige investeringer, pct.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

155

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Skønnene for de offentlige investeringer er behæftet med væsentlig usikkerhed, blandt

andet som følge af mulige forskydninger i byggeaktivitet mv.

8.5 Finanspolitikkens aktivitetsvirkning

Finans- og strukturpolitikken målt ved de såkaldte ét-årige finanseffekter skønnes sam-

let set at styrke aktiviteten med 2,6 pct. af BNP i 2020,

jf. tabel 8.12.

Den positive aktivi-

tetsvirkning kan primært tilskrives de midlertidige kompensationsordninger, der er ved-

taget for at modgå virkningen af COVID-19, og som isoleret set øger aktiviteten med

skønsmæssigt 1,6 pct. af BNP i 2020. Det bemærkes, at den forudsatte virkning blandt

andet afhænger af antallet af ansøgninger til de midlertidige kompensationsordninger,

hvormed virkningen er forbundet med væsentlig usikkerhed.

Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen (ét-årige effekter)

2020

2021

1. Finanspolitikkens virkning på BNP-vækst

Pct. af BNP

0,6

-0,1

0,5

0,4

1,0

1,6

2,6

Tabel 8.12

0,4

-0,1

0,3

0,4

0,7

-1,1

-0,4

2. Strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen

3. Finanseffekt ekskl. midlertidige tiltag (1+2)

4. Udbetaling af feriepenge, offentligt initierede investeringer mv.

5. Finanseffekt ekskl. COVID-19 (1+2+4)

6. Virkning af midlertidige kompensationsordninger

7. Finanseffekt inkl. COVID-19 (1+2+4+6)

156

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Anm.: Finanseffekten beskriver finans- og strukturpolitikkens samlede bidrag til ændringer af outputgabet i et enkelt

år, ekskl. virkningen af engangsforhold. Finanspolitikkens virkning på BNP-væksten beskriver alene efter-

spørgselsvirkningen af finanspolitikken.

Opgjort ekskl. virkningen af tiltag mod coronavirus, som behandles som engangsforhold i opgørelsen af den

strukturelle saldo.

Indeholder aktivitetsvirkningen af udbetalingen af feriemidler, investeringer i regi af Landsbyggefonden i for-

længelse af boligaftalen fra 2020 samt afledte private investeringer som følge af klimaaftale 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Hertil kommer en generel ekspansiv finanspolitik og virkningen af gennemførte tiltag,

som øger investeringer i regi af blandt andet Landsbyggefonden samt i den private sek-

tor. Samlet set skønnes den planlagte finanspolitik og øvrige tiltag – inkl.

Grøn boligaf-

tale 2020

og virkningen af

Klimaaftale for energi og industri mv.

– at styrke væksten

med 1,0 pct. i 2020 og 0,7 pct. i 2021.

Udbetalingen af indefrosne feriepenge skønnes at bidrage betydeligt i både 2020 og

2021. Aktivitetsvirkningen af udbetalingen af feriepenge vil afhænge af, hvor mange af

de opsparede midler i ordningen, der omsættes til privatforbrug. Virkningen er derfor

forbundet med usikkerhed, men med afsæt i tidligere erfaringer vurderes udbetalingen

at have en væsentlig effekt på det private forbrug,

jf. boks 8.6.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Boks 8.6

Kortsigtet marginal forbrugstilbøjelighed

I skønnene for finans- og strukturpolitikkens aktivitetsvirkninger indgår der beregningstekniske forudsæt-

ninger om størrelsesorden af den kortsigtede marginale forbrugstilbøjelighed (MPC), som er et mål for for-

brugsandelen af den sidst tjente krone. Finans- og strukturpolitikkens skønnede aktivitetsvirkning afhænger

– alt andet lige – positivt af størrelsesorden af forbrugstilbøjeligheden, dvs. jo højere forudsat forbrugstilbø-

jelighed desto højere skønnet aktivitetsvirkning. Det bemærkes dog, at den skønnede aktivitetsvirkning også

afhænger af en række øvrige parametre.

Finansministeriets beregninger af økonomisk-politiske tiltag tager normalt udgangspunkt i standardantagel-

sen i ADAM-modellen, hvor forbrugstilbøjeligheden af et givet efter-skat beløb første år er ca. 42 pct. Model-

len skelner ikke mellem, hvilken type udbetaling eller skattelettelse der er tale om. Flere empiriske studier –

herunder nyere detaljerede danske studier – viser imidlertid, at der kan være betydelig heterogenitet i stør-

relsesorden af forbrugstilbøjeligheden på tværs af blandt andet socioøkonomiske grupper, udbetalingens

størrelse og omfanget af likviditetsbegrænsninger. Der kan således antages forskellige – og i nogle tilfælde

højere – forbrugstilbøjeligheder end ADAM-modellens standardantagelse på ca. 42 pct. det første år af-

hængigt af det givne finanspolitiske tiltag.

I et arbejdspapir fra Nationalbanken estimeres den gennemsnitlige kortsigtede (marginale) forbrugstilbøje-

lighed til ca. 45 pct., hvilket dækker over en betydelig heterogenitet på tværs af socioøkonomiske grupper.

Arbejdspapiret finder empirisk belæg for, at der er en tendens til, at forbrugstilbøjeligheden er højere for per-

soner i de laveste indkomstdeciler og omvendt lavere for personer i de højeste indkomstdeciler. Der estime-

res konkret et spænd for forbrugstilbøjeligheden fra ca. 28 pct. for personer i den højeste indkomstdecil til

ca. 85 pct. for personer i den laveste indkomstdecil.

For arbejdsløse (opgjort som personer, der har været

berørt af ledighed i mindst seks måneder inden for de seneste to år) estimeres forbrugstilbøjeligheden til ca.

57 pct. Finanspolitiske tiltag, som specifikt er målrettet lavindkomstfamilier eller overførselsmodtagere, kan

således forventes at have en større kortsigtet forbrugstilbøjelighed end generelle overførsler.

Et dansk studie af udbetalingen af opsparede midler i den Særlige Pensionsopsparing (SP) i 2009 finder en

gennemsnitlig forbrugstilbøjelighed ud af SP-midlerne på ca. 60-65 pct. ifølge en spørgeskemaundersøgelse

(som i store træk understøttes af en vurdering baseret på imputerede forbrugsdata på individniveau).

For-

brugstilbøjeligheden kan dog være lavere i en normal konjunktursituation, hvor færre er likviditetsbegræn-

sede end ved udbetalingstidspunktet for SP-midlerne under finanskrisen. Studiet finder empirisk belæg for

en positiv sammenhæng mellem forbrugstilbøjeligheden og omfanget af likviditetsbegrænsninger (målt ved

den marginale rente for tilgå yderligere likviditet), herunder at en 1 pct.-points stigning i den marginale rente

associeres med ca. 0,3-0,5 pct.-point højere forbrugstilbøjelighed. Samtidig finder studiet, at forbrugstilbøje-

ligheden generelt er højere ved mindre udbetalinger og omvendt, at forbrugstilbøjeligheden er lavere ved

større udbetalinger.

Med afsæt i de danske studier vurderes et sandsynligt interval for forbrugstilbøjeligheden være ca. 65-85 pct.

af en udbetaling på 1.000 kr., 40-65 pct. ved 10.000 kr., 30-55 pct. ved 20.000 kr. og 25-35 pct. ved 100.000

kr. Samtidig skal det understreges, at der generelt er usikkerhed om den marginale kortsigtede forbrugstilbø-

jelighed. Resultaterne fra de danske studier peger således på, at det i nogle tilfælde kan være retvisende at

antage en anden kortsigtet forbrugstilbøjelighed end ADAM-modellens standardantagelse på ca. 42 pct. Re-

sultaterne kan imidlertid ikke oversættes entydigt til antagelser for skønnene af aktivitetsvirkningerne af de

vedtagne stimuli-initiativer i forbindelse med genopretningen af dansk økonomi efter coronapandemien.

I Finansministeriets skøn for aktivitetsvirkningen af udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge vurderes

et sandsynligt interval for den marginale forbrugstilbøjelighed at være ca. 30-60 pct. med udgangspunkt i de

danske studiers resultater. På den baggrund er standardantagelsen på godt 42 pct. i ADAM-modellen således

fastholdt som central antagelse.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

157

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Boks 8.6 (fortsat)

De indefrosne feriepenge ventes udbetalt i oktober 2020. Forbrugstilbøjeligheden i det første år efter udbeta-

lingen vil derfor være fordelt mellem 2020 og 2021. Annonceringseffekten af udbetalingen kan dog også føre

til, at forbruget øges, allerede inden udbetalingen finder sted. På den baggrund er det forudsat, at halvdelen

af første-års-aktivitetsvirkningen finder sted i 2020, mens den anden halvdel finder sted i 2021. Tilsvarende

skønnes andet-års-aktivitetsvirkningen fordelt ligeligt mellem 2021 og 2022.

I Finansministeriets centrale skøn vurderes udbetalingen af de tre ugers feriepenge at øge aktiviteten med ca.

0,25 pct. af BNP og øge beskæftigelsen med ca. 3.500 personer i 2020, forudsat at den marginale forbrugstil-

bøjelighed udgør 42 pct. det første år,

jf. tabel a.

Hvis der illustrativt antages et interval for den marginale

forbrugstilbøjelighed på mellem 30 og 60 pct. skønnes udbetalingen af feriepengene at øge aktiviteten med

ca. 0,15 til 0,35 pct. af BNP og beskæftigelsen med ca. 2.400 til 5.200 personer. Inklusive flerårige virkninger

skønnes udbetalingen af indefrosne feriepenge at øge aktivteten med 0,25 til 0,50 pct. af BNP og beskæftigel-

sen med 4.400 til 8.600 personer i 2021 med et centralt skøn på henholdsvis 0,35 pct. af BNP og 5.900 per-

soner. Herunder er den skønnede virkning på BNP og beskæftigelse højere, desto højere den forudsatte mar-

ginale forbrugstilbøjelighed er.

Tabel a

Virkning på BNP og beskæftigelse i 2020 og 2021 af udbetaling af feriepenge med MPC på 30-60 pct.

BNP, pct.

2020

Centralt skøn, 42 pct. MPC

Underkantsskøn, 30 pct. MPC

Overkantsskøn, 60 pct. MPC

Beskæftigelse, 1.000 personer

2020

3,5

2,4

5,2

2021

5,9

4,4

8,6

0,25

0,15

0,35

158

Det forudsættes i beregningen af aktivitetsvirkningen, at der udbetales tre femtedele af de samlede opsparede

feriemidler. Da udbetalingen er frivillig, vil det udbetalte beløb forventeligt være mindre end det fulde beløb.

Personer, som ikke ønsker at få udbetalt deres indefrosne feriepenge, må imidlertid også forventes ikke at

være specielt likviditetsbegrænsede og derved være blandt dem, der i forvejen antages at spare det udbetalte

beløb op. På den baggrund forventes frivilligheden af udbetalingen kun i mindre omfang at påvirke aktivi-

tetsvirkningen.

Jørgensen, C.N & Kuchler, A. (2017),

Non-parametric estimation of marginal propensities to consume: the

case of regression splines.

Danmarks Nationalbank.

I opgørelsen er personer med en forbrugstilbøjelighed på under 0 pct. og over 100 pct. sat til henholdsvis 0

pct. og 100 pct.

Kreiner, C.T., Dreyer Lassen, D. & Leth-Petersen, S. (2018).

Liquidity constraint tightness and consumer re-

sponses to fiscal stimulus policy.

American Economic Journal: Economic Policy.

Skøn for BNP-virkningen af udbetaling af feriepenge er afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Når der tages højde for bortfaldet af de midlertidige kompensationsordninger, reduceres

aktivitetsvirkningen af finans- og strukturpolitikken svarende til en samlet ét-årig fi-

nanseffekt på -0,4 pct. af BNP. De generelle finanspolitiske lempelser, samt udbetaling

af feriepenge mv., øger isoleret væksten med ca. 0,7 pct. af BNP.

Strukturpolitikken har isoleret set en dæmpende virkning på den ét-årige finanseffekt på

ca. 0,1 pct. af BNP både i 2020 og 2021,

jf. tabel 8.12.

Det skal ses i lyset af, at struktur-

politikken øger arbejdsudbuddet og kapaciteten i økonomien. Det stigende arbejdsud-

bud kan i høj grad tilskrives vedtagne reformer, herunder

Tilbagetrækningsaftalen

(2011) og

Skattereform 2012.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

2021

0,35

0,25

0,50

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturerne kan både opgøres ved den ét-

årige og den flerårige finanseffekt. Den flerårige finanseffekt måler virkningen på out-

put- og beskæftigelsesgabet i både det pågældende år og de forudgående år. Den fler-

årige finanseffekt måles med 2019 som udgangspunkt – et år, hvor konjunkturerne var

lidt bedre end neutralt. Dermed medtages virkningen af finans- og strukturpolitiske æn-

dringer i 2020 og frem i beregningen af den flerårige finanseffekt.

De flerårige aktivitetsvirkninger er beregnet med udgangspunkt i ADAM-modellen, og

størrelsesordenen af virkningen er behæftet med tiltagende usikkerhed, jo længere en

periode, der ses på. Forudsætningerne bag beregningen af multiplikatorerne er nærmere

beskrevet i

Opdaterede finanseffekter: dokumentationsnotat

(www.fm.dk).

Finans- og strukturpolitikken mv. vurderes på den baggrund samlet set at reducere out-

putgabet med 2,6 pct. af BNP i 2020 og 2,2 pct. af BNP i 2021,

jf. tabel 8.13.

Tilsvarende

skønnes beskæftigelsesgabet at blive reduceret med i størrelsesordenen 85.000 personer

i 2020 og 40.000 personer i 2021.

Tabel 8.13

Finans- og strukturpolitikkens virkning på kapacitetsudnyttelsen (flerårige effekter)

2020

2021

Virkning på outputgab ekskl. midlertidige tiltag

Pct. af BNP

0,5

0,4

1,0

1,6

2,6

1,0

0,8

1,8

0,5

2,2

Udbetaling af feriepenge, offentligt initierede investeringer mv.

Virkning på outputgab ekskl. COVID-19

Virkning af midlertidige kompensationsordninger

Virkning på outputgab inkl. COVID-19

1.000 fuldtidspersoner

Virkning på beskæftigelsesgab ekskl. midlertidige tiltag

Udbetaling af feriepenge, offentligt initierede investeringer mv.

Virkning på beskæftigelsesgab ekskl. COVID-19

Virkning af midlertidige kompensationsordninger

Virkning på beskæftigelsesgab inkl. COVID-19

Anm.: Finans- og strukturpolitikkens virkning på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens bidrag til

output- og beskæftigelsesgabet i det enkelte år, inkl. virkningen af udbetaling af feriepenge mv. Den samlede

virkning på konjunkturgabene er opgjort inkl. virkningen af de midlertidige kompensationsordninger i 2020.

Aktivitetsvirkningen af opgjort i forhold til finans- og strukturpolitikken i 2019.

Indeholder aktivitetsvirkningen af udbetalingen af feriemidler, investeringer i regi af Landsbyggefonden i for-

længelse af boligaftalen fra 2020 samt afledte private investeringer som følge af klimaaftale 2020.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Finans- og strukturpolitikken mv. bidrager dermed til en væsentlig reduktion af kon-

junkturgabene i forhold til en situation med neutral finans- og strukturpolitik,

jf. figur

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

159

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

8.15 og 8.16.

Den dæmpende virkning i 2020 kan primært tilskrives virkningen af de

midlertidige kompensationsordninger, mens det i 2021 primært er de generelle finans-

politiske lempelser, herunder udbetaling af feriepenge mv., som styrker aktiviteten.

Figur 8.15

Outputgab

Pct. af BNP

Figur 8.16

Beskæftigelsesgab

1.000 personer

-2

-50

-4

2020

2021

Beskæftigelsesgab i fravær af finans- og strukturpolitik

Beskæftigelsesgab med besluttet politik

-100

-6

-150

-8

2020

2021

Outputgab i fravær af finans- og strukturpolitik

Outputgab med besluttet politik

-8

-200

Anm.: Virkningen på konjunkturgabene beskriver finans- og strukturpolitikkens virkning på output- og beskæftigel-

sesgabet i et enkelt år (inkl. udbetaling af feriepenge mv. og midlertidige kompensationsordninger). Aktivitets-

virkningen er opgjort som den samlede virkning af finans- og strukturpolitikken i forhold til 2019.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

8.6 Offentlig gæld og statens nettofinansieringsbehov

Det aktuelle økonomiske tilbageslag som følge af coronapandemien indebærer sammen

med de midlertidige hjælpepakker og ekspansive finanspolitiske tiltag mv., at der skøn-

nes et underskud på den faktiske offentlige saldo på 3,9 pct. af BNP i 2020 og 2,4 pct. af

BNP i 2021. Det bidrager til, at der er udsigt til en stigning i nettogælden (et fald i det of-

fentliges nettofordring) på godt 6 pct. af BNP fra 2019 til 2021. Ved udgangen af 2021

ventes således en nettofordring meget tæt på 0 pct. af BNP.

160

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Den offentlige bruttogæld – opgjort ved ØMU-gælden – skønnes at stige fra ca. 33 pct.

af BNP i 2019 til ca. 46 pct. af BNP i 2020 faldende til ca. 42 pct. af BNP i 2021,

jf. figur

8.17 og tabel 8.14.

Set i et historisk og et internationalt perspektiv ventes den offentlige

gæld i Danmark således fortsat at være lav i prognoseperioden og holde bred afstand til

kravet i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt på 60 pct. af BNP. Det er blandt andet en konse-

kvens af den ansvarlige linje i den økonomiske politik i en lang årrække.

En del af stigningen i ØMU-gælden i 2020 og reduktionen heraf i 2021 skyldes skatte-

indtægter, der er blevet udskudt fra 2020 til 2021. Det drejer sig om visse frister for be-

taling af moms og A-skat, som er blevet udskudt fra 2. halvår 2020 til 1. halvår 2021.

Når nettogælden ikke påvirkes i samme omfang som ØMU-gælden, skal det ses i sam-

menhæng med, at de udskudte skatteindtægter både er et aktiv og et passiv for staten.

Hertil kommer håndteringen af udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge, hvor

den fond (LD), der administrerer de indefrosne feriemidler, kan optage lån direkte fra

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

staten til at foretage den førtidige udbetaling af feriemidlerne, som derefter afdrages i

takt med arbejdsgivernes indbetalinger. Det indebærer en forøgelse af ØMU-gælden i

2020, som aftager efterfølgende for helt at forsvinde i 2080.

Forskellen i udviklingen i ØMU-gælden og nettogælden har således bund i, at ØMU-gæl-

den er en bruttogældsstørrelse, der alene omfatter de samlede finansielle passiver i de

offentlige delsektorer, mens nettogælden opgøres som forskellen mellem de offentlige

passiver og aktiver.

Figur 8.17

Danmarks ØMU-gæld og nettogæld

Pct. af BNP

-20

-40

ØMU-gæld

Nettogæld

Maj 2020

Grænse for ØMU-gæld i

Stabilitets- og Vækstpagten

Tabel 8.14

Oversigt over den offentlige gæld, ultimo

året

Pct. af BNP

-20

-40

Pct. af BNP

ØMU-gæld

Statsgæld

Offentlig

nettogæld

33,3

18,2

-6,3

3,8

2019

Memopost:

Faktisk offentlig

saldo

2020

46,3

30,2

-2,6

-3,9

2021

41,9

26,1

-0,1

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Et underskud på den offentlige saldo medfører – alt andet lige – en stigning i ØMU-gæl-

den. Ændringer i indeståendet på statens konto i Nationalbanken samt ændringer i de

statslige fondes beholdning af statsobligationer kan imidlertid medføre, at ændringer i

ØMU-gælden fra år til år ikke svarer én-til-én til et givet underskud eller overskud på

den offentlige saldo. Det skyldes, at statens konto i Nationalbanken ikke modregnes i

opgørelsen af ØMU-gælden, mens fondenes beholdning af statsobligationer bliver mod-

regnet,

jf. boks 8.7.

Den offentlige nettogæld er det centrale gældsbegreb i forbindelse med opgørelsen af fi-

nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. I 2019 oversteg de offentlige aktiver passiverne

svarende til en nettofordring på godt 6 pct. af BNP. Nettofordringen skønnes at falde til

ca. 2�½ pct. af BNP i 2020 og tæt på 0 pct. af BNP i 2021. Den offentlige sektor ventes

således ikke at have nogen nettogæld små to år efter coronapandemien satte ind. Skøn-

nene for nettogælden er usikre, idet udviklingen i nettogælden ud over stillingen på den

offentlige saldo også afhænger af kursreguleringer på det offentliges aktiver og passiver,

jf. boks 8.7.

Udviklingen i statsgælden fra år til år svarer – bortset fra kurseffekter ved lånoptagelse

– til den såkaldte nettokassesaldo, dvs. likviditetseffekten af statens budget. Nettokasse-

saldoen afspejler forskellen mellem de faktiske indbetalinger af skatter, afgifter mv.,

-2,4

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

161

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

som staten modtager, og de konkrete udbetalinger, som staten foretager i løbet af et gi-

vet år, herunder også genudlån til statslige selskaber. Statsgælden skønnes at stige fra

ca. 18 pct. af BNP i 2019 til ca. 30 pct. af BNP i 2020 (herunder som følge af det økono-

miske tilbageslag og hjælpepakkerne mv.) for dernæst at falde til ca. 26 pct. af BNP i

2021,

jf. tabel 8.14.

Boks 8.7

Centrale opgørelser af den offentlige gæld

Der sondres normalt mellem tre opgørelser af den offentlige gæld: ØMU-gælden, statsgælden og den offent-

lige nettogæld. De forskellige gældsbegreber afviger fra hinanden med hensyn til opgørelsesmetoder og af-

grænsningen af den offentlige sektor:



ØMU-gælden

er den offentlige gæld opgjort efter EU’s principper. ØMU-gælden omfatter de samlede fi-

nansielle passiver i alle de offentlige delsektorer – stat, kommuner, regioner og forskellige sociale kasser

og fonde. ØMU-gælden er en ren bruttogældsstørrelse, hvor kun interne fordringer inden for det offent-

lige bliver modregnet. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU’s Stabilitets- og Vækstpagt, hvor ØMU-

gældens andel af BNP ikke må overstige 60 pct.



Statsgælden

omfatter udelukkende statens gæld og dermed ikke gælden i de øvrige offentlige delsektorer.

Statsgælden er ligesom ØMU-gælden en bruttostørrelse, men i definitionen er der tilladt en modregning

af omsættelige aktiver forvaltet af Danmarks Nationalbank. Det inkluderer indeståendet på statens konto,

almene boligobligationer og værdipapirbeholdninger i de statslige fonde (Den Sociale Pensionsfond, In-

novationsfonden og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse).

162

Finansieringsbehovet

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020



Genudlån

er et udtryk for statens udlånsprogram til statslige selskaber og andre institutioner. Her udsteder

Nationalbanken statsobligationer og videreudlåner provenuet til selskaberne på samme vilkår. Genudlån

tillader selskaberne at benytte statens finansieringsvilkår, således at offentlige opgaver finansieres billigst

muligt. Da selskaberne betaler afdrag og renter, er det saldoneutralt for staten. Genudlån øger statsgælden

og ØMU-gælden, men indgår neutralt i nettogælden, da videreudlånet medregnes i aktivsiden.

Coronaepidemien ventes at medføre et meget stort finansieringsbehov for staten i 2020

– blandt andet til finansiering af de midlertidige hjælpepakker mv. Statens nettofinan-

sieringsbehov skønnes til ca. 248 mia. kr. i 2020 og til ca. -65 mia. kr. i 2021. Nettofi-

nansieringsbehovet for 2020 er opjusteret med ca. 70 mia. kr. siden majvurderingen.

Forøgelsen kan primært tilskrives udbetalingen af de tre ugers indefrosne feriepenge og

yderligere udskydelser af frister for indbetaling af skatter.

Statens samlede finansieringsbehov (brutto) skønnes til ca. 374 mia. kr. i 2020 og til ca.

209 mia. kr. i 2021,

jf. tabel 8.15.

For 2020 er der tale om en opjustering af skønnet på



Den offentlige nettogæld

er udgangspunktet for beregningerne af de offentlige finansers langsigtede

holdbarhed. Den offentlige nettogæld opgøres som forskellen mellem de samlede offentlige passiver og

aktiver og er dermed et udtryk for det offentliges samlede nettostilling. I modsætning til de andre gælds-

definitioner opgøres den offentlige nettogæld til markedsværdi.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Kapitel 8

Offentlige finanser og finanspolitik

ca. 80 mia. kr. i forhold til majvurderingen, som primært afspejler forøgelsen i nettofi-

nansieringsbehovet.

Statens nettokassesaldo svarer til statens nettofinansieringsbehov med omvendt fortegn,

da det angiver behovet for ekstern finansiering til det planlagte statsbudget. Ud over

nettofinansieringsbehovet afholder staten også betalinger til afdrag af statsobligationer

og statslige fonde forvaltet af Nationalbanken. Summen af nettofinansieringsbehovet og

disse delposter angiver det samlede finansieringsbehov for staten i det givne år,

jf. tabel

8.15.

Finansieringsbehovet dækkes ved at udstede statsobligationer eller ved at trække

på statens indestående hos Nationalbanken.

Tabel 8.15

DAU-saldo og statens finansieringsbehov

Maj 2020

Mia. kr.

1. DAU-saldo

2. Genudlån mv. (§ 40)

2020

-166,5

August 2020

2021

-7,5

-6,9

65,9

65,3

-65,3

74,1

195,0

-13,7

18,8

209,0

2020

-97,8

71,1

3. Beholdningsbevægelser og periodiseringer mv. (§ 41)

4. Nettokassesaldo (1-2+3)

5. Nettofinansieringsbehov (-4)

6. Afdrag langfristet gæld

7. Afdrag kortfristet gæld

10,0

-1,7

-79,5

-248,4

248,4

80,5

24,0

-7,7

28,8

374,0

-178,3

178,3

70,8

24,0

-7,5

28,8

294,3

8. Transaktioner i de statslige fonde

9. Opkøb af almene boligobligationer

Finansieringsbehov (5+6+7+8+9)

Kilde:

Økonomisk Redegørelse,

maj til august 2020 og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

163

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilag 8.1

De offentlige udgifter og indtægter

De offentlige udgifter

De samlede offentlige udgifter som andel af BNP skønnes at stige markant fra ca. 48�½

pct. af BNP i 2019 til ca. 56 pct. af BNP i 2020 for derefter at reduceres til ca. 52 pct. af

BNP i 2021,

jf. bilagstabel 8.1.

Udviklingen skal generelt ses i lyset af de ekstraordinære

tiltag under coronakrisen, herunder myndighedsopgaver, kompensationsordninger mv.

De offentlige udgifters sammensætning

Pct. af BNP

Offentlige udgifter

Primære udgifter

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

- Øvrige primære udgifter

Renteudgifter

2017

50,2

49,2

24,6

2018

2019

49,9

48,9

24,3

48,6

47,9

24,1

3,3

15,8

1,6

3,1

0,7

3,4

15,8

1,7

3,6

1,1

Bilagstabel 8.1

2020

56,1

55,3

26,2

3,7

17,4

3,9

4,1

0,7

2021

51,9

51,2

25,1

3,7

16,7

1,8

4,0

0,7

www.oim.dk

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter (og indtægter) afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgif-

terne som andel af BNP er her beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delele-

menter af det offentlige forbrug – herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af

salg af varer og tjenesteydelser – henføres til udgiftssiden.

De offentlige investeringer er opgjort ekskl. nettokøb af bygninger mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De offentlige forbrugsudgifter

udgjorde ca. 24 pct. af BNP i 2019. Det offentlige forbrug

skønnes at udgøre godt 26 pct. af BNP i 2020 og 25 pct. af BNP i 2021. Stigingen i det

offentlige forbrugs BNP-andel fra 2019 til 2020 skal dels ses i lyset af et fald i BNP og

dels en høj vækst i det offentlige forbrug i 2020. I den aktuelle vurdering skønnes real-

væksten i det offentlige forbrug således til 2,2 pct. i 2020 og 0,6 pct. i 2021.

De offentlige investeringers

andel af BNP var ca. 3¼ pct. i 2019, og investeringerne for-

ventes at udgøre en noget større del af økonomien på omkring 3¾ pct. af BNP frem mod

2021. Udviklingen skyldes især, at regeringen med finanslovforslaget for 2021 har prio-

riteret et væsentligt højere niveau for de offentlige investeringer. Der skønnes en real-

vækst i de offentlige investeringer på 7,9 pct. i 2020 og 3,4 pct. i 2021.

16,2

1,8

3,2

1,1

3,3

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

165

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilag 8.1

De offentlige udgifter og indtægter

De offentlige udgifter til indkomstoverførsler

udgjorde ca. 15¾ pct. af BNP i 2019.

BNP-andelen skønnes at stige til ca. 17�½ pct. i 2020 for derefter at falde til ca. 16¾ pct.

i 2021. Udviklingen fra 2019 til 2021 skal primært ses i lyset af konjunkturudviklingen

og de afledte højere udgifter ledighedsrelaterede indkomstoverførsler. De skønnede ud-

gifter til indkomstoverførsler afspejler desuden virkningerne af en række politiske afta-

ler, herunder den mindreregulering som indgår i

Aftale om skattereform

(juni 2012) og

stigende udgifter til folkepension mv. i medfør af

Aftale om ny regulering af folkepensi-

onen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere

(november

2018) samt virkningerne af

Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

(maj 2019).

Subsidierne

udgjorde knap 1¾ pct. af BNP i 2019. De forventes at udgøre ca. 4 pct. af

BNP i 2020 og ca. 1¾ pct. af BNP i 2021. Den markante midlertidige stigning i subsidi-

ernes andel af BNP fra 2019 til 2020 skyldes, at en stor del af udgifterne til midlertidige

kompensationsordninger til erhvervsliv og lønmodtagere indgår i de offentlige subsidier.

De offentlige renteudgifter

udgjorde i 2019 ca. ¾ pct. af BNP og skønnes fastholdt på

dette niveau frem mod 2021.

De offentlige indtægter

166

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Personskatteindtægterne er opgjort til ca. 483,1 mia. kr. svarende til ca. 20,9 pct. af BNP

i 2019. Personskatterne forventes at udgøre hhv. 22,2 pct. og 21,1 pct. af BNP i 2020 og

2021. Stigningen fra 2019 til 2020 skal blandt andet ses i lyset af udbetalingen af inde-

frosne feriemidler.

Provenuet fra arbejdsmarkedsbidrag er opgjort til ca. 100,7 mia. kr. i 2019 svarende til

4,3 pct. af BNP. Provenuet skønnes at udgøre ca. 4,7 pct. og 4,5 pct. af BNP i henholdsvis

2020 og 2021.

Provenuet fra pensionsafkastskatten er opgjort til ca. 63¼ mia. kr. i 2019 svarende til

2,7 pct. af BNP. Det høje niveau skyldes i høj grad høje afkast på tværs af aktiemarke-

derne samt faldende renter, der har resulteret i relativt høje afkast på obligationsbehold-

ningen. Indtægterne fra pensionsafkastskatten forventes at falde til 1,6 pct. af BNP i

2020 som følge af lavere afkast på aktiemarkedet i løbet af 2020 samt mere begrænsede

fald i renteniveauerne. I 2021 forventes indtægterne at falde til ca. 0,8 pct. af BNP som

følge af en gradvis normalisering af renteniveauerne.

Der kan herefter ligeledes forventes at være en periode med relativt lave provenuer fra

pensionsafkastskatten som følge af normaliseringen af renteniveauerne. Udsving i ren-

terne kan siges at ”flytte” provenu mellem årene. Det kan have relativt stor betydning for

De samlede offentlige indtægter er opgjort til ca. 52,4 pct. af BNP i 2019 og skønnes at

falde til ca. 49,5 pct. af BNP i 2021,

jf. bilagstabel 8.2.

Udviklingen dækker over et mar-

kant fald i skønnede indtægter fra blandt andet selskabsskatter og moms samt et histo-

risk højt niveau i 2019, blandt andet som følge af høje indtægter fra pensionsafkastskat-

ten. Skattetrykket skønnes tilsvarende at falde fra ca. 47,1 pct. af BNP i 2019 til ca. 44,6

pct. af BNP i 2021.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilag 8.1

De offentlige udgifter og indtægter

det målte skattetryk og den offentlige saldo i enkeltår. Det påvirker ikke den strukturelle

saldo, ligesom de realøkonomiske konsekvenser er yderst begrænsede.

Bilagstabel 8.2

De offentlige indtægters sammensætning

2016

Pct. af BNP

Personskatter mv.

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

- Heraf selskabsskat af kulbrintevirksomhed

- Heraf øvrig selskabsskat

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Skattetryk

Renteindtægter

Øvrige indtægter

Told mv. til EU

Offentlige indtægter

20,9

4,3

1,6

2,9

0,1

2,8

9,5

6,8

0,3

20,9

4,3

1,5

3,3

0,1

3,2

9,6

6,6

0,3

20,6

4,4

0,6

2,9

0,2

2,7

9,7

6,5

0,2

20,9

4,3

2,7

3,0

0,1

3,0

9,6

6,3

0,2

47,1

1,1

4,5

-0,1

52,4

22,2

4,7

1,6

2,2

0,0

2,2

9,7

6,4

0,1

47,0

1,0

4,3

-0,1

52,1

21,1

4,5

0,8

2,3

0,0

2,3

9,6

6,2

0,1

44,6

1,0

4,1

-0,1

49,5

2017

2018

2019

2020

2021

4,4

-0,1

51,3

0,1

Memopost: Nordsøindtægter

46,2

46,5

0,8

0,9

4,5

-0,1

51,8

0,3

45,0

1,2

4,4

-0,1

50,4

0,4

0,2

0,0

Anm.: Den forventede udvikling i de offentlige indtægter opgjort i mia. kr. kan findes i bilagstabel B.21.

Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveaf-

gift samt andre personlige skatter.

Øvrige skatter indeholder medielicens (primært til DR) og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd i

offentlige selskaber mv. Medielicensen udfases gradvist frem mod 2022 som følge af

Mediepolitisk aftale for

2019-2023

Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen.

Inkl. udbytter og Nationalbankens overskud.

Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførs-

ler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede (beregnede) indtægter i form af både bruttorest-

indkomst og bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og

statsdeltagelse i forbindelse med olie- og gasindvinding i Nordsøen samt kulbrinteskatten.

Ifølge nationalregnskabsprincipperne kategoriseres disse indtægter som skatter og indgår derfor i skattetryk-

ket, men da indtægterne tilfalder EU, indgår de ikke i de offentlige indtægtstryk.

Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet

henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke, som her, til udgiftssiden som en

del af de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst,

som er modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug. Der

henvises i øvrigt til anmærkningerne til bilagstabel 8.1.

De samlede nordsøindtægter udgøres af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirksomhed og udbytter fra

Nordsøfonden. Nordsøindtægterne indgår i selskabsskatter, renteindtægter og øvrige indtægter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Provenuet fra øvrige selskabsskatter (dvs. ekskl. selskabsskat af kulbrintevirksomhed og

kulbrinteskat, som indgår i nordsøindtægterne) er opgjort til knap 69,6 mia. kr. i 2019

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

167

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilag 8.1

De offentlige udgifter og indtægter

svarende til 3,0 pct. af BNP og skønnes at falde (som andel af BNP) frem mod 2021 til

ca. 2,3 pct. af BNP. Dette skyldes først og fremmest de ekstraordinære tab selskaberne

forventes at lide som følge af COVID-19.

Momsindtægterne er opgjort til ca. 221¼ mia. kr. i 2019 svarende til 9,6 pct. af BNP og

skønnes relativt uændret (som andel af BNP) frem mod 2021. Provenuet skønnes at ud-

gøre en relativt fast andel af BNP, idet udviklingen i momsprovenuet i høj grad følger

udviklingen i BNP.

Øvrige indirekte skatter omfatter primært punktafgifter i form af blandt andet energi- og

miljøafgifter, afgifter på nydelsesmidler, spilafgifter samt PSO-indtægter.

PSO-indtæg-

terne falder frem mod 2021, som følge af aftalen om afskaffelsen af PSO-afgiften. Aftalen

medfører, at PSO-afgiften gradvist afskaffes frem mod 2022, og at udgifterne til vedva-

rende energi gradvist flyttes over til finansloven.

Øvrige indirekte skatter omfatter herudover ligeledes indtægterne fra registreringsafgif-

ten, de kommunale ejendomsskatter (grundskyld mv.), erhvervenes motorafgifter, løn-

sumsafgiften og tinglysningsafgiften. Provenuet fra de øvrige indirekte skatter er opgjort

til godt 145 mia. kr. i 2019 svarende til 6¼ pct. af BNP. I 2020 skønnes indtægterne at

udgøre 6,4 pct. af BNP. Stigningen skal dog snarere tilskrives ændringen i BNP end i

indtægternes nominelle størrelse, idet disse skønnes kun at ændres beskedent. Indtæg-

terne skønnes derefter at falde til 6,2 pct. af BNP frem mod 2021.

Nordsøindtægterne er opgjort til ca. 4,6 mia. kr. i 2019 svarende til 0,2 pct. af BNP. Der

skønnes minimale indtægter herfra i 2020 og 2021, hvorfor posten udgør 0,0 pct. af

BNP. Udviklingen i statens indtægter fra aktiviteterne i Nordsøen er i høj grad påvirket

af ændringer i produktionen og i olieprisen (opgjort i kroner).

Det relativt lave forven-

tede provenu over perioden kan henføres til en lav forventet oliepris (opgjort i kroner),

samt et betydeligt lavere produktionsomfang i Nordsøen i de kommende år.

De offentlige renteindtægter er opgjort til ca. 24,3 mia. kr. i 2019 svarende til 1,1 pct. af

BNP. De offentlige renteindtægter som andel af BNP skønnes ikke at ændres betydeligt

frem mod 2021, som følge blandt andet af en forventning om, at det lave renteniveau

omtrent fastholdes i perioden.

168

PSO-indtægterne følger blandt andet udviklingen i elpriserne og udbygningen af vedvarende energi (VE), idet

PSO-tariffen justeres kvartalsvist for at svare til PSO-støtteudgifterne. Det indebærer, at skønnet for PSO-indtæg-

terne er behæftet med betydelig usikkerhed og kan variere fra år til år.

Som en tommelfingerregel vil en stigning i olieprisen på 10 dollar pr. tønde (svarende til ca. 65 kr. med den gen-

nemsnitlige dollarkurs i 2019) isoleret set indebære en stigning i statens forventede årlige indtægter fra Nordsøen

på mellem 1-3 mia. kr. på sigt. På kort sigt er følsomheden dog betydeligt lavere, herunder som følge af en midler-

tidig nedgang i produktionen i forbindelse med en genopbygning af infrastrukturen samt de aktuelt meget lave

oliepriser, der resulterer i, at staten ikke forventes at have indtægter fra Nordsøen.

Med

Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF

af 22. marts

2017 (Aftale om udvikling af Nordsøen) er det endvidere besluttet, at indføre et investeringsvindue for kulbrinte-

indvinding i Nordsøen. Investeringsvinduet trækker isoleret set i retning af lidt lavere statslige indtægter fra

Nordsøen over perioden.

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilag 8.2

Beregning af strukturel saldo i 2019-2021

Bilagstabel 8.3

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2019

Pct. af BNP

2020

2021

Konjunkturrensning

i) Outputgab

ii) Beskæftigelsesgab

a) Sammenvejet konjunkturgab = i)*0,4+ii)*0,6

b) Budgetfaktor

c) 1-(outputgab/100))

2. Konjunkturbidrag = a)*b)*c)

0,3

0,8

0,6

-3,1

-1,1

-1,9

0,76

1,03

-1,5

2,2

2,5

-0,4

0,8

0,0

0,9

1,1

-0,1

1. Faktisk saldo

3,8

-3,9

-2,4

-1,1

-1,0

0,75

1,01

-0,8

Selskabsskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

0,74

1,00

0,4

3,0

2,5

0,5

0,9

0,8

0,1

1,2

1,0

0,1

2,3

2,5

-0,2

3. Korrektion for selskabsskat

Registreringsafgift

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

4. Korrektion for registreringsafgift

Aktieskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

5. Korrektion for aktieskat

0,8

0,0

1,1

0,0

www.oim.dk

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

171

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilag 8.2

Beregning af strukturel saldo i 2019-2021

Bilagstabel 8.3 (fortsat)

Faktiske og strukturelle særlige poster i beregningen af den strukturelle saldo

2019

Pct. af BNP

Pensionsafkastskat

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

6. Korrektion for pensionsafkastskat

2,7

1,2

1,6

1,3

0,3

0,8

1,3

-0,4

2020

2021

Nordsøprovenu

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

7. Korrektion for nordsøprovenu

0,2

0,0

0,1

-0,1

0,4

0,2

-1,3

-0,7

-0,4

-0,8

-1,1

-1,8

0,9

-0,4

0,0

0,1

-0,1

Faktisk provenu

Strukturelt provenu

8. Korrektion for nettorenter og udbytter

0,3

0,1

0,2

-0,1

-0,5

0,4

-0,1

0,0

0,6

Nettorenter og udbytter

0,3

0,2

0,1

Specielle budgetposter

Faktisk provenu før korrektioner for engangs-

forhold mv.

-0,9

-0,5

-0,4

Strukturelt provenu

- Heraf COVID-19-engangsforhold

172

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

Faktisk provenu korrigeret for engangsforhold

mv. til beregning af strukturelt provenu, jf.

bilagstabel 8.4

9. Korrektion for specielle budgetposter

10. Øvrige korrektioner (jf. bilagstabel 8.4)

-0,1

0,0

- Heraf skatteindtægter fra udbetaling af tre

ugers indefrosne feriepenge

11. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10 Strukturel saldo

-0,5

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilag 8.3

Engangsforhold i 2019-2021

Bilagstabel 8.4

Engangsforhold der korrigeres for i beregningen af den strukturelle saldo

2019

Pct. af BNP

2020

2021

Ekstraordinær udbetaling af for meget betalt ejendomsskat

0,0

-0,1

0,03

0,0

-0,1

COVID-19-relaterede tiltag

0,0

-0,5

0,0

-0,5

-1,8

-0,1

-1,9

-0,3

0,4

0,9

-0,2

0,0

0,06

0,0

-1,1

Engangsforhold der korrigeres for i specielle poster

0,0

-0,4

Engangsforhold der korrigeres for i specielle budgetposter i alt

Øvrige korrektioner

Engangsforhold vedrørende COVID-19

- Heraf som overførsler til husholdninger

- Heraf som subsidier

- Heraf som offentligt forbrug

0,0

-0,1

0,0

-0,02

0,0

-0,1

- Heraf som tilbageløb via skatter

Skatteindtægter fra udbetaling af tre ugers indefrosne feriepenge

Korrektion for investeringer i kampfly

Omregning til strukturel BNP

Øvrige korrektioner i alt

Udbetaling af opsparede midler i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB)

Udviklingsbistand – forskel mellem politiske tilsagn og afløb i faktisk saldo

Fremrykkede ordinære indtægter fra kapitalpensionsafgiften

Korrektion for oplysninger om indtægtssiden

Investeringer i kampfly behandles på samme måde som nettokøb af bygninger og andre eksisterende inve-

steringsgoder i beregningen af den strukturelle saldo og indgår via et syvårs glidende gennemsnit.

www.oim.dk

Økonomisk Redegørelse

ꞏ

August 2020

175

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Oversigt over bilagstabeller

B.1

B.2

B.3

B.4

B.5

B.6

B.7

B.8

B.9

B.10

B.11

B.12

B.13

B.14

B.15

B.16

B.17

B.18

B.19

B.20

B.21

B.22

B.23

Efterspørgsel, import og produktion .....................................................................

Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger ........................................

Befolkning og arbejdsmarked ...............................................................................

Beskæftigelse fordelt på brancher ........................................................................

Ledighed ...............................................................................................................

Personer på indkomstoverførsler mv. ..................................................................

Bruttoinvesteringer................................................................................................

Betalingsbalancens løbende poster .....................................................................

Eksport og import..................................................................................................

Det private forbrug fordelt på undergrupper .........................................................

Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer ......................................................

Bruttoværditilvækst (BVT) ....................................................................................

Timeproduktivitet ..................................................................................................

Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster..................

Husholdningernes nettofordringserhvervelse .......................................................

Ejendomsmarked og boligbyggeri ........................................................................

Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger ........................

Prisudvikling og forklarende faktorer ....................................................................

Offentlige finanser.................................................................................................

Skatter og skattetryk .............................................................................................

Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne ..................................................

Indkomstoverførsler ..............................................................................................

Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser ......................................

179

180

181

182

183

184

185

186

187

188

189

190

191

192

193

194

195

196

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.1

Efterspørgsel, import og produktion

2019

2020

Mia. kr.

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Offentlige investeringer

Boliginvesteringer

Erhvervsinvesteringer

Indenlandsk efterspørgsel ekskl.

lagerændringer

Lagerændringer

I alt indenlandsk efterspørgsel

Eksport af varer og tjenester

Samlet efterspørgsel

Import af varer og tjenester

Bruttonationalprodukt

Produktskatter, netto

Bruttoværditilvækst

1.079

556,8

120

317

2.152

2.161

1.300

3.461

1.147

2.315

297

1.053

583,9

119

282

2.124

-11

2.113

1.171

3.284

1.053

2.230

288

1.942

1.323

2.275

1.116

590,8

125

286

2021

2019

2020

2021

2019

2020

2021

Mængder, pct.

2,2

0,0

0,7

6,1

2,5

2,0

-2,8

2,2

7,9

4,7

0,6

3,4

3,2

Priser, pct.

0,8

1,9

1,0

2,6

0,7

0,8

0,3

2,6

0,6

-0,3

1,1

1,0

0,7

2,1

1,2

2,4

0,7

1,0

0,3

0,7

0,5

0,9

1,1

1,3

1,1

0,4

1,2

0,6

1,6

1,7

2,2

1,2

2.209

-2,3

-0,9

-3,2

7,8

-0,3

1,7

1,8

1,7

0,5

2,3

2.217

1.262

3.478

1.129

2.349

300

2.049

1.417

2.390

2,4

2,7

-4,8

-5,7

-10,2

-5,8

-8,6

-4,5

-0,5

-12,2

-0,5

2,8

0,8

3,7

6,2

4,6

5,5

4,2

4,3

5,2

2.017

1.397

2.376

1,2

1,4

1,3

1,6

1,1

- I private byerhverv

Bruttonationalindkomst

1,2

1,8

Anm.: Opdelingen i mængde- og priskomponenter er foretaget på grundlag af en kædeprisberegning.

Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort ved inputmetoden, og inkl. afskrivninger. I 2020-2021 er den

offentlige forbrugsvækst målt ved henholdsvis input- og outputmetoden beregningsteknisk forudsat ens.

De offentlige investeringer er ekskl. det offentlige nettokøb af bygninger, hvorfor tallet vil afvige fra opgørelsen

af de offentlige investeringer i tabel B.7.

Mængdestørrelserne angiver vækstbidrag til BNP.

Private byerhverv består af fremstilling, byggeri samt private serviceerhverv ekskl. søtransport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

www.oim.dk

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

179

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.2

Renter, oliepris, valutakurs og udlandsforudsætninger

Renter, pct.

USA

Federal Funds Target Rate

Tremåneders pengemarkedsrente

Tiårig statsobligation

Euroområdet

ECB’s refinansieringsrente

Tremåneders pengemarkedsrente

Tiårig statsobligation (Tyskland)

Danmark

Indskudsbevisrente

Tremåneders pengemarkedsrente

Etårig rentetilpasning

Tiårig statsobligation

30-årig realkreditobligation

Gennemsnitsrente

Oliepris

Dollar pr. tønde

Kr. pr. tønde

Valutakurs

Kr. pr. 100 dollar

Kr. pr. 100 euro

2017

1,1

1,3

2,3

0,0

-0,3

0,4

-0,7

-0,3

-0,6

0,5

2,3

0,7

2018

1,9

2,3

2,9

0,0

-0,3

0,5

-0,7

-0,3

-0,5

0,5

2,1

0,7

2019

2,3

2,1

0,0

-0,5

-0,3

-0,7

-0,4

-0,6

-0,2

1,6

0,4

2020

0,5

0,7

0,8

0,0

-0,4

-0,5

-0,6

-0,2

-0,6

-0,3

1,2

0,3

2021

0,3

0,2

0,7

0,0

-0,5

-0,6

-0,3

-0,4

-0,3

1,3

0,3

54,3

71,1

358,1

448,7

660,1

743,9

102,1

631,5

745,3

103,6

5,3

2,8

3,7

2,4

64,4

429,2

666,9

746,6

102,9

1,8

2,5

41,9

277,0

661,1

745,5

103,9

-15,1

-7,4

47,4

305,0

643,6

744,4

104,7

Effektiv kronekurs (indeks 1980=100)

Udlandsforudsætninger

Eksportmarkedsvækst

, pct.

Handelsvægtet BNP-vækst

, pct.

180

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

9,0

5,3

Anm.: Skønnene er baseret på data til og med 29. juli 2020. Årsgennemsnit er egne beregninger. For de pengepoli-

tiske renter er renteskønnet baseret på en vurdering af de seneste udmeldinger fra centralbankerne og mar-

kedsforventningerne. For pengemarkedsrenter og renten på tiårige statsobligationer tager skønnene ud-

gangspunkt i markedsforventninger ud fra priserne på swaprentekontrakter. For den etårige og 30-årige real-

kreditobligationsrente er data baseret på Finans Danmarks obligationsrenter og skøn fastlagt ud fra spænd til

henholdsvis tremåneders pengemarkedsrenten og den tiårige statsobligationsrente. Skøn for valutakurser

opgøres beregningsteknisk ved, at kursen i resten af prognoseperioden antages at ligge på den gennemsnit-

lige værdi for de seneste ti dage før fastlæggelsen af skønnet. Skøn for olieprisen dannes på baggrund af Det

Internationale Energiagentur,

World Energy Outlook,

november 2019, og futurespriser.

Opgjort som et vægtet gennemsnit af importvæksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere, hvor

vægtene afspejler landets betydning for dansk industrieksport i 2019.

Opgjort som et vægtet gennemsnit af BNP-væksten hos Danmarks 36 vigtigste samhandelspartnere ud fra

disse landes andel af Danmarks vare- og tjenesteeksport i 2019.

Kilde: Macrobond, Nordea Markets, Det Internationale Energiagentur,

OECD Economic Outlook, juni 2020

og egne

beregninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.3

Befolkning og arbejdsmarked

2017

1.000 personer

Samlet befolkning

- I arbejdsstyrken

- Samlet beskæftigelse

- Beskæftigede på ordinært arbejdsmarked

- Støttet beskæftigelse

- Bruttoledige (inkl. aktivering)

- Nettoledige

- Uden for arbejdsstyrken

- Kontanthjælpsmodtagere uden for arbejdsstyrken

- Førtidspensionister uden for arbejdsstyrken

- Efterlønsmodtagere

- Personer under 15 år

- Folkepensionister uden for arbejdsstyrken

- Øvrige uden for arbejdsstyrken

5.765

3.035

2.922

2.842

116

2.730

110

181

5.794

3.069

2.963

2.880

108

5.814

3.100

2.998

2.909

104

5.834

3.092

2.948

2.854

147

123

5.856

3.100

2.965

2.866

100

138

115

2018

2019

2020

2021

2.725

103

178

2.715

182

959

989

447

955

987

447

2.742

194

951

976

476

2.755

206

946

965

492

Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere.

Opgjort som forskellen mellem beskæftigelsen som opgjort i nationalregnskabet og den støttede beskæfti-

gelse, hvis grundkilde er AMFORA. Som følge af forskelle i afgrænsningen af beskæftigelsen i de to kilder er

opgørelsen behæftet med en vis usikkerhed.

Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.

Antallet af aktiverede dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er opgjort inkl.

arbejdsmarkedsparate personer i støttet beskæftigelse.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

961

975

442

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

181

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.4

Beskæftigelse fordelt på brancher

2017

1.000 personer

Beskæftigelse i alt inkl. orlov

- Tjenesteerhverv

- Bygge og anlæg

- Fremstillingserhverv

- Landbrug

- Offentlig sektor

2.922

1.533

182

302

818

2.963

1.554

189

305

824

2.998

1.577

193

304

829

2.948

1.542

189

287

2.965

1.550

190

292

837

2018

2019

2020

2021

Anm.: Brancheopdelingen i ADAM er ikke helt identisk med opdelingen i nationalregnskabet.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.5

Ledighed

2017

116

3,8

6,0

2018

2019

2020

2021

108

3,5

5,3

104

3,4

5,1

147

4,8

123

5,4

138

4,4

115

5,1

1.000 personer

Bruttoledighed

182

- pct. af arbejdsstyrken

Nettoledighed

AKU-ledighed (pct.)

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

Anm.: Forskelle i definitionen af arbejdsstyrken mellem Finansministeriet og Danmarks Statistik betyder, at bruttole-

digheden i pct. af arbejdsstyrken opgøres til et lavere niveau.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

835

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.6

Personer på indkomstoverførsler mv.

2017

1.000 helårspersoner

A-dagpenge (ekskl. aktiverede)

Kontanthjælp (ekskl. aktiverede)

Aktiverede dagpenge- og kontanthjælp

Feriedagpenge

Førtidspension

Ressourceforløb

Efterløn

Fleksydelse

Revalideringsydelse

Sygedagpenge

Barselsdagpenge

Ledighedsydelse

Integrationsydelse

I alt

I alt inkl. SU

Folkepensionister

203

199

203

101

217

229

682

317

999

1.119

2.118

100

2.218

2018

2019

2020

2021

620

322

942

1.145

2.087

2.176

627

328

954

1.147

2.102

2.185

329

982

1.128

2.111

2.190

653

I alt inkl. SU og folkepensionister

Støttet beskæftigelse

I alt inkl. SU, folkepensionister og støttet

beskæftigelse

Anm.: Modtagere af uddannelseshjælp og personer på kontantydelse inkluderes i opgørelsen af kontanthjælpsmod-

tagere.

Fra 2018 og frem anvendes en ny fremskrivningsmetode for dagpenge, der isoleret set medfører en lille opju-

stering af skønnet.

Opgørelsen afviger fra andre registerbaserede opgørelser og tabel B.3, da personer i støttet beskæftigelse

ikke er omfattet. Derudover omfattes både arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-

hjælpsmodtagere i gruppen af aktiverede dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

Førtids- og folkepension er inkl. pensionister, der bor i udlandet, samt pensionister i beskæftigelse.

Ekskl. revalidering med løntilskud.

Antallet af sygedagpengemodtagere afspejler ikke det samlede sygefravær. Det er en opgørelse af den del af

sygefraværet, som ikke er omfattet af arbejdsgiverperioden. Det drejer sig om beskæftigedes sygdomsforløb,

der er længere end 30 dage, samt sygdomsforløb blandt ledige.

Antallet af integrationsydelsesmodtagere er opgjort ekskl. integrationsydelsesmodtagere i løntilskud.

Omfatter personer i beskæftigelse med løntilskud og personer i fleksjob og skånejob.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

690

315

1.005

1.131

2.136

2.230

183

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.7

Bruttoinvesteringer

2019

Mia. kr.

Faste bruttoinvesteringer

Opdelt på gruppe:

- Boliginvesteringer

- Offentlige investeringer

- Samlede erhvervsinvesteringer

- Bygge- og anlægsinvesteringer

- Materielle og immaterielle investeringer

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2017

2018

2019

2020

2021

Realvækst, pct.

3,0

5,4

2,4

-6,1

1,1

512

120

317

225

12,1

-8,0

3,2

6,3

2,0

5,3

1,8

6,5

4,7

7,1

6,1

-3,3

2,5

11,4

-0,5

10,5

-12,2

-14,0

-11,5

3,2

3,8

-0,5

184

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

-0,8

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.8

Betalingsbalancens løbende poster

2017

Mia. kr.

Vareeksport

Vareimport

Varebalance i alt

739

648

755

682

801

687

114

741

639

102

793

684

110

2018

2019

2020

2021

Tjenesteeksport

Tjenesteimport

Tjenestebalance i alt

461

399

495

432

499

459

430

468

446

Vare- og tjenestebalance

- Pct. af BNP

152

7,0

136

153

6,0

6,6

-13

-14

-17

-13

-14

-18

158

7,0

181

7,8

1.446

64,4

1.814

78,4

117

5,3

-12

-15

-18

125

5,6

1.771

79,4

415

132

5,6

Formueindkomst fra udlandet, netto

Lønindkomst fra udlandet, netto

EU-betalinger til Danmark, netto

-12

-10

-16

169

7,8

1.206

55,4

-13

-17

-19

Andre løbende overførsler fra udlandet, netto

Nettooverførsler fra udlandet i alt

Løbende poster i alt

- Pct. af BNP

133

5,7

Danmarks nettoaktiver over for udlandet

- Pct. af BNP

2.244

95,5

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

185

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.9

Eksport og import

2019

Mia. kr.

Eksport

Varer i alt

- Landbrugsvarer mv.

- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)

- Øvrige varer

Tjenester i alt

- Søtransport

- Øvrige tjenester

I alt

801

125

605

499

207

231

1.300

5,5

3,1

6,3

2,5

3,3

-1,1

5,6

4,6

1,8

-1,4

2,6

1,2

3,3

-1,1

7,6

2,4

6,4

4,1

7,8

-0,6

-5,1

-5,0

-6,9

1,8

-7,7

-3,0

-8,3

-10,8

5,1

2,0

6,0

2,5

8,2

4,0

6,0

6,2

2017

2018

2019

2020

2021

Realvækst, pct.

Varer i alt

- Landbrugsvarer mv.

- Industrivarer (ekskl. skibe mv.)

- Øvrige varer

Tjenester i alt

I alt

687

443

157

459

6,3

3,1

7,1

5,7

1,1

4,3

2,6

3,1

1,2

6,6

5,1

3,6

5,3

1,3

0,2

4,4

1,8

0,4

4,0

1,8

1,6

2,5

1,9

2,6

2,9

2,7

Import

1,1

2,1

2,8

-3,9

-0,3

0,5

Nominel vækst, pct.

7,4

Ændring, pct.

-0,2

6,1

2,1

-0,3

6,7

2,4

-8,2

-9,0

-10,2

-7,0

-1,8

-8,0

-7,1

-10,9

-8,6

-6,6

0,2

0,5

0,3

-0,1

1,3

0,5

-14,3

5,0

1,5

5,0

7,2

6,2

5,5

Memo

Basisvareeksport

Eksportpriser

Varer i alt

Tjenester i alt

I alt

Importpriser

Varer i alt

Tjenester i alt

I alt

Kilde:

1.147

761

7,1

1,9

0,7

1,4

1,9

1,2

1,6

Ubearbejdede varer, energi og skibe mv.

Ubearbejdede varer, energi, biler og skibe mv.

Basisvareeksporten består af vareeksporten ekskl. energi, skibe og fly mv.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

186

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.10

Det private forbrug fordelt på undergrupper

2019

Mia. kr.

Forbrug i alt

Detailomsætning

- Fødevarer m.m.

- Øvrige varer

Bilkøb

Brændsel m.m.

Benzin og lignende

Boligbenyttelse

Øvrige tjenester

1.079

343

156

187

237

394

1,6

2,2

1,3

3,0

3,8

-2,2

-0,2

0,9

2,8

2017

2018

2019

2020

2021

Realvækst, pct.

2,6

3,9

2,2

5,3

8,8

1,0

0,8

2,4

2,2

1,4

0,2

2,4

4,2

-2,4

2,2

1,1

3,8

-2,8

1,1

1,2

1,0

-7,0

4,7

1,1

1,5

0,8

8,0

-1,5

6,5

1,6

11,9

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Tabel B.11

Nettofordringserhvervelse fordelt på sektorer

2017

137

170

Mia. kr.

Privat sektor i alt

- Husholdninger

- Selskaber

- Ikke finansielle selskaber

- Finansielle selskaber

Offentlig forvaltning og service

I alt

2018

2019

2020

2021

147

102

158

-18

112

182

213

187

145

-88

125

189

122

115

-56

133

Anm.: Nettofordringserhvervelsen for offentlig forvaltning og service svarer til den offentlige saldo.

I alt

svarer (bort-

set fra de normalt små nettokapitaloverførsler fra udlandet) til saldoen på betalingsbalancens løbende poster,

jf. tabel B.8.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

-6,0

1,5

-10,9

0,4

187

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.12

Bruttoværditilvækst (BVT)

2019

Andel, pct.

BVT i alt

Offentlig sektor

Privat sektor

Privat sektor ekskl. råstofindvinding

Private byerhverv

100

2,0

0,6

2,4

2,5

2,4

2017

2018

2019

2020

2021

Realvækst, pct.

2,4

0,4

2,9

3,1

4,0

2,4

2,0

2,5

2,7

-4,8

-0,2

-6,0

-5,9

-5,7

4,3

1,4

5,1

5,2

Tabel B.13

Timeproduktivitet

Gns. 1995-2019

1,2

0,8

1,2

1,4

1,3

2017

2018

2019

2020

2021

0,9

0,4

0,9

1,0

0,7

2,6

0,2

3,4

3,6

4,6

1,3

1,5

1,1

1,3

1,4

-0,9

0,7

-1,0

-0,9

-0,4

1,7

-0,5

2,2

2,3

Realvækst, pct.

Samlet

Offentlig sektor

Privat sektor

188

Privat sektor ekskl. råstofindvinding

Private byerhverv

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

Anm.: Timeproduktiviteten er opgjort som bruttoværditilvækst i faste priser i forhold til det samlede antal præsterede

timer.

Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Private byerhverv består af fremstilling, byggeri og private serviceerhverv ekskl. søtransport.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.14

Bidrag til stigningen i husholdningernes reale disponible indkomster

2017

Realvækst, pct.

Disponibel indkomst

Bidrag, pct.-point

Lønsum

Indkomstoverførsler

Indkomstskatter

Nettorenteindkomst

Aktieudbytter

Pensionsbidrag

Udbetalinger fra pensionsordninger

Andet

Kilde:

2018

2019

2020

2021

1,9

2,3

1,5

1,3

3,4

2,0

0,0

-1,1

0,3

-0,2

-0,1

0,0

1,0

2,4

0,0

-0,7

0,0

0,4

0,2

2,0

0,6

-1,4

0,4

-0,4

-0,5

0,1

0,8

-0,2

1,9

0,1

1,7

-0,1

0,0

2,6

-0,1

0,2

-0,7

-0,1

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.

Disponibel indkomst i 2020 er opgjort inkl. beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.

Vedrørende lønmodtagere bosiddende i Danmark.

Inkl. udlodninger fra investeringsforeninger.

Arbejdsmarkedspensioner mv. (men ikke individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter mv.).

Herunder selvstændige.

Danmarks Statistik og egne beregninger.

-2,4

0,8

0,1

0,9

0,0

189

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.15

Husholdningernes nettofordringserhvervelse

2017

Mia. kr.

Disponibel bruttoindkomst

Privatforbrug

Bruttoinvesteringer

Nettokapitaloverførsler

Direkte nettofordringserhvervelse

Formuetilvækst i l&p

Nettofordringserhvervelse

1.067

1.012

104

-45

1.101

1.048

112

-48

1.127

1.079

119

-69

-12

1.145

1.053

116

-20

1.199

1.116

121

-19

2018

2019

2020

2021

Pct. af disponibel bruttoindkomst

Direkte nettofordringserhvervelse

Nettofordringserhvervelse

-4,2

3,9

-4,3

-5,6

-1,1

4,1

2018

3,8

5,3

2019

3,0

6,1

3,9

-1,8

2,2

2020

-1,5

-0,5

-1,5

5,6

Tabel B.16

Ejendomsmarked og boligbyggeri

Pct.

Boliginvesteringer, realvækst

190

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

Husholdninger er opgjort inkl. NPISH-sektoren.

Disponibel indkomst i 2020 er opgjort inkl. beskatning af udbetaling af indefrosne feriemidler.

Husholdningernes bruttoinvesteringer består af byggeri af ejerboliger samt investeringer i bygninger og mate-

riel mv. i enkeltmandsvirksomheder.

Nettokapitaloverførslerne i 2021 inkluderer tilbagebetaling af ejendomsskatter til boligejere samt reserver til

stimulustiltag mv. på finanslovforslaget for 2021.

Nettoindbetalinger til og forrentning (ekskl. pensionsafkastskat) af husholdningernes kapital i livsforsikrings-

selskaber og pensionskasser (l&p).

Husholdningernes erhvervelse (netto) af finansielle fordringer (inkl. aktier) på andre sektorer.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2017

12,1

2021

1,9

3,2

Ændring i prisen

på omsatte enfamiliehuse

Stigningen er korrigeret for udviklingen i antallet af bolighandler.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.17

Lønkvoter, lønstigninger og beregningstekniske forudsætninger

2017

Lønkvoter, pct.

Private erhverv

Hele økonomien

57,3

63,2

57,2

63,2

56,6

62,6

58,8

65,0

57,1

63,4

2018

2019

2020

2021

Lønstigninger, pct.

Privat sektor

- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)

- Budgetvirkning

Satsreguleringsprocent

2,1

1,7

2,0

1,5

1,6

2,0

2,2

1,8

2,0

2017

2018

2019

1,2

-0,1

1,1

0,9

-0,1

0,8

0,7

0,9

-0,1

0,8

0,7

Offentlig sektor

2,5

2,0

2020

0,1

0,2

0,3

- Timefortjeneste (ekskl. genetillæg)

2,2

2,3

2,5

2,1

2,4

1,6

2,0

Tabel B.18

Ændring, pct.

Nettoprisindeks

Forbrugerprisindeks

Anm.: Lønkvoten er beregnet som lønsummen i forhold til bruttoværditilvæksten og korrigeret for antal selvstændige.

For den private sektor er lønstigningstakterne timefortjenesten ekskl. genetillæg ifølge Dansk Arbejdsgiverfor-

enings StrukturStatistik. For den offentlige sektor er stigningstakterne i timefortjenesten baseret på en sam-

menvejning af Danmarks Statistiks lønindeks for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Der udarbejdes ikke

skøn for udviklingen i timefortjenesten i den offentlige sektor. Budgetvirkningen er baseret på de overens-

komstmæssigt aftalte lønstigninger inkl. skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen på baggrund af skøn-

net for den private lønstigningstakt, men ekskl. skøn for reststigningen. Lønstigningstakterne for offentligt og

privat ansatte kan ikke sammenlignes.

Den opgjorte stigningstakt i timefortjenesten i 2018 i den offentlige sektor er påvirket af en teknisk betinget

relativt lav lønstigning i 2. kvartal 2018 set i forhold til de aftalte lønstigninger. Det skyldes, at lønstigningen

aftalt pr. 1. april 2018 er udmøntet med tilbagevirkende kraft i lønningerne for juni 2018, mens Danmarks Sta-

tistik opgør 2. kvartal på baggrund af maj.

For satsreguleringsprocenten fremgår de bekendtgjorte satsreguleringsprocenter.

Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Prisudvikling og forklarende faktorer

2021

1,4

-0,2

1,2

Afgifter og boligstøtte, bidrag i pct.-point.

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Anm.: Bidraget fra afgifter og boligstøtte er opgjort som forskellen mellem forbruger- og nettoprisinflationen. Udvik-

lingen i prisen på afgiftsbelagte varer som fx energi kan derfor påvirke det målte afgiftsbidrag, selv om afgifts-

niveauet er uændret.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

191

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.19

Offentlige finanser

2017

Mia. kr.

Offentligt forbrug

Overførsler

Investeringer

Renteudgifter

Subsidier

Øvrige udgifter

Udgifter i alt

Personskatter mv.

Arbejdsmarkedsbidrag

Pensionsafkastskat

Selskabsskatter

Moms

Øvrige indirekte skatter

Øvrige skatter

Renteindtægter

Øvrige indtægter

Told mv. til EU

Indtægter i alt

Offentlig saldo

Renter, netto

535,6

353,2

72,3

23,4

38,7

69,4

1.092,6

455,3

94,2

32,2

71,9

546,8

355,9

75,4

23,8

38,1

81,0

1.121,0

463,7

556,8

365,4

76,7

17,3

38,2

71,1

1.125,5

483,1

100,7

583,9

388,2

83,3

16,0

88,0

590,8

391,2

87,5

15,8

41,3

93,2

2018

2019

2020

2021

63,3

71,3

221,2

145,0

4,5

24,3

103,4

-3,1

1.213,7

88,1

-7,0

81,1

98,1

13,8

65,2

1.250,4

495,9

104,9

35,5

48,6

216,9

142,7

3,3

22,7

95,1

-2,9

1.162,7

-87,7

-6,7

-94,4

91,1

1.219,7

496,7

104,5

19,3

53,7

226,6

144,7

2,2

22,8

96,0

-3,0

1.163,6

-56,0

-7,0

-63,1

208,0

143,4

19,3

98,9

-3,2

1.125,7

33,1

4,1

37,2

Offentlig primær saldo

Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, be-

fordring mv.

Øvrige udgifter indeholder blandt andet kapitaloverførsler, overførsler til Færøerne og Grønland samt bidrag

til EU’s budget.

Opgørelsen af de samlede offentlige udgifter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse. Udgiftstrykket er her

beregnet med afsæt i en opgørelse af de samlede udgifter, hvor alle delelementer i det offentlige forbrug –

herunder fx imputerede udgifter i form af afskrivninger og indtægter i form af salg af varer og tjenesteydelser –

henføres til udgiftssiden.

Personskatter mv. indeholder indkomstskat, ejendomsværdiskat, vægtafgift fra husholdninger, bo- og gaveaf-

gift samt andre personlige skatter.

Øvrige skatter indeholder medielicens og obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.

Øvrige indtægter indeholder blandt andet overskud af offentlig virksomhed, diverse drifts- og kapitaloverførs-

ler fra andre indenlandske sektorer og EU samt imputerede indtægter i form af både bruttorestindkomst og

bidrag til tjenestemandspensioner. Endvidere indgår statens indtægter fra overskudsdeling og statsdeltagelse

i forbindelse med olie- og gasindvindingen i Nordsøen, rørledningsafgiften samt kulbrinteskatten.

Opgørelsen af de samlede offentlige indtægter afviger fra Danmarks Statistiks opgørelse, der blandt andet

henfører det offentliges salg af varer og tjenester til indtægtssiden og ikke som her til udgiftssiden som en del

af de samlede forbrugsudgifter. De samlede indtægter er her desuden opgjort inkl. bruttorestindkomst, som er

modsvaret til de imputerede afskrivningsudgifter, der indgår i opgørelsen af det offentlige forbrug.

Den primære saldo angiver stillingen på de offentlige finanser før nettorenteudgifter.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

192

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

217,0

146,7

5,5

5,6

26,3

98,5

-3,2

1.131,7

10,7

-2,5

8,2

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.20

Skatter og skattetryk

2017

Mia. kr.

Indirekte skatter

- Moms

- Registreringsafgift

- Punktafgifter

- Energi (inkl. PSO)

- Miljø

- Nydelsesmidler

- Øvrige

- Ejendomsskatter

- Vægtafgift på erhverv

- Øvrige indirekte skatter

Direkte skatter

- Kildeskatter

- Statsskat

- Bundskat

- Topskat

- Sundhedsbidrag

- Begrænset skattepligtige

- Kommuneskat i alt

- Ejendomsværdiskat

- Øvrige kildeskatter

348,3

208,0

20,0

72,6

43,2

3,4

11,5

14,4

28,5

3,5

15,7

653,7

435,1

150,6

111,3

360,6

217,0

20,6

72,2

42,6

3,6

11,0

15,1

29,6

363,1

221,2

20,3

69,1

38,4

3,3

11,6

15,9

30,6

356,7

216,9

17,4

69,3

38,4

3,3

368,3

226,6

19,8

68,5

37,5

3,4

11,5

16,1

32,5

3,6

17,4

670,0

475,5

169,6

149,5

17,6

0,0

2,4

258,1

15,7

32,0

19,3

53,7

8,5

1,2

7,2

104,5

1,0

5,6

3,0

1.047,9

2.349,1

44,6

2018

2019

2020

2021

17,6

640,5

442,9

156,4

126,9

17,5

19,2

17,4

9,7

2,4

239,2

14,5

32,8

13,8

65,2

8,2

4,5

7,8

98,1

1,1

4,8

3,2

1.010,1

2.246,0

45,0

2,6

14,2

33,4

32,2

71,9

8,2

4,4

7,7

94,2

1,1

4,4

3,2

46,5

236,9

1.010,6

2.175,1

- Pensionsafkastbeskatning

- Selskabsskat

- Andre personlige skatter

- Medielicens

- Vægtafgifter fra husholdninger

- Arbejdsmarkedsbidrag

Kapitalskatter

Told og importafgifter (EU-ordninger)

Samtlige skatter

BNP

Samtlige skatter i pct. af BNP

Obligatoriske bidrag til sociale ordninger

Tal for fordeling af kildeskatter på stats- og kommuneskatter er fra Danmarks Statistik for 2017-2019. For

2020-2021 benyttes en opgørelse baseret på Finansministeriets udskrivningsgrundlag.

Indeholder blandt andet aktieindkomstskat, dødsboskat og provenu af virksomhedsordning.

Indeholder obligatoriske pensionsbidrag for tjenestemænd mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3,6

3,7

18,2

715,6

461,1

164,3

144,1

17,5

0,0

2,7

248,4

14,6

33,8

63,3

71,3

8,2

3,5

7,5

100,7

1,0

6,2

3,1

1.089,1

2.314,5

47,1

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

15,6

31,6

3,7

17,8

682,2

475,2

172,2

149,9

19,9

0,0

2,4

260,6

15,1

27,3

35,5

48,6

8,4

2,3

7,3

104,9

1,0

5,0

2,9

1.047,8

2.230,4

47,0

12,0

193

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.21

Udviklingen i skattegrundlaget for kommunerne

2017

2018

2019

Mia. kr.

Maj 2016

August 2016

December 2016

Maj 2017

August 2017

December 2017

Maj 2018

August 2018

December 2018

August 2019

December 2019

Maj 2020

August 2020

951,2

958,4

957,1

954,3

955,4

961,4

955,3

959,2

960,5

960,6

989,3

988,0

982,8

2,5

2,6

2,9

2,8

3,0

3,7

3,1

3,5

3,6

3,4

3,5

2,9

3,1

2,7

2,2

1,9

0,6

0,5

2020

2021

2017

2018

2019

Pct.

2,0

2,5

2,9

3,5

4,0

4,2

4,5

4,7

3,2

2,8

2,9

-1,1

4,3

3,6

4,5

-0,9

2020

2021

979,9 1.008,0

979,2 1.013,2 1.045,9

966,7 1.005,7 1.033,8

966,1 1.006,3 1.035,9 1.073,4

965,7 1.008,8

997,6 1.042,7

965,7 1.010,7 1.054,6 1.044,9

Anm.: Rækkerne angiver tidspunkt for budgettering af det kommunale skattegrundlag. Søjlerne angiver det pågæl-

dende års skattegrundlag.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

194

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

981,2 1.005,3

990,9 1.010,5

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.22

Indkomstoverførsler

2017

Mia. kr.

A-dagpenge (ekskl. aktiverede)

Kontanthjælp

(ekskl. aktiverede)

Feriedagpenge

Førtidspension

Ressourceforløb

Efterløn

Revalideringsydelse

Sygedagpenge

Barselsdagpenge

Boligydelse og boligsikring

Børnefamilieydelse

Øvrige overførsler

Folkepension

Øvrige pensioner

I alt

14,6

23,5

0,8

40,2

5,9

11,6

1,1

11,3

10,7

14,6

14,7

23,3

20,6

14,0

24,0

0,8

40,2

6,5

9,0

0,9

14,5

24,4

0,7

41,9

6,8

8,2

0,8

21,1

29,1

0,7

44,9

6,5

8,3

0,7

21,2

29,4

0,6

48,1

6,5

8,4

0,6

12,2

11,5

15,6

14,8

24,5

21,1

145,3

31,3

391,2

214,6

193,5

2018

2019

2020

2021

21,9

20,7

132,0

28,5

353,2

192,7

172,1

I alt ekskl. folkepension og øvrige

I alt ekskl. SU, folkepension og øvrige pensioner

Skattepligtige og ikke-skattepligtige ydelser, herunder integrationsydelse.

Inkl. førtidspension til pensionister i udlandet.

Ydelser til aktiverede, børnetilskud, tilskud til friplads i daginstitutioner, ledighedsydelse, særlig uddannelses-

ydelse, grøn check og fleksydelse mv.

Inkl. personlige tillæg og varmetillæg til pensionister samt pensioner til pensionister i udlandet.

Tjenestemandspensioner og delpension mv.

Indkomstoverførslerne er opgjort ekskl. andre løbende overførsler til husholdninger som fx indekstillæg, befor-

dring mv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

11,4

10,9

14,8

14,6

11,9

11,1

15,1

14,7

22,0

20,7

142,5

30,2

365,4

192,7

172,0

136,6

29,6

355,9

189,7

168,9

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

14,1

11,5

15,5

14,8

25,5

20,4

144,2

30,8

388,2

213,2

192,8

195

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

Bilagstabeller

Tabel B.23

Skøn på forskellige tidspunkter over centrale størrelser

Aug.

2018

BNP (realvækst, pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

2019

BNP (realvækst, pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

2020

BNP (realvækst, pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

2021

1,8

103

1,6

139

-8

1,7

103

1,5

128

-2

1,7

2,0

1,8

108

1,1

137

1,7

108

0,9

129

1,5

108

0,8

127

2,4

108

0,8

158

2,4

108

0,8

158

2,4

108

0,8

158

Dec.

2018

Aug.

2019

Dec.

2019

Maj

2020

Aug.

2020

2,4

104

0,8

183

-5,3

146

0,2

130

-160

4,0

138

1,2

162

-43

103

104

1,0

0,8

141

178

1,6

1,5

105

1,2

171

-6

101

1,4

136

1,4

108

1,6

168

-5

2,3

104

0,8

181

1,6

1,8

122

-3

-4,5

147

0,3

125

-88

BNP (realvækst, pct.)

Bruttoledighed (1.000 personer)

Forbrugerpriser (ændring, pct.)

Betalingsbalance (mia. kr.)

Samlet offentlig saldo (mia. kr.)

196

Økonomisk Redegørelse

∙

August 2020

4,2

138

1,2

133

-56

Angiver saldoen på betalingsbalancens løbende poster.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 256: Økonomisk Redegørelse august 2020, fra finansministeren

fm.dk