FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 248
Offentligt

August 2020

— 20/2019

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Revisionen af

statens forvaltning

i 2019

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

20/2019

Beretning om

revisionen af statens

forvaltning i 2019

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2020

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Alle ministre afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i december 2020.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2019, som afgives i februar 2021.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3998

ISBN trykt 978-87-7434-673-9

ISBN online 978-87-7434-674-6

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om revisionen af statens forvaltning i

2019

Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet ba-

serer sig primært på de sager, som rigsrevisor på grund af deres kritiske

principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere om i den-

beretning nr. 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019,

og på

Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets fuld-

stændighed i

beretning nr. 19/2019 om revisionen af statsregnskabet for

2019.

Revisionen har vist, at der har været en række regelbrud og mangler i mi-

nisteriernes forvaltning i 2019, som bl.a. har givet Rigsrevisionen anled-

ning til 5 kritiske udtalelser på Skatteministeriets område.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at revisionen – særligt på Skattemi-

nisteriets område – har konstateret en række væsentlige regelbrud og

mangler i statens forvaltning.

Statsrevisorerne skal særligt pege på:

•

At der er forhøjet risiko for besvigelser på § 38. Skatter og afgifter på

grund af væsentlige mangler i Skatteministeriets forvaltning af bruger-

adgange til ministeriets it-systemer. Risikoen er, at medarbejdere kan

have kombinationer af brugeradgange, der kompromitterer funktions-

adskillelsen, så medarbejderne kan foretage uberettigede udbetalin-

ger fra systemerne, hvor der forvaltes store milliardbeløb.

At Skatteministeriet ikke har overholdt reglerne for at rykke og over-

sende ubetalte skatter og afgifter til inddrivelse. Det medfører væsent-

lige økonomiske tab for staten og skaber problemer med efterfølgen-

de inddrivelse af den gæld, der opstår. Problemerne med oversendel-

se af skatte- og afgiftskrav til inddrivelse går helt tilbage til 2012.

21. august 2020

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

•

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Statsrevisorernes bemærkning

•

At Skatteministeriet ikke har overholdt reglerne om rentetilskrivning.

Skatteministeriet har i en årrække tilskrevet både for meget og for lidt

i rente på en række krav i opkrævningen, hvilket bl.a. skyldes datafejl

og utilstrækkelig systemunderstøttelse. Ministeriet har gennem en år-

række foretaget ulovlig opkrævning af morarenter for i alt 4,5 mia. kr.

At Skatteministeriet ikke har overholdt reglerne om nummerpladeind-

dragelse som følge af ubetalte motorkrav. Problemerne går helt tilba-

ge til 2012. I perioden 2012-2018 har Skatteministeriet ikke sendt num-

merplader til inddragelse hos politiet. Det betyder, at der kører ca.

195.000 køretøjer rundt på de danske veje, hvor nummerpladerne

skulle have været inddraget.

At restancerne er steget med 10,7 mia. kr. i 2019, så borgeres og virk-

somheders gæld til det offentlige udgjorde 130,2 mia. kr. ved udgan-

gen af året. Skatteministeriet har endnu ikke – efter 12 års kritik – eta-

bleret systemer og processer, der i tilstrækkelig grad understøtter, at

restancerne inddrives effektivt. Statsrevisorerne finder det meget kri-

tisabelt, at vurderingen af, hvornår inddrivelsen vil være normalise-

ret, flere gange er blevet udskudt, hvilket kan medføre, at skattepro-

venu og andre offentlige krav for væsentlige milliardbeløb går tabt.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der på alle minister-

områder har været en eller flere sager med regelbrud og ineffektiv

forvaltning:

Mangler i en række ministeriers og virksomheders forvaltning af tilskud

Miljøstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har såle-

des ikke sikret en saglig og lige behandling af alle ansøgere om tilskud.

Landbrugsstyrelsen har fejlfortolket EU-krav om beregning af værdien af

betalingsrettigheder, hvorfor landbrugsstøtten har været fejlbehæftet.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Børne- og Undervisnings-

ministeriet har ikke en tilfredsstillende evaluering af de undersøgte til-

skudsordninger. Endelig er der lange sagsbehandlingstider i Erhvervssty-

relsen, hvor private virksomheder og foreninger må vente i op til 9 må-

neder på udbetaling af tilskud til udvikling af landdistrikterne.

Regelbrud, fejl og mangler i lønforvaltningen i 15 % af de gennemgåede

lønsager i 2019

Antallet af lønsager med regelbrud, fejl og mangler er højest hos Kirke-

ministeriet, Skatteministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

og Miljø- og Fødevareministeriet. 73 virksomheder fordelt på 18 minister-

områder har regelbrud, fejl og mangler i lønforvaltningen, fx i honorar-

betalinger til råd og nævn og tjenestemandspension. Statsrevisorerne fin-

der det utilfredsstillende, at Det Kongelige Teater fortsat omgår Finans-

ministeriets stillingskontrol og har ansat chefer med en løn over niveauet

for kontorchefer uden at indhente Finansministeriets godkendelse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Statsrevisorernes bemærkning

Alvorlige mangler i it-sikkerheden

Hos Statens It (under Finansministeriet) og i Udenrigsministeriet medfø-

rer alvorlige mangler i it-sikkerheden risiko for, at statens og borgernes

oplysninger kompromitteres.

EU’s udbudsregler er ikke overholdt

Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut har ikke overholdt EU’s

udbudsregler i 10 konkrete indkøbssager. Udbudsreglerne skal bl.a. sikre

gennemsigtighed og effektiv konkurrence og skal understøtte, at offentli-

ge midler anvendes bedst muligt.

Statsrevisorerne finder det bekymrende, at ineffektiv forvaltning i

Skatteministeriet øger statens tab af indtægter

•

Der er fortsat meget lange sagsbehandlingstider for anmodninger om

refusion af udbytteskat. Det har medført renteudgifter for i alt 456 mio.

kr. pr. 31. december 2019.

•

Gældsstyrelsen indgiver ikke i tilstrækkeligt omfang konkursbegæring

mod insolvente virksomheder med gæld til det offentlige. Konsekven-

sen er, at virksomhederne kan fortsætte gældsopbygningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 7

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 7

2. Kritiske udtalelser om forvaltningen ..................................................................................... 9

2�½1. Skatteministeriet har forhøjet risiko for besvigelser på § 38. Skatter og

afgifter..................................................................................................................................................... 9

2�½2. Skatteministeriet overholder ikke gældende lovgivning for oversendelse

af skatte- og afgiftskrav til inddrivelse .................................................................................. 16

2�½3. Skatteministeriet overholder ikke reglerne om rentetilskrivning ............................. 18

2�½4. Skatteministeriet sender ikke nummerplader til inddragelse hos politiet ............ 21

2�½5. Skatteministeriets inddrivelse af de offentlige restancer har fortsat

væsentlige mangler........................................................................................................................ 23

3. Principielle og tværgående revisionssager....................................................................... 35

3�½1. Regelbrud i forbindelse med tilskudsforvaltningen ........................................................ 35

3�½2. Regelbrud i statens lønforvaltning .......................................................................................... 40

3�½3. Regelbrud i regionernes forvaltning af over- og merarbejde for læger .................. 51

3�½4. Regelbrud i forbindelse med indkøbsforvaltningen ........................................................ 54

3�½5. Alvorlige mangler i it-sikkerheden .......................................................................................... 55

3�½6. Mangelfuld styring af tilskudsordninger ............................................................................... 57

3�½7. Lange sagsbehandlingstider og forsinkede projekter ................................................... 62

3�½8. Mangelfuld forvaltning af gæld ................................................................................................. 66

4. Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter ...................................................................... 70

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 73

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger.................................................................................. 76

Bilag 3. Ordliste................................................................................................................................................... 83

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Rigsrevisionen afgiver beretningen til Statsrevisorerne i henhold til

§ 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. janu-

ar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3

og 4, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har endvidere gennemgået regnskaberne efter § 4,

stk. 1, nr. 1, 2 og 3, jf. § 6 i rigsrevisorloven. Endelig har Rigsrevisionen

gennemgået regnskaberne efter § 5, jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører 18 ministerier på finanslovens § 5-29.

Vi har valgt ikke at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret

for sagerne i beretningen, der også omfatter opfølgning på revisions-

sager, som tidligere ministre har haft ansvaret for.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærk-

ninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Beretningen handler om revisionen af statens forvaltning i 2019. Formålet med revi-

sionen er at vurdere, om ministerierne forvalter udvalgte emner i overensstemmelse

med de regler og forudsætninger, som Folketinget har fastlagt. Beretningen skal der-

med understøtte Statsrevisorernes og Folketingets opgave med at kontrollere mini-

sterierne.

Vi har derfor undersøgt, om ministerierne forvalter udvalgte emner i overensstemmel-

se med reglerne. Vi har også undersøgt, om ministerierne har systemer og processer,

der understøtter, at deres forvaltning af udvalgte emner er sparsommelig, produktiv

og effektiv. Revisionerne er planlagt, så vi over en periode på 5 år har revideret væ-

sentlige og centrale dele af ministeriernes forvaltning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Årets revision af ministeriernes regeloverholdelse og forvaltning viser, at

ministerierne ikke altid forvalter i overensstemmelse med de regler og for-

udsætninger, som Folketinget har fastlagt. Konsekvenserne er bl.a., at bor-

geres og virksomheders retssikkerhed kompromitteres, og at staten ikke lø-

ser opgaver effektivt eller går glip af indtægter.

Særligt Skatteministeriet har mangler i forhold til at sikre regeloverholdelse og god

forvaltning

Vi har 5 kritiske udtalelser om Skatteministeriet:

•

Skatteministeriets administration af medarbejderes adgange til it-systemerne er så

mangelfuld, at der er forhøjet risiko for besvigelser på § 38. Skatter og afgifter. Risi-

koen opstår, når medarbejdere har kombinationer af brugeradgange, der kompro-

mitterer funktionsadskillelsen i systemerne.

Skatteministeriet overholder ikke reglerne om at rykke for ubetalte skatter og afgif-

ter og reglerne om at sende gæld til inddrivelse. Det medfører væsentlige økonomi-

ske tab og er med til at skabe ministeriets problemer med efterfølgende at inddrive

den gæld, der opstår.

Skatteministeriet overholder ikke reglerne om rentetilskrivning. Ministeriet har i en

årrække tilskrevet både for meget og for lidt i rente på en række krav.

Skatteministeriet overholder ikke reglerne om inddragelse af nummerplader vedrø-

rende ubetalte motorkrav. Det betyder, at der kører ca. 195.000 køretøjer rundt på

de danske veje, hvor nummerpladerne skulle have været inddraget.

Skatteministeriet har fortsat ikke – efter 12 års vedvarende kritik – etableret systemer

og processer, der i al væsentlighed understøtter, at gæld for 130,2 mia. kr. inddrives

så effektivt som muligt.

•

Alle ministerierne er omfattet af én eller flere sager, hvor en virksomhed overtræ-

der regler eller forsømmer at understøtte en sparsommelig, produktiv og effektiv

forvaltning

Sagerne har ikke medført en kritisk udtalelse i ministeriernes erklæringer, fordi de ikke

er væsentlige målt i forhold til det enkelte ministeriums samlede forvaltning af det ud-

valgte emne:

•

Miljøstyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke sikret en

saglig og lige behandling af alle ansøgninger om tilskud. Hertil kommer, at Land-

brugsstyrelsen har fejltolket EU-krav om beregning af værdien af betalingsrettighe-

der, hvorved landbrugsstøtten har været fejlbehæftet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Introduktion og konklusion |

•

73 virksomheder fordelt på 18 ministerområder har regelbrud, fejl og mangler i løn-

forvaltningen, fx i honorarbetalinger til råd og nævn og tjenestemandspension. Det

har bl.a. som konsekvens, at medarbejdere ikke får den løn eller pension, de har

krav på.

Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut har ikke overholdt EU’s udbuds-

regler i 10 konkrete indkøbssager. Udbudsreglerne skal bl.a. sikre gennemsigtighed

og effektiv konkurrence og skal understøtte, at offentlige midler anvendes bedst

muligt.

Statens It og Udenrigsministeriet har mangler i it-sikkerheden. Virksomhederne ri-

sikerer derfor, at de ikke kan opretholde driften, og manglerne medfører risiko for,

at statens og borgernes oplysninger kompromitteres.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Børne- og Undervisningsministe-

riet har ikke en tilfredsstillende evaluering af tilskudsordninger. Dermed får de ikke

tilstrækkeligt indblik i, om tilskuddene fører til de ønskede resultater og effekter.

Det kan vanskeliggøre en effektiv styring af tilskudsmidlerne, herunder forhindre

justeringer, som skal sikre, at tilskudsordningerne opnår størst mulig effekt på læn-

gere sigt.

Erhvervsstyrelsen har lange sagsbehandlingstider, der betyder, at private virksom-

heder og små foreninger p.t. må vente op til 9 måneder, fra de indsender en udbe-

talingsanmodning, til de får udbetalt tilskud til udvikling af landdistrikterne.

Skatteministeriet har lange sagsbehandlingstider for anmodninger om refusion af

udbytteskat. Det har medført renteudgifter for i alt 456 mio. kr. pr. 31. december

2019. Ministeriet har endvidere udfordringer med udvikling af et nyt toldsystem,

der er væsentligt forsinket, og hvor der er betydelig risiko for, at ministeriet ikke

kan overholde Europa-Kommissionens tidsfrister.

Gældsstyrelsen har ikke sikret, at der i tilstrækkeligt omfang bliver indgivet kon-

kursbegæring mod insolvente virksomheder med gæld til det offentlige. Konsekven-

sen er, at virksomhederne kan fortsætte gældsopbygningen, og Rigsrevisionen vur-

derer derfor, at styrelsen ikke har gjort nok for at begrænse statens tab.

•

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Introduktion og konklusion

2. Tabel 1 viser en oversigt over sagerne i beretningen fordelt på ministerier.

Tabel 1

Overblik over resultaterne af revisionen

Ministerium

Beskæftigelsesministeriet

Kritiske udtalelser

Principielle og tværgående revisionssager

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sikrer ikke

en saglig og lige behandling af alle tilskudsansøgninger, jf.

pkt. 40-43.

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bør forbed-

re styringen af, om tilskudsordninger når de tilsigtede for-

mål, jf. pkt. 65-68.

Børne- og Undervisningsministeriet

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke systematisk

evalueret tilskud til aktivitetsområdet Forsøg og Udvik-

ling, jf. pkt. 69.

Erhvervsministeriet

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

Erhvervsministeriet har ikke sikret rettidig udbetaling af

støtte til udvikling af landdistrikterne, jf. pkt.71.

Finansministeriet

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

Mangelfuld it-sikkerhed i databaser hos kunder i Statens It,

jf. pkt. 62.

Forsvarsministeriet

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

Dobbelthonorering til chefen for Hjemmeværnet, jf. pkt. 49.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

Justitsministeriet

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

4 ministerier har fejl og mangler i honorarer til råd og nævn,

jf. pkt. 50-52.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

Kirkeministeriet

4 ministerier bør mindske fejlniveauet på lønområdet, jf.

pkt. 46.

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

4 ministerier har fejl og mangler i honorarer til råd og nævn,

jf. pkt. 50-52.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Introduktion og konklusion |

Tabel 1 – fortsat

Overblik over resultaterne af revisionen

Ministerium

Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet

Kritiske udtalelser

Principielle og tværgående revisionssager

4 ministerier bør mindske fejlniveauet på lønområdet, jf.

pkt. 46.

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

Kulturministeriet

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

Kulturministeriet har fortsat ikke fået godkendt lønnen til

individuelt ansatte chefer på Det Kongelige Teater, jf.

pkt. 48.

4 ministerier har fejl og mangler i honorarer til råd og nævn,

jf. pkt. 50-52.

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen har ikke sikret en saglig og lige behandling

af alle tilskudsansøgninger til miljøstøtte til Arktis og har

ikke overholdt bevillingsreglerne, jf. pkt. 39.

Det Certificerende Organ har taget forbehold for Garanti-

fondens regnskab for 2019, jf. pkt. 44.

4 ministerier bør mindske fejlniveauet på lønområdet, jf.

pkt. 46.

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

Skatteministeriet

Skatteministeriet har forhøjet risiko

for besvigelser på § 38. Skatter og

afgifter, jf. afsnit 2�½1.

Skatteministeriet overholder ikke

gældende lovgivning for oversendelse

af skatte- og afgiftskrav til inddrivelse,

jf. afsnit 2�½2.

Skatteministeriet overholder ikke reg-

lerne om rentetilskrivning, jf. afsnit

2�½3.

Skatteministeriet sender ikke num-

merplader til inddragelse hos politiet,

jf. afsnit 2�½4.

Skatteministeriets inddrivelse af de

offentlige restancer har fortsat væ-

sentlige mangler, jf. afsnit 2�½5.

Social- og Indenrigsministeriet

4 ministerier bør mindske fejlniveauet på lønområdet, jf.

pkt. 46.

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

Skatteministeriets forvaltning af refusion af udbytteskat

medfører betydelige renteudgifter, jf. pkt. 72.

Der er betydelig risiko for, at Skatteministeriet ikke kan

overholde tidsfristerne for EU’s nye toldkodeks, jf. pkt. 73.

Forvaltningsmangler i Skatteministeriets konkursbehand-

ling af virksomheder med gæld til det offentlige, jf. pkt.

74-76.

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

Statsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

Sundheds- og Ældreministeriet har købt tjenesteydelser

uden at sende opgaverne i EU-udbud, jf. pkt. 60.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Introduktion og konklusion

Tabel 1 – fortsat

Overblik over resultaterne af revisionen

Ministerium

Transport- og Boligministeriet

Kritiske udtalelser

Principielle og tværgående revisionssager

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

4 ministerier har fejl og mangler i honorarer til råd og nævn,

jf. pkt. 50-52.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

Udenrigsministeriet

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 53-55.

Mangler i Udenrigsministeriets it-sikkerhed, jf. pkt. 63.

Udlændinge- og Integrations-

ministeriet

Regioner

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige

rådgivere, jf. pkt. 47.

Fejl i udbetalinger af merarbejde til overlæger i Region

Hovedstaden og i Region Syddanmark i 2019, jf. pkt. 57.

Region Hovedstaden og Region Nordjylland har udbetalt

overarbejde til overlæger og lægelige chefer i 2019 uden

hjemmel, jf. pkt. 58.

Tabel 1 viser i kolonne 2 de 5 kritiske udtalelser, der indgår i beretningens kapitel 2.

Det er de mest alvorlige sager, hvor kritikken påvirker en væsentlig del af ministe-

riets forvaltning af emnet. Kolonne 3 viser sager omtalt i kapitel 3. Det er principielle

og tværgående sager, som vi vil orientere Statsrevisorerne om, men hvor kritikken

er rettet mod en mindre del af ministeriets forvaltning af emnet.

Beretningen indeholder derudover en række opfølgningssager, som vi vurderer kan

afsluttes. De fremgår af kapitel 4. I bilag 1 beskriver vi vores metodiske tilgang. Bilag 2

oplister sager, som vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnska-

bet. Bilag 3 forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

3. De enkelte ministerier har ansvaret for, at deres dispositioner er i overensstemmel-

se med love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Mi-

nisterierne har også ansvaret for at tage skyldige økonomiske hensyn, når de forval-

ter statens midler. Ministerierne har i den forbindelse ansvaret for at etablere syste-

mer og processer, der understøtter sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Vi reviderer hvert år udvalgte emner, hvor der er risiko for, at ministerierne ikke over-

holder reglerne, eller at ministerierne ikke understøtter, at forvaltningen er sparsom-

melig, produktiv og effektiv. Revisionerne er planlagt, så vi over en periode på 5 år har

revideret væsentlige og centrale dele af ministeriernes forvaltning.

Vi afgiver en kritisk udtalelse, hvis vores revision afdækker væsentlige regelbrud el-

ler væsentlige forvaltningsmangler målt i forhold til ministeriets forvaltning af det ud-

valgte emne. En kritisk udtalelse er dermed det højeste niveau af kritik, som både

omtales i vores erklæring om ministeriet og i kapitel 2 i denne beretning.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

4. Vi opstiller revisionskriterierne for de enkelte revisioner på baggrund af de konkre-

te regler, der gælder for det udvalgte emne. Det kan fx være vejledninger og bekendt-

gørelser, der beskriver krav og regler, som Finansministeriet eller andre myndigheder

har opstillet. Det kan også være vejledninger, der afspejler almindelige principper og

faglige forventninger til god offentlig økonomistyring og forvaltning med hensyn til

sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Metode

5. Vi gennemfører hvert år et antal juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisio-

ner. Vi planlægger og prioriterer revisionerne, så vi i løbet af 5 år har revideret centrale

emner i statsregnskabet, dvs. emner, der i væsentlig grad påvirker regnskabsresulta-

tet og øvrige tal, der oplyses i regnskabet. Revisionen omfatter både faste emner, som

er betydelige for hovedparten af ministerierne, fx lønudgifter, og andre emner, som er

betydelige for et konkret ministerium, fx Skatteministeriets opgave med at inddrive

gæld. De enkelte revisioner omfatter ikke alle ministeriets udgifter og indtægter til det

udvalgte emne, men fokuserer på de typer af dispositioner eller de systemer og pro-

cesser, hvor vi har vurderet, at der kan være risiko for væsentlige regelbrud eller væ-

sentlige forvaltningsmangler.

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

hvilket bl.a. indebærer, at vi har foretaget faglige vurderinger og opretholdt en profes-

sionel skepsis under revisionen. Vores metode er nærmere beskrevet i bilag 1.

Juridisk-kritisk revision

Ved juridisk-kritisk revision

undersøger vi et afgrænset

emne for at vurdere, om mini-

steriet forvalter i overens-

stemmelse med centrale reg-

ler.

Forvaltningsrevision

Ved forvaltningsrevision un-

dersøger vi et afgrænset em-

ne for at vurdere, om ministe-

riet har etableret systemer og

processer, der understøtter,

at deres forvaltning er spar-

sommelig, produktiv og effek-

tiv.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Introduktion og konklusion

Afgrænsning

6. Denne beretning handler om vores revision af ministeriernes aktiviteter i 2019. Vi

omtaler dog revisionsresultater, som vi har opnået frem til juni 2020, hvis de er rele-

vante for sagerne i beretningen. Vi anvender de betegnelser på ministerier og virk-

somheder, der var gældende i 2019.

Vores revision omfatter også en række virksomheder uden for statsregnskabet, som

modtager statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov, og virksomheder, som er oprettet

ved lov, eller hvor staten er medinteressent. Vi omtaler udvalgte revisionssager for

virksomheder uden for statsregnskabet, fordi en minister er overordnet ansvarlig for

virksomhedernes forvaltning af statslige midler.

Tal i tabeller er afrundede værdier. Sumtal kan derfor afvige som følge af afrundings-

differencer.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

2. Kritiske udtalelser om

forvaltningen

7. Dette kapitel beskriver 5 sager, hvor revisionen har afdækket så væsentlige regel-

brud eller forvaltningsmangler, at vi har en kritisk udtalelse om sagen i erklæringen

om ministeriet. Sagerne handler alle om Skatteministeriets forvaltning.

2.1. Skatteministeriet har forhøjet risiko for besvigelser

på § 38. Skatter og afgifter

SKATTEMINISTERIET

Uddrag fra erklæring om § 38. Skatter og afgifter

Kritisk udtalelse om forvaltningen

Rigsrevisionen vurderer, at der er en forhøjet risiko for besvigelser på § 38. Skatter og

afgifter. Manglerne i Skatteministeriets kontrolmiljø vedrørende brugeradgange på

tværs af ministeriets it-systemer er så væsentlige, at Rigsrevisionen har en kritisk udta-

lelse i erklæringen om statsregnskabets § 38.

Konsekvensen af det svage og mangelfulde kontrolmiljø er, at medarbejdere kan have

kombinationer af brugeradgange, der kompromitterer funktionsadskillelsen og medfø-

rer, at medarbejdere kan foretage uberettigede udbetalinger fra systemerne. Den for-

højede risiko for besvigelser vedrører systemer, hvor der forvaltes store milliardbeløb.

Rigsrevisionen har ikke under revisionen fundet tegn på konkrete besvigelsessager,

som Skatteministeriet ikke havde kendskab til i forvejen.

Funktionsadskillelse

Betalingsforretninger skal til-

rettelægges, så der etableres

en personmæssig adskillelse

mellem oprettelse, frigivelse

og regnskabskontrol af beta-

linger. Det følger af regnskabs-

bekendtgørelsen og vejlednin-

ger fra Økonomistyrelsen. Kra-

vet er et værn mod svig og

uberettigede udbetalinger.

8. Rigsrevisionen anser styringen af brugeradgange i og på tværs af Skatteministeriets

it-systemer og de forretningsprocesser, som it-systemerne understøtter, for at være

en betydelig kilde til risiko for besvigelser på § 38. Skatter og afgifter. Revisionen har

vist, at der er en øget risiko for, at medarbejdere kan kompromittere funktionsadskil-

lelsen og foretage uberettigede udbetalinger, fordi de har en kombination af brugerad-

gange, som ikke er nødvendig for udførelsen af deres arbejde.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Revisionen har omfattet

5 systemer

SAP 38

anvendes til at samle

og konsolidere regnskabet for

§ 38. Systemet anvendes des-

uden til at opkræve krav og til

en række udbetalinger.

Skattekontoen (DMO)

anven-

des til at opkræve og behand-

le virksomhedskrav. Skatte-

kontoen hedder også Debitor

Motor Opkrævning (DMO).

SAP PS

anvendes til at op-

kræve bl.a. selskabsskat og

energiafgifter (punktafgifter

og selskabsskat).

PSRM og DMI

anvendes til at

inddrive restancer. PSRM står

for Public Sector Revenue

Management og er det it-sy-

stem, som skal overtage ind-

drivelsen af de offentlige re-

stancer fra EFI/DMI. EFI blev

lukket ned i efteråret 2015,

kort tid efter det var sat i

gang. Indtil den samlede re-

stancemasse kan overføres til

PSRM, foregår inddrivelsen i

DMI, som var debitormodulet i

EFI.

Formålet med revisionen har været at undersøge, om Skatteministeriet i tilstrækkelig

grad har afdækket og håndteret risikoen for besvigelser på § 38 via interne kontroller

og kompenserende handlinger, der eliminerer eller reducerer de enkelte risici i udvalg-

te it-systemer. Formålet har ikke været at afdække konkrete besvigelser.

Skatteministeriet har i overensstemmelse med rigsrevisorlovens § 10, stk. 1, løbende

orienteret Rigsrevisionen om konkrete sager, hvor der er konstateret svig, og om sa-

ger med mistanke om svig, som ministeriet er ved at undersøge nærmere.

Revisionen er udført i efteråret 2019 på baggrund af stikprøver, interviews og gennem-

gang af dokumenter, systemer og processer. Revisionen omfatter alene risikoen for

besvigelser som følge af tilsigtede fejl begået af Skatteministeriets egne medarbejde-

re og ledere. Vi har således afgrænset os fra at behandle risikoen for svindel begået af

virksomheder og borgere. Desuden har vi afgrænset os fra tilfælde, hvor medarbejde-

re udsøger personfølsomme oplysninger i systemerne og misbruger dem i anden sam-

menhæng. Endelig har vi primært haft fokus på besvigelser i form af udbetalinger fra

systemer, hvorfor vi ikke har undersøgt risikoen for svig i forbindelse med skattelignin-

gen. Det bemærkes, at vi ved revisionen kun har gennemgået ministeriets it-systemer

og de tilhørende processer og kontroller for brugeradgange i systemerne SAP 38,

Skattekontoen (DMO), SAP PS og DMI. Vi har endvidere undersøgt funktionsadskillel-

sen i PSRM.

Skatteministeren har i januar 2020 orienteret Folketinget om, at der er igangsat en

række konkrete initiativer, der skal styrke kontrollen, for at mindske risikoen for besvi-

gelser. Ministeriet har bl.a. etableret et øget tilsyn, som skal sikre kontinuerlig fremdrift

i initiativerne og sikre, at kritikpunkterne håndteres. Samtidig har ministeriet igangsat

et større arbejde med ekstern ekspertbistand for at kortlægge, vurdere og forbedre

det samlede kontrolmiljø i Skatteministeriet.

Grundlaget for styringen af brugeradgange er mangelfuldt

BRAS og AD

Skatteministeriet anvender

brugeradministrationssyste-

met BRAS til dels at bestille

og tildele rettigheder i mini-

steriets fagsystemer, dels at

kontrollere de tildelte rettig-

heder.

Skatteministeriet anvender

adgangsstyringssystemet AD

(Active Directory) til at valide-

re, at brugerne må tilgå syste-

merne med de tildelte rettig-

heder, når brugerne logger på.

9. Der er mangler i Skatteministeriets grundlag for brugerrettighedskontrol via bruger-

administrationssystemet BRAS. Manglerne betyder, at ministeriet ikke har et tilstræk-

keligt overblik over, hvem der har hvilke rettigheder, og hvad rettighederne kan bruges

til. Der kan være tale om konfliktende rettigheder eller rettigheder, som brugerne ikke

har et arbejdsbetinget behov for. Dermed er der risiko for uautoriserede handlinger i

systemerne og manglende funktionsadskillelse, uden at ministeriet opdager det. Dette

kan indebære risiko for svig og fejl i ministeriets regnskab. Rigsrevisionen finder, at der

er tale om væsentlige mangler, og at Skatteministeriet snarest skal iværksætte initia-

tiver, som kan rette op på manglerne.

Desuden er der en række mangler i it-sikkerheden i og omkring adgangsstyringssyste-

met AD. Manglerne betyder bl.a., at der er risiko for, at AD kompromitteres, og at per-

soner dermed uberettiget kan få adgang til de systemer og data, der styres i AD. Det

kan påvirke Skatteministeriets opgavevaretagelse og true en sikker opbevaring af de

skatteoplysninger om borgere og virksomheder, som ministeriet har ansvaret for at

beskytte.

Boks 1 beskriver Skatteministeriets systemer og processer for brugerrettighedssty-

ring.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Boks 1

Skatteministeriets brugerrettighedsstyring

Skatteministeriet har en stor systemportefølje med en lang række it-systemer og en

kompleks it-infrastruktur, hvor driften dels er spredt ud på forskellige it-driftscentre i

ministeriet, dels er outsourcet til eksterne it-driftsleverandører.

Brugerrettighederne til ministeriets systemer styres både via centrale brugeradmini-

strationssystemer og lokalt i de enkelte systemer. Rettighederne til systemerne tildeles

dels via systemunderstøttede processer, dels manuelt.

Det betyder, at brugerrettighedsstyring på ministeriets område er en omfattende og

kompleks opgave.

Ministeriet anvender bl.a. brugeradministrationssystemet BRAS og adgangsstyrings-

systemet AD til at administrere brugerrettigheder til medarbejderne.

Ministeriet anvender BRAS til at bestille og tildele brugerrettigheder til fagsystemerne

på ministeriets område. Rettighederne tildeles på baggrund af godkendelse fra de rele-

vante chefer.

Det er dog også muligt manuelt at oprette brugere og tildele rettigheder lokalt i fagsy-

stemerne uden om BRAS. Desuden får brugerne hos de eksterne it-driftsleverandører

i de fleste tilfælde også tildelt brugerrettigheder lokalt i de enkelte fagsystemer.

De rettigheder, der bliver tildelt lokalt i de enkelte fagsystemer, fremgår ikke i alle tilfæl-

de af BRAS, da de ikke automatisk bliver overført til BRAS. Der er derfor ikke et samlet

overblik i BRAS over de tildelte rettigheder.

Desuden anvender ministeriet også BRAS til at kontrollere de tildelte rettigheder. Ved

brugerrettighedskontrollen kontrollerer ministeriet, om medarbejderne har et arbejds-

betinget behov for de tildelte rettigheder, dvs. at de kun har fået tildelt rettigheder, der

er nødvendige for at kunne udføre deres arbejdsopgaver.

Ministeriet anvender AD til at validere, at brugerne må tilgå ministeriets netværk og sy-

stemer med de tildelte rettigheder, når brugerne logger på.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Revisionen har vist, at Skatteministeriet ikke har etableret et korrekt grundlag til at

kontrollere adgangsrettigheder til systemerne på ministerområdet. Det skyldes, at de

rettigheder, der oprettes lokalt i fagsystemerne uden om BRAS, ikke bliver overført til

BRAS. Der er derfor ikke et samlet overblik i BRAS over de tildelte rettigheder. Kon-

sekvensen er, at brugerne kan have rettigheder i fagsystemerne, der ikke fremgår af

BRAS, som ministeriet anvender til brugerrettighedskontrol. Revisionen har fx vist, at

der er brugere i et fagsystem (SAP 38) med flere rettigheder, end det fremgår af

BRAS.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet er ved at udfase BRAS og implementere et

nyt brugeradministrationssystem, som ministeriet forventer vil rette op på manglerne.

Desuden har Skatteministeriet en række andre mangler i it-sikkerheden i og omkring

AD.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Godkendelsen af brugeradgange sker på et tillidsbaseret grundlag, og

kvaliteten af den kvartalsvise kontrol af brugeradgange er lav

10. Revisionen har vist, at Skatteministeriets godkendelse af og kvartalsvise opfølg-

ning på medarbejdernes brugeradgange i praksis bliver foretaget på et tillidsbaseret

grundlag. Det skyldes, at det er meget svært for ministeriet at få et overblik over, hvad

de enkelte roller reelt giver adgang til, herunder om der er uhensigtsmæssige kombi-

nationer af brugeradgange på tværs af systemerne. Den kvartalsvise godkendelse af

brugeradgange foretages af personalelederne på baggrund af autogenererede god-

kendelsesark, hvor de enkelte medarbejderes brugeradgange står oplistet med deres

tekniske betegnelser og en kode. Rigsrevisionen finder, at godkendelsen og den kvar-

talsvise kontrol bør ske på et kontrolbaseret grundlag, hvor der er fokus på at opdage

såvel tilsigtede som utilsigtede fejl og uhensigtsmæssigheder. Det vil understøtte, at

medarbejderne har præcis de brugeradgange, som ministeriet har vurderet, at der er

et arbejdsbetinget behov for – hverken flere eller færre. Rigsrevisionen finder videre,

at Skatteministeriet bør understøtte kontrollen med tiltag, der gør det nemmere for

den enkelte personaleleder at gennemskue brugeradgangene og dermed at kunne fo-

retage en reel kontrol.

Det fremgår af Skatteministeriets vejledning for tildeling af og opfølgning på medar-

bejdernes brugeradgange i BRAS, at hver enkelt medarbejder kvartalsvist skal gen-

nemgå egne brugeradgange og indstille, om adgangene skal beholdes, udvides eller

fjernes, og at denne indstilling skal kontrolleres og godkendes af personalelederen.

Revisionen har desuden vist, at det er meget svært og komplekst for personaleleder-

ne at få et overblik over, hvad de enkelte roller i godkendelsesarkene reelt giver ad-

gang til, herunder om der er uhensigtsmæssige kombinationer af brugeradgange på

tværs af systemerne. Personalelederne udfører derfor kontrollen ud fra en erfarings-

og tillidsbaseret tilgang. Det skyldes efter Rigsrevisionens opfattelse, at Skattemini-

steriet ikke har tilstrækkelige værktøjer, der kan identificere væsentlige risici og uhen-

sigtsmæssigheder, der kan hjælpe personalelederne i deres gennemgang. Beskrivel-

serne af brugeradgangene til systemerne er tekniske og ikke selvforklarende. For de

fleste systemer er der ikke en generel risikovurdering af de forskellige roller, som med-

arbejderne kan tildeles i de enkelte systemer. I Navision Stat, som bruges andre steder

i staten, er alle roller fx risikomarkeret med trafiklys. Rigsrevisionen finder, at der som

minimum bør være en gennemskuelig risikovurdering af de mest risikofyldte roller.

Revisionen har endelig vist, at gamle brugeradgange ikke altid bliver slettet ved inter-

ne rokeringer, og at medarbejdere, der har været ansat længe, generelt har mange

brugeradgange og dermed vidtgående rettigheder, selv om de ikke længere har et ar-

bejdsbetinget behov for alle disse adgange. Skatteministeriet har efterfølgende truf-

fet beslutning om, at alle brugeradgange som udgangspunkt skal slettes ved interne

rokeringer.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Bogholderrollen i Skattekontoen har kunnet ændre i stamdata

11. Medarbejdere med bogholderrollen i Skattekontoen (DMO) har kunnet ændre kon-

tonumre for virksomheder, der er registreret i DMO. Det har medført en risiko for, at

udbetalinger automatisk kunne udbetales til en uberettiget modtager uden kontrol i

Skatteministeriet. Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at Skatteministeriet ikke har

sikret en tilstrækkelig kontrol med medarbejdernes brugeradgange på et så væsent-

ligt område. Det udgør en væsentlig risiko for besvigelser, ligesom det medfører, at de

efterfølgende nøglekontroller, der udføres i ministeriet, ikke udføres på et oplyst

grundlag.

Skatteministeriets beskrivelser af brugeradgangene har ikke været fuldstændige og

korrekte. Det fremgik fx af brugeroversigten for DMO, at bogholderrollen ikke kunne

ændre i stamdata, herunder i virksomheders kontonumre. DMO er et centralt og be-

løbsmæssigt væsentligt system i Skatteministeriet. Vores gennemgang af brugerad-

gange hos systemejeren i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen viste imidlertid, at med-

arbejdere med denne brugeradgang faktisk kunne ændre i stamdata, herunder konto-

numre.

Skatteministeriet har oplyst, at 150-200 medarbejdere har bogholderrollen i DMO, og

at kontrolsvagheden har eksisteret, siden DMO blev taget i brug i 2013. Muligheden for

at ændre i virksomheders stamdata blev fjernet fra bogholderrollen i september 2019,

efter uhensigtsmæssigheden blev konstateret i august 2019. Ministeriet har under-

søgt, om der er medarbejdere, som har ændret i stamdata med denne adgang i perio-

den 1. januar - 31. august 2019 med svig for øje. Der var 3 medarbejdere, som havde fo-

retaget ændringer, og de havde alle et arbejdsbetinget behov for at foretage ændrin-

gerne.

Der mangler overvågning af kritiske kombinationer af brugeradgange

på tværs af Skatteministeriets it-systemer

12. Skatteministeriet har ikke designet og implementeret tilstrækkeligt kompenseren-

de kontroller for superbrugere. Rigsrevisionen finder, at et bedre og mere sikkert kon-

trolmiljø for superbrugere til de enkelte it-systemer vil nedbringe risikoen for besvigel-

ser. Derudover vil det også give en større sikkerhed mod uberettiget mistanke mod

de meget vigtige nøglepersoner i ministeriet.

Skatteministeriet er bl.a. på grund af de mange gamle it-systemer i høj grad afhængig

af forskellige nøglepersoner, der har meget vidtrækkende superbrugeradgange i de

enkelte systemer og på tværs af systemerne. Nøglepersonerne har typisk en kombi-

nation af systemteknisk og forretningsmæssigt kendskab, der gør det muligt at fore-

tage ændringer bag om systemerne. Visse superbrugere kan fx ændre opsætning og

konkrete posteringer i systemerne, hvor bogføringerne bliver ført. Det kan have store

konsekvenser i form af besvigelser af et særligt stort økonomisk omfang.

Revisionen har vist, at der samlet set er 795 superbrugeradgange i DMO, SAP 38, SAP

PS og DMI. 437 adgange tilhører Skatteforvaltningens egne medarbejdere, mens 358

tilhører eksterne konsulenter og ansatte hos it-leverandører. Medarbejdere og konsu-

lenter har ofte superbrugeradgange i flere systemer, hvorfor antallet af unikke perso-

ner med én eller flere superbrugeradgange er 237.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Oversigterne over superbrugere er ikke fuldstændige og opdaterede, idet vores stik-

prøver viser 2 eksempler på medarbejdere, der har superbrugeradgang til SAP 38

uden at fremgå af oversigten over superbrugere. Da superbrugerne har udvidede ad-

gange til systemerne, er det vigtigt, at superbrugeradgange, der ikke længere er nød-

vendige, bliver inddraget, og at Skatteministeriet har et fuldstændigt overblik over,

hvilke medarbejdere der har hvilke superbrugeradgange.

I september 2019 oplyste Skatteministeriet, at der var 2-3 personer i en konkret ud-

betalingsenhed, der havde en kritisk adgang i DMO, som kan gennemtvinge betalin-

ger uden om funktionsadskillelsen. Ministeriet oplyste i marts 2020, at der reelt var

10 medarbejdere, som havde den konkrete adgang. Ministeriet har i juni 2020 oplyst,

at ministeriet nu er blevet bekendt med, at der reelt har været 26 medarbejdere med

den specifikke adgang til at foretage udbetalinger uden om funktionsadskillelsen i

DMO. Rigsrevisionen gør opmærksom på, at der kun var tale om en stikprøve, og at

risikoen for, at der også i andre og ældre systemer er kritiske adgange, er betragtelig.

Manglende funktionsadskillelse mellem medarbejdere med adgang

til at foretage udbetalinger og medarbejdere, som udfører regnskabs-

kontrol

Manuelle udbetalinger

Skattestyrelsen har forsøgt

at samle alle manuelle udbe-

talingsforretninger i enheden

Opkrævning og Betaling i

Ringkøbing, som ligger under

fagdirektørområdet Økonomi.

Det har imidlertid vist sig, at

udbetalinger af negativ moms

er placeret under fagdirektør-

området Erhverv i Skattesty-

relsen. Området indgik ikke i

styrelsens risikooverblik, som

Rigsrevisionen modtog i for-

bindelse med revisionen.

13. Rigsrevisionen finder det problematisk, at der i forbindelse med manuelle udbeta-

linger i Skatteministeriet ikke har været den nødvendige funktionsadskillelse mellem

medarbejdere med adgang til at foretage udbetalinger og medarbejdere, som udfø-

rer regnskabskontrol. Det fremgår af regnskabsbekendtgørelsen og Skatteministe-

riets egen regnskabsinstruks, at medarbejdere, der disponerer på likvide konti, ikke

også må foretage afstemninger (regnskabskontrol).

Rigsrevisionen konstaterer, at 2 medarbejdere på udbytteområdet både har udbe-

talt, bogført og udført bankafstemninger (regnskabskontrol). Skatteministeriet har i

oktober 2019 oplyst, at der fremadrettet er etableret en ny proces på udbytteområ-

det, som sikrer funktionsadskillelse mellem de medarbejdere, som disponerer, og de

medarbejdere, som udfører bankafstemningerne.

Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt, at processen er blevet ændret hurtigt.

Skattestyrelsen har oplyst, at forholdet er undersøgt, og at der ikke er konstateret

fejludbetalinger.

Rigsrevisionen konstaterer videre, at der er en tilsvarende kontrolsvaghed på andre

udbetalingsområder i forbindelse med udbetalinger til udenlandske konti, hvor Skat-

teministeriet ikke kan udbetale til NemKonto, og at det ikke kunne afgrænses til en-

kelte skattearter. Ministeriet har oplyst, at processen for denne del blev ændret ul-

timo 2019.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Det nye inddrivelsessystem PSRM har i perioden 2017-2019 manglet

systemunderstøttet funktionsadskillelse ved udbetalinger

14. Skatteministeriet har i forbindelse med udviklingen af PSRM ikke overholdt regn-

skabsbekendtgørelsens krav i § 28, stk. 1, om, at udbetalingsforretninger skal tilrette-

lægges, så der etableres en personmæssig adskillelse mellem den regnskabsmæssi-

ge registrering og betalingen. Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet bør tilrette-

lægge processer og kontroller, der sikrer, at alle it-systemer understøtter funktions-

adskillelse, så den samme medarbejder ikke både kan oprette og frigive samme ud-

betaling.

Revisionen har vist, at sagsbehandlere i PSRM både kunne oprette og godkende ud-

betalinger. Udbetalinger forekommer fx, hvis en skyldner har indbetalt for meget, el-

ler hvis der udbetales til fordringshavere. Der har manglet systemunderstøttet funk-

tionsadskillelse siden idriftsættelsen af PSRM i juli 2017.

Den systemunderstøttede funktionsadskillelse vedrørende udbetalinger i PSRM blev

først idriftsat den 5. november 2019. PSRM blev således taget i brug, længe før der var

etableret den nødvendige funktionsadskillelse ved udbetalinger.

Gældsstyrelsen har foretaget en intern kvalitetssikring af 100 udbetalinger fra PSRM

i perioden 20. marts - 14. juli 2019. Der var i alt 489 udbetalinger i perioden. Kun i ét til-

fælde har en sagsbehandler godkendt sit eget udbetalingsforslag. Gældsstyrelsen har

oplyst, at der på trods af den manglende funktionsadskillelse i forbindelse med den-

ne ene betaling ikke var tale om svig, og at udbetalingen var korrekt. På baggrund af

resultatet af stikprøven har Skatteministeriet valgt ikke at undersøge perioden juli

2017 - 19. marts 2019.

Skatteministeriet har manglet overblik over, hvor i ministeriet der

foretages udbetalinger til borgere og virksomheder

Regnskabsbekendtgørel-

sens § 28, stk. 1

Betalingsforretninger skal til-

rettelægges, så der etableres

en personmæssig adskillelse

mellem betaling og regn-

skabsmæssig registrering.

Foranstaltningen er et værn

mod svig og uberettigede ud-

betalinger.

15. Skatteministeriet har ikke haft et tilstrækkeligt overblik over, hvor i ministeriet der

foretages manuelle udbetalinger til borgere og virksomheder. Rigsrevisionen har der-

for ikke har haft mulighed for at tage stikprøver fra et fuldstændigt grundlag. Rigsrevi-

sionen finder dette utilfredsstillende.

Skatteministeriet var ikke opmærksom på ministeriets manuelle udbetalinger af nega-

tiv moms, da ministeriet fremsendte materiale til vores revision. Udbetalingerne indgik

derfor ikke i vores procesgennemgang og stikprøver af, om ministeriet altid udbetaler

til rette modtager. Ministeriet udbetalte negativ moms for i alt 809 mio. kr. i 2019. Mini-

steriet har efter revisionens afslutning oplyst, at materialet ikke var fuldstændigt.

Skatteministeriet har efterfølgende via et privat revisionsfirma gennemført en stikprø-

vevis kontrol af de manuelle udbetalinger af negativ moms. Kontrollen viser, at kon-

trolmiljøet var mangelfuldt, og at der var manglende dokumentation for udbetalinger-

ne i flere tilfælde. Der er dog ikke fundet tilfælde af svig. Ministeriet har oplyst, at udbe-

talinger af negativ moms fra 3. kvartal 2020 samles med de øvrige manuelle udbeta-

linger, så de alle er underlagt samme forretningsgange og interne kontroller.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

SKATTEMINISTERIET

2.2. Skatteministeriet overholder ikke gældende lov-

givning for oversendelse af skatte- og afgiftskrav til ind-

drivelse

Uddrag fra erklæring om § 38. Skatter og afgifter

Kritisk udtalelse om forvaltningen

Skatteministeriet overholder på en række områder ikke gældende lovgivning vedrøren-

de oversendelse af ubetalte skatter og afgifter til inddrivelse. Rigsrevisionen vurderer,

at det medfører væsentlige økonomiske tab, fordi nogle krav ikke som forudsat i loven

rykkes i opkrævningen, og fordi de krav, der ikke lever op til de lovgivningsmæssige

krav, låses ved modtagelsen i inddrivelsen, og inddrivelsen dermed forsinkes og vanske-

liggøres. Rigsrevisionen baserer sin vurdering på, at det generelt har en effekt at udsen-

de rykkere, og at sandsynligheden for, at ubetalte krav betales, falder jo længere tid,

der går, før en effektiv indsats iværksættes. De beskrevne problemer skyldes mangler i

systemunderstøttelsen af opkrævningen, som går tilbage til 2012. Rigsrevisionen finder

det kritisabelt, at problemerne endnu ikke er løst.

Rigsrevisionen konstaterer, at gældende lovgivning ikke er overholdt på følgende om-

råder:

•

Skatteministeriet sender krav direkte fra opkrævningssystemet Skattekontoen til ind-

drivelse uden forudgående rykker, hvis en virksomhed allerede har krav fra Skatte-

kontoen til inddrivelse. Skattestyrelsen har i 2019 sendt krav for i alt 9,8 mia. kr. di-

rekte til inddrivelse.

Skatteministeriet sender fejlbehæftede skatte- og afgiftskrav fra Skattekontoen til ind-

drivelse, hvilket betyder, at det ikke er muligt at inddrive på kravene.

Krav fra Skatteministeriets opkrævningssystem SAP 38 for 1,3 mia. kr. er inddrivel-

sesmarkerede, men er på grund af dataproblemer ikke umiddelbart tilgængelige for

inddrivelse, da det ikke er teknisk muligt at oversende kravene til inddrivelsessyste-

merne.

Skatteministeriet har i 2019 ikke sendt motorkrav for ca. 735 mio. kr. til inddrivelse

efter endt rykkerprocedure. Det skyldes, at EFI-portalen, hvor oversendelsen hidtil

er blevet håndteret, blev lukket ultimo 2018.

•

16. Skattestyrelsen har ansvaret for at sikre, at borgere og virksomheder så vidt muligt

betaler skatte- og afgiftskrav, mens de er til opkrævning. Når et krav ikke bliver betalt,

mens det er til opkrævning, bliver det – ligesom andre offentlige krav – sendt til inddri-

velse i Gældsstyrelsen. Det fremgår af inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af

12. januar 2015), at fordringshaver har ansvaret for, at ubetalte skatter og afgifter efter

endt rykkerprocedure sendes til inddrivelse, og for at sikre, at alle krav oversendes

med korrekt angivelse af alle nødvendige oplysninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Rigsrevisionen konstaterer, at der er væsentlige udfordringer i flere af Gældsstyrel-

sens systemer, som betyder, at styrelsen ikke lever op til de lovgivningsmæssige krav

for oversendelse, og at styrelsen derfor låser en del af de skatte- og afgiftskrav, som

styrelsen modtager fra Skattestyrelsen. I de tilfælde forsinkes og vanskeliggøres ind-

drivelsen.

Skattestyrelsen varetager opkrævningsopgaven i 3 forskellige systemer – Skattekon-

toen, SAP 38 og KOBRA. Rigsrevisionen har ved revisionen konstateret væsentlige

udfordringer i 2 af systemerne.

Skattekontoen

Skattestyrelsens opkræv-

ningssystemer

17. Skattestyrelsen sender krav fra Skattekontoen til inddrivelse, hvis en virksomhed

ikke har betalt efter endt rykkerprocedure. Hvis en virksomhed allerede har krav fra

Skattekontoen til inddrivelse, vil nye krav, som virksomheden ikke betaler, blive sendt

direkte til inddrivelse, uden at der er foretaget rykning. Styrelsen har i 2019 sendt krav

for i alt 9,8 mia. kr. direkte til inddrivelse. For disse virksomheder udnytter styrelsen

således ikke alle muligheder for opkrævning, i og med at virksomheden ikke modtager

en rykker. Styrelsen har oplyst, at der er tale om en fejl, der skyldes systemopsætnin-

gen på Skattekontoen. Fejlen har eksisteret siden Skattekontoens idriftsættelse i 2013.

Skattestyrelsen sender krav fra Skattekontoen til inddrivelse, som straks efter mod-

tagelsen bliver låst på grund af dataproblemer og dermed ikke kan underlægges ind-

drivelse. Det drejer sig om en række forskellige skatte- og afgiftskrav. Samlet set ud-

gør de låste krav fra opkrævningen af skatter og afgifter ca. 11,7 mia. kr. Af de låste

krav udgør momskravene ca. 4,2 mia. kr., opkrævningsrenterne ca. 2,3 mia., A-skat

ca. 2,2 mia. kr. og selskabskat ca. 1,6 mia. kr.

SAP 38-krav

Skattekontoen

anvendes til

at opkræve de fleste virksom-

hedsrettede krav. Det gælder

bl.a. A-skat, moms, lønsums-

afgift, selskabsskatter og

punktafgifter.

SAP 38

anvendes til at opkræ-

ve en række forskellige krav,

bl.a. motorkrav, som omfatter

grøn ejerafgift, vægtafgift og

vejbenyttelsesafgift, samt øv-

rige krav, som bl.a. omfatter

bøder, civilretlige krav og ak-

tieavance.

KOBRA

anvendes til at opkræ-

ve personrelaterede skatter,

herunder især B-skat og rest-

skat.

18. Skatteministeriet anvender SAP 38 til opkrævning, selv om systemet er et regn-

skabssystem, der ikke er udviklet til at understøtte opkrævningen. Systemet mangler

således funktioner til forældelses- og renteberegning, hvilket betyder, at opgaven kun

kan løses manuelt. Det gælder for alle krav, som stammer fra SAP 38, at de ikke inde-

holder renter og forældelsesdato, og kravene kan på grund af disse mangler ikke umid-

delbart gøres til genstand for inddrivelse og kan heller ikke oversendes til inddrivelses-

systemerne DMI eller PSRM. De manglende funktioner i SAP 38 har været en udfor-

dring for opkrævningen og inddrivelsen siden 2012.

SAP 38 indeholder en række ubetalte krav, som ifølge Skatteministeriet juridisk set er

oversendt til inddrivelse, men teknisk set stadig befinder sig i SAP 38. De ubetalte krav

er inddrivelsesmarkerede i SAP 38, men kravene er kun i meget begrænset omfang

omfattet af ministeriets inddrivelsesindsats. Det drejer sig om krav for 1,3 mia. kr., hvor

der ikke er tilskrevet renter. Konsekvensen er, at der er borgere og virksomheder med

ældre ubetalte krav, som i en årrække ikke har modtaget anden henvendelse fra Skat-

teforvaltningen end den første rykker, der blev udsendt, da kravet opstod. Nogle af

kravene i SAP 38 har en betydning ud over den økonomiske væsentlighed, fordi de re-

præsenterer en sanktion for skattesvig. Det drejer sig bl.a. om krav vedrørende uregi-

streret virksomhed og administrativt fastsatte bøder for manglende skatteangivelse.

Skattestyrelsen har i et pilotprojekt i 2019 manuelt sagsbehandlet udvalgte bødekrav

fra SAP 38 og sendt dem til inddrivelse. De manuelt behandlede krav udgør under

0,1

af de inddrivelsesmarkerede krav i SAP 38.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Skatteministeriet håndterede i perioden 2012-2018 motorkrav manuelt i et regneark

og sendte dem derefter til inddrivelse via den såkaldte EFI-portal. Før 2018 sendte mi-

nisteriet først kravene til inddrivelse 2�½ år efter sidste rettidige betalingsdato, mens

der i 2018 foregik en mere løbende oversendelse. EFI-portalen blev lukket pr. 31. de-

cember 2018, og ministeriet har således ikke sendt motorkrav til inddrivelse i 2019,

hvilket betyder, at der er motorkrav for ca. 735 mio. kr. i SAP 38, der er rykket for, men

ikke sendt til inddrivelse. Ministeriet har dermed i 2019 ikke overholdt inddrivelseslo-

vens bestemmelser om oversendelse af krav til inddrivelse efter endt rykkerprocedu-

re, hvilket skyldes problemer med systemunderstøttelsen af opkrævningen.

2.3. Skatteministeriet overholder ikke reglerne om

rentetilskrivning

Uddrag fra erklæring om § 38. Skatter og afgifter

SKATTEMINISTERIET

Kritisk udtalelse om forvaltningen

SKATTESTYRELSEN

Skatteministeriet har i en årrække tilskrevet både for meget og for lidt i rente på en ræk-

ke krav i opkrævningen. Ministeriet har således ikke overholdt gældende lovgivning på

området, hvilket bl.a. skyldes datafejl og utilstrækkelig systemunderstøttelse, og at der

i en række sager ikke er anvendt det korrekte lovgrundlag.

Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at udfordringerne med datafejl og utilstrækkelig

systemunderstøttelse ikke er blevet løst, da langt størstedelen af problemerne har væ-

ret kendt i mange år.

Skatteministeriet oplyste den 15. juni 2020 Rigsrevisionen om, at ministeriet gennem

en årrække har foretaget ulovlig opkrævning af morarenter for i alt 4,5 mia. kr. Der er

tale om en administrativ og ikke en systemmæssig fejl, der vedrører 42 sager.

19. Vi har fulgt op på en sag fra 2015 om Skattestyrelsens manglende overholdelse af

reglerne om rentetilskrivning på en række skatte- og afgiftskrav i opkrævningen. Sa-

gen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020 om beretning om

revisionen af statens forvaltning i 2018, pkt. 8.

Den manglende overholdelse af rentereglerne omfatter nedenstående områder.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Rentefejl på Skattekontoen

20. På Skattekontoen udestår oprydningen af 3 forskellige typer rentefejl.

Rentetilskrivning var suspenderet for ca. 40.000 virksomheder i perioden august

2013 - oktober 2015, da der var usikkerhed om datakvaliteten og fejl i renteberegnin-

gen (rentefejl

1).

Virksomhederne blev først i december 2015 orienteret om den mang-

lende rentetilskrivning. I 2016 blev renterne – og ved en fejl også rentes rente – bereg-

net og opkrævet med tilbagevirkende kraft. Oprydningen efter fejlen i 2016 indebæ-

rer, at Skattestyrelsen skal tilbagebetale renters rente til de ca. 40.000 virksomhe-

der. Styrelsen har endnu ikke opgjort rentes renter.

Skattestyrelsen blev i maj 2017 opmærksom på en systemfejl (rentefejl

2).

Rentefejl 2

stammer fra Skattekontoens idriftsættelse i 2013 og medfører fejl i renteberegnings-

grundlaget. Fejlen blev rettet i juli 2017. I det omfang, at fejlbehæftede renter fortsat

indgår i virksomhedens saldo på Skattekontoen, vil der fortsat blive beregnet renter

på et fejlbehæftet grundlag. De fejlagtige saldi forøges månedligt, i takt med at der til-

skrives renter.

Skattestyrelsen er i gang med en maskinel genberegning af de enkelte virksomhe-

ders indeståender på Skattekontoen. Det er styrelsens vurdering, at der er fejl i ren-

teberegningen for ca. 274.000 virksomheder. Styrelsen vurderer, at der er opkrævet

488,1 mio. kr. for meget hos virksomhederne, mens der er opkrævet 63,4 mio. kr. for

lidt. Endvidere vil der skulle ydes rentekompensation til de virksomheder, som styrel-

sen har opkrævet for meget i renter. Styrelsen har estimeret dette til 149,4 mio. kr.

Der er væsentlig usikkerhed forbundet med estimatet.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at det ikke vil kræve særskilt hjemmel at foretage

udbetaling til de virksomheder, hvor styrelsen har opkrævet for meget, fordi fejlen kan

opgøres præcist. For de virksomheder, hvor styrelsen har opkrævet for lidt, er det sty-

relsens forventning, at en stor del af kravene vil være forældede og dermed er tabt.

For de renter, der ikke er forældede, forventer styrelsen heller ikke at opkræve dem,

da efteropkrævningen ifølge styrelsen er udfordret af, at renterne løbende forælder.

Styrelsen vil tage stilling til, om der skal etableres en særskilt hjemmel til afskrivning.

For de virksomheder, hvor der både er opkrævet for meget og for lidt i rente, vil op-

splitningen være systemteknisk vanskelig, hvorfor styrelsen er nødt til at foretage en

manuel oprydning af disse.

I januar 2019 opdagede Skattestyrelsen en ny rentefejl (rentefejl

3),

der vedrørte gen-

beregning af renter på krav fra 2017 til 2018, der enten var sendt til inddrivelse eller af-

skrevet. Styrelsen har ryddet op i størstedelen af kravene, men mangler fortsat en af-

klaring på de fejlagtigt tilskrevne renter på tidligere afskrevne bosager for 30,4 mio. kr.

Rentetilskrivningen er ligeledes omfattet af rentefejl 2, som skal afklares, inden rente-

fejl 3 kan rettes.

Opkrævningsrente

Hvis et beløb under opkræv-

ning ikke betales rettidigt, el-

ler der er givet henstand med

betalingen, skal der betales en

månedlig rente. Fastsættelsen

af rentesatsen fremgår af op-

krævningslovens § 7 og kan

reguleres årligt. I 2019 var den

månedlige rente inkl. procent-

tillæg 0,7

svarende til 8,4 %

pr. år.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Manglende afskrivning af ikke-retskraftige rentekrav

21. Skattestyrelsen har estimeret, at der på Skattekontoen mangler at blive afskrevet

ikke-retskraftige rentekrav under opkrævning for 31,8 mio. kr. Dette skyldes Skatte-

kontoens manglende afskrivningsfunktionalitet. På grund af den manglende funktio-

nalitet er der betalt eller modregnet ikke-retskraftige renter i overskydende skatter

for 1,2 mio. kr. Styrelsen har derudover gjort opmærksom på, at opgørelsen af de ikke-

retskraftige rentekrav ikke inkluderer krav, der er konverteret til Skattekontoen i for-

bindelse med idriftsættelsen i 2013. Det er styrelsens vurdering, at opgørelsen af de

ikke-retskraftige rentekrav skal beregnes med udgangspunkt i de konverterede for-

ældede hovedkrav fra 2013 på mellem 10 mio. kr. og 30 mio. kr.

Ulovlig opkrævning af morarenter

22. Skatteministeriet har i juni 2020 orienteret Rigsrevisionen om, at ministeriet gen-

nem en årrække ulovligt har opkrævet morarenter for 4,5 mia. kr. Det skyldes, at mi-

nisteriet i 42 konkrete sager om selskabers manglende betaling af kildeskat har an-

vendt en forkert fortolkning af rentereglerne i opkrævningsloven. Ministeriet har i pe-

rioden 2008-2019 beregnet og opkrævet morarenter fra det tidspunkt, hvor kilde-

skatten skulle have være betalt. Ministeriet har opkrævet renter for samlet 6,7 mia. kr.

i sagerne. Ifølge ministeriet kan der i denne type sager dog først opkræves renter med

virkning fra 14 dage efter, at selskabet er blevet pålagt at indbetale kildeskatten. Det

medfører, at ministeriet udelukkende burde have opkrævet morarenter for 2,2 mia. kr.

Der er således blevet opkrævet 4,5 mia. kr. for meget. I 28 af sagerne har de berørte

virksomheder betalt i alt 2 mia. kr., hvoraf 1,5 mia. kr. er betalt for meget. I de øvrige

sager har virksomhederne endnu ikke betalt de opkrævede beløb. Der vil ved tilbage-

betaling af de for meget indbetalte renter skulle tillægges rentegodtgørelse fra indbe-

talingstidspunktet. I 16 af de 28 sager har virksomhederne betalt renter for 1 mia. kr.

for mere end 3 år siden. Ministeriet vurderer, at forældelseslovens bestemmelser be-

tyder, at virksomhedernes krav på tilbagebetaling i disse 16 sager kan være forældet.

Ministeriet har endnu ikke opgjort, i hvor mange af de 16 sager de ulovligt opkrævede

renter skal betales tilbage. Ministeriet forventer, at det vil tage 6 måneder at vurdere

sagerne, herunder hvor meget der skal tilbagebetales af de indbetalte renter. De regn-

skabsmæssige konsekvenser af sagen er beskrevet i beretningen om revisionen af

statsregnskabet for 2019.

Manglende systemunderstøttelse af renteberegning på motorkrav i SAP 38

23. Skattestyrelsen har ikke beregnet og tilskrevet renter på ubetalte motorkrav siden

juni 2012 på grund af manglende funktionalitet i regnskabssystemet SAP 38. Skatte-

ministeriet har i januar 2019 udstedt en bekendtgørelse, der betyder, at Skattestyrel-

sen kan undlade at beregne og opkræve påløbne renter på motorkrav for perioden

1. marts 2016 - 28. februar 2019. Ministeriet vurderede, at de administrative omkostnin-

ger forbundet med opkrævningen ville overstige rentekravene skønnet til ca. 75-90

mio. kr. Renter på motorkrav fra før 1. marts 2016 var ved udstedelsen af bekendtgø-

relsen forældet. Styrelsen har skønnet, at disse krav ligeledes udgjorde ca. 75-90 mio.

kr. Kort før udstedelsen af bekendtgørelsen forventede ministeriet, at der i foråret

2019 kunne idriftsættes et tidligere udviklet renteberegningsmodul til SAP 38. Styrel-

sen blev dog efterfølgende opmærksom på, at modulet skal videreudvikles, inden det

kan anvendes. Styrelsen indgik i december 2019 en aftale med en it-serviceleveran-

dør om at stå for videreudviklingen. Den manglende rentetilskrivning i perioden 1.

marts - 31. december 2019 er skønnet til ca. 11 mio. kr., idet styrelsen ikke længere har

hjemmel til at undlade at beregne og opkræve renter.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Rentetilskrivning på øvrige krav i SAP 38

24. Skattestyrelsen har systemmæssigt ikke kunnet beregne og tilskrive opkrævnings-

renter på øvrige krav i SAP 38 siden en ændring i rentereglerne i 2013. Udviklingen af

et renteberegningsprogram til SAP 38 er forsinket, og renterne vil skulle beregnes ma-

nuelt i en Excel-løsning, som styrelsen påbegyndte i 2018. Styrelsen har beregnet, at

der mangler at blive tilskrevet renter for 13,6 mio. kr. på øvrige krav i perioden 1. april

2017 - 31. december 2018. Styrelsen har ikke et skøn for, hvor meget der mangler at bli-

ve tilskrevet på krav i 2019. Renter for 21,8 mio. kr. er i perioden før april 2017 forælde-

de og dermed tabt. Styrelsen har endvidere beregnet, at der i perioden 1. januar 2017 -

31. december 2019 mangler at blive tilskrevet renter vedrørende pensionsbeskatning

for 10,5 mio. kr. Renterne fra før 1. januar 2017, som styrelsen har estimeret til ca. 15

mio. kr., er nu forældede. Styrelsen har dermed ikke overholdt opkrævningslovens be-

stemmelse om, at renten skal beregnes dagligt og tilskrives månedligt.

Der er ikke blevet foretaget beregning og tilskrivning af inddrivelsesrenter for de krav

under inddrivelse, der opbevares i SAP 38. Disse krav kan ikke overføres til inddrivel-

sessystemerne på grund af dataproblemer. Den nominelle beholdning af disse krav

har årligt udgjort mellem ca. 1,2 mia. kr. og 1,5 mia. kr. siden 2014. Rigsrevisionen vurde-

rer, at der årligt skulle have været tilskrevet renter for nominelt ca. 110 mio. kr.

2.4. Skatteministeriet sender ikke nummerplader til

inddragelse hos politiet

SKATTEMINISTERIET

SKATTESTYRELSEN

Uddrag fra erklæring om § 38. Skatter og afgifter

Kritisk udtalelse om forvaltningen

Hvis en bilejer ikke rettidigt betaler motorkrav, skal Skatteministeriet anmode politiet

om at inddrage køretøjets nummerplader. Ministeriet har ikke sendt besked om inddra-

gelse af nummerplader til politiet for alle ubetalte motorkrav i perioden 2012-2018. Det

betyder, at der kører ca. 195.000 køretøjer rundt på de danske veje, hvor nummerpla-

derne skulle have været inddraget. Dermed har ministeriet ikke overholdt gældende

lovgivning. Det drejer sig om 145.000 køretøjer, hvor der er krav under opkrævning,

der således endnu ikke er sendt til inddrivelse, og 50.000 køretøjer, hvor al gælden er

sendt til inddrivelse.

Skatteministeriet har i 2019 sendt besked til politiet om nummerpladeinddragelse ved-

rørende 15.000 køretøjer med ubetalte krav i opkrævningen. Dermed har ministeriet

for første gang siden 2012 sendt nummerplader til inddragelse hos politiet. Rigsrevisio-

nen finder det dog kritisabelt, at den nuværende indsats kun omfatter godt 10 % af de

køretøjer, hvor gælden er under opkrævning, og ingen af de køretøjer, hvor gælden er

sendt til inddrivelse. Ministeriet har dermed ikke kunnet sikre, at lovgivningen om ind-

dragelse af nummerplader bliver overholdt. Det har endvidere den konsekvens, at sty-

relsen ikke anvender den sanktionsmulighed, Folketinget har vedtaget, og at staten går

glip af skatteprovenu.

Motorkrav

Motorkrav dækker over grøn

ejerafgift, vægtafgift og vej-

benyttelsesafgift.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Skatteministeriet har endnu ikke afklaret, hvad der skal ske med de 50.000 motorkrav

med aktive nummerplader og gammel gæld, der ikke længere er til opkrævning, men

derimod er sendt til inddrivelse.

Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at Skatteministeriet i en årrække ikke har sikret,

at lovgivningen om inddragelse af nummerplader er overholdt, og at ministeriet fort-

sat ikke har afklaret, om ubetalte motorkrav i inddrivelsen kan gøres til genstand for

nummerpladeinddragelse.

25. Vi har fulgt op på en sag fra 2018, hvor Rigsrevisionen kritiserede, at Skattestyrel-

sen i perioden 2012-2018 ikke havde sendt besked om manglende betaling af motor-

krav til politiet med henblik på nummerpladeinddragelse. Sagen er senest omtalt i no-

tat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020 om beretning om revisionen af statens for-

valtning i 2018, pkt. 9.

Skatteministeriet har i 2019 igangsat en proces, hvor Skattestyrelsen sender besked

til politiet ved manglende betaling af motorkrav, der endnu ikke er sendt til inddrivel-

se. Pr. 31. december 2019 var der sendt meddelelse om inddragelse af nummerplader

vedrørende ca. 15.000 køretøjer, og der er i 2019 inddraget 689 nummerplader. Mini-

steriet har oplyst, at løsningen udvides løbende, så der i juli 2020 er udsendt varslings-

breve til ejerne af 50.000 køretøjer med henblik på nummerpladeinddragelse. Det er

på nuværende tidspunkt usikkert, om og hvornår indsatsen vil blive udvidet til at om-

fatte alle køretøjer, hvor der er ubetalte motorkrav i opkrævningen.

Skattestyrelsen har foreløbigt vurderet, at det kun er muligt at sende besked til politiet

om inddragelse af nummerplader for ubetalte krav i opkrævningen – og ikke for krav,

der er sendt til inddrivelse. Det skyldes ifølge styrelsen det forvaltningsretlige propor-

tionalitetsprincip. Styrelsen vurderer, at det ikke er i overensstemmelse med propor-

tionalitetsprincippet at inddrage nummerplader for ubetalte krav til inddrivelse, fordi

princippet fordrer, at Skatteministeriet skal anvende den mindst indgribende løsning.

På den anden side gælder hensynet til overholdelse af lovgivningen vedrørende mo-

torkrav. Det følger af lovgivningen, at hvis en afgift ikke betales rettidigt, skal køretø-

jets nummerplader snarest inddrages, jf. § 11 i lovbekendtgørelse nr. 169 om afgift efter

brændstofforbrug m.v. for visse person- og varebiler (brændstofforbrugsafgiftsloven).

Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet snarest muligt bør afklare, hvad der skal

ske med de ca. 50.000 køretøjer, hvor hele gælden er sendt til inddrivelse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

2.5. Skatteministeriets inddrivelse af de offentlige

restancer har fortsat væsentlige mangler

SKATTEMINISTERIET

Uddrag fra erklæring om § 38. Skatter og afgifter

Kritisk udtalelse om forvaltningen

Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at der fortsat er væsentlige mangler i Skattemini-

steriets forvaltning af inddrivelsesopgaven, og at ministeriet ikke har etableret syste-

mer og processer, der i al væsentlighed understøtter, at restancerne inddrives så effek-

tivt som muligt.

Skatteministeriet har i 2019 gjort fremskridt i forhold til at rydde op i den del af de sam-

lede offentlige restancer, der er låst for inddrivelse på grund af dataproblemer. Ande-

len af låste gældsposter er derfor faldet fra 51 % til 36 %. Ministeriet er også begyndt at

rykke for de krav, der befinder sig i det gamle inddrivelsessystem DMI, og har udvidet

indsatsen over for kapitalselskaber og personligt ejede firmaer med høj gæld.

Rigsrevisionen konstaterer dog samtidig, at Skatteministeriets arbejde med at genopret-

te inddrivelsen har været i gang siden 2015, og at vurderingen af, hvornår inddrivelsen

vil være normaliseret, flere gange er blevet udskudt. Det er Rigsrevisionens vurdering,

at konsekvenserne af den forsinkede genopretning er, at skatteprovenu og andre offent-

lige krav for væsentlige milliardbeløb går tabt. Ministeriet har på nuværende tidspunkt

ikke nogen plan for, hvornår arbejdet med at rydde op i de låste poster, der udgør 45,6

mia. kr., forventes tilendebragt. Oprydningsarbejdet er vanskeliggjort af, at 55 % af de

nye krav, der bliver sendt til inddrivelse, bl.a. fra ministeriets egne systemer, bliver

oversendt uden at leve op til gældende datakrav. Inddrivelsen på langt hovedparten af

restancemassen er fortsat præget af begrænset systemunderstøttelse. Kun 1,7 % af de of-

fentlige restancer var ultimo 2019 sendt til inddrivelse i PSRM, hvor det er muligt at løn-

indeholde. Ministeriet har i 2019 igen udskudt forventningerne til, hvornår det vil blive

muligt at oversende ubetalte krav fra ministeriets opkrævning af skatter og afgifter til

inddrivelse i PSRM.

De samlede offentlige restancer er steget med 10,7 mia. kr. i 2019 og udgjorde 130,2

mia. kr. ved udgangen af året. Mange skyldnere har i en årrække opbygget større og

større gæld, hvilket betyder, at 1,1 mio. borgere nu i gennemsnit skylder ca. 100.000 kr.

Vi har sammenlignet udviklingen i skatte- og afgiftsrestancer med udviklingen i Sverige

og Norge. I perioden 2014-2019, hvor de danske skatte- og afgiftsrestancer steg med ca.

40,2 mia. kr., er restancerne i Sverige faldet med 5,6 mia. kr. og i Norge steget med ca.

2 mia. kr. Rigsrevisionen bemærker, at strukturelle og lovgivningsmæssige forskelle

mellem de 3 lande har betydning for udviklingen. Rigsrevisionen vurderer dog, at den

markant anderledes udvikling i Danmark primært skyldes udfordringerne i inddrivel-

sen i en årrække og det forhold, at en mindre andel af skatter og afgifter betales i op-

krævningen i Danmark end i de andre lande. Hvis den andel af skatterne, der bliver be-

talt i opkrævningen i Danmark, steg til enten det norske eller det svenske niveau, ville

tilgangen af nye restancer alt andet lige kunne reduceres med henholdsvis 8,8 mia. kr.

eller 2,2 mia. kr. om året.

PSRM og DMI

PSRM står for Public Sector

Revenue Management og er

det it-system, som skal over-

tage inddrivelsen af de offent-

lige restancer fra EFI. EFI blev

lukket ned i efteråret 2015,

kort tid efter det var sat i gang.

Indtil den samlede restance-

masse kan overføres til PSRM,

foregår inddrivelsen i DMI, som

var debitormodulet i EFI.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

26. Vi har fulgt Skatteministeriets udfordringer med inddrivelsen af de offentlige re-

stancer siden 2008. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. februar

2020 om beretning om revisionen af statens forvaltning i 2018, pkt. 6.

Baggrund – udviklingen i de offentlige restancer

27. Vi har undersøgt udviklingen i de samlede offentlige restancer og opgjort årets til-

gange og afgange samt udviklingen i kursværdien fordelt på forskellige fordringsha-

vere. Figur 1 viser udviklingen af de offentlige restancer i 2019 specificeret på til- og

afgange.

Figur 1

Udviklingen i restancer i 2019

(Mia. kr.)

160

140

120

100

Restancer

primo 2019

Tilgang af nye

restancer

Renter

Provenu

Afskrivninger

Restancer

ultimo 2019

119,5

17,9

6,6

÷8,7

÷5,1

130,2

Note: Tilgangen af nye restancer dækker over en bruttotilgang på 27,6 mia. kr. En del af disse er efterfølgende

korrigeret, fordi skyldneren har betalt til fordringshaverne, efter kravet er oversendt, eller på grund af

fejlrettelser. Restancerne er opgjort inkl. inddrivelsesfordringer fra SAP 38 med en værdi på 1,3 mia. kr.

Det er Skatteministeriets vurdering, at kravene juridisk set er oversendt, selv om de teknisk forbliver i

SAP 38 og ikke er underlagt inddrivelse. Vi har tidligere opgjort værdien af restancerne uden disse krav.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 1, at restancerne ved udgangen af 2019 udgjorde 130,2 mia. kr.,

hvilket er en stigning på 10,7 mia. kr. fra 119,5 mia. kr. ved udgangen af 2018. Det dæk-

ker over, at der i 2019 har været en tilgang af nye restancer på 17,9 mia. kr., og at der

er tilskrevet renter for i alt 6,6 mia. kr. Samtidig begrænses væksten af, at Gældssty-

relsen har skabt et inddrivelsesprovenu på 8,7 mia. kr. og har foretaget afskrivninger

på 5,1 mia. kr.

Af årets tilgang af nye restancer på 17,9 mia. kr. stammer 13,2 mia. kr., svarende til

73,6 %, fra Skatteministeriets opkrævning af skatter og afgifter, mens 4,7 mia. kr. er

oversendt fra andre offentlige myndigheder. Inddrivelsesprovenuet stammer primært

fra en særlig indsats over for kapitalselskaber og personligt ejede firmaer med stor

gæld, der har resulteret i et provenu på 3,4 mia. kr., og modregning i overskydende

skatter i DMI, der har resulteret i et provenu på 3,3 mia. kr. Udsendelsen af rykkerbre-

ve i DMI har indbragt et provenu på ca. 0,4 mia. kr. Det samlede provenu i PSRM var

0,6 mia. kr., hvoraf 0,4 mia. kr. kom fra lønindeholdelse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Skatteministeriet har afskrevet gældsposter for 5,1 mia. kr. i 2019. Rigsrevisionen har

identificeret gældsposter for yderligere 5,1 mia. kr., som burde have været afskrevet,

da de vedrører afsluttede konkursboer m.m.

Ved udgangen af 2019 skyldte de personlige skyldnere i alt 107,5 mia. kr., mens virk-

somheder havde gæld for 22,7 mia. kr. I 2019 skyldte 1,1 mio. personer med gæld i gen-

nemsnit ca. 100.000 kr. Gennemsnittet dækker over mange forskellige typer skyldne-

re – fra borgere med betalingsevne med lille gæld til skyldnere, der i en årrække har

opbygget store gældsposter, der overstiger deres nuværende betalingsevne.

Figur 2 viser de samlede restancer fordelt på, hvilke offentlige myndigheder der har

sendt kravene til inddrivelse. Figuren viser også, hvor meget Skatteministeriet forven-

ter at kunne inddrive beregnet på baggrund af ministeriets kursværdimodel.

Figur 2

Restancernes værdi opgjort på de forskellige myndigheder

Skatteministeriet

Udbetaling Danmark

Rigspolitiet

Kommuner

Andre myndigheder

Nominel værdi

11,5 (kursværdi 1,9)

4,4 (kursværdi 1,6)

1,6 (kursværdi 1,2)

2,6 (kursværdi 1,0)

24,0 (kursværdi 8,4)

86,1 (kursværdi 14,2)

Kursværdi

100

120

(Mia. kr.)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 2, at Skatteministeriet selv er den største fordringshaver med

samlede restancer for 86,1 mia. kr. Det fremgår endvidere, at kursværdien af skatter

og afgifter er 14,2 mia. kr., svarende til 16,5 % af den nominelle værdi på 86,1 mia. kr.

Kursværdien er udtryk for, hvor meget ministeriet forventer at kunne inddrive i en

normal driftssituation. Resten forventes at være tabt. Modellen er usikker, bl.a. fordi

det ikke som i en normal driftssituation er muligt at lønindeholde på alle personskyld-

nere. Den del af restancerne, der er oversendt fra Rigspolitiet, har sammen med mini-

steriets egne restancer den laveste kursværdi i procent. Ministeriet forventer således

at kunne inddrive 1,9 mia. kr. ud af de 11,5 mia. kr. eller 16,5 % af de krav, der er sendt

til inddrivelse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Der udestår fortsat et omfattende arbejde med at rydde op i gælds-

poster med dataproblemer

Låste gældsposter

Låste gældsposter er poster,

hvor der er tvivl om forældel-

sesdatoen eller andre data-

problemer. Nogle af posterne

kan ”låses op” ved en manuel

gennemgang, mens der er an-

dre, hvor en manuel gennem-

gang ikke vil kunne gøre det

muligt at modtage frivillige ind-

betalinger eller modregne i

overskydende skatter.

Fejl på Skattekontoen

28. 55 % af de krav, der løbende bliver sendt til inddrivelse, herunder skatte- og af-

giftskrav fra Skatteministeriets egne opkrævningssystemer, bliver låst for inddrivelse

ved modtagelsen i DMI. Sagen er omtalt i beretningens pkt. 17 og er fortsat et problem,

der berører en lang række krav fra opkrævningen af skatter og afgifter.

Skatteministeriets forventninger til, hvornår det vil være muligt at oversende den eksi-

sterende restancemasse til PSRM, er i 2019 igen blevet udskudt. Rigsrevisionen vur-

derer, at de økonomiske konsekvenser ved, at oprydningsopgaven er blevet yderlige-

re forsinket, er væsentlige, da restancerne taber værdi, i takt med at inddrivelsen ud-

skydes. Ministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har en målsætning om at have tilen-

debragt den samlede oprydning inden 2024, hvor restancerne efter den nuværende

lovgivning begynder at forældes. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet principielt bør

have en deadline for oprydningen, som ligger før den forældelse, der følger af gælden-

de lovgivning.

Vi har vurderet, i hvilket omfang Skatteministeriet har sikret fremdrift i arbejdet med

at rydde op i låste gældsposter, så de kan underlægges inddrivelse i DMI. Oprydningen

er også en forudsætning for, at gælden kan oversendes til PSRM, hvor datakravene

er mere omfattende. Vi har også undersøgt, om ministeriet har løst de problemer, der

medførte, at gældsposterne oprindeligt blev låst. Endelig har vi undersøgt, om ministe-

riet har etableret et overblik over, hvornår arbejdet kan forventes at være tilendebragt.

Oprydningen i de låste gældsposter i DMI er en nødvendig forudsætning for, at inddri-

velsesaktiviteter, fx placering af beløb fra overskydende skatter, kan finde sted. Det er

også en forudsætning for at kunne overføre gælden til PSRM, hvor mere effektive ind-

drivelsesskridt såsom lønindeholdelse og tvungne betalingsaftaler er mulige. Der er ta-

le om et komplekst og omfattende arbejde, der blev påbegyndt, da Skatteministeriets

tidligere inddrivelsessystem EFI blev lukket ned i september 2015.

Genoptagelsessagerne og de manuelle sager fra før 2015

29. Skatteministeriets arbejde med at rydde op i gældsposter med dataproblemer om-

fatter både håndtering af poster fra perioden frem til 2015, hvor EFI var i drift, og hånd-

teringen af nye krav, der oversendes med dataproblemer. Gældsstyrelsen påbegynd-

te i 2017 arbejdet med at behandle genoptagelsessagerne, hvor der i EFI’s driftsperio-

de 2013-2015 kan være sket ulovlig inddrivelse. Styrelsen har i perioden 2017-2019 af-

sluttet 9.126 sager. Af de 11.107 sager, som ikke var behandlet ved udgangen af 2019,

er 8.405 sager ramt af ét eller flere dataproblemer. Styrelsen forventer at kunne

håndtere de resterende sager inden udgangen af 2020. Nogle af sagerne kan først be-

handles, når ministeriet har udarbejdet opgavebeskrivelser af, hvordan problemerne

skal håndteres. I 2019 har ministeriet kun færdiggjort 20 af de planlagte 112 opgavebe-

skrivelser. Andre sager kræver, at den myndighed, der har sendt posterne til inddrivel-

se, i samarbejde med Skatteministeriet er i stand til at berigtige dem.

Skattekontoens krav er ramt

af problemer som dubletter,

dobbelte opskrivninger vedrø-

rende foreløbige og tidligere

foreløbige fastsættelser samt

underretning af skyldner ved

mere end 4 hæftere. Fejlene

opstår hovedsageligt ved

oversendelse til inddrivelse.

Oprydningen efter EFI

Opgaven med at rydde op ef-

ter EFI har været omfattende

og kompleks, fordi der hver-

ken hos Skatteministeriet el-

ler andre myndigheder tidlige-

re har været skabt tilstrække-

lig klarhed om den lovgivning,

der regulerer, hvordan poster

skal oversendes og håndteres

i inddrivelsen. I arbejdet med

at rydde op efter EFI og forbe-

rede PSRM har ministeriet af-

dækket uoverensstemmelser

mellem gældende lovgivning

og praksis på en række områ-

der, og i flere tilfælde har det

vist sig at være vanskeligt at

berigtige krav, der ikke er

håndteret korrekt. Skattemi-

nisteriet har, i takt med at mi-

nisteriet har fået overblik over

problemerne, fremsat en ræk-

ke lovforslag, der skal gøre det

muligt at inddrive på en større

del af restancemassen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Gældsstyrelsen har også et omfattende arbejde med manuelt at retskraftvurdere

en stor mængde gældsposter. Det drejer sig om 2,2 mio. gældsposter, der var sendt

til inddrivelse, da den automatiske inddrivelse i EFI blev lukket ned i november 2015,

og hvor der er tvivl om retskraften. Hvis gælden var retskraftig på det tidspunkt, er

gældsposterne omfattet af lov om udskydelse af forældelse. Gældsstyrelsen har

først i 2019 for alvor begyndt arbejdet med at vurdere de over 2,2 mio. gældsposter.

Styrelsen har i 2019 vurderet 427.000 gældsposter og mangler dermed ca. 1,8 mio.

poster.

Den samlede udvikling i datakvalitet – nye og gamle poster

30. Skatteministeriets oprydningsopgave omfatter både arbejdet med at rydde op i

gamle sager fra EFI’s lukning i 2015 og arbejdet med at håndtere nye krav, der bliver

sendt til inddrivelse med dataproblemer. Ca. 55 % af de ca. 500.000 nye krav, der

hver måned bliver oversendt, herunder fra ministeriets egne systemer, bliver låst ved

modtagelsen i DMI. Det drejer sig bl.a. om momskrav, opkrævningsrenter, A-skat og

selskabskat.

Omfanget af den sagsbehandling, der er nødvendig, før det er muligt at inddrive på

gælden, varierer.

Figur 3 viser fordelingen mellem låst og dækningsparat gæld i DMI ultimo 2019.

Figur 3

Låst og dækningsparat gæld i DMI ultimo 2019

Ultimo 2018

Ultimo 2019

49 %

Dækningsparate

gældsposter

57,5 mia. kr.

64 %

Dækningsparate

gældsposter

81,0 mia. kr.

Låste

gældsposter

59,9 mia. kr.

51 %

Låste

gældsposter

45,7 mia. kr.

36 %

Note: Figuren viser status på den del af de offentlige restancer, der er til inddrivelse i DMI. Figuren indeholder derfor ikke inddrivelsesfordringer i

SAP 38 og PSRM.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af figur 3, at andelen af låste gældsposter ultimo 2019 var på 45,7 mia.

kr., svarende til 36 % af den gæld, der var til inddrivelse i DMI. Andelen er faldet siden

2018, hvilket kan tilskrives Skatteministeriets arbejde med både den manuelle og ma-

skinelle retskraftvurdering. Ultimo 2018 var 51 % af de gældsposter, der var til inddri-

velse, låst.

Dækningsparat gæld

Dækningsparat gæld er gæld,

hvor der hverken er tvivl om

retskraft eller andre datapro-

blemer af betydning for kra-

vets gyldighed.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Skatteministeriet har opsat en række datafiltre, der frasorterer gældsposter, som ik-

ke lever op til en række krav til lovlig inddrivelse. Selv om det er forventningen, at an-

delen af låste gældsposter vil falde over tid, kan nye problemer opstå. Mange af data-

problemerne skyldes ifølge Skatteministeriet, at der hverken hos ministeriet eller hos

de myndigheder, der sender krav til inddrivelse, tidligere har været tilstrækkelig klar-

hed om de regler, der regulerer, hvordan kravene skal håndteres i opkrævning og ind-

drivelse.

Skatteministeriet konstaterede i 2018, at det formodentlig ikke ville være muligt at

rydde op i alle restancer med henblik på at gøre hele restancemassen klar til inddri-

velse i PSRM. Derfor vil en stor andel af restancerne også på sigt være underlagt de

mere begrænsede inddrivelsesmuligheder, der er i DMI. Mulige lovændringer og en

indsats for at berige data hos de myndigheder, der har oversendt kravene, kan æn-

dre vurderingen af, hvor stor en andel af restancerne der kan overføres til PSRM.

Skatteministeriets udfordringer med inddrivelsen førte til en lovændring i november

2015. Ændringen betød, at gældsposter, som var modtaget, men endnu ikke var for-

ældede, fik udskudt deres forældelse til november 2021. I 2020 blev forældelsen

yderligere udskudt til 2024 med lov nr. 814 af 9. juni 2020. Ministeriet har oplyst, at

ministeriet ikke har en målsætning om at have tilendebragt den samlede oprydning

inden 2024, hvor restancerne med den nye lovgivning begynder at forældes. Rigsre-

visionen vurderer, at Skatteministeriet principielt bør have en deadline for oprydnin-

gen, som ligger før den forældelse, der følger af gældende lovgivning.

Kun en mindre del af de offentlige restancer er underlagt en effektiv

og systemunderstøttet inddrivelse

Lønindeholdelse

Lønindeholdelse er inddrivelse

af gæld (ratevis) i skyldnerens

indkomst, fx løn- og pensions-

udbetalinger.

31. Den del af de offentlige restancer, der er til inddrivelse i DMI, dvs. 98,3 %, er under-

lagt en begrænset inddrivelse. Gældsstyrelsen har i 2019 for første gang i mange år

rykket et større antal skyldnere med gæld i DMI. Ud over rykkerprojektet består ind-

drivelsesindsatsen over for skyldnere i DMI i al væsentlighed i, at skyldnere modreg-

nes i overskydende skat i det omfang, det er muligt. Derudover har styrelsen en sær-

lig indsats over for kapitalselskaber og personligt ejede firmaer med gæld. Det er Rigs-

revisionens vurdering, at Skatteministeriet ikke i tilstrækkeligt omfang har gjort brug

af de relevante inddrivelsesværktøjer over for især personlige skyldnere, herunder

lønindeholdelse, tvungne betalingsaftaler og udlæg.

Skatteministeriet har i 2019 igen udskudt forventningerne til, hvornår det vil blive mu-

ligt at sende krav fra ministeriets egne opkrævningssystemer til inddrivelse i PSRM.

Det var oprindeligt planen, at alle skatte- og afgiftskrav skulle oversendes i 2018, men

det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvornår det vil være muligt. Det gælder såle-

des, at arbejdet med at tilslutte Skattekontoen til PSRM har været sat i bero i 2019,

og at værdien af den udvikling, der er foretaget, er nedskrevet.

Vi har vurderet, i hvilket omfang Skatteministeriet har sikret, at de offentlige restan-

cer er underlagt en effektiv og fuldt systemunderstøttet inddrivelse. Med effektiv og

fuld systemunderstøttet inddrivelse forstår vi en inddrivelsesindsats, der er baseret

på alle mulige inddrivelsesværktøjer, herunder fx rykkere, udlæg, tvungne betalings-

aftaler, konkursbegæring og lønindeholdelse. Vi undersøger, hvor stor en andel af gæl-

den der er overført til PSRM i 2019, og hvor langt ministeriet er med at tilslutte sine eg-

ne opkrævningssystemer til det nye inddrivelsessystem.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Inddrivelsen i PSRM

32. Gældsstyrelsens indsats for at inddrive de offentlige restancer har i 2019 omfat-

tet den indsats, der foregår i både DMI og PSRM. Tabel 2 viser, hvor stor en andel af

de offentlige restancer der ultimo december 2019 var til inddrivelse i DMI og i PSRM.

Tabel 2

Andelen af de samlede offentlige restancer i DMI og PSRM ultimo

december 2019

Restancemasse

DMI

PSRM

I alt

126�½7 mia. kr.

2�½1 mia. kr.

128�½9 mia. kr.

Andel af den samlede

restancemasse

98�½3 %

1�½7 %

100 %

Note: Tabellen viser status på gældsposter i DMI og PSRM. Tabellen er opgjort ekskl. de manuelle inddrivelses-

fordringer i SAP 38 på 1,3 mia. kr. På grund af afrunding er der en difference på 0,1 mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det fremgår af tabel 2, at kun 1,7 % af den samlede restancemasse er til inddrivelse i

PSRM i 2019, svarende til 2,1 mia. kr. For de 2,1 mia. kr. i PSRM er det teknisk muligt at

lønindeholde, indgå tvungne betalingsaftaler og udsende rykkere. Lønindeholdelse bli-

ver betragtet som det mest effektive inddrivelsesskridt over for personskyldnere. Bå-

de lønindeholdelse og tvungne betalingsaftaler kræver dog manuel sagsbehandling,

fx hvis en skyldner gør indsigelse mod det beløb, vedkommende har til rådighed efter

lønindeholdelse. Gældsstyrelsen har ikke anvendt muligheden for at indgå tvungne

betalingsordninger i 2019.

En stor del af de krav, der fortsat ikke oversendes til PSRM, er Skatteministeriets eg-

ne og stammer fra opkrævningen af skatter og afgifter. Herudover udestår krav fra

Udbetaling Danmark og Rigspolitiet. De 3 virksomheder er de største fordringshave-

re og har over 90 % af de offentlige restancer.

Skatteministeriet har oplyst, at Rigspolitiet og Udbetaling Danmark i 2019 har over-

sendt gæld til PSRM for i alt 32.000 kr. som en del af forberedelsen af tilslutningen.

Ministeriet har selv oversendt gældsposter til en værdi af 1,3 mia. kr. fra ministeriets

egne systemer. Dermed har ministeriet, Rigspolitiet og Udbetaling Danmark i alt

sendt ca. 1,1 % af deres samlede gæld til inddrivelse i PSRM.

Skatteministeriet har oplyst, at Rigspolitiet blev systemtilsluttet i januar 2020, og at

Udbetaling Danmark forventes tilsluttet ad 2 omgange i 2020. Tilslutningen afhænger

af tilpasninger hos Udbetaling Danmark og er behæftet med stor usikkerhed.

Frivillige og tvungne

afdragsordninger

Gældsstyrelsen indgår frivilli-

ge betalingsaftaler, men ryk-

ker ikke i DMI, hvis en aftale

bliver misligholdt. Det skyldes,

at det er styrelsens vurdering,

at rykning af en betalingsafta-

le kræver en betalingsevne-

vurdering, fordi det så kunne

sidestilles med en tvungen be-

talingsaftale.

Hvor kommer de offent-

lige restancer fra?

67 %

17 %

Skatteministeriet

Udbetaling Danmark

Rigspolitiet

Andre

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Skatteministeriet har i 2019 udskudt forventningerne til, hvornår det er muligt at fær-

diggøre tilslutningen af ministeriets egne systemer til PSRM. Tabel 3 viser status på

tilslutningen af Skatteministeriets systemer til PSRM.

Tabel 3

Status på tilslutningen af Skatteministeriets opkrævningssystemer til PSRM

Skattekontoen

Tilslutningen af Skattekontoen blev i foråret 2019 sat i bero med forventning om genoptagelse ved års-

skiftet 2020/21. De udviklingsudgifter (45�½8 mio. kr.), der er afholdt på projektet, er nedskrevet fuldt ud.

Det skyldes, at det er Skatteministeriets vurdering, at det er uklart, hvor meget af den udvikling der er fore-

taget i perioden 2017-2019, der reelt har værdi. Ministeriet forventer, at der vil være behov for en om-

fattende tilretning af både Skattekontoen og de bagvedliggende kildesystemer. Det præcise omfang er

ikke afklaret, og Skattekontoen forventes tidligst tilsluttet i 2021.

Skatteministeriet har i 2019 i kontrolleret opstart oversendt nye B-skattekrav fra KOBRA. Ministeriet for-

venter, at oversendelsen af restskatter vil kunne ske i juni eller august 2020. Planen er dog behæftet med

usikkerhed. Systemændringer er bestilt primo 2020.

Det forventes ikke, at det vil være muligt at tilslutte SAP 38 til PSRM. En afklaring af, hvad der skal ske med

de krav, der opkræves i SAP 38, afventer Skatteministeriets stillingtagen til systemets langsigtede eksi-

stens og eventuelle udskiftning. Ministeriet har i en portalløsning manuelt sendt et mindre antal bødekrav

over i 2019.

KOBRA

SAP 38

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Det var i 2017 Skatteministeriets plan, at både Skattekontoen og KOBRA skulle tilslut-

tes PSRM i 2018. Planen er løbende blevet ændret. Det fremgår af tabel 3, at arbejdet

med at tilslutte Skattekontoen til PSRM har været sat i bero i 2019, og at værdien af

den udvikling, der allerede er foretaget, er usikker. Tilslutningen af KOBRA har været

forsinket, da ministeriet har erkendt, at der var behov for lovændringer og systemtil-

pasninger. Forsinkelserne i tilslutningen af ministeriets egne systemer skyldes, at man

først sent har opnået tilstrækkelig forståelse for regler, der regulerer, hvordan krave-

ne skal håndteres på tværs af opkrævning og inddrivelse, hvilket har affødt et behov

for systemtilpasninger.

Skatteministeriet har endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med de krav, som

håndteres i SAP 38, men vurderer, at SAP 38 ikke kan tilsluttes PSRM i sin nuværende

form.

Inddrivelsen i DMI

33. Gældsstyrelsen har i 2019 udvidet indsatsen i DMI, idet styrelsen har påbegyndt

udsendelsen af et stort antal rykkerbreve. Styrelsen har i 2019 sendt rykkere til ca.

250.000 personer og virksomheder med gæld i DMI for ca. 44 mia. kr. Styrelsen har

frem til april 2020 sendt rykkere til 565.000 skyldnere, hvilket betyder, at gæld for i

alt 72,3 mia. kr. er rykket. Det er første gang i mange år, at der sendes rykkerbreve til

et større antal skyldnere.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Figur 4 viser, hvordan Gældsstyrelsen har udtaget gældsposter til rykkerprojektet.

Figur 4

Grundlaget for Gældsstyrelsens rykkerprojekt

Frasorteret, fordi

alle skyldneres

gældsposter er låst

5,7 mia. kr.

Frasorteret grundet

anden indsats

13,8 mia. kr.

Frivillig

betalingsaftale

2,1 mia. kr.

Død og

bobehandling

25,9 mia. kr.

Øvrige

skyldnere

2,1 mia. kr.

Har modtaget

saldorykker

72 ,3 mia. kr.

Skyldnere med blandet

gæld

Potentiale

til rykkersaldo

5,4 mia. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Gældsstyrelsen har sendt ryk-

kerbreve til skyldnere med

dækningsparat gæld. Skyldne-

re, der både har dækningspa-

rat gæld og låst gæld, har fået

et brev med en betalingslinje

på den dækningsparate gæld.

Brevet nævner også den låste

gæld. Skyldnere kan henvende

sig til Gældsstyrelsen og an-

mode om at modtage en beta-

lingslinje på den del af gælden,

som er låst, der så –i det om-

fang, det er muligt – vil blive

retskraftvurderet.

Kapitalselskaber og per-

sonligt ejede firmaer

Det fremgår af figur 4, at der er sendt rykkerbreve for mere end halvdelen af gælden.

Der er ikke sendt rykkerbreve, hvis skylderen er død, og gælden er en del af en igang-

værende bobehandlingssag, hvis der er indgået en frivillig betalingsaftale, hvis gælds-

posten er låst, fordi der er problemer med datakvaliteten, eller hvis Gældsstyrelsen

har en anden indsats, der vedrører gælden. Det fremgår endvidere af figuren, at der

er gældsposter for 5,4 mia. kr. med potentiale til at blive rykket, men hvor rykker end-

nu ikke er sendt. I forlængelse af rykkerprojektet har styrelsen planlagt opfølgning på

rykkerprojektet på særlige områder. Opfølgningen skal tage udgangspunkt i skyldne-

rens reaktion og en vurdering af betalingsevne og udlægsegnede aktiver. Skattemini-

steriet forventer i 2020 at rykke skyldnere, som kun har gæld, der er låst på grund af

dataproblemer.

Gældsstyrelsen har i 2019 videreført en særlig indsats målrettet kapitalselskaber og

personligt ejede firmaer med høj gæld. Indsatsen har omfattet gæld for 8 mia. kr. og

har medført et provenu på 3,4 mia. kr. Styrelsen har derudover på enkelte andre om-

råder en særlig indsats. Det gælder således i forhold til privatretlige underholdsbi-

drag, politibøder og skyldnere i udlandet. Disse indsatsområder har bl.a. været iværk-

sat for at varetage særlige hensyn og har genereret et relativt beskedent provenu.

Gældsstyrelsen har i 2019 haft

en særlig indsats over for kapi-

talselskaber. Indsatsen retter

sig modselskaber med en re-

stance på mindst 150.000 kr.

og personligt ejede firmaer

med en restance på mindst

500.000 kr.

Provenu og årsværk på

særlige områder

•

Skyldnere bosat i udlandet:

300 mio. kr. (22 årsværk).

•

Politibøder: 200 mio. kr.

(2 årsværk).

•

Privatretlige underholds-

bidrag: 10 mio. kr. (17 års-

værk).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

Udviklingen i skatte- og afgiftsrestancer i Danmark, Sverige og Norge

34. I perioden 2014-2019, hvor de danske skatte- og afgiftsrestancer steg med ca.

40,2 mia. kr., er restancerne i Sverige faldet med 5,6 mia. kr. og i Norge steget med

ca. 2 mia. kr. Det er Rigsrevisionens vurdering, at den markant anderledes udvikling i

Danmark først og fremmest skyldes udfordringerne i inddrivelsen og det forhold, at

en mindre andel af skatter og afgifter betales i opkrævningen i Danmark end i de an-

dre lande. Hvis den andel af skatterne, der bliver betalt i opkrævningen i Danmark,

steg til enten det norske eller det svenske niveau, ville tilgangen af nye restancer alt

andet lige kunne reduceres med henholdsvis 8,8 mia. kr. eller 2,2 mia. kr. om året.

Vi har sammenlignet udviklingen i skatte- og afgiftsrestancerne i Danmark med ud-

viklingen i Sverige og Norge. Vi har også undersøgt, hvad der kan forklare forskelle i

udviklingen mellem de 3 lande, herunder forskelle i renter, afskrivningspraksis og lav-

indkomstværn.

Sammenligningen af udviklingen i skatte- og afgiftsrestancer i de 3 lande

35. Sverige og Norge udgør et godt sammenligningsgrundlag for den danske skatte-

forvaltning, fordi landene har sammenlignelige skattesystemer og skattetryk og har

gennemgået tilsvarende økonomiske konjunkturer. Både forskere og Skatteministe-

riet har derfor i forskellige sammenhænge valgt de 2 lande som sammenlignings-

grundlag. Vi har undersøgt, om forskellene mellem de 3 lande kan forklares ved for-

skelle i lavindkomstværn, renteniveau og praksis for afskrivninger. Vi bemærker dog,

at der kan være andre samfundsøkonomiske og lovgivningsmæssige forskelle mel-

lem de 3 lande, som falder uden for rækkevidden af vores undersøgelse.

Figur 5 viser udviklingen i skatterestancer i Danmark, Sverige og Norge.

Figur 5

Udviklingen i skatterestancer i Danmark, Sverige og Norge og årlig gennemsnitlig vækst i

procent i perioden 2014-2019

(Mia. kr.)

2014

2015

2016

Sverige

2017

Norge

2018

2019

(%)

15%

10%

-5%

-10%

Danmark

Sverige

Norge

Danmark

Note: De svenske og norske skatterestancer er udregnet i danske kroner (vekselkursen pr. 31. december 2019 fra Nationalbanken).

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet og de svenske og norske skattemyndigheder.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Kritiske udtalelser om forvaltningen |

Det fremgår af figur 5, at mens skatte- og afgiftsrestancerne i Danmark i perioden

2014-2019 er vokset med 40,2 mia. kr., er de i Sverige faldet med ca. 5,6 mia. kr. og

i Norge steget med ca. 2 mia. kr. Hvor skatte- og afgiftsrestancerne i Sverige i perio-

den 2014-2019 faldt med i gennemsnit 4,7 % om året og steg med 1,8 % om året i Nor-

ge, er restancerne i Danmark steget med i gennemsnit 13,4 % om året. Dette mønster

skyldes, at afgangen i form af skatteprovenu og afskrivninger i Sverige og Norge i pe-

rioden stort set modsvarer tilgangen af nye restancer og renter. I Danmark gælder

det derimod, at provenu og afskrivninger ikke har været tilstrækkeligt til at dække nye

gældsposter og renter af den eksisterende gæld. Den markant større vækst i skatte-

og afgiftsrestancer har medført, at skattegælden pr. indbygger i Danmark i 2019 er

over 7 gange så stor som i Sverige og over 3 gange så stor som i Norge.

Vi har sammenlignet forhold i de 3 lande, som vi antager påvirker udviklingen i den

offentlige gæld, herunder renter, afskrivningspraksis og lavindkomstværn. Et lavind-

komstværn er fastsat i lovgivningen og betyder, at skyldnere med en nettoindkomst,

der i Danmark svarer til kontanthjælp eller mindre, som udgangspunkt er friholdt fra

tvangsinddrivelse.

Alle 3 lande har lavindkomstværn. De norske grænser for tvangsinddrivelse ligger på

samme niveau som de danske, mens de svenske er lavere. Det forhold, at Danmark

har et højere lavindkomstværn end Sverige, kan dog ikke forklare forskellen i udvik-

lingen i de offentlige restancer i de 2 lande i perioden, da Skatteministeriet først i

2019 – og kun i meget begrænset omfang – er begyndt at tvangsinddrive, dvs. lønin-

deholde på skatterestancer.

Inddrivelsesrenten er lavere i Danmark (8,05 %) end i Norge (9,5 %) og højere end i

Sverige (1,25 %). I Sverige gælder dog, at hvis man har krav til opkrævning og ikke be-

taler inden en fastsat betalingsfrist, pålægges gælden et engangsbeløb på 16,25 % i

rente. Betales kravet fortsat ikke, sendes det til inddrivelse inkl. engangsbeløbet, hvor-

efter der tilskrives renter på 1,25 % om året. Sammenlignet med Sverige bidrager ind-

drivelsesrenterne i Danmark til en højere vækst i restancerne. Det forhold, at renter-

ne i Danmark skal tilskrives en væsentligt større akkumuleret restancemasse, er dog

den væsentligste forskel i de tilskrevne renter mellem Danmark og de 2 andre lande.

Skatteministeriet skal ifølge de almindelige regnskabsprincipper afskrive gældspo-

ster, når inddrivelse er udelukket, fx hvis et selskab er gået konkurs, eller en gælds-

post er forældet. I Danmark afskrev Gældsstyrelsen skatterestancer for 4,5 mia. kr. i

2019. Rigsrevisionen har ved revisionen identificeret restancer for yderligere 5,1 mia.

kr., som burde have været afskrevet. Derudover hjemler gældsinddrivelsesloven af-

skrivninger, hvis inddrivelse må anses for åbenbart formålsløs eller forbundet med

uforholdsmæssige omkostninger, men hjemlen har ikke været anvendt.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Kritiske udtalelser om forvaltningen

De svenske skattemyndigheder har en mere lempelig praksis for afskrivninger end de

danske, idet gæld som udgangspunkt afskrives efter 5 år, fordi det anses for formåls-

løst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen.

I 2019 afskrev den svenske inddrivelsesmyndighed restancer for 5,2 mia. kr. Rigsrevi-

sionen bemærker, at afskrivningerne i Sverige på trods af denne regel ligger på niveau

med afskrivningerne i Danmark. De norske skattemyndigheder afskrev for 3,9 mia. kr.

på tværs af opkrævningen og inddrivelsen i 2019, hvilket er noget lavere. Forskelle i

praksis for afskrivninger kan således ikke forklare, hvorfor væksten i skatte- og af-

giftsrestancer er markant højere i Danmark end i Sverige og Norge.

36. Vi har undersøgt, om de konstaterede forskelle i udviklingen i de samlede restan-

cer i de 3 lande kan skyldes forskelle i, hvor meget der bliver opkrævet, og dermed

hvor mange nye skatte- og afgiftsrestancer inddrivelsesmyndighederne skal håndte-

re.

Gammel gæld er mindre

værd end ny gæld

Internationale undersøgelser

har vist, at værdien af skatte-

gæld falder markant over tid

(OECD, 2014). I inddrivelses-

loven er det reguleret, hvor

stor en andel af skyldners

indkomst Gældsstyrelsen må

inddrive i. Styrelsen kan bl.a.

derfor ikke fuldt ud kompen-

sere for begrænset inddrivel-

se ved bare at inddrive mere

senere.

Det er en fordel, at så store beløb som muligt håndteres i opkrævningen. Det er gene-

relt sådan, at jo tidligere en indsats en skattemyndighed har for at sikre betaling, desto

større er sandsynligheden for succes. Dertil kommer, at den indsats, der gennemføres

i opkrævningen, er mindre indgribende over for skyldnere og derfor simplere og billi-

gere at gennemføre.

Tabel 4 viser andelen af de skattekrav, der betales i opkrævningen i Sverige og Norge,

og hvor meget der håndteres i inddrivelsen.

Tabel 4

Andelen af skattekrav, der betales i opkrævningen i Danmark, Sverige

og Norge i 2019

Danmark

Opkrævningsprocent

98�½7 %

Sverige

99�½6 %

Norge

98�½9 %

Note: Opkrævningsprocenten er i Danmark og Sverige udregnet på baggrund af de skatte- og afgiftskrav, der

er sendt til inddrivelse, fratrukket beløb, som opkrævningen efterfølgende har kaldt tilbage for at udligne

ved senere betaling. I Danmark tilbagekalder Skattestyrelsen væsentlige beløb for at foretage modreg-

ning. I Norge bliver beløb, der er betalt ved modregning, efter kravene er sendt til inddrivelse, regnet med

i inddrivelsesprovenuet. Denne opgørelsesmetode trækker opkrævningsprocenten for Norge ned sam-

menlignet med de 2 andre lande, og derfor er forskellen mellem Danmark og Norge reelt større.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet og de svenske og norske skattemyndig-

heder.

Det fremgår af tabel 4, at de danske skattemyndigheder i 2019 i mindre grad end de

svenske og norske skattemyndigheder sikrede, at krav blev betalt i opkrævningen.

Hvor opkrævningsprocenten i Sverige og i Norge er på henholdsvis 99,6 % og 98,9 %,

er den i Danmark på 98,7 %. De 3 lande har forskellige skattegrundlag. Hvis den an-

del af skatterne, der bliver betalt i opkrævningen i Danmark, steg til enten det norske

eller det svenske niveau, ville tilgangen af nye restancer alt andet lige kunne reduce-

res med henholdsvis 8,8 mia. kr. eller 2,2 mia. kr. om året.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

3. Principielle og tvær-

gående revisionssager

37. Dette kapitel beskriver en række revisionssager, som vi vil orientere Statsreviso-

rerne om, fx fordi de er principielle eller tværgående. Sagerne har ikke medført en kri-

tisk udtalelse i erklæringen om ministerområdet, fordi de ikke er væsentlige målt i for-

hold til ministeriets samlede forvaltning af det udvalgte emne.

3.1. Regelbrud i forbindelse med tilskudsforvaltningen

38. Folketinget bevilger hvert år tilskud, der skal styrke et samfundsmæssigt formål,

fx miljøforbedringer og beskæftigelsesindsatser.

Vores juridisk-kritiske revision af tilskud har fokus på at afdække, om ministerierne

overholder centrale regler på tilskudsområdet. Vi undersøger bl.a., om ministeriernes

afgørelser i tilskudssagerne sikrer, at tilskud går til den relevante modtagerkreds, og

om ministerierne sikrer, at afgørelser om tilskud træffes på et sagligt grundlag, så til-

skudsmodtagerne stilles lige. Vi undersøger også, om ministeriernes afgørelser om til-

deling af tilskud er i overensstemmelse med de regler, der fremgår af de meddelte be-

villinger, love og andre forskrifter, samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Hvis ordningen er medfinansieret af EU, undersøger vi, om ministeriets afgørelser om

tildeling af tilskud også er i overensstemmelse med relevante EU-krav.

Beretningen indeholder 4 sager, hvor vi har konstateret, at tilskudsadministrationen

ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Miljøstyrelsen har ikke sikret en saglig og lige behandling af alle til-

skudsansøgninger til miljøstøtte til Arktis og har ikke overholdt bevil-

lingsreglerne

39. Miljøstyrelsen tildeler tilskud til forskning i Arktis. I 2019 har styrelsen modtaget

ansøgninger for 51,8 mio. kr., mens tilskudsrammen udgør 28,7 mio. kr. Styrelsen har

ikke opstillet saglige kriterier for sagsbehandlernes prioritering mellem ansøgere.

Konsekvensen er bl.a., at der er risiko for, at Miljøstyrelsen ikke har tildelt tilskud til

ansøgerne med de bedste projekter. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at

Miljøstyrelsen ikke har vurderet og prioriteret alle ansøgninger ud fra saglige og ope-

rationelle kriterier. Rigsrevisionen vurderer desuden, at styrelsen ikke har efterlevet

en række forvaltningsretlige og bevillingsmæssige regler i forbindelse med admini-

strationen af tilskudsordningen.

MILJØ- OG

FØDEVAREMINISTERIET

MILJØSTYRELSEN

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

I praksis har Miljøstyrelsen tildelt tilskud på baggrund af anbefalinger fra Miljø- og Fø-

devareministeriets departement. Styrelsen har forud for sin stillingtagen indhentet hø-

ringssvar fra adskillige høringsparter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Rigsrevi-

sionen konstaterer, at styrelsen i alle tilfælde, uanset andre høringsparters anbefaling,

følger departementets indstilling. Rigsrevisionen konstaterer videre, at departemen-

tet i enkelte tilfælde har opfordret en given ansøger til at søge om tilskud og givet sty-

relsen besked herom, hvorefter styrelsen har tildelt tilskud til ansøgeren. Boks 2 viser

et eksempel på Miljøstyrelsens sagsbehandling af en ansøgning.

Boks 2

Eksempel på sagsbehandling af en ansøgning

Det fremgår af Miljøstyrelsens høringsnotat for miljøstøtte til Arktis 2019, at Departemen-

tet for Natur, Miljø og Forskning i Grønland vurderer, at projektet er

”vigtigt og støttevær-

digt”,

mens Miljø- og Fødevareministeriets departement vurderer:

”Umiddelbart afslag,

men har ikke afsat tid til at læse”.

Miljøstyrelsen har ikke dokumenteret sin stillingtagen

eller sin vægtning af høringssvarene, men har meddelt ansøgeren afslag.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen.

Uddrag fra forvaltnings-

loven

§ 22. En skriftlig afgørelse

skal indeholde en begrundel-

se, medmindre afgørelsen

fuldt ud giver medhold.

§ 24. En begrundelse for en

afgørelse skal indeholde en

henvisning til de retsregler, i

henhold til hvilke afgørelsen

er truffet.

§ 25. En skriftlig afgørelse

skal indeholde vejledning om

klageadgang.

Det fremgår af forvaltningsloven, at ansøgere ved afslag skal modtage en skriftlig be-

grundelse, der som minimum indeholder en kort redegørelse for de oplysninger, der

er tillagt væsentlig betydning ved afgørelsen. Rigsrevisionen konstaterer, at Miljøsty-

relsen ikke giver den nødvendige begrundelse for afslag til ansøgere, og at styrelsen i

strid med forvaltningsloven ikke har vejledt ansøgeren om klageadgang ved medde-

lelsen om afslag. Det betyder, at den enkelte ansøger ikke som forudsat i loven auto-

matisk får de oplysninger, der er nødvendige for at klage over afgørelsen.

Revisionen har også vist, at Miljøstyrelsen i 2019 har omgået bevillingsreglerne, idet

styrelsen har haft en fast praksis for at garantere tilsagn forud for næste års ansøg-

ningsrunde og dermed brugt af næste års bevilling inden Folketingets vedtagelse her-

af. Fx har styrelsen i 2019 garanteret tilsagn til 15 ansøgere, svarende til ca. halvdelen

af puljens størrelse, forud for annoncering af puljen. Ud over omgåelse af bevillings-

reglerne er konsekvensen, at potentielle ansøgere får indtryk af, at den pulje, som de

kan søge, er større, end den reelt er.

Miljøstyrelsen har på baggrund af Rigsrevisionens kritik oplyst, at styrelsen vil udar-

bejde en bekendtgørelse, der oplyser om prioriteringskriterier for tildeling af tilskud.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sikrer ikke en saglig og

lige behandling af alle tilskudsansøgninger

40. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) yder tilskud til kommuner,

a-kasser, private foreninger og andre, der gennemfører projekter på beskæftigelses-

området. I 2019 har STAR givet tilskud for i alt 813 mio. kr. til 1.333 projekter. STAR har

ikke forvaltet alle ansøgninger om tilskud i overensstemmelse med forvaltningsretlige

principper. Konsekvensen er, at det ikke er sikkert, at ansøgere med de bedste projek-

ter får mulighed for at få tilskud. Rigsrevisionen finder, at STAR bør sikre, at der altid

foreligger saglige og dokumenterede begrundelser for, hvorfor en ansøgerkreds er af-

grænset, og hvorfor det er de udvalgte tilskudsmodtagere, der har opnået tilskud.

STAR mangler i flere tilfælde saglige begrundelser for afgrænsning af ansøger-

kredsen i ansøgningspuljer

41. STAR har mulighed for at afgrænse ansøgerkredsen til et tilskud, så fx kommuner,

men ikke private aktører, kan komme i betragtning. Men det følger af god tilskudsfor-

valtning, at afgrænsningen skal være saglig og veldokumenteret. Afgrænsning af an-

søgerkredsen stiller derfor særlige krav til, at tilskudsyder dokumenterer de overve-

jelser, der ligger bag afgrænsningen.

STAR mangler i 9 ud af 21 ansøgningspuljer enten saglige begrundelser for sin admini-

strative afgrænsning af ansøgerkredsen eller dokumentation for, om afgrænsningen

var saglig. Konsekvensen er, at STAR i de 9 puljer ikke efterlever de forvaltningsret-

lige principper om saglighed og ligebehandling. Her kommer 2 eksempler:

I puljen til selvaktiveringsgrupper for seniorer er der i finanslovens anmærkningstekst

ikke fastsat en ansøgerkreds, og det er derfor STAR’s ansvar at fastsætte en ansøger-

kreds. STAR har fastsat ansøgerkredsen til at være foreninger med mindst 25 med-

lemmer, uden at der foreligger begrundelser for afgrænsningen. Afgrænsningen af

ansøgerkredsen har været uændret siden oprettelsen i 2000. Der er givet tilskud for

7,3 mio. kr. i 2019.

I et andet eksempel (se figur 6) har STAR foretaget en administrativ afgrænsning af

ansøgerkredsen til puljen til forebyggelse af udfordringer i indsats og resultater.

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

STYRELSEN FOR

ARBEJDSMARKED OG

REKRUTTERING (STAR)

Saglige begrundelser for

afgrænsning af ansøger-

kredsen

Saglige begrundelser for af-

grænsning af ansøgerkredsen

skal dokumentere, at afgræns-

ningen er baseret på kriterier,

der er relevante for at fremme

formålet med tilskudsordnin-

gen.

Pulje til selvaktiverings-

grupper for seniorer

Puljen har til formål, at ledige

personer over 50 år opnår or-

dinære job på arbejdsmarke-

det og at fremme nye beskæf-

tigelsesområder for målgrup-

pen.

Pulje til forebyggelse af

udfordringer i indsats og

resultater

Puljen har til formål at styrke

kompetenceudvikling og vide-

reuddannelse af jobkonsulen-

ter i a-kasser og jobcentre, der

arbejder med de målgrupper,

som er berørt af den nye lov

om en aktiv beskæftigelses-

indsats.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Figur 6

Afgrænsning af ansøgerkreds

PULJEN TIL FOREBYGGELSE AF UDFORDRINGER I INDSATS OG RESULTATER

Finanslovens anmærkningstekst fastsætter

ansøgerkredsen til at være "f.eks. jobcentre,

kommuner, private virksomheder, a-kasser m.fl."

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering foretager en

administrativ afgrænsning af

puljen. Der foreligger ikke

saglige begrundelser for

afgrænsningen.

I puljeopslaget fremgår det, at ansøgerkredsen

er afgrænset til kommuner.

Jobcentre

Kommuner

Private

virksomheder

A-kasser

Kilde:

Rigsrevisionen og finansloven for 2019.

Ansøgningspuljer

De 5 puljer er:

•

Bedre udslusning og over-

Det fremgår af figur 6, at finanslovens anmærkningstekst fastsætter 4 ansøgerkredse,

og at STAR efterfølgende har afgrænset ansøgerkredsen til at være kommuner. STAR

har ikke angivet en saglig begrundelse for afgrænsningen. STAR har givet tilskud fra

puljen for 5 mio. kr. i 2019.

STAR kan ikke i alle tilfælde dokumentere ligebehandling ved vurdering af

ansøgere

42. STAR har i 5 ansøgningspuljer med i alt 280 ansøgere ikke dokumenteret, at alle

ansøgere er blevet vurderet i forhold til de kriterier for tilskud, der på forhånd er op-

stillet for ansøgningspuljerne. Konsekvensen er, at STAR ikke kan dokumentere, hvor-

for en ansøger har fået tilskud frem for en anden ansøger. Rigsrevisionen vurderer på

den baggrund, at der er en væsentlig risiko for brud på princippet om ligebehandling i

tilskudsforvaltningen.

•

gang fra særligt tilrettelagt

ungdomsuddannelse

Sporskifteindsats

Pulje til kurser, der oversti-

ger 6 ugers jobrettet uddan-

nelse

Den ordinære varslingspulje

Den supplerende varslings-

pulje.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

STAR har ikke håndhævet egne regler over for alle tilskudsansøgere

43. Det er en generel betingelse for at modtage tilskud fra STAR, at udgifterne ikke

allerede må være afholdt, når der søges om tilskud. Det fremgår af STAR’s bekendt-

gørelse om administration af tilskud. Af eksemplet i figur 7 fremgår det, at 2 kommu-

ner i 7 tilfælde har søgt om at få tilskud til at dække udgifter til kurser, der allerede er

afholdt. De 7 ansøgninger burde alle være afvist, jf. STAR’s administrationsbekendt-

gørelse. STAR har imidlertid givet tilskud til Holstebro Kommune og givet afslag til

Nordfyns Kommune. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at STAR har forskels-

behandlet de 2 kommuner og dermed har brudt det forvaltningsretlige princip om li-

gebehandling i forvaltningen.

Figur 7

Sagsbehandling af ansøgninger fra 2 kommuner

PULJE TIL KURSER, DER OVERSTIGER 6 UGERS JOBRETTET UDDANNELSE

Holstebro Kommune

sender

4 ansøgninger om tilskud, efter at

kurserne er afholdt. Kommunen

ansøger om samlet 110.000 kr.

Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering

sagsbehandler

de 7 ansøgninger. Ansøgningerne

bør alle få et afslag om tilskud,

jf. bekendtgørelse nr. 1276, § 11,

stk. 3.

Holstebro Kommune

får tilskud til kurserne.

Nordfyns Kommune

sender

3 ansøgninger om tilskud, efter at

kurserne er afholdt. Kommunen

ansøger om samlet 63.000 kr.

Bekendtgørelse nr. 1276 om admini-

stration af tilskud fra puljer under

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, § 11, stk. 3: Tilskud ydes

ikke til udgifter, som ansøgeren har

afholdt eller påtaget sig at afholde,

inden tilsagnet er givet.

Nordfyns Kommune

får afslag om tilskud

til kurserne.

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

MILJØ- OG

FØDEVAREMINISTERIET

LANDBRUGSSTYRELSEN

Det Certificerende Organ har taget forbehold for Garantifondens regn-

skab for 2019

Det Certificerende Organ

Garantifonden og Landdi-

striktsfonden revideres af en

privat revisor, der er ansat af

Miljø- og Fødevareministeriet.

Revisor rapporterer til Euro-

pa-Kommissionen og beteg-

nes Det Certificerende Organ.

Opgaven varetages af KPMG.

Den Europæiske Garanti-

fond for Landbruget

44. Det Certificerende Organ (KPMG) har taget forbehold for Garantifondens regn-

skab for 2019, som Landbrugsstyrelsen har ansvaret for. Forbeholdet skyldes, at Det

Certificerende Organ vurderer, at der er usikkerhed som følge af fejl i værdierne af

landmændenes betalingsrettigheder i ansøgningsåret 2018. Landbrugsstyrelsen har

fejlfortolket EU-krav til beregning af værdien af betalingsrettigheder, hvilket har med-

ført fejlagtige udbetalinger i perioden 2015-2018. Styrelsen har i 2019 hensat 350 mio.

kr. til at korrigere de fejlagtige udbetalinger. Fejlrettelserne vil blive foretaget i regn-

skabsåret 2020 eller 2021. Styrelsen vil som følge af fejlen modtage en underkendel-

se fra EU. Forhandlinger med Europa-Kommissionen pågår fortsat.

Europa-Kommissionen har ved et revisionsbesøg påvist fejl i Landbrugsstyrelsens

beregning af værdien af betalingsrettigheder. Værdien af betalingsrettigheder er ud-

gangspunktet for beregningen af den landbrugsstøtte, der tildeles landmænd. Styrel-

sens foreløbige analyse viser, at styrelsen har udbetalt 21.336.441 euro, svarende til

ca. 159 mio. kr. for lidt til 4/5 af støttemodtagerne, og 15.032.231 euro, svarende til ca.

112 mio. kr., for meget til den resterende 1/5 af støttemodtagerne vedrørende ansøg-

ningsåret 2018. Styrelsen er ved at beregne den korrekte værdi af betalingsrettighe-

derne for alle de omfattede år og vil efterfølgende foretage de nødvendige justeringer

og dermed udbetale kompensation til de landbrugere, der har modtaget for lidt i støt-

te. Kammeradvokaten har vurderet, at styrelsen ikke kan indkræve det for meget ud-

betalte tilskud hos den resterende 1/5 af støttemodtagerne.

Landbrugsstyrelsen har oplyst, at værdien af betalingsrettigheder er justeret for an-

søgningsåret 2019.

Fonden finansierer EU-støtte

til landbruget, herunder direk-

te støtte og markedsrelatere-

de udbetalinger.

EU’s regnskabsperiode

EU-året løber fra og til okto-

ber. Det betyder, at Det Cer-

tificerende Organs revisions-

rapport for 2019 dækker pe-

rioden 16. oktober 2018 -

15. oktober 2019.

3.2. Regelbrud i statens lønforvaltning

45. En af de største udgifter i statsregnskabet er løn til ansatte i staten. Staten udbe-

talte 73,5 mia. kr. i løn i 2019 via Statens Lønsystem. En sikker lønforvaltning er afgø-

rende for, at medarbejderne får den løn, de har krav på, og at der ikke forekommer

regelbrud, fejl og mangler i lønnen.

Vores revision af løn har fokus på at afdække regelbrud, fejl og mangler. Det er ar-

bejdsgiverens ansvar, at den udbetalte løn følger love, overenskomster og andre af-

taler, der gælder for statslige ansættelsesmyndigheder. Arbejdsgiveren skal også sik-

re, at der er dokumentation for aftaler om løn med den enkelte medarbejder, så der

ikke opstår tvivl om, hvad der er den korrekte løn. Endelig skal lønudbetalinger kun

godkendes af de medarbejdere, som ledelsen har delegeret ansvaret til. Det skal bå-

de sikre, at lønbevillingen anvendes, som ledelsen har bestemt, og minimere risikoen

for svig.

Beretningen indeholder 6 sager, hvor ministerierne har regelbrud, fejl og mangler i

lønforvaltningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

4 ministerier bør mindske fejlniveauet på lønområdet

46. Vores revision af 1.442 lønsager i 2019 har vist regelbrud, fejl og mangler i 223 af

sagerne, svarende til 15 %. De 223 sager vedrører 13 af de 15 ministerier, vi har revide-

ret i 2019. Antallet af lønsager med regelbrud, fejl og mangler er højest hos Kirkemini-

steriet, Skatteministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Miljø- og Føde-

vareministeriet. De 4 ministerier har enten regelbrud, fejl på flere revisionsområder

eller mangler, der går igen i flere sager. Konsekvenserne i ministerierne er forskellige.

På 3 ministerområder har medarbejdere ikke fået den korrekte løn. I Miljø- og Føde-

vareministeriet var der ikke et dokumenteret grundlag for udbetalinger, hvilket med-

fører risiko for, at der udbetales forkert løn. For de 4 ministerier har vi ikke konstate-

ret væsentlige beløbsmæssige fejl i forhold til de samlede lønudgifter. Rigsrevisionen

finder, at de 4 ministerier har behov for at styrke lønforvaltningen. Bilag 1 viser, hvilke

virksomheder der indgår i opgørelsen af fejlniveauet.

Boks 3 beskriver, hvilke lønsager der indgår i stikprøven for opgørelse af fejlniveau.

KIRKEMINISTERIET

SKATTEMINISTERIET

KLIMA-, ENERGI- OG

FORSYNINGSMINISTERIET

MILJØ- OG

FØDEVAREMINISTERIET

Omfanget af lønsager

med regelbrud, fejl og

mangler

15 %

Boks 3

Lønsager, der indgår i stikprøven for opgørelse af fejlniveau

Vi har udtaget lønsagerne på baggrund af en vurdering af væsentlighed og risiko. I beret-

ningen om revisionen af statens forvaltning i 2018 indgik alle regelbrud, fejl og mangler.

I opgørelsen i 2019 har vi kun medtaget de fejl, der er så væsentlige, at de er afrapporte-

ret skriftligt til virksomhederne.

85 %

Sager med regelbrud,

fejl og mangler

Vi undersøger årligt, om udvalgte virksomheder har betryggende forretningsgange og

interne kontroller på 5 grundlæggende lønområder, så der ikke sker regelbrud, fejl og

mangler, og så lønnen bliver korrekt. Det varierer mellem årene, hvilke ministerier og

virksomheder der revideres og indgår i opgørelsen, idet planlægningen af revisionerne

sker ud fra væsentlighed og risiko. Rigsrevisionen konstaterer, at der er regelbrud, fejl

og mangler på alle 5 grundlæggende lønområder.

Figur 8 viser antal sager med regelbrud, fejl og mangler på de 5 grundlæggende løn-

områder i 2019.

Sager uden regelbrud,

fejl og mangler

Note: Regelbrud omfatter

manglende overholdelse

af love, overenskomster

og andre aftaler, mens

fejl og mangler fx omfat-

ter beløbsmæssige fejl

og manglende dokumen-

tation for udbetalinger.

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Figur 8

Sager med regelbrud, fejl og mangler på de 5 grundlæggende lønområder i 2019

ENGANGSUDBETALINGER

Der er regelbrud, fejl og mangler

i 21 % af sagerne, fx regelbrud i

udbetalinger til råd og nævn.

Endvidere er der eksempler på

fejl og mangler ved udbetalinger

af B-indkomst, idet der ikke er

indgået en skriftlig aftale om op-

gaven før arbejdets påbegyndel-

se.

NYANSÆTTELSER

Der er regelbrud, fejl og mang-

ler i 42 % af sagerne, fx pensions-

fejl, manglende dokumentation

for beregninger og manglende

kontroller ved ansættelse af nye

medarbejdere. Der er risiko for,

at lønnen ikke bliver korrekt, hvis

ministerierne ikke kontrollerer,

om nyansatte får den løn, der er

aftalt i overenskomsterne.

1 53

310

DISPONERING

Der er regelbrud, fejl og mangler

i 7 % af sagerne, fx brud på regn-

skabsbekendtgørelsen. Dermed

er udbetalingerne ikke godkendt

af de medarbejdere, som ledel-

sen har delegeret ansvaret til.

174

147

CHEFLØN

Der er regelbrud, fejl og mang-

ler i 16 % af sagerne, fx udbe-

talinger uden lovmæssig hjem-

mel. Det drejer sig om uret-

mæssig kompensation for

merarbejde.

FAST LØN OG PENSION

Der er regelbrud, fejl og mangler i 7 % af sagerne. Vi har på dette område ikke konstateret

væsentlige regelbrud, men når store medarbejdergruppers løn og pension af den faste løn

over tid ikke er korrekt, kan selv mindre fejl blive betydelige. Endvidere har der været fejl og

mangler, fx manglende dokumentation, så ministerierne ikke har et dokumenteret grundlag

for udbetalingen. Det giver risiko for, at der udbetales forkert løn, fx ved fortsat udbetaling af

løntillæg, der er udløbet, fordi de er midlertidige.

Sager med regelbrud, fejl og mangler

Kilde:

Rigsrevisionen.

218

456

Sager uden regelbrud, fejl og mangler

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Det fremgår af figur 8, at virksomhederne har flest regelbrud, fejl og mangler i sager

om ansættelse af nye medarbejdere. Rigsrevisionen konstaterer, at der er regelbrud,

fejl og mangler i 65 ud af 153 sager om nyansættelser, svarende til 42 %. Virksomhe-

derne har færrest regelbrud, fejl og mangler i sager vedrørende fast løn og pension.

Typen af regelbrud, fejl og mangler varierer og har påvirket fejlniveauet forskelligt. I

nogle tilfælde har én manglende aftale medført flere regelbrud, og én manglende for-

retningsgang har resulteret i fejl og mangler i flere sager. I andre tilfælde har der væ-

ret flere enkeltstående regelbrud, fejl og mangler.

Fejl i Finansministeriets oplysninger om lønnen til særlige rådgivere

47. Lønnen til særlige rådgivere oplyses på Økonomistyrelsens hjemmeside for at sik-

re åbenhed om de særlige rådgiveres lønninger. Dette følger af forslagene i betænk-

ning nr. 1443 og 1537, som ministerierne har tilsluttet sig, og skal ses i lyset af, at stil-

linger som særlige rådgivere ikke skal slås op. Rigsrevisionen konstaterer, at lønnen

ikke er oplyst korrekt på hjemmesiden for hovedparten af de særlige rådgivere i både

2018 og 2019. Dermed er den tiltænkte åbenhed om lønningerne ikke efterlevet. Flere

ministerier har oplyst, at det er uklart, om lønreguleringer løbende skal oplyses af mi-

nisterierne. Rigsrevisionen finder, at Finansministeriet og ministerierne sammen bør

etablere en proces, der sikrer, at lønnen oplyses korrekt.

I januar 2019 har der været fejl i oplysningerne om den faste løn til 22 særlige rådgive-

re. Derudover har der været fejl i oplysningerne om engangsvederlag for 3 ud af 22

særlige rådgivere. Fejlende vedrører den særlige rådgiver hos ministeren for offentlig

innovation og de 2 særlige rådgivere hos justitsministeren. I februar 2020 har der væ-

ret fejl i oplysningerne om den faste løn til 22 særlige rådgivere. Oplysningerne om

lønnen har ikke været opdateret med en lønregulering fra oktober 2019, hvilket har

medført fejl i oplysningerne på 5.000-10.000 kr. pr. særlig rådgiver. Derudover har

der manglet oplysning om engangsvederlag for det seneste år for den særlige rådgi-

ver hos skatteministeren.

Fejl i oplysninger om lønnen til de særlige rådgivere lå på mellem 3.882 kr. og 157.652

kr. pr. rådgiver. Lønnen til de særlige rådgivere har i alt været ca. 1.020.000 kr. højere

end oplyst på Økonomistyrelsens hjemmeside.

Kulturministeriet har fortsat ikke fået godkendt lønnen til individuelt

ansatte chefer på Det Kongelige Teater

FINANSMINISTERIET

Betænkning nr. 1443 og

1537

De 2 betænkninger om sær-

lige rådgivere udkom i hen-

holdsvis 2004 og 2013. Be-

tænkningerne indeholder en

række retningslinjer og anbe-

falinger vedrørende de særli-

ge rådgiveres funktion og an-

sættelsesvilkår fra et sagkyn-

digt udvalg.

Afgrænsning af revisio-

nen

Den særlige rådgiver for trans-

port- og boligministeren fra-

trådte i januar 2019 og indgår

ikke i undersøgelsen for 2019.

Den særlige rådgiver for bør-

ne- og undervisningsministe-

ren fratrådte i januar 2020 og

indgår ikke i undersøgelsen

for 2020.

48. Det Kongelige Teater har i flere tilfælde omgået Finansministeriets stillingskontrol.

Teatret har ansat chefer med en løn over niveauet for kontorchefer uden at indhente

Finansministeriets godkendelse. Dermed er der ikke sket den forudsatte styring af an-

tallet af stillinger i de øverste lønrammer. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende,

at Kulturministeriet ikke har sikret, at stillingerne er godkendt af Finansministeriet.

Det fremgår af budgetvejledningen, at Finansministeriet skal godkende løn- og ansæt-

telsesvilkår for alle, der ansættes på individuelle lønvilkår, hvis den samlede løn svarer

til eller overstiger lønnen for en tjenestemandsstilling i lønramme 37. Godkendelsen er

bl.a. begrundet i, at det ikke skal være muligt at omgå Finansministeriets stillingskon-

trol ved at ansætte chefer på individuelle lønvilkår.

KULTURMINISTERIET

DET KONGELIGE TEATER

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

I beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2016 kritiserede Rigsrevisionen,

at Det Kongelige Teater ikke havde fået Finansministeriets godkendelse af lønnen til

15 chefer på individuelle lønvilkår, hvor lønnen svarede til eller oversteg lønnen i en

lønramme 37-stilling. Kulturministeren ville dengang anmode Finansministeriet om

tilladelse til at oprette et antal nye chefstillinger til de nuværende chefer. Revisionen

har vist, at 5 ud af 7 chefer i en stikprøve fortsat er ansat på individuelle lønvilkår, der

overstiger lønnen i en lønramme 37-stilling, uden at stillingen er godkendt af Finans-

ministeriet. Derudover har Det Kongelige Teater identificeret 4 andre kontrakter,

som også burde være godkendt af Finansministeriet.

Lønnen for de 5 chefer oversteg lønnen i en lønramme 37-stilling betydeligt, idet che-

fernes løn var mellem 26.000 kr. og 612.000 kr. højere.

Dobbelthonorering til chefen for Hjemmeværnet

FORSVARSMINISTERIET

HJEMMEVÆRNET

49. Hjemmeværnet har fortsat udbetalt kompensation for over- og merarbejde til den

øverste chef, selv om chefen allerede er kompenseret via et topcheftillæg. Kompen-

sationen er derfor i strid med reglerne. I beretningen om revisionen af statsregnska-

bet for 2015 kritiserede Rigsrevisionen, at Hjemmeværnet udbetalte kompensation til

højtplacerede chefer for ydelser, de allerede var kompenseret for. Rigsrevisionen fin-

der det utilfredsstillende, at Hjemmeværnet fortsat har udbetalt dobbelthonorering til

chefen for Hjemmeværnet.

Forsvarsministeren tog i 2015 Rigsrevisionens kritik til efterretning, og Hjemmevær-

net ændrede i august 2017 kompensationen for merarbejde og mistede fridage fra en-

gangsydelser til et fast tillæg. Det fremgår af cheflønsaftalen, at chefer i de højeste stil-

linger i staten ikke kan honoreres for merarbejde, hvis de modtager et fast tillæg (top-

cheftillæg). Den øverste chef for Hjemmeværnet har modtaget både et topcheftillæg

og et fast tillæg som kompensation for merarbejde, hvilket har medført dobbelthono-

rering. Chefen har siden august 2017 fået udbetalt 48.000 kr. årligt, svarende til i alt

ca. 120.000 kr. uden hjemmel. Forsvarsministeriet har oplyst, at tillægget er opsagt

med virkning fra den 30. april 2020.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

4 ministerier har fejl og mangler i honorarer til råd og nævn

50. Rigsrevisionen konstaterer, at der i årets revisioner af løn er fejl og mangler i 8 råd

og nævn fordelt på 4 ministerier. Ministerierne har derfor udbetalt ydelser, som med-

lemmerne af råd og nævn i staten ikke var berettigede til, har undladt at differentiere

satserne mellem formand og medlemmer, som det er forudsat, eller har ikke vurderet,

om satserne afspejler medlemmernes tidsforbrug. Rigsrevisionen finder det utilfreds-

stillende, at de 4 ministerier enten har udbetalt ydelser uden hjemmel eller ikke har

fulgt op på, om ministeriernes honorering for deltagelse i råd og nævn overholder ti-

mesatserne, og om satserne afspejler medlemmernes tidsforbrug.

Reglerne for betaling til medlemmer af råd og nævn fremgår af boks 4.

JUSTITSMINISTERIET

UDDANNELSES- OG

FORSKNINGSMINISTERIET

KIRKEMINISTERIET

KULTURMINISTERIET

Forvaltning af råd og

nævn

Boks 4

Betaling til medlemmer af råd og nævn

Maksimal timesats

Timesatsen til medlemmer af råd, nævn og bestyrelser kan maksimalt udgøre 717 kr. pr.

arbejdstime, medmindre Finansministeriet har godkendt en højere betaling.

Betalingen fastsættes på baggrund af den faktiske arbejdstid til møder, forberedelse mv.

eller som en månedlig eller årlig betaling ud fra et skøn over antallet af arbejdstimer.

Kriterier for fastsættelse af betalingens størrelse

Betalingen til medlemmer skal fastsættes ud fra rådets eller nævnets karakter og kom-

petencer samt kravene til medlemmer og det statslige lønniveau i øvrigt. Finansministe-

riet har fastlagt en række kriterier for betalinger til medlemmer af råd og nævn med ud-

gangspunkt i cirkulæret:

•

Den vejledende timesats for rådgivende organer er 251 kr.

•

Den vejledende timesats for rådgivende organer under forudsætning af særlig eksper-

Udpegning af medlemmer til

råd og nævn samt fastsættel-

se af honorarets størrelse

sker typisk af departementer-

ne. Administrationen af beta-

lingen til medlemmerne og op-

gørelsen af tidsforbruget m.m.

sker typisk i den virksomhed,

som rådet eller nævnet hører

under, eller i et sekretariat

knyttet hertil.

tise er 372 kr.

Formanden for et råd eller nævn vil desuden ofte være berettiget til en betaling pr. time,

der er 10-20 % højere end vederlaget til andre medlemmer af rådet eller nævnet, fordi

der typisk stilles højere krav til formandens kvalifikationer.

Betalingen til råd og nævn skal med passende mellemrum vurderes for at sikre, at beta-

lingens størrelse fortsat afspejler tidsforbruget.

Kilde:

Cirkulære om betaling til medlemmer af kollegiale organer i staten samt Finansministeriets

Personale Aministrativ Vejledning (PAV).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Tabel 5 viser, hvilke ministerier der enten har haft fejl i udbetalingerne eller ikke efter-

lever cirkulærets kriterier for betalingens størrelse.

Tabel 5

Ministerier med fejl i honorarer eller manglende vurdering

Antal

medlemmer

Samlet

udbetaling

i 2019

Fejl i

honorarer

eller

uhjemlede

honorarer

Vurderer ikke

betalingen

i forhold til

det samlede

tidsforbrug

Differentierer

ikke satser

Anvender den

maksimale

timesats i

cirkulæret

Justitsministeriet

Politiklagerådet

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Danmarks Frie Forskningsfond

Akkrediteringsrådet

Arkitektskolens bestyrelse

Kulturministeriet

Det Kongelige Teaters bestyrelse

Statens Kunstfond

Radio- og tv-nævnet

Kirkeministeriet

Det Rådgivende Udvalg vedrørende

Trossamfund

186�½000 kr.

730�½000 kr.

9�½811�½000 kr.

595�½000 kr.

9�½485�½000 kr.

738�½000 kr.

344�½000 kr.

172�½000 kr.

Note: Der er forskel i honoreringen af fx formænd, næstformænd og menige medlemmer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne og Statens Lønsystem (SLS).

Det fremgår af tabel 5, at Justitsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet

har fejl i udbetalinger af honorarer, da de har udbetalt honorarer ud fra forkerte satser

eller har udbetalt honorarer, der ikke var hjemmel til. Det fremgår videre, at Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet og Kirkeministeriet ikke fuldt ud efter-

lever de kriterier, som Finansministeriet har fastlagt for betaling til råd og nævn på

baggrund af cirkulæret.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Fejl i honorarer eller uhjemlede honorarer

51. Revisionen har vist, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har anvendt en for-

kert timesats, og at Justitsministeriet har udbetalt honorarer for transporttid, hvilket

der efter Rigsrevisionens opfattelse ikke er hjemmel til i cirkulæret. Ifølge cirkulæret

kan der honoreres for arbejdstid, forberedelsestid og befordring. Justitsministeriet

har imidlertid herudover honoreret for transporttid. Justitsministeriet har oplyst, at

transporttiden indgår i arbejdstiden ud fra ønsket om geografisk spredning af med-

lemmer og derfor honoreres.

Boks 5 viser et eksempel på fejl i honorarer hos Justitsministeriet.

Boks 5

Fejl i honorarer hos Justitsministeriet

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har systematisk udbetalt honorarer for transport-

tid til de 5 medlemmer af Politiklagerådet. I cirkulæret er der ikke hjemmel til betaling for

transporttid. Det er Justitsministeriets departement, der varetager beregningen og ud-

betalingen af honorarer til rådsmedlemmerne. De 5 medlemmer har i alt fået udbetalt

ca. 54.030 kr. for transporttid i 2019.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Justitsministeriet.

Manglende vurdering

52. Betalingen til råd og nævn fastsættes i ministerierne og kan fx være et fast årligt

honorar i stedet for en timebetaling. Ministerierne skal med passende mellemrum vur-

dere, om betalingens størrelse fortsat afspejler tidsforbruget. 3 ministerier har ikke

vurderet, om der er sammenhæng mellem det nuværende tidsforbrug og betalingen,

hvilket medfører risiko for fejludbetalinger. Ministerierne har derfor ikke dokumenta-

tion for, om cirkulærets beløbsgrænser overholdes.

Rigsrevisionen konstaterer desuden, at 2 ministerier har anvendt den højest mulige

timebetaling til medlemmerne af de undersøgte råd og nævn. Det vedrører Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet (Akkrediteringsrådet og Arkitektskolens bestyrelse) og

Kulturministeriet (Det Kongelige Teaters bestyrelse, Statens Kunstfond og Radio- og

tv-nævnet). Rigsrevisionen finder, at ministerierne bør dokumentere, at der er taget

hensyn til cirkulærets kriterier, når der anvendes den højeste sats – især når den hø-

jeste sats anvendes til både formand og øvrige medlemmer.

Rigsrevisionen kan desuden konstatere, at 2 ministerier ikke har differentieret time-

satsen til formand og medlemmer. Når de opstillede kriterier ikke efterleves, sker der

ikke den graduering i satserne, som er forudsat i cirkulæret.

Boks 6 viser eksempler på virksomheder, der ikke har vurderet, om honorarerne er

korrekte.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Boks 6

Manglende vurdering af sammenhæng mellem tidsforbrug og

betaling til medlemmer af råd og nævn

Styrelsen for Forskning og Uddannelse udbetaler samlet årligt ca. 9,5 mio. kr. til besty-

relsen og de faglige råd i Danmarks Frie Forskningsfond. Styrelsen har ikke vurderet, om

der er sammenhæng mellem tidsforbruget og betalingen til medlemmerne af Danmarks

Frie Forskningsfond, og dermed om cirkulærets beløbsgrænser er overholdt.

Slots- og Kulturstyrelsen udbetaler samlet årligt ca. 9,8 mio. kr. til medlemmer af Sta-

tens Kunstfond og ca. 594.000 kr. til medlemmer af Radio- og tv-nævnet. Timesatsen

udgør 547 kr. til alle medlemmer af Statens Kunstfond og 717 kr. til alle medlemmer af

Radio- og tv-nævnet. Der sker således ikke den differentiering i satserne, som er forud-

sat i cirkulæret om kompetencekravene til formandshvervet. Derudover har Slots- og

Kulturstyrelsen anvendt den højeste sats på 717 kr. til Radio- og tv-nævnet.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Kulturministeriet.

13 ministerier har indbetalt forkert pension til tjenestemænd

SKATTEMINISTERIET

FORSVARSMINISTERIET

KLIMA-, ENERGI- OG

FORSYNINGSMINISTERIET

TRANSPORT- OG

BOLIGMINISTERIET

KIRKEMINISTERIET

ERHVERVSMINISTERIET

UDDANNELSES- OG

FORSKNINGSMINISTERIET

SOCIAL- OG INDENRIGS-

MINISTERIET

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

BØRNE- OG

UNDERVISNINGS

MINISTERIET

MILJØ- OG FØDEVARE-

MINISTERIET

UDENRIGSMINISTERIET

JUSTITSMINISTERIET

53. 13 ud af 18 ministerier har indbetalt forkert pension til den konto på finansloven

(§ 36), hvorfra der udbetales pension til tjenestemænd i staten, og har indbetalt for-

kert pension til tjenestemændenes arbejdsmarkedspension. Konsekvensen er, at mi-

nisterierne ikke afholder en forudsat udgift. Tjenestemændene får dele af deres pen-

sion fra en arbejdsmarkedspension, hvor arbejdsgiveren indbetaler pension af lønnen.

Hvis regelbrud og fejl ikke bliver opdaget, vil det medføre fejl i den arbejdsmarkeds-

pension, som tjenestemændene får udbetalt. Konsekvensen af fejlene bliver større

over tid på grund af forrentningen af pensionsindbetalingerne. Rigsrevisionen finder

det utilfredsstillende, at 13 ministerier ikke har indbetalt korrekt pension til finanslo-

vens § 36 og tjenestemændenes arbejdsmarkedspension.

Revisionen af tjenestemandspensioner har omfattet 18 ministerier og har vist, at der

er regelbrud og fejl i 57 ud af 292 gennemgåede sager, svarende til 20 %. Skattemini-

steriet og Forsvarsministeriet har et særligt højt procentvist niveau af regelbrud og

fejl. Fejlbeløbet udgør henholdsvis ca. 1,9 mio. kr. og ca. 0,2 mio. kr.

Regelbrud og fejl beløber sig til i alt ca. 4,2 mio. kr., hvor 3,6 mio. kr. er indbetalt for-

kert til finanslovens § 36, og 0,6 mio. kr. er indbetalt forkert til tjenestemændenes ar-

bejdsmarkedspension. Regelbrud og fejl omfatter både for lidt og for meget indbetalt

pension. Der er således indbetalt 3,5 mio. kr. for lidt og 0,1 mio. kr. for meget til finans-

lovens § 36. Der er derudover indbetalt 0,2 mio. kr. for lidt og 0,4 mio. kr. for meget til

tjenestemændenes arbejdsmarkedspension.

Mangelfuld rådgivning

54. I beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2011 afdækkede vi også regel-

brud og fejl. Dengang var der regelbrud og fejl i ca. 14 % af sagerne, hvilket svarer til

regelbrud og fejl i ca. hver 7. indbetaling. For visse typer af tjenestemænd var der re-

gelbrud og fejl i næsten hver 2. indbetaling. Den samlede fejlprocent var således 14 %

i 2011 og 20 % i 2019. Samtidig konstaterer vi, at det gennemsnitlige fejlbeløb var

12.415 kr. i 2011 og 73.684 kr. i 2019. Flere af de fejl, vi har konstateret, er akkumulere-

de fejl, som går tilbage til før 2011.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

I 2011 vurderede Rigsrevisionen, at regelbrud og fejl opstod, fordi regelsættet for ind-

betaling af pensionsbidrag til finanslovens § 36 for tjenestemænd var omfattende og

kompliceret. Rigsrevisionen anbefalede derfor, at Medarbejder- og Kompetencesty-

relsen (tidligere Moderniseringsstyrelsen) overvejede en forenkling af hele regelsæt-

tet på området og samtidig havde fokus på rådgivning.

Rigsrevisionen konstaterer, at regelsættet ikke er forenklet siden undersøgelsen i

2011. Der er fx uoverensstemmelse mellem, hvem der er omfattet af cirkulære om for-

højelse af bidrag til finanslovens § 36 for visse tjenestemænd i staten og cirkulære om

anvendelse af tjenestemandsstillinger i staten og folkekirken. De mange regelbrud og

fejl indikerer, at den nuværende rådgivningsindsats i Medarbejder- og Kompetence-

styrelsen bør styrkes.

Tabel 6 viser regelbrud og fejl i pensionsindbetalinger i 2019 pr. ministerområde.

Finanslovens § 36

Der er i alt ca. 19.000 tjene-

stemænd i staten. Når en tje-

nestemand går på pension,

afholdes udgiften til tjeneste-

mandspension af finanslovens

§ 36. Gennem tjenesteman-

dens ansættelsesperiode be-

taler virksomhederne løbende

et beløb til § 36, der skal dæk-

ke de fremtidige udgifter til

pensionen.

Tabel 6

Regelbrud og fejl i pensionsindbetalinger pr. ministerområde

Antal

tjenestemænd

Antal

kontrollerede

tjenestemænd

274

Antal

tjenestemænd

med regelbrud

og fejl

Regelbrud og

fejl opgjort i

procent

48 %

41 %

33 %

25 %

24 %

18 %

15 %

14 %

11 %

10 %

20 %

Fejlbeløb i

kroner

Skatteministeriet

Forsvarsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Transport- og Boligministeriet

Kirkeministeriet

Erhvervsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Social- og Indenrigsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

I alt

1�½590

7�½488

578

1�½908

168

260

121

13�½679

18�½683

1�½852�½600 kr.

217�½200 kr.

562�½700 kr.

4�½500 kr.

154�½300 kr.

74�½800 kr.

55�½300 kr.

412�½200 kr.

336�½200 kr.

23�½800 kr.

98�½700 kr.

7�½200 kr.

377�½200 kr.

4�½176�½700 kr.

Note: I tabellen indgår både fejl i indbetalinger til finanslovens § 36 og til tjenestemændenes arbejdsmarkedspension.

Statsministeriet, Finansministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Kulturministeriet havde ikke

regelbrud og fejl i indbetalinger af pension til tjenestemænd og indgår derfor ikke i tabellen, selv om de er omfattet af revisionen. Der er under-

søgt 18 tjenestemænd ud af i alt 199 tjenestemænd på de 5 ministerområder.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Statens Lønsystem.

Det fremgår af tabel 6, at der er regelbrud og fejl i over 40 % af de gennemgåede sa-

ger hos Skatteministeriet og Forsvarsministeriet. Det fremgår videre, at de største

fejlbeløb er identificeret hos Skatteministeriet og Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet, hvor fejlbeløbene er på henholdsvis ca. 1,9 mio. kr. og ca. 0,6 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

De gennemgåede sager

Sagerne er udtaget på bag-

grund af en vurdering af væ-

sentlighed og risiko og er der-

for ikke repræsentative.

Regelbrud er fx, når virksom-

hederne anvender en anden

pensionssats end den, der er

fastlagt i et cirkulære. Fejl er

fx, når virksomhederne ind-

rapporterer oplysninger om

pension forkert i lønsystemet.

Størstedelen af fejlene i revi-

sionen strækker sig flere år

tilbage – typisk tilbage til tids-

punktet, hvor tjenestemanden

blev udnævnt.

Regelbrud og fejl i pensionsindbetalinger til tjenestemænd

55. Ministerierne har siden 2005 været forpligtede til at betale et forhøjet pensions-

bidrag for nyansatte chefer i tjenestemandsstillinger, hvilket følger af cirkulære om

forhøjelse af bidrag til finanslovens § 36 for visse tjenestemænd i staten. Ministerier-

ne overholder ikke kravet i 25 ud af 61 undersøgte sager om nyansatte chefer i tjene-

stemandsstillinger, idet ministerierne kun indbetaler et pensionsbidrag på 15 %, hvor

de i stedet skulle betale 20,3 %. Regelbrud og fejl i kategorien ”Nyansatte chefer i tje-

nestemandsstillinger” beløb sig til i alt ca. 3,3 mio. kr. ud af fejlbeløbet på i alt 3,6 mio.

kr., der var indbetalt forkert til finanslovens § 36. For denne kategori er regelbrud og

fejl størst hos Skatteministeriet og Social- og Indenrigsministeriet, og fejlen udgør

henholdsvis ca. 1,9 mio. kr. for Skatteministeriet og ca. 400.000 kr. for Social- og In-

denrigsministeriet.

Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at der er regelbrud og fejl i 22 ud af 47 sager i

kategorien ”Tjenestemænd på ny løn”, idet ministerierne har indplaceret tjeneste-

mændene i en forkert løngruppe eller i strid med reglerne ikke har indbetalt pension

af tillæg til tjenestemændenes arbejdsmarkedspension. Regelbrud og fejl resulterede

i denne kategori i fejl på i alt ca. 0,2 mio. kr. ud af fejlbeløbet på ca. 0,6 mio. kr., der var

indbetalt forkert i arbejdsmarkedspension, og er størst hos Forsvarsministeriet.

Øvrige fejl om indbetaling til finanslovens § 36 på 0,3 mio. kr. og til tjenestemændenes

arbejdsmarkedspension på 0,4 mio. kr. vedrører kategorierne ”Tjenestemænd ansat

på åremål”, ”Tjenestemænd på rådighedsløn” og ”Tjenestemænd på gammel løn” og

”Tjenestemænd på ny løn”.

Boks 7 viser eksempler på regelbrud og fejl i pensionsindbetalinger til tjenestemænd.

Boks 7

Eksempler på regelbrud og fejl i pensionsindbetalinger til

tjenestemænd

For en tjenestemand i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse var der fejl i beregning af ar-

bejdsmarkedspensionen på grund af en fejlopsætning i lønsystemet for den pågældende.

Styrelsen har således siden 2006 ikke afholdt pensionsudgifter for ca. 129.000 kr. til ar-

bejdsmarkedspension som forudsat.

Skatteankestyrelsen har siden 2008 indbetalt 15 % i pension til finanslovens § 36 i stedet for

20,3 % for 2 tjenestemænd. Styrelsen har således ikke afholdt pensionsudgifter på 651.721 kr.

til finanslovens § 36 som forudsat.

Folkekirkens fællesfond har i 2018 implementeret et nyt lønsystem, der bl.a. håndterer løn og

pension til tjenestemandsansatte præster i Fællesfonden. De rapporter, Fællesfonden anven-

der til at kontrollere lønnen i det nye lønsystem, indeholder ikke de relevante pensionsoplys-

ninger. Derfor har Fællesfonden ikke opdaget de fejl, der er opstået ved indtastning af pen-

sionsoplysninger i lønsystemet. Rigsrevisionen konstaterer, at der i 2019 var fejl i indbetalin-

gerne for 8 ud af 22 tjenestemænd. Fejlene udgjorde ca. 154.200 kr. og går tilbage til 2017 og

2018. Rigsrevisionen har også tidligere i beretningen om revisionen af statsregnskabet for

2016 kritiseret, at kontrolgrundlaget for indbetaling af pension var mangelfuldt, og at der var

fejl i pensionsindbetalingerne til finanslovens § 36. Rigsrevisionen kunne dengang konstatere,

at Fællesfonden havde etableret et nyt kontrolgrundlag, men da Fællesfonden tog et nyt løn-

system i brug i 2018, blev kontrolgrundlaget igen mangelfuldt.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra ministerierne og Statens Lønsystem.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

3.3. Regelbrud i regionernes forvaltning af over- og

merarbejde for læger

56. Regionerne varetager en række opgaver på sundhedsområdet, der finansieres

gennem statslige bloktilskud fra Social- og Indenrigsministeriet. Opgaverne med at

administrere og udbetale løn varetages både centralt i regionerne og lokalt på hospi-

talerne. Opgavefordelingen mellem regionernes centrale administration og hospita-

lernes lokale administration varierer afhængigt af organiseringen i den enkelte region.

Der er regelbrud i alle de 3 regioner, vi har revideret i 2019.

Beretningen indeholder 2 sager om regelbrud i lønforvaltningen i regionerne.

Tabel 7 viser, hvilke regioner og hospitaler der er omfattet af revisionen, og hvilke re-

visionsemner vi har undersøgt.

Undersøgelsen omfatter

Region Hovedstaden,

Region Nordjylland og

Region Syddanmark

Tabel 7

Undersøgte regioner og hospitaler

Revisionsemne

Overarbejde til lægelige

chefer og overlæger

Merarbejde til overlæger

Region

Region Hovedstaden og

Region Nordjylland

Region Hovedstaden og

Region Syddanmark

Hospital

Alle hospitaler i regionen

Rigshospitalet, Herlev Hospital,

Odense Universitetshospital og

Sygehus Lillebælt

Note: Lægelige chefer omfatter stillinger som specialeansvarlige overlæger, ledende overlæger, kliniske pro-

fessorer, cheflæger og lægelige direktører, mens overlæger er speciallæger, der er udnævnt til overlæger.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af tabel 7, at vi har undersøgt lønforvaltningen i 3 regioner. Revisionen i

Region Nordjylland har omfattet overarbejde, mens revisionen i Region Syddanmark

har omfattet merarbejde. Revisionen i Region Hovedstaden har omfattet en gennem-

gang af udbetaling af både overarbejde og merarbejde.

Reglerne for betaling af over- og merarbejde fremgår af boks 8.

Boks 8

Regler for over- og merarbejde

Hvis en læge arbejder ud over den normale arbejdstid, godtgøres timerne automatisk

med overarbejde, der honoreres 1:1,5. Overlæger og lægelige chefer kan ikke få over-

arbejdsbetaling, men kan i stedet få merarbejdsbetaling, hvor betalingen sker på bag-

grund af en vurdering af arbejdets omfang og resultat mv.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af diverse overenskomster og aftaler.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Region Hovedstaden og

Region Syddanmark

Systematiske fejl i udbetalinger af merarbejde til overlæger i Region

Hovedstaden og i Region Syddanmark

57. Overlæger på 3 ud af 4 hospitaler i 2 regioner fik systematisk udbetalt merarbej-

de uden en konkret vurdering, hvilket ikke er i overensstemmelse med overenskom-

ster og andre aftaler, der gælder for regionale ansættelsesmyndigheder. Overlæger-

ne er ansat uden højeste tjenestetid og må påregne, at der i et vist omfang vagtplan-

lægges ud over normperioden uden honorering, idet den højere grundløn bl.a. kom-

penserer herfor. Hospitalerne har kun hjemmel til at udbetale merarbejde, hvis hospi-

talet konkret har vurderet, at timerne skal honoreres, hvilket fremgår af overenskom-

sten for overlæger. Merarbejdet er dog blevet udbetalt automatisk uden en konkret

vurdering. Det skyldes, at merarbejdet er blevet lagt sammen med timer, hvor læger-

ne har arbejdet på en rådighedsvagt. Rigsrevisionen vurderer, at der er tale om syste-

matiske fejl på tværs af hospitaler, og at regionerne bør gennemgå omfanget af fejl-

udbetalinger.

Vi har undersøgt 4 hospitalers praksis for udbetaling af merarbejde som led i vores

opfølgning på en sag fra 2017 om udbetaling af merarbejde til overlæger på Rigsho-

spitalet. Vi har fulgt op på sagen i Region Hovedstaden (Rigshospitalet og Herlev Ho-

spital) og har undersøgt, om lignende forhold gør sig gældende i Region Syddanmark

på 2 hospitaler (Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt). Sagen er senest

omtalt i notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2017, pkt. 21.

Revisionen har vist, at der fortsat sker fejludbetaling af merarbejde i Region Hoved-

staden på Rigshospitalet i 2019, og at der sker fejludbetaling af merarbejde i Region

Syddanmark på Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt.

Tabel 8 viser de samlede udbetalinger for rådighedsvagter. I beløbet indgår både de

udbetalinger, som lægerne har været berettigede til på baggrund af rådighedsvagter,

og de udbetalinger af merarbejde, som hospitalerne burde have vurderet inden hono-

rering.

Tabel 8

Udbetalinger for rådighedsvagter og merarbejde

2018

Region Hovedstaden

Rigshospitalet – Thoraxanæstesiologisk Klinik

Region Syddanmark

Odense Universitetshospital – Anæstesiologisk-Intensiv

Sygehus Lillebælt – Bedøvelse og Intensiv

I alt

3�½9 mio. kr.

2�½0 mio. kr.

8�½0 mio. kr.

3�½4 mio. kr.

0�½6 mio. kr.

6�½0 mio. kr.

2�½1 mio. kr.

2�½0 mio. kr.

2019

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Hovedstaden og Region Syddanmark.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Det fremgår af tabel 8, at de 3 hospitaler (Odense Universitetshospital, Sygehus Lille-

bælt og Rigshospitalet) har udbetalt i alt 8 mio. kr. i 2018 og 6 mio. kr. i 2019 for rådig-

hedsvagter, som også kan vedrøre merarbejde. Hospitalerne har ikke gennemgået

alle udbetalingerne for rådighedsvagter og kan derfor ikke opgøre, hvor stor en andel

der er rådighedsvagter, og hvor stor en andel der vedrører fejludbetaling af merar-

bejdstimer. Region Hovedstaden har oplyst, at Rigshospitalet har igangsat et arbejde

med at gennemgå udbetalinger af merarbejde til overlæger.

Revisionen i Region Syddanmark på Odense Universitetshospital har vist, at der for

6 ud af 7 overlæger i en stikprøve er sket fejludbetaling i ca. 80 % af timerne vedrø-

rende 2019. På Sygehus Lillebælt er der for 7 overlæger i en stikprøve sket fejludbe-

taling i ca. 60 % af timerne vedrørende 2019. På Rigshospitalet er der for 10 overlæ-

ger i en stikprøve sket fejl i 20 % af timerne vedrørende 2019.

Region Hovedstaden og Region Nordjylland har udbetalt overarbejde

til overlæger og lægelige chefer uden hjemmel

Region Hovedstaden og

Region Nordjylland

58. Region Hovedstaden og Region Nordjylland har udbetalt overarbejde til overlæ-

ger og lægelige chefer uden at have hjemmel til udbetalingerne. Overlæger og læge-

lige chefer er ikke berettigede til at modtage overarbejdsbetaling, da de er ansat

uden højeste arbejdstid. I stedet er de omfattet af aftaler om merarbejde, hvor beta-

lingen bl.a. sker på baggrund af en vurdering af arbejdets omfang. Rigsrevisionen fin-

der, at Region Hovedstaden bør undersøge hospitalernes udbetalinger af overarbej-

de og sikre, at udbetalingerne bliver korrekte.

Region Hovedstaden har udbetalt overarbejde for 7,1 mio. kr. i 2019 til overlæger og

lægelige chefer. En del af udbetalingerne er sket på baggrund af mundtlige aftaler.

Regionen har oplyst, at udbetalingerne af overarbejde hovedsageligt skyldes, at det

ikke er muligt at skille merarbejdskoder fra overarbejdskoder i lønsystemet, og at

merarbejde derfor udbetales som overarbejde. Regionen har videre oplyst, at læger-

ne har modtaget betalingen i god tro, og at det er indskærpet i regionen, at der skal

foreligge skriftlig dokumentation for aftaler om merarbejde. Rigsrevisionen kan kon-

statere, at det i andre regioner er muligt at oprette systemmæssige spærringer, der

hindrer, at merarbejde udbetales som overarbejde.

Region Nordjylland har udbetalt overarbejde til overlæger og lægelige chefer for ca.

176.000 kr. i de første 5 måneder af 2019 og for ca. 169.000 kr. i 2018. Regionen har

oplyst, at regionen har implementeret en teknisk løsning, der fremover sikrer, at over-

arbejdsbetalinger til overlæger og lægelige chefer automatisk standses via system-

mæssig spærring.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

3.4. Regelbrud i forbindelse med indkøbsforvaltningen

59. Staten har indgået en række indkøbsaftaler, som ministerierne har pligt til at an-

vende. Formålet med aftalerne er bl.a. at opnå stordriftsfordele og at sikre, at statens

indkøb overholder relevante regler og hensyn. Hvis ministerierne køber varer på om-

råder uden indkøbsaftaler, skal ministerierne selv sikre, at de fx overholder udbuds-

reglerne. Reglerne om udbud skal fx sikre gennemsigtighed og effektiv konkurrence.

Vi undersøger hvert år, om udvalgte ministerier gennemfører deres indkøb i overens-

stemmelse med reglerne.

Beretningen indeholder én sag, hvor udbudsloven ikke er overholdt.

Sundheds- og Ældreministeriet har købt tjenesteydelser uden at sende

opgaverne i EU-udbud

SUNDHEDS- OG

ÆLDREMINISTERIET

SUNDHEDSDATASTYRELSEN

STATENS SERUM INSTITUT

Regler for EU-udbud

Virksomheder i staten er un-

derlagt udbudslovens krav om

EU-udbud, når et køb oversti-

ger en tærskelværdi opgjort

over 4 år. Tærskelværdien for

tjenesteydelser er 1.072.094

kr. i 2019.

60. Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut har i 2019 købt tjenesteydelser

via 10 kontrakter, der ikke har været i EU-udbud. Nogle af kontrakterne har oprinde-

ligt været i EU-udbud, men er ikke blevet genudbudt efter kontrakternes udløb. Sund-

hedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut har derfor ikke overholdt udbudslovens

bestemmelser om udbud af offentlige indkøb. Reglerne om udbud har bl.a. til formål at

sikre gennemsigtighed og effektiv konkurrence og skal understøtte, at offentlige mid-

ler anvendes bedst muligt. Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at virksomhederne ik-

ke har overholdt reglerne om EU-udbud i ca. 22 % af de 45 køb, vi har gennemgået.

Vi har udtaget en risikobaseret stikprøve på 45 bilag hos Sundhedsdatastyrelsen og

Statens Serum Institut, der er de største indkøbere på Sundheds- og Ældreministe-

riets område. Stikprøven er udvalgt blandt de største leverandører til de 2 virksomhe-

der og vedrører køb af it-tjenesteydelser og øvrige tjenesteydelser. Stikprøven er ikke

repræsentativ set i forhold til virksomhedernes samlede indkøbsvolumen.

Sundhedsdatastyrelsen har ikke overholdt udbudsreglerne i 6 ud af 33 køb i stikprø-

ven. Styrelsens udgifter til de 6 kontrakter er 9 mio. kr. i 2019. I 4 af de 6 køb har sty-

relsen forlænget kontrakten uden at genudbyde opgaven. Kontrakterne burde være

genudbudt, da de udløb i henholdsvis 2006, 2010, 2012 og 2014. Styrelsen har oplyst,

at arbejdet med at genudbyde kontrakterne har været forsinket. I en anden af ind-

købssagerne har styrelsen indgået en kontrakt i 2018 uden at udbyde opgaven. Sty-

relsen har forklaret, at det bl.a. skyldtes tidspres og en vurdering af, at aftalen var ri-

melig og overholdt reglerne. Den sidste af sagerne er en kontrakt, som styrelsen har

overtaget i forbindelse med en omorganisering inden for ministerområdet. Kontrak-

ten og dokumentationen for eventuelt udbud er bortkommet under flytningen.

Statens Serum Institut har ikke overholdt udbudsreglerne i 4 ud af 12 køb i stikprøven.

Statens Serum Instituts udgifter til de 4 kontrakter er 4 mio. kr. i 2019. I 2 indkøbssa-

ger har Statens Serum Institut haft løbende udgifter til leverandørerne, der overstiger

tærskelværdien. I en anden af indkøbssagerne har Statens Serum Institut indgået en

kontrakt i 2018, som ikke er blevet udbudt på grund af tidspres. I den sidste af sager-

ne er en servicekontrakt ikke blevet genudbudt, fordi Statens Serum Institut har for-

pligtet sig til at benytte service fra den oprindelige leverandør.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at virksomhederne er i gang med at udby-

de opgaver, der ikke lever op til udbudslovens krav. Ministeriet har desuden oplyst, at

virksomhederne har noteret sig Rigsrevisionens kritik og vil tage initiativ til at stramme

op på de interne procedurer med henblik på at sikre overholdelsen af udbudsloven, få

et bedre overblik over kontrakter og sikre bedre dokumentation for eventuelle fravi-

gelser af kravet for udbud.

3.5. Alvorlige mangler i it-sikkerheden

61. It-sikkerhed er afgørende for, at statens virksomheder kan løse opgaver, der i sti-

gende grad er afhængige af en sikker og stabil adgang til digitale værktøjer og syste-

mer. Mangler i it-sikkerhed kan medføre, at virksomhederne ikke kan opretholde drif-

ten, og giver risiko for, at statens og borgernes oplysninger kompromitteres.

Vores revisioner af it-sikkerhed i 2019 viser alvorlige mangler i it-sikkerheden hos

2 virksomheder: Statens It (under Finansministeriet) og Udenrigsministeriet.

Manglerne omtales kun på et overordnet niveau, da de kan udgøre en it-sikkerheds-

risiko, indtil virksomhederne har forbedret sikkerheden. De 2 sager er uddybet neden-

for.

Mangelfuld it-sikkerhed i databaser hos kunder i Statens It

62. Der er væsentlige mangler i den it-sikkerhed, som Statens It leverer til 4 af sine

kunder. Statens It har ikke sikret en tilstrækkelig it-sikkerhed i 4 databaser hos de

4 virksomheder. Den manglende it-sikkerhed betyder bl.a., at Statens It ikke i alle til-

fælde lever op til det it-sikkerhedsniveau, som Statens It har beskrevet i sin varede-

klaration. Rigsrevisionen finder, at der er tale om væsentlige mangler, som kunderne

burde være informeret om, og som giver risiko for, at systemerne kan kompromitte-

res.

Vi har stikprøvevist undersøgt Statens It’s sikring af it-sikkerheden i 4 databaser, der

understøtter tilskudsadministrative systemer (TAS) hos Miljøstyrelsen, Energistyrel-

sen og Socialstyrelsen samt tilskudsudbetalingssystemet (TUS) hos Landbrugssty-

relsen.

Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Socialstyrelsen anvender de undersøgte TAS-sy-

stemer til administration af tilskud, der danner grundlag for udbetalingen af tilskud,

mens Landbrugsstyrelsen anvender det undersøgte TUS-system til udbetaling af til-

skud. Tilsammen udbetales der knap 11 mia. kr. via de 4 systemer, hvoraf størstede-

len udbetales via Landbrugsstyrelsens TUS-system.

FINANSMINISTERIET

STATENS IT

Varedeklaration for

informationssikkerhed

Varedeklarationen beskriver

de it-sikkerhedsydelser (kon-

troller for informationssikker-

hed), som Statens It leverer

som standardydelser til kun-

der (for drift). Standardydel-

serne følger informationssik-

kerhedsstandarden ISO

27001. Varedeklarationen un-

derstøtter endvidere de data-

behandleraftaler, som er ind-

gået mellem Statens It og kun-

derne hos Statens It.

Kunderne vurderer, om kon-

trollerne i varedeklarationen

er tilstrækkelige i forhold til

deres konkrete behov. Hvis

kunderne har behov for yderli-

gere kontroller, skal de på

eget initiativ tilkøbe ydelser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Risikovurdering ved

behandling af person-

oplysninger

Den dataansvarlige skal altid

fastsætte et passende niveau

af sikkerhed i forbindelse med

enhver behandling af person-

oplysninger. Niveauet skal

fastsættes på baggrund af en

risikovurdering.

Revisionen har vist, at Statens It i nogle tilfælde afviger fra varedeklarationen og der-

med ikke leverer de it-sikkerhedsydelser, som er aftalt med kunderne. Rigsrevisionen

konstaterer, at Statens It ikke har været opmærksom på at informere kunderne om

disse afvigelser. Konsekvensen er, at it-sikkerheden hos Statens It i praksis er lavere,

end kunderne og Statens It har aftalt. Konsekvensen er, at kundernes risikovurderin-

ger af deres it-systemer ikke tager afsæt i det faktisk leverede it-sikkerhedsniveau

fra Statens It, da kundernes risikovurderinger, herunder vurderinger af behov for til-

køb af ekstra it-sikkerhedsydelser, skal tage udgangspunkt i varedeklarationen. Der-

med kan der være risiko for, at kunderne ikke håndterer sikkerhedsrisici.

Endvidere medfører nogle af afvigelserne fra varedeklarationen, at der kan være en

risiko for, at uvedkommende kan skaffe sig adgang til it-miljøet hos Statens It og der-

med til alle kunder.

Desuden har Statens It i forhold til Energistyrelsen og Miljøstyrelsen ikke dokumente-

ret, at kun medarbejdere med et arbejdsbetinget behov har rettigheder til at tilgå kun-

dernes databaser, herunder persondata, hvilket Statens It som databehandler skal

sikre. Det kan betyde, at Statens It ikke har efterlevet databehandleraftalerne for de

tilskudsadministrative systemer, som indeholder personoplysninger. Desuden har

Statens It ikke udarbejdet de risikovurderinger, som de skal ifølge databehandleraf-

talerne.

Endelig har Statens It i forhold til Energistyrelsen og Miljøstyrelsen – som driftsleve-

randør – ikke i tilstrækkeligt omfang logget de aktiviteter, som it-driftsmedarbejder-

ne hos Statens It foretager i kundernes databaser. Konsekvensen er, at der er risiko

for, at uautoriserede adgange og handlinger (fx svig) ikke kan spores.

Mangler i Udenrigsministeriets it-sikkerhed

UDENRIGSMINISTERIET

63. Udenrigsministeriet har en række væsentlige mangler i it-sikkerheden i de it-sy-

stemer, der understøtter ministeriets arbejde. Manglerne kan potentielt medføre, at

it-systemerne bryder ned, og kan derfor have konsekvenser for ministeriets opgave-

varetagelse. Desuden har ministeriet ikke testet sin beredskabsplan. Konsekvensen

er, at ministeriet både har forhøjet risiko for nedbrud og reelt ikke ved, hvor lang tid

det vil tage at genetablere driften i tilfælde af nedbrud eller hackerangreb. Rigsrevi-

sionen finder, at der er tale om væsentlige mangler, og at manglerne er yderligere kri-

tisable i lyset af, at Udenrigsministeriet – med netværk i mange lande – i høj grad er

eksponeret for it-sikkerhedsmæssige trusler udefra.

Udenrigsministeriet har ikke færdigimplementeret it-sikkerhedsstandarden ISO

27001 som grundlag for styring af it-sikkerheden. Rigsrevisionen konstaterer des-

uden, at der er flere væsentlige mangler i it-sikkerheden i dele af ministeriets it-infra-

struktur. Endelig har ministeriet først i 2019 udarbejdet en beredskabsplan, men mi-

nisteriet har endnu ikke testet, om planen fungerer i praksis.

Udenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet er i gang med at rette op på de konsta-

terede mangler.

Rigsrevisionen har i tidligere it-revisioner konstateret en række mangler i Udenrigs-

ministeriets it-sikkerhed, som ministeriet over tid har været i gang med at rette op på.

Flere af de tidligere konstaterede mangler er endnu ikke rettet.

ISO 27001

Informationssikkerhedsstan-

dard, som statslige virksom-

heder har skullet følge siden

2014. Virksomhederne skulle

have færdigimplementeret

standarden primo 2016.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

3.6. Mangelfuld styring af tilskudsordninger

64. Folketinget bevilger hvert år tilskud, der skal styrke et samfundsmæssigt formål,

fx udvikling af undervisningsområdet, kulturelle aktiviteter og sociale indsatser.

Vores forvaltningsrevision på tilskudsområdet har fokus på at afdække, om ministeri-

erne har systemer og processer, der understøtter en hensigtsmæssig tilskudsforvalt-

ning. Det indebærer bl.a., at tilskudsmidler anvendes så effektivt som muligt og til det

tiltænkte samfundsmæssige formål.

Beretningen indeholder 2 sager, hvor vi har konstateret mangler i ministeriernes sty-

ring af tilskudsforvaltningen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bør forbedre styringen

af, om tilskudsordninger når de tilsigtede formål

65. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) yder tilskud til kommuner,

a-kasser, private foreninger og andre, der gennemfører projekter på beskæftigelses-

området. I 2019 ydede STAR tilskud for i alt 813 mio. kr. fordelt på 1.333 projekter.

Rigsrevisionen finder, at STAR ikke har en tilfredsstillende styring af, om tilskudsord-

ningerne når de tilsigtede formål. STAR’s manglende brug af effektmål og succeskrite-

rier svækker muligheden for at evaluere, om puljen når de ønskede resultater. STAR’s

manglende evalueringer af puljerne svækker muligheden for at forbedre fremtidige

puljers design og resultater med henblik på at sikre en mere effektiv brug af tilskuds-

midlerne.

STAR fastsætter ikke effektmål eller succeskriterier for hovedparten af tilskuds-

ordningerne

66. Det følger af god tilskudsforvaltning, at de enkelte ministerier og styrelser hver

især skal påtage sig ansvaret for at sikre, at der opnås den størst mulige effekt af de

udbetalte tilskudsmidler, og at administration og forvaltning tilrettelægges hensigts-

mæssigt. Det følger endvidere, at opstillingen af mål og succeskriterier er en forud-

sætning for at kunne evaluere, om den fastsatte målsætning for ordningerne opfyl-

des. Dette fremgår af vejledning om effektiv tilskudsforvaltning.

STAR opstiller ikke effektmål for sine tilskudsordninger. For 76 % af tilskudsordnin-

gerne opstiller STAR heller ikke styringsrelevante succeskriterier. Ifølge STAR’s eg-

ne retningslinjer skal der altid opstilles succeskriterier, og de skal være klare og kvan-

titative.

For nogle tilskudsordninger har STAR helt undladt at opstille succeskriterier. På vars-

lingspuljerne, som giver tilskud i forbindelse med afskedigelser af et større antal med-

arbejdere med stor betydning for et lokalområde, har STAR angivet:

”Der er ingen

succeskriterier”.

For den regionale uddannelsespulje, som årligt har tildelt tilskud for

87 mio. kr. til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb for dagpengemodtagere, har

STAR ud for succeskriterier angivet:

”Ikke relevant”.

STAR har i andre tilfælde opstil-

let succeskriterier, som ikke er anvendelige i styringen af tilskudsordningen, fordi de

ikke er konkrete nok. Fx er et succeskriterie, at

”flest mulige STU-elever, der deltager

i et særligt udslusningsforløb, overgår til ordinær uddannelse eller beskæftigelse […]”.

Rigsrevisionen vurderer, at formuleringen ”flest mulige” gør, at det ikke kan afgøres,

om målet er nået.

BESKÆFTIGELSES-

MINISTERIET

STYRELSEN FOR

ARBEJDSMARKED OG

REKRUTTERING (STAR)

Effektmål og succeskrite-

rier

Effektmål

angiver den ønske-

de virkning af et projekt, en til-

skudsordning eller hele til-

skudsområdet, fx at 50 % af

deltagerne i et mentorforløb

skal opnå ustøttet beskæfti-

gelse inden for 1 år.

Succeskriterier

angiver, hvad

der skal realiseres i projektet,

dvs. en operationalisering af

den ønskede effekt, fx at 500

borgere skal gennemføre et

mentorforløb inden den 31. de-

cember.

Effektmål og succeskriterier

skal være så konkrete, at det

kan opgøres, om de er indfriet

i rette tid.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Fordelingsnøglepuljer

Fordelingsnøglepuljer er pul-

jer, hvor STAR tildeler tilskud

til landets kommuner, uden at

kommunerne skal indsende

en ansøgning, og STAR vurde-

rer ikke, hvilke kommuner der

er bedst egnede til at få til-

skud. I stedet fordeles tilskud-

det til alle kommuner på bag-

grund af en fordelingsnøgle.

Det kan fx være kommuner-

nes andel af det samlede antal

dagpengemodtagere.

STAR indhenter ikke altid information fra tilskudsmodtager tids nok til at reagere

på problemer

67. Det følger af god tilskudsforvaltning, at der bør foretages løbende opfølgning på

tilskudsmodtagers økonomi- og aktivitetsudvikling. Det skal ske, for at tilskudsyder

kan nå at gribe ind, hvis der er indikationer på, at tilskud ikke anvendes på en måde,

så der opnås størst mulig effekt. STAR har for flere tilskudsordninger ikke levet op til

god tilskudsforvaltning eller egne krav om, hvornår tilskudsmodtager skal indsende

statusrapporter undervejs i tilskudsprojektet.

STAR administrerer bl.a. 2 fordelingsnøglepuljer (regional uddannelsespulje og pul-

je til uddannelsesløft) med en samlet bevilling på 181 mio. kr. i 2019, som yder tilskud

til alle kommuner. Hver kommune får en andel af den samlede pulje, der er fastsat på

forhånd. STAR indhenter ikke viden om fremdrift undervejs i projekterne og ved først,

om kommunerne faktisk har anvendt tilskuddet, når der skal aflægges regnskab i

marts året efter.

Figur 9 viser tilskud og ubrugte midler på de 2 fordelingsnøglepuljer.

Figur 9

Tilskud og ubrugte tilskud på 2 fordelingsnøglepuljer

REGIONAL UDDANNELSESPULJE OG PULJE TIL UDDANNELSESLØFT

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering uddeler årets puljer

til kommunerne i januar. Puljerne

fordeles efter en fordelingsnøgle.

I 2019 fordelte styrelsen i alt

181 mio. kr.

98 KOMMUNER

Nogle kommuner bruger ikke hele

tilskuddet. Ubrugte tilskud går

tilbage til puljerne. I 2019 har der

været et tilbageløb fra 2018-puljerne

på i alt 102 mio. kr.

Kilde:

Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 9, at der er ubrugte tilskud for 102 mio. kr. af tilskuddene fra 2018.

Disse ubrugte tilskud kunne fx være omfordelt til de kommuner, der har mulighed for

at gennemføre mere aktivitet, eller have indgået i en politisk prioritering af, hvor de of-

fentlige midler bedst anvendes.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

STAR har oplyst, at de ikke mener, at der er et fagligt behov for at få statusrapporter

fra tilskudsmodtagerne. Rigsrevisionen vurderer dog, at det svækker STAR’s styring

af tilskudsmidlerne, at STAR ikke har viden om fremdriften i projekter, der har fået

støtte fra fordelingsnøglepuljerne. STAR får dermed ikke viden om projekter, som ikke

sættes i gang, eller som ikke gennemføres i det planlagte omfang. Dermed har STAR

ikke mulighed for fx at omprioritere tilskudsmidler til andre projekter. Det kan medfø-

re, at de samfundsmæssige formål med ordningerne ikke opnås på en tilstrækkelig ef-

fektiv måde.

STAR evaluerer ikke sin egen tilskudsforvaltning

68. Det følger af god tilskudsforvaltning, at tilskudsmyndigheden med større mellem-

rum foretager en overordnet og tværgående evaluering af sit samlede tilskudsområ-

de. Det kan være for at vurdere, om tilskudsordningerne bidrager til de langsigtede

mål for områdets udvikling. STAR evaluerer ikke sin egen tilskudsforvaltning, fx om

det er hensigtsmæssigt at bruge fordelingsnøglepuljer. Evaluering af tilskudsområdet

er et centralt styringsredskab til at forbedre forvaltningen.

Figur 10 viser forholdet mellem tildelte tilskud og ubrugte tilskud.

Figur 10

Tildelte tilskud og ubrugte tilskud på finanslovens § 17.46.41. Uddan-

nelsesløft

(Mio. kr.)

200

150

100

2017

Tildelte tilskud

Ubrugte tilskud

2018

2019

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra bl.a. Statens Koncernsystem (SKS).

Det fremgår af figur 10, at STAR de seneste 3 år har haft ubrugte tilskud på ca. 100

mio. kr. årligt, hvilket for de 2 puljer svarer til 52 %. STAR har ikke evalueret modellen

og kan dermed ikke vurdere, om den valgte model med fordelingsnøglepuljer er veleg-

net til effektivt at anvende tilskudsmidlerne til at realisere formålet med ordningerne.

STAR har oplyst, at de har taget initiativ til at ændre administrationsmodellen for den

ene af puljerne for 2020 med henblik på at minimere andelen af ubrugte tilskud.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

BØRNE- OG

UNDERVISNINGS-

MINISTERIET

STYRELSEN FOR

UNDERVISNING OG KVALITET

Børne- og Undervisningsministeriet har ikke systematisk evalueret

tilskud til aktivitetsområdet Forsøg og Udvikling

Forsøg og Udvikling

Aktivitetsområdet Forsøg og

Udvikling omfatter bl.a. tilskud

til forsøgs- og udviklingsarbej-

de, driftslignende tilskud og

tilskud til særskilte aktiviteter

med uddannelsesmæssige

formål.

69. Børne- og Undervisningsministeriet har ikke systematisk evalueret de tilskud, mi-

nisteriet har tildelt til aktivitetsområdet Forsøg og Udvikling. Det primære formål med

aktiviteterne er at udvikle undervisningsområdet gennem forsøgs- og udviklingsarbej-

de. Konsekvensen af den mangelfulde evaluering er, at ministeriet ikke får tilstrække-

ligt indblik i, om tilskuddene fører til de ønskede resultater og effekter. Det kan vanske-

liggøre en effektiv styring af tilskuddene og forhindre, at ministeriet over tid får juste-

ret tilskudsordningen mod at opnå størst mulig effekt. Rigsrevisionen vurderer, at Bør-

ne- og Undervisningsministeriet ikke lever op til kravene om god tilskudsforvaltning,

der fremgår af ministeriets egen tilskudsinstruks og af vejledning om effektiv tilskuds-

forvaltning fra Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomistyrelsen).

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i 2019 udbetalt knap 310 mio. kr. i tilskud til

aktiviteter under Forsøg og Udvikling. Vores revision har dækket 43 % af bevillingerne

under ordningen Forsøg og Udvikling.

Figur 11 viser de ordninger, der er omfattet af revisionen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Figur 11

Tilskud omfattet af revisionen

AKTIVITETSOMRÅDET FORSØG OG UDVIKLING

BØRNE- OG UNDERVISNINGSMINISTERIET

KR.

Tilskud til forsøgs-

og udviklingsarbejde mv.

Der ydes tilskud efter ansøg-

ning til forsøgs- og udviklings-

arbejde i grundskoler, klub-

og fritidstilbud og i forbindelse

med voksen-, efter- og videre-

uddannelse.

Driftslignende tilskud

Der ydes driftslignende til-

skud til foreninger og organi-

sationer. Tilskudsmodtagere

fremgår af finansloven, og de

skal ikke ansøge, men kun

anmode om at få tilskuddet

udbetalt.

Tilskud til særskilte

aktiviteter med uddan-

nelsesmæssige formål mv.

Der ydes tilskud til særskilte

uddannelsesmæssige aktivi-

teter inden for bl.a. handicap-

og specialundervisningsområ-

det, tilskud til efteruddannel-

sesudvalgene og tilskud til

forsøgs- og udviklingstiltag

i øvrigt.

KR.

Eksempel

Pulje til styrkelse af maddan-

nelsen i folkeskolen. Formålet

med puljen er at styrke såvel

maddannelsen og arbejdet

med madkultur i folkeskolen

som formdlingen af læring om

mad som en del af den danske

kultur.

Eksempel

Tilskud til Skoletjenesten,

København. Tilskuddet gives

til gennemførelse af aktivite-

ter, fx udstillinger, mødeafhol-

delse, netværksdeltagelse og

udarbejdelse af undervis-

ningsmateriale. Det kan både

være nye aktiviteter og ved-

varende kerneaktiviteter,

som gentages år for år.

Eksempel

Tilskud til efteruddannelse og

forsøgs- og udviklingsarbejde

på efterskoler. Formålet med

tilskuddet er at yde støtte til

kurser til efteruddannelse af

forstandere, viceforstandere

og lærere.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra finansloven for 2019.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Vi har gennemgået en stikprøve på 17 projekter inden for de reviderede tilskud. Gen-

nemgangen viser, at de puljer, som tilskuddene hører under, i hovedparten af tilfælde-

ne ikke er blevet evalueret. Kun 4 ud af 7 puljer under forsøgs- og udviklingsarbejde

mv. er blevet evalueret. Driftslignende tilskud er slet ikke evalueret. Endelig er kun én

pulje under tilskudsordningen til særskilte aktiviteter med uddannelsesmæssige for-

mål mv. evalueret.

Revisionen har også vist, at departementets tilsyn ikke har omfattet evaluering af til-

skudsordningerne. Rigsrevisionen konstaterer, at Børne- og Undervisningsministeriet

pr. 1. oktober 2019 har indført ændringer i organisationen, der bl.a. sigter mod at styr-

ke det departementale tilsyn.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at der ikke har været en egentlig de-

signfase for de driftslignende tilskud med fastlæggelse af mål, resultatkrav og succes-

kriterier, da tilskuddene er tilføjet i finansloven løbende og ad hoc gennem en lang år-

række. Ministeriet betragter derfor ikke de driftslignende tilskud som en egentlig til-

skudsordning i klassisk forstand og i henhold til vejledning om effektiv tilskudsforvalt-

ning fra Moderniseringsstyrelsen (nu Økonomistyrelsen).

Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at Børne- og Undervisningsministeriet skal eva-

luere det samlede udbytte af de driftslignende tilskud med mellemrum for at kunne

vurdere, om tilskudsmidlerne gennem årene er blevet forvaltet sparsommeligt, pro-

duktivt og effektivt.

3.7. Lange sagsbehandlingstider og forsinkede projekter

70. Virksomhederne i staten skal behandle sager om fx tilskud og refusion inden for

en rimelig tid. Det følger af god forvaltningsskik. Lange sagsbehandlingstider kan ha-

ve store økonomiske og personlige konsekvenser for de berørte borgere og virksom-

heder. Spørgsmålet om sagsbehandlingstid er også generelt afgørende for borgeres

og virksomheders tilfredshed med den offentlige forvaltning. Det er derfor vigtigt, at

virksomhederne har fokus på, om sagsbehandlingstiden er rimelig eller kan gøres kor-

tere.

Beretningen indeholder 2 sager, hvor vi kritiserer sagsbehandlingstiden, og én sag,

hvor et projekt er forsinket.

Erhvervsministeriet har ikke sikret rettidig udbetaling af støtte til

udvikling af landdistrikterne

ERHVERVSMINISTERIET

ERHVERVSSTYRELSEN

71. Erhvervsstyrelsen har ikke sikret rettidig udbetaling af tilskud til udvikling af land-

distrikterne under Landdistriktsprogrammet (LAG) og Hav- og Fiskeriudviklingspro-

grammet (FLAG). Konsekvensen er, at tilskudsmodtagerne, som er private virksom-

heder og små foreninger, p.t. må vente op til 9 måneder, fra de indsender en udbeta-

lingsanmodning, til de får udbetalt et tilskud, hvilket påvirker deres økonomi og likvi-

ditet. Rigsrevisionen vurderer, at der er behov for, at Erhvervsstyrelsen nedbringer

sagsbehandlingstiderne, så de lever op til EU’s krav og god forvaltningsskik.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Sagsbehandlingen er delt mellem flere parter. Aktionsgrupper, som er lokalt forankre-

de foreninger, fastlægger og gennemfører den lokale udviklingsstrategi og træffer be-

slutning om tildeling og udbetaling af tilskud. Erhvervsstyrelsen foretager herefter le-

galitetskontrol af tilsagn og udbetalingsanmodninger modtaget fra aktionsgrupperne.

Efter legalitetskontrollen udbetaler Landbrugsstyrelsen og Fiskeristyrelsen tilskuddet.

Erhvervsstyrelsen har i perioden 2014-2020 givet tilsagn til henholdsvis 1.385 LAG-

projekter for ca. 287 mio. kr. og til 193 FLAG-projekter for ca. 56,8 mio. kr.

Figur 12 viser processen i sagsbehandlingen.

Støtte til landdistrikter

Landdistriktsprogrammet og

Hav- og Fiskeriudviklingspro-

grammet er EU programmer,

der ligger til grund for arbejdet

i de lokale aktionsgrupper.

Med programmerne ønsker

EU bl.a. at skabe nye arbejds-

pladser og attraktive levevilkår

i landdistrikterne og bæredyg-

tig udvikling af fiskeriområder.

Figur 12

Processen i sagsbehandlingen

Projektansøgere, fx

ildsjæle, iværksættere,

foreninger og private

virksomheder

– sender ansøgning om

tilskud og anmoder om

udbetaling af tilskud til

udvikling af landdistrikterne

Lokale aktionsgrupper

(består af en bestyrelse og

en koordinator)

– indstiller, hvilke ansøgninger

der skal tildeles tilskud, og

hvilke tilskud der skal

udbetales

Erhvervsstyrelsen

– udfører legalitetskontrol

af tilsagn om tilskud og

udbetaling af tilskud

– afgiver tilsagn

Landbrugsstyrelsen

og Fiskeristyrelsen

– udbetaler tilskud

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen har i februar 2020 en sagspukkel på 240 udbetalingsanmodninger,

som ikke er færdigbehandlet, heraf 40 anmodninger, som er indsendt i maj 2019, men

som først er under sagsbehandling i februar 2020. I 2019 var sagsbehandlingstiden i

gennemsnit 5�½ måned.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

De lange sagsbehandlingstider betyder, at Erhvervsstyrelsen ikke overholder EU’s

krav til sagsbehandling af tilskud til udvikling af landdistrikterne under Hav- og Fiskeri-

udviklingsprogrammet. EU har et krav om, at en støttemodtager bør modtage de støt-

teberettigede udgifter senest 90 dage efter anmodningen om midler, jf. EU-forordning

nr. 1303/2013. For begge ordninger gælder det desuden, at medlemslandene skal sik-

re programmet tilstrækkelige menneskelige resurser og administrativ forvaltningska-

pacitet.

Erhvervsstyrelsen tilkendegiver, at sagsbehandlingstiderne på LAG og FLAG er ste-

get til et uholdbart niveau. Styrelsen havde allerede inden Rigsrevisionens undersøgel-

se iværksat flere tiltag for at rette op på de lange sagsbehandlingstider og har i marts

2020 nedsat en taskforce, hvis sigte er at nedbringe sagsbehandlingstiden for udbe-

talingssager til et acceptabelt niveau inden august 2020.

Skatteministeriets forvaltning af refusion af udbytteskat medfører

betydelige renteudgifter

SKATTEMINISTERIET

72. Skatteministeriet har modtaget anmodninger om refusion af udbytteskat for i alt

9 mia. kr. i perioden 2016-2019. Den store pulje af refusionsanmodninger har medført

renteudgifter for i alt 456 mio. kr. pr. 31. december 2019, som kunne have været und-

gået ved en hurtigere sagsbehandling. Ministeriet stoppede udbetalingen af refusion

af udbytteskat i 2015 som følge af mistanke om svindel med udbetalte refusioner.

Konsekvensen af udbetalingsstoppet er, at der pr. 31. december 2019 er over 52.000

uafsluttede anmodninger for perioden 2016-2019, da ministeriet har modtaget flere

anmodninger, end ministeriet har nået at sagsbehandle. Mange ansøgere skal således

vente i flere år på at få de refusioner, som de har ret til. Rigsrevisionen vurderer, at et

højt kontrolniveau fortsat er nødvendigt set i lyset af et højt fejlniveau og mange afvi-

ste refusionsanmodninger. Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet – givet de lange

sagsbehandlingstider og betydelige renteudgifter – bør tage initiativ til at nedbringe

puljen af anmodninger.

Vi har undersøgt, om Skatteministeriet i videst muligt omfang sikrer, at staten ikke på-

lægges unødige renteomkostninger ved forvaltningen af anmodninger om refusion af

udbytteskat i perioden.

Skatteministeriet har i 2019 fastlagt en kontrolstrategi for behandlingen af de mange

refusionsanmodninger. Kontrolstrategien indebærer, at anmodningerne inddeles ef-

ter væsentlighed og risiko, hvor omfanget af den stikprøvevise kontrol afhænger af sa-

gens karakteristika. De anmodninger, som ikke udtages til fuld kontrol, skal gennemgå

en mere overordnet kontrol, hvor ministeriet bl.a. undersøger, om de relevante doku-

menter er til stede.

Skatteministeriets gennemgang af foreløbigt 3.220 udvalgte anmodninger om refu-

sion af udbytteskat for 2016 og 2017 har pr. 31. december 2019 medført nedsættelser

for i alt 284,4 mio. kr. Nedsættelserne skyldes flere forhold, bl.a. at ansøgerne ikke har

kunnet dokumentere ejerskabet til de aktier, som de har søgt om refusion af udbytte-

skat for. Det har ikke været muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om nedsættelserne

skyldes tilsigtede eller utilsigtede fejl fra ansøgernes side. Hvis refusionsanmodninger-

ne for 2018 og 2019 indeholder samme fejlniveau som de kontrollerede anmodninger

for 2016 og 2017, vil der skulle foretages nedsættelser i størrelsesordenen 1,2 mia. kr.

for alle anmodninger i perioden 2016-2019.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Aktionærer, der er berettigede til refusion af udbytteskat, får ud over refusionen også

rentegodtgørelse på enten 8,05

eller 4,8 % p.a. for den periode, hvor deres refu-

sionsanmodning har været under sagsbehandling ud over en lovbestemt sagsbehand-

lingsperiode på henholdsvis 30 og 180 dage. Skatteministeriet har haft udgifter til ren-

tegodtgørelse på 456 mio. kr. i de sidste 4 år i forbindelse med anmodningerne. Mini-

steriet har således udbetalt 184 mio. kr. i rentegodtgørelse for de anmodninger, der nu

er afsluttet og udbetalt. Ministeriet har herudover pr. 31. december 2019 hensat 272

mio. kr. til renter til de resterende ubehandlede anmodninger. Den samlede renteud-

gift kan reelt blive større, fordi der løbende tilskrives renter, indtil sagerne afsluttes.

På den anden side er der ikke taget højde for, at der i en række sager vil ske nedsæt-

telse af det ansøgte beløb eller gives afslag, hvilket reducerer den opgjorte renteud-

gift.

Der er betydelig risiko for, at Skatteministeriet ikke kan overholde

tidsfristerne for EU’s nye toldkodeks

73. Skatteministeriet har ansvaret for at implementere EU’s nye toldkodeks (EUTK),

som blev vedtaget i 2013. Rigsrevisionen vurderer, at EUTK-programmet er væsent-

ligt forsinket, og at programmets nuværende tidsplaner er meget stramme med bety-

delig risiko for, at ministeriet ikke kan overholde Europa-Kommissionens tidsfrister.

Ministeriet har også selv vurderet, at der er behov for tiltag, der kan afbøde konse-

kvenserne af forsinkelserne.

Vi har undersøgt, om EUTK-programmet følger tidsplanen. Vi har også gennemgået

Skatteministeriets risikostyringsproces. Ifølge tidsplanen skal EU-landene udvikle og

implementere en række nye toldsystemer frem til ultimo 2025. I Danmark skal Skat-

teministeriet udvikle og implementere 2 omfattende it-projekter med en række un-

dersystemer, mens 19 eksisterende toldsystemer skal udskiftes eller integreres med

nye systemer. Derudover udvikles der i EU-regi en række mindre systemer, som der-

efter skal implementeres i Danmark.

Danmark risikerer en traktatkrænkelsessag fra Europa-Kommissionen, hvis tidsfri-

sterne overskrides, og EUTK-programmet ikke lever op til kravene. Der er endvidere

risiko for, at forsinkelse medfører øgede omkostninger til udvikling, da afhængighe-

den mellem toldsystemerne er meget høj. Forsinkelser indebærer samtidig risici for

erhvervslivet, som er afhængigt af et fungerende toldsystem for at kunne handle med

lande uden for EU.

Skatteministeriet har i november 2019 haft et samlet forbrug på 320 mio. kr. på EUTK-

programmet, hvor det foreløbige budget for programmet var 1,3 mia. kr. Beløbet er dog

kun en delmængde af det samlede forventede budget frem mod 2025, som endnu ik-

ke er kendt. Rigsrevisionen konstaterer imidlertid, at udviklingen af de it-systemer, der

skal udvikles i nationalt regi, endnu ikke er påbegyndt, mens i alt 7 systemer er udvik-

let i EU-regi og efterfølgende testet og implementeret i Danmark.

SKATTEMINISTERIET

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

EUTK-programmet er væsentligt forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan, til trods

for at Skatteministeriet har en risikostyringsproces og har arbejdet på at nedbringe ri-

sici for manglende compliance. Dette skyldes ifølge ministeriet, at programmet allere-

de fra begyndelsen var igangsat for sent, og at det har været nødvendigt at foretage

en grundig analyse af de eksisterende toldsystemer, da ministeriets dokumentation

og overblik var mangelfuldt. Analysefasen er yderligere forlænget af, at programmet

har været gennem eksterne reviews på de 2 store it-projekter, som skal udvikles na-

tionalt.

3.8. Mangelfuld forvaltning af gæld

Forvaltningsmangler i Skatteministeriets konkursbehandling af virk-

somheder med gæld til det offentlige

SKATTEMINISTERIET

74. Rigsrevisionen vurderer, at Gældsstyrelsen ikke har sikret, at der i tilstrækkeligt

omfang bliver indgivet konkursbegæring mod insolvente virksomheder med gæld til

det offentlige. Konsekvensen er, at virksomheder, der burde have været begæret kon-

kurs, kan fortsætte gældsopbygningen, og Rigsrevisionen vurderer derfor, at styrelsen

ikke har gjort nok for at begrænse statens tab. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at

styrelsen i løbet af 2019 har udvidet indsatsen over for virksomheder med gæld til det

offentlige. Revisionen har desuden vist, at styrelsen ikke har sikret en korrekt regn-

skabsmæssig håndtering af afsluttede konkursboer. Konsekvensen er, at den samle-

de nominelle offentlige gæld ikke er opgjort korrekt.

Gældsstyrelsens konkursbegæringer mod virksomheder med gæld til det offent-

lige

75. Vi har undersøgt, om Gældsstyrelsens kriterier for indgivelse af konkursbegæring

begrænser/standser gældsopbygning, og om styrelsen sikrer, at alle krav bliver an-

meldt.

Det er Gældsstyrelsens ansvar at indgive konkursbegæring, hvis styrelsen vurderer,

at en virksomhed ikke kan betale sin gæld til det offentlige. Ultimo 2019 var der i alt

102.029 aktive virksomheder med en samlet gæld til det offentlige på 22,4 mia. kr.

Aktiv virksomhed

En virksomhed, som ikke er

under konkursbehandling el-

ler tvangsopløsning, og hvor

et krav kan gøres gældende

over for virksomheden.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Gældsstyrelsen skelner mellem 4 virksomhedstyper. For 2 af de 4 virksomhedstyper

– interessentskaber og andre driftsformer – har styrelsen ikke prioriteret at screene

for, om virksomhederne kan begæres konkurs. Virksomhederne har en samlet gæld

på 1 mia. kr. Gælden fra andre driftsformer kommer primært fra udenlandske virksom-

heder og derudover fra foreninger og fonde. Styrelsen har prioriteret arbejdet med ka-

pitalselskaber og PEF’ere, da de står for 95 % af virksomhedernes gæld til det offent-

lige. Dertil kommer, at styrelsen har haft problemer med at opgøre, i hvilket omfang de

enkelte interessenter hæfter personligt for interessentskabets gæld.

Boks 9 viser et eksempel på et gældsplaget interessentskab.

De 4 virksomhedstyper

Kapitalselskaber

er som of-

test aktieselskaber eller an-

partsselskaber. Aktionærer

og anpartshavere hæfter kun

for gælden med den indskud-

te aktie- eller anpartskapital.

PEF

er personligt ejede firma-

er. Ejeren hæfter personligt

for virksomhedens gæld.

Interessentskaber,

hvor inte-

ressenterne hæfter personligt

og solidarisk for selskabets

gæld.

Andre driftsformer

kan fx væ-

re udenlandske virksomheder,

foreninger, fonde, selvejende

institutioner og statslige virk-

somheder. Hæftelsesforholde-

ne afhænger af de konkrete

vedtægter, fundatser e.l.

Boks 9

Eksempel på et gældsplaget interessentskab

Et interessentskab, der driver import-/eksportvirksomhed, har samlet gæld for 16,3 mio.

kr. Det tidligste forfald på en af interessentskabets gældsposter er maj 2014. Alligevel er

virksomheden stadig aktiv, og Gældsstyrelsen har ikke taget nogen initiativer til konkurs-

begæring. Virksomhedens gældsposter består af både moms, A-skat, arbejdsmarkeds-

bidrag og diverse punktafgifter. Alene i 2019 er virksomhedens gæld steget med 4 mio.

kr. Virksomheden har eksisteret siden august 2011.

Gældsstyrelsen foretager en screening af kapitalselskaber med en gæld på over

150.000 kr. og PEF’ere med en gæld på over 500.000 kr. for at vurdere, om gælden

kan inddrives via en sikkerhedsstillelse eller et udlæg, eller om det er relevant at be-

gære virksomheden konkurs. Hvis Gældsstyrelsen vurderer, at virksomheden kan

være insolvent, varsles virksomheden om, at styrelsen vil indgive en konkursbegæ-

ring.

Gældsstyrelsen har ikke fokus på virksomheder med systematisk gældsopbygning

under beløbsgrænserne. Konsekvensen er, at især mindre virksomheder med be-

grænset omsætning kan undlade at betale moms, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og

punktafgifter i mange måneder, før de ovennævnte grænser nås.

Boks 10 viser et eksempel på en virksomhed, der vedvarende opbygger gæld.

Screeningens beløbs-

grænse

Beløbsgrænsen er fastsat af

Skatteministeriet. Grænsen

er lavest for kapitalselskaber,

fordi Skatteministeriet vurde-

rer, at der er risiko for, at de

opbygger gæld hurtigere end

andre typer virksomheder, og

fordi kapitalselskabernes gæld

ikke kan inddrives fra virksom-

hedsejerne efter en konkurs.

Gældsstyrelsen arbejder i

2020 på at få screenings-

grænsen for PEF’er ned på

250.000 kr.

Boks 10

Eksempel på en virksomhed, der vedvarende opbygger gæld

En sushirestaurant har i 2019 hverken betalt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag og kun

indbetalt moms for 2 ud af 4 kvartaler. Virksomhedens samlede gæld er på 149.959 kr.,

og den er derfor ikke screenet for, om den bør begæres konkurs, eller om der bør iværk-

sættes en anden inddrivelsesindsats gennem udlæg eller sikkerhedsstillelse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Principielle og tværgående revisionssager

Hvis et PEF går konkurs

Hvis et PEF går konkurs, bli-

ver udækkede gældsposter

ikke afskrevet, men derimod

overført til virksomhedens

ejer og fremgår herefter som

personlig gæld. I opgørelsen

af de samlede restancer på

i alt 130,2 mia. kr. indgår gæl-

den fra PEF’ere som person-

lig gæld.

I løbet af 2019 er der screenet gældsposter for yderligere 8 mia. kr., så screeningsind-

satsen ved udgangen af 2019 i alt omfatter gældsposter for 15,2 mia. kr. For 4,1 mia. kr.

af disse havde Gældsstyrelsen ikke færdiggjort screeningsarbejdet og havde derfor

endnu ikke vurderet, om gælden skulle inddrives via sikkerhedsstillelse, udlæg eller

konkurs. Ved udgangen af 1. kvartal 2020 udestod fortsat gældsposter for 1,5 mia. kr.

Revisionen har vist, at det i overvejende grad var PEF’ere med gæld over 500.000 kr.,

hvor screeningen ikke var afsluttet. Konsekvensen er, at disse virksomheder kan fort-

sætte med at opbygge gæld, hvilket øger risikoen for, at de ikke kan betale gælden.

Ud af den samlede gæld for aktive virksomheder inkl. PEF’ere på 22,4 mia. kr. er 3 mia.

kr. ramt af dataproblemer og problemer vedrørende retskraft. Som konsekvens har

Gældsstyrelsen ikke siden ultimo august 2019 kunnet medtage disse gældsposter i

sine konkursbegæringer. Nogle af gældsposterne bliver dog efteranmeldt, når skifte-

retten har afsagt konkursdekret. Skatteministeriets dataproblemer betyder også, at

gældsposterne ikke indgår i screeningsindsatsen over for virksomheder til konkurs.

Med de nuværende screeningsgrænser er 625 virksomheder med en samlet gæld på

533,5 mio. kr. gået fri af screeningen og en potentiel indgivelse af konkursbegæring

for de virksomheder, som Gældsstyrelsen ville have vurderet insolvente. Omfanget

og konsekvensen af dataproblemerne i Gældsstyrelsen understreger vigtigheden af,

at Skatteministeriet løser udfordringen, så det er muligt at screene og anmelde alle

krav.

Skatteministeriet har siden 2016 årligt udvidet screeningsindsatsen over for virksom-

heder med stor gæld. Dette har også medført en stigning i indbetalinger fra virksom-

heder, der er varslet konkurs, men hvor skifteretten endnu ikke har afsagt dekret.

Hvor indbetalingerne i 2016 var på 0,4 mia. kr., var de i 2019 på 1,2 mia. kr. Ministeriet

kan ikke opgøre, om den udvidede indsats også har betydet en stigning i den samlede

dividende.

Gældsstyrelsens regnskabsmæssige håndtering af afsluttede konkursboer

76. Vi har undersøgt, om Gældsstyrelsen sikrer korrekt regnskabsmæssig håndtering

af krav mod afsluttede konkursboer. Det har vi gjort ved at undersøge, om styrelsen

placerer dividenden, og om styrelsen afskriver udækkede gældsposter.

Kurator

Kurator varetager konkursbo-

ets og kreditorernes samlede

interesser. Det betyder bl.a.,

at kurator har ansvaret for at

sælge eventuelle aktiver, ind-

drive gæld, vurdere anmeldte

krav og udbetale en eventuel

dividende til konkursboets

kreditorer. Skifteretten udpe-

ger kurator efter indstilling fra

den kreditor, der har indgivet

konkursbegæringen.

Hvis kurator identificerer værdier i konkursboet, der kan dække gælden, skal Gælds-

styrelsen placere denne dividende på de anmeldte krav, så kravet udlignes. Styrelsen

mangler dog at placere dividende fra afsluttede konkurssager for 90,8 mio. kr., hoved-

sageligt på grund af gældsposter med dataproblemer. Konsekvensen af den manglen-

de betalingsplacering er, at dividenden ikke er afspejlet korrekt i statsregnskabet.

Når et konkursbo er afsluttet, og en eventuel dividende er placeret, skal Gældsstyrel-

sen afskrive kapitalselskabernes udækkede gældsposter. Revisionen har vist, at sty-

relsen mangler at afskrive gældsposter for 3,9 mia. kr. for en lang række afsluttede

konkursboer. Derudover mangler styrelsen at afskrive gældsposter for 1,2 mia. kr., der

knytter sig til sager, hvor den eventuelle dividende er placeret, og hvor det kun er af-

skrivningen, der udestår. Konsekvensen af de manglende afskrivninger er, at den no-

minelle værdi af restancerne reelt burde have været 5,1 mia. kr. lavere. Da disse re-

stancer i regnskabet har en kursværdi på 0 kr., påvirker det ikke bundlinjen i stats-

regnskabet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Principielle og tværgående revisionssager |

Gældsstyrelsen har i perioden 2017-2019 afskrevet gældsposter til en samlet værdi af

ca. 9,6 mia. kr. Revisionen har vist, at afskrivningerne i 7 konkursboer udgør 13,9 % af

de samlede afskrivninger i 2019, svarende til 419 mio. kr. Heraf er der afskrevet moms-

krav på 295 mio. kr., svarende til 23,4 % af de samlede afskrivninger af moms. Endvi-

dere har der i de 7 konkursboer været momssvig, momskarruseller og hvidvask i virk-

somhederne, og kurator har på grundlag heraf indstillet, at skifteretten indleder sager

om konkurskarantæne mod virksomhedernes ledelser.

Flere af de konkursramte virksomheder er karakteriseret ved, at gælden er opbygget

over en kort årrække. Omfanget af afskrivningerne og karakteren af de konkursramte

virksomheder indikerer, at Skatteministeriets styrelser kan gøre mere og starte ind-

satsen tidligere for at stoppe virksomheder, der opbygger en stor gæld, som ikke kan

betales, og som i sidste ende må afskrives.

Konkurskarantæne

Konkurskarantæne betyder,

at en person, der er gået kon-

kurs med en virksomhed, kan

få forbud mod at stifte eller

deltage i ledelsen af selskaber

med begrænset hæftelse, fx

kapitalselskaber.

Momskarruseller

Momskarruseller foregår ved,

at der handles varer/ydelser

hen over landegrænser, hvor

det importerende led i kæden

af transaktioner ikke angiver

og/eller afregner den korrekte

moms.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter

4. Sager fra tidligere

beretninger, vi afslutter

77. Rigsrevisionen vurderer, at ministerierne har løst en række problemer, som vi har

peget på i tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet. På den baggrund

vurderer Rigsrevisionen, at 5 sager kan afsluttes.

Finansministeriets nye indkøbsmodul og fakturadatabase giver bedre

kvalitet i data om overholdelse af statens indkøbsaftaler

78. Vi har fulgt op på en sag fra 2012, hvor vi fandt, at data om indkøb ikke havde en

tilstrækkelig kvalitet, hvilket betød, at ministerierne havde vanskeligt ved at skaffe

sig overblik over, om de overholdt indkøbsaftalerne. Hertil kom, at data ikke kunne

bruges til Finansministeriets opfølgning, uden at der skulle bruges væsentlige resur-

ser på det. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om be-

retning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 6.

Finansministeriet har implementeret et nyt indkøbsmodul i det statslige indkøbs- og

faktureringssystem IndFak2, der understøtter elektroniske indkøb. Ministeriet har

desuden igangsat en række initiativer til at fremme e-handel, bl.a. ændringer i opsæt-

ning af IndFak2 og et nyt cirkulære om indkøb i staten, som på sigt forventes at øge

kvaliteten af data om overholdelse af indkøbsaftaler.

Lokalt Datavarehus

Lokalt Datavarehus (LDV) er

et rapporteringssystem, der

samler virksomhedsspecifik-

ke data med det formål at un-

derstøtte virksomhedernes

rapportering, ledelsesinfor-

mation og økonomistyring.

LDV modtager bl.a. data fra

Navision (regnskabssystem),

Statens Lønsystem (SLS),

IndFak2, RejsUd (rejser og

udlæg) og eventuelt andre

lokale systemer.

Finansministeriet har også implementeret en fakturadatabase (IndkøbsAnalyse), der

automatisk henter fakturadata fra IndFak2 og desuden automatisk tilføres faktura-

data fra statslige virksomheder, der ikke bruger IndFak2. Analyser af virksomheder-

nes overholdelse af de statslige indkøbsaftaler og Finansministeriets opfølgning fore-

går direkte i IndkøbsAnalyse. Virksomhederne kan tilgå data i det lokale datavarehus.

Finansministeriets dialog med virksomhederne om efterlevelse af de statslige ind-

købsaftaler handler nu bl.a. også om fordele og ulemper ved de eksisterende indkøbs-

kataloger og nødvendige tilpasninger af katalogerne for at dække brugernes behov.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter |

Energistyrelsen har afklaret administrationen af tilskud til elintensive

virksomheder

79. Vi har fulgt op på en sag fra 2017, hvor vi fandt, at Energistyrelsen ikke havde ad-

ministreret tilskud til elintensive virksomheder i overensstemmelse med bevillingsreg-

lerne, hvilket havde medført risiko for, at virksomhederne ikke havde modtaget de til-

skud, de var berettigede til. Styrelsen ville afklare det juridiske grundlag for ordningen,

inden styrelsen besluttede, om tilskuddene skulle efterreguleres. Sagen er senest om-

talt i notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 31.

Energistyrelsen har afklaret, at ordningen er en lovbunden bevilling, som giver virk-

somhederne ret til at modtage op til 85 % af VE-andelen af PSO-afgiften. Samtidig er

der en statsstøttemæssig binding på tilskuddet, fordi den årlige budgetramme er god-

kendt af Europa-Kommissionen. Det betyder, at den udbetalte støtte ikke må oversti-

ge en årlig budgetramme på 195 mio. kr. i 2016 og 285 mio. kr. i 2017 og frem. Styrelsen

har på den baggrund gennemgået udbetalingerne i perioden 2015-2019. Gennemgan-

gen viser, at styrelsen i 2016 har udnyttet hele budgetrammen på 195 mio. kr. I 2017

har styrelsen ikke udnyttet hele budgetrammen på 285 mio. kr., og i 6 måneder af 2017

har virksomhederne ikke fået udbetalt op til 85 % af VE-andelen af PSO-afgiften, som

de har ret til. Det betyder, at styrelsen i 2017 har udbetalt ca. 8 mio. kr. for lidt i stats-

støtte til elintensive virksomheder. Styrelsen har i december 2019 efterbetalt de ca.

8 mio. kr. til virksomhederne. I 2018 og 2019 har virksomhederne ikke fået udbetalt for

lidt i statsstøtte.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Rigspolitiet har forbedret it-sikkerheden i DNA-registeret

VE-andel af PSO-afgiften

PSO-afgiften er en afgift, som

forbrugerne betaler via deres

elregning. PSO-afgiften går til

støtte af elproduktion, der er

baseret på vedvarende energi,

og til støtte til forskning, udvik-

ling, forsyningssikkerhed mv.

Tilskuddet til elintensive virk-

somheder dækker op til 85 %

af den del af PSO-afgiften, der

går til elproduktion, som er ba-

seret på vedvarende energi

(VE-andelen). PSO-afgiften

er under udfasning frem mod

2021.

80. Vi har fulgt op på en it-revision fra 2016, som er en opfølgning på en it-revision fra

2012 om utilstrækkelig it-sikkerhed i Rigspolitiets DNA-register. Sagen er senest om-

talt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af stats-

regnskabet for 2012, pkt. 35.

Revisionen har vist, at Rigspolitiet nu har sikret, at kun få medarbejdere har adgang til

DNA-registeret. Rigspolitiet har desuden sikret, at disse medarbejderes rettigheder

kontrolleres og godkendes hvert halve år.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Sager fra tidligere beretninger, vi afslutter

Europa-Kommissionen har godkendt Landdistriktsfondens regnskab

for 2017

Underkendelse

En underkendelse er et krav

om tilbagebetaling af EU-støt-

te. Hvis Europa-Kommissionen

ved et kontrolbesøg vurderer,

at der er udbetalt EU-støtte i

strid med reglerne, eller at der

er foretaget utilstrækkelig kon-

trol, kan Kommissionen rejse

krav om tilbagebetaling.

Det Certificerende Organ

81. Vi har fulgt op på en sag fra 2017 om Europa-Kommissionens manglende godken-

delse af Landdistriktsfonden regnskab for 2017 på grund af fejl i regnskabet. Sagen

er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018 om beretning om

revisionen af statsregnskabet for 2017, pkt. 40.

Europa-Kommissionen havde udmeldt en foreløbig underkendelse svarende til ca.

19 mio. kr. som følge af fejl i regnskabet og oplyst, at regnskabsåret 2016 muligvis og-

så var omfattet.

Europa-Kommissionen har i november 2019 endeligt godkendt Landdistriktsfondens

regnskab for 2017 på baggrund af en yderligere stikprøvegennemgang af 30 sager

foretaget af det daværende certificerende organ, Deloitte. Kommissionen har accep-

teret resultatet af gennemgangen. Kommissionen har med godkendelse af Landdi-

striktsfondens regnskab for 2017 givet en endelig underkendelse på ca. 1,25 mio. kr.

for både regnskabsåret 2016 og 2017. Landbrugsstyrelsen har oplyst, at underken-

delsen er optaget i statsregnskabet for 2019 og modregnet i refusionen af EU-midler

for 1. kvartal 2020.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Garantifonden og Landdi-

striktsfonden revideres af en

privat revisor, der er ansat af

Miljø- og Fødevareministeriet.

Revisor rapporterer til Europa-

Kommissionen og betegnes

Det Certificerende Organ. Op-

gaven blev i 2017 varetaget af

Deloitte.

Rigsrevisionen, den 7. august 2020

Lone Strøm

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Vi reviderer udvalgte dele af ministeriernes forvaltning

Vi gennemfører hvert år et antal juridisk-kritiske revisioner og forvaltningsrevisioner

som led i vores opgave med at revidere statsregnskabet. Målet med revisionerne er

at opnå høj grad af sikkerhed for, at der ikke forekommer væsentlige regelbrud eller

forvaltningsmangler på det reviderede emne.

Det overordnede kriterie for en

juridisk-kritisk revision

er, at emnet forvaltes i over-

ensstemmelse med de meddelte bevillinger, love, andre forskrifter, indgåede aftaler

og sædvanlig praksis.

Det overordnede kriterie for en

forvaltningsrevision

er, at emnet forvaltes i overens-

stemmelse med god offentlig økonomistyring, dvs. at de forvaltningsansvarlige har

etableret systemer og processer, der i al væsentlighed understøtter god offentlig

økonomistyring og forvaltning. Det indebærer fx, at forvaltningen er tilrettelagt, så

den fremmer sparsommelighed, produktivitet eller effektivitet.

Revisionerne er planlagt, så vi kan revidere væsentlige emner i statsregnskabet i lø-

bet af 5 år, dvs. emner, som i væsentlig grad påvirker regnskabsresultatet og øvrige

tal, der oplyses i regnskabet. Revisionen omfatter både faste emner, som er betyde-

lige for hovedparten af ministerierne, fx lønudgifter, og andre emner, som er betyde-

lige for et konkret ministerium, fx Skatteministeriets opgave med at inddrive gæld.

Revisionerne har fokus på de dispositioner og aktiviteter, der genererer væsentlige

indtægter og udgifter.

De faste emner fremgår af tabel A.

Tabel A

Faste emner, som Rigsrevisionen skal revidere inden for 5 år

Juridisk-kritiske revisioner

a. Gennemførelse af indkøb

b. Løn- og ansættelsesmæssige dispositioner

c. Gennemførelse af salg

d. Myndigheders gebyropkrævning

e. Afgørelser om tildeling af tilskud mv.

Rettighedsbestemte overførsler

Forvaltningsrevisioner

a. Aktivitets- og resursestyring

b. Mål- og resultatstyring

c. Styring af offentlige indkøb

d. Budgetstyring af flerårige investeringsprojekter

e. Styring af offentlige tilskudsordninger

Kilde:

Standarderne for offentlig revision.

Revisionerne vil desuden omfatte dispositioner, systemer og processer, hvor vi bliver

opmærksomme på konkrete indikationer på væsentlige regelbrud eller forvaltnings-

mangler.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Metodisk tilgang

Hver revision er afgrænset til risikofyldte dispositioner og aktiviteter

Hver revision planlægges, så den er målrettet væsentlige og risikofyldte dispositioner,

systemer eller processer. Hver revision er således afgrænset, så den ikke omfatter al-

le ministeriets indtægter og udgifter til emnet, men har fokus på de typer af dispositio-

ner eller aktiviteter, som repræsenterer den største risiko for væsentlige regelbrud el-

ler forvaltningsmangler.

Revisionerne bygger på gennemgang af dokumenter, der beskriver ministeriets for-

retningsgange, interviews med centrale medarbejdere og stikprøver, der kan afdæk-

ke, om ministeriet i praksis lever op til kriterier om fx regeloverholdelse, sparsomme-

lighed, produktivitet og effektivitet.

Vi gennemfører den revision, der er nødvendig for, at vi kan opnå høj grad af sikker-

hed for, at der ikke forekommer væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler ved

det afgrænsede emne. Vi tilpasser omfanget af revisionen og revisionshandlingerne

efter, hvordan vi systematisk og effektivt kan opnå et tiltrækkeligt og egnet revisions-

bevis for vores konklusion om emnet. Det kan også indebære, at vi vælger at udvide

revisionen undervejs, eller at vi vælger at igangsætte en større undersøgelse af em-

net.

En kritisk udtalelse betyder, at vi har afdækket væsentlige regelbrud

eller fundet væsentlige forvaltningsmangler

Afslutningsvis vurderer vi, om der forekommer væsentlige regelbrud eller forvalt-

ningsmangler ved det emne, vi har undersøgt. Vi udarbejder en kritisk udtalelse, hvis

vi vurderer, at de konstaterede regelbrud eller forvaltningsmangler enkeltvis eller

samlet set er væsentlige målt i forhold til ministeriets forvaltning af det udvalgte em-

ne. Den kritiske udtalelse redegør for de konstaterede problemer og de realiserede

eller potentielle konsekvenser, men gengiver ikke nødvendigvis vores fulde konklu-

sion om det undersøgte emne.

Vi rapporterer den kritiske udtalelse til ministeriet i årets erklæring om ministeriets

paragraf i statsregnskabet. Vi gengiver alle kritiske udtalelser i den årlige beretning

om revisionen af statens forvaltning, hvor vi også omtaler andre revisioner, som vi vil

orientere Statsrevisorerne om, fx fordi de er principielle eller tværgående.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Metodisk tilgang |

Undersøgelse af løn

Tabel B viser de virksomheder, som vi har udført lønrevision hos, og som indgår i op-

gørelsen af fejlniveauet, jf. beretningens pkt. 46.

Tabel B

Virksomheder, der indgår i opgørelsen af fejlniveauet i 2019

Finansministeriet

•

Departementet

•

Økonomistyrelsen (tidligere Moderniseringsstyrelsen)

•

Digitaliseringsstyrelsen

•

Statens Administration

•

Statens It

•

Departementet

•

Domstolsstyrelsen

•

Den Uafhængige Politiklagemyndighed

•

Politi og Anklagemyndigheden

•

Kriminalforsorgen

•

Departementet

•

Folkekirkens fællesfond

•

Energistyrelsen

•

Departementet

•

Den Danske Scenekunstskole

•

Det Kongelige Teater

•

Slots- og Kulturstyrelsen

•

Statens Museum for Kunst

•

Landbrugsstyrelsen

•

Administrations- og Servicestyrelsen

•

Gældsstyrelsen

•

Skattestyrelsen

•

Departementet

•

Departementet

•

Departementet

•

Departementet

•

Banedanmark

•

Vejdirektoratet

•

Departementet

•

Arkitektskolen i Aarhus

•

Danmarks Akkrediteringsinstitution

•

Dansk Dekommissionering

•

Styrelsen for Forskning og Uddannelse

•

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

•

Fiskeristyrelsen

•

Departementet

•

Udlændingestyrelsen

•

Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Kilde:

Rigsrevisionen.

Forsvarsministeriet

Justitsministeriet

Kirkeministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Kulturministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Skatteministeriet

Social- og Indenrigsministeriet

(tidligere Økonomi- og Indenrigsministeriet)

Statsministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport- og Boligministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Udenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Bilag 2. Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Bilaget viser 45 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om

revisionen af statens forvaltning.

Vi følger sagerne, indtil ministerierne og virksomhederne har løst problemerne.

Beretningens kapitel 2 og 3 omtaler 4 sager, hvor vores opfølgning har vist nye eller

fortsatte problemer, som vi vil gøre Statsrevisorerne opmærksom på.

Beretningens kapitel 4 omtaler 4 sager, som vi vurderer kan afsluttes.

De øvrige sager vil blive omtalt i en kommende beretning om revisionen af statens for-

valtning, hvis vi enten finder, at sagerne giver anledning til kritik, eller hvis vi vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Forhold, der skal følges

Beskæftigelsesministeriet

Arbejdstilsynets rapportering om opfyldelse

af mål, der er fastsat i politisk aftale

Sagens omtale

•

Bemærkning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 154.

•

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 45.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Børne- og Undervisningsministeriet

Overholdelse af regler for timelærere/

Større engangsudbetalinger i staten

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, afsnit 3�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 6.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½2.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 59.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2011, pkt. 258-259.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013,

pkt. 55.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 191-192.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 70.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 22.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 10.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

De statslige selvejende institutioners

anvendelse af finansielle sikrings-

instrumenter

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Lønforvaltning

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Erhvervsministeriet

Risici vedrørende DanPilots økonomi

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 39.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 12.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Finansministeriet

Statens Indkøbsprogram

Sagens omtale

•

Bemærkning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 42-65.

•

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 6.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 78.

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Stillingskontrollen

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 66-77.

•

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 7.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Statens Administrations kontroller på

lønområdet

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 27.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 9.

•

Sagen følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om lønforvalt-

ningen i staten (nr. 14/2018).

Forsvarsministeriet

Forsvarskommandoens sanering af lagre

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 144.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 53.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Manglende risiko- og beredskabsstyring af

it-anvendelsen i Forsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 135.

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 35.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 57.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 18.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 44.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 18.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Styring af byggeprojekter

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 42.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 16.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 22.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 10.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 48-49.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 27.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Lønforvaltning

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Budgetstyring af flerårige investerings-

projekter

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Justitsministeriet

Kriminalforsorgens vagtplanlægning

Sagens omtale

•

Bemærkning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2011, pkt. 190.

Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013,

pkt. 30.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 227.

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 38.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 113.

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 31.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 48.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 15.

Sagen følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om vagtplan-

lægning i statslige institutioner

(nr. 6/2014).

It-sikkerheden i Rigspolitiets DNA-register

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 222.

•

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 35.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 80.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 135.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 49.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 44.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 23.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 22.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 10.

•

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

It-sikkerhed

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Lønforvaltning

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Kirkeministeriet

Medarbejdere i stifterne havde fuld råderet

over lønsystemet

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 183.

•

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 58.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Forebyggelse af hackerangreb hos

Folkekirkens It

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Gebyradministration i sekretariatet for

Energitilsynet

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 192.

•

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 64.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 118.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 42.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Energistyrelsens opkrævning af gebyrer

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Energistyrelsens administration af tilskud

til elintensive virksomheder

Sagens omtale

•

Bemærkning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 75.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 31.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 79.

•

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

Forebyggelse af hackerangreb hos GEUS

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Tilskud til at fremme vedvarende energi

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 41.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 20.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Kulturministeriet

Forebyggelse af hackerangreb hos

Slots- og Kulturstyrelsen

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Miljø- og Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsens opkrævning af

gebyrer

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 105.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 40.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Forebyggelse af hackerangreb hos den

tidligere Landbrugs- og Fiskeristyrelse

og SVANA

Den tidligere Landbrugs- og Fiskeri-

styrelses administration af tilskud

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, afsnit 4�½1.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 52.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 168.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 60.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 172.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 64.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 113.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 40.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 81.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Den tidligere Landbrugs- og Fiskeri-

styrelses administration af Grundbetaling

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Landdistriktsfondens regnskab for 2017

Rigsrevisionen vurderer, at

sagen kan afsluttes.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Skatteministeriet

Skatteministeriets udfordringer på

inddrivelsesområdet

Sagens omtale

•

Bemærkning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2008, pkt. 157-163.

Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010,

pkt. 14.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2009, pkt. 164-167.

Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011,

pkt. 52.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2010, pkt. 93-95.

Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012,

pkt. 13.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2011, pkt. 181.

Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013,

pkt. 26.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 206.

Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014,

pkt. 24.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 109-113.

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 34-37.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 110-115.

Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015,

pkt. 24.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 94.

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 23.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 127-132.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 45.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 84-90.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 34.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 9-15.

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 7.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 26-36.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Opgørelse af og overholdelse af sags-

behandlingstider i SKAT

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2015, pkt. 98.

•

Notat til Statsrevisorerne af 17. januar 2017,

pkt. 24.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Sager, vi følger fra tidligere beretninger |

Forhold, der skal følges

Skatteministeriet

SKATs forvaltning af refusion af

udbytteskat

Sagens omtale

•

Bemærkning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 134.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 47.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 96-98.

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 36.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 72.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

SKATs forvaltning af moms

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2016, pkt. 136.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 48.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 116.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 43.

•

Sagen følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om moms-

kontrollen (nr. 12/2019).

Sagen omtales i beretningen om

revisionen af statsregnskabet for

2019 hvor Rigsrevisionen vurde-

rer, at sagen kan afsluttes.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

SKATs system for afregning af moms

med andre EU-lande

SKATs forvaltning af registreringsafgift

på leasingområdet

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 94.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 35.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 83.

Notat til Statsrevisorerne af 12. januar 2018,

pkt. 36.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 16-19.

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 8.

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 19-24.

SKATs overholdelse af reglerne om

rentetilskrivning

•

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Risici forbundet med det nye

inddrivelsessystem

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 91.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 36.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

It-sikkerhed i SKAT

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2017, pkt. 99-101.

•

Notat til Statsrevisorerne af 29. november 2018,

pkt. 36.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Skatteministeriets forvaltning af

grøn ejerafgift og vægtafgift

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 20.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 9.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2019, pkt. 25.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Håndtering af modregning i SAP 38

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 54.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 31.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Sager, vi følger fra tidligere beretninger

Forhold, der skal følges

Sundheds- og Ældreministeriet

It-sikkerheden hos National Sundheds-it

(NSI)

Sagens omtale

•

Bemærkning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 162.

•

Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015,

pkt. 57.

•

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 45.

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 24.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Social- og Indenrigsministeriet

Lønforvaltning

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 22.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 10.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Transport- og Boligministeriet

It-sikkerhed

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 46.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 25.

•

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

Region Sjælland

Automatisk betaling af merarbejde til

overlæger

Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statens forvaltning i 2018, pkt. 25.

•

Notat til Statsrevisorerne af 12. februar 2020,

pkt. 13.

Sagen omtales ikke i denne

beretning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

Ordliste |

Bilag 3. Ordliste

Bevillingslov

Folketinget giver staten lov til at afholde udgifter og opkræve skatter via bevillingslovene. Bevillingslo-

vene består af finansloven, der indeholder bevillinger for et finansår, og tillægsbevillingsloven, der inde-

holder ændringer af bevillingerne efter finanslovens vedtagelse.

Virksomhederne skal løse opgaverne effektivt, hvilket betyder, at de skal minimere de resurser og om-

kostninger, der medgår til at opfylde de tilsigtede virkninger og opnå den effekt, der er målet med op-

gaverne.

Erklæringen indeholder vores vurdering af statens eller et ministerområdes regnskab. Standardkonklu-

sionen er:

•

at regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevil-

Effektivitet

Erklæring

lingslovene og statens regnskabsregler

•

at staten/ministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponeringsreg-

lerne.

Vi tager forbehold for standardkonklusionen, hvis vi vurderer, at der er væsentlige fejl og mangler. Er-

klæringen vil indeholde en fremhævelse, hvis vi vil gøre læseren opmærksom på forhold, der ikke påvir-

ker vores konklusion. Erklæringen kan endvidere bestå af en kritisk udtalelse om resultaterne af vores

juridisk-kritiske revision eller vores forvaltningsrevision.

Forvaltningsmangel

Der er tale om en forvaltningsmangel, hvis virksomheden ikke fuldt ud har taget skyldige økonomiske

hensyn. Det kan fx være dispositioner, der er økonomisk uhensigtsmæssige, eller svagheder i systemer

eller processer, der indebærer, at de ikke understøtter sparsommelighed, produktivitet eller effektivi-

tet. For at vurdere, om der foreligger en forvaltningsmangel, tager revisor udgangspunkt i almindelige

principper og faglige forventninger til god offentlig økonomistyring og forvaltning med hensyn til spar-

sommelighed, produktivitet og effektivitet.

Vi undersøger, om ministerierne har taget skyldige økonomiske hensyn ved driften og forvaltningen af

de virksomheder og midler, der er omfattet af deres del af statsregnskabet, jf. rigsrevisorlovens § 3,

dvs. vi undersøger, om ministerierne har en hensigtsmæssig ledelse og styring, der fremmer sparsom-

melighed, produktivitet og effektivitet. Vi reviderer emnet ved at sammenholde det med kriterier, vi op-

stiller på baggrund af de regler, der gør sig gældende for det konkrete emne. Vi undersøger også årsa-

gerne til eventuelle afvigelser. Vi sammenfatter resultaterne af revisionen i en konklusion, der har grund-

lag i et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis.

Alle virksomhedernes dispositioner og afgørelser skal have materiel hjemmel, dvs. at de skal være for-

ankret i en anderkendt retskilde, fx en bekendtgørelse. For visse dispositioner og afgørelser, der er sær-

ligt indgribende over for borgerne, fx skatteopkrævning, gælder et skærpet krav om hjemmel i lov. An-

dre typer dispositioner, fx almindelige indkøb, der kan anses for at være en del af den nødvendige drift,

kan derimod gennemføres uden eksplicit hjemmel i en bestemmelse i en anerkendt retskilde. Princippet

indebærer desuden, at en bestemmelse i en bestemt retskilde, fx en bekendtgørelse, ikke kan anvendes

til at træffe afgørelser, som strider imod højere rangerende regler, fx love vedtaget af Folketinget.

Virksomhederne skal også have bevillingsmæssig hjemmel til at afholde udgifter og opkræve indtægter.

Folketinget giver ministerierne hjemmel til at afholde udgifter og opkræve indtægter via de årlige bevil-

lingslove, dvs. finansloven og tillægsbevillingsloven. Bevillingslovene sætter sammen med disponerings-

reglerne rammerne for, hvordan virksomhederne kan disponere, herunder formål, opgaver og beløbs-

mæssige rammer for hver bevilling.

Høj grad af sikkerhed

Høj grad af sikkerhed betyder, at revisor har høj, men ikke absolut sikkerhed for sin konklusion. Udtryk-

ket anvendes især til at beskrive det niveau af sikkerhed, som revisor efter omstændighederne bør

opnå som grundlag for sin konklusion om, hvorvidt emnet er i overensstemmelse med de relevante kri-

terier, der følger af gældende ret, eller kriterier for god offentlig økonomistyring og forvaltning. Vi an-

vender ikke kvantitative estimater for, om vi har opnået sikkerhed i forbindelse med vores juridisk-kri-

tiske revisioner og forvaltningsrevisioner. Den sikkerhed, vi opnår, har grundlag i et tilstrækkeligt og eg-

net revisionsbevis, vores vurderinger af, om revisionsbeviset er overbevisende, og den logiske sam-

menhæng mellem vores forskellige observationer og delkonklusioner og den samlede konklusion. De

iboende begrænsninger ved en revision betyder, at vi almindeligvis ikke kan opnå absolut sikkerhed.

Forvaltningsrevision

Hjemmel

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Beretning 20/2019 om revisionen af statens forvaltning i 2019

| Ordliste

It-sikkerhed

It-sikkerhed har til formål at beskytte kritiske og følsomme data og it-systemer.

Virksomhedernes styring af it-sikkerheden skal tilgodese 3 overordnede krav: tilgængelighed, fortro-

lighed og integritet.

It-sikkerheden omfatter bl.a. sikker og pålidelig drift, fysisk sikkerhed (fx beskyttelse mod vand- og

brandskade) og kontrol af adgang til systemer, data og netværk.

Juridisk-kritisk revision

Ved en juridisk-kritisk revision undersøger vi, om statens virksomheder disponerer i overensstemmel-

se med gældende ret, dvs. at vi undersøger, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggel-

sen i opgavens løbetid, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, jf. rigsrevisorlovens § 3.

Vi reviderer emnet ved at sammenholde det med kriterier, vi opstiller på baggrund af de regler, der gør

sig gældende for det konkrete emne. Vi undersøger også årsagerne til eventuelle afvigelser fra kriteri-

erne, og vi analyserer konsekvenserne af konstaterede regelbrud. Vi sammenfatter resultaterne af revi-

sionen i en konklusion, der har grundlag i et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis. Juridisk-kritiske revi-

sioner skal fremme en sikker og lovmæssig forvaltning.

Produktivitet

Virksomhederne skal have fokus på at sikre produktivitet, hvilket betyder, at de skal få mest ud af de

resurser, de har til rådighed. Produktivitet siger noget om forholdet mellem de resurser, der er anvendt,

og omfanget af de ydelser, der er opnået. Virksomhederne kan bl.a. sikre produktivitet ved at tilpasse

resurserne til behovet og udnytte resurserne bedst muligt.

Der er tale om regelbrud, hvis en disposition ikke er i overensstemmelse med reglerne, fx at en disposi-

tion ikke er i overensstemmelse med bevillingen, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler

og sædvanlig praksis.

Et regelbrud kan skyldes fejl eller uregelmæssigheder. En uregelmæssighed er en forsætlig handling el-

ler udeladelse med et retsstridigt resultat. Svig er en uregelmæssighed, der består i frembringelse af

urigtige eller vildledende informationer.

Regelbrud

Sparsommelighed

Virksomhederne skal udvise sparsommelighed ved at minimere deres omkostninger. De resurser, virk-

somhederne anvender (personale, bygninger, maskiner, materialer mv.), bør være tilgængelige i rette

tid, i en passende kvalitet og kvantitet og til den bedste pris.

En udtalelse er et særligt afsnit i erklæringen. Udtalelsen vedrører vores juridisk-kritiske revision eller

en forvaltningsrevision af et udvalgt emne. Udtalelsen handler således om forhold, der ligger ud over

erklæringens konklusion om regnskabets rigtighed og bevillingsoverholdelsen. Vi udarbejder en kritisk

udtalelse, hvis revisionen afdækker væsentlige regelbrud eller forvaltningsmangler målt i forhold til mi-

nisteriets forvaltning af det udvalgte emne. En kritisk udtalelse angiver, hvad vi konkret har undersøgt,

og hvilke resultater vi er nået frem til.

Begrebet virksomhed bruges i denne beretning om:

•

forvaltningsenheder inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssigt an-

Udtalelse

Virksomhed

svarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 3

•

enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men som falder under rigsrevisorlovens § 2, stk. 1,

nr. 2-4

•

tilskudsmodtagere, hvis årlige regnskab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4.

Væsentlighed

Væsentlighed i en juridisk-kritisk revision eller en forvaltningsrevision er en sammenfattende betegnel-

se for de aspekter, der indgår, når revisor overvejer, om potentielle eller konstaterede fejl og mangler

bør tillægges betydning, når revisor planlægger relevante revisionshandlinger, formulerer sin konklu-

sion eller formidler resultaterne af revisionen. Et forhold kan anses for at være væsentligt, hvis viden

om forholdet sandsynligvis vil kunne påvirke Folketingets beslutninger. Væsentlighed omfatter 3 gene-

relle aspekter:

•

Et forhold kan være væsentligt som følge af den økonomiske betydning (sagens beløbsmæssige

størrelse), der fx kan bestå af potentielle tab som følge af regelbrud.

Et forhold kan have en karakter, der i sig selv betyder, at forholdet er væsentligt (sagens natur). Der

kan fx være tale om et særligt alvorligt regelbrud, som efterfølgende kan rejse spørgsmål om ansvar.

Et forhold kan også være væsentligt som følge af den sammenhæng, det optræder i (sagens kon-

tekst), idet der fx kan være en særlig offentlig eller politisk bevågenhed.