FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Høring vedrørende udkast til ny budgetvejledning

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 244
Offentligt

Kapitel 1

Budgetvejledning 2021

Kapitel 1

1. Bevillingssystemet

Nyt kapitel

1.1 Bevillingslove og bevillingsændringer

Statsbudgettet danner grundlag for statens virksomhed i et finansår og vedtages som finans-

lov af Folketinget, der har bevillingsmyndigheden og tillige udøver kontrol med bevillingernes

anvendelse.

Efter grundloven må ingen udgift afholdes uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevil-

lingslov og skatterne ikke opkræves, før en bevillingslov for det pågældende finansår er ved-

taget.

Grundloven foreskriver tre former for bevillingslove: Finanslov, midlertidig bevillingslov (der

fremsættes, såfremt finanslovforslaget undtagelsesvis ikke forventes færdigbehandlet inden

finansårets begyndelse) og tillægsbevillingslov, der indeholder ændringer af bevillinger efter

finanslovens vedtagelse.

Grundlovens §§ 45 og 46

§ 45.

Forslag til finanslov for det kommende finansår skal fremsættes for folketinget senest fire måneder før

finansårets begyndelse.

Stk. 2.

Kan behandlingen af finanslovforslaget for det kommende finansår ikke ventes tilendebragt inden

finansårets begyndelse, skal forslag til en midlertidig bevillingslov fremsættes for folketinget.

§ 46.

Forinden finansloven eller en midlertidig bevillingslov er vedtaget af folketinget, må skatterne ikke op-

kræves.

Stk. 2.

Ingen udgift må afholdes uden hjemmel i den af folketinget vedtagne finanslov eller i en af folketinget

vedtaget tillægsbevillingslov eller midlertidig bevillingslov.

Finanslovforslaget indeholder budgetforslaget for det kommende finansår. Herudover inde-

holder det ikke-bindende budgetoverslag for de følgende tre finansår (budgetoverslagså-

rene), og finanslovforslaget er således udtryk for en budgetlægning, der rækker fire år frem i

tiden.

Finanslovforslagets opbygning er beskrevet nærmere bagerst i finanslovforslaget, hvor der

også findes opslagsvejledning, samt en overordnet beskrivelse af statens budgetlægning og

bevillingssystemet.

Den vedtagne finanslov kan senere suppleres ved tillægsbevillingslov.

Budgetvejledning 2021

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Høring vedrørende udkast til ny budgetvejledning

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Der gælder dog herudover den retssædvane, at regeringen i stedet for med mellemrum at fo-

relægge forslag til lov om tillægsbevilling indhenter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til

de nødvendige ændringer i budgettet. Bevillingsansøgninger til Finansudvalget forelægges i

form af aktstykker. De tiltrådte aktstykker formaliseres senere i en tillægsbevillingslov, der

vedtages efter finansårets udløb og således er en efterbevillingslov.

1.2 Udgiftsstyring

Den overordnede udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner er tilrettelagt ud fra de finanspo-

litiske målsætninger, der følger af Danmarks tilslutning til EU’s finanspagt, herunder særligt

finanspagtens artikel 3.

Denne artikel, der

bestemmer, at den samlede budgetstilling på de

samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise et overskud. Dette kan anses for

overholdt, hvis den årlige strukturelle offentlige saldo udviser et underskud på maksimalt 0,5

pct. af BNP.

Finanspagtens artikel 3 er implementeret ved budgetloven (lov nr. 547 af 18. juni 2012), hvor-

ved der er indført en grundregel om budgetbalance i det danske budgetsystem. Der er også

med budgetloven indført en korrektionsmekanisme, hvorefter finansministeren hvert år i au-

gust måned i forbindelse med fremsættelsen af finanslovforslaget skal foretage en opgørelse

af den strukturelle saldo for det følgende finansår.

Det er finansministeren, der tilrettelægger udgiftsstyringen i overensstemmelse med de fi-

nanspolitiske målsætninger.

1.2.1 Budgetkoordinering

Finansministeren forestår koordineringen af statens budgetlægning. Finansministeren frem-

sætter regeringens forslag til bevillingslove for Folketinget, ligesom ministerierne skal ind-

hente tilslutning fra Finansministeriet, forinden aktstykker forelægges for Finansudvalget.

De enkelte bevillingsforslag skal udarbejdes på grundlag af et overslag over de forventede

indtægter og udgifter. Som led i koordineringen af budgetlægningen kan Finansministeriet

vurdere prioriteringens hensigtsmæssighed og budgetteringens realisme.

Som led i Finansministeriets virksomhed skal forslag til love, administrative forskrifter mv. fo-

relægges for Finansministeriet,

jf. Statsministeriets cirkulære om bemærkninger til lovforslag

og andre regeringsforslag, og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegø-

relser, administrative forskrifter mv.

Ministerierne leverer i maj

de samlede

bidrag til lovprogrammet. Udarbejdelse og behandling

af lovforslag sker i tæt koordination med finanslovforslaget. Det forudsættes, at

finansieringen

af eventuelle

merudgifter i forbindelse med lovprogrammet som altovervejende hovedregel

skal prioriteressker

i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget.

Eventuelle nye for-

slag til lovprogrammet i løbet af året bør derfor være en absolut undtagelse. I helt særlige til-

fælde kan der aftales en alternativ proces med Finansministeriet. Den tætte koordinering mel-

lem lovprogramprocessen og udarbejdelsen af forslaget til finanslov kræver, at de samlede

Budgetvejledning 2021

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Høring vedrørende udkast til ny budgetvejledning

Kapitel 1

Bevillingssystemet

bidrag til lovprogrammet, der sendes til Statsministeriet i maj, som altovervejende udgangs-

punkt er endelige.

Udkast til lovforslag skal på baggrund af ovenstående så tidligt som muligt sendes til Finans-

ministeriet. Hvis lovforslaget vurderes at medføre væsentlige økonomiske, administrative el-

ler personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner anføres dette i be-

skrivelsen af forslagets offentlige økonomiske konsekvenser. Herunder skal der som hoved-

regel være aftalt finansiering af eventuelle merudgifter ved lovforslaget med Finansministeriet

forud for fremsættelsen af lovforslaget.

Hvor det er nødvendigt, forudsættes den påtænkte løsning taget op til forhandling med Fi-

nansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt. Dette gælder tillige, såfremt der under folke-

tingsbehandlingen af et lovforslag fremsættes ændringsforslag.

Udkast til bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger mv., som har væsentlige økonomiske,

administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner,

skal så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges for Finansministeriet. I forbindelse

med forelæggelsen skal der gives oplysning om de økonomiske, administrative

eller og

per-

sonalemæssige konsekvenser samt om, hvorledes disse konsekvenser forholder sig til, hvad

der måtte være oplyst i forbindelse med den pågældende lovs behandling i Folketinget. Her-

under skal der som hovedregel være aftalt finansiering af eventuelle merudgifter med Finans-

ministeriet forud

for

udsendelsen af bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger mv.

Udkast til bekendtgørelser mv., der gennemfører, supplerer eller kundgør EU-retsakter, og

som har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for

staten, kommuner eller regioner, skal så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges for

Finansministeriet. Undtaget herfra er dog bekendtgørelser mv., der angår prisfastsættelser

inden for rammerne af EU’s markedsordninger for landbrugsvarer, toldmæssige præference-

ordninger eller ændring af toldsatser.

Redegørelser, programmer, udvalgsarbejder mv., der har væsentlige økonomiske, admini-

strative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner, skal tid-

ligst muligt inden afgivelsen til Folketinget, folketingsudvalg eller offentligheden forelægges

for Finansministeriet. Dette gælder tillige beregninger mv., der ændrer tidligere skøn over lov-

forslags økonomiske, administrative eller personalemæssige virkninger.

Finansministeriet kan i forbindelse med behandlingen af udkast til lovforslag mv.,

jf. ovenfor,

kræve oplyst tekniske beregningsforudsætninger samt andre forudsætninger, der er af betyd-

ning for vurderingen af de økonomiske konsekvenser.

1.2.2 Udgiftslofter

For at leve op til budgetlovens regel om budgetbalance

er indførtgælder der

et udgiftspolitisk

styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner (budgetlovens

kapitel 3).

Udgiftslofterne udgør en øvre grænse for de årlige udgifter på de loftsbelagte områder. Det

statslige udgiftsloft er delt op i et delloft for driftsudgifter og et delloft for indkomstoverførsler

(budgetlovens § 9).

Budgetvejledning 2021

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Høring vedrørende udkast til ny budgetvejledning

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Det statslige delloft for driftsudgifter

fastsætter en øvre grænse for de statslige nettodriftsud-

gifter, udgifter til tilskud m.v. og udgifter til overførsler til udlandet i finansåret. Herunder er

bl.a. omfattet tilskud til drift af selvejende institutioner.

Det statslige delloft for driftsudgifter omfatter ikke driftsudgifter til kongehuset og Folketinget,

lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, udgifter til kommunal og

regional momsrefusion, udgifter til bloktilskud, budgetgaranti, beskæftigelsestilskud og tilknyt-

tede puljer og tilskud til kommuner samt bloktilskud og tilknyttede puljer og tilskud til regioner.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler

fastsætter en øvre grænse for de statslige udgif-

ter i finansåret til indkomstoverførsler m.v., herunder lovbundne driftsudgifter i forbindelse

med beskæftigelsesindsatsen.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke udgifter til ledighedsrelaterede ind-

komstoverførsler mv., herunder løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af mod-

tagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler.

For en nærmere beskrivelse af afgrænsningerne henvises til budgetloven.

Endvidere fremgår

en komplet liste over hovedkonti omfattet af hhv. det statslige delloft for driftsudgifter og det

statslige delloft for indkomstoverførsler på fm.dk.

1.2.3 Den statslige udgiftskontrol

Med bBudgetloven

(lovens kapitel 4)

indførtes indebærer

et udgiftspolitisk kontrolsystem i

staten med både en forudgående og en efterfølgende udgiftskontrol.

Den forudgående udgiftskontrol

(budgetlovens §§ 13 og 14) indebærer, at samtlige ministre

efter første og andet kvartal på baggrund af foreliggende regnskabstal, andre foreliggende

oplysninger og et skøn for finansåret foretager en kontrol af, om det pågældende ministerom-

rådes endelige regnskabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger.

Hvis en ministers udgiftskontrol viser, at det pågældende ministerområdes endelige regn-

skabstal for finansåret kan forventes at overstige finansårets bevillinger, skal den pågæl-

dende minister træffe beslutning om at gennemføre foranstaltninger med henblik på at imø-

degå den forventede overskridelse af finansårets bevillinger,

jf. i øvrigt punkt 3.1.1. Budgetlo-

vens betydning for nye eller ændrede dispositioner i årets løb.

For bevillinger under det statslige

delloft for indkomstoverførsler

indebærer dette en initiativ-

pligt til at få klarlagt, om merudgifter på bevillinger under det statslige delloft for indkomst-

overførsler, der overstiger 5 pct. af den samlede bevilling eller 50 mio. kr., vurderes at være

af midlertidig eller permanent karakter. Hvis merudgifterne vurderes at være permanente,

omfatter initiativpligten, at ministeren iværksætter diskretionære tiltag, der fremadrettet re-

dresserer merudgifterne. Det omfatter som minimum, at den ansvarlige minister fremsætter

forslag til tiltag, der fremadrettet redresserer udgifterne.

Hvis finansministerens forudgående udgiftskontrol viser, at de endelige regnskabstal for ud-

gifter omfattet af det statslige

delloft for driftsudgifter

for finansåret samlet set kan forventes at

Budgetvejledning 2021

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Høring vedrørende udkast til ny budgetvejledning

Kapitel 1

Bevillingssystemet

overstige det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret, fastsætter finansministeren inden

30 dage en dispositionsbegrænsning på et samlet beløb svarende til den forventede overskri-

delse af det statslige delloft for driftsudgifter for finansåret.

Den efterfølgende udgiftskontrol

(budgetlovens § 15) indebærer, at finansministeren senest

ved udgangen af 1. kvartal i det nye finansår på baggrund af de foreliggende regnskabstal for

det foregående finansår foretager en kontrol af, om de foreliggende regnskabstal for udgifter

omfattet af det statslige udgiftsloft for det foregående finansår overstiger det statslige udgifts-

loft for det foregående finansår.

Ved generelle overskridelser af

delloftet for driftsudgifter

vil der som udgangspunkt blive

iværksat en automatisk dispositionsbegrænsning på driftsrammen, men finansministeren kan

ligeledes vælge at udstede selektive dispositionsbegrænsninger.

For

delloftet for indkomstoverførsler

gælder, at såfremt finansministerens efterfølgende ud-

giftskontrol viser, at de foreliggende regnskabstal for finansåret overstiger bevillingerne un-

derlagt det statslige delloft for indkomstoverførsler, pålægger finansministeren den ansvarlige

minister en initiativpligt til at få klarlagt, om merudgifterne vurderes at være af midlertidig eller

permanent karakter. Hvis merudgifterne vurderes at være permanente, omfatter initiativplig-

ten iværksættelse af diskretionære tiltag, der fremadrettet redresserer merudgifterne. Det om-

fatter som minimum, at den ansvarlige minister fremsætter forslag til tiltag, der fremadrettet

redresserer udgifterne.

1.3 Bevillingsstyring

Ministerierne og de øvrige statsinstitutioner kan i løbet af finansåret afholde udgifter og mod-

tage indtægter i overensstemmelse med de givne bevillinger.

En bevilling er en bemyndigelse til en minister til i finansåret at afholde udgifter til et angivet

formål eller modtage indtægter af en angivet art i overensstemmelse med de generelle og

specielle forudsætninger, hvorunder bevillingen er givet, og i overensstemmelse med andre

bestemmelser, f.eks. lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern instruks.

Bestemmelserne i budgetvejledningen er en del af de forudsætninger, hvorunder bevillinger

anses for givet.

Budgetvejledningen indeholder generelle regler for den statslige administrations disponering

over givne bevillinger i løbet af finansåret.

Derudover fastsætters, ligesom

det i

budgetvejled-

ningen

fastsættes,

i hvilke tilfælde der er adgang til at foretage nye eller ændrede dispositio-

ner i forhold til de givne bevillinger, og hvorledes der i givet fald kan skaffes hjemmel til så-

danne nye eller ændrede dispositioner.

De specielle forudsætninger for bevillingerne, som fremgår af anmærkningerne til finanslov-

forslaget,

de øvrige forarbejder til finansloven, og af de aktstykker, der i løbet af finansåret

tiltrædes af Folketingets Finansudvalg, danner herudover grundlaget for den statslige admini-

strations økonomiske dispositioner i løbet af et finansår. Bevillingsanvendelsen kan tillige

Budgetvejledning 2021

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Høring vedrørende udkast til ny budgetvejledning

Kapitel 1

Bevillingssystemet

være reguleret af andre bestemmelser, f.eks. lov, bekendtgørelse, cirkulære og intern in-

struks.

Finansministeren kan endvidere som led i sin koordinerende rolle på bevillingsområdet ud-

stede generelle forskrifter gældende for staten om bevillingsanvendelsen. Disse forskrifter

udstedes normalt som cirkulærer.

Hvor en administrativ ledelse har dispositionsbeføjelser over givne bevillinger, anses adgan-

gen til at disponere for at bero på delegation. Dette indebærer, at den pågældende minister

ved tjenestebefaling kan fastsætte yderligere vilkår for anvendelsen af bevillingen, herunder

at dispositionsbeføjelsen kan tilbagekaldes på ethvert tidspunkt i løbet af finansåret.

Bevillings- og regnskabsprincippet for

driftsbevillinger

statsvirksomheder

følger et

omkost-

ningsprincip,

hvor udgifter indregnes i takt med ressourceforbruget, og indtægter indregnes,

når de er tjent (dvs. arbejdet er udført).

Bevillings- og regnskabsprincipper for

øvrige bevillingstyper

følger hovedsageligt et retser-

hvervelsesprincip, dvs. et

udgiftsprincip.

Efter dette princip indregnes udgifter, når en vare el-

ler ydelse er leveret, et arbejde er udført eller staten har givet et retligt bindende tilsagn om

tilskud eller lignende. Indtægter indregnes, når en vare eller ydelse er leveret eller en til-

skudsfinansieret aktivitet gennemført. Lovbundne udgifter og indtægter samt andre udgifter

og indtægter, der ikke vedrører varer, ydelser eller tilskud mv., indregnes,

når der eksisterer

et krav, der kan gøres gældende. Det vil sige

så snart beløbet

på et krav

kan opgøres, og se-

nest på betalingstidspunktet.

Når betalingen finder sted, før der foreligger et krav, indregnes

udgiften eller indtægten dog først, når kravet er gældende.

De nærmere regler for registrering og indregning af udgifter og indtægter fremgår af Finans-

ministeriets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen.

Bevillingslovenes opbygning mv. er nærmere beskrevet i Finansministeriets Økonomisk Ad-

ministrative Vejledning (ØAV). ØAV indeholder ud over denne beskrivelse blandt andet en

længere beskrivelse af det statslige regnskabs- og revisionssystem. ØAV er nærmere be-

skrevet nedenfor i

punkt 1.7 Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

1.4 Økonomistyring

Inden for de givne udgiftsmæssige og bevillingsmæssige rammer, skal økonomistyring sikre

sammenhæng og gennemsigtighed i styringen. Det gælder styringen af faglige og økonomi-

ske mål og resultater samt styringen af aktiviteter og ressourcer.

Departementer og andre statslige virksomheder er omfattet af kravene til god økonomistyring

i staten, der fremgår af

Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning.

Det indebærer bl.a., at departementer og virksomheder forud for finansåret skal udarbejde

periodiserede grundbudgetter for bevillinger af typen driftsbevilling, statsvirksomhed, reserva-

Budgetvejledning 2021

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Høring vedrørende udkast til ny budgetvejledning

Kapitel 1

Bevillingssystemet

tionsbevilling, anlægsbevilling og statsfinansieret selvejende institution. For bevillinger af ty-

pen lovbunden bevilling og anden bevilling skal der udarbejdes periodiserede grundbudgetter

i det omfang bevillingen er omfattet af det statslige udgiftsloft. Grundbudgetterne og progno-

serne skal revideres ved kvartalsvise koncernopfølgninger.

Virksomhederne skal foretage månedsvise og kvartalsvise budget- og regnskabsopfølgninger

på relevante hovedkonti. Departementet skal endvidere kvartalsvist foretage en budget- og

regnskabsopfølgning (koncernopfølgning) for alle relevante hovedkonti på ministerområdet.

Departementernes kvartalsvise koncernopfølgning for 1. og 2. kvartal danner grundlag for

den forudgående udgiftskontrol,

mens koncernopfølgning 4 danner grundlag for den efterføl-

gende udgiftskontrol

i medfør af budgetloven,

jf. afsnit 1.2.3.

1.5 Regnskabsaflæggelse

Statens regnskabsaflæggelse består af et statsregnskab og en årsrapport for hver statslig

virksomhed.

Statsregnskabet opstilles efter samme principper som finansloven og skal efter grundlovens

§ 47, stk. 1, fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb. De

nærmere regler om statsregnskabet er fastsat i lov om statens regnskabsvæsen (statsregn-

skabsloven) og den i medfør deraf udstedte bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen

(regnskabsbekendtgørelsen).

Statsregnskabet danner grundlag for Folketingets efterfølgende kontrol med administratio-

nens anvendelse af bevillingerne, herunder kontrollen med, at ingen udgift er afholdt eller

indtægt er oppebåret uden hjemmel i en given bevilling.

Statsregnskabet indeholder en opstilling af de givne bevillinger sammenholdt med de regn-

skabsmæssigt opgjorte indtægter og udgifter i finansåret. Endvidere indeholder statsregnska-

bet en opgørelse af statens samlede aktiver og passiver og bevægelserne heri i årets løb.

For de bevillinger, hvor der efter bevillingsreglerne er adgang til at videreføre mindreforbrug

eller overføre overskud til anvendelse i senere finansår, indeholder statsregnskabet også en

opgørelse af beholdningen af uforbrugt bevilling (bevillingsafregning).

Årsrapporten er den enkelte statslige virksomheds rapportering om årets faglige og økonomi-

ske resultater. I årsrapporten skal virksomheden opstille en resultatopgørelse og balance for

de administrerede driftsområder, foretage en afrapportering vedrørende mål, der er aftalt

med eller fastsat af anden part end virksomheden samt belyse omfanget af administrerede

tilskudsordninger mv.

1.5.1 Ændring af regnskabspraksis

Hvor der i et finansår sker skift af de regnskabsmæssige principper, skal såvel bevilling som

regnskab opstilles efter de nye principper,

jf.

også

punkt 2.2.4 Bevillingsmæssige dispositio-

Budgetvejledning 2021

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Høring vedrørende udkast til ny budgetvejledning

Kapitel 1

Bevillingssystemet

ner og periodisering.

Endvidere skal ændringen være beskrevet i den finanslov eller det akt-

stykke, der hjemler ændringen. Er ændringen hjemlet ved ændringer i materiel lovgivning,

skal dette angives i anmærkningerne til den bevillingslov, hvor ændringen optages.

Ifølge regnskabsbekendtgørelsen registreres æÆndringer

af regnskabspraksis

som registre-

res

direkte

på balancen statusposteringer

uden udgifts- eller indtægtsvirkning efter nærmere

retningslinjer fra

ModerniseringsstyrelsenØkonomistyrelsen.

Budgetvejledning 2021

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Høring vedrørende udkast til ny budgetvejledning

Kapitel 1

Bevillingssystemet

1.5.2 Håndtering af regnskabsmæssige fejl

Hvis der efter afslutningen af et finansår konstateres væsentlige fejl i det aflagte regnskab,

korrigeres disse ved indregning i det efterfølgende års regnskab. I tilfælde, hvor den konsta-

terede fejl har betydning for bevillingsafregningen, betragtes fejlen som væsentlig og skal

korrigeres. Såfremt korrektion af fejlen medfører behov for tilførsel af yderligere bevilling, skal

dette ske på forslag til lov om tillægsbevilling,

jf. kapitel 3.

Såfremt der som følge af fejlen er

foretaget bortfald af bevilling ved bevillingsafregningen i et tidligere finansår, skal dette ligele-

des korrigeres på forslag til lov om tillægsbevilling. Der er ikke adgang til at foretage bevil-

lingsomflytninger i forbindelse med bevillingsafregningen.

Nærmere vejledning om regnskabsspørgsmål findes i ØAV.

1.6 Revision

Revisionen af statsregnskabet udføres af de af Folketinget valgte statsrevisorer,

jf. grundlo-

vens § 47, stk. 2, og lov om statsrevisorerne,

i samarbejde med rigsrevisor,

jf. lov om revisio-

nen af statens regnskaber mm. (rigsrevisorloven).

Rigsrevisionen reviderer statsregnskabet blandt andet med henblik på udarbejdelse af

Beret-

ning om revision af statsregnskabet.

Rigsrevisionen gennemfører finansiel revision af alle pa-

ragraffer i statsregnskabet. Derudover gennemgås de enkelte ministeriers redegørelser for

mer- eller mindreforbrug i forhold til de på bevillingslovene optagne bevillinger, de såkaldte

regnskabsmæssige forklaringer.

Ved revisionen af statsregnskabet og med henblik på udarbejdelse af beretning om revision

af statsregnskabet gennemgår Rigsrevisionen virksomhedernes årsrapporter. Endvidere gen-

nemgås de enkelte ministeriers redegørelser for mer- eller mindreforbrug i forhold til de på

bevillingslovene optagne bevillinger, de såkaldte regnskabsmæssige forklaringer.

På grundlag af beretningen om revisionen af statsregnskabet,

de enkeltberetninger, rigs-

revisoren har udarbejdet i løbet af finansåret,

samt

ministrenes redegørelser, rigsrevisorens

bemærkninger hertil og statsrevisorernes bemærkninger til sagerne i deres helhed, afgiver

statsrevisorerne en endelig betænkning over statsregnskabet og indstilling om Folketingets

beslutning vedrørende regnskabet,

jf. grundlovens § 47, stk.3.

Betænkningen behandles i Folketingets Finansudvalg, der eventuelt vil indhente supplerende

oplysninger og redegørelser om de af statsrevisorerne fremdragne sager.

Finansudvalget udarbejder forslag til folketingsbeslutning om statsregnskabet. Folketingets

endelige beslutning vedrørende regnskabet vil normalt kunne

foretages

ca. halvandet år efter

det pågældende finansårs udløb.

Budgetvejledning 2021

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Høring vedrørende udkast til ny budgetvejledning

Kapitel 1

Bevillingssystemet

1.7 Finansministeriets Økonomisk Administrative

Vejledning

Finansministeriet udgiver en Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV) på

modst.dk/oeko-

nomi/oeav..dk.

ØAV har til formål at orientere om de gældende reglers indhold, fortolkning, herunder praksis,

om reglernes baggrund og andre forhold, der kan have betydning for forståelsen af reglerne

og deres anvendelse.

ØAV er en vejledning og indeholder således henvisning til eller citat af allerede gældende

regler. ØAV indeholder ikke i sig selv bindende regler, medmindre det er udtrykkeligt angivet

eller følger af andre retsforskrifter, som f.eks. statens kontoplan, der er udstedt i medfør af

regnskabsbekendtgørelsen, at de pågældende dele af ØAV er bindende.

Budgetvejledningen vil i sin helhed findes i ØAV. De cirkulærer, vejledninger mv., der henvi-

ses til i budgetvejledningen, er tilgængelige i ØAV. Endvidere indgår øvrige finansministeri-

elle bekendtgørelser, cirkulærer mv. på det økonomisk administrative område i ØAV.

1.8 Særligt om tekstanmærkninger

På bevillingslovene forekommer ud over bevillingerne et antal tekstanmærkninger.

Tekstanmærkninger er lovbestemmelser. Tekstanmærkninger bruges som et supplement til

den bevillingsmæssige styring, bl.a. i de tilfælde, hvor der i form af en dispositionsramme gi-

ves en bemyndigelse til at indgå forpligtelser, der medfører udgifter i senere finansår,

jf. punkt

2.2.10 Flerårige dispositioner.

Der kan ved tekstanmærkning på finansloven gives supplerende konkrete bestemmelser til

gældende love. Ændring af eksisterende lovgivning ved tekstanmærkning bør kun finde sted,

såfremt ændringen er tidsbegrænset eller ændring af lovgivningen ikke kan afventes. Det bør

altid overvejes, om regulering kan ske i lovgivning uden for finansloven. Varige eller generelle

lovændringer bør ikke gennemføres ved tekstanmærkning.

Der kan kun i helt særlige tilfælde ved tekstanmærkning i aktstykker gennemføres fravigelser

eller ændringer af eksisterende materielle bestemmelser i anden lovgivning. De retlige

spørgsmål, der kan opstå i den forbindelse, bør overvejes nøje,

jf. pkt. 3.5.2.5. Aktstykker af

principiel juridisk karakter, herunder materielle tekstanmærkninger i aktstykker.

Lovbestemmelser, der er fastsat ved tekstanmærkning, har kun gyldighed for det finansår,

hvori de er optaget på en bevillingslov. Ønskes en bestemmelse opretholdt i det følgende fi-

nansår, må tekstanmærkningen gentages på den følgende finanslov. Er en dispositions-

ramme, der er fastsat i tekstanmærkning, kun delvis udnyttet i finansåret, må der, hvis den

resterende del af rammen ønskes udnyttet, søges bemyndigelse ved ny tekstanmærkning i

det følgende finansår.

Budgetvejledning 2021

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 244: Høring vedrørende udkast til ny budgetvejledning

Kapitel 1

Bevillingssystemet

Antallet af tekstanmærkninger bør begrænses mest muligt, og anvendelse af tekstanmærk-

ninger til regulering af bevillingsfremmede forhold må ikke finde sted.

Budgetvejledning 2021