FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 235
Offentligt

26. juni 2020

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10. juli 2020

1) Præsentation af tysk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2020

KOM(2020)237

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Forberedelse af G20-finansministermøde, 18.-19. juli 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 2 af 26

Dagsordenspunkt 1: Præsentation af tysk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Tyskland varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2020. Det tyske formandskab ventes på

ECOFIN 10. juli 2020 at præsentere sit arbejdsprogram. EU-landene ventes generelt at kunne

tilslutte sig formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de enkelte sager

fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure.

2. Baggrund

Tyskland har EU-formandskabet i 2. halvår af 2020. Det tyske formandskab ventes

på ECOFIN 10. juli 2020 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på ECO-

FIN-området. Tyskland ventes overordnet at prioritere genopretningen af de euro-

pæiske økonomier samt en række igangværende økonomiske og finansielle sager

samt skatte- og afgiftssager. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over centrale

igangværende ECOFIN-sager.

Økonomisk-politiske område

På det økonomisk-politiske område ventes formandskabet især at prioritere arbej-

det med genopretningen af de europæiske økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

Der ventes således under det tyske formandskab søgt enighed om et genopretnings-

instrument og en genopretningsfacilitet på grundlag af Kommissionens forslag, der

er en del af pakken af

forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

(MFF) og genopretning af EU-landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

Genopretningsinstrumentet indebærer, at Kommissionen på vegne af EU optager

fælles EU-lån mhp. at finansiere en række EU-budgetprogrammer og yde finansiel

assistance for 750 mia. euro. Genopretningsinstrumentet skal blandt andet finan-

siere genopretningsfaciliteten. Genopretningsfaciliteten skal yde finansiel assistance

på 560 mia. euro, hvoraf 310 mia. euro gives som tilskud, mens de resterende 250

mia. euro ydes som lån. Genopretningsfaciliteten skal bidrage til at imødegå de øko-

nomiske konsekvenser af krisen i særligt de hårdest ramte EU-lande og bl.a. styrke

den grønne og digitale omstilling.

Under tysk formandskab ventes der også drøftelser mhp. enighed om tre andre

instrumenter foreslået ifm. MFF- og genopretningspakken. For det første forslaget

til investeringsprogram (InvestEU), der har til formål at fremme investeringer og

virksomheders adgang til finansiering i EU pba. EU-budgetgarantier til finansielle

partnere, særligt den Europæiske Investeringsbank (EIB). For det andet forslaget

om et solvensstøtteinstrument, der skal hjælpe virksomheder, som grundlæggende

er sunde, men som oplever solvensproblemer som følge af COVID-19-krisen. For

det tredje et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse (TSI), som bl.a.

har til formål at bistå EU-landene med teknisk støtte ift. implementering af refor-

mer fx relateret til landeanbefalinger og genopretningsplaner under genopretnings-

faciliteten.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 3 af 26

Formandskabet ventes også at prioritere opstarten af det

europæiske semester

for 2021

på baggrund af Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst og analyser af

makroøkonomiske ubalancer samt anbefalinger til euroområdet som helhed, som

ventes offentliggjort i slutningen af 2020.

Der vil muligvis også være et arbejde med implementering af

Stabilitets- og Vækstpag-

ten

ifm. Kommissionens vurderinger af EU-landenes offentlige finanser på bag-

grund af dens økonomiske prognose i efteråret 2020 og eurolandenes udkast til

budgetplaner (dvs. foreløbige planer for saldo mv. ifm. det kommende års finans-

lov) medio oktober 2020. Der er fortsat usikkerhed om de offentlige finanser og

den økonomiske udvikling, og hvordan Kommissionen vil lægge op til at imple-

mentere reglerne i lyset af COVID-19-situationen og reglernes fleksibilitet.

Det finansielle område

På det finansielle område ventes en hovedprioritet at være arbejdet med styrkelse

af bankunionen. Man vil således fortsætte drøftelser om en fælles indskudsforsik-

ringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risici for kriser i

den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag). EDIS vil alene omfatte bankunionens

deltagerlande. Risikoreduktionstiltag omfatter som udgangspunkt alle EU-lande.

Bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering vil også være en central prioritet.

Rådet ventes blandt andet at vedtage rådskonklusioner om strategiske prioriteter

for nye tiltag på hvidvaskområdet, herunder en mulig ny EU-tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet og yderligere harmonisering af reglerne på hvidvaskområdet, i op-

følgning på Kommissionens handlingsplan fra maj 2020 om nye tiltag på hvidvask-

området. Lovforslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og en yderligere harmo-

nisering af hvidvaskreglerne ventes i 1. kvartal 2021.

Under det tyske formandskab ventes der at være fokus på arbejdet med forventede

kommende handlingsplaner fra Kommissionen, herunder en ny strategi for bære-

dygtig finansiering, handlingsplan for ny teknologi på det finansielle område (Fin-

Tech/digital finansiering), samt handlingsplan for videreudvikling af kapitalmar-

kedsunionen.

Under det tyske formandskab ventes endvidere fokus på endnu ikke afsluttede lov-

givningssager, herunder et forslag til direktiv om udvikling af sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL) og et forslag til etablering af et værktøj til hurtigere rea-

lisering af sikkerhed for lån, samt nye forslag fra Kommissionen, som den måtte

fremsætte i 2. halvår 2020. Det gælder forventede forslag vedr. vedrørende regule-

ring af kryptoaktiver, forslag om operationel robusthed og cyberrobusthed ifm. fi-

nansielle tjenester, ændring af regulering for investeringsselskaber og markedsope-

ratører (MiFIDII og MIFIR) samt revision af forordning om finansielle bench-

marks.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 4 af 26

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU's implementering af de seneste

standarder fra Basel-komitéen vedr. kapitalkrav til kreditinstitutter, dog tidligst hen

mod slutningen af det tyske formandskab.

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes formandskabet at prioritere EU-drøftelser af det

igangværende arbejde i OECD med at finde en langsigtet løsning på udfordringer

forbundet med beskatning af den digitale økonomi.

Herudover ventes formandskabet at fortsætte drøftelserne af forslaget fra 2016 om

en fælles selskabsskattebase (CCTB).

ECOFIN vil muligvis også have drøftelser af

spørgsmålet om en

finansiel transaktionsskat,

afhængig af udviklingen i det forstær-

kede samarbejde

På momsområdet ventes formandskabet at prioritere forslaget om det såkaldt

ende-

lige momssystem

samt forslag om revision af systemet for momssatser.

ECOFIN ventes endvidere at skulle behandle et ventet forslag om en revision af

direktivet om administrativt skattesamarbejde (DAC).

Der ventes også arbejdet videre med opdatering af sortlisten, herunder udviklingen

af et nyt kriterium for informationsudveksling om reelle ejere, og derudover vil der

muligvis være en drøftelse af en evaluering af arbejdet med sortlisten.

Der kan endvidere ventes en drøftelse af, hvorledes energibeskatningen kan anven-

des til bekæmpelse af klimaforandringer, herunder mhp. indspil til Kommissionens

forslag til en revision af energibeskatningsdirektivet, som ventes fremsat medio

2021.

Den europæiske Grønne Pagt (Green Deal)

Den europæiske Grønne Pagt (Green Deal) ventes at være en central prioritet for

det tyske formandskab, og ECOFIN ventes således at skulle arbejde med de rele-

vante dele af den grønne pagt, herunder strategien for bæredygtig finansiering og

energibeskatning.

Øvrige sager

På budgetområdet ventes

bl.a. drøftelser om EU’s 2021-budget

samt en præsenta-

tion af Revisionsrettens årsrapport om implementering af EU-budgettet i 2019. Det

er endvidere sandsynligt, at EU's flerårige finansielle ramme, herunder særligt ind-

tægtssiden, vil blive drøftet i ECOFIN-regi.

Et såkaldt forstærket samarbejde gør det muligt for mindst ni EU-lande inden for rammerne af EU at gå

videre med et samarbejde, uden at det kræver samtlige EU-landes deltagelse. Det forstærkede samarbejde vedr.

en finansiel transaktionsskat består af Belgien, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Slovenien, Slovakiet,

Spanien, Tyskland og Østrig.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 5 af 26

ECOFIN ventes også at skulle forberede fælles EU-holdninger vedr. IMF- og G20-

møder, særligt IMF’s

årsmøde

16.-18. oktober 2020.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 1. halvår 2020 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det tyske formandskabs arbejdsprogram og

prioriteter for ECOFIN i 2. halvår 2020.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side kan man støtte det tyske formandskabs ventede prioriteter i ECO-

FINDen danske holdning til de enkelte sager fastlægges i den hjemlige EU-beslut-

ningsprocedure.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 6 af 26

Bilag 1: Oversigt over væsentligste igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

I en erklæring fra det udvidede topmøde 13. december

2019 blev der lagt op til yderligere drøftelser blandt fi-

nansministrene om bl.a. bankunionen og færdiggørelsen

af en reform af ESM.

ØMU-arbejdet ventes fremover også at vedrøre styrkelse

af euroens internationale rolle.

Nærmere tidsplan for de videre ØMU-drøftelser er p.t.

uklar pga. COVID-19-situationen.

Genopretningsinstru-

ment

Kommissionen fremsatte 28. maj 2020 forslag til et gen-

opretningsinstrument, som skal tilvejebringe finansiering

til en række særskilte forslag, som skal ses i lyset af CO-

VID-19-krisen.

Forslaget til genopretningsinstrument indebærer, at

Kommissionen på vegne af EU-landene optager lån med

sikkerhed i EU-budgettet. De af Kommissionen optagne

lån tilbagebetales af alle EU-lande vha. modtagerlandes

tilbagebetaling af lån samt EU-landenes

bidrag til EU’s

budget (svarende til landenes andel af BNI).

Låneprovenuet tilgår EU-budgettet som formålsbe-

stemte indtægter. Det indebærer, at udgifter finansieret

med dette låneprovenu ikke medregnes

under EU’s ud-

giftslofter.

I forslaget til et genopretningsinstrument afsættes samlet

750 mia. euro til finansiel assistance (2018-priser), heraf

500 mia. euro til direkte støtte og 250 mia. euro til lån.

De 500 mia. euro til direkte støtte består af 310 mia. euro

i direkte støtte under genopretningsfaciliteten,

jf. nedenfor,

og 190 mia. euro i direkte støtte til andre EU-budgetin-

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 7 af 26

strumenter herunder et solvensstøtteinstrument, In-

vestEU-programmet og et instrument til teknisk støtte til

reformgennemførelse.

Genopretningsfacilitet

Kommissionen har 28. maj 2020 fremsat forslag om en

genopretningsfacilitet, hvorfra der kan gives finansiel as-

sistance til EU-landene i form af direkte støtte og/eller

lån.

Den samlede finansielle assistance fra genopretningsfaci-

liteten kan ifølge forslaget udgøre op til 560 mia. euro

(2018-priser), heraf 310 mia. euro i direkte støtte og 250

mia. euro i lån.

Der fastlægges for hvert EU-land på baggrund af en for-

delingsnøgle (baseret på størrelsen af landenes befolknin-

ger, BNP pr. indbygger og ledighed) en nominel øvre

grænse for direkte støtte til landet.

Et land, som ønsker at modtage finansiel assistance fra

genopretningsfaciliteten, skal udarbejde en genopret-

ningsplan, som forklarer, hvordan genopretningsplanen

styrker landets økonomiske og sociale robusthed mv.

Kommissionen vurderer et lands genopretningsplan i tæt

samarbejde med landet. Genopretningsplanen indehol-

der bl.a. tiltag, som styrker den grønne og digitale omstil-

ling.

Udbetaling af den finansielle assistance sker i takt med, at

landet opnår målsætninger og milepæle i overensstem-

melse med planen.

EFSI-Solvensstøttein-

strument

Kommissionen fremlagde 29. maj 2020 et forslag til et

midlertidigt Solvensstøtteinstrument.

Forslaget skal hjælpe virksomheder, der grundlæggende

er sunde, men som oplever solvensproblemer (dvs. pro-

blemer med lav egenkapital) som følge af COVID-19-

krisen, igennem krisen, så de bliver i stand til at bidrage

til genopretningen af økonomien, samt den digitale og

grønne omstilling. Forslaget skal også bidrage til at sikre

lige konkurrencevilkår på det indre marked ved at mind-

ske uligheden i kriseramte virksomheders adgang til kapi-

tal på tværs af EU-landene.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 8 af 26

Solvensstøtteinstrument etableres under EFSI-forord-

ningen og skal mobilisere private investeringer for 300

mia. euro fra 2020 og frem til udgangen af 2024. Det skal

ske på grundlag af en EU-budgetgaranti til Den Europæ-

iske Investeringsbank (EIB), som allerede eksisterer un-

der EFSI, og som med Solvensstøtteinstrumentet forhø-

jes fra 26 mia. euro til 92,4 mia. euro (løbende priser).

InvestEU-programmet

Kommissionen fremlagde 29. maj 2020 et nyt forslag til

forordning om oprettelse af et InvestEU-program. Pro-

grammet har til formål at fremme investeringer og virk-

somheders adgang til finansiering i EU.

Der er overordnet tale om en genfremsættelse af det

kompromis, som Rådet og Europa-Parlamentet i april

2019 opnåede en delvis aftale om i form af generel enig-

hed om alle elementer undtagen budgetrelaterede ele-

menter.

Forslaget til et InvestEU-program lægger fortsat op til at

oprette et investeringsprogram bestående af tre dele:

InvestEU-fonden, der skal fremme investeringer på basis

af en garanti fra EU’s budget,

InvestEU-rådgivnings-

organet, som kan yde teknisk bistand til projektudvikling,

InvestEU-portalen, som skal være en lettilgængelig da-

tabase til promovering af projekter, der har brug for fi-

nansiering.

InvestEU-fonden skal fortsat erstatte forskellige eksiste-

rende finansieringsinstrumenter under MFF 2014-2020

for at gøre investeringsstøtten i EU mere effektiv og ba-

seres på en garanti fra EU-budgettet til finansielle part-

nere som fx Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

Med det nye forslag øges EU-budgetgarantien til i alt ca.

75 mia. euro (løbende priser), og garantien understøttes

af en hensættelse på 33,8 mia. euro (løbende priser) fra

EU-budgettet.

Det nye forslag udvider også InvestEU’s prioritetsområ-

der til også at omfatte investeringer i strategisk vigtige

teknologier eller forsyninger, der kan styrke EU's uaf-

hængighed af tredjelande.

Instrument til teknisk

Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 et forslag om op-

støtte til reformgennem-

rettelse af et instrument til teknisk støtte til reformgen-

førelse (’Technical Sup-

nemførelse (’Technical Support Instrument’, TSI)).

port Instrument’, TSI))

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 9 af 26

Forslaget er baseret på Kommissionens forslag om et in-

strument til teknisk støtte til reformer under det europæ-

iske reformstøtteprogram (ERSP) fra 31. maj 2018, som

Kommissionen samtidig har trukket tilbage.

Med forslaget lægger Kommissionen op til, at man med

TSI kan yde teknisk støtte til reformer igangsat på EU-

landenes eget initiativ eller ifm. økonomiske tilpasnings-

programmer

samt reformer relateret til EU’s

økonomiske

samarbejde, fx de landespecifikke anbefalinger eller gen-

opretningsplaner under genopretningsfaciliteten. Der vil

i TSI være et særligt fokus på reformer mhp. at fremme

den grønne og digitale omstilling. Støtten fra instrumen-

tet er efterspørgselsdrevet.

Instrumentet til teknisk støtte til reformgennemførelse vil

træde i kraft fra 2021 og foreslås finansieret over EU-

budgettet. Den samlede finansieringsramme for gennem-

førelsen af instrumentet til teknisk støtte til reformgen-

nemførelse udgør i perioden fra 2021 til 2027 864,4 mio.

EUR i løbende priser (767 mio. EUR i 2018-priser).

Evaluering af styrkel- Kommissionen offentliggjorde 5. februar 2020 en evalu-

serne af Stabilitets- og ering af de styrkede finanspolitiske regler i EU. Evalue-

Vækstpagten

ringen omhandler overordnet erfaringerne med at sikre

holdbare offentlige finanser, sikre økonomisk stabilise-

ring, fremme en passende sammensætning mellem for-

brug og investeringer, sikre ejerskab og fremme sunde

nationale finanspolitiske rammer.

Kommissionen er ikke kommet med forslag til at ændre

de finanspolitiske regler, men vil bruge evalueringen som

et afsæt for debat. Sidenhen beslutter Kommissionen be-

hovet for næste skridt. Eventuelle ændringer af reglerne

vil skulle udmøntes i konkrete lovgivningsforslag og be-

handles i ECOFIN.

Forslag til lånefacilitet i

EIB til den offentlige

sektor som en del af Me-

kanismen for en Retfær-

dig Omstilling

Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 et forslag om

etablering af en lånefacilitet i Den Europæiske Investe-

ringsbank (EIB) til den offentlige sektor som en del af en

såkaldt Mekanisme for en Retfærdig Omstilling. Forsla-

get er også

en del af en pakke af forslag vedr. EU’s fler-

årige finansielle ramme 2021-27 (MFF) og genopretning

af landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 10 af 26

Formålet med Mekanismen for Retfærdig Omstilling er

at støtte de regioner og sektorer, der er mest berørt af

omstillingen til et klimaneutralt EU i 2050. Hensigten

med lånefacilitetens er her at støtte offentlige investerin-

ger i de berørte regioner og sektorer gennem udlån til of-

fentlige enheder på lempelige vilkår.

Lånefaciliteten etableres gennem hensættelser for 1,525

mia. euro (2018-priser) og 10 mia. euro i lånekapacitet fra

EIBs egen ramme.

Finansielle sager

Sag/initiativ

Forløb/status

Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

holdte lån (NPL

–

Non forslag om misligholdte lån (”Non-Performing

Loans” –

Performing Loans)

NPL) møntet på at håndtere NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholdt en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-

slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til

hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-

nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af

forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,

og enighed i Rådet i 2 halvår 2019 om den andel del om

et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed.

Det tyske formandskab ventes at forsøge at nå enighed

med Europa-Parlamentet om begge dele af forslaget.

Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (”European Depo-

nen (EDIS)

sit Insurance Scheme”

–

EDIS) og -fond for landene i

bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager

i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-eu-

rolande, og skal bidrage til at reducere det negative sam-

spil mellem banker og stater, som sås under finanskrisen,

hvor skrøbelige banksystemer og svage offentlige finan-

ser påvirkede hinanden negativt.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-

der bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 11 af 26

en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-

dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-

ser er opfyldte.

Der arbejdes på teknisk niveau på fremskridt med EDIS

i sammenhæng med fremskridt med tiltag til at reducere

risikoen for nye kriser i den finansielle sektor (risikore-

duktionstiltag).

Ændring af kapitalkravs-

forordningen i lyset af

COVID-19 (CRR Quick

Fix)

Kommissionen præsenterede 28. april 2020 et forslag til

at ændre EU’s kapitalkravsforordning (”Capital Require-

ments Regulation” –

CRR) som reaktion på COVID-19-

krisen. Formålet med forslaget er at understøtte kreditin-

stitutter i EU-landene i fortsat at låne ud til virksomheder

og privatpersoner under COVID-19-krisen og den føl-

gende genopretning af europæisk økonomi. Kommissio-

nen finder det således begrundet at foretage visse målret-

tede ændringer af kapitalkravsforordningen. Der er gene-

relt tale om lempelse af nogle af forordningens kapital-

krav til kreditinstitutter, herunder fremskyndelse af alle-

rede aftalte lempelser af kapitalkravene.

Forslaget er blevet behandlet i Rådet og Europa-Parla-

mentet, og der er således opnået politisk enighed i juni

2020 om et kompromis, der forventes endeligt vedtaget

inden udgangen af juni. Ændringerne vil træde i kraft

umiddelbart efter vedtagelse.

Færdiggørelse af Basel Basel-komitéen offentliggjorde 7. december 2017 sine se-

III (”Basel

IV”)

neste standarder for kreditinstitutters kapitalkrav (omtalt

som Basel IV-standarder).

Basel-komitéens standarder indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som

benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-

busthed. Det kan dog i et vist omfang svække kapitalkra-

venes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at ka-

pitalkravene er højere for eksponeringer med større ri-

siko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et væ-

sentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og real-

kreditinstitutter. Beregninger fra februar 2018 fra en ek-

spertgruppe viser, at de nye standarder fra Basel-komi-

téen vil forhøje kapitalkravene i de danske institutter med

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 12 af 26

ca. en tredjedel i forhold til de gældende kapitalkrav ved-

taget med CRR/CRD IV i 2013, når fuldt indfasede.

Kommissionen vil skulle foreslå, hvordan og hvornår

standarderne skal foreslås gennemført i EU-lovgivnin-

gen. Et forslag er endnu ikke fremsat. Et forslag vil om-

fatte alle EU-lande og vil skulle vedtages af Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet i den normale lovgivningsprocedure.

Det ventes, at Kommissionen vil fremsætte et forslag i 4.

kvartal 2020.

Genopretning og afvik- Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

ling af centrale modpar- forordning om genopretning og afvikling af centrale

ter (CCP’er)

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og sæl-

ger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er

er at

overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af, at

den ene part går konkurs inden handlen er afviklet. Det

er særligt vigtigt ved handel med såkaldte derivater (opti-

oner, futures mv.), hvor forpligtelserne mellem køber og

sælger består over en længere periode.

CCP’er er reguleret på europæisk plan gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR). Der

findes dog endnu ikke EU-regler for genopretning og af-

vikling af CCP’er, således som der gør for kreditinstitut-

ter i kraft af BRRD.

Forslaget

indebærer bl.a., at CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter, hvis

deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan blive

afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at blive

det.

Der blev opnået enighed i Rådet om forslaget i december

2019. Trilogforhandlingerne er igangsat. Det tyske for-

mandskab ventes at søge at nå enighed i trilogforhandlin-

gerne.

Motorforsikringsdirekti- Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 forslag om æn-

vet

dring af direktiv om ansvarsforsikring og kontrollen med

forsikringspligtens overholdelse (motorforsikringsdirek-

tivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 13 af 26

af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer og

fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med

tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal

forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede

motorkøretøjer.

Der blev i december 2019 opnået enighed om forslag i

Rådet. Trilogforhandlingerne er igangsat.

Ny strategi for bæredyg- Kommissionen ventes i efteråret 2020 at fremlægge en ny

tig finansiering

strategi for bæredygtig finansiering. Strategien er en del

af Kommissionens Grønne Pagt (European

Green Deal).

Indholdet af strategien er fortsat ukendt. Strategien byg-

ger videre på Kommissionens handlingsplan for bære-

dygtig finansiering af 24. maj 2018.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Beskatning af den digitale Kommissionen fremsatte 21. marts 2018 to forslag til be-

økonomi

skatning af den digitale økonomi.

Som en kortsigtet, midlertidig løsning fremsatte Kom-

missionen forslag om omsætningsskat på visse digitale

tjenester (Digital Service Tax

–

DST). Forslaget indebæ-

rer en særskat på 3 pct. af omsætningen fra visse digitale

ydelser som salg af målrettet reklameplads på internettet,

salg fra visse flersidede platforme (online markedsplad-

ser) og salg af brugergenereret data. Skatten pålægges

koncerner, der både har en global omsætning på over 750

mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser i EU

på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted.

Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er

udfordringer forbundet med beskatning af den digitale

økonomi, men der er ikke enighed om, hvordan disse

bedst håndteres. På ECOFIN 12. marts 2019 kunne der

ikke opnås enighed om, hverken Kommissionens forslag

eller en indskrænket model, der alene omfattede internet-

reklamer. Der var derfor enighed om at fokusere på ar-

bejdet med at finde globale løsninger i OECD-regi.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 14 af 26

Kommissionen har ikke trukket forslaget tilbage, men

den videre behandling heraf afventer globale løsninger

indtil udgangen af 2020.

Som en langsigtet, permanent løsning fremsatte Kom-

missionen forslag om indførelse af et såkaldt digitalt fast

driftssted. Forslaget indebærer, at et selskab, uagtet om

det er fysisk til stede eller ej, kan beskattes, når selskabet

efter nærmere kriterier anses for at have væsentlig digital

tilstedeværelse i et land. Forslaget har indtil videre kun

være genstand for en indledende drøftelse på teknisk ni-

veau. Forhandlingerne blev i første omgang sat i bero for

at afvente afklaring om skatten på digitale tjenester

(DST).

Det tyske formandskab ventes ikke at arbejde videre med

forslagene, og ECOFIN ventes alene at drøfte status og

udveksle synspunkter fsva. det aktuelle OECD-arbejde

med beskatning af den digitale økonomi.

Fælles (konsolideret) sel- Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om

skabsskattebase

hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corporate

(CC(C)TB)

Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret selskabs-

skatte-base (Common Consolidated Corporate Tax Base

(CCCTB)).

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de

omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige

indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncerner vil

fortsat skulle opgøre sine skattepligtige indkomster sepa-

rat i hvert enkelt land, som den har aktiviteter i, men nu

efter samme metode. Reglerne er obligatoriske for kon-

cerner med en samlet årlig omsætning på over 750 mio.

euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for øvrige koncerner.

Forslaget om konsolidering (CCCTB) betyder, at en virk-

somhed eller koncern med aktivitet i flere lande kun vil

skulle opgøre én samlet indkomst for hele virksomheden

eller koncernen, og ikke længere en indkomst for de for-

skellige enheder i hvert enkelt land.

CCCTB-forslaget indeholder endvidere en fordelings-

nøgle til fordeling af den samlede (”konsoliderede”) skat-

tepligtige indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncer-

nen har aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil af-

hænge af koncernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 15 af 26

omsætning. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat

efter sin selskabsskattesats for den andel af den skatte-

pligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen skal beskat-

tes i det pågældende land.

ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i

maj 2017. CCTB-forslaget er sidenhen blevet behandlet

på teknisk niveau. Forhandlingerne bærer præg af, at der

fortsat er uenighed mellem landene, både om direktivets

overordnede formål og hensigt, men også om de mange

teknikaliteter i et selskabsskattesystem, hvor de individu-

elle landes nationale regler og præferencer er meget for-

skellige. CCTB forslaget forventes viderebehandlet under

det tyske formandskab.

Forstærket samarbejde Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-

om afgift på finansielle stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-

transaktioner (FTT)

tioner (FTT). Forslaget skal indføre en harmoniseret FTT

blandt de 10 EU-lande, der deltager i drøftelserne om et

forstærket samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Por-

tugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og

Slovakiet).

Der synes at være principiel enighed blandt de 10 EU-

lande om en model for en FTT inspireret af den nationale

franske aktieomsætningsafgift, dvs. en skat primært på

visse aktiehandler (generelt ikke obligationer eller andre

værdipapirer). Køb og salg inden for samme dag forven-

tes undtaget, hvorfor det ikke vil påvirke omfanget af me-

get kortsigtet spekulativ handel med værdipapirer (der

dog begrænses af anden ny regulering). Det er muligt, at

ECOFIN under det tyske formandskab vil gøre status for

drøftelserne om det forstærkede samarbejde.

Det endelige momssy- Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag, der sam-

stem

let set skal indføre det såkaldte ’endelige momssystem’

for grænseoverskridende handel mellem virksomheder i

EU. Hensigten er at øge anvendelsen af forbrugslandsbe-

skatning, at bekæmpe momssvig, herunder særligt karru-

selsvig og at forenkle momsefterlevelsen for virksomhe-

derne.

Kommissionen foreslår, at det endelige momssystem ba-

seres på det generelt gældende princip om beskatning i

forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 16 af 26

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leveran-

cer mellem virksomheder, at det nuværende momssystem

afviger fra disse generelle principper. Det skal være mu-

ligt at foretage momsbetalingen gennem One-Stop-

Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle moms-

registreres i alle de EU-lande, hvortil de eksporterer deres

varer.

Forslaget forventes viderebehandlet under det tyske for-

mandskab.

Reform af systemet for Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om æn-

momssatser

dring af systemet for momssatser. Med forslaget vendes

princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I

dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede

momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en posi-

tiv oplistning af varer og ydelser, hvor det er tilladt at an-

vende reducerede satser. Reglerne ændres således, at EU-

landene får mulighed for at anvende reducerede moms-

satser på samtlige varer og ydelser bortset fra de, som

fremgår af en negativ oplistning af varer og ydelser, hvor

det er ikke er tilladt at anvende reducerede satser, og hvor

landets normalsats således skal anvendes, medmindre va-

ren eller ydelsen er fritaget for moms. Dette medfører, at

alle EU-lande som udgangspunkt kan fastholde deres nu-

værende anvendelse af reducerede satser, men samtidig

kan udvide anvendelsen af reducerede satser til andre va-

rer og ydelser.

Forslaget forventes viderebehandlet under det tyske for-

mandskab.

Forslag om en revision af Kommissionen ventes 15. juli 2020 at fremsætte forslag

direktivet og administra- til en revision af direktivet for administrativt samarbejde

tivt

skattesamarbejde (Directive of Administrative Cooperation - DAC)

(DAC 7)

Revisionen af direktivet skal ses som opfølgning på tidli-

gere revisioner, DAC2-DAC6, hvor EU-landene er nået

til enighed om bl.a. udveksling af oplysninger om finan-

sielle konti og renteindtægter (afskaffelse af bankhemme-

ligheden i EU), såkaldt land for land-rapportering (hvor

virksomheder pålægges at indberette oplysning om akti-

viteter og selskabsskattebetalinger opdelt på de lande,

hvor virksomheden er aktiv) og pligt for skatterådgivere

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 17 af 26

til at indberette skattekonstruktioner med særlige kende-

tegn, som kan være udtryk for skatteundgåelse.

DAC7 skal videreføre og styrke det administrative skat-

tesamarbejde og ventes bl.a. at indføre pligt til indberet-

ning og udveksling af oplysninger om indtægter fra plat-

formsøkonomien.

Det tyske formandskab ventes at prioritere behandlingen

af forslaget.

EU’s fælles sortliste over

ECOFIN vedtog 5. december 2017 rådskonklusioner om

skattely

en fælles sortliste over skattely. Listen samt den tilhø-

rende observationsliste er siden løbende blevet opdateret.

Efter seneste opdatering ifm. ECOFIN 18. februar 2020

er 12 lande på sortlisten, mens 13 lande er på observati-

onslisten.

Under det tyske formandskab ventes sortlisten og obser-

vationslisten opdateret ifm. oktober-ECOFIN. Derud-

over ventes der arbejdet videre med et nyt kriterium 1.4.

om informationsudveksling om reelle ejere samt en udvi-

delse af sortlistens geografiske anvendelsesområde.

Det er desuden muligt, at ECOFIN vil drøfte en igang-

værende evaluering af arbejdet med sortlisten, alt efter

om denne færdiggøres under det tyske formandskab.

Energibeskatning

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til en revision

af energibeskatningsdirektivet medio 2021.

Revision ventes at følge op på en evaluering af energibe-

skatningsdirektivet fra september 2019. Evalueringen

konkluderer, at direktivets minimumssatser er blevet ud-

hulet over tid, at direktivet er forældet og ikke tager højde

for udviklingen af ny teknologi eller sammenhængen med

anden regulering på området, og at direktivets afgiftsfri-

tagelser er i strid med bl.a. EU´s klimamål. Revisionen

ventes således at indebære bl.a. en forhøjelse af direkti-

vets minimumssatser, en kobling

til EU’s kvotehandels-

system samt en ændring af energibeskatningsstrukturen,

som sikrer, at beskatningen afhænger af energiprodukter-

nes klimaaftryk.

Under det tyske formandskab vil ECOFIN muligvis ud-

veksle synspunkter om og ønsker til Kommissionens for-

slag til en revision af direktivet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 18 af 26

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2021

Forløb/status

Rådet forventes at fastlægge sin position til budgetforsla-

get på ECOFIN-Budget, efter der er indgået en aftale om

EU's flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterer i efteråret sin årsrapport om

gettet 2019

implementeringen af EU-budgettet i 2019. Rapporten

danner grundlag for decharge-proceduren, hvor Europa-

Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, meddeler Kom-

missionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2019-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i februar 2021 under portu-

gisisk formandskab.

EU's egne indtægter (ind- Kommissionen offentliggjorde 28. maj 2020 et revideret

tægtsiden af MFF 2021- forslag til ordningen for EU's egne indtægter i relation til

2027)

EU's flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Forslaget

indeholder blandt andet forslag om bemyndigelse til, at

Kommissionen kan optage lån på vegne af Unionen til

finansiering af et midlertidigt genopretningsinstrument,

forslag om en udfasning af rabatsystemet og forslag om

nye indtægtskilder.

Den faste formand for Det Europæiske Råd forventes at

præsentere en revideret forhandlingsboks, som bl.a. ven-

tes at behandle en række af de centrale spørgsmål i ord-

ningen for EU's egne indtægter. Forhandlingsboksen

ventes at danne udgangspunkt for en kommende drøf-

telse om EU's flerårige finansielle ramme for 2021-2027

i Det Europæiske Råd mhp. indgåelse af en endelig aftale.

Det er sandsynligt, at EU's flerårige finansielle ramme

–

og særligt ordningen for EU's egne indtægter

–

også vil

blive drøftet i ECOFIN-regi, herunder i forlængelse af

indgåelse af en aftale i Det Europæiske Råd, som skal ud-

møntes i ordningen for EU's egne indtægter.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-hold-

ninger til og følge op på IMF- og G20-møder, særligt

IMF’s årsmøde 16.-18.

oktober 2020.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 19 af 26

Dagsordenspunkt 2

Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter

2020

KOM(2020)237

1. Resume

Kommissionen og den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at orientere om deres rapporter om

konvergenssituationen i lande

med dispensation for deltagelse i ØMU’ens tredje fase, dvs. euro-

samarbejdet. Kommissionen og ECB vurderer i deres konvergensrapporter, at ingen af ikke-euro-

landene opfylder kravene til euromedlemskab.

2. Baggrund

I henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel

140 stk. 1 skal Kommissionen og ECB mindst hvert andet år, eller på anmodning

fra et land med dispensation fra eurosamarbejdet, aflægge beretninger til ECOFIN

(konvergensrapporter), der blandt andet undersøger, hvorvidt landene eller landet

med dispensation opfylder adgangskravene vedrørende konvergenskriterierne og

lovgivningens forenelighed med TEUF og statutten for Det Europæiske System af

Centralbanker (ESCB) og ECB.

Artikel 140 stk. 1 fastslår, at konvergensrapporterne skal undersøge, hvorvidt hvert

af de pågældende EU-landes nationale lovgivning, herunder den nationale central-

banks statut, er forenelig med TEUF artikel 130 og 131 (om ECB og de nationale

centralbankers uafhængighed m.v.), samt med statutten for ESCB og ECB. Dette

aspekt vedrører den såkaldte

juridiske konvergens.

Konvergensrapporterne skal også indeholde en vurdering af, hvorvidt det enkelte

land med dispensation har opnået en høj grad af

økonomisk konvergens,

der kan be-

tragtes som vedvarende og ikke blot midlertidig.

De økonomiske konvergenskriterier indebærer, at et EU-land som betingelse for

optagelse i euroen, skal opfylde flg. kriterier



en høj grad af prisstabilitet.

Dette kræver en gennemsnitlig inflationstakt over 12

måneder, som ikke overstiger med mere end 1,5 procentpoint den gennemsnit-

lige inflationstakt i de højst tre lande, der har opnået de bedste resultater med

hensyn til prisstabilitet. Den 12-måneders referenceperiode løber aktuelt fra

april 2019 til marts 2020, og referenceværdien er beregnet til 1,8 pct. Referen-

ceværdien for inflationstakten er beregnet som det ikke-vægtede gennemsnit af

den gennemsnitlige 12-måneders inflationstakt i Portugal (0,2 pct.), Cypern (0,4

pct.) og Italien (0,4 pct.) plus de 1,5 procentpoint.



holdbare offentlige finanser.

Dette kræver, at EU-landet har opnået en offentlig bud-

getstilling, der ikke udviser et uforholdsmæssigt stort underskud som fastslået i

jf.

artikel 1 til 4 i Protokol 13 om konvergenskriterierne.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 20 af 26

TEUF artikel 126 stk. 6. Det indebærer, at landet på tidspunktet for undersø-

gelsen ikke er omfattet af en rådsbeslutning om, at landet har et uforholdsmæs-

sigt stort underskud. Landet kan være omfattet af en sådan beslutning, hvis det

ikke overholder referenceværdierne på 3 pct. for det offentlige budgetunder-

skud og 60 pct. af BNP for den offentlige gæld i TEUF og Stabilitets- og Vækst-

pagten. Det offentlige budgetunderskud må ikke overstige referenceværdien,

med mindre underskuddet er faldet væsentligt og vedvarende og har nået et

niveau tæt på 3 pct., eller underskuddet er exceptionelt og midlertidigt og ligger

tæt på 3 pct. Endvidere må den offentlige gæld ikke overstige 60 pct. af BNP,

med mindre gældskvoten mindskes tilstrækkeligt og nærmer sig 60 pct. af BNP

med en tilfredsstillende hastighed.



overholde de normale udsvingsmarginer i det europæiske monetære systems valutakursmeka-

nisme (ERM II) i mindst to år uden devaluering over for euroen

og forekomsten af sær-

lige spændinger i øvrigt. Den betragtede periode, hvori dette skal være opfyldt,

løb fra 24. april 2018 til 23. april 2020.



den varige karakter af den konvergens, som landet med dispensation har opnået, samt af dens

deltagelse i valutakursmekanismen, som afspejlet i de langfristede rentesatser.

Dette kræver

en gennemsnitlig nominel lang rente, som over 12 måneder ikke overstiger med

mere end 2 procentpoint den tilsvarende gennemsnitlige rente i de højst tre

lande, der har opnået de bedste resultater med hensyn til prisstabilitet. I refe-

renceperioden fra april 2019 til marts 2020 er referenceværdien beregnet til 2,9

pct. Referenceværdien er beregnet som det ikke-vægtede gennemsnit af den

gennemsnitlige lange rente i Portugal (0,5 pct.), Cypern (0,8 pct.) og Italien (1,6

pct.) plus de 2 procentpoint.

Der tages som beskrevet i TEUF artikel 140 stk. 1 også andre relevante faktorer i

betragtning når EU-landenes opfyldelse af konvergenskriterierne vurderes, herun-

der forhold som niveauet af markedsintegration, udviklingen i betalingsbalancens

løbende poster samt enhedslønomkostninger og andre prisindeks.

På nuværende tidspunkt udgøres gruppen af lande med dispensation fra deltagelse

i ØMU’ens tredje fase af Bulgarien, Kroatien, Polen, Rumænien, Sverige, Tjekkiet

og Ungarn. Disse

lande er forpligtigede til at træde ind i eurosamarbejdet, forudsat

at de opfylder adgangskravene i Traktaten.

Danmark har en undtagelse

, og er der-

for ikke genstand for evaluering i konvergensrapporterne og er ikke forpligtet til at

træde ind i eurosamarbejdet, når adgangskravene er opfyldt.

Kommissionen og ECB bemærker i rapporten, at COVID-krisen vurderes at have

haft en begrænset betydning for de underliggende historiske data anvendt til at vur-

dere de økonomiske konvergenskriterier. Vurderingsperioden er begrænset til peri-

jf.

Protokol 16 om visse bestemmelser vedrørende Danmark,

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 21 af 26

oden marts 2019-april 2020 og afspejler dermed primært situationen forud for CO-

VID-19-krisen. De bemærker dog, at COVID-19-krisen gør det vanskeligere at vur-

dere, om den økonomiske konvergens i landene er vedvarende.

3. Formål og indhold

Kommissionen og ECB ventes på ECOFIN at redegøre for konvergenssituationen

i landene med dispensation for deltagelse i ØMU’ens tredje fase, dvs. eurosamar-

bejdet.

Det er Kommissionens

og ECB’s

vurderinger, at der ikke er nogen af de vurderede

lande, som opfylder alle konvergenskriterierne for eurooptagelse,

jf. tabel 1.

Kom-

missionen ventes på den baggrund ikke at fremsætte forslag om optagelse af nye

lande i eurosamarbejdet.

Tabel 1

Oversigt over landenes opfyldelse af konvergenskriterierne

Inflation

(pct.)¹

Bulgarien

Kroatien

Polen

Rumænien

Sverige

Tjekkiet

Ungarn

Referenceværdi

2,6

0,9

2,8

3,7

1,6

2, 9

3,7

1,8

Offentlig

saldo²

2,1

0,4

-0,7

-4,3

0,5

0,3

-2,0

-3,0

Offentlig

gæld²2023

20,4

73,2

46,0

35,2

35,1

30,8

66,3

60,0

Lang rente

(pct.)

0,3

0,9

2,2

4,4

-0,1

1,5

2,3

2,9

Opfyldelse

Lovgivning-

af ERM II-krite- ens forenelig-

riet

hed

Deltager ikke

Nej

Anm.:

Kilde:

Grøn markering betyder, at kriteriet er opfyldt.

12 måneders gennemsnit, april 2019 til marts 2020.

Pct. af BNP i 2019.

Rumænien blev 4. april 2020 tildelt en rådsbeslutning om, at Rumænien har et uforholdsmæssigt stort under-

skud.

Kommissionens Konvergensrapport, juni 2020 og ECBs Konvergensrapport, juni 2020.

Kommissionen og ECB bemærker i deres rapporter, at ingen af de vurderede lande

deltager i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme (ERM II). Kom-

missionen og ECB bemærker samtidig, at Bulgarien og Kroatien i hhv. juni 2018 og

juli 2019 udtrykte intentioner om at ansøge om ERM II-medlemskab og indgik en

række forpligtelser af relevans for optagelse i ERM II. Kommissionen og ECB

overvåger landenes fremskridt ift. disse forpligtelser. Bulgariens forpligtelser ved-

rører finansielt tilsyn, de makroprudentielle rammer, insolvenslovgivningen, ram-

mer for bekæmpelse af hvidvask, styringen af statsejede selskaber. Kroatiens for-

pligtelser vedrører finansielt tilsyn, de makroprudentielle rammer, rammer for be-

kæmpelse af hvidvask, den offentlige administration og statistik samt rammevilkå-

rene for erhvervslivet. Herudover er fremtidig optagelse i ERM II betinget af del-

tagelse i det styrkede banksamarbejde senest ved tidspunkt for indtræden i ERM II.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 22 af 26

Næste konvergensvurdering af EU-landene med dispensation fra eurosamarbejdet

ventes at finde sted i 2022.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring

Der forventes enighed om Kommissionens og ECB’s vurdering af, at der ikke

er no-

gen af de vurderede lande med dispensation, som opfylder de nødvendige betingelser

for deltagelse i euroen.

10. Regeringens generelle holdning

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen noterer sig

Kommissionens og ECB’s vurdering af, at der ikke er nogen

af de vurderede lande med dispensation, som opfylder de nødvendige betingelser for

deltagelse i euroen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

De aktuelle konvergensrapporter har ikke tidligere været forelagt for Folketingets

Europaudvalg. Den seneste sag om konvergensrapporter, blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN 22. juni 2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 23 af 26

Dagsordenspunkt 3: Forberedelse af G20-finansministermøde, 18.-19. juli

2020

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN skal drøfte en fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbank-

chefer 18-19. juli 2020. Finansministermødet skal forberede G20-topmødet 21.-22. november

2020 i Riyadh, Saudi-Arabien. EU ventes at lægge vægt på, at investeringer i global vaccineud-

vikling og produktion bør prioriteres højt, samt at G20 bør arbejde sammen om de nødvendige

pengepolitiske, finanspolitiske og reformmæssige tiltag for fremme en stærk, bæredygtig, balanceret

og inklusiv global økonomi. G20 bør også sikre, at genopretningen bidrager til den grønne og

digitale omstilling, og at bæredygtig finansiering bliver

en del af G20’s

dagsorden. Der skal også

sikres fremskridt i det internationale skattesamarbejde, herunder OECD-løsninger vedr. beskat-

ning af den digitale økonomi.

2. Baggrund

Saudi-Arabien overtog 1. december 2019 det roterende formandskab for G20 fra

Japan. Der afholdes topmøde for G20-landenes stats- og regeringschefer 21.-22.

november i Riyadh, Saudi-Arabien. De økonomiske og finansielle emner vil blive

forberedt under G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 18.-19. juli

2020.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at drøfte en fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-

mødet for finansministre og centralbankchefer 18.-19. juli 2020. Den fælles hold-

ning ventes bl.a. at lægge vægt på følgende:



COVID-19-pandemien har ramt både mennesker og økonomier ekstraordinært

hårdt. EU har indført omfattende tiltag uden fortilfælde og arbejder for en stær-

kere håndtering af krisen på globalt plan. Kommissionen har 28. maj fremsat

forslag om en genopretningspakke og -plan for de europæiske økonomier.



G20 bør fortsætte med at gennemføre og opdatere sin COVID-19-handlings-

plan vedr. samarbejde om understøttelse af den globale økonomi og sundheds-

mæssige tiltag under COVID-19-pandemien.

Fra EU’s side prioriterer man

in-

vestering i global vaccineudvikling og produktion højt. G20 bør arbejde sam-

men om de nødvendige pengepolitiske, finanspolitiske og reformmæssige tiltag

for at bidrage til at fremme stærk, bæredygtig, balanceret og inklusiv global øko-

nomisk vækst. Fra EU’s side ser man behov for, at G20 sikrer sig imod negative

risici og udnytter de grønne og digitale muligheder ifm. genopretningen. I takt

med at de økonomiske omstændigheder tillader det, skal landene sikre mere

sunde og holdbare offentlige finanser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 24 af 26



EU støtter fremskridtene med Verdensbankens og IMF's gældshenstandsinitia-

tiv (Debt Service Suspension Initiative

) og dets fokus på gennemsigtighed. EU

opfordrer stærkt private kreditorer til at tilslutte sig tiltaget.



EU støtter G20-formandskabets bestræbelser på at fortsætte implementeringen

G20’s principper for kvalitetsinfrastruktur

og at tilpasse arbejdsplanen til CO-

VID-19-situationen. EU prioriterer i den forbindelse sund styring samt social

og miljømæssig bæredygtighed.



EU finder, at det bør have den højeste prioritet at finde globale løsninger til

beskatning af den digitale økonomi og ser frem til ambitiøse, fair, effektive og

operationelle globale løsninger, som kan vedtages i 2020. Endvidere bør G20

arbejde for at sikre skattegennemsigtighed og for at fremme effektiv imple-

mentering af internationale standarder vedr. transparens og information om

selskabers reelle ejere.



EU opfordrer til et fortsat internationalt finansielt samarbejde ifm. COVID-

19-situationen, herunder vedr. informationsdeling, vurdering af finansielle sår-

barheder og koordination af politiktiltag. EU opfordrer også til, at G20-lan-

dene overholder de internationale finansielle standarder og ikke ruller finan-

sielle reformer tilbage. EU er forpligtet til at sikre færdiggørelse og implemen-

tering af de aftalte reformer, herunder

færdiggørelse af Basel III (”Basel IV”).

EU finder det vigtigt at sikre de nødvendige foranstaltninger til bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering.



EU opfordrer fortsat til, at bæredygtig finansiering bliver afspejlet i

G20’s

dagsorden og ser frem til en rapport om konsekvenserne af klimaforandringer

på den finansielle stabilitet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Initiativ til at letter gældsbetalingsbyrden for lavindkomstlande ifm. COVID-19-pandemien.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 25 af 26

Overordnet ventes G20-samarbejdet som helhed at have positive samfundsøkono-

miske konsekvenser i det omfang samarbejdet understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at kunne støtte den ventede fælles EU-holdning til det

kommende G20-møde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte den ventede fælles EU-holdning til G20-mødet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 235: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. juli 2020, fra finansministeren

Side 26 af 26