FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Orientering om bevillingsmodtagere af midler til coronarelateret forskning og udvikling, fra uddannelses- og forskningsministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 233
Offentligt

Oversigt over modtagere af bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til coronarelateret forskning

Fast track ordning 2020

Link til oversigt på hjemmesiden

(https://dff.dk/forskningsprojekter)

Modtager:

Katharina Ó Cathaoir, K. Københavns Universitet

Kort beskrivelse:

Trods advarsler fra en række eksperter om, at en global pandemi var uundgåelig har stater ignoreret disse advarsler

og undladt tilstrækkelig forberedelse på en sådan krise. Nu revideres forældede folkesundhedslove hurtigt og -

understøttet af strafferetlige sanktioner - udenom demokratisk kontrol. I kampen mod COVID-19 har stater i en

hidtil uset grad anvendt lovgivning som et middel til at kontrollere og sanktionere borger- og virksomhedsadfærd,

lukke grænser og i stigende grad overvåge borgeres færden. I stedet for at indføre en koordineret tilgang i kampen

mod COVID-19, har regeringer fulgt nationalt opstillede modeller og beviser for virussens udvikling og derfor også

forskellige lovgivningsforanstaltninger.

Legislating Corona: Proportionality, Non-Discrimination and Transparency (PRONTO) vil kortlægge og evaluere disse

hastigt udarbejdede bestemmelser. PRONTO vil identificere lovgivning, vedtaget i EUs medlemsstater for at

begrænse bevægelsesfriheden (både indenfor og udenfor statens grænser) og lovgivning, der har til formål at

overvåge borgere. Projektet vil derudover evaluere disse lovtiltag i Danmark, Sverige, Irland og Storbritannien

specifikt i relation til lovenes overensstemmelse med internationale menneskerettigheder, retten til privatliv som

den er garanteret i EU retten og international sundhedslov.

Projektet bidrager hermed med afgørende og rettidige indsigter og perspektiver på COVID-19 udbruddets juridiske

implikationer for europæiske retsstater.

Bevilget beløb:

1.087.566 kr.

Titel: Civilsamfundets mobilisering af frivillighed og hjælp under coronakrisen

Modtager:

Jonas Toubøl Københavns Universitet

Kort beskrivelse:

Corona pandemien har presset velfærdsstaten til det yderste og medført nye behov for hjælp og støtte til udsatte

grupper: Personlig rådgivning og information, hjælp til daglige gøremål som indkøb og transport, håndtering af

ensomhed og angst, familier hvor eksisterende problemer eskalerer under isolationen, og mange andre behov som

kalder på nye løsninger. For at imødegå disse negative følgevirkninger suppleres velfærdsstaten af civilsamfundet,

hvor solidaritet og samfundssind har ført til en hidtil uset mobilisering. Civilsamfundet overtager her centrale

velfærdsfunktioner som den forvalter anderledes end statens rettighedsbaserede velfærd. Den udvikling er

afgørende at få belyst fra forskningshold for på kort sigt at kunne kvalificere indsatsen under krisen og på længere

sigt at udvikle velfærden.

Dette projekt undersøger den frivilligt baserede velfærds virkemåde i form af frivilligt socialt arbejde, uformel

hjælp, solidaritet og samfundssind. Målet er at skabe viden, der kan bidrage til at optimere koordination mellem

offentlige og civilsamfundsaktørers indsatser samt kvalificere civilsamfundsaktørernes arbejde med at afbøde

coronakrisens negative konsekvenser for udsatte grupper. Til det formål kombinerer vi 1) en extensive kvantitativ

og kvalitativ kortlægning af hjælpegrupper på Facebook, 2) en panel survey af et repræsentativt udsnit af den

danske befolkning og 3) en online panel survey distribueret i de mere end 250 Facebook hjælpegrupper.

Bevilget beløb:

926.055 kr.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Orientering om bevillingsmodtagere af midler til coronarelateret forskning og udvikling, fra uddannelses- og forskningsministeren

Titel:

Finding the "new normal": the power of distinct contacts

Modtager:

Evelien van der Hurk, Danmarks Tekniske Universitet

Kort beskrivelse:

Efter flere ugers nedlukning er væksten i nye Coronavirus tilfælde aftagende. Det store spørgsmål er nu: Hvordan

åbner vi op? Hvornår kan vi genoptage arbejdet, redde forretningen? Hvornår kan vi igen møde vores kære, og

forhindre ensomhed? Endvidere, hvis væksten I virus tilfælde stiger igen, vil det være nødvendigt med en ny

nedlukning? Eller kan vi gøre tingene anderledes?

Projektet vil søge at svare på disse spørgsmål.

Den seneste nedlukning fraråder al slags kontakt som kan føre til spredning af sygdommen. Men, blandt alle

sygdomsspredende kontakter, er der et begrænset antal individer som vi virkelig holder af: kontakt til familie,

venner og nære kollegaer. Hvor en 2m afstand i indkøbskøen kan give et behageligt frirum i det offentlige rum, så

er 2m afstand til ens nære mindre ønskeligt. Man kan forestille sig at kontakt med de samme individer hver dag

kunne resultere i en langsommere sygdoms-spredning end kontakt med mange individer i kort tid. Dette projekt

undersøger hypotesen om at effektive politikker eksisterer, som stadig tillader kontakt med få personer, men

begrænser kontakt med mange forskellige personer.

Projektet vil udvikle et beslutningsstøtte værktøj som kan hjælpe myndighederne til hurtigt at sammenligne

forskellige nedlukningstiltag, og identificere de mest lovende. Ny indsigt vil være relevant for nuværende og

fremtidige udbrud af smitsomme sygdomme.

Bevilget beløb:

1.653.208 kr.

Titel: Danish data collection for a large multi-country study hosted at Yale University: Global moral

essagi g to ha ge the pu li ’s ehavioral i te tio s during

the COVID-19 pandemic

Modtager:

Asmus Jakob Leth Olsen

Kort beskrivelse:

COVID19-pandemien udfordrer samfund over hele kloden. Der er lange udsigter til at egentlige vacciner eller

antiviral medicin er færdigudviklede til at stoppe pandemien. I mellemtiden viser forskningen, at vores bedste

løsning er at ændre folks adfærd i dagligdagen for at hindre yderlige sygdomsspredning. Det handler om god hånd

hygiejne, holde afstand til andre og aflyse sociale begivenheder med venner og familie. Spørgsmålet er, hvordan

man mest effektivt overtaler mennesker til at foretage denne form for gennemgribende ændringer i deres

hverdagsliv? Dette er et socialvidenskabeligt spørgsmål, der grundlæggende handler om, hvilke typer af moralske

argumenter, man skal bruge for at sikre adfærdsændringer. Skal man tale til argumenter om generel nytte eller

pligter som samfundsborger? I dette projekt bliver spørgsmålet undersøgt blandt danskere i en række

surveyeksperimenter. Projekt indgår i stort tværnationalt forskningsprojekt, der dækker over 10 lande med

forskningshold fra de fleste verdensdele og som ledes fra Yale University. Dermed giver projektet viden om

effektive argumenter til ændring af borgernes adfærd under COVID19, der, ligesom sygdommen, går på tværs af

landegrænser. Viden fra projektet kan hjælpe regeringer og myndigheder med at målrette og optimere effekten af

adfærdskampagner rettet mod borgerne.

Bevilget beløb:

216.000 kr.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Orientering om bevillingsmodtagere af midler til coronarelateret forskning og udvikling, fra uddannelses- og forskningsministeren

Titel: Covid-19 Lockdown Responses among Socially Marginalized Citizens: Social Distancing in

Networks of Accelerated Intimacy

Modtager:

Maj Nygaard-Christensen, Aarhus Universitet

Kort beskrivelse:

Forskningsprojektet belyser hvordan socialt udsatte borgere håndterer tilværelsen under nedlukningen som følge

af covid-19. Mange tilbud til hjemløse og andre af de mest udsatte borgere falder under de 'kritiske funktioner', der

opretholdes selv under nedlukningen, men med restriktioner i forhold til åbningstider, målgruppe, og former for

social kontakt. Disse formelle tilbud udgør dog kun udgør én - omend afgørende - måde, hvorpå disse borgere

klarer sig. Projektet arbejder udfra en formodning om, at de sociale netværk, der findes i fællesskaber blandt socialt

udsatte, ligeledes udgør en afgørende ressource i forhold til folks evne til at opretholde tilværelsen på kanten af

velfærdssystemet. Disse fællesskaber beskrives også som 'risiko-fællesskaber', der fastholder folk i misbrug eller

fortsat udsathed. Det er imidlertid også her, der kan skaffes adgang til et måltid, en overnatningsmulighed, tryghed,

eller tilhørsforhold i fraværet af formelle støttemuligheder. Men hvordan klares tilværelsen under nuværende

tiltag rettet mod social distancering og reduceret social kontakt? På basis af etnografisk feltarbejde belyser

forskningsprojektet de konsekvenser social distancering har for borgere, for hvem den sociale kontakt kan være

afgørende i forhold til at klare sig.

Bevilget beløb:

1.361.988 kr.

Titel:

Krisehåndtering i danske virksomheder

Modtager:

Morten Bennedsen, Københavns Universitet

Kort beskrivelse:

Udover effekten på vores sundhed, har Corona krisen haft en enorm negativ effekt på økonomien og ikke mindst på

virksomheder i Danmark og andre lande. "Krisehåndtering i Danske Virksomheder" afdækker koksekvenserne af

Corona krisen på virksomheders beskæftigelse, finansielle situation og muligheder for at komme tilbage efter

krisen.

"Krisehåndtering i Danske Virksomheder" giver en platform, der kan bruges af virksomheder, bestyrelser, rådgivere,

organisationer og ministerier til at forstå konsekvenserne af krisen på erhverslivet og forstå brugen og effekten af

hjælpeprogrammer, der er sat i værk.

Projektet vil derefter undersøge, hvad der karakteriserer krise-robuste virksomheder med hensyn til organisering,

ledelsespraksis og ejerskab. Projektet vil levere viden i løbet af maj måned, en viden der vil kunne bruges af

virksomheder og andre til at tage bedre beslutninger med hensyn til, hvordan danske virksomheder kommer

styrket ud af krisen i løbet af de kommende måneder. På længere sigt vil det også give en større forståelse af

effektiv krisehåndtering, der kan bruges for virksomheder i fremtidige kriser.

Bevilget beløb:

1.118.880 kr.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Orientering om bevillingsmodtagere af midler til coronarelateret forskning og udvikling, fra uddannelses- og forskningsministeren

Titel:

Ide tifi ato of the i

u ologi al sig ature of e efi ial a d pathologi al host respo ses to

SARS-CoV2 infection

Modtager:

Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet

Kort beskrivelse:

SARS-CoV2 forårsager COVID19, som har udviklet sig til en pandemi i 2020. Dette har ført til et stærkt pres på

sundhedssystemet i de berørte lande, navnligt intensivafdelinger og kapaciteten i forhold til respiratorer.

Immunsystemet er essentielt for bekæmpelse af SARS-CoV2 infektion, men paradoksalt nok er immunsystemet

også central for det patologiske respons, som giver lungesygdom. Der er dog på nuværende tidspunkt ingen

biomarkører eller basal immunologisk viden, som kan forudsige udvikling af sygdomsforløb, eller danne grundlag

for udvælgelse af patienter til respiratorer. Pandemien startede i Wuhan, Kina, hvorfra de spredte sig globalt. Der

er således dyrebar information fra Wuhan-patienter, som kan bruges til fordel for nye COVID19-patienter. I dette

projekt vil vi kombinere klinisk information med enkeltcelle-sekventerings data og immunologiske data fra

COVID19-patienter fra Wuhan og Danmark for at få dyb indsigt i de immunologiske mønstre, der karakteriserer

beskyttende og patologiske reaktioner på SARS-CoV2-infektion. Til dette formål kombinerer vi førende ekspertise

inden for infektionsmedicin, virologi, immunologi, enkeltcelle-sekventering og kunstig intelligens. Projektets

resultater vil føre til fundamental ny viden om sygdomsmekanismer ved COVID19, som kan danne basis for rationel

immun-modulerende behandling. Derudover kan projektets viden umiddelbart bruges til at identificere patienter,

der sandsynligvis udvikler alvorlig sygdom.

Bevilget beløb:

2.880.000 kr.

Titel: Profiling of the T cell response towards SARS-Cov-2 in COVID19 patients

Modtager:

Sine Hadrup, Danmarks tekniske Universitet

Kort beskrivelse:

I forbindelse med SARS-CoV2 (severe acute respiratory syndrome coronavirus 2) infektioner ses en tæt

sammenhæng mellem sværhedsgraden af infektionen og immungenicitet i forhold til udviklingen af SARS-CoV2.

Derfor har vi behov for hurtig at få afklaret og forstå de immunogene

T-celle antigener ved COVID19 infektioner og deres konsekvenser for intensiteten af aktivering af immun

reaktionen hos patienten. Afklaringen af disse T-celle antigener både nye og delte T-celle epitoper kan give viden

som muliggør udviklingen af en effektiv vaccine mod SARS-CoV2 og derved på sigt kunne bremse pandemien.

Identifikationen af disse T-celle epitoper kræver kortlægning af SARS-Cov2 genome, og samtidig en robust platform

til at detektere og karakterisere T-celler.

I vores projekt har vi adgang til et gennemtestet og velafprøvet setup som muliggør at vi i en prøve kan screene for

T-celle genkendelse for over >1000 mulige T-celle epitoper.

Ydermere vil vi afklare hvilke områder SARS-CoV2 som genkendes af immunforsvarets T-celler. Vi vil afklare hvilke

rolle disse T celler spiller i bekæmpelse af infektionen. Projektet er sat op med forløbsprøver hvilket også vil

muliggøre at følge T-celle reaktionen over tid igennem infektionen.

Samlet vil vi se på hvordan alle disse faktorer influere på sygdommes sværhedsgrad.

Bevilget beløb:

2.712.045 kr.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Orientering om bevillingsmodtagere af midler til coronarelateret forskning og udvikling, fra uddannelses- og forskningsministeren

Titel: Preparing GMP-ready vaccine constructs for emerging COVID-19 serotypes using agile vaccine

technology

Modtager:

Ali El-Salanti, Københavns Universitet

Kort beskrivelse:

Verden er blevet ramt af en nyopstået virusinfektion forårsaget af SARS-CoV-2 virus, som smitter via dråber og

derved kan overføres både gennem luften og ved direkte fysisk kontakt med inficeret sekret. De fleste eksperter

har længe spået, at dette ville ske, men meget få havde forestillet sig, de helt enorme konsekvenser epidemien har

fået overalt i verden. Ved Københavns Universitet har vi igennem længere tid udviklet og testet en ny måde at lave

vacciner på. Ved hjælp af bakterie-super-lim kan vi fasthæfte virus proteiner på overfladen af en ufarlig virus.

Denne virus genkendes som en farlig virus og et stærkt immunrespons induceres. Vi har vist at denne platform er

ideel til at levere en influenza vaccine, og vi er nu gået igang med at lave en CoV19 vaccine baseret på spike

receptor bindingsdomænet. Fra nuværende tidspunkt vil det tage ca 6-8 måneder før vi kan starte fase 1 klinisk

studier i mennesker. Vaccinen er baseret den første CoV19 variant. En stigende bekymring er at der over det næste

år vil opstå sero-varianter af CoV19 som ikke neutraliseres af hverken erhvervet imunitet eller vaccine induceret

immunitet. I dette projekt vil vi være på forkant med udviklingen og producere prototype vacciner baseret på

sådanne CoV19 serotyper. Information omkring mutationer og varianter vil være tilgængelig via det internationale

samfund. Projektet vil gøre at vi hurtigt kan skifte en serotype ud med en anden (på vores VLP), og hurtigst teste i

klinisk fase 1.

Bevilget beløb:

1.670.400 kr.

Titel: Prediction of COVID-19 infection and clinical severity from blood-based biomarker fingerprints

Modtager:

Jørgen Kjems, Aarhus Universitet

Kort beskrivelse:

Den igangværende COVID-19-pandemi har sat sundhedsvæsenet og økonomien under pres i store dele af verden,

og en af de store udfordringer i forbindelse med en genåbning af samfundet er adgangen til en hurtig og pålidelig

test for SARS-CoV2-infektion. Vores projekt fokuserer på at udvikle en metode, der kan påvise virusinfektion i

meget tidlige stadier og samtidig måske kan forudsige sværhedsgraden af patientens sygdomsforløb. Metoden er

baseret på den såkaldte 'APTASHAPE' -teknologi, hvor milliarder af små biosensormolekyler, baseret på RNA, giver

et øjebliksbillede af proteiner og metabolitter i patientens blod. Traditionelle antistof-baserede tests for overstået

COVID-19 kan først foretages 7-10 dage efter infektionen, mens vores system er baseret på kroppens umiddelbare

reaktion på en infektion i form af ændringer i blodets sammensætning, som indtræder allerede efter 6-12 timer. Da

vores test er baseret på et meget detaljeret billede af ændringer i patientens blod, vil den måske også kunne

opdage underliggende sygdomshistorik, som vil have betydning for COVID-19-forløbet i den enkelte patient. Det

ultimative mål for vores teknologi er at skabe en hurtig screeningsplatform, der kan afsløre om en person er blevet

inficeret inden for få dage og samtidig advare om eventuelle komplikationer på grund af deres underliggende

sygdomsstatus.

Bevilget beløb:

2.782.900 kr.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Orientering om bevillingsmodtagere af midler til coronarelateret forskning og udvikling, fra uddannelses- og forskningsministeren

Titel: COVID-19 sex difference: X-linked genetic variants affecting disease trajectories and survival.

Modtager:

Niels Tommerup, Københavns Universitet

Kort beskrivelse:

Et iøjnefaldende fund er at flere mænd end kvinder bliver svært syge og dør af COVID-19. Muse-studier tyder på en

genetisk forklaring på dette. En oplagt hypotese er at genetiske varianter på X-kromosomet disponerer til svær

COVID-19 da mænd kun har ét X-kromosom. Genet for ACE2 receptoren, som Corona-virus bruger for at komme

ind i kroppens celler, er således X-bundet. Det samme er generne for to andre proteiner, AGTR2 og XPNPEP2, der

binder sig til ACE2. Halvdelen af svært syge COVID-19 patienter har tillige for højt blodtyk der ofte behandles med

an ACE-hæmmer.

I projektet vil vi med målrettet DNA-sekventering finde de genetiske varianter i og omkring disse tre gener hos dels

svært syge danskere med COVID-19, dels raske personer. Vi vil undersøge om svært syge kvinder bærer en/to

højrisiko genetiske varianter, evt. i kombination med skæv X-inaktivering. Med kunstig intelligens vil de fundne

varianter og de kliniske data fra patienter med COVID-19 samt relevante kontrolgrupper blive samkørt med

allerede eksisterende data over sygdomsforløb og medicinering i danske og nordiske medicinske registre, og med

DNA/genom projekter og databaser.

Kendskab til højrisiko genetiske varianter kan afgøre hvilke personer der har specielle behov for henvisning til

hospital og forebyggelse via vaccination og målrettet behandling når dette kommer. Projektet har umiddelbar

relevans for den næste bølge af COVID-19 der forventes når samfundet normaliseres, samt for nye coronavirus

udbrud

Bevilget beløb:

1.500.149 kr.

Titel: Psychological support for family caregivers of patients in intensive care for COVID-19

Modtager:

Annika von Heymann, Rigshospitalet

Kort beskrivelse:

Pårørende til kritisk syge patienter med COVID-19, der bliver indlagt på et intensivafsnit, er tvunget til at håndtere

overvældende usikkerhed og konfrontere den grundlæggende eksistentielle frygt for døden. At være pårørende til

en patient på en intensiv afdeling er i forvejen forbundet med posttraumatisk stress og, hos dem hvor patienten

dør under indlæggelse, en forlænget sorgreaktion. Corona -pandemien er særlig ved at den afskærer de pårørende

fra at bruge deres sociale støttenetværk som sædvanligt. Dét til trods, er der lige nu ikke nogen systematisk

psykosocial støtte til pårørende på COVID-19 intermediære- og intensivafsnit.

I dette projekt vil vi udvikle og pilot-teste en tele-leveret psykologisk intervention til 50 pårørende til patienter med

COVID-19 indlagt på intensivafsnit på Rigshospitalet og Skejby Hospital. Ugentlige samtaler med særligt trænede

psykologer skal støtte de pårørende i at håndtere den store følelsesmæssige belastning og mindske deres risiko for

posttraumatisk stress og forlænget sorg. Interventionen sammensættes af elementer fra eksisterende psykologiske

interventioner afprøvet af vores forskningsgruppe og udvikles baseret på feedback fra pårørende i pilot-projektet.

Hvis pilot-projektet viser sig lovende, vil vi teste interventionens effekt i et randomiseret forsøg i pandemiens

anden bølge, der forventes til efteråret.

Bevilget beløb:

1.386.968 kr.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 233: Orientering om bevillingsmodtagere af midler til coronarelateret forskning og udvikling, fra uddannelses- og forskningsministeren

Titel: Sammen - hver for sig. Virtuelle ritualers betydning i en krisetid

Modtager:

Ina Katrine Frøkjær Baunvig, Aarhus Universitet

Kort beskrivelse:

Fællesskab og katastrofestemning. Sammenhængen mellem disse størrelser forekommer så indlysende, at den har

fortættet sig til et mundheld. I disse corona-tider ser vi da også en lang række eksempler på prosocial adfærd, dvs.

medmenneskelighed og omsorg. Et enkelt fænomen synes måske særligt iøjnefaldende i en dansk sammenhæng:

Da arks Radios virtuelle fællessa ge u der ledelse af DR Pigekorets Phillip Faber i ’Morge sa g’ og ’Fællessa g

hver for sig’, der i arts og april 2020 har sa let i o eg e af e

illion

seere om ugen.

Dette projekt vil gennem computationelle metoder og med afsæt i en bred mængde digitale data fra fx nyheds- og

sociale medier vise, hvordan den danske befolkning bruger og forstår de virtuelle sangritualer. Denne viden skal

hjælpe os til at forstå sådanne ritualers funktion og potentiale i en digital tidsalder

–

ikke mindst mens corona-

krisen kradser og større sociale sammenkomster er umuliggjort i en længere periode. For under myndighedernes

påbud om begrænsning af fysisk samvær opstår der behov for at finde nye måder at foretage kollektive

markeringer af større begivenheder. I samarbejde med DR vil dette projekts samfundsbidrag være at bidrage til

styrkelsen af den sociale sammenhængskraft i Danmark ved at hjælpe til at finde nye formater for den kollektivt-

rituelle ramme om mærkedage som fx uddannelsesafslutninger i en situation, hvor traditionelle fejringer ikke vil

være en mulighed.

Bevilget beløb:

1.053.744 kr.

Titel: Student challenges and experiences following the rapid shift to online distance learning in higher

education

Modtager:

Flemming Konradsen, Københavns Universitet

Kort beskrivelse:

For bedre at afbøde COVID-19 tiltagenes drastiske konsekvenser for universitetsundervisningen er det vigtigt at

forstå hvordan studerende oplever det drastiske skift til online fjernundervisning, der indledtes med

campuslukningerne den 13. marts 2020. Baseret på en tidlig survey blandt KUs Sundhedsvidenskabelige Fakultets

7000+ studerende, vil dette projekt indsamle longitudinal data fra danske studerende på tværs af universiteter og

professionshøjskoler i løbet af april, maj og juni 2020. Denne data vil blive brugt til at afdække de studerendes

oplevelser med fjernundervisning under corona-krisen, med specielt fokus på de mange indbyrdes forbundne

udfordringer i relation til læring, teknologi og mental velvære, som vi er nødt til at forstå for at kunne tilpasse og

forbedre fjernundervisningen. Målet er at øge institutionernes kapacitet til at håndtere den nuværende og

fremtidige lockdowns på en måde, der mindsker og afhjælper de mange studierelaterede, psykosociale og tekniske

udfordringer, som studerende står overfor, når campus lukker ned.

Bevilget beløb:

1.029.720 kr.

Titel: Epidemiology of COVID-19 among the +70 years Danish population

Modtager:

Ole Birger Vesterager Pedersen, Region Sjælland

Kort beskrivelse:

Der er et akut behov for at få pålidelige data om forekomsten af COVID-19 eller antistoffer mod coronavirus i den

generelle befolkning ("mørketallet"). Dette tal bruges til at lave modeller for hvordan epidemien vil forløbe.

Vi har i samarbejde med Statens Serum Institut forsøgt at koordinere en indsats for at få disse data fra alle

aldersgrupper. Herunder er det specielt vigtigt at få data på børn og ældre, da disse data slet ikke forligger.

Det aktuelle projekt sigter mod at afklare dette mørketal blandt ældre over 70 år. Vi vil benytte eksisterende

forskningsinfrasturktur for at kunne levere valide data hurtigt og sikkert hele vejen igennem epidemien.

Bevilget beløb:

1.131.316 kr.