EU-note
Til orientering af Europaudvalget og Finansudvalget
Kommissionens reviderede forslag til den flerårige
finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 samt tilknyttede
genopretningsfond
Sammenfatning
Kommissionen har den 27. maj 2020 fremsat det reviderede forslag til
den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027 og forslag til en til-
knyttet genopretningsfond i lyset af covid-19.
Kommissionen foreslår et samlet niveau for den reviderede MFF på 1.100
mia. euro i forpligtigelser og 1.103,5 mia. euro i betalinger (begge i 2018-
priser). Udgangspunktet har været det tidligere kompromisforslag fra den
faste formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, fra den 14. fe-
bruar 2020.
I tilknytning til MFF-forslaget har Kommissionens fremsat et forslag om en
genopretningsfond på 750 mia. euro, hvoraf 500 mia. euro skal fordeles i
tilskud via forskellige EU-programmer og instrumenter mv. De resterende
250 mia. euro skal være til rådighed for EU-landene i form af lån.
Kommissionen vil finansiere de 750 mia. euro ved at optage lån på kapi-
talmarkederne med sikkerhed i EU-budgettet. Det fælles EU-lån skal først
afvikles fra den næste MFF-periode og er spredt ud over en 30 årig tids-
horisont (2028-2058).
Kommissionens forslag skal drøftes af EU’s stats- og regeringschefer på
videokonferencen den 19. juni, men forventninger er dog, at der vil blive
indkaldt til yderligere møder i juli.
15. juni 2020
Kontaktperson
Martin Jørgensen
(3622)
Indledning
Kommissionen præsenterede den 27. maj 2020 forslaget til den reviderede
flerårige finansielle ramme (MFF’en) 2021-2027 og forslaget til den tilhørende
Side 1 | 19