FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 217
Offentligt

Europaudvalget 2018

KOM (2018) 0322 Bilag 12

Offentligt

Samlenotat

Revideret udgave af samlenotat. Opdateringer i forhold til samlenotat af 13. februar 2020 er

markeret med streg i margin.

1. Resumé

8. juni 2020

Kommissionen

offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027.

Kommissionen præsenterede d. 27. maj 2020 et revideret MFF-forslag samt et midlertidigt gen-

opretningsinstrument, der skal finansiere en genopretning af europæisk økonomi efter COVID-

19.

Udgiftsniveauet i Kommissionens reviderede forslag for den ordinære MFF udgør 1.100 mia.

euro i forpligtigelsesbevillinger i faste 2018-priser inden for den flerårige ramme. Hertil kommer

skønnet ca. 47 mia. euro, der teknisk er placeret uden for den flerårige ramme.

I tillæg til den ordinære MFF foreslås oprettelsen af et midlertidigt genopretningsinstrument,

hvorved der kan optages fælles EU-lån for 750 mia. euro i faste 2018-priser. Der lægges op til,

at låneprovenuet udmøntes i form af direkte støtte til en række EU-programmer (500 mia.

euro) samt udlån til medlemsstater (250 mia. euro). De optagne lån der anvendes til direkte

støtte tilbagebetales af alle EU-lande, mens lån der anvendes til udlån til medlemsstater tilbage-

betales af lånemodtagere. Tilbagebetalingsperioden foreslås sat til 2028-2058. Forslaget er for-

ankret i beslutningen om EU’s egne indtægter.

Ud over ovenstående lånebemyndigelse, indeholder forslaget

vedrørende EU’s egne indtægter

fort-

sat blandt andet en udfasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder. Kommissionen angiver, at

udfasningen af rabatter bør ske over en længere periode end det oprindelige forslag, hvorved rabat-

ter var helt udfaset i 2026. Den nærmere størrelse og tidshorisont angives imidlertid ikke. Ende-

lig foreslås

en forhøjelse af EU’s indtægtsloft til 1,40 pct. af EU’s

BNI tillagt en midlertidig

yderligere forhøjelse på 0,6 pct. af BNI indtil de fælles EU-lån er tilbagebetalt.

Pakken indeholder ligeledes en justering af indeværende MFF for 2014-2020, således at ud-

giftslofterne i 2020 hæves med samlet godt 12,7 mia. euro i 2020-priser. Der lægges samtidig op

til at øge udgifterne med 11,5 mia. euro, hvilket vil skulle udmøntes ifm. særskilt ændringsbud-

get til EU’s 2020-budget.

På mødet i Det Europæiske Råd den 19. juni 2020 forventes en drøftelse af det samlede forslag

forud for en senere udsendelse af en revideret forhandlingsboks.

Kommissionens forslag til revideret MFF samt et midlertidigt genopretningsinstrument omfatter

særligt følgende elementer: KOM(2020)441, KOM(2020)442, KOM(2020)443,

KOM(2020)444, KOM(2020)445.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 2 af 22

2. Baggrund

Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således for-

handles en ny ramme gældende fra 2021.

Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde, at EU’s budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af

egne indtægter, samt at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med enstem-

mighed fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne ind-

tægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan indføres nye katego-

rier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.

Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde,

at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i

Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige fi-

nansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at de årlige bud-

getter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fast-

lægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-

Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det

fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele

proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedta-

gelsen.

Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i

lyset af Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansierings-

gab.

Hertil kommer, at COVID-19-krisen har medført væsentlige økonomiske tilbage-

slag såvel som pressede offentlige finanser i en lang række medlemslande.

3. Formål og indhold

Kommissionen har fremlagt en samlet pakke af initiativer som led i sit reviderede

forslag til en MFF for perioden 2021-2027:



Genopretningsinstrument

Udgiftssiden

Indtægtssiden

Ændringer til indeværende MFF (2014-2020)

3.1 Genopretningsinstrument

Det Europæiske Råd godkendte den 23. april 2020 en rapport fra EU-landenes fi-

nansministre. I rapporten anføres det bl.a., at man er enige om at arbejde med en

genopretningsfond, der skal understøtte genopretningen af EU-landenes økono-

mier. Genopretningsfonden skal levere finansiel assistance gennem EU-budget-

programmer og sikre solidaritet med de hårdest ramte EU-lande. Genopretnings-

fonden skal være midlertidig, målrettet og stå mål med de ekstraordinære omkost-

ninger ved den aktuelle krise og hjælpe med at sprede omkostningerne over tid

gennem passende finansiering.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 3 af 22

Forslaget supplerer allerede besluttede fælleseuropæiske tiltag til at adressere CO-

VID-19-krisen, herunder et EU-instrument til finansiel assistance til nationale løn-

kompensationsordninger o.l. (SURE), en garantifond under den europæiske inve-

steringsbank (EIB) samt lån fra eurolandenes fælles lånefond (ESM), som indebæ-

rer finansiel assistance for i alt 540 mia. euro.

Med det afsæt har Kommissionen foreslået

et genopretningsinstrument (”Next

Generation EU”, KOM (2020) 441),

der tilvejebringer finansiering til en række

særskilte forslag i regi af Kommissionens reviderede MFF-forslag.

Forslaget indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene optager lån på ka-

pitalmarkeder mv. (udsteder obligationer) med sikkerhed i EU-budgettet. Beføjel-

sen til Kommissionen er afgrænset således, at der alene kan optages lån mhp. at

adressere de direkte økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19.

Konkret foreslås lån for samlet 750 mia. euro (2018-priser), hvoraf 500 mia. euro

afsættes til direkte støtte og 250 mia. euro til udlån. Det foreslås videre, at lånene

skal tilbagebetales fra 2028 og senest være tilbagebetalt ved udgangen af 2058.

Lån, der udmøntes til direkte støtte i en række særskilte forslag, tilbagebetales af

alle EU-lande

via bidrag til EU’s budget.

Lån, der udmøntes til udlån i forslaget om en genopretningsfacilitet, tilbagebetales

via

EU’s budget af modtagerlande.

Det låneprovenu, der tilvejebringes af genopretningsinstrumentet, vil tilgå EU-

budgettet som formålsbestemte indtægter. Det indebærer, at udgifter finansieret

hermed ikke medregnes under EU-budgettets udgiftslofter.

Der lægges op til, at låneprovenuet fordeles som følger,

jf. afsnit om udgiftssiden:

Direkte støtte

- 50 mia. euro til strukturfonde.

- 310 mia. euro til genopretning via direkte støtte til reformer og investerin-

ger.

- 7,7 mia. euro til sundhed.

- 2 mia. euro til civilbeskyttelse.

- 13,5 mia. euro til forskning og innovation.

- 30 mia. euro til støtte til klimaomstilling.

- 15 mia. euro til landdistriktsstøtte.

- 5 mia. euro til humanitær bistand.

Udlån til medlemsstater

- 250 mia. euro til genopretning via udlån til reformer og investeringer.

Garantiprovision mv.

- 30,3 mia. euro til strategiske investeringer.

- 26 mia. euro til et nyt solvensvindue.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 4 af 22

10,5 mia. euro under

EU’s Garanti for foranstaltninger udadtil.

Genopretningsinstrumentet foreslås indført med hjemmel i artikel 122 i Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde, hvorved der kan træffes afgørelse

ved kvalificeret flertal i Rådet. Anvendelsen kræver imidlertid vedtagelse af de

nødvendige bemyndigelser i regi af beslutningen om EU’s egne indtægter, der

fastlægger indtægtssiden

af MFF’en. Denne har hjemmel i artikel 311, jf. ovenfor,

hvorved Rådet efter høring af Europa-Parlamentet fastlægger bestemmelserne

med enstemmighed.

3.2. Udgiftssiden

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet for-

pligtelsesniveau på 1.100 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, samt

47 mia. euro, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme.

Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme

udgør 1.104 mia. euro. Hertil kommer udgifterne uden for den flerårige finansielle

ramme som Kommissionen foreslår at være ud over betalingsloftet.

Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond

(EDF) placeres under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og ud-

gør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af

tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser

Mio. euro (2018-priser)

Samlede forpligtigelser

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

2021-27

1.100.000

155.376 154.336 155.565 156.377 157.952 159.409 160.985

Anm.: -

Kilde: KOM (2020) 0442

Kommissionens forslag til udgifter inden for den flerårige finansielle ramme inde-

bærer et fald i forpligtigelsesbevillinger og en stigning i betalingsbevillinger sam-

menlignet med indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2014

til 2020 og dækker 28 medlemslande,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Kommissionens reviderede forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

2021-2027

(Oprindeligt

forslag)

1.134.583

1.104.805

2021-2027

(Revideret

forslag)

1.100.000

1.103.529

Ændring

(Rev. forslag

ift. 2014-20)

-6.772

58.724

Mio. euro (2018-priser)

Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige

finansielle ramme

Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle

ramme

2014-2020

1.106.772

1.044.805

Anm.:

Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.

Der er ikke medregnet Kommissionens samtidige forslag om at øge indeværende MFF.

Kilde: KOM (2020) 0442, KOM (2020) 0443

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 5 af 22

Den foreslåede fordeling på udgiftskategorier fremgår af tabel 3.

Tabel 3

Fordelingen af udgifter i Kommissionens reviderede forslag

Revideret forslag

Ordinær

MFF

140.656

374.460

323.181

357.032

333.264

31.122

19.423

102.705

74.602

57.480

1.100.000

Genop-

retning

69.800

610.000

50.000

45.000

15.000

9.700

15.500

750.000

Ændring

I alt

210.456

984.460

373.181

402.032

348.264

31.122

29.123

118.205

74.602

57.480

1.850.000

44.153

592.486

42.539

65.409

23.980

293

4.800

9.276

-1.000

-1.067

715.417

Mio. euro (2018-priser)

Opr.

forslag

166.303

391.974

330.642

336.623

324.284

30.829

24.323

108.929

75.602

58.547

1.134.583

1. Det indre marked, innovation og digitalt

2. Samhørighed og værdier

heraf samhørighed

3. Naturressourcer og miljø

heraf den fælles landbrugspolitik bBetalinger

4. Migration og grænseforvaltning

5. Sikkerhed og forsvar

6. Naboområder og verden

7. Europæisk offentlig forvaltning

heraf administrative udgifter til institutioner

Samlede forpligtigelser inden for loft

Anm.:

Heraf foreslås 250 mia. euro udmøntet som udlån til EU-lande under Genopretningsfaciliteten.

Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 0442

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder

opdelingen på programmer fremgår af

tabel 4.

Tabel 4

Fordelingen af udgifter uden for den flerårige finansielle ramme

Revideret forslag

Mio. euro (2018-priser)

Særlige instrumenter

heraf Nødhjælps- og Solidaritetsreserve

heraf Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Globaliseringen (EGF)

heraf Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

(EUSF)

heraf Fleksibilitetsinstrument

Den Europæiske Fredsfacilitet

I alt uden for den flerårige finansielle

ramme

Opr.

forslag

16.800

4.200

1.400

4.200

7.000

9.223

26.023

Ordinær

MFF

37.800

21.000

2.702

7.000

7.098

9.223

47.023

Genop-

retning

Ændring

I alt

37.800

21.000

2.702

7.000

7.098

9.223

47.023

21.000

16.800

1.302

2.800

21.000

Anm.:

Udgiftsniveauet for den Europæiske Fredsfacilitet er ikke angivet ændret i det reviderede MFF-forslag

Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den

flerårige finansielle ramme: Solidaritets- og Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfon-

den, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse

programmer udgør 37,8 mia. euro mod knap 12 mia. euro i indeværende MFF-pe-

riode. Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 6 af 22

Kommissionen lægger i forslaget op til at etablere en sammenhæng mellem EU-

finansiering og retsstatsprincippet. Elementerne heri er nærmere specificeret i

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens

budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår

retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:

Det indre marked, innovation og det digitale område

Samhørighed og værdier

Naturressourcer og miljø

Migration og grænseforvaltning

Sikkerhed og forsvar

Naboområder og verden

Europæisk offentlig forvaltning

Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkom-

mende i det store hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i

den eksisterende finansielle ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og

2), samt at den hidtidige kategori 3 vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt

i to særskilte budgetkategorier for migration og grænseforvaltning hhv. sikkerhed

og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i

Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende katego-

rier.

Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område

Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende

initiativer. Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 210 mia. euro, hvoraf 70

mia. euro foreslås finansieret ved fælles EU-lån,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område

Revideret forslag

Mio. euro (2018-priser)

1. Forskning og innovation

2. Europæiske strategiske investeringer

3. Det indre marked

4. Rummet

Margen

I alt

Opr.

forslag

91.028

44.375

5.672

14.404

10.824

166.303

Ordinær

MFF

87.659

30.800

5.832

13.437

2.928

140.656

Genop-

retning

13.500

56.300

69.800

Ændring

I alt

101.159

87.100

5.832

13.437

2.928

210.456

10.131

42.725

160

-967

-7.896

44.153

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 7 af 22

Af den samlede ramme foreslås knap halvdelen allokeret til det nye forsknings-

rammeprogram, Horizon Europe, godt 94 mia. euro, der skal støtte forskning.

Heraf foreslås 13,5 mia. euro finansieret ved låneoptag via genopretningsinstru-

mentet.

Som noget nyt foreslås under Horizon Europe oprettet et europæisk innovations-

råd, der skal understøtte banebrydende innovation.

Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturin-

vesteringer i transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle

fusionsreaktor ITER og det europæiske rumprogram, samt et nyt investeringspro-

gram (InvestEU) til erstatning for EFSI.

Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre knap 20 mia. euro under

budgetkategori 1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden

i budgetkategori 2 og 1�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori 5.

ITER og det europæiske rumprogram foreslås tildelt 5 hhv. godt 13 mia. euro.

InvestEU foreslås tildelt et budget på knap 32 mia. euro, herunder et nyt vindue

for strategiske investeringer. Godt 30 mia. euro heraf foreslås finansieret ved lån

via genopretningsinstrumentet. Hertil kommer et særskilt solvensinstrument un-

der det eksisterende EFSI, der videreføres fra 2020 og foreslås tildelt 26 mia. euro

via genopretningsinstrumentet mhp. at fremme investeringer i virksomheder, der

grundet COVID-19-krisen har solvensproblemer.

Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier

Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på godt

984 mia. euro, heraf 610 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet, hvor-

under 250 mia. euro foreslås udmøntet som udlån,

jf. tabel 6.

Tabel 6

Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier

Opr.

forslag

Ordinær

MFF

242.209

22.281

123.466

4.018

391.974

237.745

18.247

116.367

2.101

374.460

Revideret forslag

Genop-

retning

50.000

560.000

610.000

I alt

287.745

578.247

116.367

2.101

984.460

45.536

555.966

-7.099

-1.917

592.486

Ændring

Mio. euro (2018-priser)

5. Regional udvikling og samhørighed

6. Genopretning og modstandsdygtighed

7. Investering i mennesker, social

samhørighed og værdier

Margen

I alt

Anm.:

Heraf foreslås 250 mia. euro udmøntet som udlån til EU-lande under Genopretningsfaciliteten.

Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 8 af 22

Med forslaget reserveres i alt ca. 374 mia. euro til initiativer under samhørigheds-

politikker, herunder 50 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet, der

forslås fordelt særskilt fra de generelle kriterier under samhørighedspolitikken og

primært rettes mod de lande, der skønnes hårdest ramt af COVID-19-krisen.

Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil

blive fordelt efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget

vægt på fordelingskriterier som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af

migranter. Der foreslås ligeledes øget national medfinansiering. Som i indevæ-

rende MFF foreslår Kommissionen, at en del af samhørighedsfonden (10 mia.

euro) overføres til CEF.

Herudover lægges der op til, at en del af midlerne fra den europæiske fond for re-

gionaludvikling fokuseres på innovative og grønne prioriteter, såkaldt tematisk

koncentration. Andelen foreslås fastsat til mellem 65 og 85 pct., afhængig af mod-

tagerlandets relative velstand.

Kommissionen foreslår hertil at oprette en genopretningsfacilitet, hvorfra der kan

ydes finansiel assistance for 560 mia. euro, heraf 310 mia. euro i direkte støtte og

250 mia. euro i udlån. Faciliteten foreslås fuldt ud finansieret via genopretningsin-

strumentet. Støtten angives at skulle målrettes reformer og investeringer. Forslaget

til en genopretningsfacilitet træder i stedet for Kommissionens tidligere forslag til

ØMU-området, herunder overvejelserne om et euro-instrument (BICC).

Budgetkategorien indeholder ligeledes nye budgetlinjer vedrørende de finansielle

omkostninger ifm. genopretningsinstrumentet. Kommissionen lægger op til at af-

sætte knap 17�½ mia. euro til rentebetalinger i perioden 2021-2027.

Hertil lægges bl.a. op til at afsætte knap 25 mia. euro til Erasmus+.

Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø

Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik,

fiskerifonden, miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat 402 mia. euro til budget-

kategorien, heraf 45 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet,

jf. tabel 7.

Tabel 7

Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø

Revideret forslag

Ordinær

MFF

340.182

15.338

1.512

357.032

Genop-

retning

15.000

30.000

45.000

Ændring

I alt

355.182

45.338

1.512

402.032

24.458

40.253

698

65.409

Mio. euro (2018-priser)

8. Landbrugs- og havpolitik

9. Miljø- og klimaindsats

Margen

I alt

Opr.

forslag

330.724

5.085

814

336.623

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 9 af 22

Af budgetkategorien reserveres godt 258 mia. euro til markedsrelaterede udgifter

og direkte støtte (landbrugspolitikkens søjle I), samt 90 mia. euro til landdistrikts-

udvikling (landbrugspolitikkens søjle II). Der lægges op til at finansiere 15 mia.

euro til landdistriktsudvikling via genopretningsinstrumentet.

Hertil kommer bl.a. knap 9 mia. euro til fiskeri og ca. 5 mia. euro til miljø og

klima.

Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-budgettet

skal bidrage til at nå klimamæssige målsætninger. Den største kilde til indfrielse

heraf forudsættes at være EU’s landbrugspolitik, idet 40 pct. af budgettet hertil

ifølge Kommissionen forventes at bidrage til klimamålsætningen.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ("capping") for direkte

støtte, hvorved støtten degressivt reduceres for beløb over 60.000 euro per bedrift

per år, mens al støtte over 100.000 euro bortfalder helt. Midlerne frigjort ved cap-

ping skal ifølge forslaget fastholdes i medlemsstaterne og skal primært anvendes til

små og mellemstore bedrifter eller landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne vil

fortsat kunne overføre op til 15 pct. af budgettet fra direkte støtte til landdistrikts-

udvikling og vice versa. Som noget nyt vil der kunne overføres 15 pct. fra den di-

rekte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimatil-

tag. Endelig vil der kunne overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til land-

distriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landmænd.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hek-

tarstøttesats over perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et

støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal

have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af forskellen mellem deres nuvæ-

rende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil skulle bidrage til

finansieringen af denne omfordeling.

Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte

støtte (”greening”)

omformes til en del af den såkaldte konditionalitet, som skal

overholdes for at kunne modtage direkte indkomststøtte.

Endelig lægger Kommissionen op til at etablere en såkaldt Just Transition Fund

med et budget på 40 mia. euro, der skal støtte regioner og sektorer, som er mest

påvirket af den grønne omstilling. Heraf foreslås 30 mia. euro finansieret via gen-

opretningsinstrumentet. Fonden vil blive komplementeret af medlemslandenes al-

lokeringer under samhørighedspolitikken samt national medfinansiering.

Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning

Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt bud-

getkategori med et samlet budget på 31 mia. euro,

jf. tabel 8.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 10 af 22

Tabel 8

Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning

Opr.

forslag

Revideret forslag

Ordinær

MFF

12.084

17.675

1.363

31.122

Genop-

retning

I alt

12.084

17.675

1.363

31.122

2.112

-1.149

-670

293

Ændring

Mio. euro (2018-priser)

10. Migration

11. Grænseforvaltning

Margen

I alt

9.972

18.824

2.033

30.829

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal

hjælpe medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og

migrationsfond skal bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygt-

ninge. Særligt Frontex foreslås styrket, idet der den 1. april 2019 blev indgået poli-

tisk aftale om et styrket mandat hertil, hvor agenturets operative kapacitet styrkes

med blandt andet etableringen af et stående korps på op til 10.000 personer, der

gradvis opbygges frem mod 2027. Størrelsen på korpset skal til enhver tid være

baseret på det operationelle behov, ligesom medlemsstaternes bidrag til korpset

fastsættes ved årlige bilaterale aftaler.

Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar

Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sik-

kerhed og forsvar med en samlet ramme på godt 29 mia. euro, heraf 9,7 mia. euro

finansieret via genopretningsinstrumentet,

jf. tabel 9.

Tabel 9

Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar

Opr.

forslag

Revideret forslag

Ordinær

MFF

4.580

9.500

4.334

1.010

19.423

Genop-

retning

9.700

I alt

4.580

9.500

14.034

1.010

29.123

325

-7.720

12.792

-596

4.800

Ændring

Mio. euro (2018-priser)

12. Sikkerhed

13. Forsvar

14. Kriserespons

Margen

I alt

4.255

17.220

1.242

1.606

24.323

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et

øget fokus på cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 11 af 22

Samtidig lægges op til, at området skal rumme den nyoprettede forsvarsfond, der

forslås at få et budget på 8 mia. euro over perioden, samt at der afsættes 1�½ mia.

euro over perioden til at styrke militær mobilitet.

I Kommissionens reviderede forslag lægges endvidere op til at oprette et særskilt

sundhedsprogram under budgetkategori 5 med et budget på 9,4 mia. euro, hvoraf

7,7 mia. euro foreslås finansieret via genopretningsinstrumentet. Hertil foreslås

budgettet til EU’s Civilbeskyttelsesmekanisme øget med 2,5

mia. euro, heraf 2

mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet.

Budgetkategori 6: Naboområder og verden

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på godt 118 mia. euro til

budgetkategori 6, heraf 15,5 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet,

jf. tabel 10.

Tabel 10

Budgetkategori 6: Naboområder og verden

Opr.

forslag

Revideret forslag

Ordinær

MFF

89.172

12.865

668

102.705

Genop-

retning

15.500

I alt

104.672

12.865

668

118.205

11.522

-2.245

9.276

Ændring

Mio. euro (2018-priser)

15. Foranstaltninger udadtil

16. Førtiltrædelsesbistand

Margen

I alt

93.150

12.865

2.913

108.929

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2020) 442

Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række

instrumenter sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og

internationalt samarbejde, der med knap 86 mia. euro udgør størstedelen af

budgetkategorien. Heraf foreslås 10,5 mia. euro finansieret via

genopretningsinstrumentet.

Heri indgår bl.a. hovedparten af det, der i indeværende MFF-periode er Den

Europæiske Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden

for budgettet og udgør ca. 0,03 pct. af

EU’s BNI i indeværende rammeperiode.

Kommissionen lægger op til at afsætte knap 15 mia. euro til humanitær bistand,

hvoraf 5 mia. euro foreslås finansieret via genopretningsinstrumentet.

Kommissionen lægger op til en videreførelse af førtiltrædelsesbistanden, som har

til formål at assistere lande, der har status af kandidat til et medlemskab i EU. Der

foreslås i alt afsat 12,9 mia. euro (2018-priser), og støttemodtagerne er i Kommis-

sionens forslag de samme som i indeværende MFF-periode (Vestbalkan og Tyr-

kiet). Den nærmere fordeling af midler fremgår ikke af forslaget.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 12 af 22

Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og

foreslås af Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for EU’s

oversøiske lande og territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over

perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro er øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro

i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset af, at Grønland som noget nyt

får adgang til en række puljer under programmet ud over de øremærkede midler.

Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning

Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet ca. 74,6 mia. euro til budgetkategori

7 over perioden. Af denne ramme forslås knap 57,5 mia. euro afsat til institutio-

nernes administrative udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europasko-

lerne,

jf. tabel 11.

Tabel 11

Budgetkategori 7: Administration

Revideret forslag

Ordinær

MFF

17.122

57.480

74.602

Genop-

retning

Ændring

I alt

17.122

57.480

74.602

-1.067

-1.000

Mio. euro (2018-priser)

Europaskoler og pensioner

Institutionernes administrationsudgifter

I alt

Opr.

forslag

17.055

58.547

75.602

Anm.: -

Kilde: KOM (2020)

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til

den inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-

nen (IIA) indeholder en række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetan-

vendelsen.

Kommissionen foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689

til 1.000 mio. euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumen-

tet de uudnyttede beløb under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregå-

ende år, som det allerede er tilfældet for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i den gældende for-

ordning.

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte pro-

grammer, idet der foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte ram-

mer for programmer vedtaget i fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.

Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige

globale margen for forpligtigelser, der kan anvendes til nye tiltag. Således foreslås

den globale margin (”EU-reserven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener, der

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 13 af 22

resterer under loftet for forpligtelser i det forudgående år (n-1), til også at inde-

holde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette (n-2).

Kommissionen lægger endelig op til, at de landeallokerede tildelinger under sam-

hørighedspolitikken teknisk genberegnes i 2014. Hvor der i det oprindelige forslag

blev lagt op til, at allokeringer blev justeret ved en difference på +/- 5 pct. mellem

de oprindelige og de genberegnede allokeringer, lægges i det reviderede forslag op

til, at der alene foretages opadgående justeringer af allokeringerne.

3.2. Indtægtssiden

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

inde-

holder følgende forslag vedrørende indtægtssiden:



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må be-

holde som administrationsbidrag.

En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.

Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret sel-

skabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissions-

handelssystem, og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-gen-

anvendt plastemballageaffald.

En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af

EU-politikker, tilgår EU-budgettet.

En udfasning af korrektioner (rabatter).

En forhøjelse af loftet for egne indtægter.



Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter,

herunder især told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra

20 pct. til 10 pct. Forslaget begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæs-

sige fordel til visse medlemslande som følger af, at deres reelle administrationsom-

kostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes med, at der er tale om en til-

bagevenden til situationen fra før 2000.

Der indgår ikke ændringer af ovenstående i Kommissionens reviderede MFF-for-

slag.

En forenkling af opgørelsen af momsindtægter

Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgifts-

grundlag harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en

lang række korrektioner og beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Moms-

grundlaget udjævnes derefter, således at det højest udgør 50 pct. af BNI-grundla-

get for at korrigere de regressive aspekter af de momsbaserede egne indtægter.

Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver medlemsstats har-

moniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og Sve-

rige, hvis bidragssats er reduceret.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 14 af 22

Kommissionen foreslår i sit reviderede MFF-forslag, at den gældende ordning for-

enkles.

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter base-

ret på hhv. et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandels-

system, samt plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indfø-

res egne indtægter, som er knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer,

miljøpolitikken, plaststrategien, den cirkulære økonomi og det indre marked.

Det bemærkes, at de foreslåede nye indtægtskilder har karakter af EU-bidrag fra

medlemslandene, og således ikke baseres på opkrævninger direkte fra borgere eller

virksomheder.

Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne

dække ca. 12 pct. af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige redu-

cere medlemsstaternes BNI-baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye

egne indtægter imidlertid vil skulle finansieres af

EU’s borgere og virksomheder

via medlemsstaternes statskasser på linje med EU's øvrige egne indtægter.

Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles kon-

solideret selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstem-

melse med Kommissionens forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundla-

get er baseret på virksomhedernes overskud på nationalt plan og skønnes af Kom-

missionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia. euro om året ved den

foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på sel-

skabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt

af det indre markeds frihedsrettigheder.

Kommissionen foreslår ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form

af egne indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at

en andel på 20 pct. af visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådig-

hed til auktionering, vil blive tildelt EU-budgettet. Emissionshandelssystemets

kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget. Kommissionen skønner, at de

gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i størrelsesordenen 1,2-3,0 mia.

euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's emissionshandelssystem og den

årlige auktionsmængde.

Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de

enkelte medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaf-

fald, der genereres i hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statisti-

ske data, der skal indberettes til Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissi-

onen EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi af 18. januar 2018, der skal bi-

drage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved at forbedre det økono-

miske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i miljøet.

Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 15 af 22

Kommissionen angiver ifm. sit reviderede forslag, at det plast-baserede EU-bidrag

fremadrettet vil komplementere told-bidraget, et forenklet moms-bidrag samt na-

tionale bidrag (baseret på BNI).

Hertil angives overvejelser om yderlige nye egne indtægter på sigt. Der foreligger

dog ikke konkrete forslag eller nærmere tekniske forudsætninger.

For det første

angives muligheden for en udvidelse af kvotehandelsbidraget, herun-

der ved en mulig udvidelse af kvotehandelssystemets dækning til skibsfart og luft-

fart. Kommissionen skønner umiddelbart, at landenes bidrag på baggrund af et

udvidet kvotehandelsbidrag samlet set vil udgøre i størrelsesordenen 10 mia. euro

årligt.

For det andet

angives muligheden for at indføre en CO

-grænsetilpasningsmeka-

nisme, der vil pålægge en CO

-afgift ifm. vareimport fra tredjelande, såfremt pro-

duktionen her ikke er underlagt samme CO

-krav som europæiske producenter.

Kommissionen skønner umiddelbart, at et sådant bidrag vil udgøre i størrelsesor-

denen 5 til 14 mia. euro årligt.

For det tredje

angives muligheden for at indføre et bidrag baseret på virksomheder

inden for det digitale område med en omsætninger over 750 mio. euro. Kommis-

sionen skønner umiddelbart, at et sådant bidrag vil udgøre i størrelsesordenen 1,3

mia. euro årligt.

For det fjerde

angives muligheden for at indføre et bidrag baseret på omsætningen i

større virksomheder, der nyder fordel af det indre marked. Kommissionen skøn-

ner umiddelbart, at et sådant bidrag vil udgøre i størrelsesordenen 10 mia. euro år-

ligt.

Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter,

der genereres som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og hånd-

hævelsen af fælles EU-regler, automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således

indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse om egne indtægter eller om skatte-

harmonisering. Kommissionen angiver som eksempel indtægter, der genereres

gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS).

Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som

besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbe-

stemte egne indtægter.

Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende ud-

gifter ud over de bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker li-

geledes ikke overholdelsen af loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet

på bekostning af de nationale budgetter. Modsat formålsbestemte indtægter vil al-

mindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter, føre til en reduktion af

de BNI-baserede nationale bidrag.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 16 af 22

Udfasning af korrektioner

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på beta-

lingen til Storbritanniens rabat.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til

EU’s budget i perioden 2014-2020.

Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-

2020 og til Østrig i perioden 2014-2016.

Med Storbritanniens udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den inde-

værende MFF-periode.

Kommissionens oprindelige forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter til

alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og

Danmark. Rabatterne foreslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der

gradvist udfases frem mod 2025. Kommissionen angiver ifm. sit reviderede MFF-

forslag, at man vil lægge op til en udfasning af rabatterne over en længere periode

end i sit oprindelige forslag. Den nærmere størrelse for rabatter, herunder forde-

ling på lande og år, angives ikke.

Forhøjelse af loftet for egne indtægter

Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s

egne indtægter. Ud

over betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er

nødvendige for at dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle

faciliteter, der er garanteret under EU-budgettet, forblive under dette loft.

Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26

pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20

pct. af

EU’s BNI i betalinger

opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.

Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter,

Storbritanniens udtræden af EU, integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i

EU-budgettet

og senest det forventede fald i EU’s BNI sfa. COVID-19,

at loftet for

egne indtægter hævet til 1,46

pct. af EU’s BNI til forpligtelser og 1,40

pct. til betalin-

ger.

I tillæg til den generelle forhøjelse lægges op til, at indtægtsloftet midlertidigt for-

højes med 0,6 pct. af BNI i perioden indtil de fælles EU-lån sfa. genopretningsin-

strumentet skal afdrages.

3.4 Ændringer til indeværende MFF (2014-2020)

Kommissionen lægger op til at den indeværende MFF ændres således, at udgifts-

lofterne i 2020 for udgiftskategorierne 1a, 1b og 4 hæves,

jf. tabel 12.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 17 af 22

Tabel 12

Forslag til justering af MFF 2014-2020

Mio. euro (2020-priser)

1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed

2: Bæredygtig vækst: naturressourcer

3: Sikkerhed og medborgerskab

4: Et globalt Europa

5: Administration

Samlet

Gældende

2020-lofter

25.191

57.275

60.421

2.951

10.510

11.254

167.602

Forslag til justerede

2020-lofter

30.691

63.470

60.421

2.951

11.551

11.254

180.338

Ændring

5.500

6.195

1.041

12.736

Anm.: Forpligtigelsesbevillinger

Kilde: KOM (2020) 446

Der lægges ikke op til at ændre betalingsloftet for 2020.

Konkret lægges op til følgende udgiftsprioriteter i 2020 under de opjusterede lof-

ter (2020-priser):

5,5 mia. euro til solvensvindue under EFSI samt EU’s bidrag til kapitaltil-

skuddet til Den Europæiske Investeringsfond, jf. KOM (2020) 404.

5 mia. euro til øgede udgifter under strukturfondene som svar på COVID-

19 (REACT-EU), jf. KOM (2020) 451.

1 mia. euro til EU’s fond for eksterne garantier, jf. KOM (2020) 407.

Ovenstående forslag vil skulle udmøntes ifm. særskilte ændringsbudgetter til EU’s

2020-budget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den

flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets hold-

ning med henblik på en aftale. Heri genbekræftes de overordnede prioriterer fra tidli-

gere resolution af 30. maj 2018, inden for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af

BNI, alt inkluderet. Der er således generelt støtte til budgetstigninger til såkaldt nye

prioriteter ud over de af Kommissionen foreslåede, herunder migration, forskning,

Erasmus og eksterne instrumenter, idet flertallet imidlertid er imod reduktioner af de

såkaldt traditionelle politikområder, herunder landbrugsstøtte og strukturfondene. Fi-

nansieringen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge Europa-Parla-

mentet findes i nye egne indtægter. I resolutionen understreges det, at Europa-Parla-

mentet skal godkende det endelige forslag samt at alle dele af MFF-forslaget, herun-

der indtægtssiden og de overordnede MFF-lofter, bør forblive genstand for forhand-

linger indtil en samlet aftale er indgået.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 18 af 22

Europa-Parlamentet vedtog den 10. oktober 2019 en resolution, hvorved et flertal af

parlamentarikerne i det ny-konstituerede Europa-Parlament genbekræftede de tidli-

gere udmeldte prioriteter.

Europa-Parlamentet vedtog den 17. april 2020 en resolution om en række ønsker til

initiativer i lyset af COVID-19-krisen, herunder ønske om en økonomisk genopret-

ningspakke, der skal generere investeringer til at understøtte de europæiske økono-

mier. Ifølge Europa-Parlamentet skal genopretningsplanen tage afsæt i en større

MFF samt fælles lånoptag garanteret af EU-budgettet. Europa-Parlamentet nævner i

den forbindelse konkret ønske om en COVID-19-solidaritetsfond på minimum 50

mia. euro, hvoraf 20 mia. euro skal gives som overførsler og 30 mia. euro som lån

mhp. støtte af medlemslandenes sundhedssektorer. Indholdsmæssigt ønsker Europa-

Parlamentet, at den grønne og digitale omstilling skal være kernen i genopretnings-

pakken. På indtægtssiden gentages Europa-Parlamentets ønske om introduktionen af

nye egne indtægter.

Europa-Parlamentet har den 13. maj 2020 vedtaget en resolution, hvori Kommissio-

nen anmodes om at fremlægge forslag til en overgangsordning senest d. 15. juni 2020

i tilfælde af, at der ikke i tide vedtages en ny MFF.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan

det kun behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den

flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk

bidrag til EU’s budget, som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgø-

relse om ordningen for EU’s egne indtægter.

7. Konsekvenser

EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

vil være forbundet med væsentlige

statsfinansielle konsekvenser. Genopretningsinstrumentet vil hertil være forbun-

det med væsentlige statsfinansielle konsekvenser over tilbagebetalingsperioden.

De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige aftale for den

flerårige finansielle ramme, herunder det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s

egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder.

Ændringerne til EU’s flerårige finansielle

ramme for 2014-2020 skønnes at inde-

bære danske merudgifter for op mod 2 mia. kr.

8. Høring

Ikke relevant.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 19 af 22

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14.

maj 2018 sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. På møderne

i Rådet (almindelige anliggender) den 18. september 2018, 16. oktober 2018, 12.

november 2018, 11. december 2018, 19. februar 2019, 19. marts 2019, 9. april

2019, 22. maj 2019 samt 18. juni 2019 præsenterede formandskabet fremskridts-

rapporter for MFF-forhandlingerne, som var genstand for politiske drøftelser,

herunder af udvalgte temaområder i form af migration, klima-mainstreaming,

samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og

EU’s eksterne instrumen-

ter.

Herudover har MFF’en været på dagsordenen i Rådet (almindelige anliggen-

der) den 18. juli 2019, 16. september 2019 og 19. november 2019.

På Det Europæiske Råd den 20-21. juni 2019 blev der vedtaget rådskonklusioner,

hvori man enedes om at stile efter en aftale om den flerårige finansielle ramme in-

den udgangen af 2019. På Det Europæiske Råd den 12-13. december 2019 enedes

man om at anmode den faste formand for Det Europæiske Råd om at tage for-

handlingerne om den flerårige finansielle ramme videre mhp. at nå en endelig af-

tale.

På Det Europæiske Råd den 20-21. februar 2020 lykkedes det ikke at opnå enig-

hed om en aftale om EU’s flerårige finansielle ramme.

Status for forhandlingsboksen

Det forventes, at den faste formand for Det Europæiske Råd senere vil udsende

en revideret forhandlingsboks.

Status for medlemslandenes holdninger

Mange medlemslande har, i varierende omfang, erklæret sig åbne over for større

nationale bidrag til EU. Det gælder især de lande, som fortsat ventes at være net-

tomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende lande. Et udgiftsniveau i den

ordinære MFF på 1 pct. af BNI i løbet af MFF-perioden vil også indebære større

nationale bidrag som følge af forventet økonomisk vækst i de enkelte medlemssta-

ter. Blandt de nettobetalende lande har en gruppe af budgetrestriktive lande lagt

stor vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27 medlemslande.

Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten

til EU’s

landbrugs- og strukturfonde, og har som følge heraf støttet en stigning i størrelsen

på det ordinære EU-budget. Gruppen består traditionelt af en række øst- og syd-

europæiske lande.

De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumenteret for, at

udgiftsniveauet skal

afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er behov for en

modernisering af EU-budgettet i retning væk fra de traditionelle politikområder,

idet enkelte større medlemsstaters positioner imidlertid ikke entydigt følger denne

overordnede gruppering. Gruppen består traditionelt af central- og nordeuropæi-

ske lande.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 20 af 22

Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskel-

lige positioner, ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre

tydelige end traditionelt.

Ift. Kommissionens forslag om et nyt genopretningsinstrument støtter nogle EU-

lande, at et sådan skal være af en meget betydelig størrelse og stiller som krav, at

fonden baseres på landenes fælles optagelse af lån, der udmøntes i form af direkte

støtte og overførsler mellem lande. Denne gruppe består primært af sydeuropæi-

ske lande, nogle østeuropæiske lande samt visse større vesteuropæiske lande.

Andre lande ønsker et genopretningsinstrument, som har en mere begrænset stør-

relse, og som er baseret på lån og ikke direkte støtte og overførsler mellem lande.

Denne gruppe består primært af nordeuropæiske lande, men også blandt visse øst-

europæiske lande er udtrykt en vis skepsis overfor meget betydeligt omfang af di-

rekte støtte og overførsler mellem landene, idet denne gruppe dog ses at være sær-

ligt optaget af udgiftsniveau og fordeling af udgifter i den ordinære flerårige finan-

sielle ramme.

For så vidt angår indtægtssiden har medlemsstaterne overordnet positioneret sig

med udgangspunkt i

velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budget-

ramme. De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres

skepsis over for Kommissionens oprindelige forslag til en udfasning af de nuvæ-

rende rabatter, herunder med henvisning til, at udgiftsrammerne foreslås forhøjet

og Storbritanniens EU-bidrag bortfalder.

Omvendt har et stort antal ikke-rabatmodtagerlande aktivt udtalt modstand mod

en fortsættelse af rabatter, særligt med henvisning til udløbet af den betydelige bri-

tiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af EU.

På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlems-

staternes tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel

skepsis mod indførelsen af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med

henvisning til de potentielle udfordringer ved at justere den nuværende balance i

byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande har imidlertid offentligt

tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt varierende

grad af støtte til de enkelte forslag.

I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed,

vurderes det ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens oprindelige forslag

vil kunne vedtages i den foreslåede form. Det er dog vurderingen, at forslaget om

et bidrag baseret på ikke-genanvendt plast-emballage nyder relativ bred opbak-

ning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger

afgørende vægt

på at begrænse stigningen i det danske EU-bidrag

ved bibeholdelse af en dansk rabat og ved at EU’s udgifter under den flerårige fi-

nansielle ramme skal reduceres mhp. at realisere et udgiftsniveau for det ordinære,

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 21 af 22

7-årige EU-budget så tæt på 1.050 mia. euro som muligt. Det vil svare til et ud-

giftsniveau på 1,00 pct. af EU’s BNI i perioden 2021-2027,

som skønnet af Kom-

missionen ifm. det oprindelige MFF-forslag, tillagt Den Europæiske Udviklings-

fond, der i dag finansieres særskilt fra EU’s budget. Det angivne udgiftsniveau vil

således være en fortsættelse af det nuværende budget og tillade, at EU’s udgifter

kan stige i takt med velstandsudviklingen.

COVID-19 har medført en helt ekstraordinær og vanskelig situation i en lang

række europæiske lande. Det er centralt for såvel Danmark som det europæiske

samarbejde, at alle EU-lande kommer bedst muligt ud af krisen. For at udvise den

nødvendige europæiske solidaritet støtter regeringen derfor afgrænsede initiativer

på EU-niveau til at adressere den midlertidige COVID-19-krise. Omvendt er rege-

ringen generelt skeptisk over for tiltag, som indebærer fælles gæld og overførsler

mellem EU-landene, herunder fordi det kan svække landenes tilskyndelse til at

føre sund og holdbar national finanspolitik.

Regeringen lægger derfor

stor vægt

på, at et genopretningsinstrument i tillæg til det

ordinære, faste EU-budget: bliver midlertidigt og ikke skaber præcedens; afgræn-

ses klart fra det ordinære EU-budget; udformes således at tilskudsdelen reduceres

i omfang fra Kommissionens forslag; målrettes de lande, der er hårdest ramt af

COVID-19-krisen; bidrager til den grønne og digitale omstilling, herunder at gen-

opretningsinstrumentet målrettes klimatiltag

mindst

i samme grad som den ordi-

nære MFF; bidrager til den økonomiske genopretning med størst mulig vægt på

udlån til modtagerlandene på attraktive vilkår.

EU’s grundlæggende værdier

skal respekteres af alle medlemslande. Når retsstats-

princippet ikke efterleves, har det konsekvenser for både borger, virksomheder og

for gennemførelsen af EU’s budget. Det er derfor af væsentlig betydning, at EU

har de fornødne instrumenter til at sikre efterlevelsen af retsstatsprincippet, særligt

når det gælder om at sikre EU’s finansielle interesser.

Regeringen lægger derfor

stor vægt

på, at der indføres en retsstatsmekanisme, der kan muliggøre suspendering

af udbetaling af EU-midler ved manglende efterlevelse af retsstatsprincippet.

Inden for rammerne af ovenstående målsætning skal der ske en indholdsmæssig

omprioritering af EU’s udgifter, så budgettet i højere grad målrettes

EU-landenes

fælles udfordringer.

Det gælder migrationsindsatsen, hvorved der sigtes til en prioritering af dels den

europæiske grænseforvaltning, dels indsatsen relateret til Afrika og nærområderne

for bedre at beskytte flygtninge langs migrationsruterne og adressere de grundlæg-

gende årsager til migration.

Regeringen lægger derfor

stor vægt

på en betydelig tilførsel af midler til migrations-

indsatsen som bl.a. skal bidrage til arbejdet for et mere retfærdigt og humant asyl-

system og bedre beskyttelse i nærområderne, herunder særligt med fokus på Af-

rika.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017

Side 22 af 22

Regeringen finder det samtidig centralt, at

EU’s klimaindsats prioriteres højere

end i dag. Klimaet skal tænkes ind som en tværgående prioritet

i EU’s kommende

flerårige finansielle ramme således at EU’s udgifter i langt højere grad kan bidrage

til at opnå EU’s klimamål.

Regeringen lægger derfor

stor vægt

på, at mindst 25 pct.

af EU’s udgifter bidrager til klimarettede tiltag samt en styrket opfølgning på kli-

maindsatsen.

I tillæg til et øget klimafokus på udgiftssiden

vil også indtægtssiden af EU’s budget

kunne bidrage til den grønne omstilling. Regeringen deler den grønne ambition i

Kommissionens forslag til bidrag baseret på ikke-genanvendt plast-emballage hhv.

kvotehandel, idet man dog samtidig fra regeringens side finder det afgørende at

fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må så-

ledes ikke få karakter af en EU-skat.

Regeringen finder samtidig, at sådanne nye grønne indtægtskilder vil kunne bi-

drage til en rimelig byrdefordeling i finansieringen af EU’s budget.

På den bag-

grund lægger regeringen

vægt på,

at der indføres ændringer til indtægtssiden af

EU’s budget, der kan bidrage til at understøtte den grønne omstilling, herunder

indførelsen af et bidrag baseret på ikke-genanvendt plastemballage samt på kvote-

handelssystemet.

Regeringen lægger endvidere

stor vægt

på en prioritering af excellencebaseret forsk-

ning. Den europæiske forskningsindsats ses således som et væsentligt element i ar-

bejdet for

at fremme af EU’s konkurrenceevne,

herunder på det digitale område.

Endelig

arbejder regeringen for

en fastholdelse af bevillingen til Grønlandsinstrumen-

tet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018, den

20. juni 2018, den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. november

2018, den 7. december 2018, den 3. januar 2019 (skriftlig), den 8. februar 2019, den

15. marts 2019, den 3. april 2019, den 15. maj 2019 (skriftlig), den 6. juni 2019

(skriftlig), den 10. juli 2019 (skriftlig), den 13. september 2019, den 15. november

2019, den 6. december 2019, den 24. januar 2020 og den 21. februar.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 31. januar

2020.