Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 217
Offentligt
2208330_0001.png
Europaudvalget 2018
KOM (2018) 0322 Bilag 12
Offentligt
Samlenotat
Revideret udgave af samlenotat. Opdateringer i forhold til samlenotat af 13. februar 2020 er
markeret med streg i margin.
1. Resumé
8. juni 2020
Kommissionen
offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme
(MFF) for 2021-2027.
Kommissionen præsenterede d. 27. maj 2020 et revideret MFF-forslag samt et midlertidigt gen-
opretningsinstrument, der skal finansiere en genopretning af europæisk økonomi efter COVID-
19.
Udgiftsniveauet i Kommissionens reviderede forslag for den ordinære MFF udgør 1.100 mia.
euro i forpligtigelsesbevillinger i faste 2018-priser inden for den flerårige ramme. Hertil kommer
skønnet ca. 47 mia. euro, der teknisk er placeret uden for den flerårige ramme.
I tillæg til den ordinære MFF foreslås oprettelsen af et midlertidigt genopretningsinstrument,
hvorved der kan optages fælles EU-lån for 750 mia. euro i faste 2018-priser. Der lægges op til,
at låneprovenuet udmøntes i form af direkte støtte til en række EU-programmer (500 mia.
euro) samt udlån til medlemsstater (250 mia. euro). De optagne lån der anvendes til direkte
støtte tilbagebetales af alle EU-lande, mens lån der anvendes til udlån til medlemsstater tilbage-
betales af lånemodtagere. Tilbagebetalingsperioden foreslås sat til 2028-2058. Forslaget er for-
ankret i beslutningen om EU’s egne indtægter.
Ud over ovenstående lånebemyndigelse, indeholder forslaget
vedrørende EU’s egne indtægter
fort-
sat blandt andet en udfasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder. Kommissionen angiver, at
udfasningen af rabatter bør ske over en længere periode end det oprindelige forslag, hvorved rabat-
ter var helt udfaset i 2026. Den nærmere størrelse og tidshorisont angives imidlertid ikke. Ende-
lig foreslås
en forhøjelse af EU’s indtægtsloft til 1,40 pct. af EU’s
BNI tillagt en midlertidig
yderligere forhøjelse på 0,6 pct. af BNI indtil de fælles EU-lån er tilbagebetalt.
Pakken indeholder ligeledes en justering af indeværende MFF for 2014-2020, således at ud-
giftslofterne i 2020 hæves med samlet godt 12,7 mia. euro i 2020-priser. Der lægges samtidig op
til at øge udgifterne med 11,5 mia. euro, hvilket vil skulle udmøntes ifm. særskilt ændringsbud-
get til EU’s 2020-budget.
På mødet i Det Europæiske Råd den 19. juni 2020 forventes en drøftelse af det samlede forslag
forud for en senere udsendelse af en revideret forhandlingsboks.
Kommissionens forslag til revideret MFF samt et midlertidigt genopretningsinstrument omfatter
særligt følgende elementer: KOM(2020)441, KOM(2020)442, KOM(2020)443,
KOM(2020)444, KOM(2020)445.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0002.png
Side 2 af 22
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således for-
handles en ny ramme gældende fra 2021.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-
måde, at EU’s budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af
egne indtægter, samt at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med enstem-
mighed fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne ind-
tægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan indføres nye katego-
rier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde,
at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i
Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige fi-
nansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at de årlige bud-
getter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fast-
lægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-
Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det
fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele
proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedta-
gelsen.
Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i
lyset af Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansierings-
gab.
Hertil kommer, at COVID-19-krisen har medført væsentlige økonomiske tilbage-
slag såvel som pressede offentlige finanser i en lang række medlemslande.
3. Formål og indhold
Kommissionen har fremlagt en samlet pakke af initiativer som led i sit reviderede
forslag til en MFF for perioden 2021-2027:
Genopretningsinstrument
Udgiftssiden
Indtægtssiden
Ændringer til indeværende MFF (2014-2020)
3.1 Genopretningsinstrument
Det Europæiske Råd godkendte den 23. april 2020 en rapport fra EU-landenes fi-
nansministre. I rapporten anføres det bl.a., at man er enige om at arbejde med en
genopretningsfond, der skal understøtte genopretningen af EU-landenes økono-
mier. Genopretningsfonden skal levere finansiel assistance gennem EU-budget-
programmer og sikre solidaritet med de hårdest ramte EU-lande. Genopretnings-
fonden skal være midlertidig, målrettet og stå mål med de ekstraordinære omkost-
ninger ved den aktuelle krise og hjælpe med at sprede omkostningerne over tid
gennem passende finansiering.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0003.png
Side 3 af 22
Forslaget supplerer allerede besluttede fælleseuropæiske tiltag til at adressere CO-
VID-19-krisen, herunder et EU-instrument til finansiel assistance til nationale løn-
kompensationsordninger o.l. (SURE), en garantifond under den europæiske inve-
steringsbank (EIB) samt lån fra eurolandenes fælles lånefond (ESM), som indebæ-
rer finansiel assistance for i alt 540 mia. euro.
Med det afsæt har Kommissionen foreslået
et genopretningsinstrument (”Next
Generation EU”, KOM (2020) 441),
der tilvejebringer finansiering til en række
særskilte forslag i regi af Kommissionens reviderede MFF-forslag.
Forslaget indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene optager lån på ka-
pitalmarkeder mv. (udsteder obligationer) med sikkerhed i EU-budgettet. Beføjel-
sen til Kommissionen er afgrænset således, at der alene kan optages lån mhp. at
adressere de direkte økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19.
Konkret foreslås lån for samlet 750 mia. euro (2018-priser), hvoraf 500 mia. euro
afsættes til direkte støtte og 250 mia. euro til udlån. Det foreslås videre, at lånene
skal tilbagebetales fra 2028 og senest være tilbagebetalt ved udgangen af 2058.
Lån, der udmøntes til direkte støtte i en række særskilte forslag, tilbagebetales af
alle EU-lande
via bidrag til EU’s budget.
Lån, der udmøntes til udlån i forslaget om en genopretningsfacilitet, tilbagebetales
via
EU’s budget af modtagerlande.
Det låneprovenu, der tilvejebringes af genopretningsinstrumentet, vil tilgå EU-
budgettet som formålsbestemte indtægter. Det indebærer, at udgifter finansieret
hermed ikke medregnes under EU-budgettets udgiftslofter.
Der lægges op til, at låneprovenuet fordeles som følger,
jf. afsnit om udgiftssiden:
Direkte støtte
- 50 mia. euro til strukturfonde.
- 310 mia. euro til genopretning via direkte støtte til reformer og investerin-
ger.
- 7,7 mia. euro til sundhed.
- 2 mia. euro til civilbeskyttelse.
- 13,5 mia. euro til forskning og innovation.
- 30 mia. euro til støtte til klimaomstilling.
- 15 mia. euro til landdistriktsstøtte.
- 5 mia. euro til humanitær bistand.
Udlån til medlemsstater
- 250 mia. euro til genopretning via udlån til reformer og investeringer.
Garantiprovision mv.
- 30,3 mia. euro til strategiske investeringer.
- 26 mia. euro til et nyt solvensvindue.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0004.png
Side 4 af 22
-
10,5 mia. euro under
EU’s Garanti for foranstaltninger udadtil.
Genopretningsinstrumentet foreslås indført med hjemmel i artikel 122 i Traktaten
om den Europæiske Unions Funktionsmåde, hvorved der kan træffes afgørelse
ved kvalificeret flertal i Rådet. Anvendelsen kræver imidlertid vedtagelse af de
nødvendige bemyndigelser i regi af beslutningen om EU’s egne indtægter, der
fastlægger indtægtssiden
af MFF’en. Denne har hjemmel i artikel 311, jf. ovenfor,
hvorved Rådet efter høring af Europa-Parlamentet fastlægger bestemmelserne
med enstemmighed.
3.2. Udgiftssiden
Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet for-
pligtelsesniveau på 1.100 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, samt
47 mia. euro, som teknisk placeres uden for den finansielle ramme.
Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme
udgør 1.104 mia. euro. Hertil kommer udgifterne uden for den flerårige finansielle
ramme som Kommissionen foreslår at være ud over betalingsloftet.
Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond
(EDF) placeres under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og ud-
gør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af
tabel 1.
Tabel 1
Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
I alt
2021-27
1.100.000
155.376 154.336 155.565 156.377 157.952 159.409 160.985
Anm.: -
Kilde: KOM (2020) 0442
Kommissionens forslag til udgifter inden for den flerårige finansielle ramme inde-
bærer et fald i forpligtigelsesbevillinger og en stigning i betalingsbevillinger sam-
menlignet med indeværende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2014
til 2020 og dækker 28 medlemslande,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Kommissionens reviderede forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)
1
2021-2027
(Oprindeligt
forslag)
1.134.583
1.104.805
2021-2027
(Revideret
forslag)
1.100.000
1.103.529
Ændring
(Rev. forslag
ift. 2014-20)
-6.772
58.724
Mio. euro (2018-priser)
Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige
finansielle ramme
Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle
ramme
2014-2020
2
1.106.772
1.044.805
Anm.:
1
Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.
2
Der er ikke medregnet Kommissionens samtidige forslag om at øge indeværende MFF.
Kilde: KOM (2020) 0442, KOM (2020) 0443
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0005.png
Side 5 af 22
Den foreslåede fordeling på udgiftskategorier fremgår af tabel 3.
Tabel 3
Fordelingen af udgifter i Kommissionens reviderede forslag
Revideret forslag
Ordinær
MFF
140.656
374.460
323.181
357.032
333.264
31.122
19.423
102.705
74.602
57.480
1.100.000
Genop-
retning
69.800
610.000
1
50.000
45.000
15.000
0
9.700
15.500
0
0
750.000
Ændring
I alt
210.456
984.460
1
373.181
402.032
348.264
31.122
29.123
118.205
74.602
57.480
1.850.000
44.153
592.486
1
42.539
65.409
23.980
293
4.800
9.276
-1.000
-1.067
715.417
Mio. euro (2018-priser)
Opr.
forslag
166.303
391.974
330.642
336.623
324.284
30.829
24.323
108.929
75.602
58.547
1.134.583
1. Det indre marked, innovation og digitalt
2. Samhørighed og værdier
heraf samhørighed
3. Naturressourcer og miljø
heraf den fælles landbrugspolitik bBetalinger
4. Migration og grænseforvaltning
5. Sikkerhed og forsvar
6. Naboområder og verden
7. Europæisk offentlig forvaltning
heraf administrative udgifter til institutioner
Samlede forpligtigelser inden for loft
Anm.:
1
Heraf foreslås 250 mia. euro udmøntet som udlån til EU-lande under Genopretningsfaciliteten.
Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-
rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2020) 0442
Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder
opdelingen på programmer fremgår af
tabel 4.
Tabel 4
Fordelingen af udgifter uden for den flerårige finansielle ramme
Revideret forslag
Mio. euro (2018-priser)
Særlige instrumenter
heraf Nødhjælps- og Solidaritetsreserve
heraf Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen (EGF)
heraf Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
(EUSF)
heraf Fleksibilitetsinstrument
Den Europæiske Fredsfacilitet
I alt uden for den flerårige finansielle
ramme
Opr.
forslag
16.800
4.200
1.400
4.200
7.000
9.223
26.023
Ordinær
MFF
37.800
21.000
2.702
7.000
7.098
9.223
1
47.023
Genop-
retning
-
-
-
-
-
-
-
Ændring
I alt
37.800
21.000
2.702
7.000
7.098
9.223
1
47.023
21.000
16.800
1.302
2.800
98
0
21.000
Anm.:
1
Udgiftsniveauet for den Europæiske Fredsfacilitet er ikke angivet ændret i det reviderede MFF-forslag
Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-
rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2020) 442
Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den
flerårige finansielle ramme: Solidaritets- og Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfon-
den, Solidaritetsfonden og Fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse
programmer udgør 37,8 mia. euro mod knap 12 mia. euro i indeværende MFF-pe-
riode. Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0006.png
Side 6 af 22
Kommissionen lægger i forslaget op til at etablere en sammenhæng mellem EU-
finansiering og retsstatsprincippet. Elementerne heri er nærmere specificeret i
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens
budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår
retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.
Budgetkategorier
Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
Det indre marked, innovation og det digitale område
Samhørighed og værdier
Naturressourcer og miljø
Migration og grænseforvaltning
Sikkerhed og forsvar
Naboområder og verden
Europæisk offentlig forvaltning
Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkom-
mende i det store hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i
den eksisterende finansielle ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og
2), samt at den hidtidige kategori 3 vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt
i to særskilte budgetkategorier for migration og grænseforvaltning hhv. sikkerhed
og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i
Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende katego-
rier.
Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende
initiativer. Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 210 mia. euro, hvoraf 70
mia. euro foreslås finansieret ved fælles EU-lån,
jf. tabel 5.
Tabel 5
Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område
Revideret forslag
Mio. euro (2018-priser)
1. Forskning og innovation
2. Europæiske strategiske investeringer
3. Det indre marked
4. Rummet
Margen
I alt
Opr.
forslag
91.028
44.375
5.672
14.404
10.824
166.303
Ordinær
MFF
87.659
30.800
5.832
13.437
2.928
140.656
Genop-
retning
13.500
56.300
0
0
0
69.800
Ændring
I alt
101.159
87.100
5.832
13.437
2.928
210.456
10.131
42.725
160
-967
-7.896
44.153
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-
rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2020) 442
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0007.png
Side 7 af 22
Af den samlede ramme foreslås knap halvdelen allokeret til det nye forsknings-
rammeprogram, Horizon Europe, godt 94 mia. euro, der skal støtte forskning.
Heraf foreslås 13,5 mia. euro finansieret ved låneoptag via genopretningsinstru-
mentet.
Som noget nyt foreslås under Horizon Europe oprettet et europæisk innovations-
råd, der skal understøtte banebrydende innovation.
Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturin-
vesteringer i transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle
fusionsreaktor ITER og det europæiske rumprogram, samt et nyt investeringspro-
gram (InvestEU) til erstatning for EFSI.
Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre knap 20 mia. euro under
budgetkategori 1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden
i budgetkategori 2 og 1�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori 5.
ITER og det europæiske rumprogram foreslås tildelt 5 hhv. godt 13 mia. euro.
InvestEU foreslås tildelt et budget på knap 32 mia. euro, herunder et nyt vindue
for strategiske investeringer. Godt 30 mia. euro heraf foreslås finansieret ved lån
via genopretningsinstrumentet. Hertil kommer et særskilt solvensinstrument un-
der det eksisterende EFSI, der videreføres fra 2020 og foreslås tildelt 26 mia. euro
via genopretningsinstrumentet mhp. at fremme investeringer i virksomheder, der
grundet COVID-19-krisen har solvensproblemer.
Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på godt
984 mia. euro, heraf 610 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet, hvor-
under 250 mia. euro foreslås udmøntet som udlån,
jf. tabel 6.
Tabel 6
Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier
Opr.
forslag
Ordinær
MFF
242.209
22.281
123.466
4.018
391.974
237.745
18.247
116.367
2.101
374.460
Revideret forslag
Genop-
retning
50.000
560.000
1
0
0
610.000
I alt
287.745
578.247
1
116.367
2.101
984.460
45.536
555.966
1
-7.099
-1.917
592.486
Ændring
Mio. euro (2018-priser)
5. Regional udvikling og samhørighed
6. Genopretning og modstandsdygtighed
7. Investering i mennesker, social
samhørighed og værdier
Margen
I alt
Anm.:
Heraf foreslås 250 mia. euro udmøntet som udlån til EU-lande under Genopretningsfaciliteten.
Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-
rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2020) 442
1
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0008.png
Side 8 af 22
Med forslaget reserveres i alt ca. 374 mia. euro til initiativer under samhørigheds-
politikker, herunder 50 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet, der
forslås fordelt særskilt fra de generelle kriterier under samhørighedspolitikken og
primært rettes mod de lande, der skønnes hårdest ramt af COVID-19-krisen.
Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil
blive fordelt efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget
vægt på fordelingskriterier som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af
migranter. Der foreslås ligeledes øget national medfinansiering. Som i indevæ-
rende MFF foreslår Kommissionen, at en del af samhørighedsfonden (10 mia.
euro) overføres til CEF.
Herudover lægges der op til, at en del af midlerne fra den europæiske fond for re-
gionaludvikling fokuseres på innovative og grønne prioriteter, såkaldt tematisk
koncentration. Andelen foreslås fastsat til mellem 65 og 85 pct., afhængig af mod-
tagerlandets relative velstand.
Kommissionen foreslår hertil at oprette en genopretningsfacilitet, hvorfra der kan
ydes finansiel assistance for 560 mia. euro, heraf 310 mia. euro i direkte støtte og
250 mia. euro i udlån. Faciliteten foreslås fuldt ud finansieret via genopretningsin-
strumentet. Støtten angives at skulle målrettes reformer og investeringer. Forslaget
til en genopretningsfacilitet træder i stedet for Kommissionens tidligere forslag til
ØMU-området, herunder overvejelserne om et euro-instrument (BICC).
Budgetkategorien indeholder ligeledes nye budgetlinjer vedrørende de finansielle
omkostninger ifm. genopretningsinstrumentet. Kommissionen lægger op til at af-
sætte knap 17�½ mia. euro til rentebetalinger i perioden 2021-2027.
Hertil lægges bl.a. op til at afsætte knap 25 mia. euro til Erasmus+.
Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik,
fiskerifonden, miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat 402 mia. euro til budget-
kategorien, heraf 45 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet,
jf. tabel 7.
Tabel 7
Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø
Revideret forslag
Ordinær
MFF
340.182
15.338
1.512
357.032
Genop-
retning
15.000
30.000
0
45.000
Ændring
I alt
355.182
45.338
1.512
402.032
24.458
40.253
698
65.409
Mio. euro (2018-priser)
8. Landbrugs- og havpolitik
9. Miljø- og klimaindsats
Margen
I alt
Opr.
forslag
330.724
5.085
814
336.623
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-
rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2020) 442
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0009.png
Side 9 af 22
Af budgetkategorien reserveres godt 258 mia. euro til markedsrelaterede udgifter
og direkte støtte (landbrugspolitikkens søjle I), samt 90 mia. euro til landdistrikts-
udvikling (landbrugspolitikkens søjle II). Der lægges op til at finansiere 15 mia.
euro til landdistriktsudvikling via genopretningsinstrumentet.
Hertil kommer bl.a. knap 9 mia. euro til fiskeri og ca. 5 mia. euro til miljø og
klima.
Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-budgettet
skal bidrage til at nå klimamæssige målsætninger. Den største kilde til indfrielse
heraf forudsættes at være EU’s landbrugspolitik, idet 40 pct. af budgettet hertil
ifølge Kommissionen forventes at bidrage til klimamålsætningen.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ("capping") for direkte
støtte, hvorved støtten degressivt reduceres for beløb over 60.000 euro per bedrift
per år, mens al støtte over 100.000 euro bortfalder helt. Midlerne frigjort ved cap-
ping skal ifølge forslaget fastholdes i medlemsstaterne og skal primært anvendes til
små og mellemstore bedrifter eller landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne vil
fortsat kunne overføre op til 15 pct. af budgettet fra direkte støtte til landdistrikts-
udvikling og vice versa. Som noget nyt vil der kunne overføres 15 pct. fra den di-
rekte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimatil-
tag. Endelig vil der kunne overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til land-
distriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landmænd.
Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hek-
tarstøttesats over perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et
støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal
have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af forskellen mellem deres nuvæ-
rende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil skulle bidrage til
finansieringen af denne omfordeling.
Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte
støtte (”greening”)
omformes til en del af den såkaldte konditionalitet, som skal
overholdes for at kunne modtage direkte indkomststøtte.
Endelig lægger Kommissionen op til at etablere en såkaldt Just Transition Fund
med et budget på 40 mia. euro, der skal støtte regioner og sektorer, som er mest
påvirket af den grønne omstilling. Heraf foreslås 30 mia. euro finansieret via gen-
opretningsinstrumentet. Fonden vil blive komplementeret af medlemslandenes al-
lokeringer under samhørighedspolitikken samt national medfinansiering.
Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt bud-
getkategori med et samlet budget på 31 mia. euro,
jf. tabel 8.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0010.png
Side 10 af 22
Tabel 8
Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning
Opr.
forslag
Revideret forslag
Ordinær
MFF
12.084
17.675
1.363
31.122
Genop-
retning
0
0
0
0
I alt
12.084
17.675
1.363
31.122
2.112
-1.149
-670
293
Ændring
Mio. euro (2018-priser)
10. Migration
11. Grænseforvaltning
Margen
I alt
9.972
18.824
2.033
30.829
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-
rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2020) 442
Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal
hjælpe medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og
migrationsfond skal bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygt-
ninge. Særligt Frontex foreslås styrket, idet der den 1. april 2019 blev indgået poli-
tisk aftale om et styrket mandat hertil, hvor agenturets operative kapacitet styrkes
med blandt andet etableringen af et stående korps på op til 10.000 personer, der
gradvis opbygges frem mod 2027. Størrelsen på korpset skal til enhver tid være
baseret på det operationelle behov, ligesom medlemsstaternes bidrag til korpset
fastsættes ved årlige bilaterale aftaler.
Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sik-
kerhed og forsvar med en samlet ramme på godt 29 mia. euro, heraf 9,7 mia. euro
finansieret via genopretningsinstrumentet,
jf. tabel 9.
Tabel 9
Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar
Opr.
forslag
Revideret forslag
Ordinær
MFF
4.580
9.500
4.334
1.010
19.423
Genop-
retning
0
0
9.700
0
9.700
I alt
4.580
9.500
14.034
1.010
29.123
325
-7.720
12.792
-596
4.800
Ændring
Mio. euro (2018-priser)
12. Sikkerhed
13. Forsvar
14. Kriserespons
Margen
I alt
4.255
17.220
1.242
1.606
24.323
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-
rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2020) 442
Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et
øget fokus på cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0011.png
Side 11 af 22
Samtidig lægges op til, at området skal rumme den nyoprettede forsvarsfond, der
forslås at få et budget på 8 mia. euro over perioden, samt at der afsættes 1�½ mia.
euro over perioden til at styrke militær mobilitet.
I Kommissionens reviderede forslag lægges endvidere op til at oprette et særskilt
sundhedsprogram under budgetkategori 5 med et budget på 9,4 mia. euro, hvoraf
7,7 mia. euro foreslås finansieret via genopretningsinstrumentet. Hertil foreslås
budgettet til EU’s Civilbeskyttelsesmekanisme øget med 2,5
mia. euro, heraf 2
mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet.
Budgetkategori 6: Naboområder og verden
Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på godt 118 mia. euro til
budgetkategori 6, heraf 15,5 mia. euro finansieret via genopretningsinstrumentet,
jf. tabel 10.
Tabel 10
Budgetkategori 6: Naboområder og verden
Opr.
forslag
Revideret forslag
Ordinær
MFF
89.172
12.865
668
102.705
Genop-
retning
15.500
0
0
15.500
I alt
104.672
12.865
668
118.205
11.522
0
-2.245
9.276
Ændring
Mio. euro (2018-priser)
15. Foranstaltninger udadtil
16. Førtiltrædelsesbistand
Margen
I alt
93.150
12.865
2.913
108.929
Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-
rende MFF eller Kommissionens oprindelige forslag, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.
Kilde: KOM (2020) 442
Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række
instrumenter sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og
internationalt samarbejde, der med knap 86 mia. euro udgør størstedelen af
budgetkategorien. Heraf foreslås 10,5 mia. euro finansieret via
genopretningsinstrumentet.
Heri indgår bl.a. hovedparten af det, der i indeværende MFF-periode er Den
Europæiske Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden
for budgettet og udgør ca. 0,03 pct. af
EU’s BNI i indeværende rammeperiode.
Kommissionen lægger op til at afsætte knap 15 mia. euro til humanitær bistand,
hvoraf 5 mia. euro foreslås finansieret via genopretningsinstrumentet.
Kommissionen lægger op til en videreførelse af førtiltrædelsesbistanden, som har
til formål at assistere lande, der har status af kandidat til et medlemskab i EU. Der
foreslås i alt afsat 12,9 mia. euro (2018-priser), og støttemodtagerne er i Kommis-
sionens forslag de samme som i indeværende MFF-periode (Vestbalkan og Tyr-
kiet). Den nærmere fordeling af midler fremgår ikke af forslaget.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0012.png
Side 12 af 22
Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og
foreslås af Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for EU’s
oversøiske lande og territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over
perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro er øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro
i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset af, at Grønland som noget nyt
får adgang til en række puljer under programmet ud over de øremærkede midler.
Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning
Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet ca. 74,6 mia. euro til budgetkategori
7 over perioden. Af denne ramme forslås knap 57,5 mia. euro afsat til institutio-
nernes administrative udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europasko-
lerne,
jf. tabel 11.
Tabel 11
Budgetkategori 7: Administration
Revideret forslag
Ordinær
MFF
17.122
57.480
74.602
Genop-
retning
0
0
0
Ændring
I alt
17.122
57.480
74.602
67
-1.067
-1.000
Mio. euro (2018-priser)
Europaskoler og pensioner
Institutionernes administrationsudgifter
I alt
Opr.
forslag
17.055
58.547
75.602
Anm.: -
Kilde: KOM (2020)
Fleksibilitet
Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til
den inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-
nen (IIA) indeholder en række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetan-
vendelsen.
Kommissionen foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689
til 1.000 mio. euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumen-
tet de uudnyttede beløb under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregå-
ende år, som det allerede er tilfældet for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i den gældende for-
ordning.
Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte pro-
grammer, idet der foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte ram-
mer for programmer vedtaget i fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.
Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige
globale margen for forpligtigelser, der kan anvendes til nye tiltag. Således foreslås
den globale margin (”EU-reserven”) udvidet fra i dag at bestå af de margener, der
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0013.png
Side 13 af 22
resterer under loftet for forpligtelser i det forudgående år (n-1), til også at inde-
holde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette (n-2).
Kommissionen lægger endelig op til, at de landeallokerede tildelinger under sam-
hørighedspolitikken teknisk genberegnes i 2014. Hvor der i det oprindelige forslag
blev lagt op til, at allokeringer blev justeret ved en difference på +/- 5 pct. mellem
de oprindelige og de genberegnede allokeringer, lægges i det reviderede forslag op
til, at der alene foretages opadgående justeringer af allokeringerne.
3.2. Indtægtssiden
Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
inde-
holder følgende forslag vedrørende indtægtssiden:
En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må be-
holde som administrationsbidrag.
En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.
Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret sel-
skabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissions-
handelssystem, og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-gen-
anvendt plastemballageaffald.
En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af
EU-politikker, tilgår EU-budgettet.
En udfasning af korrektioner (rabatter).
En forhøjelse af loftet for egne indtægter.
Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter
Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter,
herunder især told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra
20 pct. til 10 pct. Forslaget begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæs-
sige fordel til visse medlemslande som følger af, at deres reelle administrationsom-
kostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes med, at der er tale om en til-
bagevenden til situationen fra før 2000.
Der indgår ikke ændringer af ovenstående i Kommissionens reviderede MFF-for-
slag.
En forenkling af opgørelsen af momsindtægter
Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgifts-
grundlag harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en
lang række korrektioner og beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Moms-
grundlaget udjævnes derefter, således at det højest udgør 50 pct. af BNI-grundla-
get for at korrigere de regressive aspekter af de momsbaserede egne indtægter.
Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver medlemsstats har-
moniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og Sve-
rige, hvis bidragssats er reduceret.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0014.png
Side 14 af 22
Kommissionen foreslår i sit reviderede MFF-forslag, at den gældende ordning for-
enkles.
Nye egne indtægtskilder
Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter base-
ret på hhv. et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandels-
system, samt plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indfø-
res egne indtægter, som er knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer,
miljøpolitikken, plaststrategien, den cirkulære økonomi og det indre marked.
Det bemærkes, at de foreslåede nye indtægtskilder har karakter af EU-bidrag fra
medlemslandene, og således ikke baseres på opkrævninger direkte fra borgere eller
virksomheder.
Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne
dække ca. 12 pct. af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige redu-
cere medlemsstaternes BNI-baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye
egne indtægter imidlertid vil skulle finansieres af
EU’s borgere og virksomheder
via medlemsstaternes statskasser på linje med EU's øvrige egne indtægter.
Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles kon-
solideret selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstem-
melse med Kommissionens forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundla-
get er baseret på virksomhedernes overskud på nationalt plan og skønnes af Kom-
missionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia. euro om året ved den
foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på sel-
skabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt
af det indre markeds frihedsrettigheder.
Kommissionen foreslår ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form
af egne indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at
en andel på 20 pct. af visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådig-
hed til auktionering, vil blive tildelt EU-budgettet. Emissionshandelssystemets
kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget. Kommissionen skønner, at de
gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i størrelsesordenen 1,2-3,0 mia.
euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's emissionshandelssystem og den
årlige auktionsmængde.
Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de
enkelte medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaf-
fald, der genereres i hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statisti-
ske data, der skal indberettes til Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissi-
onen EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi af 18. januar 2018, der skal bi-
drage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved at forbedre det økono-
miske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i miljøet.
Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0015.png
Side 15 af 22
Kommissionen angiver ifm. sit reviderede forslag, at det plast-baserede EU-bidrag
fremadrettet vil komplementere told-bidraget, et forenklet moms-bidrag samt na-
tionale bidrag (baseret på BNI).
Hertil angives overvejelser om yderlige nye egne indtægter på sigt. Der foreligger
dog ikke konkrete forslag eller nærmere tekniske forudsætninger.
For det første
angives muligheden for en udvidelse af kvotehandelsbidraget, herun-
der ved en mulig udvidelse af kvotehandelssystemets dækning til skibsfart og luft-
fart. Kommissionen skønner umiddelbart, at landenes bidrag på baggrund af et
udvidet kvotehandelsbidrag samlet set vil udgøre i størrelsesordenen 10 mia. euro
årligt.
For det andet
angives muligheden for at indføre en CO
2
-grænsetilpasningsmeka-
nisme, der vil pålægge en CO
2
-afgift ifm. vareimport fra tredjelande, såfremt pro-
duktionen her ikke er underlagt samme CO
2
-krav som europæiske producenter.
Kommissionen skønner umiddelbart, at et sådant bidrag vil udgøre i størrelsesor-
denen 5 til 14 mia. euro årligt.
For det tredje
angives muligheden for at indføre et bidrag baseret på virksomheder
inden for det digitale område med en omsætninger over 750 mio. euro. Kommis-
sionen skønner umiddelbart, at et sådant bidrag vil udgøre i størrelsesordenen 1,3
mia. euro årligt.
For det fjerde
angives muligheden for at indføre et bidrag baseret på omsætningen i
større virksomheder, der nyder fordel af det indre marked. Kommissionen skøn-
ner umiddelbart, at et sådant bidrag vil udgøre i størrelsesordenen 10 mia. euro år-
ligt.
Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet
Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter,
der genereres som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og hånd-
hævelsen af fælles EU-regler, automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således
indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse om egne indtægter eller om skatte-
harmonisering. Kommissionen angiver som eksempel indtægter, der genereres
gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS).
Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som
besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbe-
stemte egne indtægter.
Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende ud-
gifter ud over de bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker li-
geledes ikke overholdelsen af loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet
på bekostning af de nationale budgetter. Modsat formålsbestemte indtægter vil al-
mindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter, føre til en reduktion af
de BNI-baserede nationale bidrag.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0016.png
Side 16 af 22
Udfasning af korrektioner
Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:
En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på beta-
lingen til Storbritanniens rabat.
Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til
EU’s budget i perioden 2014-2020.
Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-
2020 og til Østrig i perioden 2014-2016.
Med Storbritanniens udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe med den inde-
værende MFF-periode.
Kommissionens oprindelige forslag for perioden 2021-2027 indeholder rabatter til
alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Nederlandene, Sverige, Østrig og
Danmark. Rabatterne foreslås som faste reduktioner i landenes BNI-bidrag, der
gradvist udfases frem mod 2025. Kommissionen angiver ifm. sit reviderede MFF-
forslag, at man vil lægge op til en udfasning af rabatterne over en længere periode
end i sit oprindelige forslag. Den nærmere størrelse for rabatter, herunder forde-
ling på lande og år, angives ikke.
Forhøjelse af loftet for egne indtægter
Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s
egne indtægter. Ud
over betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er
nødvendige for at dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle
faciliteter, der er garanteret under EU-budgettet, forblive under dette loft.
Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26
pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20
pct. af
EU’s BNI i betalinger
opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.
Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter,
Storbritanniens udtræden af EU, integreringen af Den Europæiske Udviklingsfond i
EU-budgettet
og senest det forventede fald i EU’s BNI sfa. COVID-19,
at loftet for
egne indtægter hævet til 1,46
pct. af EU’s BNI til forpligtelser og 1,40
pct. til betalin-
ger.
I tillæg til den generelle forhøjelse lægges op til, at indtægtsloftet midlertidigt for-
højes med 0,6 pct. af BNI i perioden indtil de fælles EU-lån sfa. genopretningsin-
strumentet skal afdrages.
3.4 Ændringer til indeværende MFF (2014-2020)
Kommissionen lægger op til at den indeværende MFF ændres således, at udgifts-
lofterne i 2020 for udgiftskategorierne 1a, 1b og 4 hæves,
jf. tabel 12.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0017.png
Side 17 af 22
Tabel 12
Forslag til justering af MFF 2014-2020
Mio. euro (2020-priser)
1a: Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed
2: Bæredygtig vækst: naturressourcer
3: Sikkerhed og medborgerskab
4: Et globalt Europa
5: Administration
Samlet
Gældende
2020-lofter
25.191
57.275
60.421
2.951
10.510
11.254
167.602
Forslag til justerede
2020-lofter
30.691
63.470
60.421
2.951
11.551
11.254
180.338
Ændring
5.500
6.195
0
0
1.041
0
12.736
Anm.: Forpligtigelsesbevillinger
Kilde: KOM (2020) 446
Der lægges ikke op til at ændre betalingsloftet for 2020.
Konkret lægges op til følgende udgiftsprioriteter i 2020 under de opjusterede lof-
ter (2020-priser):
-
-
-
5,5 mia. euro til solvensvindue under EFSI samt EU’s bidrag til kapitaltil-
skuddet til Den Europæiske Investeringsfond, jf. KOM (2020) 404.
5 mia. euro til øgede udgifter under strukturfondene som svar på COVID-
19 (REACT-EU), jf. KOM (2020) 451.
1 mia. euro til EU’s fond for eksterne garantier, jf. KOM (2020) 407.
Ovenstående forslag vil skulle udmøntes ifm. særskilte ændringsbudgetter til EU’s
2020-budget.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den
flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets hold-
ning med henblik på en aftale. Heri genbekræftes de overordnede prioriterer fra tidli-
gere resolution af 30. maj 2018, inden for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af
BNI, alt inkluderet. Der er således generelt støtte til budgetstigninger til såkaldt nye
prioriteter ud over de af Kommissionen foreslåede, herunder migration, forskning,
Erasmus og eksterne instrumenter, idet flertallet imidlertid er imod reduktioner af de
såkaldt traditionelle politikområder, herunder landbrugsstøtte og strukturfondene. Fi-
nansieringen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge Europa-Parla-
mentet findes i nye egne indtægter. I resolutionen understreges det, at Europa-Parla-
mentet skal godkende det endelige forslag samt at alle dele af MFF-forslaget, herun-
der indtægtssiden og de overordnede MFF-lofter, bør forblive genstand for forhand-
linger indtil en samlet aftale er indgået.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0018.png
Side 18 af 22
Europa-Parlamentet vedtog den 10. oktober 2019 en resolution, hvorved et flertal af
parlamentarikerne i det ny-konstituerede Europa-Parlament genbekræftede de tidli-
gere udmeldte prioriteter.
Europa-Parlamentet vedtog den 17. april 2020 en resolution om en række ønsker til
initiativer i lyset af COVID-19-krisen, herunder ønske om en økonomisk genopret-
ningspakke, der skal generere investeringer til at understøtte de europæiske økono-
mier. Ifølge Europa-Parlamentet skal genopretningsplanen tage afsæt i en større
MFF samt fælles lånoptag garanteret af EU-budgettet. Europa-Parlamentet nævner i
den forbindelse konkret ønske om en COVID-19-solidaritetsfond på minimum 50
mia. euro, hvoraf 20 mia. euro skal gives som overførsler og 30 mia. euro som lån
mhp. støtte af medlemslandenes sundhedssektorer. Indholdsmæssigt ønsker Europa-
Parlamentet, at den grønne og digitale omstilling skal være kernen i genopretnings-
pakken. På indtægtssiden gentages Europa-Parlamentets ønske om introduktionen af
nye egne indtægter.
Europa-Parlamentet har den 13. maj 2020 vedtaget en resolution, hvori Kommissio-
nen anmodes om at fremlægge forslag til en overgangsordning senest d. 15. juni 2020
i tilfælde af, at der ikke i tide vedtages en ny MFF.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan
det kun behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.
6. Gældende dansk ret
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den
flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk
bidrag til EU’s budget, som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.
Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgø-
relse om ordningen for EU’s egne indtægter.
7. Konsekvenser
EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
vil være forbundet med væsentlige
statsfinansielle konsekvenser. Genopretningsinstrumentet vil hertil være forbun-
det med væsentlige statsfinansielle konsekvenser over tilbagebetalingsperioden.
De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af den endelige aftale for den
flerårige finansielle ramme, herunder det overordnede udgiftsniveau, samt EU’s
egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye indtægtskilder.
Ændringerne til EU’s flerårige finansielle
ramme for 2014-2020 skønnes at inde-
bære danske merudgifter for op mod 2 mia. kr.
8. Høring
Ikke relevant.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0019.png
Side 19 af 22
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14.
maj 2018 sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. På møderne
i Rådet (almindelige anliggender) den 18. september 2018, 16. oktober 2018, 12.
november 2018, 11. december 2018, 19. februar 2019, 19. marts 2019, 9. april
2019, 22. maj 2019 samt 18. juni 2019 præsenterede formandskabet fremskridts-
rapporter for MFF-forhandlingerne, som var genstand for politiske drøftelser,
herunder af udvalgte temaområder i form af migration, klima-mainstreaming,
samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik og
EU’s eksterne instrumen-
ter.
Herudover har MFF’en været på dagsordenen i Rådet (almindelige anliggen-
der) den 18. juli 2019, 16. september 2019 og 19. november 2019.
På Det Europæiske Råd den 20-21. juni 2019 blev der vedtaget rådskonklusioner,
hvori man enedes om at stile efter en aftale om den flerårige finansielle ramme in-
den udgangen af 2019. På Det Europæiske Råd den 12-13. december 2019 enedes
man om at anmode den faste formand for Det Europæiske Råd om at tage for-
handlingerne om den flerårige finansielle ramme videre mhp. at nå en endelig af-
tale.
På Det Europæiske Råd den 20-21. februar 2020 lykkedes det ikke at opnå enig-
hed om en aftale om EU’s flerårige finansielle ramme.
Status for forhandlingsboksen
Det forventes, at den faste formand for Det Europæiske Råd senere vil udsende
en revideret forhandlingsboks.
Status for medlemslandenes holdninger
Mange medlemslande har, i varierende omfang, erklæret sig åbne over for større
nationale bidrag til EU. Det gælder især de lande, som fortsat ventes at være net-
tomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende lande. Et udgiftsniveau i den
ordinære MFF på 1 pct. af BNI i løbet af MFF-perioden vil også indebære større
nationale bidrag som følge af forventet økonomisk vækst i de enkelte medlemssta-
ter. Blandt de nettobetalende lande har en gruppe af budgetrestriktive lande lagt
stor vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27 medlemslande.
Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten
til EU’s
landbrugs- og strukturfonde, og har som følge heraf støttet en stigning i størrelsen
på det ordinære EU-budget. Gruppen består traditionelt af en række øst- og syd-
europæiske lande.
De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumenteret for, at
udgiftsniveauet skal
afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er behov for en
modernisering af EU-budgettet i retning væk fra de traditionelle politikområder,
idet enkelte større medlemsstaters positioner imidlertid ikke entydigt følger denne
overordnede gruppering. Gruppen består traditionelt af central- og nordeuropæi-
ske lande.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0020.png
Side 20 af 22
Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskel-
lige positioner, ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre
tydelige end traditionelt.
Ift. Kommissionens forslag om et nyt genopretningsinstrument støtter nogle EU-
lande, at et sådan skal være af en meget betydelig størrelse og stiller som krav, at
fonden baseres på landenes fælles optagelse af lån, der udmøntes i form af direkte
støtte og overførsler mellem lande. Denne gruppe består primært af sydeuropæi-
ske lande, nogle østeuropæiske lande samt visse større vesteuropæiske lande.
Andre lande ønsker et genopretningsinstrument, som har en mere begrænset stør-
relse, og som er baseret på lån og ikke direkte støtte og overførsler mellem lande.
Denne gruppe består primært af nordeuropæiske lande, men også blandt visse øst-
europæiske lande er udtrykt en vis skepsis overfor meget betydeligt omfang af di-
rekte støtte og overførsler mellem landene, idet denne gruppe dog ses at være sær-
ligt optaget af udgiftsniveau og fordeling af udgifter i den ordinære flerårige finan-
sielle ramme.
For så vidt angår indtægtssiden har medlemsstaterne overordnet positioneret sig
med udgangspunkt i
velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budget-
ramme. De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres
skepsis over for Kommissionens oprindelige forslag til en udfasning af de nuvæ-
rende rabatter, herunder med henvisning til, at udgiftsrammerne foreslås forhøjet
og Storbritanniens EU-bidrag bortfalder.
Omvendt har et stort antal ikke-rabatmodtagerlande aktivt udtalt modstand mod
en fortsættelse af rabatter, særligt med henvisning til udløbet af den betydelige bri-
tiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af EU.
På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlems-
staternes tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel
skepsis mod indførelsen af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med
henvisning til de potentielle udfordringer ved at justere den nuværende balance i
byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande har imidlertid offentligt
tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt varierende
grad af støtte til de enkelte forslag.
I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed,
vurderes det ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens oprindelige forslag
vil kunne vedtages i den foreslåede form. Det er dog vurderingen, at forslaget om
et bidrag baseret på ikke-genanvendt plast-emballage nyder relativ bred opbak-
ning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger
afgørende vægt
på at begrænse stigningen i det danske EU-bidrag
ved bibeholdelse af en dansk rabat og ved at EU’s udgifter under den flerårige fi-
nansielle ramme skal reduceres mhp. at realisere et udgiftsniveau for det ordinære,
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0021.png
Side 21 af 22
7-årige EU-budget så tæt på 1.050 mia. euro som muligt. Det vil svare til et ud-
giftsniveau på 1,00 pct. af EU’s BNI i perioden 2021-2027,
som skønnet af Kom-
missionen ifm. det oprindelige MFF-forslag, tillagt Den Europæiske Udviklings-
fond, der i dag finansieres særskilt fra EU’s budget. Det angivne udgiftsniveau vil
således være en fortsættelse af det nuværende budget og tillade, at EU’s udgifter
kan stige i takt med velstandsudviklingen.
COVID-19 har medført en helt ekstraordinær og vanskelig situation i en lang
række europæiske lande. Det er centralt for såvel Danmark som det europæiske
samarbejde, at alle EU-lande kommer bedst muligt ud af krisen. For at udvise den
nødvendige europæiske solidaritet støtter regeringen derfor afgrænsede initiativer
på EU-niveau til at adressere den midlertidige COVID-19-krise. Omvendt er rege-
ringen generelt skeptisk over for tiltag, som indebærer fælles gæld og overførsler
mellem EU-landene, herunder fordi det kan svække landenes tilskyndelse til at
føre sund og holdbar national finanspolitik.
Regeringen lægger derfor
stor vægt
på, at et genopretningsinstrument i tillæg til det
ordinære, faste EU-budget: bliver midlertidigt og ikke skaber præcedens; afgræn-
ses klart fra det ordinære EU-budget; udformes således at tilskudsdelen reduceres
i omfang fra Kommissionens forslag; målrettes de lande, der er hårdest ramt af
COVID-19-krisen; bidrager til den grønne og digitale omstilling, herunder at gen-
opretningsinstrumentet målrettes klimatiltag
mindst
i samme grad som den ordi-
nære MFF; bidrager til den økonomiske genopretning med størst mulig vægt på
udlån til modtagerlandene på attraktive vilkår.
EU’s grundlæggende værdier
skal respekteres af alle medlemslande. Når retsstats-
princippet ikke efterleves, har det konsekvenser for både borger, virksomheder og
for gennemførelsen af EU’s budget. Det er derfor af væsentlig betydning, at EU
har de fornødne instrumenter til at sikre efterlevelsen af retsstatsprincippet, særligt
når det gælder om at sikre EU’s finansielle interesser.
Regeringen lægger derfor
stor vægt
på, at der indføres en retsstatsmekanisme, der kan muliggøre suspendering
af udbetaling af EU-midler ved manglende efterlevelse af retsstatsprincippet.
Inden for rammerne af ovenstående målsætning skal der ske en indholdsmæssig
omprioritering af EU’s udgifter, så budgettet i højere grad målrettes
EU-landenes
fælles udfordringer.
Det gælder migrationsindsatsen, hvorved der sigtes til en prioritering af dels den
europæiske grænseforvaltning, dels indsatsen relateret til Afrika og nærområderne
for bedre at beskytte flygtninge langs migrationsruterne og adressere de grundlæg-
gende årsager til migration.
Regeringen lægger derfor
stor vægt
på en betydelig tilførsel af midler til migrations-
indsatsen som bl.a. skal bidrage til arbejdet for et mere retfærdigt og humant asyl-
system og bedre beskyttelse i nærområderne, herunder særligt med fokus på Af-
rika.
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 217: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2017
2208330_0022.png
Side 22 af 22
Regeringen finder det samtidig centralt, at
EU’s klimaindsats prioriteres højere
end i dag. Klimaet skal tænkes ind som en tværgående prioritet
i EU’s kommende
flerårige finansielle ramme således at EU’s udgifter i langt højere grad kan bidrage
til at opnå EU’s klimamål.
Regeringen lægger derfor
stor vægt
på, at mindst 25 pct.
af EU’s udgifter bidrager til klimarettede tiltag samt en styrket opfølgning på kli-
maindsatsen.
I tillæg til et øget klimafokus på udgiftssiden
vil også indtægtssiden af EU’s budget
kunne bidrage til den grønne omstilling. Regeringen deler den grønne ambition i
Kommissionens forslag til bidrag baseret på ikke-genanvendt plast-emballage hhv.
kvotehandel, idet man dog samtidig fra regeringens side finder det afgørende at
fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må så-
ledes ikke få karakter af en EU-skat.
Regeringen finder samtidig, at sådanne nye grønne indtægtskilder vil kunne bi-
drage til en rimelig byrdefordeling i finansieringen af EU’s budget.
På den bag-
grund lægger regeringen
vægt på,
at der indføres ændringer til indtægtssiden af
EU’s budget, der kan bidrage til at understøtte den grønne omstilling, herunder
indførelsen af et bidrag baseret på ikke-genanvendt plastemballage samt på kvote-
handelssystemet.
Regeringen lægger endvidere
stor vægt
på en prioritering af excellencebaseret forsk-
ning. Den europæiske forskningsindsats ses således som et væsentligt element i ar-
bejdet for
at fremme af EU’s konkurrenceevne,
herunder på det digitale område.
Endelig
arbejder regeringen for
en fastholdelse af bevillingen til Grønlandsinstrumen-
tet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018, den
20. juni 2018, den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. november
2018, den 7. december 2018, den 3. januar 2019 (skriftlig), den 8. februar 2019, den
15. marts 2019, den 3. april 2019, den 15. maj 2019 (skriftlig), den 6. juni 2019
(skriftlig), den 10. juli 2019 (skriftlig), den 13. september 2019, den 15. november
2019, den 6. december 2019, den 24. januar 2020 og den 21. februar.
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 31. januar
2020.