FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 206
Offentligt

Juni 2020

— 16/2019

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Statens brug af

og kontrol med

arbejdsklausuler

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

16/2019

Beretning om

statens brug af og kontrol

med arbejdsklausuler

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2020

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Alle ministre afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i oktober 2020.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2019, som afgives i februar 2021.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-665-4

ISBN online 978-87-7434-666-1

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om statens brug af og kontrol med

arbejdsklausuler

Arbejdsklausuler skal sikre, at leverandøren og eventuelle underleveran-

dører giver deres ansatte løn, arbejdstid og arbejdsvilkår, der ikke er min-

dre gunstige end dem, der gælder i henhold til en kollektiv overenskom-

st på området.

Staten køber årligt ind for ca. 42 mia. kr. Statens institutioner skal i hen-

hold til cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter skrive en ar-

bejdsklausul ind i deres kontrakter med private leverandører. Erfarings-

mæssigt er der størst risiko for social dumping og brud på arbejdsklausu-

ler inden for brancher, der beskæftiger ufaglærte og udenlandske arbejds-

tagere.

Rigsrevisionen har som de første undersøgt statens brug af og kontrol

med arbejdsklausuler i statslige kontrakter inden for brancher med størst

risiko for brud på arbejdsklausuler.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at 26 % af depar-

tementerne og 39 % af styrelserne i staten – i strid med reglerne – ikke

har skrevet en arbejdsklausul ind i de kontrakter, de har indgået med

private leverandører på bygge- og anlægsområdet og på det grønne

område.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at 78 % af depar-

tementerne/styrelserne i perioden 2015-2019 – i strid med reglerne –

ikke har ført den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejds-

klausuler inden for brancher, hvor der er størst risiko for brud på ar-

bejdsklausuler.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at det er uklart, om det

er Økonomistyrelsen eller ministerierne, der har ansvaret for kontrol-

len med overholdelsen af arbejdsklausuler og eventuel sanktionering

i aftaler under Statens Indkøbsaftaler.

4. juni 2020

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne bemærker:

•

At der på 4 ud af 5 udvalgte indkøbsaftaler i perioden 2015-2019 slet

ikke er ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler på områ-

der såsom vagtordninger, flytning, konference samt trykkeri, kopi og

print. På én af indkøbsaftalerne – rengøringsaftalen –har en begræn-

set andel af departementerne og styrelserne (14 %) kontrolleret, om

arbejdsklausulerne blev overholdt.

At ministerierne ikke har nedskrevne vurderinger af risikoen for brud

på arbejdsklausulerne for deres kontrakter, hvilket må anses som en

forudsætning for at kunne afgøre, hvor og hvordan kontrollen skal

udføres.

At Økonomistyrelsen ikke har sikret, at der er en klar ansvarsforde-

ling mellem Økonomistyrelsen og ministerierne om, hvem der skal

kontrollere overholdelsen af arbejdsklausulerne og sanktionere ved

eventuelle brud på klausulerne.

•

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 5

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 6

2. Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter ..................... 11

2�½1. Ministeriernes brug af arbejdsklausuler ............................................................................... 12

2�½2. Ministeriernes risikovurderinger .............................................................................................. 17

2�½3. Ministeriernes kontrol med overholdelse af arbejdsklausuler ................................... 21

3. Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler........................... 27

3�½1. Brug af arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler .......................................................... 28

3�½2. Ansvarsfordelingen mellem Økonomistyrelsen og ministerierne ............................ 29

3�½3. Kontrol med og sanktionering ved eventuelle brud på arbejdsklausuler i

Statens Indkøbsaftaler ................................................................................................................. 32

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 36

Bilag 2. Ordliste................................................................................................................................................... 44

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører alle ministerområder på finanslovens § 5-29.

På alle ministerområder er der foretaget udskiftning af ministerpo-

ster i undersøgelsesperioden 2015-2019. Rigsrevisionen har derfor

valgt ikke at opliste alle ministre.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærk-

ninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Arbejdsklausul

1. Denne beretning handler om statens brug af arbejdsklausuler og kontrol med over-

holdelsen af arbejdsklausuler, når staten indgår kontrakter med private leverandører.

2. Staten køber årligt ind for ca. 42 mia. kr. For at sikre, at de ydelser, staten betaler

for, bliver leveret under rimelige løn- og arbejdsvilkår, er det et krav i henhold til cirku-

lære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, at statslige institutioner skriver en ar-

bejdsklausul ind i deres kontrakter med private leverandører. Arbejdsklausulen fast-

slår, at leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at deres ansatte har

løn, arbejdstid og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder i hen-

hold til en kollektiv overenskomst på området. Derudover skal statslige institutioner

føre den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler og sanktionere

ved eventuelle brud på arbejdsklausulen.

3. Der er erfaringsmæssigt størst risiko for social dumping og brud på arbejdsklausu-

ler inden for brancher, der beskæftiger ufaglærte og udenlandske arbejdstagere, fx

bygge- og anlægsbranchen, rengøringsbranchen og hotel- og restaurantionsbran-

chen. Der har i Danmark været en stor vækst i udenlandsk arbejdskraft. Antallet af be-

skæftigede østeuropæere i Danmark er mere end tidoblet siden 2004.

4. Der findes ingen systematisk viden om, hvor stort problemet med brud på arbejds-

klausuler i statslige kontrakter er. Beskæftigelsesministeriet foretog i 2015 en rund-

spørge blandt alle ministerier, som indikerede, at ikke alle ministerier havde det for-

nødne fokus på at håndhæve arbejdsklausuler. Erfaringer fra det kommunale område

viser endvidere, at der er udfordringer med overholdelsen af arbejdsklausuler. Køben-

havns Kommune har siden 2018 ført en systematisk risikobaseret kontrol med ar-

bejdsklausuler i kommunens kontrakter. Ved 70 % af kontrollerne i 2018 fandt kom-

munen en større eller mindre grad af underbetaling af leverandørernes ansatte. Lige-

ledes er der eksempler på, at der har været brud på arbejdsklausulen i andre offentli-

ge kontrakter. Fx fik 45 metroarbejdere ved den københavnske metro i 2018 efterbe-

talt i alt 9,5 mio. kr. i løn, fordi de var blevet underbetalt.

En arbejdsklausul er en klau-

sul om, at ansatte hos leve-

randører og eventuelle under-

leverandører, som medvirker

til at opfylde kontrakten, er

sikret løn, arbejdstid og andre

arbejdsvilkår, der ikke er min-

dre gunstige end dem, som

gælder for arbejde af samme

art i henhold til en kollektiv

overenskomst indgået af de

inden for det pågældende fag-

lige område mest repræsen-

tative arbejdsmarkedsparter i

Danmark, og som gælder på

hele det danske område.

Baggrunden for cirkulæ-

ret om arbejdsklausuler

Baggrunden for cirkulæret om

arbejdsklausuler i offentlige

kontrakter er ILO-konvention

nr. 94 om arbejdsklausuler i

offentlige kontrakter, som

blev vedtaget i 1949, og som

Danmark har forpligtet sig til

at følge. I Danmark blev kon-

ventionen implementeret ved

et cirkulære i 1966.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Introduktion og konklusion

Statens Indkøbsaftaler

Statens Indkøbsaftaler er fæl-

lesstatslige rammeaftaler, som

bliver udbudt og indgået af

Økonomistyrelsen som led i

Statens Indkøbsprogram.

Statsinstitutioner er som ud-

gangspunkt forpligtede til at

anvende Statens Indkøbsafta-

ler, når de efterspørger varer

og tjenesteydelser, der er om-

fattet af aftalerne. Det er de

enkelte institutioner, der ind-

går de endelige konkrete leve-

ringsaftaler med leverandø-

rerne i henhold til bestemmel-

serne i de enkelte rammeafta-

ler.

5. Brugen af og kontrollen med arbejdsklausuler gælder for alle statens køb af bygge-

og anlægsarbejder, fabrikation og tjenesteydelser uanset beløbets størrelse, dvs. bå-

de de indkøb, ministerierne selv foretager, og de indkøb, ministerierne foretager på

Statens Indkøbsaftaler. Ved Statens Indkøbsaftaler er der det særlige forhold, at der

er 2 parter, som potentielt kan kontrollere, om arbejdsklausulerne bliver overholdt –

Økonomistyrelsen, som er ansvarlig for Statens Indkøbsaftaler, og ministerierne, som

køber ind via indkøbsaftalerne.

6. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om staten har en tilfredsstillende brug

af og kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler, når staten indgår kontrakter med

private leverandører. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Bruger ministerierne arbejdsklausuler i deres kontrakter, og fører ministerierne den

nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulen i kon-

trakterne?

•

Bruger Økonomistyrelsen arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler, og sikrer sty-

relsen, at der føres den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder

arbejdsklausulen i kontrakterne?

Undersøgelsen vedrører primært perioden 2015-2019. Rigsrevisionen har selv taget

initiativ til undersøgelsen i juni 2019.

•

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Introduktion og konklusion |

Hovedkonklusion

Staten har ikke en tilfredsstillende brug af og kontrol med arbejdsklausu-

ler, når ministerierne indgår kontrakter med private leverandører. Konse-

kvensen er, at der kan forekomme dårlige løn- og arbejdsvilkår samt ulige

konkurrence for ydelser, som staten betaler for.

Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden for de

brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler, og fører ikke den

nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulen i kon-

trakterne

For bygge- og anlægsområdet og det grønne område, som er nogle af de områder, hvor

der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler, skriver henholdsvis 26 % og 39 % af

departementerne/styrelserne ikke en arbejdsklausul ind i deres kontrakter, selv om

det er et krav i cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Undersøgelsen

viser dog, at de styrelser, som har mange kontrakter inden for risikobrancherne, i hø-

jere grad skriver en arbejdsklausul ind i deres kontrakter end de styrelser, som indgår

få kontrakter.

Ministerierne fører kun i begrænset omfang kontrol med overholdelsen af arbejdsklau-

sulen i deres kontrakter. 78 % af departementerne/styrelserne har i perioden 2015-

2019 ikke ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler inden for brancher, hvor

der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler. Ifølge cirkulæret skal ministerierne

føre den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler, og det er derfor

ikke nødvendigvis alle kontrakter, som ministerierne skal kontrollere. Undersøgelsen

viser imidlertid, at ministerierne ikke har nedskrevne vurderinger af risikoen for brud

på arbejdsklausulerne for deres kontrakter. Rigsrevisionen vurderer, at risikovurderin-

ger er en forudsætning for at kunne afgøre, hvad der er den nødvendige kontrol med,

om leverandørerne overholder arbejdsklausulen i kontrakterne. Undersøgelsen viser

endvidere, at flere ministerier kun fører kontrol på baggrund af en konkret mistanke

om brud. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund og på grund af ministeriernes me-

get begrænsede kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler, at ministerierne ikke

fører den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler.

Økonomistyrelsen bruger arbejdsklausuler i 5 udvalgte aftaler under Statens Ind-

købsaftaler, men styrelsen sikrer ikke, at der føres den nødvendige kontrol med,

om leverandørerne overholder arbejdsklausulen

Økonomistyrelsen skriver arbejdsklausuler ind i alle 5 udvalgte aftaler under Statens

Indkøbsaftaler. Økonomistyrelsen har dog ikke sikret, at der er en klar ansvarsforde-

ling mellem Økonomistyrelsen og ministerierne i forhold til, hvem der skal kontrollere

overholdelsen af arbejdsklausulerne og sanktionere ved eventuelle brud på arbejds-

klausulerne. Økonomistyrelsen har ikke foretaget en vurdering af risikoen for brud på

arbejdsklausulerne på Statens Indkøbsaftaler, hvilket Rigsrevisionen vurderer er en

forudsætning for, at der kan føres den nødvendige kontrol med arbejdsklausulerne.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Introduktion og konklusion

På de 5 udvalgte indkøbsaftaler, som vedrører områder, hvor der er størst risiko for

brud på arbejdsklausuler (vagtordninger, flytning, konference, rengøring samt trykke-

ri, kopi og print), har ministerierne i perioden 2015-2019 kun ført kontrol med overhol-

delsen af arbejdsklausuler for rengøringsaftalen. På denne aftale har 14 % af de de-

partementer/styrelser, der har haft indkøb på aftalen, ført kontrol med overholdelsen

af arbejdsklausulen. Økonomistyrelsen har ikke af egen drift kontrolleret overholdel-

sen af arbejdsklausulerne på Statens Indkøbsaftaler.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Introduktion og konklusion |

1.2. Baggrund

7. Arbejdsklausuler skal forhindre, at ansatte får mindre gunstige løn- og arbejdsvilkår

end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst.

Hvis statslige institutioner ikke bruger arbejdsklausuler eller kontrollerer, om arbejds-

klausulerne overholdes, kan en konsekvens være dårlige løn- og arbejdsvilkår samt

ulige konkurrence for ydelser, som staten betaler for. Figur 1 viser eksempler på, hvad

en arbejdsklausul kan medvirke til at forhindre.

Figur 1

Forhold, som en arbejdsklausul kan være med til at forhindre

Betaler urimeligt

meget for kost

og logi

Løn, som er mindre

gunstig end den, der

gælder i henhold

til en kollektiv

overenskomst

Manglende

pensionsindbetaling

Arbejder ﬂere timer,

end man får løn for

Manglende

aften- og nattillæg

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Introduktion og konklusion

Cirkulære

Et cirkulære er en administra-

tiv forskrift udstedt af en for-

valtningsmyndighed, som an-

vendes til at give konkrete tje-

nestebefalinger til myndighe-

der. Cirkulærer retter sig ude-

lukkende mod myndigheder-

nes forvaltning og ikke mod

borgere.

8. Cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter fastsætter reglerne for offent-

lige institutioners brug af og kontrol med arbejdsklausuler. Baggrunden for cirkulæret

er ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Formålet med

konventionen er at imødegå social dumping ved arbejde, der udføres for det offentli-

ge, samtidig med at konventionen understreger offentlige myndigheders ansvar som

modelarbejdsgiver. Cirkulæret blev senest revideret i juni 2014, hvor det bl.a. blev

fastlagt, at statslige institutioner skal føre den nødvendige kontrol med, om leveran-

døren og eventuelle underleverandører overholder arbejdsklausulen. Endvidere skal

det fremgå af kontrakten, hvilke konsekvenser det har, hvis leverandøren og eventu-

elle underleverandører ikke overholder arbejdsklausulen.

Beskæftigelsesministeriet har udstedt cirkulæret og har i juni 2014 udarbejdet en vej-

ledning til cirkulæret. Ministeriet har ikke nogen koordinerede eller rådgivende opga-

ve i forhold til at sikre brugen af og kontrollen med arbejdsklausuler i staten. Ministe-

riet foretog dog i 2015 en rundspørge blandt alle statslige institutioner. Rundspørgen

resulterede i april 2018 i et hyrdebrev fra beskæftigelsesministeren til alle minister-

kolleger, som skulle gøre ministerierne opmærksomme på reglerne om arbejdsklau-

suler. Til hyrdebrevet var bl.a. vedlagt en FAQ, en guide til håndtering af arbejdsklau-

suler og en tjekliste til den enkelte sagsbehandler.

9. På finansloven for 2020 er der afsat 5 mio. kr. årligt i perioden 2020-2023 til etab-

lering af en central enhed i staten, som skal føre kontrol med, at leverandører over-

holder arbejdsklausuler. Den centrale kontrolenhed forventes at blive sat i drift i ef-

teråret 2020.

10. Opgaven med at sikre, at cirkulæret overholdes, ligger hos ministerierne, mens le-

verandørerne har ansvaret for, at de konkrete løn- og arbejdsvilkår lever op til de krav,

som fremgår af kontrakten. Derudover er arbejdsmarkedets parter vigtige aktører i

forhold til indsatsen for ordnede forhold på arbejdsmarkedet, da de sætter rammer-

ne for løn- og arbejdsvilkår og indgår overenskomster.

11. Norske erfaringer peger på, at der kan være problemer på området. Den norske

rigsrevision undersøgte i 2016, om den offentlige sektor i Norge ved sine anskaffelser

sikrer et arbejdsliv uden social dumping. Undersøgelsen viste, at staten ikke i tilstræk-

kelig grad efterlevede reglerne om arbejdsklausuler. De statslige virksomheder havde

kun i halvdelen af kontrakterne vurderet, om der kunne forekomme social dumping,

mens kun 5 % af disse risikovurderinger var dokumenterede. Samtidig var der for ca.

⅔ af de statslige kontrakter ikke ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausulen

hos leverandørerne, og i de tilfælde, hvor der var udført kontrol, var det kun dokumen-

teret for lidt over halvdelen af kontrakterne.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

12. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om staten har en tilfredsstillende brug

af og kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. Revisionskriterierne er baseret

på cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Derudover har vi de steder,

hvor cirkulæret ikke fastlægger, hvordan forvaltningen skal varetages, anvendt vejled-

ningen til cirkulæret og vores egne kriterier.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Introduktion og konklusion |

13. Cirkulæret fastlægger, at det er de enkelte statslige institutioner, som har ansvaret

for at skrive en arbejdsklausul ind i deres kontrakter og føre den nødvendige kontrol

med, om arbejdsklausulen overholdes, samt sanktionere ved eventuelle brud på ar-

bejdsklausulen.

14. I

kapitel 2

undersøger vi, om ministerierne skriver arbejdsklausuler og en række krav

hertil ind i deres kontrakter i henhold til cirkulæret. Desuden undersøger vi, om det

fremgår af 6 udvalgte styrelsers retningslinjer, at de skal anvende arbejdsklausuler, el-

ler om arbejdsklausulen fremgår af styrelsernes standardkontrakter. Der er ikke et

krav i cirkulæret om, at ministerierne skal have retningslinjer for anvendelse af arbejds-

klausuler eller standardkontrakter med arbejdsklausuler. Vi finder imidlertid, at det

kan være hensigtsmæssigt, da det kan hjælpe den enkelte medarbejder med at over-

holde cirkulærets krav om at skrive arbejdsklausuler og de øvrige krav hertil ind i mi-

nisteriets kontrakter.

Vi undersøger derudover, om ministerierne fører den nødvendige kontrol med, om ar-

bejdsklausulerne overholdes, og om ministerierne sanktionerer leverandøren ved

brud på arbejdsklausulen. Det er ikke nærmere beskrevet i cirkulæret eller i vejlednin-

gen til cirkulæret, hvad en nødvendig kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler

er. Det fremgår dog af vejledningen, at det er op til den enkelte institution at udstikke

retningslinjer for, hvem der skal udføre kontrollen, og hvordan den skal udføres.

For at kunne vurdere, om ministerierne fører den nødvendige kontrol af, om leveran-

døren og eventuelle underleverandører overholder arbejdsklausulen, har vi opstillet

egne kriterier og på den baggrund undersøgt 3 forhold. For det første har vi under-

søgt, om ministerierne har vurderet risikoen for overtrædelse af arbejdsklausuler på

deres område. Vi finder, at risikovurderinger eller tilsvarende er en forudsætning for,

at ministerierne kan føre den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklau-

suler. Vi finder derudover ikke, at det er tilstrækkeligt, at ministerierne kun kontrolle-

rer overholdelsen af arbejdsklausuler ved henvendelser om mistanke om brud på ar-

bejdsklausuler, men derimod også, at ministerierne selv skal opsøge viden om og vur-

dere risikoen for, at der kan opstå brud på arbejdsklausuler. På den baggrund kan mi-

nisterierne vurdere behovet for kontrol. Det kan fx være relevant for ministeriernes ri-

sikovurdering, at ministerierne undersøger, om leverandørerne har indgået overens-

komster for deres ansatte, og at ministerierne har et overblik over kæden af underle-

verandører, da det er ved kontrakter med flere led af underleverandører, der erfarings-

mæssigt er større risiko for brud på arbejdsklausuler. Ministeriernes vurdering kan

munde ud i, at ministerierne kun finder det nødvendigt at kontrollere ved konkret mis-

tanke om brud.

For det andet har vi undersøgt, om ministerierne fører kontrol i henhold til deres risiko-

vurdering. For det tredje har vi for 6 udvalgte styrelser undersøgt, om styrelserne har

udarbejdet retningslinjer for deres kontrol med arbejdsklausuler. Rigsrevisionen fin-

der, at det er hensigtsmæssigt, at der er nedskrevne overvejelser om, hvem der skal

udføre kontrollen, og hvordan den skal udføres. Det kan hjælpe den enkelte medarbej-

der med at vurdere, hvornår og hvordan der skal føres kontrol.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Introduktion og konklusion

15. I

kapitel 3

undersøger vi brugen af og kontrollen med arbejdsklausuler ved ministe-

riernes indkøb på udvalgte indkøbsaftaler under Statens Indkøbsaftaler. Vi undersø-

ger, om Økonomistyrelsen som ansvarlig for Statens Indkøbsaftaler har skrevet en

arbejdsklausul ind i de statslige indkøbsaftaler. Derudover undersøger vi, om Økono-

mistyrelsen har vurderet risikoen for, at arbejdsklausulen bliver brudt på Statens Ind-

købsaftaler, og om styrelsen har sikret, at der føres den nødvendige kontrol. Vi har her-

under undersøgt, om Økonomistyrelsen har tydeliggjort over for ministerierne, hvem

der har ansvaret for at kontrollere, om arbejdsklausuler overholdes ved indkøb på

Statens Indkøbsaftaler. Desuden undersøger vi, om det tydeligt fremgår af Økonomi-

styrelsens rammeaftaler mv. for Statens Indkøbsaftaler, hvem der har ansvaret for at

føre kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. Endelig undersøger vi, om Økono-

mistyrelsen eller ministerierne har ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler

og sanktioneret ved eventuelle brud på arbejdsklausulen.

Metode

Styrelser, der indgår

i Rigsrevisionens

uddybende analyse

•

Bygningsstyrelsen

•

Vejdirektoratet

•

Forsvarsministeriets

Ejendomsstyrelse

•

Slots- og Kulturstyrelsen

•

Naturstyrelsen

•

Udlændingestyrelsen.

16. Undersøgelsens resultater og konklusioner baserer sig på en kortlægning af alle

departementers og styrelsers brug af og kontrol med arbejdsklausuler. Vi har for alle

departementer og styrelser undersøgt, om de skriver en arbejdsklausul ind i deres

kontrakter, har nedskrevne risikovurderinger eller tilsvarende, og om de har ført kon-

trol med overholdelsen af arbejdsklausuler og sanktioneret ved eventuelle brud på

arbejdsklausuler. Derudover har vi foretaget en uddybende analyse af 6 udvalgte sty-

relsers brug af og kontrol med arbejdsklausuler. For de 6 styrelser har vi også under-

søgt, om arbejdsklausulen i deres standardkontrakter og i udvalgte kontrakter opfyl-

der alle kravene i cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Desuden har

vi undersøgt, om de 6 styrelser har overvejet risikoen for brud på arbejdsklausuler på

deres område, og om styrelserne har retningslinjer for kontrol med overholdelsen af

arbejdsklausuler for hele styrelsens område og/eller inden for bestemte brancher/

kontrakter.

17. Vi har primært undersøgt ministeriernes brug af og kontrol med arbejdsklausuler

for brancher, hvor der erfaringsmæssigt er størst risiko for brud på arbejdsklausuler.

De udvalgte brancher er: bygge- og anlægsområdet, det grønne område (skovarbej-

de, gartneri mv.), rengøring, kantinedrift, vagtordninger og flytning.

Udvalgte risikobrancher

•

Bygge- og anlægsområdet

Det grønne område

Rengøring

Kantinedrift

Vagtordninger

Flytning

Konference

Trykkeri, kopi og print.

Vi har også undersøgt brugen af og kontrollen med arbejdsklausuler ved Statens Ind-

købsaftaler, da aftalerne er omfattet af cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kon-

trakter. Vi har udvalgt indkøbsaftaler inden for de brancher, hvor der erfaringsmæs-

sigt er størst risiko for, at der kan forekomme brud på arbejdsklausuler. Vi har valgt

følgende aftaler: rengøringsaftalen, flytteaftalen, vagtaftalen, konferenceaftalen samt

trykkeri-, kopi- og printaftalen. På trykkeri-, kopi- og printaftalen kan der både fore-

komme varekøb, som ikke er omfattet af cirkulæret, og køb af tjenesteydelser, som

er omfattet af cirkulæret, fx trykning af en specialdesignet pjece til et ministerium. Mi-

nisterierne kan både foretage egne indkøb og indkøb på Statens Indkøbsaftaler på

nogle af de udvalgte risikobrancher. Brancherne rengøring, vagtordninger og flytning

indgår derfor både i kapitel 2 og 3.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Introduktion og konklusion |

Kortlægning af alle ministerier

18. Da der ikke er en systematisk viden om statens brug af og kontrol med overholdel-

sen af arbejdsklausuler, har vi kortlagt dette gennem et spørgeskema til alle departe-

menter og styrelser. Alle 77 departementer/styrelser har besvaret spørgeskemaet.

Kortlægningen afdækker, i hvilket omfang departementerne og styrelserne skriver

arbejdsklausuler ind i deres kontrakter, kontrollerer overholdelsen af arbejdsklausu-

lerne og sanktionerer ved eventuelle brud på arbejdsklausulerne. Vi har spurgt til alle

departementers og styrelsers kontrakter i perioden 2015-2019, dvs. både kontrakter,

der har været i EU-udbud, og mindre kontrakter. Vi har i spørgeskemaet bedt depar-

tementerne og styrelserne om at dokumentere deres besvarelser. I spørgeskemaet

oplyste vi endvidere, at vi eventuelt ville indhente supplerende dokumentation for be-

svarelserne, hvilket vi også har gjort for at kvalificere oplysningerne.

Vi har derudover udvalgt i alt 28 kontrakter ved 11 styrelser ud af de 42 departemen-

ter/styrelser, der har angivet i spørgeskemaet, at de skriver en arbejdsklausul ind i

over halvdelen af eller i alle deres kontrakter. Dette har vi gjort for at undersøge, om

departementerne/styrelserne skriver en arbejdsklausul ind i kontrakterne i henhold

til det, de har oplyst til Rigsrevisionen. Vi har udvalgt 24-100 % af de 11 udvalgte sty-

relsers EU-udbud inden for de udvalgte risikobrancher i perioden 2015-2018. Vores

gennemgang af dokumentationen for ministeriernes besvarelser og stikprøverne be-

kræfter ministeriernes svar, og vi benytter derfor kortlægningens resultater fuldt ud i

forhold til undersøgelsens konklusioner.

Udvalgte styrelser og kontrakter til uddybende analyse

19. Vi har udvalgt 6 cases i form af 6 styrelser til en uddybende analyse. Casene er stra-

tegisk valgt ud fra, at det er styrelser, der har en betydelig indkøbsvolumen og/eller

har forholdsvis mange EU-udbud inden for de brancher, hvor der er størst risiko for,

at der kan opstå brud på arbejdsklausuler, jf. pkt. 17.

20. Formålet med den uddybende analyse er at undersøge en række forhold om, hvor-

dan styrelserne skriver en arbejdsklausul ind i deres kontrakter, hvordan de risiko-

vurderer deres kontrakter, og hvordan de afgør, hvad der er den nødvendige kontrol

på deres område. Det er ud fra en forventning om, at styrelser, som har mange og sto-

re kontrakter inden for de risikofyldte brancher, også har mere erfaring med at bruge

arbejdsklausuler. Styrelserne er dermed ikke repræsentative for staten. Vi forventer

derimod, at disse styrelser i højere grad bruger og kontrollerer overholdelsen af ar-

bejdsklausuler end de styrelser, som har få og mindre kontrakter inden for risikobran-

cherne.

Vi har udvalgt Bygningsstyrelsen, Vejdirektoratet og Forsvarsministeriets Ejendoms-

styrelse, da de er blandt de styrelser, som har haft flest EU-udbud i perioden 2015-2018

inden for bygge- og anlægsområdet. Slots- og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen er

udvalgt, fordi de er blandt de styrelser, som har flest EU-udbud inden for det grønne

område. Udlændingestyrelsen er udvalgt, fordi styrelsen både har kontrakter på byg-

ge- og anlægsområdet og operatørkontrakter på indkvarteringsområdet, som bl.a. om-

fatter rengøring, kantinedrift og vagtordninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Introduktion og konklusion

21. Udgangspunktet for den uddybende analyse er de kontrakter, som styrelserne har

indgået i perioden 2015-2018. Undersøgelsen vedrører dog også 2019, da vi har under-

søgt, hvilke kontroller og eventuelle sanktioner styrelserne har foretaget i hele perio-

den 2015-2019. Det nyeste cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter blev

udstedt i juni 2014, hvorfor vi har valgt at undersøge styrelsernes efterlevelse af cirku-

læret fra 2015.

Vi har for hver af de 6 styrelser udvalgt 6-12 kontrakter. For at fokusere på de større

kontrakter har vi udvalgt kontrakter blandt de EU-udbud, som styrelsen har haft i pe-

rioden 2015-2018. Vi har som udgangspunkt ikke medtaget udbud fra 2019, da det ik-

ke vil være muligt at undersøge, om der er ført den nødvendige kontrol. Det skyldes,

at der går noget tid, fra udbuddet offentligøres, til der er fundet en vinder af udbuddet,

og kontrakten underskrives og sættes i drift. I enkelte tilfælde, hvor den udvalgte sty-

relse har haft få udbud inden for de udvalgte risikobrancher, har vi dog valgt udbud

fra ultimo 2014 og primo 2019.

For de 6 styrelser har vi udvalgt 51 kontrakter primært inden for risikobrancherne. En-

kelte af de 51 kontrakter vedrører ikke de udvalgte risikobrancher i de tilfælde, hvor

styrelsen har haft få kontrakter inden for risikobrancherne. Disse kontrakter er dog

stadig inden for områder, hvor der erfaringsmæssigt kan være problemer med løn-

og arbejdsvilkår, fx transportområdet. Vi har udvalgt 22-100 % af styrelsernes EU-ud-

bud inden for risikoområderne. De 51 kontrakter er primært udvalgt inden for bygge-

og anlægsområdet og det grønne område, da styrelserne har haft mange kontrakter

på disse områder. Kontrakterne spænder beløbsmæssigt fra store bygge- og anlægs-

projekter, fx Vejdirektoratets kontrakt vedrørende Fjordforbindelsen Frederikssund

til ca. 2 mia. kr., til mindre kontrakter på det grønne område, fx Naturstyrelsens kon-

trakt om skovning og transport på ca. 6,6 mio. kr.

22. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

23. Undersøgelsen omfatter hele staten. Regionerne er ikke ligesom staten forpligte-

de af bestemmelserne i cirkulæret, da det kun henstilles, at alle regioner bruger ar-

bejdsklausuler i bygge- og anlægskontrakter. Vi har derfor ikke regionerne med i un-

dersøgelsen. Vi afgrænser også undersøgelsen fra statslige aktieselskaber, da cirku-

læret kun gælder for statslige selskaber, som fuldt ud er ejet af statslige myndigheder

og ikke er i konkurrence. Selvstændige offentlige virksomheder er kun forpligtede af

cirkulæret på bygge- og anlægsområdet. Statens og Kommunernes Indkøbsservice

(SKI) har forpligtet sig til at anvende arbejdsklausuler, men da vi ikke vurderer, at de

har indkøbsaftaler inden for de risikofyldte brancher, har vi afgrænset undersøgelsen

fra SKI. Vi vil i undersøgelsen ikke vurdere, om løn- og arbejdsvilkår er på sædvanligt

niveau, men kun vurdere, om ministerierne bruger arbejdsklausuler og fører den nød-

vendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler.

24. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter |

2. Brug af og kontrol med

arbejdsklausuler i mini-

steriernes kontrakter

Delkonklusion

Ministerierne bruger ikke arbejdsklausuler i alle deres kontrakter inden

for de brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler, og

fører ikke den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder ar-

bejdsklausulen i kontrakterne.

Undersøgelsen viser, at ministerierne ikke skriver en arbejdsklausul ind i alle relevan-

te kontrakter. For bygge- og anlægsområdet og det grønne område, som er nogle af de

områder, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler, skriver henholdsvis

26 % og 39 % af departementerne/styrelserne ikke en arbejdsklausul ind i deres kon-

trakter, selv om det er et krav i cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.

Undersøgelsen viser også, at de styrelser, som har mange kontrakter inden for de ud-

valgte risikobrancher, i højere grad skriver en arbejdsklausul ind i deres kontrakter.

Gennemgangen af kontrakter for 6 udvalgte styrelser viser desuden, at i 5 ud af 48 kon-

trakter, hvor der er en arbejdsklausul, er andre af cirkulærets krav til arbejdsklausu-

len ikke skrevet ind, fx kravet til leverandøren om dokumentation for overholdelse af

arbejdsklausulen.

Undersøgelsen viser, at ministerierne i begrænset omfang fører kontrol med overhol-

delsen af arbejdsklausuler i staten. 78 % af departementerne/styrelserne har ikke ført

kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler i perioden 2015-2019. De kontroller, som

enkelte departementer og styrelser har udført, vedrører få kontrakter om bl.a. kantine-

drift og rengøring. Derudover viser undersøgelsen, at 5 styrelser har tiltag som fx ind-

hentning af tro- og loveerklæringer fra leverandørerne om overholdelse af arbejdsklau-

sulen, der kan skabe opmærksomhed om arbejdsklausulen. Derudover har enkelte af

de 6 udvalgte styrelser retningslinjer for, hvordan kontrollen skal udføres enten for

bestemte brancher eller for bestemte kontrakter.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter

Ifølge cirkulæret skal ministerierne føre den nødvendige kontrol med overholdelsen af

arbejdsklausuler, og det er derfor ikke nødvendigvis alle kontrakter, der skal kontrol-

leres. Rigsrevisionen vurderer, at risikovurderinger er grundlaget for, at ministerierne

kan udvælge, hvilke kontrakter de skal kontrollere, og dermed forudsætningen for, at

de kan føre den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. Undersø-

gelsen viser imidlertid, at ingen ministerier har nedskrevne vurderinger af risikoen for

brud på arbejdsklausuler for deres kontrakter, ligesom flere ministerier kun fører kon-

trol på baggrund af konkret mistanke om brud. Rigsrevisionen vurderer på den bag-

grund og på grund af ministeriernes meget begrænsede kontrol med overholdelsen af

arbejdsklausuler, at ministerierne ikke fører den nødvendige kontrol med overholdel-

sen af arbejdsklausuler.

25. Dette kapitel handler om ministeriernes brug af arbejdsklausuler i deres kontrak-

ter, og om, hvorvidt ministerierne fører den nødvendige kontrol med overholdelsen af

arbejdsklausuler og sanktionerer ved eventuelle brud på arbejdsklausulen.

Kapitlet vedrører kun ministeriernes egne kontrakter med private leverandører og ik-

ke ministeriernes indkøb på Statens Indkøbsaftaler, som bliver behandlet særskilt i ka-

pitel 3.

2.1. Ministeriernes brug af arbejdsklausuler

26. Vi har undersøgt, om ministerierne skriver en arbejdsklausul ind i deres kontrak-

ter, og om ministerierne har retningslinjer, der beskriver, at ministeriet skal anvende

arbejdsklausuler eller standardkontrakter, hvor arbejdsklausuler fremgår.

Arbejdsklausuler i kontrakter

27. Det fremgår af cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, at ministeri-

erne skal skrive en arbejdsklausul og en række andre krav til arbejdsklausulen ind i al-

le kontrakter vedrørende bygge- og anlægsarbejder, fabrikation og tjenesteydelser

uanset beløbets størrelse. En arbejdsklausul og cirkulærets øvrige krav om fx konse-

kvenser ved manglende overholdelse af arbejdsklausulen er forudsætninger for, at

ministerierne har mulighed for at sanktionere leverandører, der giver deres ansatte

løn- og arbejdsvilkår, som er mindre gunstige end dem, der gælder i henhold til en kol-

lektiv overenskomst.

28. Vi har undersøgt, om departementer og styrelser skriver en arbejdsklausul ind i de-

res kontrakter inden for udvalgte risikobrancher. Cirkulæret fastslår, at der i offentli-

ge kontrakter skal fremgå en arbejdsklausul om, at ansatte hos leverandører og even-

tuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde kontrakten, er sikret løn, ar-

bejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for

arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst. Resultaterne er vist i fi-

gur 2.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter |

Figur 2

Andelen af departementer/styrelser, der skriver en arbejdsklausul ind i deres kontrakter

100%

90%

80%

50 %

39 %

64 %

75 %

89 %

22 %

35 %

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Vagtordninger

(n=16)

Det grønne område

(n=18)

44 %

39 %

35 %

36 %

26 %

11 %

13 %

Rengøring

(n=11)

Bygge- og

anlægsområdet

(n=23)

Kantinedrift

(n=37)

Flytning

(n=8)

Alle kontrakterne indeholder en arbejdsklausul

50-99 % af kontrakterne indeholder en arbejdsklausul

1-49 % af kontrakterne indeholder en arbejdsklausul

Ingen af kontrakterne indeholder en arbejdsklausul

Note: På grund af afrundinger summerer søjlerne ikke op til 100 %.

Kilde:

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Det fremgår af figur 2, at ikke alle departementer og styrelser skriver en arbejdsklau-

sul ind i deres kontrakter inden for de udvalgte risikobrancher. Det fremgår bl.a., at

for vagtordninger og det grønne område skriver henholdsvis 44 % og 39 % af de de-

partementer/styrelser, der har indkøb inden for disse 2 brancher, ikke en arbejdsklau-

sul ind i deres kontrakter. For rengøring og bygge- og anlægsområdet skriver hen-

holdsvis 36 % og 26 % af de departementer/styrelser, der har indkøb inden for disse

brancher, ikke en arbejdsklausul ind i deres kontrakter. Kantinedrift er den branche,

hvor flest (89 %) departementer/styrelser skriver en arbejdsklausul ind i alle deres

kontrakter.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter

29. Undersøgelsen viser en generel tendens til, at styrelser, der i undersøgelsesperio-

den har indgået over 10 kontrakter inden for de risikofyldte brancher, i højere grad

skriver en arbejdsklausul ind i deres kontrakter. Omvendt har de 6 styrelser (Styrel-

sen for International Rekruttering og Integration, Ankestyrelsen, De Nationale Geolo-

giske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Styrelsen for Patentsikkerhed, Fiske-

ristyrelsen og Domstolsstyrelsen), der ikke skriver en arbejdsklausul ind i deres kon-

trakter på bygge- og anlægsområdet, indgået under 10 kontrakter i undersøgelses-

perioden på dette område.

30. I cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter fremgår der en række øv-

rige krav til kontraktens arbejdsklausul:

•

Leverandører og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplys-

ninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

•

Det skal fremgå, hvilke dokumentationskrav der stilles til leverandøren for brug og

overholdelse af arbejdsklausulen.

•

Det skal fremgå, hvilke konsekvenser det har, hvis leverandøren og eventuelle un-

derleverandører ikke overholder arbejdsklausulen eller dokumentationskravene.

Ovenstående krav og kravet om en arbejdsklausul i kontrakten er vist i figur 3.

Figur 3

Cirkulærets krav til indholdet i kontrakten

Arbejdsklausul

Ansatte hos leverandøren og eventu-

elle underleverandører er sikret løn-

og arbejdsvilkår, som ikke er mindre

gunstige end dem, der gælder i hen-

hold til en kollektiv overenskomst.

Orientering af de ansatte

Leverandøren skal sikre, at de ansat-

te får oplysninger om de vilkår, der

følger af arbejdsklausulen.

Dokumentationskrav til

leverandøren

Kontrakt

Dokumentationskrav til leverandø-

rens brug og overholdelse af arbejds-

klausulen, fx lønsedler, arbejdstider

og pensionsindbetalinger.

Konsekvenser ved

misligholdelse

Det skal fremgå af kontrakten, hvilke

konsekvenser det har, hvis leveran-

døren ikke overholder arbejdsklau-

sulen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter |

31. Vi har for de 6 udvalgte styrelser gennemgået 51 kontrakter inden for de udvalgte

risikobrancher for at undersøge, om styrelserne ud over selve arbejdsklausulen også

skriver alle de øvrige krav til arbejdsklausulen ind i deres kontrakter.

Undersøgelsen viser, at 3 af Udlændingestyrelsens kontrakter ikke indeholder en ar-

bejdsklausul og dermed heller ikke de øvrige krav til arbejdsklausulen. Det betyder, at

Udlændingestyrelsen ved disse kontrakter ikke har mulighed for at sanktionere leve-

randøren, hvis der forekommer løn- og arbejdsvilkår, som er mindre gunstige end dem,

der gælder i henhold til en kollektiv overenskomst. Figur 4 viser resultaterne for de øv-

rige 48 kontrakter, der indeholder en arbejdsklausul.

Styrelser, der indgår

i Rigsrevisionens

uddybende analyse

•

Bygningsstyrelsen

•

Vejdirektoratet

•

Forsvarsministeriets

Ejendomsstyrelse

•

Slots- og Kulturstyrelsen

•

Naturstyrelsen

•

Udlændingestyrelsen.

Figur 4

6 udvalgte styrelsers efterlevelse af cirkulærets krav til arbejdsklausuler

Kontrakten

indeholder alle

cirkulærets krav

Kontrakten

indeholder ikke alle

cirkulærets krav

Kilde:

Rigsrevisionens gennemgang af 48 kontrakter.

Det fremgår af figur 4, at 5 af de 48 kontrakter ikke indeholder alle cirkulærets øvrige

krav til arbejdsklausulen. Det vedrører 2 kontrakter hos Bygningsstyrelsen og én kon-

trakt hos henholdsvis Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrel-

sen og Udlændingestyrelsen. Kontrakterne indeholder ikke dokumentationskrav til

leverandøren for brug og overholdelse af arbejdsklausulen eller krav om, at leveran-

døren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de

vilkår, der følger af arbejdsklausulen.

32. Ifølge cirkulæret skal statslige institutioner også informere om kravet om brug af

en arbejdsklausul i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne. Vores gen-

nemgang af udbudsmaterialet for de 48 udvalgte kontrakter, der har været i EU-ud-

bud, viser imidlertid, at der hverken i udbudsbekendtgørelserne eller i udbudsbetin-

gelserne for 13 kontrakter fremgår et krav om en arbejdsklausul. Det er kontrakter

hos Bygningsstyrelsen, Slots- og Kulturstyrelsen og Udlændingestyrelsen. Alle 3 sty-

relser har oplyst, at de fremadrettet vil skrive kravet om arbejdsklausuler ind i deres

udbudsbekendtgørelse eller udbudsbetingelser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter

Retningslinjer vedrørende arbejdsklausuler og standardkontrakter

33. Vi har undersøgt, om de 6 styrelser har retningslinjer eller standardkontrakter, hvor

der fremgår en arbejdsklausul. Retningslinjer for brug af arbejdsklausuler og standard-

kontrakter, som indeholder en arbejdsklausul, kan være med til at sikre, at arbejdsklau-

suler bliver skrevet ind kontrakterne.

Undersøgelsen viser, at 2 af de 6 styrelser ikke har retningslinjer for brug af arbejds-

klausuler. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Slots- og Kulturstyrelsen, Natursty-

relsen og Bygningsstyrelsen har retningslinjer, hvor arbejdsklausuler indgår. Forsvars-

ministeriets Ejendomsstyrelse har en politik og strategi fra medio 2019, hvor det bl.a.

fremgår, hvornår styrelsen skal bruge arbejdsklausuler i sine kontrakter. Slots- og

Kulturstyrelsen har i sine retningslinjer for køb af varer og tjenesteydelser udarbejdet

en arbejdsklausul, som skal indarbejdes i alle leverandørkontrakter. Naturstyrelsen

har på sit intranet beskrevet, hvornår styrelsen skal anvende arbejdsklausuler i sine

kontrakter, og Bygningsstyrelsen har i sin vejledning om indhentning af tilbud en hen-

visning til, hvornår standardparadigmerne, som indeholder en arbejdsklausul, skal an-

vendes.

Undersøgelsen viser, at 5 af de 6 styrelser har udarbejdet standardkontrakter, hvor

der fremgår en arbejdsklausul. Udlændingestyrelsen har en standardkontrakt for

operatørkontrakter, som ikke indeholder en arbejdsklausul. Vores gennemgang af 3

operatørkontrakter hos Udlændingestyrelsen viser også, at der ligesom i standard-

operatørkontrakten ikke er skrevet en arbejdsklausul ind i kontrakten. Udlændinge-

styrelsen har derudover en standardkontrakt for entreprisekontrakter på indkvarte-

ringsområdet, hvor der indgår en arbejdsklausul, som dog ikke opfylder cirkulærets

krav om, at det i kontrakten skal fremgå, hvilke dokumentationskrav der stilles til le-

verandørens brug og overholdelse af arbejdsklausulen. Gennemgangen af de øvrige

5 styrelsers standardkontrakter viser, at de følger alle cirkulærets krav om arbejds-

klausuler i offentlige kontrakter.

Resultater

Undersøgelsen viser, at ministerierne ikke skriver en arbejdsklausul ind i alle deres

kontrakter på de områder, hvor der er størst risiko for, at ansatte får løn- og arbejds-

vilkår, som er mindre gunstige end dem, der gælder i henhold til en kollektiv overens-

komst. Dette er forudsætningen for, at ministerierne kan stille krav om, at leverandø-

rens ansatte har løn- og arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gæl-

der i henhold til en kollektiv overenskomst, og at ministerierne kan sanktionere leve-

randøren ved eventuelle brud på arbejdsklausulen. Undersøgelsen viser, at for bygge-

og anlægsområdet og det grønne område skriver henholdsvis 26 % og 39 % af de de-

partementer/styrelser, der har kontrakter inden for disse brancher, ikke en arbejds-

klausul ind i deres kontrakter. For vagtordninger og rengøring skriver henholdsvis 44 %

og 36 % af de departementer/styrelser, der har kontrakter inden for disse brancher,

ikke en arbejdsklausul ind i deres kontrakter.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter |

Gennemgangen af 51 kontrakter hos 6 styrelser, som har særligt mange kontrakter in-

den for de udvalgte risikobrancher, viser, at Udlændingestyrelsen ikke har skrevet en

arbejdsklausul ind i 3 ud af 6 kontrakter. Undersøgelsen viser også, at 5 ud af de re-

sterende 48 kontrakter ikke opfylder alle cirkulærets øvrige krav til arbejdsklausulen.

Det er cirkulærets krav om, at det skal fremgå af kontrakten, hvilke dokumentations-

krav der stilles til leverandøren for overholdelsen af arbejdsklausulen, og krav om, at

leverandøren skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af ar-

bejdsklausulen.

Undersøgelsen viser desuden, at 3 af de 6 styrelser i hovedparten af de udvalgte kon-

trakter ikke har informeret om kravet om en arbejdsklausul i enten udbudsbekendt-

gørelsen eller i udbudsbetingelserne, som de skal i henhold til cirkulæret.

Endelig viser undersøgelsen, at 5 af de 6 styrelser har retningslinjer og/eller standard-

kontrakter, hvor der fremgår en arbejdsklausul. I Udlændingestyrelsens standardkon-

trakt for operatørkontrakter indgår der ikke en arbejdsklausul. Derudover viser under-

søgelsen, at Udlændingestyrelsens standardkontrakt for entreprisekontrakter inde-

holder en arbejdsklausul, men ikke alle cirkulærets øvrige krav til arbejdsklausuler i

offentlige kontrakter.

2.2. Ministeriernes risikovurderinger

34. Vi har undersøgt, om ministerierne har foretaget en risikovurdering eller tilsvaren-

de af, om der kan forekomme brud på arbejdsklausulen i deres kontrakter. Figur 5 vi-

ser, at risikovurderinger er grundlaget for, at ministerierne kan foretage den nødven-

dige kontrol og sanktionere leverandøren ved eventuelle brud på arbejdsklausulen.

Figur 5

Risikovurderinger som grundlag for kontrol og eventuel sanktionering

Risikovurdering

Ministeriet vurderer risikoen

for, at leverandører og even-

tuelle underleverandører ikke

overholder arbejdsklausulen

i deres kontrakter.

Kontrol

Ministeriet udfører på baggrund

af risikovurderingen eventuelt

kontrol med udvalgte kontrakter.

Kontrollen kan være gennem-

gang af fx lønsedler, udbetalt løn

og pensionsindbetalinger.

Sanktionering

Ministeriet sanktionerer

leverandøren, hvis kontrollen

viser, at arbejdsklausulen

ikke er overholdt.

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter

Det fremgår af figur 5, at ministerierne først bør foretage en risikovurdering. Rigsrevi-

sionen vurderer, at en forudsætning for, at ministerierene kan føre den nødvendige

kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler, er, at ministerierne vurderer, på hvil-

ke områder og ved hvilke kontrakter der kan være risiko for, at arbejdsklausulen bli-

ver brudt. Endvidere er det væsentligt, at ministerierne som en del af risikovurderin-

gen også vurderer mulighederne for og omkostningerne ved at føre kontrol. Det er en

samlet vurdering af disse forhold, som bør være grundlaget for ministeriernes vurde-

ring af, hvad der er den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler på

deres område – og dermed ministeriernes udvælgelse af, hvilke kontrakter der skal

kontrolleres, og hvilke der ikke skal. Det fremgår desuden af figuren, at ministerierne

bør sanktionere leverandøren, hvis kontrollen viser, at der er brud på arbejdsklausu-

len.

35. Udformningen af en risikovurdering eller tilsvarende kan være forskellig alt efter

kontraktens/områdets karakter og ministeriets behov. Det kan fx være en liste over

kontrakter, som er særligt risikofyldte, og som derfor kræver kontrol eller kræver, at

ministeriet undersøger forskellige forhold vedrørende leverandøren, fx om leveran-

døren har indgået overenskomst for sine ansatte eller benytter mange underleveran-

dører. Ministeriet kan lægge forskellige parametre til grund for risikovurderingen. Boks 1

viser de forhold, som Rigsrevisionen vurderer er væsentlige at inkludere i risikovurde-

ringen.

Boks 1

Væsentlige forhold, der kan indgå i en risikovurdering

•

Er der tale om en risikofyldt branche, fx en branche med meget ufaglært arbejdskraft

og mange udenlandske leverandører eller udenlandske ansatte?

•

Har leverandøren mange underleverandører tilknyttet (overblik over kæden af leve-

randører)?

•

Har leverandøren indgået overenskomst for sine ansatte?

•

Viser tidligere erfaringer med leverandøren, at der har været problemer med at over-

holde arbejdsklausulen?

Kilde:

Rigsrevisionen.

36. Vi har undersøgt, om ministerierne har nedskrevne vurderinger af, hvor der er ri-

siko for, at arbejdsklausuler på ministeriets område bliver overtrådt. For de 6 udvalg-

te styrelser har vi også undersøgt, om styrelserne har vurderet risikoen for brud på

arbejdsklausulen i de udvalgte kontrakter.

37. Undersøgelsen viser, at ingen ministerier har nedskrevne vurderinger af, hvor der

er risiko for, at arbejdsklausulerne bliver overtrådt på det samlede ministerområde. Be-

skæftigelsesministeriet har dog udarbejdet retningslinjer for, hvordan ministeriet skal

risikovurdere en given leverandør eller branche. Det fremgår fx af retningslinjerne, at

Beskæftigelsesministeriet anlægger en risikobaseret tilgang i forhold til, om der er be-

hov for at føre kontrol, og at ministeriet i sin vurdering af behovet for kontrol bl.a. læg-

ger vægt på, om leverandøren primært ansætter udenlandsk arbejdskraft.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter |

Undersøgelsen viser endvidere, at ingen af departementerne og styrelserne har ned-

skrevne vurderinger af, hvor der er risiko for, at arbejdsklausulerne bliver overtrådt

på deres område. Undersøgelsen af de 6 udvalgte styrelser viser dog, at Naturstyrel-

sen og Bygningsstyrelsen for konkrete brancher har retningslinjer for, hvordan de skal

udføre kontrol med arbejdsklausuler. Retningslinjerne kan ses som et udtryk for en

risikobetragtning ved en enkelt branche eller kontrakt. Naturstyrelsen har oplyst, at

der bag styrelsens retningslinjer om, hvilke brancher styrelsen særligt skal være op-

mærksom på, ligger generelle overvejelser om risikoen for brud på arbejdsklausulen

på hele styrelsens område.

38. 3 af de 6 udvalgte styrelser har oplyst, at følgende forhold indgår i deres overve-

jelser om risikoen for brud på arbejdsklausulen:

•

Adgangskort og sikkerhedsgodkendelser

Slots- og Kulturstyrelsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse betragter ar-

bejdsklausuler i lyset af de sikkerhedsforanstaltninger, der er på styrelsens area-

ler. Det gælder foranstaltninger som fx adgangskort og sikkerhedsgodkendelse.

Begrænset udenlandsk og ufaglært arbejdskraft

Slots- og Kulturstyrelsens kontrakter på det grønne område og på bygge- og an-

lægsområdet er kendetegnet ved, at der sjældent anvendes udenlandsk arbejds-

kraft, og at der ved styrelsens kontrakter vedrørende ejendomme og haver som

udgangspunkt ikke anvendes ufaglært arbejdskraft, da der stilles krav om både

høje og nicheprægede kompetencer.

Udenlandske entreprenører

Vejdirektoratets erfaring er, at det er på meget store anlægsprojekter (typisk ved

kontraktsummer over 1 mia. kr.), at der er risiko for brud på arbejdsklausuler, da det

primært er ved disse projekter, at Vejdirektoratet har udenlandske hovedentre-

prenører. Derudover kender Vejdirektoratet de fleste af sine entreprenører både

fra tidligere projekter og ved løbende dialog med branchen.

•

I forhold til Vejdirektoratets overvejelser om risici, som bl.a. er baseret på kendskab

til hovedentreprenører fra tidligere projekter, finder Rigsrevisionen, at Vejdirektoratet

bør være opmærksom på, at hovedentreprenøren kan have mange underentreprenø-

rer, som Vejdirektoratet måske ikke kender fra tidligere projekter. Erfaringerne fra

Københavns Kommunes kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler er, at det sær-

ligt er hos underleverandører, at der sker brud på arbejdsklausulen.

39. En del af risikovurderingen kan, jf. boks 1, være at undersøge, om leverandøren er

omfattet af en overenskomst. I vejledningen til cirkulæret om arbejdsklausuler i offent-

lige kontrakter fremgår det, at det kan være et indicium for arbejdsklausulens over-

holdelse, hvis leverandøren er omfattet af en overenskomst.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter

Naturstyrelsens entre-

priseindehavererklæring

Naturstyrelsen har udarbejdet

en entrepriseindehavererklæ-

ring og en arbejdstagererklæ-

ring, som styrelsen anvender

ved hovedparten af sine kon-

trakter. I entrepriseindehaver-

erklæringen skriver leveran-

døren under på en arbejds-

klausul og oplyser, om leve-

randøren har tiltrådt en gæl-

dende kollektiv overenskomst.

Hvis leverandøren ikke har

indgået en overenskomst, skal

leverandørens ansatte udfyl-

de en arbejdstagererklæring.

Her skal arbejdstageren angi-

ve en række oplysninger om

bl.a. løn, pensionsindbetaling

og arbejdstid.

Vi har derfor undersøgt, om de 6 styrelser undersøger, om leverandøren er omfattet

af en overenskomst. Undersøgelsen viser, at 5 af styrelserne ikke systematisk under-

søger, om leverandøren er omfattet af en overenskomst. Naturstyrelsen har retnings-

linjer for, at leverandøren inden kontraktindgåelsen skal sende en entrepriseindeha-

vererklæring, hvor leverandøren skal oplyse, om leverandøren er omfattet af en over-

enskomst, og sende dokumentation herfor. Hvis leverandøren ikke har tegnet en over-

enskomst, skal leverandørens ansatte udfylde en arbejdstagererklæring, hvor de bl.a.

oplyser om løn, pensionsindbetaling og arbejdstid. Naturstyrelsen får dermed en ræk-

ke relevante oplysninger, som kan indgå i styrelsens risikovurdering.

40. Kulturministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at de som

følge af Rigsrevisionens undersøgelse vil udarbejde risikovurderinger af bestemte

brancher og/eller kontrakter. Fx har Slots- og Kulturstyrelsen oplyst, at styrelsen for-

venter at gå i gang med at udarbejde og nedskrive et samlet koncept for risikovurde-

ring, som skal danne grundlag for at vurdere, hvad der er nødvendig kontrol for de en-

kelte typer af kontrakter.

41. Finansministeriet har oplyst, at regeringen i maj 2020 har besluttet, at en central

kontrolenhed etableres på Transport- og Boligministeriets område, og at enheden

skal have ansvaret for at kontrollere overholdelsen af arbejdsklausuler i Transport-

og Boligministeriets kontrakter på bygge- og anlægsområdet og Facility Management-

området. Derudover har regeringen besluttet, at kontrollen med arbejdsklausuler ge-

nerelt i staten fremadrettet skal ske på baggrund af risikovurderinger. Forpligtelsen

til at føre kontrol på baggrund af risikovurderinger vil blive indført, når den centrale

kontrolenhed sættes i drift, hvilket forventes at ske i efteråret 2020.

Resultater

Undersøgelsen viser, at ingen ministerier har nedskrevne vurderinger af risikoen for,

at arbejdsklausulerne bliver overtrådt i de kontrakter, som er indgået på ministeriets

område. Beskæftigelsesministeriet har dog nedskrevne retningslinjer for, hvordan mi-

nisteriet skal risikovurdere de enkelte kontrakter i ministeriet.

Flere af de 6 udvalgte styrelser har oplyst, at de har haft overvejelser om risici, som

dog ikke er nedskrevet. Derudover er det kun Naturstyrelsen, som på nogle områder

systematisk undersøger, om leverandørerne er dækket af en overenskomst, hvilket

er ét af de parametre, der kan indgå i en risikovurdering.

Rigsrevisionen finder på den baggrund, at ministerierne ikke aktivt har taget stilling til,

hvad der er den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler på deres

område.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter |

2.3. Ministeriernes kontrol med overholdelse af arbejds-

klausuler

42. Kontrol med arbejdsklausuler og sanktionering ved brud på arbejdsklausulen har

til formål at sikre, at arbejdsklausulen reelt bliver overholdt. Vi har derfor undersøgt,

om ministerierne har kontrolleret overholdelsen af arbejdsklausuler, har sanktioneret

leverandørerne ved brud på arbejdsklausulen og har opstillet retningslinjer for kontrol

med arbejdsklausuler.

Kontrol med overholdelse af arbejdsklausuler

43. Vi har undersøgt, om ministerierne har ført kontrol med overholdelsen af arbejds-

klausuler. Vi lægger til grund, at kontrollen indebærer, at ministerierne foretager en

konkret kontrol af de reelle løn- og arbejdsvilkår, fx af de ansattes lønsedler, ansættel-

seskontrakter, udbetalte løn, komme- og gåtider (fx registrering af, hvornår adgangs-

kort til styrelsens lokationer anvendes) samt leverandørens bankudskrifter og pensi-

onsindbetalinger.

44. Figur 6 viser, hvor mange departementer/styrelser der fører kontrol med overhol-

delsen af arbejdsklausuler.

Figur 6

Departementers/styrelsers kontrol med overholdelsen af arbejds-

klausuler i perioden 2015-2019

Har ført kontrol, som kan

dokumenteres

19 %

(12)

(2)

Har ført kontrol, som ikke kan

dokumenteres

78 %

(49)

Har ikke ført kontrol

Note: n=63. 14 departementer/styrelser indgår ikke i opgørelsen, da de i undersøgelsesperioden ikke har ind-

gået kontrakter inden for de udvalgte brancher. Departementer og styrelser, som har angivet, at de ikke

har indgået kontrakter, fordi en koncernfælles funktion i ministeriet varetager indkøb på de udvalgte

brancher, indgår i opgørelsen.

Kilde:

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Det fremgår af figur 6, at 49 ud af 63 departementer/styrelser, svarende til 78 %, ikke

har ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler inden for de udvalgte risiko-

brancher i perioden 2015-2019. Der er således i meget begrænset omfang ført kontrol

på områder, hvor der erfaringsmæssigt er størst risiko for brud på arbejdsklausulen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter

Det fremgår også af figuren, at 12 departementer/styrelser, svarende til 19 %, har ført

kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. 5 departementer (Erhvervsministeri-

ets, Finansministeriets, Miljø-og Fødevareministeriets, Justitsministeriets og Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets departementer) har udført en fælles kontrol på kan-

tineområdet. Derudover har Erhvervsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Forsvarsministeri-

ets Ejendomsstyrelse, Naturstyrelsen, Beskæftigelsesministeriets departement, Byg-

ningsstyrelsen og Vejdirektoratet ført kontrol. Undersøgelsen viser endvidere, at kon-

trollerne vedrører kontrakter inden for kantinedrift, rengøring, det grønne område og

bygge- og anlægsområdet, og at der typisk er foretaget kontrol af én kontrakt i perio-

den 2015-2019. Ministerierne bruger typisk kontrolforanstaltninger som fx indhent-

ning af lønsedler, timelister, bankudskrifter og kontrolbesøg på arbejdspladsen. Det

fremgår endvidere af figuren, at 2 departementer/styrelser (Social- og Indenrigsmini-

steriets departement og Slots- og Kulturstyrelsen) har oplyst, at de har ført kontrol,

men kontrollen er ikke dokumenteret.

45. Boks 2 beskriver et eksempel på en kontrol med overholdelsen af en arbejdsklau-

sul udført af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Boks 2

Eksempel på en kontrol med overholdelse af en arbejdsklausul

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har ført kontrol med overholdelsen af arbejds-

klausulen i styrelsens kontrakt om Facility Management. Kontrollerne foregår ved, at

styrelsen ud fra en samlet liste over leverandørens ansatte udvælger tilfældige medar-

bejdere til kontrol af løn- og arbejdsforhold.

Ved en kontrol i januar 2017 udvalgte Forsvarets Ejendomsstyrelse 30 tilfældelige med-

arbejdere til kontrol. For at kontrollere, om medarbejderne fik den rette løn, sammenlig-

nede styrelsen lønnen med de gældende overenskomster på området. Styrelsen kontrol-

lerede desuden, om medarbejderne fik betaling for overarbejde. Lønsedlerne blev sam-

menholdt med medarbejdernes indberettede faktiske arbejdstid. Desuden blev der gen-

nemgået dokumentation for indberetninger til eIndkomst, ansættelsesbeviser og even-

tuelle opholds- og arbejdstilladelser. Kontrollen viste, at alle de 30 kontrollerede medar-

bejdere fik den løn og de tillæg, som de var berettigede til ifølge overenskomsterne. En

enkelt medarbejder havde dog ikke fået udbetalt anciennitetstillæg fra december 2015

og frem, svarende til et samlet beløb på ca. 3.700 kr. Dette beløb blev udbetalt til med-

arbejderen ved den næste lønkørsel.

Kilde:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

46. Vi har undersøgt, hvad der er årsagen til, at ministerierne ikke har ført kontrol med

overholdelsen af arbejdsklausuler. Undersøgelsen viser, at 10 af de 49 departemen-

ter/styrelser, der ikke kontrollerer arbejdsklausuler, angiver som årsag, at de ikke har

haft en konkret mistanke om brud på arbejdsklausulen. Enkelte styrelser angiver, at de

ikke har ført kontrol, bl.a. fordi de ikke har haft resurserne til det, eller fordi de hoved-

sageligt indgår kontrakter med danske leverandører, der er omfattet af de danske

overenskomster. Derudover oplyser ét ministerium, at årsagen til, at ministeriet ikke

har ført kontrol med sine kontrakter, er, at ministeriet ikke har været opmærksom på,

at cirkulæret også gælder for ministeriets egne kontrakter og ikke kun for indkøb fo-

retaget på Statens Indkøbsaftaler.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter |

Undersøgelsen viser således, at nogle ministerier kun foretager kontrol på baggrund

af en konkret mistanke om brud på arbejdsklausulen.

47. Undersøgelsen viser, at 5 styrelser har tiltag, der kan skabe opmærksomhed om

arbejdsklausulen og tydeliggøre over for leverandørerne, at arbejdsklausulen er et væ-

sentligt kontraktforhold. Tiltagene fremgår af boks 3.

Boks 3

Tiltag, der kan skabe opmærksomhed om arbejdsklausulen

•

Vejdirektoratet får ved alle bygge- og anlægskontrakter entreprenøren til på alle byg-

•

gemøder at redegøre for og bekræfte, at betingelserne i arbejdsklausulen er opfyldt

for såvel egne som for underentreprenørens ansatte.

Banedanmark indhenter på bygge- og anlægsområdet tro- og loveerklæringer fra le-

verandøren.

Statens Serum Institut indhenter tro- og loveerklæring én gang årligt for kontrakter

inden for bygge- og anlægsområdet, vagtordninger og rengøring.

Bygningsstyrelsen har for én kontrakt indhentet dokumentation for, at leverandøren

havde indgået overenskomst.

Naturstyrelsen indhenter underskrevne erklæringer fra leverandørerne, hvor styrel-

sen bl.a. får informationer om, hvorvidt entreprenøren har tiltrådt en overenskomst,

hvor ofte der udbetales løn, arbejdstagernes nationalitet, arbejdstid og lønoplysnin-

ger.

Naturstyrelsen foretager identitetskontrol. Identitetskontrol har til formål at give sty-

relsen sikkerhed for, at de ansatte, som styrelsen har modtaget arbejdstagererklæ-

ring fra, også er de medarbejdere, der arbejder på styrelsens arealer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af dokumentation fra styrelserne.

Brud på arbejdsklausuler og sanktionering ved brud

48. Vi har undersøgt, om ministerierne har konstateret brud på arbejdsklausulen i de-

res kontrakter og på den baggrund har sanktioneret leverandøren ved brud på arbejds-

klausulen. Brud på en arbejdsklausul kan fx være, at de ansatte hos leverandøren ik-

ke modtager den overtidsbetaling, pension og søgnehelligdagsbetaling, de har ret til.

49. Undersøgelsen viser, at ud af alle departementerne og styrelserne er det kun Vej-

direktoratet, der har konstateret brud på arbejdsklausulen ved nogle af Vejdirektora-

tets kontrakter. Som nævnt ovenfor viser undersøgelsen, at der føres meget begræn-

set kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler i staten. Rigsrevisionen finder der-

for, at det lave kontrolniveau kan være årsagen til, at der ikke er fundet flere brud på

arbejdsklausuler.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter

50. Vejdirektoratet har i undersøgelsesperioden konstateret brud på arbejdsklausu-

len i 2 kontrakter (den nye Storstrømsbro og Fjordforbindelsen Frederikssund), som

også er de eneste kontrakter, hvor der er ført kontrol med ansattes løn på Vejdirekto-

ratets område i undersøgelsesperioden. Der er tale om flere forskellige forhold, der

ikke er overholdt, fx manglende dokumentation for leverandørens overholdelse af ar-

bejdsklausulen og fejl i pensionsindbetaling og afregning af søgnehelligdage. Vejdirek-

toratet har benyttet forskellige sanktionsformer, fx at afbryde kontrakten med leve-

randøren eller tilbageholde betaling til leverandøren.

Retningslinjer for kontrol med arbejdsklausuler

51. Det fremgår af vejledningen til cirkulæret, at det er op til den enkelte ordregiver at

udstikke retningslinjer for, hvem der skal udføre kontrollen, og hvordan den skal ud-

føres. Vi har undersøgt, om de 6 udvalgte styrelser har retningslinjer for, hvordan de

skal føre kontrol.

Styrelserne kan have generelle retningslinjer for hele styrelsens kontrol med arbejds-

klausuler for bestemte brancher eller for en bestemt kontrakt. Retningslinjerne kan

hjælpe den enkelte medarbejder med at vurdere, hvornår og hvordan der skal føres

kontrol.

52. Undersøgelsen viser, at ingen af de 6 styrelser har generelle retningslinjer for, hvor-

dan styrelserne skal kontrollere overholdelsen af arbejdsklausuler for deres kontrak-

ter. Undersøgelsen viser dog, at nogle af styrelserne har retningslinjer for kontrol in-

den for specifikke brancher og for enkelte kontrakter.

Retningslinjer for kontrol inden for bestemte brancher

53. Undersøgelsen viser, at 2 af de 6 styrelser har udstukket mere eller mindre detal-

jerede retningslinjer for, hvordan kontrollen med arbejdsklausuler skal udføres for en

bestemt branche.

54. Bygningsstyrelsen og Naturstyrelsen har retningslinjer for kontrol inden for en be-

stemt branche. Bygningsstyrelsen har på bygge- og anlægsområdet udstukket ret-

ningslinjer for, hvem der skal udføre kontrollen med arbejdsklausuler. Bygningsstyrel-

sen anvender som hovedregel en ekstern rådgiver ved sine bygge- og anlægsprojek-

ter, og det fremgår i et bilag til rådgiverkontrakten, at rådgiver skal føre en passende

kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler, fx ved stikprøver. Bygningsstyrelsen

har dog ikke beskrevet nærmere, hvad en passende kontrol kan være, men det frem-

går af retningslinjerne, at den eksterne rådgivers kontrol skal gennemføres stikprøve-

vis ved runderinger på byggepladsen. Vores undersøgelse af Bygningsstyrelsens kon-

trol ved de udvalgte kontrakter viser dog, at styrelsen i 2 ud af 3 kontrakter, hvor oven-

stående retningslinjer for kontrol gælder, mangler dokumentation for, at der er ført

kontrol med overholdelsen af arbejdsklausulen.

Naturstyrelsen har i sine retningslinjer om arbejdsklausuler beskrevet, at der ved afta-

ler om salg af produkter, fx ved kontrakter om salg af pyntegrønt eller juletræer, hvor

køberen bidrager med arbejdskraft, skal foretages kontrol efter en konkret vurdering

og ved mistanke om uregelmæssigheder.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter |

Derudover har Vejdirektoratet udstukket retningslinjer for, hvordan Vejdirektoratet på

byggemøder skal skabe opmærksomhed på arbejdsklausuler. I Vejdirektoratets sær-

lige betingelser for entrepriser er der en retningslinje om, at entreprenøren på hvert

byggemøde skal redegøre for og bekræfte, at betingelserne i arbejdsklausulen er op-

fyldt for såvel egne som for underentreprenørens ansatte. Vejdirektoratet har oplyst,

at Vejdirektoratet opfatter disse retningslinjer som retningslinjer for, hvem der skal ud-

føre kontrollen, og hvordan den skal udføres. Rigsrevisionen vurderer ikke, at en be-

kræftelse fra entreprenøren på byggemøder er en kontrol, men en måde at skabe op-

mærksomhed om, at arbejdsklausulen skal overholdes.

Endvidere har Slots- og Kulturstyrelsen udarbejdet nye betingelser med virkning fra

den 1. januar 2020, som skal være en del af standardkontrakten for entreprise og råd-

givning for byggeri og anlæg. I disse betingelser fremgår det, hvem der skal kontrol-

lere, og hvordan det skal kontrolleres, om arbejdsklausulen overholdes.

Retningslinjer for kontrol med konkrete kontrakter

55. Undersøgelsen viser, at 3 ud af de 6 styrelser har retningslinjer for kontrol med kon-

krete kontrakter.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har opstillet retningslinjer for, hvordan kon-

trollen med overholdelsen af arbejdsklausuler skal gennemføres for styrelsens Facili-

ty Management-kontrakt. Det fremgår, at kontrollen skal foregå på stedet hos leveran-

døren ved gennemgang af løn- og timesedler, dokumentation for, at leverandørerne

er tiltrådt en overenskomst, ansættelsesbreve og lønregnskab fra leverandøren. Kon-

trollen omfatter såvel leverandørens som underleverandørers medarbejdere. Under-

søgelsen viser, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i gennemsnit har ført kon-

trol med overholdelsen af arbejdsklausuler én gang om året i perioden 2015-2019.

I forbindelse med Vejdirektoratets kontrakt vedrørende den nye Storstrømsbro er der

opstillet retningslinjer for, hvordan der skal føres kontrol med overholdelsen af arbejds-

klausulen, idet hovedentreprenøren har udarbejdet en proces for løngennemgang.

Vejdirektoratet har oplyst, at der også har været en lignende procedure for Fjordfor-

bindelsen Frederikssund. Denne er dog ikke dokumenteret. Undersøgelsen viser, at

hovedentreprenøren på projektet den nye Storstrømsbro har gennemgået de ansat-

tes løn hos underentreprenører.

Bygningsstyrelsen har i december 2019 opstillet retningslinjer for, hvordan der skal

føres kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler for statens Facility Management-

løsning. Kontrollen skal foretages 2 gange årligt, og der skal udtages en stikprøve på

ca. 8-10 medarbejdere ved hver kontrol, hvor fx løn og timesedler bliver gennemgået.

Første kontrol blev gennemført i starten af 2020.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i ministeriernes kontrakter

Resultater

Undersøgelsen viser, at 78 % af departementerne/styrelserne ikke har ført kontrol med

overholdelsen af arbejdsklausulen i deres kontrakter. Undersøgelsen viser også, at der

er 5 departementer, som sammen fører kontrol med deres kantinedrift, og derudover

har 7 styrelser kontrolleret overholdelsen af arbejdsklausulen i enkelte kontrakter i pe-

rioden 2015-2019. Kontrollen vedrører kontrakter inden for kantinedrift, rengøring, det

grønne område og bygge- og anlægsområdet. Undersøgelsen viser endvidere, at 5 sty-

relser har foretaget tiltag, fx indhentning af entrepriseindehavererklæring og tilken-

degivelse fra leverandøren om overholdelse af arbejdsklausulen, som er tiltag, der

kan tydeliggøre over for leverandøren, at arbejdsklausulen er et væsentligt kontrakt-

forhold.

Ca. 1/5 af alle departementer/styrelser angiver, at årsagen til, at de ikke fører kontrol,

er, at de ikke har haft en konkret mistanke om brud på arbejdsklausulen. Grundlaget

for kontrollen er således ikke baseret på en risikovurdering, men kun udført, hvis mi-

nisterierne får en konkret mistanke om brud på arbejdsklausulen. Ministerierne har

således ikke aktivt taget stilling til, hvilket behov der er for kontrol med overholdelsen

af arbejdsklausulen i deres kontrakter.

Undersøgelsen viser også, at ud af alle departementer og styrelser er det kun Vejdi-

rektoratet, der har konstateret brud på arbejdsklausulen. Vejdirektoratet har kontrol-

leret leverandørens lønninger til de ansatte i 2 kontrakter. Ved begge kontrakter har

Vejdirektoratet fundet brud og har efterfølgende sanktioneret leverandørerne. Da der

har været meget begrænset kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler i statens

kontrakter, kan det dog ikke tages som et udtryk for, at der ikke er flere brud på ar-

bejdsklausulerne.

Endelig viser undersøgelsen, at Bygningsstyrelsen og Naturstyrelsen har retningslinjer

for, af hvem og hvordan kontrollen skal udføres for bestemte brancher, og at Slots- og

Kulturstyrelsen ligeledes pr. 1. januar 2020 har retningslinjer herfor. Både Bygningssty-

relsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har retningslinjer for kontrol med

overholdelsen af arbejdsklausuler på deres Facility Management-aftaler, ligesom der

ved Vejdirektoratets anlægsprojekt for den nye Storstrømsbro er opstillet retningslin-

jer for kontrollen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler |

3. Brug af og kontrol med

arbejdsklausuler i Statens

Indkøbsaftaler

Delkonklusion

Økonomistyrelsen bruger arbejdsklausuler i 5 udvalgte aftaler under Sta-

tens Indkøbsaftaler, men styrelsen sikrer ikke, at der føres den nødvendi-

ge kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulen.

Undersøgelsen viser, at Økonomistyrelsen skriver arbejdsklausuler ind i alle 5 udvalg-

te aftaler under Statens Indkøbsaftaler. Økonomistyrelsen har dog ikke sikret, at der

er en klar ansvarsfordeling mellem Økonomistyrelsen og de ministerier, der køber ind

på indkøbsaftalerne, i forhold til, hvem der skal føre kontrol med overholdelsen af ar-

bejdsklausuler og sanktionere ved eventuelle brud på arbejdsklausulen. Økonomistyrel-

sen har desuden ikke foretaget en vurdering af risikoen for brud på arbejdsklausuler

ved Statens Indkøbsaftaler, hvilket Rigsrevisionen finder er en forudsætning for, at der

kan føres den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. Undersøgel-

sen viser, at Økonomistyrelsen på de 5 indkøbsaftaler, hvor der er størst risiko for brud

på arbejdsklausulen, ikke af egen drift fører kontrol med, om leverandørerne overhol-

der arbejdsklausulen, og at ministerierne i meget begrænset omfang fører kontrol.

For rengøringsaftalen under Statens Indkøbsaftaler har 14 % af de departementer/sty-

relser, der har haft indkøb på aftalen, ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausu-

ler. Der er ingen departementer eller styrelser, der har ført kontrol med de 4 øvrige

indkøbsaftaler vedrørende vagtordninger, flytning, konference samt trykkeri, kopi og

print.

Undersøgelsen viser, at Økonomistyrelsen i enkelte tilfælde har modtaget henvendelser

om mistanke om brud på arbejdsklausulen for vagtaftalen og rengøringsaftalen. Sagen

vedrørende vagtaftalen endte med et forlig med vagtleverandøren. I sagen vedrørende

rengøringsaftalen rettede Økonomistyrelsen henvendelse til leverandøren, der oplyste,

at der ville blive rettet op på forholdene. Økonomistyrelsen kan ikke redegøre for, om

forholdene blev bragt i orden, eller hvordan sagen blev afsluttet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler

Statens Indkøbsaftaler

Statens Indkøbsaftaler er fæl-

lesstatslige rammeaftaler,

som bliver udbudt og indgået

af Økonomistyrelsen som led i

Statens Indkøbsprogram.

Statsinstitutioner er som ud-

gangspunkt forpligtede til at

anvende Statens Indkøbsafta-

ler, når de efterspørger varer

og tjenesteydelser, der er om-

fattet af aftalerne. Det er de

enkelte institutioner, der ind-

går de endelige konkrete leve-

ringsaftaler med leverandører-

ne i henhold til bestemmelser-

ne i de enkelte rammeaftaler.

56. Dette kapitel handler om brugen af og kontrollen med arbejdsklausuler ved indkøb

på Statens Indkøbsaftaler. Normale kontraktforhold har 2 parter – kunden og leveran-

døren. Ved Statens Indkøbsaftaler er der 3 parter – leverandøren, Økonomistyrelsen,

som er ansvarlig for Statens Indkøbsaftaler, og ministerierne, som køber ind via afta-

lerne. Økonomistyrelsen er ansvarlig for at indgå rammeaftaler og er ansvarlig for den

efterfølgende kontraktstyring af rammeaftalerne. Det er også Økonomistyrelsen, der

har ansvaret for at sikre, at leverandørerne lever op til kravene i rammeaftalerne.

3.1. Brug af arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler

57. Statens samlede indkøb på Statens Indkøbsaftaler og på aftaler indgået af Statens

og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) udgør ca. 3,7 mia. kr. om året. Ved Statens Ind-

købsaftaler er det særligt rammeaftalerne for tjenesteydelser, som er relevante i for-

hold til cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Vi har udvalgt 5 indkøbs-

aftaler, som falder inden for de brancher, hvor der erfaringsmæssigt er størst risiko

for brud på arbejdsklausuler. 71 ud af de 77 departementer/styrelser, som indgår i vo-

res kortlægning, har anvendt én eller flere af de 5 udvalgte indkøbsaftaler i perioden

2015-2019. Tabel 1 viser de 5 udvalgte indkøbsaftaler og en opgørelse over ministeri-

ernes indkøb på aftalerne.

Tabel 1

Statens forbrug på de 5 udvalgte indkøbsaftaler i 2019

Statens Indkøbsaftale

Antal departementer/styrelser,

der har købt ind via indkøbsaftalerne

i perioden 2015-2018

Samlet forbrug

på aftalen i 2019

ca. 143 mio. kr.

ca. 73 mio. kr.

ca. 47 mio. kr.

ca. 43 mio. kr.

ca. 23 mio. kr.

Rengøringsaftalen

Vagtaftalen

Konferenceaftalen

Trykkeri-, print- og kopiaftalen

Flytteaftalen

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskema.

Kilde: Økonomistyrelsens opgørelser på baggrund af IA-databasen over det samlede forbrug på indkøbsaftalerne hos de statslige institutioner.

Opgørelsen er behæftet med usikkerhed, da opgørelserne for nogle aftaler kan variere fra opgørelse til opgørelse, ligesom opgørelsen for trykkeri-,

print- og kopiaftalen er et estimeret forbrug på baggrund af de første 6 måneder i 2019.

58. Vi har undersøgt, om Økonomistyrelsen har skrevet arbejdsklausuler ind i de 5 ud-

valgte indkøbsaftaler. Det har vi gjort ved at gennemgå, om arbejdsklausulen og de

øvrige krav fra cirkulæret fremgår af rammeaftalernes udbudsmateriale, rammeafta-

lerne og tilhørende relevante bilag.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler |

59. Undersøgelsen viser, at Økonomistyrelsen i de 5 udvalgte rammeaftaler eller i bi-

lagene til rammeaftalerne har indskrevet en arbejdsklausul om, at leverandøren skal

sikre, at ansatte hos leverandøren har løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ik-

ke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en

kollektiv overenskomst. Cirkulærets krav om, at de ansatte skal oplyses om de vilkår,

som følger af arbejdsklausulen, krav til dokumentation vedrørende overholdelse af

arbejdsklausulen og konsekvenser ved brud på arbejdsklausulen, fremgår også af de

5 rammeaftaler eller af bilagene hertil. For rammeaftalerne om rengøringsydelser og

vagtydelser har Økonomistyrelsen udarbejdet en standard for leveringsaftalen, som

ministerierne skal bruge, når de køber ind via de 2 aftaler. Disse leveringsaftaler lever

også op til cirkulærets krav. Gennemgangen af udbudsbekendtgørelserne for de 5

rammeaftaler viser, at der i alle udbudsbekendtgørelserne fremgår et krav om, at le-

verandøren skal sikre, at arbejdsklausulen overholdes.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Økonomistyrelsen i de 5 udvalgte rammeaftaler og tilhøren-

de bilag har indskrevet alle krav om arbejdsklausuler, som følger af cirkulære om ar-

bejdsklausuler i offentlige kontrakter, og at arbejdsklausulen fremgår af udbudsbe-

kendtgørelserne for rammeaftalerne.

3.2. Ansvarsfordelingen mellem Økonomistyrelsen og

ministerierne

60. Vi har undersøgt, om Økonomistyrelsen har vurderet risikoen for brud på arbejds-

klausuler i Statens Indkøbsaftaler, og om Økonomistyrelsen har taget stilling til, hvad

der er den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausulerne på indkøbs-

aftalerne. Rigsrevisionen finder, at risikovurderinger er en forudsætning for at kunne

vurdere behovet for kontrol, og at det herunder er væsentligt at vurdere muligheder-

ne for og omkostningerne ved at føre kontrol.

I forlængelse heraf har vi undersøgt, om Økonomistyrelsen har taget stilling til, om det

er Økonomistyrelsen eller ministerierne, der skal føre kontrollen og sanktionere ved

eventuelle brud på arbejdsklausulerne, og om Økonomistyrelsen har kommunikeret

en tydelig ansvarsfordeling ud til ministerierene. Herunder har vi gennemgået de ud-

valgte rammeaftaler og relevante bilag hertil for at undersøge, om ansvarsfordelingen

for at føre den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausulerne og sank-

tionere ved eventuelle brud fremgår af rammeaftalerne.

61. Undersøgelsen viser, at Økonomistyrelsen ikke har nedskrevne vurderinger af, hvor

der er risiko for brud på arbejdsklausulerne, herunder vurderinger af muligheder og

omkostninger ved at kontrollere for brud på de udvalgte indkøbsaftaler. Økonomisty-

relsen har hermed ikke taget stilling til, hvilke aftaler det kan være nødvendigt at føre

kontrol med.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler

62. Undersøgelsen viser endvidere, at Økonomistyrelsen ikke har udarbejdet retnings-

linjer eller andet materiale, der tydeliggør ansvarsfordelingen mellem Økonomistyrel-

sen og ministerierne i forhold til at kontrollere overholdelsen af arbejdsklausulerne i

Statens Indkøbsaftaler. Økonomistyrelsen har oplyst, at ansvaret for at føre kontrol

med arbejdsklausuler ikke har været på dagsordenen på møder i statens koncernind-

køberforum, hvor ministeriernes koncernindkøbere og Økonomistyrelsen deltager.

63. Da ansvarsfordelingen mellem Økonomistyrelsen og ministerierne ikke er tydelig-

gjort i vejledninger mv. og ikke har været på dagsordenen i statens koncernindkøber-

forum, er rammeaftalerne og tilhørende bilag de eneste dokumenter, hvor forhold ved-

rørende arbejdsklausuler behandles. Vi har derfor gennemgået rammeaftalerne og

de tilhørende bilag for at se, om der heri er beskrevet en tydelig ansvarsfordeling.

Gennemgangen af rammeaftalerne og de tilhørende bilag viser, at både Økonomisty-

relsen og kunden (dvs. de statslige institutioner, der køber ind på aftalerne) har ad-

gang til at indhente dokumentation for leverandørens overholdelse af arbejdsklausu-

len. I rammeaftalerne har kunden mulighed for at ophæve sin bestilling hos leverandø-

ren, mens Økonomistyrelsen kan fremsætte krav om, at de ansatte fuldt ud kompen-

seres, hvis arbejdsklausulen overtrædes. Økonomistyrelsen har udarbejdet en leve-

ringsaftale for rengøringsaftalen, som kunden ved det konkrete indkøb skal indgå med

leverandøren. I leveringsaftalen fremgår det, at kunden har mulighed for at kræve kom-

pensation fra leverandøren til de ansatte ved overtrædelse af arbejdsklausulen. Ren-

gøringsaftalen giver således – som den eneste af de 5 udvalgte aftaler – også kunden

mulighed for at kræve kompensation til de ansatte ved overtrædelse af arbejdsklau-

sulen. Ved de andre aftaler er det kun Økonomistyrelsen, der kan kræve dette.

64. Rigsrevisionen vurderer, at der kan opstå tvivl om, hvem der har ansvaret for at

kontrollere overholdelsen af arbejdsklausulen, når både Økonomistyrelsen og kunden

har mulighed for at indhente dokumentation hos leverandøren for overholdelsen af ar-

bejdsklausulen, og når Økonomistyrelsen i øvrigt ikke har fastlagt og kommunikeret,

hvem der har opgaven. Endvidere kan der opstå tvivl om, hvem der skal kontrollere

arbejdsklausulen og sanktionere ved eventuelle brud på arbejdsklausulen, når det er

Økonomistyrelsen – med undtagelse af rengøringsaftalen – der kan kræve kompen-

sation til de ansatte ved overtrædelse af arbejdsklausulen. Det betyder, at ministeri-

erne skal bede Økonomistyrelsen om at kræve kompensation til de ansatte hos leve-

randøren, hvis ministerierne oplever brud på arbejdsklausulen. Ministerierne har kun

mulighed for at ophæve bestillingen hos leverandøren. Denne opdeling af opgaverne

omkring kontraktstyringen betyder, at det ikke er entydigt, hvem der har ansvaret for

at føre den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausulen og sanktio-

nere ved eventuelle brud på arbejdsklausulen.

65. Økonomistyrelsen har oplyst, at kontraktbestemmelserne i rammeaftaler og leve-

ringsaftaler ikke er afgørende for, om det er Økonomistyrelsen eller den enkelte kun-

de, der skal tage initiativ til at kontrollere, om leverandøren overholder sine aftaleret-

lige forpligtelser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler |

Ifølge Økonomistyrelsen er det i første omgang den enkelte institution, der køber ind

på rammeaftalerne, som skal føre kontrol med, at arbejdsklausulen overholdes. Øko-

nomistyrelsen har oplyst, at styrelsen derfor ikke har udarbejdet vejledninger for kon-

trollen med overholdelsen af arbejdsklausuler og heller ikke har vurderet risikoen for

brud på arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler. Ifølge Økonomistyrelsen er det den

enkelte institution, som har indgået en konkret aftale om levering, der har mulighed

for at påse, at leverandøren overholder de stillede krav, og at leveringen sker som af-

talt. Økonomistyrelsen begrunder dette med, at det er institutionerne, der i det dag-

lige samarbejder med leverandøren og derfor er nærmest den faktiske udførelse af

opgaverne.

66. Vores kortlægning af ministeriernes kontrol med arbejdsklausuler viser, at flere mi-

nisterier ikke fører kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler, idet de mener, at

det er Økonomistyrelsens ansvar. Undersøgelsen viser, at de 71 departementer/sty-

relser, som har indkøb på de 5 udvalgte indkøbsaftaler, ikke fører kontrol med over-

holdelsen af arbejdsklausulen for én eller flere af aftalerne. 25 af de 71 departemen-

ter/styrelser oplyser, at årsagen hertil er, at de mener, at det er Økonomistyrelsens

ansvar at føre kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler ved indkøb på Statens

Indkøbsaftaler.

Undersøgelsen viser dermed, at det i praksis er uklart, hvem der har ansvaret for at

føre kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler.

67. Undersøgelsen viser, at der er forskel på de praktiske muligheder for at føre kon-

trol med overholdelsen af arbejdsklausuler. De praktiske muligheder for kontrol er af-

hængig af, om der fx er tale om kortvarige kontraktforhold ved enkelte køb eller læn-

gerevarende kontraktforhold. Flere departementer og styrelser har i forbindelse med

vores kortlægning oplyst, at de finder det vanskeligt at kontrollere løn- og arbejdsvil-

kår for medarbejdere, som ikke er til stede på deres arealer. Det gælder fx ved konfe-

renceaftalen, flytteaftalen og trykkeri-, kopi- og printaftalen, hvor en styrelse kan ind-

gå aftaler med leverandørerne om køb af enkeltydelser, fx forplejning i forbindelse med

et kontorseminar, flytning af møbler eller trykning af pjecer. Ved længerevarende kon-

trakter med en leverandør, fx ved rengøringskontrakter, hvor der er fast personale

fra leverandøren til stede, har ministerierne bedre mulighed for at undersøge løn- og

arbejdsvilkår.

Derudover har 2 departementer oplyst, at de ved nogle aftaler finder det vanskeligt

at afgrænse, hvilke medarbejdere hos leverandøren der har serviceret ministeriet den

pågældende dag eller har været med til at levere ydelsen. Arbejdsklausuler gælder

kun for de af leverandørens ansatte, der udfører opgaver for staten. Det kan derfor i

praksis være vanskeligt og omkostningstungt at føre kontrol med overholdelsen af

arbejdsklausuler ved denne type aftaler.

Rigsrevisionen finder, at Økonomistyrelsen bør forholde sig til disse problematikker

vedrørende den praktiske udførelse af kontrol i en risikovurdering af de enkelte ind-

købsaftaler. Økonomistyrelsen bør tage stilling til, om det er mest hensigtsmæssigt,

at det er Økonomistyrelsen eller ministerierne, der foretager den nødvendige kontrol

på de enkelte aftaler.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler

Finansministeriet har oplyst, at regeringen i maj 2020 besluttede, at en central kon-

trolenhed, som etableres på Transport- og Boligministeriets område, skal have an-

svaret for at kontrollere overholdelsen af arbejdsklausuler på de rammeaftaler, som

Økonomistyrelsen har indgået i Statens Indkøbsprogram. Derudover har regeringen

besluttet, at kontrollen med arbejdsklausuler generelt i staten fremadrettet skal ske

på baggrund af risikovurderinger.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Økonomistyrelsen ikke har nedskrevne vurderinger af risiko-

en for brud på arbejdsklausulerne, herunder overvejelser om muligheder og omkost-

ninger ved at kontrollere brud ved de 5 udvalgte indkøbsaftaler. Økonomistyrelsen har

heller ikke taget stilling til, hvilke aftaler der skal føres kontrol med, og om det er mest

hensigtsmæssigt, at det er ministerierne eller Økonomistyrelsen, der udfører kontrol-

len. Økonomistyrelsen har desuden ikke kommunikeret ansvarsfordelingen mellem

ministerierne og Økonomistyrelsen i forhold til at føre kontrol med overholdelsen af

arbejdsklausuler og sanktionere ved eventuelle brud herpå til ministerierne.

Undersøgelsen viser endvidere, at rammeaftalerne ikke entydigt beskriver ansvars-

fordelingen mellem Økonomistyrelsen og ministerierne i forhold til at føre kontrol med

overholdelsen af arbejdsklausuler og sanktionere eventuelle brud på arbejdsklausu-

len ved indkøb på Statens Indkøbsaftaler.

Ifølge Økonomistyrelsen er det i første omgang den enkelte institution, der køber ind

på Statens Indkøbsaftaler, som har ansvaret for at føre kontrol med overholdelse af

arbejdsklausulen. Undersøgelsen viser dog, at de 71 departementer/styrelser, som har

indkøb på de 5 udvalgte indkøbsaftaler, ikke fører kontrol med arbejdsklausuler for

én eller flere af de indkøbsaftaler, som de benytter. Ca. ⅓ af disse departementer/ sty-

relser har oplyst, at de mener, at det er Økonomistyrelsens ansvar at føre kontrol med

overholdelsen af arbejdsklausulen ved indkøb på Statens Indkøbsaftaler. Der er der-

med i praksis tvivl om ansvarsfordelingen mellem Økonomistyrelsen og ministerierne.

Rigsrevisionen finder derfor, at Økonomistyrelsen ved hjælp af en risikovurdering bør

tage stilling til, hvad der er den nødvendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklau-

suler ved Statens Indkøbsaftaler. Herunder bør Økonomistyrelsen tage stilling til, hvil-

ke aftaler det er mest hensigtsmæssigt, at Økonomistyrelsen foretager en nødvendig

kontrol med, og hvilke aftaler det er mest hensigtsmæssigt, at hvert enkelt ministerium

foretager den nødvendige kontrol.

3.3. Kontrol med og sanktionering ved eventuelle brud

på arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler

68. Vi har undersøgt, om der er foretaget kontrol med overholdelsen af arbejdsklausu-

ler og sanktioneret ved eventuelle brud på arbejdsklausuler – enten af Økonomistyrel-

sen eller af de ministerier, som køber ind på Statens indkøbsaftaler.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler |

Ministeriernes kontrol med og sanktionering ved eventuelle brud på

arbejdsklausuler

69. Figur 7 viser, hvor mange departementer/styrelser der fører kontrol med overhol-

delsen af arbejdsklausuler på de 5 udvalgte indkøbsaftaler.

Figur 7

Andelen af departementer/styrelser, der fører kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler

på 5 udvalgte indkøbsaftaler

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

(1)

14 %

(8)

85 %

(50)

100 %

Rengørings-

aftalen

(n=59)

Har ført kontrol

Vagtaftalen

(n=50)

Konference-

aftalen

(n=66)

Trykkeri-, kopi-

og printaftalen

(n=58)

Flytteaftalen

(n=56)

Har ikke dokumenteret kontrol

Har ikke ført kontrol

Note: På grund af afrundinger summerer søjlerne ikke op til 100 %.

Kilde:

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Det fremgår af figur 7, at det kun er for rengøringsaftalen, at departementer og styrel-

ser har ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. 14 % (8 ud af 59) af de de-

partementer/styrelser, der har anvendt rengøringsaftalen, har ført kontrol. Derudover

er der én styrelse, der har angivet, at styrelsen fører kontrol med overholdelsen af ar-

bejdsklausuler for rengøringsaftalen, men der er ingen dokumentation for dette. Det

fremgår desuden af figuren, at ingen departementer eller styrelser har ført kontrol med

arbejdsklausuler for vagtaftalen, flytteaftalen, konferenceaftalen samt trykkeri-, ko-

pi- og printaftalen.

70. De departementer og styrelser, der har ført kontrol med rengøringsaftalen, har fx

anmodet leverandøren om dokumentation i form af lønsedler, opgørelser over den fak-

tiske arbejdstid (tidsregistrering), ansættelseskontrakter, skatteindbetalinger, opholds-

og arbejdstilladelser og sikkerhedsgodkendelser. Boks 4 viser et eksempel på en kon-

trol udført af Slots- og Kulturstyrelsen for rengøringsaftalen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler

Boks 4

Slots- og Kulturstyrelsens kontrol med overholdelsen af arbejds-

klausulen i en rengøringsaftale

Slot- og Kulturstyrelsen fik på baggrund af en konkret mistanke om brud på arbejds-

klausulen i 2015 et revisionsfirma til at kontrollere, om styrelsens rengøringsleverandør

overholdt arbejdsklausulen i kontrakten.

Kontrollen blev udført som en skrivebordskontrol og omfattede 14 rengøringsmedarbej-

dere på 6 forskellige lokationer. Ved kontrollen gennemgik revisionsfirmaet følgende:

•

ansættelseskontrakt/-aftale

overenskomstforhold

lønsedler fra perioden 15. marts - 14. juni 2015

tidsregistreringsudtræk og registrering af komme- og gåtider.

Kontrollen viste, at 2 medarbejdere ikke havde fået overtidsbetaling ved arbejde ud over

normtiden. Derudover var der ikke andre forhold vedrørende arbejdsklausulen, som var

overtrådt.

Kilde:

Slots- og Kulturstyrelsen.

71. Departementernes og styrelsernes kontrol har i 2 tilfælde vist, at arbejdsklausulen

ikke er blevet overholdt af leverandøren. Uddannelses- og Forskningsministeriets de-

partement og Slots- og Kulturstyrelsen har oplevet, at der har været brud på arbejds-

klausulen ved rengøringsaftalen. De 2 brud omhandlede manglende betaling af tillæg

til rengøringsmedarbejdere. Leverandørerne fik mulighed for at rette op på forholde-

ne.

Økonomistyrelsens kontrol og sanktionering

72. Undersøgelsen viser, at Økonomistyrelsen i undersøgelsesperioden ikke af egen

drift har ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler, men enkelte gange har

reageret ved henvendelser om konkret begrundet mistanke om brud.

Økonomistyrelsen modtog i 2016 en henvendelse fra et departement om en rengø-

ringsleverandør. Departementet havde ført kontrol med, om bl.a. løn- og arbejdsvilkår

var i overensstemmelse med arbejdsklausulen, og fandt brud på arbejdsklausulen i

kontrakten. Økonomistyrelsen kontaktede derefter leverandøren og anmodede om

en redegørelse for, om leverandøren efterlevede arbejdsklausulen. Leverandøren op-

lyste, at der var rengøringsmedarbejdere hos det pågældende departement, som

manglede nogle aftentillæg, og at de manglende aftentillæg ville blive efterbetalt til de

pågældende rengøringsmedarbejdere. Økonomistyrelsen kan ikke redegøre for, om

forholdene blev bragt i orden, eller hvordan sagen blev afsluttet.

Økonomistyrelsen kontaktede i 2018 den samme rengøringsleverandør på baggrund

af en medieomtale om underbetaling af leverandørens ansatte, som udførte rengø-

ring i et supermarked. Økonomistyrelsen bad leverandøren oplyse, om der var verse-

rende sager, som vedrørte køb af rengøring på Statens Indkøbsaftaler, hvilket leve-

randøren oplyste ikke var tilfældet. Økonomistyrelsen bad ikke om dokumentation

for dette.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Brug af og kontrol med arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler |

Derudover var der i 2016 en sag om en leverandør på vagtaftalen, hvor der fra en fag-

forening blev rejst tvivl om, hvorvidt ansatte hos vagtleverandøren fik løn på niveau

med den for området mest repræsentative overenskomst. Økonomistyrelsen indgik i

januar 2018 forlig med leverandøren om, at de ansatte hos leverandøren skal have løn-

og arbejdsvilkår svarende til niveauet i overenskomsten hos den pågældende fagfor-

ening i forbindelse med arbejde, der er udført eller udføres på vagtaftalen. Økonomi-

styrelsen har oplyst, at forliget endvidere indebar, at leverandøren som en del af den

forligsmæssige løsning skulle betale Økonomistyrelsen et beløb svarende til det be-

løb, der ifølge forliget skulle efterbetales til de ansatte, og at beløbet er blevet betalt.

73. Det er op til de enkelte ministerier og styrelser, om de vil rette henvendelse til Øko-

nomistyrelsen ved problemer med kontraktoverholdelse ved indkøb på Statens Ind-

købsaftaler, herunder problemer i forhold til overholdelsen af arbejdsklausuler. Øko-

nomistyrelsen har oplyst, at styrelsen ikke systematisk samler op på de henvendel-

ser, som styrelsen får om problemer med kontraktoverholdelsen vedrørende Statens

Indkøbsaftaler. Økonomistyrelsen har således ikke overblik over brud på arbejdsklau-

suler på indkøbsaftalerne, men har oplyst, at styrelsen sjældent får henvendelser ved-

rørende arbejdsklausuler. Økonomistyrelsen har oplyst, at styrelsen arbejder på at

oprette et nyt system til kontraktstyringen af Statens Indkøbsaftaler, som bl.a. kan

skabe et overblik over henvendelser fra ministerierne om problemer med overholdel-

sen af arbejdsklausuler.

Resultater

Undersøgelsen viser, at 14 % af de departementer/styrelser, der har anvendt rengø-

ringsaftalen, har ført kontrol med overholdelsen af arbejdsklausulen. Der er ingen de-

partementer eller styrelser, der har ført kontrol med indkøbsaftalerne vedrørende vagt-

ordninger, flytning, konference samt trykkeri, kopi og print, selv om disse indkøbsafta-

ler ligger inden for brancher, hvor der er størst risiko for brud på arbejdsklausuler.

Undersøgelsen viser desuden, at Økonomistyrelsen ikke af egen drift fører kontrol

med overholdelsen af arbejdsklausuler på Statens Indkøbsaftaler, men kun foretager

kontrol, hvis styrelsen får henvendelser om konkret begrundet mistanke om, at en ar-

bejdsklausul er overtrådt. Økonomistyrelsen har i undersøgelsesperioden modtaget

enkelte henvendelser om konkret begrundet mistanke om brud på arbejdsklausulen,

hvorefter Økonomistyrelsen har haft kontakt til de pågældende leverandører. Økono-

mistyrelsen kan for én sag ikke redegøre for, om forholdene blev bragt i orden, eller

hvordan sagen blev afsluttet.

Rigsrevisionen, den 27. maj 2020

Lone Strøm

/Niels Kjøller Petersen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Metodisk tilgang

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om staten har en tilfredsstillende brug af

og kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler, når staten indgår kontrakter med

private leverandører. Derfor har vi undersøgt følgende:

Bruger ministerierne arbejdsklausuler i deres kontrakter, og fører ministerierne den

nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder arbejdsklausulen i kon-

trakterne?

•

Bruger Økonomistyrelsen arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler, og sikrer sty-

relsen, at der føres den nødvendige kontrol med, om leverandørerne overholder

arbejdsklausulen i kontrakterne?

I undersøgelsen indgår alle departementer og styrelser i en kortlægning af statens brug

af og kontrol med arbejdsklausuler. Vi har sendt et spørgeskema til alle departemen-

ter og styrelser. I forbindelse med spørgeskemaet har vi indhentet dokumentation for

at efterprøve departementernes og styrelsernes besvarelser.

Derudover har vi analyseret 6 udvalgte cases (styrelser). Formålet med analysen er

at afdække en række forhold om, hvordan styrelser, som har mange kontrakter inden

for de udvalgte risikoområder, skriver arbejdsklausuler ind i kontrakter, foretager vur-

deringer af risikoen for brud på arbejdsklausuler og fastlægger, hvad der er den nød-

vendige kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler. Vi har udvalgt følgende 6 sty-

relser til en uddybende analyse:

•

Bygningsstyrelsen

Vejdirektoratet

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Slots- og Kulturstyrelsen

Naturstyrelsen

Udlændingestyrelsen.

Derudover indgår Økonomistyrelsen særskilt i den del af undersøgelsen, der vedrører

brug af og kontrol med arbejdsklausuler i Statens Indkøbsaftaler, da styrelsen er an-

svarlig for Statens Indkøbsaftaler.

Vi har i undersøgelsen valgt at fokusere på ministeriernes brug af og kontrol med over-

holdelsen af arbejdsklausuler ved indkøb inden for de brancher, hvor der erfarings-

mæssigt er størst risiko for social dumping. Flere forskere peger på, at social dum-

ping er mest udbredt inden for brancher som byggeri og anlæg, rengøring, transport,

skovbrug, hotel og restauration (kilde: Arnholtz & Andersen, 2016, Refslund & Thörn-

quist, 2016, og Kewin Baadsgaard og Henning Jørgensen, 2018). Endvidere retter den

fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) primært sin indsats

mod brancherne byggeri og anlæg, service, hotel, restauration, rengøring, det grønne

område og industri, da den fælles myndighedsindsats vurderer, at det er her, der er

størst risiko for social dumping. Vi har på den baggrund udvalgt følgende brancher:

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Metodisk tilgang |

•

bygge- og anlægsområdet

det grønne område (skove, gartneri mv.)

rengøring

kantinedrift

vagtordninger

flytning.

Statens Indkøbsaftaler er også omfattet af cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige

kontrakter og indgår ligeledes i undersøgelsen. Vi har derfor udvalgt indkøbsaftaler

inden for de brancher, hvor der erfaringsmæssigt er størst risiko for, at der kan fore-

komme brud på arbejdsklausuler. Vi har på den baggrund udvalgt følgende 5 indkøbs-

aftaler:

•

rengøringsaftalen

vagtaftalen

konferenceaftalen

trykkeri-, kopi- og printaftalen

flytteaftalen.

Trykkeri-, kopi- og printaftalen indeholder varekøb, som ikke er omfattet af cirkulære

om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, men der indgår også tjenesteydelser i af-

talen, som er omfattet af cirkulæret. Ministerierne kan både foretage egne indkøb og

indkøb på Statens Indkøbsaftaler på nogle af de udvalgte risikobrancher. Brancherne

vagtordninger, flytning og rengøring indgår derfor både i beretningens kapitel 2 og 3.

Undersøgelsen omhandler primært perioden 2015-2019. Udgangspunktet for under-

søgelsen er de indkøb og udbud, som ministerierne har foretaget i denne periode. Det

nyeste cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter blev udstedt i juni 2014,

hvorfor vi har valgt at undersøge ministeriernes efterlevelse af cirkulæret fra 2015.

Nedenfor beskrives vores data, metode og kvalitetssikring i flere detaljer.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

cirkulære nr. 9471 af 30. juni 2014 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter og

vejledning til cirkulæret (nr. 9472 af 30. juni 2014)

ministeriernes retningslinjer for brug af og kontrol med overholdelsen af arbejds-

klausuler

ministeriernes standardkontrakter og udvalgte kontrakter med tilhørende bilag

ministeriernes dokumentation for kontrol med arbejdsklausuler

kontraktmateriale for de 5 udvalgte indkøbsaftaler (fx udbudsmateriale, ramme-

aftaler, leveringsaftaler og relevante bilag).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Metodisk tilgang

Møder

Vi har holdt møder med de 6 udvalgte styrelser. Formålet med møderne har været at

få viden om, hvordan styrelserne arbejder med at udmønte kravene i cirkulæret om

arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, herunder viden om deres overvejelser om ri-

sikoen for brud på arbejdsklausuler, da disse ikke er nedskrevet. Derudover har vi holdt

møder med Økonomistyrelsen for at få viden om, hvordan cirkulærets krav til arbejds-

klausuler i offentlige kontrakter udmøntes i forhold til Statens Indkøbsaftaler.

Vi har til baggrund for undersøgelsen holdt møder med 3F, DA, Forskningscenter for

Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), Københavns Kommune og Beskæf-

tigelsesministeriet, som har udstedt cirkulæret og vejledningen hertil.

Cases

Uddybende analyse af 6 styrelser og stikprøver af kontrakter

Vi har udvalgt 6 styrelser som cases til en uddybende analyse. Casene er strategisk

valgt ud fra, at det er styrelser, der har en betydelig indkøbsvolumen eller mange EU-

udbud inden for de brancher, hvor der er størst risiko for, at der kan opstå brud på ar-

bejdsklausuler. Det betyder også, at de 6 styrelser er valgt ud fra en hypotese om, at

styrelserne på grund af deres mange udbud inden for de risikofyldte brancher har me-

re erfaring med brugen af og kontrollen med arbejdsklausuler end andre styrelser i

staten. De udvalgte styrelser er derfor ikke repræsentative for staten, men er på bag-

grund af vores hypotese styrelser, hvor der burde være større brug af arbejdsklausu-

ler og kontrol med overholdelsen heraf.

Vi har udvalgt Bygningsstyrelsen, Vejdirektoratet og Forsvarsministeriets Ejendoms-

styrelse, da de er blandt de styrelser, der har haft flest EU-udbud i perioden 2015-2018

inden for bygge- og anlægsområdet. Naturstyrelsen og Slots- og Kulturstyrelsen er

udvalgt, fordi de er blandt de styrelser, som har flest EU-udbud inden for det grønne

område. Udlændingestyrelsen er udvalgt, fordi styrelsen både har EU-udbud inden

for bygge- og anlægsområdet og operatørkontrakter på indkvarteringsområdet, som

bl.a. omfatter vagtordninger, rengøring og kantinedrift. Inden for de øvrige udvalgte

risikobrancher har de fleste ministerier indkøb og udbud, da de alle har en driftsorga-

nisation, hvorfor det primært er bygge- og anlægsområdet og det grønne område, der

har været bestemmende for udvælgelsen af de 6 styrelser.

Ved de 6 styrelser har vi udtaget en stikprøve på 6-12 kontrakter for hver styrelse – i

alt 51 kontrakter. Kontrakterne er gennemgået for at undersøge, om styrelserne skri-

ver en arbejdsklausul ind i deres kontrakter, og om kontrakterne indeholder de rette

krav til arbejdsklausulen, jf. cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter. Der-

udover har vi undersøgt, hvilke overvejelser styrelserne har haft om risikoen for brud

på arbejdsklausuler ved konkrete kontrakter, og om styrelserne har ført kontrol med

overholdelsen af arbejdsklausuler og sanktioneret ved eventuelle brud.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Metodisk tilgang |

Udgangspunktet for udvælgelsen af kontrakter har været de EU-udbud, som styrel-

serne har haft i perioden 2015-2018. Arbejdsklausuler skal indgå i alle kontrakter ved-

rørende bl.a. tjenesteydelser – også de kontrakter, som ikke kommer i EU-udbud. Vi

har valgt at fokusere på EU-udbud i vores stikprøve ud fra et ønske om at undersøge

håndhævelsen af arbejdsklausuler ved større kontrakter. Kontrakterne er udvalgt på

baggrund af en bruttoliste over styrelsernes EU-udbud fra udbud.dk, som er dannet

ud fra et udtræk fra TED-databasen. TED (Tenders Electronic Daily) er en hjemme-

side, der samler alle udbudsbekendtgørelser ét sted. Udbudsbekendtgørelsen inde-

holder de overordnede oplysninger, der som minimum skal offentliggøres, for at po-

tentielle tilbudsgivere bliver i stand til at vurdere deres muligheder for at byde på op-

gaven. 3 af de udvalgte kontrakter har dog ikke været i udbud, idet der er tale om lici-

tation efter tilbudsloven eller salgskontrakter.

Vi har som udgangspunkt ikke medtaget udbud fra 2019, da det ikke vil være muligt

at undersøge, om der er ført den nødvendige kontrol. Det skyldes, at der går noget tid,

fra udbuddet offentliggøres, til at der er fundet en vinder af udbuddet, og kontrakten

underskrives og sættes i drift. I enkelte tilfælde, hvor den udvalgte styrelse havde få

udbud inden for de udvalgte risikoområder, har vi dog udvalgt udbud fra ultimo 2014

og fra primo 2019. Det drejer sig om 2 kontrakter fra ultimo 2014 og én kontrakt fra

primo 2019 ud af de i alt 51 udvalgte kontrakter.

For Slots- og Kulturstyrelsen og Udlændingestyrelsen har vi udvalgt alle de EU-ud-

bud, styrelserne har haft inden for de ovennævnte risikobrancher. For Forsvarsmini-

steriets Ejendomsstyrelse, Naturstyrelsen, Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet var

der 14-45 relevante kontrakter inden for de risikofyldte brancher, hvor vi har udvalgt

8-12 kontrakter for hver styrelse. Det betyder, at vi har udvalgt 22-100 % af styrelser-

nes kontrakter inden for risikobrancherne. De 51 kontrakter er primært udvalgt inden

for bygge- og anlægsområdet og det grønne område, da styrelserne har haft mange

kontrakter inden for disse risikobrancher. Hvis styrelserne havde kontrakter, der ved-

rørte andre risikofyldte brancher, fx Facility Management, som indeholder både ren-

gøring og kantinedrift, har vi også udvalgt dem. Vi har ved udvælgelsen af de enkelte

kontrakter også lagt vægt på at udvælge forskellige typer af fx bygge- anlægsprojek-

ter. Fx har vi ved Vejdirektoratet både valgt motorvejsprojekter, broprojekter og etab-

lering af serviceanlæg. De udvalgte kontrakter spænder beløbsmæssigt fra store byg-

ge- og anlægsprojekter, fx Vejdirektoratets kontrakt vedrørende Fjordforbindelsen

Frederikssund til ca. 2 mia. kr., til mindre kontrakter på det grønne område, fx Natur-

styrelsens kontrakt om skovning og transport på ca. 6,6 mio. kr.

Både de 6 udvalgte styrelser og stikprøven på de 51 kontrakter er på den baggrund

strategisk udvalgt, så de omfatter de fleste og største kontrakter inden for de udvalg-

te risikobrancher.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Metodisk tilgang

Vi har udvalgt kontrakter inden for de nævnte brancher, hvor der erfaringsmæssigt

er størst risiko for, at arbejdsklausuler bliver brudt. Derudover har vi også udvalgt en-

kelte kontrakter, som ligger uden for de udvalgte risikobrancher ved de styrelser, som

havde få kontrakter inden for risikobrancherne. De udvalgte kontrakter er dog stadig

karakteriseret ved, at de er inden for områder, hvor der erfaringsmæssigt er risiko for

problemer med løn- og arbejdsvilkår, fx transportområdet. Enkelte af de udvalgte kon-

trakter er efterfølgende blevet valgt fra, da kontrakten enten ikke blev gennemført el-

ler ikke blev vurderet relevant i forhold til arbejdsklausuler. Fx havde Slots- og Kultur-

styrelsen et indkøb af arbejdstøj, men da arbejdstøjet ikke var specialfabrikeret til sty-

relsen, var indkøbet ikke omfattet af cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kon-

trakter. Ligeledes havde Bygningsstyrelsen 2 udbud, hvor der endnu ikke var indgået

en endelig kontrakt, hvorfor disse 2 udbud også udgik af vores stikprøve.

Den endelige stikprøve fremgår af tabel A.

Tabel A

Rigsrevisionens stikprøve fordelt på styrelser

Naturstyrelsen

Vejdirektoratet

Forsvarets Ejendomsstyrelse

Bygningsstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen

Udlændingestyrelsen

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen.

12 kontrakter

10 kontrakter

9 kontrakter

8 kontrakter

6 kontrakter

51 kontrakter

Figur A viser stikprøven fordelt på brancher.

Figur A

Rigsrevisionens stikprøve på 51 kontrakter fordelt på brancher

Andre

tjenesteydelser

Facility

Management

Transport-

ydelser

Bygge- og

anlægsområdet

Det grønne område

Note: Andre tjenesteydelser omfatter fx operatørkontraker på indkvarteringsområdet, alarmpatruljering og

service samt totalrådgivning. Facility Management omfatter fx kantinedrift og rengøring.

Kilde:

Rigsrevisionen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Metodisk tilgang |

Spørgeskemaundersøgelse

Vi har udarbejdet et elektronisk spørgeskema for at afdække alle departementers og

styrelsers brug af og kontrol med arbejdsklausuler. Spørgeskemaet er som udgangs-

punkt sendt til alle departementer og styrelser, dog er enkelte styrelser fravalgt på bag-

grund af en konkret vurdering. Vi har fx fravalgt at sende spørgeskemaet til efterret-

ningstjenesterne. Desuden har vi fravalgt enkelte styrelser, som ikke selv foretager ind-

køb, fx Hjemmeværnskommandoen, Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriets

Personalestyrelse, da Forsvarsministeriet har oplyst, at de 3 styrelsers indkøb foreta-

ges af andre styrelser i ministeriet. Vi har sendt spørgeskemaet til 18 departementer

og 59 styrelser og har modtaget besvarelser fra alle.

Spørgeskemaet indeholdt både åbne og lukkede spørgsmål og bl.a. spørgsmål om:

•

retningslinjer/procedurer for brug af arbejdsklausuler

antal kontrakter indgået inden for de valgte risikobrancher

angivelse af, i hvor mange kontrakter styrelsen skriver en arbejdsklausul ind

vurderinger af risikoen for brud på arbejdsklausuler

kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler

køb på de 5 udvalgte indkøbsaftaler

kontrol med overholdelsen af arbejdsklausuler på udvalgte indkøbsaftaler

brud på arbejdsklausuler

sanktioner ved brud på arbejdsklausuler.

Vi har i spørgeskemaet stillet spørgsmål om alle departementernes og styrelsernes

indkøb og kontrakter inden for de udvalgte risikobrancher i perioden 2015-2019.

Spørgsmålene vedrører således både kontrakter, der har været i EU-udbud, indkøb,

der gennemføres ved direkte tildeling på baggrund af indhentning af ét eller flere til-

bud, og indkøb, der er foretaget på baggrund af en annoncering.

I spørgeskemaet bad vi ministerierne vedhæfte dokumentation, hvis de angav, at de

havde nedskrevne overvejelser om, hvor der er risiko for, at arbejdsklausulerne bliver

overtrådt på ministerområdet. Derudover bad vi ministerierne dokumentere den se-

nest udførte kontrol, hvis de angav, at de havde ført kontrol med overholdelsen af ar-

bejdsklausuler. Vores gennemgang af disse dokumenter viste, at der i nogle tilfælde

ikke var tale om en kontrol af arbejdsklausulen, men kontrol med sort arbejde eller kon-

trol med, om de ansatte var udsat for menneskehandel. Disse kontroller har vi efter-

følgende frasorteret i vores optælling af, hvor mange der har ført kontrol. Ligeledes

har vi ved behandlingen af besvarelserne kunnet se, at en række departementer og

styrelser havde angivet modstridende oplysninger. Fx havde de angivet, at de ikke

havde indkøb inden for udvalgte brancher, men samtidig angivet, at de skriver arbejds-

klausuler ind i 0 % af deres kontrakter. Disse besvarelser har vi efterfølgende tilrettet,

så det i stedet fremgår, at departementerne og styrelserne ikke har indkøb inden for

risikobrancherne og dermed ikke tæller med i opgørelsen af departementer og sty-

relser, der skriver arbejdsklausuler ind i 0 % af deres kontrakter. Rettelserne af mini-

steriernes besvarelser har været i høring hos ministerierne.

Før vi udsendte spørgeskemaet, fik vi Beskæftigelsesministeriet til at teste spørgeske-

maet, bl.a. i forhold til, om der var spørgsmål, der var svære at forstå eller tvetydige.

Derudover har en intern metodegruppe i Rigsrevisionen testet spørgeskemaet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Metodisk tilgang

I spørgeskemaet oplyste vi, at vi eventuelt ville indhente supplerede dokumentation

for departementernes og styrelsernes besvarelser. På baggrund af ministeriernes

besvarelser har vi udtaget en stikprøve på 32 kontrakter ved 11 styrelser ud af de 42

departementer/styrelser, der har angivet, at de skriver en arbejdsklausul ind i over

halvdelen af eller i alle deres kontrakter. De 11 styrelser er udvalgt, fordi de var blandt

de styrelser, der i undersøgelsesperioden havde haft EU-udbud inden for risikobran-

cherne.

Udgangspunktet for udvælgelsen af de 32 kontrakter er de EU-udbud, som departe-

menterne og styrelserne har foretaget i perioden 2015-2018 inden for risikobrancher-

ne. 4 af de 32 kontrakter blev ved gennemgangen frasorteret, da der var tale om va-

rekøb, som ikke er omfattet af cirkulæret. For nogle af de 11 styrelser har vi udvalgt al-

le de kontrakter, de har haft inden for risikobrancherne, idet de kun havde 1-5 kontrak-

ter, hvorimod vi for de styrelser, der havde flere end 5 kontrakter inden for risikobran-

cherne, har valgt op til 6 kontrakter. Dvs. at vi har tjekket 24-100 % af styrelsernes re-

levante kontrakter, som har været i EU-udbud inden for risikoområderne.

Formålet med stikprøven var at validere departementernes og styrelsernes angivelser

af, at de skriver en arbejdsklausul ind i deres kontrakter. Vi har valgt at udtage stikprø-

ver hos de departementer og styrelser, som har angivet, at de har skrevet en arbejds-

klausul ind i halvdelen af eller i alle deres kontrakter. For de departementer og styrel-

ser, som har angivet, at de skriver en arbejdsklausul ind i ingen eller i under halvdelen

af deres kontrakter, har vi ikke foretaget en stikprøve. Baggrunden for dette er, at vi

vurderer, at departementer og styrelser generelt ikke har incitament til at fremstille

deres forvaltning værre, end den er. Vi har derfor valgt ikke at validere de besvarelser,

hvor departementerne og styrelserne har oplyst, at de ikke skriver en arbejdsklausul

ind i deres kontrakter. Vi har i stikprøven både udvalgt kontrakter hos styrelser, der

har mange kontrakter inden for risikobrancherne, og kontrakter hos styrelser, der har

få kontrakter. Desuden har vi udtaget kontrakter fra flere forskellige ministerområder.

På den baggrund vurderer vi, at stikprøven er repræsentativ for de resterende depar-

tementer og styrelser i kortlægningen, der har angivet, at de skriver en arbejdsklausul

ind i over halvdelen af eller i alle deres kontrakter. Samlet bekræfter vores gennem-

gang af stikprøven og dokumentationen, at departementernes og styrelsernes besva-

relser i spørgeskemaet er korrekte, og vi finder, at resultaterne kan lægges fuldt ud til

grund for vores konklusioner. Den endelige stikprøve på 28 kontrakter fremgår af ta-

bel B.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Metodisk tilgang |

Tabel B

Rigsrevisionens stikprøve på 28 kontrakter fordelt på styrelser

Banedanmark

Kriminalforsorgen

Skatteministeriet

Udenrigsministeriet

Rigspolitiet

Statens Serum Institut

Socialstyrelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed

Arbejdstilsynet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Danmarks Meteorologiske Institut

I alt

Kilde:

Rigsrevisionen.

6 kontrakter

4 kontrakter

3 kontrakter

2 kontrakter

1 kontrakt

28 kontrakter

Afgrænsning

Undersøgelsen omfatter statslige institutioner og omhandler ikke regionerne. Regio-

nerne er ikke ligesom staten forpligtede af bestemmelserne i cirkulæret, idet det kun

henstilles, at alle regioner bruger arbejdsklausuler i bygge- og anlægskontrakter. Vi

afgrænser også undersøgelsen fra statslige aktieselskaber, da cirkulæret kun gælder

for statslige selskaber, som fuldt ud er ejet af statslige myndigheder og ikke er i konkur-

rence. Selvstændige offentlige virksomheder er kun forpligtede af cirkulæret på byg-

ge- og anlægsområdet. Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har forpligtet

sig til at anvende arbejdsklausuler, men da vi ikke vurderer, at SKI har aftaler inden for

de risikofyldte brancher, har vi afgrænset undersøgelsen fra SKI.

Vi har i undersøgelsen ikke vurderet, om løn- og arbejdsvilkår er på sædvanligt niveau,

men kun vurderet, om ministerierne fører den nødvendige kontrol med, at leverandø-

rens ansatte får løn- og arbejdsvilkår i henhold til en kollektiv overenskomst, når mini-

sterierne køber ydelser hos private leverandører.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for

at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende

revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 206: Beretning 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

Arbejdsklausul

En klausul om, at ansatte hos leverandører og eventuelle underleverandører, som medvirker til at

opfylde kontrakten, er sikret løn, arbejdstid og arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem,

som gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for

det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som

gælder på hele det danske område.

En erklæring, som Naturstyrelsen anvender, hvor leverandørens ansatte bl.a. oplyser om deres løn,

pensionsindbetaling og arbejdstid.

En administrativ forskrift udstedt af en forvaltningsmyndighed, som anvendes til at give konkrete

tjenestebefalinger til myndigheder. Cirkulærer retter sig udelukkende mod myndighedernes for-

valtning og ikke mod borgere.

En fællesstatslig myndighedsindsats for ordnede forhold på arbejdsmarkedet, som varetages i et

samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet.

En erklæring, som Naturstyrelsen anvender, hvor leverandøren skriver under på en arbejdsklausul

og oplyser, om leverandøren har tiltrådt en gældende kollektiv overenskomst.

Samlet kontrakt om en række serviceopgaver, fx rengøring, kantine, vagt og ejendomsservice, med

en leverandør, der står for at levere alle serviceydelserne til ordregiveren.

En konkret aftale om et indkøb, som indgås mellem en kunde (en statslig institution) og en leveran-

dør ved brug af en af Statens Indkøbsaftaler.

Kontrakt mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatører om driften af indkvarterings-

steder.

En løbende aftale mellem én eller flere ordregivere på den ene side og én eller flere tilbudsgivere på

den anden side. Formålet med rammeaftalen er at fastsætte vilkårene for de kontrakter, der skal

indgås i løbet af en nærmere fastsat periode, navnlig med hensyn til pris og mængder. Når selve

rammeaftalen har været sendt i udbud, kan de konkrete aftaler indgås uden et nyt udbud – også

selv om kontraktværdien af den konkrete aftale er over EU’s tærskelværdi.

Betegner normalt forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår under sædvan-

ligt dansk niveau. Herved forstås vilkår, som svarer til relevant overenskomst for det pågældende

faglige område. Social dumping henviser også til situationer på arbejdsmarkedet, hvor udenland-

ske virksomheder opererer i Danmark uden at overholde danske love og regler om fx skat, arbejds-

miljø, social sikring og opholds- og arbejdstilladelser.

En række forpligtende fællesstatslige rammeaftaler, som Økonomistyrelsen har indgået og udby-

der for en række varer og tjenesteydelser i Statens Indkøbsprogram.

Et forum, hvor statens koncernindkøbere mødes. Hvert ministerområde har mindst én koncernind-

køber, der er udpeget til at koordinere, kvalitetssikre og administrere indkøbsbehovet på det pågæl-

dende ministerområde. Koncernindkøberen er Økonomistyrelsens kontaktperson til det respek-

tive ministerområde.

Løn- og arbejdsvilkår, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder i henhold til en kollektiv over-

enskomst indgået af de, inden for det pågældende faglige område, mest repræsentative arbejds-

markedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Erklæring på tro- og love om et bestemt forhold, fx at de ansatte har sædvanlige løn- og arbejds-

vilkår.

Arbejdstagererklæring

Cirkulære

Den fælles myndigheds-

indsats

Entrepriseindehaver-

erklæring

Facility Management

Leveringsaftale

Operatørkontrakt

Rammeaftale

Social dumping

Statens Indkøbsaftaler

Statens koncernindkøber-

forum

Sædvanlige løn– og arbejds-

vilkår

Tro- og loveerklæring