Finansministeriet
Bilag: Retningslinjer for brug af eksterne konsulenter i staten
Indledning
For regeringen er det en højt prioriteret indsats at reducere udgifterne til brugen af
eksterne konsulenter i den offentlige sektor, så pengene i stedet kan prioriteres til
velfærd.
De enkelte ministerier er ansvarlige for at løse opgaverne på deres ressort og for-
valte deres økonomiske rammer på bedst mulig vis. Hertil hører bl.a. beslutninger
om at indkøbe ekstern bistand i form af konsulentydelser. De enkelte ministerier
skal fremadrettet i højere grad løse opgaver internt og udnytte eksisterende kapaci-
teter frem for at anvende eksterne konsulenter.
Der indføres ikke et stop for indkøb af eksterne konsulentydelser i staten. Det er
således de enkelte ministerier, der er ansvarlige for at beslutte eventuelle indkøb af
ekstern konsulentbistand og i den forbindelse indgå aftale om de konkrete rammer
for bistanden.
Der er i den forbindelse udarbejdet generelle retningslinjer for indkøb af eksterne
konsulentydelser i staten,
jf. boks 1.
Retningslinjerne vil kunne blive revideret som
følge af det videre arbejde med at analysere konsulentforbruget i staten.
Retningslinjerne gennemgås nedenfor.
Boks 1
Retningslinjer for brug af eksterne konsulenter
1. Mere strategisk indkøb af konsulenter
2. Nedbringelse af brugen af eksterne konsulenter
3. Anvendelse af statslige indkøbsaftaler
4. Håndtering af politiske aftaler mv.
5. Opfølgning på forbrug af eksterne konsulentydelser mv.
1. Mere strategisk indkøb af konsulenter
Indkøb af ekstern konsulentbistand skal i alle tilfælde være fagligt funderet og bi-
drage til den mest hensigtsmæssige og effektive måde at løse en given opgave på.
Dette nødvendiggør, at indkøb af konsulenter beror på en strategisk beslutning. I
den forbindelse er det væsentligt, at:
Ministerierne på strategisk vis tager stilling til indkøb af eksterne konsulenter,
herunder hvilke kompetencer, pågældende ministerium selv råder over, og
hvilke der kan være nødvendige at købe eksternt.