FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 203: Dansk resumé af evaluering af Danidas støtte til udviklingsforskning (2008-2018), fra Udenrigsministeriets kontor for Evaluering, Læring og Kvalitet

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 203
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Danida

MAJ 2020

EVALUERING

RESUMÉ

Evaluering af Danidas

støtte til udviklingsforskning

(2008-2018)

Evalueringen omfatter dansk støtte

til udviklingsforskning i perioden

2008-2018 på i alt næsten to mia. kr.

fordelt på 378 projekter i 49 lande.

Den blev gennemført i månederne

juni-december 2019 med landebesøg

i Ghana, Uganda og Vietnam.

Evalueringen blev foretaget af

FCG-Sweden, og den blev fulgt

af en uafhængig kommission af

internationale eksperter. Formålet

med evalueringen var ikke blot at se

på den hidtidige danske støtte, men

nok så meget at bidrage til udform-

ning af fremtidig dansk støtte til

udviklingsforskning.

Overordnede konklusioner

Danidas støtte til udviklingsforskning

er helt overvejende gået til projekter,

hvor forskningen har været af høj

kvalitet, og som var rettet mod

relevante udfordringer i fattige lande.

Sådan lyder den overordnede konklu-

sion i evalueringen, der dog samtidig

kritiserer, at Danmark prioriterer

udviklingsforskning lavt: De danske

bevillinger til udviklingsforskning

ligger under én pct. af den samlede

danske udviklingsbistand, og det

er ikke meget i forhold til de lande,

vi normalt sammenligner os med.

Evalueringen kritiserer også, at der

mangler en overordnet strategi for

den danske støtte. Sådan en strategi

bør laves, fordi den – kombineret med

mere udviklingsfaglig ekspertise i

Udenrigsministeriet – er en forudsæt-

ning for et større udbytte af Dan-

marks støtte til udviklingsforskning.

lavindkomstlande. De beretter selv,

at den danske støtte har gjort dem til

bedre forskere, og at effekten af det

har spredt sig som ringe i vandet og

styrket deres kolleger og institutioner

i Syd. Et overvældende flertal udtrykte

stor tilfredshed med deres forsknings-

ophold i Danmark, med samarbejdet

med danske forskningskolleger og

med Danida Fellowship Centre.

Frygten for, at forskerne ville

bruge deres uddannelse til at

rejse udenlands, har i øvrigt vist

sig ubegrundet. Langt de fleste

tidligere Ph.d.-studerende er blevet

Støtte til hundredvis af

forskere fra Syd

Den mest synlige og væsentlige effekt

af Danmarks støtte til udviklingsforsk-

ning har været uddannelsen af hund-

redvis af Master- og Ph.d.-studerende

og adskillige andre studerende fra

DANIDAS STØTTE TIL UDVIKLINGSFORSKNING 2008-2018

Lavt prioriteret:

Danidas støtte til udviklingsforskning udgjorde i

perioden 2008-2018 i alt 1,992 mia. kr., dvs. blot 0,8 pct. af den samlede

danske bistand. Det er lavt i forhold til de donorer, vi normalt sammen-

ligner os med. Sverige, f.eks., bruger 2,2 pct. af sin samlede bistand på

forskning. Hertil kommer, at den danske støtte har svinget meget fra år

til år. Den toppede omkring 2000 med 300 mio. kr. om året og var lavest i

2016 med 53 mio. kr. Herefter har den været svagt stigende.

Afrika dominerer:

Ca. 75 pct. af Danidas støtte til udviklingsforskning i

perioden er gået til projekter rettet mod afrikanske udfordringer.

Mest til landbrug og sundhed:

Landbrug er den sektor, der har modta-

get mest støtte, skarpt forfulgt af sundhed. Kun et enkelt større projekt

under temaet køn og ligestilling modtog støtte, mens temaet unge

glimrer ved sit fravær.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 203: Dansk resumé af evaluering af Danidas støtte til udviklingsforskning (2008-2018), fra Udenrigsministeriets kontor for Evaluering, Læring og Kvalitet

i deres hjemlande, hvor mange af

dem nu indtager ledende stillinger i

ministerier, i sundhedsvæsenet eller i

forskningsverdenen, og blot én pct. er

arbejdsløse.

Universiteter i Syd ER blevet

stærkere

Danida indledte i 2011 støtte til at

opbygge kapaciteten på udvalgte

universiteter i Syd gennem program-

met, Building Stronger Universities

(BSU). Evalueringen konkluderer, at

programmet dokumenterer værdien

af systematiske og langsigtede

investeringer i institutionel forsk-

ningskapacitet i Syd. Det har også vist

sig at være en god idé at dele støtten

op i faser, så programmet kunne

justeres undervejs. Det betød f.eks.,

at BSU efter en negativ evaluering af

fase 1 kunne lægges om, så forank-

ring og ejerskab i Syd blev styrket. Det

har øget sandsynligheden for gode

resultater ganske betragteligt og

betydet, at BSU’s tredje og nuværende

fase bredt anerkendes som en succes.

Effekten af den danske BSU-støtte er

mest synlig hos små og ’unge’ univer-

siteter som det i Gulu i det nordlige

Uganda, hvor Danida er den eneste

donor. Knapt så synlig er effekten

af Danida-støtten til et stort og

veletableret universitet som University

of Ghana, der nyder godt af støtte fra

mindst 20 andre donorer, som stort

set ikke koordinerer deres støtte. Her

opleves Danida-støtten som ’en dråbe

i havet’.

Trods manglen på en formel strategi

lykkedes det Danida i perioden

2008-2014 at opnå en markant,

international profil inden for udvik-

lingsforskning ved at yde sin støtte

til udviklingsforskning gennem flere

forskellige kanaler og at omlægge

støtten, så den i højere grad blev

drevet fra Syd frem for fra Danmark.

Effekt af besparelser

delvist afbødet

Danidas lydhørhed og markante,

internationale position var med til

at afbøde virkningerne af de store

nedskæringer på den danske udvik-

lingsbistand i 2015, der også ramte

støtten til udviklingsforskning. Det

betød bl.a., at Danmark helt indstil-

lede sin mangeårige støtte til globale

forskningssamarbejder, og det har

haft uheldige konsekvenser ifølge

evalueringen, der bl.a. henviser til, at

Danmark i årevis var blandt de trofa-

ste støtter til Den Rådgivende Gruppe

for International Landbrugsforskning

(CGIAR), og at Danmark – trods sin

relativt beskedne danske støtte –

netop pga. sin langvarige støtte havde

stor gennemslagskraft i CGIAR, der

er bredt anerkendt for sine konkrete

resultater til gavn for landbrug i

udviklingslande. 2015-besparelserne

ramte også anden dansk støtte til

international udviklingsforskning

i f.eks. sundhed. Også det skete

SÅDAN BRUGES PENGENE

Danidas støtte til udviklingsforskning på i alt 1,992 mia. kr. i perioden

2008-2018 er gået til 378 projekter og er fordelt via syv forskellige kanaler

– heraf er kun de tre fortsat åbne:

Flest penge til en bred vifte af enkeltprojekter:

I hele perioden har

ansøgere fra både Syd og Nord i årlige ansøgningsrunder med skiftende

temaer kunnet søge om støtte. Hele 202 af de i alt 378 projekter – og

57,6 pct. af de næsten 2 mia. kr. – er gået til sådanne enkeltprojekter, der

spænder fra store, strategiske projekter til små pilotprojekter, uddannelse

af PhD’ere og Masters.

Strategiske samarbejder:

I 2017 blev der åbnet et særligt vindue for

ansøgninger, der udspringer af de strategiske sektorsamarbejder mellem

danske myndigheder og en række udviklingslande, herunder vækst- og

mellemindkomstlande. De tegner sig for 12 projekter og knapt 3 pct. af

støtten over hele perioden.

Stærkere universiteter:

Med det formål at styrke kapaciteten på 11

udvalgte universiteter i fem lande i Syd iværksatte Danida i 2011 Building

Stronger Universities (BSU)-programmet. Fase 1 blev styret af Danske

Universiteter og støttede især individuelle stipendier. Det blev ændret i

fase 2 fra 2014, så støtten herefter gik til samarbejder mellem udvalgte

universiteter i Syd og i Danmark. I den nuværende fase 3 støttes samar-

bejder mellem danske universiteter og seks universiteter i tre lande i Syd,

Uganda, Ghana og Tanzania, mens Vietnam og Nepal er gledet ud. I alt

er 272 mio. kr. – næsten 14 pct. af Danida-støtten til udviklingsforskning i

perioden – gået til BSU-programmet.

Strategi og fokus efterlyses

Danida har støttet udviklingsforskning

i årtier, men udviklede først i 2014

en egentlig strategi for støtten.

Strategien fik imidlertid en kort

levetid, for allerede året efter blev den

reelt sat ud af kraft af besparelserne

på den danske udviklingsbistand.

Manglen på en overordnet strategi

har reduceret mulighederne for

synergi og gennemslagskraft og for at

støtte forskning, der umiddelbart og

konkret kan understøtte det danske

udviklingssamarbejde. Hertil kommer,

at de årlige ansøgningsrunder byder

på skiftende temaer og prioriteringer,

og det har alt i alt gjort det vanskeligt

at forfølge en langsigtet vision og at

skabe en særlig niche for den danske

støtte til udviklingsforskning.

HER ER DANSK STØTTE STOPPET, BL.A.

Mindre studier i Danmark:

I årene 2011-2014 støttede Danida mindre

studier i Danmark, rekvireret af Udenrigsministeriet og danske ambassader

og gennemført af danske eller udenlandske forskere med det formål at

støtte forskning med direkte relevans for det danske udviklingssamarbejde.

I alt blev der bevilget 57,5 mio. kr. ad den vej, inden ansvaret for den type

forskning i 2015 blev overført direkte til danske ambassader.

Landbrugsforskning i CGIAR:

Den Rådgivende Gruppe for International

Landbrugsforskning (CGIAR) modtog i årene 2008 til og med 2016 280

mio. kr. fra Danmark.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 203: Dansk resumé af evaluering af Danidas støtte til udviklingsforskning (2008-2018), fra Udenrigsministeriets kontor for Evaluering, Læring og Kvalitet

på trods af overvældende positive

evalueringer af dansk kernestøtte til

sådanne forskningssamarbejder. Med

det pludselige danske stop afskrev

Danmark sig muligheden for at

påvirke vigtig, global udviklingsforsk-

ning i stor skala. Og for at gøre det

i fællesskab med de øvrige nordiske

lande, som det var sket indtil da.

BANDIM OG ANDRE GODE EKSEMPLER

Der er masser af eksempler på, at dansk støtte til udviklingsforskning har

gjort en konkret forskel. Evalueringen beskriver flere af dem:

Flagskibet: Bandim-sundhedssamarbejdet i Guinea-Bissau:

Danmark

har siden 1978 – sammen med flere andre donorer – støttet projektet, der

har gjort det muligt at registrere sundhedsdata over tid og dermed f.eks.

at følge virkningen af børnevaccinationer. Resultaterne har bl.a. ført til, at

WHO har ændret flere af sine anbefalinger.

Solidt fundament af data i Vietnam:

Fra 1999 bidrog Danida til

etableringen af en database i Vietnam, der samler og opdaterer en række

forskellige data helt ned på niveau af enkelte husholdninger. Det giver et

solidt fundament for at træffe politiske beslutninger og har bl.a. bidraget

til, at Vietnam i dag har en af verdens mest detaljerede analyser af

effekten af klimaforandringer.

Gennembrud for kamelmælk i Etiopien:

Et dansk-støttet projekt på

et universitet i Etiopien løste de udfordringer, der var ved at forarbejde

og udnytte kamelmælk på mejerier. Det har skabt helt nye muligheder i

Etiopien og andre lande i Afrika og Asien med store kamelhold.

Færre børn med bilharzia i Uganda:

De piller, der skal forebygge

bilharzia, er så store, bitre og ildelugtende, at mange børn lader være

med at tage dem. Et danskstøttet studie i Uganda udviklede simple,

men effektive metoder, som fik flere børn til at tage pillerne, og det har

reduceret forekomsten af den frygtede sygdom.

Insekter i mad og nødhjælpsrationer:

Et samarbejde mellem forskere i

Kenya, Cambodja og Danmark har påvist, hvordan proteinholdige insekter

og leddyr, der er tilgængelige lokalt, kan bruges til at forbedre ernæringsind-

holdet i f.eks. nødhjælpsrationer til børn. I Kenya har forskningen yderligere

vist, at insekter kan blive et vigtigt alternativ til kød i den daglige kost.

Verdensmål og danske

egeninteresser

Verdensmålene er blevet prioriteret

i den danske støtte til udviklings-

forskning siden 2016. Alligevel synes

forbindelsen mellem de konkrete

projekter og verdensmålene ofte

kunstige og overfladiske, og vigtige

elementer, der udgør fundamentet

for verdensmålene, har heller ikke

fået den store opmærksomhed. Det

gælder behovet for transformation,

fokus på ulighed og på, at ingen skal

lades tilbage. Også hensynet til køn

er forbavsende underrepræsenteret i

forskningsprojekter.

’Systemet’ fungerer

Danida Fellowship Centre (DFC) får ros

for sin effektive og empatiske måde at

forvalte støtten til udviklingsforsknin-

gen på. Evalueringen vurderer, at det

er hovedårsagen til den – helt over-

vejende – uproblematiske drift og til

det positive image, Danida har blandt

dem, der har nydt godt af den danske

støtte. Evalueringen argumenterer for

at DFC bør styrkes.

Også Det Rådgivende Forskningsfag-

lige Udvalg for Udviklingsforskning

(FFU), der behandler ansøgningerne

om støtte, får ros for sin måde at

forvalte sin rolle på, dog med den

tilføjelse, at der skal gøres mere for at

sikre, at støttede projekter ikke blot

bedømmes ud fra deres akademiske

kvaliteter, men også ud fra deres

udviklingsmæssige relevans.

Endelig er der ros til Udenrigsmini-

steriet, men også løftede pegefingre:

Ministeriet har brug for mere udvik-

lingsfaglig ekspertise til at forestå den

strategiske ledelse af bevillingerne

og til at sikre udviklingsforskningen

tilstrækkelig status internt i

ministeriet. Evalueringen beskriver,

hvordan forskningen tidligere blev

styret og anvendt af udviklingsfaglige

sektoreksperter i særlige kontorer i

ministeriet.

Brugen af forskningen kunne

have været langt større

Danida har støttet mange forsknings-

projekter med stort potentiale for at

gøre en forskel på områder af stor

betydning for udvikling i verdens

fattige lande, og de mange artikler,

der er publiceret internationalt på

basis af de støttede projekter, tyder

på, at den støttede forskning generelt

både har været af høj kvalitet og

relevant. Danida får ros for at insistere

på, at modtagerne af forskningsbevil-

linger skal sørge for at kommunikere

resultaterne af deres forskning. Det

har ført til talrige eksempler på gode

kommunikationsplaner og hjem-

mesider i forbindelse med de støttede

projekter, men det er kendetegnende,

at de ambitiøse planer sjældent

føres ud i livet, og at de færreste

hjemmesider opdateres, men typisk

’dør’, når bevillingen ophører. Dét,

kombineret med begrænsede res-

sourcer på de danske ambassader og

i Udenrigsministeriet til at sætte sig

ind i og anvende resultaterne af den

støttede forskning, betyder, at det

store potentiale langt fra er indfriet.

Det understreges af, at der ikke er

mange eksempler på, at dansk støtte

til udviklingsforskning har påvirket

det danske udviklingssamarbejde.

Mange dilemmaer og

svære valg

Skal støtte til udviklingsforskning

først og fremmest prioriteres ud fra

’akademiske’ kriterier som kvaliteten

af forskningen og udsigten til at

skaffe ny viden? Eller skal hensynet til

at skabe udvikling være afgørende?

Det er blot ét af hele otte dilemmaer

og svære valg, som evalueringen

beskriver, og som gælder både

for den periode, evalueringen har

analyseret, og for Danidas fremtidige

støtte til udviklingsforskning.

Andre dilemmaer går på, om vægten

skal ligge på at støtte forskning i Syd

snarere end forskning i/for udvikling.

Og om Danida skal prioritere at gå

sine egne veje og fravælge støtte til

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 203: Dansk resumé af evaluering af Danidas støtte til udviklingsforskning (2008-2018), fra Udenrigsministeriets kontor for Evaluering, Læring og Kvalitet

globale forskningssamarbejder, som

det skete i 2015.

SÅDAN STYRES STØTTEN TIL FORSKNING

Strategi:

Udenrigsministeriet har ansvaret for den strategiske styring.

Denne funktion er siden 2016 varetaget af Evalueringskontoret (EVAL),

der i starten af 2020 blev en del af ELK, Evaluering, Læring og Kvalitet.

Administration:

Danida Fellowship Centre (DFC) har siden 2008 stået for

drift og administration af projekterne i samarbejde med modtagerinstitu-

tionerne.

Kvalitetssikring:

Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg for

Udviklingsforskning (FFU) blev etableret i 2006 med eksterne eksperter,

inkl. repræsentanter fra Syd, med det formål at bedømme ansøgninger

og sikre videnskabelig kvalitet, relevans og effekt.

Muligheder og anbefalinger

’Business as usual’ er udelukket,

fastslår evalueringen kort og godt. I

en tid præget af grænseoverskridende

udfordringer som klimaforandringer

og migration, af Verdensmålene,

den 4. industrielle revolution og

dramatiske geopolitiske ændringer

kan Danmark ikke blot fortsætte som

hidtil. Evalueringen beskriver fire veje,

Danmark kan vælge at gå:

• Fastholde og styrke den

eksisterende støtte fokuseret på

projektansøgninger og udvalgte

universiteter i Syd.

• Lægge mere vægt på forskning,

der direkte kan bruges til at skabe

udviklingsresultater.

• Knytte støtten tættere til den

danske udviklingspolitiske og

humanitære strategi, #Verden2030.

• Fokusere støtten på internationale

netværk, samarbejder og forsk-

ningsinstitutioner.

Evalueringen anbefaler ikke nogen af

de fire veje, som i øvrigt kan kombine-

res på forskellig vis. Men den kommer

med en række anbefalinger, der gælder

- uanset den vej der vælges. F.eks.:

• Udarbejd en strategi for den dan-

ske støtte til udviklingsforskning.

• Sørg for, at ’det globale Syd’s’

interesser og prioriteter er i fokus.

• Styrk mulighederne for Syd-Syd-

samarbejde.

• Styrk den udviklingsfaglige eks-

pertise i Udenrigsministeriet og på

ambassaderne.

Udenrigsministeriets kommentarer til evalueringen

Udenrigsministeriet hilser evaluerin-

gen velkommen. Ikke mindst dens

positive, overordnede bedømmelse

af Danmarks støtte til udviklings-

forskning, der har været på lidt af en

rutsjebanetur med mange ændringer

i netop den periode, evalueringen

dækker (2008-2018). Udenrigsministe-

riet mener nu at have skabt et solidt

fundament for at gøre brug af evalu-

eringens konklusioner og anbefalinger

med den ’relancering’ af den danske

støtte til udviklingsforskning, der reelt

skete i 2017 med igangsættelsen af

fase 3 i Building Stronger Universities-

programmet (BSU) og oprettelsen af

to separate vinduer for forsknings-

bevillinger: vindue 1 for forskning i

Danidas prioritetslande og vindue 2 for

vækst- og transitionslande omfattet af

Danidas myndighedssamarbejder.

Udenrigsministeriet konstaterer også,

at der allerede er taget skridt til at

afbøde den fragmentering af den

danske støtte til udviklingsforskning,

som evalueringen peger på. Dels er

ansvaret for støtten nu samlet i et

større kontor i Udenrigsministeriet,

Evaluering, Læring og Kvalitet (ELK),

dels er der valgt et samlet, overordnet

tema for dette års ansøgningsrunde,

nemlig klimaforandringer.

En ny strategi for den danske støtte

til udviklingsforskning vil bygge på

erfaringerne fra BSU-programmet med

at opbygge kapacitet på udvalgte, afri-

kanske universiteter, kombineret med

støtte til forskning inden for priorite-

rede temaer (vindue 1) samt målrettet

støtte til udvalgte forskningsaktiviteter

i forbindelse med programmet for

myndighedssamarbejder (vindue 2).

Endelig varsler Udenrigsministeriet

en grundig analyse for at sikre, at et

nydesignet forskningsprogram også vil

komme til at omfatte samarbejdsafta-

ler med andre nordiske og europæiske

donorer for at opnå sammenhæng,

ligesom det vil undersøge relevante

forbindelser til private fonde, der støt-

ter forskning i miljø, sundhed og andre

sektorer. Nye partnerskaber inden for

prioriterede temaer kan også komme

til at omfatte specialiserede civilsam-

fundsorganisationer i Danmark og

internationale koalitioner som CGIAR.

Mulighederne for, at danske forskere

kan deltage i internationale program-

mer, vil blive forfulgt med henblik på at

sikre, at udviklingsforskningen fortsat

kan tiltrække unge, globalt orienterede

problemløsere.

Evalueringsrapporten er udgivet af:

Udenrigsministeriet

Kontoret for Evaluering, Læring & Kvalitet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Danmark

Photo: Seaweed farming at Paje, Zanzibar.

Sonny Rasmussen/Danida Fellowship Centre.

Den fulde evalueringsrapport kan

downloades fra internettet via

http://danida-publikationer.dk

eller evaluering.um.dk

For yderligere oplysninger,

kontakt venligst tlf. +45 33 92 10 83

eller [email protected]