FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 192
Offentligt

2019

ÅRSREGNSKAB

§ 38

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

1. Indhold

1. Påtegning af det samlede regnskab ........................................................................................................................................... 2

2. Beretning ............................................................................................................................................................................................. 4

2.1 Præsentation af finanslovens § 38. Skatter og afgifter ....................................................................................................................... 4

2.2 Ledelsesberetning ................................................................................................................................................................................................. 5

2.3 Forventninger til det kommende år ........................................................................................................................................................... 11

3. Regnskab .......................................................................................................................................................................................... 16

3.1 Anvendt regnskabspraksis på § 38 ............................................................................................................................................................ 16

3.2 Resultatopgørelse mv. ...................................................................................................................................................................................... 22

3.3 Balancen .................................................................................................................................................................................................................. 23

3.4 Bevillingsregnskabet .......................................................................................................................................................................................... 25

4. Bilag .................................................................................................................................................................................................... 30

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance ...................................................................................................................................................... 30

4.2 Bilag 1. Overblik over afvigelser fra hovedreglen om periodisering ........................................................................................... 46

4.3 Bilag 2. Overblik over systemer og forkortelser.................................................................................................................................... 48

Marts 2019

Side 1 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

1. Påtegning af det samlede regnskab

Påtegning

Årsregnskabet omfatter hovedkontiene på finanslovens § 38. Skatter og afgifter, som Skattemini-

steriets departement, er ansvarlig for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå

Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for 2019.

Det tilkendegives hermed:

at årsregnskabet er rigtigt, bortset fra usikkerheden forbundet med, at:

•

der pr. 31. december 2019 ikke kan opgøres et præcis beløb for inddrivelsesfordrin-

ger, som ikke bliver dækningsparate. Usikkerheden udgør maksimalt en kursværdi

på 3,2 mia. kr.

•

det på tidspunktet for aflæggelsen af årsregnskabet ikke endeligt kan vurderes om

der en høj grad af sikkerhed for fuldstændighed og nøjagtighed, af regnskabsdata,

der administreres af eksterne leverandører, da kontrolaktiviteterne i forhold til de

indhentede revisorerklæringer fortsat pågår.

•

der for enkelte konti ikke er foretaget opløsning og afstemning. Usikkerheden udgør

0,4 mia. kr.

•

der er udestående forretningsmæssig opfølgning på en række regnskabskonti, hvor

der ikke kan udelukkes at være en regnskabsmæssig effekt, når den endelige forret-

ningsmæssige afklaring finder sted.

•

indregning af inddrivelsesfordringer til kursværdi indebærer en mere korrekt opgø-

relse af værdien af tilgodehavender. Der er dog usikkerheder forbundet med en mo-

del, der skønner over fremtidige betalinger, da den er baseret på en række antagel-

ser, bl.a. en normaliseret gældsinddrivelse, hvor der fx kan foretages fuld lønindhol-

delse. Modellen tager således ikke højde for den ekstraordinære situation på inddri-

velsesområdet.

Der er samlet sket en betydelig reduktion af usikkerhederne siden 31. december 2018.

Side 2 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Ledelsen er ikke bekendt med, at regnskabet indeholder andre væsentlige usikkerheder, fejl -

informationer eller udeladelser. Baggrunden for usikkerheden og de initiativer der er iværksat

for at rette op på dette, er nærmere beskrevet i ledelsesberetningen og note 1.

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med

meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Ledelsen bemærker supplerende, at regnskabsaflæggelsen ikke omfatter tilskrivning af renter

på enkelte områder.

Baggrunden for dette og de initiativer, der er iværksat for at rette op på forholdene, er nærmere

beskrevet i ledelsesberetningen og note 1.

[

Sted, dato

]

[Underskrift]

Departementschef

Skatteministeriet

[

Sted, dato

]

[Underskrift]

Direktør for Skattestyrelsen

Ansvarlig for regnskabsførende institution

0025 Skatteforvaltningen § 38

Anm.: Domstolsstyrelsen er ansvarlig for regnskabsaflæggelsen for regnskabsførende institution

0848 Domstolsstyrelsen for Skatteministeriet

. Domstolsstyrelsen har godkendt regnskabet under

den regnskabsførende institution og har bidraget til de regnskabsmæssige forklaringer for §

38.11.11. Afgifter af dødsboer og gaver, § 38.16.01. Tinglysningsafgift og § 38.61.01. Renteindtæg-

ter mv.

Side 3 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

2. Beretning

2.1 Præsentation af finanslovens § 38. Skatter og afgifter

Finanslovens § 38. Skatter og afgifter omfatter størstedelen af statens indtægter. De væsentligste indtæg-

ter kommer fra personskatter, moms, selskabsskatter og forbrugsafgifter. Finanslovsparagraffen indehol-

der også overførsler som afregning til kommunerne af indkomstskat og udbetaling af børne- og unge-

ydelse.

I 2019 er § 38 flyttet fra at være placeret i en teknisk virksomhed til Skatteministeriets departements virk-

somhed. Det er sket for at tydeliggøre, at hovedkontoansvaret for hovedkontiene under § 38 hører under

Skatteministeriets departements virksomhed.

Regnskabet for § 38 føres i to regnskabsførende institutioner. Skattestyrelsen har det overordnede ansvar

for den regnskabsførende institution,

0025 Skatteforvaltningen § 38

, hvor størstedelen af indtægterne på

§ 38 regnskabsførers. Domstolsstyrelsen regnskabsfører en mindre del af indtægterne, svarende til ca.

0,5 pct. af indtægterne i 2019, i den regnskabsførende institution,

0848 Domstolsstyrelsen for Skattemi-

nisteriet (38)

I lighed med årsregnskabet for 2018 er de regnskabsmæssige forklaringer til hovedkontiene under § 38

medtaget som en del af rapporteringen i årsregnskabet,

jf. afsnit 3.4. Bevillingsregnskabet

Skatteministeriet har dispensation til at aflægge et særskilt årsregnskab for § 38, som i format afviger fra

Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapporter. Teknisk set betragtes årsregnskabet for

§ 38 som et bilag til det finansielle årsregnskab for Skatteministeriets departement.

Side 4 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

2.2 Ledelsesberetning

I forlængelse af, at der for 2017 for første gang blev udarbejdet og offentliggjort et egentligt særskilt års-

regnskab for SKATs andel af § 38, blev der i 2018 udarbejdet et samlet årsregnskab for hele § 38.

I 2018 kunne der konstateres betydelige fremskridt i løsningen af de regnskabsmæssige problemer og

en reduktion af de regnskabsmæssige usikkerheder. Det blev i regnskabet for 2018 fremhævet og tyde-

liggjort, hvor der fortsat var regnskabsmæssige usikkerheder.

I løbet af 2019 er det målrettede og fokuserede arbejde på at løse problemerne fortsat. Ved aflæggelsen

af årsregnskabet for 2019 er der således sket markante fremskridt i løsningen af de resterende problemer

og en markant reduktion af de regnskabsmæssige usikkerheder. Det er dog ikke alle usikkerheder, som

er fjernet.

Status for usikkerheder og igangsatte initiativer

Det er i løbet af 2019 lykkedes Skatteforvaltningen at reducere usikkerhederne i regnskabet markant. Der

er dog også områder, hvor det, som nævnt, vil være afgørende at fortsætte arbejdet i 2020.

Nogle problemer kan indgå under flere af de beskrevne områder i regnskabet, ligesom iværksatte initiati-

ver på ét område kan bidrage til at reducere den regnskabsmæssige usikkerhed på andre områder.

Nedenfor beskrives omfanget af usikkerhederne relateret til inddrivelsesfordringer, dokumentation for

kontrol af regnskabsdata i regnskabsbærende it-systemer, regnskabsmæssige afstemninger, systemaf-

stemninger, konti med udestående forretningsmæssig opfølgning, periodisering af skatter og afgifter, kurs-

værdi samt rentetilskrivning. Det beskrives ligeledes, hvilke initiativer der er igangsat for at håndtere usik-

kerhederne.

2.2.1.1 Inddrivelsesfordringer

Inddrivelsesfordringer for skatter og afgifter mv. under regnskabet for § 38 har pr. 31. december 2019 en

kursværdi på 14,1 mia. kr., mens den nominelle værdi er på 85,9 mia. kr. Heri indgår inddrivelsesfordringer,

hvor der for nuværende ikke kan ske inddrivelse, da fordringerne er låst som følge af tvivl om retskraft

og/ eller utilstrækkelig datakvalitet. Inddrivelsesfordringerne indregnes i regnskabet til kursværdi, så der fx

tages højde for skyldners betalingsevne, så regnskabet giver et mere retvisende billede af den reelle værdi

af borgeres og virksomheders gæld fra skatter og afgifter mv.

Inddrivelsesfordringer, som er låst for inddrivelse

De mangeårige udfordringer med inddrivelsesområdet har medført en mængde inddrivelsesfordringer,

som for nuværende ikke kan inddrives.

Den 31. december 2019 er der ca. 6,1 mio. inddrivelsesfordringer relateret til skatter og afgifter mv., som

er låst som følge af tvivl om retskraft og utilstrækkelig datakvalitet, og som dermed ikke for nuværende

kan underlægges inddrivelse. Kursværdien er på 3,2 mia. kr. med en nominel værdi på 32,8 mia. kr.

Til sammenligning hertil var der den 31. december 2018 ca. 5,6 mio. inddrivelsesfordringer, som var låst

som følge af tvivl om retskraft og utilstrækkelig datakvalitet. Den regnskabsførte kursværdi var 4,7 mia. kr.

pr. 31. december 2018 med en nominel værdi på 37,4 mia. kr.

Årsagen til at antallet af låste inddrivelsesfordringer stiger fra 5,6 mio. pr. 31. december 2018 til 6,1 mio.

pr. 31. december 2019, mens kursværdien falder fra 4,7 mia. kr. pr. 31. december 2018 til 3,2 mia. kr. pr.

31. december 2019 kan primært henføres til tre forhold. Det ene er, at en stor del underfordringer (renter)

Side 5 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

låses ved modtagelsen. Disse udgør et stort antal, men et lille beløb, som ikke påvirker kursværdien. Det

andet er, at der er sket en stigning i låste inddrivelsesfordringer relateret til konkursboer, som er afskriv-

ningsmodne. Disse udgør samlet et stort antal og er på samme tid gået fra en positiv kursværdi til en

kursværdi på 0 kr. Det tredje er, at oprydningsindsatsen af de låste inddrivelsesfordringer er tilrettelagt

efter, at de mest værdifulde inddrivelsesfordringer gennemgås først, så de kan blive underlagt inddrivelse.

Kursværdien på de låste inddrivelsesfordringer udgør den maksimale regnskabsmæssige usikkerhed på

værdien af beholdningen af låste inddrivelsesfordringer. Den faktiske usikkerhed vil ikke endeligt kunne

konkluderes, før fordringerne er gennemgået og dataproblemerne udbedret og/ eller retskraften fastslået.

Det skyldes, at fejlene forhindrer, at gælden for nuværende kan underlægges inddrivelse i det gamle sy-

stem, men forhindrer også at gælden kan overføres til og inddrives i det nye inddrivelsessystem Public

Sector Revenue Management (PSRM), som kræver tilslutning af opkrævningssystemerne. Der er to for-

hold, som påvirker værdien.

Det ene er, at inddrivelsesfordringer i udgangspunktet låses præventivt efter et forsigtighedsprincip, så det

sikres, at der ikke inddrives på ulovligt grundlag. Fx låses inddrivelsesfordringerne, hvis der er tvivl om,

hvorvidt kravet eller dens saldo består og dermed tvivl om, hvorvidt kravet uretmæssigt indgår i behold-

ningen til inddrivelse. Inddrivelsesfordringerne låses også, hvis der tvivl om andre forhold, end til hvorvidt

skyldnerne skylder kravet, eller hvorvidt gælden tilhører inddrivelsesbeholdningen, men som kan have

betydning for sagsbehandlingsprocesser og -principper. Dvs. forhold, som låser fordringerne fra inddri-

velse i kortere eller længere perioder, men hvor kravet består. Det betyder, at der i de låste inddrivelses-

fordringer vil være en andel, som vil blive underlagt inddrivelse.

Det andet er, at der for nuværende som led i den manuelle oprydning og løbende sagsbehandling i Gælds-

styrelsen er gennemgået og vurderet 3,1 mio. låste offentlige inddrivelsesfordringer. Heraf vedrører ca. 1,1

mio. inddrivelsesfordringer skatter og afgifter mv. på § 38, hvoraf 89 pct. er vurderet retskraftige efter den

manuelle gennemgang.

Skatteforvaltningen har siden 2018 foretaget en omfattende oprydning i fordringsmassen, og oprydnin-

gen forventes at fortsætte i en årrække. Det er ved lov sikret, at inddrivelsesfordringer ikke forælder fore-

løbigt indtil november 2021.

I 2019 har der desuden pågået et arbejde med at afdække mulige metoder for en regnskabsmæssig

regulering af låste inddrivelsesfordringer og dermed reducere usikkerheden i regnskabet, så længe opryd-

ningen pågår. Det er i Skatteministeriet vurderet, efter dialog med Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen, at

der ikke for nuværende findes en metode, som pålideligt vil kunne reducere usikkerheden, som følge af

tvivl om retskraften og dataproblemerne. Skatteministeriet har derfor besluttet, at låste inddrivelsesfordrin-

ger indregnes til kursværdi med oplysning om den nominelle værdi. Der vil derfor være en vis grad af

usikkerhed om den samlede kursværdi for fordringerne, mens genopretningen af gældsområdet pågår.

På det foreliggende grundlag forventes oprydningen at pågå forventeligt til udgangen af 2024 forudsat,

forældelsesudskydelsen forlænges ved lov.

2.2.1.2 Dokumentation for kontrol af regnskabsdata i regnskabsbærende it-systemer

Skatteforvaltningen igangsatte i efteråret 2018 et pilotprojekt for regnskabsbærende it-systemer med

henblik på at dokumentere udformningen og effektiviteten af eksisterende applikationskontroller, som

sikrer fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata. Projektet omfattede i 2018 systemerne: Debitor

og Restancesystemet (DR), udvalgte dele af Ny TastSelv Erhverv (NTSE), DMR-systemet samt eIndkomst.

I de fire udvalgte it-systemer var der i 2018 registreret indtægter for ca. 750 mia. kr. inden for primært

moms og A-skatter.

Side 6 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har med udgangspunkt i en fortsat dokumentation af Skatteforvalt-

ningens regnskabsbærende it-systemer i 2019 udvidet projektet til at omfatte i alt 29 systemer således,

at der for 2019 indhentes 26 revisorerklæringer, hvor nogle erklæringer dækker flere systemer, for fuld-

stændighed og nøjagtighed af regnskabsdata i de systemer, som understøtter alle hovedkonti i relation til

regnskabet for § 38. Samtlige indtægter i regnskabet for § 38 er således dannet via systemer, som er

omfattet af projektet om applikationskontroller i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen samt gennemførte

systemafstemninger i Skattestyrelsen.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har pr. 12. marts 2020 modtaget 24 revisorerklæringer vedrørende

regnskabsåret 2019, som dokumenterer, at applikationskontrollerne i alle væsentlige henseender har væ-

ret hensigtsmæssigt udformet og effektive for hele regnskabsåret. Af de 24 revisorerklæringer omfatter

19 revisionserklæringer (ISAE 3402 type 2) systemer, som administreres af eksterne it-leverandører samt

fem revisorerklæringer (ISRS 44oo) der omfatter systemer, som administreres af Skatteforvaltningen.

Ved aflæggelsen af årsregnskabet udestår fortsat erklæring for systemerne eKapital og SLUT. Der forelig-

ger derfor ikke en endelig konklusion om fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdataene på tids-

punktet for afgivelse af årsregnskabet.

Der er ikke i regnskabet for 2019 identificeret forhold, fx ved de løbende regnskabskontroller i Skattefor-

valtningen, der indikerer manglende fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata. Der er således ikke

indikationer på væsentlige regnskabsmæssige fejl.

For 2020 vil der fortsat være fokus på, at dokumentation for fuldstændighed og nøjagtighed foreligger for

regnskabsbærende systemer, som understøtter alle hovedkonti på regnskabet for § 38.

2.2.1.3 Regnskabsmæssige afstemninger

Ved årsregnskabet for 2018 var der, på trods af en betydelig fremgang i arbejdet med at afstemme i for-

hold til 2017, fortsat væsentlige udeståender i forbindelse med de regnskabsmæssige afstemninger af

balancekonti under § 38, da der for en andel af balancekontiene enten ikke var udarbejdet regnskabs-

mæssige afstemninger eller dokumentationen og kvaliteten af afstemningen var utilstrækkelig.

De udestående regnskabsmæssige afstemninger og væsentlige usikkerheder var primært relateret til op-

gørelsen af værdien af debitorerne samt interne mellemregninger i det lokale økonomisystem SAP38.

Samlet var der 25 regnskabskonti i økonomisystemet SAP38, der ikke forelå fuldt opløste og afstemte.

Usikkerhederne i regnskabet for 2018 var primært relateret til opgørelsen af debitorer i opkrævningssy-

stemet (KOBRA), Skattekontoen (DMO) og inddrivelsessystemet (DMI) samt mellemregninger mellem op-

krævningssystemerne og inddrivelsessystemet. I årsregnskabet for 2018 var det muligt at opgøre en brut-

tousikkerhed for 14 af de 25 regnskabskonti. Den samlede bruttousikkerhed for de 14 konti udgjorde 1,3

mia. kr., imens saldiene på de resterende 11 konti udgjorde 46,5 mia. kr. Den samlede usikkerhed ultimo

2018 udgjorde dermed i alt 47,7 mia. kr.

Arbejdet med at styrke de regnskabsmæssige afstemninger i Skatteforvaltningen og reducere usikkerhe-

den på området er fortsat i 2019. Pr. 31. december 2019 er der samlet 28 regnskabskonti i økonomisy-

stemet SAP38, som ikke foreligger fuldt opløste og afstemte. Der kan opgøres bruttousikkerhed for samt-

lige 28 regnskabskonti, hvor der fortsat er udeståender med afstemning. Den samlede bruttousikkerhed

for kontiene udgør 357,5 mio. kr.

Af eksempler på regnskabsområder, hvor usikkerheden er helt eller væsentligt reduceret, kan nævnes:

•

Mellemregning DMO/ DMI

Et regnskabsområde indeholdende tre uafstemte konti med en

samlet saldo på 18.786 mio. kr. pr. 31. december 2018, hvor bruttousikkerheden ikke kunne

Side 7 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

opgøres i 2018, er i 2019 opløst og fuldt regnskabsmæssigt afstemt. Den samlede saldo udgør

24.894 mio. kr. og den regnskabsmæssige risiko er håndteret pr. 31. december 2019.

•

Mellemregning KOBRA/ DMI

Et regnskabsområde indeholdende tre uafstemte konti med en

samlet saldo på 27.096 mio. kr. pr. 31. december 2018, hvor bruttousikkerheden ikke kunne

opgøres i 2018, er i 2019 blevet opgjort. Den samlede saldo udgør 32.940 mio. kr. og brutto-

usikkerheden er afgrænset til 124 mio. kr. pr. 31. december 2019.

•

DMI

Et regnskabsområde indeholdende to uafstemte konti i DMI Finans med en samlet saldo

på 683 mio. kr. pr. 31. december 2018, hvoraf bruttousikkerheden ikke kunne opgøres for den

ene af kontiene i 2018, er i 2019 for denne konto blevet opgjort, mens bruttousikkerheden er

reduceret for den anden. Den samlede saldo udgør 450 mio. kr. i DMI Finans og bruttousikker-

heden er afgrænset til 0,2 mio. kr. pr. 31. december 2019. Den ene af kontiene er i 2020 blevet

opløst og fuldt regnskabsmæssigt håndteret.

For regnskabskonti med usikkerheder er der hovedsageligt tale om seks regnskabsposter relateret til de-

bitorer og afregninger mellem inddrivelsessystemet DMI og Skatteforvaltningens opkrævningssystemer

KOBRA og DMO.

Der arbejdes i 2020 fortsat målrettet på at afstemme de uafstemte konti, herunder opløse og dokumen-

tere afvigelser samt at sikre den efterfølgende håndtering i underliggende systemer mv. Arbejdet forven-

tes afsluttet i 2020. Dertil er der fokus på sikker drift i regnskabsafslutningen for § 38, så der løbende sikres

regnskabsmæssige afstemninger af balancekonti.

2.2.1.4 Systemafstemninger

Ved årsafslutningen for 2018 var 40 ud af de 49 planlagte systemafstemninger gennemført og i løbende

drift, dvs. de blev gennemført månedligt eller kvartalsvist.

I 2019 er yderligere syv systemafstemninger udviklet og gennemføres ligeledes i løbende drift.

Der udestår på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen herefter færdigudvikling af to systemafstemninger,

som begge omfatter inddrivelsessystemet DMI.

Systemafstemninger foretages på data af betydning for regnskabet, der bevæger sig mellem to eller flere

af Skatteforvaltningens mange it-systemer. Systemafstemningerne er afgørende for at sikre, at der ikke

sker fejl i data, når de bliver overført fra et it-system til et andet, så overførte data er fuldstændige og

nøjagtige. Systemafstemningerne omfatter data, der overføres mellem regnskabsbærende systemer, der

er udvalgt efter relevans og væsentlighed. Som nævnt i afsnit

2.2.1.2 Dokumentation for kontrol af regn-

skabsdata i regnskabsbærende it-systemer

er samtlige indtægter i regnskabet for § 38 omfattet enten af

revisorerklæringer vedrørende applikationskontroller, interne applikationskontroller eller systemafstem-

ninger af data, der bevæger sig mellem to eller flere af Skatteforvaltningens mange it-systemer.

Af eksempler på systemafstemninger, som er gennemført siden årsregnskabet for 2018, kan nævnes:

•

SAP38

Der er udviklet og idriftsat månedlige systemafstemninger mellem SAP38, KRL, FOR-

SKUD og SLUT.

DMI - Der er udviklet og idriftsat månedlige systemafstemninger mellem DMI og SAP38 (vedrø-

rende fordringer med SAP38 som fordringshaver)

KOBRA

DIAS

Der er udviklet og idriftsat kvartalsvise systemafstemninger mellem KOBRA grundpo-

Der er udviklet og idriftsat kvartalsvise afstemninger mellem DIAS og 3S, der håndterer

steringer og KOBRA MBOG

indberetning af selskabers selvangivelser

Side 8 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

De systemafstemninger, der er udviklet i 2019, har været nogle af de mest komplekse, herunder system-

afstemninger relateret til DMI.

Der er ikke konstateret væsentlige fejl i de gennemførte systemafstemninger med betydning for regnska-

bet. Desuden er der, som angivet i afsnittet om dokumentation for regnskabsdata i it-systemer, ikke i regn-

skabet for 2019 identificeret forhold, bl.a. ved de løbende regnskabskontroller i Skatteforvaltningen, der

indikerer manglende fuldstændighed og nøjagtighed i transaktionerne.

De to udestående systemafstemninger omfatter afstemninger mellem KOBRA Broker-DMI og DMO-DMI.

Der udestår som følge heraf systemafstemning af indregnede indtægter i årsregnskabet for 2019 på i alt

ca. 1 mia. kr. Det vurderes at der er gennemført relevante kompenserende handlinger herfor i form af

regnskabsmæssige afstemninger mellem systemerne på saldoniveau, så alle indtægter er omfattet af re-

levante afstemninger.

Der er risiko for, at de to udestående systemafstemninger kan medføre, at fuldstændigheden af saldi i

regnskabet ikke er afdækket. Det er vurderingen, at den relaterede maksimale regnskabsmæssige usik-

kerhed til de to udestående systemafstemninger ikke overstiger den opgjorte regnskabsmæssige usik-

kerhed for de relaterede regnskabsposter,

jf. tabel 6 i afsnit 4.1.1.2 Regnskabsmæssige afstemninger,

det

vil sige maksimalt 325 mio. kr.

I 2020 arbejdes videre med at konsolidere og forbedre de systemafstemninger, der gennemføres i lø-

bende drift. Der arbejdes endvidere med at færdiggøre de resterende to systemafstemninger. Skattesty-

relsen vurderer løbende behovet for at udvikle og gennemføre nye systemafstemninger, i det omfang

afstemningerne er relevante for regnskabet.

2.2.1.5 Konti med udestående forretningsmæssig opfølgning

Der er udestående forretningsmæssig opfølgning på en række regnskabskonti. Der kan for disse konti ikke

udelukkes at være en regnskabsmæssig effekt, når den endelige forretningsmæssige afklaring finder sted.

Konti med udestående forretningsmæssig opfølgning, er typisk konti, hvor den konkrete sagsbehandling

af en del af sagerne af forskellige årsager ikke er afsluttet, fx at der er ophobet en bunke sager. Det kan

derfor ikke kan udelukkes, at der kan være en regnskabsmæssig konsekvens.

Der vil i 2020 blive arbejdet på at afdække den regnskabsmæssige effekt af de konti, hvor der udestår

forretningsmæssig håndtering.

2.2.1.6 Periodisering af indtægter fra skatter og afgifter

Ved årsafslutningen for 2018 blev der for første gang anvendt et ensartet princip for periodisering af ind-

tægter fra skatter og afgifter, dvs. et princip for, hvilket år indtægterne skal indregnes. Det ensartede princip

har medført, at indtægterne fra skatter og afgifter i højere grad indregnes i det år, hvor de optjenes. Det

ensartede princip medførte, at skatte- og afgiftsarter med en lovbestemt angivelsesfrist senest den 17.

januar i året efter regnskabsåret, blev periodiseret og dermed indregnet i det regnskabsår de var optjent.

Ændringen medførte, at der netto blev indregnet 7,7 mia. kr. mere i regnskabet for 2018 end i 2017, hvilket

alene var udtryk for en periodeforskydning. Brutto blev der periodiseret for ca. 13,2 mia. kr.

Ved periodiseringen for 2018 blev der konstateret fejl på tre områder: Udbytteskat, lønsumsafgift og

energi- og miljøafgifter. Fejlene udgjorde brutto ca. 1,5 mia. kr., hvor der blev indtægtsført 761,1 mio. kr.

og udgiftsført 698,4 mio. kr. Da fejlene var modsatrettede, var nettovirkningen af fejlene alene 28,1 mio.

kr. og derved uden væsentlig betydning for årets samlede resultat.

Side 9 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

I 2019 har Skatteministeriet i samarbejde med Økonomistyrelsen, og efter dialog med Rigsrevisionen, be-

sluttet at udvide princippet for periodisering til at omfatte flere skatter og afgifter. Udvidelsen betyder, at

skatte- og afgiftsarter med lovbestemt angivelsesfrist senest den 1. februar i året efter regnskabsåret pe-

riodiseres i regnskabet.

Det betyder, at der i regnskabet for 2019 desuden er foretaget periodisering af moms, selskabsskat og

kulbrinteskat samt udbytteskat og royaltyskat for store virksomheder. Udvidelsen betyder også, at de kon-

staterede periodiseringsfejl for udbytteskat, lønsumsafgift og energi og miljøafgifter, som blev foretaget i

2018, ville have været periodiseret korrekt, hvis principperne for 2019 havde været anvendt i 2018. Ind-

regningen af indtægterne i regnskabet vil dermed i endnu højere grad end tidligere følge optjeningsåret.

Samlet set er der netto periodiseret 19,8 mia. kr. mere i regnskabet for 2019 sammenlignet med 2018. I

2018 blev der netto periodiseret for 7,7 mia. kr. mere end i regnskabet i 2017.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen er der konstateret en periodiseringsfejl på 187 mio. kr. vedr. ud-

bytteskat fra små og mellemstore virksomheder. Fejlen betyder, at der er periodiseret udbytteskat for 187

mio. kr. mere til 2019, som burde have været med i 2020.

I 2020 vil det sammen med Økonomistyrelsen blive undersøgt, om kriteriet for indtægtsføring af frivillige

indbetalinger af restskat fortsat er hensigtsmæssig, eller om disse indbetalingerne skal periodiseres på

anden vis. Kriteriet for indtægtsføring af renter vil ligeledes blive undersøgt.

2.2.1.7 Kursværdi

I 2018 ændrede Finansministeriet regnskabsbekendtgørelsen og indførte i den forbindelse krav om, at

regnskabspraksis ændres, så inddrivelsesfordringer fremadrettet skal indregnes til kursværdi i regnskabet

med angivelse af både den nominelle værdi og differencen mellem den nominelle værdi og kursværdien.

Kursværdien er udtryk for, at det ikke i alle tilfælde er det fulde beløb, der er sendt til inddrivelse, der kan

forventes betalt af skyldner. Kursværdien beregnes i Skatteministeriets model til værdiansættelse af ind-

drivelsesfordringer (kursværdimodellen) og giver et væsentligt mere retvisende billede af gældens værdi,

fordi modellen i højere grad tager højde for den enkelte borger eller virksomheds reelle betalingsevne.

Kursværdien vil variere over tid i takt med, bl.a. at skyldnernes betalingsevne ændrer sig, hvis skyldneren

fx kommer i beskæftigelse. Samtidig vil modellen løbende blive forbedret og præciseret.

Der har vist sig forskellige problemstillinger vedr. indregningen af kursværdi i regnskabet. Problemstillin-

gerne er både relateret til den regnskabstekniske implementering og til selve beregningsforudsætningerne

i kursværdimodellen.

Som led i implementeringen af kursværdien i regnskabet arbejdes der løbende på at forbedre en række

forhold, bl.a. at afstemme værdien af tilgangen af fordringer, afskrivninger, og indbetalinger, til det bogførte

i fordringshaveres regnskaber samt sikre at de enkelte fordringstyper kan henregnes til underkonti på fi-

nansloven. Desuden undersøges muligheden for en bedre metode for beregning af kursværdien af ind-

drivelsesfordringer, der er placeret i SAP38. Skatteministeriet arbejder tæt sammen med Økonomistyrel-

sen med kontinuerligt at forbedre disse forhold.

I forhold til kursværdimodellen er det overordnet vurderingen, at indregning af inddrivelsesfordringer til

kursværdi indebærer en mere retvisende opgørelse af værdien af tilgodehavender under § 38. Skatter og

afgifter. Der er dog usikkerheder forbundet med en model, der skønner over fremtidige betalinger, da den

er baseret på en række antagelser. Derudover antager modellen en normaliseret inddrivelse, hvor der fx

kan foretages fuld lønindeholdelse, og hvor alle fordringer er inddrivelsesparate. Omvendt tager modellen

ikke højde for modregning, som i den nuværende situation er det inddrivelsesskridt, der indbringer størst

Side 10 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

provenu. Modellen tager således ikke højde for den ekstraordinære situation på inddrivelsesområdet, som

på det foreliggende grundlag forventes at kendetegne gældsområdet

om end i aftagende grad

mens

genopretningsarbejdet pågår. Genopretningsarbejdet vil forventeligt pågå til udgangen af 2024, forudsat

at forældelsesudskydelsen forlænges ved lov. Som led i den løbende konsolidering af modellen skal det

i løbet af 2020 afklares, hvorvidt modellen i højere grad kan tage højde herfor, eller om forholdet bedst

håndteres uden for modellen.

2.2.1.8 Manglende tilskrivning af renter og oprydning efter rentefejl på nogle områder

Der er ikke foretaget tilskrivning af opkrævningsrenter på enkelte områder omfattende systemerne SAP38

øvrige (udrejste personer og uregistrerede virksomheder mv.) og SAP38 (motorkrav fra Digitalt Motorregi-

ster (DMR)). Tilsvarende er der ikke beregnet renter af de inddrivelsesfordringer, som ligger i SAP38. End-

videre udestår oprydning efter rentefejl på Skattekontoen (DMO).

SAP38 (øvrige)

Der er siden 2013 ikke automatisk tilskrevet renter på øvrige krav i SAP38. Der er dog manuelt beregnet

og tilskrevet renter på kravene i en del af perioden. Der er igangsat analyse af videreførelse af manuel

renteberegning for øvrige krav, idet udviklingen af den automatiske renteberegningsfunktionalitet er for-

sinket.

SAP38 (inddrivelsesfordringer)

Som følge af manglende integration mellem SAP38 og inddrivelsessystemet DMI anvendes SAP38 som

opbevarings- og inddrivelsessystem for de særlige inddrivelsesfordringer fra SAP38, der ikke kan overfø-

res til DMI Der foretages ikke renteberegning af disse fordringer, da SAP38 ikke understøtter beregning af

inddrivelsesrenter. Der er iværksat et arbejde, som skal afdække mulighederne for at beregne renter på

inddrivelsesfordringerne i SAP38.

SAP38 (DMR)

Skatteudvalget og Finansudvalget er i henholdsvis oktober og november 2019 orienteret om, at der fortsat

er udfordringer med renteberegningen af motorkrav, og at der er sket forsinkelser ift. den tidsplan for ud-

vikling af en rentemotor, som Finansudvalget tidligere er orienteret om.

Skatteministeriet orienterede i december 2018 Finansudvalget om, at skatteministeren agtede at anvende

en bemyndigelse til at afstå fra beregning og opkrævning af renter af krav vedrørende motorkøretøjer fra

Skatteforvaltningens køretøjsregister Digitale MotorRegister (DMR). Finansudvalget tog orienteringen til ef-

terretning den 13. december 2018. Bemyndigelsen er udmøntet i

BEK 22 af 8. januar 2019 om afskrivning

af visse renter af fordringer, der vedrører Skatteforvaltningens køretøjsregister

Af orienteringen fremgik det bl.a., at Skatteforvaltningen vil undlade at beregne og opkræve opkrævnings-

renter fra perioden 1. marts 2016 til 28. februar 2019 på krav vedrørende motorkøretøjer fra køretøjsregi-

steret på registreringsafgift, vægtafgift, grøn ejerafgift, vejafgift og virksomheders betaling for nummerpla-

der mv. Det fremgik desuden, at afskrivningsperioden skulle ses i sammenhæng med, at Skatteforvaltnin-

gen forventede at idriftsætte et renteberegningsmodul til fremadrettet beregning af renter fra og med den

1. marts 2019, og at der forventedes opkrævet renter herefter.

I den opfølgende orientering i efteråret 2019 af Skatteudvalget og Finansudvalget oplyste Skatteministe-

riet, at forsinkelsen skyldes, at der er blevet identificeret en række tekniske udfordringer, herunder bl.a.

udfordringer med datakvaliteten, og at Finansudvalget orienteres, når løsningen er implementeret. Løs-

ningen forudsættes fortsat udviklet, så renteberegningen igangsættes gradvist med tilbagevirkende kraft

fra den 1. marts 2019.

Side 11 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

DMO

Der er konstateret en række rentefejl på Skattekontoen, som stammer tilbage fra idriftsættelsen af Skat-

tekontoen. Fejlene betyder, at en række virksomheder har fået beregnet forkerte renter i en årrække. De

identificerede fejl er rettet, men der udestår et større og kompliceret oprydningsarbejde efter fejlene, før

beregningsgrundlaget er korrekt. Oprydningsarbejdet forventes tidligst afsluttet i 2020 og kan indebære

behov for afskrivning af visse rentekrav.

Der er på Skattekontoen konstateret tre typer af rentefejl (rentefejl 1, 2 og 3):

Rentefejl 1 opstod, fordi virksomhederne ved idriftsættelsen af Skattekontoen i august 2013 ikke fik til-

skrevet renter på grund af tvivl om datakvalitet og funktionelle fejl i renteberegningen. I januar 2014 blev

renteberegningen sat i gang, men det skete dog ikke i forhold til ca. 40.000 virksomheder. Der er efterføl-

gende gennemført oprydning efter fejlen, så der hos virksomhederne så vidt muligt er sket efteropkræv-

ning af renterne. Der udestår fortsat den opgave, at de ca. 40.000 virksomheder for perioden august 2013

til oktober 2015 skal have tilbagebetalt renters rente, som Skattestyrelsen først efteropkrævede i perioden

juni til december 2016. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke var lovhjemmel til at afkræve

virksomhederne renters rente for denne periode. Det har endnu ikke har været muligt at opgøre dette

tilbagebetalingskrav via en maskinel funktion. Skattestyrelsen er ved at afklare, om der i stedet skal fore-

tages en manuel beregning.

Rentefejl 2 har medført fejl i virksomheders renteberegningsgrundlag. Systemfejlen blev rettet i juli 2017,

men for de ca. 320.000 virksomheder, der blev ramt af fejlen før juli 2017, bliver der stadig månedligt

beregnet renter på et forkert grundlag. Den beløbsmæssige størrelse af de fejlbehæftede renter forøges

månedligt, i takt med at der tilskrives renter på et forkert grundlag. Skattestyrelsen sender fortsat krav til

inddrivelse med rentefejl, men rentekravene isoleres hos Gældsstyrelsen og gøres dermed ikke umiddel-

bart til genstand for inddrivelse. Skattestyrelsen er ved at afklare en model for oprydning efter rentefejl 2.

Rentefejl 3 har medført en genberegning af renter på krav, der ellers var oversendt til inddrivelse eller

afskrevet. Ifølge Skattestyrelsens opgørelse fra september 2019 er der i forhold til ca. 7.600 afmeldte virk-

somheder, hvis krav er blevet oversendt til inddrivelse, blevet opkrævet ca. 420 mio. kr. for meget i renter.

Oprydning vedrørende ca. 5.000 af virksomhederne har kunnet foretages maskinelt, mens ca. 2.600 af

virksomhederne afventer en anden løsningsmodel. Ca. 2.000 af virksomhederne er ramt af både rentefejl

2 og 3. Herudover er der for ca. 4.500 afmeldte virksomheder tilskrevet renter af krav, der var afskrevet.

Usikkerheder ved indregning og måling samt øvrige forhold

–

note 1 og note 2

Note 1. Væsentlige forhold til forståelse af regnskabet

redegøres nærmere for principperne for den regn-

skabsmæssige behandling og de regnskabsmæssige konsekvenser af de forhold, der er nævnt ovenfor i

2.2.1 Status for usikkerheder og igangsatte initiativer

. Derudover er udbytteskat omtalt.

Note 2. Øvrige forhold af betydning for regnskabet

oplyses endvidere om enkelte forhold, som vil kunne

være af betydning for regnskabet, men som ikke er indregnet, bl.a. fordi den regnskabsmæssige konse-

kvens ikke kan opgøres, eller fordi den regnskabsmæssige konsekvens i givet fald først vil være i kom-

mende regnskabsår:

•

Skatteberegning af ejendomme med manglende betaling af ejendomsværdiskat

Serviceeftersyn

Verserende sager

ATP-sager

EU-sager vedr. refusion af udbytteskat

Forlig med enkeltmandspensionskasser vedr. refusion af udbytteskat

Indbetalinger på låste inddrivelsesfordringer

Side 12 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Økonomiske hoved- og nøgletal

De økonomiske hoved- og nøgletal for § 38 for årene 2018-2019 fremgår nedenfor jf. tabel 1.

Tabel 1. Økonomiske hoved- og nøgletal

Mia. kr.

Skatter og afgifter mv.

Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Overførte skatter til regioner og kommuner m.fl.

2019

1.012,3

-7,9

-268,3

2018

987,4

-3,6

-261,8

Skatter og afgifter i alt

736,1

722,0

Finansielle indtægter

Finansielle udgifter

8,8

-4,4

10,8

-4,1

Finansielle poster i alt

4,3

6,7

Børne- og ungeydelsen

Kursværdiregulering af Børne- og ungeydelsen

-14,7

-0,0

-14,6

-0,0

Årets resultat

725,7

714,1

Balance

Skatter og afgifter under opkrævning

Skatter og afgifter under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Andre tilgodehavender under opkrævning

Andre tilgodehavender under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

Likvide beholdninger

102,3

14,1

85,9

-71,8

0,1

0,0

0,1

-0,1

0,0

68,3

16,1

79,9

-63,8

0,1

0,0

0,1

-0,1

0,0

Aktiver i alt

116,6

84,6

Egenkapital, ultimo

Kortfristet gæld

87,0

29,6

72,1

12,4

Passiver i alt

116,6

84,6

Anm.: Der henvises til anmærkninger under tabellerne 4.a. og 4.b. for balancen.

Regnskabsresultatet for 2019 viser, at der i 2019 samlet set var indtægter under skatter og afgifter mv. for

1.012,3 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til de foregående år på 24,9 mia. kr. i forhold til 2018, hvoraf

alene præciseringen af periodiseringsprincippet har medført merindtægter på 19,8 mia. kr. i 2019 sam-

menlignet med 2018. Ligeledes er overførslen til kommuner og regioner steget sammenlignet med det

foregående år i overensstemmelse med den generelle udvikling i indtægtsdannelsen.

Side 13 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Der har i 2019 været en stigning i aktiver og passiver. Udviklingen skyldes primært, at periodiseringen af

gaveafgift, selskabsskat og merværdiafgift har medført en stigning for skatter og afgifter under opkrævning

på 20,1 mia. kr. Derudover har periodiseringen af merværdiafgift medført, at der er flyttet 14,5 mia. kr.

mere fra skatter og afgifter under opkrævning til kortfristet gæld.

Udviklingen i skatter og afgifter under inddrivelse

Som det fremgår af tabel 1. Økonomiske hoved- og nøgletal er kursværdien for skatter og afgifter under

inddrivelse faldet fra 16,1 mia. kr. i 2018 til 14,1 mia. kr. i 2019, mens den nominelle værdi er steget fra

79,9 mia. kr. i 2018 til 85,9 mia. kr. i 2019.

Forklaringen på udviklingen i kursværdien kan primært henføres til tre forhold udover, at der er en naturlig

variation i betalingsevnen hos skyldner mv.

Det ene er, at der i 2019 er konstateret en fejl i opgørelsen af kursværdien af inddrivelsesfordringer pr. 31.

december 2018. Fejlen indebærer, at der burde have været hensat 981,8 mio. kr. mere til forventet tab i

regnskabet for 2018. Beløbet er i stedet for hensat i regnskabet for 2019.

Det andet er, at der i opgørelsen pr. 31 december 2019 indgik en større beholdning af inddrivelsesfordrin-

ger relateret til konkursboer i den nominelle værdi, som afventede afskrivning i forhold til, hvad der indgik

i opgørelsen af beholdningen pr. 31. december 2018. Inddrivelsesfordringer, som skal afskrives, har en

kursværdi på 0 kr. Forholdet trækker således kursværdien ned på inddrivelsesfordringerne for 2019 i for-

hold til 2018 med ca. 0,8 mia. kr.

Det tredje er, at der i opgørelsen af beholdningen pr. 31. december 2019 er færre inddrivelsesfordringer

fra store danske virksomheder end der var i opgørelsen pr. 31. december 2018. Store danske virksomhe-

der defineres i kursværdimodellen, som værende virksomheder med 1000 ansatte eller flere samt en

skattepligtig indkomst på 100 mio. kr. eller højere. Inddrivelsesfordringer fra store danske virksomheder

har en kursværdi på 100 og det færre antal inddrivelsesfordringer fra store danske virksomheder trækker

dermed kursværdien ned med ca. 1 mia. kr. i 2019 i forhold til 2018.

Administrerede ordninger

De administrerede ordninger fremgår af tabel 2. Regnskabet for indtægter og udgifter er specificeret for

ordninger under henholdsvis Skatteforvaltningen og Domstolsstyrelsen.

Tabel 2. Administrerede ordninger for § 38. Skatter og afgifter

Bevilling

(FL+TB)

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Domstolsstyrelsen

Indtægter

5.046,2

-17.975,4

714.107,8

Overført over-

skud ultimo

Mio. kr.

Administrerede ordninger, sam-

let

Skatteforvaltningen

Regnskab

-19.154,9

744.866,7

-19.154,9

739.820,5

-0,0

Side 14 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

2.3 Forventninger til det kommende år

Skatteministeriet vil i 2020 fokusere på at reducere de sidste større usikkerheder i regnskabet for § 38.

Herudover vil fokus være på at konsolidere den fremdrift, der har været de seneste år og fortsat styrke

regnskabsaflæggelsen ved at videreføre en række af de tiltag, der er igangsat for at forbedre rammebe-

tingelserne for arbejdet med regnskabet.

Fortsat skærpet tilsyn med regnskabet for skatter og afgifter

Skatteministeriets skærpede tilsyn med regnskabet for § 38 fortsætter, indtil der vurderes at være en til-

strækkelig sikkerhed for, at regnskabet kan aflægges uden væsentlige fejl, mangler og usikkerheder.

Der vil således fortsat være et stærkt fokus på at understøtte den positive udvikling og fortsat styrke regn-

skabsområdet, herunder sikre, at en række af de tiltag, som er igangsat bliver konsolideret som driftsop-

gaver. Det gælder bl.a.:

•

Arbejdet med at sikre dokumentation for fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata i spe-

cifikke it-systemer skal overgå til at være en driftsopgave i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

De udestående regnskabsmæssige afstemninger skal gennemføres og være i løbende drift.

Derudover skal de regnskabsmæssige koncernposteringer til udligning af differencer, der er fo-

retaget ved regnskabsafslutningen for 2019, håndteres i de underliggende systemer i det om-

fang det er muligt.

•

De udestående systemafstemninger skal gennemføres og være i løbende drift.

Der vil blive arbejdet på at afdække den regnskabsmæssige effekt af de konti, hvor der udestår

forretningsmæssig håndtering.

Beregning og opkrævning af renter på en række områder, hvor et delmål bl.a. er, at rentebereg-

ningen og -opkrævningen i SAP38 og DMR skal overgå til løbende drift. Desuden skal oprydnin-

gen efter rentefejlene på Skattekontoen/ DMO gennemføres.

I 2019 er der desuden igangsat et arbejde med at styrke rammerne for aflæggelsen af regnskabet bl.a.

som led i det skærpede tilsyn med regnskabet for § 38. Disse tiltag fortsættes i 2020 og omhandler bl.a.:

•

Kapacitet og kompetence

: I 2019 er der identificeret en række centrale processer og væsentlige

opgaver, hvor løsningen er afhængig af viden hos enkeltpersoner. Indsatsen for at mindske af-

hængigheden af enkeltpersoner i regnskabsaflæggelsen er iværksat.

•

Dokumentation af processer mv.

: Solide processer er en forudsætning for aflæggelse af et regn-

skab uden væsentlige fejl og mangler. Det er ligeledes væsentligt, at processerne er dokumen-

teret. I 2019 er der foretaget kortlægning af eksisterende dokumentation for processerne i for-

bindelse med regnskabsaflæggelsen og lagt planer for behovet for udarbejdelse af yderligere

dokumentation.

I 2020 skal det for selve kursværdimodellen afklares, hvorvidt modellen i højere grad kan tage højde for

den ekstraordinære situation på inddrivelsesområdet, eller om forholdet bedst håndteres uden for mo-

dellen.

Der vil i 2020 blive arbejdet videre med forholdet om, hvorledes de låste inddrivelsesfordringer fremad-

rettet skal håndteres i regnskabet med inddragelse af Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen.

Side 15 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

3. Regnskab

3.1 Anvendt regnskabspraksis på § 38

I det følgende beskrives den anvendte regnskabspraksis på § 38. Skatter og afgifter. Anvendt regnskabs-

praksis omhandler bl.a. områder, hvor der er dispensationer fra gældende regler, og områder hvor gæl-

dende regler fortolkes på en bestemt måde. Afsnittet indeholder ligeledes en beskrivelse af principper for

periodiseringer og lignende.

Skatteministeriets departement har fra 2019 overtaget det regnskabsmæssige ansvar for finanslovens §

38. Skatter og afgifter. Økonomistyrelsen har i den forbindelse givet dispensation til, at der aflægges et

finansielt regnskab med tilhørende påtegning, ledelsesberetning og noter gældende for året, som teknisk

set betragtes som et bilag til Skatteministeriets finansielle driftsregnskab for departementet. Det betyder,

at formatet for årsregnskabet for § 38 på nogle områder afviger fra Økonomistyrelsens

Vejledning om

årsrapport for statslige institutioner

af december 2019.

Årsregnskabet for 2019 er udarbejdet i henhold til regnskabsbekendtgørelsen, gældende retningslinjer i

Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV) samt øvrige retningslinjer fra Økonomisty-

relsen. For enkelte områder er den anvendte regnskabspraksis dog fastlagt efter særskilt aftale med Øko-

nomistyrelsen, da regnskabspraksis for konkrete forretningsgange på § 38 ikke er beskrevet i eller kan

udledes direkte af ØAV eller øvrige gældende retningslinjer.

Årsregnskabet er aflagt efter det udgiftsbaserede regnskabsprincip, hvor indtægtskriteriet er retserhver-

velsestidspunktet. Det finansielle regnskab er udarbejdet på baggrund af data fra Statens Koncernsystem

(SKS), med mindre andet er specifikt angivet. Af hensyn til præsentationen er udgifter angivet med negativt

fortegn, mens indtægter, aktiver og passiver er angivet med positiv fortegn. Der kan forekomme afrun-

dingsdifferencer.

I forhold til 2018 er retningslinjerne for periodisering ved årsskiftet justeret til at omfatte flere skatter og

afgifter, bl.a. moms og selskabsskat. Derudover har Domstolsstyrelsen i løbet af 2019 fået flyttet en del-

mængde af inddrivelsesfordringer tilknyttet ordninger under § 38 til PSRM. Disse indregnes efter aftale

med Økonomistyrelsen ikke i regnskabet for 2019.

Side 16 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Indregningen af udgifter og indtægter

Principperne for indregning af udgifter og indtægter i årsregnskabet tager udgangspunkt i regnskabsbe-

kendtgørelsen, §§ 25 og 26. Det betyder, at udgifter og indtægter registreres, når retserhvervelsen er op-

nået, og så snart beløbet kan opgøres pålideligt og senest på betalingstidspunktet.

Indtægter indregnes på det tidligst mulige tidspunkt af nedenstående, når beløbet kan opgøres pålideligt:

•

Dato for modtagelse af angivelse fra virksomhed eller borger

Dato for modtagelse af efterangivelse fra virksomhed eller borger

Dato for opgørelse fra Skattestyrelsen, herunder bl.a. årsopgørelse eller foreløbig fastsættelse

Dato for afgørelse

Dato for forfald

Dato for levering

Måling (opgørelse) af indtægter

Indtægter indregnes til den nominelle værdi af indtægten uden hensyntagen til forfaldsdato, eller om be-

løbet på forhånd vurderes som usikkert. Der foretages således ikke tilbagediskontering ved senere forfald

eller nedskrivning af værdien af tilgodehavendet ved første indregning af indtægten, herunder eksempel-

vis hvis skatteyderen anfægter en opgørelse fra Skattestyrelsen.

Den nominelle værdi svarer til enten:

•

Angivelsesbeløbet

Det foreløbige fastsættelsesbeløb

Opgørelsesbeløbet

Afgørelsesbeløbet

Forfaldsbeløbet

Leveringsprisen

Hvis en fordring senere overgår til inddrivelsesmyndigheden, opgøres den i regnskabet til kursværdi med

angivelse af såvel nominelt beløb og som hensættelse til forventet tab.

Dispensationer og fortolkninger

I det følgende omtales relevante dispensationer og regelfortolkninger, som er fulgt i henhold til gældende

aftaler med Økonomistyrelsen.

Regnskabsposter

Resultatopgørelsen er baseret på en oversigt over de enkelte regnskabskonti. Overskrifter i henhold til

regnskabsposter under Statens Kontoplan,

jf. ØAV

, er i lighed med sidste år tilpasset i årsregnskabet for at

skabe bedre sammenhæng mellem regnskabspostens navn og indhold.

Bl.a. er følgende overskrifter ændret:

•

indhold.

•

da posten viser nettoreguleringen for året.

- og ungeydel-

•

Side 17 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Periodisering

Ved årsafslutningen periodiseres der efter en hovedregel, hvor indtægter medtages for regnskabsåret til

og med 31. december 2019.

Undtagelser hertil er:

•

Alle skatte- og afgiftsarter med en angivelsesfrist, vedrørende regnskabsåret eller tidligere år, til

og med den 1. februar eller først kommende bankdag i det efterfølgende år. PAL skat følger dog

hovedreglen.

•

A-skatter vedrørende forudbetalte lønninger, der er modtaget i regnskabsåret, men som vedrø-

rer året efter regnskabsåret, indregnes i det efterfølgende regnskabsår.

Vægtafgift bogføres på forfaldstidspunktet. Vægtafgift forudbetales for 3-12 måneder. Der fore-

tages ikke periodisering af den del af vægtafgiften, der vedrører året efter regnskabsåret.

Skatte- og afgiftsarter, der afviger fra hovedreglen, fremgår af bilag 1, tabel 20.

Frivillige indbetalinger, der er foretaget af skatteyder i regnskabsåret, men som først er gået ind i banken

første bankdag i det nye år, periodiseres til regnskabsåret.

Indregningen af renter og gebyrer

Domstolsstyrelsen har ikke mulighed for at opgøre, hvilke inddrivelsesfordringer vedrørende bo- og gave-

afgifter der får tillagt renter og gebyrer. Inddrivelsesfordringerne er overdraget til Gældsstyrelsen Derfor

fordeles disse forholdsmæssigt mellem Domstolenes egne sagsomkostninger og afgifter til § 38 på bag-

grund af en opgørelse fra Økonomistyrelsen.

Indtægtsføring af boafgifter

Domstolsstyrelsen har dispensation fra at følge tilsvarsprincippet ved indtægtsføring af boafgifter og i ste-

det benytte kasseprincippet i opkrævningsperioden. Det betyder i praksis, at boafgifterne først indtægts-

føres, når de betales, og ikke når de opkræves.

Indregning af udbytterefusionsanmodninger

Anmodninger om udbytterefusion indregnes i henhold til modtagelsestidspunktet, da beløbet på dette

tidspunkt kan opgøres pålideligt. Dette har været praksis, siden automatiske udbetalinger af refusion af

udbytteskat blev sat i bero i Skatteforvaltningen medio 2015. Beløbet påvirkes af renter, der løbende til-

skrives som følge af sagsbehandlingstiden. Opgørelsen er foretaget i den udstrækning, grundlaget for be-

regninger og lignende har været systemunderstøttet. I lighed med regnskabet for 2018 indgår rentebe-

regning i opgørelsen, som forventes udbetalt. Der henvises til note 1 for uddybning.

Indregning af tilgodehavender

Skattestyrelsen har dispensation til at optage tilgodehavender, der vedrører skatter mv. tilknyttet ordninger

under finanslovens § 9, hvor bogføringen er sket i Skatteforvaltningens økonomisystem SAP38.

Indregning af tilgodehavende inddrivelsesfordringer i PSRM

Domstolsstyrelsen indregner ikke inddrivelsesfordringer i inddrivelsessystemet PSRM tilknyttet ordninger

under § 38, da data i PSRM alene indeholder primo- og ultimoværdier. Det betyder, at datagrundlaget for

inddrivelsesfordringernes bevægelser, herunder bl.a. tilgange, afskrivninger, indbetalinger mm. ikke er til

stede. Henset hertil og til den beløbsmæssigt begrænsede størrelse af Domstolsstyrelsens inddrivelses-

fordringer i PSRM vil indregning af tilgodehavenderne først ske i regnskabet for 2020.

Side 18 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Bogføring af faktisk tab (30.03) af Skatteforvaltningens egne inddrivelsesfordringer

Som udgangspunkt bliver tab på debitorer registreret på særskilte underkonti til afskrivninger på finanslo-

ven. Skattestyrelsen har dispensation fra kravet om, at det faktiske tab på restante skatter og afgifter bog-

i stedet vil blive stående på den oprindelige indtægtskonto i SKS.

Tilgodehavende opkrævningsfordringer for børne- og ungeydelsen

Opkrævningsfordringer fra børne- og ungeydelsen, der administreres af Udbetaling Danmark, er optaget

som debitorer i regnskabet for § 38.

Afstemning af nominel værdi af inddrivelsesdebitorer

Værdiansættelse af inddrivelsesfordringer er i 2019 sket til kursværdi. Indregningen er foretaget uden, at

der er sket afstemning af grundlaget for opgørelsen af inddrivelsesdebitorer i Skatteforvaltningens egne

systemer.

Selvstændig likviditet

Domstolsstyrelsen har dispensation fra ordningen vedr. selvstændig likviditet, idet der for virksomheden,

Danmarks Domstole, sker en sammenblanding af likvide midler fra hovedkonti, som er omfattet af ord-

ningen om selvstændig likviditet, og fra hovedkonti, som ikke er omfattet af ordningen ved retterne. Dom-

stolsstyrelsen fordeler og bogfører herefter midlerne på de berørte hovedkonti. Derudover afregnes likvi-

diteten månedsvis til Skatteministeriet og statskassen via Økonomistyrelsen efter skriftlig aftale. Dispensa-

tionen har været gældende siden 2007.

Indregning af inddrivelsesfordringer til kursværdi

Under balancen måles inddrivelsesfordringer til kursværdi, når fordringen overgår til inddrivelse. Første

indregning af inddrivelsesfordringerne i regnskabet foretages til nominel værdi, hvorefter målingen af ind-

drivelsesfordringen sker til kursværdi, som reguleres kvartalsvis. Kursværdimodellen tager udgangspunkt

i den enkelte inddrivelsesfordring, dækningsrækkefølge og skyldners forhold. Alle inddrivelsesfordringer

samles i helt overordnede fordringstyper og sendes som oversigt til de regnskabsførende institutioner,

som bogfører herudfra. Reguleringer sker ved koncernposteringer på et overordnet niveau, således at den

enkelte debitors saldo ikke bliver påvirket.

Resultatopgørelse

Alle indtægter og udgifter i de enkelte regnskabsposter i resultatopgørelsen indregnes med de beløb, der

vedrører regnskabsåret i overensstemmelse med det udgiftsbaserede regnskabsprincip.

Finansielle poster

Finansielle indtægter omfatter renteindtægter vedrørende restancer og forhøjelse af skatteansættelser.

Finansielle udgifter omfatter rentegodtgørelse til personer og selskaber mv.

Skatter og afgifter mv.

Skatter og afgifter mv. omfatter bl.a. indkomstskat af personer og selskaber samt pensionsafkastskat osv.

Dertil omfatter skatter og afgifter bl.a. forbrugsafgifter som eksempelvis moms og punktafgifter, skat, bø-

der, konfiskationer og andre skatter og afgifter.

Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv. består af regulering af værdien af inddrivelsesfordringer ved-

rørende skatter og afgifter mv.

Side 19 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Overførte skatter til kommuner m.fl.

Overførte skatter består af afregning af kommunale og kirkelige andele af personskatter opkrævet gen-

nem kildeskattesystemet.

Børne- og ungeydelsen

Posten består af afregning af Børne- og ungeydelsen til Udbetaling Danmark, der administrerer ordningen.

Kursværdiregulering af børne- og ungeydelsen

Kursværdiregulering af børne- og ungeydelsen består af regulering af værdien af inddrivelsesfordringer

vedrørende børne- og ungeydelsen.

Balance

Tilgodehavender omfatter værdien af krav tilvejebragt ved opkrævning af skatter og afgifter og består i

regnskabet af følgende poster:

Tilgodehavende skatter og afgifter under opkrævning

Posten tilgodehavender skatter og afgifter under opkrævning måles til nominel værdi. Der foretages fak-

tisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordringen ophører. Afskrivningen sker løbende.

Tilgodehavende skatter og afgifter under inddrivelse

Posten tilgodehavender skatter og afgifter under inddrivelse måles til kursværdi, nominel værdi og hen-

sættelse til forventet tab. Der foretages faktisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordringen

ophører. Afskrivningen sker løbende.

Andre tilgodehavender under opkrævning

Posten andre tilgodehavender under opkrævning omfatter nominel værdi af krav tilvejebragt ved opkræv-

ning af børne- og ungeydelse mv. Der foretages faktisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af

fordringen ophører. Afskrivningen sker løbende.

Andre tilgodehavender under inddrivelse

Posten andre tilgodehavender under inddrivelse omfatter værdien af krav tilvejebragt ved inddrivelse af

Børne- og ungeydelse, der måles til kursværdi, nominel værdi og hensættelse til forventet tab. Der foreta-

ges faktisk afskrivning af tilgodehavender, når retskraften af fordringen ophører. Afskrivningen sker lø-

bende.

Bankindestående

Hovedreglen er, at transaktionskonti bliver udlignet dagligt og FF1 (finansieringskonti) udsalderes sidste

bankdag kl. 20.55 hver måned.

Indestående i bank pr. 31. december er primært en depotkonto vedr. udbytteskat, som ikke kan udbetales

til rette modtager, da der afventes oplysninger om modtagers pengeinstitut og kontonummer.

Eventuelle beløb på FF1 konti pr. 31. december er indbetalinger på årets sidste bankdag, der er registreret

efter sidste udsaldering er foretaget.

Kontant beholdning

Toldstyrelsen og Motorstyrelsen har ekspeditionssteder rundt i landet, hvor der er kontantbeholdninger.

Side 20 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Egenkapital

Egenkapitalen består af forskellen mellem aktiverne og forpligtigelserne og sikrer dermed, at aktiver er lig

passiver for balancen som helhed.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser indeholder forudbetalte A-skatter mv. og omfatter udelukkende

forudbetalinger, hvor der ikke er opnået retserhvervelse til fordringen på statustidspunktet. Periodeaf-

grænsningsposter måles til nominel værdi.

Anden kortfristet gæld

Gæld måles til nominel værdi. I et udgiftsbaseret regnskab opgøres og indregnes der ikke hensættelser til

forpligtelser. I stedet indregnes forpligtelser under kortfristet gæld, når følgende kriterier er opfyldt:

•

Der foreligger en retlig eller faktisk forpligtelse på balancedagen.

Forpligtelsen skal være et resultat af en afgørelse eller et resultat af, at Skatteforvaltningen over

for tredjemand har tilkendegivet, at forpligtelsen indfries, eller tredjemand efter angivelse har en

berettiget forventning om indfrielse.

•

Beløbet skal kunne opgøres pålideligt.

Side 21 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

3.2 Resultatopgørelse mv.

Resultatopgørelsen fremgår af tabel 3. De enkelte poster er specificeret på hovedkonti i de pågældende

noter i afsnit 4.

Tabel 3. Resultatopgørelse for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019

Mio. kr.

Note

2019

2018

Skatter og afgifter mv.

Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

1.012.311,4

-7.935,3

987.405,5

-3.609,1

Overførte skatter til regioner og kommuner m.fl.

-268.281,6

-261.775,9

Skatter og afgifter i alt

736.094,5

722.020,5

Finansielle indtægter

8.772,2

10.821,7

Finansielle udgifter

-4.439,7

-4.122,7

Finansielle poster i alt

4.332,5

6.699,0

Børne- og ungeydelsen

Kursværdiregulering af Børne- og ungeydelsen

-14.669,1

-46,2

-14.645,4

-14,3

Årets resultat

725.711,7

714.059,8

For uddybende forklaringer på resultatet henvises til de regnskabsmæssige forklaringer i afsnit

3.4. Bevil-

lingsregnskabet.

Side 22 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

3.3 Balancen

Balancens aktiver fremgår af tabel 4a. Enkelte poster er uddybet i de pågældende noter i afsnit 4.

Tabel 4a. Balance pr. 31. december 2019, aktiver

Mio. kr.

Note

2019

2018

Skatter og afgifter under opkrævning

102.345,6

68.345,9

Skatter og afgifter under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

14.128,5

85.939,9

-71.811,5

16.089,0

79.851,9

-63.762,9

Andre tilgodehavender under opkrævning

83,1

84,8

Andre tilgodehavender under inddrivelse

Nominel værdi

Hensættelse til forventet tab

22,3

128,9

-106,6

17,0

77,4

-60,4

Tilgodehavender i alt

116.579,5

84.536,7

Bankindestående

Kontant beholdning

23,2

0,3

22,5

0,3

Likvide beholdninger i alt

23,6

22,8

Aktiver i alt

116.603,1

84.559,5

Væsentlige forhold mv.

1 og 2

Anm.: Med henblik på at sikre en retvisende præsentation af regnskabet er der i 2018 flyttet 347,5 mio. kr. fra posten kortfristet

gæld til posten skatter og afgifter under opkrævning. I årsregnskabet for 2018 var disse tilgodehavender præsenteret under

posten andre tilgodehavender under opkrævning. Tilgodehavenderne vedrører Domsstolsstyrelsen. Der er i 2018 endvidere

flyttet 36,9 mio. kr. fra skatter og afgifter under opkrævning til skatter og afgifter under inddrivelse af hensyn til præsentatio-

nen. Disse fordringer er i 2018 ikke omfattet af ændringen af regnskabsbekendtgørelsen, for så vidt angår kursværdibereg-

ning.

Side 23 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Balancens passiver fremgår af tabel 4b. Enkelte poster er uddybet i de pågældende noter i afsnit 4.

Tabel 4b. Balance pr. 31. december 2019, passiver

Mio. kr.

Note

2019

2018

Egenkapital, primo

Primokorrektion

Egenkapital, primo (inkl. reguleringer)

72.134,3

3,8

72.138,1

121.157,9

-53.068,7

68.089,1

Årets resultat

Årets kontante overførsler

Årets bevægelse, netto

725.711,7

-710.800,9

14.910,8

714.059,8

-710.014,7

4.045,1

Egenkapital, ultimo

87.048,9

72.134,3

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser

2.625,6

2.630,1

Anden kortfristet gæld

26.928,6

9.795,1

Kortfristet gæld i alt

29.554,1

12.425,2

Passiver i alt

116.603,1

84.559,5

Væsentlige forhold mv.

1 og 2

Anm.: Med henblik på at sikre en retvisende præsentation af regnskabet er der i 2018 flyttet 347,5 mio. kr. i 2018 fra posten

kortfristet gæld til posten skatter og afgifter under opkrævning. I årsregnskabet for 2018 var disse tilgodehavender præsen-

teret under posten andre tilgodehavender under opkrævning. Tilgodehavenderne vedrører Domsstolsstyrelsen.

Side 24 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

3.4 Bevillingsregnskabet

Bevillingsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter pr. 31.december 2019 fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Bevillingsregnskab

Hoved-

konto

Bevillings-

type

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Viderefør-

sel ultimo

Navn

(Mio. kr.)

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Bevilling

314.387,2

3.448,8

-14.893,6

50.209,2

2.754,7

6.600,0

6.892,2

80,7

221.182,5

16.650,0

10.193,5

7.549,7

10.360,0

21.762,3

1.500,0

521,7

7.295,6

2.144,0

Regnskab

312.353,2

-0,0

8.575,4

-14.715,3

5,9

62.181,0

4.910,1

13.343,3

7.189,6

98,1

230.468,0

15.561,2

10.004,7

7.644,5

10.552,1

20.296,4

1.477,9

518,6

7.203,1

2.002,4

Afvigelse

-2.034,0

-0,0

5.126,6

178,3

5,9

11.971,8

2.155,4

6.743,3

297,4

17,4

9.285,5

-1.088,8

-188,8

94,8

192,1

-1.465,9

-22,1

-3,1

-92,5

-141,6

38.11.01.

Personskatter

38.11.11.

Afgift af døds-

boer og gaver

Børne- og un-

geydelse

Indkomstskat af

selskaber

38.12.01.

38.13.01.

38.13.11.

Kulbrinteskat

38.14.01.

Pensionsaf-

kastskat

Tinglysningsaf-

gift mv.

Bøder, konfi-

skationer mv.

38.16.01.

38.19.71.

38.21.01.

Merværdiafgift

38.22.01.

Afgifter på el,

gas og kul

Afgifter på olie-

produkter

38.22.03.

38.22.05.

Benzinafgifter

38.23.01.

Vægtafgift

38.23.03.

Registreringsaf-

gift

Ansvarsforsik-

ring

Afgift af vejbe-

nyttelse

38.23.05.

38.23.07.

38.24.01.

Miljøafgifter

38.27.01.

Afgifter på spil

Side 25 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Tabel 5. Bevillingsregnskab

Hoved-

konto

Navn

Bevillings-

type

Anden be-

villing

Anden be-

villing

(Mio. kr.)

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Bevilling

3.849,6

7.038,5

2.716,2

374,2

85,0

174,6

9.347,6

590,0

-3.081,8

6.400,0

Regnskab

3.683,7

7.831,4

2.746,6

350,0

92,7

181,5

9.318,2

556,6

-4.439,6

5.720,1

Afvigelse

-165,9

792,9

30,4

-24,2

7,7

6,9

-29,4

-33,4

-1.357,8

-679,9

Viderefør-

sel ultimo

38.28.01.

Afgift på øl, vin

og spiritus

38.28.03.

Tobaksafgift

Afgift, choko-

lade, konsumis,

mineralvand

mv.

Lov om forskel-

lige forbrugsaf-

gifter

Øvrige afgifter

38.28.05.

Anden be-

villing

38.28.11.

Anden be-

villing

38.28.21.

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

Anden be-

villing

38.28.71.

Afskrivning og

div.

38.41.02.

Lønsumsafgift

38.42.01.

Afgift på ar-

bejdsskader

Renteindtægter

mv.

38.61.01.

Anm.: Under bevilling indgår den samlede bevilling, herunder bevillingen på finansloven samt evt. tillægsbevilling.

Væsentlighedskriteriet for afgivelse af regnskabsmæssige forklaringer er samtlige afvigelser over 250 mio.

kr. på hovedkontoniveau mellem bevillings- og regnskabstallene. Endvidere medgår beløbsmæssige af-

vigelser mellem 50 og 250 mio. kr. på hovedkontoniveau, hvor afvigelsen er højere end 10 pct. Ved afvi-

gelser under 50 mio. kr. foretages en konkret vurdering af den enkelte hovedkonto særligt under hensyn-

tagen til den procentvise afvigelse.

De regnskabsmæssige forklaringer for hovedkontiene fremgår i det følgende. Afvigelserne mellem bevil-

ling og regnskab vil generelt afspejle forskelle mellem forudsat og realiseret konjunktur, ændret adfærd

blandt skatteyderne samt tekniske forhold vedrørende regnskabet mv.

38.11.01. Personskatter

Kontoen indeholder en mindreindtægt på 2.034,0 mio. kr. svarende til 0,7 pct. af bevillingen. Afvigelsen

kan hovedsageligt henføres til en mindreindtægt på underkonto 38.11.01.10. Indkomstskat mv. af perso-

ner på 2.854,6 mio. kr. og en merindtægter på underkonto 38.11.01.11 Afskrivninger, personskatter på

899,0 mio. kr.

Mindreindtægten på underkonto 38.11.01.10. Indkomstskat mv. af personer på 2.854,6 mio. kr., er pri-

mært sammensat af mindreindtægter fra A-skat og arbejdsmarkedsbidrag på 8.100,9 mio. kr. samt mer-

indtægter fra udbytteskat og frivillige indbetalinger på 5.790,5 mio. kr.

Mindreindtægterne vurderes bl.a. at kunne henføres til lavere niveau for bruttoløn end forudsat ved bud-

gettering i december 2018. Derudover har indbetalinger af foreløbig skat vedrørende indbetalinger til al-

dersopsparing været væsentligt lavere end forudsat ved budgettering i december 2018, svarende til en

foreløbig forventet mindreindtægt på ca. 2.300 mio. kr.

Side

Side 26 af 48

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Merindtægterne fra udbytteskat og frivillige indbetalinger på 5.790,5 mio. kr. skyldes bl.a. en opjustering af

aktieindkomstskat og øvrig udbytteskat på 2.800 mio. kr. Hertil kommer højere frivillige indbetalinger på

2.775,1 mio. kr. Opjusteringen af aktieindkomstskat og øvrig udbytteskat vurderes bl.a. at kunne henføres

til et højere niveau for udlodninger af udbytte end forudsat ved budgetteringen i december 2018, samt at

der er indgået et forlig med amerikanske pensionsplaner om tilbagebetaling af refusion vedr. udbytteskat

på 1.600 mio. kr.

Underkonto 38.11.01.11. Afskrivninger, personskatter er i året påvirket væsentligt af den i regnskabet lø-

bende kursværdiregulering af inddrivelsesfordringer.

38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver

Kontoen indeholder en merindtægt på 5.126,6 mio. kr. svarende til 149 pct. af bevillingen. Afvigelsen kan

henføres til en merindtægt på underkonto 38.11.11.10. Afgift af dødsboer og gaver på 5.162,9 mio. kr.

Provenuet varierer erfaringsmæssigt en del fra år til år. Ved budgetteringen var det forudsat, at provenuet

i 2019 reduceres af de gennemførte nedsættelser af afgiftssatsen ved overdragelse af erhvervsvirksom-

heder. En stor del af den samlede merindtægt på 38.11.11.10 kan henføres til en merindtægt fra gaveaf-

giften på 3.475,4 mio. kr., der formodentligt skyldes fremrykning i forbindelse med regeringens forslag om

at tilbagerulle den nedsatte bo- og gaveafgift for erhvervsvirksomheder, der overdrages til et nært familie-

medlem mv. i 2020, jf. lov nr. 1589 af 27. december 2019.

38.12.01. Børne- og ungeydelse

Kontoen indeholder en mindreudgift på 184,2 mio. kr. svarende til 1,2 pct. af bevillingen.

Af mindreudgiften kan ca. 67,2 mio. kr. henføres til et færre antal børn og unge end forudsat ved budget-

teringen i december 2018. Yderligere kan en mindreudgift på ca. 25,8 mio. kr. henføres til konsoliderede

skøn over virkningen af ydelsens optjeningsprincip hhv. virkningen af initiativet vedrørende styrket foræl-

dreansvar, der giver mulighed for bortfald af børnecheck for elever, der ikke deltager i undervisningen i

folkeskolen.

Den resterende afvigelse skønnes at kunne henføres til usikkerhed på omfanget og periodisering af ind-

komstaftrapning af ydelsen samt til usikkerhed på skøn over udbetalinger til børn bosat i EU uden for

Danmark.

38.13.01. Indkomstskat af selskaber

Kontoen indeholder en merindtægt på 11.971,8 mio. kr. svarende til 23,8 pct. af bevillingen. Denne mer-

indtægt kan primært henføres til en merindtægt på underkonto 38.13.01.10. Indkomstskat af selskaber

mv., hvor selskabernes indbetalinger af selskabsskat i 2019 har været 12.246,2 mio. kr. højere end bud-

getteret. Merindtægten dækker bl.a. over at selskabernes indbetaling af acontoskat er ca. 13,2 mia. kr.

højere end budgetteret.

Desuden har der på underkonto 38.13.01.11. Afskrivning, selskabsskat mv. været en merudgift på 274,4

mio. kr. bl.a. som følge af en negativ kursværdiregulering af fordringer.

38.13.11. Kulbrinteskat

Kontoen indeholder en merindtægt på 2.155 mio. kr. svarende til ca. 78 pct. af bevillingen. Denne merind-

tægt kan fuldt ud henføres til en merindtægt på underkonto 38.13.11.10. Skatter i henhold til kulbrinte-

skatteloven. Merindtægten skønnes primært at afspejle, at tilbagebetaling af overskydende skat har været

mindre end lagt til grund ved budgetteringen.

Side 27 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

38.14.01. Pensionsafkastskat

Kontoen indeholder en merindtægt på 6.743,3 mio. kr. svarende til 102 pct. af bevillingen.

Penge- og pensionsinstitutter skal efter et indkomstårs udløb angive og indbetale pensionsafkastskat.

Merindtægten på ca. 6.743,3 mio. kr. fra pensionsafkastskatten i finansåret 2019 skyldes derfor en mer-

indtægt fra pensionsafkastskatten i indkomståret 2018.

Skattegrundlaget opgøres efter lagerprincippet og vil derfor svinge i takt med udviklingen på de finansielle

markeder helt frem til indkomstårets udgang. Der er således stor usikkerhed om udviklingen i skattegrund-

laget i de enkelte år, og store afvigelser fra det budgetterede grundlag kan erfaringsmæssigt forekomme.

Desuden knytter der sig usikkerhed til pensionssektorens formuesammensætning, som ligeledes erfa-

ringsmæssigt kan afvige en del fra det forudsatte.

Skønnet for pensionsafkastskatten foretages med udgangspunkt i den senest kendte ultimoværdi for, og

sammensætning af, den samlede aktivportefølje for livsforsikrings- og pensionssektoren. Det vil sige, at

skønnet på finansloven for 2019, der er udarbejdet i december 2018, er baseret på formueværdi og -

sammensætning ultimo 2017.

Merindtægterne kan bl.a. henføres til lavere lange renter ved udgangen af 2018 end lagt til grund ved

budgetteringen.

38.16.01. Tinglysningsafgift

Kontoen indeholder en merindtægt på 297,4 mio. kr. svarende til 4,3 pct. af bevillingen.

Denne merindtægt kan henføres til en merindtægt på 294,7 mio. kr. på underkonto 38.16.01.10. Tinglys-

ningsafgift mv., hvilket skyldes større vækst i grundlaget for tinglysningsafgiften end lagt til grund i budget-

teringsforudsætningerne.

38.21.01. Merværdiafgift

Kontoen indeholder en merindtægt på 9.285,5 mio. kr. svarende til 4,2 pct. af bevillingen.

Denne merindtægt kan primært henføres til en ændret periodisering af skatter og afgifter med årsregn-

skabet for 2019, som medfører merindtægter på 12.417,6 mio. kr. på hovedkonto 38.21.01. Merværdiaf-

gift. Ved budgetteringen til finansloven for 2019 blev der ikke taget højde for nye periodiseringsprincipper.

Korrigeres der for periodiseringen er der samlet set en mindreindtægt på hovedkonto 38.21.10 Mervær-

diafgift på 3.703,0 mio. kr. Denne mindreindtægt skyldes primært, at der med udgangspunkt i de makro-

økonomiske fremskrivninger blev budgetteret med en skønnet vækst i momsgrundlaget på 4,2 pct., mens

den realiserede vækst alene har været på 1,7 pct. På baggrund af foreløbige nationalregnskabstal for 2019

vurderes dette primært at kunne tilskrives lavere vækst end forventet i privatforbrug, offentligt forbrug og

investeringer.

38.23.01. Vægtafgift

Kontoen indeholder en merindtægt på 192,1 mio. kr. svarende til 1,9 pct. af bevillingen, hvilket primært

kan henføres til en merindtægt 523,7 mio. kr. på underkontoen 38.23.01.11. Afskrivning, vægtafgift.

Merindtægten kan primært henføres til, at der har været budgetteret med kursværdireguleringen. I modsat

retning trækker en mindreindtægt på underkontoen 38.23.01.10 Vægtafgift på 331,6 mio. kr., hvilket kan

henføres til, at væksten i bestanden af biler ikke opvejer den fortsatte udskiftning af ældre, mindre brænd-

stoføkonomiske biler og derfor højere afgiftsbetaling.

Side 28 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

38.23.03. Registreringsafgift

Kontoen indeholder en mindreindtægt på 1.465,9 mio. kr. svarende til 6,7 pct. af bevillingen.

Afvigelsen kan hovedsageligt henføres til en mindreindtægt på underkonto 38.23.03.10. Registreringsaf-

giften på grund af lavere gennemsnitlig afgiftsbetaling pr. bil end forudsat ved budgetteringen, der ikke

opvejes af en stigning i antallet af nyregistrerede personbiler.

38.28.03. Tobaksafgift

Kontoen indeholder en merindtægt på 792,9 mio. kr. svarende til 11,3 pct. af bevillingen.

Merindtægt fra tobaksafgifterne i 2019 kan primært henføres til hamstring af stempelmærker til cigaretter

og tobak inden ikrafttrædelse af afgiftsforhøjelserne pr. 1. april 2020, som var en del af finanslovsaftalen

for 2020. Merindtægten vedrører hovedsageligt perioden umiddelbart inden fremsættelse af lovforslaget

med afgiftsforhøjelserne (L 75), som også indeholdt en værnsregel, der begrænsede muligheden for

hamstring fra fremsættelsestidspunktet.

38.42.01. Afgift af arbejdsskader

Kontoen indeholder en mindreindtægt på 33,4 mio. kr., svarende til 5,7 pct. af bevillingen. Mindreindtæg-

ten kan primært henføres til, at det ved budgetteringen af indtægterne for 2019 blev lagt til grund, at der i

2021 sker en normalisering af niveauet for arbejdsskadeafgiften ved en lineær tilpasning fra et lavere ni-

veau i 2018. Mængden af tilkendte erstatninger ved arbejdsulykker i 2018, som udgør en del af grundlaget

for arbejdsskadeafgiften i 2019, er faldet, jf.

Arbejdsmarkedets erhvervssikring, Arbejdsskadestatik 2018.

Faldet skønnes at kunne tilskrives et særligt højt niveau for erstatninger i 2017.

38.61.01. Renter

Kontoen indeholder en mindreindtægt på 2.037,8 mio. kr. svarende til 61,4 pct. af bevillingen. Det bemær-

kes, at renteindtægter og -udgifter kan variere betydeligt fra måned til måned og fra år til år, herunder som

følge af afgørelser mv af større enkeltsager. Ved budgettering på de respektive underkonti foretages et

skøn på baggrund af de samlede tal for foregående år. Det følger heraf, at der potentielt kan være bety-

delige afvigelser fra de skønnede indtægter og udgifter.

Den samlede mindreindtægt kan hovedsageligt henføres til merudgifter til hhv. 38.61.01.11. Afskrivninger

af restancer på 2.994,2 mio. kr. og 38.61.01.30. Rentegodtgørelse til selskaber mv. på 1.523,1 mio. kr.

Omvendt har der været merindtægter fra 38.61.01.10. Renter vedr. restancer på 1.982,1 mio. kr. samt fra

38.61.01.31. Forrentning ved forhøjelser, selskaber på 477,3 mio. kr.

Side 29 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

4. Bilag

I det følgende fremgår note 1 med væsentlige forhold til forståelse af regnskabet, note 2 vedrørende øv-

rige forhold samt noterne 3-8 til resultatopgørelsen og efterfølgende noterne 9-11 til balancen. Indtægter

mv. registreret i Domstolsstyrelsen fremgår særskilt af noterne til resultatopgørelsen og balancen.

4.1 Noter til resultatopgørelse og balance

Note 1. Væsentlige forhold til forståelse af regnskabet

De væsentligste forhold for forståelse af regnskabsmæssige usikkerheder og fejl mv. ved indregning og

måling, som også fremgår af ledelsesberetningen, er nærmere beskrevet nedenfor. Af tabel 10 fremgår

overblik over de fejlrettelser, som bl.a. som led i arbejdet med regnskabsmæssige afstemninger, er fore-

taget i 2019 vedrørende tidligere år.

4.1.1.1 Primokorrektioner

Fødevarestyrelsens inddrivelsesfordringer indregnes fra 2019 i regnskabet for § 38. Inddrivelsesfordringer

tilknyttet Fødevarestyrelsen har ikke tidligere været optaget i regnskabet for § 38. Efter aftale med Øko-

nomistyrelsen indgår inddrivelsesfordringerne i regnskabet for 2019. Der er derfor foretaget en mindre

primokorrektion med opskrivning af skatter og afgifter under inddrivelse med 3,8 mio. kr. Som følge heraf

er egenkapitalen tilsvarende opskrevet med 3,8 mio. kr. i 2019.

4.1.1.2 Regnskabsmæssige afstemninger

Der er 28 konti i regnskabet, hvorpå den endelige afstemning fortsat udestår, eller hvor der er identificeret

afvigelser, der endnu ikke er opløst og dokumenteret pr. 31. december 2019. For regnskabskonti med

usikkerheder er der hovedsageligt tale om seks regnskabsposter relateret til debitorer og afregninger mel-

lem inddrivelsessystemet DMI og Skatteforvaltningens opkrævningssystemer KOBRA og DMO. De seks

regnskabsposter gennemgås særskilt nedenfor og omfatter 19 af de i alt 28 uafstemte konti. De reste-

rende ni konti er fordelt på mindre regnskabsposter. Den samlede bruttousikkerhed for de ni konti kan

afgrænses til 3,3 mio. kr.

De udfordringer, der fremgik af årsregnskabet pr. 31. december 2018, som er relateret til One Stop Moms

er opløst og regnskabsmæssigt håndteret i løbet af 2019.

Side 30 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

DMO debitorer under inddrivelse

Der er usikkerheder forbundet med fem konti relateret til debitorer i DMO, som er under inddrivelse og

derfor ligeledes registreret i DMI. Der er i årsregnskabet for 2019 en afvigelse mellem fordringer oversendt

fra DMO til DMI på 13 mio. kr. netto og 52 mio. kr. brutto. Afvigelsen vedrører 124.327 fordringer, hvoraf

122.333 er vedrørende renter.

KOBRA debitorer under inddrivelse

Der er i 2019 afdækket fordringer svarende til ca. 45,0 mia. kr. ud af 45,2 mia. kr., der er sendt til inddrivelse

fra KOBRA. Der udestår således gennemgang af fordringer svarende til ca. 190 mio. kr. Usikkerheden er

relateret til to konti og udgør 19 mio. kr. netto og 149 mio. kr. brutto.

Mellemregning KOBRA/ DMI afregninger

Der er usikkerhed forbundet med fire konti relateret til afregninger mellem KOBRA og DMI. Saldi på de

berørte konti udgør pr. 31. december 2019 32.940 mio. kr. Usikkerheden vedrører en afvigelse på 14 mio.

kr. netto og 124 mio. kr. brutto.

KOBRA debitorer

Der er afvigelser på to konti relateret til KOBRA debitorer. Afvigelserne udgør 0,4 mio. kr. netto og 3 mio.

kr. brutto.

Præference- og antidumpingtold

Der er fem konti relateret til den regnskabsmæssige håndtering af præference- og antidumpingtold. Usik-

kerheden knytter sig til konverterede poster fra overgangen til Skattekontoen (DMO) og udgør netto 26

mio. kr. Bruttousikkerheden vurderes at kunne opgøres svarende til nettoværdien.

DMI

Der er i 2019 opgjort bruttousikkerheder af alle saldi relateret til inddrivelsessystemet DMI. De opløste saldi

er håndteret regnskabsmæssigt i 2019, således, at der ved udgangen af 2019 er sket væsentlige forbed-

ringer i forbindelse med afstemningsarbejdet og regnskabsaflæggelsen. Der er fortsat usikkerheder for-

bundet med to konti relateret til inddrivelsessystemet DMI. Afvigelserne på de to konti udgør netto 0,1 mio.

kr. og brutto 0,2 mio. kr. Den ene af kontiene er i 2020 blevet opløst og fuldt regnskabsmæssigt håndteret.

Af tabel 6 fremgår en sammenfatning af de væsentligste seks regnskabsposter med uafstemte konti.

Usikkerheder er opgjort som både netto- og bruttobeløb, hvor bruttobeløbet indeholder den samlede

usikkerhed.

Side 31 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Tabel 6. Væsentlige usikkerheder ved regnskabsmæssige afstemninger (mio. kr.)

Usikkerhed

netto

0,4

0,1

72,5

Usikkerhed

brutto

149

124

0,2

354,2

Regnskabspost

DMO debitorer under inddrivelse

KOBRA debitorer under inddrivelse

Mellemregning KOBRA/DMI afregninger

KOBRA debitorer

Præference- og antidumpingtold

DMI

I alt

Konti

Saldo

33.291

90.294

32.940

4.568

450

161.595

Anm.: Saldo er opgjort pr. 31. december 2019. Saldoen er opgjort brutto. Saldoen på kontoen vedrørende ”DMO

debitorer

under inddrivelse”

er afgrænset til

den del af kontoen, der er behæftet med usikkerhed. Den samlede saldo på regnskabspo-

sten udgør 81.214 mio. kr.

Saldoen på kontoen vedrørende ”DMI” er afgrænset til saldoen på to konti i DMI Finans. Saldoen

på regnskabsposten udgør hhv. 6.514 mio. kr. og 328 mio. kr. for de to konti.

Ud over de seks regnskabsposter relateret til debitorer og afregninger mellem inddrivelsessystemet DMI

og Skatteforvaltningens opkrævningssystemer KOBRA og DMO, er der yderligere 9 konti fordelt på mindre

regnskabsposter, hvorpå der udestår en endelig regnskabsmæssig afstemning eller hvor der er posterin-

ger, der endnu ikke er opløst og dokumenteret pr. 31. december 2019. Den samlede bruttousikkerhed for

de 9 konti kan afgrænses til 3,3 mio. kr.

Af afsnit 4.1.1.7. fremgår overblik over de fejlrettelser, som er håndteret som led i arbejdet med regnskabs-

mæssige afstemninger, er foretaget i 2019 vedr. tidligere år.

4.1.1.3 Systemafstemninger

Der gennemføres afstemninger af de data af betydning for regnskabet, som bevæger sig mellem to eller

flere af Skatteforvaltningens mange it-systemer. Systemafstemningerne omfatter ikke overførsler af data

fra datafangstsystemerne.

Der er i alt 47 systemafstemninger i løbende drift, dvs. der gennemføres månedlige eller kvartalsvise af-

stemninger på transaktionsniveau. Der udestår på nuværende tidspunkt færdigudvikling af to systemaf-

stemninger inden for inddrivelsesområdet (DMI-DMO og KOBRA Broker-DMI), før alle planlagte relevante

afstemninger i relation til regnskabsdata er færdigudviklet.

De løbende systemafstemninger identificerer få fejl i overførsler. De fejl og afvigelser, der er identificeret i

regnskabet for 2019, fremgår af tabel 7 og er i det omfang det er anført nedenfor håndteret med efterpo-

steringer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2019.

Side 32 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Tabel 7. Identificerede fejl ved systemafstemninger

Systemafstemning

Personskat (A-skat og AM-bi-

drag)*

PAL/PAF

Moms*

Øvrige punktafgifter*

KOBRA

–

DMI (inddrivelser)

I alt:

Beløb (mio. kr.) Bemærkning

4,9

24,2

3,2

8,8

9,2

50,3

Periodeforskydning mellem systemerne

mellem december 2019 og januar 2020.

Periodeforskydning mellem systemerne

mellem december 2019 og januar 2020.

Periodeforskydning mellem systemerne

mellem december 2019 og januar 2020.

Periodeforskydning mellem systemerne

mellem december 2019 og januar 2020.

Fejl relateret til forskellig systemmæssig

håndtering i de to systemer.

Anm.: *Posten er efterfølgende periodiseret til brug for regnskabsaflæggelsen for 2019.

Udover ovenstående fejl er der i systemafstemningerne løbende identificeret afvigelser. Disse sendes lø-

bende til afklaring og håndtering herunder til bl.a. proces- eller systemejer.

For hovedområdet inddrivelsen (DMI) udestår der færdiggørelse af to systemafstemninger. Begge er un-

der udvikling, men endnu ikke færdigudviklet. Ved årsregnskabet for 2019 er de udestående systemaf-

stemninger håndteret ved kompenserende handlinger, hvor det er vurderet relevant.

DMO-DMI:

For så vidt angår afstemningen mellem systemerne DMO DMI er der lavet en regnskabsmæssig afstem-

ning, som udviser en bruttousikkerhed på 52 mio. kr. ud af en samlet saldo på 33.291 mio. kr. Usikkerhe-

den er ligeledes rapporteret under regnskabsposten DMO debitorer under inddrivelse i tabel 6 i afsnit

4.1.1.2 Regnskabsmæssige afstemninger. Det er vurderingen, at den relaterede maksimale regnskabs-

mæssige usikkerhed til den udestående systemafstemning ikke overstiger den opgjorte regnskabsmæs-

sige usikkerhed for den relaterede regnskabspost, jf. tabel 6 i afsnit 4.1.1.2 Regnskabsmæssige afstem-

ninger.

KOBRA Broker

DMI:

Der er udarbejdet en afstemning mellem KOBRA Broker og DMI. Afstemningen er færdigudviklet for så

vidt angår syv ud af de otte planlagte delområder, som afstemningen omfatter. Langt størstedelen af po-

sterne inden for disse syv områder har kunnet afstemmes direkte på beløb og ID. Der arbejdes nu videre

med færdigudvikling af afstemningen for det resterende område samt årsagsforklaring til de identificerede

afvigelser under de syv delområder. For så vidt angår afstemningen mellem systemerne KOBRA Broker

DMI er der lavet regnskabsmæssige afstemninger, som udviser en samlet bruttousikkerhed på 273 mio.

kr. Usikkerheden er ligeledes rapporteret under regnskabsposterne KOBRA debitorer under inddrivelse og

mellemregning KOBRA/ DMI afregninger i tabel 6 i afsnit 4.1.1.2 Regnskabsmæssige afstemninger.

4.1.1.4 Periodisering af skatter og afgifter

I 2019 er der i henhold til principperne for periodisering foretaget periodisering af indtægter og udgifter

mellem december 2019 og januar 2020 på i alt 32.989,4 mio. kr.

Principperne for periodisering i 2019 fremgår af afsnit om anvendt regnskabspraksis. Af tabel 8 fremgår

en periodiseringsoversigt fordelt på finanslovskonti.

Side 33 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Tabel 8. Periodiseringsoversigt

Mio. kr.

38.11.01. Personskatter

38.11.11. Gaveafgift

38.13.01. Indkomstskat af selskaber

38.16.01. Tinglysningsafgift mv.

38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

38.21.01. Merværdiafgift (moms)

38.22.01. Afgifter på el, gas og kul

38.22.03. Afgifter på olieprodukter

38.22.05. Benzinafgifter

38.23.03. Registreringsafgift

38.23.05. Ansvarsforsikring

38.24.01. Miljøafgifter

38.27.01. Afgifter på spil

38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus

38.28.03.10 Tobaksafgift

38.28.05. Afgifter på chokolade, konsumis og mineralvand mv.

38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter

38.28.21. Øvrige afgifter

38.41.02. Lønsumsafgift

Total

2019

4.553,6

2.353,7

5.337,3

587,9

12,1

12.417,6

1.969,7

919,5

624,6

1.167,1

80,1

886,7

156,2

369,0

4,0

225,6

24,9

2,9

1.296,7

32.989,4

2018

4.596,2

518,0

2,5

2.412,7

812,1

572,6

1.204,1

84,3

946,1

157,2

369,9

03,2

202,2

30,5

6,2

1.258,6

13.176,3

Hovedreglen er, at angivelser indtil 31. december medtages som indtægter. Undtagelsen fra hovedreglen

er udvidet til angivelser vedr. 2019 som har angivelsesfrist senest 1. februar mod 17. januar i årsregnskab

2018.

Udvidelsen af undtagelsen betyder

•

Månedsmoms medtages, da denne har frist har frist den 25. januar. Kvartalsmoms for 4. kvartal

og halvårsmoms for 2. halvår har frist 1. marts året efter og periodiseres derfor ikke.

Fradrag for energiafgifter og fradrag for miljøafgifter der har frist samtidig med månedsmoms

medtages i periodiseringen.

Udbytte- og royaltyskat fra store selskaber har frist den 31. januar for december indberetninger

og medtages i periodiseringen.

Selskabsskat tredje aconto rate har frist 1. februar og medtages dermed i periodiseringen.

Kulbrinteskat har frist den 1. februar og medtages dermed i periodiseringen.

Gaveafgift er periodiseret i 2019 i modsætning til 2018, hvor det ikke med rimelige ressourcer var muligt

at opgøre periodiseringen. Gavegiver indbetaler gaveafgift ved gaveanmeldelse. Indbetalingen indtægts-

føres dog først efter endt sagsbehandling. Pr. 31. december 2019 er det opgjort, at der er indbetalt 2.353

mio. kr. i gaveafgift, som ikke er færdig sagsbehandlet. Beløbet er derfor periodiseret som indtægt i 2019.

I årsregnskabet for 2018 var der tre periodiseringsfejl, hvor der blev periodiseret selvom angivelsesfristen

var efter den 17. januar 2019. Det drejede sig om refusion af energiafgifter angivet på momsopgørelserne,

hvilket betød en periodiseringsfejl på 698,4 mio. kr. Derudover blev der periodiseret udbytteskat og løn-

sumsafgift for 761,1 mio. kr. til 2018 som burde have været med i 2019.

Side 34 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

I årsregnskabet for 2019 er der konstateret en periodiseringsfejl på 187 mio. kr. vedr. udbytteskat fra små

virksomheder, som først har angivelsesfrist den 10. februar, men som havde foretaget deres angivelse

den 17. januar. Fejlen betyder at der er periodiseret udbytteskat for 187 mio. kr. mere til 2019 som burde

have været med i 2020.

4.1.1.5 Renteberegninger

Der er på områder i enkelte systemer udeståender ved renteberegningen. Som nævnt i beretningen er

der ikke foretaget tilskrivning af renter i SAP38 (motorkrav fra digitalt motorregister (DMR)). Endvidere ude-

står oprydning efter rentefejl på skattekontoen (DMO). Nedenfor gennemgås rentetilskrivning i SAP38

(øvrige).

Rentetilskrivning i SAP38 (øvrige)

På enkelte øvrige områder, hvor opkrævning og betaling af fordringerne håndteres i økonomisystemet

SAP38, er der ikke foretaget rentetilskrivning siden en ændring i rentereglerne i 2013. Dette skyldes bl.a.,

at der er pågået en afklaring af rentereglerne, ligesom SAP38 ikke har kunnet håndtere dag-til-dag- og

renters-rente-renteberegning. Der er tale om områder, hvor renter beregnes efter opkrævningslovens §§

7, stk. 1, og 16 c, stk. 1, herunder bl.a. uregistreret virksomhed for personer uden CVR-nummer.

Systemmæssigt har det ikke været muligt at beregne renter korrekt i SAP38, før et renteberegningspro-

gram er udviklet. Der er i 2018 idriftsat en Excel-løsning, som foretager manuel beregning, der tager højde

for de afklarede renteregler. Der er beregnet renter for 77 mio. kr., hvoraf der er opkrævet 55 mio. kr., og

22 mio. kr. er tabt på retskraftige fordringer for perioden 1. august 2013 til 31. marts 2017.

For fordringer i SAP38, hvor rentetilskrivning udestår, er der udarbejdet skøn over værdien af de udestå-

ende opkrævninger:

•

Ikke-retskraftige renter, som skal tilskrives retskraftige fordringer og derefter afskrives, er an-

slået til 15 mio. kr. for området PAL/ PBL

Renter der skal tilskrives retskraftige fordringer, anslås til 85 mio. kr. for renter i SAP38 øvrige og

anslås til 11 mio. kr. for renter under PAL/ PBL.

Opgørelserne er ikke indregnet i regnskabet, da grundlaget for opgørelserne er behæftet med usikkerhed.

4.1.1.6 Udbytteskat

Der henstår ikke-udbetalte udbytteskatterefusionsanmodninger med tilhørende renter for 6.297 mio. kr.

pr. 31. december 2019 (beløbet var 3.863 mio. kr. pr. 31. december 2018).

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 2019 er der foretaget en fornyet vurdering af gældsforplig-

telsen. Det er på baggrund af gennemgangen af sager ultimo 2019 vurderingen, at gældsforpligtelsen skal

korrigeres med 2.325 mio. kr. i forhold til det afsatte beløb pr. 31.12.2018 på 3.700 mio. kr.

jf. tabel 9.

Denne andel af gældsforpligtelsen er opgjort ekskl. renter ligesom i tidligere år.

Side 35 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Tabel 9. Gældsforpligtelse vedr. ikke-udbetalt refusion af udbytteskat (mio. kr.)

Mio. kr.

Hensat forpligtelse primo 2019

Netto tilgang i alt

Primo + tilgang

Behandlet i alt*

Forventes afvist efter endt sagsbehandling

Gældsforpligtelse eksklusiv renter ultimo

Anm: Tallene er afrundet til nærmeste 100 mio. kr.

Anm:*Beløbet for behandlede sager dækker over afviste sager, delvist udbetalte sager og udbetalte sager

2019

3.700

11.472

15.172

-4.696

-4.451

6.025

I DURO-systemet, som er det system, der anvendes til behandling af udbytteskatteanmodninger, påløber

der renter af ikke afsluttede sager.

Ultimo 2019 er der indregnet renter på hele den forventede gældsforpligtelse fra DURO og arbejdsgrup-

pen Task Force Udbytte. Renter er indregnet med i alt 272 mio. kr. pr. 31. december 2019 fordelt på 53

mio. kr. til sager i Task Force Udbytte og 219 mio. kr. til sager i DURO-systemet. Der beregnes ikke renter

på EU-sagerne.

Tilgangen er inklusiv EU-sager, der alle forventes afvist og dermed er gældsforpligtelsen på disse indregnet

til 0 kr. EU-sagerne, der alle forventes afvist, udgør 4.451 mio. kr. ultimo 2019.

Den samlede gældsforpligtelse inklusiv renter udgør således 6.297 mio. kr. ultimo 2019.

4.1.1.7 Overblik over fejlrettelser

Som følge af bl.a. arbejdet med regnskabsmæssige afstemninger,

jf. afsnit 4.1.1.2 Regnskabsmæssige

afstemninger

, er der i løbet af 2019 foretaget fejlrettelser, når fejl er identificeret. Fejl, der vedrører tidligere

år, er rettet i 2019 og driftsført.

Tabel 10 viser fejlrettelser, der er foretaget i 2019 med resultatpåvirkning. Beløbene er rettet i regnskabet

for 2019, men vedrører alle tidligere år. Tabellen er inddelt i finanslovshovedkonti.

Tabel 10. Overblik over fejlrettelser (mio. kr.)

Hovedkonto

38.11.01.

Titel

Personskatter

Beløb

Bemærkning

9,3 3,5 vedr. regulering af indtægter vedr.

A-skat vedr. lønindholdelse PSRM. 5,7

vedr. returnerede udb. vedr. udbytte

0,1 Rettelse af indtægtsførte tilbud

0,4 Returneret rentegodtgørelse vedr. ud-

bytte

981,8 Fejl i opgørelsen af kursværdien af ind-

drivelsesfordringer

991,6

38.23.03.

38.61.01.

38.

Registreringsafgift

Renteindtægter mv.

Fejlrettelsen påvirker flere

hovedkonti

Samlet driftseffekt

Anm.: Beløb er afrundet til mio. kr. med decimal og rettelser under 0,1 mio. kr. fremgår derfor ikke af tabellen.

Der er i 2019 foretaget en række afskrivninger fordelt på flere finanslovsparagraffer. De samlede afskriv-

ninger udgør 171 mio. kr. som ikke er fordelt på år, fx 73,9 mio. kr. vedrørende forældede bosager på CVR-

nummer.

Side 36 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Der er i 2019 konstateret en fejl i opgørelsen af kursværdien af inddrivelsesfordringer pr. 31. december

2018, som vedrører flere hovedkonti på finansloven. Fejlen indebærer, at der burde have være hensat

981,8 mio. kr. mere til forventet tab i regnskabet for 2018. Beløbet er i stedet for hensat i regnskabet for

2019. Fejlen opstod i forbindelse med en datakørsel i kursværdimodellen og vedrørte primært krav fra

skyldnere, der er under konkurs. Inddrivelsesfordringerne har været værdiansat til en kurs svarende til

øvrige fordringer, imens kursen på inddrivelsesfordringer relateret til konkurser reelt er lavere.

I forbindelse med gennemgang af bogførte angivelser på over 100 mio. kr. fra virksomheder, som ikke er

frigivet blev der konstateret åbenlyse fejl, der medførte fejlrettelser på 586 mio. kr. Beløbet er indtægtsført

på flere skattearter, dog primært moms.

Side 37 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Note 2. Øvrige forhold til forståelsen af regnskabet

Nedenfor fremgår øvrige forhold til forståelsen af regnskabsmæssige usikkerheder og fejl mv.

4.1.2.1 Skatteberegning af ejendomme med manglende betaling af ejendomsværdiskat

På ejendomsområdet vurderes det, at ejere af op mod 1.000 ejendomme gennem en årrække har betalt

for lidt eller ingen ejendomsværdiskat, bl.a. fordi vurderingen af deres ejendom som følge af fejlregistre-

ringer i det gamle ejendomssystem i nogle tilfælde har været sat til nul. Efter gældende regler i 2019 kunne

den manglende betalte ejendomsværdiskat under visse betingelser ændres med bagudrettet skattemæs-

sig virkning i op til 10 år.

Den 20. december 2019 blev der vedtaget forslag til ændring af ejendomsvurderingsloven m.fl., der be-

stemmer, at der kun kan ske efteropkrævning 3 år tilbage i tid med den undtagelse, at der ikke skal ske

efteropkrævning af ejendomsværdiskat i de tilfælde, hvor ejeren kan dokumentere at have gjort Skatte-

forvaltningen opmærksom på fejlen.

Det er for nuværende ikke muligt at opgøre den manglende værdiansættelse af de omfattede ejen-

domme. Hvis det lægges til grund, at der efteropkræves ejendomsværdiskat for alle berørte ejendomme

i 3 år, skønnes det med usikkerhed at medføre et samlet, uventet engangsmerprovenu på ca. 25 mio. kr.

efter tilbageløb (inklusiv renter). Det endelige provenu kan dog først opgøres, når sagsbehandlingen af de

berørte ejendomme er afsluttet i henholdsvis Vurderingsstyrelsen og Skattestyrelsen. Afviklingen af sa-

gerne i Vurderingsstyrelsen forventes afsluttet, inden udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger påbe-

gyndes fra andet halvår 2020. Der kan dog opstå tilfælde, hvor enkelte sager skal håndteres senere. Skat-

testyrelsen har efter Vurderingsstyrelsens sagsbehandling seks måneder til at opgøre og efteropkræve

den manglende betaling.

4.1.2.2 Serviceeftersyn

I 2015 iværksatte det daværende SKAT et serviceeftersyn af ejendomsskatteloven bl.a. på baggrund af

konstaterede fejl i ejendomsskattesystemet.

Der er som led i udredningen fundet fem overordnede fejltyper, der vedrører lov- og systemtekniske pro-

blemstillinger, hvor der ikke er blevet administreret korrekt i henhold til ejendomsskatteloven. Af de i alt

fem konstaterede fejl, omhandler de første to fejl i Skatteforvaltningens systemer (de opgjorte grundlag

for grundskylden), mens de sidste tre fejl angår kommunernes administration af grundskylden. Der er i

maj 2019 tilvejebragt hjemmel ved aktstykke, jf. akt. nr. 142 af 2. maj 2019, for så vidt angår håndteringen

af fejl 1 og 2 i serviceeftersynet. For så vidt angår fejlene vedrørende kommunernes administration af

grundskyld er omfanget endnu ikke opgjort.

Som led i det forberedende arbejde frem mod den egentlige sagsbehandling af fejl 1 og 2 er der identifi-

ceret yderligere fejl i systemet, hvilket har medført, at sagsbehandling af fejlene er stillet i bero. Hertil be-

mærkes, at tekstanmærkning nr. 109 i Forslag til finanslov for finansåret 2020 for § 9. Skatteministeriet,

som gav hjemmel til at håndtere serviceeftersynet, er udgået i forbindelse med ændringsforslaget for

2020. Det er en prioritet for regeringen, at der findes en administrerbar løsning for oprydningen af fejlene

i det nuværende ejendomsvurderingssystem.

4.1.2.3 Verserende sager

Fremtidige afgørelser, kendelser eller domme fra verserende skatte- og afgiftssager kan få effekt på regn-

skabet for § 38, da afgørelserne både kan betyde en yderligere indtægt eller en ekstra udgift. Der er udar-

bejdet en opgørelse over sager, som vurderes at have en mulig skattemæssig effekt på minimum 100

mio. kr. Sagerne udgøres både af enkeltsager og gruppesøgsmål. Pr. 31. december 2019 er der 88 større

verserende sager.

Side 38 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

4.1.2.4 ATP-sager

Som følge af en EU-dom skal Skattestyrelsen ændre praksis ved vurderingen af forvaltningen af investe-

ringsforeninger i momsmæssig forstand. Det har den afledte konsekvens, at virksomheder kan anmode

om tilbagebetaling, hvis de tidligere har betalt moms af ydelser, som ikke længere er momspligtige. Skat-

testyrelsen har modtaget ca. 650 anmodninger om tilbagebetaling af i alt ca. 6,7 mia. kr. eksklusive renter

i ATP-sagskomplekset, som skal behandles.

Sagsbehandlingen er i den forberedende fase, og det er derfor ikke muligt at give et præcist estimat for,

hvor meget der forventes tilbagebetalt i 2020. Det skønnes dog med stor usikkerhed, at der vil kunne

færdigbehandles ca. 100-150 sager i 2020, og at tilbagebetalingsbeløbet på disse sager vil ligge på mellem

250-500 mio. kr.

4.1.2.5 EU-sager vedr. refusion af udbytteskat

EU-sagerne udgøres af kollektive investeringsforeninger med hjemsted i udlandet, som har ansøgt om

fritagelse for kildeskat gennem et udbyttefrikort. Danske investeringsforeninger fritages for kildeskat, da

de bliver minimumsbeskattet og der udstedes et udbyttefrikort af Skattestyrelsen. De udenlandske inve-

steringsforeninger opfylder ikke betingelserne for at kunne blive omfattet af den danske selskabsskatte-

pligt i selskabsskattelovens § 1, da de ikke er hjemhørende i Danmark.

Landsretten har afsagt dom til Skatteministeriets fordel, men 368 sager, for i alt ca. 1,6 mia. kr., er efterføl-

gende anket til Højesteret. Såfremt Højesteret ændrer Landsrettens dom, vil Skattestyrelsen skulle gen-

sagsbehandle sagerne individuelt. Da udkommet af retssagen vil være en principiel afgørelse, kan dom-

men få betydning for håndteringen af i alt 1.645 sager, hvor der tilsammen er anmodet om ca. 4,5 mia. kr.

Dertil kommer, at der frem til en afgørelse er truffet og sagerne er behandlet løbende tilskrives renter. Det

estimeres, at der er påløbet renter til ca. 1 mia. kr.

Hvis Højesteret giver Skatteministeriet medhold i EU-sagerne, vil det betyde, at sagerne som udgangs-

punkt kan afvises. Hvis Højesteret ændrer Landsrettens dom og sagerne godkendes, skønnes det, at der

vil skulle udbetales op mod 5,1 mia. kr. til de udenlandske investeringsforeninger, hvis alle sagerne god-

kendes ved behandling. Dermed er skønnet forbundet med stor usikkerhed.

4.1.2.6 Forlig med enkeltmandspensionskasser vedr. refusion af udbytteskat

Skattestyrelsen indgik den 28. maj 2019 et forlig med 61 enkeltmandspensionskasser i USA, der sikrede

at den danske stat får 1.600 mio. kr. betalt tilbage fra refunderet udbytteskat over en årrække. Forliget

består af flere elementer, der er gensidigt afhængige af hinanden. Der resterede pr. 31.12.2019 et tilgo-

dehavende på 650 mio. kr.

4.1.2.7 Indbetalinger på låste inddrivelsesfordringer

I 2019 er der ca. 72.000 indbetalinger med en samlet indbetalingssum på ca. 213 mio. kr. på låste inddri-

velsesfordringer, som betyder beløbene ikke kan placeres på den enkelte gældspost. Det skyldes, at ind-

drivelsesfordringerne kræver retskraftvurdering og databerigelse inden pengene kan placeres eller skal

udbetales igen grundet afskrivning af konstateret forældede fordringer.

I 2019 er antallet af låste indbetalinger steget, hvilket bl.a. kan tilskrives udsendelsen af ca. 180.000 breve

til skyldnere med blandet gæld, dvs. både dækningsparate og låste inddrivelsesfordringer.

Side 39 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Note 3. Skatter og afgifter mv.

Tabel 11 specificerer skatter og afgifter fra resultatopgørelsen.

Tabel 11. Skatter og afgifter

Mio. kr.

§ 38.11.01. Personskatter

§ 38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

§ 38.13.01. Indkomstskat af selskaber

§ 38.13.11. Kulbrinteskat

§ 38.14.01. Pensionsafkastskat

§ 38.16.01. Tinglysningsafgift mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

§ 38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

§ 38.21.01. Merværdiafgift

§ 38.22.01. Afgifter på el, gas og kul

§ 38.22.03. Afgifter på olieprodukter

§ 38.22.05. Benzinafgifter

§ 38.23.01. Vægtafgift

§ 38.23.03. Registreringsafgift

§ 38.23.05. Ansvarsforsikring

§ 38.23.07. Afgift af vejbenyttelse

§ 38.24.01. Miljøafgifter

§ 38.27.01. Afgifter på spil

§ 38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus

§ 38.28.03. Tobaksafgift

§ 38.28.05. Afgift, chokolade, konsumis, mineralvand mv.

§ 38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter

§ 38.28.21. Øvrige afgifter

§ 38.28.71. Afskrivning og div.

§ 38.41.02. Lønsumsafgift

§ 38.42.01. Afgift på arbejdsskader

Skatter og afgifter i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

2019

573.311,0

8.611,5

4.012,8

4.598,8

72.258,5

4.912,9

13.343,3

7.194,6

6.751,0

443,6

134,3

232.598,2

15.561,2

10.052,4

7.649,2

10.462,3

20.270,8

1.477,9

515,4

7.209,5

2.017,6

3.657,0

7.822,6

2.770,7

350,6

92,7

162,3

9.318,2

556,7

1.012.311,4

1.007.269,0

5.042,4

2018

551.530,0

4.806,5

493,9

4.312,6

61.409,2

7.296,1

29.492,2

7.304,1

6.869,9

434,3

109,6

216.273,9

19.715,2

10.787,0

8.119,6

10.452,8

21.943,6

1.580,2

478,0

8.411,9

2.200,8

4.254,6

7.056,7

2.903,0

391,9

124,7

68,0

10.119,0

577,0

987.405,5

982.658,6

4.746,9

Side 40 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Note 4. Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Tabel 12 specificerer kursværdireguleringen af skatter og afgifter mv. fra resultatopgørelsen.

Tabel 12. Kursværdiregulering af skatter og afgifter mv.

Mio. kr.

§ 38.11.01. Personskatter

§ 38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

§ 38.13.01. Indkomstskat af selskaber

§ 38.13.11. Kulbrinteskat

§ 38.16.01. Tinglysningsafgift mv.

§ 38.19.71. Bøder, konfiskationer mv.

§ 38.21.01. Merværdiafgift

§ 38.22.01. Afgifter på el, gas og kul

§ 38.22.03. Afgifter på olieprodukter

§ 38.22.05. Benzinafgifter

§ 38.23.01. Vægtafgift

§ 38.23.03. Registreringsafgift

§ 38.23.05. Ansvarsforsikring

§ 38.23.07. Afgift af vejbenyttelse

§ 38.24.01. Miljøafgifter

§ 38.27.01. Afgifter på spil

§ 38.28.01. Afgift på øl, vin og spiritus

§ 38.28.03. Tobaksafgift

§ 38.28.05. Afgift, chokolade, konsumis, mineralvand mv.

§ 38.28.11. Lov om forskellige forbrugsafgifter

§ 38.28.71. Afskrivning og div.

§ 38.41.02. Lønsumsafgift

§ 38.42.01. Afgift på arbejdsskader

§ 38.61.01. Renteindtægter mv.

Skatter og afgifter i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

2019

-1.892,9

-36,2

-37,4

1,2

-860,7

-2,8

-5,0

-36,2

-2.130,1

-0,0

-47,6

-4,7

89,8

25,6

-0,0

3,3

-6,4

-15,1

26,7

8,8

-24,2

-0,6

19,2

-0,0

-3.046,2

-7.935,3

-7.936,5

1,2

2018

-1.544,1

3,9

4,3

-0,5

514,2

3,7

-5,8

-3,1

-866,9

-0,0

1,9

9,0

-567,2

-12,6

-0,0

-13,2

2,4

5,5

-17,8

31,6

33,2

0,1

-2,8

-18,7

-0,0

-1.162,2

-3.609,1

-3.608,6

-0,5

Side 41 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Note 5. Overførte skatter til kommuner og regioner m.fl.

Tabel 13 specificerer overførte skatter til kommuner og regioner m.fl. fra resultatopgørelsen.

Tabel 13. Overførte skatter og afgifter til kommuner og regioner m.fl.

Mio. kr.

§ 38.11.01. Personskatter

§ 38.13.01. Indkomstskat af selskaber

Overførte skatter til kommuner og regioner m.fl. i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

2019

-259.064,8

-9.216,8

-268.281,6

2018

-254.264,9

-7.511,0

-261.775,9

Note 6. Finansielle indtægter

Tabel 14 specificerer de finansielle indtægter fra resultatopgørelsen.

Tabel 14. Finansielle indtægter

Mio. kr.

§ 38.12.01. Børne- og ungeydelsen

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

§ 38.61.01. Renteindtægter mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

Finansielle indtægter i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

2019

5,9

8.766,3

8.763,6

2,6

8.772,2

8.769,6

2,6

2018

4,2

10.817,5

10.814,7

2,8

10.821,7

10.818,8

2,8

Side 42 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Note 7. Finansielle udgifter

Tabel 15 specificerer de finansielle udgifter fra resultatopgørelsen.

Tabel 15. Finansielle udgifter

Mio. kr.

§ 38.11.11. Afgift af dødsboer og gaver

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

§ 38.61.01. Renteindtægter mv.

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

Finansielle udgifter i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

2019

-0,0

-4.439,6

-0,0

-4.439,7

-4.439,6

-0,0

2018

-4.122,7

Note 8. Børne- og ungeydelsen

Tabel 16 specificerer Børne- og ungeydelsen fra resultatopgørelsen.

Tabel 16. Børne- og ungeydelsen

Mio. kr.

Børne- og ungeydelsen

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Kursværdiregulering af Børne- og ungeydelsen

- heraf Skatteforvaltningen § 38

Børne- og ungeydelsen i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

2019

-14.669,1

-46,2

-14.715,3

2018

-14.645,4

-14,3

-14.659,7

Side 43 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Note 9. Skatter og afgifter under opkrævning

Tabel 17 specificerer skatter og afgifter under opkrævning fra balancen.

Tabel 17. Skatter og afgifter under opkrævning

Mio. kr.

Skatter og afgifter under opkrævning, primo

Primokorrektion skatter og afgifter under opkrævning

Tilgang af skatter og afgifter under opkrævning

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

Skatter og afgifter under opkrævning, ultimo

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

2019

68.035,20

34.310,40

33.951,2

359,2

102.345,6

101.986,4

359,2

2018

111.813,90

-44.604,50

1.136,50

789,0

347,5

68.345,9

67.998,4

347,5

Anm.: Der er i 2018 flyttet 347,5 mio. kr. fra posten kortfristet gæld til posten skatter og afgifter under opkrævning af hensyn

til præsentationen af regnskabet. I årsregnskabet for 2018 var disse tilgodehavender præsenteret under posten andre tilgo-

dehavender under opkrævning. Tilgodehavenderne vedrører Domstolsstyrelsen. Der er i 2018 endvidere flyttet 36,9 mio. kr.

fra skatter og afgifter under opkrævning til skatter og afgifter under inddrivelse af hensyn til præsentationen. Disse fordringer

er i 2018 ikke omfattet af ændringen af regnskabsbekendtgørelsen, for så vidt angår kursværdiberegning.

Note 10. Skatter og afgifter under inddrivelse

Tabel 18 specificerer skatter og afgifter under inddrivelse fra balancen.

Tabel 18. Skatter og afgifter under inddrivelse

Mio. kr.

Nominel værdi af skatter og afgifter under inddrivelse

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

Hensættelse til forventet tab

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

Skatter og afgifter under inddrivelse

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

2019

85.939,9

85.898,5

41,4

-71.811,5

-71.782,7

-28,8

14.128,5

14.115,9

12,6

2018

79.851,9

79.809,4

42,6

-63.762,9

-63.733,0

-30,0

16.089,0

16.076,4

12,6

Anm.: Der er i 2018 flyttet 36,9 mio. kr. fra skatter og afgifter under opkrævning til skatter og afgifter under inddrivelse af

hensyn til præsentationen af regnskabet. Disse fordringer er i 2018 ikke omfattet af ændringen af regnskabsbekendtgørelsen,

for så vidt angår kursværdiberegning.

Side 44 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Note 11. Anden kortfristet gæld

Tabel 19 specificerer Anden kortfristet gæld fra balancen.

Tabel 19. Anden kortfristet gæld

Mio. kr.

Anden kortfristet gæld

Modtagne udlæg/indeh.

Deponenter

Anden kortfristet gæld i alt

- heraf Skatteforvaltningen § 38

- heraf Domstolsstyrelsen

2019

26.828,3

0,0

100,3

26.928,6

2018

9.695,8

99,3

9.795,1

Anm.: Der er i 2018 flyttet 347,5 mio. kr. fra posten kortfristet gæld til posten skatter og afgifter under opkrævning af hensyn

til præsentationen af regnskabet. I årsregnskabet for 2018 var disse tilgodehavender præsenteret under posten andre tilgo-

dehavender under opkrævning. Tilgodehavenderne vedrører Domstolsstyrelsen. Der er i 2018 endvidere flyttet 318,2 mio.

kr. fra modtagne udlæg/indeh. til anden kortfristet gæld af hensyn til præsentationen.

Side 45 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

4.2 Bilag 1. Overblik over afvigelser fra hovedreglen om periodisering

Af tabel 20 fremgår en oversigt, der viser periodiseringer på underkontoniveau, som afviger fra hovedreg-

len om periodisering pr. 31. december.

Tabel 20. Periodiseringsoversigt på underkontoniveau

Undtagelsesbe-

stemmelse

Forudbetalte løn-

ninger

Frist d. 17. januar

(SRB)

Ingen frist

Frist d. 1. februar

Frist d. 15. januar

Ingen frist

Frist d. 25. januar

Frist d. 17. januar

Frist d. 16. januar

Frist d. 17. januar

Frist d. 15. januar

Fem dage efter

sidste trækning

Frist d. 17. januar

Frist d. 15. januar

Frist d. 17. januar

Periodise-

ret i 2019

Periodise-

ret i 2018

Nej

Underkonto og beskrivelse

38.11.01.10 Personskat

38.11.11.10 Gaveafgift

38.13.01.10 Selskabsskat

38.16.01.10 Tinglysningsafgift mv.

38.19.71.22 Bøder Forsvarsministeriet

38.19.71.25 Bøder Miljø- og Fødevareministeriet

38.19.71.26 Bøder Udenrigsministeriet

38.21.01.10 Moms**

38.22.01.10. Afgift af stenkul, brunkul og koks mv.

38.22.01.20. Elafgift***

38.22.01.40. Naturgasafgift

38.22.03.10. Afgift af visse olieprodukter

38.22.05.10. Benzinafgift

38.23.03.10. Registreringsafgift motorkøretøjer

38.23.05.10. Ansvarsforsikringsafgift

38.24.01.10. CO2-afgift af visse energiprodukter

(Miljøafgifter)

38.24.01.12. Afgift af kvælstofoxider (NOx)

38.24.01.40. Afgift vedrørende CFC

38.24.01.70. Afgift af ledningsført vand

38.24.01.77. Afgift af PVC og af phathalater

38.27.01.10. Afgift af spil ved væddeløb*

38.27.01.20. Gevinstafgift

38.27.01.40. Kasinoafgift

38.27.01.50. Spilleautomater

38.27.01.60. Afgift af væddemål

38.27.01.70. Afgift af online kasinospil

38.27.01.80. Det Danske Klasselotteri A/S*

38.28.01.10. Spiritusafgift

38.28.01.20. Vinafgift

38.28.01.30. Ølafgift

38.28.01.40. Tillægsafgift til alkoholsodavand*

38.28.03.10. Tobaksafgift

38.28.05.10. Chokoladeafgift

38.28.05.20. Konsumisafgift

38.28.05.40. Mineralvandsafgift*

38.28.11.10. Forskellige forbrugsafgifter

38.28.21.20. Lystfartøjsforsikringsafgift

Side 46 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Underkonto og beskrivelse

38.16.01.10. Tinglysningsafgift mv.

38.24.01.15. Afgift af svovl

38.24.01.30. Emballageafgift

38.24.01.40. Afgift vedrørende CFC

38.24.01.43. Afgift af klorede opløsningsmidler

mv.

38.24.01.45. Afgift af bekæmpelsesmidler

38.24.01.50. Afgift af affald

38.24.01.60. Afgift af råstoffer

38.24.01.65. Afgift af spildevand

38.24.01.75. Batteriafgift (NiCd)

38.24.01.80. Afgift af kvælstof i gødning

38.24.01.85. Afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat

38.41.02.10. Lønsumsafgift

Undtagelsesbe-

stemmelse

Frist d. 15. januar

Frist d. 17. januar

Frist d. 15. januar

Periodise-

ret i 2019

Periodise-

ret i 2018

Anm.: * For fire underkonti har der ikke været angivelser/beløb i januar 2019 vedr. tidligere år til periodisering. ** Måneds-

moms er periodiseret.

Side 47 af 48

Side

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

4.3 Bilag 2. Overblik over systemer og forkortelser

I tabel 21 fremgår en oversigt over de systemer, som der omtalt i årsregnskabet, deres forkortelser og

deres funktion.

Tabel 21. Overblik over systemer og forkortelser

Forkortelse Fulde navn

DIAS

EFI/DMI

Selskabs Skatte Syste-

met

Digital Indberetning af

Selskabsskat

Funktion

3S beregner skat til årsopgørelsen og acontoskat samt

modtager angivelse af udbytteskatter og indberetninger.

Systemet bruges til indberetning af selskabsselvangivelsen.

Et Ét Fælles Inddrivelses- Paralleldrift-system til understøttelse af inddrivelse af offent-

system/Debitor Motor Ind-lig gæld.

drivelse

Skattekontoen (Debitor

Motor Opkrævning)

Digitalt motorregister

Debitor og Restancesy-

stem

Digital UdbytteRefusion

Opkrævningssystem til opkrævning af virksomhedskrav.

Håndtering af oplysninger om motorkøretøjer.

D/R-systemet indsamler angivelsesoplysninger vedr. moms,

A-skat/bidrag, lønsumsafgift samt importtold og -moms.

Overgangsløsning til Udbytteenheden, for refusion af udbyt-

teskat.

DMO

DMR

DURO

eIndkomst

eSkattekort og Bereg-

Et system hvor arbejdsgivere, pensionsinstitutter mv. angi-

ningsservice (BS) for Let- ver oplysninger til brug for skatteberegning og årsopgørelse

løn

for lønmodtagere.

eKapital løsning

Forskudssystemerne

System til at indberette forskellige selskabsskatter.

Forskudssystemerne omfatter, forskudsstatistik, forskuds-

mandtal og skattekortudtræk.

eKapital

Forskud

KOBRA

Kontering og Opkrævning Et system til kontering og opkrævning af personlige skatter

af B-skat, Restskat og

og arbejdsmarkedsbidrag.

Andre skatter

KOBRA-Broker er en broker mellem KOBRA og DMI

KOBRA-Bro- Broker mellem KOBRA

ker

og DMI

KR-L

LetLøn

NTSE

OSM

Konterings Register - Lig- Online system til kontering af oplysninger om indbetalinger.

ningsdelen

LetLøn

Ny TastSelv Erhverv

One Stop Moms

Elektronisk modtagersystem for lønrelaterede oplysninger.

NTSE modtager virksomheders indberetninger af: moms,

afgifter, listeoplysninger osv.

System til afregning af moms på teleydelser, radio- og tv-

spredningstjenester og elektroniske ydelser i forbrugslandet

i EU.

Pensionsafgiftssystem hvis formål er at modtage pensions-

institutternes indberetning af indbetalte pensionsafgifter for

ophævede pensionsordninger.

Formålet med PAL er, at opkræve det årlige afkast fra pen-

geinstitutter og forsikringsselskaber på investeringer i pensi-

onspuljer.

PSRM-systemet varetager inddrivelse af gæld til fordrings-

havere, som er tilsluttet herunder også for Skatteforvaltnin-

gen.

Økonomisystem for skatter og afgifter mv.

PAF

Pensions Afgifts Forde-

ling

Pensions Afkastbeskat-

nings Lov

Public Sector Revenue

Management System

SAP38

PAL

PSRM

SAP38

SKS

SLUT

TSB FOR-

SKUD

Statens Koncernsystem Et statsligt økonomisystem til regnskabsgodkendelser og

økonomiopfølgning mv.

SLUT-systemet

Tast Selv Borger - For-

skud

Et system til foretagelse af skatteberegning.

Et system for forskudsopgørelsen, hvor borgere indberetter.

Side 48 af 48

Side