FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 192
Offentligt

27. maj 2020

J.nr. 2019 - 6717

Til Folketinget

–

Finansudvalget

Til udvalgets orientering fremsendes hermed årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra

Skatteministeriet.

I forbindelse med, at Statsregnskabet for 2019 er oversendt til Folketinget, vil jeg benytte

lejligheden til at give udvalget en status for arbejdet med regnskabet for § 38. Skatter og

afgifter.

Rigsrevisionen har i en årrække vurderet, at der var betydelig usikkerhed i aflæggelsen af

regnskabet for statens indtægter for § 38. Skatteministeriet har derfor gennem de seneste

år - i en tæt og konstruktiv dialog med Rigsrevisionen - arbejdet kontinuerligt med at ned-

bringe usikkerhederne i årsregnskab for § 38.

De senere år er der sket en betydelig styrkelse af den regnskabsfunktion, der varetager

regnskabet for § 38, både organisatorisk og i forhold til ressourcer og kompetencer. Siden

2017 er der udarbejdet og offentliggjort årsregnskaber for § 38, hvor der er redegjort for

problemernes omfang og status for nedbringelsen af usikkerhederne. Ved aflæggelsen af

årsregnskabet for 2018 var der allerede sket betydelige fremskridt i løsningen af problem-

stillingerne og en reduktion af de regnskabsmæssige usikkerheder.

Skatteministeriet har i lighed med sidste år udarbejdet et samlet regnskab for § 38. Års-

regnskabet for § 38 for 2019 viser resultaterne af den ekstra fokus, der har været på regn-

skabet for § 38 gennem en årrække. I 2019 er der sket markante fremskridt i løsningen af

de regnskabsmæssige problemer og en markant reduktion af de regnskabsmæssige usik-

kerheder relateret til flere af de forhold Rigsrevisionen og Statsrevisorerne fremhævede

ved regnskabet for 2018 og tidligere år.

Der er således sket en betydelig forbedring i forhold til årsregnskabet for 2018, men der

er stadig usikkerheder, som der skal arbejdes på at fjerne. Det forhold, at der fortsat er

usikkerheder i regnskabet, er ikke udtryk for, at der er opstået nye problemer eller tab af

indtægter, men reflekterer kendte usikkerheder. Af de områder, hvor usikkerheden er re-

duceret, kan nævnes:



Dokumentation for kontrol af regnskabsdata i regnskabsbærende it-systemer,

som er dokumentation for applikationskontroller, som sikrer fuldstændighed og

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

nøjagtighed af regnskabsdata i it-systemer, der administreres af eksterne leveran-

dører. I 2018 blev der indhentet revisorerklæringer vedrørende applikationskon-

troller for to af de væsentligste regnskabsbærende it-systemer og foretaget egne

kontroller af yderligere et centralt it-system. I 2019 indhentes 26 revisorerklærin-

ger vedrørende i alt 29 it-systemer, som understøtter alle hovedkonti i regnskabet

for § 38. Der er ved aflæggelse af årsregnskabet for 2019 indhentet 24 af de 26

revisorerklæringer. Erklæringerne er uden forbehold og dokumenterer, at appli-

kationskontrollerne i alle væsentlige henseender har været hensigtsmæssigt udfor-

met og effektive for hele regnskabsåret. De sidste to revisorerklæringer vil blive

indhentet frem mod medio april 2020, hvorefter det kan endeligt vurderes om,

der har været fuldstændighed og nøjagtighed af regnskabsdata i it-systemer, der

administreres af eksterne leverandører.



Regnskabsmæssige afstemninger er afstemning af balancekonti. Den regnskabs-

mæssige usikkerhed relateret til udestående regnskabsmæssige afstemninger ud-

gjorde pr. 31. december 2018 i alt 47,7 mia. kr., hvilket pr. 31. december 2019 er

reduceret til 0,4 mia. kr. Der er således for enkelte regnskabskonti fortsat ikke fo-

retaget opløsning og afstemning. Som eksempler på regnskabsområder, hvor

usikkerheden er helt eller væsentligt reduceret, kan nævnes:

- Mellemregning mellem opkrævningssystemet DMO og inddrivelsessystemet

DMI indeholdende tre uafstemte konti med en samlet saldo på 18,8 mia. kr.

pr. 31. december 2018, hvor bruttousikkerheden ikke kunne opgøres i 2018,

er i 2019 opløst og fuldt regnskabsmæssigt afstemt, så der ikke længere er en

regnskabsmæssig usikkerhed.

- Mellemregning mellem opkrævningssystemet KOBRA og inddrivelsessyste-

met DMI indeholdende tre uafstemte konti med en samlet saldo på 27,1 mia.

kr. pr. 31. december 2018, hvor bruttousikkerheden ikke kunne opgøres i

2018, er i 2019 blevet opgjort og den regnskabsmæssige usikkerhed er redu-

ceret til 124 mio. kr. pr. 31. december 2019.

Systemafstemninger er afstemninger af data, der bevæger sig mellem to eller flere

af Skatteforvaltningens mange regnskabsbærende systemer. Pr. 31. december

2018 var 40 af de 49 planlagte systemafstemninger gennemført og i løbende drift.

I 2019 er yderligere syv systemafstemninger udviklet og gennemføres ligeledes i

løbende drift. For de resterende to systemafstemninger gennemføres relevante

kompenserende handlinger. Det er vurderingen, at den regnskabsmæssige usik-

kerhed ikke overstiger den usikkerhed, som er opgjort ved de regnskabsmæssige

afstemninger. De resterende to systemafstemninger forventes gennemført inden

udgangen af 1. halvår af 2020.

Periodiseringsprincipper er principper for, hvilket regnskabsår indtægter omkring

årsskiftet skal henføres til. I 2019 er der i samarbejde med Økonomistyrelsen og

efter dialog med Rigsrevisionen foretaget en udvidelse af principper for periodi-

sering, så flere skatter og afgifter er periodiseret i regnskabsåret.



Side 2 af 3

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 192: Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter fra Skatteministeriet

Ved aflæggelsen af årsregnskabet for 2019 er der således sket markante fremskridt i løs-

ningen af problemerne og en betydelig reduktion af de regnskabsmæssige usikkerheder.

Det er dog desværre ikke alle usikkerheder, som er håndteret.

I opgørelsen af tilgodehavender kan der ikke opgøres et præcist beløb for inddrivelsesfor-

dringer, som ikke bliver dækningsparate, da der er en andel af fordringer, som for nuvæ-

rende er låste, da der er tvivl om retskraft og utilstrækkelig datakvalitet.

Der udestår forretningsmæssig opfølgning på en række regnskabskonti, hvor der ikke kan

udelukkes at være en regnskabsmæssig effekt, når den endelige forretningsmæssige afkla-

ring finder sted.

Endelig er inddrivelsesfordringer indregnet til kursværdi, hvilket indebærer en mere retvi-

sende opgørelse af værdien af tilgodehavender, men der er også usikkerheder forbundet

med en model, der skønner over fremtidige betalinger, da den er baseret på en række an-

tagelser, bl.a. en normaliseret gældsinddrivelse, hvor der fx kan foretages fuld lønindehol-

delse. Modellen tager således ikke højde for den ekstraordinære situation på inddrivelses-

området.

Skatteministeriet vil i 2020 fortsat fokusere på at reducere de sidste større usikkerheder i

regnskabet for § 38. Herudover vil fokus være på at konsolidere den fremdrift, der har

været de seneste år og fortsat styrke regnskabsaflæggelsen bl.a. ved at videreføre tiltag, der

er igangsat for at forbedre rammebetingelserne for arbejdet med regnskabet.

Det tætte og konstruktive samarbejde med Rigsrevisionen og Finansministeriet ved Øko-

nomistyrelsen er fortsat i 2019 og vil blive fortsat i 2020, herunder i det faste mødeforum

med Økonomistyrelsen, hvor blandt andet fremdriften i arbejdet med at forbedre regn-

skabet for § 38 drøftes som fast punkt.

Årsregnskabet for § 38. Skatter og afgifter for 2019 er vedlagt denne orientering.

En tilsvarende orientering er sendt til Skatteudvalget.

Morten Bødskov

/ Jens Madsen

Side 3 af 3