FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 19
Offentligt

25. oktober 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019

1) Ændring af strukturdirektivet for alkohol

KOM(2018)334

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Punktafgiftspakke

KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM(2018)341

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Moms- og afgiftsfritagelser til fremme af militær mobilitet

KOM (2019)192

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Direktiv og forordningsforslag om udveksling af betalingsoplysninger til bekæmpelse af

moms-svig

KOM(2018)812 og KOM(2018)813

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

6) Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Digital beskatning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

8) Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

11)

Opfølgning på IMF- og G20-møderne 17.-19. oktober 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

12)

Styrkelse af ØMU’en: Forslag om europæisk reformstøtteprogram (ERSP), herunder et

eurobudgetinstrument (BICC), samt forslag til en styringsramme for eurobudgetinstru-

mentet

KOM(2018)391 og KOM(2019)354

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 6:

Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Eu-

ropæiske Centralbank (ECB)

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage en indstilling til Det Europæiske Råd om udnævnelse af nyt medlem

af direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB). ECB offentliggjorde 25. september 2019,

at direktionsmedlem Sabine Lautenschläger ønsker at træde tilbage inden hendes mandatperiode

udløber 26. januar 2022. Det ventes at Isabel Schnabel, tysk økonomiprofessor, indstilles til

stillingen som nyt direktionsmedlem i ECB. Indstillingen vedtages med kvalificeret flertal blandt

eurolandene.

2. Baggrund, formål og indhold

Direktionen i Den Europæiske Centralbank (ECB) består af formanden, næstfor-

manden og 4 øvrige medlemmer,

jf. tabel 1,

som vælges for en otteårig periode og

uden mulighed for genvalg. Kun statsborgere i eurolandene kan være direktions-

medlemmer.

Direktionsmedlemmer udnævnes ved fælles overenskomst mellem eurolandenes

stats- og regeringschefer på grundlag af en indstilling fra ECOFIN (kvalificeret fler-

tal blandt eurolandene) og efter høring af Europa-Parlamentet

samt ECB’s Styrel-

sesråd (ECB’s direktion og centralbankcheferne fra eurolandene), jf. artikel 283 stk.

2 og artikel 139, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF).

ECB offentliggjorde 25. september 2019, at direktionsmedlem Sabine Lautenschlä-

ger ønsker at træde tilbage 31. oktober 2019, og dermed inden hendes mandatperi-

ode udløber 26. januar 2022. Eurogruppeformanden igangsatte 9. oktober 2019 en

uformel proces for nominering af kandidater til nyt direktionsmedlem af ECB, der

udløber 24. oktober 2019. Isabel Schnabel, tysk økonomiprofessor, er på nuvæ-

rende tidspunkt eneste offentliggjorte nominerede kandidat. ECOFIN ventes på

rådsmødet 8. november at nå til enighed om en indstilling til Det Europæiske Råd

(DER) om udnævnelse af et nyt medlem til direktionen i ECB. Forinden ventes

eurolandene at drøfte sagen på mødet i den ordinære eurogruppe 7. november.

Tabel 1

Medlemmer af ECB’s direktion

Nationalitet

Mario Draghi, formand

Luis de Guindos, næstformand

Benoît Cœuré

Sabine Lautenschläger

Yves Mersch

Philip Lane

Italien

Spanien

Frankrig

Tyskland

Luxembourg

Irland

Mandatperiode

1. nov. 2011

–

31. okt. 2019

1. jun. 2018

–

31. maj 2026

1. jan. 2012

–

31. dec. 2019

27. jan. 2014

–

26. jan. 2022

15. dec. 2012

–

14. dec. 2020

1. jun. 2019

–

31. maj 2027

Anm.:

9. juli 2019 indstillede ECOFIN formelt Christine Lagarde (Frankrig) til DER som ny ECB-formand.

Indstillingen blev vedtaget af DER 17.-18. oktober 2019. Lagarde ventes at tiltræde 1. november 2019.

10. oktober 2019 indstillede ECOFIN formelt Fabio Panetta (Italien) til DER som ny ECB-

bestyrelsesmedlem efter

Benoît Cœuré ventes at træde ud af ECB’s direktion

31. december 2019.

Kilde: ECB

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant

7. Økonomiske konsekvenser

Indstillingen til Det Europæiske Råd om udnævnelse af nyt medlem af direktionen

i ECB ventes ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøko-

nomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Såfremt yderligere kandidater ikke nomineres ventes det, at eurolandene vil indstille

Isabel Schnabel, tysk økonomiprofessor, til stillingen som direktionsmedlem i ECB.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark har som ikke-euroland ikke stemmeret i sager vedrørende ECB. Fra dansk

side vil eurolandenes afgørelse vedrørende det nye direktionsmedlem i ECB blive

taget til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. indstilling af nyt medlem af ECB’s direktion har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 8: Det Europæiske Finanspolitiske Råds årsrapport

1. Resume

ECOFIN ventes orienteret om den årlige rapport fra det europæiske finanspolitiske råd (EFB),

som er et rådgivende organ oprettet i 2015 for bl.a. at bidrage til en uafhængig vurdering af den

løbende gennemførelse af EU’s og euroområdets finanspolitiske

regler.

EFB’s årsrapport er endnu ikke offentliggjort, men ventes at komme ind på de vigtigste sager ift.

de finanspolitiske regler i løbet af 2018, herunder forventeligt fx Italien, Belgien, Spanien, Ru-

mænien og Ungarn, som i 2018 alle har været genstand for beslutninger ift. håndhævelse af de

fælles finanspolitiske regler. Rapporten indeholder også forslag til mulige ændringer af de finanspo-

litiske regler i forlængelse af tidligere rapporter fra EFB og løbende offentlige debatter herom.

Der er på ECOFIN’s

dagsorden alene tale om en orientering om rapport fra et rådgivende organ,

og der er således ikke lagt op til konkrete tiltag eller beslutninger om eventuelle ændringer af de

finanspolitiske regler. Det er muligt, at den nye Kommission vil gøre sig overvejelser om en evt.

reform eller justeringer i reglerne eller deres gennemførelse, fx i lyset af den allerede aftalte evaluering

af retsakterne på området.

2. Baggrund

Kommissionen oprettede i oktober 2015 et Europæisk Finanspolitisk Råd (EFB)

mhp. at forbedre implementeringen af de finanspolitiske regler i EU. EFB er uaf-

hængigt af Kommissionen og Rådet og er et rådgivende organ, hvis vurderinger

ikke har nogen formelle konsekvenser.

EFB har særligt til opgave at evaluere gennemførelsen af EU’s finanspolitiske

regler,

navnlig med hensyn til den horisontale sammenhæng i overvågningen af landenes

nationale finanspolitikker i forhold til de finanspolitiske regler og i beslutningerne

om håndhævelse af reglerne. EFB kan også komme med forslag til den fremtidige

udvikling af de finanspolitiske regler. De skal desuden vurdere hensigtsmæssighe-

den af den samlede finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed (dvs. om eu-

roområdet som helhed strammer finanspolitikken, lemper finanspolitikken eller

holder den neutral)

i lyset af konjunkturer, ECB’s pengepolitik mv.

EFB samarbejder med de nationale finanspolitiske råd (i Danmark har De Økono-

miske Råd rollen som finanspolitisk råd).

EFB ventes at udgive sin årsrapport for 2019 i slutningen af oktober 2019. Rappor-

ten ventes præsenteret i ECOFIN.

3. Formål og indhold

Rapportens ventede indhold om implementeringen af de finanspolitiske regler

EFB’s rapport ventes særligt at fokusere på implementeringen af de finanspolitiske

regler i 2018, inkl. de anbefalinger, der i 2017 blev givet om finanspolitikken i 2018,

og de vurderinger af 2018-tallene, som er gennemført i starten af 2019.

Rapporten ventes bl.a. at omhandle håndteringen af Italien og Belgien, som Kom-

missionen i 2018 fremlagde formelle rapporter om under Stabilitets- og Vækstpag-

ten. Formålet med rapporterne var at vurdere, om de to landes høje gæld burde

udløse en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

(EDP). Hverken Italien eller Belgien blev tildelt henstillinger under Stabilitets- og

Vækstpagten. I regi af den styrkede budgetovervågning for eurolande (i two-

pack’ens supplerende regler for eurolande fra 2013) bad Kommissionen dog Italien

om at indsende en ny budgetplan (en slags skitse for det kommende års finanslov i

eurolandene), da de oprindelige planer lå noget uden for reglernes rammer, inden

man i december 2018 blev enig med Kommissionen om visse tilpasninger af pla-

nerne, som dog fortsat indebar relativt lempelige krav.

Spanien vil muligvis også blive behandlet i rapporten, idet Spanien fik ophævet sin

EDP-henstilling 14. juni 2019, da de havde bragt deres underskud under 3 pct. af

BNP til fristen i 2018.

Efter ophævelsen af Spaniens EDP-henstilling er der for første gang siden krisen

ikke længere nogen lande, der har EDP-henstillinger. Alle lande er dermed under-

lagt Stabilitets- og Vækstpagtens

forebyggende regler,

dvs. reglerne om fremskridt hen

imod landenes specifikke mellemfristede mål for den strukturelle saldo. To lande,

Rumænien og Ungarn, har aktuelt henstillinger under de forebyggende regler. Det

er muligt, at EFB-rapporten vil behandle håndhævelsen af kravene under de fore-

byggende regler.

EFB’s forslag om en reform af de finanspolitiske regler

EFB’s årsrapport ventes som tidligere årsrapporter at

indeholde forslag til mulige

ændringer af de finanspolitiske regler. Der er imidlertid ikke truffet nogen beslut-

ning om at ændre de finanspolitiske regler i EU, eller om at åbne en drøftelse af

reglerne, og forslagene fra EFB er således blot uafhængig inspiration til evt. fremti-

dige revisioner af reglerne.

EFB fremlagde den 11. september 2019 et bud på ændringer af de finanspolitiske

regler, som ventes gentaget i den kommende årsrapport,

jf. bilag 1.

EFB’s bud inde-

bærer i udgangspunktet ikke forslag om ændring af reglerne i Traktaten, dvs. græn-

ser på 60 pct. af BNP for ØMU-gælden og 3 pct. af BNP for det faktiske underskud.

EFB lægger op til regler, der i højere grad styrer efter gældsmålet suppleret med en

udgiftsregel, som sikrer tilpas nedbringelse af gælden for lande med gæld over 60

pct. af BNP. Der lægges fx også op til at forenkle og reducere antallet af fleksibili-

tetsklausuler, og lade disse aktivere af et uafhængigt organ.

Den finanspolitiske stilling i euroområdet som helhed

ECB’s årsrapport ventes at udtale sig om den finanspolitiske

stilling i euroområdet

i opfølgning på udtalelser i tidligere rapporter, som de seneste år har fokuseret på

en omtrent neutral finanspolitik. EFB offentliggjorde allerede 25. juni 2019, at man

for 2020 også anbefaler en omtrent neutral finanspolitisk stilling i euroområdet som

helhed, og anbefalingen ventes gentaget i årsrapporten. Der planlægges ifølge Kom-

missionens forårsprognose fra maj en samlet lempelse af finanspolitikken i euro-

området, hvor struktursaldoen ventes lempet fra -0,9 pct. af BNP i 2019 til -1,2 pct.

af BNP i 2020.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet

har ikke udtalt sig om EFB’s årsrapport 2019.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger til sagen kendes endnu ikke, men EFB-rapporten ventes

generelt positivt modtaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er generelt positivt over for tiltag, der kan bidrage til en sund finanspo-

litik på linje med de finanspolitiske regler, herunder via en håndhævelse af reglerne,

der er troværdig og transparent og sikrer ligebehandling på tværs af landene. Fra

dansk side noterer man sig EFB’s rapport.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Bilag 1: EFB’s rapport af 11/9-19

vedr. de finanspolitiske regler

EFB har i sine rapporter løbende givet inputs til større eller mindre ændringer af de

finanspolitiske regler i EU og udgav 11. september 2019 et bud på en reform af de

finanspolitiske regler i EU.

EFB lægger i første omgang ikke op til at ændre selve EU-Traktaten, hvilket især

betyder, at man fastholder de eksisterende grænser på 60 pct. af BNP for ØMU-

gælden og 3 pct. af BNP for det faktiske underskud.

Forslaget omhandlede overordnet følgende elementer, som har til formål at styrke

de offentlige finanser:



mellemfristet gældsloft.

Idéen er, at landenes gældsniveau (i pct. af BNP)

er det centrale mål, som der i sidste ende skal styres efter. Gældsniveauet ville

således være centralt for, hvilke finanspolitiske krav, som landene stilles.



Operationel regel baseret på udgiftsvækst for lande med gæld over 60 pct.

af BNP.

Da gældsniveauet ikke er hensigtsmæssigt at styre den årlige finanspo-

litik efter i praksis, ville der være et operationelt krav til de årlige budgetter ba-

seret på nettoudgiftsvæksten. Denne nettoudgiftsvækst ville bestå af den gene-

relle offentlige udgiftsvækst fratrukket renteudgifter og konjunkturfølsomme le-

dighedsudgifter. Derudover vil lande, der gennemfører diskretionære indtægts-

forøgende tiltag (fx indfører eller hæver konkrete skatter), kunne have en højere

udgiftsvækst. Dette minder om den eksisterende udgiftsregel i Stabilitets- og

Vækstpagten. Grænsen for nettoudgiftsvæksten sættes, så den sikrer, at gælden

falder ned i mod grænsen på 60 pct. af BNP. Jo højere gælden er, desto hurtigere

vil den skulle nedbringes. Lande med gæld over 60 pct. af BNP skal som alle

EU-lande løbende overholde 3 pct.-grænsen for det faktiske underskud.



Lande med gæld under 60 pct. af BNP

skal kun efterleve den allerede eksi-

sterende grænse på 3 pct. af BNP for det faktiske underskud og sørge for, at

gælden forbliver under 60 pct. af BNP, og ikke efterleve en regel om udgifts-

vækst.



Færre fleksibilitetsklausuler.

De forskellige typer undtagelser, der eksisterer i

Stabilitets- og Vækstpagten i dag (for naturkatastrofer, konjunkturtilbageslag,

strukturreformer, investeringer mv.), vil blive simplificeret og indskrænket, og

undtagelserne skal aktiveres af et uafhængigt organ.



En begrænset

golden rule.

Visse investeringer undtages fra udgiftsvækstmålet

(en såkaldt ”golden rule”).



Ændrede institutionelle rammer:



1. Kommissionens økonomiske generaldirektorat (DG ECFIN) gøres mere

uafhængigt ift. den politiske del af Kommissionen.



2. Man går væk fra brugen af omvendt kvalificeret flertal for en række afgø-

relser under Stabilitets- og Vækstpagten (dvs. at det ikke længere skal kræve

kvalificeret flertal for, at Rådet kan afvise et forslag fra Kommissionen).



3. Der indføres en fuldtidseurogruppeformand, som hverken skal være en

national finansminister (som deltidsformanden er i dag) eller en EU-kom-

missær.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren



Evt. kan økonomiske sanktioner ift. de finanspolitiske regler suppleres med eller

afskaffes til fordel for, at adgang til nogle EU-midler gøres betinget af efterle-

velse af reglerne.



Evt. kan de finanspolitiske regler kobles til proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, således at samspillet mellem de to regelsæt bliver bedre.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 9:

Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage de årlige rådskonklusioner om EU-statistik. Det foreløbige udkast

til konklusionerne følger op på prioriteterne i ECOFIN rådskonklusionerne fra november 2018,

herunder særligt den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport vedr. informati-

onsbehov i ØMU’en.

Udkastet til konklusionerne redegør for de seneste fremskridt vedr. opfyldelse

informationsbehov i ØMU’en, statistikker for uforholdsmæssigt store underskud, overvågning

af den makroøkonomiske ubalance og strukturelle statistikker.

2. Baggrund

Den finansielle, økonomiske og teknologiske udvikling samt stigende krav til stati-

stikker har i de senere år fået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som

har til formål at skabe mere pålidelige statistikker. Retvisende og pålidelige statistik-

ker er en forudsætning for landenes styring af deres økonomiske politik samt et

velfungerende økonomisk-politisk samarbejde mellem landene.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og

vedtager konklusioner, som dels består af en opfølgning på tidligere udstukne pri-

oriteringer for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde. Det forelig-

gende udkast til konklusioner indeholder prioriteringer for det videre arbejde på

statistikområder som klimaforandringer, offentlige finanser, proceduren for makro-

økonomiske ubalancer,

personstatistik og FN’s verdensmål.

3. Formål og indhold

Det foreløbige udkast til rådskonklusioner om EU-statistik vedrører overordnet:

(1) De vigtigste udviklinger i europæisk officiel statistik

(2) Kvalitetssikring i statistikproduktionen

(3)

EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

(4) Ejendomsstatistik til tilsyn og andre formål

(5) Offentlige finanser og statistik for proceduren for uforholdsmæssigt store un-

derskud

(6) Statistik for proceduren for makroøkonomiske ubalancer

(7) Personstatistik

(8) Globalisering

(9) Regnskab for den offentlige sektor

Ad (1)

–

De vigtigste udviklinger i europæisk officiel statistik

Rådet understreger behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til statistisk infra-

struktur på europæisk og nationalt plan, således at det Europæiske Statistiske Sy-

stem (ESS) kan opfylde behovet for regelmæssig officiel statistik af høj kvalitet i

forbindelse med globaliseringens udfordringer og teknologiske fremskridt såvel

som omskiftelige statistikkrav. Rådet minder om vigtigheden af at mindske indbe-

retningsbyrderne for borgere og virksomheder og behovet for at balancere nye sta-

tistikkrav med effektivitetsgevinster og effektiv prioritering. Rådet værdsætter vig-

tigheden af arbejdet med migrations- og demografistatistikker og udviklingen inden

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

for beskæftigelse, digitalisering, energi-unionen, klimaforandringer, miljø, bæredyg-

tig udvikling, grønne investeringer, forskning og udvikling, innovation, uddannelse,

sundhed og sociale forhold. Rådet bifalder ESS’s

initiativer til at udnytte nye data-

kilder og teknologier. Rådet bifalder bestræbelserne på at undersøge muligheden for

at producere statistik til den europæiske handlingsplan for forsvarsområdet og op-

fordrer Eurostat til at integrere klimaforandringer i alle relevante statistikområder,

samt at fortsætte med at udføre og forbedre overvågningen af implementeringen af

FN’s verdensmål på EU-niveau

i sammenhæng med det europæiske semester.

Rådet anerkender det nuværende arbejde med udspecificerende gennemførelses-

retsakter efter vedtagelsen af forordningen om europæisk erhvervsstatistik (FRIBS),

KOM(2017)114, og rammeforordningen om Den Integrerede Europæiske Social-

statistik (IESS), KOM(2016)551. Rådet bifalder, i lyset af diskussioner om

ØMU’ens fremtid,

europæiske statistikeres fortsatte evaluering af nye behov for

statistikker på området i samarbejde med relevante interessenter. Rådet understre-

ger i den forbindelse vigtigheden af de Europæiske Økonomiske Hovedindikatorer

(Principal European Economic Indicators,

PEEI’er),

som er de vigtige månedlige

og kvartalsvise europæiske økonomisk indikatorer.

Ad (2)

–

Kvalitetssikring i statistikproduktionen

Rådet anerkender, at Eurostat har indført rammer for en forbedret kvalitetsvurde-

ring, og at der i det sidste år er opnået betydelige fremskridt.

Ad (3)

EFC’s

statusrapport

vedr. informationsbehov i ØMU’en

Rådet noterer sig den udvikling, som er beskrevet i 2019-udgaven af den Økono-

miske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport om informationsbehov i

ØMU’en. Ift. rapporten gælder også:



Rådet sætter pris på de betydelige forbedringer i landenes dækning, aktualitet,

længden af tidsserier og den overordnede kvalitet af de PEEI’er og bifalder in-

troduktionen af øjebliks-estimater

(’flash estimates’) på beskæftigelse for EU

euroområdet. Rådet anerkender de yderligere forbedringer i landedækning af

nogle PEEI'er og den generelt udmærkede tilgængelighed af kvartalsvise stati-

stikker over offentlige finanser.



Rådet sætter pris på forbedringerne og ser frem til yderligere fremskridt. Desu-

den bifaldes den markante forbedring af tilgængeligheden af nationalregnskabs-

data (ESA 2010) og fremskridt med afvikling af undtagelser på området, og Eu-

rostat opfodres til fortsat arbejde hen i mod kvartalsvise boligsalgsindikatorer.

Ad (4) Ejendomsstatistik til tilsyn og andre formål

Rådet fremhæver relevansen af erhvervsejendomsindikatorer (CREI

–

Commercial

Real Estate Indicators) og bifalder Eurostats arbejde med udvikling af de påkrævede

statistikker. Rådet bifalder initiativerne fra både ESS og det Europæiske System af

Centralbanker (ESCB) vedr. indikatorer for fast ejendom. Rådet opfordrer både

ESS og ESCB til at prioritere området. Rådet inviterer EU-landene til at sende til-

gængelige oplysninger, hvis disse ikke allerede er leveret.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Ad (5) Offentlige finanser og statistik for proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

Rådet fremhæver Kommissionens arbejde med at yde statistisk service af høj kvali-

tet fsva. landenes statistikker over uforholdsmæssigt store underskud samt under-

liggende statistikker for offentlige finanser, med henblik på at overvåge, implemen-

tere og videreudvikle de økonomiske politikker og i særdeleshed Stabilitets- og

Vækstpagten samt Kommissionens Investeringsplan for Europa

(”Juncker-pla-

nen”).

Rådet opfordrer EU-landene til at sikre, at alle statistiske data, der er nød-

vendige for at gennemføre Stabilitets- og Vækstpagtens udgiftsregel, herunder data

om offentlige indtægter fra EU-fonde, rapporteres til Eurostat. Rådet opfordrer

Eurostat til at fortsætte med at afklare anvendelsen af statistiske regler for investe-

ringer i bæredygtig udvikling og digitalisering. Rådet noterer sig fremskridtene vedr.

indførslen af metodologiske ændringer og anbefaler, at yderligere ændringer indfø-

res på mere struktureret vis. Rådet bekræfter behovet for, at alle interessenter re-

spekterer de relevante regler og minder om behovet for at tage hensyn til EU-lan-

denes tids- og ressourcebegrænsninger ift. implementeringen af de vejlednings- og

handlingspunkter, der følger af dialogbesøgene i forbindelse med proceduren for

uforholdsmæssigt store underskud..

Ad (6) Statistik for proceduren for makroøkonomiske ubalancer (MIP)

Rådet bifalder fremskridtene med MIP-statistikkerne og anerkender de skridt, Eu-

rostat og ECB har taget for at implementere deres aftalememorandum. Rådet værd-

sætter den årlige ESS-ESCB kvalitetsvurderingsrapport om MIP-statistikker, der

udarbejdes af Eurostat og ECB, og noterer sig de tiltag, der identificeres i rapporten.

Rådet fremhæver bidragene både på nationalt og EU-niveau vedr. MIP-statistikker

og anerkender behovet for at understøtte og fortsætte arbejdet med MIP-statistik-

ker.

Ad (7) Personstatistik

Rådet bifalder fremskridtene med modernisering af personstatistikker, især deres

bidrag til den europæiske sociale søjles scoreboard. Rådet noterer sig fremskridtene

med færdiggørelsen af planen for moderniseringen af befolkningsstatistikkerne. Rå-

det opfordrer Eurostat til at udvikle yderligere eksperimentelle statistikker, herun-

der skøn på aktuel udvikling

(”now-casting”) af sociale indikatorer, som kan være

relevante i sammenhæng med det europæiske semester. Rådet bifalder de planlagte

forbedringer af EU-arbejdskraftundersøgelsen og EU-statistikkerne om indkomst

og levevilkår (SILC) og deres planlagte modernisering fra 2021 iht. rammeforord-

ningen om Den Integrerede Europæiske Socialstatistik (IESS).

Ad (8) Globalisering

Rådet anerkender det arbejde, der er udført for at imødegå udfordringerne ved glo-

balisering, herunder den forbedrede forståelse for og måling af struktur og aktivite-

ter i multinationale virksomhedsgrupper og den forbedrede identificering af om-

strukturering i multinationale virksomheder. Rådet opfordrer til, at ESS og ESCB

fortsætter kvalitetssamarbejdet, så effekten af globaliseringen reflekteres i både de

finansielle og ikke-finansielle statistikker. Rådet bakker op om indsatser, der sigter

mod at fjerne unødvendige begrænsninger for udvekslingen af relevant information

mellem statistiskproducenter.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Ad (9) Regnskaber for den offentlige sektor

Rådet noterer sig det igangværende tekniske arbejde vedr. harmoniserede regn-

skabsstandarder for den offentlige sektor i EU-landene (EPSAS) og anerkender

fremskridtene på området, som rapporteret i Kommissionens udkast

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds- eller erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Øvrige EU-lande forventes at støtte rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, som har et overordnet, strategisk

sigte. Regeringen vil først kunne tage endelig stilling til eventuelle initiativer og deres

betydning for Danmark, når de udmøntes i form af konkrete forslag.

Det er vigtigt at sikre troværdig europæisk statistik, som er anvendelig på både na-

tionalt og EU niveau. Regeringen støtter generelt initiativer, der bidrager hertil.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådet godkender årligt rådskonklusioner vedr. EU-statistikken. Rådskonklusioner

vedr. EU-statistikken blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for ECOFIN 6. november 2018. Der henvises til samlenotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg 25. oktober 2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 10:

Klimafinansiering

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes at vedtage sine årlige rådskonklusioner om klimafinansiering på rådsmødet 8.

november 2019. I konklusionerne forventes det, at EU-landene bekræfter deres støtte til en pres-

serende og ambitiøs implementering af Parisaftalen, herunder gentager vigtigheden i at gøre finan-

sieringsstrømme konsistente med lavemissionsudledning og klimaresistent udvikling (artikel 2.1c)

i overensstemmelse med FN’s klimapanels rapport om global opvarmning på 1,5 grader celsius.

Konklusionerne ventes også at fremhæve, at EU fortsat støtter op om de udviklede landes kollek-

tive mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 og frem mod 2025 i klimainvesteringer

i udviklingslandene, og at drøftelserne for et mål efter 2025 forventes igangsat næste år. Konklu-

sionerne indeholder

derudover EU’s prioriteter for klimafinansiering, herunder

vigtigheden af at

en bred række aktører bidrag til mobilisering af klimafinansiering og at der skabes gode ramme-

betingelser for bæredygtige investeringer. Konklusionerne anerkender, at offentlig finansiering spiller

en vigtig rolle om at nå målet om 100 mia. USD årigt, men understreger, at en omstilling til

klimaneutralitet og klimaresistens kræver indenlandsk såvel som privat finansiering. Konklusio-

nerne lægger vægt på, at en ambitiøs klimapolitik vil være en del af den næste flerårige finansielle

ramme.

Regeringen kan generelt støtte rådskonklusionerne. Konklusionerne har ikke umiddelbar retsvirk-

ning i forhold til dansk ret og har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

2. Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af forhandlingerne i regi af FN’s klimakonven-

tion (UNFCCC) og forberedelserne af den 25. partskonference (COP25) i Santiago,

Chile den 2.-13. december 2019. På COP25 vil der bl.a. skulle følges op på den

globale klimaaftale indgået på COP21 i Paris 12. december 2015.

Det forventes, at klimafinansiering i lighed med tidligere år vil spille en væsentlig

rolle for udviklingslandene, der bl.a. vil holde de udviklede lande op på deres for-

pligtelse til at mobilisere 100 mia. USD årligt til international klimafinansiering fra

2020. Klimafinansiering er en bred betegnelse for offentlige og private midler, der

mobiliseres for at understøtte de fattigste landes reduktion af drivhusgasemissioner

samt deres tilpasning til klimaforandringerne.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at præsentere EU’s indsats ift. klimafinansie-

ring og fastlægge EU’s synspunkter og prioriteter for dette område forud for

COP25.

Rådskonklusionerne ventes bl.a. at udtrykke følgende:



EU’s store opbakning til en

presserende og ambitiøs implementering af Pa-

risaftalen.



Det gentages, at der skal ske hurtige og ambitiøse fremskridt hen imod Paris-

aftalens langsigtede mål om at sikre, at finansieringsstrømme er forenelige

med omstilling til lavemissionsudledning og en udvikling, der er modstands-

dygtighed over for klimaforandringer (hvilket henviser til artikel 2.1c af Pa-

risaftalen). Der henvises i denne kontekst til

FN’s klimapanels rapport om

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren



global opvarmning på 1,5 grader celsius. Det understreges, at der kræver hur-

tigere fremskridt, hvis det skal være muligt at nå disse mål og samtidig imø-

dekomme FN’s verdensmål.

Der lægges vægt på, at carbon pricing og udfasning af miljø- og klimaskade-

lige og økonomisk ineffektive subsidier er en central del af indsatsen for at

skabe en retfærdig omlægning til klimaneutralitet. Det fremhæves, at klima-

mainstreaming (hvor klimaudgifter opgøres som andel af de samlede udgifter)

med fordel kan anvendes i den national budgetlægning.

Der lægges vægt på, at en ambitiøs klimapolitik vil være en del af den næste

flerårige finansielle ramme for EU for 2021-2027,

herunder også for EU’s

eksterne politikker. Det understreges, at midlerne skal anvendes effektivt i

understøttelsen af implementeringen af Parisaftalen. Det understreges yder-

mere, at det er vigtigt at koordinere med øvrige aktører for at øge mobilisering

af klimafinansiering fra en bred række aktører.

Det bekræftes, at EU står ved de udviklede landes kollektive forpligtelse til at

mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 og frem mod 2025 til reduktionsind-

satser (”mitigation”) og klimatilpasning (”adaptation”) fra en bred række ak-

tører (offentlige, private mv.). Det fremhæves, at EU og medlemslandene

fortsat er den største bidragsyder af offentlig klimafinansiering og i 2018 le-

verede et bidrag på 21,7 mia. euro (sammenlignet med 20,4 mia. euro i 2017,

jf. ECOFIN-konklusionerne af 6. november 2018). Andre udviklede lande

opfordres til at leve op til deres forpligtelser og mobilisere klimafinansiering

mod det kollektive mål for 2020.

Det gentages, at offentlig finansiering spiller en vigtig rolle om at nå målet

om 100 mia. USD årigt, men understreger, at en omstilling til klimaneutralitet

og klimaresistens kræver indenlandsk såvel som privat finansiering.

Det bekræftes, at EU står ved aftalen fra COP24 om, at der i november 2020

skal igangsættes drøftelser om et nyt kollektivt mål for mobilisering af klima-

finansiering til udviklingslandene. Dette mål skal være færdigforhandlet se-

nest i 2025 og skal udgøre mindst 100 mia. USD årligt. Der lægges vægt på,

at der fremadrettet er behov for at udvide kredsen af donorlande og at finan-

siering skal komme fra en bredere række kilder. Derudover fremhæves vig-

tigheden af en resultatorienteret tilgang til klimafinansiering.

Det hilses velkomment, at de multilaterale udviklingsbanker har gjort signifi-

kante fremskridt i at afstemme finansieringsstrømme med Parisaftalen. EU

opfordrer de multilaterale udviklingsbanker til fortsat at øge deres klimarela-

terede investeringer samt til sætte ambitiøse post-2020 mål, såfremt de ikke

har gjort dette endnu.

Det vurderes positivt, at der sker fortsatte indsatser for at finansiere udvik-

lingslandenes tilpasningsindsatser. Det anerkendes samtidig, at det er nød-

vendigt at der sker yderligere skridt i denne retning. Det fremhæves, at EU er

den største bidragsyder af klimafinansiering til tilpasningsindsatserne og at

EU fremadrettet også vil øge denne indsats, herunder for lande, der er særligt

udsatte for skadevirkningerne ved klimaforandringer.

Det understreges, at en afdækning af udviklingslandenes behov skal ses i kon-

tekst af FN’s verdensmål. Det fremhæves, at denne afdækning skal tage højde

for metodiske forskelle og grundlæggende usikkerheder. Det opfordres til, at

den akademiske verden, offentligheden og den private sektor engagerer sig i

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren



dette arbejde. EU vil se frem til en præsentation af en behovsafdækningsrap-

port på COP26.

Det understreges, at dagsordenen vedr. bæredygtig finansiering, som skal

sikre at den finansielle sektor bidrager til en bæredygtig udvikling, er særdeles

vigtig, og den private sektors initiativer på området bydes velkomment. Det

understreges, at EU bl.a. gennem handlingsplanen for finansieringen af bæ-

redygtig vækst, tager tiltag der skal bidrage til sikre finansiering til en lav-kar-

bon og klima-robust udvikling. Den nylige udvikling i EU, særligt vedr. en

taksonomi (et klassifikationssystem) for bæredygtige investeringer, samt ar-

bejdet med en frivillig standard for grønne obligationer, vedr. lav-Co2 bench-

marks samt offentliggørelse af information vedr. bæredygtighed for finan-

sielle virksomheder, bydes velkomment. Øvrige nationale og internationale

initiativer, såsom Klimakoalitionen af finansministre samt den Internationale

platform for bæredygtigt finansiering, bydes også velkomne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser og lægger heller

ikke op til nye forpligtelser for Danmarks bidrag til international klimafinansiering.

Rådskonklusionerne har heller ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen lægger stor vægt på, at EU støtter op om en presserende og ambitiøs

implementering af Parisaftalen, og at fremskridt skal ske hurtigere end det tidligere

har været tilfældet.

Regeringen lægger vægt på, at EU står ved de udviklede landes kollektive forplig-

telse om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra 2020 fra offentlige, private og alter-

native kilder. Regeringen lægger ligeledes vægt på, at der skal skabes gode ramme-

vilkår for en tilpasning mod en klimaneutralitet og at dette skal ske i samarbejdet

med en bred række af aktører. En omstilling til klimaneutralitet kan ikke løftes alene

af offentlige midler.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Regeringen lægger stor vægt på, at rådskonklusionerne ikke foregriber forhandlin-

gerne om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027

(MFF’en). Regeringen læg-

ger i MFF-forhandlingerne vægt på, at mindst 25 pct. af

EU’s udgifter anvendes til

klimarettede tiltag.

Regeringen støtter dagsordenen vedr. bæredygtig finansiering, som skal sikre, at den

finansielle sektor bidrager til en bæredygtig udvikling. Det vil understøtte den pri-

vate sektors investeringer i grønne og bæredygtige projekter.

Derudover støtter regeringen, at en bredere kreds af lande skal bidrage. Flere lande,

som i FN’s Klimakonvention fra 1992 er kategoriseret som ulande, har nået et vel-

standsniveau, hvor de kan forventes at bidrage med finansiering. Regeringen støtter

endvidere, at alle lande bidrager til at fremme gode rammevilkår for klimavenlige

investeringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 11:

tober 2019

Opfølgning på IMF- og G20-møderne 17.-19. ok-

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Kommissionen og det finske EU-formandskab ventes at afrapportere fra IMF- og G20-møderne

for finansministre og centralbankchefer 17.-19. oktober 2019, som blev afholdt i forbindelse med

IMF’s og Verdensbankens årsmøder. Ifølge det endelige kommuniké fra IMF-møderne

var der

enighed om, lande med høj gæld bør fokusere på genopbygning af det finanspolitiske råderum, mens

lande med behov og råderum kan lave finanspolitiske lempelser. Der bør gennemføres reformer, der

øger vækstpotentialet og gør væksten mere inklusiv. Landene erkendte behovet for at løse handels-

spændinger og bakkede op om en reform af WTO. Samtidig betonedes vigtigheden af fuld, rettidig

og konsistent implementering af de aftalte finansielle reformer, arbejdet for et globalt fair og moderne

internationalt skattesystem. Landene støttede en fastholdelse af IMF’s nuværende ressourceniveau

og ser frem til overvejelserne om en fordobling af den stående kreditfacilitet (NAB) i 2020. Der

er ikke offentliggjort et skriftligt kommuniké om G20-mødet.

2. Baggrund

ECOFIN fastlagde på mødet 11. oktober den fælles EU-holdning (Terms of Refe-

rence) til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 17.-18. oktober og

EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMF’s ministerkomité (IMFC) 18.-19.

oktober. Den fælles EU-linje til IMFC- og G20-møderne lagde bl.a. vægt på be-

kymring over eskalerende handelskonflikter, styrkelse af inklusiv vækst samt, at der

findes globale løsninger på beskatning af den digitale økonomi. Se samlenotat over-

sendt d. 26. september 2019.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering af Kommissionen og det finske

EU-formandskab at drøfte udfaldet af IMF- og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 17.-19. oktober. Møderne blev afholdt i forbindelse med

IMF’s og Verdensbankens årsmøder 18.-19.

oktober 2019.

Ifølge det endelige IMFC-kommuniké af 19. oktober er der enighed om, at den

globale vækst er aftaget siden forårsmødet. Selvom væksten ventes at stige i 2020,

er dette skøn usikkert grundet væsentlige negative risici, herunder øgede handels-

spændinger og høj gæld. For at håndtere disse risici skal landene føre en vækst-

venlig finanspolitik og hvor det er nødvendigt understøtte efterspørgslen, såfremt

der er finanspolitisk råderum, mens lande med behov for konsolidering skal op-

bygge det finanspolitiske råderum på en forsigtig og veltilrettelagt måde. Derudover

skal landene fremme politikker og reformer, der håndterer risici, styrker økonomi-

ernes modstandsdygtighed og løfter vækstpotentialet på en måde, der kommer alle

til gode.

Kommunikéet anerkender, at fri, fair og gensidigt fordelagtige investeringer samt

handel med varer og tjenester var vigtig for vækst og jobskabelse. Landene erkender

derfor behovet for at løse handelsspændingerne og støtter en reform af WTO. Sam-

tidig forpligter landene sig til at reducere betydelige globale ubalancer, at styrke di-

alog, samarbejde om at reducere risici og at afstå fra konkurrerende valutadevalue-

ringer.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Der er i IMFC enighed om vigtigheden af fuld, rettidig og konsistent implemente-

ring og færdiggørelse af den finansielle reformdagsorden samt at arbejde for et glo-

balt fair og moderne internationalt skattesystem, herunder i lyset af udfordringer fra

digitalisering. Man vil fortsat arbejde med håndtere kilderne til hvidvask og terror-

finansiering.

Landene vil søge at fremme gældsholdbarhed og -gennemsigtighed givet stigende

gældsudfordringer i mange lavindkomstlande.

Landene støtter arbejdet med 2030-målene for bæredygtig udvikling og kampen

mod klimaforandringerne.

Landene støtter en fastholdelse af IMF’s nuværende ressourceniveau, herunder for-

længelsen af den bilaterale lånefacilitet med ét år til udgangen af 2020. Landene ser

frem til overvejelserne om en fordobling af den stående kreditfacilitet (NAB) og en

yderligere runde af den midlertidige bilaterale lånefacilitet efter 2020.

G20 har ikke offentliggjort et skriftligt kommuniké om sit møde i forbindelse med

IMF- og Verdensbanksårsmødet, men der foreligger pressemeddelelser fra det ja-

panske G20-formandskab,

der angiver G20’s fortsatte opbakning til det igangvæ-

rende OECD-arbejde ift. beskatning af den digitale økonomi hhv. arbejdet i Finan-

cial Stability Board

(FSB) og Financial Action Taskforce (FATF) om såkaldte ”stab-

lecoins” (afledte kryptovalutaer som fx Facebooks foreslåede Libra-valuta).

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst

og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes generelt at tage Kommissionens og EU-formandskabets afrappor-

tering til efterretning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens og EU-formandskabets afrapportering fra

IMF- og G20-møderne til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. ECOFIN’s forberedelse af IMF-

og G20-møderne for finansministre

og centralbankchefer 17.-19. oktober 2019 blev forelagt Europaudvalget til orien-

tering 4. oktober 2019 forud for rådsmødet (ECOFIN) 11. oktober 2019.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 12:

Styrkelse af ØMU’en: Forslag om europæisk re-

formstøtteprogram (ERSP), herunder et eurobudgetinstrument (BICC),

samt forslag til en styringsramme for eurobudgetinstrumentet

1. Resume

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om oprettelse af et europæisk reformstøttepro-

gram (ERSP) med tre komponenter: et reformleveringsinstrument, et instrument til teknisk støtte

til reformgennemførelse og en konvergensfacilitet. Forslaget har endnu ikke været substansforhand-

let i ECOFIN.

En styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) drøftes løbende i udvidet eurogruppe

(finansministrene fra alle EU-lande på nær UK) på udvidede eurotopmøder (stats- og regerings-

chefer fra alle EU-lande på nær UK).

Eurotopmødet 14. december 2018 lagde op til etablering af

et nyt budgetinstrument til fremme af konvergens og konkurrenceevne (BICC). BICC er obligatorisk

for eurolandene, mens ERM2-lande (ikke-eurolande i eurofastkurssamarbejdet) kan deltage på frivil-

lig basis.

På baggrund af efterfølgende drøftelser af eurobudgetinstrumentet i udvidet eurogruppe er

der lagt op til at basere det nye eurobudgetinstrument på en tilpasning af Kommissionens ERSP-

forslag, konkret forslaget om et reformleveringsinstrument. Kommissionen har 24. juli 2019 frem-

lagt et separat forslag om en styringsramme (”governance”) for eurobudgetinstrumentet, som inde-

bærer, at alene eurolande deltager i den formelle beslutningstagning vedr. eurobudgetinstrumentet.

Forslaget er ikke på dagsordenen for det kommende ECOFIN, men ventes behandlet på et senere

ECOFIN-møde mhp. enighed. De hidtidige drøftelser af eurobudgetinstrumentet på de uformelle

møder i udvidet eurogruppe har resulteret i to rammeaftaler i hhv. juni og oktober, som vil være

grundlaget for formelle drøftelser af lovgivningsforslaget. Størrelsen på det samlede ERSP-instru-

ment, inkl. eurobudgetinstrumentet, vil skulle fastlægges som led i forhandlingerne om EU’s fler-

årige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027.

Regeringen støtter arbejdet med en styrket ØMU, herunder støttes generelt formålet med et ERSP-

instrument. Regeringen ser ikke et eurobudgetinstrument som en prioritet, og har ikke planer om,

at Danmark som ERM2-land skal benytte muligheden for at deltage i eurobudgetinstrumentet.

Regeringen er dog åben for at basere eurobudgetinstrumentet på ERSP-forslaget, så længe dette

ligger inden for rammeaftalerne fastlagt i udvidet eurogruppe, herunder at det i overensstemmelse

med rammeaftalerne sikres, at Danmark ikke deltager i finansieringen af eurobudgetinstrumentet,

når Danmark ikke deltager i eurobudgetinstrumentet og beslutningstagningen om eurobudgetin-

strumentet. Regeringen lægger således afgørende vægt på, at Danmark har mulighed for refusion

for sin andel af finansieringen af eurobudgetinstrumentet, dvs. at fastholde rammeaftalens bestem-

melse om at kunne vælge at blive omfattet af finansieringsordninger, som adresserer de fulde finan-

sielle omkostninger i relation til eurobudgetinstrumentet. Derudover arbejder man fra dansk side

generelt for, at ERSP-forslaget, herunder eurobudgetinstrumentet, bør indrettes så man sikrer

størst mulig effekt ift. økonomisk konvergens og konkurrenceevne i EU og euroområdet og i højest

mulig grad understøtter nationalt ejerskab og ansvar for at føre en sund og holdbar national øko-

nomisk politik i de enkelte lande.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde 31. maj 2018 et forslag om oprettelse af et europæisk

reformstøtteprogram (ERSP).

Forslaget skal ses i sammenhæng med de igangvæ-

rende drøftelser af styrkelsen af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og

Kommissionens forslag fra maj 2018 til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027.

Kommissionens ERSP-forslag blev præsenteret på ECOFIN 13. juli. Forslaget har

endnu ikke været substansforhandlet i ECOFIN.

På det udvidede eurotopmøde 14. december 2018 vedtog stats- og regeringsche-

ferne en topmødeerklæring, der anmodede finansministrene om at arbejde med ind-

retning, implementering og timing af et nyt budgetinstrument til fremme af konver-

gens og konkurrenceevne i euroområdet (BICC), inden for rammerne af EU’s bud-

get, idet størrelsen fastsættes i regi af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF). Er-

klæringen lagde op til, at budgetinstrumentet skal have obligatorisk deltagelse af

eurolandene, mens ERM II-lande vil have mulighed for at deltage i instrumentet på

frivillig basis.

På baggrund af efterfølgende drøftelser i udvidet eurogruppe er der lagt op til at

basere det nye eurobudgetinstrument på en tilpasning af ERSP-forslaget. De hidti-

dige drøftelser af eurobudgetinstrumentet i udvidet eurogruppe har resulteret i to

rammeaftaler i hhv. juni og oktober,

jf. bilag 1 og 2,

som vil være grundlaget for

formelle drøftelser og substansforhandlinger af lovgivningsforslaget.

Kommissionen har 24. juli 2019 endvidere fremlagt et separat forslag om en sty-

ringsramme (”governance”) for eurobudgetinstrumentet.

ERSP-forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 175 og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Forslaget om etablering af en styringsramme for eurobudgetinstrumentet er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 136 og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal,

dog således at kun eurolandene er stemmeberettigede.

3. Formål og indhold

Formålet med ERSP er at styrke gennemførelse af strukturreformer, der fremmer

økonomisk og social konvergens mellem EU-landene samt at styrke robustheden

af EU’s økonomier. Gennemførelse af strukturreformer er nødvendigt for en vel-

fungerende ØMU og økonomi i hele EU og for at øge samhørighed, styrke pro-

duktiviteten, skabe job, fremme investeringer og sikre holdbar vækst.

Kommissionens ERSP-forslag lægger op til at oprette tre særskilte, komplementære

instrumenter:

i) Et

reformleveringsinstrument

(’Reform Delivery Tool’, RDT) for alle EU-lande

i form af finansiel støtte til reformgennemførelse.

Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat om ERSP-forslag oversendt til Folketingets Europaudvalg 29. juni 2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

ii) Et instrument til

teknisk støtte

til reformgennemførelse (’Technical

Support

Instrument’, TSI) for alle EU-lande.

iii) En

konvergensfacilitet

(’Convergence Facility’, CF) med målrettet støtte til re-

formgennemførelse i ikke-eurolande, som har taget tiltag mhp. at indføre

euroen som valuta.

Støtten skal være efterspørgselsdrevet og kun EU-lande, der anmoder om assi-

stance, vil modtage støtte fra programmet.

Den samlede finansieringsramme for gennemførelse af reformstøtteprogrammet

blev for perioden 2021-2027 foreslået at udgøre 22 mia. euro i 2018-priser. Af den

samlede finansieringsramme på 22 mia. euro tildeles i Kommissionens forslag vej-

ledende 19,5 mia. euro til reformleveringsinstrumentet, 840 mio. euro til instrumen-

tet for teknisk støtte og 1,8 mia. euro til konvergensfaciliteten.

Drøftelser om et eurobudgetinstrumentet (BICC)

På baggrund af stats- og regeringschefernes beslutning på det udvidede eurotop-

møde 14. december 2018 er et eurobudgetinstrument blevet drøftet i udvidet euro-

gruppe.

Der blev på udvidet eurogruppe 14. juni opnået enighed om en rammeaftale for

eurobudgetinstrumentets overordnede principper,

jf. bilag 1.

Eurotopmødet 21. juni 2019 noterede sig rammeaftalen fra udvidet eurogruppe og

den brede enighed om eurobudgetinstrumentet. Eurotopmødet anmodede Kom-

missionen og eurogruppen om at fortsætte arbejdet med alle udestående spørgsmål

og hurtigt at rapportere tilbage om passende finansieringsløsninger, så størrelsen af

budgetinstrumentet kan fastsættes i forbindelse med forhandlingerne om næste

MFF.

Herefter blev der på udvidet eurogruppe 9. oktober opnået enighed om en supple-

rende rammeaftale for eurobudgetinstrumentet,

jf. bilag 2.

På baggrund af rammeaftalerne ventes Kommissionens ERSP-forslag tilpasset så-

ledes at der oprettes følgende tre instrumenter:

Et eurobudgetinstrument (BICC) for eurolandene, med mulighed for frivil-

lig deltagelse for ERM2-lande.

ii)

Et konvergens- og reforminstrument (CRI) for ikke-eurolande.

iii)

Et instrument til teknisk støtte til reformgennemførelse (’Technical Support

Instrument’, TSI) for alle EU-lande.

Det forventes således, at eurobudgetinstrumentet vil træde i stedet for eurolandenes

andel af reformleveringsinstrumentet (RDT), og således have en foreslået størrelse

på 14,9 mia. euro inden for EU-budgettet. Det parallelle budgetinstrument CRI

forventes at træde i stedet for ikke-eurolandenes andel af reformleveringsinstru-

mentet (RDT) samt konvergensfaciliteten og således have en foreslået størrelse på

knap 6,4 mia. euro. Det tredje element i ERSP-forslaget (instrumentet for teknisk

støtte til reformgennemførelse) ventes som udgangspunkt fortsat indeholdt i ERSP-

forslaget med en foreslået uændret størrelse på 840 mio. euro.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Der arbejdes videre med muligheden for at etablere en mellemstatslig aftale, således

at eurolandene vil kunne bidrage med yderligere finansiering til eurobudgetinstru-

mentet uden om EU-budgettet.

Eurobudgetinstrumentet vil yde støtte til reform- og investeringspakker i de delta-

gende lande som fremmer konvergens og konkurrenceevne. Reform- og investe-

ringspakkerne vil skulle udmønte overordnede strategiske retningslinjer, som vil

blive fastlagt af eurolandenes stats- og regeringschefer og eurogruppen i styrkede

økonomisk-politiske anbefalingerne til euroområdet som helhed under det europæ-

iske semester. Den nærmere styringsramme for eurobudgetinstrumentet fastsættes

i en separat retsakt på basis af et forslag fra Kommissionen, jf. nedenfor.

Rammeaftalen fastslår, at der skal findes passende ordninger for ikke-eurolande,

som ikke deltager i eurobudgetinstrumentet. Disse ordninger vil være et budgetin-

strument for ikke-eurolande (parallelt med eurobudgetinstrumentet), eller finansie-

ringsordninger, der adresserer landenes fulde finansielle omkostninger i relation til

eurobudgetinstrumentet. Denne mulighed for en finansieringsordning med refu-

sion afspejler, at alle EU-lande i udgangspunktet vil skulle medfinansiere eurobud-

getinstrumentet, da det er en del af EU-budgettet. Rammeaftalen anfører i en fod-

note, at Danmark og Sverige ventes at beslutte sig for en sådan finansieringsord-

ning, afhængig af beslutninger i de nationale parlamenter.

Rammeaftalen afspejler på dette punkt den danske holdning, som har været gjort

gældende siden starten af drøftelserne om eurobudgetinstrumentet ifm. eurotop-

mødet i december 2018, at Danmark ikke har planer om at deltage i budgetinstru-

mentet og vil arbejde på at sikre, at man fra dansk side ikke skal bidrage til finansie-

ringen, jf. løbende forelæggelser i Folketingets Europaudvalg, herunder senest

skriftlig forelæggelse af 4. juli forud for ECOFIN 9. juli 2019 og mundtlig forelæg-

gelse af 4. oktober forud for ECOFIN 10. oktober 2019.

På denne baggrund ventes den lovgivningsmæssige behandling igangsat om eurobu-

getinstrumentet og de øvrige elementer i ERSP-forslaget. Det bemærkes hertil, at

spørgsmålet om størrelsen på ERSP, herunder eurobudgetinstrumentet og det pa-

rallelle budgetinstrument for interesserede ikke-eurolande, forhandles i de centrale

MFF-forhandlinger, ligesom den præcise udformning af finansieringsordninger for

de ikke-lande, som står uden for begge budgetinstrumenter, også forventes forma-

liseret i den endelige MFF-aftale.

Forslaget om en styringsramme for eurobudgetinstrumentet

Kommissionen offentliggjorde 24. juli 2019 forslag til en styringsramme (”gover-

nance framework”) for eurobudgetinstrumentet. Forslaget er

baseret på Traktatens

artikel 136 kombineret med artikel 121 og omfatter derfor kun eurolandene. For-

slaget tager højde for rammeaftalen af 14. juni 2019,

jf. bilag 1.

Forslaget lægger op til, at eurolandene i eurogruppen og på eurotopmøder skal 1)

fastlægge strategiske retningslinjer (som en del af anbefalingen til euroområdet som

helhed) for reform- og investeringsprioriteter i euroområdet, som euroinstrumentet

kan anvendes til, 2) udarbejde landespecifikke retningslinjer i forbindelse med re-

form- og investeringsmål, der skal vedtages sammen med de landespecifikke anbe-

falinger i det europæiske semester, og 3) modtage oplysninger fra Kommissionen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

om, hvordan eurolandene har fulgt op på tidligere strategiske retningslinjer. Kom-

missionen stiller forslag til anbefaling til euroområdet som helhed og landespeci-

fikke retningslinjer, som eurolandene vil skulle godkende.

Styringen af eurobudgetinstrumentet skal ifølge Kommissionen være en fuldt inte-

greret del af det europæiske semester og konsistent med andre EU investeringspo-

litikker (samhørighedsfondene, InvestEU mv.).

Kommissionens forslag giver ikke evt. deltagende ERM2-lande (eller andre ikke-

eurolande) mulighed for at deltage i den formelle beslutningstagning for eurobud-

getinstrumentet. Det fremgår dog af Kommissionens bredere meddelelse, at der for

ERM2-lande, som ønsker at deltage i BICC på frivillig basis, vil skulle udvikles pas-

sende ordninger, der er konsistente med styringsrammen for eurobudgetinstrumen-

tet. Sådanne ordninger ventes alene at skulle udformes

som uformelle aftaler (”soft

law”), hvor evt. deltagende ERM2-lande

kan inviteres med til eurogruppemøder på

uformel basis og uden at deltage i formelle afstemninger, da der ikke er juridisk

hjemmel til en mere formel inddragelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at ERSP-forslaget overholder nærhedsprincippet. Finan-

sieringen gennem det påtænkte program over EU-budgettet er koncentreret om

aktiviteter, hvis formål ikke i tilstrækkeligt omfang kan opnås af medlemsstaterne

alene ("nødvendighedstest"), og hvor Unionens involvering kan tilføre en merværdi

i forhold til medlemsstaternes indsats alene. Gennemførelsen af strukturreformer

er et spørgsmål af fælles interesse for Unionen og euroområdet, eftersom reformer

kan bidrage til at styrke robustheden, ikke blot i de pågældende økonomier, men

også i EU og euroområdet som helhed.

Kommissionen anfører også, at forslaget til en styringsramme for eurobudgetin-

strumentet overholder nærhedsprincippet. Den strategiske orientering af eurobud-

getinstrumentet ift. euroområdet som helhed og de individuelle målsætninger for

nationale reformer og investeringer, som kan fremme generel konvergens og kon-

kurrenceevne for euroområdet, kan bedre formuleres og implementeres på fælles-

skabsniveau end på nationalt niveau.

Regeringen deler umiddelbart Kommissionens vurderinger ift. nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

ERSP-forslaget

ventes at få statsfinansielle konsekvenser via EU’s budget. Udgifts-

niveauerne for reformstøtteprogrammet og underliggende instrumenter forhandles

som led i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme (MFF)

for 2021-2027. Kommissionen lægger heri op til et samlet udgiftsniveau for ESRP

på 22 mia. euro (2018-priser).

Danmarks finansieringsandel af EU’s udgifter er ca. 2 pct.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Hertil bemærkes, at rammeaftalen fastslår, at der for ikke-eurolande, som ikke del-

tager i eurobudgetinstrumentet, skal findes passende finansieringsordninger i form

af et parallelt instrument eller finansieringsordninger, der adresserer landenes fulde

finansielle omkostninger i relation til eurobudgetinstrumentet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang ERSP

og euroinstrumentet indebærer gennemførsel af reformer og investeringer, der el-

lers ikke ville være gennemført, og som bidrager til at fremme konvergens og kon-

kurrenceevne i EU og euroområdet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er i udgangspunktet meget delte meninger blandt landene, inkl. blandt eurolan-

dene, om eurobudgetinstrumentet.

Der ventes dog generel enighed om at igangsætte de lovgivningsmæssige forhand-

linger om ERSP-forslaget, herunder eurobudgetinstrumentet, på basis af rammeaf-

talerne fra udvidet eurogruppe af 14. juni og 9. oktober 2019. Der ventes også ge-

nerel enighed om at igangsætte de lovgivningsmæssige forhandlinger om det sepa-

rate forslag om en styringsramme for eurobudgetinstrumentet.

Der ventes fortsat at være delte holdninger blandt landene ift. spørgsmålet om en

mellemstatslig aftale knyttet til eurobudgetinstrumentet.

Der ventes umiddelbart også fortsat at være udestående spørgsmål ift. indretningen

af et parallelt budgetinstrument for ikke-eurolande, der ikke deltager i eurobudget-

instrumentet og ikke bliver omfattet af en finansieringsordning med refusion. Disse

spørgsmål er ikke nærmere afklaret i rammeaftalerne fra udvidet eurogruppe.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med at styrke ØMU’en.

Regeringen ser ikke et eurobudgetinstrument som en prioritet, og har ikke planer

om, at Danmark som ERM2-land skal udnytte muligheden for at deltage i eurobud-

getinstrumentet.

Regeringen er dog åben for at basere eurobudgetinstrumentet på ERSP-forslaget

og på en separat retsakt om en styringsramme for eurobudgetinstrumentet, så længe

disse ligger inden for rammeaftalerne fastlagt i udvidet eurogruppe.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at Danmark har mulighed for refusion for

sin andel af finansieringen af eurobudgetinstrumentet, dvs. at fastholde rammeafta-

lens bestemmelse om at kunne vælge at blive omfattet af finansieringsordninger,

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

som adresserer de fulde finansielle omkostninger i relation til eurobudgetinstrumen-

tet.

Baggrunden herfor er, at der er lagt op til, at lande, der ikke deltager i eurobudget-

instrumentet, hverken formelt eller uformelt vil deltage i beslutningstagningen om

eurobudgetinstrumentet, herunder fastsættelsen af de strategiske retningslinjer for

instrumentet mv. Uden muligheden for en godtgørelse ville Danmark således skulle

bidrage til finansieringen af et instrument, hvor Danmark ikke kan få midler og ikke

deltager i beslutningstagningen.

Regeringen lægger i forlængelse af ovenstående stor vægt på, at forhandlingerne om

ERSP-forslaget ikke

foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle

ramme for 2021-2027. De nærmere forhold vedrørende Danmarks mulighed for at

få godtgjort de fulde finansielle omkostninger af et eurobudgetinstrument, bør så-

ledes

–

i overensstemmelse med rammeaftalerne

–

sikres i sammenhæng med

ERSP-forslaget.

Derudover arbejder regeringen generelt for, at ERSP-instrumentet indrettes så man

sikrer størst mulig effekt ift. økonomisk konvergens og konkurrenceevne i EU og

euroområdet og i højest mulig grad understøtter nationalt ejerskab og ansvar for at

føre en sund og holdbar national økonomisk politik i de enkelte lande.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

ERSP-forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering via en skrift-

lig forelæggelse af 9. maj 2019 forud for ECOFIN 17. maj 2019, jf. samlenotat

oversendt 6. maj 2019. Der henvises endvidere til grund- og nærhedsnotat om

ERSP-forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 29. juli 2018.

Folketingets Europaudvalg er løbende

blevet orienteret om ØMU’ens videreudvik-

ling, herunder spørgsmålet om et eurobudgetinstrument. Senest er Folketingets Eu-

ropaudvalg blevet orienteret mundtligt om eurobudgetinstrumentet forud for udvi-

det eurogruppe 9. oktober 2019 ifm. forelæggelsen i udvalget 4. oktober 2019 af

ECOFIN 10. oktober 2019. Der har siden det udvidede eurotopmøde 14. december

2018 tillige været orienteringer af Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

22. januar 2019, forud for ECOFIN 17. maj 2019 (som led i ovennævnte orientering

om ERSP) og forud for ECOFIN 9. juli 2019.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Bilag 1: Rammeaftale 14. juni 2019

Finansministrene nåede på udvidet eurogruppemøde 14. juni 2019 frem til en ram-

meaftale for eurobudgetinstrumentets overordnede principper med følgende ind-

hold:

Generelle principper



Eurobudgetinstrumentet skal som udgangspunkt give støtte til ”pakker” med

strukturreformer og offentlige investeringer. Tiltagene skal øge konvergens

og konkurrenceevne i euroområdet.



De overordnede strategiske beslutninger træffes af eurolandene på eurotop-

møder og eurogruppemøder og kobles til det europæiske semester.



Instrumentet dækker eurolandene. ERM2-lande kan frivilligt vælge at deltage

i instrumentet. Eurogruppen skal sikre, at der tages hensyn til deltagende

ERM2-lande i beslutningstagningen. Der skal defineres passende specifikke

ordninger for de lande, der ikke deltager i eurobudgetinstrumentet, når finan-

sieringen heraf skal besluttes.

Centrale aspekter



Eurotopmødet og eurogruppen træffer årligt strategiske beslutninger om,

hvilke reformer og investeringer der skal prioriteres ift. at fremme konvergens

og konkurrenceevne i euroområdet. Prioriteterne bliver afspejlet i en styrket

euroområdeanbefaling.



Deltagende lande kan indsende velunderbyggede ansøgninger om støtte til

investeringer og reformer rettet mod de udstukne strategiske prioriteter, jf.

ovenfor. Ansøgningen skal indeholde begrundede skøn for omkostningerne

og en tidsplan for gennemførelse med relevante milepæle og målsætninger.



Der skal fastsættes et minimum for, hvor stor en andel af omkostningerne,

der skal finansieres nationalt. Den nationale finansieringsandel kan varieres

baseret på en forudsigelig og transparent procedure, som på forhånd er aftalt

i fællesskab, og som involverer eurolandene.



Støtten gives som overførsler, dvs. direkte finansiel støtte uden tilbagebeta-

ling. Støttens omfang vil afhænge af omkostningsskønnene.



Fordelingen af støtte mellem landene skal bestemmes pba. en transparent

metode baseret på parametre, der afspejler målsætningen om konvergens og

konkurrenceevne samt den juridiske basis om samhørighed. Den støtte, som

hvert land kan få adgang til, bør hænge samme landets eget bidrag og ligge

inden for et acceptabelt spænd om dette. Der skal arbejdes videre hermed.



Adgangen til finansiering vil afhænge af implementeringen af reformer og in-

vesteringer samt efterlevelse af betingelser indbygget i EU’s budgetregler.

Disse betingelser omfatter bl.a. Stabilitets- og Vækstpagten og makroubalan-

ceproceduren (MIP). Med Kommissionens nye MFF-forslag vil der også

komme en kobling til retsstatsprincipper. Finansieringen udbetales i rater i

takt med implementeringen af de aftalte tiltag.



Kommissionen vurderer landenes støtteansøgninger pba. gennemsigtige kri-

terier. Landene skal løbende rapportere om implementeringen.



Eurogruppens forberedende komitéer involveres i vurderingerne og den lø-

bende overvågning. Eurogruppen kan evt. også drøfte vurderinger og frem-

skridt.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren



I tilfælde af utilfredsstillende implementering kan udbetalinger blive stoppet.

Finansiering og governance



Instrumentet skal være en del af EU-budgettet. Størrelsen bestemmes ifm.

MFF’en. Kommissionen har ansvaret for den budgetmæssige implemente-

ring, mens Europa-Parlamentet skal stå for dechargen, på baggrund af Rådets

anbefaling. Den Europæiske Revisionsret kan undersøge gennemførelsen af

budgettet.



Eurobudgetinstrumentet vedtages på basis af en tilpasset version af det rele-

vante Kommissionsforslag.



Eurogruppen vurderer, at styringsrammen for eurolandene bør fastlægges i

en separat retsakt.



Det er eurogruppens fælles forståelse, at aftalen om eurobudgetinstrumentet

ikke vil foregribe beslutninger om vejen frem for den konvergensfacilitet for

lande på vej ind i euroen og det instrument til teknisk støtte til reformer, som

Kommissionen tidligere har foreslået som en del af ERSP.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren

Bilag 2: Rammeaftale 9. oktober 2019

Finansministrene nåede på udvidet eurogruppemøde 9. oktober frem til en supple-

rende rammeaftale for eurobudgetinstrumentet med følgende indhold:

Centrale principper for en styringsramme for eurobudgetinstrumentet:



Den årlige proces begynder med en drøftelse på eurotopmøde og i eurogrup-

pen om strategiske prioriteter, fulgt af en styrket anbefaling til euroområdet

som helhed, herunder prioriteter relevante for eurobudgetinstrumentet.



De enkelte eurolande fremlægger i foråret forslag, der som udgangspunkt

omfatter pakker af reformer og investeringer knyttet til deres nationale re-

formprogrammer og i overensstemmelse med nationale budgetprocedurer.



De relevante forberedende komitéer og

–

hvor nødvendigt

–

eurogruppen

involveres i vurderingen af forslagene på basis af Kommissionens første til-

bagemelding.



Kommissionen godkender forslagene under hensyntagen til de strategiske

prioriteter inkluderet i euroområdeanbefalingen og det foregående års lande-

specifikke anbefalinger.

ERM2-landes deltagelse i styringen af eurobudgetinstrumentet



Eurogruppen forpligter sig til at sikre ERM2-landes deltagelse i møder og at

der i videst muligt omfang tages højde for deres synspunkter.

Finansiering



Størrelsen af eurobudgetinstrumentet vil blive defineret i forbindelse med

MFF. Det finske formandskab informerede eurogruppen om sin hensigt om

at tage højde for eurolandenes andel af finansieringsrammen for reformleve-

ringsinstrumentet i ERSP-forslaget som oprindeligt foreslået af Kommissio-

nen i sit MFF-forslag

, når formandskabet foreslår størrelsen af eurobudget-

instrumentet i sin forhandlingsboks.



Lovgivningsforslaget vedr. eurobudgettet (dvs. det justerende ERSP-forslag)

vil indeholde en klausul, der åbner muligheden for at etablere en mellemstats-

lig aftale



Drøftelser om en mellemstatslig aftale, hvis juridiske status vil blive forklaret

af Rådets Juridiske Tjeneste i et bilag til euroformandens opsummerende

brev, vil fortsætte på teknisk niveau i eurogruppens forberedende embeds-

mandskomité. Komitéen vil udarbejde en rapport om behovet, indholdet,

modaliteterne og størrelsen af en mellemstatslig aftale tids nok til at muliggøre

en endelig beslutning herom i forbindelse med MFF.

Fordeling af midlerne og konjunkturvariation



Mindst 80 pct. af støtten fra eurobudgetinstrumentet fordeles ud fra en nøgle

baseret på befolkningsstørrelse og invers BNP pr. indbygger. De enkelte

lande vil modtage mindst 70 pct. af deres bidrag i støtte.



De resterende op til 20 pct. af støtten vil kunne anvendes mere fleksibelt til

at reagere på landespecifikke udfordringer gennem støtte til pakker af reform-

og investeringspakker, der er særligt ambitiøse ift. euroområdeprioriteterne.

Dette indebærer en forventning om, at det finske formandskab vil foreslå en størrelse på eurobudgetinstrumentet på 14,9

mia. euro i MFF-perioden 2021-2027.

Etablering af en mellemstatslig aftale knyttet til eurobudgetinstrumentet vil fx gøre det muligt for eurolandene at tilføre

yderligere midler til eurobudgettet uden om EU-budgettet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 19: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 8. november 2019, som er relevante for Folketingets Finansudvalg, fra finansministeren



Den nationale medfinansieringsrate vil være 25 pct.

Medfinansieringsraten vil kunne ændres (moduleres) på basis af alvorlige øko-

nomiske omstændigheder, som defineret i Stabilitets- og Vækstpagten. Kom-

missionen vil anvende denne mulighed på transparent og forudsigelig vis efter

en beslutning i eurogruppen. Modaliteterne vil blive defineret i den lovgiv-

ningsmæssige behandling efter yderligere drøftelser i eurogruppen.

Når relevant, baseret på ovenstående, bør den nationale medfinansieringsrate

halveres.

Passende ordninger skal defineres for ikke-eurolande, der ikke deltager i eurobud-

getinstrumentet. Disse ordninger skal tage form af et dedikeret budgetinstrument

eller en finansiel ordning til håndtering af deres fulde finansielle omkostninger ift.

eurobudgetinstrumentet, afhængigt af omstændighederne for hvert land, og skal af-

spejles i MFF-forhandlingsboksen.

En fodnote i rammeaftalen angiver, at Sverige og Danmark forventes at beslutte sig

for sidstnævnte, afhængigt af nationale parlamentariske beslutninger.