Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 181
Offentligt
2191648_0001.png
15. maj 2020
Samlenotat vedrørende ECOFIN den 19. maj 2020
1) Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter for 2020
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020, fra finansministeren
2191648_0002.png
Dagsordenspunkt 3:
Rådskonklusioner vedr. Kommissionens lande-
rapporter for 2020
1. Resume
Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter for 2020 ventes behandlet på ECOFIN
19. maj og ventes vedtaget snarest i skriftlig procedure.
I landerapporterne redegøres for den økonomiske situation i de respektive lande samt Kommissio-
nens vurdering af landenes opfølgning på landespecifikke anbefalinger siden oprettelsen af det eu-
ropæiske semester i 2011 samt sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 9. juli 2019).
Rapporterne indeholder også dybdegående analyser af de lande, som har potentielle makroøkono-
miske ubalancer ifølge varslingsrapporten for 2020 (fra december 2019).
Rådskonklusionerne ventes overordnet at støtte Kommissionens analyser og vurderinger i landerap-
porterne, herunder vurderingerne af EU-landenes opfølgning på landespecifikke anbefalinger fra
2019 samt vurderingen af, at der eksisterer makroøkonomiske ubalancer i 12 EU-lande.
Konklusionerne ventes endvidere at understrege, at den økonomiske situation i EU-landene har
ændret sig siden offentliggørelsen af landerapporterne som følge af COVID-19-pandemien.
Konklusionerne understreger i den forbindelse, at det
efter indsatsen ift. sundhedskrisen og for at
mindske de umiddelbare økonomiske konsekvenser
er afgørende at håndtere landenes struktu-
relle udfordringer for at understøtte genopretningen af økonomierne, og at reformer og investeringer
er væsentlige, herunder mhp. at fremme overgangen til en bæredygtig økonomi.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde 26. februar 2020 sine landerapporter for 2020. De
enkelte landerapporter redegør for de respektive landes generelle økonomisk-poli-
tiske udfordringer og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes opfølg-
ning på sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 9. juli 2019) og dels de
dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for 13 lande udpe-
get i varslingsrapporten for 2020 (fra december 2019)
1
.
Kommissionen offentliggjorde samtidig en horisontal meddelelse vedr. landenes
opfølgning på anbefalingerne fra 2019 og opfølgningen på de landespecifikke an-
befalinger generelt siden introduktionen af det europæiske semester i 2011 samt
resultaterne af de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren.
1
Danmark er igen i år ikke udpeget til en dybdegående analyse. Landerapporten for Danmark fokuserer derfor primært på
de mere generelle økonomisk-politiske udfordringer, opfølgningen på anbefalingen til Danmark fra 2019 samt Kommissio-
nens vurdering af investeringsudfordringer i Danmark.
2
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020, fra finansministeren
2191648_0003.png
Kommissionens landerapporter og tilhørende horisontale meddelelse blev udarbej-
det og offentliggjort før COVID-19 for alvor spredte sig i EU-landene og tager
derfor ikke højde for pandemien og dens økonomiske konsekvenser.
Kommissionen fremhæver, at der siden 2011, hvor det europæiske semester blev
oprettet, er fulgt helt eller delvist op på omkring 2/3 af de landespecifikke anbefa-
linger. Der er generelt gjort størst fremskridt med at følge op på anbefalinger vedr.
den finansielle sektor samt anbefalinger vedr. arbejdsmarkedet. Der har derimod
kun været mindre fremskridt fsva. anbefalinger vedr. udvidelse af skattebasen og
anbefalinger vedr. reformer relateret til sundhed og ældrepleje mv.
Ift. de landespecifikke anbefalinger fra 2019 er der generelt gjort størst fremskridt
med at følge op på anbefalinger vedr. den finansielle sektor og aktiv arbejdsmar-
kedspolitik, mens der generelt er gjort færrest fremskridt ift. anbefalinger om kon-
kurrenceforbedrende tiltag i servicesektoren og sikring af finanspolitisk holdbarhed.
Der er generelt gjort fremskridt med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer,
herunder som følge af den fortsatte genopretning efter den økonomiske og finan-
sielle krise. Ifølge Kommissionens 13 dybdegående analyser oplever 12 lande imid-
lertid makroøkonomiske ubalancer, jf. nedenfor.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner vedr. landerapporterne under det euro-
pæiske semester for 2020. Rådskonklusionerne ventes behandlet på ECOFIN 19.
maj og ventes vedtaget snarest i skriftlig procedure. Konklusionerne ventes at ved-
røre landerapporternes dybdegående analyser under makroubalanceproceduren
samt den overordnede status for EU-landenes opfølgning på de landespecifikke
anbefalinger fra 2019. Rådskonklusionerne ventes også at tage højde for udbruddet
af COVID-19 og betydningen heraf for EU-landenes økonomier og det europæiske
semester.
Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på følgende:
Rådet erkender, at der er behov for et koordineret og omfattende svar på
COVID-19-krisen mhp. at sikre grundlaget for en genopretning i EU og
håndtere pandemiens socioøkonomiske konsekvenser. Rådet understreger
vigtigheden af, at fleksibiliteten i EU’s rammer for koordination af økono-
misk politik benyttes fuldt ud i den givne situation.
Rådet opfordrer til en hurtig, målrettet og koordineret indsats for at komme
gennem den nuværende økonomiske krise og sikre grundlaget for bæredygtig
og inklusiv vækst.
Rådet understreger, at det
efter indsatsen for at redde menneskeliv og mind-
ske de umiddelbare økonomiske konsekvenser
er afgørende at håndtere
strukturelle udfordringer og sårbarheder for at understøtte genopretningen.
Reformer og investeringer af høj kvalitet er væsentlige i denne sammenhæng,
3
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020, fra finansministeren
herunder særligt mhp. at styrke den økonomiske robusthed, fremme over-
gangen til en bæredygtig, digitaliseret og CO
2
-neutral økonomi samt mhp. at
håndtere udfordringer forbundet med den demografiske udvikling.
Rådet bifalder Kommissionens landerapporter fra 2020, der analyserer den
økonomiske politik og fremskridtene med implementering af de landespeci-
fikke anbefalinger fra 2019 samt indeholder dybdegående analyser under pro-
ceduren for makroøkonomiske ubalancer. Rådet noterer sig den tilhørende
meddelelse fra Kommissionen vedrørende de makroøkonomiske ubalancer
og minder om, at Kommissionens pakke blev offentliggjort før COVID-19-
krisen.
Rådet minder om, at Kommissionens vurdering af den flerårige implemente-
ring af landespecifikke anbefalinger viser, at nogle af anbefalingerne vedrører
langsigtede udfordringer, som tager tid at adressere. Rådet bemærker dog
samtidig, at implementering af landeanbefalingerne fra 2019 har været be-
grænset på trods af den gunstige økonomisk situation i de seneste år. Reform-
implementeringen varierer fortsat på tværs af politikområder og lande og har
generelt været bedst fsva. anbefalinger vedr. finansielle markeder og aktiv ar-
bejdsmarkedspolitik. Der har omvendt kun været begrænsede fremskridt ift.
at fremme konkurrencen i servicesektoren og sikre langsigtet finanspolitiske
holdbarhed.
De dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer
Rådet finder, at de dybdegående analyser er af høj kvalitet og giver et omfat-
tende indblik i situationen i de EU-lande, der undersøges. Rådet erkender, at
de dybdegående analyser er foretaget før udbruddet af COVID-19 og det
medfølgende økonomiske tilbageslag og understreger, at udviklingen i de
makroøkonomiske ubalancer bør overvåges i lyset af COVID-19-pandemien.
Råder er enig i, at 12 lande oplever makroøkonomiske ubalancer af forskellig
karakter (Kroatien, Cypern, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Irland, Italien,
Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien og Sverige).
Rådet er enig i, at tre lande oplever alvorlige makroøkonomiske ubalancer
(Cypern, Grækenland og Italien).
Rådet er enig i, at Bulgarien ikke oplever ubalancer. Det vil fortsat være nød-
vendigt med en løbende overvågning af den fulde implementering af nyligt
aftalte reformer, herunder særligt implementeringen af Bulgariens køreplan
mhp. at styrke insolvenslovgivningen samt udviklingen i misligholdte lån.
Rådet noterer, at de dybdegående analyser for 2020 indikerer, at der før ud-
bruddet af COVID-19 var fremskridt ift. reduktion af makroøkonomiske
ubalancer i EU takket være økonomisk vækst og politiktiltag. Analyserne pe-
ger dog samtidig på, at der på trods af den gunstige økonomiske udvikling de
seneste år fortsat eksisterer sårbarheder i nogle EU-lande, herunder særligt
som følge af historisk høje niveauer af offentlig og privat gæld. Samtidig op-
lever andre EU-lande store overskud på betalingsbalancen, selvom disse
4
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020, fra finansministeren
overskud er faldet en smule de seneste år. Rådet understreger nødvendighe-
den af at fremme aktiviteten og sikre et sundt økonomisk fundament, der
styrker økonomiernes robusthed ift. økonomiske kriser som den aktuelle og
understøtter genopretningen.
Rådet fremhæver makroubalanceprocedurens funktion ift. at forhindre og
udbedre makroøkonomiske ubalancer og herved styrke den økonomiske ro-
busthed.
Rådet bekræfter, at makroubalanceproceduren bør implementeres på en
transparent og konsistent vis, der sikrer ejerskab til proceduren i EU-landene
herunder med brug af proceduren for alvorlige ubalancer (henstillinger om
ubalancer), når det er relevant. Rådet bekræfter, at Kommissionen offentligt
bør begrunde og forklare, hvis den ikke beslutter at bruge henstillinger i pro-
ceduren for EU-lande med alvorlige ubalancer. Rådet vil drøfte makrouba-
lanceproceduren som led i evalueringen af EU’s rammer for koordination af
økonomisk politik.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne om Kommissionens landerapporter, herunder de dybdegå-
ende analyser og EU-landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra
2019, vil ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser. En effektiv gennemførelse
af det europæiske semester ventes at have positive statsfinansielle, samfundsøkono-
miske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en konsistent imple-
mentering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte vækst og be-
skæftigelse i EU-landene.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne med det ventede indhold.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter rådskonklusioner på linje med det foreliggende udkast og den
enighed, der kan opnås i Rådet herom.
5
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020, fra finansministeren
Regeringen støtter, at EU-landene inden for rammerne af det europæiske semester
drøfter politiktiltag mhp. at fremme genopretningen af økonomierne i lyset af CO-
VID-19-pandemien og at sikre sunde strukturer, der gør EU-landene mere mod-
standsdygtige over for kriser og økonomiske tilbageslag og understøtter en bære-
dygtig udvikling. Det er en central prioritet for regeringen, man efter den akutte
krisehåndtering i EU sikrer et fornyet stærkt fokus på grøn omstilling og bæredyg-
tighed i det økonomiske samarbejde.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg er ikke tidligere blevet orienteret om rådskonklusio-
nerne vedr. Kommissionens landerapporter for 2020.
Folketingets Europaudvalg blev via. samlenotat (oversendt 5. marts) og skriftlig fo-
relæggelse (oversendt 13. marts) orienteret om Kommissionens landerapporter for
2020, herunder de dybdegående analyser, forud for den planlagte drøftelse heraf på
ECOFIN 17. marts 2020, der imidlertid blev aflyst som følge af COVID-19-ud-
bruddet i Europa.
6
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020, fra finansministeren
2191648_0007.png
Bilag 1
EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2020
Tabel 1
Kommissionens konklusioner i de 13 dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer, marts 2020
Kategorisering
Lande
Høj offentlig og privat gæld til
ind- og udland. Banksektoren er
udfordret af en stor andel mislig-
holdte lån.
Høj offentlig gæld, svag udvikling
i produktiviteten og vækstpotenti-
alet. Højt niveau af misligholdte
lån. Høj ledighed.
Beskrivelse af ubalancer
Cypern
Alvorlige ubalancer
Italien
Alvorlige ubalancer
Grækenland
Alvorlige ubalancer
Høj offentlig gæld og høj ud-
landsgæld. Banksektoren er ud-
fordret af en høj andel mislig-
holdte lån. Høj ledighed og lav
potentiel økonomisk vækst.
Kroatien
Ubalancer
Høj offentlig og privat gæld til
ind- og udland. Lav potentiel
vækst.
Frankrig
Ubalancer
Høj offentlig gæld, lav produktivi-
tetsvækst og svag konkurrence-
evne.
Irland
Ubalancer
Høj offentlig og privat gæld til
ind- og udland. Dog er landets
ubalancer under betydelig for-
bedring.
Stort overskud på betalingsba-
lancen. Høj privat gæld.
Nederlandene
Ubalancer
Portugal
Ubalancer
Høj offentlig og privat gæld til
ind- og udland og lav produktivi-
tetsvækst. Banksektor udfordret
af en høj andel misligholdte lån.
Høj offentlig og privat gæld til
ind- og udland. Høj ledighed.
Spanien
Ubalancer
7
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020, fra finansministeren
2191648_0008.png
Sverige
Ubalancer
Høj og voksende gæld blandt
husholdningerne. Overvurderede
boligpriser.
Tyskland
Ubalancer
Højt og vedvarende overskud på
betalingsbalancen som følge af
lavt investeringsniveau i den pri-
vate og offentlige sektor.
Forværret konkurrenceevne
samt stigende betalingsbalance-
underskud som et resultat af
lempelig finanspolitik samt usta-
bilt erhvervsklima.
Rumænien
Ubalancer
8
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 181: Samlenotat vedr. ECOFIN 19. maj 2020, fra finansministeren
9