FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 174
Offentligt

Rapport fra den økonomiske

ekspertgruppe vedrørende

genåbning af Danmark

6. maj 2020

Professor Torben M. Andersen (formand)

Professor Michael Svarer

Professor Philipp Schröder

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Forord

Regeringen nedsatte fredag den 1. maj 2020 en økonomisk ekspertgruppe til at rådgive om genåbningen af

Danmark og med afslutning og offentliggørelse af arbejdet den 6. maj 2020.

Ekspertgruppen har fået til opgave at forholde sig til og vurdere aktuelle sundhedsmæssige initiativer mod

coronaepidemien ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv i bred forstand, til brug for forhandlingerne om

genåbningen af Danmark. De samfundsøkonomiske vurderinger kan så kobles med den overordnede kvali-

tative risikovurdering ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, som SSI har udarbejdet, for at give et samlet

billede af tiltagenes sundheds- og samfundsøkonomiske effekter. Endvidere er det en del af opgaven, at

overveje alternative versioner af de gældende restriktioner

–

som fx målretter eller delvist ophæver dem

–

og vurdere den økonomiske betydning heraf.

De politiske beslutninger skal træffes hurtigt, og der er kun sparsomme data til rådighed og et spinkelt er-

faringsgrundlag at basere sig på i den konkrete situation. Samtidig er det et vilkår, at nye oplysninger og

analyser flytter fagkundskaben og bringer nye konklusioner frem. Det er således vores opfattelse, at det

ikke på nuværende tidspunkt kan gives et noget nær fuldt dækkende svar på de udfordringer og dilem-

maer, som coronaepidemien fører med sig. Det er dog samtidig vores faste overbevisning og håb, at de nye

analyser, der præsenteres i rapporten, kan bidrage til at kvalificere vidensgrundlaget for de vigtige beslut-

ninger, der skal træffes.

Med denne rapport afslutter ekspertgruppen sit arbejde.

Vi vil gerne takke alle, der har bidraget med data, viden og sparring til arbejdet.

Torben M. Andersen/Den økonomiske ekspertgruppe, 6. maj 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Indholdsfortegnelse

1. Sammenfatning ...................................................................................................................3

2. Samfundsøkonomisk analyse af pandemien .......................................................................6

3. Samfundsøkonomiske aspekter af nedlukningstiltag ...........................................................9

4. Kobling af smitteeffekt og samfundsøkonomisk betydning.................................................13

5. Tiltagenes betydning for økonomien ..................................................................................19

6. Afvikling af tiltag

–

smittetryk og samfundsøkonomiske effekter ........................................36

7. Kommissorium ...................................................................................................................41

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

1. Sammenfatning

Den globale coronapandemi har store sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Danmark

har

–

ligesom mange andre lande

–

taget omfattende tiltag for at afbøde og inddæmme smitten. Tiltagene

har imidlertid også den konsekvens, at de forstærker tilbageslaget i den økonomiske aktivitet. En ukontrol-

leret pandemi ville imidlertid også have store negative samfundsøkonomiske effekter ud over de sundheds-

mæssige, og en vurdering af tiltagenes selvstændige betydning for den økonomiske tilbagegang er derfor

grundlæggende vanskelig og behæftet med usikkerhed.

Der er allerede gennemført en første fase af genåbning af Danmark, og der forhandles aktuelt om den vi-

dere genåbning. Denne rapport er udarbejdet på opdrag fra den danske regering som et input til disse for-

handlinger.

Tilrettelæggelsen af en genåbning af økonomien involverer en afvejning af sundhedsmæssige og samfunds-

økonomiske konsekvenser. Anlægger man en ren sundhedsbetragtning vil en genåbning starte med de om-

råder, hvor smitterisikoen er mindst. Anlægger man en ren økonomisk betragtning, vil en genåbning be-

gynde med de områder, hvor de samfundsøkonomiske effekter er størst.

Afvejningen mellem de to hensyn er vanskelig og vil i sidste ende bero på en politisk prioritering. Den aktu-

elle udfordring er, at der skal træffes beslutninger, og det sker uvilkårligt under et tidspres og med betyde-

lig usikkerhed. I den situation må man benytte sig af de tilgængelige pejlemærker, selvom de ikke er præ-

cise og helt sikkert vil stå klarere på et senere tidspunkt.

Formålet med denne rapport er at vurdere de aktuelle initiativer mod coronaepidemien ud fra et bredere

samfundsøkonomisk perspektiv og sætte det i relation til tiltagenes sundhedsmæssige betydning.

Der er betydelig usikkerhed forbundet med analyserne i denne rapport. Erfaringsgrundlaget er spinkelt, og

der er meget begrænset data tilgængeligt, som kan belyse tiltagenes konsekvenser

–

det gælder både for

samfundsøkonomien og for smitteudbredelsen. Det er også åbenlyst, at de store samfundsøkonomiske for-

andringer ikke alene kan tilskrives tiltagene for at begrænse smitterisikoen. Særligt ændret adfærd og glo-

bale økonomiske effekter spiller også en rolle for den samfundsøkonomiske udvikling.

Rapportens hovedkonklusioner

Fællesnævneren for tiltagene er, at de reducerer kontakter mellem mennesker for at mindske smittespred-

ningen. Alle disse tiltag har en sundhedsmæssig begrundelse, men de har også økonomiske konsekvenser.

Begrænsninger på kontakten mellem mennesker har åbenbare konsekvenser for økonomiske aktiviteter,

der er afhængige af at bringe folk sammen

–

transport, koncerter, sportsbegivenheder, restaurantbesøg,

rejser, turisme og meget mere. De coronabetingede initiativer er derfor tiltag, der helt eller delvist lukker

for økonomiens normale funktionsmåde. Tiltagene er indført for at mindske smittespredningen og gavner

alle, men konsekvenserne rammer, trods hjælpepakkerne, specifikke erhverv, lønmodtagere og borgere.

Rapporten opstiller en indikator for smittetrykket ved at sammenholde smitterisikoen ved forskellige akti-

viteter med omfanget af kontakter. En sammenstilling af indikatorerne for smittetrykket og den samfunds-

økonomiske betydning giver et overblik over mulighederne for at afveje sundheds- og samfundsøkonomi-

ske hensyn. Denne sammenstilling viser, at aktiviteter med stor samfundsøkonomisk betydning, fx vurde-

ret ud fra beskæftigelse eller værditilvækst, også har et højt smittetryk. En genåbning af økonomien invol-

verer uundgåeligt en afvejning af sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser

En vurdering af betydningen af de enkelte tiltag er vanskelig af flere årsager. Dels er der tale om en ny type

indgreb uden et erfaringsgrundlag at trække på, og dels har coronaepidemien haft en selvstændig effekt på

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

befolkningens adfærd og udløst en global økonomisk krise. Effekterne af tiltagene afhænger også af tiltag

taget i andre lande. Det betyder også, at selv med en afvikling af et eller flere af de danske tiltag, vil sam-

fundsøkonomien fortsat være påvirket af coronakrisen i betydeligt omfang. Det vurderes som et groft skøn,

at de danske tiltag

–

efter første fase af genåbningen

–

har en samlet virkning svarende til en reduktion af

bruttonationalproduktet med godt 2�½ pct.

Tiltagene påvirker erhvervene forskelligt og derfor også med forskellige samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Der er store forskelle mellem, hvordan en række konkrete private serviceerhverv, erhvervslivet i bred

forstand og uddannelsesinstitutioner påvirkes.

Analyserne og kvantificeringen for de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv viser, at den største ef-

fekt af tiltagene er på områder med et relativt højt smittetryk. Tilrettelæggelsen af genåbningsstrategien

undgår ikke en afvejning af sundhedsmæssig og samfundsøkonomiske hensyn.

En stor del af det private erhvervsliv er i mindre omfang direkte påvirket, og en særlig udfordring kan være

eksporterhvervene, der i høj grad er afhængige af andre landes tiltag og den globale økonomiske udvikling.

Analyserne tager udgangspunkt i den nuværende situation, hvilket vil sige, at det blandt andet forudsættes,

at mange andre lande også har rejserestriktioner. Ensidige danske ændringer i rejserestriktioner har ikke

den store effekt her og nu, fordi rejsemulighederne uanset hvad er begrænsede. I det omfang andre lande

ophæver rejserestriktioner i takt med at smittespredningen kommer under kontrol

–

og nogle lande er i

gang med sådanne initiativer

–

får de danske regler en større selvstændig betydning. Det er derfor vigtigt,

at de danske tiltag på området er koordineret med udviklingen hos vores vigtigste samhandelspartnere.

På områder hvor fysisk fremmøde og kontakt ikke er så afgørende, er de samfundsøkonomiske omkostnin-

ger mindre. På uddannelsesområdet er effekterne af en kortvarig nedlukning mindre, da det er muligt at

videreføre mange aktiviteter ved fjernundervisning m.m. Der er dog effekter som bør tages i betragtning, fx

på skoleområdet (risiko for mistrivsel og læringstab for især svage grupper), ligesom at der kan være et

særlig hensyn til efterskoleområdet (hvor en del af kerneydelsen er knyttet op på den fysiske tilstedevæ-

relse på skolen). En længerevarende lukning henover starten af et nyt skole- og undervisningsår vil helt ge-

nerelt have betydelige samfundsmæssige omkostninger.

Rapporten kommer også ind på betydningen af krav og restriktioner til en række erhvervsaktiviteter via fx

afstandskrav og rejserestriktioner. Det er vanskeligt at kvantificere omkostningerne af disse, men de kan

være betydelige, også fordi de rammer bredt ned i dansk erhvervsliv, og de kan blandt andet føre til højere

priser for forbrugerne. Derfor bør de underkastes nærmere analyse og overvejelser for at afgøre om om-

kostningerne på de enkelte områder står mål med de opnåede sundhedsmæssige gevinster.

Der er oplagte problemer og omkostninger ved både en for langsom og en for hurtig genåbning. Der er

imidlertid en grundlæggende asymmetri. Ved en for hastig proces kan smittespredningen komme ud af

kontrol, og det kan blive nødvendigt at tilbagerulle genåbningerne. En sådan stop-go politik vil have store

omkostninger også samfundsøkonomisk. Den vil også bidrage til øget usikkerhed med yderligere negative

samfundsøkonomiske effekter til følge.

Det taler for, at der kan anlægges et forsigtighedsprincip, men det vil ikke være muligt at have smitten un-

der total kontrol, uden at det er forbundet med meget store samfundsøkonomiske omkostninger. Et forsig-

tighedsprincip kan med fordel kombineres med en strategi, hvor det klart meldes ud hvilke forhold, der

afgør de næste skridt i genåbningen, og dermed hvilke områder, der kommer næst i rækken. Det vil med-

virke til at mindske usikkerheden for husholdningerne og virksomhederne, hvilket vil have en selvstændig

gunstig effekt.

Hjælpepakkernes effekter er ikke analyseret i denne rapport. En veltilrettelagt genåbning vil imidlertid un-

derstøtte mulighederne for, at de midlertidige hjælpepakker kan ophøre. Den globale økonomi er aktuelt

ramt af et massivt tilbageslag. Det kan begrunde de helt ekstraordinære hjælpepakker, der blandt andet

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

omfatter lønkompensation, støtte til selvstændigt erhvervsdrivende og hel eller delvis betaling af faste ud-

gifter for virksomheder, der oplever stort omsætningsfald. Hjælpepakkerne fastfryser imidlertid en struk-

tur og bremser omstillinger Det er derfor afgørende, at hjælpeordningerne forbliver midlertidige, og med

genåbningen af det danske samfund bør der også planlægges en exit-strategi for hjælpepakkerne.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

2. Samfundsøkonomisk analyse af

pandemien

Den globale coronapandemi har store sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Mange

lande har grebet til omfattende tiltag for at begrænse smitten, som samtidig dæmper den økonomiske akti-

vitet. En ukontrolleret pandemi ville imidlertid også have store negative samfundsøkonomiske effekter ud

over de sundhedsmæssige. At reducere smitterisikoen er en særlig udfordring, som kræver tiltag på sam-

fundsniveau, da den enkelte ikke kan vide, om man er smittebærer og ikke nødvendigvis tager hensyn til

den smitterisiko, man udsætter andre for.

Som en konsekvens heraf er der i Danmark gennemført en række initiativer for at reducere smittespred-

ningen og undgå en overbelastning af sundhedsvæsenet. Disse initiativer omfatter lukning af visse institu-

tioner, restauranter og butikker, forbud mod større forsamlinger, rejserestriktioner og opfordring til hjem-

mearbejde. Hertil kommer også generelle opfordringer, der skal bidrage til at mindske smittespredningen

ved at holde fysisk afstand, bedre hygiejne og brug af værnemidler mv.

Fællenævneren for tiltagene er, at de reducerer kontakter mellem mennesker for at mindske smittespred-

ningen. Alle disse tiltag har en sundhedsmæssig begrundelse, men de har også økonomiske konsekvenser.

Begrænsninger på kontakten mellem mennesker har åbenbare konsekvenser for økonomiske aktiviteter,

der er afhængige af at bringe folk sammen

–

transport, koncerter, sportsbegivenheder, restaurantbesøg,

turisme og meget mere. De coronabetingede initiativer er derfor tiltag, der helt eller delvist lukker for øko-

nomiens normale funktionsmåde. Tiltagene for at mindske smittespredningen gavner alle, men konse-

kvenserne rammer, trods hjælpepakkerne, specifikke erhverv, lønmodtagere og borgere.

Ingen erfaring med tiltagenes økonomiske effekt

Der er tale om en helt anden og ny type politik end den, der normalt benyttes til at påvirke økonomien på

både kort og lang sigt. For husholdningerne, og dermed forbrugerne, begrænser tiltagene mulighederne for

at realisere forbrugsønsker som fx cafebesøg, rejser eller andet. Forbrugerne oplever dette som mulighe-

der, der pludselig forsvinder eller reduceres (et udbudschok). Set fra virksomhedernes perspektiv betyder

tiltagene, at salgs- og afsætningsplaner ikke kan realiseres, og fremstår derfor på den måde, at efterspørgs-

len bogstaveligt talt fra den ene dag til den anden er forsvundet (et efterspørgselschok). Konsekvensen er et

fald i den økonomiske aktivitet.

Tiltagene rammer i første omgang erhverv, hvor tæt kundekontakt er væsentlig

–

serviceerhvervene, men

andre erhverv bliver også påvirket via blandt andet hjemmearbejde og børnepasning. Dette forstærkes af

mere traditionelle anden-runde effekter, som er typiske for en lavkonjunktur. Øget ledighed eller risikoen

for ledighed får husholdninger til at holde igen med forbruget. Usikkerhed knyttet til sundhed og smitte

kan yderligere forstærke denne effekt. Virksomhederne udskyder planer om udvidelser og investeringer, og

nogle bliver truet på deres overlevelse. Danmark er som en lille og åben økonomi særlig påvirket af, at der

er tale om samtidig tilbagegang i de lande, vi har stor samhandel med, og derfor falder eksportefterspørgs-

len. Økonomien bliver kastet ud i et markant tilbageslag.

Nedlukningstiltagene har store samfundsøkonomisk konsekvenser. Det er imidlertid også åbenlyst, at de

store samfundsøkonomiske forandringer ikke alene kan tilskrives disse tiltag. Selv uden sådanne initiativer

ville økonomien blive ramt hårdt. Befolkningen vil reagere på smitterisikoen, og det vil påvirke forbrug og

efterspørgsel

–

som det også ses i lande, der ikke i samme udstrækning har gennemført nedlukningstiltag.

Og de globale økonomiske effekter afhænger ikke af de danske initiativer. Det betyder også, at en gradvis

genåbning af økonomien ikke automatisk vil føre økonomien tilbage til situationen ved starten af året.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Genåbning af økonomien

Smittespredningen er aktuelt under kontrol. Nedlukninger, fysisk afstand, forøget hygiejne og andre tiltag

har haft stor effektivitet. Ved at reducere kontakter mellem mennesker er det lykkedes at reducere smitteri-

sikoen betydeligt. Uden at sætte sundhedsstrategien over styr, er der nu et ”råderum” for at øge kontakter

mellem mennesker og dermed grundlag for mere økonomisk aktivitet. Det giver muligheder for en gradvis

genåbning af økonomien ud over de første skridt, der allerede er taget. Men hvordan kan dette råderum

mest hensigtsmæssigt udnyttes?

Befolkningens velfærd afhænger ikke kun af sundhedsaspekter knyttet til reduktioner af smitterisiko og

overbelastning af sundhedsvæsenet, men også af en række andre aspekter. Nedlukningstiltagene betyder,

at befolkningen afskæres fra nogle muligheder, både socialt i forhold til at besøge familie, venner osv., men

også økonomisk, hvor husholdninger og virksomheder bliver påvirket på jobs og indkomster og dermed de

muligheder, der er knyttet hertil. De samfundsøkonomiske aspekter vedrører således både befolkningens

velfærd og velstand.

Anlægger man en ren sundhedsmæssig betragtning vil en genåbning starte med de områder, hvor smitteri-

sikoen er mindst. Anlægger man en ren økonomisk betragtning vil en genåbning begynde med de områder,

hvor de samfundsøkonomiske effekter er størst. Det er derfor vigtigt, at der sker en afvejning af sundheds-

mæssige og samfundsøkonomiske forhold på et oplyst grundlag ved fastlæggelsen af en genåbningsstrategi.

En stillingtagen til, hvordan genåbningen gennemføres mest hensigtsmæssigt, kræver derfor viden om den

betydning tiltagene har for smittetryk og -risiko men også om de samfundsøkonomiske effekter. På dette

grundlag kan der politisk foretages den nødvendige afvejning for at sikre den bedste udnyttelse af råde-

rummet for at tillade flere kontakter og en genåbning af økonomien.

Denne rapport vurderer de samfundsøkonomiske effekter af nedlukningstiltagene og kobler dem med en

overordnet kvalitativ risikovurdering ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv. Denne risikovurdering er ud-

ført af SSI.

Usikkerhed i analyserne

Der er en række udfordringer knyttet til at vurdere de samfundsøkonomiske effekter af nedlukningstilta-

gene. Det er en uprøvet måde at regulere økonomien på, og derfor kan der ikke trækkes på et solidt erfa-

ringsgrundlag. Vi står midt i en proces, hvor økonomien påvirkes af en lang række forhold ud over disse

tiltag. Der kommer løbende forskellige indikatorer, mens mere håndfast statistik først kommer senere. Der

er derfor usikkerhed knyttet til præcist at vurdere den aktuelle situation og udviklingstendenserne. Samti-

dig er der indført en række hjælpepakker for at mindske effekterne af konsekvenserne af tiltagene og den

økonomiske krise for lønmodtagere og virksomhederne. Effekterne af tiltagene på fx ledigheden skal derfor

også ses i sammenhæng med lønkompensationsordningen, der mindsker omfanget af afskedigelser.

Endvidere kan der ikke laves en simpel sammenligning med situationen før krisen satte ind, da økonomien

under alle omstændigheder ville blive påvirket. Befolkningens adfærd og forbrugsønsker ændrer sig, og

den globale økonomi er markant påvirket. Der er således en stor usikkerhed knyttet til vurderingerne af

tiltagenes samfundsøkonomiske effekter. Det samme gælder i forhold til at vurdere udviklingen i smitte-

tryk- og spredning både generelt, men også den specifikke betydning af de enkelte initiativer.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt præcist at forudsige horisonten for coronaepidemiens udvikling

i Danmark; vil smittetrykket falde over sommeren, vil der komme en anden smittebølge, udvikles der effek-

tive behandlingsformer, udvikles der en vaccine? Analyserne i denne rapport er baseret på den forudsæt-

ning, at nedlukningstiltagene er gældende for en kortvarig periode. Hvis tiltagene fastholdes mere varigt,

vil det mere fundamentalt kunne ændre på økonomiens strukturer og virkemåde, og dette er ikke analyse-

ret i denne rapport.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Endvidere er hjælpepakkernes effekt og udfasning ikke en del af nærværende analyse.

Der er derfor en lang række begrænsninger og forbehold for at analysere de mange spørgsmål og dermed

også de resultater, der fremlægges i det følgende. Det aktuelle problem er, at der skal formuleres en genåb-

ningsstrategi, og det sker uvilkårligt under et tidspres og med betydelig usikkerhed. I den situation må man

benytte sig af de tilgængelige pejlemærker, selvom de ikke er præcise og helt sikkert vil blive korrigeret og

stå klarere på et senere tidspunkt.

Vurderingerne af initiativernes samfundsøkonomiske betydning skal ses i lyset af flere grundlæggende for-

hold. På den ene side udgør den offentlige sektor en stor andel af økonomien, og denne del af økonomien

er ikke direkte påvirket af de markedsmæssige forhold (ca. 1/3 af de beskæftigede er ansat i den offentlige

sektor). Dette er medvirkende til at mindske de samfundsøkonomiske konsekvenser af de danske corona-

tiltag. Der er dog også effekter for den offentlige sektor, hvor produktivitet og effektivitet på en række om-

råder kan være påvirket af de ændrede forhold, hjemmearbejde m.m. For sundhedssektoren er der en sær-

lig situation, hvor de direkte coronarelatede aktiviteter er blevet opprioriteret og udvidet, mens der til gen-

gæld har været mindre aktivitet på visse andre områder.

På den anden side er den private sektor tæt integreret i den globale økonomi, og eksporten af varer og tje-

nesteydelser er af afgørende betydning 55 pct. i forhold til bruttonationalproduktet), og den påvirkes di-

rekte af den globale økonomiske krise. For denne del af økonomien kan danske coronatiltag have en vis

betydning, men ligeså afgørende er de udenlandske tiltag og økonomiske udvikling. Tiltagene for at redu-

cere smittespredning har derfor den mest tydelige og direkte effekt for de såkaldte hjemmemarkedsorien-

terede erhverv i servicesektoren. Det har den implikation, at den direkte effekt af en afvikling af tiltagene

kun påvirker en del af økonomien. For de berørte brancher og erhverv har dette selvsagt stor betydning,

men perspektivet er samtidig, at effekten på den samlede samfundsøkonomi er mere begrænset.

Endelig skal det nævnes, at rapporten er udarbejdet på kort tid og på basis af den tilgængelige information

og indikatorer, og resultaterne bør betragtes i det perspektiv.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

3. Samfundsøkonomiske aspekter af

nedlukningstiltag

Nedlukningstiltag kan have samfundsøkonomiske effekter langs mange dimensioner, og nedenstående ta-

bel 3.1 giver i oversigtsform de væsentligste samfundsøkonomiske effekter opdelt på de forskellige hoved-

kategorier af tiltag. De samfundsøkonomiske konsekvenser opstår via forskellige kilder. Der er en direkte

økonomisk konsekvens i de berørte brancher og erhverv. Derudover påvirker tiltagene borgere og virksom-

heder på forskellige måder og enkelte tiltag kan endvidere have mere langsigtede virkninger. Tabellen for-

søger at give et overblik over tiltagenes umiddelbare effekter. På længere sigt vil tiltagene i samspil med

den sundhedsmæssige udvikling og især udviklingen i den globale økonomi udløse konsekvenser for vel-

færd og velstand via blandt andet ændringer i indkomster, beskæftigelse eller mere varige strukturelle for-

andringer. Disse effekter er ikke medtaget i tabellen, men vil sandsynligvis have en størrelsesorden, der

overstiger den direkte effekt af de danske nedlukningstiltag.

Af oversigten fremgår det også, at tiltagene har fordelingsmæssige konsekvenser. Tiltagene reducerer smit-

tetrykket og kommer på den måde alle borgere til gavn. Omvendt har tiltagene også nogle omkostninger,

og de falder på bestemte brancher, virksomheder, lønmodtagere og borgere og er dermed ikke ens på tværs

af befolkningen. Selvom nogle af disse omkostninger i et vist omfang deles af fællesskabet via hjælpepak-

kerne er der stadig forskelle. Et eksempel er, at mulighederne for at tilpasse arbejdslivet for at reducere

smitterisikoen vanskeligere for de grupper

–

fx i sundheds- og socialsektoren, dagligvarebutikker

–

der

ikke har mulighed for hjemmearbejde. De afledte effekter via afskedigelser, virksomhedslukninger m.m.

har også åbenbare fordelingsmæssige implikationer. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at danne

et samlet overblik over de fordelingsmæssige implikationer, men indikatorer for effekter på beskæftigelsen

og ledighed for forskellige grupper diskuteres i rapporten.

Coronapandemien kan ad forskellige kanaler få langsigtede konsekvenser. Afhængig af udviklingen på

sundhedsområdet (behandling, vaccine) kan forbrugeradfærden ændre sig mere permanent med betydning

for visse dele af serviceerhvervene, herunder restauranter, hoteller og transport. Krisen har for mange be-

tydet ændrede arbejdsformer med øget hjemmearbejde, digitale møder m.m. Selvom det i udgangssituatio-

nen har været en nødsituation, kan det for både arbejdsgivere og lønmodtagere vise nogle muligheder, og

det kan fremskynde en udvikling, der først ville få momentum efter en lang tid. Tilsvarende kan der ske et

skifte til fordel for e-handel. Økonomiske kriser har en tendens til at medføre strukturelle forandringer.

Det er ikke alle de aktiviteter, der lukker under nedgangen, der åbner igen, i takt med at økonomien nor-

maliseres. Til gengæld kommer der nye til. Disse mulige strukturændringer er potentielt af stor betydning

for økonomien men indgår ikke i denne analyse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Tabel 3.1

Tiltag for at bremse smittespredning

Transport

og rejse-

restriktioner

Påvirkede

brancher

Lukning af

butikker

Lukning af

uddannelses-

og kulturinst.

Forbud mod

store

forsamlinger

Hjemme-

arbejde

Værnsregler/

afstand

••

•

••

•

••

•••

••

•

••

Mindre

produktivitet

Mindre

vidensudveksling,

trivsel, nye

kontakter sværere

at etablere, sparet

transporttid

•

••

Mindre produktive

arbejdsgange,

bremser økonomisk

aktivitet/færre

kunder, reducerer

den faktiske

salgskapacitet,

direkte udgifter til

værnemidler, færre

kunder grundet

ændret oplevelse

Økonomi

Direkte

Indirekte

Bremse på

økonomisk

aktivitet, turisme,

luftfart,

udenlandsk

arbejdskraft

restaurant og

museumsbesøg

Øget virtuel

aktivitet

Direkte effekt for Direkte effekt for

Underholdning,

detailhandel,

museer, beskeden kultur, sport mv.

butikscentre mv. effekt for øvrige

Andre former for

Risiko for udlejere

offentlige

aktiviteter øges,

af erhvervsejen-

institutioner

reduceret B2B-

domme, vækst i Betydning for

kontakt

online handel

forældre:

pasningsbehov,

arbejdsudbud,

arbejdsproduktivitet,

børns uddannelses-

progression, børns

trivsel

Offentlige

institutioner er ikke

direkte ramt

Rammer bredt på

tværs af ansatte

Rammer både

virksomheder

men også

sports/

fritidsklubber/

foreninger

Rammer

ansatte i

oplevelsesøko-

nomien

Aktører

Virksomheder

Lønmodtagere

Turistsektoren

Butikker uden

særligt hårdt ramt onlinesalg eller

–

sæson er

alternative salgs-

”ødelagt”

kanaler

Rammer

Rammer særligt

chauffører,

HK-segmentet

piloter, ufaglærte i

service/landbrug

Investering i

Salg af værnemidler

digitale løsninger,

Direkte effekt på

Særligt muligt for

ansatte i

højtuddannede,

sundhedssektor,

beskæftigede med butikker

få kundekontakter;

uden stort behov

for adgang til udstyr,

maskinel osv.

Mindre social

kontakt

Ringere

muligheder for

lavtlønsjob

Mindre social

kontakt

–

anden

form for kontakt

Borgere

Velfærd

Fordeling

Forbrugs-/

rejseplaner kan

ikke realiseres

Rammer især

lavtlønsjob og

regioner

afhængig af

grænsehandel og

turister

Forbrugsplaner

kan ikke

realiseres

Lavtlønsjob

hårdere ramt

Ændret work-life

Reducerede

balance

fritidsmuligheder

Udfordrer

børnefamilier.

Læringsprogression

påvirkes uforholds-

mæssigt for udsatte

og sårbare grupper

Betydning for

indlæring/

socialisering for

visse generatio-

ner/svagere

grupper

Reduktion i

tilgængelig net-

værk (messe),

exit af kultur-

udbyder

(festivaller)

Langsigtede,

strukturelle

Lukninger/

Ændring i

strukturtilpas-

detailhandel/

ninger, turisme- nethandel

erhverv, hotel og

transport, færre

forretnings-

rejser/hjemtage

produktion

Fremskynder

hjemmearbejde

Øget fokus på

beredskabsplaner

off. og privat, sikring

af værnemiddel-

produktion i Dan-

mark

•

Industri, landbrug, skovbrug mv.

•

Handel og transport

•

Ejendomshandel og udlejning

•

Off. adm., undervisn., sundhed

•

Erhvervsservice

•

Liberale erhverv

•

Information og kommunikation

•

Kultur, fritid og anden service

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Den målbare samfundsøkonomiske effekt

Centralt i en samfundsøkonomisk effektvurdering er mål for bruttoværditilvækst og beskæftigelse. Disse

størrelser måler den velstand, der er til rådighed til realisering af forskellige planer og ønsker for den en-

kelte. Mere direkte er beskæftigelse og indkomst af afgørende betydning for de muligheder den enkelte

husholdning har. Beskæftigelseseffekterne er også knyttet til de fordelingsmæssige implikationer. Tilsva-

rende er udviklingen i bruttoværditilvæksten en vigtig indikator for virksomhedernes situation og dermed

den fremtidige udvikling i velstanden.

Sådanne velstandsmål undervurderer generelt de værdier, der er skabt. Når en forbruger har købt en given

vare, er der taget stilling til, at værdien er mindst lige så stor som prisen. I mange tilfælde er værdien større

end prisen. Betalingsvilligheden overstiger den faktiske pris, og forbrugeren har gjort en ”god handel” –

der er et såkaldt forbrugeroverskud (se bilag 3.1 for en nærmere forklaring). Når nedlukningstiltagene blo-

kerer for bestemte købsmuligheder, har det således en velfærdsomkostning. Omvendt har man købekraf-

ten intakt, og man kan senere omsætte den og skabe et forbrugeroverskud. Velfærdstabet ved at udsætte

visser former for forbrug er ikke nødvendigvis så stor. Imidlertid er der ofte en komplementaritet mellem

fritid og køb af bestemte varer, deltagelse i kulturaktiviteter eller sportsaktiviteter. Værdien af fritid er

knyttet til at kunne opleve eller deltage i bestemte aktiviteter. Med nedlukningstiltagene arbejder mange

hjemmefra eller er hjemme på lønkompensationsordningen, og de har derfor mere tid til rådighed (fx spa-

ret transporttid), men denne tid kan ikke udnyttes til deltagelse i sportsaktiviteter eller på kulturtilbud, da

de også er lukket ned.

Tilsvarende gælder for reduceret kontakt til familie og venner og manglende eller begrænsede muligheder

for at fejre specielle begivenheder. Tid kan som bekendt ikke lagres, og derfor skaber tiltagene via disse ka-

naler et velfærdstab. For andre kan der være en velfærdsgevinst, fordi de nu har fået tid til at male stuen

eller reparere carporten. I princippet bør alle sådanne effekter indgå i en samlet opgørelse af de samfunds-

økonomiske effekter. Imidlertid er det forbundet med store måleproblemer, da denne form for værdiska-

belse ikke direkte kan observeres. I kapitel 4 illustreres problemstillingen ved en opgørelse på amerikanske

data, og her ses der også at være en tæt sammenhæng mellem disse opgørelser og bruttoværditilvækst og

beskæftigelse. I boks 3.1 nedenfor gives et eksempel baseret på en aktuel finsk analyse af forbrugerne og

virksomhedernes vurderinger af betydningen af tiltagene som følge af coronakrisen.

Ovenstående diskussion af de direkte effekter af tiltagene fra et forbruger/borger perspektiv skal også ses

sammenhæng med de sundhedsgevinster, tiltagene har skabt. I fravær af tiltagene ville smitterisikoen være

større, flere ville være smittede, indlagt på hospitaler, i intensiv behandling, og der ville være flere døds-

fald. Ovennævnte forhold kan derfor ses som negative sideeffekter for at opnå nogle sundhedsmæssige

mål. Det er ikke ensbetydende med, at der ikke er samfundsøkonomiske omkostninger, og diskussion om

genåbningsstrategien handler netop om, hvordan disse omkostninger kan reduceres og samtidig overholde

de sundhedspolitiske styringsmål.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Boks 3.1

Effekter af tiltag for borgere og virksomheder i Finland

En aktuel spørgeskemaundersøgelse

–

initieret af et ekspertudvalg nedsat af den finske regering som følge af coronaepidemien

–

giver

et indblik i hvordan borgere og virksomheder er påvirket af nedlukningstiltag. Sammenholdt med tillidsindikatorer giver det et billede

af velfærdskonsekvenserne af tiltagene.

Finland erklærede den 17. marts undtagelsestilstand, og lukkede grænserne fra 19. marts for store dele af persontrafikken. Derudover

har Finland, i lighed med Danmark, begrænset adgangen til børnepasning i daginstitutioner, indført hjemmeundervisning på uddan-

nelsesinstitutioner, indført forsamlingsforbud for grupper på mere end 10 personer, hvilket har ført til nedlukning af sportsbegivenhe-

der, museer, biografer mm. og lukket restauranter og cafeér mm.

Det fremgår af figuren, at skolelukninger og reduktion af forsamlingsfriheden udgør de væsentligste gener for de påvirkede borgere.

For virksomhederne er det de tiltag, der reducerer forsamlingsfriheden, samt lukning af restaurationer, der forårsager de største

gener. Der er relativt få virksomheder og borgere, der svarer, at de er meget påvirkede af grænselukningerne.

Figur a

Andel af henholdsvis borgere og virksomheder, der svarer,

at de er ”meget

påvirket” af et givent tiltag

Pct.

Lukning af restauranter Max 10 personer forsamlet

Borgere

Begrænset pasning i

dagsinstitutioner

Hjemmeundervisning i

uddannelsesinstitutioner

Virksomheder

Grænselukning

Anm.: Note: Spørgsmål vedrørende hjemmeundervisning på skoler og dagsinstitutioner er kun stillet til forældre med børn i de relevante insti-

tutioner. Forbuddet mod forsamling af mere end 10 personer er koblet med tiltag, der lukker sportsbegivenheder, museer mm. Tallene

er baseret på svar i perioden 9.- 13. april for 2.498 borgere og i perioden 14.- 15. april for 1.361 virksomheder. Det er således gået godt

3-4 uger, efter tiltagene blev gennemført.

Kilde: EK:n koronakyselyn tulokset, Virksomhedsurvey fra 16. april 2020 og Anttinen, M. m. fl. (2020), KORONAKRIISIN VAIKUTUS, april

2020.

Det er uden for denne rapports rammer at analysere samtlige samfundsøkonomiske effekter af nedluk-

ningstiltagene sammenfattet i tabel 3.1. Da der ikke findes et erfaringsgrundlag som udgangspunkt for at

vurdere effekterne af nedlukningstiltagene, er analysen nødt til at tage udgangspunkt i forhold og analyser,

der giver en indirekte indsigt i betydningen af tiltagene Der foreligger kun sådanne analyser på få områder,

og på andre områder er det alene muligt at illustrere mulige effekter via indikatorer eller andre kvalitative

forhold. Dette giver en potentiel uforholdsmæssig stor fokus på de forhold, det er muligt at kvantificere,

hvilket bør iagttages ved læsningen af analyserne i rapporten.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

4. Kobling af smitteeffekt og

samfundsøkonomisk betydning

I beslutningen om genåbning er det relevant at inddrage både sundhedsfaglig og samfundsøkonomisk vi-

den. De to fagligheder har værdi hver for sig, men der kan opnås synergi, hvis faglighederne kombineres.

Det er formålet med dette kapitel.

Der er stor usikkerhed forbundet med at kombinere de to fagligheder i den konkrete situation. Tiltagene

for at bremse smitten er uden fortilfælde i nyere tid, og der er ikke sikker viden om, hvordan tiltagene vir-

ker enkeltvis og i kombination. Der er heller ikke stor erfaring med at vurdere, hvordan specifikke

sundhedsmæssige tiltag påvirker den økonomiske aktivitet.

I det følgende præsenteres en analyse, der

–

med en række forbehold

–

forener en sundhedsfaglig og øko-

nomisk vurdering.

Den sundhedsfaglige dimension

Kilden til den sundhedsfaglige vurdering er SSI, der har vurderet, hvordan en række aktiviteter (typisk

knyttet op på brancher), påvirker smittetrykket,

jf. bilag 4.1.

Vurderingen er foretaget på baggrund af en 7-trinsskala fra lavest til højest smitteeffekt af den konkrete

aktivitet og dermed for forskellige brancher. Det er en lav smitteeffekt på fx biblioteker og museer mv.,

mens smitteeffekten er på et middel niveau i fx restauranter og caféer, og høj i fx natklubber, diskoteker og

spillesteder,

jf. figur 4.1.

SSI’s vurdering af smitteeffekten på 7-trinsskalaen

er knyttet op på selve aktiviteten og tager dermed ikke

højde for, hvor udbredt aktiviteten er. Når det vurderes, at smitteeffekten forbundet med at gå på natklub

er høj, er det ensbetydende med en stor smitterisiko for den enkelte gæst. Men hvis kun relativt få går på

natklub, vil den samlede påvirkning af smittetrykket for landet som helhed være mindre, end hvis der var

tale om en aktivitet med større udbredelse.

Vurderingen af smitteeffekten er bl.a. foretaget ud fra en vurdering af den forventede tæthed mellem per-

soner og kontaktantallet mellem personer fra forskellige kontaktnetværk. Smitterisikoen stiger ved fysisk

aktivitet samt ved stigende antal mennesker på et givet område (areal) både som følge af øget risiko for

ikke vedvarende at kunne holde fysisk afstand, men også som følge af stigende risiko for supersprednings-

events.

For at få en indikation af den samlede påvirkning af smittetrykket for landet som helhed, kan den sund-

hedsfaglige vurdering af de enkelte aktiviteter sammenholdes med antallet af personer, der anslås at indgå

i aktiviteten.

Det bemærkes, at der er markant usikkerhed forbundet med konstruktionen af dette indeks. For det første

er der ikke på alle områder solid statistik om antallet i befolkningen, som deltager i de forskellige aktivite-

ter,

jf. boks 4.1.

For det andet er det ikke trivielt, at en sammenvejning af oplysningerne om smitterisiko og antal deltagere

i aktiviteten giver en nøjagtig vurdering af den samlede smitterisiko.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Boks 4.1

Vurdering af antal besøgende, deltagere eller elever fordelt på aktiviteter

Vurderingen af de enkelte aktiviteters udbredelse baserer sig på skøn, som er forbundet med betydelig usikkerhed.

Udbredelsen af de enkelte aktiviteter opgøres som et gennemsnitligt antal elever, gæster eller besøgende, som deltager i de enkelte

aktiviteter på dagsbasis i en normal situation uden corona. På nogle områder

–

fx uddannelses- og kulturområdet

–

er der solid stati-

stik for antal elever hhv. antal besøgende på museer, biblioteker og i biografer mv., men for en lang række andre aktiviteter er der

ikke egentlig besøgs- eller deltagelsesstatistik tilgængelig. I disse tilfælde er der så vidt muligt taget udgangspunkt i spørgeskemaun-

dersøgelser for repræsentative udsnit af befolkningen, ligesom enkelte skøn bygger på indmeldinger fra relevante ministerier og

brancheorganisationer.

Helt generelt har det ikke været muligt at justere det skønnede antal deltagere i forhold til, om de pågældende i lille eller stor grad vil

være til stede på samme tid og samme sted. Det er således fx ikke muligt at korrigere for, at kunderne i supermarkeder typisk kom-

mer gennem hele ugen og på forskellige tidspunkter af dagen, mens mange af kulturinstitutionernes gæster er samlet samtidig og

koncentreret omkring aftener og weekender, hvilket kan gøre deres påvirkning på smittetrykket større.

Yderligere bemærkes det, at der alene skønnes over antal elever, gæster og besøgende, som deltager i de enkelte aktiviteter, men der

er ikke taget højde for antallet af ansatte i de givne brancher.

Der ville kunne laves en mere præcis opgørelse og sandsynligvis også mere retvisende kombination af de to

oplysninger, hvis der var mere tid til arbejdet og i højere grad mulighed for at inddrage og samarbejde tæt

med sundhedsfaglige eksperter. Usikkerheden består bl.a. i, at der er tale om usikre og forenklede vurde-

ringer af smitteeffekten, men denne usikkerhed er formentlig størst for så vidt angår niveauet og mindre

angående rangeringen af smitteniveauet i forskellige brancher.

Metoden har været forelagt SSI, der vurderer, at den i rapporten valgte kombination af de to oplysninger

(smitterisiko og antal) giver en overordnet, men meningsfuld approksimation for den samlede smitteeffekt.

Der er dog i denne approksimation ikke taget højde for alderssammensætningen, risikogrupper, heteroge-

nitet i forsamlingsstørrelse mv., hvilket kan have væsentlig betydning for sygdomsbyrden. Endvidere skal

det bemærkes, at smitterisiko er opgjort på en skala (non-parametrisk). Det betyder, at et spring fra 1 til 2

ikke svarer til et spring fra 2 til 3, og at 4 ikke er dobbelt så smitsomt som 2. Når en skalaværdi multiplice-

res med en faktisk størrelse, kan det give et falsk indtryk af præcision. På trods af denne væsentlige be-

grænsning vurderer SSI, at den valgte tilgang kan anvendes til at understøtte en beslutning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur 4.1

Smittevurdering, berørte og smitteindikator

Smittevurdering

Forlystelsesparker mv.

Kirker mv.

Teatre og biografer

Biblioteker og museer mv.

Efterskoler mv.

Taxi- og turistkørsel

Universiteter

Institutioner med korte og mellem-

lange videregående uddannelser

Hoteller, campingpladser, feriehuse mv.

Natklubber, diskoteker

og musikspillesteder

Luftfart inkl. lufthavne

Gymnasiale og EUD

Fitnesscentre

Barer og værtshuse

Indkøbscentre

Grundskolen for 6.-10. kl.

Fritids- og ungdomstilbud

Restauranter og cafeer

Supermarkeder (benchmark)

× Anslået antal daglige

besøgende (gennemsnit)

Indikator for smittetryk

Kilde: Statens Serum Institut (smittevurdering), Danmarks Statistik mv. og egne beregninger.

Den samfundsøkonomiske dimension

For at kunne sammenholde smittetrykket med et mål for den økonomiske effekt af tiltagene, benyttes her

branchens betydning for fuldtidsbeskæftigelsen og bruttoværditilvæksten. Der er i beregningerne taget

højde for, at det i brancherne ikke er alle dele af aktiviteten, der er påvirket af tiltagene. For eksempel er

der korrigeret for, at dele af restaurationsbranchen fortsat kan sælge mad som take away.

I branchens økonomiske betydning indgår dels beskæftigelsen og værdiskabelsen i den konkrete branche,

dels aktivitetens afledte betydning for underleverandører fra andre erhverv. For eksempel har aktivitet for-

bundet med restaurationsbranchen og indkøbscentre større afledt betydning for andre sektorer (så som

fødevareproduktion) end aktivitet forbundet med hotelovernatninger og biografture.

I beregningerne lægges det implicit til grund, at virksomhedsstrukturen og forsyningskæderne er uæn-

drede. På kort sigt vurderes dette at være en nogenlunde retvisende antagelse, da det tager tid for virksom-

hederne at omlægge aktiviteten for bedre at kunne drive forretning under hensyntagen til de vilkår, som

tiltagene har medført.

For dele af detailhandlen kan der dog potentielt relativt hurtigt omstilles til højere grad af onlinehandel i

lyset af dels lukningen af indkøbscentrene og krav og retningslinjer til de detailbutikker, der fortsat holder

åbent, mens fx hotelbranchen ingen muligheder har for at omstille forretningen til at skabe aktivitet gen-

nem andre kanaler.

Kombination af de to dimensioner

Som det fremgår af figur 4.2, er den anslåede andel af detailhandlen, der vedrører indkøbscentre, kende-

tegnet ved at have relativt stor samfundsøkonomisk betydning (med en fuldtidsbeskæftigelse på cirka

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

43.000 inkl. afledt beskæftigelse i andre erhverv). Samtidig har indkøbscentre en høj påvirkning ifølge den

sammenvægtede indikator for smittetryk.

Restauranter og caféer har lidt mindre betydning for samfundsøkonomien, og samtidig er indikatoren for

smittetryk lidt højere end for indkøbscentrene.

Figur 4.2

Branchens betydning for beskæftigelsen set i forhold til sundhedsmæssig betydning

Supermarkeder

(benchmark)

Fritids- og ungdomstilbud

Restauranter og cafeer

Indikator for påvirkning af smittetryk

Grundskolen for 6.-10. klasser

Indkøbscentre

Fitnesscentre

Barer og værtshuse

Gymnasiale og

erhvervsfaglige uddannelse

Biblioteker, museer mv.

Natklubber, diskoteker og

musikspillesteder

Luftfart inkl. lufthavne

Hoteller, campingpladser, feriehuse mv.

Institutioner med korte og

mellemlange videregående uddannelser

Taxi- og turistkørsel

Universiteter

Forlystelsesparker mv.

Efterskoler mv.

Kirker mv.

Teatre og biografer

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

35.000

Samfundsøkonomisk betydning (opgjort i fuldtidsbeskæftigede)

40.000

45.000

Anm.: Fuldtidsbeskæftigelsen er opgjort inkl. afledt beskæftigelse i andre erhverv beregnet på baggrund af nationalregnskabets input-output

tabel.

Kilde: Statens Serum Institut (smittevurdering), Danmarks Statistik mv. og egne beregninger.

Som sammenligningspunkt viser figuren også dagligvarehandel, der er en branche, som ikke har været luk-

ket. Aktiviteten her har stor samfundsmæssige betydning, men har ifølge indikatoren også en stor effekt på

smittetrykket, da en stor del af befolkningen kommer gennem dagligvarebutikkerne i løbet af en dag

Fitnesscentre er modsat kendetegnet ved, at den samfundsøkonomiske betydning er relativt lille, samtidig

med at indikatoren for smittetrykket er relativ høj. Aktiviteten i fitnesscentre kan dog afspejle andre posi-

tive effekter som fx generel folkesundhed, hvilket ikke er opfanget i den snævre økonomiske betydning.

Et andet mål for samfundsøkonomisk betydning er bruttoværditilvæksten. Hermed tages der også højde

for, hvor produktiv aktiviteten i branchen er. Figur 4.3 sammenholder bruttoværditilvæksten forbundet

med aktiviteten med indikatoren for smittetrykket.

En rå sammenligning af den samfundsøkonomiske betydning og smitteeffekten fanger ikke, at nogle virk-

somheder og institutioner

–

med høj bruttoværditilvækst

–

relativt nemt på den korte bane kan opretholde

produktionen ved brug af hjemmearbejde.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

I disse situationer kan værdiskabelsen (i høj grad) opretholdes, samtidigt med at smittetrykket dæmpes.

Det gør sig formentlig gældende for en stor del af aktiviteten på universiteterne, hvor meget forskning kan

ske hjemmefra, og fjernundervisning også er en mulighed. Tilsvarende forhold gælder for mange andre ud-

dannelser. Det er i figuren markeret med en rød farve for at indikere, at dette forhold isoleret set kan tale

for, at aktiviteten ikke prioriteres i forbindelse med genåbningen. I denne vurdering indgår, at undervis-

ningen på mange universiteter er overstået eller ved at være overstået, og effekterne vil være anderledes

ved en længerevarende lukning, for eksempel henover starten på et nyt undervisningsår med nye elever og

studerende, hvor en fortsat lukning vil påvirke frafald og uddannelsesforløb negativt.

Omvendt er hjemmearbejde ikke muligt for en række andre erhverv, fx indkøbscentre og restauranter og

caféer, hvilket er markeret med en blå farve, hvilket taler for, at erhvervet prioriteres i forbindelse med

genåbningen.

Figur 4.3

Branchernes betydning for bruttoværditilvækst set i forhold til sundhedsmæssige betydning

Supermarkeder

(benchmark)

Fritids- og ungdomstilbud

Restauranter og cafeer

Grundskolen for 6.-10. klasser

Indikator for påvirkning af smittetryk

Indkøbscentre

Barer og værtshuse

Fitnesscentre

Biblioteker, museer mv.

Natklubber, diskoteker og

musikspillesteder

Forlystelsesparker mv.

Gymnasiale og

erhvervsfaglige udannelser

Luftfart inkl. lufthavne

Hoteller, campingpladser, feriehuse mv.

Universiteter

Efterskoler mv.

Institutioner med korte og mellemlange

videregående uddannelser

Taxi- og turistkørsel

Kirker mv.

Teatre og biografer

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

Samfundsøkonomisk betydning (opgjort i mio. kr. BVT)

30.000

35.000

Relativt begrænset eller ingen mulighed for at arbejde hjemme

Relativt stor mulighed for at arbejde hjemme

Anm.: Bruttoværditilvæksten er opgjort inkl. afledt aktivitet i andre erhverv beregnet på baggrund af nationalregnskabets input-output tabel.

Kilde: Statens Serum Institut (smittevurdering) og egne beregninger.

Der er også andre hensyn, der er relevante at overveje i forbindelse med beslutningen om genåbning. Det

kan fx tillægges vægt, at fyringsrisikoen alt andet lige er højere i den private sektor end i den offentlige sek-

tor. Dette kan tale for at prioritere private arbejdspladser.

Omvendt varetager nogle offentlige arbejdspladser funktioner, der er centrale i forhold til socialt udsatte

og sårbare, og et fordelingshensyn kunne tale for at prioritere disse arbejdspladser. Der kan både være tale

om arbejdsfunktioner direkte målrettet socialt udsatte eller funktioner, der på anden måde er særligt afgø-

rende for de berørte borgere eller virksomheder, jf. også overvejelserne om undervisning i kapitel 5.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Vurderingen af den samfundsøkonomiske betydning ud fra både beskæftigelse og bruttoværditilvækst er

her foretaget ud fra en normaltilstand for økonomien. Aktuelt er aktiviteten holdt tilbage af både coronatil-

tagene og ændret adfærd fra borgere og virksomheder. Det er imidlertid vanskeligt at skelne mellem betyd-

ning af tiltagene og adfærd, og derfor også vanskeligt at vurdere, hvilken økonomisk gevinst en afvikling af

tiltagene udløser. Analyserne i kapitel 5 og 6 forsøger at tage hånd om dette.

På sigt må det forventes, at efterspørgslen normaliseres, men der kan være tale om en længere tilpasnings-

periode, og hvis der er asymmetri på tværs af brancher i tilpasningstiden

–

det vil sige, at tilpasningen er

hurtigere i nogle brancher

–

så kan det have betydning for rangeringen af den økonomiske betydning af de

forskellige brancher.

Relation til forbrugeroverskud

Der er i dette kapitel brugt to forskellige mål for den samfundsøkonomiske betydning (fuldtidsbeskæfti-

gelse og bruttoværditilvækst). Det ville være ideelt med en vurdering af nytten af aktiviteten, da giver et

bedre billede af den reelle værdi for forbrugerne, jf. diskussionen i kapitel 3.

Der findes ikke undersøgelser, der direkte belyser dette for Danmark. Der er i figur 4.4 vist en sammenlig-

ning af de to mål med en amerikansk undersøgelse af forbrugernes præferencer, som kan betragtes som en

tilnærmet indikator for forbrugeroverskuddet. Der må dog forventes en vis variation mellem danske og

amerikanske forbrugeres præferencer. Som det fremgår af figur 4.4, er der tegn på, at både bruttoværditil-

væksten og især fuldtidsbeskæftigelsen kan være gode (om end ikke perfekte) indikatorer for forbrugernes

præferencer målt ved forbrugeroverskuddet.

For de tilgængelige indikatorer for forbrugeroverskuddet er korrelationen med bruttoværditilvækst 0,8 og

med fuldtidsbeskæftigede 0,9. Ved at betragte enten bruttoværditilvækst eller beskæftigelse opfanges for-

brugeroverskuddet derfor i et vist omfang.

Figur 4.4

Sammenhæng mellem forbrugeroverskud og fuldtidsbeskæftigelse/bruttoværditilvækst

Mio. kr. / 1.000 fuldtidsbeskæftigede (inkl. afledt effekt)

50.000

40.000

30.000

0,50

20.000

10.000

0,25

Indeks

1,00

0,75

Biblioteker og museer mv.

Taxi- og turistkørsel

Barer og værtshuse

0,00

Fitnesscentre

Natklubber og diskoteker

Gymnasiale og erhvervs-

faglige uddannelser

Hoteller, campingpladser,

feriehuse mv.

Institutioner med korte og mellem-

lange videregående uddannelser

Restauranter og cafeer

Musikspillesteder

Efterskoler mv.

Indkøbscentre

Biografer

Fritids- og ungdomstilbud

Luftfart inkl. lufthavne

Kirker mv.

Teatre

Grundskolen for

6.-10. klasser

Supermarkeder

(benchmark)

Rejsebureau

Universiteter

Bruttoværditilvækst

Fuldtidsbeskæftigede

Indikator for forbrugeroverskud (h. akse)

Kilde: Benzell, Seth and Collis, Avinash and Nicolaides, Christos, Rationing Social Contact During the COVID-19 Pandemic: Transmission

Risk and Social Benefits of US Locations (April 26, 2020). Danmarks Statistik og egne beregninger.

Forlystelsesparker mv.

Zoologiske haver mv.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

5. Tiltagenes betydning for

økonomien

Coronapandemien har resulteret i et stort globalt økonomisk tilbageslag. En række konjunkturprognoser

forventer en dyb global recession, og det kan ikke udelukkes, at den bliver væsentlige dybere end under fi-

nanskrisen. For Danmark peger en række analyser også på et betydelig fald i aktivitet på niveau eller dy-

bere end finanskrisen, afhængig af blandt andet den globale udvikling.

Coronakrisen sætter således et markant aftryk på dansk økonomi. Krisen har medført usikkerhed hos for-

brugere og virksomheder, faldende efterspørgsel og produktion. Det afspejles i et massivt fald i bløde indi-

katorer som forbrugertillid og erhvervstillid og kan nu også konstateres i mere hårde data som store stig-

ninger i ledigheden.

Disse grundlæggende mekanismer, så som faldende efterspørgsel og udbud, betyder, at coronakrisen ud-

vikler sig til en økonomisk krise. Hertil kommer, at de tiltagene for at inddæmme og/eller afbøde smitten

både herhjemme og i udlandet isoleret set forværrer økonomien. Omvendt er vil der også være økonomiske

konsekvenser i fravær af disse tiltag. Tiltagene kan også have gavnlige effekter, i det omfang de understøt-

ter tilliden til, at smitten er under kontrol, og derved fører til en normalisering af forbrugsadfærd i befolk-

ningen.

Danmark har gennemført første fase af genåbningen, og der forhandles om yderligere åbninger. Samtidig

er der gennemført en række midlertidige hjælpepakker. Signalet om genåbning kan også styrke troen på

fremtiden, og hjælpepakkerne er med til at afbøde konsekvenserne både gennem egentlig støtte og likvidi-

tet.

Tiltag, mekanismer og brancher

Både de konkrete tiltag og retningslinjer og krav (fx brug af værnemidler og afstandskrav) for at mindske

smittespredning påvirker efterspørgslen og virksomhedernes produktionsmuligheder. Brancherne bliver

imidlertid påvirket forskelligt,

jf. figur 5.1.

Nogle brancher påvirkes direkte og andre indirekte. For eksem-

pel er indkøbscentre lukket med en bekendtgørelse (dog undtaget dagligvarehandel) og dermed direkte på-

virket. Lukningen af indkøbscentre kan også have indirekte effekter. For eksempel kan fravær af den nor-

male kundetrafik i indkøbscentre give mindre afsætning i de dagligvarebutikker, der ligger er placeret i

indkøbscentrene.

Alle butikker i detailhandlen er påvirket direkte af krav og retningslinjer (fx afstandsregler), og her er det

mindre oplagt, at der er indirekte konsekvenser.

Et tredje eksempel er lukningen af kulturtilbud og restauranter. Disse tiltag må formodes at gøre inden-

landsk turisme mindre attraktiv og kan derfor have indirekte betydning for den del af overnatningerne på

hoteller mv., som normalt afsættes til herboende (dvs. ikke udenlandske turister).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur 5.1

Tre eksempler på direkte og indirekte effekter af restriktioner, opfordringer, retningslinjer og krav

Lukkede indkøbscentre

Tøjbutikker i indkøbscentre

Dagligvarehandlen i ind-

købscentre

påvirker

direkte

indirekte

Krav og retningslinjer til

detailhandlen

påvirker

direkte

Hele detailhandlen

Højere priser, lavere kapital-

afkast/lønninger

indirekte

Lukkede kulturinstitutioner,

forlystelser, museer mv.

Restauranter, caféer, teatre

Hoteller, transport mv.

påvirker

direkte

indirekte

Anm.: Se tekst for yderligere forklaring.

Kilde: Egen tilvirkning.

Børnepasning og fysisk skolegang for de mindste klasser, der indgik i første fase af genåbningen, er eksem-

pler på et sundhedsmæssigt tiltag, hvor det ikke umiddelbart er muligt at pege på en direkte effekt for kon-

krete brancher, men hvor alle bliver berørt indirekte, fx arbejdsgiverne via medarbejdere der må blive

hjemme for at passe børn.

Tabel 5.1 viser en oversigt over de forskellige tiltag (fraregnet krav og retningslinjer) samt en vurdering af,

hvilke brancher der er direkte påvirket.

Det er vanskeligere at lave en skematisk oversigt over de indirekte påvirkninger af tiltagene, samt hvordan

krav og retningslinjer påvirker brancherne. Men virkningen af de forskellige afledte effekter kan være mere

betydningsfylde for specifikke brancher og dansk økonomi som helhed.

En række brancher er ikke direkte underlagt tiltag. Det gælder fx industrien, byggeriet og landbruget. Virk-

somheder i disse brancher påvirkes imidlertid også af de sundhedsmæssige tiltag, blandt andet som følge

af skærpede rejsevejledninger eller den generelle opfordring til, at private arbejdstagere arbejder hjemme,

og fordi risikoen for smitte betyder ændret adfærd på arbejdspladsen og blandt forbrugerne. Virksomhe-

derne er fx afskåret fra at deltage i konferencer eller på messer, og det kan være blevet mere vanskeligt at

hente udenlandsk arbejdskraft til landet.

Derimod er en lang række serviceerhverv direkte underlagt tiltag. Det gælder navnlig hoteller, restauranter

og transport samt en række kultur- og sportserhverv og detailhandlen. De påvirkes af blandt andet rejse-

vejledninger, påbud om lukning og forbud mod større arrangementer. Også en betydelig del af den offent-

lige sektors aktivitet er begrænset som følge af lukning af en række undervisningsinstitutioner, kulturtilbud

mv.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Tabel 5.1

Oversigt over tiltag og opfordringer og brancher direkte berørt heraf

Brancher

Handel og

transport

(herunder

hotel og re-

stauration)

Industri, Information

landbrug og kommu-

mv.

nikation.

Finansie- Ejendoms-

ring og handel og

forsikring udlejning

Erhvervs- Off. adm.,

service undervisn.,

sundhed

Kultur,

fritid og

anden

service

Tiltag

Midlertidig grænse-

kontrol m. indrejse-

forbud

Skærpede rejsevej-

ledninger

Grundskolen, ung-

domsuddannelser,

voksenuddannelse

og videregående ud-

dannelse

Indendørs offentlige

kulturinstitutioner

Kirker mv.

Fritidstilbud og lig-

nende indendørs akti-

viteter

Restauranter og ca-

féer, natklubber,

værtshuse mv.

Indkøbscentre

Indendørs sports- og

fritidsfaciliteter mv.

Udendørs sport- og

fritidsfaciliteter

Forlystelsesparker og

zoologiske haver

Arrangementer +10

pers.

Hjemsendelse af of-

fentligt ansatte

Opfordring til hjem-

mearbejde på private

arbejdspladser

Besøg på plejehjem

og sygehuse mv.

samt anbringelses-

steder og botilbud

Kilde: Egen tilvirkning.

Tiltagene rammer i høj grad de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv med turismebranchen som en

væsentlig undtagelse. De erhverv, som rammes hårdest, vurderes at udgøre ca. 12,5 pct. af fuldtidsbeskæf-

tigelsen,

jf. figur 5.2.

Hertil kommer de generelle retningslinjer om afstand og hygiejne samt opfordringer

til hjemmearbejde mv. Det gælder fx påbuddet om, at indkøbscentre holder lukket, eller tiltag, som græn-

selukningen og forbud mod arrangementer med mere end 10 personer, som blandt andet påvirker turisme-

erhvervene som hoteller, flyselskaber og rejsebureauer.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur 5.2

Fuldtidsbeskæftigede berørt af tiltag (ekskl. retnings-

linjer og krav)

Figur 5.3

Værditilvækst berørt af tiltag (ekskl. retningslinjer og

krav)

Restaurationsbranchen

Turisme ekskl. restauration

Uddannelsesinstitutioner

Indkøbscentre

Kultur og fritid

Andre

Restaurationsbranchen

Turisme ekskl. restauration

Uddannelsesinstitutioner

Indkøbscentre

Kultur og fritid

Andre

Anm.: Figuren viser alene de dele af brancherne, der direkte er påvirket af tiltagene, og inkluderer ikke jobs, der fx er påvirket af krav til vær-

nemidler osv.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

De påvirkede brancher udgør en større andel af fuldtidsbeskæftigelsen end af værdiskabelsen, hvor bran-

cherne udgør 9 pct.,

jf. figur 5.3.

I gennemsnit er timeproduktiviteten i de mest berørte brancher således

lavere end gennemsnittet for økonomien.

Det bemærkes, at ovenstående opgørelse ikke tager højde for, at mulighederne for virksomhederne i nogle

brancher er begrænset. Begrænsningen består af specifikke retningslinjer og krav, for eksempel i praksis-

sektoren, herunder fysioterapeuter og tandlæger. Det samme gør sig gældende for frisører. Det er således

en større andel af økonomi, der samlet set er reguleret af sundhedsmæssige initiativer, som sigter på at

inddæmme og afbøde smitten. Det kan indebære omkostninger til fx værnemidler og lavere omsætning på

grund af afstandskrav mv.

Aktivitetseffekter af genåbning

I takt med at Danmark genåbnes, må det forventes, at en del af efterspørgslen og aktiviteten kommer til-

bage. Det er imidlertid langt fra al aktivitet, der umiddelbart vil komme tilbage til før-krise niveauet, blandt

andet fordi coronapandemien i sig selv har fået folk til at ændre præferencer og dermed adfærd. Hvis smit-

tespredning er under kontrol vil denne effekt formentlig være midlertidig, men det kan ikke udelukkes, at

den vil have relativt langvarige konsekvenser og påvirke branchestrukturen permanent.

For at vurdere tiltagenes betydning for økonomien er der behov for et benchmark. Et oplagt benchmark er

den økonomiske situation før krisen, men det ser bort fra, at epidemien ville påvirke økonomien også i fra-

vær af tiltag.

For at få et dækkende billede er der derfor brug for at have et benchmark for økonomien i fravær af tilta-

gene, men samtidig tage højde for, at der fortsat er en pandemi, som i sig selv har økonomiske effekter i

Danmark og hos vores samhandelspartnere, samt at andre lande også har implementeret tiltag, der endnu

ikke ophævet (idet der i denne analyse fokuseres på den isolerede betydning af de danske tiltag og lempel-

ser heraf).

For at skabe et sådant benchmark, er det nødvendigt at anvende en række indikatorer og beregningstekni-

ske antagelser for at danne sig et indtryk af, hvor meget corona

i sig selv

påvirker de økonomiske udsigter

henholdsvis hvor meget, der kan tilskrives de specifikke danske smitteinddæmningstiltag.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Omsætningsfald under coronatiltag

Der er meget lidt erfaring med udfasning af tiltag af den type, der er indført under coronakrisen. I Dan-

mark kan man se på tidlige indikatorer for forbruget hos frisører mv. efter udfasningen af tiltagene for

denne branche. Frisørerne var lukket ved påbud indtil 20. april, og udviklingen herefter tyder på, at der er

kunder, der fortsat har lyst til at få ordnet hår og altså ikke holder sig tilbage på grund af risikoen for smit-

tespredning,

jf. panel A i figur 5.4.

Udviklingen tegner et billede af en vis efterspørgselspukkel efter genåbningen, men der er endnu ikke data

til rådighed, som kan belyse, om efterspørgslen i branchen i de kommende uger vil stabilisere sig på et la-

vere niveau end før nedlukningen eller være fuldt på niveau med tidligere.

Det vil være forbundet med for stor usikkerhed alene at lægge de sparsomme erfaringer fra genåbning af

frisørsaloner til grund for skøn for genåbning af andre brancher, fx restauranter og hoteller.

Der er ikke sikker viden om, hvordan befolkningen vurderer risikoen hos frisører, men det kan spille en

rolle, at smitterisikoen hos frisører mv. er mere skjult end fx på restauranter eller i et teater, hvor det er

synligt, at man er sammen med mange mennesker. Det uagtet, at smitterisikoen hos frisører kan være på-

virket af den (usynlige) kontakt, der består i at frisøren har fysisk kontakt med mange mennesker hver dag.

Det kan også spille en rolle, at kunder hos frisører (og tandlæger, fysioterapeuter mv.) er mere villige til at

acceptere brug af værnemidler hos servicemedarbejderne, mens det i langt mindre grad må formodes at

blive accepteret hos fx en tjener på en bar eller en restaurant.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur 5.4

A. Forbrug hos frisører i Danmark

Samme ugedag 2019 = 100

200

175

150

125

100

B. Forbrug hos optikere i Danmark

Samme ugedag 2019 = 100

200

Samme ugedag 2019 = 100

Påske i 2019

og 2020

Samme ugedag 2019 = 100

Påske i 2019

og 2020

200

175

150

125

100

200

175

150

125

100

Marts

175

150

125

100

Marts

April

C. Forbrug i byggemarkeder mv. i Danmark

Samme ugedag 2019 = 100

200

Samme ugedag 2019 = 100

Påske i 2019

og 2020

D. Forbrug i tøjbutikker i Danmark

Samme ugedag 2019 = 100

200

Samme ugedag 2019 = 100

Påske i 2019

og 2020

200

175

150

125

100

Marts

175

150

125

100

175

150

125

100

Marts

175

150

125

100

April

Anm.: Figurerne viser 7-dages glidende gennemsnit af faktiske transaktioner. Statistikkerne er baseret på transaktioner foretaget både i dan-

ske og udenlandske butikker med betalingskort og MobilePay for omkring 1 mio. danske Danske Bank-kunder med aktive konti. Oplys-

ningerne er ikke nødvendigvis fuldt repræsentative for den danske befolkning. Forbruget er eksklusiv kontantbetalinger og kontoover-

førsler, hvilket vil sige, at mange faste udgifter til bl.a. bolig typisk ikke er inkluderet, hvorfor data her anvendes som et tilnærmet udtryk

for det løbende danske privatforbrug. Figurerne viser forbruget i marts og april 2020 som indeksværdi i forhold til samme ugedag i

samme måned sidste år for at korrigere for almindelige forskelle i forbruget henover ugen. Forbruget vist i disse figurer er ikke justeret

for prisudvikling. Bemærk, at påskens placering giver anledning til væsentlige udsving i indekset i perioden 9. (skærtorsdag 2020) til 22.

april (2. påskedag 2019), og indgår derfor ikke i figurerne.

Kilde: Danske Bank Spending Monitor.

De seneste tal for erhvervenes konjunkturudsigter viser for alle hovederhverv et brat fald i april, svarende

til situationen omkring finanskrisen, jf. Danmarks Statistik. Hovedtendenserne fra Danmarks Statistiks

konjunkturbarometerundersøgelse er, at industri samt bygge og anlæg har oplevet en uændret eller mindre

nedgang i omsætningen, mens nedgangen inden for serviceerhverv er mere markant. Detailhandelen frem-

står som meget sammensat gruppe, hvor der både ses fremgang i visse underbrancher, men også omsæt-

ningsfald.

Sammenligning Danmark og Sverige

En anden mulighed er internationale sammenligninger. Her er det mest oplagt at betragte Sverige. I Sve-

rige har man i mindre grad anvendt egentlige restriktioner. Der er forbud mod forsamlinger på over 50

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

personer, krav om bordservering på restauranter og indført fjernundervisning på gymnasier og universite-

ter (dog med visse undtagelser), men herudover er der hovedsageligt tale om opfordringer til at tage for-

holdsregler for at dæmpe smitte. Ikke desto mindre er også den svenske økonomi ramt i betydeligt omfang.

Det afspejles blandt andet i foreløbige tal fra det svenske statistikbureau, som viser, at omsætningen i en

række brancher er faldet markant i forhold til samme måned året før. Hotellerne er hårdest ramt med en

omsætningsnedgang på over 35 pct. i marts, mens restauranternes omsætning er reduceret med næsten 25

pct.

jf. figur 5.5.

Figur 5.5

Indikationer på omsætningsnedgang i udvalgte brancher i Sverige og Danmark, marts 2020

Ændring i pct. ift. marts 2019

-20

-40

-60

Hotel

Restaurant

Danmark

Supermarkeder

Sverige

Flytrafik

-60

Anm.: For Danmark beregnes den gennemsnitlige omsætningsnedgang i marts måned baseret på transaktioner foretaget både i danske og

udenlandske butikker med betalingskort og MobilePay for omkring 1 mio. danske Danske Bank-kunder med aktive konti. For Sverige

benyttes SCB's eksperimentelle statistik for omsætning målt ved momsudgifter. Ændringen i omsætning beregnes for marts 2020 i

forhold til marts sidste år.

Kilde: SCB og Danske Bank Spending Monitor.

I Danmark er der tegn på, at omsætningen i restauranter faldt mere i marts end i Sverige, hvilket blandt

andet skal ses i lyset af, at restauranterne blev lukket i løbet af perioden. Faldet er fortsat ind i april måned,

hvor faldet nu er oppe på 65 pct. for restauranterne og ca. 95 pct. for hotellerne,

jf. bilag 5.2.

Erfaringerne fra Sverige tyder altså på, at ændret adfærd og færre udenlandske besøgende i sig selv har stor

betydning for den økonomiske aktivitet. De få tilgængelige indikatorer peger på, at der dog er et yderligere

dyk i Danmark, som i høj grad må tilskrives de danske tiltag.

Nedlukningen af visse erhverv og de indførte tiltag fra uge 11 ser ud til at have påvirket samhandlen mellem

virksomhederne i Danmark (business to business, B2B). Ud fra fakturadata ses et fald i omfanget af trans-

aktioner (handler) hhv. før og efter udmeldingen,

jf. figur 5.6.

Til sammenligning var der i Sverige ikke no-

gen nævneværdig forskel i handelsomfanget i de to perioder. Dette mønster findes, uanset om der ses på

køb eller salg fra virksomhederne,

jf. figur 5.7

bilag 5.4.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur 5.6

Udvikling i B2B købstransaktioner baseret på digitale

fakturaer, Danmark

Uge 2 = 100

200

Pressemøde

om nedlukning

150

Uge 2 = 100

200

Figur 5.7

Udvikling i B2B købstransaktioner baseret på digitale

fakturaer, Sverige

Uge 2 = 100

200

Pressemøde

om nedlukning

Uge 2 = 100

200

150

100

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Uge

Anm:. De vandrette, stiplede linjer viser gennemsnittet af transaktioner for hhv. uge 2-10 og uge 12-18 (bortset fra uge 15, hvor der var på-

ske).

Kilde: Særudtræk af data fra Tradeshift og egne beregninger.

Det samme billede med faldende aktivitet i B2B handlen ses for en række brancher i Danmark, herunder

også brancher som ikke er direkte omfattet af tiltag ud over generelle sundhedsanbefalinger. Fx er der ten-

dens til, at danske transportvirksomheder sælger mindre (fald i salgstransaktioner) efter udmeldingen om

nedlukning i Danmark, mens billedet i Sverige er omtrent uændret,

jf. panel A og B i figur 5.8.

Et tilsvarende mønster observeres for salg af vagt- og sikkerhedsydelser i hhv. Danmark og Sverige,

jf. C og

D i figur 5.8.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur 5.8

A. Udvikling i B2B salgstransaktioner baseret på digi-

tale fakturaer, transport i Danmark

Uge 2 = 100

250

Pressemøde

om nedlukning

200

B. Udvikling i B2B salgstransaktioner baseret på digi-

tale fakturaer, transport i Sverige

Uge 2 = 100

250

Uge 2 = 100

250

Uge 2 = 100

250

150

100

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Uge

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Uge

C. Udvikling i B2B salgstransaktioner baseret på digi-

tale fakturaer, vagt og sikkerhed i Danmark

Uge 2 = 100

250

Pressemøde

om nedlukning

Uge 2 = 100

250

D. Udvikling i B2B salgstransaktioner baseret på digi-

tale fakturaer, vagt og sikkerhed i Sverige

Uge 2 = 100

500

Uge 2 = 100

500

200

400

150

300

100

200

100

2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18

Uge

Anm:. Data vedrører digitale fakturaer fra uge 2 til uge 18 2020 for danske virksomheder, der benytter Tradeshift som platform for køb og salg

mellem virksomheder (B2B). Data er baseret på virksomheder, der har været kunder hos Tradeshift gennem hele perioden. De stiplede

linjer viser gennemsnittet af transaktioner for hhv. uge 2-10 og uge 12-18 (bortset fra uge 15, hvor der var påske).

Kilde: Særudtræk af data fra Tradeshift og egne beregninger.

Selvom transaktionsdata skal tolkes med en række forbehold, indikerer disse observationer, at coronakri-

sen i første omgang rammer dansk økonomi hårdere end svensk økonomi, dog uden at denne forskel nød-

vendigvis kan tilskrives forskellen i nedslukningsstrategierne.

Vurdering af tiltagenes samfundsøkonomiske betydning

Det er som nævnt forbundet med stor usikkerhed at vurdere betydningen af tiltagene, herunder især ad-

skille effekten fra ændret adfærd og generel lavkonjunktur. Selv med et omfattende forskningsprojekt med

en flerhed af konsoliderede datakilder, vil der være usikkerhed, og på nuværende tidspunkt er der alene få

oplysninger og kort tid til at lave analyser, hvis de skal kunne berige et beslutningsgrundlag.

Det vurderes imidlertid, at der især for så vidt angår rangeringen af, hvordan de forskellige tiltag mv. på-

virker dansk økonomi, kan etableres troværdige opgørelser, om end der er betydelig usikkerhed forbundet

hermed. Vurderingerne i det følgende betragter effekten på værdiskabelsen målt ved bruttonationalpro-

duktet (BNP).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Som det fremgår af figur 5.9, skønnes det eksempelvis, at lukningen af restauranter og caféer i en situation

med normal efterspørgsel indebærer en umiddelbar samfundsøkonomisk omkostning på 1,4 pct. af BNP

(den fulde længde af søjlen). Den nuværende efterspørgsel vurderes imidlertid at være væsentlig ændret,

ligesom udenlandske tiltag også kan bidrage til reduceret efterspørgsel. Hvis der tages højde for disse for-

hold, skønnes det med betydelig usikkerhed, at tiltaget indebærer en umiddelbar omkostning på 0,7 pct. af

BNP.

Figur 5.9

Umiddelbar virkning i forhold til en normal efterspørgselssituation og fordelt på bidrag fra specifikke danske tiltag

hhv. ændret adfærd og udenlandske tiltag, pct. af BNP

Generel henstilling om social afstand og hygiejne

Hjemsendelse af offentligt ansatte

og hjemmearbejde for private

Ikke kvantificerbart

Grænsekontrol og

rejsevejledning i

ind- og udland

Hoteller mv. (udenlandske kunder)

0,3 %

0,2 %

0,9 %

0,2 %

Rejsebureauer

Luftfart (inkl. hjælpevirksomhed mv.)

Taxikørsel (udenlandske kunder)

og turistkørsel

Samlet effekt i forhold til en

situation med normal

efterspørgsel (pct. af BNP)

Indendørs kultur- og

sportsarrangementar,

forsamlinger på over

ti personer

Teater, musik og kunst

Biblioteker, museer mv.*

0,1 %

0,2 %

0,5 %

Lotteri og andet spil

Sport*

Forlystelsesparker og

andre fritidsaktiviteter

Biografer

0,1 %

Bidrag fra specifikke

danske tiltag

Bidrag fra ændret adfærd

og udenlandske tiltag

Restauranter, caféer,

natklubber, barer,

værtshuse mv.

Restauranter mv.

Hoteller mv. (herboende kunder)

Taxikørsel (herboende kunder)

0,1 %

0,3 %

1,4 %

Indkøbscentre mv.,

krav og retningslinjer

til butikker

Detailhandel

1,2 %

Øvrig praksissektor og private sundhedsaktører

(normalisering påbegyndt)

Frisører, skønhedssaloner, kørelærere (udfaset)

Børnepasning og skoler for de mindste elever (udfaset)

Ikke kvantificeret

0,5 %

Anm.: Se bilag 5.1 for detaljer vedrørende dekomponeringen. Tabet er anslået med afsæt i nationalregnskabsbrancher. Der er derfor ikke tale

om en udtømmende liste. Nogle virksomheder, der er påvirket af tiltag, vil ikke være medregnet på grund af udfordringer med data.

Omvendt vil der givetvis også være virksomheder med, som ikke er påvirket af tiltag. Virkningen af tilbageholdenhed i forhold til at gå

på arbejde eller ud at handle kan også være betydelig.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger mv.

I en vurdering af tiltagenes betydning for den økonomiske aktivitet er det væsentligt at skelne mellem of-

fentlig og privat produktion. Mange offentligt ansatte arbejder hjemmefra, hvilket kan indebære et produk-

tivitetstab, som det imidlertid ikke er muligt at opgøre på nuværende tidspunkt.

De kortsigtede økonomiske effekter af tiltag rettet mod den offentlige sektor, herunder hjemmeundervis-

ning og hjemsendelse af ikke-kritiske offentligt ansatte, antages som udgangspunkt at være relativt be-

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

skedne målt ved BNP. Der kan dog være tale om væsentlig produktionstab ved især lidt længere nedluknin-

ger, som både kan have konsekvenser for borgere, private virksomheder og andre dele af det danske sam-

fund. Der kan også være tale om langsigtede tab, fx ved manglende undervisning, nedsat antal relevante

lægebesøg, og hvis der bliver grebet senere ind ved omsorgssvigt af udsatte børn og unge.

Beskæftigelse, hjemsendelse og ledighed

Folketinget har vedtaget en række hjælpepakker for at understøtte dansk erhvervsliv og de ansatte i forbin-

delse med coronakrisen, herunder med et forsørgelsesgrundlag,

jf. boks 5.1.

Boks 5.1

Kompensationsordninger for medarbejdere, selvstændige mv.

Med den midlertidige lønkompensationsordningen, der er aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, ydes delvis kompen-

sation for private virksomheders lønudgifter for virksomheder, der står overfor at skulle varsle afskedigelser på minimum 30 pct.

eller mere end 50 af virksomhedens ansatte, grundet et forventet omsætningstab som konsekvens af udbruddet af coronavirus. Løn-

kompensationsordningen gælder for perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 8. juli 2020. Der kan ikke ydes kompensation til

organer mv. inden for den offentlige forvaltning. Ordningen åbnede for ansøgninger den 25. marts 2020. Kompensationen udgør 75

pct. for funktionærer og 90 pct. for ikke-funktionærer

–

dog maksimalt 30.000 kr. om måneden pr. omfattet fuldtidsansat.

Der er pr. 4 maj 2020 blevet godkendt omkring 24.600 virksomheder til lønkompensationsordningen. Det

medfører, at omkring 150.000 personer er hjemsendt på lønkompensation og ordningen har dermed i me-

get stort omfang bidraget til, at ledigheden ikke er steget mere end tilfældet er.

Ordningen benyttes især af frisører, tandlæger samt ansatte på caféer og beværtninger, hvor omkring halv-

delen af de beskæftigede pr. november 2018 modtager lønkompensation.

Dertil holder ordningen også en

hånd under godt en fjerdedel af beskæftigede hos restauranter, sportsklubber, tøjbutikker og hoteller,

jf.

figur 5.10.

De senest tilgængelige tal for beskæftigelsen på det detaljerede brancheniveau er november 2018. Da beskæftigelsen er steget i flere

brancher siden 2018 kan de angivne tal være overvurderet i nogle brancher og undervurderet i andre.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur 5.10

De 25 brancher med relativt flest lønkompenserede medarbejdere i forhold til den private beskæftigelse

Pct.

Frisørsaloner

Praktiserende tandlæger

Engroshandel med beklædning

Sportsklubber

Forhandlere af sports- og campingudstyr

Tøjforretninger

Hoteller

Drift af sportsanlæg

Anden restaurationsvirksomhed

Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.

Taxikørsel

Ejendomsmæglere mv.

Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser

Engroshandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer

Kombinerede administrationsserviceydelser

Møbelforretninger

Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr

Ikke-specialiseret engroshandel

Museer

Reklamebureauer

Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer

Alment praktiserende læger

Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr

Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse

Andre organisationer og foreninger i.a.n.

Anm.: Antal medarbejdere på lønkompensation. 4. maj 2020 opgjort som andel af den private lønmodtagerbeskæftigelse i november 2018

(RAS). De udvalgte brancher repræsenterer de 25 brancher med relativt flest lønkompenserede medarbejdere. Det bemærkes, at der

kan være stor forskel på, hvor detaljerede brancherne er opgjort i DB07. Der kan således være brancher, der dækker et meget specifikt

produktionsområde, mens andre dækker bredere enheder.

Kilde: Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Lidt over 25 pct. af de beskæftigede inden for

hoteller og restauranter

modtager lønkompensation, mens

det er 20 pct. af de beskæftigede inden for

kultur og fritid

og omkring 10 pct. af de beskæftigede inden for

handel.

En stor del af de brancher, som har hjemsendte medarbejdere via lønkompensation, har også en

øget nettoledighed,

jf. figur 5.11.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur 5.11

Lønkompenserede og ledige i forhold til privat beskæftigelse i udvalgte brancher

Pct.

Hoteller og

restauranter

Restauranter

Hoteller mv.

Kultur og fritid

Sport

Handel

Detailhandel (tøj- og skobutikker)

Detailhandel (møbelbutikker)

Transport

Lokaltog, bus og taxi mv.

Rejsebureauer,

rengøring mv.

Ejendomsservice, rengøring

og anlægsgartnere

Frisører, vaskerier og

andre serviceydelser

Industri

Information og

kommunikation

It-konsulenter mv.

Vidensservice

Bygge og anlæg

Pct.

Kompenserede personer i pct. af privat beskæftigelse

Ledige i pct. af privat beskæftigelse

Anm.: Figuren angiver antallet af personer, der er udbetalt lønkompensation for pr. 4. maj 2020, opgjort som andel af den private lønmodta-

gerbeskæftigelse i november 2018 (RAS). Og dertil ledige pr. 27. april 2020, opgjort som andel af den private lønmodtagerbeskæfti-

gelse i november 2018 (RAS). Andelene er opgjort inden for hver branche. Brancher med fed er opdelt efter tilrettet std.-19-gruppering

af DB07, og figuren er sorteret efter disse. Dertil indgår udvalgte underbrancher efter en 127-gruppering, som repræsenterer en under-

opdeling af de blå, som ikke summer til de blå overbrancher.

Kilde: Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

I bilag 5.5 er der vist en yderligere opdeling af ansatte på lønkompensationsordningen. Denne opdeling vi-

ser, at det

er i højere grad unge i 20’erne, ufaglærte med ansættelse inden for salg og service eller andet

manuelt arbejde, der modtager lønkompensation. Omkring en femtedel er samtidig under uddannelse. Det

er også medarbejdere, der varetager almindeligt kontor- og kundeservicearbejde samt medarbejdere i job,

der forudsætter viden på mellemniveau, som i højere grad er hjemsendt under lønkompensationsordnin-

gen i forhold til den private beskæftigelse.

Dermed synes lønkompensationsordningen især at holde hånden under personer på arbejdsmarkedet, der

ellers ville være udsatte i forhold til afskedigelser under en lavkonjunktur.

Det er endvidere lidt hyppigere virksomheder med 10-49 ansatte, der benytter lønkompensationsordnin-

gen, og der er ofte tale om anpartsselskaber eller enkeltmandsejede virksomheder.

Virksomhedslukninger og konkurser

For private virksomheder er der det yderligere og centrale aspekt, at virksomheden kan gå fallit. Risikoen

herfor afhænger dog også af hjælpepakkerne. Generelt var danske virksomheder velkonsoliderede, da de

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

blev ramt af coronakrisen. Virksomhedslukninger kan betyde, at selv et midlertidigt bortfald af aktivitet i

den private sektor får langsigtede konsekvenser. Det kan være forbundet med tab for den enkelte virksom-

hedsejer og de lønmodtagere, der mister deres job. Desuden vil en markant konkursbølge på sigt kunne

påvirke den finansielle sektor. Det er dog ikke behandlet i denne rapport, idet der på nuværende tidspunkt

ikke er tegn på, at en sådan situation vil blive aktuel i Danmark.

Det er dog vigtigt at bemærke, at selv i en normal konjunktursituation er der mange virksomheder, der åb-

ner og lukker hvert år (fx går konkurs), og det er en del af den dynamiske tilpasning i erhvervslivet til nye

forhold og muligheder. Det er således en vigtig mekanisme, at aktiviteten i lavproduktive virksomheder og

brancher med vigende efterspørgsel falder, og at ressourcerne så bliver nyttiggjort i andre virksomheder.

Den danske arbejdsmarkedsmodel med mange jobåbninger understøtter, at lønmodtagere, der mister de-

res job, hurtigt kan få et nyt.

I nogle tilfælde kan konkurser dog også have mere vidtrækkende samfundsøkonomiske omkostninger. Det

vil fx være tilfældet, hvis virksomheder med systemisk betydning lukker, eller hvis lukningen fører til tab af

knowhow og kapital. Det kunne også være et bekymringspunkt, hvis de aktuelle tiltag fører til virksom-

hedslukninger i brancher, hvor der er høje entry-barrierer.

I forbindelse med tilbageslag vil der ofte komme flere konkurser. I en del af de brancher, der aktuelt er ne-

gativt berørt af coronatiltag, er det normalt, at relativt mange virksomheder går konkurs hvert år. Set over

perioden 2013-2016 ophørte knap 6 pct. af virksomhederne pr. år i brancherne restauranter og

cafeér,

værtshuse og diskoteker mv., jf. figur 5.12.

Figur 5.12

Andel virksomheder som ophører pr. måned, 2013-2016

Pct. pr. år

Biblioteker og museer mv.

Cafeér, diskoteker mv.

Kunstneriske videregående

uddannelsesinstitutioner mv.

Radio- og

fjernsynsforetagender

Taxi- og turistkørsel

Sportshaller mv.

Rejsebureau

Pct. pr. år

Biografer

Forlystelsesparker mv.

Radio- og

fjernsynsforetagender

Gymnasiale uddannelse mv

Kirker og andre religiøse

institutioner

Anm.: Figuren er beregnet ved den gennemsnitlige årlige exit-rate i perioden 2013-2016, delt med 12 måneder. Serviceerhverv dækker over

brancherne: Handel, Transport (ekskl. Luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information og kommunikation, Vi-

denservice og Rejsebureauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger, selvstændige offentlige virksomheder og virk-

somheder med mindre end én fuldtidsbeskæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Når udskiftningen af virksomheder i de enkelte brancher er høj, og nyetablerede virksomheder har relativt

store markedsandele, er det et tegn på omstillingsparathed. Dette kan også belyses ved at se nærmere på

perioden efter finanskrisen og de markedsandel som nye virksomheder kunne opnå i årene efter. Det ses fx

restaurationsbranchen,

at virksomheder, som blev oprettet i perioden 2008-2010, udgjorde godt 21 pct.

af den samlede omsætning i branchen i 2010,

jf. figur 5.13.

Grundskolen for 6.-10. klasser

Zoologiske haver mv.

Fitnesscentre

Spillehaller

Alle serviceerhverv

Ferieboliger mv.

Spillehaller

Teatre

Efterskoler mv.

Indkøbscentre

Restauranter

Universiteter

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur 5.13

Markedsandel for nyetablerede virksomheder efter finanskrisen i udvalgte brancher

Pct. af omsætning i 2010

Biografer

Rejsebureau

Biblioteker og museer mv.

Pct. af virksomheder i 2010

Hoteller mv.

Cafeér, diskoteker mv.

Ferieboliger mv.

Supermarkeder mv.

Restauranter

Taxi- og turistkørsel

Fitnesscentre

Radio- og

fjernsynsforetagender

Forlystelsesparker mv.

Luftfart inkl. lufthavne

Alle serviceerhverv

Indkøbscentre

Markedsandel for nye virksomheder

Andel nye virksomheder (h.akse)

Anm.: Nye virksomheder dækker over virksomheder som er oprettet i perioden 2008-2010. Serviceerhverv dækker over brancherne: Handel,

Transport (ekskl. Luftfart og transport ad vandveje), Hoteller og restauranter, Information og kommunikation, Videnservice og Rejsebu-

reauer mv. I opgørelsen er der frasorteret fonde og foreninger, selvstændige offentlige virksomheder og virksomheder med mindre end

én fuldtidsbeskæftiget.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Denne betragtning antyder, at der i mange af de brancher der er direkte berørt af coronatiltag, er tegn på

en høj omstillingsparathed, set ved både høje entry-rater og en historisk evne til at nystartede virksomhe-

der kan vinde markedsandele, hvilket peger på, at de varige effekter for branchen som helhed af et stigende

antal konkurser vil være begrænsede.

I den forbindelse spiller det også en rolle, at kapitalapparatet i nogle af de større berørte brancher kan have

en umiddelbar genanvendelsesværdi for nye virksomheder. Det gør sig fx gældende for lokaler og inventar.

Betydning af krav og retningslinjer

I de foregående afsnit er der fokuseret på de tiltag, der meget direkte påvirker virksomheder, fx lukning af

restauranter og caféer, kulturinstitutioner og indkøbscentre.

En række virksomheder er ikke lukket, men er berørt af krav og retningslinjer, som blev annonceret i for-

bindelse med lukningen af Danmark (fx dagligvarehandel) eller i forbindelse med genåbningen af de be-

rørte erhverv (fx frisører, tandlæger og fysioterapeuter). Den kollektive transport er også berørt af krav og

retningslinjer.

Myndighedernes retningslinjer for virksomheder med kundekontakt kan have væsentlig samfundsøkono-

miske betydning. Krav og retningslinjer kan dæmme op for smittespredning og understøtte en hurtigere

genåbning. Omvendt medfører de samfundsøkonomiske omkostninger, fordi virksomhedernes udgifter

stiger, og produktiviteten dæmpes.

Dette samfundsøkonomiske tab kan både betyde lavere løn for de ansatte, lavere aflønning af kapitalappa-

ratet, højere priser for forbrugerne eller afgang af virksomheder.

Der er ikke på nuværende tidspunkt et sikkert holdepunkt for at skønne over de samfundsøkonomiske om-

kostninger, men de kan være betydelige, og de bør indgå i en tværgående prioritering på linje med andre

tiltag og den sundhedsfaglige gevinst.

Radio- og

fjernsynsforetagender

Spillehaller

Teatre

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Nedenfor er der vist eksempler på coronatiltag med udgangspunkt i tre brancher,

jf. tabel 5.2.

Der forelig-

ger på nuværende tidspunkt ikke oplysninger om omfanget af virksomhedernes øgede udgifter til fx værne-

midler, ligesom det endnu ikke er muligt at komme med meningsfulde skøn over de produktivitetstab, som

må forventes som følge af et øget fokus på smittebegrænsende forholdsregler. Der kan dog være tale om

betydelige omkostninger forbundet hermed, og udviklingen bør følges nøje.

Tabel 5.2

Eksempler på smittereducerende tiltag i udvalgte brancher

Detailhandel

Højest en kunde pr. 4

kvm. gulvareal

Tandlæger

Der skal planlægges færre fremmøde-ti-

der (”booke med luft imellem”),

så antal-

let af patienter i venteværelset på

samme tid mindskes.

Så vidt muligt skal alle kontakter være

telefonisk visiterede. Det er væsentligt,

at der er let adgang til at få telefonisk

kontakt med tandplejen, og der kan

være behov for at udvide telefontid.

Elektronisk tidsbestilling må ikke være

mulig.

Der skal ved patientkontakt anvendes

engangs-overtrækskitler, mundbind og

øjenbeskyttelse, som skal desinficeres

mellem her patient.

Fysioterapeuter

Frisører

Der skal planlægges færre

Højest en kunde pr. 4 kvm.

fremmøde-tider

(”booke med

gulvareal

luft imellem”),

så antallet af

patienter i venteværelset på

samme tid mindskes.

Der sikres rengøring af den en-

kelte arbejdsstation, når en

medarbejder/kunde

forlader arbejdsstationen, og en

anden medarbejder/kunde skal

overtage denne

Der bør ske en grundig rengø-

ring af redskaber, der har været

i kontakt med

kunden efter hver endt behand-

ling.

Lokalerne skal så vidt

muligt indrettes på en så-

dan måde, at smittefare

minimeres

Der skal så vidt muligt

være vand og sæbe eller

håndsprit tilgængeligt for

kun-der og besøgende

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Erhvervsministeriet.

Øget fysisk afstand koster

Foranlediget af opfordringer fra politikere og sundhedsmyndigheder er der sket et markant skridt i retning

af større grad af fysisk afstand. Den øgede afstand mellem mennesker og øget brug af online-kommunika-

tion frem for personlige møder har bidraget til at inddæmme smittespredningen. Et netop udgivet engelsk

studie baseret på en engelsk spørgeskemaundersøgelse, viser at de adspurgte englændere har reduceret

deres daglige antal kontakter med ca. 70 pct. fra i gennemsnit 10 til ca. 3 personlige kontakter.

Samtidig

vurderer de, at denne reduktion har medført en massiv reduktion i smittespredningen. Der er således en

meget stor sundhedseffekt af at mindske fysiske kontakter.

Mindsket fysisk kontakt er således et meget effektivt våben mod spredning af smitte, men det har også po-

tentielt markante samfundsøkonomiske konsekvenser for både virksomheder og borgere. Overgangen til

online interaktion i stedet for personlige møder kan afstedkomme mindre effektiv og klar kommunikation,

og mulighederne for at afkode sociale signaler forringes. Endvidere viser studier, at både turist- og forret-

ningsrejser har en signifikant betydning for virksomheders og nationers eksportomfang. Det kan især være

et problem i skabelsen af nye salgs- og leverandøraftaler. Derfor må det formodes, at skærpet rejsevejled-

ning og grænselukning påvirker Danmarks eksport på længere sigt. Derudover kan større fysisk afstand

også påvirke den generelle trivsel hos borgerne.

Eksempel på langsigtseffekter: Læringstab

Især ved en længerevarende nedlukning er der risiko for, at der opstår langsigtede omkostninger. Disse er

typisk kendetegnet ved, at de ikke er synlige på den helt korte bane, og at der er ekstra stor usikkerhed for-

bundet med at skønne over effekterne af dem. Men de er relevante, og de kan være betydelige. Det er har

Jarvis, C.,K Van Zandvoort1, A. Gimma, K. Prem, P. Klepac, G J. Rubin & W. J. Edmunds (2020): Quantifying the impact of physical

distance measures on the transmission of COVID-19 in the UK, MedRxiv.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

ikke været muligt at foretage en udtømmende analyser af de langsigtede effekter, men det følgende ser

nærmere på effekterne som følge af læringstab som følge af lukning af skoler og uddannelsesinstitutioner.

Sådanne lukninger vil især have betydning for sårbare børn og unge. Figur 5.14 viser et regneeksempel,

hvor der på baggrund af en række stiliserede antagelser er skønnet over det potentielle læringstab blandt

sårbare børn og unge.

For den enkelte elev eller studerende vil det vise sig ved effekten på senere beskæftigelsesmuligheder og

dermed indkomst. Det samfundsøkonomiske tab er i eksemplet opgjort til cirka ¼ mia. kr. per dag (nutids-

kroner), der er lukket i dagtilbud, grundskole mv. Det bemærkes, at der er meget svage holdepunkter for at

skønne over blandt andet en marginal reduktion i den fysiske undervisning og mulighederne for indhent-

ning af læringstab. Eksemplet tjener derfor primært som en anskueliggørelse af, at effekterne kan være be-

tydelige.

Nedlukningen kan også føre til forsinkelser og øget frafald på de videregående uddannelser. Der kan dog

også være modsatrettede effekter af, at studerende får mere tid til at prioritere studierne (mange studiejobs

er formentlig berørt af de øvrige tiltag), ligesom et tilbageslag helt generelt kan øge søgningen mod under-

visning og uddannelse, jf. erfaringerne fra tiden efter finanskrisen.

Figur 5.14

Potentielt læringstab blandt socialt udsatte og sårbare børn og unge

Ungdoms-

uddannelser

Regneeksempel: 250 mio. kr.

Vuggestue og

børnehave

Grundskole

(8.-10. klasse)

Grundskole

(5.-7. klasse)

Grundskole

(1.-4. klasse)

Anm.: Se bilag 5.3.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

6. Afvikling af tiltag

–

smittetryk og

samfundsøkonomiske effekter

Tilrettelæggelsen af en genåbning af økonomien involverer en afvejning af smittemæssige og samfundsøko-

nomiske konsekvenser. I overensstemmelse med målsætningerne om at holde et lavt smittetryk og undgå

en overbelastning af sundhedsvæsenet er der et ”råderum” til at give mulighed for flere

kontakter mellem

mennesker og dermed en delvis genåbning af økonomien.

Et centralt spørgsmål i genåbningen bør være, hvordan man sikrer de størst mulige samfundsøkonomiske

effekter ved at afvikle specifikke coronatiltag givet hensynet til at holde smitterisikoen under kontrol. Her

er den samfundsøkonomiske effekt af tiltagene set i forhold til effekten på smittespredningen en central

faktor. Afviklingen af tiltag med stor samfundsøkonomisk effekt set i forhold til smitterisikoen giver derfor

”mest” samfundsøkonomi

givet det tilgængelige råderum for øgede kontakter.

Det er imidlertid en række problemer knyttet til at anvende et sådant princip i praksis. Dels kan alle sam-

fundsøkonomiske effekter af tiltagene ikke kvantificeres, og dels er der usikkerhed ved vurdering af tiltage-

nes effekter både i forhold til samfundsøkonomi og smitterisiko, og adfærdsreaktioner spiller også en afgø-

rende rolle, jf. nedenfor.

Konkrete tiltag: Samfundsøkonomiske effekter og smittetryk

Tiltagene påvirker erhvervene forskelligt og derfor også med forskellige samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Dette kapitel sammenfatter nogle af hovedresultaterne af koblingen af tiltagenes effekter for smitteri-

siko og samfundsøkonomi. Der er store forskelle mellem, hvordan en række konkrete private serviceer-

hverv, erhvervslivet i bred forstand og uddannelsesinstitutioner påvirkes, hvorfor effekterne præsenteres

enkeltvis.

Private serviceerhverv og de kvantificerbare effekter

De mest direkte effekter af tiltagene findes for hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, og her er det

muligt at kvantificere effekten af tiltagene med udgangspunkt i veldefinerede økonomiske mål (fx brutto-

værditilvækst eller beskæftigelse). På den måde fremkommer der for disse erhverv en direkte kvantifice-

ring af koblingen mellem smitterisiko og tiltagenes samfundsøkonomiske effekt, jf. figur 6.1. Den sam-

fundsøkonomiske effekt er her målt ved tiltagenes effekt på bruttoværditilvæksten, jf. kapitel 5, hvor også

usikkerheden ved kvantificeringen er diskuteret.

Som vist i kapitel 4 er der belæg for at antage en tæt sammenhæng mellem bruttoværditilvækst, beskæfti-

gelse og også forbrugeroverskud, hvorfor bruttoværditilvæksten kan anses som en sammenfattende indika-

tor, og de enkelte branchers placering er derfor ikke stærkt afhængig af denne operationalisering.

Figur 6.1 viser det mulighedsrum der er for politiske prioriteringer mellem hensyn til smitterisiko og sam-

fundsøkonomiske effekter for de private serviceerhverv. Der er ingen eksempler på brancher, hvor en af-

vikling af tiltag vil have en stor samfundsøkonomisk effekt og en beskeden smitterisiko. Indkøbscentre

samt restauranter og caféer er eksempler på store brancher, hvor aktiviteterne er knyttet til fysisk frem-

møde, og dermed er der en relativ stor økonomisk betydning, men der er også indikationer på en relativ

stor effekt på smittetrykket. Der er derfor nødvendigt med en politisk prioritering.

Samlet set vurderes det som et groft skøn, at de danske tiltag

–

efter første fase af genåbningen

–

har en

virkning svarende til en reduktion af bruttonationalproduktet med godt 2�½ pct. Hvis andre lande åbner op

for rejseaktivitet, og rejselysten ikke længere i stort omfang holdes tilbage af risikoen for cononasmitte, vil

betydningen af dansk grænsekontrol og rejsevejledninger få større selvstændig betydning. I så fald vil BNP-

virkningen af de danske tiltag skønsmæssigt kunne blive øget til 4 pct. af BNP.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur 6.1

Umiddelbar aktivitetseffekt for enkelte brancher af at lempe specifikke tiltag og indikator for effekt på smittetrykket

Indikator for påvirkning af smittetryk

Fitnesscentre

Restauranter og cafeer

Biblioteker, museer mv.

Natklubber, diskoteker og musikspillesteder

Barer og

værtshuse

Luftfart inkl. lufthavne

Indkøbscentre

Forlystelsesparker mv.

Hoteller, campingpladser, feriehuse mv.

Taxi- og turistkørsel

Teatre og biografer

2.000

4.000

6.000

8.000

Umiddelbar aktivitetseffekt af at lempe restriktioner (opgjort i mio. kr. BVT)

10.000

12.000

Anm.: Indikatoren for smittetrykket er en approksimation på baggrund af oplysninger om smitterisikoen ved en konkret aktivitet og skønnet

omfang af aktiviteten, jf. kapitel 4. Den samfundsøkonomiske betydning er den skønnede betydning af at fjerne tiltagene, der sigter på

at inddæmme og afbøde smitten (men hvor efterspørgslen stadig er påvirket af fx ændret adfærd. Det vil sige, at der ikke er tale om en

normalsituation). Der er således sket en samstilling af analyserne i kapitel 4 og 5.

Kilde: Se kapitel 4 og 5.

Erhvervslivet i almindelighed, herunder eksporterhverv

Størstedelen af det danske erhvervsliv er ikke i samme omfang direkte påvirket af de danske coronatiltag

og indgår derfor ikke i figur 6.1. Men de udgør størstedelen af dansk økonomi (cirka 50 pct. af den samlede

beskæftigelse). Disse virksomheder er imidlertid indirekte påvirket af opfordring til hjemmearbejde, behov

for at passe børn i hjemmet (ændret med fase 1 af genåbningen), hvilket kan mindske produktivitet og øge

omkostningerne.

Eksportorienterede brancher og virksomheder er påvirket af den økonomisk afmatning, som følger af en

global økonomisk krise og dermed også tiltag taget i andre lande. Virksomhederne kan opleve færre afsæt-

ningsmuligheder og eventuelt også svækkede forsyningskæder. Disse forhold kan påvirke virksomhedernes

eksistensgrundlag, trods hjælpepakkerne.

Virksomhedslukninger blandt eksportører vil generelt have mere vedvarende effekter end virksomhedsluk-

ninger for andre erhverv, da markedsandele kan blive overtaget af udenlandske virksomheder. Konsekven-

sen heraf er en varig påvirkning af dansk økonomis specialiseringsstruktur og konkurrenceposition. Da

problemerne ikke er skabt af danske tiltag, løses de heller ikke ved tilbagerulning af disse tiltag, ligesom de

midlertidige hjælpepakker er indført med et andet formål end at holde hånden under eksporterhverv.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Skærpede rejsevejledninger og grænselukninger kan imidlertid have stor betydning for disse virksomhe-

der. Det vil være tilfældet for landbrugssektoren, såfremt det bliver vanskeligheder at rekruttere sæsonar-

bejdere. Tilsvarende kan industri- og fremstillingsvirksomheder blive udfordret af indskrænkede rejsemu-

ligheder for tekniske medarbejdere og salgsmedarbejdere. På længere sigt kan bortfald af messeaktiviteter

og forretningsrejser påvirke mulighederne for at opretholde eller nyetablere eksportsalg.

I analyserne ovenfor er ensidige danske ændringer i rejserestriktionerne ikke tillagt den store effekt, fordi

rejsemulighederne i høj grad afhænger af tiltag i andre lande. I vurderingen af tiltagenes betydning for

bruttoværditilvæksten i kapitel 5 er udgangspunktet, at skærpede danske rejsevejledninger og grænsekon-

trol har mindre betydning, så længe der også er lukkede grænser og rejserestriktioner i mange andre lande

(herunder vigtige samhandels- og rekrutteringslande).

I det omfang andre lande ophæver rejserestriktioner i takt med at smittespredningen er reduceret–nogle

lande er i gang med eller overvejer allerede konkrete normaliseringer

–

får de danske tiltag en stor betyd-

ning, hvis de fastholdes. Konkret vil de danske opfordringer og tiltag vedrørende grænsekontrol og rejse-

vejledninger mv. have større selvstændig betydning. Det er derfor vigtigt, at de danske tiltag på området er

koordineret med udviklingen hos vores vigtigste sammenhandelspartnere. I modsat fald kan tiltagene være

forbundet med store økonomiske tab alene for at opnå en beskeden reduktion i smittetrykket.

Offentlige institutioner

–

undervisning og uddannelse

Analyserne i kapitel 4 og 5 peger tilsammen ikke umiddelbart på store kortsigtede økonomiske konsekven-

ser af lukninger af skoler og uddannelsesinstitutioner. Det beror primært på mulighederne for fjernunder-

visning, og samtidig er smitterisikoen relativ høj.

Rent opgørelsesmæssigt har nedlukningerne af offentlige institutioner ikke en direkte effekt på aktiviteten.

BNP for den offentlige sektor er opgjort ved input-metoden, hvorfor bidraget til bruttoværdiskabelsen (op-

gjort i nationalregnskabet) er uændret, så længe de ansatte får løn. På aktivitetssiden afvikles undervisning

og eksamener, men der kan være negative effekter på produktivitet, indlæring, frafald, forsinkelser og an-

det som kortlagt i kapitel 5. Især for sårbare grupper kan der være en risiko for læringstab og frafald. Det

kan ikke godtgøres, men må formodes, at en (vis) genåbning inden sommerferien, kan understøtte trivsel

for de elever i grundskole, der endnu ikke har fysisk fremmøde.

Denne vurdering af konsekvenserne af lukningen af skoler og uddannelsesinstitutioner er stærkt afhængigt

af, at vi befinder os tæt på skoleårets afslutning. En fortsat nedlukning ved starten af skole/uddannelses-

året efter sommerferien vil have markant større effekter. Det har ikke været muligt at skønne over størrel-

sesordenen i denne analyse.

Endelig skal man være opmærksom på, at for nogle sektorer er det forbundet med et markant nyttetab, at

undervisningen gennemføres som fjernundervisning. Det kan fx gøre sig gældende for efterskoleelever,

hvor den tabte tid på efterskolen ofte er irreversibel.

Usikkerhed

Der er betydelig usikkerhed om smitteprocessen men også om sammenhængen mellem konkrete tiltag og

smittespredningen og deres samfundsøkonomiske effekter. Endvidere er der en tidsforsinkelse, inden kon-

sekvenserne af øget smittespredning kan identificeres. Ved genåbning vil der derfor være en dobbelt for-

sinkelse. Første led forløber fra en formel genåbning til effekterne på økonomisk aktivitet viser sig, og an-

det led forløber herfra og til at en eventuel øget smittespredning kan observeres. Der er derfor betydelig

usikkerhed knyttet til fastlæggelsen af en genåbningsstrategi, og det er ikke muligt at finstyre en balance

mellem sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske hensyn. Det gælder både i forhold til dosering og ti-

ming.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Disse forhold taler for at følge et forsigtighedsprincip med en gradvis genåbning af økonomien koblet med

en tæt monitorering. Der er oplagte problemer og omkostninger ved både en for langsom og en for hurtig

genåbning. Der er imidlertid en grundlæggende asymmetri. Ved en for hastig proces kan smittesprednin-

gen komme ud af kontrol, og det kan blive nødvendigt at tilbagerulle genåbningerne. En sådan stop-go po-

litik vil have store omkostninger også samfundsøkonomisk. Den vil også bidrage til øget usikkerhed med

yderligere negative samfundsøkonomiske effekter til følge.

Af disse grunde kan det være uhensigtsmæssigt at fastlægge en klar tidsplan for en genåbning. Derimod er

det vigtigt at melde klart ud om, hvilke forhold der afgør de næste skridt i en genåbning, og dermed hvilke

områder der kommer næst i rækken. Det vil medvirke til at mindske usikkerheden for husholdningerne og

virksomhederne, hvilket vil have en selvstændig gunstig effekt.

Udfasning af hjælpepakker

I takt med en genåbning af økonomien er der et behov for tilpasning af hjælpepakkerne. Pakkerne er gene-

relle i den forstand, at de er tilgængelige for alle virksomheder ramt af omsætningsnedgang. Med en grad-

vis genåbning opstår der en ny situation. Der er behov for at fastlægge exit-strategier for hjælpepakkerne.

Nedlukningsinitiativer bliver afviklet på en bestemt dato, hjælpepakkerne har også datoafgræsninger, men

økonomiens genopretning vil ikke være sammenfaldende med disse datoer. Hjælpepakkerne dækker kon-

sekvenser af nedgang, uanset om det skyldes de konkrete tiltag eller en generel økonomisk afmatning. Hvis

princippet er, at hjælpepakkerne kompenserer for tiltagene, bør der også være en udfasning af hjælpepak-

kerne i takt med en genåbning.

Ved en fastholdelse af hjælpepakkerne vil der dels blive kompenseret for konjunkturudsving, og dels kan

nødvendige omstillinger blive bremset. Der vil imidlertid også være behov for en aktiv efterspørgselspolitik

for at sikre, at kapaciteten bibeholdt af hjælpepakkerne kan komme i anvendelse i takt med genåbningen.

Selvom hjælpepakkerne i et vist omfang afskaffer sig selv for de virksomheder, der vender tilbage til en si-

tuation svarende til før coronakrisen, vil det ikke være tilfældet for alle. Indretningen af hjælpepakkerne

indeholder også nogle spørgsmål i forhold til virksomhedernes incitament til at øge aktiviteten delvist. Til

gengæld kan virksomheder i brancher med meget langvarige nedlukninger komme i særlige problemer. Det

anbefales en vurdering af omfang og indretning af hjælpepakkerne som del af en genåbningsstrategi.

Adfærd

Vurderingen af smitterisikoen ved en genåbning afhænger kritisk af befolkningens adfærd. De store ad-

færdsændringer knyttet til fysisk afstand, håndvask, færre kontakter m.m. er hovedårsagen til faldet i smit-

tetrykket. Det betyder også, at man kan gå relativt langt i en genåbning, hvis disse adfærdsændringer kan

opretholdes. Omvendt kan genåbningsmulighederne blive begrænset af et ”tilbagefald” til gamle adfærds-

mønstre. En fastholdelse af adfærdsændringerne er således helt afgørende for mulighederne for at afvikle

tiltagene uden at risikere en markant forøgelse i smittetrykket eller start på et stop-go proces.

De adfærdsmæssige reaktioner er en stor udfordring for genåbningsstrategien. Tiltag som fx lukning af bu-

tikker og institutioner er styringsinstrumenter, det er adfærd ikke. De mange tiltag taget for at reducere

smittespredningen har været medvirkende til, at befolkningen har set alvoren i den aktuelle situation. En

genåbning kan bringe adfærden tilbage til den gamle normal og dermed underminere grundlaget for en

genåbning. Derfor vil en tæt monitorering af adfærden være en nødvendig del af en genåbningsstrategi.

Den store udfordring er, at det er i alles interesse, at adfærdsmønstre til begrænsning af smitterisikoen

fastholdes. Set fra den enkeltes perspektiv kan det derimod forekomme at være uden betydning for det

samlede billede, om lige netop vedkommende overholder dette adfærdskodeks. Hvis mange tænker på den

måde, smuldrer opbakningen til den socialt mest hensigtsmæssige adfærd. Det er ikke givet, at en stærk

social norm knyttet til de nye adfærdsmønstre kan opretholdes.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

I coronakrisens tidlige faser har der været stor opmærksomhed på at understøtte adfærdsmønstre, der

mindsker smittespredningen. Situationen alvor har været tydelig for alle; daglige opdateringer af udviklin-

gen i antal smittede, døde, rapportager fra Sydeuropa og meget mere i sammenhæng med synlige effekter

af konkrete tiltag med lukning af butikker, institutioner, hjemmearbejde osv. I takt med en gradvis genåb-

ning og aftagende mediefokus på smitterisikoen, bliver problemet mindre synligt, og det kan påvirke den

enkeltes adfærd. Dette er i sig selv et argument for et forsigtighedsprincip i genåbningsstrategien.

En fastholdelse af de nye adfærdsmønstre kan understøttes på forskellig vis. Informationskampagner med

spots på tv og andre medier, som allerede nu kører, kan videreføres. De virker ved løbende at påminde om

smitterisikoen og betydning af, at alle følger en hensigtsmæssig adfærd. Tilsvarende gælder for skiltning og

anvisninger ved indgangen til børnehaven, i supermarkedet osv.

Adfærden kan også understøttes med tydeligere markører og nudges, fx tydelig markering af afstandskrav,

ansatte der gør brug af diverse værnemidler m.m. En generel brug af mundbind kan være et potentielt

stærkt signal/reminder, som kan have en adfærdseffekt ud over eventuelle direkte sundhedseffekter. Om-

vendt kan sådanne tiltag også give en falsk tryghed; når jeg bruger mundbind, anser jeg det måske ikke for

at være så nødvendigt at bruge håndsprit! Udviklingen af forskellige apps kan også være med til at under-

støtte adfærdsmønstre til reduktion af smitterisiko. Alle sådanne tiltage udfordres dog af en risiko for, at

effekten aftager over tid.

En fastholdelse af og monitorering af adfærdsændringer er også knyttet til tests, som ikke kun er af betyd-

ning for sundhedsbehandling af den enkelte, men også i at give et overblik over den samlede udvikling i

smittespredning. Hvis dette skal være effektivt, kræver det ikke alene omfattende testning, men formentlig

også opfølgning og isolering/karantæne. Det falder uden for denne rapports rammer at analysere den opti-

male teststrategi.

Fleksible tiltag

Tiltagene indført for at reducere smittespredning blev igangsat i en akut situation med behov for hurtig

handling. Tiltagene var derfor generelle og derfor ikke nødvendigvis præcist målrettet områder og aktivite-

ter med den største risiko for smittespredning. Tilsvarende var de heller ikke differentieret efter, hvor de

samfundsøkonomiske effekter var mindst mulige. I takt med mulighederne for at genåbne økonomien er

der mulighed for at planlægge mere målrettede og differentierede tiltag for at afbalancere de smittemæs-

sige og samfundsøkonomiske hensyn.

En sådan differentiering sker ved at tillade bestemte områder eller brancher at genoptage den økonomiske

aktivitet under forudsætning af overholdelse af krav og henvisninger til at følge retningslinjer. Det omfatter

brug af værnemidler, krav til afstand mellem kunder i kø, borde osv. Det har den fordel, at det giver mulig-

hed for at flere aktiviteter kan åbnes i et eller andet omfang. For de pågældende erhverv og aktiviteter giver

det nogle muligheder, men der vil også være omkostninger både direkte knyttet til overholdelse af disse

krav og retningslinjer og indirekte, da kapaciteten ikke kan udnyttes fuldt ud fx som følge afstandskrav

mellem kunder. Der vil være også være et behov for opfølgning og kontrol og stillingtagen til, hvorledes af-

vigelser håndteres.

Fleksibilitet i indretningen af tiltagene gælder også i forhold til et eventuelt behov for igen at tage initiati-

ver for at dæmpe smittespredningen. Det er ikke nødvendigvis oplagt, at man så skal nedlukke i samme

rækkefølge og omfang, som de er blevet genåbnet. Skulle en sådan situation opstå vil det være muligt at

anvende mere målrettede tiltag. Det kunne omfatte foranstaltninger for at afskærme sårbare grupper fx

ældre eller specifikke geografiske områder. Det har ikke været muligt inden for den givne tidsramme nær-

mere at analysere sådanne tiltag, men det anbefales, at der allerede nu planlægges et sådant beredskabs,

således at eventuelle nye tiltag for at reducere smittespredningen kan indføres mere målrettet og dermed

med lavere samfundsøkonomiske omkostninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

7. Kommissorium

Coronaepidemien har store konsekvenser for det danske samfund. Risikoen for smitte har ændret manges

hverdag markant, virksomheder har svært ved at få enderne til at mødes, og mange oplever at miste deres

job.

Regeringen har sammen med alle Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter spændt et sikkerhedsnet

ud under danske arbejdspladser og virksomheder, og genåbningen af Danmark er påbegyndt.

Tiltagene for at bremse coronasmitten er uden fortilfælde i nyere tid. Danmark har påbegyndt genåbningen

tidligere end mange andre lande, hvorfor der også er beskedne erfaringer at hente fra sammenlignelige

lande. Erfaringsgrundlaget for at træffe beslutning om en genåbning er derfor sparsomt.

Det er vigtigt, at regeringen og Folketingets partier har det bedst mulige beslutningsgrundlag for at træffe

beslutning om en genåbning fase 2 samt den foreløbige plan for den videre genåbning

–

og at offentlighe-

den har indsigt heri. Regeringen beder derfor tre økonomiske eksperter om at forholde sig til og vurdere

aktuelle sundhedsmæssige initiativer mod coronaepidemien ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv i

bred forstand, der også omfatter fx konsekvenser i forhold til beskæftigelse og uddannelse, til brug for for-

handlingerne om genåbningen af Danmark.

Eksperterne skal forholde sig til og vurdere hvert af de aktuelle initiativer mod coronaepidemien ud fra et

samfundsøkonomisk perspektiv sat i relation til deres sundhedsmæssige betydning. Eksperterne kan her-

udover, hvor de finder det re-levant, definere alternative versioner af de gældende restriktioner

–

som fx

mål-retter eller delvist ophæver dem

–

og vurdere den økonomiske betydning heraf. Dette for at kunne

pege på alternativer, som kan minimere de negative samfundsvirkninger i tilfælde, hvor en fuldstændig op-

hævelse af restriktionen ikke kan anbefales sundhedsmæssigt.

Vurderingerne kan så kobles med den overordnede kvalitative risikovurdering ud fra et sundhedsmæssigt

perspektiv, som SSI har lavet udkast til. Det samlede materiale vil dermed udgøre en åben, uvildig vurde-

ring, der kobler økonomi og sundhed.

Ekspertgruppen består af følgende tre eksperter:

•

Professor Torben M. Andersen (formand)

Professor Michael Svarer

Professor Philipp Schröder

Ekspertgruppen skal på baggrund af de tilgængelige indikatorer vurdere den samfundsøkonomiske betyd-

ning af de forskellige restriktioner. Hvor det ikke er muligt at komme med en kvantitativ vurdering, kan

der suppleres med kvalitative betragtninger.

De tre eksperter afslutter og offentliggør deres arbejde d. 6. maj 2020. Eksperternes vurdering vil indgå i

forhandlingerne om en strategi for videre genåbningen af det danske samfund.

Ekspertgruppen arbejder uafhængigt på grundlag af dette kommissorium, men vil få adgang til de materia-

ler og bestillinger, som oversendes til SSI, og de beregninger og vurderinger, som SSI leverer og tidligere

har leveret i forløbet. Ekspertgruppen vil endvidere få adgang til de vurderinger, Finansministeriet og Er-

hvervsministeriet udarbejder af de samfundsøkonomiske konsekvenser. Ekspertgruppen sekretariatsbetje-

nes af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Øvrige ministerier ind-

drages efter behov.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Bilag 3.1

Baggrund om forbruger- og producentoverskud

Gevinsterne ved en markedsmæssig økonomisk aktivitet stammer traditionelt fra summen af et forbruger-

overskud og et producentoverskud. Forbrugeroverskuddet er den nytte eller velfærd forbrugerne tilsam-

men opnår ved forbruget af en given vare eller tjeneste ud over, hvad de skal betale for den (det mørkerøde

areal i figur B3.1). Producentoverskuddet svarer til producenternes indtjening ud over de omkostninger,

der er forbundet med produktionen af varen eller tjenesten (det lyserøde areal i figuren).

Figur B3.1

Illustration af forbruger- og producentoverskud ved markedsmæssig andel

Pris

Forbrugeroverskud

Udbud

Producentoverskud

Efterspørgsel

Mængde

I figuren antages fuldkommen konkurrence og producentoverskuddet udgør her indtjeningen ud over de

variable omkostninger, der er forbundet med produktionen.

Den samlede omsætning ved aktiviteten (pris x mængde) er grundlaget for at beregne bruttoværditilvæk-

sten ved aktiviteten i nationalregnskabet. Ved at fratrække omkostningerne til inputs fremkommer bidra-

get til bruttoværditilvæksten, som (efter korrektion for skatter/subsidier direkte knyttet til produktet og

produktionen) giver bruttofaktorindkomsten, der kan anvendes til aflønning af arbejdskraften, afkast til

kapital og overskud til virksomhedsejer. Ved at analysere hele bruttoværditilvæksten fås således et mål for

aktivitetens bidrag til økonomien i form af indkomster til produktionsfaktorerne. Derfor inddrages hele

bruttoværditilvæksten forbundet med aktiviteten i dens bidrag til samfundsøkonomien i analyserne.

Denne fremgangsmåde medtager imidlertid ikke forbrugeroverskuddet for den markedsmæssige aktivitet,

og det er generelt vanskeligt at skønne over dette overskud. Det kan ikke direkte observeres, og det er også

svært at beregne. Det skyldes, at forbrugeroverskuddet hænger sammen med formen på hele efterspørg-

selskurven, jf. det blå areal i figur B3.1 (hvor efterspørgselskurven er vist som en lineær funktion). Der kan

som udgangspunkt observeres data for pris og mængde for en given aktivitet, og der kan i nogle tilfælde

foreligge skøn for priselasticiteten (hældningen på kurven) baseret på det empiriske erfaringsmateriale i

omegnen af det kendte forbrug. Men der er generelt ikke viden om, hvordan efterspørgselskurven ser ud,

når man kommer langt væk fra udgangspunktet, fx hvis aktiviteten er helt eller delvist lukket ned. Det gør

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

det i praksis særdeles vanskeligt at skønne over tabet for forbrugerne ved en permanent reduceret aktivitet

på det pågældende marked

I tilfældet hvor der ikke er tale om et permanent bortfald af aktiviteten, men kun relativt kortvarigt, er ta-

bet af forbrugernytte imidlertid langt mindre. Hvis forbrugeren må afstå fra at købe produktet i en periode

på grund af smitterisiko eller fordi der er konkrete nedlukningstiltag i kraft, kan det i mange tilfælde være

en mulighed at købe eller forbruge varen senere. I så fald er der kun et begrænset tab af forbrugeroverskud,

som hænger sammen med udskydelsen af forbruget: forbrug senere er mindre værd end forbrug i dag, men

forskellen er ikke nødvendigvis stor. Samtidig kan den ændrede situation med smitterisiko ændre på for-

brugernes præferencer fx for restaurantbesøg.

Samtidig vil der for mange være en øget værdi af opsparing efter coronakrisen på grund af den stigende

usikkerhed om fremtidig indkomst og beskæftigelse. Den øgede opsparing som følge af manglende mulig-

hed for at afholde bestemte udgifter kan således medvirke til at realisere en ønsket opsparing. I mange til-

fælde kan det reelle tab af forbrugeroverskud således være småt eller tæt på nul.

For nogle aktiviteter vil det dog ikke i samme omfang være muligt at opnå samme udbytte, når aktiviteten

må udskydes. Det kan fx være tilfældet for køb af kulturydelser, restaurantbesøg, deltagelse i sportsaktivi-

teter osv.

–

det giver eksempelvis ikke samme værdi at gå på museum, til koncert eller på restaurant 5

gange på en måned i efteråret, som det ville have, hvis man kunne fordele disse aktiviteter mere jævnt hen-

over året. Tilsvarende vil udskydelse af mange sociale aktiviteter, herunder ikke-markedsmæssige, inde-

bære et tab af velfærd, fx besøg hos ældre familiemedlemmer, fejring af mærkedage mv. Omvendt kan den

”ekstra fritid” skabt af krisen pga. hjemsendelse give tid til gør-det-selv

aktiviteter, som har en værdi for

den enkelte.

I Danmark findes der ikke umiddelbart anvendelige spørgeskemaundersøgelser af, hvor stor værdi bor-

gerne tillægger forskellige aktiviteter, som kan være påvirket af corona-smittefaren. For USA er der imid-

lertid enkelte spørgeskemaundersøgelser, som undersøger, hvilke aktiviteter svarpersonerne ville fore-

trække var åbne og tilgængelige, hvis de kunne vælge mellem dem parvis.

Denne type spørgeskemaunder-

søgelse kan give en ide om, hvilke aktiviteter der har størst betydning for borgerne her og nu

–

både for

markedsmæssige og ikke-markedsmæssige

aktiviteter. Svarene kan derfor fungere som en proxy for ’for-

brugeroverskuddet’ ved en aktivitet,

jf. kapitel 4.

Den amerikanske undersøgelse kan i væsentligt omfang tænkes at være repræsentativ for Danmark, men

omvendt vil der også kunne være forskelle. Eksempelvis går en større andel af befolkningen i USA oftere i

kirke eller deltager i andre religiøse ceremonier end i Danmark. Mange i USA betaler for universiteter og

anden uddannelse, og det er sandsynligt, at det kan få svarpersonerne til at lægge større vægt på igen at få

adgang til fysisk tilstedeværelse til undervisningen hurtigst muligt.

Det er dog muligt at give en illustration ved to ofte benyttede former på efterspørgselskurver, henholdsvis en lineær efterspørgsel og

konstant efterspørgselselasticitet. Ved en lineær efterspørgselsfunktion, som går gennem det originale punkt (p,m) og med en efterspørg-

selselasticitet på E, svarer forbrugeroverskuddet til p*m/2*E. Dvs. hvis efterspørgselselasticiteten fx er -1, så er forbrugeroverskuddet det

halve af forbrugsudgiften (p*m). Hvis elasticiteten E er fx 1,5, så er forbrugeroverskuddet 1/3 af forbrugsudgiften. Men ved en anden tra-

ditionel form på efterspørgselskurven

–

med en konstant elasticitet

–

kan forbrugeroverskuddet være anderledes. For det første er arealet

kun defineret, hvis E er numerisk større end 1. I så fald kan forbrugeroverskuddet beregnes ud fra p*m/(E-1). I tilfældet med E=1,5 er

forbrugeroverskuddet dermed dobbelt så højt som forbrugsudgiften

–

dvs. seks gange så højt som hvis efterspørgselskurven med samme

elasticitet i udgangspunktet (p,m) er lineær. Ved begge de beskrevne efterspørgselskurver er forbrugeroverskuddet proportionalt med

aktivitetens størrelse og det producentoverskud, der benyttes i det følgende. Dog kan efterspørgselselasticiteten og formen på efterspørg-

selskurven variere på tværs af aktiviteter.

Benzell, Seth and Collis, Avinash and Nicolaides, Christos, Rationing Social Contact During the COVID-19 Pandemic: Transmission Risk

and Social Benefits of US Locations (April 26, 2020).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Bilag 4.1

Sundhedsfaglig vurdering af smittetryk

Tabel B4.1

Sundhedsfaglig vurdering af smittetryk opdelt på tiltag og aktiviteter og deres tilhørende branche i figurerne

Tiltag og branche

Midlertidig grænsekontrol med indrejseforbud

Skærpede rejsevejledninger

Lukning af grundskolen

- Grundskolen for 6.-10. klasser

- Efterskoler, Frie fagskoler og øvrige kosttilbud*****

- Ungdomsskolen (dog er heldagsundervisningen genåbnet)

- Fritidstilbud for 6.-10. klasse (klubtilbud mv.)

Lukning af ungdomsuddannelser

- Gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf) på nær elever

3.g, 2.hf., ASF-klasser på alle årgange.

- Kostelever på de pågældende årgange

- Erhvervsuddannelser

- GSK- og hf-enkeltfag.

Lukning af voksenuddannelser

- Fysisk afstand mulig

- Fysisk kontakt

Lukning af videregående uddannelser (uddannelse og of-

fentlig forskning)

- Universiteter

- Professionshøjskoler

Universiteter

Institutioner med korte og

mellemlange videregående

uddannelser

Institutioner med korte og

mellemlange videregående

uddannelser

Institutioner med korte og

mellemlange videregående

uddannelser

Institutioner med korte og

mellemlange videregående

uddannelser

Gymnasiale og erhvervsfaglige

uddannelser

Indgår ikke

Gymnasiale og erhvervsfaglige

uddannelser

Efterskoler mv.

Gymnasiale og erhvervsfaglige

uddannelser

Gymnasiale og erhvervsfaglige

uddannelser

Grundskolen for 6.-10. klasser

Efterskoler mv.

Fritids- og ungdomstilbud

Smittevurdering foretaget

af SSI (7-trinsskala)

3-6

I figurerne indgår

aktiviteten under:

- Erhvervsakademier

- Kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner, herun-

der kunstakademier, Musikkonservatorier, Scenekunstskolen,

Filmskolen, arkitektuddannelser

- Maritime uddannelsesinstitutioner, herunder maskinmester-

skoler

- Politiskolen

Lukning af indendørs offentlige kulturinstitutioner

- Biblioteker

- Museer

- Teatre

- Arkiv

- Andet

Radio- og fjernsynsforetagender

Lukning af folkekirken og lokaler tilhørende trossamfund

2 (4 ved fysisk aktivitet inkl.

sang)

3/(5)

Biblioteker, museer mv.

Teatre og biografer

Biblioteker, museer mv.

Teatre og biografer

samt

natklubber, diskoteker og

musikspillesteder

Indgår ikke

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

- Kirker, synagoger, moskeer mv.

- Sognegårde, menighedshus og andre lokaler

Lukning af fritidstilbud og lignende indendørs aktiviteter

- Ungdomsklubber

- Aktivitets- og dagtilbud for socialt udsatte børn og unge

- Højskoler

Lukning af natklubber, værtshuse, restauranter og caféer

mv.

- Restauranter

- Cafeer

- Natklubber

- Diskoteker

- Barer

- Værtshuse,

- Vandpibe-caféer mv.

- Udendørsarealer

Lukning af indkøbscentre mv.

- Indkøbscentre

- Stormagasiner

- Arkader

- Basarer

Lukning af indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv.

- Badelande

- Legelande

- Svømmehaller

- Biografer

- Teatre

- Fitnesscentre

- Indendørs faciliteter i forlystelsesparker mv.

- Skøjtehaller

- Sportshaller (sport med fysisk kontakt)

- Sportshaller (sport med fysisk afstand)

- Spillehaller

- Indendørs zoologiske anlæg

- Spillesteder (musikspillested)

- Kunsthaller

- Private museer

- Akvarier

Udendørs sport- og fritidsfaciliteter

- Sport- og fritidsfaciliteter med fysisk afstand

- Sport- og fritidsfaciliteter med fysisk kontakt

Forlystelsesparker og zoologiske haver

- Forlystelsesparker (tivoli med kørende aktiviteter eller andre

former for aktiviteter)

2-4

Kirker mv.

Fritids- og ungdomstilbud

Indgår ikke

3-4

Restauranter og cafeer

Natklubber, diskoteker og

musikspillesteder

Natklubber, diskoteker og

musikspillesteder

Barer og værtshuse

Restauranter og cafeer

Indgår i restauranter og cafeer

samt

barer og værtshuse

Indkøbscentre

5-7

Forlystelsesparker mv.

Indgår ikke

Teatre og biografer

Fitnesscentre

Forlystelsesparker mv.

Indgår ikke

Natklubber, diskoteker og

musikspillesteder

Biblioteker, museer mv.

Indgår ikke

Forlystelsesparker mv.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

- Zoologiske haver (udendørs uden kontakt med

installationerne)

Forbud mod arrangementer, begivenheder mv. med flere

end 10 personer

Hjemsendelse af offentligt ansatte

- Arbejdspladser hvor muligt med fysisk afstand

- Arbejdspladser hvor fysisk kontakt

Det private arbejdsmarked

- Arbejdspladser hvor muligt med fysisk afstand

- Arbejdspladser hvor fysisk kontakt

Besøgsrestriktioner og -forbud på plejehjem og sygehuse

mv. samt anbringelsessteder og botilbud

Udsættelse af grundlovsceremonier

Turismeerhverv

- Luftfart inkl. lufthavne

- Hoteller og lignende

- Ferieboliger og lignende

- Rejsebureau

- Taxi- og turistkørsel

Reference erhverv

- Supermarkeder mv.

- Frisører (uden retningslinjer og krav)

- Frisører (med nuværende retningslinjer og krav)

- Tandlæger (uden retningslinjer og krav)

- Tandlæger (med retningslinjer og krav)

Anm.: a) Afhængig af rejsens formål og aktivitet.

Kilde: Statens Serum Institut og egen brancheklassifikation.

1-7

Indgår ikke

5-6

Indgår ikke

5-6

Indgår ikke

3-6

3 (5 ifm legepladser o.lign)

Luftfart inkl. lufthavne

Hoteller, campingpladser,

feriehuse mv.

Hoteller, campingpladser,

feriehuse mv.

Indgår ikke

Taxi- og turistkørsel

Supermarkeder (benchmark)

Indgår ikke

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Bilag 5.1

De danske tiltags betydning for den økonomiske aktivitet

Virkningerne af coronaepidemien på den økonomiske aktivitet i Danmark er langt bredere end virkningen

af de danske sundhedsbegrundede tiltag. Ud over danske tiltag til kontrol af epidemien påvirkes dansk

økonomi også af de tiltag, der er sat i værk i udlandet, og af de adfærdsændringer, som følger af selve epi-

demien

–

både i ind- og udland.

I det følgende skelnes for Danmark mellem generelle opfordringer og tiltag, som skal bidrage til kontrol

med epidemien

–

forstået som tiltag, der skal bidrage til at mindske smittespredningen ved at holde fysisk

afstand, bedre hygiejne og brug af værnemidler mv.

–

og de mere specifikke danske tiltag som fx lukning af

restauranter, cafeer, indkøbscentre, kulturinstitutioner osv.

Da corona-smitten, i fravær af en brugbar behandling eller vaccine, ikke elimineres på kort sigt uanset

hvilke danske nedlukningstiltag, der ophæves eller ændres, lægges det til grund, at der under alle omstæn-

digheder vil være behov for at opretholde generelle opfordringer og tiltag noget tid endnu. Dette bilag foku-

serer derfor på de specifikke danske tiltag.

For de aktiviteter, der er direkte berørt af specifikke tiltag, skønnes samlet set en negativ aktivitetsvirkning

i den første nedlukningsfase (dvs. med de tiltag, der var gældende ca. 4 uger fra 11. marts) på ca. 10�½ pct.

–

inklusive de afledte virkninger på underleverandører til de berørte aktiviteter. Af denne virkning vurde-

res det i denne rapport skønsmæssigt at være godt halvdelen, der kan henføres til de specifikke danske til-

tag,

jf. figur B5.1.

Den resterende del kan primært henføres til, at forbrugere af sig selv eller som følge af

generelle tiltag reducerer forbruget af de pågældende ydelser, herunder for at reducere smitterisikoen.

Figur B5.1

Aktivitetsfald i de direkte berørte brancher fordelt på bidrag fra specifikke danske tiltag og ændret adfærd

Pct. af BNP

-5

-10

-15

Epidemi og tiltag pr. 11. marts

Bidrag fra specifikke danske tiltag

Første genåbningsfase med tiltag pr. 13. april

Bidrag fra ændret adfærd og udenlandske tiltag

-15

Anm.: Opgjort som andel af samlet BNP i økonomien før corona.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmark er siden gået ind i første fase af den gradvise genåbning af samfundet. Herefter er skoler (0.-5.

klasse) og daginstitutioner mv. samt frisører, skønhedsklinikker og kørelærere mv. igen åbne. Disse tiltag

blev tidligere vurderet til at reducere aktiviteten med ca. 4�½ pct. af BNP. Således er virkningen på aktivite-

ten i de direkte berørte brancher væsentligt reduceret. Af den resterende aktivitetsvirkning skønnes knap

halvdelen at stamme fra specifikke danske tiltag

–

svarende til en virkning på godt 2�½ pct. af samlet BNP.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

I den vurdering er det blandt andet antaget, at skærpede danske rejsevejledninger og grænsekontrol har

mindre betydning, så længe der også er lukkede grænser og rejserestriktioner i mange andre lande.

Hvis der derimod på et tidspunkt ikke længere er særlig fare forbundet med corona-smitte og udlandet åb-

ner op for rejser, vil betydningen af de danske opfordringer og tiltag vedrørende grænsekontrol og rejsevej-

ledninger mv. imidlertid have større selvstændig betydning. I så fald vil BNP-virkningen af de samlede spe-

cifikke danske restriktioner skønsmæssigt blive øget til ca. 4 pct. af BNP. I den situation vil også virkningen

af selvpålagte adfærdsændringer aftage eller forsvinde, således at efterspørgslen og aktiviteten generelt vil

stige.

Som grundlag for overslaget over de danske tiltags umiddelbare betydning for den økonomiske aktivitet

–

både før og efter genåbningen blev indledt

–

er der anvendt en række kilder og benchmarks, der dog alle er

forbundet med betydelig usikkerhed.

For de tiltag, som allerede er afviklet (skoler 0.-5. klasse og daginstitutioner mv. samt frisører, skønheds-

klinikker og kørelærere mv.), er der taget udgangspunkt i ministeriernes oprindelige skøn for aktivitets-

virkningen af tiltagene. Disse indebar en umiddelbar BNP-reduktion på ca. 4 pct. som følge af forældres

behov for at passe børn op til 5. klasse og �½ pct. for lukningen af frisører, skønhedsklinikker og køreskoler

mv.

For så vidt angår lukningen af skoler og institutioner mv. blev der taget udgangspunkt i antallet af enlige

forældre henholdsvis forældrepar med børn i alderen op til 5. klasse fraregnet en andel bestående af hjem-

sendte offentligt ansatte, hjemmearbejdende privatansatte og privatansatte i brancher, der var ramt af ned-

lukning eller efterspørgselsbortfald (for hvilke der ikke blev antaget et BNP-fald som følge af institutions-

lukninger). Nogle forældre har også ønsket

–

og ønsker fortsat

–

at holde deres børn hjemme. Kort efter

genåbningen var det kun godt halvdelen af forældrene, der ifølge en opgørelse fra KL tilkendegav et pas-

ningsbehov pr. 24. april. Det er på den baggrund skønsmæssigt lagt til grund, at 2/3 af produktionstabet

fra hjemmepasning skyldes de tidligere danske institutionslukninger, mens resten skyldes ændret adfærd.

For brancher relateret til besøgende fra udlandet og rejser til udlandet er det lagt til grund, at det stort set

ikke vil gøre forskel på kort sigt at fjerne de danske restriktioner, fordi udlændinge fortsat vil være forhin-

dret i at rejse som følge af restriktioner i hjemlandet, og fordi danskere ikke har mulighed for at rejse til

udlandet. Der er derfor kun antaget en lille effekt af de danske restriktioner aktuelt.

For hoteller, restauranter, taxakørsel og kultur er der taget udgangspunkt i en sammenligning af indikato-

rer for omsætningsfaldet i brancherne i henholdsvis Danmark og Sverige, som har ingen eller lempeligere

tiltag på de nævnte områder. Der foreligger foreløbige tal for omsætningsnedgangen i Sverige i marts, og

der er i vurderingen taget højde for, at coronasmitten kun påvirkede aktiviteten i ca. 2/3 af måneden i

marts. Omsætningsfaldet i Sverige antages at afspejle virkningen af generelle opfordringer og selvpålagt

ændret adfærd. Virkningen af de specifikke danske tiltag er derfor med usikkerhed vurderet ved at sætte

omsætningsnedgangen i Sverige i forhold til det skønnede omsætningstab for de tilsvarende brancher i

Danmark.

For detailbranchen i Danmark er det vurderet, at tiltag vedrørende indkøbscentre medfører en omsæt-

ningsnedgang på ca. 25 pct. i branchen. Dette er baseret på, at indkøbscentre (ekskl. dagligvarebutikker)

udgør ca. 25 pct. af beskæftigelsen i detailhandlen. Der er nære substitutter til indkøbscentre idet efter-

spørgslen kan flyttes til andre forretninger, når indkøbscentre er lukket. Det kan isoleret set mindske be-

tydningen for den samlede branche af restriktionen. Omvendt kan det være forbundet med øget tidsfor-

brug og transportomkostninger at handle andre steder, end man normalt ville gøre, ligesom indkøbscentre

kan tilbyde en attraktiv samlet pakke for nogle kunder. Samtidig kan købelysten generelt være påvirket af

krav og retningslinjer for afstand i butikker mv. Samlet set er det groft antaget, at halvdelen af omsæt-

ningsnedgangen i branchen skyldes de specifikke danske tiltag.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Bilag 5.2

Omsætningsindikatorer for Danmark, april 2020

Figur B5.2

Indikatorer på omsætningsnedgang i udvalgte brancher i Danmark, april 2020

Ændring i pct. ift. april 2019

-20

-40

-60

-80

-100

Hotel

Restaurant

Supermarkeder

Flytrafik

Ændring i pct. ift. april 2019

-20

-40

-60

-80

-100

Anm.: Den gennemsnitlige omsætningsnedgang i marts måned baseres på transaktioner foretaget både i danske og udenlandske butikker

med betalingskort og MobilePay for omkring 1 mio. danske Danske Bank-kunder med aktive konti. Ændringen i omsætning beregnes

for marts 2020 i forhold til marts sidste år.

Kilde: Danmarks Bank Spending Monitor.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Bilag 5.3

Samfundsøkonomisk betydning af lukning af dagtilbud og fjernundervis-

ning (langsigtseffekter)

Lukningen af dagtilbud og fjernundervisning har samfundsøkonomisk betydning. Når dagtilbud er lukket,

har forældre dårligere mulighed for at passe deres arbejde, og fjernundervisning kan indebære et læring-

stab.

Produktivitetstabet for forældre, der har valgt at passe deres børn i hjemmet, kan opgøres ud fra produkti-

vitetstab i den daglige lønindtægt. Produktivitetstabet er her beregnet efter den metode, der er anvendt i

”Hva koster det å stenge utdanningssektoren?”

(udarbejdet af det norske Statistiske Sentralbyrå).

Princippet er, at der antages at være næsten fuldt produktivitetstab for den ene forælder i familier, hvor det

yngste barn er 1 år. Den forælder, der oplever produktivitetstabet, antages at være personen med den lave-

ste indkomst. Der antages ikke at være produktivitetstab forbundet med pasning af børn over 12 år, hvilket

vil sige, at familier, hvor det yngste barn er mindst 12 år, ikke oplever produktivitetstab. Der foretages des-

uden andre korrektioner for at tilpasse til en Corona-situation.

Det skønnede produktivitetstab udgør med disse beregningstekniske antagelser cirka 210 mio. kr. per dag,

jf. figur B5.3.

Figur B5.3

Produktivitetstab, dagligt, mio. kr. (2020-niveau)

Mio. kr.

Figur B5.4

Læringstab, dagligt, mio. kr. (2020-niveau)

Mio. kr.

400

Mio. kr.

400

Millioner

300

200

100

Vuggestue og

børnehave

Grundskole

(1.-4. klasse)

Grundskole

(5.-7. klasse)

Vuggestue og Grundskole Grundskole Grundskole

Ungdoms-

børnehave (1.-4. klasse) (5.-7. klasse) (8.-10. klasse) uddannelser

Heraf socialt udsatte og sårbare børn og unge

Anm.: Forældrenes indkomst, der indgår i beregningen af produktivitetstabet, tager udgangspunkt i befolkningens erhvervsindkomster fra

2018.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Finansministeriet har tidligere skønnet over effekterne af lukkede daginstitutioner og skoler (produktivi-

tetstab for forældre med børn i de yngste skoleklasser). Her var skønnet, at produktionstabet udgjorde ca.

4 pct. af den samlede produktion,

jf. boks B5.1.

Det er lidt højere end med den norske metode, men givet

usikkerheden vurderes det, at begge metoder kan være plausible.

Millioner

400

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Der kan også skønnes over læringstabet, men her er der færre holdepunkter, da et nøjagtigt skøn forudsæt-

ter, at der foreligger sikker viden om langsigtseffekterne af en kortere lukning af dagtilbud og fjernunder-

visning i grundskolen. I den norske undersøgelse er der taget udgangspunkt i studier af den gennemsnit-

lige rate-of-return (RoR) for undervisning og den forventede livsindkomst.

I den norske undersøgelse tilpasses RoR til et beregningseksempel. Tilpasningerne tager imidlertid ikke

eksplicit højde for, at mange forældre samtidig går hjemme, hvilket kan have positive effekter på indlærin-

gen, hvis forældrene understøtter fjernundervisningen. Nogle børn kan således reelt have oplevet mere

voksentid ved kombinationen af fjernundervisning og forældretilstedeværelse.

Der vil dog formentlig være en gruppe af især udsatte og sårbare børn og unge, hvor forældretilstedeværel-

sen ikke kan opveje den manglende fysiske undervisning, og i særligt belastede hjem kan mere tid med for-

ældrene være kontraproduktiv for indlæringen.

Hvis der tages udgangspunkt i, at der er nedsat læring for 20 pct. af alle børn og unge (socialt udsatte børn

og unge, dvs. børn anbragt uden for hjemmet eller som har modtaget forebyggende foranstaltninger det

seneste år, samt øvrige sårbare børn og unge) udgør det daglige læringstab i eksemplet knap 250 mio. kr.

per skoledag.

Ud over de direkte effekter på indlæringen, kan lukningen af dagtilbud og øvrige uddannelsesinstitutioner

sætte sig som et velfærdstab via øget mistrivsel hos børn og unge. Dette er i høj grad tilfældet for gruppen

af børn og unge, der i forvejen er udsatte og hvor arnestedet til mistrivslen måske også netop er i hjemmet.

Mange års forskning i børn og unges trivsel understreger netop behovet for tidlige indsatser og for tilstede-

værelsen af pædagogisk personale, der ved tidlig opsporing, forældresamarbejde og

–

i svære tilfælde - kva-

lificerede underretninger formår at løfte børn og unge ud af mistrivsel og udsathed.

Et nyt

forskningsnotat fra følgeforskningen af læringsprogrammet ’Lær for Livet’ viser

desuden en positiv

sammenhæng mellem et længerevarende fagligt løft i matematik og øget trivsel blandt de deltagende an-

bragte børn

. Det peger på en kobling mellem et direkte læringstab og en indirekte effekt på udsatte børns

trivsel.

Trivsel er essentielt for alle børn, og dagtilbud og grundskoler spiller her en nøglerolle for at understøtte, at

der udvikles sociale og kognitive færdigheder, så også børn i periferien får adgang til fællesskabet.

Boks B5.1

Private arbejdsgivere opfordres til at arbejde hjemme samt lukning af dagsinstitutioner og skoler

Alle dagtilbud og skoler har været lukket siden mandag den 16. marts. Alle private arbejdsgivere blev den 13. marts 2020 opfordret til

at sikre, at flest muligt arbejder hjemmefra mv., og at der alene afholdes fysiske møder mv., hvis det er absolut nødvendigt, ligesom der

bør tages øvrige relevante tiltag for at sikre hensigtsmæssig adfærd på arbejdspladsen.

Tiltagene behandles sammen, da de alle tre påvirker arbejdsudbuddet., og det vil være vanskeligt at adskille effekterne.

Der tages udgangspunkt i, at der er omtrent 50-55.000 enlige forsørgere med børn under 10 år (svarende til op til 3. klasse) samt om-

trent 240.000 forældrepar med børn under 10 år, dvs. i alt knap 300.000 personer, som skønsmæssigt har børn med et pasningsbehov.

Heraf tages der højde for, at 27 pct. er ansat i den offentlige sektor, hvor medarbejdere i vid udstrækning er hjemsendt, dog med undta-

gelse af såkaldt kritiske funktioner (med dertilhørende pasningsmuligheder). Der tages endvidere højde for, at nogle privatansatte alli-

gevel vil være hjemme på grund af efterspørgselsbortfald/lukninger af deres arbejdsplads. Det kan fx være medarbejdere i et indkøbs-

center, som holder lukket. Dette er groft anslået til at udgøre 30 pct. af de privatansatte med børn under 10 år. Herfra er endvidere

fraregnet 20 pct. som et mål for, hvor mange der kan arbejde hjemme (dog med et produktivitetstab).

Samlet set anslås det groft, at de tre tiltag tilsammen påvirker 120.000 private beskæftigede og medfører et produktionstab på om-

kring 4 pct. af den samlede produktion, fordi de påvirkede private beskæftigede er forhindret i at passe deres arbejde på grund af et

pasningsbehov. Hertil kommer et produktionstab som følge af at offentligt ansatte kan have svært ved at få passet deres børn (og ikke

ønsker at gøre brug af nødpasning).

https://dpu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/laer-for-livet-positiv-sammenhaeng-mellem-fagligt-loeft-og-oeget-trivsel/

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Kilde: https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/SUU/bilag/329/index.htm

Endelig kan lukningen af de videregående uddannelser for nogle studerende være forbundet med et læ-

ringstab, øget frafald og forsinket studiegennemførelse. Der er i dag omtrent 270.000 studerende på de

videregående uddannelsesinstitutioner. Størstedelen af studieaktiviteterne i dette semester frem til d. 10.

maj er blevet gennemført hjemmefra, bl.a. med digital undervisning og eksaminer mv.

De studerendes adfærd er formentligt allerede blevet ændret som følge af nedlukningen. For eksempel kan

studerende vælge at udskyde eksamener pga. de ændrede eksamensformer, og særligt for mere sårbare stu-

derende kan der også være tendens til øget frafald. Omvendt kan der også være en gruppe studerende, der,

i fravær af deres studiejobs, færdiggør deres studier hurtigere.

I den norske analyse belyses adfærdsmæssige effekter af en tilsvarende nedlukning. Her antages det, at der

alene er en adfærdsændring for studerende, der er på marginalen mellem at fuldføre og falde fra studierne.

Det antages ydermere, at denne gruppe udgør 5 pct. af de studerende på de videregående uddannelser, og

at studietidsforsinkelsen for denne gruppe i gennemsnit ville ligge på 6 måneder.

Ud over konsekvenserne beskrevet i den norske rapport kan der være øget frafald generelt blandt stude-

rende. Studerende, der falder fra, starter typisk igen på en uddannelse inden for nogle år, men det vil give

en højere gennemsnitlig forsinkelser end de 6 måneder. Omvendt oplevede de videregående uddannelses-

institutioner under finanskrisen en markant større tilsøgning, hvilket også kan blive en effekt af den øgede

ledighed og de mere usikre udsigter på arbejdsmarkedet, som coronapandemien har skabt.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Bilag 5.4

Tendenser i virksomhedernes handel med hinanden (B2B)

Virksomhedernes omsætning

En undersøgelse blandt Dansk Industris medlemmer viser, at samtlige brancher forventer faldende omsæt-

ning for indeværende kvartal (2. kvartal 2020) samt for året 2020 under ét. Blandt de erhverv, der venter

størst nedgang, er også flere erhverv med en relativ høj andel af salg til andre virksomheder. Fx ventes især

en lavere omsætning ift. leasing af materiel, vikarbureauer mv., transport og videnservice (rådgivning mv.),

jf. figur B5.5.

Figur B5.5

Forventet omsætning for 2. kvartal 2020 og året 2020 som helhed, procent

Medicinal- og kemisk industri*

Forsyning

Fødevareindustri

Træ- og papirindustri, trykkerier

Information og telekommunikation*

Plast-, glas- og betonindustri

Bygge og anlæg

Engroshandel*

Rengøring, operationel service, vagt og sikkerhed*

Metal og metalvareindustri

It-konsulenter*

Elektronik og elektrisk udstyr

Drikkevareindustri

Videnservice*

Øvrig fremstillingsindustri

Fremstilling af maskiner

Transport

Fremstilling af møbler

Bilhandlere og værksteder

Leasing af materiel, vikarbureauer mv.*

Flytransport, rejsebureauer, hotel, kultur og fritid

-100

2020

-80

-60

-40

2. kvartal

-20

Anm.: * Markerer erhverv med stor B2B andel. DI´s Virksomhedspanel (baseret på 1.791 besvarelser gennem april)

Kilde: Dansk Industri, DI Analyse: Virksomhedernes omsætning styrtdykker, 23. april 2020

Der findes endnu ikke statistik for den seneste udvikling i handelsomfanget mellem virksomhederne i tiden

før og efter udmeldingen om nedlukning af visse erhverv og restriktioner for andre. Men der er i Kapitel 5

præsenteret en række indikationer heraf ved brug af tal for digitale fakturaer mellem virksomheder i perio-

den.

Fremgang i e-handlen både til forbrugere og mellem virksomheder

Selv om de fleste brancher forventer nedgang i omsætningen, er der også fremgang at spore visse steder.

For de virksomheder, der benytter digitale salgskanaler, har de fleste oplevet fremgang i omsætningen via

e-handel, når man sammenligner 1. kvartal 2020 med samme tid sidste år. Det samme gælder forventnin-

gen til 2. kvartal, jf. e-handelsbarometeret fra FDIH.

Fremgangen er størst i salget til forbrugere (B2C), men også i salget via digitale platforme mellem virksom-

heder (B2B),

jf. figur B5.6

figur B5.7.

Det kan være tegn på, at virksomheder, der har et digitalt forspring og benytter digitale platforme, har en

fordel i forhold til andre under coronakrisen. Opgørelsen siger imidlertid ikke noget om virksomhedernes

samlede omsætning, hvorfor fremgangen også kan være konsekvensen af, at samhandlen i højere grad er

flyttet over på digitale platforme.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur B5.6

E-handelsomfang for B2B og B2C, 1. kvartal 2020 i for-

hold til 2019

Pct.

100

Pct.

100

Figur B5.7

E-handelsomfang for B2B og B2C, forventninger til 2.

kvartal 2020 i forhold til 2019

Pct.

100

Pct.

100

B2B

Falder

Stabil

B2C

Stiger

B2B

Falder

Stabil

B2C

Stiger

Anm.:

Hvordan har jeres e-handelsomsætning udviklet sig i kvartalet ift. samme periode sidste år?

Kilde: Foreningen for Danske Internethandel (FDIH), E-handelsbarometer 1. kvartal 2020, 21. april 2020

Eksportomfanget er endnu ikke påvirket

Eksporten til lande uden for EU er endnu ikke påvirket af coronakrisen, hvor udviklingen i 2020 generelt

har været over niveauet for 2019,

jf. figur B5.8,

der viser perioden fra 1. januar 2020 til 26. april 2020 sam-

menlignet med samme periode sidste år. Efter påske ligger eksporten på niveau med 2019. Det må imidler-

tid forventes, at eventuelle gennemslag først kan konstateres efter en periode grundet eksportkontrakter-

nes typiske lange tidshorisont. Udviklingen er opgjort uden brændsler og er derfor ikke påvirket af det

markante fald i olieprisen i marts.

Figur B5.8

Vareeksport til lande uden for EU

Indeks 100=7. januar 2019

250

Indeks 100=7. januar 2019

250

200

150

100

10. marts

19. januar

200

150

100

10. januar

13. januar

22. januar

25. januar

16. januar

28. januar

31. januar

9. februar

3. februar

6. februar

12. februar

15. februar

18. februar

21. februar

24. februar

27. februar

22. marts

13. marts

25. marts

16. marts

28. marts

19. marts

31. marts

1. januar

4. januar

7. januar

1. marts

4. marts

7. marts

12. april

15. april

18. april

21. april

Eksport 2019 - Indekseret glidende 7 dages gennemsnit

Eksport 2020 - Indekseret glidende 7 dages gennemsnit

Anm.: Baseret på eksportangivelser i toldsystemet (Storbritannien indgår ikke i denne kilde).

Kilde: Danmarks Statistik og egne bregninger.

24. april

3. april

6. april

9. april

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Bilag 5.5

Lønkompensationsordningen

Der er gennemført en analyse af, hvilke medarbejdere som virksomhederne modtager lønkompensation

for. Udbetalinger af lønkompensationsordningen er i analysen koblet med hhv. person- og virksomhedsop-

lysninger via Danmarks Statistiks registre.

Boks B5.2

Om opgørelsen

I analysen sammenholdes data for lønkompensation med oplysninger for personer og virksomheder fra Danmarks Statistik. Oplys-

ningerne stammer fra følgende registre: Firmastatistikken opgjort for 2017, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra

november 2018, uddannelsesstatistikken pr. oktober 2019 samt befolkningsstatistikken pr. 1. januar 2019. Da flere af registerdataene

er ét til to år gamle kan der være personer på lønkompensationsordningen, som ikke indgår i opgørelsen, og at resultater derfor kan

afvige fra absolutte opgørelser fra fx Erhvervsstyrelsen. Det betyder endvidere, at opgørelsen i forhold til beskæftigelsen ikke nødven-

digvis afspejler opgørelsen i forhold til beskæftigelsen i dag. Da beskæftigelsen er steget i flere brancher siden 2018 kan de angivne

tal være overvurderet i nogle brancher og undervurderet i andre.

Årsagen til at personer ikke indgår i opgørelsen kan fx være, at virksomheden er etableret efter registeropgørelsen, og derfor ikke

indgår i opgørelsen i denne analyse. Det vurderes imidlertid, at opgørelsen udgør et repræsentativt udsnit, både i forhold til person-

karakteristika, geografi mv.

Med den midlertidige kompensationsordningen for selvstændige mv., der er aftalt mellem regeringen og alle Folketingets partier,

ydes delvis kompensation for tab af omsætning eller B-indkomst til selvstændige mv., der forventer omsætnings- eller B-indkomsttab

på minimum 30 pct. som følge af udbruddet af coronavirus. Kompensationsordningen for selvstændige mv. gælder for perioden fra

og med 9. marts til og med 8. juli 2020. Ordningen åbnede for ansøgninger den 1. april 2020. Kompensationen udgør 90 pct. at om-

sætningstabet dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned. For selvstændige omfattet af forbud mod at holde åbent øges kompensationsgra-

den til 100 pct. (dog maksimalt 23.000 kr.) i perioden med forbud.

Med kompensationsordningen for freelancere mv. med både A- og B-indkomst, der er aftalt mellem regeringen og alle Folketingets

partier, ydes delvis kompensation for tab af A- og B-indkomst til freelancere mv., der forventer A- og B-indkomsttab på minimum 30

pct. som følge af udbruddet af coronavirus. Kompensationsordningen for freelancere mv. med både A- og B-indkomst gælder for

perioden fra og med 9. marts til og med 8. juli 2020. Kompensationen udgør 90 pct. af tabet dog maksimalt 20.000 kr. pr. måned pr.

selvstændig. Ordningen er endnu ikke åben for ansøgninger.

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke tilstrækkelig data for de to sidstnævnte ordninger til, at de kan indgå i opgørelsen.

Lønkompensationsordningen bliver i højere grad anvendt for lønmodtagere bosiddende i kommuner med

de største byer samt i et industribælte gennem Jylland samt Sønderborg Kommune set i forhold til den pri-

vate beskæftigelse i de pågældende kommuner,

jf.

figur

B5.9.

Arbejdspladsen kan ligge i en anden kom-

mune, end personen bor, da mange pendler på tværs af kommunegrænserne.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur B5.9

Kommunefordelt andel lønkompenserede personer i forhold til den private beskæftigelse

Over 7,0 pct.

6,1

–

7,0 pct.

5,6

–

6,0 pct.

5,0

–

5,5 pct.

Under 5,0 pct.

Anm.: Kortet viser andelen af kompenserede personer opgjort som andel af den private lønmodtagerbeskæftigelse i november 2018 (RAS) og

er opdelt efter bopælskommune for både beskæftigede og lønkompenserede. Jo mørkere farvenuance, jo større andel af den private

beskæftigelse er kompenseret i den pågældende kommune.

Kilde: Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Absolut set er det især ansatte inden for oplevelsesøkonomi (hoteller, restauranter, caféer, værtshuse mv.,

rejsebureauer o.l.) samt handel såsom tøjforretninger (bortset fra dagligvarer), tandlæger og industri, der

er omfattet af lønkompensation,

jf. figur B5.10.

Figuren viser antal medarbejdere med lønkompensation, mens figur 5.10 i kapitel 5 viser antal lønkompen-

serede medarbejdere i forhold til den private beskæftigelse. Derfor kan brancherne have forskellig place-

ring i de to typer opgørelse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur B5.10

De 25 underbrancher med flest lønkompenserede medarbejdere

1.000 lønkompenserede medarbejere

Restauranter

Cafeér, værtshuse, diskoteker mv.

Praktiserende tandlæger

Tøjforretninger

Hoteller

Sportsklubber

Frisørsaloner

Engroshandel med beklædning

Detailhandel med personbiler mv.

Pizzeriaer, grillbarer, isbarer mv.

Anden restaurationsvirksomhed

Fysio- og ergoterapeuter

Biografer

Engroshandel med andre maskiner

Forhandlere af sports- og campingudstyr

Fitnesscentre

Serviceydelser i forbindelse med luftfart

Drift af sportsanlæg

Sø- og kysttransport af passagerer

Anden undervisning i.a.n.

Detailhandel med smykker

Optikere

Detailhandel med køkkenudstyr

Virksomhedsrådgivning mv.

Almindelig rengøring i bygninger

Antal virksomheder

5.000

10.000

15.000

Lønkompenserede medarbejdere

20.000

Anm.: Absolut antal medarbejdere på lønkompensation, samt antallet af virksomheder de er ansat i pr. 4. maj 2020.

Kilde: Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der var pr. den 8. marts 2020 knap 132.000 ledige. Den 27. april 2020 var dette tal steget til ca. 177.000

ledige. De ledige ses især inden for

rengøring, rejsebureauer og anden operationel service, handel, social-

og sundhedsområdet

samt

industrien, jf. figur B5.11.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur B5.11

Ledige, 1.000 personer, fordelt på branche for hidtidig beskæftigelse

Rejsebureauer, rengøring mv.

Handel

Sundhed og socialvæsen

Industri

Hoteller og restauranter

Undervisning

Transport

Bygge og anlæg

Videnservice

Offentlig administration, forsvar og politi

Information og kommunikation

Kultur og fritid

Andre serviceydelser mv.

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Ejendomshandel og udlejning

Finansiering og forsikring

Vandforsyning og renovation

Uoplyst aktivitet

Energiforsyning

Råstofindvinding

Antal ledige, 1.000 personer

Anm.: Absolut antal ledige opgjort pr. 27. april 2020 fordelt på brancher efter 19-gruppering.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er næsten lige mange mænd og kvinder, som virksomhederne har fået udbetalt lønkompensation for,

mens der er lidt flere mænd i den private beskæftigelse end kvinder,

jf. figur B5.12.

Relativt set udbetales

der altså lidt hyppigere til kvinder end til mænd.

De lønkompenserede medarbejdere er i højere grad yngre op til og med 29 år, mens færre medarbejdere

over 40 år er hjemsendt med lønkompensation, sammenlignet med lønmodtagerne i den private sektor,

jf.

figur B5.13.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur B5.12

Kønsfordeling for hhv. lønkompenserede personer og

privat lønmodtagerbeskæftigelse

Pct.

Figur B5.13

Aldersfordeling for lønkompenserede personer og pri-

vate lønmodtager beskæftigelse

Pct.

0-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70+

Andel af total

Andel af kompenserede

Mand

Andel af total

Kvinde

Andel af kompenserede

Anm.:

Andel af kompenserede

angiver andelen af personer, der er udbetalt lønkompensation for pr. 4. maj 2020, fordelt på hhv. køn og alder.

Andel af total

opgjort som andel af den private lønmodtagerbeskæftigelse i november 2018 (RAS) fordelt på hhv. køn og alder.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det er i højere grad personer, som arbejder med

salg og service

og arbejde, der forudsætter viden på lidt

lavere uddannelsesniveau, der har fået udbetalt lønkompensation set i forhold til den private beskæftigelse.

Omvendt er der en underrepræsentation blandt personer, som forudsætter viden på højeste niveau, mens

der er medarbejdere med lønkompensation svarende til andelen af privat beskæftigede inden for hånd-

værkspræget arbejdet,

jf. figur B5.14.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur B5.14

Fordeling på stillingskategorier for henholdsvis lønkompenserede personer og arbejdsstyrken

Service- og salgsarbejde

Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau

Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde

Andet manuelt arbejde

Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau…

Håndværkspræget arbejde

Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde

Ledelsesarbejde

Militært arbejde

Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri ekskl.…

Andel af total

Andel af kompenserede

Pct.

Anm.:

Andel af kompenserede

angiver andelen af personer, der er udbetalt lønkompensation for pr. 4. maj 2020, fordelt på stillingskategori.

Andel af total

er opgjort som andel af den private lønmodtagerbeskæftigelse i november 2018 (RAS) fordelt på stillingskategori.

Kilde: Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det afspejler, at personer med grundskole og gymnasial uddannelse oftere er hjemsendt med lønkompen-

sation end deres andel af den private beskæftigelse, mens det modsatte gør sig gældende for personer med

lang videregående uddannelser

jf. figur B5.15.

Figur B5.15

Fordeling på uddannelse for henholdsvis lønkompenserede personer og arbejdsstyrken

Grundskole

Adgangsgivende uddannelsesforløb

Erhvervsfaglige uddannelser

Gymnasiale uddannelser

Korte videregående uddannelser, KVU

Mellemlange videregående uddannelser, MVU

Lange videregående uddannelser, LVU

Bacheloruddannelser, BACH

Ph.d. og forskeruddannelser

Andel af total

Andel af kompenserede

Pct.

Anm.:

Andel af kompenserede

angiver andelen af personer, der er udbetalt lønkompensation for pr. 4. maj 2020, fordelt på uddannelse.

Andel

af total

er opgjort som andel af den private lønmodtagerbeskæftigelse i november 2018 (RAS) fordelt på uddannelse.

Kilde: Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Godt 80 pct. af de lønkompenserede personer er alene lønmodtagere. De resterende knap 20 pct. var i ok-

tober 2019 under uddannelse, hvilket både kan være i form af erhvervsfaglige uddannelser med elevplad-

ser, deltidsjob ved siden at videregående uddannelse el.lign.,

jf. figur B5.16.

Figur B5.16

Fordeling på lønkompenserede personer efter arbejdsmarkedstilknytning

Pct.

100

Pct.

100

Under uddannelse

Øvrige uddannelser

Grundskole

Erhvervsfaglige

uddannelser

Gymnasiale

uddannelser

Videregående

uddannelser

Lønmodtagere

Anm.: Personer, der er udbetalt lønkompensation for pr. 4. maj 2020. Ca. 20 pct. af de kompenserede er lønmodtagere, der også er under

uddannelse, opgjort pr. oktober 2019. ’Erhvervsfaglige uddannelser’ dækker over erhvervsfaglige uddannelser og erhvervsfaglige

grundforløb. ’Videregående uddannelse’ dækker over korte, mellemlange og lange videregående

uddannelser samt Ph.d. og forskerud-

dannelser. ’Øvrige uddannelser’ dækker over forberedende uddannelser og adgangsgivende uddannelsesforløb.

Kilde: Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Personer under uddannelse er især lønkompenseret fra virksomheder inden for hotel, restauration og han-

del,

jf. figur B5.17.

Figur B5.17

Fordeling af branchetilknytning for lønkompenserede personer under uddannelse

Pct.

Sundhed og

socialvæsen

Information og

kommunikation

Kultur og fritid

Øvrige brancher

Handel

Hoteller og

restauranter

Anm.: Personer, der er udbetalt lønkompensation for pr. 4. maj 2020 og som også er under uddannelse (opgjort pr. oktober 2019) fordelt på,

hvilke brancher de arbejder inden for (2020).

Kilde: Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Der er en lille underrepræsentation af mindre virksomheder, som har anvendt lønkompensationsordnin-

gen,

jf. figur B5.18.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur B5.18

Fordeling af virksomheder, som har fået udbetalt lønkompensation efter virksomhedsstørrelse

Pct.

100

Antal medarbejdere

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

0-9 ansatte

Kompenserede

10-19 ansatte

20-49 ansatte

Alle virksomheder

50-99 ansatte

100+ ansatte

Kompenserede medarbejdere (h. akse)

Anm.: Virksomheder, der har fået udbetalt lønkompensation pr. 4. maj 2020. Alle virksomheder er opgjort efter firmastatistikken i 2017. Søjler

angiver procentvise fordeling virksomheder, som har fået udbetalt lønkompensation, efter størrelse ud fra antallet af ansatte i virksom-

heden på ansøgningstidspunktet. Prikker angiver antallet af medarbejdere, som er kompenteret inden for hver størrelsesgruppe (højre

akse).

Kilde: Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det er særligt anpartsselskaber (Aps) og enkeltmandsejede virksomheder, som har fået udbetalt lønkom-

pensation, mens under 5 pct. af virksomhederne udgør aktieselskaber (A/S),

jf. figur B5.19.

Generelt udgør

enkeltmandsejede virksomheder den største andel af virksomhederne, mens de står for en relativ lille del af

beskæftigelsen. Således udgjorde enkeltmandsejede virksomhederne i 2017 48 pct. af alle virksomheder og

omfattede 4 pct. fuldtidsansatte, mens anpartsselskaber udgjorde 36 pct. af virksomhederne med 15 pct. af

de fuldtidsansatte, og aktieselskaber 10 pct. af virksomhederne med 41 pct. af de ansatte. Andelene er rela-

tivt stabile over tid.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Figur B5.19

Fordeling af virksomheder, som har fået udbetalt lønkompensation efter virksomhedstype

Pct.

Antal medarbejdere

70.000

60.000

Øvrige

Interessentskab

Lønkompenserede virksomheder

Aktieselskab

Enkeltmandsejede

virksomheder

Anpartselskab

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Lønkompenserede personer (h. akse)

Anm.: Virksomheder, der har fået udbetalt lønkompensation pr. 4. maj 2020. Søjler angiver procentvise fordeling virksomheder, som har fået

udbetalt lønkompensation, og prikker angiver antallet af medarbejdere, som er kompenseret inden for hver virksomhedstype (højre

akse). Virksomhedsformerne udgør juridiske afgræsninger og er opgjort fra CVR-registret. En enkeltmandsvirksomhed indebærer, at

virksomheden alene har én enkelt ejer, som hæftelser med egen formue, og er ikke begrænset i forhold til ansatte (til forskel fra fx en

personligt ejet virksomhed, hvor ansatte ikke er muligt).

Kilde: Erhvervsministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 174: Rapport fra økonomisk ekspertgruppe vedr. genåbning af Danmark, fra finansministeren

Ekspertgruppens sekretariat

Laura Nielsen Wester

Lone Ank

Mads Kieler

Martin Torp

Martin Ulrik Jensen

Steven Holten Hansen

Susanne Sundgaard Hansen

Christina Charis Godtfredsen

Dorthe Høeg Koch

Helle Osmer Clausen

Mads Mosholt Hjorth

Søren Gaard