Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 165
Offentligt
2180907_0001.png
23. april 2020
Overblik over andre landes økonomiske situation og omfang af natio-
nale hjælpepakker og økonomiske tiltag mod COVID 19
Den økonomiske situation i EU-landene
Økonomierne i EU og euroområdet påvirkes negativt af pandemien og de af-
ledte tiltag i de enkelte lande og adfærdsændringer, hvilket ventes at materialisere
sig i væsentlige BNP-fald i 2020. I sin seneste prognose af 14. april 2020 skønner
IMF, at væksten i euroområdet bliver -7,5 pct. i 2020, inden den ventes at stige
igen til 4,7 pct. i 2021. BNP-faldet i 2020 dækker over et fald på 7 pct. i Tyskland,
7,2 pct. i Frankrig, 9,1 pct. i Italien, 8 pct. i Spanien og 7,5 pct. i Nederlandene,
jf.
tabel 1.
Prognosen forudsætter, at pandemien aftager i 2. halvår 2020, så tilta-
gene for at mindske virusspredningen gradvist afvikles, og den økonomisk akti-
vitet normaliseres. IMF understreger, at der er meget stor usikkerhed forbundet
med prognosen.
Opbremsningen i EU-landenes økonomier og gennemførelsen af store natio-
nale krisepakker vil medføre store offentlige underskud og stigende gæld i EU-
landene, som mærkbart vil reducere handlemulighederne i mange lande. Den
negative udvikling i økonomien ventes også at få mærkbare konsekvenser for
ledigheden i EU-landene. Ledigheden i euroområdet ventes således at stige fra
7,6 pct. i 2019 til 10,4 pct. af arbejdsstyrken i 2020. Udviklingen dækker over
store forskelle i ledigheden EU-landene imellem. I Tyskland og Holland ventes
ledigheden at stige til hhv. 3,9 og 6,5 pct. af arbejdsstyrken, mens ledigheden
ventes at stige til 10,4 pct. af arbejdsstyrken i Frankrig, 12,7 pct. af arbejdsstyr-
ken i Italien og 20,8 pct. af arbejdsstyrken i Spanien, jf.
tabel 1.
Der foreligger endnu ikke konsoliderede opgørelser for EU-landenes BNP og
ledighed i første kvartal 2020.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 165: Materiale vedrørende internationale tilgange til test og nedlukning i Europa som følge af COVID-19, fra finansministeren
2180907_0002.png
Tabel 1
BNP-vækst og ledighed i EU-landene
Vækst i realt BNP (pct.)
2019
Verden
USA
UK
Euroområdet
Belgien
Bulgarien
Cypern
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Irland
Italien
Kroatien
Letland
Litauen
Luxembourg
Malta
Nederlandene
Polen
Portugal
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
2,9
2,3
1,4
1,2
1,4
3,4
3,2
2,4
4,3
1,0
1,3
1,9
5,5
0,3
2,9
2,2
3,9
2,3
4,4
1,8
4,1
2,2
4,1
2,3
2,4
2,0
1,2
2,6
0,6
4,9
1,6
Skøn for 2020
-3,0
-5,9
-6,5
-7,5
-6,9
-4,0
-6,5
-6,5
-7,5
-6,0
-7,2
-10,0
-6,8
-9,1
-9,0
-8,6
-8,1
-4,9
-2,8
-7,5
-4,6
-8,0
-5,0
-6,2
-8,0
-8,0
-6,8
-6,5
-7,0
-3,1
-7,0
Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)
2019
-
3,7
3,8
7,6
5,4
4,2
7,1
5,0
4,4
6,7
8,5
17,3
5,0
10,0
7,8
6,3
6,3
5,4
3,4
3,4
3,3
6,5
3,9
5,8
4,6
14,1
6,8
2,0
3,2
3,4
4,5
Skøn for 2020
-
10,4
4,8
10,4
7,3
8,0
8,8
6,5
6,0
8,3
10,4
22,3
12,1
12,7
11,5
8,0
8,9
7,7
5,0
6,5
9,9
13,9
10,1
8,0
9,0
20,8
10,1
7,5
3,9
5,4
5,5
Anm.:
Kilde:
Skøn angivet med kursiv.
IMF.
Økonomiske hjælpepakker
EU-landene har nationalt og på EU-niveau taget en række vidtgående tiltag til
at afbøde de økonomiske konsekvenser af COVID-19. Tænketanken Bruegel
har udarbejdet nedenstående oversigt over en række landes nationale tiltag ind-
delt i tre kategorier: Direkte finanspolitiske tiltag, udsættelser af skat og moms
mv. samt garantistillelse og andre tiltag mhp. likviditetsstøtte. Den første kate-
gori
–
direkte finanspolitiske tiltag
–
slår 1:1 igennem som udgifter på landenes
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 165: Materiale vedrørende internationale tilgange til test og nedlukning i Europa som følge af COVID-19, fra finansministeren
2180907_0003.png
budgetter. De to andre kategorier kan have stor betydning for omfattede virk-
somheder og borgere, men indebærer alt andet lige mindre statsfinansielle kon-
sekvenser i forhold til tiltagenes størrelse.
Opgørelsen for Danmark tager afsæt i opgjorte tiltag pr. 19. marts, hvor
Danmark bl.a. havde lanceret midlertidig kompensation for virksomheders
faste udgifter og en midlertidig kompensationsordning for freelancere og
selvstændige, en midlertidig lønkompensationsordning (trepartaftale) og
udskydelse af betalingsfrister for moms og a-skat mv. Efterfølgende er der
lanceret en række yderligere finanspolitiske tiltag, herunder en forlængelse af
kompensationsordningerne. De samlede danske finanspolitiske tiltag vurderes
på nuværende tidspunkt at udgøre mere end 4 pct. af BNP, mens tiltagene
vedr. likviditet (herunder udskydelse af betalingsfrister for skat/moms) og
garantier mv. tilsammen vurderes at udgøre ca. 14 pct. af BNP.
Der tages generelt forbehold for, at de enkelte lande løbende lancerer nye
tiltag, og at det derfor må formodes, at ikke alle landenes tiltag (og
størrelsesorden heraf) er afspejlet i Bruegels opgørelse.
Tabel 2
Bruegels opgørelse af finanspolitiske tiltag for at imødegå konsekvenserne af COVID-19. Offentliggjort
16. april 2020.
Land
Belgien
Danmark*
Frankrig
Tyskland**
Grækenland
Ungarn
Italien
Nederlandene
Spanien
UK
USA
Finanspolitiske tiltag
0.7%
2.1%
2.4%
6.9%
1.1%
0.4%
0.9%
1.6%
1.1%
4.5%
5.5%
Udskydelse af
skat/moms mv.
1.2%
7.2%
9.4%
14.6%
2.0%
8.3%
13.0%
3.2%
1.5%
1.4%
2.6%
Garantistillelse og
likviditetsstøtte
0.0%
2.9%
14.0%
38.6%
0.5%
0.0%
7.3%
0.6%
9.1%
14.9%
4.1%
Anm.: *Opgørelsen for Danmark tager afsæt i opgjorte tal pr. 19. marts. Efterfølgende er
der landeret en række yderligere tiltag, så de finanspolitiske lempelser nu vurderes at
udgøre mere end 4 pct. af BNP og tiltag vedr. likviditet (inkl. udskydelse af skat/moms
mv.) ca. 14 pct. af BNP. **Tallene for Tyskland er forbundet med stor usikkerhed.
Andre kilder
(herunder IMF’s Fiscal Monitor)
peger på finanspolitiske lempelser i
størrelsesordenen 4-5 pct. af BNP og lån, garantier samt øvrige likviditetsmæssige
lempelser i størrelsesordenen 30 pct. af BNP.
Kilde:Brugel.
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 165: Materiale vedrørende internationale tilgange til test og nedlukning i Europa som følge af COVID-19, fra finansministeren
Der er ikke en klar sammenhæng mellem, hvor hårdt et land er ramt af COVID-
19 (antal syge og smittede) og størrelsen af tiltagene til at afbøde de afledte øko-
nomiske konsekvenser af virussen.
Nogle lande, der er relativt hårdt ramt af sundhedskrisen, herunder
Italien, Spa-
nien og Belgien,
har vedtaget hjælpepakker, der samlet set vurderes mindre end de
danske. De tre lande gik ind i krisen med høj statsgæld og relativt høje budget-
underskud og har dermed også nationalt mindre råderum til at føre ekspansiv
finanspolitik og understøtte økonomien. I Spanien og Italien er de finanspoliti-
ske lempelser fokuseret på understøttelse af arbejdsløse og socialt udsatte samt
tilførsler til sundhedsvæsnet. Herudover har begge lande iværksat omfattende
programmer for likviditetsstøtte til virksomheder. Det er forventningen, at Ita-
lien vil vedtage endnu en national hjælpepakke ultimo april.
Andre hårdt ramte lande er
Frankrig og UK,
som begge har vedtaget store og
omfattede nationale hjælpepakker. Der er tale om både store direkte finanspoli-
tiske lempelser samt garantier og likviditetsstøtte til virksomheder.
I
Frankrig
kan virksomheder, der er nødt til at indstille eller reducere deres akti-
viteter, søge om refusion, så der kan udbetales mellem 70 og 100 pct. løn til
medarbejderne Pr. 20. april er 9,6 mio. franskmænd på midlertidige dagpenge
finansieret af de nye tiltag. Hertil kommer store statsgarantier for banklån til
erhvervslivet, udsættelse af betaling af skatter og afgifter for virksomheder samt
en særlig fond til selvstændige og håndværkere mm., som kan få støtte på 1.500
euro per måned
–
og i særlige tilfælde yderligere 2-5.000 euro, hvis der er akut
risiko for fallit. Man har ligeledes lanceret en hjælpepakke til turismeindustrien.
UK
har vedtaget en hjælpepakke, hvor der gives 80% lønkompensation til an-
sattes løn dog maksimalt £2.500 pr. måned. Ordningen løber indtil videre i 3
måneder fra og med 1. marts. Der er også tilført midler til indkomstsikring for
selvstændige samt en række tiltag for at understøtte socialt udsatte. Der er lø-
bende vedtaget flere hjælpepakker til støtte for erhvervslivet med lånemulighe-
der på særlig favorable vilkår. Der er også mulighed for udskydelse af skattebe-
talinger vedr. moms og dækningsafgift for nogle virksomheder (detailhandel,
fritidsvirksomheder, hoteller mv.)
Baseret på opgørelsen fra Bruegel er
Tyskland
det land i EU, der har vedtaget
hjælpepakker af størst omfang. De historisk store finanspolitiske lempelser har
et bredt anvendelsesområde. Et af hovedelementerne er understøttelse af be-
skæftigelsen (virksomheder kan få dækket 60 pct. af omkostninger til hjem-
sendte medarbejdere med overvejelser om at hæve tallet til 80 pct.). Denne til-
gang blev tidligere anvendt i Tyskland under finanskrisen i en mindre omfat-
tende form. Herudover er der mulighed for direkte indkomsthjælp til familier
med indkomstnedgang, øgede udgifter til sundhedsområdet og øgede offentlige
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 165: Materiale vedrørende internationale tilgange til test og nedlukning i Europa som følge af COVID-19, fra finansministeren
investeringer i f.eks. vejinfrastruktur. Ud over de direkte lettelser har den tyske
regering i ekstraordinært stort omfang udstedt garantier og givet likviditetsstøtte
til tyske virksomheder. I den forbindelse har den tyske økonomiminister Alt-
maier udtalt, at 60 pct. af beskæftigelsen i Tyskland stammer fra tyske mellem-
store virksomheder.
USA
har i flere runder gennemført store hjælpepakker omfattende bl.a. løn-
kompensation, øgede tilførsler til sundhedsvæsnet samt garantier og likviditets-
støtte til erhvervslivet. Et program er målrettet udvalgte sektorer, herunder fly-
selskaber, luftfragtselskaber og virksomheder, der vurderes kritiske for ameri-
kansk national sikkerhed. Den amerikanske centralbank lancerede 9. april en
facilitet, hvorigennem man vil yde lån til finansielt sunde virksomheder med op
til 10.000 ansatte eller en omsætning under USD 2,5 mia. Virksomheder, der
låner via faciliteten, vil skulle forpligte sig til at gøre en ”rimelig” indsats for at
fastholde lønsum og medarbejdere, ligesom de vil være omfattet af begrænsnin-
ger i forhold til aktietilbagekøb, udbytte og aflønning af ledende medarbejdere.
Den 21. april vedtog det amerikanske senat en ny hjælpepakke med lånegaran-
tier.
Det kan fremhæves, at
Danmark
–
særligt i lyset af, at man fra dansk side ser ud
til at være relativt mindre hårdt ramt end mange andre lande
–
ligger relativt højt
i forhold til tiltagenes andel af BNP.