FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 162
Offentligt

DRIFTS

ØKO

NOMI

E GNSKABER

P STATS

FORVALTNING

E LIG STY

N RING

LØN

MÅLSAT

ÅRSHJUL

L ÆRING

SVARLIGHED

April 2020

Årsrapport 2019

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Indholdsfortegnelse

Rigsrevisor har ordet ........................................................................................................................................... 1

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi ...................................................................................................... 3

Organisation ......................................................................................................................................................... 11

HR ............................................................................................................................................................................. 17

Klimaregnskab .................................................................................................................................................... 18

Regnskab ............................................................................................................................................................... 19

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Rigsrevisionen afgiver årsrapporten om Rigsrevisionens aktiviteter

i 2019 til Statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens § 17, stk. 4.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Rigsrevisor har ordet |

Rigsrevisor har ordet

Revision af skat

De seneste 3-4 år har vi ved årsskiftet kunnet se tilbage på en række sager, som alle

i varierende omfang har haft indflydelse på tilrettelæggelsen af vores arbejde og ikke

mindst anvendelsen af vores resurser. I perioden 2016-2019 anvendte vi således ca.

13 % af vores resurser på skatteområdet, hvor problemer med fx tilbagebetaling af ud-

bytteskat, udbetaling af negativ moms og restanceinddrivelse krævede en ekstra ind-

sats. Den indsats omfattede bl.a. gennemførelsen af 9 større undersøgelser. Samtidig

førte resultaterne af vores løbende revision og revision af SKATs årsregnskaber til, at

vi måtte tage forbehold for statsregnskabets rigtighed på området for skatter og afgif-

ter for både 2017 og 2018.

Det rådgivende udvalg

Tæt dialog med administrationen er et vigtigt element i vores bestræbelser på at ud-

nytte vores resurser og tilføre værdi til forvaltningen. Det er gennem dialogen med de-

partementer og styrelser, at vi får kendskab til de problemstillinger, som ledere og

medarbejdere står over for i deres daglige arbejde. På det område har vi også haft

stor glæde af vores samarbejde med det rådgivende udvalg, som er en værdifuld kil-

de til information om aktuelle tendenser i administrationen og områder med særlige

udfordringer. Udvalget blev etableret i 2017, og vi mødes 1-2 gange om året og vender

emner af gensidig interesse. Herudover fungerer udvalgets medlemmer som strate-

giske sparringspartnere for Rigsrevisionen. Det er fx i dette forum, at vi trykprøver vo-

res strategiplan og planlagte justeringer af vores metoder og processer.

Det rådgivende udvalg

Udvalgets eksterne medlem-

mer i 2019:

•

Helena Lindberg

– rigsrevi-

•

Overholdelse af interne kontroller

I årets sidste måned afgav vi bl.a. en beretning til Statsrevisorerne om indkøb i For-

svarets Ejendomsstyrelse, som viste, hvordan bl.a. manglende overholdelse af inter-

ne kontroller havde gjort det muligt for nogle medarbejdere angiveligt at misbruge sta-

tens penge. Denne og andre sager af lignende karakter, som vi har set i de seneste år,

handler i mine øjne ikke om, at der er brug for flere regler, men om at ledelsen i depar-

tementer og styrelser løbende sikrer overholdelse af allerede eksisterende regelsæt.

På baggrund af sagen i Forsvarets Ejendomsstyrelse har Statsrevisorerne bedt os om

at gennemføre en tværgående undersøgelse af de interne kontroller i alle ministerier.

Vi forventer at afslutte undersøgelsen i 4. kvartal 2020.

•

sor i den svenske rigsrevi-

sion

Charlotte Jepsen –

admini-

strerende direktør i FSR -

danske revisorer

Peter Stensgaard Mørch –

departementschef i Finans-

ministeriet

Bo Smith –

chefforhandler i

Styrelsen for Forskning og

Uddannelse og forhenvæ-

rende departementschef i

Beskæftigelsesministeriet

Michael Svarer –

professor

ved Aarhus Universitet og

overvismand i Det Økono-

miske Råd

Adam Wolf –

direktør i Dan-

ske Regioner.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Rigsrevisor har ordet

FN’s verdensmål

Der er i øjeblikket stort fokus på FN’s verdensmål, og Statsrevisorerne har – på foran-

ledning af Finansudvalget – bedt os om at undersøge, hvordan ministerierne arbejder

med målene. Hvis man ser på Rigsrevisionens egen rolle, er mål nr. 16, som handler om

fred, retfærdighed og stærke institutioner, det mest relevante. Rigsrevisionens opgave

er at undersøge, om statens penge bruges effektivt, og som Folketinget har besluttet.

Resultaterne af vores revision offentliggøres, og vi følger op på, om de ansvarlige mini-

sterier igangsætter tiltag på baggrund af vores anbefalinger og kritik. På den måde bi-

drager vores arbejde til at skabe gennemsigtighed i administrationen og udvikle stær-

ke offentlige institutioner i Danmark.

Aktiviteter i 2020

I januar 2020 udsendte vi for første gang ”Kort fortalt”, som er en 1-sides opsumme-

ring af baggrund, formål og de væsentligste resultater fra vores beretninger. Dette ini-

tiativ er blevet til i samarbejde med Statsrevisorerne og henvender sig til både politi-

kere, journalister og borgere med behov for hurtigt at kunne orientere sig om de væ-

sentligste resultater af vores større undersøgelser.

I juni gennemfører vi en mindre organisationsændring i Rigsrevisionen, som er foran-

lediget af, at flere chefer og medarbejdere i overensstemmelse med 7-årsreglen skal

flyttes til nye revisionsområder. Samtidig benytter vi lejligheden til at etablere et nyt

kontor, som – i overensstemmelse med vores strategi – får til opgave at opdyrke yder-

ligere metoder og tekniske kompetencer til dataanalyse, så vi får et bedre udgangs-

punkt for udarbejdelse af større undersøgelser med fokus på sparsommelighed, effek-

tivitet og produktivitet.

7-årsreglen

Intern rokering er et styrings-

værktøj til at mindske risikoen

for afhængighed af de revide-

rede virksomheder. Det er vig-

tigt at hindre, at medarbejdere

og ledere udvikler så tætte

bånd til de reviderede, at der

opstår risiko for en gensidig

afhængighed. Rigsrevisionens

medarbejdere og ledere må

derfor ikke revidere de samme

virksomheder i mere end 7 år.

Lone Strøm

Rigsrevisor

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

Rigsrevisionens aktiviteter

og økonomi

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget og er en del af den parla-

mentariske kontrol i Danmark. Det er vores opgave at undersøge, om statsregnskabet

er rigtigt (finansiel

revision).

Herudover undersøger vi i forbindelse med revisionen og

de større undersøgelser, om statslige myndigheder og andre statsligt finansierede sty-

relser og virksomheder overholder gældende love og regler (juridisk-kritisk

revision)

og forvaltes sparsommeligt, produktivt og effektivt (forvaltningsrevision).

Revision af statsregnskabet

At revidere statsregnskabet er Rigsrevisionens kerneopgave. Revisionen udføres i

overensstemmelse med standarderne for offentlig revision (SOR), hvilket betyder, at

revisionen ikke kun har fokus på finansiel revision, men også indeholder elementer af

juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Vores konklusion om revisionen af

regnskaberne indgår i de årlige erklæringer, som udformes for hvert ministerområde.

Den årlige beretning om revisionen af statsregnskabet, som vi afgiver til Statsreviso-

rerne i august, indeholder vores konklusion om det samlede statsregnskab og omtale

af de områder, hvor vi er stødt på væsentlige fejl eller usikkerheder.

I forbindelse med revisionen af statsregnskabet for 2018 måtte Rigsrevisionen igen

tage forbehold for rigtigheden af statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter. Dette for-

hold så Statsrevisorerne på med stor alvor og bekymring, og de pegede igen på beho-

vet for at styrke og genopbygge skatteforvaltningen i Danmark. Den øvrige revision vi-

ste, at ministerierne havde overholdt deres bevillinger, og samlet set vurderede Rigs-

revisionen, at statsregnskabet for 2018 var korrekt.

Statsrevisorerne

•

Henrik Thorup –

Dansk Fol-

•

keparti (formand)

Klaus Frandsen –

Radikale

Venstre (næstformand)

Villum Christensen –

Libe-

ral Alliance

Frank Aaen

– Enhedslisten

Britt Bager –

Venstre

Flemming Møller Mortensen

–

Socialdemokratiet.

Forbehold

Revision af statens forvaltning

Rigsrevisionen udarbejdede og afgav sin første beretning om revisionen af statens for-

valtning i 2019. De væsentligste resultater af vores juridisk-kritiske revision og forvalt-

ningsrevision af statens regnskaber er tidligere blevet afrapporteret i beretningen om

revisionen af statsregnskabet. Det er imidlertid vores forventning, at vi med afgivelsen

af en separat beretning dedikeret til netop denne del af statens administration sikrer

området den fornødne opmærksomhed. Statsrevisorerne tog godt imod beretningen,

som bl.a. omhandlede 3 kritiske udtalelser på Skatteministeriets område. En kritisk

udtalelse er udtryk for væsentlige brud på reglerne eller mangler i forvaltningen. Beret-

ningen indeholdt ikke kritiske udtalelser på de øvrige ministerområder, men beskrev

en række andre sager, som vi ønskede at gøre Statsrevisorerne opmærksom på.

Hvis den reviderede virksom-

hed fx ikke kan dokumentere,

at bestemte oplysninger i

statsregnskabet er korrekte,

tager revisor forbehold for

disse oplysninger i sin konklu-

sion om regnskabets rigtig-

hed.

Udtalelse

Hvis resultatet af den juridisk-

kritiske revision har givet an-

ledning til væsentlige kritiske

bemærkninger, skal disse

medtages i en udtalelse i er-

klæringen om regnskabet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Større undersøgelser

Rigsrevisionen afgav 22 beretninger til Statsrevisorerne om større undersøgelser i

2019, hvoraf 4 blev igangsat på Statsrevisorernes foranledning. De 4 omhandlede

flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet,

lempelsen af revisionspligten, transaktionsomkostninger ved udbud i staten og til-

skudsforvaltning. De 6 statsrevisorer, som vælges for 4 år af Folketingets medlem-

mer, kan som de eneste anmode Rigsrevisionen om at undersøge særlige emner.

Læs mere om Statsrevisorernes arbejde på

Statsrevisorernes hjemmeside.

De resterende 18 undersøgelser blev alle sat i gang på Rigsrevisionens eget initiativ

og omhandlede vidt forskellige emner – fra budgetteringen af Vejdirektoratets vej-

projekter til forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene. I 2019 var 6 (27 %) af

vores beretninger tværgående, dvs. de omhandlede emner, som vedrørte mere end

ét ministerområde, og 9 beretninger (ca. 40 %) havde fokus på statslige ydelser med

direkte betydning for borgerne. I 2 separate beretninger satte vi særligt fokus på sta-

tens forvaltning i forhold til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, idet vi un-

dersøgte sagsbehandlingstiderne i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og i Ankesty-

relsen, som behandler henholdsvis arbejdsskader og klagesager på beskæftigelses-,

social- og arbejdsskadeområderne. I begge beretninger var Rigsrevisionens konklu-

sion bl.a., at de lange sagsbehandlingstider kunne have negative konsekvenser for

borgerne både personligt og økonomisk. Vi har også set på, hvordan Sundheds- og

Ældreministeriet understøtter Sundhedsstyrelsens lægemiddelanbefalinger og de-

res effekt i behandlingen af patienter i almen praksis. Her konkluderede vi, at ministe-

riets understøttelse ikke i tilstrækkelig grad sikrede, at alle patienter får den mest ef-

fektive behandling og/eller den behandling, der giver færrest bivirkninger.

Også data har fyldt en del og været emne for 2 i øvrigt meget forskellige beretninger.

Beretningen om åbne data, handlede om, hvordan staten har arbejdet med åbne da-

ta. Åbne data har en samfundsøkonomisk værdi, som bl.a. bliver indfriet, når borger-

ne anvender statslige data og fx bruger dem som udgangspunkt for udviklingen af nye

produkter. Formålet med undersøgelsen var at undersøge, i hvilken grad ministerier-

ne på tværs af staten har arbejdet målrettet for at indfri det potentiale, der er forbun-

det med at åbne offentlige data. Undersøgelsen skabte et samlet overblik over åbne

statslige data i Danmark og gav dermed ministerierne mulighed for at lære af hinan-

dens praksis. Se

www.rigsrevisionen.dk

for et overblik over statens åbne data.

Den anden beretning med fokus på data handlede om de 5 største danske universite-

ters beskyttelse af forskningsdata. Center for Cybersikkerhed vurderer, at risikoen for

cyberangreb rettet mod danske universiteter er høj, og særligt forskningsdata vedrø-

rende økonomi, kemi, fysik, geologi, miljø og transport har hackernes interesse. Vores

undersøgelse viste bl.a., at universiteterne ikke beskytter forskningsdata i tilstrækkelig

grad mod ukendt it-udstyr. Ukendt it-udstyr er udstyr, som it-afdelingen på det pågæl-

dende universitet ikke er bekendt med, fx en pc eller printer, som en forsker har med-

bragt udefra. Uddannelses- og Forskningsministeriet meddelte i forbindelse med be-

retningen, at universiteterne ville blive bedt om bl.a. at identificere og rette op på even-

tuelle kritiske it-sikkerhedsbrister og sammen udarbejde en plan for etablering af den

nødvendige it-sikkerhedsorganisation og it-sikkerhedskultur på universiteterne.

Bilag 1 viser en komplet liste over de beretninger, vi har afgivet i 2019.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

Andre revisionsopgaver

Rigsrevisionen har også i henhold til rigsrevisorloven ansvaret for revisionen af års-

regnskaberne for 34 selvstændige offentlige virksomheder, fx DSB, DR og TV 2. En-

delig reviderer vi også Nordisk Ministerråd, Nordisk Råd og Nordisk Kulturfond. Disse

3 nordiske institutioner er ikke omfattet af rigsrevisorloven, men i henhold til det nor-

diske revisionsreglement er Rigsrevisionen ansvarlig for den samlede revision af de

nordiske institutioner, fordi institutionerne har hovedkontor i Danmark. De samlede

udgifter for de 34 virksomheder udgjorde godt 34 mia. kr. i 2018.

Rigsrevisionen udarbejder også erklæringer til brug for statslige modtagere af EU-til-

skud. Erklæringerne omfatter bl.a. en vurdering af, om regnskabet giver et retvisende

billede af bevillingsmodtagers udgifter og eventuelle indtægter i forbindelse med ud-

førelsen af et givent projekt.

Se en komplet oversigt over alle Rigsrevisionens opgaver i bilag 2.

Resursefordeling

Rigsrevisionen fordeler sine resurser ud fra følgende hensyn:

•

en vurdering af væsentlighed og risiko samt løbende overvågning

løbende analyser af områderne

vores strategiske løfter

kompleksiteten på hvert ministerområde og antallet af virksomheder, vi reviderer

inden for hvert område.

Figuren nedenfor viser, hvordan vi brugte vores resurser på de enkelte ministerområ-

der i 2019. For hvert ministerområde er vores resurseforbrug opdelt i

årsrevision

(re-

vision af statsregnskabet, revision af statens forvaltning og andre revisionsopgaver)

større undersøgelser.

Samlet set brugte vi 63 % af vores resurser på årsrevision

og 37 % på større undersøgelser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Fordeling af resurser i 2019

Skatteministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport- og Boligministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Forsvarsministeriet

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Kulturministeriet

Justitsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Udenrigsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Social- og Indenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Kirkeministeriet

Statsministeriet

10%

12%

14%

16%

Årsrevision

Større undersøgelser

Note: Opgørelsen omfatter alle Rigsrevisionens omkostninger, som er forholdsmæssigt fordelt på ministerierne.

Efter regeringsskiftet i juni 2019 blev Økonomi- og Indenrigsministeriet sammenlagt med Børne- og So-

cialministeriet, og enkelte opgaver overført til andre ministerier. Antallet af ministerier faldt dermed fra

19 til 18, men for at følge antallet af ministerier angivet i finansloven for 2019, har vi bibeholdt Økonomi-

og Indenrigsministeriet i figuren.

Rigsrevisionen brugte i 2019 flest resurser på følgende ministerområder: Skattemini-

steriet (14,6 %), Sundheds- og Ældreministeriet (8,5 %), Transport- og Boligministeriet

(8 %) og Miljø- og Fødevareministeriet (7,7 %).

Ligesom i de foregående 5 år var Skatteministeriet i 2019 det område, vi brugte flest

resurser på (8,6 % på årsrevision og 6 % på større undersøgelser). I 2019 afsluttede vi

4 større undersøgelser på ministeriets område:

Skatteministeriets indsats på aktieom-

rådet, Udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere, Indsat-

sen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Lempelsen af revisionspligten.

De 2 sidstnævnte beretninger var tværgående og vedrørte også henholdsvis Justits-

ministeriet og Erhvervsministeriet.

Herefter kommer Sundheds- og Ældreministeriet. Her brugte vi 2,4 % på årsrevision

og 6,1 % på større undersøgelser. Vi afsluttede 2 større undersøgelser i 2019:

Forskel-

le i behandlingskvaliteten på sygehusene

Lægemiddelanbefalinger.

Ud over Sund-

heds- og Ældreministeriet omfattede undersøgelserne også de 5 regioner, som er an-

svarlige for driften af sundhedsvæsenet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

Vi brugte færrest resurser på områderne under Statsministeriet (0,9 %) og Kirkemini-

steriet (1,7 %).

Med nogle få procents udsving er billedet stort set uændret i forhold til 2018, hvor vi

også anvendte flest resurser på Skatteministeriet (12,3 %), Sundheds- og Ældremini-

steriet (10 %) og Transport- og Boligministeriet (8,9 %).

Økonomi

Rigsrevisionens samlede omkostninger på 224,8 mio. kr. i 2019 fordeler sig på pro-

duktion, udvikling og drift. Rigsrevisionens samlede resultat i 2019 viste et overskud

på 1,8 mio. kr. bestående af et planlagt merforbrug på lønsumsrammen på 6,2 mio. kr.

og et mindreforbrug på 8,0 mio. kr. i forhold til driftsbevillingen.

Rigsrevisionen har i 2019 prioriteret at anvende en del af de opsparede lønmidler fra

tidligere år på at gennemføre udviklingsopgaver inden for revisionsporteføljen. Der

har i løbet af 2019 været stort fokus på at forfine redskaber, metoder og processer

for udførelsen af revision efter standarderne for offentlig revision (SOR). Udviklings-

arbejdet forventes afsluttet medio 2020, hvorefter lønforbruget i 2020 forventes at

være tilbage på normalt niveau.

Mindreforbruget på driftsbevillingen skyldes generel omkostningstilbageholdenhed,

herunder bl.a. på konsulentydelser og it. I 2020 er driftsbevillingen nedjusteret med

3,0 mio. kr. som følge af udfasningen af den indtægtsdækkede virksomhed, som med

effekt fra 2020 finansieres inden for driftsrammen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

Sådan har vi brugt pengene i 2019

Årsrevision

6,0 mio. kr.

Større undersøgelser

60,2 mio. kr.

Udvikling i alt

8,6 mio. kr.

(4 %)

Større undersøgelser

2,6 mio. kr.

Samlede

omkostninger

224,8 mio. kr.

Produktion

Produktion i alt

i alt

170,5mio. kr.

170,5 mio. kr.

(76 %)

Årsrevision inkl. beretningerne

om revisionen af statsregnskabet

og statens forvaltning

106,3 mio. kr.

Stabsfunktion

22,9 mio. kr.

Notater

4,0 mio. kr.

Drift i alt

45,7 mio. kr.

(20 %)

Øvrig drift

22,8 mio. kr.

I forhold til 2018 er vores samlede omkostninger i 2019 steget med 4,9 mio. kr. (2

%),

samtidig med at driftsomkostningerne er faldet med 1,2 mio. kr. Som tidligere nævnt

skyldes faldet primært tilbageholdenhed i anvendelsen af eksterne konsulenter til drif-

ten og køb af it-udstyr.

Som det fremgår af figuren, anvendte vi 170,5 mio. kr., svarende til 76

af vores resur-

ser, til produktion af vores kerneydelser i form af årsrevision, større undersøgelser, no-

tater, revisionen af statsregnskabet og revisionen af statens forvaltning.

8,6 mio. kr., svarende til 4

af vores resurser, medgik til udviklingsopgaver i årsrevi-

sionen og de større undersøgelser, hvilket er dobbelt så meget som i 2018. Stigningen

skyldes, at vi i 2019 har prioriteret udvikling af SOR og udvikling af it-analyseværktøjer,

der fremadrettet skal understøtte den datadrevne revision.

Omkostningsudviklingen for de enkelte produkter fremgår af diagrammerne på

s. 9-10.

Rigsrevisionens driftsomkostninger udgør 45,7 mio. kr., svarende til 20

af den sam-

lede resurseanvendelse. Omkostningerne dækker bl.a. generel ledelse, HR, it, økono-

mi, sekretariat og husleje.

Den procentvise fordeling mellem fællesomkostninger og omkostninger til kerneopga-

ver har været relativt stabil over årene, men Rigsrevisionen har i lighed med de stats-

lige institutioner fokus på, at så stor en andel som muligt af de samlede omkostninger

relaterer sig til kerneopgaverne. Dette ses bl.a. i, at fællesomkostningerne pr. årsværk

er faldet med 5

fra 2018 til 2019 (målt i løbende priser).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi |

Enhedsomkostninger

Rigsrevisionen har i de senere år arbejdet på gradvist at fremrykke afgivelsen af be-

retningen om revisionen af statsregnskabet. Som en del af denne indsats er alle led i

den interne og eksterne proces for udarbejdelsen af både beretningen om revisionen

af statsregnskabet og senest beretningen om revisionen af statens forvaltning blevet

effektiviseret. Afledt af arbejdet med SOR har det i 2019 været nødvendigt at redefi-

nere en del af praksis for tidsregistrering, hvorfor sammenligning mellem 2019 og tid-

ligere år skal ske med et vist forbehold.

Omkostninger til revision af statsregnskabet

(Kr.)

8.000.000

7.000.000

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

2015

2016

2017

2018

2019

Enhedsomkostningerne for årsrevision pr. ministerområde på 7,6 mio. kr. i 2019 er

stort set på niveau med omkostningerne i 2018, hvor vi anvendte 7,5 mio. kr. pr. mini-

sterområde.

Enhedsomkostninger for årsrevision pr. ministerområde

(Kr.)

8.000.000

7.000.000

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

2015

2016

2017

2018

2019

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Rigsrevisionens aktiviteter og økonomi

I 2019 afgav Rigsrevisionen 22 beretninger til Statsrevisorerne, hvilket er én mindre

end i 2018. Enhedsomkostningerne pr. beretning i perioden 2014-2018 ligger på mel-

lem ca. 2,7 mio. kr. og ca. 3,4 mio. kr. I 2019 er enhedsomkostningerne 3,5 mio. kr.,

hvilket afspejler produktionen af flere tværgående og komplekse beretninger (og der-

med mere tidskrævende beretninger) i overensstemmelse med vores strategi for

2018-2022.

Enhedsomkostninger for beretninger

(Kr.)

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

2015

2016

2017

2018

2019

Enhedsomkostningerne for notater er i 2019 på ca. 120.000 kr. pr. notat. Vi afgav 43

notater i 2019 mod 53 i 2018. Antallet af notater varierer meget mellem årene, hvilket

skyldes, at størstedelen af notaterne er opfølgning på tidligere beretningssager og pri-

mært udarbejdes, hvis der er sket afgørende nyt i en sag, eller en sag kan afsluttes.

En ny praksis for opfølgning på beretningssager og udarbejdelse af notater i 2020 for-

ventes at ændre dette billede.

Enhedsomkostninger for notater

(Kr.)

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

2015

2016

2017

2018

2019

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Organisation |

Organisation

Strategi

Rigsrevisionen udarbejdede i 2017 en 3-årig strategi for perioden 2018-2020. I 2019

besluttede direktionen imidlertid, at de 3 løfter, som er kernen i Rigsrevisionens stra-

tegi, krævede en dedikeret indsats over en længere periode. Strategiperioden blev

derfor forlænget med 2 år, så den nu dækker perioden 2018-2022. Samtidig beslutte-

de direktionen at gøre indsatsområderne 1-årige, så de mere præcist afspejler Rigs-

revisionens fokus det pågældende år.

VÆRDI

Troværdighed

MISSION

Rigsrevisionen undersøger, om statens midler bruges effektivt, og som

Folketinget har besluttet.

LØFTER

•

Vi reviderer på tværs af ministerområder og på tværs af regioner.

•

Vi tydeliggør konsekvenserne af statens og regionernes indsatser.

•

Vi fokuserer på sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i staten og i regionerne.

INDSATSER 2020

•

Vi prioriterer tværgående revisioner og opdyrker metoder og tekniske kompetencer

til dataanalyse.

•

Vi målretter revisionen med SOR.

Vi er en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed og stort engagement.

Vi kommunikerer klart om vores arbejde i dialogen med dem, vi reviderer.

Vi investerer i vores it-infrastruktur for at understøtte revisionen.

Vi understøtter kvaliteten af revisionen.

Læs strategien i sin helhed på

www.rigsrevisionen.dk.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Organisation

Målopfyldelse 2019

25 %

Mål:

Minimum 25 % af vores beretninger

skulle vedrøre mere end ét ministerområde.

27 %

6 af de 22 beretninger, som vi afgav, var

tværgående og vedrørte mere end ét mini-

sterområde.

100 %

Mål:

Konsekvenserne af resultatet af revisio-

nen skulle beskrives i alle beretninger og i alle

udtalelser i erklæringer om juridisk-kritisk

revision og forvaltningsrevision, hvor vi har

haft væsentlige kritiske bemærkninger.

91 %

2 af de 22 beretninger, som vi afgav, be-

skrev ikke konsekvenserne af revisions-

resultaterne. Alle udtalelser i erklæringer

om juridisk-kritisk revision og forvaltnings-

revision med kritiske bemærkninger op-

fyldte kravet. De 3 kritiske udtalelser findes

i beretningen om revisionen af statens for-

valtning i 2018.

Mål:

3 af vores beretninger skulle have

fokus på sparsommelighed, produktivitet

og effektivitet.

af vores beretninger omhandlede spar-

sommelighed, produktivitet og effektivitet.

Mål:

Vi skulle afgive en tværgående beret-

ning om juridisk-kritisk revision og forvalt-

ningsrevision i årsrevisionen.

Vi afgav den tværgående beretning til

Statsrevisorernes møde i august 2019.

Mål:

Alle beretninger skulle vurderes til at

være tilfredsstillende af de eksterne faglige

evaluatorer.

Den faglige kvalitet af 3 af vores beretnin-

ger blev vurderet til at være meget tilfreds-

stillende, 18 beretninger blev vurderet til at

være tilfredsstillende, og én beretning blev

vurderet til at være mindre tilfredsstillende.

90 %

Mål:

90 % af de udestående punkter i beret-

ningerne skulle være afsluttet inden for

3 kalenderår.

50 %

af de udestående punkter i vores beret-

ninger blev afsluttet inden for 3 kalender-

år, dvs. at rigsrevisor fandt ministeriernes

tiltag tilfredsstillende.

90 %

Mål:

90 % af de medarbejdere, der er ansat

i de seneste 3 år, skulle fortsat arbejde i Rigs-

revisionen ved udgangen af 2019.

82 %

af de medarbejdere, der blev ansat i 2017,

2018 og 2019, var fortsat ansat i Rigsrevi-

sionen ved udgangen af 2019 (108 var

blevet ansat, hvoraf 20 var fratrådt).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Organisation |

Konsekvenserne af resultatet af revisionen

Rigsrevisionen havde som mål i 2019 at gøre det tydeligere for de reviderede, hvilke

konsekvenser deres forvaltning, aktiviteter og indsatser har for Folketinget, borgerne

og virksomhederne. Konsekvenser kan opgøres som økonomiske konsekvenser og

ikke-økonomiske konsekvenser, og målet indebærer, at Rigsrevisionen beskriver,

hvordan økonomien og/eller borgerne bliver påvirket af eventuelle svagheder i admi-

nistrationen. Vi opfyldte ikke fuldt ud målet i 2019, da vi vurderede, at 2 beretninger

ikke tilstrækkeligt tydeligt beskrev konsekvenserne af revisionen.

3 beretninger omhandlende forvaltningsrevision med særligt fokus på sparsom-

melighed, produktivitet og effektivitet

Forvaltningsrevisionen er den væsentligste forskel på revision i den private sektor og

i den offentlige sektor. Den skaber gennemsigtighed for borgerne og samfundet om,

hvordan staten og regionerne forvalter samfundets resurser. At øge antallet af beret-

ninger, hvor vi konkluderer tydeligt om et forbedringspotentiale ud fra netop disse 3

perspektiver, er en vigtig strategisk målsætning for Rigsrevisionen.

Desværre nåede vi ikke dette mål i 2019, hvor vi kun lykkedes med at afgive 2 beret-

ninger med fokus på sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Yderligere én be-

retning var planlagt, men undersøgelsen udviklede sig undervejs på en sådan måde,

at den i sidste ende ikke levede op til vores snævert definerede krav for at tælle som

forvaltningsrevision. Det er bl.a. manglende datagrundlag, der giver os udfordringer

med at nå resultatmålet.

Evaluering af den faglige kvalitet af vores beretninger

Med undtagelse af beretningen om revisionen af statsregnskabet og beretningen om

revisionen af statens forvaltning bliver kvaliteten af alle vores beretninger hvert år

evalueret af et eksternt panel. Evaluatorerne anvender en skala, der går fra mindre

tilfredsstillende over tilfredsstillende til meget tilfredsstillende. En enkelt beretning

blev i 2019 vurderet til at være mindre tilfredsstillende, 3 beretninger blev vurderet til

at være meget tilfredsstillende, og de resterende 18 beretninger blev vurderet til at

være tilfredsstillende.

Afslutning af udestående punkter

Evalueringspanelet i 2019

•

Professor Karsten Revs-

•

Vi – og Statsrevisorerne – har en forventning om, at de ansvarlige ministerier følger

op på vores anbefalinger og kritik i beretningerne. Det er sådan, vi måler effekten af

vores arbejde i meget snæver forstand.

På grund af problemernes – og ikke mindst løsningernes – kompleksitet er det imid-

lertid ikke altid muligt at afslutte de udestående punkter inden for vores mål på 3 år.

Det konkrete ansvar for at rette op på eventuelle kritiske forhold ligger hos de berør-

te myndigheder, og i 2019 blev kun 50 % af punkterne håndteret i ministerierne inden

for den 3-årige frist, hvilket er det laveste, siden vi begyndte at opgøre dette. Afslut-

ningen af udestående punkter har varieret mellem 65 % i 2015 og 83 % i 2017. Med

henblik på at få afsluttet flere sager strammer vi nu op på vores opfølgningsproces

og udarbejder fremover et statusnotat for hver åben beretningssag til det relevante

ministerium før udløbet af 3-årsperioden, hvor vi lister de punkter, som endnu ude-

står.

•

bech –

Juridisk Institut,

Aarhus Universitet

Professor Torben M. An-

dersen –

Institut for Øko-

nomi, Aarhus Universitet

Professor Jan Pries-Heje –

Institut for Mennesker og

Teknologi, Roskilde Univer-

sitet

Professor Lene Holm Pe-

dersen –

Institut for Stats-

kundskab, Københavns

Universitet

Lektor Caroline Howard

Grøn –

Institut for Stats-

kundskab, Aarhus Univer-

sitet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Organisation

Fastholdelse af medarbejderne

Det er krævende og dyrt at rekruttere nye medarbejdere, og bl.a. derfor har Rigsrevi-

sionen sat sig et ambitiøst mål for fastholdelse. I 2019 opfyldte vi imidlertid ikke dette

mål fuldt ud, da kun 82 % af de medarbejdere, der er blevet ansat de seneste 3 år, sta-

dig var ansat ved udgangen af 2019. Målet var 90 %. Baseret på exitsamtaler med de

20 medarbejdere, som er rejst hen over den 3-årige periode, kan vi konstatere, at den

manglende målopfyldelse ikke er udtryk for utilfredshed med Rigsrevisionen som ar-

bejdsplads, men skyldes et sammenfald af forskellige omstændigheder: Nogle af de

nyansatte er blevet headhuntet til andre stillinger og har ikke været aktivt jobsøgen-

de, mens en del af de nye medarbejdere i årsrevisionen ikke har været helt afklarede

om omfanget af forvaltningsrevision i offentlig revision i forhold til finansiel revision.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Organisation |

Produktion og effekt i 2019

Herunder viser vi 10 nøgleindikatorer, der giver et samlet overblik over Rigsrevisionens

produktion og effekt i 2019.

beretninger afgivet til Statsrevisorerne

inkl. beretningen om revisionen af stats-

regnskabet og beretningen om revisionen

af statens forvaltning.

anmodninger om aktindsigt modtaget

og behandlet. Det er en stigning på 77 %

i forhold til 2018.

notater afgivet til Statsrevisorerne.

2.677

gange blev Rigsrevisionens produkter

omtalt i medierne.

revisionserklæringer afgivet vedrørende

statsregnskabet.

76 %

af vores samlede omkostninger gik til

produktion af vores kerneydelser.

årsregnskaber for selskaber uden for

statsregnskabet og EU-projektregnskaber

blev revideret og påtegnet af Rigsrevisionen.

gå hjem-møder om løn, forløbet for

flygtninge med traumer og åbne data

tiltrak i alt 250 deltagere.

561.850

besøg på vores hjemmeside.

udenlandske delegationer besøgte os

for at høre om den danske revisions-

ordning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Organisation

Krav og forventninger til 2020

Vores mål for 2020 er alle gengangere fra 2019. Vi har dog opjusteret målet om fast-

holdelse af medarbejderne fra 90 % til 95 %, idet vi har ændret opgørelsesperioden

til kun at omfatte 1 år i stedet for 3 år. I 2020 opretter Rigsrevisionen et udviklingskon-

tor for større undersøgelser med særligt fokus på forvaltningsrevisionsundersøgelser

(analyser om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet) og datadrevne undersø-

gelser. Vi forventer, at dette tiltag bl.a. vil give os et bedre udgangspunkt for at opfyl-

de målet om at afgive 3 beretninger til Statsrevisorerne, hvor vi konkluderer om et for-

bedringspotentiale baseret på en vurdering af sparsommelighed, produktivitet og ef-

fektivitet.

Minimum 25 % af de beretninger, vi afgiver til Statsrevisorerne, vedrører

mere end ét ministerområde.

Konsekvenserne af resultatet af revisionen beskrives i alle beretninger og

i alle udtalelser i erklæringer om juridisk-kritisk revision og forvaltnings-

revision, hvor vi har haft væsentlige kritiske bemærkninger.

Vi afgiver 3 beretninger om forvaltningsrevision til Statsrevisorerne, hvor

vi konkluderer tydeligt om et forbedringspotentiale baseret på en vurde-

ring af sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Den faglige kvalitet i beretningerne bliver vurderet til at være tilfreds-

stillende af de eksterne faglige evaluatorer.

95 % af nyansatte medarbejdere er stadig ansat ved årets udgang.

90 % af de udestående punkter i beretningerne skal være afsluttet inden

for 3 kalenderår.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

HR |

Medarbejdere

Antallet af årsværk i Rigsrevisionen er steget fra 280 i 2018 til 287 i 2019. Stigningen

skyldes primært, at vi har dedikeret flere resurser til udviklingsopgaver i forbindelse

med årsrevision og dataanalyser. Antallet af årsværk forventes nedbragt i takt med

afslutningen af disse udviklingsopgaver medio 2020.

Personaleomsætning

Personaleomsætningen i Rigsrevisionen er steget fra 11,8 % i 2018 til 13,0 % i 2019.

Ekskl. studenter er personaleomsætningen på 10,4 % i 2019, hvilket er et forventeligt

niveau i et marked med stor mobilitet. Rigsrevisionen har i 2019 evalueret og opdate-

ret sin praksis for onboarding af nye medarbejdere. Formålet med projektet har væ-

ret at sikre en effektiv og målrettet introduktion for alle nye medarbejdere, så de hur-

tigt bliver fuldt integreret i organisationen – både fagligt og socialt. Se s. 14 for oplys-

ninger om vores målopfyldelse i forhold til fastholdelse af nyansatte medarbejdere.

Efteruddannelse

I 2019 deltog 28 % af medarbejderne i Rigsrevisionen i ét eller flere eksterne kurser

primært inden for følgende områder: revision, it, projektledelse og ledelse generelt,

mødefacilitering og kommunikation. Samtidig deltog knap 84 % af medarbejderne i

ét eller flere interne kurser, fx obligatoriske introkurser for nye medarbejdere, kursus

i risiko- og kontrolbaseret revision, GDPR-kurser og e-læringskurser i Campus.

I 2019 har alle ansatte været på et internt kursus i konstruktiv dialog for at understøt-

te og styrke medarbejdernes kompetencer til at facilitere samarbejdet med de revi-

derede. Et godt og konstruktivt samarbejde med de reviderede er en vigtig forudsæt-

ning for, at Rigsrevisionen kan løse revisionsopgaven kompetent, professionelt og ef-

fektivt.

Sygefravær

Sygefraværet i 2019 var 5,7 dage inkl. langtidssygefravær og 4,0 dage ekskl. langtids-

sygefravær, hvilket er en forbedring i forhold til både 2018 og 2017. Det er primært et

markant fald på 11 % i langtidssygefraværet fra 2018 til 2019, der er årsag til forbed-

ringen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Klimaregnskab

Klimaregnskab

2017

Forbrug

Elektricitet

(

200 g pr. kWh)

Tjenesterejse, egen bil

(133 g pr. km pr. passager)

2018

udledning

60 ton

1 ton

9 ton

14 ton

12 ton

19 ton

115 ton

Forbrug

281�½170 kWh

15�½736 km

210�½600 kr.

92�½388 km

110�½141 km

266�½582 km

udledning

56 ton

2 ton

8 ton

13 ton

10 ton

25 ton

114 ton

Forbrug

2019

udledning

48 ton

2 ton

7 ton

13 ton

12 ton

27 ton

109 ton

300�½739 kWh

7�½161 km

191�½150 kr.

92�½499 km

136�½564 km

258�½293 km

240�½910 kWh

14�½365 km

196�½250 kr.

82�½380 km

145�½595 km

235�½194 km

Togrejser

(34�½5 g pr. transportkrone)

Fly, kort distance

(afhænger af billettype)

Fly, mellemdistance

(afhænger af billettype)

Fly, interkontinentalt

(

afhænger af billettype)

I alt

Note: Den anvendte omregningsmetode til at beregne CO

-udledningen er vist i parentes. Beregningen for fly er foretaget af rejsebureauet Carlson

Wagonlit.

Rigsrevisionens CO

-udledning er i 2019 faldet med ca. 6 % i forhold til 2017 og ca.

5 % i forhold til 2018. Årsagen er primært udskiftning af en række strømforbrugende

apparater med mere klimavenlige i forbindelse med renoveringen af vores lokaler i

2016/2017.

På sigt forventer vi at inkludere flere elementer i beregningen af Rigsrevisionens CO

udledning og samtidig basere den på retningslinjerne i GHG-protokollen, som er en

internationalt anerkendt standard for beregning af CO

-udledning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Regnskab |

Regnskab

Rigsrevisionens årsregnskab for 2019

Resultatopgørelse

(1�½000 kr.)

OMKOSTNINGSREGNSKAB:

Ordinære driftsindtægter:

Indtægtsført nettobevilling

Indtægter ved revision

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger:

Husleje

Personaleomkostninger:

Lønninger

Pensionsbidrag

Lønrefusion

Andre personaleomkostninger

Personaleomkostninger i alt

Andre ordinære driftsomkostninger

Afskrivninger

Internt køb af varer og tjenesteydelser

Lønninger uden for lønsumsloft

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Interne statslige overførselsindtægter

Interne statslige overførselsudgifter

Finansielle omkostninger

Årets nettoresultat efter omkostningsprincipper

Resultatdisponering:

Bortfald

Årets overskud/underskud

Akkumuleret overskud

RIGSREVISIONENS PENSIONSREGNSKAB:

Nettobevilling

Indtægter (tjenestemandspensionsbidrag)

Udgifter (pensioner m.m.)

Rigsrevisionens pensionsregnskab i alt

Årets nettoresultat efter udgiftsbaseret regnskab

6�½600

1�½660

9�½417

7�½757

÷1�½157

6�½700

2�½200

8�½900

6�½700

8�½700

1�½422

10�½333

8�½910

÷210

7�½800

1�½800

9�½600

7�½800

114

÷4�½059

16�½511

÷5�½100

11�½411

127

1�½715

18�½227

÷1�½000

17�½226

151�½862

24�½791

÷3�½471

1�½077

174�½258

25�½084

1�½575

1�½243

2�½687

481

218�½593

÷2�½818

÷171

1�½115

183

÷3�½945

180�½800

31�½500

1�½200

2�½200

300

231�½000

÷4�½000

÷200

1�½100

200

÷5�½100

158�½747

26�½720

÷2�½742

257

182�½983

23�½566

1�½476

1�½197

1�½706

290

223�½947

2�½604

÷128

733

156

1�½843

182�½600

29�½960

2�½700

500

228�½250

÷850

150

÷1�½000

13�½263

13�½800

12�½729

12�½490

212�½200

3�½574

215�½774

224�½300

2�½700

227�½000

224�½300

2�½251

226�½551

227�½400

Note

Regnskabsåret

2018

Ikke-revideret

budget 2019

Regnskabsåret

2019

Ikke-revideret

budget 2020

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Regnskab

Balance

(1�½000 kr.)

AKTIVER:

Anlægsaktiver:

Materielle anlægsaktiver:

Indretning af lejede lokaler

Inventar og it-udstyr

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver:

Statsforskrivning

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver:

Tilgodehavender (inkl. forudbetalte og skyldige lønninger)

Tilgodehavender, Rigsrevisionens pensionsregnskab

(inkl. forudbetalte pensioner)

Likvide beholdninger:

Uforrentet konto

Finansieringskonto

Likvide beholdninger i alt

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

PASSIVER:

Egenkapital:

Reguleret egenkapital (startkapital)

Bortfald

Overført overskud

Egenkapital, pensioner

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Langfristede gældsforpligtelser:

Langfristet gæld

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser:

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Anden kortfristet gæld

Anden kortfristet gæld, Rigsrevisionens pensionsregnskab

Skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde mv.

Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Passiver i alt

Anvendt regnskabspraksis

Pensionsforpligtelser

5�½233

4�½006

117

29�½590

38�½946

63�½478

7�½355

3�½870

987

31�½213

43�½425

71�½215

3�½050

2�½729

3�½378

114

16�½511

÷111

19�½892

1�½590

3�½378

127

18�½227

784

22�½516

2�½546

42�½425

11�½358

53�½783

57�½050

63�½478

53�½669

7�½231

60�½900

65�½109

71�½215

3�½261

3�½323

886

3�½378

6�½428

3�½378

6�½107

902

2�½148

3�½050

782

1�½947

2�½729

Note

31. december 2018

31. december 2019

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Regnskab |

Noter til årsregnskabet

Note 1. Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser, der gælder for Rigs-

revisionen. Regnskabet for Rigsrevisionens driftsbevilling (§ 03.03.31.11. Rigsrevisionen) er omkost-

ningsbaseret, mens Rigsrevisionens pensionsregnskab (§ 03.41.01.60. Rigsrevisionens pensioner),

der er af typen anden bevilling, er udgiftsbaseret med en vis periodisering. Den anvendte regnskabs-

praksis følger principperne for tilsvarende statslige bevillinger.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til tidligere år.

Regnskabsperioden er finansåret. Udgangspunktet for resultatopgørelsen for Rigsrevisionen er,

at indtægter resultatføres på det tidspunkt, de optjenes, og omkostninger resultatføres på det tids-

punkt, de forbruges. Forbrugsprincippet er dog kombineret med retserhvervelsesprincippet, når der

er tale om varer, som ikke lagerføres, og driftsmateriel, som ikke aktiveres. Af balancen fremgår op-

gørelse af Rigsrevisionens samlede aktiver og passiver.

Omkostningerne periodiseres herefter som følger:

•

Lønsumsudgifter resultatføres løbende, i takt med at arbejdet udføres.

•

Hensættelser til ferie og optjent overarbejde resultatføres én gang årligt.

•

Varer og tjenesteydelser, hvor forbrug sker i samme finansår inden for 12 måneder fra levering

eller arbejdets udførelse, resultatføres ved levering eller ved arbejdets udførelse.

•

Materielle aktiver afskrives over den forventede levetid, som afhængigt af aktivet er 3-10 år.

Kun aktiver over 50.000 kr. aktiveres.

•

For forpligtelser, der ikke vedrører levering af varer og tjenesteydelser, registreres en hensættel-

se eller en kortfristet gældspost, når en forpligtende begivenhed er indtruffet, og forpligtelsen er

sandsynlig og kan opgøres.

Indtægter resultatføres, når en levering af tjenesteydelser har fundet sted, og der er erhvervet en

juridisk ret til at modtage betaling.

Hensatte forpligtelser vedrører istandsættelse af lejede lokaler, som efter kontrakten skal afleve-

res i vedligeholdt stand ved en eventuel opsigelse, og forventede udgifter til fratrædelsesaftaler,

der er indgået i regnskabsåret med faktisk fratrædelse i et efterfølgende år.

Løbende aktuelle pensionsudbetalinger til tjenestemænd udgiftsføres på resultatopgørelsen for

Rigsrevisionens pensionsregnskab. Der foretages ikke hensættelser til fremtidige udbetalinger af

pensionsydelser på balancen. Dog belastes lønsummen for Rigsrevisionen med omkostninger sva-

rende til et teknisk pensionsbidrag.

Det løbende tekniske pensionsbidrag udgør 15 % af den pensionsgivende løn. For stillinger, som er

nybesat efter 1. august 2005 eller senere, er satsen 20,3 % af den pensionsgivende løn. Pensionsbi-

draget udgjorde 1,4 mio. kr. i 2019 (1,7 mio. kr. i 2018).

Pensionsforpligtelserne opgjort i note 9 tager afsæt i en aktuarmæssig opgørelse.

Rigsrevisionen anvender data fra Navision Stat, LDV og SKS ved udarbejdelsen af det aflagte fi-

nansielle regnskab.

Der kan i regnskabsopstillingerne være enkelte afrundingsdifferencer.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Regnskab

Note 2. Materielle anlægsaktiver

(1�½000 kr.)

Kostpris, primo

Årets tilgang

Årets afgang

Kostpris pr. 31. december 2019

Akkumulerede afskrivninger pr. 31. december 2019

Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2019

Årets afskrivninger

Indretning af

lejede lokaler

4�½354

÷3�½572

782

÷121

Inventar og

it-udstyr

6�½236

1�½155

7�½391

÷5�½444

1�½947

÷1�½355

Materielle

anlægsaktiver i alt

10�½590

1�½155

11�½745

÷9�½016

2�½729

÷1�½476

Anlægsaktiverne vedrørende indretning af lejede lokaler er installationer, som Rigsrevisionen har

bekostet i Sct. Annæ Palæ, hvor Rigsrevisionen bor til leje. Anlægsaktiverne vedrørende inventar

og it-udstyr består primært af it-materiel. De finansielle aktiver består alene af statsforskrivningen

på 3,4 mio. kr. Beløbet modsvares af passivposten, der indgår i egenkapitalen. Beløbet er uændret

i forhold til 2018.

Note 3. Indtægtsdækket virksomhed

(1�½000 kr.)

Akkumuleret

resultat

ultimo 2017

11�½851

3�½643

15�½494

÷15�½373

121

Regnskabs-

året 2018

Bevilling

2019

Regnskabs-

året 2019

Afvigelse

2019

Akkumuleret

resultat i alt

Lønninger uden for

lønsumsloft

Andre ordinære

driftsomkostninger

Interne statslige

overførselsudgifter

Udgifter

Indtægter ved revision

I alt

Bortfald af årets resultat

Balance

2�½687

481

171

3�½339

÷3�½574

÷235

114

3�½700

1�½300

5�½000

÷5�½000

1�½706

290

128

2�½124

÷2�½251

÷127

127

÷1�½994

÷1�½010

128

÷2�½876

2�½749

÷127

127

16�½244

4�½414

299

20�½957

÷21�½198

÷241

241

Årets resultat af den indtægtsdækkede virksomhed er et overskud på 127 t.kr. Da Rigsrevisionen ik-

ke kan overføre overskuddet til den almindelige drift, er der i lighed med sidste år registreret over-

skud til bortfald ved bevillingsafregningen for 2019. Selve likviditetsreguleringen vil først fremgå af

regnskabet for 2020. Resultatet af den indtægtsdækkede virksomhed (§ 03.31.11.90) er herefter i

balance. Den indtægtsdækkede virksomhed ophører med udgangen af 2019.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Regnskab |

Note 4. Hensatte forpligtelser

De hensatte forpligtelser vedrører dels Rigsrevisionens lejemål, dels en fratrædelsesaftale.

Rigsrevisionen lejer i alt 6.523 m² kontorareal i Sct. Annæ Palæ af Bygningsstyrelsen. Med start i

2018 hensættes der i en periode på 10 år til reetablering af lejemål. Den samlede hensættelse er ini-

tialt værdisat på baggrund af Bygningsstyrelsens estimerede udgift på 850 kr. pr. m². Til reetable-

ring af disse arealer blev der i 2018 hensat 554 t.kr., og i 2019 er der hensat yderligere 745 t.kr. inkl.

pris- og lønregulering. Ultimo 2019 udgør den samlede hensættelse 1,29 mio. kr.

I forhold til ansættelseskontraktlig forpligtelse over for rigsrevisor blev der i 2018 hensat 1,04 mio. kr.

I 2019 er der hensat yderligere 212 t.kr. Den samlede hensættelse udgør herefter 1,25 mio. kr.

I forhold til øvrige personalerelaterede forpligtelser, fx feriepenge, fremgår disse under de kortfriste-

de gældsforpligtelser.

Note 5. Opfølgning på udnyttelse af låneramme

Rigsrevisionen afskriver sine anlægsaktiver månedligt og foretager de deraf følgende likviditets-

mæssige omflytninger på de tilhørende SKB-bankkonti.

Udnyttelse af lånerammen

(1�½000 kr.)

Sum af materielle anlægsaktiver

Låneramme

Udnyttelsesgrad

Note 6. Opfølgning på lønsumsloft

(1�½000 kr.)

Akkumuleret

opsparing

primo 2019

8�½211

Regnskabsåret

2019

176�½800

182�½983

÷6�½183

2�½028

Akkumuleret

opsparing

ultimo 2019

Regnskabsåret 2019

2�½729

7�½500

36�½4 %

Lønsumsloft

Lønforbrug under lønsumsloft

Difference

Overført fra tidligere år

Rigsrevisionen er i lighed med øvrige statsinstitutioner bundet af det på finansloven udmeldte løn-

sumsloft. Rigsrevisionen kan dog overskride rammen med et beløb, der efter godkendelse fra Folke-

tinget er overført fra tidligere år, hvor lønsumsbevillingen ikke har været anvendt fuldt ud.

Rigsrevisionen har i 2019 et merforbrug på lønsumsrammen på 6,2 mio. kr., der fradrages det videre-

førte overskud fra tidligere år (8,2 mio. kr.). Der overføres til efterfølgende finansår en uforbrugt ram-

me på 2,0 mio. kr. Rammen, hvis størrelse vurderes at være rimelig i forhold til at dække udsving og

eventuelle ændrede prioriteringer i forhold til tilkomne opgaver, er et fokuspunkt i den løbende re-

sursestyring i 2020.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Regnskab

Note 7. Bevillingsregnskabet

(Mio. kr.)

Nettoudgiftsbevilling

Indtægter

Udgifter

Årets resultat

Regnskabs-

året 2018

212�½2

3�½7

219�½9

÷3�½9

Finanslov

2019

224�½3

6�½3

230�½6

0�½0

Ikke-revideret

budget 2019

224�½3

2�½9

232�½3

÷5�½1

Regnskabs-

året 2019

224�½3

2�½4

224�½8

1�½8

16�½5

÷0�½1

1�½8

18�½2

Afvigelse

2019

0�½0

0�½5

7�½5

6�½9

Ikke-revideret Finanslov

budget 2020

2020

227�½4

0�½0

228�½4

÷1�½0

227�½4

0�½0

227�½4

0�½0

Opgørelse af akkumuleret resultat:

Akkumuleret overskud primo 2019

Bortfald

Årets resultat

Akkumuleret overskud til videreførelse ultimo dette år

Rigsrevisionen har i 2019 et overskud på 1,8 mio. kr., der resultatdisponeres til egenkapitalen. Over-

skuddet fordeler sig med et merforbrug på lønsumsrammen på 6,2 mio. kr., jf. note 6, og et mindre-

forbrug på øvrig drift på 8,0 mio. kr. Årets resultat nedjusteres med 0,1 mio. kr., der bortfalder, jf. no-

te 3.

Note 8. Statsforskrivning og reguleret egenkapital (startkapital)

Den regulerede egenkapital (startkapital) er den statslige underskudsdækning, der sikrer en ud-

svingsmargin, således at egenkapitalen ikke blev negativ i forbindelse med overgangen til det om-

kostningsbaserede regnskab. Værdien af den regulerede egenkapital og dermed også statsforskriv-

ningen svarer til udsvingsgrænsen for Rigsrevisionens akkumulerede underskud. Startkapitalen er

et illikvidt aktiv, der som modpost på balancen har posten statsforskrivning. Statsforskrivningen er

oprindeligt beregnet som 2 % af bruttoudgiften for 2006 og udgør 3,4 mio. kr.

Note 9. Pensionsforpligtelser

(Mio. kr.)

Pensionsforpligtelser

Pr. 31. december 2018

307�½2

Pr. 31. december 2019

307�½2

Pensionsforpligtelserne genberegnes fra og med 2017 hvert 5. år af en aktuar. I de øvrige år nedju-

steres den opgjorte værdi udelukkende for de tjenestemænd, som ikke længere modtager pension.

Pensionsforpligtelserne er opgjort efter de regler, som er offentliggjort af Økonomi- og Indenrigsmi-

nisteriet den 5. juli 2017 i bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision

m.v., jf. 9.72.90. Hensatte forpligtelser.

Rigsrevisionens samlede kapitalværdi af de optjente pensionsforpligtelser til nuværende tjeneste-

mænd (inkl. kapitalværdi af fremtidig pensionsaldersstigning) og til tjenestemandspensionister ud-

gjorde 307,2 mio. kr. pr. 31. december 2019, idet antallet af personer er uændret i forhold til bereg-

ningsgrundlaget pr. 31. december 2018, hvor pensionsforpligtelserne ligeledes udgjorde 307,2 mio. kr.

Der er i beregningsmodellen taget højde for tilbagetrækningsreformen og den dermed forbundne

senere tilbagetrækningsalder. Der anvendes en pensionsalder svarende til 2 år efter tidligste pen-

sionsalder i henhold til pensionsregulativet for kommuner. Derudover er der taget højde for regler-

ne for fradrag i pensionen ved pensionering før folkepensionsalderen, idet det dels afhænger af, om

man er født før eller efter den 1. januar 1959, dels om man er ansat før eller efter den 1. januar 2007.

Den årlige tilvækst svarer til en gennemsnitlig bidragsprocent af den pensionsgivende løn på 45,1 %.

I den gennemsnitlige bidragsprocent er den årlige tilvækst og lønningerne vægtet i forhold til den

forventede periode, hvori tilvæksten sker. Pensionsforpligtelserne er opgjort med forventet leveal-

der baseret på Finanstilsynets senest offentliggjorte benchmark for levetidsforudsætninger inkl.

benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer. Der tages hensyn til køn og alder. Model-

len er en branchekonform aktuarmæssig levetidsmodel beregnet af Finanstilsynet på baggrund af

observerede data. De øvrige elementer i beregningerne og kapitaliseringsprincipperne er taget fra

G82-grundlaget.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Regnskab |

Ledelsespåtegning

Rigsrevisionens ledelse har dags dato aflagt årsrapport med årsregnskab for 2019 for

hovedkonto 03.31.11. Rigsrevisionen og underkonto 03.41.01.60. Rigsrevisionens pen-

sioner. Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser,

der gælder for Rigsrevisionen, og indgår som en integreret del af Folketingets årsregn-

skab.

Det tilkendegives hermed:

•

at årsrapporten er rigtig, dvs. ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller

udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er

fyldestgørende

•

at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstem-

melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede af-

taler og sædvanlig praksis

•

at der er etableret forretningsgange, som sikrer en økonomisk hensigtsmæssig

forvaltning af de midler, der er aflagt regnskab for.

København, den 31. marts 2020

Lone Strøm

Rigsrevisor

Nanna Henning

Afdelingschef

Den uafhængige revisors revisionspåtegning

Til Folketingets Præsidium

Revisionspåtegning på årsregnskabet

Konklusion

Vi har revideret årsregnskabet for Rigsrevisionen for regnskabsåret 1. januar - 31. de-

cember 2019, der omfatter resultatopgørelse, balance og noter, herunder anvendt

regnskabspraksis, som anført på s. 19-25. Årsregnskabet udarbejdes efter de regn-

skabsbestemmelser, der gælder for Rigsrevisionen, og indgår som en integreret del

af Folketingets årsregnskab.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs.

udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser, der gælder for

Rigsrevisionen, og indgår som en integreret del af Folketingets årsregnskab.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Regnskab

Grundlag for konklusion

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om re-

vision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for of-

fentlig revision, idet revisionen udføres på grundlag af bestemmelserne i den af Folke-

tingets Præsidium fastsatte revisionsinstruks for Folketingets revisor. Vores ansvar

ifølge disse standarder og krav er nærmere beskrevet i revisionspåtegningens afsnit

”Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet”. Vi er uafhængige af Folketinget i

overensstemmelse med internationale etiske regler for revisorer (IESBA’s etiske reg-

ler) og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, ligesom vi har opfyldt vores øv-

rige etiske forpligtelser i henhold til disse regler og krav. Det er vores opfattelse, at det

opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Fremhævelse af forhold vedrørende revisionen

Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi henlede opmærksomheden på, at

Rigsrevisionen som sammenligningstal i resultatopgørelsen og i note 7 for regnskabs-

året 1. januar - 31. december 2019 har medtaget det godkendte resultatbudget for

2019. Disse sammenligningstal har – som det også fremgår af årsregnskabet – ikke

været underlagt revision.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der i alle væsentlige hen-

seender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsbestemmel-

ser, der gælder for Rigsrevisionen, og indgår som en integreret del af Folketingets års-

regnskab. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen an-

ser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uan-

set om denne skyldes besvigelser eller fejl.

Ved udarbejdelsen af årsregnskabet er ledelsen ansvarlig for at vurdere Rigsrevisio-

nens evne til at fortsætte driften; at oplyse om forhold vedrørende fortsat drift, hvor

dette er relevant; samt at udarbejde årsregnskabet på grundlag af regnskabsprincip-

pet om fortsat drift, medmindre ledelsen enten har til hensigt at indstille driften eller

ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

Revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet som helhed er uden

væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, og at afgive

en revisionspåtegning med en konklusion. Høj grad af sikkerhed er et højt niveau af

sikkerhed, men er ikke en garanti for, at en revision, der udføres i overensstemmelse

med internationale standarder om revision og de yderligere krav, der er gældende i

Danmark, samt standarderne for offentlig revision, jf. bestemmelserne i den af Folke-

tingets Præsidium fastsatte revisionsinstruks for Folketingets revisor, altid vil afdæk-

ke væsentlig fejlinformation, når sådan findes. Fejlinformationer kan opstå som følge

af besvigelser eller fejl og kan betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan

forventes, at de enkeltvis eller samlet har indflydelse på de økonomiske beslutninger,

som regnskabsbrugerne træffer på grundlag af årsregnskabet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Regnskab |

Som led i en revision, der udføres i overensstemmelse med internationale standarder

om revision og de yderligere krav, der er gældende i Danmark, samt standarderne for

offentlig revision, jf. bestemmelserne i den af Folketingets Præsidium fastsatte revi-

sionsinstruks for Folketingets revisor, foretager vi faglige vurderinger og opretholder

professionel skepsis under revisionen. Herudover:

•

Identificerer og vurderer vi risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,

uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, udformer og udfører revisionshand-

linger som reaktion på disse risici samt opnår revisionsbevis, der er tilstrækkeligt

og egnet til at danne grundlag for vores konklusion. Risikoen for ikke at opdage væ-

sentlig fejlinformation forårsaget af besvigelser er højere end ved væsentlig fejlin-

formation forårsaget af fejl, idet besvigelser kan omfatte sammensværgelser, do-

kumentfalsk, bevidste udeladelser, vildledning eller tilsidesættelse af intern kon-

trol.

Opnår vi forståelse af den interne kontrol med relevans for revisionen for at kunne

udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke

for at kunne udtrykke en konklusion om effektiviteten af Rigsrevisionens interne

kontrol.

Tager vi stilling til, om den regnskabspraksis, som er anvendt af ledelsen, er pas-

sende, samt om de regnskabsmæssige skøn og tilknyttede oplysninger, som le-

delsen har udarbejdet, er rimelige.

Konkluderer vi, om ledelsens udarbejdelse af årsregnskabet på grundlag af regn-

skabsprincippet om fortsat drift er passende, samt om der på grundlag af det op-

nåede revisionsbevis er væsentlig usikkerhed forbundet med begivenheder eller

forhold, der kan skabe betydelig tvivl om Rigsrevisionens evne til at fortsætte drif-

ten. Hvis vi konkluderer, at der er en væsentlig usikkerhed, skal vi i vores revisions-

påtegning gøre opmærksom på oplysninger herom i regnskabet eller, hvis sådan-

ne oplysninger ikke er tilstrækkelige, modificere vores konklusion. Vores konklu-

sioner er baseret på det revisionsbevis, der er opnået frem til datoen for vores re-

visionspåtegning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan dog medføre, at Rigs-

revisionen ikke længere kan fortsætte driften.

•

Vi kommunikerer med den øverste ledelse om bl.a. det planlagte omfang og den tids-

mæssige placering af revisionen samt betydelige revisionsmæssige observationer,

herunder eventuelle betydelige mangler i intern kontrol, som vi identificerer under re-

visionen.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Ledelsen er ansvarlig for ledelsesberetningen.

Vores konklusion om årsregnskabet omfatter ikke ledelsesberetningen, og vi udtryk-

ker ingen form for konklusion med sikkerhed om ledelsesberetningen.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at læse ledelses-

beretningen og i den forbindelse overveje, om ledelsesberetningen er væsentligt in-

konsistent med årsregnskabet eller vores viden opnået ved revisionen eller på anden

måde synes at indeholde væsentlig fejlinformation.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Regnskab

Vores ansvar er derudover at overveje, om ledelsesberetningen indeholder krævede

oplysninger i henhold til de for Rigsrevisionen gældende regnskabsbestemmelser.

Baseret på det udførte arbejde er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen er i

overensstemmelse med årsregnskabet og er udarbejdet i overensstemmelse med

kravene i de for Rigsrevisionen gældende regnskabsbestemmelser. Vi har ikke fun-

det væsentlig fejlinformation i ledelsesberetningen.

Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering

Udtalelse om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision

Ledelsen er ansvarlig for, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggel-

sen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Ledelsen er også ansvarlig for, at der er

taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de til-

hørende institutioner, der er omfattet af årsregnskabet. Ledelsen har i den forbindel-

se ansvar for at etablere systemer og processer, der understøtter sparsommelighed,

produktivitet og effektivitet.

I tilknytning til vores revision af årsregnskabet er det vores ansvar at gennemføre ju-

ridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision af udvalgte emner i overensstemmelse

med standarderne for offentlig revision. I vores juridisk-kritiske revision efterprøver

vi med høj grad af sikkerhed for de udvalgte emner, om de undersøgte dispositioner,

der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med de relevante

bestemmelser i bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sæd-

vanlig praksis. I vores forvaltningsrevision vurderer vi med høj grad af sikkerhed, om

de undersøgte systemer, processer eller dispositioner understøtter skyldige økono-

miske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er

omfattet af årsregnskabet.

Hvis vi på grundlag af det udførte arbejde konkluderer, at der er anledning til væsent-

lige kritiske bemærkninger, skal vi rapportere herom i denne udtalelse.

Vi har ingen væsentlige kritiske bemærkninger at rapportere i den forbindelse.

København, den 31. marts 2020

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

CVR-nr. 33 77 12 31

Jesper Møller Langvad

Statsautoriseret revisor

Jesper Randall Petersen

Statsautoriseret revisor

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

Beretninger afgivet i 2019 |

Bilag 1. Beretninger afgivet i 2019

Januar 2019

Universiteternes beskyttelse af forskningsdata

Forskelle i behandlingskvaliteten på sygehusene

Februar 2019

Flytningen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinær-

området

Marts 2019

Folkeskolens obligatoriske 9.-klasseprøve

Åbne data

Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne

April 2019

Lønforvaltningen i staten

Maj 2019

Information og kompensation til togpassagerer ved forsinkelser og aflysninger

Juni 2019

Ankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet

Lempelsen af revisionspligten

Transaktionsomkostninger ved udbud i staten

August 2019

Indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

Revisionen af statsregnskabet for 2018

Revisionen af statens forvaltning i 2018

September 2019

Udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere

Tilskudsforvaltningen i Statens Kunstfond

Oktober 2019

Uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Danmarks udviklingssamarbejde med Myanmar

Budgetteringen af Vejdirektoratets vejprojekter

November 2019

Sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Lægemiddelanbefalinger

Skatteministeriets indsats på aktieområdet

December 2019

Sikring af grundvandet mod pesticider

Indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 162: Rigsrevisionens årsrapport 2019

| Oversigt over Rigsrevisionens opgaver

Bilag 2. Oversigt over Rigsrevisionens opgaver

Større undersøgelser

Resultaterne af større undersøgelser af specifikke

områder/emner i administrationen rapporteres i

beretninger til Statsrevisorerne. En komplet oversigt

over beretninger afgivet i 2019 findes i bilag 1.

Revision af statsregnskabet

Opgaven omfatter statsregnskabet og delopgaver

vedrørende de enkelte paragraffer i årets stats-

regnskab. Resultaterne af revisionen rapporteres til

Statsrevisorerne i beretningen om revisionen af stats-

regnskabet og i beretningen om statens forvaltning.

Revision af andre årsregnskaber

Erhvervsministeriet

Vækstfonden

Danmarks Grønne Investeringsfond

Danmarks Eksportkredit

Danmarks Erhvervsfond

Finansiel Stabilitet

DanPilot

Nordsøenheden

Nordsøfonden

Rejsegarantifonden

DANAK

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Nordisk Patent Institut

Grand Départ Copenhagen Denmark 2021

Sundheds- og Ældreministeriet

MedCom

Sundhed.dk

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Danmarks Grundforskningsfond

Kulturministeriet

TV 2/Bornholm

TV 2/Fyn

TV 2 Lorry

TV MIDTVEST

TV 2 Nord

TV ØST

TV 2 ØSTJYLLAND

Kirkeministeriet

Fællesfonden

Miljø- og Fødevareministeriet

Dansk Hunderegister

Transport- og Boligministeriet

DSB

Metroselskabet

Udviklingsselskabet By & Havn

Naviair

Din Offentlige Transport

Fjordforbindelsen Frederikssund

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energinet

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond

Andre revisionsopgaver

Erklæringer på EU-projektregnskaber

Nordisk Ministerråd

Nordisk Kulturfond

Nordisk Råd