FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 159
Offentligt

April 2020

— 12/2019

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Momskontrollen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

12/2019

Beretning om

momskontrollen

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2020

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i oktober 2020.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2019, som afgives i februar 2021.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik



finder det meget/særdeles positivt



finder det positivt



finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

Kritik under middel

Middel kritik



finder det ikke helt tilfredsstillende



finder det utilfredsstillende/er utilfredse med



påpeger/understreger/henstiller/forventer



beklager/finder det bekymrende/foruroligende

Skarp kritik



kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper



påtaler/påtaler skarpt

Skarpeste kritik



påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-655-5

ISBN online 978-87-7434-656-2

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om momskontrollen

Virksomhedernes afregning af moms til staten er væsentlig og udgør ca.

20 % af skatteindtægterne. Årligt angiver virksomhederne positive moms-

angivelser på ca. 425 mia. kr. og negative momsangivelser på ca. 225 mia.

kr. Virksomhedernes momsafregning bygger på et selvangivelsesprincip,

hvor virksomhederne selv angiver moms til afregning, uden at de skal

medsende dokumentation. Det medfører store risici for fejl og svig og be-

hov for effektiv kontrol med, at virksomhedernes afregning af moms er

korrekt.

Statsrevisorerne påtaler på det skarpeste, at Skatteministeriets kon-

trol med, om virksomhederne afregner korrekt moms, har været sær-

deles kritisabel og utilstrækkelig. Det har medført milliardtab i statens

momsindtægter.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteforvaltningens utilstræk-

kelige kontrol og udnyttelse af lovhjemler har muliggjort, at virksom-

heder har kunnet fortsætte driften og opbygge momsgæld, selv om de

ikke har angivet og betalt moms.

Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at forvalt-

ningen af momsområdet ikke har levet op til Folketingets intentioner.

Statsrevisorerne baserer bl.a. dette på:



At Skatteforvaltningen kun har kontrolleret 2 % af virksomhederne

om året, på trods af at kontrollerne viste, at over halvdelen af virk-

somhederne havde angivet forkert moms – i alt 18,1 mia. kr. for lidt

moms over en 3-årig periode. Virksomhedernes samlede momsgæld

til Skatteforvaltningen er steget fra 10,3 mia. kr. i 2014 til 16,7 mia. kr.

i 2018.

17. april 2020

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Statsrevisorernes bemærkning



At Skatteforvaltningen ikke har udnyttet lovhjemlen til at udstede på-

bud og bøder til de virksomheder, der ikke angiver moms. I stedet har

Skatteforvaltningen fastsat relativt lave foreløbige momsangivelser på

8.000 kr. for nye virksomheder og virksomheder, der ikke har angi-

vet 4 gange i træk, uden at sikre sig, at virksomhederne erstatter den

foreløbige fastsættelse med en angivelse. Dette på trods af, at Skatte-

forvaltningens kontrol af 733 virksomheder uden angivelse gav anled-

ning til en momsforhøjelse i 85 % af tilfældene.

At Skatteforvaltningen ikke har stoppet virksomheder ved at fratage

dem deres momsregistrering efter 4 foreløbige fastsættelser i træk,

selv om der er lovhjemmel hertil. Dette på trods af, at virksomheder,

der ikke angiver moms, ofte også har momsgæld, der således kan op-

bygges yderligere. Momsgælden for virksomheder med foreløbige

fastsættelser udgjorde 6,7 mia. kr. ultimo 2018.

At Skatteforvaltningen årligt sender momsgæld på ca. 4,1 mia. kr. til

inddrivelse uden at rykke de mere end 40.000 virksomheder, der i

forvejen har gæld, hvilket er i strid med opkrævningsloven.

At Skatteforvaltningen stort set ikke har implementeret inddatakon-

troller i de digitaliserede selvbetjeningsløsninger, der kan bidrage til,

at virksomhederne angiver korrekt moms. Dette på trods af, at virk-

somhederne ikke skal medsende dokumentation, og at ubevidste og

bevidste fejl kun opdages, hvis virksomheden bliver kontrolleret.

At antallet af manglende angivelser fra 2013 til 2018 stiger fra 40.000

til 130.000.

Statsrevisorerne finder det særdeles relevant, at Skatteministeriet har

igangsat tiltag, der skal forbedre kontrollen og regelefterlevelsen på

momsområdet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1.1. Formål og konklusion ........................................................................................................................... 1

1.2. Baggrund .................................................................................................................................................... 4

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ............................................................................. 6

2. Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver

moms ............................................................................................................................................... 9

2.1. Rykkerprocedure ................................................................................................................................ 11

2.2. Fastsættelse af foreløbige momstilsvar ................................................................................. 13

2.3. Inddragelse af virksomhedernes momsregistrering ........................................................ 18

3. Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt

moms ............................................................................................................................................ 22

3.1. Inddatakontrol ...................................................................................................................................... 23

3.2. Kontrol med virksomhedernes angivelser ............................................................................. 27

4. Skatteforvaltningens reaktion over for virksomheder, der ikke betaler

moms ............................................................................................................................................ 34

4.1. Rykkerprocedure ................................................................................................................................ 37

4.2. Kreditbegrænsning og sikkerhedsstillelse............................................................................. 39

Bilag 1. Metodisk tilgang ..................................................................................................................................... 41

Bilag 2. Ordliste ....................................................................................................................................................... 48

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 2,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Karsten Lauritzen: juni 2015 - juni 2019

Morten Bødskov: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis

bemærkninger er afspejlet i beretningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Angivelse og betaling

1. Denne beretning handler om Skatteministeriets reaktioner over for virksomheder,

der ikke angiver eller betaler korrekt moms.

2. Vi har for perioden 2016-2018 undersøgt, hvordan Skatteforvaltningen reagerer

over for virksomhederne, hvis de ikke angiver eller betaler moms, og hvordan Skatte-

forvaltningen arbejder med at sikre, at virksomhedernes angivelser er korrekte. Der-

udover har vi for samme periode så vidt muligt undersøgt konsekvenserne i form af

mistede skatteindtægter af virksomhedernes manglende eller ukorrekte angivelser

og af virksomhedernes manglende betalinger.

3. Momsområdet er et af de væsentligste i det danske skattevæsen og berører næs-

ten alle virksomheder. Virksomhederne angiver således årligt ca. 425 mia. kr. i form

af positive angivelser og ca. 225 mia. kr. i negative angivelser. Samlet set svarer det

til, at hver 5. skattekrone opkræves i form af moms. Desuden er momsområdet ken-

detegnet ved, at det er virksomhederne selv, der indberetter såvel positiv som nega-

tiv moms, uden at de skal medsende dokumentation. Dette medfører en væsentlig

større risiko for fejl og svig end på de områder, hvor angivelser i høj grad sker i form

af tredjepartsindberetninger. Som en række større svindelsager på momsområdet

de seneste år viser, har flere virksomheder udnyttet forskellige muligheder for at

svindle med moms.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet i tilfredsstillende

grad kontrollerer, om virksomhederne afregner korrekt moms. Vi besvarer følgende

spørgsmål i beretningen:



Virksomhedernes angivelse

og betaling foregår uafhæn-

gigt af hinanden, så en korrekt

afregning forudsætter, at bå-

de angivelsen og betalingen er

korrekt.

Har Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad fulgt op over for virksomheder, der

ikke angiver moms?



Har Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad kontrolleret, om de virksomheder,

der har angivet moms, har angivet korrekt?



Har Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad reageret over for virksomheder,

der ikke betaler moms?

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2019.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Skatteministeriets kontrol med, om virksomhederne afregner korrekt

moms, har i undersøgelsesperioden været kritisabel. Konsekvensen er, at

der er stor risiko for manglende momsindtægter for et væsentligt milliard-

beløb, og at virksomheder har kunnet fortsætte driften og opbygge moms-

gæld, selv om de ikke har angivet og betalt moms.

Skatteministeriet anerkender, at der er forvaltningsmæssige udfordringer på moms-

området, og ministeriet har derfor igangsat en række tiltag til at forbedre kontrollen

og regelefterlevelsen på området.

Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms,

er kritisabel

Foreløbigt fastsatte

momstilsvar

Modtager Skatteforvaltningen

ikke en angivelse fra virksom-

heden, fastsætter Skattefor-

valtningen et skønsmæssigt

foreløbigt momstilsvar. Det er

hensigten, at virksomheden

efterfølgende skal erstatte

den foreløbige fastsættelse

med en (korrekt) angivelse.

Foreløbige fastsættelser, der

endnu ikke er blevet erstattet

af angivelser, kaldes åbne fo-

reløbige fastsættelser.

Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen ikke udnytter hjemlen til at give påbud og

bøder til virksomhederne for at få dem, der ikke angiver moms, til at angive. Skatte-

forvaltningen fastsætter et foreløbigt momstilsvar, men sikrer ikke, at virksomhederne

erstatter det foreløbigt fastsatte momstilsvar med en angivelse. Antallet af foreløbige

fastsættelser er derfor steget kraftigt i perioden 2013-2018, så der ultimo 2018 var

59.000 virksomheder med foreløbige fastsættelser. En af årsagerne til, at virksomhe-

derne ikke erstatter med en korrekt angivelse, kan være, at den foreløbige fastsættelse

er fastsat så lavt, at virksomheden ikke har incitament til at ændre den. Skatteforvalt-

ningen har kontrolleret 733 af virksomhederne, og resultatet var, at 85 % af de kon-

trollerede virksomheder fik forhøjet deres momstilsvar med i alt 576 mio. kr. De reste-

rende foreløbige fastsættelser, der ikke er kontrolleret, udgjorde 2,8 mia. kr. ultimo

2018, men de store forhøjelser indikerer efter Rigsrevisionens vurdering, at de forelø-

bige fastsættelser dækker over manglende angivelser for et betydeligt større beløb.

Derudover har Skatteforvaltningen kun i begrænset omfang frataget momsregistrerin-

gen fra virksomheder med 4 foreløbige fastsættelser i træk og har dermed ikke udnyt-

tet hjemlen til at stoppe virksomheder, der ikke angiver moms. Da virksomheder, der

ikke angiver, ofte opbygger gæld, har Skatteforvaltningens manglende indsats betydet,

at flere virksomheder har kunnet fortsætte med at opbygge gæld. Momsgælden for de

virksomheder, der har foreløbige fastsættelser, udgjorde 6,7 mia. kr. ultimo 2018.

Skatteministeriet har udarbejdet en handleplan og afsat midler til at styrke området

og forventer, at alle virksomheder fra 2021 vil få frataget momsregistreringen, så snart

de har fået 4 foreløbige fastsættelser, medmindre de på baggrund af Skatteforvaltnin-

gens henvendelse angiver.

Skatteforvaltningens kontrol med, om virksomhederne har angivet korrekt moms,

er kritisabel

For det første har Skatteforvaltningen stort set ikke implementeret inddatakontroller,

der kan bidrage til, at virksomhederne angiver korrekt, selv om rammerne for moms-

angivelser giver virksomhederne mulighed for at angive, hvad de vil. Dette kan enten

resultere i, at virksomhederne angiver og betaler mindre moms, end de skal, eller at

de angiver og får udbetalt negativ moms, som de ikke er berettiget til.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Introduktion og konklusion |

For det andet vurderer Rigsrevisionen, at Skatteforvaltningen med de gennemførte

kontroller ikke i tilfredsstillende grad har sikret, at virksomhederne har angivet korrekt

moms. Skatteforvaltningen har således kun kontrolleret 2 % af virksomhederne om

året, selv om kontrollerne viste, at mere end halvdelen af de kontrollerede virksomhe-

der havde angivet forkert, og at de kontrollerede virksomheder i alt havde angivet 18,1

mia. kr. for lidt i moms i den 3-årige periode. Heriblandt var der en fejl i en enkelt ne-

gativ angivelse på 6 mia. kr., som Skatteforvaltningen opdagede i forbindelse med ud-

betalingskontrollen. De høje reguleringer afspejler, at virksomhederne er kontrolleret

på baggrund af en risikovurdering. Rigsrevisionen vurderer dog, at der samlet set er

stor risiko for væsentlige tab af momsindtægter blandt de 98 % af virksomhederne i de

enkelte år, som ikke er blevet kontrolleret.

Denne vurdering skal ses i lyset af mulighederne for at angive for lidt moms og bygger

for det første på, at der er fundet meget store reguleringer ved kontrol af forholdsvist

få virksomheder. For det andet bygger den på, at Skatteforvaltningens egen repræsen-

tative undersøgelse af små og mellemstore virksomheder viser, at hver anden virksom-

hed har fejl i én eller flere momsangivelser i løbet af indkomståret, og at virksomhe-

derne i 90 % af tilfældene har angivet for lidt.

Skatteministeriet har oplyst, at kontroltrykket på momsområdet afspejler en tværgå-

ende prioritering baseret på risiko og væsentlighed inden for de rammer, som Skatte-

forvaltningen har til rådighed, og at en yderligere indsats inden for momsområdet alt

andet lige vil reducere indsatsen på andre risikofyldte områder, der også er prioriteret

på baggrund af risiko og væsentlighed. Derudover henviser ministeriet til internatio-

nale undersøgelser af momsgab, der viser, at momsgabet i Danmark er på niveau med

andre sammenlignelige lande.

Momsgabet

Momsgabet betegner forskel-

len mellem de potentielle

momsindtægter (hvor regelef-

terlevelsen er 100 %) og de

faktiske momsindtægter.

Momsgabet kan ikke opgøres

præcist, men der findes for-

skellige metoder til at estime-

re det.

Skatteforvaltningens reaktion over for virksomheder, der ikke betaler moms, er

utilfredsstillende

For det første rykker Skatteforvaltningen ikke de mere end 40.000 virksomheder, der

i forvejen har gæld, i forbindelse med gældens oversendelse til inddrivelse, selv om

det fremgår af loven, at Skatteforvaltningen skal. Det betyder, at Skatteforvaltningen

årligt sender momsgæld svarende til 4,1 mia. kr. til inddrivelse, uden at de har rykket

virksomhederne. For det andet udnytter Skatteforvaltningen ikke de muligheder, de

har i loven for at stoppe gældsopbygning blandt virksomheder, der over en længere

periode ikke har betalt moms. Undersøgelsen viser, at de momsregistrerede virksom-

heders momsgæld er steget fra 10,3 mia. kr. i 2014 til 16,7 mia. kr. i 2018, og at deres

samlede gæld til Skatteforvaltningen er steget fra 18 mia. kr. til 43,8 mia. kr. i samme

periode.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

Dokumentation for

momsangivelsen

Ifølge momslovens § 74 har

Skatteforvaltningen til enhver

tid adgang til bl.a. at efterse

regnskabsmateriale, og så-

dant materiale skal efter an-

modning udleveres til Skatte-

forvaltningen.

5. Virksomhedernes momsafregning bygger i Danmark på selvangivelsesprincippet.

Dette indebærer, at momsregistrerede virksomheder selv skal angive, hvor meget

moms de på baggrund af køb og salg af momspligtige varer og ydelser skal indbetale

eller have udbetalt. Kun i de tilfælde, hvor virksomhederne bliver udtaget til kontrol,

skal de indsende dokumentation vedrørende angivelsen.

6. Alle momsregistrerede virksomheder skal angive moms inden angivelsesfristen for

perioden. Ved salg af varer eller ydelser til en dansk kunde skal salget som hovedregel

pålægges moms, og virksomheden skal angive den moms, der opkræves hos købe-

ren i forbindelse med salget som

salgsmoms.

Modsat skal virksomheden angive den

moms, den selv har betalt i forbindelse momspligtige indkøb i perioden, som

købs-

moms.

Hvis virksomhedens salgsmoms overstiger periodens købsmoms, vil der være

tale om en positiv angivelse, hvor virksomheden skal betale forskellen mellem salgs-

momsen og købsmomsen til staten. Hvis periodens købsmoms derimod overstiger

periodens salgsmoms, vil der være tale om en negativ angivelse, hvor virksomheden

vil få udbetalt forskellen mellem købsmomsen og salgsmomsen fra staten. Har virk-

somheden ikke haft momspligtige aktiviteter i perioden, skal virksomheden indberet-

te 0 kr. (en såkaldt 0-angivelse).

Skatteforvaltningen modtager i alt ca. 1,4 mio. angivelser om året. Ca. 60 % er positi-

ve, ca. 25 % er negative, og ca. 15 % af angivelserne er 0-angivelser.

7. De enkelte virksomheders momstilsvar kan variere meget fra angivelse til angivel-

se, både med hensyn til momstilsvarets størrelse og med hensyn til, om nettotilsvaret

er positivt eller negativt. Dels kan forholdet mellem købsmoms og salgsmoms variere,

så virksomhedernes nettotilsvar nogle gange er positivt andre gange negativt. Dels

kan størrelsen på momstilsvaret variere, afhængigt af hvor meget virksomheden har

købt eller solgt den pågældende periode. Figur 1 viser et eksempel på en virksomheds

månedlige angivelser i 2018 og illustrerer, hvordan momsregistrerede virksomheders

angivelser kan variere i en given periode.

Figur 1

Salg af varer i EU

Ved salg af varer eller ydelser

til virksomheder i andre EU-

lande faktureres der uden

moms. Derfor vil eksportvirk-

somheder typisk have negati-

ve momsangivelser.

En virksomheds angivelser i 2018

(Mio. kr.)

-5

August

Juni

Maj

Juli

September

November

Januar

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

December

Februar

Marts

April

Oktober

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Introduktion og konklusion |

Det fremgår af figur 1, at samme virksomhed i løbet af et år angiver både positive og

negative momstilsvar, og at størrelsen på angivelserne varierer mellem 14,1 mio. kr. og

÷4,6 mio. kr.

Den store variation i virksomhedernes angivelser indebærer, at det kan være svært

for Skatteforvaltningen alene på baggrund af angivelsen at gennemskue, om den er

korrekt. Skatteforvaltningen skal derfor gennemføre en kontrol, som giver adgang til

den enkelte virksomheds momsregnskab og bogføring, hvis Skatteforvaltningen skal

opdage bevidste eller ubevidste fejl.

8. Det er Skatteforvaltningens opgave at sikre, at virksomheder afregner korrekt

moms, og Skatteforvaltningen har flere instrumenter til dette formål.

For det første kan Skatteforvaltningen sikre, at indberetningssystemet i videst muligt

omfang understøtter, at virksomhederne angiver korrekt moms. Dette kan Skattefor-

valtningen gøre via inddatakontroller, der enten reducerer muligheden for at indbe-

rette forkerte momstilsvar eller guider virksomheden i retning af korrekte momsangi-

velser. I forlængelse heraf kan Skatteforvaltningen også vejlede virksomhederne. For

det andet kan Skatteforvaltningen gennemføre risikobaseret kontrol af virksomhe-

dernes angivelser, enten umiddelbart efter virksomhederne har angivet og/eller på et

senere tidspunkt som led i kontrolprojekter. For det tredje kan Skatteforvaltningen

gøre brug af de sanktionsmuligheder, der findes i loven, med henblik på at få virksom-

hederne til at angive og med henblik på at sanktionere dem, der ikke gør.

Såvel Skatteforvaltningens kontrol som deres brug af sanktioner er vigtig for at vise

virksomhederne, at det har konsekvenser, hvis de ikke afregner korrekt moms. Derud-

over bidrager kontrollen til at mindske tabet af skatteindtægter. Det gælder både for

negativ og positiv moms, omend der er forskel på, hvornår og i hvilken grad effekten

relation til momsprovenuet indfinder sig. Hvor udbetalingskontrol af negative moms-

angivelser har direkte og umiddelbar effekt på momsprovenuet, fordi den forhindrer,

at moms uretmæssigt bliver udbetalt, indfinder effekten på momsprovenuet af kontrol

med positive angivelser sig først i det øjeblik, virksomheden betaler den moms, den

retteligt skulle have betalt.

9. Der var ultimo 2018 ca. 505.000 momsregistrerede virksomheder i Danmark.

Momsprovenuet udgjorde i 2018 ca. 200 mia. kr., svarende til 20 % af de samlede

skatteindtægter, og har været svagt stigende i forhold til andelen af forbruget og BNP

de seneste 20 år.

Kontrolprojekter

Skatteforvaltningens efter-

kontrol består af en lang ræk-

ke kontrolprojekter, der er ud-

valgt på baggrund af risiko og

væsentlighed på tværs af

skattearter.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Introduktion og konklusion

10. Både Skatteforvaltningen og EU har estimeret momsgabet i Danmark for 2017.

Skatteforvaltningen estimerer momsgabet til 4 % af det potentielle momsprovenu

(svarende til 8,5 mia. kr.), mens EU estimerer det til 7 % (svarende til 16,5 mia. kr.). Fi-

gur 2 viser EU-landenes momsgab i forhold til det potentielle momsprovenu.

Figur 2

EU-landenes momsgab i forhold til det potentielle momsprovenu

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Spanien

Tjekkiet

Cypern

Holland

Bulgarien

Kroatien

Tyskland

Letland

Storbritannien

Luxembourg

Danmark

Slovakiet

Sverige

Estland

Frankrig

Portugal

Litauen

Irland

Finland

Belgien

Ungarn

Italien

Polen

Malta

Grækenland

Østrig

Kilde:

EU’s rapport:

Study and reports on VAT gap in the EU-28 member states

fra 2019.

Opgørelse af momsgab

Både Skatteforvaltningens og

EU’s opgørelser er behæftet

med usikkerhed, da de ikke

bygger på kontrol af et repræ-

sentativt udsnit af virksomhe-

der, men på aggregerede,

makroøkonomiske data, der

anvendes til at estimere det

samlede teoretiske momspo-

tentiale og momsgab.

Straf for moms-

unddragelse

Det fremgår af figur 2, at EU-landenes momsgab varierer mellem 0,6 % og 35,5 % af

momsprovenuet, og at Danmark ligger på en 12. plads.

Ifølge Skatteforvaltningen vil der altid være et momsgab, da det ikke muligt at opnå

fuldkommen regelefterlevelse i praksis. Momsgabet opstår på grund af skatteyder-

nes manglende regelefterlevelse som følge af fejl, manglende kendskab til reglerne

samt unddragelse og svig, og selv hvis alle skatteydere ønskede at være regelefterle-

vende, ville der kunne opstå fejl i deres bogføring og regnskaber.

Strafferammen for forsætlig

momsunddragelse af særlig

grov karakter er 8 år. En per-

son, der undlod at angive

moms, og som ved kontrol fik

fastsat sit momstilsvar til ca.

540.000 kr., blev fx idømt 3

måneders ubetinget fængsel

og en bøde svarende til moms-

tilsvaret.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

11. Det er virksomhedens pligt at angive og betale den moms, den skal i henhold til

momsloven, og det er strafbart forsætligt eller groft uagtsomt at unddrage moms ved

ikke at angive eller angive forkerte oplysninger. Samtidig er det Skatteforvaltningens

ansvar at sikre, at afregning af skatter, moms og afgifter foretages korrekt, så borge-

re og virksomheder betaler det, de skal.

Rumænien

Slovenien

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Introduktion og konklusion |

I undersøgelsen lægger vi for det første til grund, at Skatteforvaltningen inden for ram-

merne af proportionalitetsprincippet udnytter de muligheder, der er i loven, for at få

virksomhederne til at angive korrekt, uanset om det er noget, Skatteforvaltningen

ifølge loven kan eller skal. For det andet lægger vi til grund, at Skatteforvaltningen,

foruden deres administrative beføjelser til at rykke virksomhederne mv., udnytter

hjemlen i momsloven og opkrævningsloven til at sanktionere de virksomheder, der

ikke angiver og/eller betaler moms.

12. I kapitel 2 undersøger vi, om Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad har fulgt

op over for de virksomheder, der ikke angiver moms. Vi undersøger i den forbindelse,

om Skatteforvaltningen rykker virksomhederne, og om Skatteforvaltningen fastsæt-

ter et foreløbigt momstilsvar over for de virksomheder, der stadig ikke angiver. Der-

næst undersøger vi, om Skatteforvaltningen giver påbud og daglige bøder for at få

virksomhederne til at angive. Endelig undersøger vi, om Skatteforvaltningen inddra-

ger momsregistreringen hos virksomheder, der ikke har angivet 4 gange i træk. I for-

længelse heraf undersøger vi også, om Skatteforvaltningen undersøger, hvad virk-

somhederne burde have angivet, når Skatteforvaltningen lukker dem.

13. I kapitel 3 undersøger vi, om Skatteforvaltningen har gennemført en tilfredsstillen-

de kontrol med, om de virksomheder, der har angivet moms, har angivet korrekt. Det

er ikke reguleret ved lov, hvor meget og hvordan Skatteforvaltningen skal føre kontrol

med virksomhederne, så det er op til Skatteforvaltningen – på baggrund af en samlet

prioritering og inden for de givne økonomiske og politiske rammer – at vurdere, hvor

meget kontrol der er nødvendig for at sikre, at virksomhedernes angivelser er korrek-

te. Vi lægger i første omgang til grund, at Skatteforvaltningen tilrettelægger kontrol-

len under hensyntagen til de risici, der følger af selvangivelsesprincippet, og det for-

hold, at virksomhederne ikke skal medsende dokumentation, når de angiver.

Desuden lægger vi til grund, at Skatteforvaltningen gør brug af både forebyggende og

opdagende kontroller. Kontrollen bør således for det første bestå af forebyggende ind-

datakontroller i indberetningssystemet, der skal forhindre de mest oplagte fejl i for-

bindelse med angivelsen. For det andet bør den bestå af opdagende kontroller, dels i

form af kontrol af de mest risikofyldte angivelser umiddelbart efter virksomhederne

har angivet, dels i form af efterkontrol af virksomhedens generelle regelefterlevelse.

14. I kapitel 4 undersøger vi, om Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad har reage-

ret over for de virksomheder, der ikke har betalt moms. Vi undersøger således, om

Skatteforvaltningen har rykket virksomhederne, og om de har udnyttet hjemlen i op-

krævningsloven og momsloven til at kreditbegrænse og kræve sikkerhedsstillelse

over for de virksomheder, der ikke har betalt rettidigt 4 gange inden for de seneste 12

afregningsperioder, og som samtidig er i restance med mere end 50.000 kr.

Metode

15. Undersøgelsen bygger på gennemgang af lovgrundlag, procedurer og retningslin-

jer. Desuden bygger undersøgelsen på analyser og redegørelser fra Skatteministeriet

samt på dataanalyse.

Indberetningssystemet

Det nuværende indberetnings-

system TastSelv Erhverv, som

er beregnet til indberetning af

moms, lønsum, selskabsskat

mv., blev taget i brug i 2010.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Introduktion og konklusion

I kapitel 2 bygger undersøgelsen af Skatteministeriets opfølgning over for virksomhe-

der, der ikke angiver moms, på gennemgang af Skatteforvaltningens rykkerprocedu-

rer, deres procedurer i forbindelse med foreløbige fastsættelser, diverse analyse- og

kontrolprojekter samt dataanalyse vedrørende Skatteforvaltningens kontrol med

virksomheder, der ikke angiver.

I kapitel 3 bygger undersøgelsen af Skatteforvaltningens kontrol med virksomheder-

nes momsangivelser på dataanalyse baseret på udtræk fra Skattestyrelsens databa-

se over gennemførte kontroller (DIPSY).

Endelig bygger undersøgelsen af Skatteforvaltningens reaktion over for virksomhe-

der, der ikke betaler moms, på gennemgang af Skatteforvaltningens rykkerprocedu-

rer og deres procedurer vedrørende kreditbegrænsning, sikkerhedsstillelse og vide-

resendelse af gæld til inddrivelsen. Undersøgelsen bygger desuden på dataanalyse af

virksomhedernes momsgæld.

16. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

17. Undersøgelsen vedrører som udgangspunkt perioden 2016-2018, men inddrager, i

det omfang det er relevant, også Skatteforvaltningens initiativer fra 2019.

Skatteforvaltningen sondrer mellem vejledning af virksomhederne og kontrol med

virksomhederne og lægger vægt på, at deres indsats omfatter begge dele, så den

både adresserer de virksomheder, der har til hensigt at være regelefterlevende, og

dem, der ikke har. Undersøgelsen omfatter ikke Skatteforvaltningens vejledningsind-

sats, fordi vi betragter kontrolindsatsen som den mest virksomme over for virksom-

heder, der ikke angiver eller betaler, eller som angiver for lidt.

Undersøgelsen omhandler perioden 2016-2018 og omfatter både positive, negative

og 0-angivelser. Undersøgelsen supplerer således Rigsrevisionens undersøgelse af

Skatteforvaltningens kontrol med udbetaling af negativ moms fra 2016 vedrørende

perioden 2009-2015.

Som udgangspunkt omfatter undersøgelsen kun Skatteforvaltningens kontrol med

momsregistrerede virksomheder og ikke den kontrol, Skatteforvaltningen gennemfø-

rer med uregistrerede virksomheder. Undersøgelsen omfatter heller ikke Erhvervs-

styrelsens og Skatteforvaltningens kontrol med virksomheder, når de bliver momsre-

gistreret. Endelig omfatter undersøgelsen ikke Skatteforvaltningens inddrivelsesind-

sats, men kun de opkrævningsskridt, Skatteforvaltningen foretager for at få virksom-

heden til at betale og undgå, at sagen skal videresendes til inddrivelse.

18. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ord-

liste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Kontrol ved

momsregistrering

Når en virksomhed momsregi-

streres, indsender den en ræk-

ke oplysninger til Erhvervssty-

relsen. Skatteforvaltningen

modtager herefter oplysnin-

gerne fra Erhvervsstyrelsen

og udfører en række automa-

tiske og manuelle kontroller,

hvorefter Skatteforvaltningen

vurderer, om virksomheden

kan blive momsregistreret.

Kontrollerne omfatter bl.a.

tjek af involverede nøgleper-

soners historik.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms |

2. Skatteforvaltningens

opfølgning over for

virksomheder, der ikke

angiver moms

Delkonklusion

Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver

moms, er kritisabel.

For det første har Skatteforvaltningen ikke rykket alle de virksomheder, der ikke angi-

ver moms til tiden, da Skatteforvaltningen kun sender rykkere til de virksomheder, der

har opgivet en e-mailadresse.

For det andet anvender Skatteforvaltningen ikke påbud eller daglige bøder, som de

har hjemmel til, for at få de 9% af virksomhederne, der har fået foreløbige fastsættel-

ser, til at erstatte dem med en angivelse. Dette betyder, at antallet af virksomheder,

der ikke har erstattet den foreløbige fastsættelse med en angivelse, er steget kraftigt i

perioden, så der ultimo 2018 var 59.000 virksomheder med åbne foreløbige fastsæt-

telser. En af årsagerne til, at virksomhederne ikke erstatter med en korrekt angivelse,

kan være, at den foreløbige fastsættelse er fastsat så lavt, at virksomheden ikke har in-

citament til at ændre den.

Samtidig viser undersøgelsen, at Skatteforvaltningen har kontrolleret 733 virksomheder

med foreløbige fastsættelser fra 2016 eller 2017, og at 85 % af de kontrollerede virk-

somheder fik forhøjet deres momstilsvar som følge af momskontrollen. Forhøjelserne

udgjorde i alt 576 mio. kr. og dækkede bl.a. over, at 14 virksomheder fik forhøjet deres

momstilsvar med mere end 10 mio. kr. Beløbsmæssigt udgjorde de åbne foreløbige

fastsættelser 2,8 mia. kr. ultimo 2018, men de store forhøjelser som følge af kontrollen

indikerer, at de foreløbige fastsættelser dækker over manglende angivelser for et bety-

deligt større beløb. Rigsrevisionen er dog opmærksom på, at de gennemførte kontrol-

ler er udvalgt på baggrund af risiko og væsentlighed, og at resultatet af yderligere kon-

troller derfor ikke nødvendigvis vil være den samme.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms

For det tredje viser undersøgelsen, at Skatteforvaltningen kun i begrænset omfang har

udnyttet hjemlen til at inddrage momsregistreringen fra virksomheder med 4 foreløbi-

ge fastsættelser i træk. I perioden medio 2016 - ultimo 2017 blev hjemlen slet ikke ud-

nyttet og i 2018 kun i begrænset omfang. Inddragelse af virksomhedens momsregistre-

ring er Skatteforvaltningens mulighed for at stoppe virksomheder, der ikke overholder

pligten til at angive moms. Samtidig kan det være med til at forebygge gældsopbyg-

ning, da virksomheder med foreløbige fastsættelser ofte opbygger gæld til Skattefor-

valtningen. Momsgælden for de 59.000 virksomheder med foreløbige fastsættelser

udgjorde 6,7 mia. kr. ultimo 2018, svarende til 42 % af den samlede momsgæld. Desu-

den viser undersøgelsen, at Skatteforvaltningen ved fratagelse af momsregistreringen

ikke har kontrolleret, hvad virksomheden burde have angivet, ligesom Skatteforvalt-

ningen kun i meget få tilfælde har fulgt op på, om de virksomheder, der har fået ind-

draget deres momsregistrering, fortsætter driften.

Skatteministeriet har udarbejdet en handleplan og afsat midler til at styrke området

og forventer, at alle virksomheder fra 2021 vil få frataget momsregistreringen, så snart

de har fået 4 foreløbige fastsættelser, medmindre de på baggrund af Skatteforvaltnin-

gens henvendelse angiver.

19. Dette kapitel handler om Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder,

der ikke angiver moms. Vi har undersøgt:



om Skatteforvaltningen har rykket virksomheder, der ikke angiver rettidigt

hvordan Skatteforvaltningen har udnyttet hjemlen til at fastsætte et foreløbigt

momstilsvar

om Skatteforvaltningen efterfølgende har sikret, at det foreløbigt fastsatte moms-

tilsvar erstattes med en angivelse

om Skatteforvaltningen har inddraget virksomhedernes momsregistrering, hvis

de ikke har angivet 4 gange i træk

om Skatteforvaltningen har kontrolleret, hvad de virksomheder, der har fået ind-

draget deres momsregistrering, burde have angivet

om Skatteforvaltningen har sikret, at de virksomheder, der har fået inddraget de-

res momsregistrering, ikke fortsætter driften.

Derudover har vi opgjort omfanget af foreløbige fastsættelser og resultaterne af kon-

trollen med de foreløbige fastsættelser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms |

2.1. Rykkerprocedure

20. Vi har undersøgt, om Skatteforvaltningen rykker virksomheder, der ikke angiver

rettidigt.

21. Momssystemet bygger på et selvangivelsesprincip, hvor virksomhederne selv er

ansvarlige for at angive, hvor meget moms de skal betale eller have udbetalt. Det er

derfor en forudsætning for opkrævning af moms, at virksomhederne angiver moms.

Det er Skatteforvaltningens opgave at følge op på, om virksomhederne angiver, og

reagere over for de virksomheder, der ikke gør.

22. Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen har implementeret en automatiseret

rykkerprocedure over for virksomheder, der ikke angiver moms til tiden. Rykkerpro-

ceduren iværksættes, efter at momsperioden for den enkelte virksomhed er afslut-

tet. Små virksomheder skal angive hvert halve år, mellemstore virksomheder og ny-

registrerede virksomheder skal angive hvert kvartal, og store virksomheder skal an-

give månedligt. Figur 3 viser Skatteforvaltningens rykkerprocedure.

Figur 3

Virksomhedstyper

Skatteforvaltningens rykkerprocedure

Periodeslut

(fx 3. januar)

Påmindelse

5 hverdage

før frist

(22. februar)

Rykker 1

2 dage

efter frist

(3. marts)

Rykker 2

16 dage

efter

angivelsesfristen

(17. marts)

Skatteforvaltningen skelner

mellem små virksomheder

med en årlig forventet omsæt-

ning på under 5 mio. kr., mel-

lemstore virksomheder med

en årlig omsætning mellem 5

og 50 mio. kr. og store virk-

somheder med en årlig om-

sætning på mere end 50 mio.

kr.

I perioden 2016-2018 udgjor-

de små virksomheder 62 %,

mellemstore virksomheder

34 % og store virksomheder

4 % af alle momsregistrerede

virksomheder.

Angivelsesfrist

(1. marts)

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det fremgår af figur 3, at rykkerproceduren består af en påmindelse 5 dage før angi-

velsesfristen og 2 rykkere, der udsendes henholdsvis 2 og 16 dage efter angivelsesfri-

sten, hvilket er 5 dage, før de udsender en foreløbig fastsættelse. Påmindelsen og de

2 rykkere sendes til virksomhedernes e-mailadresser.

Da Skatteforvaltningen ikke er i besiddelse af alle virksomheders e-mailadresser, er

det imidlertid ikke alle virksomheder, der ikke har angivet, som får en rykker.

23. Virksomhederne bliver ved virksomhedsregistreringen i Erhvervsstyrelsen bedt

om at indtaste en e-mailadresse. Ligeledes kan virksomhederne registrere en e-mail-

adresse i TastSelv Erhverv. Skatteforvaltningens egne analyser viser dog, at 30 % af

virksomhederne, svarende til 152.000 virksomheder, ikke har en e-mail registreret i

de 2 systemer. Samtidig viser analyserne, at der er en faldende tendens i andelen af

virksomheder med en registreret e-mailadresse. Da rykkerskrivelserne kun sendes til

virksomhedens e-mailadresse, betyder det, at de virksomheder, der ikke har angivet,

ikke modtager nogen rykker, hvis ikke de har indtastet deres e-mailadresse. Dvs. at

der både kan være nogle af de virksomheder, der ikke har angivet, som er blevet ryk-

ket, og nogle, som ikke er blevet rykket.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms

Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen p.t. afprøver en prototype, der sender

påmindelser og rykkere via e-Boks, hvis virksomheden ikke har registreret en e-mail-

adresse. Samtidig er virksomhederne siden december 2019 ved login på momsangivel-

sen blevet bedt om at bekræfte, at det er den rigtige e-mailadresse, Skattestyrelsen

har. Endelig har Skatteministeriet oplyst, at ministeriet har deltaget i et tværoffentligt

samarbejde om etablering af et fællesoffentligt kontaktregister med telefonnumre og

e-mailadresser, men at samarbejdet desværre er ophørt ultimo 2019.

24. Figur 4 viser, hvordan virksomhederne fordeler sig mellem dem, der angiver til ti-

den, dem, der angiver, efter angivelsesfristen, og dem, der ikke har angivet 3 uger ef-

ter fristen og derfor får en foreløbig fastsættelse.

Figur 4

Andelen af virksomheder, der angiver moms til tiden, angiver efter an-

givelsesfristen eller får en foreløbig fastsættelse

Får en foreløbig

fastsættelse

Angiver efter

angivelsesfristen

11 %

80 %

Angiver

til tiden

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det fremgår af figur 4, at 80 % angiver til tiden, og at 11 % angiver efter angivelsesfris-

ten. De resterende 9 % har ikke angivet 3 uger efter fristen og får derfor en foreløbig

fastsættelse.

De manglende angivelser udgør mellem 120.000 og 130.000 om året, og undersøgel-

sen viser, at antallet af manglende angivelser har ligget på samme niveau de seneste

10 år.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen har en automatiseret rykkerprocedure

over for virksomheder, der ikke angiver moms til tiden. Proceduren omfatter dog ikke

de 30 % af virksomhederne, der ikke har oplyst en e-mailadresse. Disse virksomhe-

der rykkes ikke, selv om de ikke har angivet, fordi Skatteforvaltningen kun sender

rykkerne via e-mail.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms |

Undersøgelsen viser desuden, at der trods Skatteforvaltningens rykkerprocedure er

9 % af virksomhederne, der ikke angiver, og som derfor får en foreløbig fastsættelse.

De manglende angivelser udgør 120.000-130.000 om året.

2.2. Fastsættelse af foreløbige momstilsvar

25. Vi har undersøgt, hvordan Skatteforvaltningen udnytter hjemlen til at fastsætte et

foreløbigt momstilsvar over for de virksomheder, der ikke har angivet 3 uger efter an-

givelsesfristen. Derudover har vi undersøgt, om Skatteforvaltningen efterfølgende sik-

rer, at den foreløbige fastsættelse erstattes af en angivelse.

26. Hvis en virksomhed ikke har angivet moms, har Skattestyrelsen, jf. § 4 i opkræv-

ningsloven, hjemmel til at fastsætte virksomhedens momstilsvar foreløbigt til et skøns-

mæssigt beløb. Formålet med den foreløbige fastsættelse er ifølge Skatteforvaltnin-

gen at begrænse statskassens tab på afgifter og forhindre, at manglende angivelse

reelt belønnes ved at give virksomheden en likviditetsmæssig fordel. Den likviditets-

mæssige fordel opstår ved, at virksomheden har opkrævet momsen i forbindelse

med sit salg, uden at virksomheden efterfølgende har angivet og betalt beløbet til

Skatteforvaltningen. Ved at fastsætte virksomhedens momsbeløb til et skønsmæs-

sigt beløb får Skatteforvaltningen mulighed for at opkræve moms fra virksomheden.

Hensigten er dog, at den foreløbige fastsættelse er midlertidig og skal erstattes af en

korrekt angivelse. Det er derfor væsentligt, at Skatteforvaltningen sikrer, at virksom-

heden efterfølgende angiver, da den foreløbige fastsættelse er baseret på et skøn og

kan afvige væsentligt fra det korrekte tilsvar. Opfølgningen er også vigtig, fordi virk-

somheden kan have et økonomisk incitament til ikke at erstatte den foreløbige fast-

sættelse med en angivelse, hvis det foreløbige momstilsvar er fastsat for lavt.

27. Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen udnytter hjemlen til at fastsætte et

foreløbigt momstilsvar, hvis virksomheden ikke har angivet 3 uger efter angivelsesfris-

ten. Skatteforvaltningen pålægger derudover et gebyr på 800 kr., der skal tilskynde

virksomheden til fremover at angive til tiden.

Af opkrævningslovens § 4 fremgår det udelukkende, at Skatteforvaltningen kan fast-

sætte momstilsvaret foreløbigt til et skønsmæssigt beløb, og at der skal pålægges et

gebyr. Det fremgår ikke af loven, hvordan tilsvaret skal fastsættes.

28. Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen siden 2013 har fastsat de foreløbige

momstilsvar ved at beregne gennemsnittet af de seneste angivelser, de første 4 gange

en virksomhed ikke angiver, og at Skatteforvaltningen herefter har fastsat momstil-

svaret til 8.000 kr., uanset hvor meget virksomheden tidligere har angivet. For nyregi-

strerede virksomheder, der ikke har angivet, har Skatteforvaltningen også fastsat

momstilsvaret til 8.000 kr. For de virksomheder, hvor den foreløbige fastsættelse sy-

stematisk fastsættes til 8.000 kr., fastsættes momstilsvaret dermed, uden at der er

et beregningsmæssigt grundlag for beløbet og med risiko for, at de foreløbige fast-

sættelser bliver fastsat for lavt, så virksomhederne kan have et økonomisk incitament

til ikke at erstatte dem med en korrekt angivelse.

Beregning af foreløbige

fastsættelser

For virksomheder, der angiver

hver måned eller hvert kvartal,

beregner Skatteforvaltningen

gennemsnittet på baggrund af

de seneste 4 angivelser. For

virksomheder, der angiver

hvert halve år, beregnes gen-

nemsnittet på baggrund af de

seneste 2 angivelser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms

Boks 1 viser et eksempel på en virksomhed, der efter ikke at have angivet 4 gange får

nedsat momstilsvaret til 8.000 kr. Eksemplet er udvalgt for at vise Skatteforvaltnin-

gens praksis i de tilfælde, hvor en virksomhed modtager flere end 4 foreløbige fast-

sættelser i træk.

Boks 1

Eksempel på en virksomheds foreløbige fastsættelser

En virksomhed havde ikke angivet moms i hele 2017 og første halvår 2018, og Skattefor-

valtningen fastsatte derfor 6 foreløbige momstilsvar.

2017

Marts

568.000 kr.

Juni

539.000 kr.

September

418.000 kr.

December

636.000 kr.

Marts

8.000 kr.

2018

Juni

8.000 kr.

De første 4 foreløbige fastsættelser – der blev beregnet på baggrund af et gennemsnit

af virksomhedens tidligere angivelser – blev fastsat til mellem 418.000 kr. og 636.000

kr., mens den 5. og 6. foreløbige fastsættelse blev fastsat til 8.000 kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Opfølgning på de foreløbige fastsættelser

29. Skatteforvaltningen har flere muligheder for at tilskynde virksomhederne til at er-

statte den foreløbige fastsættelse med en angivelse. Ifølge opkrævningslovens § 4a

kan Skatteforvaltningen således give virksomheden påbud om at angive moms og

give daglige bøder á mindst 1.000 kr., indtil påbuddet efterleves, hvis virksomheden

ikke har angivet rettidigt.

Det fremgår af Skatteministeriets overvejelser i forbindelse med bemærkningerne til

lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven mv. fra 2008, at muligheden for at

anvende påbud og daglige bøder bør indføres med henblik på at lægge et yderligere

pres på de virksomheder, der ikke angiver.

30. Undersøgelsen viser, at Skattestyrelsen ikke gør brug af hjemlen til at give påbud

og daglige bøder. Skatteministeriet har oplyst, at hjemlen ikke har været udnyttet i en

årrække, men at det er uklart, præcis hvor længe den praksis har stået på.

Skatteforvaltningen har heller ikke andre procedurer, der skal få virksomhederne til

at erstatte den foreløbige fastsættelse med en angivelse. Dog gennemførte Skatte-

forvaltningen i 2017 en ringekampagne over for nyregistrerede virksomheder, som

medførte, at markant flere angav moms. Skatteministeriet har desuden oplyst, at

Skatteforvaltningen i 4. kvartal 2019 har gennemført en ringekampagne målrettet

virksomheder med mange foreløbige fastsættelser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms |

Omfanget af åbne foreløbige fastsættelser

31. Undersøgelsen viser, at der ultimo 2018 var 59.000 momsregistrerede virksomhe-

der med én eller flere åbne foreløbige fastsættelser, der ikke var blevet erstattet af

en angivelse. Heriblandt var der 39.000 virksomheder, der havde i alt 74.000 forelø-

bige fastsættelser på 8.000 kr.

Undersøgelsen viser desuden, at antallet af åbne foreløbige fastsættelser, svarende

til det akkumulerede antal af manglende angivelser, har været stærkt stigende fra

2013 til 2018, jf. figur 5.

Figur 5

Antallet af manglende angivelser i perioden 2013-2018, akkumuleret

(Mia. kr.)

(Antal)

3,0

2,5

2,0

1,5

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

1,0

0,5

0,0

Ultimo 2013 Ultimo 2014 Ultimo 2015 Ultimo 2016 Ultimo 2017 Ultimo 2018

Beløb

Antal foreløbige fastsættelser

40.000

20.000

Note: Foreløbige fastsættelser på 0 kr. er af tekniske årsager ikke medtaget i Skatteforvaltningens opgørelse.

Ultimo 2018 var der ca. 65.000 åbne foreløbige fastsættelser på 0 kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Foreløbige fastsættelser

på 0 kr.

Det fremgår af figur 5, at antallet af åbne foreløbige fastsættelser steg fra 32.077 i

2013 til 128.459 i 2018, og at værdien af de åbne foreløbige fastsættelser steg fra 620

mio. kr. i 2013 til 2,8 mia. kr. i 2018.

Der udstedes årligt 120.000-130.000 foreløbige fastsættelser, hvoraf de fleste efter-

følgende bliver erstattet med angivelser. Stigningen i antallet af åbne foreløbige fast-

sættelser skyldes, at ikke alle foreløbige fastsættelser er blevet erstattet af angivel-

ser, og at antallet af åbne foreløbige fastsættelser derfor akkumulerer. Vi har i under-

søgelsen set et eksempel på en virksomhed, der har helt op til 54 åbne foreløbige

fastsættelser.

Kontrol med foreløbige fastsættelser

32. Da der er grund til at antage, at foreløbige fastsættelser på 8.000 kr. for de fleste

virksomheder er fastsat for lavt, har vi undersøgt resultaterne af Skatteforvaltningens

kontrol med virksomheder med foreløbige fastsættelser.

Skatteforvaltningen fastsæt-

ter det foreløbige momstilsvar

til 0, hvis gennemsnittet af

virksomhedens seneste angi-

velser er 0 kr.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms

33. Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen i meget begrænset omfang har kon-

trolleret virksomheder, der endnu ikke har erstattet den foreløbige fastsættelse med

en angivelse. Kontrollerne er gennemført som led i kontrolprojekter med forskelligt

sigte, herunder især i forbindelse med kontrolprojekter vedrørende svig, og virksom-

hederne er ikke nødvendigvis blevet udvalgt, fordi de har foreløbigt fastsatte moms-

tilsvar. Skatteforvaltningen har dog i 2018 gennemført et kontrolprojekt, der har fo-

kus på foreløbige fastsættelser. Projektet fortsætter ifølge Skatteforvaltningen frem

til 2021.

Tabel 1 viser antallet af positive og negative reguleringer samt de samlede nettopro-

venu som følge af kontrollen med virksomheder med foreløbige fastsættelser vedrø-

rende 2016 eller 2017.

Tabel 1

Antallet af positive og negative reguleringer samt de samlede netto-

provenu i perioden 2016-2017

Resultat af kontrol

Positive reguleringer

Negative reguleringer

Ingen reguleringer

Antal

622

I %

Nettoprovenu

576.218.312 kr.

÷14.047.584 kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det fremgår af tabel 1, at kontrollerne medførte, at 85 % af virksomhederne fik forhø-

jet deres momstilsvar som følge af momskontrollen, og at forhøjelserne for de 622

virksomheder i alt udgjorde 576 mio. kr.

Tabel 2 viser, hvordan de virksomheder, der ved kontrol fik forhøjet deres momstil-

svar, fordeler sig efter reguleringens størrelse.

Tabel 2

Fordeling af virksomhederne i forhold til forhøjelsen af momstilsvaret

Forhøjelser

30-60 mio. kr.

10-30 mio. kr.

1-10 mio. kr.

0,1-1 mio. kr.

50.000-100.000 kr.

20.000-50.000 kr.

1-20.000 kr.

I alt

Antal virksomheder

306

105

622

Nettoprovenu

84.551.676 kr.

155.636.859 kr.

222.053.334 kr.

103.503.702 kr.

7.655.958 kr.

2.380.524 kr.

436.259 kr.

576.218.312 kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms |

Det fremgår af tabel 2, at 46 virksomheder, svarende til 7 %, fik forhøjet deres moms-

tilsvar med op til 20.000 kr. De øvrige virksomheder fik forhøjet deres momstilsvar

med mellem 20.000 kr. og 60 mio. kr.

34. Vi er opmærksomme på, at de gennemførte kontroller er udvalgt på baggrund af

risiko og væsentlighed, og at resultatet af yderligere kontroller derfor ikke nødvendig-

vis vil være det samme. Vi vurderer dog samtidig, at de forholdsvis store forhøjelser i

det begrænsede antal kontroller indikerer, at Skatteforvaltningens manglende opfølg-

ning på foreløbige fastsættelser medfører, at staten går glip af betydelige momsind-

tægter. I en af de virksomheder, der blev kontrolleret i forbindelse med kontrolprojek-

tet

momskarruselsvig og organiseret EU-momssvig

viste Skatteforvaltningens kon-

trol fx, at 2 foreløbige fastsættelser på i alt 36.000 kr. dækkede over manglende an-

givelser for i alt 26 mio. kr.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen har udnyttet hjemlen til at fastsætte et

foreløbigt momstilsvar for de virksomheder, der ikke har angivet 3 uger efter angivel-

sesfristen. Momstilsvaret fastsættes automatisk til et gennemsnit af de tidligere angi-

velser indtil 5. gang, hvorefter det fastsættes til 8.000 kr. Der er dermed risiko for, at

de foreløbige fastsættelser bliver fastsat for lavt, så virksomhederne kan have et øko-

nomisk incitament til ikke at erstatte dem med en korrekt angivelse.

Undersøgelsen viser desuden, at Skatteforvaltningen i en årrække ikke har udnyttet

hjemlen til at give virksomheder påbud og daglige bøder med henblik på at få dem til

at erstatte den foreløbige fastsættelse med en angivelse. Dette er en medvirkende år-

sag til, at der ultimo 2018 sammenlagt var 59.000 virksomheder med foreløbige fast-

sættelser, der ikke var blevet erstattet af en angivelse. Heriblandt var der 39.000 virk-

somheder, der havde foreløbige fastsættelser på 8.000 kr.

Undersøgelsen viser endvidere, at Skatteforvaltningen kun i meget begrænset omfang

kontrollerer virksomheder med foreløbige fastsættelser, selv om de gennemførte kon-

troller har medført et stort nettoprovenu. Skatteforvaltningen har således i perioden

2016-2018 kontrolleret 733 virksomheder med foreløbige fastsættelser fra 2016 eller

2017. De risikobaserede kontroller medførte, at 85 % af virksomhederne fik forhøjet

deres momstilsvar med i alt 576 mio. kr. som følge af kontrollen. De resterende fore-

løbige fastsættelser, der ikke er kontrolleret, beløber sig ultimo 2018 til 2,8 mia. kr., men

kontrollerne indikerer, at de manglende angivelser dækker over et betydeligt større

beløb.

Skatteministeriet har oplyst, at Skatteforvaltningen i 2019 har udarbejdet en handle-

plan om foreløbige fastsættelser med 21 aktiviteter, der bl.a. skal give viden om de fo-

reløbige fastsættelser, så ministeriet kan målrette indsatsen på området. Samtidig

har Skattestyrelsen i november 2019 truffet beslutning om at allokere 20 årsværk til

at styrke styrelsens fokus på foreløbige fastsættelser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms

2.3. Inddragelse af virksomhedernes momsregistrering

35. Vi har undersøgt, hvor mange virksomheder der har fået fastsat et foreløbigt

momstilsvar 4 gange i træk, og om Skatteforvaltningen har udnyttet hjemlen til at ind-

drage virksomhedernes momsregistrering. Vi har desuden undersøgt, om Skattefor-

valtningen kontrollerer, hvad de virksomheder, der har fået inddraget deres momsre-

gistrering, burde have angivet, og om Skatteforvaltningen sikrer, at virksomhederne

ikke fortsætter driften som uregistreret virksomhed.

36. Skatteforvaltningen har efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, hjemmel til at inddra-

ge virksomhedens momsregistrering, hvis den har fået 4 foreløbige fastsættelser i

træk. Inden Skatteforvaltningen inddrager virksomhedens momsregistrering, skal

Skatteforvaltningen dog meddele virksomheden, at registreringen vil blive inddraget,

hvis den manglende angivelse ikke indberettes inden for 14 dage. Virksomheden får

således en sidste mulighed for at angive, inden den får inddraget sin momsregistre-

ring.

Hvis momsregistreringen inddrages, skal virksomheden forud for inddragelsen orien-

teres ved rekommanderet brev. Det skal fremgå af brevet, at en fortsættelse af virk-

somheden vil være strafbart, og at ledelsen ved en fortsættelse hæfter for skatter, af-

gifter mv. Hvis virksomheden som følge af brevet angiver, inddrages momsregistre-

ringen ikke.

37. Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen medio 2016 - ultimo 2017 ikke udnyt-

tede hjemlen til at inddrage virksomhedernes momsregistrering. Dette medførte, at

der ultimo 2017 var 8.065 virksomheder med mindst 4 foreløbige fastsættelser i træk.

38. Skatteforvaltningen har siden januar 2018 genoptaget opgaven med at inddrage

momsregistreringen hos virksomheder, der har mindst 4 foreløbige fastsættelser i

træk. Tabel 3 viser det antal virksomheder med 4 foreløbige fastsættelser i træk, som

Skatteforvaltningen i 2018 har sendt afgørelse til, og viser, hvor mange der har indsendt

angivelser, har fået deres momsregistrering inddraget eller har afmeldt virksomheden

af egen drift.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms |

Tabel 3

Antallet af virksomheder med 4 foreløbige fastsættelser i træk, der

har indsendt angivelser efter afgørelse, har fået deres momsregistre-

ring inddraget eller har afmeldt virksomheden af egen drift

Angivelse

indsendt

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

I alt

155

172

114

137

158

209

148

112

1.392

Moms-

registrering

inddraget

128

138

104

139

174

202

132

1.259

Afmeldt af

egen drift

160

I alt

142

165

295

321

215

259

313

408

370

259

2.811

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det fremgår af tabel 3, at Skatteforvaltningen siden januar 2018 har sendt afgørelser

til virksomheder, der ikke har angivet 4 gange i træk, og at Skatteforvaltningen siden

maj gennemsnitligt har sendt afgørelser til 305 virksomheder om måneden. Derud-

over viser tabellen, at ca. halvdelen af de virksomheder, Skatteforvaltningen sendte

afgørelse til, valgte at indsende angivelser, og at de øvrige virksomheder enten fik ind-

draget deres momsregistrering eller afmeldte virksomheden af egen drift.

Skatteforvaltningens indsats i 2018 medførte, at antallet af virksomheder med 4 fore-

løbige fastsættelser blev nedbragt med 28 %. Det betyder, at der ultimo 2018 var 5.816

virksomheder, der har kunnet fortsætte driften uden at angive moms. Vores undersø-

gelse viser, at mange virksomheder har kunnet fortsætte driften over en længere pe-

riode. Således mangler næsten halvdelen af kvartalsindberettende virksomheder

med mindst 4 foreløbige fastsættelser at angive for 8 kvartaler eller mere.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skatteforvaltningen konsekvent bør udnytte hjem-

len til at inddrage virksomhedens momsregistrering. Både for at håndhæve over for

virksomheder, at de får inddraget deres momsregistrering, hvis de i en længere perio-

de ikke angiver moms, og for at undgå, at virksomheder kan spekulere i at få fastsat

et urealistisk lavt momstilsvar, hvis de er nystartede eller undlader at angive moms

mindst 5 gange i træk.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet forventer at få afviklet bunken af virksom-

heder med mindst 4 foreløbige fastsættelser med udgangen af 2020.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms

Opfølgning på virksomheder, der har fået deres momsregistrering ind-

draget

39. Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen ikke kontrollerer og opgør, hvad de

virksomheder, der får deres momsregistrering inddraget, burde have angivet, og der-

med sikrer, at virksomheden opkræves den korrekte moms.

Boks 2 viser et eksempel på en virksomhed, der nåede at få 12 foreløbige fastsættel-

ser, inden den fik inddraget sin momsregistrering.

Boks 2

Eksempel på virksomhed, der 12 gange i træk fik fastsat et foreløbigt momstilsvar

En virksomhed, der fik frataget sin momsregistrering i oktober 2018, havde i alt 12 foreløbige fastsættelser. De foreløbige

fastsættelser blev ikke efterfølgende kontrolleret og reguleret i forbindelse med, at Skatteforvaltningen inddrog virksom-

hedens momsregistrering.

2015

September December

352.000

kr.

395.000

kr.

Marts

357.000

kr.

Juni

340.000

kr.

2016

September December

8.000

kr.

8.000

kr.

Marts

8.000

kr.

Juni

8.000

kr.

2017

September December

8.000

kr.

8.000

kr.

Marts

8.000

kr.

2018

Juni

8.000

kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Kontrol med virksom-

heder, der har fået ind-

draget deres momsregi-

strering

Kontrollen kan fx bestå i besøg

på den tvangsafmeldte virk-

somheds adresse, men kan

også ske via opslag i Skatte-

forvaltningens egne systemer,

via søgninger på internettet

eller via samarbejde eller da-

taudveksling med andre myn-

digheder.

Strafferammen for uregi-

streret virksomhed

Eksemplet er udvalgt for at illustrere, hvordan manglende kontrol og regulering kan

medføre, at virksomheder har mulighed for at opkræve moms af deres momspligtige

salg uden at angive og betale momsen videre til staten, som de skal.

40. Skatteforvaltningen har oplyst, at mange virksomheder anmoder om at blive gen-

registreret, efter de har fået deres registrering inddraget, ligesom personkredsen i dis-

se virksomheder ofte etablerer nye virksomheder, som anmoder om en ny momsre-

gistrering. Derudover er der risiko for, at virksomhederne fortsætter driften som ure-

gistrerede virksomheder. Det er derfor vigtigt, at Skatteforvaltningen kontrollerer de

foreløbige fastsættelser i virksomheder, der får momsregistreringen inddraget, så

virksomhederne ikke ser genregistrering eller uregistreret virksomhed som et alter-

nativ til at angive og betale den korrekte moms.

Skatteforvaltningen har for indkomstårene 2015-2017 kontrolleret 43 af de virksom-

heder, der fik inddraget deres momsregistrering, men har ikke kontrolleret nogen

vedrørende 2018. Kontrollerne medførte et samlet nettoprovenu på 3,3 mio. kr. Skat-

teforvaltningen har oplyst, at omkring halvdelen af de kontrollerede virksomheder

var fortsat med at drive virksomhed, efter at Skatteforvaltningen havde inddraget

deres momsregistrering, og at Skatteforvaltningen er i gang med at vurdere, om der

er grundlag for at straffe virksomhederne.

Medmindre højere straf er for-

skyldt efter straffelovens

§ 289, straffes den, der forsæt-

ligt eller ved grov uagtsomhed

driver en virksomhed, selv om

registreringen er inddraget,

med bøde eller fængsel ind til

1 år og 6 måneder, jf. § 17, stk.

3, i opkrævningsloven.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angiver moms |

Virksomheder med gæld

41. Virksomheder med foreløbige fastsættelser har i mange tilfælde gæld til Skatte-

forvaltningen. Undersøgelsen viser, at de 59.000 virksomheder med åbne foreløbige

fastsættelser ultimo 2018 havde en samlet momsgæld på 6,7 mia. kr., hvilket er langt

mere end virksomheder generelt, jf. boks 3.

Boks 3

Skatteforvaltningens analyse af virksomheder med 4 foreløbige

fastsættelser

En analyse foretaget af Skatteforvaltningen viser, at 92 % af alle virksomheder med 4

foreløbige fastsættelser i træk har gæld, og at den ofte er stor. Analysen viser desuden,

at gælden i virksomheder med 4 foreløbige fastsættelser i træk, der får inddraget deres

momsregistrering, er 12 gange så stor som øvrige virksomheders gæld. Yderligere viser

analysen, at gælden for virksomheder med 4 foreløbige fastsættelser i træk er tredoblet

fra ultimo 2016 til oktober 2018.

Kilde:

Skatteforvaltningens

Analyse af 4FF virksomheder

fra 2018.

Ovenstående viser vigtigheden af, at Skatteforvaltningen reagerer over for virksom-

heder, der ikke angiver, da Skatteforvaltningen dermed også forhindrer virksomhe-

derne i at opbygge gæld.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen kun i meget begrænset omfang har ud-

nyttet hjemlen til at inddrage momsregistreringen fra virksomheder med 4 foreløbige

fastsættelser i træk. I perioden medio 2016 - ultimo 2017 blev hjemlen slet ikke udnyt-

tet og i 2018 kun i begrænset omfang.

Undersøgelsen viser desuden, at Skatteforvaltningen ikke undersøger, hvor meget

virksomheder, der får deres momsregistrering inddraget, burde have angivet. Skatte-

forvaltningen opkræver således kun den foreløbige fastsættelse.

Endelig viser undersøgelsen, at Skatteforvaltningen kun i meget begrænset omfang

kontrollerer de virksomheder, der har fået deres momsregistrering inddraget, med

henblik på at sikre, at de ikke fortsætter som uregistreret virksomhed.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms

3. Skatteforvaltningens

indsats for at sikre, at

virksomheder angiver

korrekt moms

Delkonklusion

Skatteforvaltningens kontrol med, om virksomhederne har angivet kor-

rekt moms, er kritisabel.

Virksomhedernes forven-

tede omsætning

Skatteforvaltningen inddeler

virksomhederne efter deres

forventede omsætning i små,

mellemstore og store virksom-

heder. Virksomhedernes for-

ventede omsætning afgør bl.a.,

hvor ofte virksomhederne skal

angive moms.

For det første har Skatteforvaltningen stort set ikke implementeret inddatakontroller,

der kan bidrage til at validere virksomhedernes angivelser, selv om virksomhederne

ikke medsender dokumentation, når de angiver moms. Ud over fejltastninger medfø-

rer den manglede validering, at det fx er muligt for virksomhederne at angive et moms-

tilsvar, der ikke harmonerer med virksomhedens forventede omsætning.

For det andet har Skatteforvaltningen kun kontrolleret 2 % af virksomhederne, selv

om kontrollen viste, at over halvdelen af de kontrollerede virksomheder havde angi-

vet i alt 18,1 mia. kr. for lidt. Heriblandt var en enkelt negativ angivelse på 6 mia. kr.,

som Skatteforvaltningen standsede i forbindelse med udbetalingskontrollen. De høje

reguleringer afspejler, at virksomhederne er kontrolleret på baggrund af en risikovur-

dering. Rigsrevisionen vurderer dog, at der samlet set også er stor risiko for væsentli-

ge tab af momsindtægter blandt de 98 % af virksomhederne, som ikke er blevet kon-

trolleret.

Denne vurdering skal ses i lyset af mulighederne for at angive for lidt moms og bygger

for det første på, at der er fundet meget store reguleringer ved kontrol af forholdsvis

få virksomheder. For det andet bygger den på, at Skatteforvaltningens egen repræsen-

tative complianceanalyse af små og mellemstore virksomheder viser, at hver anden

virksomhed har fejl i angivelsen, og at der i 90 % af tilfældene var angivet for lidt.

Complianceanalyser

Skatteforvaltningen udarbej-

der complianceanalyser hvert

andet eller tredje år. Den se-

neste analyse er fra 2017 og

baserer sig på angivelser fra

2014.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms |

Skatteministeriet har oplyst, at kontroltrykket på momsområdet afspejler en tværgåen-

de prioritering baseret på risiko og væsentlighed inden for de rammer, som Skattefor-

valtningen har til rådighed, og at en yderligere indsats på momsområdet alt andet lige

vil reducere indsatsen på andre risikofyldte områder, der også er prioriteret på bag-

grund af risiko og væsentlighed. Derudover henviser Skatteministeriet til internatio-

nale undersøgelser, der viser, at momsgabet i Danmark er på niveau med andre sam-

menlignelige lande.

42. Dette kapitel handler om Skatteforvaltningens kontrol med virksomhedernes

momsangivelser. Vi har undersøgt, om Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad har

kontrolleret, om de virksomheder, der har angivet moms, har angivet korrekt. Vi har i

den forbindelse undersøgt:



Om Skatteforvaltningen i tilstrækkelig grad har implementeret inddatakontrol.

Om Skatteforvaltningen i tilstrækkelig grad har kontrolleret, om virksomhedernes

angivelser er korrekte. Vi sondrer i den forbindelse mellem kontrol umiddelbart

efter modtagelsen af angivelsen og efterkontrol.

3.1. Inddatakontrol

43. Vi har undersøgt, om Skatteforvaltningen har implementeret inddatakontroller

med henblik på at minimere risikoen for, at virksomhederne angiver et forkert moms-

tilsvar.

Inddatakontroller er én af flere strukturelle løsninger, der skal gøre det lettere at for-

hindre typiske fejl eller mangelfulde angivelser. Kontrollerne kan både minimere an-

tallet af logiske fejl, herunder tastefejl, men også øge regelefterlevelsen blandt virk-

somheder, der har til hensigt at angive korrekt. Kontrollerne kan fx bestå af digitale

stopklodser, der forhindrer virksomheder i at angive indlysende fejl, eller af en digital

advarsel (advis), der gør virksomhederne og Skatteforvaltningen opmærksomme på

atypiske indtastninger.

På momsområdet kunne det fx være advis-systemer, der gjorde virksomheden op-

mærksom på atypiske indtastninger og krævede, at virksomheden bekræftede angi-

velsen. I så fald kunne Skatteforvaltningen desuden anvende virksomhedernes (mang-

lende) svar til at målrette sin fremtidige vejlednings- og kontrolindsats.

44. Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen kun i meget begrænset omfang har

implementeret inddatakontroller, der kan validere virksomhedernes angivelser i den

digitaliserede selvbetjeningsløsning (TastSelv Erhverv), hvor virksomhederne skal an-

give deres moms. Skatteforvaltningen indførte således validering af komma og punk-

tum i talfelter i TastSelv Erhverv i 2017.

Strukturelle løsninger

Strukturelle løsninger kan fx

være ændringer i lovgivningen,

digitale løsninger eller fortryk-

te data fra tredjepart. I mod-

sætning til enkeltstående kon-

troller har strukturelle løsnin-

ger en varig effekt i forhold til

at reducere moms- eller skat-

tegabet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms

Kombineret med det forhold, at virksomhederne ikke skal medsende dokumentation,

når de angiver, øger de manglende inddatakontroller mulighederne for bevidst eller

ubevidst at angive forkert moms. Figur 6 viser indberetningssiden for moms.

Figur 6

Udsnit af momsindberetningsside fra TastSelv Erhverv

Kilde:

Skatteministeriets momsindberetningsside i TastSelv Erhverv, den 30. januar 2020.

Som det fremgår af figur 6, indeholder indberetningssiden en række forskellige felter.

Felterne

Salgsmoms (udgående moms)

Købsmoms (indgående moms)

er obliga-

toriske og skal udfyldes. Feltet

Moms i alt

er også obligatorisk, men feltet er skrivebe-

skyttet og beregnes automatisk på baggrund af de øvrige indtastninger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms |

Felterne er låst, så der udelukkende kan tastes heltal. Bortset fra en øvre grænse på

±10 mia. kr. er der ingen systemmæssig begrænsning i forhold til, hvilke beløb virk-

somhederne indtaster. Der er heller ingen validering af beløbet i forhold til tidligere

angivelser eller data fra andre systemer. Det betyder bl.a., at selv virksomheder med

en meget lille omsætning kan angive meget store positive eller negative beløb og om-

vendt, uden at systemet afviser eller advarer om det.

45. Skatteministeriet har oplyst, at Skatteforvaltningen er i gang med at udvikle digi-

tale stopklodser i TastSelv Erhverv. De første stopklodser blev implementeret i de-

cember 2019. Skatteforvaltningen har oplyst, at implementeringen af digitale stop-

klodser på lang sigt forventes at have følgende effekter:



højere regelefterlevelse som følge af færre ubevidste og bevidste fejl i indberet-

ningen



højere oplevet opdagelsesrisiko som følge af den mere intelligente angivelsesløs-

ning og det afledte højere kontroltryk, som muliggøres af en mere effektiv visite-

ring og flere data om virksomhedernes adfærd



højere træfprocent for de angivelser, der udtages til kontrol, bl.a. som følge af lag-

ring af virksomhedens adfærd i angivelsessituationen.

En af de implementerede stopklodser vedrører virksomhedens kontaktoplysninger

og spørger virksomhederne, om de vil opdatere deres kontaktoplysninger, hvis de

angivne oplysninger adskiller sig fra dem, Skatteforvaltningen har i forvejen. De øv-

rige 5 stopklodser vedrører angivelse af negativ moms og giver fx virksomheden mu-

lighed for at angive årsagen til, at momstilsvaret er negativt. Det er frivilligt for virk-

somhederne, om de vil udfylde felterne, og felterne kommer først frem på skærmen,

efter virksomheden har godkendt sin angivelse. Implementeringen af digitale stop-

klodser sker som led i den politiske aftale fra 2017 om styrket kontrol og vejledning

på momsområdet, jf. boks 4.

Boks 4

Politisk aftale om styrket kontrol og vejledning på moms-

området

Aftalen løber fra 2018 til 2021, og formålet er at styrke den klassiske efterkontrol og at

implementere nye og mere smarte former for kontrol, fx ved at automatisere kontrollen.

Kontrollen skal udvikles og gøres mere intelligent, så den ikke generer de virksomheder,

der ønsker at afregne korrekt moms. Ca. halvdelen af bevillingen på i alt 420 mio. kr. skal

anvendes til forskellige kontrol- og vejledningsindsatser for små og mellemstore virk-

somheder og til digitale løsninger i alle faser af momsprocessen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms

Den begrænsede validering af virksomhedernes angivelser medfører for det første,

at virksomheder har mulighed for at angive et beløb, der er meget forskelligt fra det

korrekte, og som kun bliver korrigeret, hvis Skatteforvaltningen efterfølgende kon-

trollerer virksomheden. For det andet medfører det, at der sker tastefejl, som kunne

være undgået, hvis Skatteforvaltningen via inddatakontrol i højere grad havde under-

støttet, at virksomheden angav korrekt. Dette indebærer, at Skatteforvaltningen og

virksomheden efterfølgende skal bruge resurser på at undersøge, om det er en util-

sigtet tastefejl eller en bevidst forkert angivelse.

46. Nedenfor ses 3 eksempler på fejl, som Skatteforvaltningen har fundet i forbindel-

se med kontrolsager, men som med fordel kunne have været stoppet allerede ved

inddatakontrollen, da virksomheden angav.

Kommafejl

En virksomhed havde i 2016 tastet en negativ angivelse på 2.662.029 kr. (2.6620,29

kr.) i stedet for 26.620 kr. Fejlen blev fanget og rettet i Skatteforvaltningens udbeta-

lingskontrol, og de godt 2,6 mio. kr. blev derfor ikke udbetalt. Skatteforvaltningen vur-

derede fejlen som simpelt uagtsom og lukkede derfor sagen. Fejlen kunne højst sand-

synligt have været undgået, hvis der havde været en digital stopklods, der afviste an-

givelser indeholdende komma, og som gjorde virksomheden opmærksom på, at be-

løb skal angives i hele kroner. En sådan digital stopklods blev implementeret i 2017.

Negativ i stedet for positiv angivelse

En virksomhed havde i 2016 angivet salgsmoms med et negativt beløb på 2.081.185

kr. Efter kontrol fra Skatteforvaltningen blev angivelsen ændret til en positiv angivelse

på samme beløb. Fejlen blev rettet, så virksomheden i stedet for at få beløbet udbe-

talt nu skulle betale det. Fejlen udgjorde således 4.162.370 kr. Skatteforvaltningen

vurderede fejlen som en enkeltstående fejl og lukkede derfor sagen. Fejlen kunne

højst sandsynligt have været undgået, hvis der havde været en inddatakontrol, som

gjorde virksomheden opmærksom på, at den havde angivet negativ salgsmoms.

For mange nuller

En virksomhed havde i 2016 anmodet om tilbagebetaling af 6 mia. kr. i købsmoms,

men rettede det til 6 mio. kr., da Skatteforvaltningen henvendte sig til virksomheden.

Virksomheden oplyste, at der var tale om en tastefejl, og at der var blevet tastet et

par nuller for meget ved indberetningen. Virksomheden dokumenterede efterføl-

gende købsmomsen på 6 mio. kr., hvorefter Skatteforvaltningen udbetalte det nega-

tive momstilsvar. Skatteforvaltningen vurderede fejlen som simpelt uagtsom, og sa-

gen blev derfor afsluttet med en henstilling til virksomheden om at være opmærksom

på reglerne fremover. Fejlen kunne højst sandsynligt have været undgået, hvis en advis

havde gjort virksomheden opmærksom på den meget store angivelse og eventuelt

bedt virksomheden om at bekræfte beløbet.

Fejlene i de 3 eksempler blev alle fanget i Skatteforvaltningens udbetalingskontroller,

men det kan ikke udelukkes, at lignende fejl hos andre virksomheder ikke er blevet

opdaget og rettet. Derfor vil digitale stopklodser med stor sandsynlighed kunne for-

hindre fejl, som kun vil blive opdaget, hvis virksomheden bliver kontrolleret. Digitale

stopklodser kan dog ikke opdage alle tilsigtede eller utilsigtede fejl, så de kan ikke stå

alene.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms |

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen stort set ikke har implementeret indda-

takontroller, men at de ultimo 2019 har implementeret de første digitale stopklodser,

der skal reducere risikoen for, at virksomhederne kan angive forkerte momstilsvar.

Den manglende inddatakontrol medfører, at virksomheder, der ønsker at angive for

lidt moms, har mulighed for at angive et beløb, der er meget forskelligt fra det korrek-

te, og som kun opdages, hvis de bliver kontrolleret. Desuden skal Skatteforvaltningen

og virksomheden efterfølgende bruge resurser på at undersøge, om det er en utilsig-

tet tastefejl eller en bevidst forkert angivelse.

3.2. Kontrol med virksomhedernes angivelser

47. Vi har undersøgt, om Skatteforvaltningen i tilstrækkeligt omfang har kontrolleret,

om virksomhedernes angivelser er korrekte.

Skatteforvaltningen kan enten kontrollere de enkelte angivelser på baggrund af en ri-

sikovurdering, umiddelbart efter de har modtaget angivelserne, eller kontrollere dem

efterfølgende, fx når virksomheden har aflagt regnskab.

Gennemførelse af kontrol umiddelbart efter angivelsen

48. Det er vigtigt at kontrollere angivelsen umiddelbart efter modtagelsen, så Skatte-

forvaltningen får mulighed for at reagere hurtigt over for de angivelser, de vurderer er

særligt risikofyldte, fx hvis angivelsen er atypisk i forhold til tidligere tilsvar.

Det er især vigtigt over for virksomheder, der har til hensigt at svindle, fordi det kan

forhindre dem i at svindle over en længere periode. Hvis der går for lang tid, kan det

desuden være svært for Skatteforvaltningen at opkræve de eventuelle forhøjelser,

der foretages som følge af kontrollen, fordi virksomheden kan være lukket i mellemti-

den.

Endelig kan det virke forebyggende og påvirke virksomhedernes oplevede opdagel-

sesrisiko, når virksomhederne erfarer, at Skatteforvaltningen reagerer umiddelbart

efter angivelsen.

49. Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen risikovurderer alle negative angivel-

ser og kontrollerer de mest risikofyldte, før de udbetaler negativ moms. Kontrollen fo-

regår som led i flere kontrolprojekter, bl.a. kontrolprojektet

Udbetalingskontrol moms

og lønsum,

som er langt det største, jf. boks 5.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms

SKATs kontrol med udbe-

talingen af negativ moms

Rigsrevisionen undersøgte i

2016 SKATs kontrol med ud-

betaling af negativ moms og

fandt bl.a., at Skatteministe-

riet ikke havde sikret, at SKATs

kontrol med angivelserne in-

den udbetaling var tilfredsstil-

lende.

I forbindelse med opfølgnin-

gen på beretningssagen i april

2019 gennemgik Rigsrevisio-

nen bl.a. kontrolprojektet

Ud-

betalingskontrol moms og

lønsum.

Vi fandt bl.a. i den for-

bindelse, at det var tilfredsstil-

lende, at Skatteministeriet har

gennemført og dokumenteret

overvågning og kontrol af de

virksomheder, der får udbe-

talt mest negativ moms, og at

ministeriet fortsat arbejder

med overvågning og kontrol

på området.

Boks 5

Kontrolprojektet

Udbetalingskontrol moms og lønsum

Skatteforvaltningen risikovurderer alle negative momsangivelser, svarende til ca.

350.000 angivelser fra knap 200.000 virksomheder om året.

Risikovurderingen sker ved hjælp af en it-baseret scoringsmodel, der beregner et kon-

troltal for hver angivelse, som indikerer risikoen for, at angivelsen er fejlbehæftet. Risiko-

vurderingen sker bl.a. på baggrund af, hvor stort det angivne negative momstilsvar er,

om virksomheden frivilligt har ladet sig registrere, virksomhedens alder, og om virksom-

heden tidligere er blevet kontrolleret.

På baggrund af virksomhedernes risikoscorer gennemfører Skatteforvaltningen årligt

ca. 7.000 kontroller af i alt 5.000 virksomheder.

Kontrollen tager udgangspunkt i en enkelt momsperiode, men modellen giver mulighed

for at basere kontrollen på de seneste 7 angivelsesperioder.

Kontrol umiddelbart

efter angivelsen fordelt

på positive og negative

angivelser

Derudover har Skatteforvaltningen fra 2016 til 2018 gennemført et pilotprojekt ved-

rørende positive momsangivelser for at undersøge, om den it-baserede screenings-

model, Skatteforvaltningen anvender til at risikovurdere virksomhederne i forbindel-

se med udbetalingskontrollen, også kan anvendes i forhold til positive angivelser. Pro-

jektet omfattede 336 kontroller, og resultatet var, at 70 % af virksomhederne havde

angivet forkert, og at de i alt skulle reguleres med 9,5 mio. kr. Det fremgår desuden af

Skatteforvaltningens evaluering af projektet, at omfanget af fejl vedrørende de posi-

tive momsangivelser var på niveau med negative momsangivelser, og at de samme

fejltyper havde gjort sig gældende i mange år. Det gennemsnitlige reguleringsbeløb i

pilotprojektet vedrørende positive angivelser var dog langt lavere end det gennem-

snitlige reguleringsbeløb i udbetalingskontrollen.

Undersøgelsen viser således, at Skatteforvaltningen kun i meget begrænset omfang

foretager en tilsvarende risikovurdering og kontrol med de positive momsangivelser,

selv om pilotprojektet vedrørende positiv moms viste, at omfanget af fejl vedrørende

positive momsangivelser var på niveau med de negative momsangivelser. Ud af alle

de tidlige kontroller er det således kun 2 %, der vedrører positive angivelser, mens 98

% vedrører negative angivelser.

98 %

Positive angivelser

Negative angivelser

50. Samlet viser undersøgelsen, at Skatteforvaltningen har kontrolleret 1 % af angi-

velserne umiddelbart efter modtagelsen. Langt de fleste angivelser er negative og er

blevet kontrolleret i forbindelse med udbetalingskontrollen. Resultatet af Skattefor-

valtningens kontrol umiddelbart efter angivelsen fremgår af tabel 4.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms |

Tabel 4

Resultatet af kontrollen umiddelbart efter angivelsen

2016

Antal kontrollerede virksomheder

Andel af virksomheder, der har angivet forkert

Andel virksomheder, der har angivet for lidt

moms (ud af dem, der har angivet forkert)

Forhøjelse af momstilsvaret (mia. kr.)

Nedsættelse af momstilsvaret (mia. kr.)

5.712

56 %

89 %

0,1

2017

5.475

62 %

88 %

7,8

0,07

2018

5.252

64 %

89 %

1,7

0,1

I alt

16.439

61 %

89 %

12,5

0,3

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det fremgår af tabel 4, at Skatteforvaltningen i perioden 2016-2018 kontrollerede i alt

16.439 virksomheder umiddelbart efter angivelsen, og at antallet af kontrollerede virk-

somheder faldt fra 5.712 til 5.252, svarende til 8 %, i perioden. Tabellen viser videre, at

61 % af de virksomheder, Skatteforvaltningen kontrollerede, havde angivet forkert

moms, og at 89 % af dem, der havde angivet forkert, havde angivet for lidt moms. En-

delig fremgår det af tabellen, at kontrollen førte til en forhøjelse af momstilsvaret på

12,5 mia. kr. og en nedsættelse af momstilsvaret på 0,3 mia. kr.

Tabel 5 viser, hvordan de virksomheder, der ved kontrol fik forhøjet deres momstil-

svar i perioden 2016-2018, fordeler sig efter reguleringens størrelse.

Tabel 5

Fordeling af virksomhederne i forhold til forhøjelsen af momstilsvaret

Forhøjelser

Over 5 mia. kr.

1-5 mia. kr.

0,5-1 mia. kr.

100-500 mio. kr.

10-100 mio. kr.

1-10 mio. kr.

0,1-1 mio. kr.

50.000-100.000 kr.

20.000-50.000 kr.

1-20.000 kr.

I alt

Antal virksomheder

447

2.114

1.220

1.674

2.964

8.485

Nettoprovenu

5.993.939.113 kr.

1.416.916.450 kr.

1.322.163.372 kr.

1.718.167.694 kr.

1.288.008.581 kr.

631.140.273 kr.

87.827.342 kr.

55.961.963 kr.

22.969.926 kr.

12.537.094.714 kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms

Det fremgår af tabel 5, at der blandt de kontrollerede virksomheder var én virksom-

hed, der fik forhøjet momstilsvaret med 6 mia. kr. Fejlen vedrørte negativ moms, og

Skatteforvaltningen fandt fejlen i forbindelse med udbetalingskontrollen. Virksomhe-

den nåede således ikke at få udbetalt pengene. Derudover fremgår det af tabellen, at

2.964 virksomheder, svarende til 34 %, fik forhøjet deres momstilsvar med op til

20.000 kr. De øvrige virksomheder fik forhøjet deres momstilsvar med mellem

20.000 kr. og 6 mia. kr.

Skatteforvaltningen har således som følge af kontrollen med negative angivelser umid-

delbart efter modtagelsen reguleret de kontrolleredes momstilsvar med 12,5 mia. kr.

og har derigennem forhindret, at et væsentligt milliardbeløb er blevet udbetalt.

Efterkontrol

51. Skatteforvaltningens efterkontroller planlægges som udgangspunkt én gang årligt

og består i al væsentlighed af en lang række kontrolprojekter inden for de forskellige

segmenter. Formålet med opdelingen på segmenter er at sikre en målrettet og effek-

tiv kontrolindsats. Kontrollen er risikobaseret, hvilket bl.a. indebærer, at Skatteforvalt-

ningen kun kontrollerer de virksomheder, de vurderer er mest risikofyldte, jf. boks 6.

Skatteforvaltningens

segmenter

Momsområdet er ikke et selv-

stændigt segment, men moms

indgår i flere af segmenterne,

fx i

De største virksomheder,

Mellemstore og store virksom-

heder

Små virksomheder.

Boks 6

Skatteforvaltningens udsøgning af virksomheder til risikobase-

ret kontrol

Skatteforvaltningen fastlægger én gang årligt en portefølje af kontrolprojekter, der ud-

gør de samlede kontrolaktiviteter for det pågældende år. Kontrolprojekterne er designet

på baggrund af analyser inden for områder, fx nyregistrerede virksomheder eller skyldig

moms og manglende momsangivelser, som Skatteforvaltningen vurderer er risikofyldte.

Skatteforvaltningen udvælger dernæst – på baggrund af deres generelle viden og den

specifikke viden indhentet i forbindelse med forstudierne – hvilke virksomheder der skal

kontrolleres i hvert enkelt kontrolprojekt. I kontrolprojektet

Udbetalingskontrol moms

og lønsum,

som er det største kontrolprojekt, sker udsøgningen af virksomheder fx på

baggrund af 80 parametre.

Udsøgningen af virksomheder til momskontroller sker således ikke én gang for alle ud

fra samlet prioritering af virksomhederne, men ud fra formålene i de konkrete kontrol-

projekter, der indeholder momskontroller. Ifølge Skatteforvaltningen var der ca. 50 kon-

trolprojekter, som bl.a. var målrettet momsområdet i perioden 2016-2018.

Skatteforvaltningen kontrollerer i forbindelse med efterkontrollen ofte også virksom-

hedernes tidligere angivelser, ligesom andre skattearter end moms indgår i kontrol-

len. Det betyder, at der kan gå lang tid, før kontrollen af en virksomhed er afsluttet. Fx

vedrørte næsten halvdelen af de kontroller, Skatteforvaltningen gennemførte i 2018,

angivelser fra 2016 eller tidligere.

Behovet for efterkontrol afhænger af, hvor stor risikoen er for, at fejl i virksomheder-

nes angivelser ikke er blevet opdaget i forbindelse med Skatteforvaltningens indda-

takontroller og kontrollerne foretaget umiddelbart efter, at virksomhederne har angi-

vet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms |

52. Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen har efterkontrolleret 1 % af virksom-

hederne om året i perioden 2016-2018. Tabel 6 viser resultatet af kontrollen.

Tabel 6

Resultaterne af Skatteforvaltningens efterkontrol

2016

Antal kontrollerede virksomheder

Andel af virksomheder, der har angivet forkert

Andel virksomheder, der har angivet for lidt

moms (ud af dem, der har angivet forkert)

Forhøjelse af momstilsvaret (mia. kr.)

Nedsættelse af momstilsvaret (mia. kr.)

6.736

51 %

91 %

1,6

0,2

2017

5.536

54 %

92 %

2,4

0,03

2018

5.467

58 %

89 %

1,6

0,09

I alt

17.739

54 %

90 %

5,6

0,3

Note: Tabellen omfatter Skatteforvaltningens efterkontrol med positive, negative og 0-angivelser samt ef-

terkontrollen med de foreløbige fastsættelser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det fremgår af tabel 6, at Skatteforvaltningen som led i efterkontrollen kontrollerede

i alt 17.739 virksomheder fra 2016 til 2018, og at antallet af kontrollerede virksomhe-

der faldt fra 6.736 til 5.467, svarende til 19 %, i perioden. Det fremgår endvidere af ta-

bellen, at 54 % af de virksomheder, Skatteforvaltningen kontrollerede, havde angivet

forkert moms, og at 90 % af dem, der havde angivet forkert, havde angivet for lidt

moms. Endelig viser tabellen, at kontrollen førte til en forhøjelse af momstilsvaret på

5,6 mia. kr. og en nedsættelse af momstilsvaret på 0,3 mia. kr. for perioden 2016-2018.

Tabel 7 viser, hvordan de virksomheder, der ved kontrol fik forhøjet deres momstil-

svar i perioden 2016-2018, fordeler sig efter reguleringens størrelse.

Tabel 7

Fordeling af virksomhederne i forhold til forhøjelsen af moms-

tilsvaret

Forhøjelser

0,5-1 mia. kr.

100-500 mio. kr.

10-100 mio. kr.

1-10 mio. kr.

0,1-1 mio. kr.

50.000-100.000 kr.

20.000-50.000 kr.

1-20.000 kr.

I alt

Antal virksomheder

653

2.531

1.047

1.177

2.769

8.256

Nettoprovenu

559.420.529 kr.

703.457.805 kr.

1.726.057.189 kr.

1.654.846.064 kr.

829.298.999 kr.

75.934.697 kr.

39.682.304 kr.

18.132.638 kr.

5.608.830.225 kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms

Det fremgår af tabel 7, at 2.769 virksomheder blev forhøjet med op til 20.000 kr. Det

svarer til 34 % af virksomhederne. De øvrige virksomheder blev forhøjet med mellem

20.000 kr. og 560 mio. kr.

53. En del af kontrollerne omfatter kontrol med virksomheder, der har angivet 0 kr. i

moms (såkaldte 0-angivelser), jf. boks 7.

Boks 7

0-angivelser

Virksomhederne skal indberette 0 kr. i moms i de perioder, hvor de ikke har været akti-

ve eller ikke har haft momspligtige aktiviteter, men der kan også være virksomheder,

der angiver et momstilsvar på 0 kr. for at undgå at betale moms. I 2016 var der 113.615

virksomheder, der havde angivet 0 kr. én eller flere gange.

Skatteforvaltningens kontrol med 787 virksomheders 0-angivelser, svarende til 0,7 % af

de virksomheder, der havde haft 0-angivelser i 2016, viste at der var fejl i angivelserne for

75 % af de kontrollerede virksomheder. Den samlede regulering beløb sig til 185 mio. kr.

Andel af samlet for-

højelse fordelt på tidlig

kontrol og efterkontrol

Kontrollen med 0-angivelser viser således, at der også er behov for at kontrollere virk-

somheder, der har angivet 0 kr. i momstilsvar.

Den samlede kontrol med angivelserne

54. Undersøgelsen viser, at mere end hver anden virksomhed i både den tidlige kon-

trol og i efterkontrollen havde angivet for lidt moms, og at ca. 90 % af de virksomhe-

der, der havde angivet forkert, havde angivet for lidt. Derudover viser undersøgelsen,

at antallet af tidlige kontroller og efterkontroller er faldet med 14 % fra 2016 til 2018.

31 %

69 %

Tidlig kontrol

Efterkontrol

Årlig procentvis kontrol

af momsregistrerede

virksomheder

1% 1%

Kontrollen medførte, at virksomhederne fik forhøjet deres momstilsvar med i alt 18,1

mia. kr. fra 2016 til 2018. De 12,5 mia. kr. blev opdaget i den tidlige kontrol og de 5,6

mia. kr. i efterkontrollen. Det svarer til, at 69 % af forhøjelserne blev fundet i den tid-

lige kontrol, og 31 % af forhøjelserne blev fundet i efterkontrollen.

55. Rigsrevisionen finder, at de store reguleringer i både den tidlige kontrol og efter-

kontrollen burde have fået Skatteforvaltningen til at udvide kontrollen, ikke mindst i

lyset af mulighederne for at angive et for lavt momstilsvar og den meget begrænsede

inddatakontrol på momsområdet.

De gennemførte kontroller, som omfatter i alt 2 % af virksomhederne, er udvalgt på

baggrund af risiko og væsentlighed, og reguleringerne som følge af yderligere kon-

troller vil sandsynligvis ikke være lige så store. Rigsrevisionen vurderer dog, at der

også blandt de 98 % af virksomhederne, der ikke er kontrolleret, er virksomheder,

der har angivet for lidt. Skatteforvaltningens egen repræsentative undersøgelse af

regelefterlevelsen (complianceanalysen) blandt små og mellemstore virksomheder

bekræfter dette, idet næsten hver anden virksomhed har fejl i én eller flere momsan-

givelser i løbet af indkomståret, og idet 90 % af fejlene resulterer i forhøjelser af virk-

somhedernes momstilsvar.

98 %

Ingen kontrol

Tidlig kontrol

Efterkontrol

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver korrekt moms |

Det er derfor vores vurdering, at Skatteforvaltningen med de gennemførte kontroller

ikke har sikret, at virksomhederne har afregnet korrekt moms. Vi vurderer således, at

Skatteforvaltningen ved at kontrollere en større del af de 98 % af virksomhederne, der

i dag ikke udsættes for kontrol, ville kunne øge det nuværende nettomomsprovenu på

200 mia. kr. med et væsentligt milliardbeløb.

Skatteministeriet har oplyst, at kontroltrykket på momsområdet afspejler en tværgå-

ende prioritering baseret på risiko og væsentlighed inden for de rammer, som Skatte-

forvaltningen har til rådighed, og at en yderligere indsats på momsområdet alt andet

lige vil reducere indsatsen på andre risikofyldte områder, der også er prioriteret på

baggrund af risiko og væsentlighed. Derudover henviser Skatteministeriet til interna-

tionale undersøgelser, der viser, at momsgabet i Danmark er på niveau med andre

sammenlignelige lande.

Resultater

Undersøgelsen viser, at mere end hver anden virksomhed i både den tidlige kontrol

og i efterkontrollen havde angivet for lidt moms, og at 90 % af de virksomheder, der

havde angivet forkert, havde angivet for lidt. Derudover viser undersøgelsen, at antal-

let af tidlige kontroller og efterkontroller er faldet med 14 % fra 2016 til 2018.

Kontrollen medførte, at virksomhederne fik forhøjet deres momstilsvar med i alt 18,1

mia. kr. fra 2016 til 2018, herunder med 12,5 mia. kr., inkl. en enkelt forhøjelse på 6 mia.

kr., som følge af den tidlige kontrol og 5,6 mia. kr. som følge af efterkontrollen.

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteforvaltningen med de gennemførte kontroller ikke

har sikret, at virksomhederne har afregnet korrekt moms, og at Skatteforvaltningen

ved at kontrollere en større del af de 98 % af virksomhederne, der i dag ikke udsæt-

tes for kontrol, ville kunne øge skatteindtægterne med et væsentligt milliardbeløb.

Skatteministeriet har oplyst, at der er afsat midler på finansloven for 2020 til en gene-

rel styrkelse af momskontrollen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens reaktion over for virksomheder, der ikke betaler moms

4. Skatteforvaltningens

reaktion over for virksom-

heder, der ikke betaler

moms

Delkonklusion

Skatteforvaltningens reaktion over for virksomheder, der ikke betaler

moms, er utilfredsstillende.

For det første viser undersøgelsen, at Skatteforvaltningen ikke rykker alle de virksom-

heder, der ikke betaler moms til tiden. Knap 44.000 virksomheder har i forvejen moms-

eller anden skattegæld, og disse virksomheder rykker Skatteforvaltningen ikke, men

gør dem alene opmærksomme på, at Skatteforvaltningen oversender gælden til ind-

drivelse. Dette svarer til 42 % af de virksomheder, der ikke betaler til tiden, og der

sendes årligt 4,1 mia. kr. til inddrivelse, uden at virksomheden er blevet rykket.

Skatteforvaltningen regnede i 2018 kun med at kunne inddrive 24 % af den gæld, der

var sendt til inddrivelse, hvilket understreger vigtigheden af, at Skatteforvaltningen

rykker alle virksomheder.

For det andet viser undersøgelsen, at Skatteforvaltningen ikke har benyttet den lov-

mæssige hjemmel til at kreditbegrænse aktive virksomheder, der inden for de seneste

12 afregningsperioder ikke har betalt moms rettidigt 4 gange, og som samtidig er i re-

stance med et beløb, der overstiger 50.000 kr. Skatteforvaltningen har desuden kun i

meget begrænset omfang benyttet muligheden for at pålægge de pågældende virksom-

heder at stille sikkerhed.

Skatteforvaltningen kan ved at benytte de sanktionsmuligheder, der følger af loven,

ikke blot forhindre virksomhederne i at opbygge momsgæld, men også anden skatte-

gæld. Undersøgelsen viser, at de momsregistrerede virksomheders momsgæld er ste-

get fra 10,3 mia. kr. i 2014 til 16,7 mia. kr. i 2018, og at deres samlede gæld til Skatte-

forvaltningen er steget fra 18 mia. kr. til 43,8 mia. kr. i samme periode.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens reaktion over for virksomheder, der ikke betaler moms |

56. Dette kapitel handler om Skatteforvaltningens opkrævning af momsgæld fra virk-

somheder, der ikke har betalt moms.

Vi har undersøgt:



om Skatteforvaltningen har rykket virksomheder, der ikke har betalt



om Skatteforvaltningen har udnyttet den lovmæssige hjemmel til at begrænse

kredittiden for moms og til at pålægge virksomhederne at stille sikkerhed.

I skattelovgivningen sondres der mellem opkrævning, som varetages af Skattestyrel-

sen og er reguleret i opkrævningsloven og momsloven, og inddrivelse, som varetages

af Gældsstyrelsen og er reguleret i inddrivelsesloven. Hvis virksomheden – efter at

Skattestyrelsen har udnyttet mulighederne for at opkræve virksomheden – stadig ik-

ke har betalt sin gæld, videresender Skattestyrelsen sagen til Gældsstyrelsen, som va-

retager inddrivelsen.

Uanset at Gældsstyrelsen har flere sanktionsmuligheder til rådighed i inddrivelsen,

end Skattestyrelsen har i opkrævningen, er det afgørende, at Skatteforvaltningen ud-

nytter alle muligheder for at opkræve gælden, før Skatteforvaltningen videresender

sagen til inddrivelse. Dels fordi det generelt bliver sværere at inddrive gæld, jo længe-

re tid der går, dels fordi Skatteforvaltningens inddrivelsesindsats i en lang periode har

været utilstrækkelig.

57. Figur 7 viser udviklingen i virksomhedernes momsgæld i perioden 2014-2018.

Inddrivelse

Inddrivelse omfatter brug af

lovgivningens muligheder for

tvangsinddrivelse i form af fx

lønindeholdelse, indtrædelses-

ret, modregning, udlægsforret-

ning og indgivelse af konkurs-

begæring.

Skatteforvaltningens ind-

drivelsesindsats

Figur 7

Virksomheders momsgæld i perioden 2014-2018

(Mia. kr.)

(Virksomheder)

250.000

Statsrevisorerne har bl.a. i be-

retningen om revisionen af

statsregnskabet for 2018 kriti-

seret, at restancerne til det of-

fentlige var steget fra 108,6 til

118,2 mia. kr. i 2018 som følge

af en utilstrækkelig inddrivel-

sesindsats, omfattende data-

problemer samt en begrænset

og forsinket systemunderstøt-

telse.

2014

Beløb

2015

2016

2017

2018

50.000

150.000

100.000

200.000

Antal virksomheder

Note: Figuren indeholder både ophørte og aktive virksomheder.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens reaktion over for virksomheder, der ikke betaler moms

Det fremgår af figur 7, at momsgælden i perioden 2014-2018 er steget fra 10,3 mia. kr.

til 16,7 mia. kr., svarende til 62 %, og at antallet af virksomheder med momsgæld er ste-

get fra 133.620 til 195.889, svarende til 47 %.

Skatteforvaltningen har oplyst, at andelen af ophørte virksomheder med momsgæld

er fordoblet fra 2014 til 2018, og at deres andel af den samlede momsgæld er steget

fra 25 % i 2014 til 37 % i 2018.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at stigningen i momsgælden og antallet af ophørte

virksomheder med gæld er med til at understrege, at Skatteforvaltningen bør reagere

så tidligt som muligt over for virksomheder, der ikke betaler moms, så Skatteforvalt-

ningen bl.a. kan minimere risikoen for, at virksomhederne over tid opbygger gæld for

derefter at ophøre.

58. De momsregistrerede virksomheder, der har momsgæld, har i langt de fleste til-

fælde også anden gæld til Skatteforvaltningen, fx A-skat. Undersøgelsen viser, at de

momsregistrerede virksomheders samlede gæld hos Skatteforvaltningen ligeledes

er steget markant fra 18 mia. kr. i 2014 til 43,8 mia. kr. i 2018.

59. Figur 8 viser et eksempel på udviklingen i en virksomheds gæld til Skatteforvalt-

ningen i perioden primo 2013 - medio 2018. Eksemplet er udvalgt, fordi det illustrerer,

hvor hurtigt en virksomhed kan opbygge gæld.

Figur 8

Eksempel på virksomhed, der over en årrække opbygger gæld, uden

Skatteforvaltningen reagerer

(Mio. kr.)

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det fremgår af figur 8, at virksomheden opbyggede en gæld til Skatteforvaltningen

på 8,6 mio. kr. fra primo 2013 til medio 2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens reaktion over for virksomheder, der ikke betaler moms |

Eksemplet understreger vigtigheden af, at Skatteforvaltningen så tidligt som muligt

reagerer over for virksomheder, der ikke betaler moms, da det kan forhindre, at virk-

somhederne opbygger gæld, som på et senere tidspunkt skal inddrives og eventuelt

afskrives.

4.1. Rykkerprocedure

60. Vi har undersøgt, om Skatteforvaltningen rykker virksomhederne i henhold til lo-

ven. Skatteforvaltningen skal ifølge opkrævningslovens § 16 c, stk. 4, udsende et ryk-

kerbrev til virksomheden, hvis gælden for virksomheden overstiger 5.000 kr. Rykker-

proceduren skal iværksættes i de tilfælde, hvor virksomheden ikke har overholdt be-

talingsfristen, som er sat til at være senest samtidig med angivelsesfristen.

I lovbemærkningerne til opkrævningslovens bestemmelse vedrørende udsendelse af

rykkerbrev skelnes der mellem 2 ordninger. For virksomheder, der ikke har gæld i for-

vejen, skal Skatteforvaltningen sende rykkerbrevet inden oversendelse til Gældssty-

relsen. For virksomheder med gæld i forvejen skal Skatteforvaltningen også sende et

rykkerbrev, men kan vælge at sende dette i forbindelse med oversendelsen af gæl-

den til Gældsstyrelsen. Desuden skal rykkerbrevet sendes til virksomheder, der i for-

vejen har gæld, uanset om gælden for virksomheden er over eller under 5.000 kr.

61. Undersøgelsen viser, at de virksomheder, der i forvejen har gæld hos Gældsstyrel-

sen, ikke modtager et rykkerbrev for betaling i forbindelse med oversendelsen til

Gældsstyrelsen. Det omfatter årligt 43.511 virksomheder. Skatteforvaltningen lever

dermed ikke op til opkrævningsloven med hensyn til disse virksomheder. Beløbsmæs-

sigt svarer det til, at der årligt sendes 4,1 mia. kr. til inddrivelse, uden at de respektive

virksomheder med momsgæld modtager et rykkerbrev.

62. Skatteforvaltningen har oplyst, at virksomheder med gæld fremover vil blive ryk-

ket inden oversendelse til inddrivelsen, når det nuværende inddrivelsessystem DMO

onboardes til det nye inddrivelsessystem PSRM, hvilket ifølge Skatteforvaltningen

tidligst vil finde sted i 2021.

Skatteforvaltningen estimerede i 2018 kursværdien af den momsgæld, der sendes til

inddrivelse, til at være 24 %, hvilket afspejler, at kun ca. en fjerdedel af gælden for-

ventes inddrevet. Dette understreger vigtigheden af, at Skattestyrelsen lykkes med

at få virksomhederne til at betale inden eventuel oversendelse til inddrivelsen.

63. For de øvrige virksomheder viser undersøgelsen, at Skatteforvaltningen måned-

ligt foretager en rykkerkørsel, hvor rykkere sendes til de virksomheder, der skylder

over 5.000 kr. Årligt rykkes 60.822 virksomheder, hvoraf 26.234 efterfølgende beta-

ler. Beløbsmæssigt svarer det til, at Skatteforvaltningen årligt rykker 5,5 mia. kr. in-

den eventuel oversendelse til inddrivelsen. Ud af de 5,5 mia. kr. betaler virksomhe-

derne 2,5 mia. kr., hvilket understreger vigtigheden af, at Skatteforvaltningen foreta-

ger rykkerproceduren, som de skal i henhold til loven.

Skatteforvaltningen rykkede dog ikke virksomhederne i oktober 2017 og december

2018, hvilket ifølge Skattestyrelsen skyldes skift af it-leverandør.

Momsgældens kursværdi

Kursværdien afspejler ande-

len af den samlede gæld, det

ifølge Skatteforvaltningen er

realistisk, at virksomhederne

indbetaler. Gældens kursvær-

di skal ses i forhold til gældens

nominelle værdi, der udgør det

reelle beløb, virksomheden

skylder.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens reaktion over for virksomheder, der ikke betaler moms

Figur 9 viser, hvordan de 104.333 virksomheder, der ikke betaler til tiden, fordeler sig

på virksomheder, der rykkes og betaler, virksomheder, der rykkes og ikke betaler, og

virksomheder, der slet ikke rykkes.

Figur 9

Virksomheder, der ikke betaler til tiden, fordelt på virksomheder, der

rykkes og betaler, virksomheder der rykkes, men ikke betaler, og virk-

somheder, der slet ikke rykkes

Virksomheder,

der rykkes,

men ikke betaler

Virksomheder,

der slet ikke

rykkes

33 %

42 %

25 %

Virksomheder, der

rykkes og betaler

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteforvaltningen.

Det fremgår af figur 9, at 42 %, svarende til 43.511 virksomheder, slet ikke rykkes, før

de sendes til inddrivelse. Det fremgår også af figuren, at ca. 25 %, svarende til 26.234

virksomheder, betaler, når de rykkes, mens de resterende 33 %, svarende til 34.588

virksomheder, ikke betaler, selv om de er blevet rykket.

Den momsgæld, der årligt sendes til inddrivelse, udgør 7,1 mia. kr., svarende til 37 % af

den samlede tilgang af nye restancer i 2018, og vedrører i alt 78.000 virksomheder.

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen ikke sikrer, at alle momsregistrerede

virksomheder, der ikke betaler moms til tiden, gennemgår en rykkerprocedure, som

opkrævningsloven foreskriver. Skatteforvaltningen rykker således ikke de virksom-

heder, der i forvejen har gæld hos Gældsstyrelsen, men informerer alene de pågæl-

dende virksomheder om oversendelse af fordringer til inddrivelsen.

Det forhold, at Skatteforvaltningen kun regner med at kunne inddrive 24 % af den

gæld, der er sendt til inddrivelse, understreger imidlertid vigtigheden af, at Skattefor-

valtningen rykker alle virksomheder.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Skatteforvaltningens reaktion over for virksomheder, der ikke betaler moms |

4.2. Kreditbegrænsning og sikkerhedsstillelse

64. Vi har undersøgt, om Skatteforvaltningen anvender de sanktionsmuligheder, der

følger af loven, i forhold til aktive virksomheder, der ikke betaler. Det har vi gjort ved

at undersøge, om Skatteforvaltningen med hjemmel i opkrævningsloven og momslo-

ven anvender muligheden for kreditbegrænsning og krav om sikkerhedsstillelse.

Det er en forudsætning for, at Skatteforvaltningen kan kreditbegrænse eller kræve

sikkerhedsstillelse, at virksomheden inden for de seneste 12 afregningsperioder ikke

har indbetalt skatter og afgifter rettidigt 4 gange, og at virksomheden samtidig er i re-

stance med et beløb, der overstiger 50.000. Skatteforvaltningen kan dog kun kræve

sikkerhedsstillelse, hvis Skatteforvaltningen desuden vurderer, at den enkelte virk-

somheds drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten.

Ifølge Skatteforvaltningens retningslinjer skal Skatteforvaltningen for alle virksomhe-

der, der lever op til de objektive kriterier om manglende betaling og restance, vurde-

re, om der er risiko for, at virksomhederne oparbejder yderligere restancer, hvis Skat-

teforvaltningen fravælger kreditbegrænsning og/eller sikkerhedsstillelse.

Hvis virksomheden ikke rettidigt stiller sikkerhed eller betaler sin gæld, skal Skatte-

forvaltningen inddrage virksomhedens momsregistrering. Skatteforvaltningens sank-

tion i form af sikkerhedsstillelse er dermed et effektivt værktøj til at stoppe gældsop-

bygning for virksomheder, der ikke kan eller vil betale.

65. Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen ikke systematisk har vurderet, om der

er risiko for, at de virksomheder, der lever op til de objektive kriterier, vil oparbejde

yderligere restancer, hvis Skatteforvaltningen fravælger sanktionen. Skatteforvaltnin-

gen har på Rigsrevisionens foranledning opgjort, hvor mange virksomheder der ulti-

mo 2018 levede op til objektive kriterier om manglende betaling og restance. Opgø-

relsen viser, at det drejer sig om 15.635 virksomheder, men Skatteforvaltningen oply-

ser, at opgørelsen er forbundet med usikkerhed.

Desuden viser undersøgelsen, at Skatteforvaltningen i perioden 2016-2018 kun i me-

get begrænset omfang har anvendt muligheden for at sanktionere virksomhederne.

Skatteforvaltningen har således slet ikke udnyttet hjemlen til at begrænse aktive

virksomheders kredittid og har kun pålagt 146 virksomheder at stille sikkerhed.

Skatteforvaltningen har oplyst, at ingen af de 146 virksomheder efter påbuddet har

stillet sikkerhed. De har desuden oplyst, at 8 virksomheder efterfølgende har betalt

gælden, og at Skatteforvaltningen har inddraget de øvrige virksomheders momsregi-

strering.

Kreditbegrænsning

Formålet med at pålægge

virksomheden at angive og

betale momstilsvar med kor-

tere intervaller er ifølge Skat-

teforvaltningens juridiske vej-

ledning at give Skatteforvalt-

ningen mulighed for hurtigere

at kunne foretage inddrivelses-

skridt, hvis virksomheden ikke

betaler.

Sikkerhedsstillelse

Den krævede sikkerhed kan

som udgangspunkt stilles i

form af børsnoterede obliga-

tioner, bankgaranti, kontante

indskud eller i form af anden

betryggende sikkerhed.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Skatteforvaltningens reaktion over for virksomheder, der ikke betaler moms

Resultater

Undersøgelsen viser, at Skatteforvaltningen ikke har benyttet hjemlen til at foretage

kreditbegrænsning over for aktive virksomheder og kun i begrænset omfang har be-

nyttet hjemlen til at pålægge aktive virksomheder at stille sikkerhed. Set i lyset af stig-

ningen i momsgælden har Skatteforvaltningen således kun i meget begrænset om-

fang udnyttet de sanktionsmuligheder, Skatteforvaltningen har til rådighed i forhold

til de virksomheder, der ikke betaler rettidigt. Skatteforvaltningen kan ved at benytte

de muligheder, der følger af loven, ikke blot forhindre virksomhederne i at opbygge

momsgæld, men også anden skattegæld.

Rigsrevisionen, den 2. april 2020

Lone Strøm

/Niels Kjøller Petersen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet i tilfredsstillende grad

kontrollerer, om virksomhederne afregner korrekt moms. Derfor har vi undersøgt føl-

gende:



Har Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad fulgt op over for virksomheder, der

ikke angiver moms?



Har Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad kontrolleret, om de virksomheder

der har angivet moms, har angivet korrekt?



Har Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad reageret over for de virksomheder,

der ikke betaler moms?

Undersøgelsen omhandler perioden 2016-2018 og omfatter både positive, negative og

0-angivelser. Undersøgelsen supplerer således Rigsrevisionens undersøgelse af Skat-

teforvaltningens kontrol med udbetaling af negativ moms fra 2016 vedrørende perio-

den 2009-2015. Undersøgelsen omfatter ikke 2019, da de kontroller, der er afsluttet i

2019, er gennemført samtidig med vores undersøgelse, og vi gerne vil sikre, at gennem-

førelsen af kontrollerne ikke bliver påvirket af vores igangværende undersøgelse. Sam-

tidig vil mange angivelser og foreløbige fastsættelser vedrørende 2019 først blive re-

gistreret i løbet af 2020.

Undersøgelsesperioden omfatter både Skatteforvaltningens tidligere og nuværende

organisering. Indtil 1. juli 2018 blev både kontrol med og opkrævning af moms vareta-

get i det daværende SKAT. Efter SKAT blev opdelt i 7 styrelser, er det Skattestyrel-

sen, der har haft til opgave at planlægge og gennemføre kontrolindsatsen over for

momsregistrerede virksomheder og at opkræve gælden hos virksomheder, der ikke

betaler.

Skatteforvaltningens

kontrol med udbetaling

af negativ moms

Statsrevisorerne vurderede i

2016, at kontrollen med udbe-

talingen af negativ moms var

helt utilstrækkelig, og at tilret-

telæggelsen af kontrollen var

særdeles mangelfuld.

I beretningen anvendes Skatteforvaltningen som en samlet betegnelse for Skattesty-

relsen og Gældsstyrelsen.

Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter og analyse af data. Vi har des-

uden holdt møder med centrale aktører på området, herunder Skatteministeriet og

Skattestyrelsen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Metodisk tilgang

Møder

Beretningen tager afsæt i en forvaltningsrevision fra 2018 gennemført af Rigsrevisio-

nens årsrevisionskontor, der reviderer Skatteministeriet. Vi har i forbindelse med ud-

arbejdelsen af forvaltningsrevisionen og beretningen holdt møder med:

Skatteministeriet

Skattestyrelsens enheder



Moms- og lønsumskontor



Erhvervsregistrering Øst



Særlig kontrol



Større erhverv/kontrol



Jura/straffesagsenhed



Gældsstyrelsen.

Formålet med møderne har været at få belyst Skattestyrelsens arbejdsprocesser og

indsats for at sikre en korrekt afregning af moms, herunder opnå baggrundsviden for

dokumentgennemgangen og dataanalysen. Emnerne for møderne har været:



Skatteforvaltningens tilrettelæggelse og gennemførelse af kontrol på momsområ-

det i perioden 2016-2018



bindinger og analyser, der ligger til grund for Skatteforvaltningens kontrol på moms-

området i perioden 2016-2018



Skatteforvaltningens indsats over for virksomheder, der ikke angiver moms



Skatteforvaltningens opkrævningsindsats i forhold til virksomheder, der ikke be-

taler moms.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



bekendtgørelse nr. 1021 af 26. september 2019 af lov om merværdiafgift (momslo-

ven)

bekendtgørelse nr. 573 af 6. maj 2019 af lov om opkrævning af skatter og afgifter

m.v. (opkrævningsloven)

Skatteforvaltningens procedurer i forbindelse med foreløbige fastsættelser, op-

krævning og straf

Skatteforvaltningens interne vejledninger om sikkerhedsstillelse og kreditbe-

grænsning

Skatteforvaltningens compliance- og skattegabsanalyser for borgere og små og

mellemstore virksomheder for indkomståret 2014

Skatteforvaltningens segmentstrategier for de segmenter, der ifølge Skattefor-

valtningen er relevante for momsområdet

Skatteforvaltningens risikoregistre på momsområdet, herunder en udgave fra

september 2018 og fra marts 2019

Skattestyrelsens projektbeskrivelser og evalueringer af de i alt 48 kontrolprojek-

ter, som ifølge Skatteforvaltningen var målrettet momsområdet i perioden 2016-

2018

korrespondance og interne notater, som beskriver Skatteforvaltningens arbejde

med at forbedre sin tilgang til momsområdet, herunder bl.a. risikostyring og miti-

gering af risici

EU-Kommissionens og Skatteforvaltningens momsgabsanalyser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Metodisk tilgang |

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har bl.a. været at belyse:



Skatteforvaltningens praksis i forbindelse med virksomheder, der ikke angiver el-

ler betaler moms



Skatteforvaltningens tilrettelæggelse og gennemførelse af momskontroller



resultaterne af momskontrollen.

Generelt om data

Undersøgelsen bygger derudover på dataanalyser. Dataanalyserne er baseret på da-

taudtræk fra Skattestyrelsens opkrævnings- og regnskabssystem, DMO, Gældssty-

relsens opkrævnings- og regnskabssystem, DMI, og udtræk fra Skattestyrelsens da-

tabase over gennemførte kontroller (DIPSY). Datamaterialet omfatter alle momsregi-

strerede virksomheder.

Nedenfor beskrives data og metode samt det materiale, der ligger til grund for hvert

enkelt kapitel.

Kapitel 1. Introduktion og konklusion

I kapitel 1 beskriver vi bl.a. momsgabet og nævner i den forbindelse Skatteforvaltnin-

gens og EU’s opgørelser fra 2019 baseret på tal fra 2017. Dette gør vi primært, fordi

Skatteministeriet tillægger opgørelserne vægt og begrunder deres nuværende kon-

troltryk med udviklingen i momsgabet. Vi anvender således ikke opgørelserne til at

konkludere, præcis hvor meget Skatteforvaltningen går glip af. Dette skyldes bl.a., at

opgørelserne er forbundet med betydelig usikkerhed.

Kapitel 2. Skatteforvaltningens opfølgning over for virksomheder, der ikke angi-

ver moms

Formålet er at undersøge, om Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad følger op

over for virksomheder, der ikke angiver moms.

For det første undersøger vi, om Skatteforvaltningen har procedurer for opfølgning

over for virksomheder, der ikke angiver moms rettidigt, og om Skatteforvaltningens

opfølgning sikrer, at virksomhederne efterfølgende angiver. Vi har i den forbindelse

gennemgået Skatteforvaltningens rykkerprocedure og undersøgt, om Skatteforvalt-

ningen rykker virksomhederne.

For det andet undersøger vi, hvordan Skatteforvaltningen har fastsat et foreløbigt

momstilsvar for de virksomheder, der stadig ikke har angivet moms efter rykkerpro-

ceduren. Dette gør vi med udgangspunkt i opkrævningslovens § 4, stk. 1, som giver

Skatteforvaltningen hjemmel til at fastsætte virksomhedens momstilsvar foreløbigt

til et skønsmæssigt beløb. Besvarelsen af spørgsmålet bygger vi på Skatteforvaltnin-

gens egne opgørelser fra DMO (Skattekontoen) og Skatteforvaltningens ”momsuni-

vers”. Skatteforvaltningen har således opgjort antallet af årligt udstedte foreløbige

fastsættelser og antallet af åbne foreløbige fastsættelser, som ikke er blevet erstat-

tet af en angivelse. Sidstnævnte er koblet til virksomhedernes SE-numre med henblik

på at kunne vurdere omfanget af momsregistrerede virksomheder med åbne forelø-

bige fastsættelser ultimo 2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Metodisk tilgang

For det tredje undersøger vi, om Skatteforvaltningen udnytter hjemlen til at give virk-

somhederne påbud og daglige bøder i henhold til opkrævningslovens § 4 a med hen-

blik på at sikre, at den foreløbige fastsættelse erstattes af en angivelse. Dette gør vi

med henvisning til, at det er Skatteforvaltningens ansvar at sikre, at virksomhederne

angiver korrekt, og med henvisning til, at en foreløbig fastsættelse i sagens natur ikke

sikrer en korrekt afregning af moms. Vi undersøger Skatteforvaltningens udnyttelse

af hjemlen ud fra den betragtning, at disse sanktioner formodentlig vil kunne bidrage

til, at virksomhederne i højere grad angiver moms, hvilket også fremgår af lovbemærk-

ningerne.

For det fjerde undersøger vi, om Skatteforvaltningen fratager virksomheder, der ikke

har angivet 4 gange i træk, deres momsregistrering, som Skatteforvaltningen har hjem-

mel til i henhold til opkrævningslovens § 4, stk. 3. Skatteforvaltningen har i den forbin-

delse sendt opgørelser herfor på baggrund af en søgning i sagsbehandlingssystemet

Captia.

Da der er grund til at antage, at de foreløbige fastsættelser er fastsat for lavt, har vi

for det femte undersøgt, i hvilket omfang Skatteforvaltningen har gennemført kontrol

af virksomheder med foreløbige fastsættelser. Kontrol med foreløbige fastsættelser

har vi opgjort ved at gennemgå antallet af virksomheder med foreløbige fastsættel-

ser vedrørende 2016 og/eller 2017, som Skatteforvaltningen har kontrolleret. Årsa-

gen til, at 2018 ikke er medtaget, er, at de foreløbige fastsættelser fra 2018 i langt de

fleste tilfælde først vil blive kontrolleret efter 2018. Reguleringerne kan ud over de fo-

reløbige fastsættelser også vedrøre almindelige angivelser, da undersøgelsen tager

udgangspunkt i kontrollen af virksomheden og ikke de enkelte angivelser.

Kapitel 3. Skatteforvaltningens indsats for at sikre, at virksomheder angiver kor-

rekt moms

Formålet er at undersøge, i hvilket omfang Skatteforvaltningen kontrollerer, om virk-

somhedernes angivelser er korrekte, og at vurdere, om det er tilstrækkeligt til, at

Skatteforvaltningen dermed sikrer, at virksomhederne afregner korrekt moms.

Vi undersøger for det første, om Skatteforvaltningen har implementeret inddatakon-

troller, der matcher muligheden for at angive for lidt moms. Besvarelsen af spørgs-

målet bygger vi på Skatteforvaltningens egen redegørelse for, i hvilket omfang de har

implementeret og planlægger at implementere inddatakontrol. Vi har også gennem-

gået Skatteforvaltningens risikoanalyser/registre og risikostyringskoncept for at få

indblik i, hvordan Skatteforvaltningen selv vurderer risici på momsområdet, herunder

risikoen for forkerte angivelser. Endelig har vi gennemgået 129 udvalgte sager over

250.000 kr., som Skatteforvaltningen har straffeegnethedsvurderet, for at få indblik

i, om der er fejl i angivelserne, som kunne have været fanget i inddatakontroller. I vur-

deringen af, om Skatteforvaltningens inddatakontrol er tilstrækkelig, har vi sammen-

holdt de implementerede inddatakontroller med:



rammerne for angivelse af moms (selvangivelsesprincippet og det forhold, at der

ikke er krav til at medsende dokumentation)



de risici, Skatteforvaltningen vurderer, der er



de fejltyper, Skatteforvaltningen selv har fundet i kontrollen (beløbets størrelse,

negativ/positiv angivelse og kommafejl).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Metodisk tilgang |

For det andet undersøger vi, i hvilket omfang Skatteforvaltningen har kontrolleret

virksomhedernes angivelser umiddelbart efter, de modtog dem, og i hvilket omfang

Skatteforvaltningen har kontrolleret virksomhedernes angivelser i forbindelse med

efterkontrollen. Besvarelsen af spørgsmålet bygger vi på Skatteforvaltningens egne

data fra databasen over gennemførte kontroller (DIPSY) og beregner for begge typer

kontrol:



antallet af kontroller

andelen af momsregistrerede virksomheder, der er blevet kontrolleret

andelen af virksomheder, der har angivet forkert

andelen af de virksomheder, der har angivet forkert, og som har angivet for lidt

hvor meget de kontrollerede virksomheders angivelser er blevet henholdsvis for-

højet og nedsat.

Kontrollerne kan vedrøre én eller flere af virksomhedens angivelser, ligesom de kan

vedrøre ét eller flere år. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de kontroller, der er af-

sluttet i 2016, 2017 eller 2018. Det betyder, at de reguleringer, der er foretaget som

følge af kontrollerne, også kan vedrøre angivelser fra tidligere år, fx 2014 og 2015. Vi

har valgt denne metode, da disse kontroller er afsluttet, og resultatet af kontrollen

dermed er kendt.

Reguleringerne er opgjort som nettoprovenu for at vise, hvor meget virksomhedens

momstilsvar samlet set er blevet ændret. Når Skatteforvaltningen gennemfører ef-

terkontrol, kontrollerer de ofte for flere skattearter, fx A-skat og punktafgifter. Vores

opgørelser omfatter alene moms.

Skatteministeriet har oplyst, at der blandt kontrollerne er 2 store reguleringer på hen-

holdsvis 6 mia. kr. og 1,4 mia. kr., og har anført, at reguleringer af den størrelse ikke er

repræsentative for kontroller på momsområdet. Det er derfor ifølge Skatteministeri-

et mere retvisende at opgøre kontrolresultaterne uden de 2 forhøjelser.

Vi har imidlertid valgt at fastholde en opgørelse, der er baseret på resultatet af alle

gennemførte kontroller i perioden, da vi vurderer, at det ville give et misvisende og

ufuldstændigt billede af, hvad Skatteforvaltningen havde fundet i kontrollen, og i hvil-

ket omfang virksomhederne havde angivet forkert, hvis de største reguleringer var

udeladt. Desuden er de 2 ekstreme fejlangivelser netop et udtryk for, at det er muligt

at angive et beløb, der er meget forskelligt fra den korrekte angivelse, hvilket det bl.a.

har været formålet at afdække med undersøgelsen. Endelig har Skatteforvaltningen

selv påpeget i en complianceanalyse fra 2017, at erfaringen fra mange års kontroller i

Skatteforvaltningen viser, at der hvert år forekommer sager med meget store regule-

ringer, hvorfor det er vanskeligt at konkludere, at store reguleringer er ekstreme og

bør udelades.

Vi bygger desuden besvarelsen på gennemgang af Skatteforvaltningens kontrolpro-

jekter, herunder særligt kontrolprojektet

Udbetalingskontrol moms og lønsum

samt

pilotprojektet

Datamining positive momsangivelser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Metodisk tilgang

I forbindelse med vurderingen af, om Skatteforvaltningens kontrol er tilstrækkelig til,

at Skatteforvaltningen kan sikre, at virksomhederne afregner korrekt moms, vurderer

vi, om det kan forventes, at Skatteforvaltningen med det konstaterede kontroltryk i al

væsentlighed har identificeret de virksomheder, der har angivet for lidt. I den forbin-

delse inddrager vi Skatteforvaltningens seneste repræsentative complianceanalyse

af regelefterlevelsen på momsområdet, som er baseret på tilfældigt udvalgte virksom-

heder. Complianceanalysen omfatter kun små og mellemstore virksomheder, men

Skatteforvaltningen har ikke udarbejdet nogen analyser af den samlede regelefterle-

velse på momsområdet. Vi har gennemgået metoden og vurderer, at resultaterne er

valide.

Vi anvender analysen til at vurdere, i hvilket omfang fejlprocenten og andelen af virk-

somheder, der har angivet for lidt moms blandt de kontrollerede virksomheder i 2016-

2018, kan generaliseres til de 98 % af virksomhederne, der ikke er blevet kontrolleret.

Vi er opmærksomme på, at små og mellemstore virksomheder i flere henseender ik-

ke er repræsentative, og generaliserer derfor heller ikke resultaterne til hele popula-

tionen, men anvender dem alene til at argumentere for, at der er stor risiko for, at der

blandt de 98 % af virksomhederne, der ikke er kontrolleret, er manglende momsind-

tægter for et væsentligt milliardbeløb.

Kapitel 4. Skatteforvaltningens reaktion over for virksomheder, der ikke betaler

moms

Formålet er at undersøge, om Skatteforvaltningen i tilfredsstillende grad reagerer

over for de virksomheder, der ikke har betalt moms.

For det første undersøger vi, om Skatteforvaltningen har rykket virksomhederne i

overensstemmelse med opkrævningsloven. Den del af analysen tager udgangspunkt

i opkrævningslovens § 16 c, stk. 4., der foreskriver, at Skatteforvaltningen skal sende

et rykkerbrev til en virksomhed, hvis gælden for virksomheden overstiger 5.000 kr.

Besvarelsen af spørgsmålet bygger vi på Skatteforvaltningens egne data over moms-

krav, der rykkes for, herunder såvel momskrav, som virksomhederne betaler, som

momskrav, der ikke bliver betalt og derfor bliver sendt til inddrivelse.

Den samlede sum på momsområdet, der sendes til inddrivelse, er også opgjort på bag-

grund af tal fra Skatteforvaltningen for 2016, 2017 og 2018. Vi har adderet momskrav

sendt direkte til inddrivelse med momskrav sendt til inddrivelse efter udsendelse af

rykkerbrev. Vi har også i denne sammenhæng bedt Skatteforvaltningen sende en op-

gørelse over, hvilke SE-numre momskravene vedrører, med henblik på at opgøre

hvor mange virksomheder der i alt får sendt momskrav til inddrivelse.

For det andet undersøger vi, om Skatteforvaltningen har udnyttet hjemlen til at kredit-

begrænse og kræve sikkerhedsstillelse over for de virksomheder, der ikke har betalt

rettidigt 4 gange inden for de seneste 12 afregningsperioder. Både kreditbegrænsning

og sikkerhedsstillelse kan bruges over for virksomheder ved momsregistreringen og

over for aktive virksomheder, som ikke betaler og har gæld. Vi undersøger brugen af

sanktioner i forhold til aktive virksomheder, der ikke betaler.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Metodisk tilgang |

Analysen bygger på momslovens § 62, stk. 1, der henviser til opkrævningslovens § 2,

der giver Skatteforvaltningen hjemmel til at begrænse kredittiden for moms, og på

opkrævningslovens § 11, stk. 1, der giver Skatteforvaltningen hjemmel til at pålægge

virksomheder at stille sikkerhed.

På Rigsrevisionens foranledning har Skatteforvaltningen foretaget en overordnet ud-

søgning af virksomheder, der både har afregnet 4 gange for sent inden for 12 afreg-

ningsperioder og samtidig har haft en restance vedrørende skatter og afgifter over

50.000 kr. Udsøgningen er foretaget ultimo 2018 og dækker perioden 2016-2018.

Ifølge opgørelsen er der 15.635 virksomheder, der lever op til de objektive kriterier.

Gældsstyrelsen vurderer, at udsøgningen er forbundet med væsentlig usikkerhed,

hvorfor Rigsrevisionen alene anvender udsøgningen som en indikator for, at popula-

tionen af disse virksomheder må formodes at være væsentligt højere end de 146 virk-

somheder, Skatteforvaltningen har sanktioneret.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos den reviderede samt ledelsesbehandling og sparring

på forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet af chefer og medarbejdere i Rigs-

revisionen med relevante kompetencer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

| Ordliste

Bilag 2. Ordliste

Complianceundersøgelse

Skatteforvaltningens undersøgelse af borgeres og virksomheders efterlevelse af regler på skatte-

og momsområdet.

Et system, som Skatteforvaltningen benytter til at registrere resultatet af gennemførte kontroller.

Er Gældsstyrelsens opkrævnings- og regnskabssystem.

Skattestyrelsens opkrævning af virksomhedskrav behandles af opkrævningssystemet Én Skatte-

konto (Skattekontoen) – også benævnt Debitor Motor Opkrævning (DMO).

Kontrol af de data, som virksomheden indberetter, når den indberetter dem i TastSelv. Det skal

sikre, at Skatteforvaltningen får de korrekte oplysninger fra start. Inddatakontrollen kan enten

stoppe indberetningen, hvis en oplysning vurderes ukorrekt, eller den kan via en pop up-besked

gøre indberetteren opmærksom på, at vedkommende er ved at indtaste oplysninger, som ikke er i

overensstemmelse med tidligere indberetninger. Inddatakontrol kan omfatte digitale stopklodser,

tredjepartsindberetninger eller advarsler til virksomheden og Skatteforvaltningen ved ulogiske an-

givelser.

De aktiviteter, som Skattestyrelsen sætter i værk for at øge virksomhedernes regelefterlevelse.

Kontrollerne kan dels foretages forebyggende for at påvirke virksomhederne, så de ikke begår fejl,

dels foretages efterfølgende for at rette op på konstaterede fejl i virksomhedernes momsangivel-

ser mv.

Virksomheders kredittid begrænses ved, at virksomhederne bliver pålagt at angive moms måned-

ligt i stedet for kvartalsvist eller halvårligt.

Moms af de varekøb, virksomheden har foretaget i afregningsperioden.

Betegner forskellen mellem de potentielle momsindtægter (hvor regelefterlevelsen er 100 %) og

de faktiske momsindtægter. Momsgabet kan ikke opgøres præcist, men der findes forskellige me-

toder til at estimere det.

Tildeles virksomhederne af Skatteforvaltningen. Virksomheder skal momsregistreres, hvis de har

en årlig omsætning på min. 50.000 kr.

En momsangivelse består af følgende:

Salgsmoms

+ moms af EU-køb

+ moms af EU-ydelseskøb

÷ købsmoms

÷ energiafgifter

= momstilsvar

Moms, der udbetales til virksomheden, som følge af at virksomhedens købsmoms (og fradrag for

energiafgifter) overstiger salgsmomsen (og moms af EU-køb og EU-ydelseskøb).

Beløbsmæssig korrektion i form af en nedsættelse af momstilsvaret.

Moms genereret ved salg samt moms af EU-køb og EU-ydelseskøb.

Beløbsmæssig korrektion i form af en forhøjelse af momstilsvaret.

DIPSY

DMI

DMO (Skattekontoen)

Inddatakontrol

Kontrol

Kreditbegrænsning

Købsmoms

Momsgab

Momsregistrering

Momstilsvar

Negativ moms

Negativ regulering

Positiv moms

Positiv regulering

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 159: Beretning 12/2019 om momskontrollen

Ordliste |

PSRM (Public Sector Revenue

Management)

Salgsmoms

Scoringsmodel

Det nye it-system, som Skatteministeriet har udviklet til afløsning af EFI.

Skyldig moms opkrævet ved salg.

Model til at udsøge angivelser, der ser fejlbehæftede ud, på baggrund af på forhånd definerede kri-

terier.

Kan omfatte en gruppe af skatteydere eller et skatterelevant tema. Skatteforvaltningen har i alt de-

fineret 22 segmenter, som indsatsen målrettes mod.

Momsregistrerede virksomheder skal med faste intervaller selv angive, hvor meget moms de på

baggrund af det faktiske køb og salg af momspligtige varer den foregående periode skal indbetale

eller have udbetalt.

Et SE-nummer (stamregister over erhvervsdrivende) anvendes som identifikation af juridiske en-

heder såsom selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, bl.a. i forbindelse med afregning og regi-

strering af moms.

Indebærer, at virksomhederne skal stille sikkerhed for eventuel momsgæld i form af fx forudbeta-

ling.

It-system, hvor virksomheder kan indberette oplysninger til Skattevæsenet og få overblik over de

oplysninger, skattevæsenet allerede har om den enkelte virksomhed.

Indberetning, som indgår i angivelsen, men som stammer fra en anden end den selvangivne part, fx

en bank.

Segment

Selvangivelsesprincippet

SE-nummer

Sikkerhedsstillelse

TastSelv Erhverv

Tredjepartsindberetning