TRANSPORTMINISTEREN
16. april 2020
2020-3690
Finansudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Jeg skal hermed orientere Finansudvalget om forsinkelser relateret til Corona-
situationen i arbejdet med Storstrømsbroen, Sydhavnsmetroen (M4) og Oden-
se Letbane.
Storstrømsbroen
Vejdirektoratet har informeret mig om at arbejdet på Storstrømsbroen er ud-
fordret af den nuværende situation. Entreprenørerne er meget afhængige af
leverancer af materiel, materialer og ikke mindst arbejdskraft fra store dele af
verden. Det er derfor meget sandsynligt, at en del leverancer og aktiviteter vil
blive forsinket som følge af restriktioner ikke bare i Danmark, men også i andre
lande.
Corona-situation forventes at medføre at entreprenørerne i en længere periode
vil have store vanskeligheder med at skaffe den nødvendige arbejdskraft, og at
projektet dermed i en periode vil have en lav produktion, hvilket vil medføre
forsinkelser og væsentlige fordyrelser.
Sydhavnsmetroen
Metroselskabet har informeret mig om at arbejdet på metroen M4 Sydhavn
ligeledes er udfordret af den aktuelle situation og det kan medføre forsinkelser.
Produktionen på pladserne er faldet væsentligt, særligt fordi de mange uden-
landske håndværkere på projektet påvirkes direkte af rejserestriktioner og ka-
rantæne-perioder. Både betonarbejde og tunnelboring er påvirket i betydelig
grad.
Metroselskabet har i samarbejde med entreprenøren indført en 14-dages ka-
rantæne for nye/tilbagevendende håndværkere fra udlandet, ligeledes er der i
arbejdet indført foranstaltninger til begrænsning af smittespredning.
Odense Letbane
På Odense Letbane forventes der forsinkelser grundet pga. Corona-situationen.
Det skyldes forholdsreglerne taget ifm. arbejdet og at det er blevet sværere at få
produktioner og leverancer fra underleverandører.