FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 132
Offentligt

9. marts 2020

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. marts 2020

1) Kapitalmarkedsunionen

–

foreløbig rapport fra højniveauforum nedsat af Kommissio-

nen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Evaluering af Solvens-II reglerne

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Det europæiske semester: Kommissionens landerapporter og EU-landenes implemente-

ring af landespecifikke anbefalinger

KOM(2020)150

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Internationale møder: Opfølgning på G20-møde 22.-23. februar 2020 i Riyadh, Saudi-

Arabien, samt forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington 16.-19. april 2020

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 2 af 15

Dagsordenspunkt 3

Det europæiske semester: Kommissionens

landerapporter og EU-landenes implementering

af landespecifikke anbefalinger

KOM(2020)150

1. Resume

På ECOFIN ventes en generel orientering om EU-landenes indsats med at følge op på de lande-

specifikke anbefalinger fra 2019 på baggrund af Kommissionens landerapporter og en horisontal

meddelelse vedr. opfølgningen på anbefalinger i EU-landene. Der planlægges en særskilt tematisk

drøftelse af reformer og indsatsen med at følge op på landespecifikke anbefalinger vedrørende grønne

investeringer.

Regeringen støtter generelt drøftelser af implementering af landespecifikke anbefalinger i EU-lan-

dene. Regeringen støtter desuden det specifikke fokus på grønne investeringer.

Regeringen noterer sig Kommissionens landerapport om Danmark, der overordnet anerkender den

danske indsats ift. håndtering af økonomisk-politiske udfordringer og generelt peger på fremgang i

dansk økonomi.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 26. februar 2020 en pakke vedr. det europæiske se-

mester med landerapporter og en horisontal vurdering af EU-landenes indsats med

at gennemføre reformer som opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra

2019.

De enkelte landerapporter redegør for de respektive landes generelle økonomisk-

politiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes op-

følgning på sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget 9. juli 2019), dels de

dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 13 lande ud-

peget i varslingsrapporten 2020 (fra december 2019)

Det europæiske semester vil under den nye Kommissionen tage højde for priorite-

terne i den europæiske grønne pagt (European

Green Deal)

samt have et styrket fokus

på de økonomiske og beskæftigelsesrelaterede elementer i FN’s verdensmål for

2030. Landerapporterne indeholder derfor i år som noget nyt også en vurdering af

de respektive landes fremskridt ift. FN's verdensmål for bæredygtig udvikling

(SDG). Landerapporterne indeholder også Kommissionens foreløbige vurdering af

hvilke landsdele og sektorer i de respektive lande, der vil kunne være kvalificeret til

at søge støttemidler fra Fonden for Retfærdig Omstilling (JTF), pga. at de står over

for økonomiske og sociale udfordringer ift. omstillingen til et klimaneutralt sam-

fund.

Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cypern,

Rumænien og Grækenland.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 3 af 15

Danmark er igen i år

ikke

udpeget til en dybdegående analyse af potentielle makro-

økonomiske ubalancer. Landerapporten for Danmark fokuserer derfor primært på

de mere generelle økonomisk-politiske udfordringer, opfølgningen på anbefalin-

gerne til Danmark fra 2019 samt Kommissionens vurdering af investeringsudfor-

dringer i Danmark.

Landerapporterne og den tilhørende horisontale meddelelse vil

–

sammen med de

økonomisk-politiske prioriteter specificeret i Kommissionens strategi for bæredyg-

tig vækst for 2020 og ECOFIN’s konklusioner herom fra 18. februar 2020 –

danne

baggrund for EU-landenes stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale re-

formprogrammer, som landene skal fremlægge senest i april.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 17. marts drøfte reformindsatsen i EU-landene. Der ventes en gene-

rel orientering om landenes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger med ud-

gangspunkt i Kommissionens landerapporter og Kommissionens horisontale med-

delelse vedr. implementeringen af anbefalingerne.

I forlængelse af den generelle orientering ventes en særskilt tematisk drøftelse af

reformer og indsatsen med at følge op på de landespecifikke anbefalinger, der kon-

kret vedrører grønne investeringer. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i lande-

rapporternes dele vedr. grønne investeringer samt et brev fra formanden for den

Økonomiske og Finansielle Komite. Dertil ventes også præsentationer af erfaringer

fra udvalgte lande, herunder erfaringer med at fremme grønne investeringer samt

konkrete erfaringer med opfølgning på landeanbefalinger i relation hertil.

Det tematiske fokus på grønne investeringer skal bl.a. ses i lyset af Kommissionens

meddelelse om en Europæisk Grøn

Pagt (”European Green Deal”), der udgør den

indledende køreplan for Kommissionens ambitioner på det grønne område, og som

skal støtte omstillingen til en klimaneutral, ressourceeffektiv og miljøbæredygtig eu-

ropæisk økonomi. Kommissionen vurderer, at omstillingen vil kræve mobilisering

af væsentlige private og offentlige investeringer i de kommende år.

Investeringer er generelt i fokus i det europæiske semester, og de landespecifikke

anbefalinger kan bl.a. bidrage til at fremme gode rammebetingelser for investerin-

ger og udpege særlige relevante investeringsområder, herunder grønne investerin-

ger.

Generel orientering om opfølgning på de landespecifikke anbefalinger

Kommissionen fremhæver i sin horisontale meddelelse, at der siden 2011, hvor det

europæiske semester blev oprettet, er fulgt helt eller delvist op på omkring 2/3 af

de landespecifikke anbefalinger.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 4 af 15

Der er generelt gjort størst fremskridt med at følge op på anbefalinger vedr. styr-

kelse af robustheden i den finansielle sektor samt anbefalinger vedr. arbejdsmarke-

det. Der har til gengæld kun været mindre fremskridt på anbefalinger vedr. udvi-

delse af skattebasen og anbefalinger vedr. reformer relateret til sundhed og ældre-

pleje mv.

Ift. de landespecifikke anbefalinger fra 2019 er der generelt gjort størst fremskridt

med at følge op på anbefalinger om at styrke robustheden i det finansielle sektor og

om den aktive arbejdsmarkedspolitik, mens der er generelt gjort færrest fremskridt

ift. at følge op på anbefalinger om konkurrenceforbedrende tiltag i servicesektoren

og sikring af finanspolitisk holdbarhed.

Af tiltag i den finansielle sektor fremhæver Kommissionen bl.a. reduktion af om-

fanget af misligholdte lån i alle lande, men at andelen af misligholdte lån fortsat er

høj i lande som Cypern, Italien, Portugal, Grækenland, Bulgarien og Kroatien.

Flere lande har implementeret tiltag vedr. arbejdsmarked og uddannelse. Portugal

har fx implementeret tiltag mhp. at mindske segmenteringen på arbejdsmarked, Slo-

venien har gennemført tiltag til at fremme aktivering og forbedre social sikring for

arbejdsløse, mens Cypern har bl.a. vedtaget en handlingsplan mhp. at bekæmpe sort

arbejde. Spanien har gennemført tiltag ift. at forbedre barsel, mens Irland bl.a. har

etableret et program til få mødre tilbage på arbejdsmarkedet. Flere lande har også

implementeret tiltag ift. bedre inklusion i uddannelsestilbud. Slovenien har bl.a. im-

plementeret tiltag til at øge voksenundervisning, Irland har øget midler til at identi-

ficere kvalifikationsgab, mens Finland planlægger en reform til fremme af efterud-

dannelse.

En række lande har taget hånd om anbefalinger på skatteområdet, herunder at re-

ducere skatten på arbejde. Kommissionen fremhæver her Frankrig, Italien, Neder-

landene, Grækenland og Slovenien, der har gennemført tiltag mhp. at flytte skatten

væk fra arbejde og over på mindre forvridende skatter, herunder grønne skatter.

Enkelte lande har gjort nogle fremskridt ift. anbefalinger om finanspolitikken. Li-

tauen, Polen og Ungarn har fx forbedret de finanspolitiske rammer. Ift. finanspoli-

tisk holdbarhed er det offentlige gældsniveau i hhv. Italien, Belgien, Spanien og

Frankrig ikke reduceret på trods af gunstige realøkonomiske og finansielle vilkår de

seneste par år. Dertil har tilbagerulning af pensionsreformer i Italien og Rumænien

svækket den finanspolitiske holdbarhed.

Enkelte lande har gjort nogle fremskridt ift. forbedre sundhed og ældrepleje, her-

under Cypern, Litauen, Letland og Slovakiet, mens fremskridt i Belgien, Bulgarien,

Irland, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal, Rumænien og Finland har været begrænset.

Kommissionen bemærker endvidere i sin horisontale meddelelse, at der generelt er

gjort fremskridt med at nedbringe makroøkonomiske ubalancer, herunder som

følge af den fortsatte økonomiske genopretning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 5 af 15

Kommissionen bemærker dog også, at der fortsat eksisterer en række risici i flere

EU-lande, jf.

bilag 1.

I de 13 dybdegående analyser når Kommissionen frem til, at

12 lande oplever makroøkonomiske ubalancer. Bulgarien vurderes ikke at have uba-

lancer på baggrund af den dybdegående analyse, da Kommissionen vurderer, at der

er gjort tilstrækkelige fremskridt ift. håndtere udfordringer på det finansielle om-

råde.

Ift. Danmark vurderer Kommissionens landerapport, at Danmark har gjort nogle

fremskridt ift. at følge op på de landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019:

1. at fokusere den investeringsrelaterede økonomiske politik på uddannelse og op-

kvalifikation samt forskning og innovation mhp. at styrke innovationsbasen, så

flere virksomheder får adgang til innovation, og på bæredygtig transport for at

reducere belastningen af vejene.

2. at sikre et effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne for bekæmpelse af hvid-

vask.

Til grund for sin vurdering lægger Kommissionen bl.a. allokering af flere ressourcer

til forskning inden for klima- og energiområdet i Finansloven for 2020 og en bred

politisk aftale om initiativer til opkvalificering af ledige. På hvidvaskområdet frem-

hæver Kommissionen bl.a. de vigtige lovtiltag på området, det styrkede tilsyn med

og håndhævelse af hvidvaskreglerne og de øgede ressourcer til hvidvaskområdet.

I landerapporten vurderer Kommissionen overordnet set, at det fortsat går godt for

dansk økonomi. BNP-væksten estimeres til 2,1 pct. i 2019 og ventes at ville udgøre

1,5 i både 2020 og 2021

. Væksten i BNP understøttes af investeringer og privat-

forbrug. Danmark skønnes at have haft et overskud på 2,2 pct. af BNP på den

offentlige saldo i 2019

, og Kommissionen vurderer, at de offentlige finanser er

holdbare på kort, mellemlang og lang sigt. Arbejdsløsheden er lav og beskæftigel-

sesfrekvensen er høj sammenlignet med øvrige EU-lande og var i 2019 på hhv. 4,9

pct. og 78,1 pct.

Som noget nyt vurderer Kommissionen i landerapporten også Danmarks indsats

ift. FN's verdensmål. Danmark er sammen med de øvrige nordiske lande blandt de

lande, der rangerer bedst ift. efterlevelse af verdensmålene, herunder særligt fsva.

verdensmålene vedr. lighed, uddannelse og gode institutioner.

I landerapporten fremhæves også en række områder, hvor Kommissionen vurderer,

at Danmark kan gøre mere for at styrke dansk økonomi, herunder at udfase rente-

fradraget for boligejere samt yderligere fremskridt på hvidvaskområdet.

Kommissionen bemærker også, at Danmarks ambitiøse klimamål om 70 pct. lavere

drivhusgas-udledning i 2030 vil kræve betydelige investeringer og reformer, men at

I Økonomiske Redegørelse fra december 2019 estimeres væksten i BNP til 2,0 pct. i 2019, 1,5 pct. i 2019 og

1,4 pct. i 2020.

I Økonomisk Redegørelse fra december 2019 skønnes tilsvarende et overskud på den offentlige saldo på 2,5

pct. af BNP i 2019.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 6 af 15

Danmarks stærke position på klimaområdet vil være et godt udgangspunkt. Kom-

missionen bemærker desuden, at Danmarks energiforbrug er stigende og at tiltag

for at adressere dette kan være nødvendige.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser. Det kan have positive samfundsøkonomiske, er-

hvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent im-

plementering af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte holdbar fi-

nanspolitik, makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt- og servicemarke-

der samt bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til landerapporterne og opfølgningen på de lande-

specifikke anbefalinger fra 2019 kendes endnu ikke.

EU-landene ventes generelt at støtte, at der i Rådet fokuseres på opfølgning på og

implementering af landespecifikke anbefalinger, herunder anbefalinger vedr.

grønne investeringer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter et fortsat stærkt fokus på EU-landenes implementering af lan-

despecifikke anbefalinger. Det er et væsentligt element i at sikre robuste økonomier

og forebygge nye kriser.

Regeringen finder det vigtigt, at EU-landene følger op på deres individuelle lande-

specifikke anbefalinger, herunder for at ruste økonomierne bedre til kommende

konjunkturtilbageslag. Drøftelserne inden for rammerne af det europæiske semester

på basis af landerapporterne og de landespecifikke anbefalinger kan bidrage positivt

hertil ved at sikre udveksling af gode idéer og

–erfaringer

ift. politiske tiltag.

Fra dansk side støtter man samtidig stærkt et øget fokus på klimaudfordringer i det

økonomiske samarbejde. De kommende års grønne omstilling kræver store inve-

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 7 af 15

steringer og omstilling til mere bæredygtig produktion. Det er vigtigt, at de økono-

miske aspekter af omstillingen analyseres og koordineres, så de mest effektive in-

strumenter til klimabekæmpelse identificeres, omstillingen bliver så omkostningsef-

fektiv som muligt og potentielle konsekvenser for de europæiske økonomier og

borgere minimeres. Regeringen støtter derfor Kommissionens fokus på klimaud-

fordringer og de økonomiske aspekter heraf i det europæiske semester for 2020,

herunder så landeanbefalingerne kan bidrage til en økonomisk holdbar grøn om-

stilling i de enkelte lande.

Regeringen finder det vigtigt, at man i arbejdet med at fremme investeringer foku-

serer på at skabe sunde rammebetingelser for erhvervslivet, da dette er afgørende

for at mobilisere private grønne investeringer. Regeringen finder desuden, at sunde

og holdbare offentlige finanser på nationalt niveau er den bedste forudsætning for

at kunne prioritere offentlige investeringer i den grønne omstilling samt at fokus på

at styrke

kvaliteten

og merværdien af offentlige investeringerne frem for omfanget.

Regeringen noterer sig Kommissionens landerapport om Danmark. Regeringen er

tilfreds med, at Kommissionen vurderer, at man fra dansk side har gjort nogle frem-

skridt mhp. at adressere de landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2019. Re-

geringen er endvidere generelt enig i Kommissionens vurdering af, at det generelt

går godt i dansk økonomi.

Regeringen noterer sig også Kommissionens bemærkninger i landerapporten ift.

Danmarks klimamål, herunder behovet for investeringer og reformer for at indfri

Danmarks nationale drivhusgasreduktionsmål, behovet for tiltag til at mindske

energiforbruget samt brug af Fonden for Retfærdig Omstilling til at sikre en socialt

og økonomisk retfærdig omstilling.

Regeringen noterer sig også Kommissionens bemærkning ift. udfasning af rentefra-

draget til boligejere. Regeringen ser, at det er et grundlæggende princip i skattepoli-

tikken, at ensartede indkomster

–

fx forskellige typer af kapitalafkast

–

som ud-

gangspunkt bør beskattes nogenlunde ensartet, blandt andet med henblik på at

undgå, at skattesystemet påvirker husholdningernes beslutning om, hvor og hvor-

dan de placerer deres opsparing. Derfor bør ændringer af kapitalindkomstskatten,

herunder ændringer af rentefradraget ses i sammenhæng med de øvrige balancer i

skattesystemet.

Regeringen noterer sig også Kommissionen bemærkninger vedr. behov for frem-

skridt på hvidvaskområdet. Regeringen finder, at de i Danmark nu gennemførte

seneste ændringer af EU’s hvidvaskdirektiv, samt de besluttede nationale initiativer

vil bidrage til en stærk indsats i kampen mod hvidvask. Regeringen er åben for yder-

ligere initiativer til at bekæmpe hvidvask og deltager konstruktivt i aktuelle EU-

drøftelser herom.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 8 af 15

Bilag 1

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2020

Kommissionens konklusioner i de 13 dybdegående analyser vedr. makroøkonomiske ubalancer,

marts 2020

Lande

Cypern

Italien

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

toren er udfordret af en stor andel misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt ni-

veau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren

er udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledig-

hed og lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Lav poten-

tiel vækst.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag kon-

kurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Dog er

landets ubalancer under betydelig forbedring.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav pro-

duktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel

misligholdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og of-

fentlige sektor.

Forværret konkurrenceevne samt stigende betalingsba-

lanceunderskud som et resultat af lempelig finanspolitik

samt ustabilt erhvervsklima.

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Ubalancer

Frankrig

Irland

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

Bulgarien

Ingen ubalancer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 9 af 15

Dagsordenspunkt 4

Internationale møder: Opfølgning på G20-møde

22.-23. februar 2020 i Riyadh, Saudi-Arabien,

samt forberedelse af IMF- og G20-møder i

Washington 16.-19. april 2020

1. Resume

ECOFIN ventes 17. marts 2020 at drøfte internationale møder. EU-formandskabet og Kom-

missionen ventes således at afrapportere fra G20-møderne for finansministre og centralbankchefer

22.-23. februar 2020 i Riyadh, Saudi-Arabien.

Fra EU’s side hæftede

man sig ved den fortsat

svage globale vækst og de negative risici, og lagde bl.a. vægt på, at lande med høj gæld bør føre

tilbageholdende finanspolitik og nedbringe gæld, mens lande med sunde finanser kan overveje at

gennemføre investeringer, der styrker den langsigtede vækst. Landene bør generelt gennemføre refor-

mer og sikre holdbar og inklusiv vækst. Der skal sikres fremskridt i det internationale skatte-

samarbejde, herunder OECD-løsninger på beskatning i den digitale økonomi, samt fremskridt i

færdiggørelsen og implementeringen af reformerne af den finansielle regulering, hvor også bæredygtig

finansiering og klimarisici skal være en del af G20’s

dagsorden.

ECOFIN ventes ydermere at fastlægge den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre

og centralbankchefer 16.-17.

april 2020 og EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMF’s

ministerkomité, IMFC, 17.-19. april 2020. Møderne afholdes

i forbindelse med IMF’s og Ver-

densbankens årsmøder 16.-19. april 2020 i Washington. Der foreligger endnu ikke udkast til

hhv. fælles EU-holdning til G20-mødet

eller EU’s fælles skriftlige erklæring til mødet i IMFC,

men de ventes generelt at afspejle den fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og

centralbankchefer 22.-23. februar 2020 i Riyadh, Saudi-Arabien.

2. Baggrund

Saudi-Arabien overtog 1. december 2019 det roterende formandskab for G20 fra

Japan. Der blev afholdt G20-møde for finansministre og centralbankchefer 22.-23.

februar 2020. Forud herfor fastlagde ECOFIN en fælles EU-holdning til G20-mø-

det som bl.a. lagde vægt på følgende:



Den globale økonomiske vækst er fortsat svag, særligt i den globale fremstil-

lingssektor, på trods tegn på stabilisering. Handelsspændinger og geopolitiske

spændinger er fortsat høje, om end handelsspændinger er aftaget. Fra EU’s side

ser man bl.a. behov for at G20

sikrer sig imod negative risici

og er parat til at hånd-

tere en situation, hvor den økonomisk afmatning kan blive større end ventet.



Lande med sunde finanser og betalingsbalanceoverskud kan således overveje at gennemføre

investeringer, der styrker den langsigtede vækst,

mens

lande med høj gæld bør føre tilbagehol-

dende finanspolitik og nedbringe gæld.

Landene bør generelt gennemføre reformer,

sikre inklusiv vækst og øge kvaliteten af de offentlige udgifter og indtægter.



EU-landene støtter fortsat det

regelbaserede globale handelssystem og vil fortsat arbejde

med moderniseringen af WTO,

der skal forbedre

WTO’s funktioner inden for for-

handling, overvågning og tvistbilæggelse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 10 af 15



EU finder, at det bør have høj prioritet at finde

globale løsninger til beskatning af den

digitale økonomi,

og man ser frem til ambitiøse, fair, effektive og operationelle

globale løsninger, som kan vedtages i 2020. Endvidere bør G20 arbejde for

sik-

ring af skattegennemsigtighed

og for at fremme effektiv implementering af interna-

tionale standarder vedr. transparens og information om selskabers reelle ejere.



Reformer af den finansielle regulering skal forblive en prioritet for G20. EU er

forpligtet til at sikre

færdiggørelse og implementering af de aftalte reformer af den finansielle

regulering.

For at sikre lige vilkår for banker på globalt plan, og for at understøtte

den finansielle stabilitet, bør øvrige større jurisdiktioner rettidigt implementere

aftalen om færdiggørelse af Basel III (”Basel IV”). G20 skal fortsætte med at

overvåge potentielle risici i det finansielle system. EU opfordrer også til, at ar-

bejdet med

bæredygtig finansiering

og klimarisici skal være afspejlet i G20’s dagsorden.



EU-landene støtter et

stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF

i centrum for det

globale finansielle sikkerhedsnet. EU-landene ser frem til implementeringen af

den kommende aftale om IMF-ressourcer og

–styring.

Dertil støtter EU-lan-

dene, at man har opnået en 1-årig forlængelse af de midlertidige bilaterale låne-

aftaler fra 2016 med yderligere ét år til og med 2020 mhp. at facilitere imple-

mentering af en forlængelse og -fordobling

af IMF’s stående

kreditfacilitet

”New Arrangements to Borrow” (NAB)



EU støtter arbejdet i G20 med at fremme

gældsholdbarhed og -gennemsigtighed i lavind-

komstlande.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes at få en orientering af Kommissionen og det kroatiske EU-for-

mandskab vedrørende G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 20.-23.

februar 2020.

ECOFIN ventes ydermere at drøfte det kommende IMF- og G20-møde for finans-

ministre

og centralbankchefer i forbindelse med IMF’s og Verdensbankens årsmø-

der 16.-19. april 2020 i Washington, herunder mhp. forberedelse af en fælles EU-

holdning til G20-mødet 16.-17.

april 2020 samt EU’s fælles skriftlige erklæring til

mødet i IMF’s ministerkomité, IMFC, 17.-19.

april 2020.

Der foreligger endnu ikke et udkast til fælles EU-holdning til G20-mødet

eller EU’s

fælles skriftlige erklæring til mødet i IMFC, men de ventes generelt at afspejle den

fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbankchefer i Riyadh,

Saudi-Arabien, 20.-23. februar 2020.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

IMF’s generelle ressourcer til

finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels de permanente kvoteres-

sourcer, dels lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”New Arrangements to Borrow” (NAB),

dels mid-

lertidige bilaterale låneaftaler. Ressourcerne er blevet udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-landenes

faste IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvote-fordelingen reflekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 11 af 15

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage afrapporteringen fra G20-møderne for finansministre og

centralbankchefer 22.-23. februar 2020 til efterretning, samt generelt at kunne støtte

den fælles EU-holdning til G20-mødet 16.-17. april 2020 og den fælles EU-erklæ-

ring til IMFC-mødet 17.-19. april 2020.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage afrapporteringen fra G20-møderne for finansministre og cen-

tralbankchefer 20.-23. februar 2020 til efterretning.

Regeringen forventer generelt at kunne støtte den kommende fælles EU-holdning

til G20-mødet 16.-17. april 2020 og fælles EU-erklæring til IMFC-mødet 17.-19.

april 2020.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om IMF- og G20-møder i Washington 16.-19. april 2020 er ikke tidligere

forelagt Folketingets Europaudvalg.

For sagen vedr. G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 22.-23. februar

2020 henvises til samlenotatet vedr. ECOFIN 18. februar 2020 oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg 30. januar 2020.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 12 af 15

Dagsordenspunkt 5: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes pba. af et forslag fra Kommissionen at tildele Rumænien en henstilling, da

Rumænien ikke efterlever reglerne om et faktisk underskud på maksimalt 3 pct. af BNP. Der

ventes bred opbakning blandt EU-landene til Kommissionens forslag.

Fra dansk side lægger man vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om finans-

politik, således at der sikres en sund

økonomisk

udvikling til gavn for vækst og beskæftigelse i

de enkelte lande og i EU som helhed, og man forebygger nye gældskriser

Fra dansk side kan man støtte Kommissionens forslag om en EDP-henstilling til Rumænien.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde 14. februar 2020 en rapport med en vurdering af

Rumæniens efterlevelse af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen

vurderer i rapporten, at Rumænien ikke efterlever reglerne om et faktisk underskud

på makismalt 3 pct. af BNP. Kommissionen offentliggjorde derfor 4. marts som

led i Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende regler 1) et forslag til en rådsbeslut-

ning om, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien og 2)

et forslag til en rådshenstilling til Rumænien om korrektion af landets uforholds-

mæssigt store underskud, en såkaldt

EDP-henstilling

(Excessive Deficit Procedure).

Kommissionens forslag ventes behandlet på ECOFIN 17. marts 2020.

Stabilitets- og Vækstpagten korrigerende regler

Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del består af reglerne om, at det faktiske

underskud ikke må overstige 3 pct. af BNP (”3

pct.-grænsen”),

og at den offentlige

bruttogæld ikke må overstige 60 pct. af BNP eller skal falde i et passende tempo,

hvis den alligevel overstiger 60 pct. af BNP.

Hvis en af eller begge de numeriske regler i den korrigerende del er overskredet,

laver Kommissionen en vurderingsrapport. Her vurderes det, hvorvidt der skal til-

deles en

EDP-henstilling,

under inddragelse af alle relevante faktorer, herunder sær-

ligt

økonomiens

udvikling, fremskridt hen imod landets mellemfristede mål for

struktursaldoen (MTO), den mellemfristede gældsudvikling og gennemførelse af

strukturreformer. Fsva. overskridelser af 3 pct.-grænsen kan et land også undgå en

henstilling, hvis overskridelsen vurderes at være

”lille

og midlertidig”

og exceptio-

nel (dvs. kan forklares af en usædvanlig begivenhed udenfor landets kontrol).

I praksis normalt et underskud på højst 3,5 pct. af BNP, som bringes tilbage under 3 pct. indenfor

ét

eller to

år.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 13 af 15

Hvis et

euroland,

der er blevet tildelt en EDP-henstilling, ikke efterlever denne, kan

den optrappes til et

pålæg,

som er en skærpet henstilling med mere udspecificerede

krav til finanspolitikken. Der er desuden muligheder for at pålægge

eurolande

grad-

vise sanktioner i form af deponeringer af et beløb eller bøder under Stabilitets- og

Vækstpagtens korrigerende del.

Hvis et land ikke lever op til en henstilling, kan Rådet potentielt suspendere midler

fra EU’s struktur- og investeringsfonde, jf. vilkårene for adgang til disse fonde (gæl-

der både euro- og ikke-eurolande).

Betingelsen for at

ophæve en underskudsprocedure

er, at underskuddet er bragt under 3

pct. af BNP til fristen (det skal bekræftes af regnskabstal), at der er tale om en

varig

korrektion (dvs. at underskuddet ventes at forblive under 3 pct. af BNP i hele Kom-

missionens prognoseperiode), samt at gæld over 60 pct. af BNP samtidig nedbrin-

ges i et passende tempo.

Hjemmel og stemmeregler

Forslag under Stabilitets- og Vækstpagtens korrigerende del (herunder tildeling af

EDP-henstillinger) har hjemmel i TEUF artikel 126. Ved rådsbeslutninger om ufor-

holdsmæssigt store underskud og tildeling af henstillinger under artikel 126 træffer

Rådet afgørelse med kvalificeret flertal, idet dog landene ikke stemmer i deres egne

sager. Desuden er det kun eurolande, der stemmer i sager, som vedrører eurolande.

Danmark har således stemmeret i sager om andre ikke-eurolande, men ikke i sager

om eurolande.

3. Formål og indhold

Kommissionen vurderer i sin rapport af 14. februar, at Rumænien bør tildeles en

EDP-henstilling. Kommissionens finder, at det faktiske underskud i Rumænien

oversteg 3-pct.-grænsen i 2019 og underskuddet ligeledes skønnes at overskride

grænsen i 2020 og 2021, jf.

tabel 1.

Et land kan normalt undgå en henstilling, hvis overskridelsen af 3 pct.-grænsen kan

siges at: 1) være lille (normalt et underskud på højst 3,5 pct. af BNP), 2) være mid-

lertidig (normalt en varighed på 1-2

år)

og 3) skyldes exceptionelle hændelser. Kom-

missionen finder dog ikke, at Rumæniens overskridelse af 3.-pct.-grænsen opfylder

nogen af disse krav.

Kommissionen har desuden i tråd med reglerne foretaget en analyse af en række

yderligere

relevante faktorer

i sin vurdering, herunder Rumæniens realøkonomiske si-

tuation, fremskridt med at nå det mellemfristede mål (MTO-reglerne) for den struk-

turelle saldo og gældens holdbarhed på mellemlang sigt. Kommissionen vurderer

ikke, at disse faktorer taler for en lempeligere vurdering. Kommissionen vurderer,

at den

økonomiske

situation generelt er favorabel i Rumænien, men at landet kun

har gjort begrænsede fremskridt med strukturreformer. Den offentlige bruttogæld

i Rumænien er relativ lav og ventes at være på cirka 38 pct. af BNP i 2020. Den

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 14 af 15

finanspolitiske holdbarhed udfordres dog af de høje underskud, som vil medføre

en væsentlig forøgelse af gælden i de kommende

år,

der ventes at overstige 60-pct.-

græsen i 2025, hvis ikke underskuddene reduceres. Kommissionen bemærker des-

uden, at Rumænien de seneste

år åbenlyst

og overlagt har undladt at efterleve reg-

lerne, herunder konkret har afveget fra MTO-reglerne siden 2017. I juni 2019 fik

Rumænien fx en MTO-henstilling med krav om en

forbedring

af den strukturelle

saldo på 1 pct. af BNP i 2019 og 0,75 pct. af BNP i 2020. Kommissionens efterårs-

prognose af 7. november pegede dog på et underskud på den strukturelle saldo på

3,5 pct. i 2019 i Rumænien, og dermed en svækkelse af den strukturelle saldo med

0,8 pct. af BNP, hvorfor Rådet vedtog en revideret MTO-henstilling til Rumænien

i december 2019.

Kommissionen har pba. af sin vurdering stillet forslag til Rådet om at tildele Ru-

mænien en EDP-henstilling med frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af

BNP i 2022. Henstillingen indeholder et krav om at nedbringe det nominelle un-

derskud til 3,6 pct. af BNP i 2020, 3,4 pct. af BNP i 2021 og 2,8 pct. i 2022, samt

forbedre den strukturelle saldo med 0,5 pct. af BNP i 2020, 0,8 pct. af BNP i 2021

og 0,8 pct. i 2022. Det fremgår, at kravet om forbedring af den strukturelle saldo

indebærer, at Rumænien skal sikre en nettoudgiftsvækst

på højst 8,2 pct. i 2020,

5,5 pct. i 2021 og 5,5 pct. i 2022.

Derudover anbefales Rumænien at specificere og gennemføre konkrete tiltag, som

skal korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2022, hvilket skal ske på en

måde, som bedst muligt understøtter

økonomisk

vækst. Rumænien skal 15. sep-

tember 2020 rapportere om sine gennemførte tiltag mhp. at nå målene.

Tabel 1

Udvalgte nøgletal for de offentlige finanser

Pct. af BNP

Faktisk saldo

- Krav i henstilling

Strukturel saldo

Ændring i strukturel saldo

- Krav i henstilling

Nettoudgiftsvækst

- Krav i henstilling

MTO

Bruttogæld

2018

-2,9

-2,8

-1,0

34,7

2019

-4,0

-3,9

-1,1

13,2

-1,0

35,7

2020

-4,9

Mindst -3,6

-4,9

-1,0

Mindst 0,5

12,9

Højst 8,2

-1,0

37,8

2021

-6,9

Mindst -3,4

-6,8

-1,9

Mindst 0,8

13,7

Højst 5,5

-1,0

41,9

2022

-7,7

Mindst -2,8

-7,6

-0,8

Mindst 0,8

10,3

Højst 5,5

-1,0

46,6

Kilde: Kommissionens 126.3-rapport om Rumænien, 14. februar 2020, COM(2020) 68

Nettoudgiftskravet i EDP-henstillingen sætter et benchmark for væksten i et konkret mål for de offentlige

udgifter (bl.a. justeret for renteudgifter og konjunkturbetingede ledighedsudgifter), som er kalibreret med hen-

stillingens krav til forbedring af den faktiske og den strukturelle saldo. Hvis et land gennemfører diskretionære

tiltag, som øger indtægterne (fx indførelse af eller stigning i konkrete skatter), kan udgifterne øges yderligere og

fortsat være forenelige med tilpasningen i struktursaldoen og den faktiske saldo.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 132: Samlenotat vedr. ECOFIN 17. marts 2020, fra finansministeren

Side 15 af 15

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte stabilitet, vækst og beskæftigelse i EU.

Andre EU-landes sikring af sunde og holdbare offentlige finanser har således posi-

tive effekter på den samlede

økonomiske

udvikling i Europa og dermed Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene er generelt enige i Kommissionens vurdering af, at Rumænien ikke

efterlever reglerne for det faktiske underskud i Stabilitets- og Vækstpagten. EU-

landene ventes derfor at støtte Kommissionens forslag til en EDP-henstilling med

de konkrete stramningskrav og tidsfrister.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægger man vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler

om finanspolitik, således at der sikres en sund

økonomisk

udvikling til gavn for

vækst og beskæftigelse i de enkelte lande og i EU som helhed. Det væsentligste

overordnede hensyn hermed er at forebygge nye gældskriser og skadevirkningerne

heraf for beskæftigelse og velfærd.

Fra dansk side kan man støtte Kommissionens vurderinger og forslag om en henstilling til Ru-

mænien.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.