FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Oktober 2019

— 1/2019

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Uddannelsesinstitutioners

finansiering af bygninger

og grunde

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

1/2019

Beretning om

uddannelsesinstitutioners

finansiering af bygninger

og grunde

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2019

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Uddannelses- og forskningsministeren og børne- og undervisningsministeren afgiver en redegørelse til be-

retningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i februar 2020.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2019, som afgives i februar 2021.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/og indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-631-9

ISBN online 978-87-7434-632-6

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om uddannelsesinstitutioners finan-

siering af bygninger og grunde

Statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner er juridisk adskilt

fra staten, og ministeren har derfor ikke instruktionsbeføjelser over for

de selvejende uddannelsesinstitutioner, der har egne bestyrelser. Uddan-

nelsesinstitutionerne kan i princippet gå konkurs, uden at staten er for-

pligtet over for institutionens kreditorer. Erfaringen har dog hidtil været,

at staten har ydet særtilskud eller likviditetslån til de institutioner, som

har fejldisponeret eller er kommet i økonomiske vanskeligheder, hvor-

ved staten har lidt et tab.

Uddannelsesinstitutioner med bygningsselveje ejer selv deres bygninger

og kan finansiere bygge- og anlægsinvesteringer på det private lånemar-

ked. Der er ikke fastsat regler om, hvilke typer lån institutionerne må op-

tage. Den samlede gæld i sektoren er steget med 55 % fra 2011 til 2018.

Samtidig må sektoren forvente, at statens tilskud og behovet for bygnings-

kapacitet fremover vil være faldende, idet ungdomsårgangene bliver min-

dre i de kommende år.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at hverken Uddannelses-

og Forskningsministeriet eller Børne- og Undervisningsministeriet har

ført et tilfredsstillende tilsyn med de selvejende uddannelsesinstitutio-

ners gældsætning.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at flere uddannelsesin-

stitutioner ikke har udvist omhyggelighed ved finansieringen af byg-

ninger og grunde og samtidig har anvendt finansielle instrumenter

med unødig høj risiko.

Statsrevisorerne skal pege på, at der med de nuværende rammer for

finansiering og belåning af bygninger og grunde er risiko for, at ud-

dannelsesinstitutionerne kan øge gældsætningen uden risiko for kon-

kurs. Fornyet politisk overvejelse om reguleringen af dette område

bør derfor overvejes.

11. oktober 2019

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Villum Christensen

Frank Aaen

Britt Bager

Flemming Møller Mortensen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne bemærker bl.a.:

•

At 82 af 237 bygningsselvejende institutioner har optaget lån med fi-

nansielle instrumenter, som kan have et element af spekulation i sig.

Desuden har en del institutioner en høj belåningsgrad.

At institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne-

og Undervisningsministeriets områder har indgået swapaftaler mv.,

som ville have medført et samlet tab på ca. 1,3 mia. kr. ultimo 2017,

hvis institutionerne skulle have indfriet gælden.

At ministeriernes tilsyn med de selvejende uddannelsesinstitutioners

gældsætning har været baseret på økonomiske nøgletal for gældsæt-

ning, bl.a. soliditets- og finansieringsgrad, der ikke altid er retvisende

i forhold til risikoen. Der har ikke eksplicit været ført tilsyn med, om

institutionerne var overbelånte eller anvendte finansielle instrumen-

ter med høj risiko.

At institutionerne i større omfang burde have udarbejdet en finansiel

strategi og anvendt uafhængig rådgivning til at vurdere institutionens

finansielle risici.

•

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 4

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 6

2. Institutionernes finansiering af bygninger og grunde ....................................................... 9

2�½1. Institutionernes fremtidige omkostninger og indtægter ............................................... 11

3. Ministeriernes tilsyn med uddannelsesinstitutioners finansiering af

bygninger og grunde ................................................................................................................ 29

3�½1. Ministeriernes økonomiske tilsyn med institutionernes gældsætning ................... 30

Bilag 1. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 39

Bilag 2. Rigsrevisionens sagsfremstilling af de nødlidende institutioner .................................. 49

Bilag 3. Ordliste................................................................................................................................................... 53

Bilag 4. Uddannelses- og Forskningsministeriets høringssvar....................................................... 55

Bilag 5. Børne- og Undervisningsministeriets høringssvar ............................................................. 58

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2,

i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 19. Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet og § 20. Børne- og Undervisningsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Uddannelses- og Forskningsministeriet:

Charlotte Sahl-Madsen: februar 2010 - oktober 2011

Morten Østergaard: oktober 2011 - februar 2014

Sofie Carsten Nielsen: februar 2014 - juni 2015

Esben Lunde Larsen: juni 2015 - februar 2016

Ulla Tørnæs: februar 2016 - november 2016

Søren Pind: november 2016 - maj 2018

Tommy Ahlers: maj 2018 - juni 2019

Ane Halsboe-Jørgensen: juni 2019 -

Børne- og Undervisningsministeriet:

Troels Lund Poulsen: marts 2011 - oktober 2011

Christine Antorini: oktober 2011 - juni 2015

Ellen Trane Nørby: juni 2015 - november 2016

Merete Riisager: november 2016 - juni 2019

Pernille Rosenkrantz-Theil: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet, hvis be-

mærkninger er afspejlet i beretningen.

I bilag 4 og 5 er ministeriernes høringssvar på den endelige beret-

ning optrykt. Det er sket som led i en forsøgsordning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

Statsfinansieret selv-

ejende institution

1. Denne beretning handler om, hvorvidt Uddannelses- og Forskningsministeriet og

Børne- og Undervisningsministeriet sikrer, at de statsfinansierede selvejende uddan-

nelsesinstitutioner med bygningsselveje udviser skyldige økonomiske hensyn, når de

finansierer deres bygninger og grunde.

2. Undersøgelsen omfatter 253 uddannelsesinstitutioner med bygningsselveje, hvil-

ket betyder, at institutionerne ejer deres bygninger og selv kan finansiere bygge- og

anlægsinvesteringer på det private lånemarked. Der er ikke fastsat regler om, hvilke

typer af lån institutionerne må optage. Af institutionslovgivningen for de forskellige

typer af uddannelsesinstitutioner, fx universiteter og erhvervsskoler, fremgår det dog

bl.a., at en institutions bestyrelse skal forvalte institutionens midler, så de bliver til

størst mulig gavn for institutionens formål.

3. Statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner er juridisk adskilt fra staten,

og ministeren har derfor ikke instruktionsbeføjelser over for de selvejende uddannel-

sesinstitutioner, der er organiseret med egne bestyrelser. Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet fører dog tilsyn med institutio-

nerne og kan i særlige tilfælde afsætte bestyrelsen og ledelsen på en institution. Det

forhold, at institutionerne er juridisk adskilt fra staten, betyder, at uddannelsesinstitu-

tionerne i princippet kan gå konkurs, uden at staten er forpligtet over for institutio-

nens kreditorer. Erfaringen har dog hidtil været, at staten har ydet særtilskud eller li-

kviditetslån til de institutioner, som har manglet likviditet. Staten har derfor hidtil ta-

get et tab, når institutionerne har fejldisponeret og er kommet i økonomiske vanske-

ligheder.

4. Der har siden 2011 været flere eksempler på uddannelsesinstitutioner under Bør-

ne- og Undervisningsministeriet, som har anmodet ministeriet om likviditetslån og/el-

ler særtilskud, fordi de har været i akut likviditetsmangel. Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet har i perioden 2011-2019 ydet 18 likviditetslån og 7 særtilskud til 10 forskel-

lige institutioner efter en konto på finansloven, som giver ministeriet mulighed for at

yde tilskud til institutioner, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet skal en institution have udtømt sine mulig-

heder for at skaffe likviditet på anden vis, før ministeriet yder tilskud.

Bevillingstypen statsfinansie-

ret selvejende institution an-

vendes, hvor bevillingsformå-

let søges opnået gennem ydel-

se af statslige tilskud til driften

af selvejende institutioner. En

statsfinansieret selvejende in-

stitution er organisatorisk pla-

ceret uden for det ministeriel-

le hierarki, og en bestyrelse er

ansvarlig for institutionens

samlede virke. (Budgetvejled-

ningen, pkt. pkt.2.11.1)

Bygningsselveje

Uddannelsesinstitutioner med

bygningsselveje kan både rå-

de over egne og lejede byg-

ninger og over lejemål. De ud-

dannelsesinstitutioner, som

ikke har bygningsselveje, er

primært omfattet af SEA-ord-

ningen (Statens Ejendomsad-

ministration), hvor de lejer

bygninger hos Bygningsstyrel-

sen.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Introduktion og konklusion

Boks 1 viser, hvordan overkapacitet og for optimistiske elevprognoser har medført, at

Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier er kommet i store økonomiske vanskelighe-

der.

Boks 1

Eksempel på en økonomisk nødlidende institution

På Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier besluttede bestyrelsen i starten af 00’erne

at udvide skolens bygningskapacitet. Udvidelsen var lånefinansieret, og en del af lånet

blev suppleret med en swapaftale. Elevprognoserne, som bl.a. lå til grund for udvidelsen,

viste sig imidlertid at være for optimistiske. Derfor har skolen siden udvidelsen haft en

betydelig overkapacitet og været i store økonomiske vanskeligheder. I perioden 2011-

2017 har skolen modtaget 4 likviditetslån fra Børne- og Undervisningsministeriet på i alt

28,4 mio. kr. Skolen har oplyst til Rigsrevisionen, at gæld er skolens største problem, og

at indtægter i perioden 2007-2019 er gået til renter og afdrag vedrørende tomme byg-

ninger og grunde i stedet for ansættelse af flere lærere, indkøb af undervisningsmateria-

ler mv. Særtilskud og likviditetslån fra staten kompenserede for institutionens fejldispo-

sition og forhindrede skolens eventuelle konkurs.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Foruden Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier har 9 øvrige uddannelsesinstitutio-

ner modtaget likviditetslån og/eller særtilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet

og har ligeledes haft en stor gæld, overkapacitet, faldende aktivitet og udtømte likvi-

ditetsmuligheder. Bilag 2 indeholder en kort sagsfremstilling af de nødlidende institu-

tioner.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Uddannelses- og Forskningsministe-

riet og Børne- og Undervisningsministeriet har sikret, at uddannelsesinstitutionerne

udviser skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med deres finansiering af bygnin-

ger og grunde. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Har de bygningsselvejende uddannelsesinstitutioner udvist sparsommelighed

ved finansiering af bygninger og grunde?

•

Har Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministe-

riet ført tilfredsstillende tilsyn med de bygningsselvejende uddannelsesinstitutio-

ners finansiering af bygninger og grunde?

•

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Introduktion og konklusion |

Konklusion

Rigsrevisionen vurderer, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Un-

dervisningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at der udvises skyldige øko-

nomiske hensyn ved de statsfinansierede bygningsselvejende uddannelsesinstitutio-

ners finansiering af bygninger og grunde. Set i lyset af de gunstige belåningsregler og

af at staten i praksis har sikret en institutions videreførelse, når institutionen havner i

en vanskelig økonomisk situation, er konsekvensen bl.a., at institutionen kan øge

gældsætningen uden risiko for konkurs.

Den samlede gæld i sektoren er steget med 55 % fra 2011 til 2018. Samtidig ved Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet, at elev- og

studentertilskuddet, som er den primære indtægtskilde for institutionerne, samlet set

vil være faldende, idet ungdomsårgangene bliver stadig mindre i de kommende år.

Rigsrevisionen finder, at der fremadrettet således er risiko for, at indtægterne på flere

institutioner ikke vil være tilstrækkelige til at forrente den gæld, der er opbygget –

især ikke, hvis gælden fortsætter med at stige.

Undersøgelsen viser videre, at flere uddannelsesinstitutioner ikke udviser sparsomme-

lighed ved finansieringen af bygninger og grunde. Nogle uddannelsesinstitutioner an-

vender risikofyldte instrumenter som swapaftaler, udskyder udgifter ved hjælp af af-

dragsfrihed og belåner deres bygninger ud over markedsværdien, uden at risikoen

herved er overvejet og begrundet. Efter Rigsrevisionens opfattelse burde den enkelte

institution i en finansiel strategi have vurderet finansieringen i sammenhæng med for-

ventningen til institutionens fremtidige indtægtsgrundlag og mulighed for kapacitets-

tilpasning. 82 institutioner har indgået swapaftaler mv., som ville have medført et

samlet tab på ca. 1,3 mia. kr. ultimo 2017, hvis institutionerne skulle have indfriet gæl-

den. De samme institutioner er i mange tilfælde bundet til for høje rentebetalinger

som følge af en spekulativ finansieringsform, og de fleste af dem har indtil i dag tabt –

og ikke sparet – penge ved finansieringen. Hvis motivet til indgåelse af swapaftaler har

været rentesikring, kunne dette være opnået billigere og med mindre risiko ved at op-

tage et konvertibelt fastforrentet realkreditlån.

Undersøgelsen viser desuden, at hverken Uddannelses- og Forskningsministeriet eller

Børne- og Undervisningsministeriet fører et tilfredsstillende tilsyn med de selvejende

uddannelsesinstitutioners gældsætning. Ministerierne inddrager således ikke sekto-

rens samlede eksponering i deres tilsyn, ligesom de ikke fører eksplicit tilsyn med, om

institutionerne kan være overbelånte, og om institutionerne anvender finansielle in-

strumenter med høj risiko. Derudover er begge ministeriers tilsyn baseret på økono-

miske nøgletal for gældsætning, bl.a. soliditets- og finansieringsgrad, der ikke altid er

retvisende i forhold til risikoen. Det skyldes, at disse nøgletal bl.a. afhænger af den

regnskabsmæssige værdi af bygninger og grunde. Imidlertid svarer den regnskabs-

mæssige værdi ikke nødvendigvis til den markedsværdi, som bygningerne (eventuelt)

kan realiseres til, hvis gælden skal indfries.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Introduktion og konklusion

Særligt set i lyset af at staten hidtil har taget et tab, når de statsfinansierede bygnings-

selvejende uddannelsesinstitutioner har fejldisponeret og er kommet i økonomiske

vanskeligheder, og at de overordnede rammer for finansiering og belåning i øvrigt er

vide, finder Rigsrevisionen, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og

Undervisningsministeriet bør styrke tilsynet.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at Rigsrevisionen peger på nogle cen-

trale og væsentlige problemstillinger, der kalder på en fornyet politisk overvejelse om

reguleringen af dette område, herunder overvejelse om konkrete tiltag, der vil kunne

adressere den rejste kritik. Uddannelses- og Forskningsministeriet anfører, at der i be-

retningen er en række gode anbefalinger både til institutionernes adfærd og til mini-

steriernes tilsyn, som ministeriet vil indarbejde i vejledninger til institutionerne og i

ministeriets interne procedurer.

1.2. Baggrund

5. Gælden i uddannelsessektoren er i perioden 2011-2018 steget med 55 %. Ifølge Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet kan den

stigende gæld tilskrives stigende aktivitet, køb eller opførelse af ejendomme til er-

statning for overdragne dyre lejemål og udbedring af vedligeholdelsesefterslæb, der

blev konstateret i forbindelse med bygningsoverdragelsen, fx da Danmarks Tekniske

Universitet (DTU) fik bygningsselveje i 2002, eller i forbindelse med den seneste

kommunalreform, hvor en del kommunale og amtskommunale institutioner blev

statslige. Uddannelses- og Forskningsministeriet har bemærket, at den forøgede

gæld ikke skyldes ufinansierede driftsunderskud. Børne- og Undervisningsministeriet

har anført, at væksten i gælden under ministeriets område især er drevet af de tidli-

gere amtskommunale institutioner (gymnasier og HF-kurser, social- og sundheds-

skoler og voksenuddannelsescentre (VUC)).

Ud over at gælden har været stigende, anvender en del uddannelsesinstitutioner i

stort omfang finansielle instrumenter. Børne- og Undervisningsministeriet gennem-

førte i 2014 en analyse af institutionernes brug af finansielle instrumenter, som bl.a.

viste, at hovedparten af de undersøgte institutioner havde indgået aftaler om swap-

aftaler eller renteloft, og at mange institutioner med de seneste års renteudvikling de

facto var bundet til høje rentebetalinger, som institutionerne på grund af aftalernes

begrænsede konvertibilitet og betydelige negative markedsværdi havde særdeles

vanskeligt ved at komme ud af. Børne- og Undervisningsministeriets analyse omtales

nærmere i kapitel 3.

6. Uddannelsesinstitutionerne kan optage lån i realkreditinstitutterne, der kan være

betydeligt større end markedsværdien og med mindre sikkerhed i ejendommen, end

fx private virksomheder og borgere kan. Det skyldes, at realkreditinstitutterne ifølge

loven kan låne institutionerne op til 80 % af omkostningen til at opføre en bygning.

Dette afviger fra hovedreglen på øvrige områder om, at realkreditinstitutterne kan

udlåne op til 60-80 % af bygningens markedsværdi. Reglerne medfører derfor, at så-

vel institutionernes muligheder for at bygge og renovere som risikoen for overbelå-

ning bliver større.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Introduktion og konklusion |

7. Uddannelsesinstitutionerne har endvidere relativt frie muligheder for at optage lån

og vælge finansieringsform. Til sammenligning er kommuners og statslige institutio-

ners lånemuligheder ifølge lovgivningen mere restriktive. Kommunerne skal fx følge

det almindelige kommunaløkonomiske princip om, at kommunerne som udgangs-

punkt skal finansiere anlægsaktiverne uden lånoptagelse. Hvad angår de almindelige

statslige institutioner, er deres lånemuligheder også begrænset, idet de er underlagt

en låneramme. Lånerammen bliver fastsat på den årlige finanslov, og finansiering af

gæld sker gennem statens bank (p.t. Danske Bank), som Finansministeriet har ind-

gået en aftale om betalingsformidling med.

8. Figur 1 viser udviklingen i antallet af unge i alderen 16-30 år i perioden 2010-2040.

Lånemuligheder i kom-

muner og stat

Kommunernes lånemulighe-

der er begrænset ifølge be-

kendtgørelse nr. 1580 af

17. december 2013 om kom-

munernes låntagning og med-

delelse af garantier m.v.

Statslige institutioners låne-

muligheder er begrænset, idet

der for hver virksomhed fast-

sættes en låneramme på fi-

nansloven. Lånerammen sæt-

ter et loft for virksomhedens

langfristede gæld.

Figur 1

Udviklingen i antallet af unge i alderen 16-30 år i perioden 2010-2040

1.200.000

1.150.000

1.100.000

1.050.000

1.000.000

950.000

900.000

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2031

2032

2033

2034

2035

2036

2037

2038

2039

2040

Note: Tallene er trukket fra Danmarks Statistik den 10. september 2019.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

Det fremgår af figur 1, at der har været en stigning i antallet af unge i perioden 2010-

2018, mens Danmarks Statistiks fremskrivninger viser, at antallet vil falde med 7,5 %

fra 2021 til 2040. Når antallet af unge falder, falder antallet af elever og studerende

alt andet lige, hvilket kan få institutionernes samlede indtægtsgrundlag til at falde.

Hvis det samlede indtægtsgrundlag falder, kan det medføre en intensiveret konkur-

rencesituation mellem uddannelsesinstitutionerne med risiko for, at økonomien på

nogle institutioner bliver mere anstrengt.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Introduktion og konklusion

9. Som nævnt har den samlede gæld i sektoren været stigende siden 2011, og institu-

tionerne anvender i stort omfang finansielle instrumenter. Derudover kan institutio-

nerne ifølge loven optage lån, der kan være betydeligt højere end bygningernes mar-

kedsværdier, ligesom institutionerne har frie muligheder for at vælge finansierings-

form. Endelig fremskriver Danmarks Statistik, at antallet af unge stagnerer og falder

fra 2022, hvilket får institutionernes samlede indtægtsgrundlag til at falde. Vores un-

dersøgelse tager afsæt i disse forhold.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

10. Undersøgelsen er en forvaltningsrevision, hvor vi bl.a. vurderer, om Uddannelses-

og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet og de undersøgte

uddannelsesinstitutioner har udvist skyldige økonomiske hensyn.

11. Kapitel 2 handler om, hvorvidt uddannelsesinstitutionerne udviser sparsommelig-

hed i deres finansiering af bygninger og grunde. Vi undersøger, om institutionerne kan

dokumentere, hvordan de – bl.a. i forlængelse af låntagning – vil tilpasse deres øko-

nomi til forventede fremtidige omkostninger og indtægter, så de forebygger at kom-

me i økonomiske vanskeligheder. Til dette formål undersøger vi institutionernes valg

af finansiering, herunder de iboende risici i finansieringen. Endvidere undersøger vi,

om institutionerne har udarbejdet finansielle strategier, herunder om de har taget

højde for udviklingen i indtægtsgrundlaget, om de har planer for gældsafvikling, når

afdragsfriheden ophører, og om de har valgt en finansieringsform, som er fleksibel i

forhold til kapacitetstilpasning. Derudover undersøger vi, om institutionerne har an-

vendt uafhængig rådgivning til at vurdere institutionens finansielle risici. Endelig un-

dersøger vi værdifastsættelsen af institutionernes bygninger.

Kapitel 3 handler om, hvorvidt Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og

Undervisningsministeriet fører et tilfredsstillende tilsyn med uddannelsesinstitutio-

nernes finansiering af bygninger og grunde. Vi undersøger, om ministeriernes økono-

miske tilsyn er tilstrækkeligt systematisk rettet mod institutionernes gældsætning til,

at ministerierne kan vurdere, om institutionerne er overbelånte, og om de anvender

finansielle instrumenter med høj risiko. Til dette formål undersøger vi for det første,

om ministerierne har fastsat nøgletal for institutionernes gældsætning. For det andet

undersøger vi, om ministerierne har opstillet relevante grænseværdier for nøgletal-

lene. Endelig undersøger vi, om ministerierne reagerer, når grænseværdierne over-

skrides.

Metode

12. I undersøgelsen indgår 17 uddannelsesinstitutioner, som vi har udvalgt på bag-

grund af belåningsgrad i forhold til den offentlige vurdering (væsentlighed) eller brug

af afdragsfrihed, variabel rente og/eller afledte finansielle instrumenter (risici). Nogle

institutioner er desuden udvalgt, fordi de har været i en særlig vanskelig økonomisk

situation og derfor har modtaget særtilskud og/eller likviditetslån fra Børne- og Un-

dervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Introduktion og konklusion |

Der har været afholdt møder med de 17 institutioner, der indgår som cases i vores un-

dersøgelse. I undersøgelsen indgår endvidere 40 uddannelsesinstitutioners salg af

bygninger og grunde i perioden 2010-2018. De 40 institutioner er udvalgt for at få vi-

den om værdien af institutionernes bygninger, dvs. hvordan de faktiske salgspriser

har været i forhold til den offentlige ejendomsvurdering og i forhold til den værdi, som

bygninger og grunde havde i regnskabet (bogført værdi). Endvidere indgår de 10 in-

stitutioner, som Børne- og Undervisningsministeriet har ydet i alt 25 likviditetslån

og/eller særtilskud til i perioden 2011-2019.

Endelig har vi anvendt regnskabstal fra 245 institutioner under Uddannelses- og

Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet samt data om 237 insti-

tutioners låneforhold, som begge ministerier har indsamlet. Data om institutionernes

låneforhold er indsamlet som led i en tværministeriel undersøgelse af låneforholdene

på de statsfinansierede bygningsselvejende uddannelsesinstitutioner. Ministerierne

har kun indsamlet data om institutionernes låneforhold for 2017.

13. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet finder, at der i un-

dersøgelsen bør skelnes tydeligere mellem institutionerne under Uddannelses- og

Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet, idet der er så betydeli-

ge forskelle på institutionerne under de 2 ministerområder, at de ikke kan behandles

som én samlet sektor. Ministeriet finder, at institutionerne under Uddannelses- og

Forskningsministeriet generelt har en lavere budgetusikkerhed og er væsentligt stør-

re og derfor kan have en mere specialiseret administration, ligesom ministeriet har et

tættere løbende tilsyn og dialog med den enkelte institution. Børne- og Undervis-

ningsministeriet peger ligeledes på behovet for at dele undersøgelsen i 2.

Rigsrevisionen har valgt at behandle de 2 ministerier efter de samme revisionskrite-

rier, da der også er mange ligheder mellem bygningsselvejende institutioner på tværs

af de 2 ministerområder. Fx har alle institutionerne bygningsselveje. Heraf følger et

behov for finansielle strategier, herunder behov for overvejelser om, hvordan gælden

afdrages, behov for uafhængig rådgivning mv. Hertil kommer et ensartet behov for i

det økonomiske tilsyn at kunne vurdere, hvornår gælden når et omfang, der er uac-

ceptabelt.

Det fremgår tydeligt af beretningen, hvilket ministerium institutionerne hører under,

og hvilket tilsyn henholdsvis Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Un-

dervisningsministeriet har udført. Hertil kommer, at de forskelle, der er på institutio-

nerne, er afspejlet i de konkrete vurderinger af hver enkelt institution.

14. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 1.

Afgrænsning

15. Undersøgelsen er afgrænset til de 253 statsfinansierede selvejende uddannelses-

institutioner, som har bygningsselveje. På Uddannelses- og Forskningsministeriets

område er det 27 institutioner, som har bygningsselveje, mens det på Børne- og Un-

dervisningsministeriets område er 226 institutioner. Der indgår forskellige populatio-

ner i undersøgelsen, som vi har beskrevet ovenfor og i bilag 1. Undersøgelsen er af-

grænset til perioden 2011-2018.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Introduktion og konklusion

Vi har konstateret, at institutionernes gæld i undersøgelsesperioden har været sti-

gende. Vi har ikke undersøgt årsagen til stigningen i gælden eller vurderet institutio-

nernes begrundelse for gældens stigning. Vi har dog relevante steder gengivet mini-

steriernes forklaringer på, hvorfor gælden er steget.

Under Børne- og Undervisningsministeriet indgår følgende typer af institutioner i un-

dersøgelsen: gymnasier og HF-kurser, AMU-centre, handelsskoler, tekniske skoler

kombinationsskoler, landbrugsskoler, social- og sundhedsskoler og voksenuddannel-

sescentre (VUC).

Under Uddannelses- og Forskningsministeriet indgår følgende typer af institutioner i

undersøgelsen: erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner, professions-

højskoler, Den frie lærerskole, en kunstnerisk uddannelsesinstitution og de 2 univer-

siteter Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Copenhagen Business School

(CBS), som har bygningsselveje. De 6 øvrige universiteter samt Arkitektskolen Aar-

hus og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler, som ikke har bygningsselveje

(og som derfor ikke indgår i undersøgelsen), er omfattet af SEA-ordningen (Statens

Ejendomsadministration). Staten ejer som hovedregel disse 6 universiteters bygnin-

ger. Institutionerne kan dog have indgået private lejemål, og de kan i særlige tilfælde

eje nogle få bygninger.

16. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder Rigsre-

visionens sagsfremstilling af de likviditetslån og særtilskud, som Børne- og Under-

visningsministeriet har ydet til 10 institutioner i perioden 2011-2019. Bilag 3 indeholder

en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber. Bilag 4 viser høringssvaret fra Ud-

dannelses- og Forskningsministeriet. Bilag 5 viser høringssvaret fra Børne- og Under-

visningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Institutionernes finansiering af bygninger og grunde |

2. Institutionernes

finansiering af bygninger

og grunde

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at flere uddannelsesinstitutioner ikke udviser sparsommelig-

hed ved finansieringen af bygninger og grunde.

Undersøgelsen viser således, at nogle institutioner anvender risikofyldte finansielle in-

strumenter, samtidig med at de har en høj belåningsgrad. Til trods herfor har institutio-

nerne ikke udarbejdet en finansiel strategi med henblik på at håndtere de finansielle

risici, ligesom institutionerne i begrænset omfang har anvendt uafhængig finansiel

rådgivning. Rigsrevisionen finder dette ikke tilfredsstillende.

82 af 237 bygningsselvejende institutioner har optaget lån med afledte finansielle in-

strumenter, som har et element af spekulation i sig. Institutioner på Uddannelses- og

Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets områder har indgået

swapaftaler mv., som ville have medført et samlet tab på ca. 1,3 mia. kr. ultimo 2017,

hvis institutionerne skulle have indfriet aftalerne. Da renten har været faldende i

mange år, er institutioner, der har indgået swapaftaler, i de fleste tilfælde bundet til

for høje rentebetalinger, og de ville have sparet penge ved ikke at anvende denne fi-

nansieringsform. Hvis motivet til indgåelse af en swapaftale har været rentesikring,

kunne dette have været opnået billigere og med mindre risiko ved at optage et konver-

tibelt fastforrentet realkreditlån. En del institutioner har desuden en høj belånings-

grad af bygninger og grunde, og 23 institutioner kan være teknisk insolvente.

Teknisk insolvente institutioner har inden for reglerne fortsat mulighed for at optage

realkreditlån uden direkte sammenhæng med markedsværdien af bygninger og grun-

de. Når en institution har fejldisponeret og er kommet i økonomiske vanskeligheder,

har staten hidtil taget et tab og på den måde forhindret uddannelsesinstitutionernes

eventuelle konkurs. Rigsrevisionen finder, at disse forhold tilsammen – de gunstige be-

låningsregler, og at staten i givet fald træder hjælpende til – udløser en uheldig konse-

kvens, nemlig at institutionerne kan øge gældsætningen uden risiko for konkurs.

Kun 3 af de 17 institutioner har udarbejdet en finansiel strategi. Rigsrevisionen vurde-

rer, at strategierne for de 3 institutioner kun i begrænset omfang har haft praktisk be-

tydning for institutionernes valg af finansiering.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Institutionernes finansiering af bygninger og grunde

Undersøgelsen viser videre, at institutionerne i forbindelse med låntagning – og også

generelt – har vanskeligt ved at forudse udviklingen i elev- og studentergrundlaget,

hvilket giver institutionerne en stor budgetusikkerhed om indtægtsgrundlaget.

Baseret på de risici, institutionerne påtager sig, finder Rigsrevisionen, at institutioner-

ne i større omfang burde have udarbejdet en finansiel strategi og anvendt uafhængig

rådgivning til at vurdere institutionens finansielle risici.

17. Dette kapitel handler om, hvorvidt de bygningsselvejende uddannelsesinstitutio-

ner har udvist sparsommelighed ved finansiering af bygninger og grunde.

Indledningsvist gennemgår vi, hvordan gælden i sektoren har udviklet sig i de senere

år. Tabel 1 viser udviklingen i gæld på bygningsselvejende institutioner under Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet i 2011 og

2018.

Tabel 1

Udvikling i gæld på bygningsselvejende institutioner under Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet og Børne- og Undervisningsministeriet i 2011 og 2018

2011

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Erhvervsakademier

Maritime uddannelser

Professionshøjskoler og øvrige

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Copenhagen Business School (CBS)

Kunstneriske uddannelser

I alt

Børne- og Undervisningsministeriet

Gymnasier og HF-kurser

AMU-centre

Handelsskoler, tekniske skoler og kombinationsskoler

Landbrugsskoler

Social- og sundhedsskoler

Voksenuddannelsescentre (VUC)

I alt

I alt på begge ministerområder

3�½415�½727�½615 kr.

281�½011�½204 kr.

6�½883�½785�½137 kr.

232�½832�½227 kr.

361�½823�½488 kr.

361�½966�½893 kr.

11�½537�½146�½564 kr.

17�½451�½877�½725 kr.

4�½133�½466�½760 kr.

255�½704�½098 kr.

7�½403�½327�½580 kr.

255�½471�½247 kr.

790�½774�½867 kr.

1�½671�½775�½759 kr.

14�½510�½520�½311 kr.

27�½084�½273�½311 kr.

÷9

119

362

220�½408�½127 kr.

69�½914�½061 kr.

2�½250�½056�½873 kr.

2�½475�½746�½000 kr.

862�½848�½000 kr.

35�½758�½100 kr.

5�½914�½731�½161 kr.

469�½614�½000 kr.

390�½880�½000 kr.

5�½229�½619�½000 kr.

5�½752�½855�½000 kr.

710�½561�½000 kr.

20�½224�½000 kr.

12�½573�½753�½000 kr.

113

459

132

÷18

÷43

113

2018

Ændring

Note: Gælden er opgjort som de langfristede gældsforpligtelser og kan derfor indeholde periodiserede donationer mv. Tallene er opgjort i løbende

priser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Institutionernes finansiering af bygninger og grunde |

Det fremgår af tabel 1, at gælden på uddannelsesinstitutionerne under Uddannelses-

og Forskningsministeriet samlet er steget med 113 %, mens gælden på Børne- og Un-

dervisningsministeriets område er steget med samlet 26 %, idet der dog er stor vari-

ation, når der ses på de specifikke uddannelsesområder.

Tabellen er udarbejdet i et samarbejde mellem Rigsrevisionen og de 2 ministerier.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har sent i forløbet oplyst, at ministeriet finder,

at den samlede gæld bør opgøres uden donationer og negativ markedsværdi af

swapaftaler. Rigsrevisionen finder fortsat, at gældsforpligtelserne bør opgøres som

de langfristede gældsforpligtelser, der fremgår af årsregnskabets balanceposter,

som det oprindeligt blev aftalt med ministerierne.

2.1. Institutionernes fremtidige omkostninger og ind-

tægter

18. De statsfinansierede bygningsselvejende uddannelsesinstitutioner har som nævnt

relativt frie muligheder for at optage lån på det private marked, og gælden har været

stigende i uddannelsessektoren. Vi har derfor undersøgt institutionernes valg af fi-

nansiering, herunder de iboende risici i finansieringen. Vi har også undersøgt, om in-

stitutionerne har udarbejdet en finansiel strategi, der dokumenterer, at institutioner-

ne har taget højde for udviklingen i elev- og studentergrundlaget og dermed ind-

tægtsgrundlaget, om institutionerne har planer for, hvordan de vil afdrage på gæld i

tilfælde af, at de benytter afdragsfrihed, og om institutionerne i forbindelse med lån-

tagning har overvejet behovet for en eventuel kapacitetstilpasning. Derudover har vi

undersøgt, i hvilken udstrækning institutionerne anvender uafhængig rådgivning. En-

delig har vi undersøgt værdiansættelsen af institutionernes bygninger, herunder om

markedsværdien af grunde og bygninger kan afvige fra den værdi, der fremgår af års-

regnskabet.

Institutionernes finansiering

19. Vi har gennemgået, hvordan 237 uddannelsesinstitutioner har finansieret deres

bygninger og grunde, og vi har vurderet de iboende risici i finansieringen.

Til denne del af undersøgelse har vi inddelt 4 typer låneprodukter i risikokategorierne

grøn, gul og rød ud fra produkternes iboende risiko. De 4 typer er: fastforrentede kon-

vertible obligationslån med afdrag (grøn), lån med afdragsfrihed (gul), variabelt for-

rentede lån (gul) og afledte finansielle instrumenter (rød). Vores begrundelse for at

inddele låneprodukterne i de 3 risikokategorier er beskrevet i tabel 2. De 4 lånetyper

dækker ca. 95 % af de lån, som institutionerne har optaget. Produkternes iboende ri-

siko er ikke en vurdering af institutionens evne til at håndtere risikoen, men er en risi-

ko, der knytter sig til selve lånetypen. Den grønne kategori dækker udlånsprodukter

med laveste iboende risici, mens den røde kategori dækker låneprodukter med høje-

ste iboende risici. Klassificeringen af lånenes iboende risici er nærmere beskrevet i

bilag 1.

Afledt finansielt instru-

ment

Et afledt finansielt instrument

er i denne undersøgelse defi-

neret som et produkt, der

supplerer et lån. Instrumentet

er ikke direkte knyttet til lånet,

så institutionen kan godt opsi-

ge lånet uden at opsige det fi-

nansielle instrument og om-

vendt. Eksempler på afledte

finansielle instrumenter er

swapaftaler og individuelle

renteloftsaftaler.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Institutionernes finansiering af bygninger og grunde

Tabel 2

Låneprodukters iboende risici

Risikoprodukt



Lave iboende risici

Låneprodukt

Fastforrentet konvertibelt obligationslån med afdrag

Et konvertibelt obligationslån med fast rente og afdrag giver institutionerne størst budgetsikkerhed,

samtidig med at det giver mulighed for, at institutionerne kan indfri lånet til kurs 100, hvis renten fal-

der.

Lån med afdragsfrihed

Når institutionerne anvender afdragsfrihed, skal de afdrage gælden på et senere tidspunkt og får der-

for nogle relativt højere ydelser i den resterende løbetid, efter afdragsfriheden er ophørt.

Variabelt forrentede lån

Budgetsikkerheden er mindre på variabelt forrentede lån, da institutionerne ikke kender de fremtidige

renteudgifter.



Høje iboende risici

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter er ofte svært gennemskuelige produkter, da værdien af dem afhæn-

ger af et underliggende aktiv og baserer sig på en individuel aftale mellem 2 parter, dvs. de er ikke et

standardprodukt. Afledte finansielle instrumenter er fx swapaftaler og individuelle renteloftsaftaler.



Middel iboende risici

Kilde:

Rigsrevisionen.

20. Fastforrentede konvertible obligationslån med afdrag er som udgangspunkt de

dyreste, da man betaler en præmie for at reducere risiciene. På langt sigt kan denne

type lån dog være billigst, da omkostningerne ved mere risikofyldte lån afhænger af,

om den forøgede risiko realiseres.

21. I tabel 3 har Rigsrevisionen opgjort, hvor stor en del af de 237 institutioners rest-

gæld der er i henholdsvis grøn, gul og rød risikokategori. For en mindre del af restgæl-

den har det ikke været muligt entydigt at definere en risikokategori.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Institutionernes finansiering af bygninger og grunde |

Tabel 3

Risikoklassificering af institutionernes samlede restgæld og belåningsgrad i forhold til offent-

lig ejendomsvurdering

Risiko-

kategori

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fastforrentet obligationslån med afdrag

Variabelt forrentet obligationslån eller obligationslån uden afdrag

Med afledt finansielt instrument

Ikke opgjort i risikokategori

I alt

Børne- og Undervisningsministeriet

Fastforrentet obligationslån med afdrag

Variabelt forrentet obligationslån eller obligationslån uden afdrag

Med afledt finansielt instrument

Ikke opgjort i risikokategori

I alt



4�½304�½283�½845 kr.

2�½500�½762�½121 kr.

5�½681�½112�½860 kr.

106�½098�½223 kr.

12�½592�½257�½049 kr.



1�½373�½639�½468 kr.

1�½163�½360�½260 kr.

5�½616�½023�½366 kr.

660�½713�½758 kr.

8�½813�½736�½852

kr.

Restgæld

Belånings-

grad

Note: Tallene i tabel 3 afviger fra tallene i tabel 1, da restgælden i de 2 tabeller er opgjort ud fra forskellige populationer og årstal. Tallene i tabel 3

baserer sig desuden på oplysninger om restgæld i 2017, som størstedelen af institutionerne selv har angivet i en spørgeskemaundersøgelse,

mens tallene i tabel 1 baserer sig på opgørelsen af langfristet gæld i alt for alle institutioner.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data om institutionernes lån ultimo 2017 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervis-

ningsministeriet.

Det fremgår af tabel 3, at 63 % og 45 % af restgælden på henholdsvis Uddannelses-

og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets område i 2017 er i

den røde risikokategori, som indeholder afledte finansielle instrumenter, fx swapafta-

ler. Det fremgår endvidere, at den gennemsnitlige belåningsgrad i forhold den offent-

lige vurdering er 94 % og 44 % på henholdsvis Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets og Børne- og Undervisningsministeriets område.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Institutionernes finansiering af bygninger og grunde

22. Efter gældende regnskabsregler skal uddannelsesinstitutioner optage grunde og

bygninger i regnskabet til kostpris, inkl. alle omkostninger foranlediget af anskaffel-

sen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv indtil det tidspunkt, hvor

aktivet er klar til at blive taget i brug. Der foretages desuden fradrag for afskrivninger.

Denne værdi er den bogførte værdi og dermed også den regnskabsmæssige værdi.

Da denne værdi ikke nødvendigvis afspejler markedsværdien, har vi valgt at anvende

den offentlige ejendomsvurdering til at beregne belåningsgraden. Vi har i en stikprø-

ve blandt 40 uddannelsesinstitutioner, som i perioden 2010-2018 har solgt bygninger

og grunde, sammenholdt markedsværdien (salgsprisen) med den offentlige ejen-

domsvurdering. Undersøgelsen viser, at den offentlige ejendomsvurdering som gen-

nemsnit betragtet har modsvaret bygningers og grundes salgspris, dvs. den pris, de

blev handlet til. Resultatet er således, at de gennemsnitlige salgspriser svarede til

99,5

af den offentlige ejendomsvurdering, om end der på de enkelte institutioner

var store udsving, når salgsprisen og den offentlige vurdering blev sammenholdt.

Rigsrevisionen finder derfor, at det er relevant at opgøre belåningsgraden ud fra den

offentlige ejendomsvurdering.

23. Lånenes iboende risici siger som nævnt ikke noget om institutionens evne til at

modstå et eventuelt tab eller stigende renter. Hvis belåningsgraden af bygningernes

værdi i en i øvrigt veldreven institution er lav, er det mindre betydningsfuldt, hvordan

lånet er optaget. Det gælder således, at des højere belåningsgraden er, des større be-

tydning får den iboende risiko i lånet.

24. En swapaftale er et afledt finansielt instrument med en høj iboende risiko. En

swapaftale indebærer, at 2 parter bytter rentevilkår i en afgrænset periode. Et klas-

sisk eksempel er, at en uddannelsesinstitution optager et variabelt forrentet lån,

hvorefter institutionen bytter den variable rente til en fast rente i fx 30 år med en fi-

nansiel institution. En swapaftale sikrer i dette tilfælde institutionen mod rentestignin-

ger, hvilket indebærer en omkostning, men som også giver institutionen en budget-

sikkerhed i forhold til ydelsen, som den ikke har med et rent variabelt forrentet lån.

Da aftalen ikke er konverterbar, kan det blive dyrt for institutionen at omlægge sit lån,

hvis markedsrenten falder til et niveau, der ligger under swapaftalens rente. Mekanis-

men i aftalen er, at dét, som den ene part vinder på aftalen, dét taber den anden part.

Der er i princippet ikke grænser for tab eller gevinst for nogen af parterne i en swapaf-

tale, da værdien udelukkende afhænger af rentens udvikling. I tidsskriftet

Finans/In-

vest 6/2013

omtaler professor Peter Løchte Jørgensen swapaftaler på denne måde:

”I det klassiske fastforrentede realkreditlån betales en forsikringspræmie i form af en

højere rente, der som bekendt giver ret til at konvertere lånet til kurs 100, hvis renten

falder. Denne forsikringspræmie har swaplånerne fravalgt, og så kan man jo sige, at

det er meget rimeligt, at de må tåle en hård konsekvens, når forsikringsbegivenhe-

den, dvs. rentefaldet, så indtræffer. Det svarer meget præcist til, at bilejere, som

smadrer deres bil, selv må betale, hvis de har fravalgt kaskoforsikringen”.

I boks 2 har Rigsrevisionen for en specifik institution beregnet omkostningerne ved at

indgå en swapaftale i stedet for at optage et fastforrentet konvertibelt obligationslån.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Institutionernes finansiering af bygninger og grunde |

Boks 2

Eksempel på omkostninger ved at indgå en swapaftale

Rigsrevisionen har på baggrund af en konkret swapaftale fra én af de 17 uddannelsesinstitutioner beregnet omkostninger-

ne, hvis institutionen havde valgt et konvertibelt obligationslån med fast rente i stedet. Institutionen indgik i 2011 en swapaf-

tale med en rente på 3,89

og en hovedstol på 150 mio. kr. Da institutionen ikke afdrager på gælden, er hovedstolen ufor-

andret 150 mio. kr. frem til 2037, hvor institutionen vil have betalt ca. 150 mio. kr. i renteudgifter i løbende priser. Hvis institu-

tionen derimod havde optaget et fastforrentet obligationslån i 2011 og konverteret til et nyt fast forrentet lån i 2019, ville de

samlede renteudgifter i perioden have været ca. 100 mio. kr., dvs. ca. ⅔.

Institutionen har med swapaftalen opnået en budgetsikkerhed i forhold til ydelsen på lånet, da institutionen kender ydelsen

frem til 2037, idet renten ligger fast på 3,89

pr. år.

Note: Omkostningerne ved konvertering af det fastforrentede lån i 2019 er ikke medtaget i regneeksemplet, da konverteringsudgifterne

oftest er forholdsvis beskedne.

Begge ministerier peger på, at swapaftalers markedsværdi altid bevæger sig mod nul

ved aftalens udløb, og der vil således ikke være et tab for institutionen, hvis den be-

holder sin swapaftale til udløbsdatoen. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at da ren-

ten har været faldende i mange år, er institutioner, der har indgået swapaftaler, i de

fleste tilfælde bundet til for høje rentebetalinger, og de ville have sparet penge ved ik-

ke at have benyttet spekulativ finansiering, jf. boks 2. Dette kan betragtes som et tab

i forhold til et fastforrentet realkreditlån, der giver den samme rentesikring som en

swapaftale.

25. Rigsrevisionen kan ud fra tabel 3 konstatere, at sektoren i stort omfang anvender

risikofyldt finansiering af bygninger og grunde.

Des mere risikofyldt en institutions finansiering er, des vigtigere er det, at institutio-

nen overvejer og dokumenterer, hvordan risikoen håndteres. Rigsrevisionen har der-

for udtaget 17 institutioner til en nærmere gennemgang for at undersøge begrundel-

serne for at finansiere bygninger med produkter, der har en høj iboende risiko. De 17

institutioner er udvalgt, fordi de har modtaget særtilskud og/eller likviditetslån, fordi

de har haft en høj belåningsgrad, eller fordi de har høje iboende risici i låntagningen.

De 17 institutioner er derfor ikke repræsentative for sektoren som helhed.

26. Rigsrevisionens undersøgelse af de 17 institutioners låntagning er vist i tabel 4,

som viser, hvor stor en andel af institutionernes restgæld der er i henholdsvis grøn,

gul og rød risikokategori. Tabel 4 viser endvidere ejendommenes offentlige vurdering

og restgældens størrelse. Des større restgælden er i forhold til den offentlige vurde-

ring, des større risiko har institutionen. Institutioner med en høj belåning og derved

høje faste omkostninger er således alt andet lige mere sårbare over for indtægtsfald,

fx som følge af faldende elevaktivitet. Endelig viser tabel 4 størrelsen af de negative

markedsværdier af de afledte finansielle instrumenter. De negative markedsværdier

er det beløb, som institutionerne skal betale, hvis de ønsker at indfri de afledte finan-

sielle instrumenter før udløb. Anvender en institution afledte finansielle instrumenter,

vil hele eller dele af dens restgæld være placeret i rød risikokategori.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Institutionernes finansiering af bygninger og grunde

Tabel 4

De 17 institutioners negative markedsværdi af afledte finansielle instrumenter, offentlig ejen-

domsvurdering og restgæld fordelt på risikokategorien grøn, gul og rød ultimo 2017



Rest-

gæld



Rest-

gæld



Rest-

gæld

Negativ markedsværdi

af afledte finansielle

instrumenter

(Mio. kr.)

Institutioner under Uddannelses-

og Forskningsministeriet

DTU

Aarhus Maskinmesterskole

Maskinmesterskolen København

Institutioner under Uddannelses-

og Forskningsministeriet med

aftale om finansiel leasing

Københavns Professionshøjskole

(realkreditgæld mv.)

Københavns Professionshøjskole

(finansiel leasing)

Institutioner under Børne-og

Undervisningsministeriet

Aarhus HF & VUC

Erhvervsskolen Nordsjælland

AMU Nordjylland

Horsens Gymnasium

AMU-Vest

Hvidovre Gymnasium og HF

Bygholm Landbrugsskole

Thy-Mors HF og VUC

Svendborg Erhvervsskole &

Gymnasier

VUC SYD

Christianshavns Gymnasium

Gentofte HF

Business College Syd

Offentlig

ejendoms-

vurdering

(Mio. kr.)

Restgæld

(Mio. kr.)

100

636

35�½7

0�½0

2�½942

115

4�½370

138

66 %

639

346

2�½660

100

6�½7

5�½3

2�½7

5�½4

÷0�½2

2�½6

1�½4

25�½4

5�½0

0�½0

125

352

150

111

367

199

176

171

32�½6

133

306

Alle felter er ikke udfyldt for Københavns Professionshøjskole, da professionshøjskolen både har finansiel leasing og ejer nogle af sine bygninger og

derfor ikke umiddelbart er sammenlignelig med de øvrige institutioner. Professionshøjskolen behandles særskilt i brødteksten under tabellen.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data om institutionernes lån ultimo 2017 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisnings-

ministeriet samt institutionernes årsrapporter. Rigsrevisionen har konstateret, at der forekommer mindre afvigelser mellem låneundersøgelsen

og årsrapporterne. Se uddybning i bilag 1.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Institutionernes finansiering af bygninger og grunde |

Det fremgår af tabel 4, at 6 af de 17 undersøgte institutioner har gæld, der overstiger

ejendommenes offentlige vurdering. 5 af disse institutioner har samtidig valgt en hel

eller delvis finansiering med en høj iboende risiko. 13 af de 17 institutioner anvender

afledte finansielle instrumenter, hvilket for 11 af dem er swapaftaler. Den samlede ne-

gative markedsværdi af de afledte finansielle instrumenter er ca. 780 mio. kr. Mere

end 90 % af de 13 institutioners samlede restgæld er lån i højeste risikokategori.

Fraregner man de 2 største institutioner, som er Københavns Professionshøjskole og

DTU, har de resterende 11 institutioner en samlet negativ markedsværdi af afledte fi-

nansielle instrumenter på 114 mio. kr. Den del af restgælden, der er finansieret i den

røde risikokategori, udgør samlet set 63 % for de 11 institutioner. Disse tal kan udle-

des, men fremgår ikke direkte af tabellen.

Af tabellen kan man udlede, at Svendborg Erhvervsskole & Gymnasiers gæld udgør

36 % af den offentlige vurdering. Skolen har derfor umiddelbart en lav belåningsgrad.

Skolen har imidlertid haft flere bygninger til salg i 12 år, hvilket indikerer, at bygninger-

ne har en markedsværdi, der ligger under den offentlige vurdering, og at belånings-

graden derfor formentligt er højere.

27. DTU er den største af de 17 institutioner med en prioritetsgæld på 4,4 mia. kr.,

som udgør 149 % af den offentlige vurdering af DTU’s bygninger og grunde. DTU har

dermed en relativt høj belåningsgrad i forhold til den offentlige ejendomsvurdering.

DTU har oplyst, at den offentlige ejendomsvurdering for DTU er misvisende og der-

med også belåningsgraden. DTU vurderer, at ejendommenes markedsværdi, ifølge et

notat fra september 2018 til DTU’s bestyrelse, er ca. 15 mia. kr. (DTU’s værdiansæt-

telse varierer mellem 12 mia. kr. og 20 mia. kr., afhængigt af opgørelsesmetode). DTU

har efterfølgende oplyst, at 3 realkreditinstitutter i 2019 har vurderet ejendommenes

markedsværdi til at være 8-9 mia. kr. Rigsrevisionen har alene modtaget dokumenta-

tion for ét realkreditinstituts vurdering af en markedsværdi på 9 mia. kr. Rigsrevisio-

nen kan ikke ud fra dokumentet se, hvilke forudsætninger der ligger til grund for real-

kreditinstituttets vurdering.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at det er usikkert, hvilken markedsværdi DTU’s

ejendomme har.

28. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet har en forståelse

af, at den seneste markedsværdivurdering af DTU’s ejendomme er mere end dobbelt

så høj som den aktuelle belåning, og at den offentlige ejendomsvurdering for Maskin-

mesterskolen København medfører en markedsværdi på ca. 4.000 kr. pr. kvadrat-

meter, hvilket ifølge ministeriet åbenlyst ikke er retvisende for en nyrenoveret og del-

vist nybygget bygning i Lyngby. Ministeriet har ikke dokumenteret markedsværdien

for hverken DTU eller Maskinmesterskolen København.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Institutionernes finansiering af bygninger og grunde

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det ikke er meningsfuldt at be-

skrive den enkelte institutions belåningsgrad ud fra den offentlige vurdering, netop

fordi det vil være forbundet med betydelig usikkerhed og i en række tilfælde ikke vil

være retvisende. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at det er relevant at vurdere

gælden i forhold til ejendommenes værdi, og at ministeriet ikke har angivet et bedre

alternativ til den offentlige ejendomsvurdering. Rigsrevisionen finder det derfor posi-

tivt, at ministeriet har oplyst, at ministeriet i forbindelse med udmelding af retningslin-

jerne for aflæggelse af årsrapporten for 2019 vil stille krav om, at alle uddannelsesin-

stitutioner med bygningsselveje inkluderer kontantvurderingen af grunde og bygnin-

ger i årsrapporten, og at ministeriet vil præcisere opgørelsesmetoden for kontantvur-

deringen.

Aftale om finansiel lea-

sing

Aftalen fremgår i Akt 34 6/12

2012 om aftale mellem Pro-

fessionshøjskolen University

College Capital (nu Køben-

havns Professionshøjskole) og

Carlsberg Byen Ejendomme

P/S om finansiel leasing.

29. Endelig fremgår det af tabellen, at Københavns Professionshøjskole har indgået

en aftale om finansiel leasing, hvilket betyder, at institutionen ikke er sammenlignelig

med de øvrige institutioner i tabellen. Professionshøjskolens restgæld – i forhold til de

bygninger, institutionen ejer – udgør 54 % af den offentlige vurdering. Det er dog væ-

sentligt at bemærke, at institutionen herudover har en gæld i 2017 på 2,7 mia. kr. fra

en aftale om finansiel leasing.

Aftaler om finansiel leasing er kendetegnet ved, at alle væsentlige risici (og fordele),

som er forbundet med ejendomsretten til et aktiv, er overført fra leasinggiver til lea-

singtager. Leasingtager bærer tabet ved en eventuel førtidig opsigelse af aftalen og

risikoen/gevinstmuligheden på restværdien ved leasingperiodens ophør. Københavns

Professionshøjskoles aftale er uopsigelig frem til 2046, og institutionen kan ikke sæl-

ge aktivet før aftalens udløb, da den ikke ejer bygningen. Det medfører, at institutio-

nen har begrænsede muligheder for en eventuel kapacitetstilpasning i forbindelse

med det leasede aktiv.

Finansielle strategier

30. Vi har undersøgt, om de 17 institutioner har beskrevet og begrundet deres valg af

finansiering i en finansiel strategi. Rigsrevisionen finder, at uddannelsesinstitutioner-

ne bør have udarbejdet en finansiel strategi for at optimere budgetsikkerheden, lige-

som bestyrelsen for institutionen med strategien bør forholde sig og beskrive, hvor-

dan institutionen vil håndtere negative effekter af valgte eller uundgåelige risici.

31. Vores undersøgelse viser, at institutionerne – på trods af at de i udbredt omfang

anvender finansielle instrumenter – som oftest ikke udarbejder finansielle strategier.

Kun 3 af de 17 institutioner har udarbejdet en strategi eller politik for finansieringen.

De institutioner, som ikke har en finansiel strategi, begrundede det bl.a. med, at be-

slutninger om finansiering er blevet drøftet på bestyrelsesmøder, eller at institutio-

nerne ikke har fundet det relevant at udarbejde en strategi.

32. I forhold til de 3 institutioner, DTU, Aarhus HF & VUC og Business College Syd,

som har udarbejdet strategier, vurderer Rigsrevisionen, at strategierne ikke er fyl-

destgørende, hvilket vi beskriver nedenfor.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Institutionernes finansiering af bygninger og grunde |

Rigsrevisionen vurderer, at DTU’s strategi ikke i fornødent omfang beskriver de fi-

nansielle risici, som institutionen løber. DTU vurderer selv, at DTU – på baggrund af

de risici, der er beskrevet i strategien – har en lav finansiel risiko. Rigsrevisionen vur-

derer derimod, at DTU på udvalgte områder kan have en høj finansiel risiko. Rigsrevi-

sionen begrunder dette med, at DTU har en høj belåningsgrad i forhold til den offent-

lige ejendomsvurdering, at DTU p.t. ikke har planer om at afdrage på gælden, at DTU

anvender swapaftaler, og at DTU har en renterisiko som følge af, at DTU har en stra-

tegi om løbende at refinansiere sine lån.

Rigsrevisionen finder, at Aarhus HF & VUC’s finansielle strategi er uklart formuleret

og derfor tvetydig. Der kan således være tvivl om, hvorvidt institutionens faktiske be-

låning ligger i forlængelse af strategien.

33. Business College Syd har oplyst, at institutionen vil ændre den nuværende strate-

gi, da institutionen i drøftelsen med Rigsrevisionen ikke fandt, at den var i overens-

stemmelse med institutionens faktiske strategi. Gælden på Business College Syd ud-

gjorde dog kun 1 % af bygningernes offentlige ejendomsvurdering.

34. Undersøgelsen viser, at institutionerne ikke systematisk beskriver og afdækker

risiciene ved låntagning, herunder afledte finansielle instrumenter, variabelt forrente-

de lån og lån med afdragsfrihed, i en finansiel strategi.

35. De forhold, der beskrives i det følgende, kan være en del af en finansiel strategi.

Da hovedparten af institutionerne ikke havde en finansiel strategi, har vi undersøgt,

om institutionen eventuelt havde udarbejdet særskilte planer for indtægtsgrundlaget,

hvordan institutionen vil afdrage på gælden, når en eventuel afdragsfrihed ophører,

og om finansieringen understøtter en fleksibel kapacitetstilpasning. Disse 3 forhold

er knyttet til institutionens finansiering og indeholder risici, som institutionerne som

udgangspunkt bør håndtere.

36. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet tilslutter sig

Rigsrevisionens vurdering af, at uddannelsesinstitutioner med bygningsselveje med

fordel kan have en nedskrevet finansiel strategi. Ministeriet vil formulere anbefalinger

til institutionerne herom, og Rigsrevisionens vurderinger af indholdet af sådanne fi-

nansielle strategier vil indgå i ministeriets arbejde med formulering af anbefalingerne.

Institutionernes indtægtsgrundlag

37. For at sikre balance mellem fremtidige omkostninger og indtægter bør institutio-

nerne i deres økonomistyring løbende tage højde for udviklingen i elev- og studenter-

grundlaget, som udgør ca. 80 % af institutionernes primære indtægtsgrundlag. På

Uddannelses- og Forskningsministeriets område er andelen dog lidt lavere, især på

DTU og CBS, hvor antallet af studerende alene bidrager til en mindre del af det sam-

lede indtægtsgrundlag.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Institutionernes finansiering af bygninger og grunde

38. Vores undersøgelse viser, at institutionerne som hovedregel budgetterer 3-5 år

frem med undtagelse af DTU, som opererer med 10-års budgetter. Institutionerne

begrunder i flere tilfælde den relativt korte budgethorisont med, at bl.a. politiske prio-

riteringer, økonomiske konjunkturer og modefænomener blandt unge løbende med-

fører ændringer i elev- og studentergrundlaget. Ændringer, som kan ske med kort

varsel, og som derfor gør institutionernes indtægtsgrundlag uforudsigeligt. Institutio-

nerne finder derfor ikke, at det er meningsfyldt at udarbejde budgetter for længere

perioder. Som eksempel nævner institutionerne omprioriteringsbidraget, som har på-

virket institutionernes økonomi negativt, uden at det var forudset.

39. Rigsrevisionen kan konstatere, at nogle institutionstyper som udgangspunkt er

mere følsomme over for politiske prioriteringer og økonomiske konjunkturer end an-

dre. Alt andet lige er AMU-skolernes og erhvervsskolernes elevgrundlag mere volatilt

end fx gymnasiernes elevgrundlag, bl.a. fordi en elev typisk opholder sig en uge på et

AMU-kursus, mens en gymnasielev bruger 3 år på at gennemføre uddannelsen. Æn-

dringer i omgivelserne udmøntes derfor hurtigt i form af ændret indtægtsgrundlag på

AMU-skolerne og erhvervsskolerne. Selv om der kan være forudsigelighed i en sek-

tor, behøver denne forudsigelighed dog ikke gælde den enkelte institution. Som ek-

sempel har Hvidovre Gymnasium haft et fald i antal elever, på trods af at Hvidovre

Kommune er i vækst og har voksende ungdomsårgange. Hvidovre Gymnasium har

oplyst, at faldet skyldes etnisk polarisering. Et andet eksempel er Business College

Syd, som har vækst i skolens AMU-aktiviteter på trods af fald i AMU-aktiviteter på

landsplan. Business College Syd begrunder de stigende AMU-aktiviteter med, at sko-

len har et godt samarbejde med erhvervslivet.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at implementeringen af et nyt be-

villingssystem for de videregående uddannelser på ministeriets område har bidraget

til en større sikkerhed om det fremtidige indtægtsgrundlag, idet 25

af de hidtidige

taxametertakster er blevet omlagt til et fast grundtilskud til den enkelte institution.

I forhold til elev- og studenterfremskrivninger har flere af de 17 institutioner oplyst, at

de både anvender historiske data for elevudviklingen og data for den lokale demo-

grafiske udvikling.

40. Vi har undersøgt, hvordan institutionerne forholder sig til dilemmaet mellem bud-

gethorisonter på 3-5 år og optagelse af lån til bygninger med 30-årige horisonter.

Nogle institutioner har oplyst, at de på grund af usikkerhed om fremtidige indtægter

budgetterer konservativt. Andre har peget på, at de har friværdi i bygninger og/eller

grunde. Andre igen har vurderet, at de har et tilstrækkeligt bredt uddannelsesudbud,

der gør institutionen mindre følsom over for politiske prioriteringer og økonomiske

konjunkturer. Endelig har nogle institutioner vurderet, at det er nødvendigt at accep-

tere den risiko, der kan være forbundet med korte budgethorisonter og lange forplig-

telseshorisonter.

41. Vores undersøgelse viser, at institutionerne har stor budgetusikkerhed om ind-

tægtssiden.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Institutionernes finansiering af bygninger og grunde |

Planer for gældsafvikling, når afdragsfriheden ophører

42. Vi har undersøgt, om 9 af de 17 institutioner, som har afdragsfrihed, har en plan

for, hvordan de vil afdrage på gælden, når afdragsfriheden ophører.

Rigsrevisionen finder, at der kan være gode grunde til at anvende afdragsfrihed på

lån. Hvis en institution fx har udgifter, som påvirker likviditeten i en kort årrække,

hvorefter udgifterne ophører, kan afdragsfrihed være en måde at afbøde konsekven-

serne af usædvanlige omkostninger eller udgifter. Peter Wendt, tidligere direktør i LR

Realkredit, har dog i et notat udarbejdet til Børne- og Undervisningsministeriet be-

skrevet afdragsfrihed på uddannelsesinstitutioner på følgende måde:

”Afdragsfrie lån er næppe velegnet for uddannelsesinstitutioner, som i deres budget-

lægning skal sigte på at skabe ligevægt mellem indtægter og udgifter og som derfor

normalt ikke lægger penge til side for at spare op til meget store afdrag sent i lånets

løbetid”.

Kilde:

”Finansiering af selvejende uddannelsesinstitutioner”,

Børne- og Under-

visningsministeriet, 2008.

43. Vores analyse af 237 institutioners lån viser, at 58 % af den samlede restgæld på

Uddannelses- og Forskningsministeriets område er afdragsfri, mens det samme gæl-

der for 9 % af den samlede restgæld på Børne- og Undervisningsministeriets område.

44. Vores undersøgelse viser, at ingen af de 9 institutioner, der anvender afdragsfri-

hed, har en nedskrevet plan for, hvordan de vil afdrage på gælden, når afdragsfrihe-

den ophører. På 6 af de 9 institutioner udløber afdragsfriheden inden for et par år, el-

ler også vedrører afdragsfriheden et mindre lån. På de resterende 3 institutioner, som

er DTU, Københavns Professionshøjskole og Aarhus Maskinmesterskole, vedrører

afdragsfriheden i 2018 en samlet gæld på knap 7,4 mia. kr., og gælden har en lang lø-

betid. I boks 3 er de afdragsfrie lån på de 3 uddannelsesinstitutioner nærmere be-

skrevet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Institutionernes finansiering af bygninger og grunde

Boks 3

Eksempler på institutioner, der anvender afdragsfrihed

Københavns Professionshøjskole

er bundet af en finansiel leasingaftale, der udløber i 2046. Aftalen indebærer, at Køben-

havns Professionshøjskole har ret og pligt til at købe den leasede ejendom i 2046 til 1,5 mia. kr., og professionshøjskolen

skal indtil da betale en årlig huslejeydelse på 64 mio. kr. (pristalsreguleret). Rigsrevisionen sammenstiller derfor i denne

undersøgelse den finansielle leasingaftale med afdragsfrihed.

I forhold til at kunne købe ejendommen i 2046 har Københavns Professionshøjskole henvist til et aktstykke om den finansi-

elle leasing af Campus Carlsberg, hvoraf det fremgår, at UCC (nu Københavns Professionshøjskole) forventes at præstere

en egenbetaling på 300 mio. kr., svarende til 20

af den aftalte købspris, og at UCC kan optage et lån på 1,2 mia. kr.

Aarhus Maskinmesterskole

har afdragsfrihed på et lån med en hovedstol på 130 mio. kr., som udløber i 2024. Aarhus Ma-

skinmesterskole har oplyst, at bestyrelsen har besluttet at prioritere uddannelse frem for at afdrage på gælden, da der p.t.

er besparelser på uddannelsesområdet, og da bestyrelsen endvidere vurderer, at skolens økonomi generelt set er sund.

Desuden har skolens realkreditinstitut vurderet ejendommens værdi til 253,6 mio. kr. mod skolens samlede realkreditrest-

gæld på 137,6 mio. kr. (ultimo 2018). Den offentlige vurdering af bygningerne er 115 mio. kr. ultimo 2017.

DTU

har afdragsfrihed på hele prioritetsgælden, som i 2018 udgjorde 4,4 mia. kr. DTU har oplyst, at universitetet p.t. ikke

har planlagt, hvordan universitetet vil afdrage på gælden, når afdragsfriheden ophører. DTU har endvidere oplyst, at univer-

sitetet p.t. ikke ønsker at nedbringe gælden, da universitetet har stigende aktivitet i form af flere studerende og øget forsk-

ningsaktivitet, hvilket afføder behov for investeringer i bl.a. bygninger. DTU har endelig oplyst, at DTU forventer, at bygnin-

gernes værdier stiger i de kommende år, og at det ikke har været ønsket fra hverken DTU’s bestyrelse eller skiftende rege-

ringer, at DTU skulle nedbringe gælden.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra institutionerne.

45. Undersøgelsen viser, at institutionerne endnu ikke har besluttet, hvornår der skal

påbegyndes afdrag på lånene.

Mulighed for kapacitetstilpasning

46. Vi har undersøgt, om de 17 institutioner i forbindelse med låntagningen har valgt

en finansieringsform, som er fleksibel i forhold til kapacitetstilpasning, eller om de har

overvejet behovet for kapacitetstilpasning, når de har valgt finansieringsform. Det

har vi undersøgt, da det kan være vanskeligt for institutionerne at forudse, om de på

et tidspunkt får behov for at afhænde én eller flere bygninger som led i en kapacitets-

tilpasning. Dette ikke mindst som følge af, at institutionerne har vanskeligt ved at for-

udse udviklingen i elev- og studentergrundlaget og den budgetusikkerhed, der følger

heraf.

Valg af lånetype kan påvirke muligheden for at afhænde bygninger, fordi omkostnin-

gerne ved at opsige et lån kan variere meget. Hvis institutionen kun har optaget et

konvertibelt obligationslån, vil det være forholdsvist billigt at opsige. Har institutionen

derimod suppleret lån med afledte finansielle instrumenter, kan de være dyre at op-

sige inden aftalens udløb. Rigsrevisionen finder, at institutionerne som udgangspunkt

bør vælge en finansieringsform, der giver fleksibilitet i forhold til kapacitetstilpasning,

dvs. som institutionerne kan opsige med kort varsel uden væsentlige omkostninger.

Hvis en institution vælger mindre fleksible finansieringsformer, bør institutionen be-

grunde, hvorfor de er valgt.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Institutionernes finansiering af bygninger og grunde |

47. De 17 institutioner oplyste, at de ikke har overvejet behovet for kapacitetstilpas-

ning, da de valgte finansieringsform. Vores undersøgelse viser, jf. ovenfor, at 13 af

disse institutioner har indgået aftaler om afledte finansielle instrumenter, som ifølge

årsrapporterne for 2017 har en samlet negativ markedsværdi på ca. 780 mio. kr.,

hvoraf den negative markedsværdi af DTU’s swapaftaler pr. 31. december 2017 udgør

636 mio. kr.

48. 82 af 237 institutioner har ifølge ministeriernes data om lån indgået aftaler om af-

ledte finansielle instrumenter. Vores analyse på baggrund af ministeriernes data om

lån viser, at den negative markedsværdi af swapaftaler mv. på begge ministerområ-

der udgjorde ca. 1,3 mia. kr. ultimo 2017. På Uddannelses- og Forskningsministeriets

område var den samlede negative markedsværdi 809 mio. kr. ultimo 2017, mens den

samlede negative markedsværdi var 511 mio. kr. på Børne- og Undervisningsministe-

riets område.

Når de afledte finansielle instrumenters markedsværdier er negative, indebærer det,

at institutionen skal betale beløbet på den negative markedsværdi for at komme ud

af aftalen, hvilket mindsker institutionens fleksibilitet og mulighed for at kapacitetstil-

passe. Når markedsværdien er negativ, svarer det således til et tab, som ikke er reali-

seret.

49. Undersøgelsen viser, at brugen af afledte finansielle instrumenter medfører, at

sektorens muligheder for kapacitetstilpasning kan blive dyrere end nødvendigt, og at

de 17 institutioner ikke har overvejet behovet for kapacitetstilpasning i forbindelse

med finansieringen.

Anvendelse af uafhængig rådgivning

50. Vi har undersøgt, om institutionerne i forbindelse med låntagningen har anvendt

uafhængig rådgivning til at vurdere den enkelte institutions finansielle risici. Rigsrevi-

sionen finder det hensigtsmæssigt, at institutionerne benytter uafhængig rådgivning,

når de indgår aftaler, som kan medføre finansielle risici for institutionen, herunder fx

brug af rentesikringsinstrumenter og afdragsfrihed.

Mange af de 17 institutioner har oplyst, at de anvender egen revisor til at vurdere in-

stitutionens finansielle risici. Institutionerne har bl.a. anvendt egen revisor til rådgiv-

ning om refinansiering, omlægning af lån og indgåelse af aftaler om finansielle instru-

menter. Rigsrevisionen finder, at det er uhensigtsmæssigt, hvis institutionens revisor

udfører rådgivning om forhold, som revisor eventuelt senere skal erklære sig om.

Vores undersøgelse viser, at 4 af de 17 institutioner på et tidspunkt har anvendt uaf-

hængig rådgivning til at vurdere finansielle risici. De 4 institutioner er Christianshavns

Gymnasium, Københavns Professionshøjskole, Maskinmesterskolen København og

Aarhus HF & VUC. Rådgivningen er oftest indhentet i forbindelse med køb af nye

bygninger. Rigsrevisionen vurderer, at det er positivt, at de 4 institutioner har anvendt

uafhængig rådgivning i disse situationer. Baseret på de risici, institutionerne påtager

sig, havde Rigsrevisionen dog forventet, at de 17 institutioner i større omfang havde

anvendt uafhængig rådgivning til at vurdere institutionens finansielle risici og i forbin-

delse med udarbejdelsen af en finansiel strategi.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Institutionernes finansiering af bygninger og grunde

Uddannelses- og Forskningsministeriet tilslutter sig Rigsrevisionens vurdering af, at

det kan være hensigtsmæssigt, at institutionerne benytter uafhængig rådgivning ved

større finansieringsbeslutninger. Brugen af uafhængig rådgivning vil blive adresseret i

ministeriets kommende anbefalinger til institutionernes finansiering af grunde og

bygninger.

Værdifastsættelse af institutionernes bygninger

51. Vi har undersøgt værdifastsættelsen af bygninger og grunde, da disse ofte udgør

institutionernes vigtigste aktiv, og fordi långiver i forbindelse med låntagningen får

pant i bygningerne. I det følgende beskriver vi først reglerne for institutionernes opta-

gelse af lån og reglerne for optagelse af bygningernes værdi i regnskabet. Til sidst be-

lyser vi konsekvensen af låne- og regnskabsreglerne.

Låneregler

52. Det fremgår af lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. (lovbekendtgø-

relse nr. 1188 af 19. september 2018), at der inden for en lånegrænse på 80

af ejen-

dommens værdi kan ydes lån til ejendomme til sociale, kulturelle og undervisnings-

mæssige formål.

Det fremgår videre af loven, at realkreditinstituttet skal ansætte en kontantværdi af

ejendommen til brug for låneudmålingen. Værdien skal ligge inden for det skønnede

beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen ved en uafhæn-

gig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger på normale

markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag, med

forsigtighed og uden tvang (markedsværdi). Forhold, der betinger en særlig høj pris,

må ikke indgå i værdiansættelsen.

Realkreditinstituttet kan dog fravige afsættet i markedsværdien, når det drejer sig

om ejendomme til bl.a. undervisningsmæssige formål. For sådanne ejendomme kan

genanskaffelsessummen med fradrag for stand og karakter i stedet lægges til grund

ved værdiansættelsen, hvis dette er rimeligt under hensyn til ejendommens driftsre-

sultater, alternative anvendelsesmuligheder og markedsforhold i øvrigt. Genanskaf-

felsessummen kan dog ikke lægges til grund for ejendomme drevet efter forretnings-

mæssige principper.

53. Af bemærkningerne til forslag til lov om realkreditlån og realkreditobligationer

mv. (2002/1 LSF 177) fremgår det om ejendomme til undervisningsmæssige formål:

”Da

kategorien [uddannelsesinstitutioner] har en høj belåningsgrænse, og da der kan

være betydelig forskel på genanskaffelsessummen og markedsværdien, vil dette ef-

ter den eksisterende hjemmel blive afspejlet i Finanstilsynets regler om realkreditins-

titutternes kapitaldækning. Der vil således være øgede kapitalkrav for udlån ud over

lånegrænsen målt i forhold til markedsværdien af de pågældende ejendomme, så-

fremt der ikke er knyttet offentlig garanti til lånet.”

(Understregningen er Rigsrevisio-

nens).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Institutionernes finansiering af bygninger og grunde |

Statens regnskabsregler

54. Af statens regnskabsregler for statsfinansierede selvejende institutioner følger,

at institutionerne skal værdifastsætte aktiver til kostpris inkl. alle omkostninger for-

anlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv,

indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Regnskabsreglerne in-

debærer således, at institutionerne bogfører grunde og bygninger til de omkostnin-

ger, der har været forbundet med anskaffelsen (bogført værdi). Begge ministerier har

oplyst, at markedsværdien af bygninger udformet til undervisning, uddannelse og for-

skning typisk er lavere end den bogførte værdi, især for nyopførte bygninger.

Konsekvenser af låne- og regnskabsregler

55. Konsekvensen af låne- og regnskabsreglerne er umiddelbart, at institutionerne

kan optage bygninger og grunde i regnskabet til en værdi, der er betydeligt højere

end markedsværdien. Vi har sammenholdt institutionernes kontantvurdering med

den bogførte værdi af bygninger og grunde. Vi har valgt at anvende kontantvurderin-

gen, da det er den vurdering, som de fleste institutioner selv oplyser i deres årsrap-

porter. Institutionerne opgør i de fleste tilfælde kontantvurderingen som den offent-

lige ejendomsvurdering.

56. Undersøgelsen viser, at den bogførte værdi af bygninger og grunde i mange til-

fælde ligger over kontantvurderingen. Vi har på den baggrund undersøgt, for hvor

mange institutioner det gælder, at egenkapitalen er mindre end forskellen mellem

den bogførte værdi af bygninger og grunde og kontantvurderingen. Hvis resultatet af

beregningen viser, at den bogførte værdi af bygninger og grunde overstiger kontant-

vurderingen og ikke kan dækkes af institutionens egenkapital, kan institutionen være

teknisk insolvent, da institutionen i disse tilfælde vil have en højere gæld end formue.

At en uddannelsesinstitution er teknisk insolvent bliver imidlertid først et problem,

hvis institutionen ikke kan betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. En

udløsende faktor kan fx være, at elevtallet falder kraftigt, og/eller der skal ske en ka-

pacitetstilpasning af bygninger og grunde, og at uddannelsesinstitutionen i den for-

bindelse skal indfri sine lån. Teknisk insolvente institutioner, som bliver nødt til at ind-

fri deres gæld, bliver insolvente, da den samlede gæld overstiger den samlede værdi

af formuen.

57. Figur 2 viser, hvor mange institutioner der kan være teknisk insolvente, når vi

sammenholder de bogførte værdier af bygninger og grunde med kontantvurderingen,

og hvis der sker et generelt fald i bygningernes værdi (kontantvurdering) på 5 %, 10 %,

15 % og 20 %.

Kontantvurderingen

Kontantvurderingen fremgår

af institutionernes årsrappor-

ter, men er ikke en del af regn-

skaberne. Uddannelsesinsti-

tutionerne er således blevet

anmodet om supplerende at

oplyse ejendommens kontant-

vurdering.

Teknisk insolvens

Institutioner, som er teknisk

insolvente, har en højere gæld

end formue. Teknisk insolven-

te institutioner, som bliver nødt

til at indfri deres gældsforplig-

telser, vil være insolvente, dvs.

at de ikke kan betale deres

kreditorer, hvilket kan lede til

konkursbegæring.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Institutionernes finansiering af bygninger og grunde

Figur 2

Antal teknisk insolvente institutioner

Basis

5 % fald

10 % fald

15 % fald

20 % fald

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af data fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervis-

ningsministeriet fra 2017.

Det fremgår af figur 2, at 23 ud af 245 institutioner ved udgangen af 2017 potentielt

kan være teknisk insolvente. Hvis bygningernes markedsværdi falder med ca. 20 %,

som den gjorde under finanskrisen, kan op til 44 institutioner, svarende til op mod

hver 5. institution, være teknisk insolvente.

Rigsrevisionen finder, at analysen kan bruges til at vurdere generelle tendenser for

institutionerne som samlet gruppe. Analysen indikerer, at gælden i sektoren har et

omfang, hvor flere institutioner i dag kan være teknisk insolvente, og flere vil blive det,

hvis ejendomspriserne falder.

58. Boks 4 viser et eksempel på, hvor stor forskellen kan være mellem den bogførte

værdi og markedsværdien, da VUC Syd nedskrev den bogførte værdi af ejendomme

fra knap 0,5 mia. kr. til 186 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Institutionernes finansiering af bygninger og grunde |

Boks 4

Eksempel på forskellen mellem den bogførte værdi og bygnin-

gernes markedsværdi

Af VUC Syds årsrapport for 2018 fremgår følgende:

”Årets

resultat før ekstraordinære poster viser et underskud fra driften på DKK 30,5

mio., som skyldes, at omkostningerne ikke kunne tilpasses med samme hastighed som

aktivitetsfaldet, herunder grundet afløb på afskedigelser samt ekstraordinære proces-

omkostninger i forbindelse med de gennemførte tilpasninger.

Årets resultat efter ekstraordinære poster viser et underskud på DKK 345,9 mio., som

ud over driftsunderskud på DKK 30,1 mio. kan henføres til ekstraordinære nedskrivnin-

ger af VUC Syds bygningsmasse mv. på DKK 311,6 mio. De meget dyrt opførte ejendom-

me, der har været bogført til anskaffelsespris efter cost-princippet, er således nedskre-

vet til den vurderede markedsværdi.”

Kilde:

VUC Syds årsrapport 2018.

59. Undersøgelsen viser, at nogle institutioner kan være teknisk insolvente, uden at

det kan ses i regnskabet.

Hertil kommer, at institutioner, som i dag kan være teknisk insolvente, inden for reg-

lerne fortsat har mulighed for at optage lån uden direkte sammenhæng med mar-

kedsværdien af deres bygninger og grunde. Når en institution har fejldisponeret og er

kommet i økonomiske vanskeligheder, har staten hidtil taget et tab. Rigsrevisionen

finder, at disse forhold tilsammen udløser en uheldig konsekvens, nemlig at institutio-

nerne kan øge gældsætningen uden risiko for konkurs. Børne- og Undervisningsmini-

steriet har bemærket, at ministeren kan pålægge en bestyrelse at træde tilbage og i

forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat.

Ministeriet har videre oplyst, at der er mulighed for, at ministeren kan iværksætte

søgsmål mod bestyrelsen, og at både hjemlen til at afsætte bestyrelsen og ministeri-

ets søgsmålskompetence har fundet anvendelse. Ministeriet bemærker derfor, at der

er et vist incitament til at udvise skyldige økonomiske hensyn, og at det ikke er risiko-

frit at træffe vidtrækkende økonomiske beslutninger.

Resultater

Undersøgelsen viser, at nogle institutioner anvender risikofyldte finansielle instru-

menter, samtidig med at de har en høj belåningsgrad og heller ikke har udarbejdet en

finansiel strategi.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område udgør den gennemsnitlige belå-

ningsgrad for alle institutioner 94 % af den offentlige ejendomsvurdering. Desuden

kan 23 institutioner på begge ministerområder være teknisk insolvente.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Institutionernes finansiering af bygninger og grunde

82 af 237 bygningsselvejende institutioner, som indgår i Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeriets egen undersøgelse af låne-

forhold, har optaget lån med høje iboende risici, hvilket alt andet lige begrænser insti-

tutionernes muligheder for kapacitetstilpasning. 13 af de 17 institutioner, der indgår i

Rigsrevisionens undersøgelse, anvender afledte finansielle instrumenter, som samlet

har et (ikke-realiseret) tab på ca. 780 mio. kr. For alle bygningsselvejende institutio-

ner på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Børne- og Undervisningsministeri-

ets områder har institutionerne indgået swapaftaler mv., som har medført et samlet

(ikke-realiseret) tab på ca. 1,3 mia. kr. ultimo 2017. Tabet ville være blevet realiseret,

hvis institutionerne skulle have indfriet aftalerne ultimo 2017. Rigsrevisionen vurde-

rer, at disse aftaler indeholder et element af spekulation. Da renten har været fal-

dende i mange år, er institutioner, der har indgået swapaftaler, i de fleste tilfælde

bundet til for høje rentebetalinger, og de ville have sparet penge ved ikke at anvende

en spekulativ finansieringsform.

Undersøgelsen viser, at kun 3 af 17 institutioner har udarbejdet en finansiel strategi.

Rigsrevisionen vurderer dog, at strategierne for de 3 institutioner kun i begrænset

omfang har haft praktisk betydning for institutionernes valg af finansiering. De insti-

tutioner, som ikke har en finansiel strategi, begrundede det bl.a. med, at beslutninger

om finansiering er blevet drøftet på bestyrelsesmøder, eller at institutionerne ikke

har fundet det relevant at udarbejde en strategi.

Undersøgelsen viser, at 4 af de 17 institutioner på et tidspunkt har anvendt uafhængig

rådgivning til at vurdere finansielle risici. Rigsrevisionen konstaterer således, at insti-

tutionerne i begrænset omfang har anvendt ekstern uafhængig rådgivning til at vur-

dere institutionens finansielle risici og til udarbejdelsen af en finansiel strategi.

Undersøgelsen viser også, at institutionerne har vanskeligt ved at forudse udviklingen

i elev- og studentergrundlaget, hvilket giver dem en stor budgetusikkerhed om ind-

tægtsgrundlaget. Det skyldes bl.a. politiske prioriteringer og økonomiske konjunktu-

rer.

Ingen af de 9 institutioner (ud af 17), der anvender afdragsfrihed, har en skriftlig plan

for, hvordan de vil afdrage på gælden, når afdragsfriheden ophører. Særligt DTU og

Aarhus Maskinmesterskole anvender afdragsfrihed i stort omfang, og værdien af de-

res lån overstiger samtidig den offentlige ejendomsvurdering.

Endelig viser undersøgelsen, at institutioner, som i dag kan være teknisk insolvente,

inden for reglerne fortsat har mulighed for at optage lån uden direkte sammenhæng

med markedsværdien af bygninger og grunde. Når en institution har fejldisponeret og

er kommet i økonomiske vanskeligheder, viser erfaringen, at staten hidtil har taget et

tab.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Ministeriernes tilsyn med uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde |

3. Ministeriernes tilsyn

med uddannelsesinstitu-

tioners finansiering af

bygninger og grunde

Delkonklusion

Rigsrevisionen vurderer, at hverken Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Bør-

ne- og Undervisningsministeriet fører et tilfredsstillende tilsyn med selvejende uddan-

nelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde. Undersøgelsen viser, at beg-

ge ministeriers tilsyn er baseret på økonomiske nøgletal, bl.a. soliditets- og finansie-

ringsgrad, som vedrører institutionens gældsætning. Rigsrevisionen finder dog ikke, at

disse nøgletal altid er retvisende. Det skyldes, at de bl.a. er beregnet på grundlag af

den regnskabsmæssige værdi af bygninger og grunde, som ikke nødvendigvis svarer til

den markedsværdi, som bygningerne (eventuelt) kan realiseres til, hvis gælden skal

indfries. Begge ministerier er i øvrigt bekendte med, at der må forventes et misforhold

mellem den bogførte værdi og markedsværdien.

Begge ministerier har oplyst, at de ikke finder, at overbelåning nødvendigvis er et pro-

blem, så længe institutionerne kan betale ydelserne på deres realkreditlån og øvrige

forpligtelser. Rigsrevisionen finder imidlertid, at både overbelåning og brugen af fi-

nansielle instrumenter med høj risiko samt faldende ungdomsårgange er problemstil-

linger, som ministerierne i højere grad bør forholde sig til. Overbelånte institutioner

er fx mere sårbare over for økonomiske stød, og det kan blive staten, der må bære et

tab, hvis institutionerne får likviditetsproblemer eller får behov for at kapacitetstilpas-

se. Som eksempel kan nævnes VUC Syd, som bogførte grunde og bygninger til knap

0,5 mia. kr. i 2017. Senere viste det sig, at bygningerne i årsrapporten for 2018 blev

nedskrevet til 186 mio. kr. Da elevtallet faldt, og indtægtsgrundlaget dermed svandt

ind, har staten bidraget til institutionens fortsatte drift.

Særligt set i lyset af at staten hidtil har taget et tab, når statsfinansierede selvejende in-

stitutioner har fejldisponeret og er kommet i økonomiske vanskeligheder, og at de

overordnede rammer for finansiering og belåning i øvrigt er sparsomme, finder Rigs-

revisionen, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsmini-

steriet bør styrke tilsynet med sektoren.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Ministeriernes tilsyn med uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at Rigsrevisionens undersøgelse in-

deholder en række gode anbefalinger til ministeriets tilsyn, som vil blive indarbejdet i

vejledninger til institutionerne. Det gælder fx behovet for udarbejdelse af en finansiel

strategi, anvendelse af uafhængig rådgivning og eventuelt videreførelse af afdragsfri-

hed.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet til brug for en fortsat vi-

dereudvikling af tilsynet medio 2019 har udviklet en model, som har til formål at ud-

pege institutioner, der inden for en årrække kan blive udfordret på økonomisk bære-

dygtighed, herunder for stor gældsætning.

60. Dette kapitel handler om, hvorvidt Uddannelses- og Forskningsministeriet og

Børne- og Undervisningsministeriet fører et tilfredsstillende tilsyn med uddannelses-

institutionernes finansiering af bygninger og grunde. Statsfinansierede selvejende

uddannelsesinstitutioner er organiseret med egne bestyrelser og er juridisk adskilt

fra staten. Det forhold, at institutionerne er juridisk adskilt fra staten, betyder, at insti-

tutionerne i princippet kan gå konkurs, uden at staten er forpligtet over for institutio-

nernes kreditorer. Staten har dog hidtil taget et tab, når institutionerne har fejldispo-

neret og er kommet i økonomiske vanskeligheder.

3.1. Ministeriernes økonomiske tilsyn med institutioner-

nes gældsætning

61. Vi har undersøgt, om Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne-og Under-

visningsministeriet har ført et tilfredsstillende økonomisk tilsyn med uddannelsesin-

stitutionernes gældsætning. Vi lægger til grund, at ministerierne på baggrund af tilsy-

net kan vurdere, om institutionerne potentielt kan være teknisk insolvente og dermed

i praksis overbelånte. Vores undersøgelse i kapitel 2 viser, at institutionernes regn-

skabsmæssige værdi af bygninger og grunde kan være betydeligt højere end mar-

kedsværdien, hvorfor institutionernes gæld i praksis kan være større end deres for-

mue. Endvidere lægger vi til grund, at ministerierne på baggrund af tilsynet kan vur-

dere, om institutionerne anvender finansielle instrumenter med høj risiko. Til dette

formål har vi undersøgt, om ministerierne har fastsat nøgletal for institutionernes

gældsætning. Vi har desuden undersøgt, om ministerierne har fastsat grænseværdier

for nøgletallene. Endelig har vi undersøgt, om ministerierne reagerer, når grænsevær-

dierne overskrides.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Ministeriernes tilsyn med uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde |

Tabel 5 viser vores undersøgelse af ministeriernes tilsyn.

Tabel 5

Rigsrevisionens undersøgelse af ministeriernes tilsyn

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Anvendes der tilfredsstillende nøgletal for gældsætning i tilsynet?

Er der opstillet grænseværdier for, hvornår et relevant nøgletals

værdi giver anledning til yderligere opfølgning?

Reagerer ministeriet, når et relevant nøgletals grænseværdi

overskrides?

Kilde:

Rigsrevisionen.

Børne- og

Undervisningsministeriet

Ja, fra 2018

Nej

62. Ministerierne har oplyst, at de ud over det økonomiske tilsyn gennemgår institutio-

nernes økonomi og finansiering i forbindelse med udarbejdelse af aktstykker, og at

ministerierne fra 2018 har fulgt op på de samlede investeringer på ministerområder-

ne. Uddannelses- og Forskningsministeriet har supplerende oplyst, at tilsynet med

institutionernes økonomiske robusthed primært sker i forbindelse med behandlingen

af aktstykker for større byggesager, da det er større investeringer, der øger institutio-

nernes behov for låntagning.

Aktstykker og investeringsrammer

63. Ifølge budgetvejledningens pkt. 2.11.5.4. om bygge- og anlægsprojekter er der krav

om, at ministerierne skal forelægge investeringer på en uddannelsesinstitution på 60

mio. kr. og derover for Folketingets Finansudvalg. Ministerierne udarbejder i den for-

bindelse aktstykker og oplyser, at de i den sammenhæng gennemgår institutionernes

økonomi grundigt.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet vurderer institutioner-

nes evne til at klare udsving i indtægter og udgifter ved vurderingen af aktstykkean-

modninger om nye investeringer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at institutionerne udarbejder

prognoser for optag og studenteraktivitet, som ministeriet gennemgår med henblik

på at sikre, at prognoserne er underbyggede. Ministeriet har i vejledningen til aktstyk-

keudarbejdelsen endvidere beskrevet, at prognosen for optag skal være konservativ

og underbygget, herunder at der skal tages udgangspunkt i kommunens/regionens

eller Danmarks Statistiks befolkningsprognose. Når ministeriet udarbejder aktstyk-

ker, inddrager ministeriet belåningsgraden for at vurdere institutionens økonomi. Mi-

nisteriet har oplyst, at ministeriet typisk beregner belåningsgraden med afsæt i den

bogførte værdi. Ministeriet har videre oplyst, at økonomivurderingen i forbindelse

med aktstykker som hovedregel tager udgangspunkt i realkreditlån med fast rente

og afdrag, uanset om institutionen påtænker at anvende en anden finansiering.

Budgetvejledningens

2.11.5.4. om Bygge og An-

lægsprojekter

En statsfinansieret selvejende

institution kan iværksætte

materielle bygge- og anlægs-

projekter, hvis det enkelte

projekts totaludgift udgør un-

der 60 mio. kr. Overstiger to-

taludgiften 60. mio. kr., forud-

sættes Finansudvalgets til-

slutning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Ministeriernes tilsyn med uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

64. Begge ministerier har fra 2018 desuden fulgt op på de samlede investeringer i

sektoren, da der ved lov er fastsat et loft for uddannelsesinstitutionernes samlede in-

vesteringer (jf. lov nr. 700 af 8. juni 2917 om indførelse af investeringsrammer på selv-

ejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for maritime efter- og vi-

dereuddannelser m.v. og lov nr. 707 af 8. juni 2017 om indførelse af investeringsram-

mer på selvejeområdet). Lov nr. 707 er videreført i lovgivningen for de enkelte institu-

tionstyper under Børne- og Undervisningsministeriet og er derfor ikke længere gæl-

dende. Investeringsrammerne for de statsfinansierede selvejende uddannelsesinsti-

tutioner fastsættes på finansloven. Børne- og Undervisningsministeriets ramme var

1,7 mia. kr. i 2018 (jf. finansloven for 2018) og er 1,3 mia. kr. årligt i perioden 2019-2021.

Ifølge finansloven for 2018 var Uddannelses- og Forskningsministeriets ramme 3,0

mia. kr. i 2018 og 3,1 mia. kr. årligt i perioden 2019-2021. Der var ingen rammer i perio-

den 2011-2017. Som følge af lovene har ministerierne fået beføjelse til at tilpasse, ud-

sætte eller standse investeringer, hvis de samlede budgetterede investeringer på

områderne overstiger den flerårige investeringsramme, som er fastsat på finanslo-

ven.

Nøgletal for institutionernes gældsætning

65. Vi har undersøgt, om ministerierne anvender tilfredsstillende nøgletal i tilsynet for

at vurdere institutionernes gældsætning, dvs. nøgletal, der bidrager til, at ministerier-

ne kan vurdere risikoen for overbelåning og de risici, der følger af institutionernes fi-

nansiering.

66. Som det tidligere er fremgået, er gælden i uddannelsessektoren steget med 55 %

i perioden 2011-2018, mens indtægterne i de kommende år må forventes at falde, da

antallet af unge ifølge Danmarks Statistik falder med 7,5 % i perioden 2021-2040.

Det er bl.a. på baggrund af denne konstatering, at vi har undersøgt, om ministerierne

anvender tilfredsstillende nøgletal i tilsynet.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at de kommende års fald i antallet af

unge også skal ses på baggrund af, at antallet af unge i den samme aldersgruppe er

steget med 20 % fra 2007 til 2019, hvilket sætter de kommende års elevtalsfald i per-

spektiv, idet det beskrevne fald i elevtallet ikke er så stort som den forudgående

elevtalsvækst. Ministeriet anerkender, at elevtalsudviklingen vil være forskellig i for-

skellige dele af landet, og at den demografiske udvikling vil være et betydeligt pro-

blem for nogle institutioner.

67. Undersøgelsen viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet gennemfører sit

tilsyn på baggrund af den enkelte institutions årsrapport og institutionsrevisors revi-

sionsprotokollat med henblik på at vurdere, om der er forhold, der giver anledning til

opfølgning fra ministeriets side. Der er altså tale om et tilsyn baseret på en vurdering

af hver enkelt af de 27 bygningsselvejende institutioners virksomhed.

Som led i tilsynet anvender Uddannelses- og Forskningsministeriet økonomiske nøg-

letal som indikatorer for driften. Ministeriet gennemgår fx institutionernes likviditets-,

soliditets- og finansieringsgrad i forhold til institutionernes øvrige virksomhed. Ligele-

des følger ministeriet hvert år op på udviklingen i nøgletallene.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Ministeriernes tilsyn med uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde |

68. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af nøg-

letal, bl.a. likviditets- og soliditetsgrad, udvælger et antal af de 226 bygningsselvejen-

de institutioner til nærmere gennemgang. Ministeriet fører herefter tilsyn med institu-

tionerne på baggrund af institutionernes årsrapporter, revisors rapportering i revisions-

protokollater om resultaterne af den udførte revision og besvarelsen af en spørgeram-

me, som både institutionernes revisorer og institutionernes bestyrelser er pålagt at

besvare i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

Børne- og Undervisningsministeriet har endvidere oplyst, at en institution kan nå at

blive økonomisk udfordret i perioden mellem de årlige regnskabsaflæggelser. Mini-

steriet har på den baggrund i 2018 udviklet en tilsynsmodel, hvori ministeriet kombi-

nerer institutionernes regnskabstal med tidstro udvikling i aktivitet og omsætning.

Modellen har til formål at opfange, hvilke institutioner der kan være på vej til at blive

økonomisk udfordret, og som ministeriet derfor særligt skal være opmærksom på.

Modellen screener institutionernes økonomiske robusthed ud fra bl.a. nøgletal om

gældsætning, herunder estimeret friværdi, realkreditgæld pr. årselev og værdien af

finansielle instrumenter.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet i 2018 har udviklet en

række nøgletal, der skal bidrage til at understøtte økonomistyringen på de statsfinan-

sierede selvejende institutioner. Nøgletallene fokuserer på institutionernes aktivitets-

styring, kapacitetsstyring og finansielle styring. De 3 nøgletal vedrørende finansiel

styring er finansieringsgrad, andel af realkreditlån med variabel rente og andel af re-

alkreditlån med afdragsfrihed.

Relation mellem bygningernes bogførte værdi og markedsværdi

69. Vores undersøgelse viser, at begge ministeriers tilsyn er baseret på økonomiske

nøgletal, bl.a. soliditets- og finansieringsgrad, som vedrører institutionens gældsæt-

ning. Soliditetsgraden giver indblik i, hvor modstandsdygtig institutionen er over for

eventuelle tab. Finansieringsgraden udtrykker, hvor stor en relativ andel af de sam-

lede anlægsaktiver der er finansieret med langfristet gæld.

Begge nøgletal er relevante til at vurdere en virksomheds gældsætning. Rigsrevisio-

nen finder dog ikke, at disse nøgletal altid er retvisende for uddannelsesinstitutioner,

da de afhænger af den regnskabsmæssige værdi af bygninger og grunde, som vores

undersøgelse, jf. kapitel 2, viser, ikke altid svarer til markedsværdien. Rigsrevisionen

finder derfor, at brugen af nøgletallene soliditetsgrad og finansieringsgrad til at vur-

dere betydningen af institutionens gældsætning må ske med forbehold.

70. Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet er

bekendt med, at markedsværdien af bygninger udformet til undervisning, uddannelse

og forskning typisk er lavere end den bogførte værdi, især for nyopførte bygninger.

Børne- og Undervisningsministeriet har således oplyst:

”at

der generelt må forventes et misforhold mellem den bogførte værdi og markeds-

prisen. Nyopførte bygninger har grundet den specifikke anvendelse til undervisning

formentlig en højere kostpris end markedsværdien – særligt i tyndt befolkede områ-

der. Ministeriet er således opmærksom på, at markedsværdien kan være lavere end

institutionernes bogførte værdi”.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Ministeriernes tilsyn med uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Uddannelses- og Forskningsministeriet har tilsvarende oplyst:

"at

det generelt er et vilkår for bygninger udformet til en specifik anvendelse (fx ud-

dannelse og forskning), at markedsprisen typisk er lavere end opførelsesprisen

(kostprisen), da der ofte ikke er andre aftagere af bygningen end den pågældende

institution”.

Hverken Uddannelses- og Forskningsministeriet eller Børne- og Undervisningsmini-

steriet har dog analyseret konsekvenserne af uoverensstemmelsen mellem den bog-

førte værdi af bygninger og grunde og deres markedsværdi, og ingen af ministerierne

har vurderet, hvad konsekvensen af fx et fald i ejendomspriserne vil indebære for

sektoren. Begge ministerier har oplyst, at regnskabsreglerne er fastsat af Modernise-

ringsstyrelsen, og at regnskabsprincipperne ikke er revurderet, siden der senest blev

taget stilling hertil i 2011.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet fremadrettet vil ind-

arbejde et yderligere nøgletal baseret på kontantvurderingen i årsrapporten af insti-

tutionernes ejendomme i tillæg til de hidtil anvendte regnskabsmæssige nøgletal. Mi-

nisteriet vil til brug herfor i forbindelse med udmelding af retningslinjerne for aflæg-

gelse af årsrapporten for 2019 stille krav om, at alle uddannelsesinstitutioner med

bygningsselveje inkluderer kontantvurderingen af grunde og bygninger i årsrappor-

ten. Herunder vil ministeriet præcisere, hvordan institutionerne skal opgøre kontant-

vurderingen. Dette – inkl. grænseværdi – vil blive beskrevet i den kommende opdate-

ring af procedurebeskrivelsen for ministeriets systematiske økonomiske tilsyn.

Ministeriernes brug af institutionsrevisors rapportering

71. Rigsrevisionen kan konstatere, at både Uddannelses- og Forskningsministeriet og

Børne- og Undervisningsministeriet anvender resultaterne af institutionsrevisors re-

vision (erklæring og protokollat) med henblik på at vurdere, om der er forhold, som

giver anledning til opfølgning. Rigsrevisionen har derfor anmodet begge ministerier

om de revisionsrapporter, som direkte har omtalt en institutions gældsætning eller

anvendelse af finansielle instrumenter.

72. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har viden om re-

visorernes eventuelle rapporteringer om institutionernes gældsætning.

73. Uddannelses- og Forskningsministeriet har fremsendt 2 eksempler, hvor revisor

har kommenteret institutionens finansiering. Ministeriet har desuden optaget revisors

bemærkning i ministeriets tilsyn og anmodet institutionen om at kommentere herpå. I

det ene tilfælde anbefaler institutionsrevisor, at institutionens ledelse løbende bør

vurdere risici knyttet til finansielle aftaler. I det andet tilfælde anbefaler revisor, at in-

stitutionen udarbejder en strategi for finansiel risikostyring.

Ingen af ministerierne har eksempler på, at revisor har taget forbehold eller har afgi-

vet supplerende oplysninger som følge af en institutions gældsætning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Ministeriernes tilsyn med uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde |

Ministeriernes særskilte analyser af institutionernes finansiering

74. Ud over de årlige tilsyn har begge ministerier udført særskilte analyser af institutio-

nernes finansiering. Børne- og Undervisningsministeriet gennemførte en analyse af

institutionernes brug af finansielle instrumenter i 2014, som viste, at 96 af de 149 un-

dersøgte institutioner havde indgået swapaftaler eller aftaler om renteloft. Analysens

resultater fremgår af rapporten

Selvejende uddannelsesinstitutioners anvendelse af

finansielle instrumenter.

Undersøgelsen viste endvidere, at mange institutioner med

de seneste års renteudvikling de facto var bundet til høje rentebetalinger, som insti-

tutionerne grundet aftalernes manglende konvertibilitet og betydelige negative mar-

kedsværdi havde særdeles vanskeligt ved at komme ud af. Ministeriet vurderede, at

det var usikkert, om alle institutioner havde været sig tilstrækkeligt bevidste om den-

ne potentielle konsekvens, når de indgik aftaler om at anvende rentesikringsinstru-

menter. Undersøgelsen viste endelig, at swapaftaler bandt uddannelsesinstitutioner

til en høj rente i forhold til det aktuelle renteniveau, hvilket gjorde det vanskeligt for

institutionerne at rekonstruere økonomien ved at afhænde bygninger mv.

På baggrund af analysen var det Børne- og Undervisningsministeriets plan, at der i en

bekendtgørelse skulle stilles krav om, at uddannelsesinstitutionerne skulle udarbejde

en finansiel strategi for deres låntagning og anvendelse af finansielle instrumenter, og

at institutionerne endvidere skulle indhente uafhængig ekstern rådgivning, inden de

tog finansielle instrumenter i brug. Disse oplysninger fremgår af

Tilsynsberetning

2014.

Bekendtgørelsen blev dog aldrig udarbejdet.

75. Både Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministe-

riet påbegyndte ultimo 2016 en tværministeriel undersøgelse af institutionernes fi-

nansiering, hvor Finansministeriet også deltager. Der foreligger endnu ikke en afrap-

portering af undersøgelsen.

Grænseværdier for nøgletal i tilsynet

76. Vi har undersøgt, om ministerierne har opstillet relevante grænseværdier for,

hvornår et nøgletals værdi giver anledning til yderligere opfølgning.

77. Undersøgelsen viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke har opstillet

grænseværdier for anvendte nøgletal, idet ministeriet gennemfører tilsynet ved at

vurdere de enkelte institutioner individuelt. Ministeriet begrunder bl.a. dette med, at

institutionerne har meget forskellige vilkår, størrelse og økonomi. Rigsrevisionen fin-

der, at ministeriet med fordel kan anvende grænseværdier i tilsynet, da det gør det

klart for medarbejdere, ministeriet og omverdenen, hvornår et nøgletal giver ministe-

riet anledning til yderligere sagsbehandling.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har bemærket, at der ikke har været eksem-

pler på, at ministeriet i sit tilsyn har overset institutioner, der har fået behov for kapa-

citetstilpasning og samtidig haft en så høj belåning, at det har givet økonomiske ud-

fordringer. Ministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet dog fremover vil anvende

vejledende grænseværdier med henblik på at øge gennemsigtigheden i tilsynet, og at

ministeriet fremadrettet vil arbejde med grænseværdier for nøgletal i det økonomi-

ske tilsyn (opfølgning på årsrapporterne mv.).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Ministeriernes tilsyn med uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

78. Børne- og Undervisningsministeriet screener årligt alle de 226 bygningsselvejen-

de institutioners årsregnskaber. I forbindelse hermed har ministeriet opstillet græn-

seværdier for nogle af de nøgletal, som ministeriet anvender til at risikovurdere, prio-

ritere og sagsindplacere hver enkelt institution. Denne screening er en del af grundla-

get, når ministeriet vurderer, om ministeriet vil udtage en institution til manuel sags-

behandling. I forbindelse med screeningen anvender ministeriet følgende grænse-

værdier vedrørende økonomiske nøgletal:

•

Institutioner, som har en negativ soliditetsgrad.

Institutioner, hvor mindst 3 af 4 følgende kriterier er opfyldt:

•

Likviditetsgraden er < 50

af gennemsnittet for sektoren.

•

Soliditetsgraden er < 50

af gennemsnittet for sektoren.

•

Relativt aktivitetsfald > 5

•

Belåningsgraden er > 100

af den offentlige ejendomsvurdering.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at overbelåning ikke i sig selv giver an-

ledning til, at ministeriet udtager institutionens regnskabsmateriale til nærmere gen-

nemgang.

79. Rigsrevisionen kan konstatere, at Børne- og Undervisningsministeriet har opstillet

grænseværdier for flere af de økonomiske nøgletal. Det er dog Rigsrevisionens vur-

dering, at de opstillede grænseværdier for opfølgning på institutionernes gældsæt-

ning ikke kan stå alene, men må suppleres med andre økonomiske nøgletal for at få

et mere dækkende billede af den enkelte institutions økonomiske situation. Det skyl-

des, at finansieringsgraden og soliditetsgraden som tidligere nævnt skal tages med

forbehold.

Ministeriernes reaktion, når institutionerne overskrider grænseværdierne

80. Vi har undersøgt, om Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Un-

dervisningsministeriet reagerer, når et relevant nøgletals grænseværdi overskrides.

81. Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet udtager en institution

til nærmere gennemgang, når ministeriet på baggrund af årsregnskaberne konstate-

rer, at institutionen har overskredet de fastsatte grænseværdier. Dog giver en over-

skridelse af grænseværdien for belåningsgraden ikke i sig selv anledning til opfølg-

ning fra ministeriets side. Hvis ministeriet i sagsbehandlingen vurderer, at der er be-

hov for yderligere materiale for at få belyst eventuelle økonomiske og/eller admini-

strative udfordringer, indhenter ministeriet en redegørelse fra institutionen om det/de

pågældende forhold. Ministeriet sætter endvidere økonomisk sårbare institutioner,

der i løbet af året har væsentlige aktivitetsfald, på en observationsliste.

82. Uddannelses- og Forskningsministeriet har som nævnt ikke fastsat grænsevær-

dier for nøgletallene. Ministeriets arbejde er organiseret i teams og er baseret på tea-

mets professionelle dømmekraft. Tilsynets indhold er derfor i begrænset omfang be-

skrevet, herunder i forhold, til hvornår en institutions nøgletal er uacceptable og giver

anledning til en reaktion fra ministeriet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Ministeriernes tilsyn med uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde |

Ministeriernes reaktion på overbelåning

83. Rigsrevisionen vurderer, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og

Undervisningsministeriet især har været orienteret mod institutionernes drift – og ik-

ke balancen i regnskabet – når de har ført tilsyn og udarbejdet aktstykker mv. Det

baserer vi på, at overbelåning ikke i sig selv giver anledning til, at Børne- og Undervis-

ningsministeriet udtager en institutions regnskabsmateriale til nærmere gennem-

gang. Ministeriet begrunder det med, at en eventuel overbelåning ikke nødvendigvis

er ensbetydende med, at en institution er økonomisk udfordret i forhold til institutio-

nens drift. Ifølge ministeriet er det ikke nødvendigvis et problem, at en institution har

overbelånt sin ejendom, så længe institutionen kan betale ydelserne på sine realkre-

ditlån og øvrige forpligtelser. Tilsvarende peger Uddannelses- og Forskningsministe-

riet på, at en lavere markedsværdi af bygninger og grunde sammenholdt med den

bogførte værdi først vil have betydning for institutionerne i forbindelse med et even-

tuelt salg, da et eventuelt misforhold ikke har direkte betydning for den økonomiske

robusthed. Ministeriet finder således ikke, at der nødvendigvis er en reel risiko for-

bundet med overbelåning.

Rigsrevisionen bemærker, at overbelånte institutioner er mere sårbare over for øko-

nomiske stød, og det kan blive staten, der må bære tabet, hvis institutionerne får li-

kviditetsproblemer. Som eksempel kan nævnes VUC Syd, som bogførte grunde og

bygninger til knap 0,5 mia. kr. i 2017. Senere viste det sig, at bygningernes markeds-

værdi blev revurderet og nedskrevet til 186 mio. kr. i årsrapporten for 2018. Staten

har, efter elevtallet faldt og indtægtsgrundlaget dermed svandt ind, bidraget til insti-

tutionens fortsatte drift.

84. Rigsrevisionen finder ikke, at ministerierne reagerer tilfredsstillende ved grænse-

værdiernes overskridelse, da Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke opstiller

grænseværdier for nøgletallene, mens Børne- og Undervisningsministeriet kun rea-

gerer på overskridelse af grænseværdien for belåningsgrad, hvis det falder sammen

med, at grænseværdier for andre nøgletal overskrides.

85. Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at Rigsrevisionens undersøgel-

se indeholder en række gode anbefalinger til ministeriets tilsyn, som vil blive indar-

bejdet i vejledninger til institutionerne. Det gælder fx behovet for udarbejdelse af en

finansiel strategi, anvendelse af uafhængig rådgivning og eventuel videreførelse af af-

dragsfrihed.

Børne- og Undervisningsministeriet har desuden til brug for en fortsat videreudvikling

af tilsynet medio 2019 udviklet en prædiktionsmodel baseret på en algoritme, der an-

vendes på institutionernes regnskabsmateriale for perioden 2013-2018. Prædiktions-

modellen, der blev overdraget til én af ministeriets styrelser i august 2019, har til for-

mål at udpege institutioner, som inden for en årrække kan blive udfordret på økono-

misk bæredygtighed, herunder for stor gældsætning. Rigsrevisionen har fået en

mundtlig orientering om det nye tilsyn og finder ministeriets initiativ positivt.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Ministeriernes tilsyn med uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Resultater

Undersøgelsen viser, at begge ministerier har opstillet nøgletal som soliditetsgrad og

finansieringsgrad, der vedrører institutionens gældsætning. Rigsrevisionens undersø-

gelse viser dog, at disse nøgletal ikke altid er retvisende på uddannelsesinstitutioner,

da de afhænger af den regnskabsmæssige værdi af bygninger og grunde, som ikke

altid svarer til markedsværdien. Børne- og Undervisningsministeriet har desuden fra

2018 opstillet nøgletal, som kan anvendes til at vurdere risikoen for overbelåning, og

om institutionerne anvender finansielle instrumenter med høj risiko.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke fastsat grænseværdier for, hvornår

et nøgletal for institutionernes gældsætning giver anledning til yderligere opfølgning.

Børne- og Undervisningsministeriet har opstillet grænseværdier for nøgletallene og

reagerer ved overskridelse. Overbelåning giver dog ikke i sig selv anledning til, at mi-

nisteriet udtager institutionens regnskabsmateriale til nærmere gennemgang, og in-

gen af ministerierne finder, at overbelåning nødvendigvis er et problem, så længe in-

stitutionerne kan betale ydelserne på deres realkreditlån og øvrige forpligtelser.

Et eksempel, hvor overbelåning og faldende indtægter medførte et tab for staten, er

VUC Syd. I 2017 var den bogførte værdi af grunde og bygninger knap 0,5 mia. kr. Året

efter blev bygningernes markedsværdi revurderet og nedskrevet til 186 mio. kr. i års-

rapporten for 2018.

Undersøgelsen viser således, at ministerierne ikke reagerer tilfredsstillende ved græn-

seværdiernes overskridelse, da Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke opstiller

grænseværdier for nøgletallene, mens Børne- og Undervisningsministeriet kun rea-

gerer på overskridelse af grænseværdien for belåningsgrad, hvis det falder sammen

med, at grænseværdier for andre nøgletal overskrides.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at Rigsrevisionens undersøgelse

indeholder en række gode anbefalinger til ministeriets tilsyn, som vil blive indarbejdet

i vejledninger til institutionerne. Det gælder fx behovet for udarbejdelse af en finansiel

strategi, anvendelse af uafhængig rådgivning og eventuel videreførelse af afdragsfri-

hed.

Børne- og Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet til brug for en fortsat vi-

dereudvikling af tilsynet medio 2019 har udviklet en model, som har til formål at ud-

pege institutioner, der inden for en årrække kan blive udfordret på økonomisk bære-

dygtighed, herunder for stor gældsætning.

Rigsrevisionen, den 3. oktober 2019

Lone Strøm

/Peder Juhl Madsen

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Metodisk tilgang |

Bilag 1. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Uddannelses- og Forskningsministe-

riet og Børne- og Undervisningsministeriet har sikret, at uddannelsesinstitutionerne

udviser skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med finansiering af bygninger og

grunde. Derfor har vi undersøgt følgende:

Har de bygningsselvejende uddannelsesinstitutioner udvist sparsommelighed

ved finansiering af bygninger og grunde?

•

Har Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministe-

riet ført tilfredsstillende tilsyn med de bygningsselvejende uddannelsesinstitutio-

ners finansiering af bygninger og grunde?

I undersøgelsen indgår Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og

Forskningsministeriet samt 253 uddannelsesinstitutioner med bygningsselveje.

Undersøgelsen omhandler perioden 2011-2018. Afgræsningen er begrundet i at flere

institutioner først fik bygningsselveje i 2010 som led i, at de overtog bygninger fra sta-

ten. Uddannelses- og Forskningsministeriet overtog ligeledes erhvervsakademier og

professionshøjskoler fra Børne- og Undervisningsministeriet som led i en ressortom-

lægning i 2011. Det forekommer, at vi enkelte steder refererer til andre år, fx 2019. Det

gælder fx VUC Syd, som modtog et likviditetslån på 16,3 mio. kr. i 2019.

Undersøgelsen bygger bl.a. på en gennemgang af dokumenter fra de 2 ministerier og

17 udvalgte uddannelsesinstitutioner. Dokumenter, som vi har indhentet i ministerier-

ne, vedrører primært ministeriernes tilsyn med institutioner, ministeriernes bidrag til

udarbejdelse af aktstykker om nybyggeri, særtilskud og likviditetslån til nødlidende

institutioner mv. Dokumenter, som vi har indhentet fra institutionerne, vedrører fx,

hvilke lån de har optaget, budgetter, om institutionerne har udarbejdet finansielle

strategier, og om de har planer for afvikling af gæld, hvis de benytter afdragsfrihed.

I tillæg til dokumentgennemgangen har vi indhentet regnskabstal for alle bygnings-

selvejende institutioner i ministerierne og selv gennemført en undersøgelse blandt 40

uddannelsesinstitutioner vedrørende deres salg af bygninger. Vi har endvidere ind-

hentet lånedata fra en tværministeriel undersøgelse af selvejende institutioners fi-

nansieringsforhold, som Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Under-

visningsministeriet og Finansministeriet påbegyndte i 2016.

Væsentlige dokumenter

•

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:

•

rapporter og andet materiale modtaget fra Uddannelses- og Forskningsministe-

riet og Børne- og Undervisningsministeriet, herunder notater om ministeriernes

tilsyn mv.

•

materiale modtaget fra udvalgte uddannelsesinstitutioner, fx årsrapporter, finan-

sielle strategier og bestyrelsesreferater

•

regnskabstal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet for perioden 2011-2018

•

regnskabstal fra Børne- og Undervisningsministeriet for perioden 2011-2018

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Metodisk tilgang

oplysninger om institutionernes låneforhold i 2017, som er indsamlet af Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet

•

oplysninger om 40 institutioners salg af bygninger og grunde i perioden 2010-

2018

•

materiale fra Børne- og Undervisningsministeriet om de 10 institutioner, som mini-

steriet i perioden 2011-2019 har ydet 25 likviditetslån og/eller særtilskud til.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne er at vurdere, om ministerierne har

sikret, at uddannelsesinstitutionerne udviser skyldige økonomiske hensyn i finansie-

ringen af bygninger og grunde, herunder om ministerierne har ført et tilfredsstillende

tilsyn, og om uddannelsesinstitutionerne har udvist sparsommelighed i deres finan-

siering.

Møder

•

Vi har holdt møder med:

Uddannelses- og Forskningsministeriet, herunder Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøtte

•

Børne- og Undervisningsministeriet, herunder Styrelsen for Undervisning og Kva-

litet (STUK)

•

17 statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner

•

professor i finansiering Jesper Rangvid, CBS.

Formålet med møderne har bl.a. været at få indsigt i finansieringsforhold i uddannel-

sessektoren, herunder at få viden om, hvilke rammer og tilsyn ministerierne har etab-

leret i forhold til finansiering, og om ministerierne forholder sig til finansielle risici i ud-

dannelsessektoren.

Vi har holdt møder med professor i finansiering Jesper Rangvid med henblik på lø-

bende at kvalitetssikre vores beskrivelse af finansielle risici.

Cases

•

Formålet med at inddrage cases i form af udvalgte uddannelsesinstitutioner i under-

søgelsen er at supplere de kvantitative data, vi har analyseret, med eksempler og op-

nå kendskab til, hvilke beslutninger der ligger bag en institutions valg af finansiering.

Vi har inddraget 17 institutioner, som vi har valgt ud fra belåningsgrad i forhold til den

offentlige vurdering (væsentlighed) eller brug af afdragsfrihed, variabel rente og/eller

afledte finansielle instrumenter (risici). Nogle institutioner er desuden udvalgt, fordi

de har været i en særlig vanskelig økonomisk situation og derfor har modtaget særtil-

skud/og eller likviditetslån fra Børne- og Undervisningsministeriet. Formålet med ud-

vælgelsen har været at opnå kendskab til, om institutionerne har strategier og planer

i relation til finansiering af bygninger og grunde, herunder hvordan institutionen for-

holder sig til risici, afvikling af gæld, når afdragsfrihed ophører mv.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Metodisk tilgang |

Spørgeskemaundersøgelse af institutionernes salg af bygninger og

grunde

Fremgangsmåde for udvælgelse af uddannelsesinstitutioner og indsamling af

besvarelser

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at få viden om værdien af institutioner-

nes bygninger, dvs. hvordan de faktiske salgspriser har været i forhold til den offentli-

ge ejendomsvurdering.

Det primære ønske, der guidede udvælgelsen af uddannelsesinstitutioner, var at fin-

de frem til institutioner, der med høj sandsynlighed havde solgt bygninger.

Med det mål for øje udvalgte vi i alt 40 institutioner ad 2 omgange. I første omgang

udvalgte vi knap 20 institutioner blandt dem med de største absolutte og relative be-

vægelser i deres samlede gæld i perioden 2011-2017. I anden omgang udvalgte vi 20

institutioner blandt dem med de største regnskabstal om institutionernes afgange på

bygninger og grunde i perioden 2011-2017. Et fåtal af institutionerne blev udvalgt som

resultat af forhåndskendskab til et stort antal salg af bygninger og grunde.

Vi gennemførte spørgeskemaundersøgelsen ved at spørge 40 institutioner via e-mail.

Vi anmodede dem om at sende nedenstående specifikke oplysninger om salg af byg-

ninger og grunde i perioden 2010-2018:

•

adresse/matrikel

liggetid

salgspris og dato for salget

den offentlige ejendomsvurdering i salgsåret

den bogførte værdi i salgsåret

eventuel restgæld

eventuel kontantvurdering.

De 17 uddannelsesinstitutioner, hvor vi har gennemført revisionsbesøg, blev også

bedt om at give disse oplysninger. Vi har derfor i alt anmodet om oplysninger fra 57

forskellige uddannelsesinstitutioner.

Fremgangsmåde for kontrol og sortering af spørgeskemadata

Svarprocenten på spørgeskemaet var 90 %, og vi modtog oplysninger fra nogle af de

besøgte institutioner. Totalt set modtog Rigsrevisionen oplysninger om, at 30 for-

skellige institutioner havde solgt i alt 87 bygninger og grunde i perioden 2010-2018.

De forskellige typer af uddannelsesinstitutioner var alle repræsenteret i svarene, som

vi modtog. Datasættet indeholder også en tilnærmelsesvis lige fordeling mellem land

og by med 34 bygningssalg i bykommuner og 53 salg i landkommuner. For at sikre

datasættet mod mindre, tilfældige fejl – fx indtastningsfejl eller afrapporteringsfejl –

blev de indsamlede data krydsrefereret med institutionernes årsrapporter, hvor det

var muligt.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Metodisk tilgang

I nogle tilfælde kunne uddannelsesinstitutionerne ikke give alle relevante oplysninger

ved et bygningssalg, og disse salg blev derfor frasorteret inden analysefasen. Et en-

kelt salg er desuden blevet frasorteret, da salgsprisen var mere end 11 gange højere

end den offentlige ejendomsværdi, hvorfor dette salg adskilte sig markant fra de re-

sterende salg. Det endelige datasæt for analysen udgøres derfor af 70 bygnings- og

grundsalg blandt 22 institutioner.

Fremgangsmåde for analyse af spørgeskemadata og generaliserbarheden af re-

sultatet

Analysen af spørgeskemadataene bestod i at udregne den procentuelle forskel mel-

lem salgsprisen og den offentlige ejendomsvurdering for hvert af de 70 bygnings- og

grundsalg. Analysen viste, at de gennemsnitlige salgspriser svarede til 99,5

af den

offentlige ejendomsvurdering.

Den valgte fremgangsmåde medfører begrænsninger i forhold til at udtale sig om

specifikke institutioner. Datasættet viser, at der er stor variation i forholdet mellem

bygningers salgspris, den offentlige ejendomsvurdering og den bogførte værdi mel-

lem landkommuner og bykommuner, men også at der er stor variation internt i de 2

grupper. For en given institution kan den reelle markedsværdi af bygningerne derfor

være markant lavere eller højere end den offentlige ejendomsvurdering.

Institutioner med en høj belåning og derved høje faste omkostninger er alt andet lige

mere sårbare over for indtægtsfald, fx som følge af faldende elevaktivitet. I beretnin-

gens tabel 3 og 4 holder vi derfor den offentlige ejendomsvurdering op imod institutio-

nernes gæld. Det gør vi for at opnå en indikation af, hvor belånte institutionerne er i

forhold til ejendommenes offentlige vurdering. Tabel 3 og 4 tager afsæt i data fra mi-

nisteriernes egen låneundersøgelse, og vi har indhentet den offentlige vurdering af

ejendommene herfra. Vores egen undersøgelse bekræfter, at det kan være relevant

at anvende den offentlige vurdering, da de gennemsnitlige salgspriser i vores under-

søgelse svarede til den offentlige vurdering. Da vi er bekendt med, at den offentlige

ejendomsvurdering kan være for høj eller lav på den enkelte institution, vil forholdet

mellem gæld og offentlig ejendomsvurdering være forbundet med usikkerhed i tabel

Beregning af teknisk insolvens

Flere institutioner oplyser en kontantvurdering af ejendommene i årsrapporten, uden

at dette tal dog indgår i regnskabets balance. Kontantvurderingen er således institu-

tionernes egen vurdering. Rigsrevisionen kan konstatere, at institutionernes kontant-

vurderinger i mange tilfælde svarer til den offentlige ejendomsvurdering.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Metodisk tilgang |

Ved beregningen af teknisk insolvens har vi undersøgt forskellen mellem den bogfør-

te værdi og institutionernes kontantvurdering af bygninger og grunde. Rigsrevisionen

har undersøgt, for hvor mange institutioner det gælder, at egenkapitalen er mindre

end forskellen mellem den bogførte værdi af bygninger og grunde og kontantvurde-

ringen. 9 institutioner har ikke oplyst en kontantvurdering af bygninger og grunde. For

6 af disse 9 institutioner har vi anvendt den offentlige ejendomsvurdering, som insti-

tutionerne har oplyst i ministeriernes låneundersøgelse. De sidste 3 institutioner ind-

går ikke i denne del af undersøgelsen, ligesom maritime institutioner, en enkelt kunst-

nerisk institution samt CBS og DTU ikke er taget med. De sidstnævnte institutioner er

ikke taget med, idet de ikke indgår i de data, der er offentligt tilgængelige i Børne- og

Undervisningsministeriets regnskabsportal. Regnskabsportalen kan tilgås via regn-

skabsportal.uvm.dk.

Hvis resultatet af beregningen er negativt, dvs. hvis den bogførte værdi af bygninger

og grunde overstiger kontantvurderingen, og forskellen ikke kan dækkes af institutio-

nens egenkapital, vurderer vi, at institutionen kan være teknisk insolvent. Herefter

har vi gentaget beregningerne med den ændring, at ejendomspriserne falder med

5-20 %. Resultatet af analysen fremgår af figur 2 i beretningen. Beregningen viser, at

23 institutioner i dag kan være teknisk insolvente, mens 44 institutioner kan være

teknisk insolvente, hvis ejendomsværdien falder 20 %.

Ministeriernes låneundersøgelse

Tabel 3 i beretningen er baseret på Uddannelses- og Forskningsministeriets og Bør-

ne- og Undervisningsministeriets låneundersøgelse, hvor Rigsrevisionen har fået le-

veret rådata fra ministerierne ad flere omgange. I forbindelse med høringsprocesser-

ne har vi indarbejdet ministeriernes bemærkninger til tabellen, idet undersøgelsen af

institutionernes finansieringsdata er gennemført af ministerierne.

Tabel 4 er ligeledes i udgangspunktet udarbejdet med afsæt i de 2ministeriers låne-

undersøgelse. Vi har dog også drøftet resultaterne fra låneundersøgelsen med de 17

institutioner, som indgår i undersøgelsen. Det viste sig, at forståelsen af gæld i spør-

geskemaundersøgelsen ikke stringent følger den måde, gæld er opgjort på i årsrap-

porterne. Det viste sig også, at nogle institutioner havde indrapporteret tastefejl i mi-

nisteriernes låneundersøgelse. Endelig har en enkelt institution oplyst, at der både

var fejl i ministeriernes låneundersøgelse og i årsrapporten vedrørende institutionens

offentlige ejendomsvurdering.

Den største afvigelse, vi konstaterede, var på Københavns Professionshøjskole, som

ikke havde indrapporteret den gæld, der følger af en aftale om finansiel leasing. I års-

rapporten er gælden opgjort til 2,7 mia. kr.

Tabel 4 indeholder derfor både tal fra ministeriernes låneundersøgelse, årsrappor-

terne og resultatet af drøftelsen med institutionerne. Det er ikke vores vurdering, at

tallene i tabel 4 er fuldstændigt korrekte. Vi vurderer dog, at usikkerheden er så lille,

at en læsers opfattelse og konklusion ikke ville ændre sig, selv om alle fejl blev korri-

geret.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Metodisk tilgang

Ekstern konsulent

Vi har i undersøgelsesperioden fået sparring af professor i finansiering på CBS, Jesper

Rangvid. Sparringen har bl.a. omhandlet undersøgelsens design samt vores udkast til

revisionsnotater og udkast til beretningen. Jesper Rangvid er professor i finansiering

og har dermed kendskab til lånemarkedet og finansielle risici.

Formålet med sparringen har primært været at kvalitetssikre vores beskrivelser og

vurdering af finansielle risici forbundet med fx høj belåningsgrad, brug af afdragsfri-

hed og afledte finansielle instrumenter.

Rigsrevisionens risikoklassificering af lån

Erhvervs- og Vækstministeriet har udstedt en bekendtgørelse om risikoklassificering

af visse udlånsprodukter (bekendtgørelse nr. 554 af 1. juni 2016). Bekendtgørelsen

finder bl.a. anvendelse på erhvervsdrivende, der udbyder egne eller andre erhvervs-

drivendes tilbud om boliglån eller boligkreditter med en hovedstol på over 100.000

kr. En sådan erhvervsdrivende kan fx være et penge- eller realkreditinstitut. Be-

kendtgørelsen finder endvidere anvendelse hos finansielle rådgivere, når disse yder

rådgivning om boliglån eller boligkreditter.

Formålet med bekendtgørelsen er at skærpe forbrugernes opmærksomhed over for

nogle grundlæggende risikofaktorer ved et boliglån og sætte forbrugeren i stand til

let og hurtigt at se, om der er forhold ved boliglånet, som denne bør være særligt op-

mærksom på.

Bekendtgørelsen inddeler tilbud om boliglån eller boligkreditter i 3 risikokategorier,

som fx penge- eller realkreditinstitutter, jf. § 2, skal oplyse om på hjemmeside og om,

jf. § 2, stk. 2, ved rådgivning.

Selv om bekendtgørelsen vedrører penge- eller realkreditinstitutters oplysning om

risici til forbrugere, vurderer Rigsrevisionen, at de 3 risikokategorier egner sig til at

klassificere risici ved de lån, som uddannelsesinstitutioner optager. Det begrunder vi

med, at de 3 risikokategorier forholder sig til risiciene ved selve udlånsproduktet og

ikke, hvem der aftager produktet. De 3 risikokategorier fremgår af tabel A.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Metodisk tilgang |

Tabel A

Risikokategorier, som de fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse om risikoklassificering af visse ud-

lånsprodukter

Risiko-

kategori



Beskrivelse

Et tilbud om boliglån eller boligkredit, som i hele lånets lø-

betid afdrages løbende og er fastforrentet eller variabelt

forrentet med renteloft.

Eksempler

•

Fastforrentede realkreditlån med afdrag

•

Fastforrentede banklån med afdrag

•

Fastforrentede lån ydet af andre långivere end banker

og realkreditinstitutter med afdrag

•

Variabelt forrentede lån med afdrag og fast renteloft i

hele lånets løbetid

•

Fastforrentede andelsboliglån med afdrag

•

Variabelt forrentede andelsboliglån med afdrag og

fast renteloft i hele lånets løbetid.



Et tilbud om boliglån eller boligkredit, der er variabelt for-

rentet og/eller afdragsfrit i hele eller dele af lånets løbe-

tid.

•

Fastforrentede realkreditlån uden afdrag

•

Fastforrentede banklån uden afdrag

•

Variabelt forrentede realkreditlån med/uden afdrag

•

Variabelt forrentede banklån med/uden afdrag

•

Variabelt forrentede lån ydet af andre långivere end

•

banker og realkreditinstitutter med/uden afdrag

Fastforrentede lån ydet af andre långivere end banker

og realkreditinstitutter uden afdrag

Variabelt forrentede andelsboliglån med/uden afdrag

Variabelt forrentede lån med afdrag og renteloft, der

ikke gælder i hele lånets løbetid

Variabelt forrentede lån uden afdrag og renteloft, der

gælder i hele lånets løbetid

Variabelt forrentede lån uden afdrag og fast renteloft i

lånets løbetid

Variabelt forrentede lån, hvor renteloft fastsættes

flere gange i lånets løbetid (fx hvert 5 år i forbindelse

med refinansiering af obligationen).



Et tilbud om boliglån eller boligkredit, der:

•

udbydes som en pakke bestående af et lån og et selv-

stændigt finansielt instrument bortset fra en fastkurs-

aftale og kurskontrakt

•

er optaget i anden valuta end DKK og EUR

•

har en fast rente i mere end 9 år, og ikke til enhver tid

kan indfris til kurs 105 eller derunder i fastrenteperio-

den.

•

Lån, hvor der samtidig indgås en aftale om en swapaf-

tale

•

Lån optaget i anden valuta end DKK eller EUR

•

Lån med en fast rente i mere end 9 år, der ikke til enhver

tid kan indfris til kurs 105 eller derunder i fastrenteperio-

den.

Alle eksempler forudsætter en hovedstol på over 100.000 kr.

Kilde:

Bekendtgørelse nr. 554 af 1. juni 2016.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Metodisk tilgang

Uddannelsesinstitutionernes lån ligger hovedsageligt inden for kategorierne konver-

tible obligationslån med fast rente og lån med variabel rente samt med eller uden af-

dragsfrihed. Når institutionerne anvender afledte finansielle instrumenter, er det i de

fleste tilfælde swapaftaler. Rigsrevisionen anvender alene 4 typer lån til at klassifice-

re risici, hvor der i bekendtgørelsen anvendes 20 typer af lån. Når ikke vi anvender 20

kategorier, er det hovedsageligt, fordi ministeriernes låneundersøgelse ikke giver

mulighed for dette. De 4 typer af lån dækker dog mindst 95 % af de lån, institutioner-

ne optager, og vi klassificerer de 4 typer lån på samme måde som i bekendtgørelsen

efter grøn, gul og rød. Med denne metode kan Rigsrevisionen ikke afgøre risikoen for

godt 5 % af restgælden. Vi ved også, at der kan være ubetydelige fejl i opgørelsen af

gul risikoklassificering. Rigsrevisionens valg af klassificering fremgår af det følgende.

Rigsrevisionen vurderer, at konvertible obligationslån med fast rente er dét af ud-

lånsprodukterne, der giver institutionerne størst budgetsikkerhed, samtidig med at

der er mulighed for at indfri til kurs 100, hvis renten falder. Budgetsikkerheden er op-

timal, og den margin, der er for tab, er lille. Når institutionerne kombinerer fastforren-

tede lån med afdrag, reducerer de løbende de risici, der er forbundet med gæld. Rigs-

revisionen finder – som i bekendtgørelsen om risikoklassificering – at fastforrentede

lån med afdrag er i risikokategorien grøn.

Når institutionerne optager lån med afdragsfrihed, indebærer det, at de skal afdrage

gælden på et senere tidspunkt. Rigsrevisionen finder, at der bør ligge særlige forhold

eller omstændigheder til grund, når en institution anvender afdragsfrihed. Da institutio-

nerne skal afdrage gælden på et senere tidspunkt, finder Rigsrevisionen endvidere,

at institutioner, som anvender afdragsfrihed, bør have en plan for, hvordan de vil af-

drage gælden på et senere tidspunkt. Rigsrevisionen finder, at afdragsfrihed er i risi-

kokategorien gul.

Hvis institutionerne optager lån med variabel rente, kræver det, at uddannelsesinsti-

tutionerne løbende har fokus på, at renten ikke stiger uforholdsmæssigt, idet de så

bør overveje, om de skal omlægge lånet til fast rente. Budgetsikkerheden er mindre

på variabelt forrentede lån, men ydelsen er oftest ligeledes mindre end på et lån med

fast rente. Da budgetsikkerheden er mindre, finder Rigsrevisionen, at variabelt for-

rentede lån er i risikokategorien gul.

Afledte finansielle instrumenter kan have ubegrænsede muligheder for tab og ge-

vinst. Det gælder fx for swapaftaler. En swapaftale er en aftale mellem 2 parter. Dét,

den ene part vinder, det taber den anden part. Det, der afgør, hvem der vinder, er, om

renten stiger eller falder. Rigsrevisionen finder, at afledte finansielle instrumenter har

karakter af spekulation, hvorfor vi har kategoriseret det i kategorien rød. Børne- og

Undervisningsministeriet har oplyst, at finansielle instrumenter ikke nødvendigvis er

knyttet til specifikke lån, og i sådanne tilfælde vil hele gælden være placeret i rød risi-

kokategori.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Metodisk tilgang |

De iboende risici i lånene fortæller ikke noget om institutionens evne til at modstå et

eventuelt tab eller stigende renter. Hvis belåningsgraden af bygningernes værdi i en i

øvrigt veldreven virksomhed er lav, er det mindre betydningsfuldt, hvordan lånet er

optaget. Hovedreglen er, at jo højere belåningsgraden er, desto større betydning får

den iboende risiko i lånet. Den iboende risiko kan således få afgørende betydning for

virksomhedens fortsatte drift, hvis belåningsgraden er høj, da evnen til at modstå tab

og stigende udgifter kan være lille. Rigsrevisionen finder, at især institutioner med høj

belåning og høj iboende risiko i forbindelse med låntagningen bør udarbejde en finan-

siel strategi.

Beskrivelse af de populationer, som vi anvender i undersøgelsen

Der findes i alt 253 bygningsselvejende uddannelsesinstitutioner, som alle indgår i

denne undersøgelse. Heraf er de 27 er på Uddannelses- og Forskningsministeriets

område og de 226 på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Rigsrevisionen har besøgt 17 institutioner, hvoraf 4 var på Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets område, og 13 var på Børne- og Undervisningsministeriets område.

Vi har modtaget regnskabstal fra i alt 245 institutioner på begge ministerområder.

Disse data har vi bl.a. anvendt til at vurdere, hvor mange institutioner der kan være

teknisk insolvente. Beregningen af, hvilke institutioner der kan være teknisk insolven-

te, er ikke foretaget for de institutioner, hvor vi ikke har regnskabsdata, dvs. CBS,

DTU samt nogle maritime og kunstneriske institutioner.

Begge ministerier har af egen drift foretaget en undersøgelse af institutionernes fi-

nansieringsforhold. I alt har 237 institutioner besvaret undersøgelsen. På Uddannel-

ses- og Forskningsministeriets område har 26 ud af 27 institutioner svaret på under-

søgelsen. Alle 26 institutioner har gæld. På Børne- og Undervisningsministeriet områ-

de har 207 af i alt 226 institutioner svaret på undersøgelsen. 9 institutioner har op-

lyst, at de ikke har gæld.

De forskellige populationer, der indgår i Rigsrevisionens undersøgelse, fremgår af ta-

bel B.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Metodisk tilgang

Tabel B

Bygningsselvejende institutioner

Bygningsselvejende uddannelsesinstitutioner

Børne- og Undervisningsministeriet (249�½244 elever i 2017)

Uddannelses- og Forskningsministeriet (96�½275 studerende i 2017)

I alt

Besøgte institutioner

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område

På Børne- og Undervisningsministeriets område

I alt

Regnskabsdata

Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses-

og Forskningsministeriet

Tværministeriel undersøgelse af institutionernes låneforhold

(Børne- og Undervisningsministeriet)

Antal institutioner, der har svaret på undersøgelsen

Antal institutioner, der har svaret, at de har gæld

Antal institutioner, der har svaret, at de ikke har gæld

Tværministeriel undersøgelse af institutionernes låneforhold

(Uddannelses- og Forskningsministeriet)

Antal institutioner, der har svaret på undersøgelsen

Antal institutioner, der har svaret, at de har gæld

Antal institutioner, der har svaret, at de ikke har gæld

I alt, der har svaret

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse af salgspriser

Antal institutioner, der har deltaget i undersøgelsen

Nødlidende institutioner

Under Børne- og Undervisningsministeriet

Note: Nødlidende institutioner beskrives i bilag 2.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Børne- og Undervisningsmini-

steriet.

Antal

226

253

245

207

198

237

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Rigsrevisionens sagsfremstilling af de nødlidende institutioner |

Bilag 2. Rigsrevisionens sagsfremstilling af de nødlidende

institutioner

Tabel A viser likviditetslån og tabel B særtilskud ydet af Børne- og Undervisningsmi-

nisteriet i perioden 2011-2019. Af tabellerne fremgår både de givne beløb og en be-

skrivelse af sagen.

Tabel A

Likviditetslån ydet af Børne og Undervisningsministeriet til nødlidende institutioner

Erhvervsskolen Nordsjælland

(2011, 13�½000�½000 kr.)

Sagsfremstilling

På grund af en række fejlposteringer, herunder en fejl i bygningstaxameteret på 9�½5 mio. kr.,

takstnedsættelse på AMU-området og ændringer i deltagerbetaling (taber 19 mio. kr. i om-

sætning) og takstnedsættelser på øvrige uddannelser (taber 10 mio. kr. i omsætning) falder

skolens indtægter fra 355 mio. kr. til 326 mio. kr.

Da skolen bliver opmærksom på ”det

katastrofale resultat”,

iværksætter de ansættelses-,

indkøbs- og investeringsstop. På grund af misforholdet mellem indtægter og udgifter er sko-

len tæt på at have brugt sin kassekredit. Skolens bank oplyser skolen, at de finder nøgletal-

lene skrøbelige og budgettet for 2011 meget usikkert, hvorfor de ikke kan udvide kassekre-

ditten eller finde andre løsninger. Skolen søger om et likviditetslån på 20 mio. kr., da de i

slutningen af maj vil være i ”voldsom

mangel på likviditet”.

Kalø Økologiske Landbrugsskole

(2011, 2�½200�½000 kr.)

Sagsfremstilling

Svigtende indtægtsgrundlag (som følge af faldende aktivitet) samt uforudsete udgifter til

bl.a. fusion. Skolens bank ændrer kassekreditten til en erhvervskredit uden trækningsret,

hvilket presser skolens likviditet øjeblikkeligt.

Sagsfremstilling

Skolen erhvervede flere bygninger fra bl.a. et AMU-center med afsæt i en for optimistisk

elevprognose. Da det forventede elevtal ikke blev indfriet, tog skolen aldrig bygningen i brug,

hvorfor den har stået tom det meste af tiden siden anskaffelsen. Skolen har løbende måttet

afholde udgifter til renter og afdrag. Skolen forventede i 2011 et tab ved salg af bygningen.

Det skyldtes til dels, at restgælden i 2010 var 42�½1 mio. kr., og den forventede salgspris var

35 mio. kr. Derudover er bygningen belånt med en swapaftale på 5�½2 % (udløber i 2027).

Da renten er faldet betydeligt, vil skolen i forbindelse med et salg skulle betale 9�½1 mio. kr.

for at indfri swapaftalen. Samlet tab ved salg kunne således blive 16�½2 mio. kr. På den bag-

grund beder skolen ministeriet om tilladelse til at udleje bygningen, ligesom de ansøger om

et likviditetslån til ombygningsudgifter i forbindelse med udlejningen.

Ministeriet bevilger lånet med udgangspunkt i skolens anstrengte likviditet.

Erhvervsskolen Nordsjælland

(2012, 19�½700�½000 kr.):

Sagsfremstilling

Skolen anmoder i februar ministeriet om et lån på 19�½7 mio. kr. til at dække skolens likvidi-

tetsunderskud til og med marts. Skolen oplyser ministeriet, at skolens likviditetsproblemer

er meget presserende, og at kreditorerne dagligt rykker for deres penge.

Sagsfremstilling

Skolens likviditetsbudget viser et akut behov for likviditet, hvorfor skolen anmoder ministe-

riet om et lån på 6�½6 mio. kr.

Sagsfremstilling

Likviditetsvanskeligheder som følge af problemer på baggrund af et stort underskud i 2011

(primært genereret i skolens kursusafdeling).

Sagsfremstilling

Ministeriet yder dette lån i forlængelse af og med samme begrundelse som ovenstående.

Lånet er betinget af, at institutionen udarbejder budgetter for 2013 og 2014, så institutio-

nens resultater bliver henholdsvis 2�½5 mio. kr. og 3�½5 mio. kr. i 2013 og 2014. Kravet skal

sikre, at skolens egenkapital og likviditet genetableres til et minimum.

Svendborg Erhvervsskole &

Gymnasier

(2011, 3�½413�½800 kr.)

Erhvervsskolen Nordsjælland

(2012, 7�½000�½000 kr.)

Skanderborg-Odder Center for

Uddannelse

(2012, 6�½000�½000 kr.)

Skanderborg-Odder

Center for Uddannelse

(2012, 6�½200�½000 kr.)

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Rigsrevisionens sagsfremstilling af de nødlidende institutioner

Tabel A

Likviditetslån ydet af Børne- og Undervisningsministeriet til nødlidende institutioner

TAMU

(Træningsskolens Arbejds-

markedsuddannelser)

(2012, 10�½506�½000 kr.)

Sagsfremstilling

Ministeriet bevilger skolen et lån på 10�½5 mio. kr. til dækning af skyldig moms. Momssagen

mellem SKAT og TAMU belaster skolens økonomi væsentligt. Det skal bemærkes, at en

række forhold i perioden 2009-2011 har belastet skolens økonomi. Forholdene har i perio-

den afstedkommet et underskud på 15 mio. kr., som skolen har finansieret med egenkapita-

len, der blev nedbragt til ca. 1�½5 mio. kr.

Sagsfremstilling

I forbindelse med en tilsynssag af skolens AMU-aktivitet blev skolen pålagt at betale

5�½1 mio. kr. i erstatning for uberettiget udbetaling af VEU-godtgørelsen

. Ministeriet bevil-

ger skolen et lån på 5�½1 mio. kr., da erstatningskravet påvirker skolens likviditet negativt.

Sagsfremstilling

Lærerlockouten i 2013 sætter skolens (og de øvrige AMU-skolers) økonomi under pres. I et

brev fra skolen, som skrives på vegne af bestyrelserne ved AMU Vest, AMU Hoverdal, AMU

Syd og AMU Nordjylland, fremgår det dog, at de nævnte bestyrelser havde forventet at mod-

tage et driftstilskud til at kompensere for tabene i forbindelse med lockouten. Da skolen ik-

ke modtog et driftstilskud, anmodede den om et likviditetslån.

Sagsfremstilling

Se ovenstående.

Sagsfremstilling

Skolens økonomi er fortsat belastet af, at skolen har uudnyttede kvadratmetre og dermed

ikke tilstrækkeligt med indtægter fra bygningstaxameteret. Skolens høje bygningsudgifter

gør, at skolen ikke kan generere overskud nok til at genopbygge likviditeten.

Sagsfremstilling

Skolen oplyser i en analyse af deres økonomi, at de i en længere periode har haft en lang

række uholdbare driftssituationer på grund af store fejldisponeringer. Især 2 forhold bela-

ster skolens økonomi:

1): Bestyrelsen beslutter, at skolen skal opføre et nyt skoleslagteri (taget i brug i 2011),

som salg af skolens gamle slagteri skal finansiere. Skolen oplyser i analysen, ”at

den

gamle slagterigrund ikke opnåede salg og samtidig med udbuddet indtraf finanskrisen,

der lagde al spekulation i investeringsgrunde i komalignende tilstande”.

Skolen beslut-

tede på trods heraf at fortsætte opførelsen af det nye skoleslagteri, som de lånefinan-

sierede i stedet. Den endelige byggesum bliver 83 mio. kr. mod budgetteret 70 mio. kr.

Skolen kan i første omgang kun få et byggelån på 70 mio. kr. Ultimo 2011 opnåede

skolen en aftale om restfinansiering på de 13 mio. kr., der medførte, at alle skolens

ejendomsaktiver betragtes som ét samlet pant. Aftalen binder skolens realisering af

aktiver til nedbringelse af lån og kan derfor ikke direkte styrke skolens likvider.

2): Udspaltningen af Erhvervsakademiuddannelserne i 2012 belaster skolens økonomi

betragteligt.

I analysen, hvor skolen redegør for baggrunden for den anstrengte økonomi, vurderer sko-

len, at det ikke er muligt at holde skolen kørende, medmindre ministeriet yder skolen et til-

skud eller et likviditetslån med en meget lang tidshorisont. Skolens bank har indtil nu udvi-

det kassekreditten, men kan ikke tilbyde dette ved årsskiftet.

Skolen vurderer i analysen, at de har et akut likviditetsbehov på 20 mio. kr. Samlet vurderer

skolen, at den anstrengte likviditet knytter sig til skolens meget omfattende låneportefølje.

Skolen er desuden i en meget dårlig vedligeholdelsesstand.

Uddannelsescenter Roskilde,

Slagteriskolen

(2012, 5�½100�½000 kr.)

AMU Nordjylland

(2013, 2�½000�½000 kr.)

AMU Nordjylland

(2013, 10�½300�½000 kr.)

Svendborg Erhvervsskole

& Gymnasier

(2013, 9�½000�½000 kr.)

Uddannelsescenter Roskilde,

Slagteriskolen,

(2014, 20�½000�½000 kr.)

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Rigsrevisionens sagsfremstilling af de nødlidende institutioner |

Tabel A

Likviditetslån ydet af Børne- og Undervisningsministeriet til nødlidende institutioner

AMU Vest

(2017, 5�½000�½000 kr.)

Sagsfremstilling

Vi har hverken begrundelse fra STUK eller skolen, men lånet hænger formentlig sammen

med, at STUK i december 2016 oplyser skolen, at de skal tilbagebetale 1�½6 mio. kr. i uret-

mæssigt modtaget taxametertilskud og erstatte 3�½8 mio. kr. i uretmæssigt udbetalt VEU-

godtgørelse.

Sagsfremstilling

Som betingelse for lånet på 9 mio. kr. (jf. ovenfor) udarbejdede skolen en genopretnings-

plan, der forudsatte, at skolen skulle sælge 4 aktiver i løbet af 2017. STUK vurderede, at

genopretningsplanen ikke ville kunne gennemføres som forudset, da der var betydelig usik-

kerhed om aktivernes prisfastsættelse. Da STUK således ikke forventede, at skolen kunne

afhænde alle aktiverne i 2017 til den forventede pris, vurderede de, at en fortsat drift vil

kræve yderligere tilførsel af kapital på 10 mio. kr.

STUK vurderer endvidere, at det er vanskeligt for skolen at fortsætte som selvstændig insti-

tution uden særligt tilskud og/eller fusion.

VUC Syd

(2018, 5.500.000 kr.)

Sagsfremstilling

VUC Syd kontaktede STUK den 27. august 2018 for at oplyse, at institutionens økonomiske

situation var meget alvorlig. Institutionen havde som udgangspunkt ikke likviditet til rådig-

hed til lønudbetalinger ultimo august, og institutionens bankforbindelser var ikke umiddel-

bart indstillet på at hæve kreditten yderligere. STUK afsatte bestyrelsen den 11. september

2018 og indsatte et midlertidigt styre, som bl.a. fik til opgave at tilvejebringe et samlet grund-

lag, for at STUK kan træffe beslutning om, hvorvidt der i VUC Syd er det fornødne grundlag

for, at opgaver, som institutionen varetager, fortsat kan varetages i regi af VUC Syd og/eller

skal varetages helt eller delvist på anden vis.

På baggrund af det midlertidige styres status samt styrets anmodning om et likviditetslån

på 5,5 mio. kr. vurderede STUK, at VUC Syd ikke har likviditet til at svare sine finansielle for-

pligtelser og udbetale lønninger i september 2018. Det midlertidige styre har således ikke

kunnet få kreditrammen på 88 mio. kr. hos skolens bank forhøjet, men har dog fået rammen

forlænget under forudsætning af sampant i VUC Syds bygninger på 20 mio. kr.

På baggrund af ovenstående vurderer STUK, at VUC Syd har behov for et likviditetslån på

5�½5 mio. kr. udover VUC Syds tilbageholdte taxametertilskud for oktober, som i alt udgør

16�½5 mio. kr.

VUC Syd

(2019, 16.300.000 kr.)

Sagsfremstilling

På et statusmøde den 21. januar 2019 oplyser det midlertidige styre, at der i januar 2019

vil være behov for yderligere tilførsel af likviditet svarende til 30 mio. kr., hvis fortsat drift

skal sikres, og skolen skal kunne svare sine forpligtelser. Det midlertidigt styre ansøger der-

for STUK om et lån på 16�½5 mio. kr., som skal sikre skolens fortsatte drift i 1. kvartal 2019.

Det midlertidige styre har med låneansøgningen forudsat, at tilskudsmodregningen vedrø-

rende for meget aconto tilskud udbetalt i 2018 på grund af fald i elevaktivitet svarende til

14�½2 mio. kr. udskydes til et senere tidspunkt.

STUK vurderede, at skolen opfyldte betingelserne for et likviditetslån på 16�½3 mio. kr., lige-

som de vurderer, at der er mulighed for at udskyde endelig afregning af tilskud i en midlerti-

dig periode.

Likviditetslån i alt: 157�½219�½800

Svendborg Erhvervsskole &

Gymnasier

(2017, 10�½000�½000 kr.)

VEU-godtgørelse kan ydes til deltagere, der ikke får løn af en virksomhed, mens de er på kursus, eller det kan være en godtgørelse til deltagerens

arbejdsgiver.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Rigsrevisionens sagsfremstilling af de nødlidende institutioner

Tabel B

Særtilskud ydet af Børne- og Undervisningsministeriet til nødlidende institutioner

Erhvervsskolen Nordsjælland

(2012, 4�½000�½000 kr.)

Sagsfremstilling

Skolen forventede at komme ud med et underskud på ca. 28 mio. kr. i 2011, hvilket betød, at

skolen manglede mindst 6 mio. kr. for at kunne balancere i hele 2012. Skolen begrunder under-

skuddet med store udgifter til konsulentydelser i 2011 til oprydning i skolens regnskab, etablering

af god økonomistyring og etablering af et bæredygtigt budget for 2012. For at undgå yderligere

gældsætning anmoder skolen Børne- og Undervisningsministeriet om en særlig bevilling til at

dække udgifterne i forbindelse med oprydning i skolens regnskab og økonomi i 2011. Det viste

sig efterfølgende, at underskuddet blev 54�½6 mio. kr. i 2011.

Sagsfremstilling

Fremrykning af bygningstaxametertilskud på grund af øget aktivitet og manglende kapacitet.

Sagsfremstilling

I forbindelse med ministeriets lån på 20 mio. kr. til skolen i 2014 var det et krav, at skolen udar-

bejdede en genopretningsplan. Ministeriet gav i den forbindelse tilsagn om delvist at dække om-

kostninger hermed. Ministeriet vurderer, at skolen er i en meget vanskelig økonomisk situation,

hvor ministeriet bevilger skolen et tilskud på 2�½5 mio. kr.

Sagsfremstilling

STUK indstiller til ministerens godkendelse, at der ydes et tilskud på 20 mio. kr. til delvis nedbrin-

gelse af skolens likviditetsgæld til ministeriet.

På en række møder mellem STUK og skolen har skolen oplyst, at den finder det urealistisk, at sko-

len i perioden 2015-2018 kan generere tilstrækkeligt overskud til at afvikle 18�½2 mio. kr. i hvert

af årene 2017 og 2018 og samtidig opretholde en bæredygtig institutionsdrift. Skolen begrunder

dette med, at en række forudsætninger i genopretningsplanen har vist sig ikke at holde, og at sko-

len har færre årselever end antaget, hvilket betyder, at skolen ikke har haft det forventede ind-

tægtsgrundlag.

STUK vurderer på baggrund af de indsendte kvartalsvise regnskaber samt øvrigt materiale fra

skolen, at det reelt ikke er muligt for skolen at leve op til de finansielle bindinger i genopretnings-

planen fra 2015-2018, og STUK vurderer derfor, at der er behov for at justere i skolens finansiel-

le bindinger til ministeriet. Ministeren godkender indstillingen.

Svendborg Erhvervsskole

& Gymnasier

(2017, 366�½595 kr.)

AMU Vest

(2017, 80�½250 kr.)

VUC Syd

(2018, 2�½500�½000 kr.)

Sagsfremstilling

En betingelse for likviditetslånet på 6 mio. kr. i 2017 er, at skolen udarbejder en genopretnings-

plan. Ministeriet giver skolen et tilskud til medfinansiering af ekstraordinære omkostninger i for-

bindelse med at udarbejde planen.

Sagsfremstilling

Til at dække omkostninger til revisors gennemgang af skolens genopretningsplan samt assistan-

ce til at udarbejde pengestrømsopgørelser og månedlige likviditetsbudgetter.

Sagsfremstilling

På et møde mellem VUC Syd og STUK den 7. september 2018 oplyser VUC Syd, at de ikke er i

stand til at udarbejde drifts- og likviditetsbudget for 2018, som revisor kan erklære sig om.

STUK afsatte efterfølgende bestyrelsen og indsatte en midlertidig bestyrelse. På baggrund af

mødet var det STUKs vurdering, at VUC Syd har et akut behov for at indhente ekstern konsu-

lentbistand mv. for at få skabt et overblik over institutionens økonomiske situation. I den forbin-

delse beslutter STUK at yde VUC Syd et tilskud på 2�½5 mio. kr.

Kalø Økologiske Landbrugs-

skole

(2013, 500�½000 kr. )

Uddannelsescenter Roskilde,

Slagteriskolen,

(2015, 2�½500�½000 kr.)

Erhvervsskolen Nordsjælland

(2015, 20�½000�½000 kr.)

Særtilskud i alt:

29�½946�½845 kr.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Ordliste |

Bilag 3. Ordliste

Afdragsfrihed

Når en institution har afdragsfrihed betaler den ikke af på sine lån, men betaler i den afdragsfrie pe-

riode kun renter og bidrag på lånet. Ydelsen på et afdragsfrit lån er derfor lavere end på et lån med

afdrag.

Et afledt finansielt instrument er i denne undersøgelse defineret som et produkt, der supplerer et

lån. Instrumentet er ikke direkte knyttet til lånet. Institutionen kan godt opsige lånet uden at opsige

det finansielle instrument og omvendt. Et eksempel på et afledt finansielt instrument er rente-

swap.

En ministers ansøgning til Folketingets Finansudvalg om en bevilling eller en dispositionsadgang.

Forholdet mellem restgæld og værdien af bygningernes og grundes værdier.

Den bogførte værdi er kostpris, dvs. opførelsesprisen, minus akkumulerede af- og nedskrivninger.

Institutioner med bygningsselveje kan råde over egne og lejede bygninger samt over lejemål.

Tilskud til institutionens kapitaludgifter, herunder husleje, renter og afdrag på prioritetsgæld og ud-

gifter til bygningsvedligeholdelse.

Institutionerne modtager tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet på baggrund af den gennemførte undervisnings- og studieaktivitet. Elev- og stu-

dentergrundlaget har derfor betydning for institutionernes indtægter.

Lån med fast rente, hvor låntager betaler et fast beløb hver måned i lånets løbetid.

Obligationslån med fast rente, der kan konverteres uden væsentlige omkostninger.

Afledte finansielle

instrumenter

Aktstykker

Belåningsgrad

Bogført værdi

Bygningsselveje

Bygningstaxameter

Elev- og studentergrundlag

Fastforrentede lån

Fastforrentede konvertible

obligationslån

Finansiel leasing

En aftale, hvor man får brugsretten til et produkt i den leasede periode. I den leasede periode beta-

ler man faste månedlige ydelser, som kan betragtes som en fast afbetaling.

Institutionerne beskriver og begrunder deres valg af finansiering heri, herunder de risici, som er for-

bundet med finansieringen.

Den relative andel af de samlede materielle anlægsaktiver, der er finansieret med langfristet gæld.

Den pris, institutionerne skal betale for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen.

Risici, der er knyttet til specifikke låntyper. Iboende risici siger ikke noget om institutionens evne til

at modstå et eventuelt tab eller stigende renter.

Investeringsrammer fastsætter et loft for institutionernes samlede investeringer.

Når institutionerne tilpasser deres bygninger og grunde til fx ændringer i elev- og studentergrund-

laget.

Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet har anmodet ud-

dannelsesinstitutionerne om at oplyse ejendommens kontantvurdering. Kontantvurderingen frem-

går af institutionernes årsrapporter, men er ikke en del af regnskaberne.

Finansiel strategi

Finansieringsgrad

Genanskaffelsessum

Iboende risici

Investeringsrammer

Kapacitetstilpasning

Kontantvurdering

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Ordliste

Likviditetsgrad

Likviditetslån

Et nøgletal, som giver en indikation af en virksomheds betalingsevne.

Børne- og Undervisningsministeriet har med hjemmel i finansloven ydet likviditetslån til institutio-

ner, som er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.

Swapaftaler er inkonverterbare, men parterne kan opsige swapaftalen før tid til markedsværdien.

Markedsværdi udtrykker swapaftalens værdi i forhold til aktuelle markedsrenter og restløbetid. En

negativ markedsværdi betyder, at man betaler en højere rente eller modtager en lavere end den,

man har byttet.

Vurderingsstyrelsen udarbejder vurderinger af alle landets ca. 1�½7 millioner ejerboliger og ca. 0�½5

millioner andre ejendomme, herunder ca. 400�½000 erhvervsejendomme og ca. 100�½000 land-

brugs- og skovejendomme.

En forsikring mod stigende korte renter. Renteloft sætter et loft for, hvor høj en rente låntager skal

betale.

En klassificering af låntypers iboende risici.

Udtrykker hvor stor en risiko, låntager er villig til at påtage sig i sine lån.

Beskriver, hvor stor en andel af en virksomhedens aktiver, der er finansieret af egenkapitalen, og

viser virksomhedens evne til at modstå tab.

I denne undersøgelse definerer vi spekulation som køb og salg med henblik på at tjene penge ved

forventede udsving i kurser, renter eller priser.

Er organisatorisk placeret uden for det ministerielle hierarki, og en bestyrelse er ansvarlig for insti-

tutionens samlede virke. En statsfinansieret selvejende institutions forhold er reguleret ved lov. Lo-

ven fastlægger tillige institutionens status som selvejende institution. Staten hæfter ikke for institu-

tionens dispositioner, og institutionens formue er adskilt fra staten.

En aftale mellem 2 parter om at udveksle rentebetalinger i en periode. I en swapaftale beholder

låntager lånet med de eksisterende afdrags- og rentevilkår, men bytter rentebetalingen. Typisk ud-

veksler parterne en variabel og en fast rente med hinanden.

Børne- og Undervisningsministeriet har med hjemmel i finansloven ydet særtilskud til institutioner,

der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.

Swapaftaler er en aftale mellem 2 parter, hvor den ene part vinder det, som den anden taber. Der

er i princippet ikke grænser for tab eller gevinst for nogen af parterne i en swapaftale, da tab og ge-

vinst udelukkende afhænger af rentens udvikling.

Institutioner, som er teknisk insolvente, har en højere gæld end formue. Teknisk insolvente institutio-

ner, som bliver nødsaget til at indfri deres gældsforpligtelser, vil være insolvente.

Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet fører økonomisk til-

syn med institutionerne.

Betyder i denne undersøgelse, at institutionerne har fået rådgivning fra en uafhængig ekspert eller

konsulent, som ikke skal erklære sig om nogen af institutionens forhold.

Lån, hvor renten løbende justeres i overensstemmelse med udviklingen i markedsrenteniveauet.

Negativ markedsværdi

(se også swapaftaler)

Offentlig ejendoms-

vurdering

Renteloft

Risikoklassificering

Risikovillighed

Soliditetsgrad

Spekulation

Statsfinansierede selvejende

institutioner

Swapaftaler

Særtilskud

Tab på swapaftaler

Teknisk insolvens

Tilsyn

Uafhængig rådgivning

Variabelt forrentede lån

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Uddannelses- og Forskningsministeriets høringssvar |

Bilag 4. Uddannelses- og Forskningsministeriets høringssvar

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Uddannelses- og Forskningsministeriets høringssvar

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Uddannelses- og Forskningsministeriets høringssvar |

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

| Børne- og Undervisningsministeriets høringssvar

Bilag 5. Børne- og Undervisningsministeriets høringssvar

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Beretning nr. 1/2019 om uddannelsesinstitutioners finansiering af bygninger og grunde

Børne- og Undervisningsministeriets høringssvar |