Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 108
Offentligt
2145611_0001.png
Finansudvalget
UD DR AG AF KO M M EN T ER ET D AG SO RD EN
EU -K ON S UL E NT EN
Mødedato:
Fredag den 7. februar 2020
Følgende dagsordenpunkter på Europaudvalgets møde er
relevante for Finansudvalget:
Rådsmøde (økonomi- og finans) den 18. februar 2020 .............................. 2
1. Rådskonklusioner vedr. strategien for bæredygtig vækst og
varslingsrapporten for 2020 samt euroanbefalingerne for 2020....... 2
2. Forberedelse af G20-finansministermøde i Riyadh, 22.-23. februar
2020 ....................................................................................................... 11
FF4.
Rådets henstilling om decharge til Kommissionens
budgetimplementering i 2018 ......................................................... 12
5. Retningslinjer for EU’s budget for 2021 .......................................... 20
6. Evaluering af EU’s styrkede finanspolitiske og økonomiske
rammer............................................................................................ 21
FF= Forventet forhandlingsoplæg
Rådsmøde (økonomi- og finans)
-
-
Punkt 1, 2, 4, 5 og 6 hører under Finansministeriets ressort
Punkt 3 hører under Skatteministeriets og Finansministeriets ressort
4. februar 2020
Intern note
Martin Jørgensen (3622)
Maria Thostrup Jakobsen
Finansministeren forventes at forelægge samtlige punkter.
Side 1 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0002.png
Rådsmøde (økonomi- og finans) den 18. februar
2020
1.
Rådskonklusioner vedr. strategien for bæredygtig vækst og
varslingsrapporten for 2020 samt euroanbefalingerne for 2020
KOM (2019) 0650, KOM (2019) 0651 og KOM (2019) 0652
Hvad handler sagen om?
Kommissionen offentliggjorde den 17. december 2019 en pakke af rapporter
og anbefalinger, som markerer starten på det europæiske semester i 2020.
Det drejer sig om Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst,
varslingsrapporten om makroøkonomiske ubalancer samt Kommissionens
udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed for
2020
Hvad skal der ske på rådsmødet?
EU’s økonomi- og finansministre ventes som led i det europæiske semester,
at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens årlige strategi for
bæredygtig vækst og Kommissionens varslingsrapport under proceduren for
makroøkonomiske ubalancer samt godkende økonomisk-politiske
anbefalinger til euroområdet.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Det europæiske semester for 2020 blev forelagt til orientering på
Europaudvalgets møde den 17. januar 2020.
Sagens substans
Det europæiske semester danner rammen om et årligt forløb til koordinering
af landenes økonomiske politikker, der ender ud i vedtagelsen af en række
landespecifikke anbefalinger i juli måned. Til udarbejdelsen af de
landespecifikke anbefalinger indsender EU-landene stabilitets- eller
konvergensprogrammer samt nationale reformprogrammer i april måned.
Forløbet starter med strategien for bæredygtig vækst, der fastsætter de
overordnede økonomiske-politiske udfordringer og prioriteter for EU-landene i
2020. I tilknytning til vækstundersøgelsen lanceres varslingsrapporten, der på
basis af en række økonomiske indikatorer skal identificere lande, som har
makroøkonomiske ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer.
Samtidig præsenteres udkastet til anbefalinger til euroområdet som helhed,
som eurolandene skal tage hensyn til i deres reform- og stabilitets-
programmer, og som vil danne baggrund for de landespecifikke anbefalinger
til eurolandene, der ventes præsenteret til maj.
Side 2 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0003.png
Som noget nyt er der i det europæiske semester for 2020, og fremadrettet, et
særligt fokus på klima og bæredygtighed, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved,
at opfyldelsen af FN’s bæredygtighedsmål for 2030 i relation til de
beskæftigelsesrelaterede og økonomiske elementer vil være en del af
grundlaget for de landespecifikke anbefalinger til maj.
Rådskonklusioner om strategien for bæredygtig vækst for 2020
Rådskonklusionerne ventes bl.a. at lægge vægt på følgende:
Et nyt fokus for det europæiske semester:
Rådet bifalder Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst
og er generelt enig i prioriteringen af bæredygtighed, produktivitet,
retfærdighed og makroøkonomisk stabilitet. Rådet understreger
behovet for at fremme investeringer af høj kvalitet, implementere
ambitiøse strukturreformer, samt sikre sunde offentlige finanser i alle
EU-lande.
Rådet noterer sig Kommissionens hensigt om at benytte den
europæiske grønne pagt som EU’s nye vækststrategi, og vil vurdere
de konkrete forslag i den grønne pagt, når de fremsættes. Rådet er
enig i, at vækst- og bæredygtighedsdagsordenen i EU skal sikre, at
EU omstilles til en bæredygtig og klimaneutral økonomi, og at EU’s
økonomi igen indtager en ledende global position, samt øge
samhørighed mellem EU-landene.
Rådet understreger, at det europæiske semester skal bevare sit
fokus på at fremme makroøkonomisk stabilitet og bæredygtig og
inklusiv vækst.
Rådet noterer sig Kommissionens intention om at integrere FN’s
verdensmål i det europæiske semester. Rådet understreger, at en
sådan integration skal ske uden at overbebyrde det europæiske
semester. Rådet opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete
forslag til, hvordan dette sikres.
De økonomiske udsigter for EU:
Rådet deler Kommissionens vurdering af, at økonomien i EU vil
vokse i 2020 og 2021. Vækstudsigterne er svækkede og forsat
præget af risici, der dog synes mindre alvorlige end tidligere.
Situationen på arbejdsmarkederne er forsat god i de fleste EU-lande
og ledigheden falder forsat, omend langsommere end tidligere.
Fremgangen i beskæftigelse og lønvækst ventes at aftage. De
globale vækstudsigter er behæftet med usikkerhed, hvilket mindsker
incitamenterne til at investere. Der er risiko for, at EU fremover vil
Side 3 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0004.png
forblive præget af lav vækst og inflation som følge af svag
produktivitetsvækst og aldrende befolkninger.
Bæredygtighed:
Rådet bifalder det nye fokus på bæredygtighed i strategien for
bæredygtig vækst og deler vurderingen af, at Europa bør omstilles til
et klimaneutralt kontinent inden 2050.
Rådet er enig i, at det europæiske semester udgør en veletableret
ramme for koordination af økonomisk politik, der kan benyttes til at
fremme overgangen til et mere bæredygtigt EU med en klimaneutral
økonomi. Det europæiske semester kan vejlede EU-landene ift.
strukturreformer og investeringer af høj kvalitet mhp. at fremme
bæredygtighed og konkurrenceevne.
Rådet understreger, at overgangen til klimaneutralitet kræver en
gennemgribende omstilling af hele økonomien. Der vil være
omkostninger ifm. omstillingen, men omstillingen vil også give
mulighed for at modernisere kapitalapparatet i EU mhp. at fremme
konkurrenceevnen samt mulighed for at investere i uddannelse og
arbejdsstyrkens kompetencer og øge geografisk konvergens i EU.
Der vil være behov for væsentlige offentlige og private investeringer
for at opnå målet om klimaneutralitet i EU.
Rådet anerkender, at udgangspunktet, det økonomiske potentiale og
risici relateret til omstillingen varierer på tværs af sektorer, regioner
og EU-lande. Rådet understreger, at omstillingen skal være inklusiv
og social retfærdig samt fremme jobmuligheder og muligheder for
opkvalificering. Rådet understreger, at en sådan omstilling kun kan
opnås i fuld partnerskab med alle EUlande, lokale og regionale
myndigheder og civilsamfundet. Rådet noterer sig i den forbindelse
Kommissionens forslag om oprettelse af mekanismen for retfærdig
omstilling (Just Transition Mechanism).
Produktivitetsvækst:
Rådet bifalder ASGSens fokus på produktivitetsfremmende reformer.
I lyset af de aldrende befolkninger er væksten i Europa meget
afhængig af højere produktivitetsvækst og innovation.
Produktivitetsvæksten i EU er dog forsat lavere end i andre globale
økonomier.
Vækst og produktivitet skal understøttes af konkurrencedygtige og
effektive markeder og strukturreformer, der bl.a. styrker rammerne
for erhvervslivet. Rådet understreger, at udviklingen af EU’s indre
marked er et vigtigt middel til at styrke produktivitetsvæksten, som
samtidig også vil styrke handel, skabe jobs og løfte væksten.
Fremskridtene med at styrke det indre marked er dog begrænsede,
Side 4 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0005.png
og der er behov for at fremme indsatsen med at sikre bedre rammer
for serviceydelser på tværs af grænser samt etablere det digitale
indre marked, bankunionen, kapitalmarkedsunionen og
energiunionen.
Rådet er enig i vurderingen af, at forskning og innovation samt
investeringer i teknologi og uddannelse er essentielt for arbejdet med
at skabe en mere produktiv og grøn økonomi.
Retfærdighed:
Rådet betoner vigtigheden af at sikre et effektivt arbejdsmarked med
retfærdige arbejdsvilkår for alle, hvilet bl.a. kræver investeringer i
arbejdsstyrkens kompetencer samt tilstrækkelige og holdbare sociale
sikringssystemer og bekæmpelse af eksklusion.
Rådet anerkender at nationale skatte- og ydelsessystemer skal
skabe incitament for arbejdsmarkedsdeltagelse, hvor det er
nødvendigt, og garantere retfærdighed og gennemsigtighed.
Skattesystemerne skal sikre et tilstrækkelig skattegrundlag for
effektive, holdbare og tilstrækkelige offentlige investeringer,
uddannelsessystemer, sundhedssystemer og velfærdsydelser.
Skattesystemerne skal bidrage til en retfærdig omfordeling og
samtidig ikke være konkurrenceforvridende. Kampen mod aggressiv
skatteplanlægning og for retfærdig beskatning af globale selskaber er
også essentiel.
Makroøkonomisk stabilitet:
Rådet vurderer, at det er vigtigt, at EU-landene fuldt ud respekterer
reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten, understøtter investeringer og
forbedrer kvaliteten og sammensætningen af de offentlige finanser.
Rådet vurderer, at ansvarlig og holdbar finanspolitik er en
forudsætning for at sikre europæiske økonomier, der er robuste
overfor økonomiske tilbageslag samt en forudsætning for at kunne
fremme omstillingen til klimaneutralitet. Rådet finder, at EU-landene
skal fremme investeringer i omstillingen til klimaneutralitet og
samtidig sikre, at finanspolitikken er holdbar på lang sigt.
Rådet understreger, at EU-lande med høj offentlig gæld skal føre
forsigtig finanspolitik mhp. at nedbringe gæld på holdbar og
troværdig vis. Rådet er enig i, at EU-lande med favorable offentlige
finanser bør fremme offentlige investeringer af høj kvalitet, og
samtidig sikre at de offentlige finanser forbliver holdbare på lang sigt.
Rådet er enig i, at i tilfælde af en negativ udvikling i realøkonomien
bør finanspolitikken differentieres på tværs af EU-landene og tage
hensyn til landespecifikke forhold og behovet for at undgå
konjunkturmedløbende finanspolitik.
Side 5 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0006.png
Rådet understreger, at det er vigtigt at forbedre kvaliteten og
sammensætningen af de offentlige finanser for at styrke den
finanspolitiske holdbarhed og vækstpotentialet. For at styrke
indtægtssiden, skal EU-landene sikre en beskatning, der understøtter
omstillingen til en grøn økonomi, er retfærdig og ikke hæmmende for
væksten. For at styrke udgiftssiden, skal EU-landene benytte sig af
budgetanalyser mhp. at fremme et mere effektivt offentligt forbrug.
Rådet er enig i, at investeringer i omstillingen til en klimaneutral og
digital økonomi er vigtige. Rådet er enig i, at der er budgetmæssige
værktøjer, der kan bidrage til den grønne omstilling.
Rådet deler Kommissionens vurdering af, at den finansielle sektor i
EU er blevet mere robust, men at der fortsat er behov for at gøre
fremskridt ift. at færdiggøre bankunionen og kapitalmarkedsunionen.
Rådet understreger at reformimplementeringen forsat er
utilstrækkelig i flere EU-lande. Der er behov for fremskridt med
implementeringen af nationale reformer for at adressere de
økonomiske og sociale udfordringer og prioriteter i ASGSen. Rådet
opfordrer derfor EU-landene til at benytte fordelene ved den fortsat
relativt gunstige økonomiske situation til at implementere
strukturreformer og gennemføre komplementerende investeringer.
Rådskonklusioner om varslingsrapporten 2020
Konklusionerne om varslingsrapporten ventes at lægge vægt på følgende:
Rådet deler generelt Kommissionens horisontale analyse fsva.
udviklingen af makroøkonomiske ubalancer i EU og euroområdet.
Rådet bifalder den fortsatte nedbringelse af ubalancer, som har
fundet sted i lyset af de gode konjunkturer.
Rådet understreger, at privat og offentlig gæld er blevet reduceret i
lyset af relativt pæn nominel BNP-vækst, men at de offentlige
gældsniveauer generelt ikke er blevet reduceret i de lande, hvor de
er højest. Nettoopsparingen i den private sektor er samtidig aftaget.
Rådet noterer sig i det lys, at der er vedvarende høje ubalancer,
samt at den forventede aftagende vækst og lavrentemiljøet vil
medføre langsommere nedbringelse af de vedvarende ubalancer og
udvikling af nye risici. Derudover varierer muligheden for at afbøde
økonomiske stød vha. offentlig og privat opsparing på tværs af EU-
landene, og er begrænset af høj gæld i en række EU-landene. Store
underskud på betalingsbalancen er generelt blevet nedbragt.
Reduktion af høje betalingsbalanceoverskud har været moderat, og
betalingsbalanceoverskuddet er fortsat højt i euroområdet som
helhed.
Rådet noterer sig, at situationen i banksektoren er forbedret, men
sektoren er i nogle lande fortsat udfordret ift. kapitalisering, lav
Side 6 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0007.png
profitabilitet og store beholdninger af misligholdte lån.
Arbejdsmarkederne er i fortsat bedring og ledigheden falder.
Situationen på arbejdsmarkederne medfører bl.a. at lønvæksten er
stigende i nogle lande, hvilket medfører stigende
enhedslønomkostninger, da produktivitetsvæksten ikke vokser
tilsvarende. Væksten i boligpriserne er stigende i flere lande, men
prisvæksten er afdæmpet i de EU-lande, hvor boligpriserne anslås
overvurderede og hvor husholdningernes gæld er høj.
Rådet understreger, at den svage produktivitetsvækst udgør en
alvorlig udfordring, herunder særligt i lyset af den aktuelle
økonomiske situation. Der er behov for strukturreformer mhp. at
fremme produktivitet og vækstpotentialet og tiltag mhp. fremskynde
reduktionen af økonomiske ubalancer. Rådet deler Kommissionens
vurdering af, at EU-lande, der har begrænset mulighed for at
håndtere økonomiske tilbageslag som følge af høj gæld, skal styrke
vækstpotentialet. EU-lande med store overskud på
betalingsbalancen bør styrke rammerne for lønvækst under
hensyntagen til arbejdsmarkedets parter og prioritere tiltag, som
understøtter private og offentlige investeringer og indenlandsk
efterspørgsel og styrker vækstpotentialet. Råder finder, at en
symmetrisk reduktion af ubalancer i EU, hvor både
betalingsbalanceoverskud og –underskud reduceres, vil komme alle
EU-lande til gode.
Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af, at de 13 EU-lande,
der blev vurderet til at have ubalancer i 2019, fortsat er i fare for at
have ubalancer og derfor udpeges til dybdegående analyse i
Kommissionens landerapporter til februar 2020. Rådet noterer sig, at
der også er sårbarheder og risici i EU-lande, der ikke er udpeget til
dybdegående analyse. Udviklinger, der potentielt kan medføre nye
makroøkonomiske risici, skal overvåges nøje.
Rådet understreger, at de dybdegående analyser bør fokusere på
EU-landenes hovedudfordringer og disses omfang og karakter samt
politiktiltag mhp. at adressere udfordringerne. Rådet minder om, at
vurderingen af makroøkonomiske ubalancer bør tage højde for
potentielle afsmittende effekter mellem EU-landene og ift.
euroområdet som helhed.
Rådet understreger vigtigheden af fortsat at udvikle og forbedre
værktøjerne til at identificere, analysere og vurdere risici og
ubalancer. Rådet finder, at den løbende overvågning af EU-lande
med ubalancer hjælper til at sætte fokus på og fremme
implementeringen af tiltag, der nedbringer makroøkonomiske
ubalancer.
Side 7 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0008.png
Rådet noterer sig, at indsatsen med at adressere ubalancer varierer
blandt EU-landene. Rådet opfordrer EU-landene til at adressere de
identificerede udfordringer mhp. at forebygge og reducere risici og
ubalancer.
Rådet minder om, at proceduren for makroøkonomiske ubalancer
bør benyttes i fuldt omfang, herunder med anvendelse af proceduren
for uforholdsmæssigt store ubalancer, når det vurderes
hensigtsmæssigt af Kommissionen og Rådet. Rådet understreger, at
Kommissionen offentligt skal forklare, hvis den ikke foreslår
aktivering af proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer,
selvom et EU-land oplever sådanne ubalancer.
Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed
Eurolandene ventes at godkende de økonomisk-politiske anbefalinger til
euroområdet som helhed på linje med Kommissionens udkast af 17.
december 2019:
1. Eurolande med betalingsbalanceunderskud eller høj udlandsgæld
anbefales at gennemføre reformer, der fremmer produktivitet og reducerer
opsparingsunderskuddene. Eurolande med betalingsbalanceoverskud
anbefales at fremme investeringer samt sikre bedre rammer for lønvækst
under hensyntagen til de sociale parters rolle i eurolandenes
arbejdsmarkedsmodeller. Eurolandene anbefales generelt at fremme
produktivitet ved at forbedre erhvervsklimaet og de offentlige institutioners
kvalitet og gennemføre produkt- og servicemarkedsreformer med henblik på
at uddybe det indre marked og styrke økonomiernes robusthed. Eurolandene
skal endvidere understøtte en fair og inklusiv omstilling til en
konkurrencedygtig, grøn og digital økonomi vha. offentlige og private
investeringer.
2. Eurolande med høj offentlig gæld anbefales af føre tilbageholdende
finanspolitik med henblik på at sikre en holdbar nedbringelse af den offentlige
gæld. Eurolande med gunstige finanspolitiske positioner anbefales at fremme
investeringer af høj kvalitet. Euroområdet som helhed anbefales, med
respekt for reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten og under hensyntagen til
landespecifikke forhold, at benytte finanspolitikken til at understøtte
aktiviteten i tilfælde af en forværring af konjunkturerne. Finanspolitikken bør
så vidt muligt ikke være konjunkturmedløbende. Eurolandene anbefales også
at forbedre effektiviteten af de nationale finanspolitiske rammer og kvaliteten
af de offentlige finanser, samt sikre at skattesystemerne er vækstvenlige.
3. Eurolandene anbefales at styrke uddannelsessystemerne, fremme
investeringer i arbejdsstyrkens kvalifikationer samt øge effektiviteten af den
Side 8 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0009.png
aktive arbejdsmarkedspolitik. Eurolandene anbefales at øge
arbejdsmarkedsdeltagelsen, herunder blandt kvinder, samt flytte
skattebyrden væk fra arbejde. Eurolandene anbefales endvidere at fremme
jobskabelsen, sikre gode arbejdsvilkår samt nedbringe segmentering på
arbejdsmarkederne. Eurolandene anbefales endvidere at styrke dialogen
med de sociale parter og fremme brugen af kollektive forhandlinger på
arbejdsmarkedet.
4. Eurolandene anbefales at færdiggøre bankunionen, herunder ved at
indlede politiske forhandlinger vedr. den fælles indskydergarantiordning,
forbedre rammerne for krisehåndtering og rammerne for likviditet til
afviklingssituationer. Eurolandene anbefales også at styrke de europæiske
tilsynsrammer, herunder for så vidt angår bekæmpelse af hvidvask.
Eurolandene bør reducere private gældsniveauer, herunder ved at fjerne
skatteincitamenter for gæld, samt nedbringe og forebygge opbygning af nye
beholdninger af misligholdte lån. Eurolandene anbefales endvidere at
færdiggøre kapitalmarkedsunionen.
5. Eurolandene anbefales at sikre ambitiøse fremskridt ift. færdiggørelsen af
den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en), herunder ved at følge op på
topmødeerklæringen fra december 2019 og iværksætte tiltag med henblik på
at styrke euroens internationale rolle og sikre Europas interesser globalt.
Færdiggørelsen af den Økonomiske og Monetære Union skal ske under
hensyntagen til det indre marked og på en åben og transparent måde ift.
ikke-eurolande.
De næste skridt:
Februar 2020: Kommissionens landerapporter.
Marts 2020: behandles på Det Europæiske Råds møde.
April 2020: EU-landenes nationale reformprogrammer og stabilitets-
eller konvergensprogrammer.
Maj 2020: Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger.
Juni 2020: behandles på Det Europæiske Råds møde.
Juli 2020: formel vedtagelse af landespecifikke anbefalinger.
Andre EU-landes holdninger
EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne vedr.
strategien for bæredygtig vækst og varslingsrapporten. Der ventes blandt
eurolandene enighed om anbefalinger til euroområdet som helhed.
Side 9 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0010.png
Regeringens holdning
Regeringen støtter generelt rådkonklusionerne med det ventede
hovedindhold, der generelt er på linje med regeringens prioriteter.
Regeringen er generelt tilfreds med prioriteterne i Kommissionens strategi for
bæredygtig vækst.
Regeringen lægger stor vægt på, at det økonomiske samarbejde i EU tager
højde for og bidrager bedst muligt til at løse klimaudfordringerne. Regeringen
støtter derfor Kommissionens fokus på omstillingen til klimaneutralitet i
strategien for bæredygtig vækst.
Fra dansk side støtter man samtidig strategiens fortsatte fokus på
makroøkonomisk stabilitet og produktivitet, som vil bidrage til at fremme
beskæftigelse, vækst og økonomiske strukturer, der er stabile og robuste
overfor svage konjunkturer og kriser, ligesom sunde europæiske økonomier
og finanspolitiske råderum er en forudsætning for at kunne prioritere
investeringer i omstillingen til klimaneutralitet og velfærd.
Regeringen ønsker et økonomisk samarbejde i EU, der er socialt ansvarligt
og fokuserer på at fremme inklusiv vækst og beskæftigelse, der kommer alle
grupper i samfundet til gode. Regeringen kan derfor generelt støtte
Kommissionens prioritet om
social retfærdighed
i strategien for bæredygtig
vækst. Regeringen lægger samtidig vægt på, at kompetencefordelingen
mellem Kommissionen og landene på social- og beskæftigelsesområdet
fastholdes og nærhedsprincippet overholdes. Ligeledes skal hensynet til EU-
landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmodeller og
arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i det økonomiske samarbejde.
Regeringen deler generelt vurderingerne i varslingsrapporten, herunder at
Danmark ikke vurderes at have risici for makroøkonomiske ubalancer.
Regeringen noterer sig Kommissionens udkast til anbefalinger til
euroområdet som helhed. Regeringen er tilfreds med, at det understreges, at
arbejdet med ØMU’en skal ske under hensyntagen til det indre marked og på
en åben og transparent måde ift. ikke-eurolande.
Side 10 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0011.png
2.
Forberedelse af G20-finansministermøde i Riyadh, 22.-23. februar 2020
Hvad handler sagen om og hvad skal der ske på rådsmødet?
Sagen omhandler G20-mødet for finansministre og centralbankchefer den
22.-23. februar 2020 i Reiyadh, Saudi-Arabien. ECOFIN ventes på
rådsmødet at fastlægge en fælles EU-holdning til G20-mødet.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
Sagens substans
Den fælles holdning fra ECOFIN ventes bl.a. at lægge vægt på følgende fire
områder:
-
-
-
-
Global økonomi og økonomisk-politiske prioriteter
International skattesamarbejde
Finansiel regulering
IMF og global finansiel governance
På grund af svag global vækst og fortsat høje handelsspændinger, ser man
fra EU’s side bl.a. behov for at G20 sikrer sig imod negative risici og er parat
til at håndtere en situation, hvor den økonomisk afmatning kan blive større
end ventet. I den forbindelse vil EU-landende fortsat arbejde med at forbedre
WTO’s funktioner særligt inden for forhandling, overvågning og
tvistbilæggelse.
Herudover finder EU, at det bør være højeste prioritet at finde globale
løsninger til beskatning af den digitale økonomi, samt at G20 bør arbejde for
at sikre skattegennemsigtighed og for at fremme effektiv implementering af
internationale standarder vedrørende transparens og information om
selskabers reelle ejere.
Desuden understreger EU, at den finansielle regulering skal forblive en
prioritet for G20. G20 skal fortsætte med at overvåge potentielle risici i det
finansielle system, ligesom EU opfordrer til, at arbejdet med bæredygtig
finansiering og klimarisici skal være afspejlet i G20’s dagsorden.
Til slut ser EU-landene frem til at medvirke til implementeringen af den
kommende aftale om IMF-ressourcer og –styring, og støtter arbejdet i G20
med at fremme gældsholdbarhed og -gennemsigtighed i lavindkomstlande.
Regeringens holdning
Regeringen kan støtte den ventede fælles EU-holdning til G20-mødet.
Side 11 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0012.png
FF4.
Rådets henstilling om decharge til Kommissionens
budgetimplementering i 2018
Hvad handler sagen om?
Revisionsretten gennemgår hvert år gennemførelsen af EU’s budget i sin
årsberetning. Beretningen er grundlaget for godkendelsen/forkastelsen af
Kommissionens regnskab, som foretages af Europa-Parlamentet på
baggrund af en henstilling fra Rådet. Revisionsretten afgiver i sin
årsberetning for regnskabsåret 2018 en positiv (blank) erklæring om
regnskabernes rigtighed. Fejlraten i betalingerne som helhed er steget fra 2,4
pct. i 2017 til 2,6 pct. i 2018.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet vil vedtage en dechargehenstilling på baggrund af Revisionsrettens
årsberetning, som indgår i Europa-Parlamentets decharge til Kommissionen
for budgethåndteringen i 2018.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Revisionsrettens årsberetning for 2018 blev forelagt Europaudvalget til
orientering på mødet den 24. januar 2020.
Sagens substans
Revisionsretten præsenterede sin årsberetning om EU’s budget-
gennemførelse for regnskabsåret 2018 for EU’s økonomi- og finansministre
på rådsmødet den 10. oktober 2019.
Decharge proceduren
Revisionsrettens rapport bygger på revisionen af EU-budgettets indtægter og
udgifter, og danner grundlag for godkendelsen af regnskabet. Proceduren
kaldes en dechargeprocedure. Revisionsretten undersøger regnskabets
rigtighed og transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed på baggrund af
stikprøver. Revisionsretten opererer med et
acceptabelt fejlniveau på op til
2,0 pct.
Fejlforekomster er ikke en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et
skøn over, hvor mange af midlerne der ikke er anvendt i overensstemmelse
med reglerne og derfor ikke burde være blevet udbetalt. Svig er forsætlig
vildledning for vindings skyld. Sager hvor der er mistanke om svig indberettes
til OLAF, EU’s anti-svindelkontor. Af de 728 reviderede transaktioner i 2018
er der ni sager, hvor revisorerne har mistanke om svig. I 2017 var tallet 13 ud
af 700 reviderede transaktioner.
Regnskabet for 2018
Side 12 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0013.png
Revisionsretten afgiver en
blank erklæring
(tallene giver et
retvisende billede) om regnskabets rigtighed i 2018, hvilket har været
tilfældet siden 2007.
Revisionsretten afgiver en
positiv erklæring
(lovlige og formelt
rigtige og uden væsentlig fejlforekomst) vedrørende EU’s egne
indtægter.
For tredje år i træk afgiver Revisionsretten en
erklæring med
forbehold
(i stedet for en afkræftende erklæring) om den formelle
rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet.
En erklæring med ”forbehold” betyder, at revisorerne ikke kan afgive en blank
erklæring, men at de konstaterede problemer ikke er gennemgribende. En
”afkræftende” erklæring betyder modsat, at der er gennemgribende
problemer.
Erklæringen med forbehold i stedet for en afkræftende erklæring skyldes
ifølge Revisionsretten, at en stor del af de reviderede udgifter i 2018 ikke var
fejlbehæftede. Fra 1994 til 2015 har Revisionsretten afgivet en afkræftende
erklæring om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed.
Underliggende transaktioner
Hvad angår de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
konkludere Revisionsretten følgende:
At de underliggende transaktioner på administrationsområdet og
budgetkategorien ”2 – naturressourcer (direkte støtte)” var
uden
væsentlig fejlforekomst,
idet den estimerede fejlrate her er under
2,0 pct.
At de underliggende betalinger på de øvrige udgiftsområder, hvor
fejlraten er højere end 2,0 pct., er
væsentligt fejlbehæftede.
Det
drejer sig om budgetkategorierne ”1a – konkurrenceevne for vækst
og beskæftigelse”; ”1b – økonomisk, social og territorial
samhørighed” og ”2 – naturressourcer (markedsordninger, udvikling
af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fiskeri)”.
Retten kommer frem til, at den mest sandsynlige fejlrate som helhed
ligger på
2,6 pct. i 2018,
hvilket er en lille tilbagegang fra de 2,4 pct. i
2017 – dog under fejlforekomsten i 2016 og 2015 på henholdsvis 3,1
pct. og 3,8 pct.
Side 13 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0014.png
Den faldende tendens i fejlraten over tid skyldes ifølge Revisionsretten
forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltninger samt regelforenkling.
Hvor er de største fejl?
De højeste fejlrater er inden for EU-budgettets næststørste udgiftsområde;
udgiftskategori 1b - økonomisk, social og territorial samhørighed (5,0 pct.) og
EU-budgettets største udgiftsområde; udgiftskategori 2 – naturressourcer
(2,4 pct.).
Side 14 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0015.png
De største fejlforekomster sker i forbindelse med de såkaldte
godtgørelsesordninger, hvor EU godtgør støtteberettigede omkostninger til
en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmeldelse. Jo mere komplekse
oplysninger der kræves af støttemodtagerne, des større er risikoen for fejl.
Udgiftsområder med delt forvaltning mellem Kommissionen og
medlemslandene har også en stor betydning for den samlede fejlrate. Det
gælder eksempelvis for EU’s struktur- og landbrugspolitik (udgiftskategori 1b
og 2), som sammenlagt forklarer 73 pct. af den samlede fejlrate.
Hvilke fejl bliver der begået?
Figuren herunder viser de mest hyppige fejltyper og hvor meget de udgør af
de samlede fejl:
Side 15 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0016.png
Kort om de enkelte udgiftsområder
1a - Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Udgiftsområdet forvaltes hovedsageligt af Kommissionen og forsknings- og
innovationsprogrammer samt Erasmus+ udgør størstedelen af udgifterne.
Revisionsretten anslår, at fejlforekomsten er 2,0 pct. i 2018 (4,2 pct. i 2017).
Revisionsretten anbefaler:
-
At Kommissionen informerer støttemodtagerne mere effektivt om de
gældende finansieringsregler og udfører mere målrettede kontroller
af SMV’ers omkostningsanmeldelser.
Yderligere forenkling af reglerne for anmeldelse af personale-
omkostninger og store forskningsinfrastrukturomkostninger
-
1b - Økonomisk, social og territorial samhørighed
Udgiftsområdet består af regional- og bypolitikken (Regionalfonden og
Samhørighedsfonden) og beskæftigelse og sociale anliggender (
Socialfonden). Forvaltningen af udgifterne er delt mellem Kommissionen og
medlemslandene.
Revisionsretten anslår, at fejlforekomsten er 5,0 pct. i 2018 (3,0 pct. i 2017).
Revisionsretten anbefaler:
-
-
At man sikrer, at revisionsmyndigheden foretager regelmæssige
kontroller på basis af en repræsentativ stikprøve af udbetalinger.
At man udvikler og gennemfører passende kontrolforanstaltninger for
at forhindre muligheden for væsentlige regelstridige udgifter ved
afslutningen, såfremt regelmæssige kontroller ikke er tilstrækkelige.
2 - Naturressourcer
Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og
miljøforanstaltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den fælles
landbrugspolitik tegner sig for 98 pct. af udgifterne under denne kategori, og
dækker over direkte betalinger, markedsforanstaltninger på landbrugs-
området og landdistriktsstøtte.
Den samlede fejlforekomst anslås at være 2,4 pct., hvilket er samme niveau
som for 2017.
Side 16 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0017.png
De direkte betalinger som helhed var uden væsentlige fejlforekomster.
Der er dog en højere fejlforekomst under landdistriktsstøtten, markeds-
foranstaltninger og fiskeri, hvor komplekse regler øger risikoen for fejl.
Revisionsretten konstaterer dog, at hvis medlemslandenes myndigheder
havde anvendt alle de til rådighed værende oplysninger korrekt, ville den
anslåede fejlforekomst havde været 0,6 procentpoint lavere, og altså under
de 2,0 pct.
Revisionsretten anbefaler bl.a:
-
At Kommissionen gennemgår effekten af medlemslandenes
foranstaltninger til undgåelse af fejl med betalinger til
markedsordninger og udvikling af landdistrikter samt udsteder
yderligere vejledning hvor nødvendigt.
At Kommissionen foretager en nærmere undersøgelse af kvaliteten
af certificeringsorganernes test af transaktioner.
-
5 - Administration
Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og
andre organer, herunder f.eks. Kommissionen og Europa-Parlamentet.
Fejlforekomsten anslås at være under væsentlighedstærsklen (som i 2017).
Revisionsretten anbefaler bl.a.:
-
At Kommissionen forbedrer sine systemer til forvaltning af
vedtægtsmæssige familietillæg, samt at der foretages flere kontroller
af de ansattes personlige situationer og styrker kontrollen af de
ansattes erklæringer om tillæg modtaget fra andre kilder.
Opnåelse af resultater med EU-budgettet
Revisionsrettens årsberetning indeholder en vurdering af EU-budgettets
performance, dvs. de resultater der er opnået med EU-budgettet.
For så vidt angår budgettets resultatindikatorer finder Revisionsretten, at der
overordnet er sket moderate fremskridt, men at der samtidig er betydelig
variation i resultaterne. Revisionsrettens særberetninger indeholder i 2018
380 anbefalinger, hvoraf 78 pct. af anbefalingerne er blevet accepteret.
Hvad angår opfølgningen på Revisionsrettens anbefalinger fra 2015, så er 76
pct. enten gennemført fuldt ud eller i de fleste henseender.
Europa-Parlamentets holdning
Parlamentet forventes at træffe beslutning om afgivelse af decharge på
plenarforsamlingen i slutningen af marts/starten af april (se
tidsplan).
Side 17 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0018.png
Andre EU-landes holdninger
Der har generelt været et ønske i Rådet om at se en nedbringelse af
fejlraten, ligesom der generelt er enighed om, at EU-budgettet skal skabe
resultater. Danmark er sammen med andre ligesindede lande generelt
stærkere fortalere for disse ønsker end andre lande, og derfor arbejder
målrettet for, at dechargeanbefalingen på passende vis afspejler både
fremskridt og mangler, herunder ift. medlemslandenes ansvar.
Uenigheden i Rådet drejer sig om dechargehenstillingens kulør, hvor
Danmark og ligesindede har som mål, at Rådets dechargehenstilling samlet
set indeholder en passende kritik af det forhold, at store udgiftsområder
fortsat er væsentligt fejlbehæftede, og fortsat peger klart på behovet for
fortsatte forbedringer på alle niveauer. De lande, der har størst interesse i
samhørighedsområdet – der forvaltes i samarbejde med medlemslandene –
arbejde omvendt for et forholdsvis større fokus på de positive aspekter,
herunder særligt i forhold til fremskridt i medlemslandenes forvaltning af
støttemidler og den generelt positive tendens i fejlraten set over et længere
perspektiv.
Der er blandede holdninger blandt medlemslandene til, hvor stor vægt der
skal lægges på resultatmålinger versus klassisk revisionsarbejde.
Regeringens holdning
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 12. år i træk har
kunnet give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og anser
dermed EU's regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og
udgifter samt EU's finansielle stilling.
Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en
positiv erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed
vedrørende egne indtægter samt betalingerne under naturressourcer –
direkte støtte og på administrationsområdet.
Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten finder,
at de underliggende betalinger på udgiftsområderne 1a – konkurrence for
vækst og beskæftigelse, 1b – ”økonomisk, social og territorial samhørighed
samt 2 – naturressourcer – markedsordninger, udvikling af landdistrikter,
miljø, klimaindsats og fiskeri fortsat er fejlbehæftet, idet den estimerede
fejlrate ligger over væsentlighedstærsklen på 2 pct.
Regeringen finder det dog positivt, at den anslåede fejlforekomst for 1a –
konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse er lavere end i 2016 og 2017 og
har bevæget sig mod væsentlighedsgrænsen på 2 pct.
Side 18 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0019.png
Regeringen lægger vægt på, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring
med færre forbehold. Det vurderes i den forbindelse overordnet
tilfredsstillende, at den samlede fejlrate fortsat ligger på et forholdsvist lavt
niveau, samt inden for intervallet for de foregående to år, om end regeringen
gerne havde set de seneste års nedadgående tendens fortsat.
Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er
en meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at
vanskeliggøre en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det
bemærkes, at kompleksiteten resulterer i fejl både på områder forvaltet
direkte af Kommissionen og på de udgiftsområder, hvor forvaltningen er delt
mellem medlemslandene og Kommissionen.
Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene
et ansvar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet.
Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes
i arbejdet hen imod en mere retvisende gennemførelse af EU's budget.
Regeringen bemærker, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin
indsats på udgiftsområder og medlemslande, hvor der konstateres fejlrater
væsentligt højere end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav
om stadig mere kontrol står mål med øgede administrative byrder og den
finansielle risiko for EU-budgettet.
Regeringen lægger vægt på et øget fokus på effektmåling og vurdering af
resultatopnåelsen ved programmer finansieret gennem EU’s indsatser,
herunder sikre et tilstrækkeligt grundlag med henblik på at understøtte
vurderingen af EU-budgettets performance. Regeringen lægger dog samtidig
vægt på, at en øget performancevurdering skal stå mål med den
administrative byrde forbundet hermed, samt at det ikke udvander
Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give erklæring om
rigtigheden af EU's konsoliderede regnskab og om transaktionernes lovlighed
og formelle rigtighed.
Regeringen forventer med udgangspunkt i Rådets udkast til en henstilling, at
disse synspunkter i vid udstrækning vil være afspejlet i Rådets endelige
henstilling. Regeringen finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at man
fra dansk side tilslutter sig Rådets henstilling og anbefalingen om, at Europa
Parlamentet giver decharge til Kommissionen for budgetgennemførelsen i
2018.
Side 19 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0020.png
5.
Retningslinjer for EU’s budget for 2021
Hvad handler sagen om og hvad skal der ske på rådsmødet?
Rådet skal drøfte og vedtage rådskonklusioner om prioriteterne for EU’s
budget i 2021 inden Kommissionen fremlægger sit budgetforslag.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke været forelagt Europaudvalget.
Sagens substans
Rådet ventes overordnet at lægge vægt på, at alle EU’s institutioner
respekterer alle elementer i en ny aftale om den flerårige finansielle ramme
(MFF), da EU’s budget for 2021 er det første under den nye MFF-ramme for
2021-2027.
Rådet opfordrer til:
-
at budgettet er realistisk og budgetteringen hensigtsmæssig
-
at der sikres tilstrækkelige margener til lofterne til håndtering af
uforudsete udgifter
-
at der er tilstrækkelige ressourcer til implementeringen af EU’s
prioriteter og honorering af forpligtigelser fra den indeværende MFF-
periode (2014-2020)
-
at der udvises budgetdisciplin og finansiering gennem prioriteringer
-
at der er forudsigelighed i medlemslandenes bidrag til EU’s budget
samt betalingerne fra EU-budgettet til medlemslandene
-
brugen af ændringsbudgetter bør begrænses og primært finansieres
ved omprioriteringer inden for budgettet
-
at ændringsbudgetter vedrørende indtægtssiden fremsættes særskilt,
når den relevante data er til rådighed
-
at niveauet for personale i alle EU’s institutioner holdes under
kontrol.
Kommissionens opfordres endvidere til at fremsætte budgetforslaget for 2021
rettidigt samt fortsætte bestræbelserne på at forbedre de forklarende
dokumenter ved at gøre dem simplere, mere præcise og mere transparente.
Andre EU-landes holdninger
EU-landene er delt i to grupper, hvor den ene lægger vægt på budgetdisciplin
og tilstrækkelige margener til uforudsete udgifter, og den anden at bevillinger
til mere traditionelle politikker prioriteres, herunder særligt
samhørighedspolitikken.
Regeringens holdning
Side 20 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0021.png
Regeringen lægger stor vægt på, at det af retningslinjerne fremgår, at den
flerårige finansielle ramme for EU’s budget skal overholdes.
Fra dansk side lægges desuden vægt på, at det fremgår af retningslinjerne,
at der sikres tilstrækkelige margener til udgiftslofterne til håndtering af
uforudsete udgifter og at budgettet overholder sunde budgetprincipper.
Regeringen lægger desuden vægt på, at Rådet opfordrer EU’s institutioner til
at stabilisere antallet af ansatte og overholde den afsatte ramme til
kontraktansættelser. Endelig arbejdes der for, at budgettet for 2021 afspejler
de konsolideringsbestræbelser, der finder sted i medlemslandene.
På den baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig det
foreliggende udkast til retningslinjer for EU’s 2021-budget.
6.
Evaluering af EU’s styrkede finanspolitiske og økonomiske rammer
Hvad handler sagen om?
Kommissionen vil den 5. februar 2020 fremlægge en evaluering af den
såkaldte six-pack og two-pack, som blev gennemført efter krisen for at styrke
de finanspolitiske og økonomiske rammer i EU. Der ventes dog ikke konkrete
forslag til ændring af reglerne på nuværende tidspunkt.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Kommissionen ventes på rådsmødet at præsenterer evalueringen af six-
pack’en fra 2011 og two-pack’en fra 2013, som styrkede stabilitets- og
vækstpagten samt de økonomiske rammer i EU.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. En
tidligere evaluering blev forelagt Europaudvalget den 23. januar 2015 til
orientering.
Sagens substans
I lyset af den globale finansielle og økonomiske krise og indvirkningerne
heraf på de offentlige finanser i EU-landene blev den økonomiske styring i
EU styrket igennem to lovpakker. Den ene lovpakke, six-pack’en fra 2011,
vedrører alle EU-lande og omfatter bl.a. en styrkelse af EU’s finanspolitiske
regler under Stabilitets- og Vækstpagten samt en mekanisme til forebyggelse
og korrektion af makroøkonomiske ubalancer.
Side 21 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0022.png
Den anden lovpakke, two-pack’en fra 2013, vedrører kun eurolandene og
omfatter bl.a. en fælles tidslinje for budget-planer og finanslove mv., styrkede
tiltag til at sikre eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store
underskud og styrket overvågning af lande i finansielle vanskeligheder.
Det blev i forbindelse med lovgivningsprocessen aftalt, at Kommissionen skal
gennemføre evalueringer af six-pack’en og two-pack’en hvert femte år.
Her skal der bl.a. ses på deres effektivitet og fremskridtene mht. at sikre øget
samordning af de økonomiske politikker og en varig konvergens mellem EU-
landenes økonomiske resultater i overensstemmelse med traktaterne.
Rapporten kan ledsages af eventuelle ændringsforslag fra Kommissionen, og
den skal sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.
I forbindelse med den seneste evaluering af regelsættet i november 2014
præsenterede Kommissionen efterfølgende en meddelelse i januar 2015
(KOM
(2015) 12),
om Kommissionens fortolkning af den indbyggede
fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten med hensyn til investeringer,
strukturreformer og konjunkturforhold. Meddelelsen indeholdte også en
skematisk oversigt over fastlæggelsen af den årlige finanspolitiske tilpasning i
retning af den mellemfristede budgetmålsætning under den forebyggende del
af stabilitets- og vækstpagten. Rådet blev efterfølgende den 8. december
2015 enige om, at indskrive fleksibiliteten i det såkaldte adfærdskodeks, som
er knyttet til stabilitets- og vækstpagten.
Andre EU-landes holdninger
En række lande ventes at ønske simplere regler, men der ventes forskellige
holdninger til, hvordan reglerne i givent fald skal gøre enklere, ligesom der er
forskellige holdninger til reglernes stramhedsgrad.
Nogle lande har kritiseret Kommissionens implementering af proceduren for
makroøkonomiske ubalancer (MIP), herunder at Kommissionen aldrig har
benyttet proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer og stillet forslag
om henstillinger med henblik på korrektion af alvorlige ubalancer.
Evalueringen kan måske give anledning til en bredere drøftelse af de
finanspolitiske og økonomiske regler i en eller anden form.
Regeringens holdning
Regeringen støtter EU’s finanspolitiske og økonomiske regler og det
relaterede samarbejde, som er med til at sikre økonomisk stabilitet, vækst og
beskæftigelse. Reglerne skal sikre sunde økonomier samt holdbare offentlige
finanser, som er en forudsætning for fx at kunne sætte gang i økonomien
under en lavkonjunktur. Moderat gæld og høj tillid, som bidrager til lave
Side 22 | 23
 FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 108: Uddrag af punkter fra den kommenterede dagsorden til Europaudvalgets møde den 7. februar 2020 relevante for FIU
2145611_0023.png
renteudgifter, understøtter i sig selv det finanspolitiske råderum til at prioritere
midler til fx grøn omstilling. Reglerne skal også forebygge nye gældskriser og
skadevirkningerne heraf for beskæftigelse og velfærd. Regeringen er enig i
reglernes fokus på offentlig saldo, strukturel saldo og gældsudvikling, mens
reglerne ikke vedrører størrelsen på eller sammensætningen af offentlige
udgifter og indtægter.
Reglernes nuværende udformning, herunder efter den reform, som blev
gennemført på baggrund af krisen, vurderes generelt at afspejle erfaringerne
over tid og at balancere ønskerne fra forskellige lande. Og reglerne –
herunder også elementer i six-pack’en – er i mange lande i høj grad også
implementeret i national lovgivning, hvilket gør det omkostningsfuldt at ændre
dem, ligesom hyppige regelændringer mindsker troværdigheden af
rammerne. Fra dansk side ses derfor ikke umiddelbart behov for en ny større
reform af reglerne og selv om der isoleret set kunne være fordele ved en
simplificering vurderes en større reform grundlæggende uhensigtsmæssig,
herunder henset til at dette i givet fald forventes at være tids- og
ressourcekrævende og tage fokus fra andre politiske prioriteter i ECOFIN.
Side 23 | 23