Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 103
Offentligt
2143040_0001.png
28. januar 2020
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 18. februar 2020
1) Rådskonklusioner vedr. strategien for bæredygtig vækst og varslingsrapporten for 2020
samt euroanbefalingerne for 2020
KOM(2019)650, KOM(2019)651 og KOM(2019)652
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2) Forberedelse af G20-finansministermøde i Riyadh, 22.-23. februar 2020
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
3) Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2018
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
4)
Retningslinjer for EU’s budget for 2021
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2
12
15
27
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
2143040_0002.png
Dagsordenspunkt 1:
Rådskonklusioner vedr. strategien for bæredyg-
tig vækst og varslingsrapporten for 2020 samt
euroanbefalingerne for 2020
KOM(2019)650, KOM(2019)651 og KOM(2019)652
1. Resume
ECOFIN ventes 18. februar 2020 at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens årlige stra-
tegi for bæredygtig vækst. ECOFIN ventes i konklusionerne bl.a. at dele Kommissionens vurde-
ring af prioriteterne for den økonomiske politik i EU, herunder at der er behov for at fremme de
europæiske økonomiers bæredygtighed og omstillingen til klimaneutralitet.
ECOFIN ventes ligeledes at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens varslingsrapport un-
der proceduren for makroøkonomiske ubalancer som input til Kommissionens kommende dybde-
gående analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Konklusionerne ventes bl.a. at pege
på, at der fortsat er behov for at nedbringe makroøkonomiske ubalancer i en række EU-lande,
herunder ubalancer relateret til gæld og konkurrenceevne.
Endelig ventes eurolandene at godkende økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som
helhed for 2020. Anbefalingerne ventes bl.a. at opfordre til nationale reformer i eurolandene, her-
under reformer mhp. at styrke produktivitetsudviklingen, uddannelsessystemerne og arbejdsmarke-
derne.
Regeringen kan overordnet støtte rådskonklusionerne om Kommissionens strategi for bæredygtig
vækst og varslingsrapport og noterer sig anbefalingerne til euroområdet som helhed. Regeringen
støtter det styrkede fokus på klimaindsatsen og bæredygtighed i det europæiske semester samtidig
med, at det europæiske semester fortsat også vil fokusere på at sikre sunde europæiske økonomier
med råderum til at prioritere velfærd og investeringer.
2. Baggrund
Det europæiske semester 2020 blev indledt 17. december 2019 med offentliggørel-
sen af Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst (Annual Sustainable
Growth Strategy, ASGS) og varslingsrapport om makroøkonomiske ubalancer samt
udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed. Kommis-
sionens strategi for bæredygtig vækst skitserer de overordnede økonomisk-politiske
udfordringer og prioriteter for EU. Varslingsrapporten om makroøkonomiske uba-
lancer for 2020 lægger op til dybdegående analyser af i alt 13 lande
1
. Danmark ud-
peges igen i år ikke til en dybdegående analyse.
Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, varslingsrapporten og anbefalin-
gerne til euroområdet som helhed blev præsenteret på ECOFIN 21. januar 2020, jf.
samlenotat oversendt 9. januar 2020.
1
Bulgarien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Kroatien, Nederlandene, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige
og Tyskland.
2
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
3. Formål og indhold
ECOFIN skal på mødet 18. februar vedtage konklusioner om Kommissionens stra-
tegi for bæredygtig vækst for 2020 og Kommissionens varslingsrapport om makro-
økonomiske ubalancer for 2020. Eurolandene skal desuden godkende de økono-
misk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed.
Rådskonklusioner om strategien for bæredygtig vækst for 2020
På baggrund af prioriteterne i strategien for bæredygtig vækst for 2020 vil ECOFIN
på mødet 18. februar vedtage rådskonklusioner med fokus på de vigtigste økono-
misk-politiske udfordringer og anbefalinger. Rådskonklusionerne ventes blandt an-
det at lægge vægt på følgende:
Et nyt fokus for det Europæiske Semester:
Rådet bifalder Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst og er ge-
nerelt enig i prioriteringen af bæredygtighed, produktivitet, retfærdighed og
makroøkonomisk stabilitet. Rådet understreger behovet for at fremme inve-
steringer af høj kvalitet, implementere ambitiøse strukturreformer, samt sikre
sunde offentlige finanser i alle EU-lande.
Rådet noterer sig Kommissionens hensigt om at benytte den europæiske
grønne pagt som
EU’s
nye vækststrategi, og vil vurdere de konkrete forslag i
den grønne pagt, når de fremsættes. Rådet er enig i, at vækst- og bæredygtig-
hedsdagsordenen i EU skal sikre, at EU omstilles til en bæredygtig og klima-
neutral økonomi, og
at EU’s økonomi igen indtager en ledende global posi-
tion, samt øge samhørighed mellem EU-landene.
Rådet understreger, at det europæiske semester skal bevare sit fokus på at
fremme makroøkonomisk stabilitet og bæredygtig og inklusiv vækst.
Rådet noterer sig Kommissionens intention om
at integrere FN’s verdensmål
i det europæiske semester. Rådet understreger, at en sådan integration skal
ske uden at overbebyrde det europæiske semester. Rådet opfordrer Kommis-
sionen til at fremsætte konkrete forslag til, hvordan dette sikres.
De økonomiske udsigter for EU:
Rådet deler Kommissionens vurdering af, at økonomien i EU vil vokse i 2020
og 2021. Vækstudsigterne er svækkede og forsat præget af risici, der dog synes
mindre alvorlige end tidligere. Situationen på arbejdsmarkederne er forsat god
i de fleste EU-lande og ledigheden falder forsat, omend langsommere end
tidligere. Fremgangen i beskæftigelse og lønvækst ventes at aftage. De globale
vækstudsigter er behæftet med usikkerhed, hvilket mindsker incitamenterne
til at investere. Der er risiko for, at EU fremover vil forblive præget af lav
vækst og inflation som følge af svag produktivitetsvækst og aldrende befolk-
ninger.
Bæredygtighed:
Rådet bifalder det nye fokus på bæredygtighed i strategien for bæredygtig
vækst og deler vurderingen af, at Europa bør omstilles til et klimaneutralt
kontinent inden 2050.
3
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
Rådet er enig i, at det europæiske semester udgør en veletableret ramme for
koordination af økonomisk politik, der kan benyttes til at fremme overgangen
til et mere bæredygtigt EU med en klimaneutral økonomi. Det europæiske
semester kan vejlede EU-landene ift. strukturreformer og investeringer af høj
kvalitet mhp. at fremme bæredygtighed og konkurrenceevne.
Rådet understreger, at overgangen til klimaneutralitet kræver en gennemgri-
bende omstilling af hele økonomien. Der vil være omkostninger ifm. omstil-
lingen, men omstillingen vil også give mulighed for at modernisere kapitalap-
paratet i EU mhp. at fremme konkurrenceevnen samt mulighed for at inve-
stere i uddannelse og arbejdsstyrkens kompetencer og øge geografisk konver-
gens i EU. Der vil være behov for væsentlige offentlige og private investerin-
ger for at opnå målet om klimaneutralitet i EU.
Rådet anerkender, at udgangspunktet, det økonomiske potentiale og risici re-
lateret til omstillingen varierer på tværs af sektorer, regioner og EU-lande.
Rådet understreger, at omstillingen skal være inklusiv og social retfærdig samt
fremme jobmuligheder og muligheder for opkvalificering. Rådet understre-
ger, at en sådan omstilling kun kan opnås i fuld partnerskab med alle EU-
lande, lokale og regionale myndigheder og civilsamfundet. Rådet noterer sig i
den forbindelse Kommissionens forslag om oprettelse af
mekanismen for retfær-
dig omstilling
(Just Transition Mechanism).
Produktivitetsvækst:
Rådet bifalder ASGSens fokus på produktivitetsfremmende reformer. I lyset
af de aldrende befolkninger er væksten i Europa meget afhængig af højere
produktivitetsvækst og innovation. Produktivitetsvæksten i EU er dog forsat
lavere end i andre globale økonomier.
Vækst og produktivitet skal understøttes af konkurrencedygtige og effektive
markeder og strukturreformer, der bl.a. styrker rammerne for erhvervslivet.
Rådet understreger, at udviklingen
af EU’s indre marked
er et vigtigt middel
til at styrke produktivitetsvæksten, som samtidig også vil styrke handel, skabe
jobs og løfte væksten. Fremskridtene med at styrke det indre marked er dog
begrænsede, og der er behov for at fremme indsatsen med at sikre bedre ram-
mer for serviceydelser på tværs af grænser samt etablere det digitale indre
marked, bankunionen, kapitalmarkedsunionen og energiunionen.
Rådet er enig i vurderingen af, at forskning og innovation samt investeringer
i teknologi og uddannelse er essentielt for arbejdet med at skabe en mere
produktiv og grøn økonomi.
Retfærdighed:
Rådet betoner vigtigheden af at sikre et effektivt arbejdsmarked med retfær-
dige arbejdsvilkår for alle, hvilet bl.a. kræver investeringer i arbejdsstyrkens
kompetencer samt tilstrækkelige og holdbare sociale sikringssystemer og be-
kæmpelse af eksklusion.
4
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
Rådet anerkender at nationale skatte- og ydelsessystemer skal skabe incita-
ment for arbejdsmarkedsdeltagelse, hvor det er nødvendigt, og garantere ret-
færdighed og gennemsigtighed. Skattesystemerne skal sikre et tilstrækkelig
skattegrundlag for effektive, holdbare og tilstrækkelige offentlige investerin-
ger, uddannelsessystemer, sundhedssystemer og velfærdsydelser. Skattesyste-
merne skal bidrage til en retfærdig omfordeling og samtidig ikke være kon-
kurrenceforvridende. Kampen mod aggressiv skatteplanlægning og for ret-
færdig beskatning af globale selskaber er også essentiel.
Makroøkonomisk stabilitet:
Rådet vurderer, at det er vigtigt, at EU-landene fuldt ud respekterer reglerne
i Stabilitets- og Vækstpagten, understøtter investeringer og forbedrer kvalite-
ten og sammensætningen af de offentlige finanser. Rådet vurderer, at ansvar-
lig og holdbar finanspolitik er en forudsætning for at sikre europæiske øko-
nomier, der er robuste overfor økonomiske tilbageslag samt en forudsætning
for at kunne fremme omstillingen til klimaneutralitet. Rådet finder, at EU-
landene skal fremme investeringer i omstillingen til klimaneutralitet og sam-
tidig sikre, at finanspolitikken er holdbar på lang sigt.
Rådet understreger, at EU-lande med høj offentlig gæld skal føre forsigtig
finanspolitik mhp. at nedbringe gæld på holdbar og troværdig vis. Rådet er
enig i, at EU-lande med favorable offentlige finanser bør fremme offentlige
investeringer af høj kvalitet, og samtidig sikre at de offentlige finanser forbli-
ver holdbare på lang sigt.
Rådet er enig i, at i tilfælde af en negativ udvikling i realøkonomien bør fi-
nanspolitikken differentieres på tværs af EU-landene og tage hensyn til lan-
despecifikke forhold og behovet for at undgå konjunkturmedløbende finans-
politik.
Rådet understreger, at det er vigtigt at forbedre kvaliteten og sammensætnin-
gen af de offentlige finanser for at styrke den finanspolitiske holdbarhed og
vækstpotentialet. For at styrke indtægtssiden, skal EU-landene sikre en be-
skatning, der understøtter omstillingen til en grøn økonomi, er retfærdig og
ikke hæmmende for væksten. For at styrke udgiftssiden, skal EU-landene be-
nytte sig af budgetanalyser mhp. at fremme et mere effektivt offentligt for-
brug. Rådet er enig i, at investeringer i omstillingen til en klimaneutral og
digital økonomi er vigtige. Rådet er enig i, at der er budgetmæssige værktøjer,
der kan bidrage til den grønne omstilling.
Rådet deler Kommissionens vurdering af, at den finansielle sektor i EU er
blevet mere robust, men at der fortsat er behov for at gøre fremskridt ift. at
færdiggøre bankunionen og kapitalmarkedsunionen.
Rådet understreger at reformimplementeringen forsat er utilstrækkelig i flere
EU-lande. Der er behov for fremskridt med implementeringen af nationale
reformer for at adressere de økonomiske og sociale udfordringer og priorite-
ter i ASGSen. Rådet opfordrer derfor EU-landene til at benytte fordelene ved
den fortsat relativt gunstige økonomiske situation til at implementere struk-
turreformer og gennemføre komplementerende investeringer.
5
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
Rådkonklusioner om varslingsrapporten 2020
ECOFIN ventes ligeledes på mødet 18. februar 2020 at vedtage rådskonklusioner
vedr. varslingsrapporten mhp. input til Kommissionens kommende dybdegående
analyser af udvalgte lande med potentielle ubalancer. Konklusionerne om varslings-
rapporten ventes af lægge vægt på følgende:
Rådet deler generelt Kommissionens horisontale analyse fsva. udviklingen af
makroøkonomiske ubalancer i EU og euroområdet. Rådet bifalder den fort-
satte nedbringelse af ubalancer, som har fundet sted i lyset af de gode kon-
junkturer.
Rådet understreger, at privat og offentlig gæld er blevet reduceret i lyset af
relativt pæn nominel BNP-vækst, men at de offentlige gældsniveauer generelt
ikke er blevet reduceret i de lande, hvor de er højest. Nettoopsparingen i den
private sektor er samtidig aftaget. Rådet noterer sig i det lys, at der er vedva-
rende høje ubalancer, samt at den forventede aftagende vækst og lavrentemil-
jøet vil medføre langsommere nedbringelse af de vedvarende ubalancer og
udvikling af nye risici. Derudover varierer muligheden for at afbøde økono-
miske stød vha. offentlig og privat opsparing på tværs af EU-landene, og er
begrænset af høj gæld i en række EU-landene. Store underskud på betalings-
balancen er generelt blevet nedbragt. Reduktion af høje betalingsbalanceover-
skud har været moderat, og betalingsbalanceoverskuddet er fortsat højt i eu-
roområdet som helhed.
Rådet noterer sig, at situationen i banksektoren er forbedret, men sektoren er
i nogle lande fortsat udfordret ift. kapitalisering, lav profitabilitet og store be-
holdninger af misligholdte lån. Arbejdsmarkederne er i fortsat bedring og le-
digheden falder. Situationen på arbejdsmarkederne medfører bl.a. at lønvæk-
sten er stigende i nogle lande, hvilket medfører stigende enhedslønomkost-
ninger, da produktivitetsvæksten ikke vokser tilsvarende. Væksten i boligpri-
serne er stigende i flere lande, men prisvæksten er afdæmpet i de EU-lande,
hvor boligpriserne anslås overvurderede og hvor husholdningernes gæld er
høj.
Rådet understreger, at den svage produktivitetsvækst udgør en alvorlig udfor-
dring, herunder særligt i lyset af den aktuelle økonomiske situation. Der er
behov for strukturreformer mhp. at fremme produktivitet og vækstpotentia-
let og tiltag mhp. fremskynde reduktionen af økonomiske ubalancer. Rådet
deler Kommissionens vurdering af, at EU-lande, der har begrænset mulighed
for at håndtere økonomiske tilbageslag som følge af høj gæld, skal styrke
vækstpotentialet. EU-lande med store overskud på betalingsbalancen bør
styrke rammerne for lønvækst under hensyntagen til arbejdsmarkedets parter
og prioritere tiltag, som understøtter private og offentlige investeringer og
indenlandsk efterspørgsel og styrker vækstpotentialet. Råder finder, at en
symmetrisk reduktion af ubalancer i EU, hvor både betalingsbalanceoverskud
og
–underskud
reduceres, vil komme alle EU-lande til gode.
Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af, at de 13 EU-lande, der blev
vurderet til at have ubalancer i 2019, fortsat er i fare for at have ubalancer og
derfor udpeges til dybdegående analyse i Kommissionens landerapporter til
6
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
februar 2020. Rådet noterer sig, at der også er sårbarheder og risici i EU-
lande, der ikke er udpeget til dybdegående analyse. Udviklinger, der potentielt
kan medføre nye makroøkonomiske risici, skal overvåges nøje.
Rådet understreger, at de dybdegående analyser bør fokusere på EU-landenes
hovedudfordringer og disses omfang og karakter samt politiktiltag mhp. at
adressere udfordringerne. Rådet minder om, at vurderingen af makroøkono-
miske ubalancer bør tage højde for potentielle afsmittende effekter mellem
EU-landene og ift. euroområdet som helhed.
Rådet understreger vigtigheden af fortsat at udvikle og forbedre værktøjerne
til at identificere, analysere og vurdere risici og ubalancer. Rådet finder, at den
løbende overvågning af EU-lande med ubalancer hjælper til at sætte fokus på
og fremme implementeringen af tiltag, der nedbringer makroøkonomiske
ubalancer.
Rådet noterer sig, at indsatsen med at adressere ubalancer varierer blandt EU-
landene. Rådet opfordrer EU-landene til at adressere de identificerede udfor-
dringer mhp. at forebygge og reducere risici og ubalancer.
Rådet minder om, at proceduren for makroøkonomiske ubalancer bør benyt-
tes i fuldt omfang, herunder med anvendelse af proceduren for uforholds-
mæssigt store ubalancer, når det vurderes hensigtsmæssigt af Kommissionen
og Rådet. Rådet understreger, at Kommissionen offentligt skal forklare, hvis
den ikke foreslår aktivering af proceduren for uforholdsmæssigt store uba-
lancer, selvom et EU-land oplever sådanne ubalancer.
Vedtagelse af anbefalinger til euroområdet som helhed for 2020
Eurolandene vil på ECOFIN 18. februar 2020 også godkende økonomisk-politiske
anbefalinger til euroområdet som helhed. Anbefalingerne til euroområdet som hel-
hed vil være med til at danne baggrund for eurolandenes reform- og stabilitetspro-
grammer og de landespecifikke anbefalinger for de enkelte eurolande, der ventes
offentliggjort i maj 2020. Eurolandene ventes at godkende anbefalinger til euroom-
rådet som helhed på linje med Kommissionens udkast af 17. december 2019:
1.
Eurolande med betalingsbalanceunderskud eller høj udlandsgæld anbefales
at gennemføre reformer, der fremmer produktivitet og reducerer opspa-
ringsunderskuddene. Eurolande med betalingsbalanceoverskud anbefales at
fremme investeringer samt sikre bedre rammer for lønvækst under hensyn-
tagen til de sociale parters rolle i eurolandenes arbejdsmarkedsmodeller. Eu-
rolandene anbefales generelt at fremme produktivitet ved at forbedre er-
hvervsklimaet og de offentlige institutioners kvalitet og gennemføre pro-
dukt- og servicemarkedsreformer mhp. at uddybe det indre marked og
styrke økonomiernes robusthed. Eurolandene skal endvidere understøtte en
fair og inklusiv omstilling til en konkurrencedygtig, grøn og digital økonomi
vha. offentlige og private investeringer.
Eurolande med høj offentlig gæld anbefales af føre tilbageholdende finans-
politik mhp. at sikre en holdbar nedbringelse af den offentlige gæld. Euro-
lande med gunstige finanspolitiske positioner anbefales at fremme investe-
2.
7
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
3.
4.
5.
ringer af høj kvalitet. Eurolandene anbefales at respektere reglerne i Stabili-
tets- og Vækstpagten. Eurolandenes finanspolitiske tiltag i tilfælde af en for-
værring af konjunkturerne skal afspejle landespecifikke forhold. Finanspoli-
tikken bør så vidt muligt ikke være konjunkturmedløbende. Eurolandene
anbefales også at forbedre effektiviteten af de nationale finanspolitiske ram-
mer og kvaliteten af de offentlige finanser, samt sikre at skattesystemerne er
vækstvenlige.
Eurolandene anbefales at styrke uddannelsessystemerne, fremme investerin-
ger i arbejdsstyrkens kvalifikationer samt øge effektiviteten af den aktive ar-
bejdsmarkedspolitik. Eurolandene anbefales at øge arbejdsmarkedsdeltagel-
sen, herunder blandt kvinder, samt flytte skattebyrden væk fra arbejde. Eu-
rolandene anbefales endvidere at fremme jobskabelsen, sikre gode arbejds-
vilkår samt nedbringe segmentering på arbejdsmarkederne. Eurolandene an-
befales endvidere at styrke dialogen med de sociale parter og fremme bru-
gen af kollektive forhandlinger på arbejdsmarkedet.
Det anbefales at færdiggøre bankunionen, herunder bl.a. ved at gøre frem-
skridt ift. den fælles indskydergarantiordning, forbedre rammerne for krise-
håndtering og rammerne for likviditet til afviklingssituationer. Det anbefales
også at styrke de europæiske tilsynsrammer, herunder fsva. hvidvaskbekæm-
pelse. Eurolandene bør reducere private gældsniveauer, herunder ved at
fjerne skatteincitamenter for gæld, samt nedbringe og forebygge opbygning
af nye beholdninger af misligholdte lån. Det anbefales endvidere at udvikle
kapitalmarkedsunionen.
Eurolandene anbefales at sikre ambitiøse fremskridt ift. færdiggørelsen af
den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en), herunder ved at følge op
på topmødeerklæringen fra december 2019. Færdiggørelsen af den Økono-
miske og Monetære Union skal ske under hensynstagen til det indre marked
og på en åben og transparent måde ift. ikke-eurolande.
Rådskonklusionerne vedr. strategien for bæredygtig vækst og varslingsrapporten
samt anbefalingerne til euroområdet som helhed forberedes på teknisk niveau frem
til ECOFIN, og vil kunne blive justeret ift. ovenstående forventede hovedindhold.
Strategien for bæredygtig vækst for 2020 og rådskonklusionerne fra bl.a. ECOFIN
vil danne grundlag for DER’s
generelle økonomisk-politiske
retningslinjer i konklu-
sionerne fra topmødet 26.-27. marts 2020. På baggrund af disse udarbejder EU-
landene deres stabilitets- eller konvergensprogrammer samt nationale reformpro-
grammer, som skal foreligge senest i april.
Kommissionen offentliggør i februar én samlet økonomisk analyse og vurdering af
hvert enkelt EU-land. Analysen omfatter dels Kommissionens vurdering af lande-
nes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger, dels de dybdegående ana-
lyser for de 13 lande, der nu er blevet udpeget i varslingsrapporten for 2020. ECO-
FIN skal på baggrund af de dybdegående analyser i foråret tage stilling til den videre
håndtering af lande med ubalancer. ECOFIN vil bl.a. kunne vedtage anbefalinger
om ubalancer som led i de landespecifikke anbefalinger. Kommissionen vil efter
8
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
landenes offentliggørelse af stabilitets- eller konvergensprogrammer i foråret også
foretage en vurdering af disse, herunder i lyset af de konstaterede ubalancer.
Anbefalingerne til euroområdet som helhed skal efter godkendelse af eurolandene
på ECOFIN i februar tiltrædes på DER 26.-27. marts 2020, hvorefter de formelt
vedtages af Rådet. Anbefalingerne til euroområdet som helhed vedtages alene af
eurolandene (og gælder kun eurolandene).
Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger fremlægges i maj og be-
handles i EPSCO og ECOFIN hhv. 11. og 12 juni 2020. DER forventes herefter
18.-19. juni at tilslutte sig Rådets endelige landespecifikke anbefalinger, hvorefter
ECOFIN formelt vil vedtage dem på ECOFIN-mødet 10. juli 2020.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne om den årlige strategi for bæredygtig vækst og varslingsrap-
porten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv statsfi-
nansielle konsekvenser.
Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne om den årlige strategi for bæredygtig vækst og varslingsrap-
porten samt anbefalingerne til euroområdet som helhed har ikke i sig selv sam-
fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionens
årlige strategi for bæredygtig vækst og varslingsrapport er en del af, vil kunne have
positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang
det bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU-landene.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at kunne støtte rådskonklusionerne vedr. strategien for
bæredygtig vækst og varslingsrapporten.
9
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
2143040_0010.png
Der ventes blandt eurolandene enighed om anbefalinger til euroområdet som hel-
hed, der generelt ligger på linje med Kommissionens udkast af 17. december 2019.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt rådkonklusionerne med det ventede hovedindhold, der
generelt er på linje med regeringens prioriteter.
Regeringen er generelt tilfreds med prioriteterne i Kommissionens strategi for bæ-
redygtig vækst.
Regeringen lægger stor vægt på, at det økonomiske samarbejde i EU tager højde for
og bidrager bedst muligt til at løse klimaudfordringerne. Regeringen støtter derfor
Kommissionens fokus på omstillingen til klimaneutralitet i strategien for bæredygtig
vækst.
Fra dansk side støtter man samtidig strategiens fortsatte fokus på makroøkonomisk
stabilitet og produktivitet, som vil bidrage til at fremme beskæftigelse, vækst og
økonomiske strukturer, der er stabile og robuste overfor svage konjunkturer og kri-
ser, ligesom sunde europæiske økonomier og finanspolitiske råderum er en forud-
sætning for at kunne prioritere investeringer i omstillingen til klimaneutralitet og
velfærd.
Regeringen ønsker et økonomisk samarbejde i EU, der er socialt ansvarligt og fo-
kuserer på at fremme inklusiv vækst og beskæftigelse, der kommer alle grupper i
samfundet til gode. Regeringen kan derfor generelt støtte Kommissionens prioritet
om
social retfærdighed
i strategien for bæredygtig vækst. Regeringen lægger samtidig
vægt på, at kompetencefordelingen mellem Kommissionen og landene på social-
og beskæftigelsesområdet fastholdes og nærhedsprincippet overholdes. Ligeledes
skal hensynet til EU-landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds- og velfærdsmo-
deller og arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i det økonomiske samar-
bejde.
Regeringen deler generelt vurderingerne i varslingsrapporten, herunder at Danmark
ikke vurderes at have risici for makroøkonomiske ubalancer.
Regeringen noterer sig Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som
helhed. Regeringen er tilfreds med,
at det understreges, at arbejdet med ØMU’en
skal ske under hensynstagen til det indre marked og på en åben og transparent måde
ift. ikke-eurolande.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens årlige strategi for
bæredygtig vækst, varslingsrapport og euroområdeanbefalinger for 2020 forud for
ECOFIN 21. januar 2020.
10
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
Strategien for bæredygtig vækst og varslingsrapporten samt anbefalingerne til euro-
området som helhed blev endvidere forelagt Folketingets Europaudvalg og Folke-
tingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet 17. januar 2020 som led i de to
udvalgs proces for det nationale semester.
11
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
Dagsordenspunkt 2:
Forberedelse af G20-finansministermøde i Riy-
adh, 22.-23. februar 2020
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
ECOFIN vil fastlægge en fælles EU-holdning til G20-mødet for finansministre og centralbank-
chefer 22.-23. februar 2020 i Riyadh, Saudi-Arabien. Det er det første finansministermøde under
det saudiske G20-formandskab i 2020, og drøftelsen ventes at forberede G20-topmødet 21.-22.
november 2020 i Riyadh, Saudi-Arabien.
Fra EU’s side
hæfter man sig ved den fortsat svage
globale vækst og de negative risici, og lægger bl.a. vægt på, at lande med høj gæld bør føre tilbage-
holdende finanspolitik og nedbringe gæld, mens lande med sunde finanser kan overveje at gennem-
føre investeringer, der styrker den lansgsigtede vækst. Landene bør generelt gennemføre reformer og
sikre holdbar og inklusiv vækst. Der skal sikres fremskridt i det internationale skattesamarbejde,
herunder OECD-løsninger på beskatning i den digitale økonomi, samt fremskridt i færdiggørelsen
og implementeringen af reformerne af den finansielle regulering, hvor også bæredygtig finansiering
og klimarisici
skal være en del af G20’ dagsorden.
2. Baggrund
Saudi-Arabien overtog 1. december 2019 det roterende formandskab for G20 fra
Japan. Der afholdes topmøde for G20-landenes stats- og regeringschefer 21.-22.
november i Riyadh, Saudi-Arabien. De økonomiske og finansielle emner vil blive
forberedt af G20-landenes finansministre og centralbankchefer på møderne 22.-23.
februar i Riyadh, 16.-17. april i Washington D.C., 18.-19. juli i Jeddah, Saudi-Ara-
bien, samt 15.-16. oktober i Washington D.C. Derudover vil der blive afholdt ar-
bejdsmiddage for finansministrene 20. november i forbindelse med G20-topmødet
i Riyadh.
Temaet for G20 i 2020 er ”realisering
af mulighederne i det 21. århundrede”,
og på det
økonomiske og finansielle område, som i EU forberedes af ECOFIN, vil formand-
skabet have fokus på 1)
tiltag, der fremmer alles muligheder med fokus på kvinder og unge,
2)
adressering af udfordringer ved beskatning af den digitale økonomi,
3)
infrastrukturteknologi,
4)
udformning af regulering og tilsyn i en digital tidsalder,
5)
digital finansiel inklusion,
samt 6)
udvikling af lokale kapitalmarkeder.
3. Formål og indhold
ECOFIN ventes at fastlægge en fælles EU-holdning (Terms of Reference) til G20-
mødet for finansministre og centralbankchefer 22.-23. februar 2020. Den fælles
holdning ventes bl.a. at lægge vægt på følgende:
Global økonomi og økonomisk-politiske prioriteter
Den globale økonomiske vækst er fortsat svag, særligt i den globale fremstillings-
sektor, på trods tegn på stabilisering. Handelsspændinger og geopolitiske spændin-
ger er fortsat høje, om end handelsspændinger er aftaget. Fra
EU’s side ser
man
bl.a. behov for at G20 sikrer sig imod negative risici og er parat til at håndtere en
situation, hvor den økonomisk afmatning kan blive større end ventet.
12
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
2143040_0013.png
Lande med sunde finanser og betalingsbalanceoverskud kan således overveje at gen-
nemføre investeringer, der styrker den langsigtede vækst, mens lande med høj gæld
bør føre tilbageholdende finanspolitik og nedbringe gæld. Landene bør generelt
gennemføre reformer, sikre inklusiv vækst og øge kvaliteten af de offentlige udgifter
og indtægter.
EU-landene støtter fortsat det regelbaserede globale handelssystem og vil fortsat
arbejde med moderniseringen af WTO,
der skal forbedre WTO’s funktioner inden
for forhandling, overvågning og tvistbilæggelse.
Internationalt skattesamarbejde
EU finder, at det bør være højeste prioritet at finde globale løsninger til beskatning
af den digitale økonomi, og man ser frem til ambitiøse, fair, effektive og operatio-
nelle globale løsninger, som kan vedtages i 2020. Endvidere bør G20 arbejde for
sikring af skattegennemsigtighed intensiveres og for at fremme effektiv implemen-
tering af internationale standarder vedr. transparens og information om selskabers
reelle ejere.
Finansiel regulering
Reformer af den finansielle regulering skal forblive en prioritet for G20. EU er for-
pligtet til at sikre færdiggørelse og implementering af de aftalte reformer. For at
sikre lige vilkår for banker på globalt plan, og for at understøtte den finansielle sta-
bilitet, bør øvrige større jurisdiktioner rettidigt implementere aftalen om færdiggø-
relse af Basel III (”Basel IV”).
G20 skal fortsætte med at overvåge potentielle risici
i det finansielle system. EU opfordrer også til, at arbejdet med bæredygtig finansie-
ring og klimarisici skal være afspejlet i
G20’s dagsorden.
IMF og global finansiel governance
EU-landene støtter et stærkt, kvotebaseret og velfinansieret IMF i centrum for det
globale finansielle sikkerhedsnet. EU-landene ser frem til at medvirke til implemen-
teringen af den kommende aftale om IMF-ressourcer og
–styring.
Dertil støtter EU-
landene, at man har opnået en 1-årig forlængelse af de midlertidige bilaterale låne-
aftaler fra 2016 med yderligere ét år til 2020 mhp. at facilitere implementering af en
forlængelse og -forøgelse af
IMF’s stående kreditfacilitet ”New Arrangements to
Borrow” (NAB)
2
.
Endvidere støtter EU arbejdet i G20 med at fremme gældsholdbarhed og -gennem-
sigtighed i lavindkomstlande.
2
IMF’s generelle ressourcer til finansiering af udlån til kriseramte lande består af dels de
permanente kvoteressourcer, dels
lånte ressourcer via den stående kreditfacilitet ”New Arrangements to Borrow” (NAB),
dels midlertidige bilaterale låneaftaler.
Ressourcerne er blevet udvidet betragteligt i lyset af finanskrisen. IMF-landenes faste IMF-bidrag opgøres i kvoter. Kvote-
fordelingen reflekteres også i vægtningen et lands stemmer i IMF.
13
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)
Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.
Overordnet ventes G20-arbejdet som helhed at have positive samfundsøkonomi-
ske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk vækst og be-
skæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landene ventes generelt at kunne støtte den ventede fælles EU-linje til det kom-
mende G20-møde.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte den ventede fælles EU-holdning til G20-mødet.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.
14
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
Dagsordenspunkt 3:
Rådets henstilling om decharge til Kommissio-
nens budgetimplementering i 2018
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
Revisionsretten præsenterede den 8. oktober 2019
sin årsberetning om EU’s budgetgennemførelse
for regnskabsåret 2018. Rådet vil behandle årsberetningen mhp. udarbejdelsen af en rådshenstil-
ling til Europa-Parlamentet, der forventes behandlet på ECOFIN i februar 2020.
Revisionsretten afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske Unions regnskab
for 2018. Det vil sige, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2018 trods visse underliggende
forbehold konkluderer, at EU-regnskabet
samlet set giver et retvisende billede af EU’s finansielle
stilling i 2018. Revisionsretten finder, at indtægterne i 2018 var lovlige, formelt rigtige og uden
væsentlig fejlforekomst. Der afgives derimod samlet set en erklæring med forbehold om udgifterne
for regnskabsåret 2018.
Til grund for erklæringen med forbehold
for tredje år i træk siden man sidst afgav en afvisende
erklæring vedr. 2015-budgettet
ligger, at Revisionsretten konkluderer, at fejlforekomsten ikke
er gennemgribende, og at betalingerne i 2018 var lovlige og formelt rigtige, undtagen på visse ud-
giftsområder. Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate
som helhed ligger på 2,6 pct. Der er tale om en mindre stigning i forhold til 2017, hvor fejlraten
blev skønnet til 2,4 pct. Det er dog et lavere niveau end den anslåede fejlforekomst i 2015 (3,8
pct.) og 2016 (3,1 pct.). I ca. halvdelen af de reviderede udgifter lå fejlforekomsten under væsent-
lighedstærsklen på 2 pct. Der påpeges igen i år en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejlfo-
rekomst, idet der på tværs af alle udgiftskategorier begås flere fejl under godtgørelsesordninger (fx
forskningsprogrammer og strukturfondsprojekter) end under rettighedsordninger (fx arealstøtteord-
ningen).
Regeringen finder det overordnet positivt, at den samlede fejlrate fortsat estimeres til at ligge på et
forholdsvist lavt niveau, om end regeringen gerne havde set de seneste års nedadgående tendens i
fejlraten fortsat. Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten på en
række væsentlige udgiftsområder vurderer, at fejlforekomsten er væsentlig.
Regeringen lægger vægt på, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring med færre forbehold.
Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre en tilfredsstillende
budgetimplementering. Regeringen lægger derfor også vægt på, at alle tilgængelige instrumenter be-
nyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på regelforenkling. Regeringen
lægger også vægt på et øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen ved programmer
finansieret gennem
EU’s indsatser.
Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at en øget performan-
cevurdering står mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt ikke udvander Revisi-
onsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give erklæring om rigtigheden af EU's budget.
2. Baggrund
Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-
nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissionen
15
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
2143040_0016.png
skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme bemærknin-
gerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.
Dechargeproceduren
Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 10. oktober 2019 sin årsberetning
om EU’s
budgetgennemførelse
for regnskabsåret 2018. Rådet tog præsentationen
til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet om
meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommissionen for budgetgennemførelsen
i 2018. Henstillingen forventes behandlet på ECOFIN i februar 2020.
Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring
Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-
ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutioner-
nes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er todelt og
hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed og de un-
derliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissionen
har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens for-
anstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede årsregn-
skab giver et retvisende billede af EU’s
finanser.
Revisionsretten udtaler sig på den
baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer pen-
gestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne og
passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.
På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og formelle
rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om overvåg-
nings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sandsynlige fejl-
rate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på budgettets ho-
vedområder. Revisionsretten betragter fejlniveauet
3
som acceptabelt, hvis det ligger
under 2 pct.
Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række med-
lemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de enkelte
medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisionsbevis til,
at Revisionsretten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og brugt i over-
ensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og om midlerne
er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om transaktionerne
har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage støtten, og om de
anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberettigede. Transaktio-
nerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støttemodtager. Som i
2017 har Revisionsretten valgt at anvende en attestationstilgang på strukturfonds-
området. Det indebærer, at allerede indsamlet revisionsmateriale gennemgås og
Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra dette beregnes
fejlenes estimerede indvirkning på
budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug for fastlæggelsen af ”den mest
sandsynlige fejlforekomst”.
3
16
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
kontroller
hvis nødvendigt
udføres på ny. Det er fortsat Revisionsrettens mål
at udvide denne tilgang til samtlige udgiftsområder, således at Kommissionens egen
revision i højere grad kan lægges til grund og det fremtidige arbejde med revision af
EU-budgettet derved kan strømlines.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give
erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede
regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten
agerer som den eksterne revisor af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s
finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvalt-
ning.
Revisionsretten giver for 12. år i træk en
positiv erklæring
vedrørende regnskabernes
rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's
finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.
Revisionsretten afgiver en
positiv erklæring
vedrørende EU's egne indtægter.
Samlet afgiver Revisionsretten
for tredje år i streg
erklæring
med forbehold
for
betalingerne, hvorimod der frem til regnskabsåret 2015 har været afgivet en afkræf-
tende erklæring. Til grund for erklæringen med forbehold ligger, at Revisionsretten
finder, at fejlforekomsten ikke er gennemgribende, og at betalingerne i 2018 var
lovlige og formelt rigtige, dog med undtagelse af visse udgiftsområder.
Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed kon-
kluderer Revisionsretten følgende:
At de underliggende transaktioner på administrationsområdet og udgifts-
område 2
naturressourcer (direkte støtte) var uden væsentlig fejlfore-
komst, idet den estimerede fejlrate her er under 2 pct.
At de underliggende betalinger på de øvrige udgiftsområder, hvor fejlraten
er højere end 2 pct., er væsentligt fejlbehæftede. Det drejer sig om udgifts-
område 1b
økonomisk, social og territorial samhørighed og udgiftsom-
råde 2
naturressourcer (markedsordninger, udvikling af landdistrikter,
miljø, klimaindsats og fiskeri), samt udgiftsområde 1a
konkurrenceevne
for vækst og beskæftigelse, om end fejlraten her skønnes lavere end 2016
og 2017.
Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate
som helhed ligger på 2,6 pct. Der er tale om en mindre stigning i forhold til 2017,
hvor fejlraten blev skønnet til 2,4 pct., men skønnes at ligge under den anslåede
fejlforekomst i 2015 og 2016, der hhv. blev skønnet til 3,8 pct. og 3,1 pct.,
jf. figur 1.
17
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
2143040_0018.png
Figur 1
Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed (2007-2018)
Pct.
10,0%
9,0%
8,0%
7,0%
6,0%
5,0%
4,0%
3,0%
2,0%
1,0%
0,0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Øvre fejlgrænse
Mest sandsynlige fejlforekomst
Nedre fejlgrænse
Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner
omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i
beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede fejlforekomst
på udgiftsområde 2
Naturressourcer. I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint til den samlede
anslåede fejlforekomst.
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2018 (2019/C 340/01).
Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er en
måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af midlerne
der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overensstemmelse
med de gældende regler og bestemmelser. Svig er derimod forsætlig vildledning for
vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til OLAF, Det Eu-
ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang efterforsker og
følger op på sagerne.
Faldet i fejlraten over tid, samt stabiliseringen de seneste år afspejler en overordnet
forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har været
forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenkling.
Revisionsretten konstaterer således også, at Kommissionens og medlemslandenes
korrigerende foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten.
Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftsområde 1b
økonomisk, social og territorial samhørighed og udgiftsområde 2
naturressourcer,
jf. figur 2.
18
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
2143040_0019.png
Figur 2
Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-20178 (pct.)
Pct.
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Total
1a - Konkurrenceevne 1b - Økonomisk, social
for vækst og
og territorial
beskæftigelse
samhørighed
2014
2015
2016
2017
2 - Naturressourcer
5 - Administration
5,6
5,7
5,2
4,8
5,0
4,4
3,8
3,1
2,4
2,6
4,4
4,1 4,2
3,6
3,0
2,0
2,9
2,5 2,4 2,4
0,5 0,6
0,2
0,5
2018
Anm.: Revisionsretten specificerer ikke fejlraten vedr. administration for 2018, om end det fremhæves, at den skønnes
være under væsentlighedsgrænsen på 2 pct. Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde
3
sikkerhed og medborgerskab, 4
globalt Europa og heller ikke de særlige fleksibilitetsinstrumenter.
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2018 ( 2019/C 340/01).
Der har over de seneste år været en faldende tendens i fejlraten på tværs af udgifts-
områderne, herunder særligt udgiftsområde 1a
Konkurrenceevne for vækst og
beskæftigelse
og udgiftsområde 2
naturressourcer. For udgiftsområde 1b
øko-
nomisk, social og territorial samhørighed har den anslåede fejlforekomst væsentlig
lavere end den skønnede fejlrate for 2018. Revisionsretten fremhæver, at der har
været en betydelig stigning i betalingsanmodninger under udgiftskategorien i 2018
fra medlemslandene.
Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejl-
forekomst. Der sondres her mellem
godtgørelsesordninger,
hvor EU godtgør støttebe-
rettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmeldelse,
og
rettighedsordninger,
hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men midlerne ud-
betales, når visse betingelser er opfyldt. Revisionsretten finder, at fejlforekomsten
for godtgørelsesordninger (4,5 pct.) er signifikant højere end for rettighedsordnin-
ger (under 2 pct.). Til sammenligning var den anslåede fejlforekomst for godtgørel-
sesordninger 3,7 og 4,8 pct. i hhv. 2017 og 2016. Revisionsretten konstaterer lige-
ledes, at jo mere komplekse oplysninger, der kræves af støttemodtagere, desto større
er risikoen for fejl.
Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og
medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig
om udgiftsområderne 1b
økonomisk, social og territorial samhørighed samt 2
naturressourcer, som udgør EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgifter ud-
gør størstedelen af betalingerne i 2018-budgettet (ca. 70 pct.) og forklarer sammen-
lagt 73 pct. af den samlede fejlrate,
jf. figur 3.
19
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
2143040_0020.png
Figur 3
Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger, 2018
10%
5%
12%
1a - Konkurrenceevne
1b - Samhørighed
2 - Naturresourcer
30%
43%
4 - Et globalt Europa
Andet
Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3
sikkerhed og medborgerskab, udgiftsom-
råde 5 - administration og for de særlige fleksibilitetsinstrumenter.
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2018 ( 2019/C 340/01).
Udgiftsområde 1b - økonomisk, social og territorial samhørighed er EU-budgettets
næststørste og har den højest anslåede fejlforekomst (5,0 pct.). Udgiftsområde 2
naturressourcer er EU-budgettets største budgetkategori og leverer det næststørste
bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger (30 pct.).
Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten, samt angiver
deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.
Figur 4
Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger, 2016-2018
2016
0%
2017
2018
10%
20%
30%
40%
50%
60%
53%
61%
39%
20%
32%
29%
18%
Ikke-støtteberettigede omkostninger i
omkostningsanmeldelser
Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller
støttemodtagere
Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb
1%
16%
2%
2%
11%
7%
4%
5%
Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer
Betalinger uden dokumentation
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2018 ( 2019/C 340/01).
Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger
kommer fortsat fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at blive
godkendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkostninger i
omkostningsanmeldelser), om end der er sket et fald fra 61 til 39 pct. Tre andre
20
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
2143040_0021.png
bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-støtteberettigede projek-
ter/aktiviteter eller støttemodtagere (29 pct.), fejl begået af Kommissionen eller for-
midlingsorganer (11 pct.) og fejl i forbindelse med offentlige indkøb (16 pct.) Revi-
sionsretten bemærker, at der navnlig har der været en stigning i, hvor stor andel af
den samlede anslåede fejlforekomst, som udgøres af de to sidstnævnte fejltyper.
Uddybende om de enkelte udgiftsområder
1a
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Under dette udgiftsområde forvaltes størstedelen af midlerne direkte af Kommis-
sionen, og størstedelen af udgifterne går til forskning og innovation og Erasmus+.
Revisionsretten fremhæver, at de fleste fejl vedrørte ikke-støtteberettigede omkost-
ninger, personaleomkostninger der ikke er direkte tilknyttet til projektet og høje
forsknings- og infrastrukturudgifter, som støttemodtageren har anmeldt ukorrekt.
Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til at være 2,0 pct., hvilket er under den
anslåede fejlrate i 2017 (4,2 pct.). Den betragtes dog stadig som væsentlig.
Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt til
at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, ville den anslåede fejlforekomst have
været 0,3 procentpoint lavere og således have været under væsentlighedstærsklen.
Revisionsretten anbefaler bl.a., at Kommissionen informerer støttemodtagere mere
effektivt om de gældende finansieringsregler og udføre mere målrettede kontroller
af SMV’ers omkostningsanmeldelser, samt forenkling af reglerne for anmeldelse af
personaleomkostninger og store forskningsinfrasturktursomkostninger yderligere.
1b
Økonomisk, social og territorial samhørighed
Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for regionaludvikling, Samhørig-
hedsfonden og Den Europæiske Socialfond. Forvaltningen af udgifterne er delt
mellem Kommissionens og medlemslandene.
Revisionsretten fremhæver, at udgifterne omfattet af revisionen på dette område,
var betydelig højere end i 2017, dvs. 23,6 mia. euro mod 8 mia. euro. Revisionsretten
undersøgte en stikprøve af transaktioner, som medlemslandenes revisionsmyndig-
heder allerede havde undersøgt. Revisionsretten anslår, at fejlforekomsten er 5,0
pct. (3,0 pct. i 2017). Ikke-støtteberettigede udgifter og projekter bidrog mest til den
anslåede fejlforekomst, efterfulgt af overtrædelse af reglerne for det indre marked,
såsom offentlige udbud og statsstøtte) og manglede dokumentation. Revisionsret-
ten fremhæver, at komplekse nationale regler, der går videre end EU-lovgivning,
ligeledes bidrager til fejlforekomsterne.
Revisionsretten anbefaler i hovedtræk, at man sikrer, at revisionsmyndigheden fo-
retager regelmæssige kontroller pba. en repræsentativ stikprøve af udbetalinger,
samt at man udvikler og gennemfører passende kontrolforanstaltninger for at for-
hindre muligheden for væsentlige regelstridige udgifter ved afslutningen, såfremt
regelmæssige kontroller ikke er tilstrækkelige.
21
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
2143040_0022.png
2
Naturressourcer
Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-
staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den fælles landbrugspolitik udgør 98
pct. af udgifterne under denne kategori, og dækker over direkte betalinger, mar-
kedsforanstaltninger på landbrugsområdet og landdistriktsstøtten.
Den samlede fejlforekomst anslås at være 2,4 pct., hvilket er samme niveau som for
2017.
Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mellem
den direkte støtte og godtgørelsesbetalingerne under bl.a. landdistriktsfonden. Den
direkte landbrugsstøtte udgør 72 pct. af udgifterne på området, og Revisionsretten
konkluderer, at de direkte betalinger som helhed var uden væsentlig fejlforekomst.
Revisionsretten fremhæver, at komplekse regler for støtteberettigelse under landdi-
striktsstøtten, markedsforanstaltninger, fiskeri, m.v. øger risikoen for fejl. De væ-
sentligste typer af fejl er ikke-støtteberettigede omkostninger, angivelse af unøjag-
tige oplysninger om areal og dyrebestanden, manglende overholdelse af udbudsreg-
ler samt administrative fejl.
Revisionsretten konstaterer, at der i flere tilfælde forelå tilstrækkelige oplysninger til
at forhindre eller korrigere fejl. Hvis de havde nationale myndigheder havde an-
vendt alle de til rådighed værende oplysninger korrekt, ville den anslåede fejlfore-
komst have været 0,6 procentpoint lavere og altså under væsentlighedstærsklen.
Revisionsretten fremhæver sidste års anbefalinger til Kommission, hvis måldato er
slutningen af 2019. De vedrørte medlemslandenes foranstaltninger til adressering
af årsager til fejl og kvaliteten af certificeringsorganernes arbejde. Hertil anbefales
det, at Kommissionen adresserer svaghederne i denne periodes programmer for at
sikre, at resultatindikatorerne måler aktionernes virkning korrekt, samt at der er en
klar forbindelse til interventionerne og de politisk målsætninger.
5
Administration
Udgiftskategorien
administration omfatter udgifterne i EU’s institutioner og andre
organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til lønnin-
ger, pensioner og tillæg udgør samlet set ca. 60 pct. af udgifterne. Udgifter til byg-
ninger, udstyr, energi, kommunikation og IT tegner sig for resten.
Den anslåede fejlforekomst ligger, som for 2016 og 2017, under væsentligheds-
tærsklen. Revisionsretten oplyser ikke den præcise fejlrate, men fremhæver, at man
konstaterede et større antal svagheder i Kommissionens interne kontrol vedrørende
forvaltningen af familietillæg til personale.
Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen forbedre sine systemer til forvaltning
af vedtægtsmæssige familietillæg, samt at der bør foretages flere kontroller af de
22
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
ansattes personlige situationer og styrke kontrol af de ansattes erklæringer om tillæg
modtaget fra andre kilder.
Opnåelse af resultater med EU-budgettet
Revisionsrettens årsberetning indeholder på linje med sidste en vurdering af EU-
budgettets performance. Dvs. de resultater, der er opnået med EU-budgettet. Det
bemærkes i den forbindelse, at Revisionsretten gennem de seneste år generelt har
arbejdet for at øge sit fokus på performancevurdering i bl.a. årsberetningen.
Revisionsretten fokuserer i årsberetningen på EU-budgettets resultatindikatorer, de
vigtigste resultater fra Revisionsrettens egne særberetningen udarbejdet i 2018 samt
implementeringen af anbefalinger offentliggjort i særberetningerne fra 2015.
For så vidt angår budgettets resultatindikatorer finder Revisionsretten, at der over-
ordnet er sket moderate fremskridt, men at der samtidig er betydelig variation i
resultaterne. Revisionsretten fremhæver i den forbindelse, at den sene opstart på
samhørighedsprogrammerne og landdistriktsprogrammerne har haft en begræn-
sende effekt. Hertil konkluderes det, at resultatindikatorerne ikke nødvendigvis gi-
ver et fyldestgørende billede af de fremskridt, der er sket. Revisionsretten fremhæ-
ver, at det bl.a. skyldes:
at de valgte indikatorer ikke altid kan måles på resultatsiden,
at indikatorerne hovedsagligt fokuserede på input og output frem for resulta-
ter og effekter,
at der mangler data af tilstrækkelig kvalitet mhp. at bedre kunne vurdere resul-
tater og
endelig konstateres der valg af uambitiøse målsætninger for nogle program-
mer.
Revisionsretten anbefaler i den forbindelse Kommissionen, at resultatindikatorer
udvælges, så der sikres en bedre balance mellem input, output, resultater og effekter,
at der er en klar forbindelse mellem indikatorerne og de aktioner, der finansieres af
programmerne under EU-budgettet, at der måles på effekt snarere end implemen-
tering, samt at indikatorerne dækker programmets målsætninger.
I Revisionsrettens særberetninger undersøges det bl.a. hvorvidt målene for udvalgte
politikker og programmer er blevet opfyldt, om resultaterne er opnået effektiv, samt
om EU’s finansiering har tilført merværdi ift. hvad, der kunne være opnået gennem
nationale foranstaltninger.
Revisionsretten har i 2018 udarbejdet 35 særberetninger, der tilsammen indeholdt
380 anbefalinger. Revisionsretten oplyser, at 78 pct. af anbefalingerne er blevet ac-
cepteret (mod 68 pct. i 2017). I alt er der blevet givet 163 anbefalinger vedr. kate-
gorierne kontrol/opfølgning, vejledning, programudarbejdelse- og planlægning,
evaluering, samt målretning af finansiering.
23
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
For så vidt angår opfølgningen af Revisionsrettens anbefalinger givet i 2015 oplyses
det, at 76 pct. heraf enten er gennemført fuldt ud eller i de fleste henseender.
4. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets dechargehenstilling ind-
går som en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forventes
at træffe beslutning om afgivelse af decharge på plenarforsamlingen i primo 2020.
5. Nærhedsprincippet
Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet
foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-
ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-
onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisio-
nen altid deltager ved Revisionsrettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al korre-
spondance med Revisionsretten herom foregår gennem Rigsrevisionen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen
Generelt er der et ønske i Rådet om at se en fortsat nedbringelse af fejlraten gennem
en passende balance mellem styrket kontrol og fortsat forenkling, ligesom der ge-
nerelt er enighed om, at EU-budgettet skal skabe målbare resultater. Danmark for-
fægter sammen med andre ligesindede lande disse ønsker stærkt, og arbejder derfor
målrettet for, at dechargeanbefalingen på passende vis afspejler både fremskridt og
mangler, herunder ift. medlemsstaternes ansvar.
Den primære skillelinje i forhandlingerne om dechargehenstillingen drejer sig om
henstillingens kulør. Det er således for Danmark og ligesindede et mål, at Rådets
dechargehenstilling samlet set indeholder en passende kritik af det forhold, at store
udgiftsområder fortsat er væsentligt fejlbehæftede, og samtidig peger klart på beho-
vet for fortsatte forbedringer på alle niveauer. De lande, der har størst interesse i
samhørighedsområdet
der forvaltes i samarbejde med medlemsstaterne
arbejder
omvendt for et forholdsvis større fokus på de positive aspekter, herunder særligt i
forhold til fremskridt i medlemsstaternes forvaltning af støttemidler og den generelt
positive tendens i fejlraten set over et længere perspektiv.
Der kan disse forskelle i udgangspunkt til trods anes enighed i Rådet om, at der skal
lægges et større fokus på områder forbundet med høj risiko for fejlforekomster,
særligt med fokus på fejl relateret til offentlige indkøb, hvilket er gennemgående på
24
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
tværs af samtlige budgetkategorier. Rådet har også fokus på, at Revisionsretten skal
vurdere fejlraten for samtlige udgiftskategorier og ikke undlade de mindre udgifts-
tunge kategorier. Derimod er der blandede holdninger i Rådet til, hvor stor vægt
der skal lægges på resultatmålinger versus klassisk revisionsarbejde.
Henstillingen nyder som regel stor opbakning i Rådet.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 12. år i træk har kunnet
give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og anser dermed EU's regn-
skaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's finansielle
stilling.
Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv
erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne ind-
tægter samt betalingerne under naturressourcer
direkte støtte og på administrati-
onsområdet.
Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten finder, at de
underliggende betalinger på udgiftsområderne 1a
konkurrence for vækst og be-
skæftigelse, 1b
– ”økonomisk, social og territorial samhørighed samt 2 –
naturres-
sourcer
markedsordninger, udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og fi-
skeri fortsat er fejlbehæftet, idet den estimerede fejlrate ligger over væsentligheds-
tærsklen på 2 pct.
Regeringen finder det dog positivt, at den anslåede fejlforekomst for 1a
konkur-
renceevne for vækst og beskæftigelse er lavere end i 2016 og 2017 og har bevæget
sig mod væsentlighedsgrænsen på 2 pct.
Regeringen lægger vægt på, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring med
færre forbehold. Det vurderes i den forbindelse overordnet tilfredsstillende, at den
samlede fejlrate fortsat ligger på et forholdsvist lavt niveau, samt inden for interval-
let for de foregående to år, om end regeringen gerne havde set de seneste års ned-
adgående tendens fortsat.
Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en me-
get kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre en
tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten re-
sulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de udgifts-
områder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissionen.
Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et an-
svar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen lægger
derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet hen imod en
mere retvisende gennemførelse af EU's budget.
25
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
Regeringen bemærker, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin indsats på
udgiftsområder og medlemslande, hvor der konstateres fejlrater væsentligt højere
end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav om stadig mere kontrol
står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budget-
tet.
Regeringen lægger vægt på et øget fokus på effektmåling og vurdering af resultat-
opnåelsen ved programmer finansieret gennem EU’s indsatser, herunder sikre et
tilstrækkeligt grundlag med henblik på at understøtte vurderingen af EU-budgettets
performance. Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at en øget performancevur-
dering skal stå mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt at det
ikke udvander Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give er-
klæring om rigtigheden af EU's konsoliderede regnskab og om transaktionernes
lovlighed og formelle rigtighed.
Regeringen forventer med udgangspunkt i Rådets udkast til en henstilling, at disse
synspunkter i vid udstrækning vil være afspejlet i Rådets endelige henstilling. Rege-
ringen finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at man fra dansk side tilslutter
sig Rådets henstilling og anbefalingen om, at Europa Parlamentet giver decharge til
Kommissionen for budgetgennemførelsen i 2018.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for mødet i ECOFIN den 10. oktober 2019, og den har ligeledes været forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering den 24. januar 2024.
26
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
Dagsordenspunkt 4: Retningslinjer
for EU’s budget for 2021
KOM dokument foreligger ikke.
1. Resume
Rådet forventes i lighed med tidligere år at drøfte samt vedtage rådskonklusioner om Rådets prio-
riteter for EU’s budget
for 2021.
Rådet forventes i den forbindelse til at opfordre til overholdelse af alle aspekter i en ny MFF-aftale
samt at sikre finansiering til nye programmer. Der forventes ligeledes at blive lagt vægt på honore-
ring af eksisterende forpligtelser fra indeværende MFF-periode.
Rådet forventes at fremføre, at der i budgettet skal sikres tilstrækkelig margen til lofterne til hånd-
tering af uforudsete udgifter. Rådet forventes ligeledes at opfordre til ansvarlig budgettering samt
overholdelse af sunde budgetprincipper, herunder med særskilt fokus på, at alle EU’s institutioner
stabiliserer antallet af medarbejdere. Rådet forventes ligeledes at understrege væsentligheden i for-
udsigelighed i medlemsstaternes bidrag til EU’s budget.
Regeringen agter på det foreliggende grundlag at tilslutte sig rådskonklusionerne om retningslinjerne
for EU’s
2021-budget.
2. Baggrund
Rådet forventes på linje med tidligere år at drøfte Rådets prioriteter for næste års
budget, således at disse kan fremføres i god tid før Kommissionen fremlægger sit
budgetforslag for 2021. EU-landene forventes at opnå enighed om konklusionerne
på ECOFIN-rådsmødet den 18. februar 2020.
3. Formål og indhold
Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2021 er det første budget under en
ny flerårig finansiel ramme (MFF) for 2021-2027 og at budgettet derfor spiller en
vigtig
rolle i at udvikle og levere på EU’s prioriteter.
Det forventes, at Rådet vil lægge vægt på, at
alle EU’s institutioner respekterer alle
elementerne i en ny MFF-aftale. Det forventes ligeledes, at Rådet vil fremføre, at
det fremsatte budget skal være i overensstemmelse med de budgetmæssige princip-
per, der fremgår i
EU’s
finansforordning, herunder princippet om annuitet, sund
finansforvaltning og gennemsigtighed.
Rådet forventes at fremhæve, at budgettet for 2021 skal være realistisk, at budget-
teringen skal være hensigtsmæssig og at der i overensstemmelse med den interinsti-
tutionelle aftale sikres tilstrækkelig margen til lofterne til håndtering af uforudsete
udgifter. Det forventes, at der vil blive lagt vægt på, at der er tilstrækkelige ressour-
cer til implementering af EU’s prioriteter og igangsættelse af nye programmer, her-
under at budgettet honorerer forpligtigelser fra indeværende MFF-periode.
27
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
Rådet ventes at understrege, at der skal udvises budgetdisciplin samt fremhæve, at
finansiering skal findes igennem prioritering uden at gå på kompromis med budget-
mæssige principper.
Det forventes, at Rådet vil fremhæve behovet for forudsigelighed i medlemsstater-
nes bidrag til EU’s budget og i betalingerne fra EU til medlemsstaterne. Det under-
streges i den forbindelse, at både over- og underbudgettering af medlemsstaternes
bidrag skaber udfordringer i de nationale budgetter. Rådet ventes at fremhæve vig-
tigheden i, at fremskrivninger er pålidelige og præcise, så medlemsstaterne har mu-
lighed for rettidigt at håndtere deres bidrag til EU’s budget.
Rådet ventes endvidere at understrege, at brugen af ændringsbudgetter bør begræn-
ses samt at fremsættelse bør ske rettidigt med henblik på at undgå afbrydelser i EU’s
programmer. Det ventes ligeledes understreget, at ændringsbudgetter primært skal
finansieres ved omprioriteringer inden for budgettet. Rådet vil forventeligt anmode
Kommissionen om at fremsætte ændringsbudgetter vedrørende indtægtssiden sær-
skilt og umiddelbart efter, at den relevante data er til rådighed. Rådet forventes i
den forbindelse at understrege sin forpligtelse til at forholde sig til ændringsbudget-
terne så hurtigt som muligt.
Rådet vil forventeligt lægge vægt på, at niveauet for personale i alle EU institutio-
nerne skal holdes under kontrol. Der ventes i forlængelse heraf en opfordring til
alle EU’s institutioner til at stabilisere antallet
af stillingsfortegnelser og respektere
den afsatte ramme til kontraktansatte. Kommissionen opfordres til at foretage til-
svarende reduktioner i eget personale ved uddelegering af opgaver til andre institu-
tioner.
Rådet ventes at opfordre Kommissionen til rettidigt at fremsætte budgetforslaget
for 2021 for at Rådet har mulighed for at analysere forslaget og at foretage en grun-
dig forberedelse af sin position. Kommissionen opfordres ligeledes til at fortsætte
sine bestræbelser for at forbedre de forklarende dokumenter, der ledsager budget-
forslaget, ved at gøre dem simplere, mere præcise og mere transparente.
Rådet ventes at opfordre alle institutioner til at sikre en effektiv og konstruktiv bud-
getprocedure i overensstemmelse med de frister, der fremgår af Traktat om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU). I særdeleshed inviteres Kommissio-
nen til at spille rollen som ærlig mægler under hele budgetproceduren.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
28
FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 103: Samlenotat vedr. ECOFIN 18. februar 2020, fra finansministeren
7. Økonomiske konsekvenser
Rådets konklusioner har i sig selv ingen statsfinansielle konsekvenser. De statsfi-
nansielle konsekvenser af EU’s budget for 2021 afhænger af det endelige budget.
Rådets konklusioner medfører ikke samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske el-
ler administrative konsekvenser.
8. Høring
Ikke relevant
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
EU-landene er overordnet set delt i to grupper af lande: På den ene side lægger en
gruppe af lande vægt på budgetdisciplin og sikring af tilstrækkelige margener til brug
for håndtering af eventuelle uforudsete udgifter. På den anden side lægger en
gruppe af lande vægt på, at der i budgettet prioriteres bevillinger til de mere traditi-
onelle politikker, herunder særligt samhørighedspolitikken.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på, at det af retningslinjerne fremgår, at den flerårige
finansielle ramme for EU’s budget
skal overholdes.
Fra dansk side lægges desuden vægt på, at det fremgår af retningslinjerne, at der
sikres tilstrækkelige margener til udgiftslofterne til håndtering af uforudsete udgifter
og at budgettet overholder sunde budgetprincipper.
Regeringen lægger desuden vægt på, at Rådet opfordrer EU’s
institutioner til at sta-
bilisere antallet af ansatte og overholde den afsatte ramme til kontraktansættelser.
Endelig arbejdes der for, at budgettet for 2021 afspejler de konsolideringsbestræ-
belser, der finder sted i medlemslandene.
På den baggrund forventes det, at man fra dansk side kan tilslutte sig det forelig-
gende udkast
til retningslinjer for EU’s 2021-budget.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
29