TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget, Grønlandsudvalget og Færøudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. november 2019
2019-4352
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Ekstern høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart
Til udvalgenes orientering sendes vedlagt udkast til lovforslag om lov om luft-
fart (offentliggørelse af nationalitetsregistret, arbejdsmiljø samt indberetning
af begivenheder). Lovforslaget er samtidig sendt i høring. Høringsfristen udlø-
ber 13. december 2019.
Baggrunden for forslaget er først og fremmest at skabe hjemmel i luftfartsloven
til, at Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen som registreringsmyndighed kan stille
nationalitetsregisteret over luftfartøjer til rådighed for luftfartsbranchen og an-
dre interessenter i form af en (differentieret) digital selvbetjeningsløsning. Her-
ved sikres en lettere og mere smidig adgang til registeret for branchen og øvrige
interessenter med nødvendigt behov.
Endvidere ønsker Transport- og Boligministeriet som udgangspunkt, at luft-
fartslovens regler om arbejdsmiljø for besætningsmedlemmer under tjeneste
på luftfartøj så vidt muligt svarer til de generelle bestemmelser i arbejdsmiljø-
lovgivningen, således at virksomhederne får ensartede regler, uanset om der er
tale om tjeneste ombord på luftfartøjer eller på landjorden.
Endeligt vil lovforslaget ændre hjemmelsgrundlaget i luftfartsloven for at sikre
et ensartet grundlag for indberetningshændelser i hele Rigsfællesskabet. Indbe-
retninger af begivenheder er et kerneområde for løbende forbedring af luft-
fartssikkerheden. Hvis myndighederne ikke får oplysninger om begivenheder,
som ville kunne have ført til en ulykke, forringes mulighederne for, at luftfarts-
branchen i fællesskab kan arbejde sammen om at forhindre lignende begiven-
heder i fremtiden.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht