Rigsombudsmanden på Færøerne
Tórshavn, den 4. november 2019
J.nr. 2015-96-lmj
Indberetning nr. 7/2019
Emner:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Den politiske situation siden sidste Indberetning.
Ny fiskerilov har været i offentlig høring.
Mette Frederiksen besøger Færøerne for første gang som statsminister.
Landsstyremedlem for sundhedsområdet Kaj Leo Holm Johannesen afholder møder med No-
vo Nordisk Fonden.
Der er indgået flere fiskeriaftaler.
Færøske pensionsopsparere opnår mindre afkast end danske pensionsopsparere.
Forbrugerpriserne er stigende.
Stigning i både import- og eksportværdien i perioden fra september 2018 til og med august
2019 sammenlignet med tilsvarende periode året før.
Antallet af lønmodtagere sætter rekord, ligesom arbejdsløsheden fortsat er historisk lav.
Fra september 2018 til september 2019 voksede befolkningstallet med 938 personer, som er
den største stigning målt i løbet af et år.
Antal rejsende via Vága lufthavn rundede 300.000 den 31. august 2019.
Værdien af Bakkafrost’s aktier sætter rekord.
Den amerikanske destroyer USS Donald Cook har besøgt Færøerne.
Restaurant KOKS vinder endnu en fornem pris.
Regin I. Jacobsen er fra 1. december 2019 ansat som ny direktør i Vága lufthavn.
Den politiske situation siden sidste Indberetning
Den politiske debat er fortsat ikke for alvor kommet i gang efter lagtingsvalget den 31. august 2019.
De forskellige landsstyreområder forbereder på nuværende tidspunkt forskellige lovforslag, og der
har indtil videre ikke været anden aktivitet i Lagtinget end det allermest nødvendige.
Lagtinget var således samlet den 30. september for at førstebehandle forslaget til finanslov for
2020, som efter reglerne skal fremlægges for Lagtinget inden den 1. oktober. Der var dog alene tale
om en teknisk fremskrivning og opdatering af finansloven for 2019, idet det nye landsstyre ikke har
haft tid til at indarbejde sine egne politiske forslag inden fristen. Landsstyremedlemmet på finans-
området, Jørgen Niclasen (Fólkaflokkurin) har derfor oplyst, at landsstyret har planer om at frem-
lægge omfattende ændringsforslag til finanslovsforslaget, inden lovforslaget skal andenbehandles i
Lagtinget. Efter det oplyste vil et ændringsforslag blive afleveret til finansudvalget i løbet af no-
vember måned.
Postboks 12
FO-110 Tórshavn
Telefon: +298 20 12 00
Telefax: +298 20 12 20
www.rigsombudsmanden.fo
CVR–nr. 11-86-16-28
V-tal 3 4 4 3 3 8