Færøudvalget 2019-20
FÆU Alm.del Bilag 33
Offentligt
2253808_0001.png
Oversættelse
Rigsombudsmanden på Færøerne
lmj
Lagmandens Olaitale 2020
Trygheden er ballasten i disse usikre tider
Hr. formand!
Forudsætningerne for dette nye årti var historisk gode. Det understregede jeg i nytårstalen.
Og totusindogtyverne startede også godt.
Det var som i Mikkjal á Ryggis digt om en fisketur med usædvanlig god fangst, hvor der var fisk på
hver eneste krog:
”så snart den ene blev hevet ind over rælingen
sad krogen i den næste”
Det er et godt billede. Og det er en god illustration af situationen, som Færøerne befandt sig i ved
årsskiftet.
Så snart en opgave var landet, ja så var den næste klar til at hive ind over rælingen. Sådan var det i
alle erhverv, og forventninger til året var enorme.
Iværksætteriveren var skyhøj. Propfyldte containere med fisk og laks blev sendt ud i verden. Og tu-
ristbranchen var klar til sit bedste år nogensinde.
Vi havde fuld fart på.
Men. Pludselig ændredes alt sig!
Fuldstændig som det også gør i Mikkjal á Ryggis digt:
”Nu søger alle både i havn
for himlen bliver så mørk og grå
truende skyer og brodsø mod stavn,
så der må forventes et omslag i vejret;
det tyder alle vejrforholdene på,
og det kommer ikke nådesløst.”
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020
Og vi kan nu konstatere, at vejrskiftet var nådesløst. Vi har aldrig oplevet noget lignende.
Det er ikke underligt, at vi følte os utrygge og bange.
Bange for at blive smittet.
Bange for at bringe smitten videre.
Og bange for, at en af vores nærmeste ville blive ramt.
Netop som solen strålede stærkest, blev himlen mørk og grå – og vejret skiftede.
Der var voldsom bølgegang. Men vi førte årerne fremragende, der var enighed om kursen – og alle
roede i takt for fuld kraft, befolkningen, erhvervslivet og myndighederne. Og koalitionen og opposi-
tionen samarbejdede godt.
Nytårsaften havde ingen af os drømt om, hvordan uvejret ville hærge dette forår.
Udfordringerne har krævet – og kræver fortsat – meget af os alle.
De seneste dage har vi set, hvor lumsk sygdommen er, og hvordan den fortsat banker på, også her-
hjemme hos os.
Men jeg er ikke i tvivl.
Vi vil fortsat klare os.
Vi har et stærkt og sundt erhvervsliv, som magtede at ro videre, mens de øste for livet.
Økonomien er stærk og sikker – og det samme er systemet, som understøtter dem, der har mest brug
for det.
Folketallet stiger støt, og fraflytningen har været historisk lav det seneste år.
Meget går stadig godt.
Men nogle har det svært.
Desværre har nogle mistet deres arbejde i de seneste måneder. Arbejdsløsheden er ikke bare et tal.
Det er mennesker og familier, der kastes ud i usikkerhed - og mister deres indtægt. Det kan føles
utrygt.
Men ingen, som mister sit arbejde, er i frit fald. Vi har en stærk arbejdsløshedsforsikring. Og under
coronaen spændte vi et ekstra sikkerhedsnet ud under samfundet med tre hjælpepakker.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020
Desuden øgede det trygheden, at bankerne tilbød lempelige vilkår, når det holdt hårdt.
Hr. formand!
Færøerne har ikke altid haft solidariske ordninger. Engang var man sig selv nok. Fik man meget,
ejede man meget. Fik man intet, ja, så ejede man intet – uanset hvad årsagen så var.
Men nu må alle være enige om, at vi skal kunne få hjælp, når livet ind imellem rammer os hårdt.
Vi er stolte af det færøske velfærdssamfund.
Trygheden er kronen - og økonomien er stammen.
Økonomien, som ved årsskiftet var ophedet, er nu kølet noget af, men den er heldigvis stadig stærk.
Jeg er derfor optimistisk, selv om en truende sky skygger for solen.
Erhvervslivet og finanssektoren er stærke. Den offentlige gæld er lav, landet har disponibel kapital,
og fonde, som varetages af det offentlige, står godt rustet.
Men – lad mig sige det ligeud: Dette er et særligt år. Og lige så lidt vi vidste om foråret, der er gået,
ved vi om efteråret, der kommer.
Jeg har i den seneste tid tit tænkt:
”Var det det?”
”Vil smitten sprede sig igen?”
”Og hvad gør vi i så fald?”
Men der er ingen svar. Vi ved ikke, hvad der vil ske – og ny viden om corona dukker op konstant.
Denne uvished kan føles utryg.
Og netop derfor gør vi vores ypperste for at føre en forsigtig og ansvarsfuld økonomisk politik.
Derfor holdt vi lidt igen under coronaen – og brugte betydeligt mindre af skatteydernes penge end
nabolandene.
Der var en tid før-, en tid med – og en tid kommer efter coronaen, og allerede nu står det klart, at
der bliver underskud på finansloven.
Forudsætningerne for koalitionen, som trådte til sidste efterår, er ændret radikalt.
Uvejret trak op, og nu gælder det om at turde styre. Der skal træffes beslutninger – også med kort
varsel – med de skal tages med forsigtighed og omtanke.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020
For skal vi komme trygt igennem coronaen, må den grundlæggende velfærd ikke komme i fare.
Måske vil ændringer og forbedringer ikke ske så hurtigt, som vi kunne ønske. Måske kan vi ikke
sætte så mange penge til side, som vi havde planlagt. Og måske er det ikke alle ønsker til det offent-
lige, der vil blive imødekommet.
Men en ting er sikkert.
Det skal være godt at leve og arbejde på Færøerne.
Derfor holder landsstyret fast ved investeringerne rundt omkring i landet. De sikrer arbejde og at
aktiviteterne fortsætter.
Men at turde at styre betyder også at turde kigge i nye retninger – og på nye løsninger.
Det færøske folk vil have mindre snak og mere handling. Vi kan ikke snakke os til fremgang.
Vi vil derfor ændre systemer og strukturer, som ikke længere giver det bedste udbytte.
Det private erhverv skal kunne udfordre det offentlige, hvor det er til fordel for borgeren, og nogle
af de offentlige tjenester bliver udliciteret, hvis det er en fordel for færingerne.
Vi bliver også nødt til at se på den måde, landet drives og indrettes på.
Det er for eksempel ikke en offentlig opgave at drive aktieselskaber. Derfor er det i nogle tilfælde
fornuftigst at privatisere virksomheder – og i andre tilfælde at sikre lige konkurrence mellem offent-
lige aktieselskaber og private virksomheder.
Hvis vi fortsat skal være i front, må vi politikere skabe de rigtige rammer, gode arbejdsvilkår og ud-
vikling. Der skal være plads til både fantasi og mangfoldighed.
Samtidig ser vi på udvalg og råd, og vi vil omstrukturere og nedlægge flere af dem.
Landsstyret vil bane vejen for nye løsninger. Derfor etableres et vækstforum, som skal skabe gro-
bund for nytænkning, iværksætteri, grøn vækst og velfærd.
Talgildu Føroyar (Færøernes nationale digitaliseringsprogram) er et konkret eksempel på nytænk-
ning og iværksætteri, som kan sikre spændende vidensarbejdspladser – og sætte skub i en endnu
større økonomisk vækst.
Hr. formand!
I min nytårstale talte jeg om hverdagshelte på Færøerne – uvidende om, hvilken enorm betydning
netop hverdagsheltene ville få i år.
Alle I, som fortsatte med at ro, mens resten af samfundet lå stille, er hovedårsagen til, at vi indtil nu
er kommet så godt igennem denne pandemi.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020
Med Heilsufrøðiliga starvsstovan (Færøernes veterinærmyndighed) i front kunne vi kalde os ”ver-
densmestre i testning”.
Der er foretaget over 36.0000 tests, og de har – sammen med opsporing og isolation – begrænset
smittespredningen i samfundet, og det har skabt tryghed.
Vi handlede korrekt og rettidigt, og når båden en gang imellem var på vej ud af kurs, rettede vi hur-
tigt ind igen.
Og var nogen i tvivl tidligere, er ingen det længere.
Vi skal have et solidt og trygt sundhedsvæsen, som både kan helbrede og forebygge.
Og hvis sundhedsvæsenet skal forebygge, er det nødvendigt med en behandlingsgaranti.
Vi vil have, at folk får en hurtig udredning – og ingen skal vente i mere end 30 dage på behandling.
Vi arbejder allerede nu på at prioritere og offentliggøre ventelisterne – og patienten skal have op-
følgning. Det bliver grundlaget for behandlingsgarantien.
Og det bliver også tryggere for diabetikere på Færøerne. Sammen med Novo Nordisk-fonden vil vi
forbedre behandlingstilbuddene.
En prøveordning, som tilbyder de 15–35-årige gratis psykologbehandling, vil også gøre en positiv
forskel og hjælpe flere med psykiske lidelser.
Om nogle dage starter en psykolog og socialrådgiver på ADHD-klinikken i Landssygehusets Psyki-
atriske center.
Målet er, at ventetiden, som tidligere i år var op til tre år, skal ned på tre måneder i det kommende
år.
Vi vil forbedre mulighederne for, at de, der har mistet førligheden på grund af sygdom eller skader,
genvinder den. Der vil blive brugt flere ressourcer på genoptræningstilbud i sygehusvæsenet, og der
etableres snart et genoptræningstilbud til parkinson-patienter.
Sundhedsvæsenet skal prioriteres, for vi ved, at fysisk sygdom ikke kun rammer kroppen, men også
psyken, familien, arbejdslivet og økonomien.
For at gøre det lettere for de lønmodtagere, der bliver alvorligt syge i en længere periode, for ek-
sempel kræftpatienter – forlænger vi sygedagpengeperioden.
Hr. formand!
”Fristen er kort, før tidevandet vender
lykken på fisketuren skifter ofte brat”.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020
Så præcist rammer Mikkjal á Ryggi ordene – og hos os kunne det have endt galt, da strømretningen
skiftede. Det gjorde den mange steder. Men vi er hidtil sluppet nådigt, hvad helbredet angår.
Til gengæld har visse dele af erhvervslivet betalt dyrt. Og turisterhvervet blev ramt hårdest.
2020 skulle blive det bedste år for turisterhvervet – med flotte hoteller og nye tilbud. Men i stedet
for et rekordår er der nu usikre udsigter for de mange, der er beskæftiget inden for turismen.
Hjælpepakkerne har gjort en forskel – og heldigvis vrimler turisterne nu igen til Færøerne, så hotel-
lerne fyldes op.
Turisterhvervet, fæstebønder og folk, der ejer udmark i fjeldene, har længe efterlyst retningslinjer
for vandring i fjeldene. Til efteråret fremsætter vi et forslag i lagtinget, hvor vi vil finde den rette
balance mellem landbruget på den ene side – og retten til at færdes i naturen på den anden side. Alle
skal føle sig trygge ved planerne.
For eksempel bliver der bestemmelser om gebyrer og betalingskrav, så turisterhvervet har stabile,
jævnbyrdige og trygge rammer.
Desuden skal turismen give afkast i hele landet, og pengene skal komme de områder til gode, hvor
aktiviteten foregår. Vi skal blive bedre til at udnytte mulighederne ved turismen hele året rundt ved
at opbygge flere kompetencer.
Turismen skal være både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig.
De samme betingelser sætter vi for opdrætsindustrien, som stadig bliver ved med at vokse.
De nyeste planer om opdræt på land og på åbent hav er spændende og kan forhåbentlig føre til hur-
tigere produktion og færre luse- og sygdomsproblemer.
Ude i verden vokser behovet for fødevarer. Også for føden fra havet og fra opdræt. Hvis vi, der er
omgivet af hav, ikke udnytter denne mulighed, gør andre det, og det er ikke sikkert, at det så kom-
mer til at foregå bæredygtigt.
Landsstyret støtter FN’s Verdensmål.
Når det gælder miljøet, får vi ikke flere chancer, og de rigtige beslutninger skal tages nu.
Et skridt på vejen er naturmangfoldighedsloven, som skal beskytte og bevare den færøske natur og
biodiversiteten.
Et andet tiltag er at sætte tempo på omstillingen til grøn energi, og at der tages betydelige skridt i
energi- og klimaarbejdet til efteråret.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020
Vi skal have flere til at producere den grønne elektricitet, så de store investeringer ligger på flere
skuldre og ikke kun på de offentlige kasser. Det skal komme miljøet, samfundet og brugeren til
gode.
For at nå målet om 100% vedvarende energi på land i 2030 skal der foretages investeringer for cirka
5 til 10 milliarder. Det kræver, at flere er med til at løfte byrden!
Men hvis private foretagender skal få lige adgang til SEV’s (Færøernes elforsyning) el-net for at
producere grøn energi, kræver det fuld gennemsigtighed. Derfor skal SEV’s el-net adskilles fra de
andre aktiviteter, så vi får nemmere ved at gennemskue, hvad prisen er på netdelen.
Vi tilskynder vedvarende forbrugerne til at omlægge til rene energikilder – for eksempel ved at til-
bagebetale momsen på varmepumper og elbiler.
Men næsten halvdelen af den færøske udledning stammer fra skibe. Det er derfor et kæmpemæssigt
grønt fremskridt, at flere nye og moderne skibe er på vej ind i flåden. De kommer til at forurene be-
tydeligt mindre end de ældre skibe.
Hr. formand!
Vi hører jævnligt fra folk, hvor utrygge de føler sig ved at køre på veje og i tunneller rundt omkring
i landet.
Det skal selvfølgelig tages alvorligt. Og det skal der selvfølgelig gøres noget ved.
Vi har derfor afsat væsentligt flere penge af til vedligehold af landets vejnet.
Det vil hjælpe betragteligt, når både Eysturoy-tunnellen og den nye tunnel ved Hvalba snart er fær-
dige.
Den undersøiske tunnel til Sandoy er boret halvvejs, arbejdet på Dalstunnellen starter snart, og der
er også taget hul på tunnellerne nordpå ved Fjall og ved Famjin.
For at infrastrukturen kan udbygges fornuftigst og sikrest, lægger vi en langtidsplan med en priori-
tering af hvilke tunneller, bygninger og skibe, der skal bygges over de næste 10 år.
Hr. formand!
”Ingen kender dagen, før natten er omme”, siger ordsproget.
Men ingen færing skal bekymre sig om, hvordan dagen ender, og om familien har tag over hovedet.
En ting er sikkert: Boligforholdene på Færøerne skal forbedres. Vi vil være med til at sikre forskel-
lige typer boliger til alle færinger.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020
Det gør vi bedst ved at løfte i flok. Både offentligt og privat. Det er den eneste måde, vi får dækket
det påtrængende behov på.
Vi vil tilskynde det private erhvervsliv til at investere i det færøske boligmarked ved at ligestille det
offentlige og det private.
Bústaðir (Færøernes boligselskabs) skal fortsat spille en betydelig rolle. Efter planen får Bústaðir
tilladelse til at låne 400 millioner kr. til igangsættelse af nybyggeri.
Halvdelen – 200 millioner kroner – skal bruges til byggeri af boliger til personer med særlige be-
hov, et nyt børnehjem, studieboliger og beskyttede boliger – herunder bofællesskaber og kollekti-
ver.
Den anden halvdel vil blive brugt til byggeri af almindelige lejeboliger. Heraf afsættes 100 millio-
ner kr. til almindelige boliger i de områder i landet, hvor der ikke er basis for konkurrence.
Jeg håber, at det private erhvervsliv bliver mere aktivt på boligmarkedet. Eksempelvis kunne et
samarbejde mellem pensionsselskaber, fagforeninger, banker, private selskaber og Bústaðir være
med til at fremme nye finansieringsmuligheder.
For jo flere muligheder, vi har, des større indflydelse kan folk få på deres boligforhold.
Og vi skal forsøge at sikre alle friheden til at indrette deres liv, som de ønsker det – på alle områder.
Derfor er den nye lov om social sikkerhed og ydelser, som afløser den gamle forsorgslov, også et
overordentligt stort fremskridt.
Her tages der udgangspunkt i, hvad den enkelte er i stand til og har behov for – og hvordan den ge-
nerelle situation er. Ydelserne skal gives sammen med borgeren snarere end for borgeren.
Vi ønsker, at folk skal have indflydelse på egne forhold og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet,
så handicap eller sygdom er til mindst mulig hindring for et almindeligt liv.
Vi er overbeviste om, at alle har noget at bidrage med. Uanset hvordan livssituationen end er.
Derfor bør det heller ikke være alderen, der afgør, hvornår folk går på pension – det afgørende bør
være energien og lysten.
Vi skylder vores ældre en tryg alderdom. Men det forskrækkede pensionisterne, da det skattefri
grundbeløb blev beskåret.
Så snart vi kom til, hævede vi grundbeløbet igen, og med det særlige skattefradrag vil folkepensio-
nisten efter nytår have mere end 1000 kroner ekstra tilbage om måneden.
Nu hvor modregningen er lempeligere for pensionisterne, kan det bedre betale sig at arbejde.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020
Hr. formand!
Det ligger naturligt til ungdommen at være livlig og livsglad. Men i foråret blev meget af det, som
ungdommen glædede sig til, enten annulleret eller udsat.
I det store og hele satte de unge den fælles sikkerhed over egne ønsker og roede sammen med os
andre.
Og er der noget, som kendetegner Færøerne, er det, at vi passer på hinanden.
Det gør Færøerne til et trygt sted at vokse op. Det må vi stræbe efter at bevare – og børnene skal
også føle sig trygge i skolerne.
Vi vil derfor gøre en endnu større indsats for at forhindre mobning i folkeskolen og tilstræbe en
nultolerance på dette område.
Folkeskolen skal udvikle og opmuntre eleverne, og det er derfor nødvendigt med en tidssvarende
skole.
Kvikke, oplyste og flittige unge mennesker er afgørende for Færøernes fremtid. Jeg er derfor glad
for, at stadig flere videreuddanner sig på Færøerne.
Utrygheden her i foråret har fået mange unge til at vælge den sikre vej og er startet på uddannelse
eller gået i lære herhjemme.
Mulighederne for uddannelse er mange, og vi har også givet lærlinge et mærkbart skattefradrag.
Dette får forhåbentlig flere til at gå i lære og øge lærlingenes interesse for at påtage sig ekstra ar-
bejde i læretiden.
Men vi vil udvikle og styrke mulighederne for at uddanne sig på Færøerne endnu mere. Her er
Fróðskaparsetrið (Færøernes universitet) en vigtig medspiller, og universitetet bliver også prioriteret
i de kommende år. Der er blandt andet afsat penge til at få uddannelserne på universitetet internatio-
nalt anerkendt.
For tiden arbejdes der for at få flere til at læse pædagogik, og flere får nu mulighed for at tage syge-
plejeuddannelsen.
Men vi har også brug for folk med tekniske og håndværksmæssige kompetencer. Vi har brug for
folk til at bygge og renovere bygninger, biler, skibe, veje og tunneller.
Derfor vil vi styrke erhvervsuddannelserne og etablere en ny håndværkermesteruddannelse i tæt
samarbejde med erhvervslivet.
Vi arbejder desuden med en ny faglig uddannelse inden for opdræts- og turisterhvervet.
Hr. formand!
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020
Færøerne er et rigt og moderne land, som skal påtage sig et større ansvar i det internationale sam-
fund og bidrage med at udvikle og hjælpe, hvor der er behov. Flere udviklingslande har brug for et
sikkerhedsnet, nu mere end nogensinde, og vi er en del af det.
Vi har meget at bidrage med i et internationalt samarbejde.
Men vi har også meget at vinde.
For eksempel bedre og hurtigere adgang til interessante markeder, som kan udvikle det færøske er-
hvervsliv og give større afkast. Vi ønsker at opnå bedre handelsvilkår med lande som Storbritan-
nien, Kina, Japan og Rusland.
Målet skal være, at vi flytter os fra kun at eksportere råvarer til at sælge flere forarbejdede fødeva-
rer. Og muligheden er historisk gunstig, nu hvor spændingerne mellem øst og vest er taget til igen,
og stormagterne er opmærksomme på Færøerne.
Vi vil have gode forbindelser til hele verden, men lad der ikke være tvivl om, at Færøerne er og bli-
ver en del af den vestlige verden.
Vores forhold til USA er i en spændende fase, og på et møde med den amerikanske udenrigsmini-
ster har vi besluttet en ramme for samarbejdet mellem vores lande.
Nu gælder det om at udnytte vores situation bedst muligt, men vi må først have et bedre indblik i og
mere indflydelse på vores forsvars- og sikkerhedspolitiske forhold.
Frihed opnås bedst i samarbejde med andre – både individets frihed, erhvervslivets frihed og vores
lands frihed på den internationale arena.
Vi er bevidste om vores position i Arktis, og senere i år fremlægger vi en ny arktisk strategi, som
bliver vores kurs i de kommende år.
Der er også behov for at finde en ny kurs sammen med EU.
Jeg sendte derfor for nogle dage siden et brev til EU’s formand, hvor jeg gjorde det klart, at vi øn-
sker at skabe et nyt samarbejde.
Vi må have et stærkere samarbejde med EU, som både forbedrer vores handelsrelationer og samti-
dig tillader os at udvide samarbejdet til andre områder.
Samarbejdet i rigsfællesskabet skal også tages op på ny. Rigsfællesskabet har stået stille i de senere
år. Ingen udvikling. Ingen fremgang. Men konfrontationer og uenigheder.
Vi skal naturligvis pleje vores egne interesser. Det er derfor nødvendigt at fjerne alle udenrigspoliti-
ske forhindringer i relationerne med Danmark.
Med det siddende landsstyre bliver der lagt en ny kurs imod mere konsensussøgende tider.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020
Vi har allerede opnået enighed med den danske regering om, at enhver, der bor på Færøerne og har
dansk statsborgerskab, kan få et CPR-nummer. Det vil gøre det meget smidigere at benytte for ek-
sempel de danske hospitalsordninger og at få en dansk studieplads.
Dette er første skridt på vejen til at ajourføre rigsfællesskabet. Det er vigtigt at finde ud af, hvad der
fungerer og ikke fungerer – og fortsat give fællesskabet et indhold, der afspejler nutiden.
Og styrelsesordningen skal også opdateres. Selvfølgelig er lagtingskvinder ikke mænd, og det er
også nødvendigt at ajourføre bestemmelser om finansanliggender og behandle den del, som fastslår,
at mellemstatslige aftaler altid står over færøsk lovgivning.
I nærmeste fremtid indkalder jeg partierne til drøftelse af disse ændringer.
Og tiden kræver også andre opdateringer. I det forgangne år har der været megen utryghed forbun-
det med spørgsmålet om 5G-nettet. Både i NATO og EU er konklusionen nu klar: Infrastrukturen
på telekommunikationsområdet er et vigtigt led i forsvars- og sikkerhedspolitikken.
Jeg har i denne forbindelse været i dialog med den danske statsminister, og vi vil i fællesskab forbe-
rede en ny lovgivning, som stiller krav til 5G-udbyderne. Forslaget ventes at blive fremsat i Lagtin-
get i denne lagtingssamling.
For der skal ikke være nogen tvivl: Færingerne skal uden frygt kunne benytte nyudviklet telekom-
munikationsteknologi, og det skal den nye lovgivning sikre.
Hr. formand!
Et andet digt af Mikkjal á Ryggi handler om en ung mand, der omkommer til søs. Ankeret holder
ikke – og ingen kan hjælpe ham.
På Færøerne bliver vi med jævne mellemrum mindet om, at skæbnen ikke ligger i egne hænder, og
der er så meget, vi ikke er herre over.
Alligevel gør vi alt, hvad vi kan for at skabe sikkerhed og hjælp på havet og til lands.
Og det første led er et godt og stærkt beredskab.
Men lovgivningen om beredskabet skal opdateres, og forholdene skal gøres mere gennemskuelige.
Således øger vi sikkerheden i hele landet.
Fiskeriet er også tilbage i tryg gænge.
Med ændringerne i loven om havets ressourcer har erhvervet fået brugsret med 12 års opsigelsestid,
som Lagtinget skal vedtage fra år til år.
De usikre auktioner er også ophævet.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020
Og den nye, trygge fiskerilovgivning har allerede givet afkast: Der investeres næsten 2 milliarder de
kommende år, og med nyt og opdateret udstyr kan vi rykke det færøske fiskerierhverv væsentligt
længere frem.
Men fiskeressourcerne er det færøske folks ejendom. Hvis fangstrettighederne bliver solgt perma-
nent, skal det offentlige have hovedparten. Vi har derfor indført en særskat, som sikrer landet sin
del af salget.
Det næste skridt er at revurdere ordningen vedrørende fangstafgift, så den tager mere præcise hen-
syn til de skiftende omstændigheder i erhvervet.
Fangstafgiften bliver ændret til en overskudsbaseret afgift, som tager hensyn til renter, olie- og fi-
skepriser.
Efter planen træder den nye lov i kraft i starten af 2021.
Hr. formand!
For blot få uger siden vidste vi ikke, om vi kunne holde Olaifesten.
Men nu er den her. Vi holder Olai – samtidig med at vi overholder anbefalingerne. Vi har tilpasset
vores sociale liv og vores fællesskab, og vi har gjort det med kort varsel.
Dog er faren ikke ovre.
I udlandet ser vi, hvordan smitten igen spreder sig, og vi ved, at det også kan ske her.
Men overholder vi alle anbefalingerne – og hvis vi tester og opsporer – kan vi være trygge.
Og selv om vi lukkede ned i foråret, vil vi fremover gøre alt for at undgå, at det igen bliver nødven-
digt. Der er meget, der stadig skal gøres.
For at citere Mikkjal á Ryggi igen:
”Hvis
hver dag var evigt solskin
og livet en sorgløs leg
ville mandsmodet svinde i modvind
og styrken ville svigte dig”
Det er i modgang, vi udvikler os mest; det er der, vi får øje på og forbedrer det, som ikke er godt
nok – og det er der, vi finder styrke.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020
Selv om coronaen ramte os som en tsunami, slog den os ikke ud. Vi samarbejdede og er nu på vej
tilbage på ret køl; stærkere, klogere og – tør jeg sige – tryggere end før.
Lad os, som nu sidder her, fortsætte det gode arbejde.
Lad os sætte den rette kurs til Færøernes fordel – og lad os have modet til at omstille os, efterhån-
den som skæbnen ændrer kurs.
Lad os føre Færøerne i den rigtige retning – i uvejr som i havblik.
God Olai alle sammen!
Gud velsigne Færøerne,
Bárður á Steig Nielsen
Lagmand