FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Færøudvalget 2019-20
FÆU Alm.del Bilag 33
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 1. oktober 2020

J.nr. 2015-96-lmj

Indberetning nr. 4/2020

Emner:

•

COVID-19 har igen ramt Færøerne.

Endnu tre meningsmålinger viser, at den nuværende landsstyrekoalition står til at miste sit

flertal.

Lagmandens Olaitale var i år bygget op omkring betydningen af tryghed i utrygge tider.

Tjóðveldi har fremsat lovforslag om overtagelse af Landslægefunktionen, samt politi, anklage-

myndighed og kriminalforsorgen for Lagtinget.

Lagmanden har indledt arbejdet med at ajourføre den færøske styrelsesordning.

Mulighed for tildeling af dansk personnummer til færinger.

Valg af 5G-udbyder på Færøerne til debat.

Både direktøren og bestyrelsesformanden i Føroya Tele har besluttet at fratræde deres poster.

Landsstyremanden for udenrigsanliggender Jenis av Rana og forsvarsministeren har drøftet

spørgsmålet om opsættelse af en overvågningsradar på Færøerne.

Lagtingsmedlem Kristina Háfoss stiller spørgsmål til lagmanden om muligt aflytning på Fæ-

røerne i forbindelse med sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste.

Udenrigsminister Jeppe Kofod på besøg på Færøerne.

Den færøske repræsentation i Israel bliver placeret i Tel Aviv.

Færøernes Økonomiske Råd’s nyeste rapport.

Færøerne bevarer sin nuværende kreditvurdering Aa2 i Moody’s nyeste rapport.

Landsstyret har fremsat forslag til finanslov 2021.

Først i 2021 bliver der taget stilling til, hvornår den generelle systemiske buffer på Færøerne

skal hæves.

Rusland har genåbnet for import af makrel og laks fra Færøerne.

Årsregnskabet for ALS (den færøske arbejdsløshedskasse) viser stort overskud i 2019.

Den færøske turistbranche er hårdt ramt som følge af COVID-19.

Befolkningstallet fortsætter sin vækst, dog med mindre fart end tidligere.

Lagtingets ombudsmand stopper med udgangen af 2020.

Steen Nørskov udnævnt til chefpolitiinspektør på Færøerne.

Amtmansbrekkan 6

FO-100 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

COVID-19 har igen ramt Færøerne

Den Første COVID-19 bølge på Færø-

erne, som medførte i alt 187 positive til-

fælde, fandt sted i perioden fra 3. marts

2020 til 9. maj 2020, hvor den foreløbig

sidst smittede person blev erklæret rask.

Herefter fulgte en periode på 10 uger,

hvor der ikke blev konstateret nogen CO-

VID-19. Flere af de indførte restriktioner

blev ophævet, ligesom turister så småt be-

gyndte at besøge Færøerne igen.

Situationen betød, at den store årlige Olaifest den 28. og 29. juli tiltrak en del mennesker, ligesom

der i samme periode blev afholdt en del private arrangementer med deltagelse af mange mennesker.

Kort efter Olai brød COVID-19 ud blandt befolkningen igen. I løbet af en uge blev i alt 98 personer

testet positive, og over 1.000 personer blev sat i karantæne. Befolkningen blev af landlægen på Fæ-

røerne opfordret til at leve som om, alle var syge.

Man fortsatte den stramme inddæmningsstrategi fra foråret, og alle blev tilbudt gratis test uden læge-

henvisning. Alle indrejsende er siden starten af juni blevet testet ved ankomst til landet samt opfordret

til at lade sig teste igen på 6. dagen efter ankomst. Lagtinget vedtog den 29. september, at rejsende

fra 1. oktober selv skal betale en afgift på 312 kr. for testning ved indrejse til Færøerne.

Færøerne har gennem hele corona-pandemien haft stor succes med landets testkapacitet samt efter-

følgende analysearbejde. Således blev der på en enkelt dag foretaget 4.882 podninger, og det er kun

enkelte gange forekommet, at alle testresultaterne ikke har været klar den efterfølgende formiddag.

Den effektive testning har medført, at man hurtigt kan gå i gang med smitteopsporing, hvor den smit-

tedes nære kontakter er blevet bedt om at gå i 14 dages frivillig karantæne. Det skal bemærkes, at der

ikke er indført de nye regler i epidemilovgivningen, og derfor beror alle tiltag på frivillighed blandt

befolkningen.

Siden sidst i august er det lykkedes at bringe det daglige smittetal ned på et acceptabelt niveau. Den

30. september 2020 er i alt 467 personer konstateret smittede, hvoraf 429 er erklæret raske. Færøerne

har pt. ingen indlagte COVID-19 patienter, ligesom man ikke har oplevet dødsfald som følge af CO-

VID-19 og kun ganske få har været indlagt. Der er på nuværende tidspunkt foretaget i alt 125.690

test.

Endnu tre meningsmålinger viser, at den nuværende landsstyrekoalition står til at miste sit

flertal

I løbet af august og september måned er der foretaget tre nye meningsmålinger vedr. valg til Lagtin-

get. Fælles for alle tre meningsmålinger er, at den nuværende landsstyrekoalition (Sambandsflokku-

rin, Fólkaflokkurin og Miðflokkurin) står til at miste sit flertal.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

Ved den seneste meningsmåling, som Gallup har lavet for avisen Dimmalætting, går Fólkaflokkurin

tilbage fra 24,5 pct. ved valget i 2019 til 19,4 pct. og mister derved et mandat. Også Sambandsflok-

kurin og Miðflokkurin står hver til at miste et mandat. Javnaðarflokkurin står ifølge meningsmålingen

fra Gallup til at blive den helt store vinder, hvis der var valg i dag, med en stigning fra 22,2 pct. ved

valget i fjor til nu 28,7 pct. Det svarer til en fremgang på tre mandater. De øvrige partier opnår samme

mandatfordeling som ved valget i 2019.

Af meningsmålingen foretaget af spyr.fo den 31. august 2020 fremgår det endvidere, at 35,2 procent

ønsker den tidligere lagmand Aksel V. Johannesen (formand for Javnaðarflokkurin) som lagmand.

29,3 pct. ønsker den nuværende lagmand Bárður á Steig Nielsen (formand for Sambandsflokkurin)

som lagmand. På tredjepladsen kommer Høgni Hoydal (formand for Tjóðveldi) med 9,9 pct.

Lagtingsvalget aug. 2019, samt de tre seneste meningsmålinger, pct.

Antal mandater i parentes.

Lagtingsvalget Spyr.fo

Spyr.fo

Parti

Aug. 2019

13. aug. 2020

31. aug. 2020

Fólkaflokkurin

24,5 (8)

25,0 (8)

23,6 (8)

Sambandsflokkurin

20,3 (7)

17,9 (6)

17,1 (6)

Javnaðarflokkurin

22,1 (7)

25,8 (9)

28,5 (10)

Sjálvst�½ri

3,4 (1)

2,3 (0)

2,8 (0)

Tjóðveldi

18,1 (6)

17,6 (6)

16,4 (5)

Miðflokkurin

5,4 (2)

4,9 (2)

5,4 (2)

Framsókn

4,6 (2)

6,6 (2)

6,3 (2)

Framtakið

0,9 (-)

Føroyaflokkurin

0,5 (-)

I alt

100 (33)

Gallup

Sept. 2020

19,4 (7)

18,8 (6)

28,7 (10)

4,1 (1)

17,7 (6)

4,5 (1)

4,8 (2)

100 (33)

Lagmandens Olaitale var i år bygget op omkring betydningen af tryghed i utrygge tider

Det nye lagtingsår startede den 29. juli

med lagmandens åbningstale, den så-

kaldte Olaitale, som var bygget op om-

kring den utryghed og påvirkning, som

coronapandemien har på samfundet.

Lagmand Bárður á Steig Nielsen

(Sambandsflokkurin) lagde vægt på

det gode samarbejde, som koalitionen

og oppositionen har haft i forbindelse

med håndtering af coronapandemien

og roste samtidig den færøske sund-

hedssektor for håndteringen af situati-

onen.

I sin tale fremhævede lagmanden endvidere betydningen af at skabe nødvendig balance mellem tu-

risme og landbruget og nævnte, at det ville blive fremsat et lovforslag herom i Lagtinget i løbet af

efteråret. Endvidere gjorde lagmanden det klart, at det ikke er landets opgave at drive aktieselskaber,

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

og derfor vil det være mest hensigtsmæssigt at privatisere nogle af de selskaber, hvor landet står som

medejer. Lagmanden lagde dernæst vægt på betydningen af klimavenlig strøm, hvor det er vigtigt, at

flere aktører får lov til at være med til at producere grøn strøm, ligesom el-nettet hos SEV (fælles-

kommunalt elselskab) bør privatiseres.

Angående boligsituationen på Færøerne fremhævede lagmanden, at Bústaðir (offentligt ejet boligsel-

skab) vil få lov til at optage lån på 400 mio. kr., hvoraf 200 mio. skal være øremærket til boliger til

personer med særlige behov. Til sidst i sin tale kom lagmanden ind på, at der nu er skabt trygge

rammer om fiskerindustrien og henviste i den forbindelse til den nye fiskerilovgivning (Lagtingslov

om havets ressourcer).

Efterfølgende har lagmandens tale mødt kritik fra oppositionen, og enkelte medlemmer af koalitionen

har tilkendegivet deres kritik af visse punkter.

Under debatten af Olaitalen i Lagtinget blev privatisering af Føroya Tele nævnt som en mulighed.

Jóhan Dahl (Sambandsflokkurin) tilkendegav, at han ikke er enig heri, fordi Føroya Tele har en særlig

betydningsfuld opgave for samfundet. Angående privatisering af selskaber synes der at være enighed

om, at Atlantic Airways ikke skal privatiseres. Landsstyremanden for finansanliggender Jørgen Nic-

lasen (Fólkaflokkurin) oplyste, at prisen for de 34 pct., som landet ejer i Bank Nordik, er opgjort til

300. mio. kr., og at landstyret ikke vil sælge for under denne pris.

Der synes endvidere at være usikkerhed om, hvorvidt koalitionen står sammen om forslaget vedrø-

rende muligheden for at færdes i fjeldene, som skal skabe den nødvendige balance mellem landbrug

og turisme.

Oppositionen er endvidere uenig i koalitionens politik om boliginvesteringer. Den tidligere lagmand

Aksel V. Johannesen (Javnaðarflokkurin) fremførte, at når koalitionen giver Bústaðir mulighed for at

optage lån, som skal anvendes til socialgavnligt formål, herunder opførelse af et børnehjem, så er der

reelt tale om investeringer uden om finansloven, hvilket han mener er forkert.

Rigsombuddets oversættelse af lagmandens tale er vedhæftet som et bilag til denne Indberetning.

Tjóðveldi har fremsat lovforslag om overtagelse af Landslægefunktionen, samt politi, anklage-

myndighed og kriminalforsorgen for Lagtinget

Forslag i Lagtinget vedr. overtagelse af Landslægefunktionen på Færøerne

Tjóðveldi (Republikanerne) fremsatte den 4. august 2020 et forslag i Lagtinget (Lagtingssag nr.

8/2020) om overtagelse af de opgaver, der ligger under Landslægen på Færøerne. Som begrundelse

for overtagelsen anføres i bemærkningerne, at det er behov for at få en faglig myndighed på sund-

hedsområdet på Færøerne, der kan rådgive landsstyret, kommunerne og offentlige myndigheder om

sundhedsfaglige spørgsmål. Lagtinget 1. behandlede forslaget den 3. september 2020.

Debatten i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget viste, at det ikke kan udelukkes, at der vil

være et flertal i Lagtinget for forslaget, selv om det er fremsat af et oppositionsparti. Blandt partierne

i landsstyret tog kun Sambandsflokkurins ordfører afstand fra en overtagelse. Under debatten blev

der dog samtidig refereret til, at Sambandsflokkurins landsstyremedlem for sundhedsanliggender, Kaj

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Leo Holm Johannesen, i forbindelse med en anden debat i Lagtinget dagen før ikke havde udelukket

en overtagelse af Landslægefunktionen.

Forslag i Lagtinget vedr. overtagelse af politi, anklagemyndighed og kriminalforsorgen

Tjoðveldi (Republikanerne) fremsatte den 4. august 2020 et forslag i Lagtinget (Lagtingssag nr.

2/2020) om overtagelse af politi, anklagemyndigheden og kriminalforsorgen. Som begrundelse for

overtagelsen anføres i bemærkningerne, at overtagelsen anses som en forudsætning for at styrke Fæ-

røerne som en nation med en demokratisk styrelsesform. Det anslås i foslaget, at overtagelsen vil

medføre en årlig udgift på 120. mio. kr. Lagtinget 1. behandlede forslaget den 1. september 2020.

Modsat forslaget om overtagelse af Landslægen, jf. ovenfor, syntes debatten at vise, at der ikke vil

være et flertal i Lagtinget for overtagelsen, da det ikke møder tilslutning fra partierne i landsstyret,

bl.a. fordi det vil være en udgiftstung overtagelse, og fordi overtagelsen ikke er en del af landsstyrets

koalitionsaftale. Det var især politiledelsen på Færøerne, politireformen og grænsekontrollen, der

fyldte i Lagtingsdebatten, og her fremhævede både medlemmer fra landsstyrekoalitionen og opposi-

tionen det uheldige i, at der ikke findes færinger inden for politiledelsen på Færøerne.

Lagmanden har indledt arbejdet med at ajourføre den færøske styrelsesordning

Som senest nævnt i Indberetning 3/2020 havde medlemmer af Lagtinget fra Javnaðarflokkurin og

Tjóðveldi i forrige lagtingssamling fremlagt et forslag til ændring af den færøske styrelsesordning

(St�½risskipan Føroya). Forslaget indeholdt sproglige ændringer, således at kvinder og mænd ligestil-

les i forhold til benævnelser. Lovforslaget faldt i forbindelse med 2. behandlingen. Lagmanden til-

kendegav i forbindelse med lagtingsbehandlingen, at man bør revidere hele loven om styrelsesord-

ningen og ikke kun en enkelt del.

Efterfølgende har lagmanden i en pressemeddelelse oplyst, at han nu vil sætte gang i arbejdet med at

ajourføre styrelsesordningen, hvor man blandt andet skal se nærmere på muligheden for at ændre

benævnelsen lagtingsformand, lagtingsmænd, lagmand og landstyremand, således at kvinder og

mænd ligestilles i forhold til benævnelser, ligesom afsnittet om landets finanser bør revideres. End-

videre bør man revidere bestemmelsen om, at internationale overenskomster står over færøsk lov,

ligesom man bør se nærmere på, om personer under værgemål også skal have mulighed for at stemme

til Lagtingsvalget.

Lagmanden udtaler, at da styrelsesloven rangerer over andre love, bør ændringer i styrelsesloven have

en bred politisk opbakning. Lagmanden håber derfor på, at man i fællesskab kan nå til enighed om,

hvilke ændringer der skal foretages.

Den nuværende styrelseslov blev vedtaget i Lagtinget i 1994, og loven er ikke ændret siden. Ændrin-

ger af styrelsesordningen kræver, at to på hinanden følgende Lagting vedtager lovændringerne.

Mulighed for tildeling af dansk personnummer til færinger

Der er fra færøsk side rejst et ønske om mulighed for tildeling af dansk personnummer til færinger,

da dette vil lette adgangen for færinger til danske institutioner i forbindelse med bl.a. udbetaling at

pensioner, flytning til Danmark, optagelse på studier, sygebehandling m.m.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

Som et resultat af dette ønske har Social- og Indenrigsministeriet udarbejdet et forslag om at tilveje-

bringe den nødvendige hjemmel i CPR-loven. De relevante bestemmelser i CPR-loven skal efterføl-

gende sættes i kraft for Færøerne ved en kongelig anordning. Forslaget giver Rigsombudsmanden på

Færøerne adgang til at tildele personnumre til danske statsborgere bosat på Færøerne.

Det er ikke meningen, at det danske personnummer skal anvendes på Færøerne. Færøerne har eget

folkeregistreringssystem og eget personnummer (persóntal).

Forslaget har mødt hård kritik fra især Tjóðveldi, hvor lagtingsmedlem Sirið Steenberg blandt andet

har udtalt, at lovforslaget er med til at gøre Færøerne til en dansk provins, og at forslaget underminerer

arbejdet med Digitalisering af Færøerne

(Talgildu Føroyar).

Hun mener endvidere, at forslaget er

med til at integrere færinger mere i rigsfællesskabet og danske systemer, hvilket Tjóðveldi tager af-

stand fra. Sirið Steenberg finder det ligeledes uheldigt, at danske systemer får rådighed over person-

oplysninger på færinger.

En meningsmåling som Spyr.fo har foretaget for Portal.fo, og hvor 500 personer har deltaget, viser,

at 69 pct. af de adspurgte ønsker, at færinger skal have mulighed for at få dansk personnummer,

hvorimod 19 pct. svarer nej til spørgsmålet. 12 pct. har ikke taget stilling. Det følger af meningsmå-

lingen, at 97 pct. af Sambandsflokkurins vælgere ønsker, at færinger skal have mulighed for at få

dansk personnummer, hvorimod kun 20 pct. af de vælgere, der stemmer på Tjóðveldi, har sagt ja til

dansk personnummer til færinger. Endvidere fremgår det af meningsmålingen, at 50 pct. af de ad-

spurgte i forvejen har et dansk personnummer.

Valg af 5G-udbyder på Færøerne

Som det fremgik af Indberetning nr. 3/2000 udsendte lagmand Bárdur á Steig Nielsen (Sambands-

flokkurin) den 13. maj 2020 en pressemeddelelse, hvori han gør det klart, at færinger fremover skal

vænne sig til, at telekommunikation i fremtiden er en del af sikkerhedspolitikken. Det betyder, at

infrastrukturen på teleområdet i større udstrækning bliver koblet til sikkerheds- og forsvarsområdet.

Efterfølgende har der været en del kritik af lagmandens udtalelser, og blandt andet Høgni Hoydal

(formand for Tjóðveldi) mener, at lagmanden nu har givet Danmark det fulde ansvar for teleområdet,

som ellers er et overtaget sagsområde.

Jan Ziskasen, direktør for Føroya Tele, gav i et interview med KVF (den færøske radio- og tv station)

den 10. juli 2020 udtryk for, at Føroya Tele forventer at fravælge Huawei som kommende 5G leve-

randør på Færøerne, og at den endelige afgørelse ville blive truffet efter sommerferien. Jan Ziskasen

tilkendegav, at den seneste tids udvikling gør det meget svært for Føroya Tele at vælge Huawei og

henviste bl.a. til statsministerens og lagmandens udtalelser om kritisk teleinfrastruktur. Endvidere

tilføjer Jan Ziskasen, at såfremt Føroya Tele vælger Huawei som udbyder af netværket, vil det frem-

adrettet blive meget svært for Føroya Tele at operere på nogle af de markeder, f.eks. det britiske

marked, hvor Føroya Tele i dag er aktiv.

Den 17. juli 2020 bragte KVF i nyhedsudsendelsen D&V et indslag om kommende leverandør til det

færøske 5G net. Bill Justinussen, Miðflokkurin, og formand for Lagtingets Udlandsudvalg, tilkende-

gav, at det bør være de færøske myndigheder og ikke teleselskaberne, som skal beslutte, hvem der

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

skal være kommende netværksleverandør på Færøerne. Nu hvor det er blevet et spørgsmål om sik-

kerhedspolitisk og storpolitik, kommer vi ikke uden om at vise omverdenen, hvor Færøerne hører til,

og koster det en frihandelsaftale med Kina, må Færøerne leve med det, sagde Bill Justinussen.

Landsstyremanden for udenrigsanliggender, Jenis av Rana, som ligeledes blev interviewet i D&V,

tilkendegav, at det fortsat bør være de private teleselskaber, som selv træffer beslutningen om, hvem

de vælger som kommende netværksleverandør. Jenis av Rana var dog enig med sin partifælle Bill

Justinussen om, at såfremt de private teleselskaber ikke selv træffer en beslutning, så må myndighe-

derne tage beslutningen for dem. Landsstyret vil dog helst ikke blande sig i private virksomheders

beslutninger.

I forbindelse med spørgsmålet om det overtagne sagsområde telekommunikation, var Forsvarsmini-

ster Trine Bramsen og justitsminister Nick Hækkerup, begge kaldt i åbent samråd i Folketinget den

23. september 2020. Forsvarsministerens klare budskab var, at man fra dansk side ikke ønsker at

tilbagetage området telekommunikation, som er et overtaget sagsområde. Man ønsker derimod i sam-

arbejde med Færøerne og Grønland at udarbejde et lovforslag, der forventes fremsat tidligt næste år,

om valg af 5G leverandør. Tanken med lovinitiativet er, at teleselskaberne i fremtiden selv kan vælge

5G-leverandør, men at leverandøren skal leve op til de krav, som en kommende lovgivning på områ-

det vil indføre.

Både direktøren og bestyrelsesformanden i Føroya Tele har besluttet at fratræde deres poster

Føroya Tele skal have både ny direktør og bestyrelsesformand, efter at henholdsvis Jan Ziskasen og

Ómar Svavarson har besluttet at fratræde deres poster. Årsagen hertil er, at de ikke er enige i den

nuværende koalitions håndtering af teleområdet. Koalitionen har således oplyst, at net-delen (frem-

over NET) skal udskilles fra moderfirmaet Føroya Tele og være en selvstændig virksomhed adskilt

fra Føroya Tele. NET har fået ny bestyrelse, hvilket har medført, at Føroya Tele har mistet formands-

posten i bestyrelsen, ligesom Jan Ziskasen i foråret mistede sin bestyrelsespost i NET.

Jan Ziskasen har været direktør i Føroya Tele siden november 2015, hvor han kom tilbage til Færø-

erne efter han i mange år havde boet i USA og arbejdet for Kraft. Ómar Svavarson har været formand

i bestyrelsen siden juli 2015. På trods af opsigelserne har Jan Ziskasen oplyst, at han bliver siddende

i jobbet, indtil der bliver fundet en afløser.

Efterfølgende har direktøren og bestyrelsesformanden været indkaldt til møde hos landsstyremanden

for finansanliggender Jørgen Niclasen, som har givet udtryk for, at han er ked af at miste to så dygtige

medarbejdere, som han håber på, vil trække deres beslutninger tilbage. Endnu er der ikke kommet en

afklaring.

Landsstyremanden for udenrigsanliggender Jenis av Rana og forsvarsministeren har drøftet

spørgsmålet om opsættelse af en overvågningsradar på Færøerne

Landsstyremanden for udenrigsanliggender Jenis av Rana (Miðflokkurin) oplyste den 5. august 2020

til Kringvarp Føroya (Færøerne radio- og tv), at han havde haft møde med forsvarsminister Trine

Bramsen, hvor de blandt andet drøftede muligheden for opsætning af en radar på Sornfelli på Færø-

erne. Radaren skal anvendes til militære og civile formål, herunder overvågning af flytrafik og fiskeri.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

Jenis av Rana oplyste efter mødet, at det er sandsynligt, at der kommer en radar på Færøerne, men at

sagen ikke er blevet diskuteret og behandlet i hans politiske bagland endnu.

Udmeldingen medførte reaktioner fra især Tjóðveldi, hvor partiets formand i medierne skarpt kriti-

serede sagen og lagde vægt på, at Færøerne selv skal kunne forhandle med NATO og stormagterne

om, hvad de vil på Færøerne, og at det kun er Lagtinget, som kan behandle og godkende aftaler om

militære beslutninger på Færøerne.

Sagen blev debatteret i Kringvarp Føroya den 11. august 2020, hvor bl.a. Peter Viggo Jakobsen fra

Forsvarsakademiet deltog. Han oplyste, at Danmark allerede i forbindelse med den arktiske analyse

i 2016 konstaterede et behov for en radar på Færøerne, men at arbejdet først er kommet i gang nu

efter pres fra USA.

Lagtingsmedlem Kristina Háfoss stiller spørgsmål til lagmanden om muligt aflytning på Færø-

erne i forbindelse med sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste.

Lagtingsmedlem og tidligere lands-

styremedlem for finansanliggender,

Kristina Háfoss (Tjóðveldi), rejste

den 2. september 2020 en mundtlig

forespørgsel i Lagtinget til lagmand

Bárður á Steig (Sambandsflokku-

rin), vedrørende sagen fra Forsva-

rets Efterretningstjeneste om aflyt-

ning og videregivelse af oplysnin-

ger til NSA.

Kristina Háfoss ønskede blandt andet at få oplyst, hvorvidt NSA havde fået adgang til oplysninger

om færinger, herunder færøske virksomheder.

Kristina Háfoss oplyser i bemærkningerne til forespørgslen, at man allerede under den forhenværende

koalition var blevet orienteret om mulig aflytning af mobiltelefonerne hos landsstyremedlemmerne,

men at man ikke var vidende om, hvem der stod bag aflytningerne.

Lagmanden lagde i sin besvarelse vægt på, at Forsvarets Efterretningstjeneste er et uafhængigt organ,

og at man naturligvis ikke har indsigt i alt, hvad de laver, men at man må lægge til grund, at Forsvarets

Efterretningstjeneste agerer inden for lovens rammer. Lagmanden fandt det svært at diskutere sagen

i Lagtinget, da sagen endnu ikke var blevet drøftet i Folketinget og påpegede, at man har kontrolor-

ganer i Danmark for så vidt angår Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed, og at sagen er taget

op politisk i Danmark.

Kristina Háfoss stillede efterfølgende lagmanden en § 52a forespørgsel (skriftlig forespørgsel) angå-

ende samme sag, hvor Kristina Háfoss blandt andet spurgte ind til, om Forsvarets Efterretningstjene-

ste har adgang til digital kommunikation hos færøske borgere og virksomheder, og om landsstyret

har modtaget orientering om, at færøske borgere eller virksomheder er blevet aflyttet. Af lagmandens

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

besvarelse fremgår det, at hverken lov om Forsvarets Efterretningstjeneste eller lov om cybersikker-

hed er gældende på Færøerne. Dernæst oplyste lagmanden, at landstyret ikke er bekendt med, at der

er sket aflytning af færøske personer eller virksomheder.

Lagmanden oplyste endvidere, at landsstyremanden for udenrigsanliggende Jenis av Rana har med-

delt forsvarsministeren, at landstyret ønsker at blive orienteret, såfremt Forsvarsministeriet skulle

blive bekendt med mulig aflytning af færinger eller færøske virksomheder. Lagmanden redegjorde

herefter kort for den rapport, som Tilsynet med Efterretningstjenesterne havde afgivet til Forsvars-

ministeriet den 21. august 2020 vedrørende sagen.

Udenrigsminister Jeppe Kofod på besøg på Færøerne

Den 3. september 2020 blev der af-

holdt møde mellem den danske

udenrigsminister Jeppe Kofod og

den færøske landsstyremand for

udenrigsanliggende Jenis av Rana

(Miðflokkurin). Mødet blev afholdt

på Færøerne.

På det efterfølgende pressemøde

oplyste Jeppe Kofod blandt andet,

at man i øjeblikket arbejder med at

se på Færøernes rolle i den arktiske strategi, som efter planen skal præsenteres i begyndelsen af kom-

mende år.

I forhold til Færøernes rolle i udenrigspolitiske anliggender oplyste Jeppe Kofod, at det er hans ønske,

at både Grønland og Færøerne bliver inddraget mere i det udenrigspolitiske arbejde, hvilket også var

baggrunden for, at han, som den første udenrigsminister i Danmark, havde inviteret Jenis av Rana og

Grønlands naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Steen Lynge med til møde med den amerikanske

udenrigsminister Mike Pompeo.

Under pressemødet tilkendegav Jenis av Rana, at han var særdeles tilfreds med mødet med Mike

Pompeo, som havde medført mulighed for igangsættelse af et mere formelt samarbejde mellem Fæ-

røerne og USA. Vedrørende Færøernes rolle i internationale organisationer oplyste Jenis av Rana, at

Færøerne ønsker medlemskab i WHO og WTO samt observatørstatus i FN. Jeppe Kofod oplyste i

denne forbindelse, at Danmark vil arbejde for, at Færøerne får associeret medlemskab i WHO.

Jenis av Rana var endvidere vært ved det efterfølgende besøg, hvor Jeppe Kofod besøgte Suðuroy og

så kulturhuset SALT og fiskefabrikken Varðin Pelagic.

Inden afrejse den 5. september havde Jeppe Kofod møde med Lagtingets Udenlandsudvalg.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

Den færøske repræsentation i Israel bliver placeret i Tel Aviv

Når Færøernes repræsentation åbner i Israel, bliver det i Tel Aviv og ikke i Jerusalem, som landssty-

remanden for udenrigsanliggende Jenis av Rana ellers oprindeligt havde ønsket. Jenis av Rana har

begrundet beslutningen med, at der var for stor politisk modstand, både på Færøerne og i Danmark,

mod at placere repræsentationen i Jerusalem. Det er planen, at repræsentationen, der skal holde til i

den danske ambassade i Tel Aviv, skal etableres i november måned. I øjeblikket søger man efter en

repræsentationschef til at varetage jobbet.

Repræsentationen i Israel bliver Færøernes syvende udenlandske repræsentation. Tidligere i år åb-

nede Færøerne en repræsentation i Beijing, og man har endvidere repræsentationer i London, Rey-

kjavík, Moskva, Bruxelles og København. Jenis av Rana har endvidere udtalt, at den næste repræsen-

tation kan tænkes at blive placeret i Washington.

Færøernes Økonomiske Råd med ny rapport

Efterårsrapporten fra Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparráðið) udkom medio september. Det

fremgår af rapporten, at den forventede økonomiske fremgang for 2020 vendes til økonomisk tilba-

gegang. Rådet forventer en negativ vækst i BNP (i løbende priser) i indeværende år på minus 6,9 pct.,

men en positiv vækst i BNP i 2021 på 5,5 pct. For landskassen forventes i 2020 et underskud på 583

mio. kr., mens resultatet for 2021 forventes at blive et underskud på 570 mio.kr.

Den negative vækst skyldes den påvirkning, som corona-pandemien har haft på især fiskerierhvervet

og turismen. Det private forbrug synes ikke at være påvirket meget af corona-situationen, hvilket

begrundes med, at flere husstande ikke har været ude at rejse i år, men i stedet har brugt flere penge

på Færøerne.

Rådet fraråder særlige økonomiske tiltag for at reducere landskassens underskud i indeværende år,

men opfordrer i stedet til en jævn og stabil finanspolitik samt højere afgifter på fiskeressourcer.

Landsstyremanden for finansanliggender Jørgen Niclasen (Fólkaflokkurin) er ikke enig med Rådet i

dets anbefaling om højere afgifter på fiskererhvervet, idet han mener, at erhvervet nu har fået trygge

rammer med den nye fiskerilov

, hvor man bl.a. afskaffede auktionerne på fiskekvoter og forlængede

fiskerilicenserne. Han mener desuden, at det kan blive nødvendigt med tiltag for at afhjælpe den

negative effekt, som corona-pandemien har på økonomien.

Den nye fiskerilov er beskrevet nærmere i Indberetning nr. 8/2019 og nr. 1/2020.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 11

Efterårsrapporten fra Færøernes Økonomiske Råd, som er på færøske, kan læses ved at følge dette

link:

Búskaparráðsfrágreiðing september 2020.

En engelsk sammenfatning findes på side 97 i rap-

porten.

Færøerne bevarer sin nuværende kreditvurdering Aa2 i Moody’s nyeste rapport

I den nyeste rapport fra det økonomiske analyseinstitut Moody’s bevarer Færøerne sin kreditvurde-

ring Aa2 med stabile udsigter, som er den tredjehøjeste rating ud af i alt 21. Rapporten påpeger, at en

højere rating forudsætter en mere diversificeret økonomi, der ikke er så afhængig af fiskeriet.

Forbindelsen til Danmark anses som en positiv faktor ifm. kreditvurderingen, da man anser det for

meget sandsynligt med økonomisk støtte fra Danmark ved en eventuel tilbagegang i den færøske

økonomi. Færøernes autonome finanspolitik anses endvidere som en økonomisk styrke, da dette sik-

rer Færøerne finansiel fleksibilitet.

Ifølge rapporten, har corona-pandemiem ramt den færøske økonomi hårdt, og landskassens gæld for-

ventes at stige i 2020. Dog forventes gælden at falde igen allerede i 2021. Rapporten påpeger, at

landskassen har en stor likvid reserve, der kan agere som stødpude mod økonomiske udsving.

Af økonomiske udfordringer fremhæves, at den færøske økonomi er smal og udsat for udsving inden

for fiskerierhvervet og relaterede markeder. Risikoen for disse udsving opvejes dog delvist ved, at

man har udvidet eksportmarkedet, især med lande uden for EU, såvel som en diversificering af, hvilke

fisk der fanges og opdrættes. Endvidere nævnes det, at det voksende befolkningstal på Færøerne vil

kræve øgede investeringer i infrastrukturen.

Hele rapporten fra Moody’s kan læses ved at følge dette link til Færøernes Landsbanks hjemmeside,

hvorfra man kan hente rapporten:

Moody's kreditvurdering august 2020.

Landsstyret har fremsat forslag til finanslov for 2021

Landsstyremand for finansanliggender, Jørgen Niclasen fra Fólkaflokkurin, fremsatte den 30. sep-

tember 2020 landsstyrets forslag til finanslov for 2021 (FFL-2021). Landsstyret budgetterer for 2021

med et DAU-resultat for landskassen på minus 172 mio. kr., jf. tabel 1 nedenfor.

I forbindelse med fremsættelsen har Fíggjarmálaráðið (Landsstyreområdet for finansanliggender) re-

vurderet skønnet for 2020. Situationen med COVID-19 har betydet både faldende indtægter og sti-

gende udgifter, hvorfor man for 2020 umiddelbart forventer et underskud 367 mio. kr.

Af den økonomiske redegørelse, der ledsager finanslovsforslaget, fremgår det dog, at man forventer

et underskud for 2020 i nærheden af 500 mio. kr., da man imødeser ekstraordinære udgifter til offent-

lige aktieselskaber. Det forventes, at Atlantic Airways, som er ejet af landet, får brug for økonomisk

hjælp pga. situationen med COVID-19. På denne baggrund forventes DAU-resultatet for 2020 at

blive mere end 900 mio. kr. lavere end i 2019.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 12

Tabel 1: Landskassens drifts- og anlægsudgifter, mio. kr.

Regnskab 2019

FL-2020

Indtægter

5.853

5.944

Udgifter

5.425

5.752

driftsudgifter

anlægsudgifter

4.970

454

5.308

444

Skøn 2020

5.707

6.074

5.561

513

FFL-2021

5.837

6.009

5.557

452

DAU-resultat

428

192

-367

-172

1) Heraf er ca. 200 mio. kr. tillægsbevillinger pga. COVID-19.

2) Landsstyret forventer herudover ekstraordinære udgifter til offentlige aktieselskaber som følge af COVID-19.

Kilde: Fíggjarmálaráðiðs økonomiske redegørelse ifm. FFL-2021.

Jørgen Niclasen nævnte i forbindelse med præsentationen, at den færøske økonomi ikke ser ud til

blive så hårdt ramt som frygtet i foråret, og at landsstyret løbende har nedjusteret forventningerne til

underskuddet på landskassens budget for 2020. Som Færøernes Økonomiske Råd ser landsstyret hel-

ler ikke et behov for at stimulere økonomien, da udgangspunktet er godt efter en lang periode med

stor vækst.

I forbindelse med udarbejdelse af finansloven har Fíggjarmálaráðið indlagt en forudsætning om, at

der i 2020 bliver et fald i BNP (løbende priser) på 5-7 pct., som i 2021 bliver vendt til en vækst på 3-

4 pct. Denne forudsætning ligger nogenlunde på linje med vurderingen ovenfor fra Færøernes Øko-

nomiske Råd. Der er dog stor usikkerhed om forventningerne til den økonomiske udvikling pga. co-

rona-situationen. Hertil kommer usikkerhed om Brexit og de kyststatsaftaler om fiskeriet, som Færø-

erne har med andre lande, og som udløber ved årsskiftet.

På finanslovsforslaget har landsstyret bl.a. valgt at prioritere større rådighedsbeløb til pensionisterne

(i alt knap 1.100 kr. mere om måden, når alt er fuldt indfaset i løbet af 2020-2021), sundhedsvæsenet

(uddannelse af flere yngre læger mv.), øget vedligehold af bygninger og infrastrukturen. Dertil kom-

mer bl.a., at man vil etablere en færøsk vejrtjeneste.

Man vil forsøge at dæmpe stigningen i driftsudgifterne, men vil ifølge landsstyrets plan for de lang-

sigtede anlægsinvesteringer de kommende 10 år fastholde det nuværende niveau for anlægsudgif-

terne, der for 2021 forventes at ligge lidt over 500 mio. kr., hvis man medregner anlægsudgifter over-

ført fra tidligere år. I 2021 prioriterer man bl.a. to nye tunneller, heraf en på Suðuroy og en på Nord-

øerne, samt nye til- og frakørselsveje i forbindelse med den nye undersøiske tunnel mellem Tórshavn

og Eysturoy, som snart tages i brug. I forbindelse med præsentationen af finanslovsforslaget nævnte

Jørgen Niclasen også, at man fra 2025 og frem, når landskassen ikke længere indbetaler 50 mio. kr.

årligt til Eysturoyar- og Sandoyartunnellerne, vil afsætte 100 mio. kr. årligt til et aktieselskab, der

skal bygge en tunnel til Suðuroy.

Regeringen har besluttet at justere modellen for udpegning af SIFI banker på Færøerne

Regeringens beslutning om at justere modellen for udpegning af SIFI institutter (Systemisk Vigtige

Finansielle Institutter) på Færøerne sker efter en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, hvor Rådet

henstiller til, at der som supplerende kriterium for at blive udpeget som SIFI institut på Færøerne

bliver indført en nedre, absolut grænse på færøske pengeinstitutters balancestørrelse. Konkret betyder

det, at pengeinstitutter med en balancestørrelse under 3 mia. kr. ikke fremover vil blive udpeget som

et SIFI institut, selv om banken opfylder de øvrige betingelser. Færøernes tredjestørste pengeinstitut,

Norðoya Sparikassi, vil efter de nye kriterier ikke længere opfylde betingelserne. Det forventes, at de

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 13

nye retningslinjer træder i kraft fra den 1. januar 2021.

Da SIFI’er på Færøerne udpeges i juni hvert

år, vil grænsen på balancestørrelse på 3 mia. kr. ved udpegning af SIFI’er på Færøerne blive anvendt

første gang i juni 2021.

Først i 2021 bliver der taget stilling til, hvornår den generelle systemiske buffer på Færøerne

skal hæves

I marts 2020 besluttede erhvervsministeren, efter henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, midlerti-

digt at reducere den generelle systemiske buffer på Færøerne fra 3 pct. til 2 pct. Henstillingen var en

reaktion på usikkerheden og udfordringerne forbundet med COVID-19. Kapitallettelsen skulle bi-

drage til at give de færøske banker bedre muligheder for at absorbere eventuelle tab og fortsætte

kreditgivningen. Rådet har nu besluttet, at det tidligst i 2021 vil henstille til at hæve den systemiske

buffer på Færøerne til 3 pct. Desuden har Rådet besluttet at anvende en varsling på 12 måneder fra

det henstilles, at buffersatsen ændres, til ændringen træder i kraft. Varslingen har til formål at lette de

færøske bankers kapitalplanlægning. Det færøske Risikoråd, (Føroya Váðaráð) støtter denne beslut-

ning.

Rusland har genåbnet for import af makrel og laks fra Færøerne

Som det fremgik af Indberetning 1/2020 indførte de russiske myndigheder i januar et forbud mod

import af opdræt laks fra Bakkafrost. Forbuddet kom efter at de russiske veterinærmyndigheder fandt

uønskede bakterier i laksen fra Bakkafrost. Pelagos har fra april i år ligeledes været omfattet af et

forbud mod import af makrel.

Fra starten af august blev det dog igen muligt for både Pelagos, og Bakkafrost at eksportere henholds-

vis makrel og laks til Rusland.

Årsregnskabet for ALS (den færøske arbejdsløshedskasse) viser stort overskud i 2019

Årsregnskabet for ALS for 2019 er nu offentliggjort og viser et overskud på 200 mio. kr., som er det

største overskud, siden ALS blev grundlagt i 1992. Indtægterne udgjorde 245,2 mio. kr., og de sam-

lede udgifter, som var 20 mio. kr. lavere end året før, udgjorde 51,2 mio. kr., hvilket er det laveste

siden 2008. Den samlede formue voksede i 2019 med 213 mio. kr. og egenkapitalen udgjorde 911

mio. kr. ved årets slutning. I gennemsnit var der i 2019 1,8 pct. fuldtidsarbejdsløse.

Hjælpepakkerne, der blev vedtaget i forbindelse med, at corona-pandemien ramte Færøerne, kostede

ALS 115 mio. kr. i udbetalt løntilskud frem til juni måned. Udgifterne i juli og august måned blev

dækket af landskassen. Inden lagmanden i marts måned valgte at lukke landet ned modtog i alt 289

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 14

personer dagpenge fra ALS. Efter at landet er åbnet op igen, og hjælpepakkerne er ophørt, ligger antal

modtager af dagpenge fra ALS på næsten samme niveau som inden corona-krisen.

Den færøske turistbranche er hårdt ramt som følge af COVID-19

Da det fra den 15. juni igen blev muligt at

rejse til Færøerne uden 14 dages karantæne,

gik der ikke lang tid, før turisterne igen var

at se i gaderne.

At Færøerne på daværende tidspunkt havde

været corona-frit i mange uger, var ligele-

des en medvirkende årsag til, at mange tu-

rister valgte Færøerne som deres rejsedesti-

nation.

Men selv om turisterne så småt vendte til-

bage i juli og august måned, har corona-pandemien medført stor nedgang i antallet af turister. Ifølge

Færøernes statistik (Hagstova) er antallet af overnatninger i august måned faldet med godt 7.000

sammenlignet med året før. Samlet set er antal hotelovernatninger i perioden fra januar til juli 2020

faldet med 54 pct. sammenlignet med samme periode året før.

Nedgangen ses ligeledes i antallet af rejsende til og fra Færøerne. I august måned 2020 rejste således

25.152 personer gennem Vágar Lufthavn, hvilket er en halvering sammenlignet med august måned

året før. Regin I. Jakobsen, direktør for lufthavnen, oplyser, at lufthavnen i høj grad er påvirket af

corona-situationen i Danmark.

Det færøske flyselskab Atlantic Airways oplyser, at deres omsætning ligeledes er faldet væsentligt

som følge af corona-situationen, og salget ligger i øjeblikket på 40-50 pct. ift., hvad det plejer at være.

Som en følge af situationen opsagde Atlantic Airways i maj ca. 100 medarbejdere, herunder 19 pilo-

ter. Selskabet har efterfølgende valgt at ansætte seks piloter igen, herunder fire som freelance. Pilo-

ternes fagforening er ikke enig i selskabets genansættelsesprocedure og finder det bekymrende, at fire

piloter bliver ansat som freelance, da dette betyder forringede ansættelsesvilkår. Fagforeningen har

opbakning fra Fakfelagsráðið, der repræsenterer 31 fagforeninger på Færøerne, samt FPU (Flybran-

chens Personale Union) der har udtalt sig kritisk over for Atlantic Airways fremgangsmåde. Direktør

i Atlantic Airways, Jóhanna á Bergi, begrunder freelance-ansættelserne med, at selskabet har brug

for fleksibilitet som følge af den usikre fremtid.

Som omtalt i afsnittet om COVID-19 på Færøerne har Lagtinget vedtaget et lovforslag, som pålægger

flyselskaberne at opkræve en afgift på 312 kr. for hver rejsende for den obligatoriske COVID-19 test

ved indrejse til Færøerne. SAS har efterfølgende valgt at indstille sine flyrejser til Færøerne fra 1.

oktober 2020 og på ubestemt tid. SAS begrunder afgørelsen med det ekstra administrative arbejde,

som den pålagte afgiftsopkrævning vil kræve, samt reduceringen i antal flyrejsende.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 15

Befolkningstallet fortsætter sin vækst, dog med mindre fart end tidligere

Som det fremgik af Indberetning 2/2020 steg befolkningstallet med 1,6 pct. i løbet af 2019 og ud-

gjorde den 1. januar 52.153. Den 1. august 2020 var befolkningstallet steget til 52.816, som er 733

flere end den 1. august 2019. Væksten udgjorde i denne periode 1,4 pct. I samme periode fra 1. august

2018 til 1. august 2019 var væksten 1,7 pct. Det er især Tórshavnsområdet, som forsat står for den

største befolkningsvækst.

Kilde: Hagstova

Lagtingets ombudsmand stopper med udgangen af 2020

Lagtingets ombudsmand Sólja í Ólavsstovu, som har været om-

budsmand siden 2006, stopper med udgangen af 2020.

Ombudsmanden vælges af Lagtinget for en 5-årig periode. Færø-

erne fik sin første ombudsmand den 1. januar 2001.

Af årsberetningen fra Lagtingets ombudsmand fremgår det, at in-

stitutionen i 2019 modtog i alt 72 klager, hvoraf 59 var færdigbe-

handlet pr. 31. december 2019. Endvidere tog ombudsmanden af

egen drift to sager op til undersøgelse.

Af sager færdigbehandlet i 2019, som også indeholder klager mod-

taget i 2018, fik 18 medhold, 48 klager endte med en anden resultat

end medhold, mens 11 klager blev afvist.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 33: Rigsombudsmandens beretning nr. 4 2020

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 16

Steen Nørskov udnævnt til chefpolitiinspektør

Steen Nørskov er med virkning fra 1. juli 2020 blevet udnævnt til

chefpolitiinspektør på Færøerne. Steen Nørskov har været konsti-

tueret i stillingen siden 2018.

Steen Nørskov udtaler i forbindelse med udnævnelsen, at: ”Det

er med glæde og en vis stolthed, at jeg nu er udnævnt til chefpo-

litiinspektør på Færøerne. De sidste 2�½ år har vist mig, at politi-

embedet er sammensat af særdeles dygtige medarbejder, og jeg

vil fremover fortsat være en del af dette fællesskab, som til dag-

ligt stræber efter at skabe et professionelt politi, der tjener det fæ-

røske samfund. Jeg vil gøre mit bedste for, at samarbejdet mellem

os og Rigspolitiet fortsat vil være godt og udviklende, således at

det færøske samfund ser os som et tidssvarende politi.”

Med venlig hilsen

Lene Moyell Johansen