Færøudvalget 2019-20
FÆU Alm.del Bilag 26
Offentligt
2224697_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
7. juli 2020
2020-4701
Transportudvalget, Grønlandsudvalget og Færøudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Ekstern høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om luftfart
Til udvalgenes orientering sendes vedlagt udkast til lovforslag om lov om luft-
fart (fastlæggelse af safety-afgiften, regulering af erstatningsansvarsgrænser og
brug af kønsneutrale betegnelser). Lovforslaget er samtidig sendt i høring. Hø-
ringsfristen udløber 21. august 2020.
Lovforslaget skal adressere behovet for en generel opdatering af lov om luftfart,
herunder fastlægge safety-afgiften i lyset af væsentligt ændrede passagerantal i
kølvandet på COVID-19 pandemien, regulere de beløbsmæssige erstatningsan-
svarsgrænser ved befordring af passagerer, bagage og gods der ikke er omfattet
af EU-regulering og gøre op med kønsneutrale stedord.
Det foreslås at fastholde niveauet for safety-afgiftssatsen i 2021, at fastlægge
afgiftssatsen til 6,00 kr. pr. 1. januar 2022 og at udskyde den årlige regulering i
henhold til reguleringsmekanismen i loven til 1. januar 2025. Afgiften følger af
luftfartsloven og har til formål at finansiere det statslige tilsyn med luftfartssik-
kerheden. Ved at udskyde regulering af satsen til 1. januar 2025 forventes det,
at reguleringen ikke vil være påvirket af ændringerne i aktivitetsniveauet på
luftfartsområdet under COVID-19 pandemien.
Lovforslaget indebærer derudover, at der foretages en regulering af de erstat-
ningsansvarsgrænser, der gælder for luftfartsselskaber fra Grønland, Færøerne
og tredjelande ved erstatning for skade på passagerer, bagage og gods. De fore-
slåede beløbsgrænser gælder derudover også for EU-luftfartsselskaber for så
vidt angår gods. Før de foreslåede erstatningsansvarsgrænser kan finde anven-
delse i Grønland og på Færøerne, vil lovens bestemmelser skulle sættes i kraft
ved kongelig anordning.
De gældende regler for luftfartsselskabernes erstatningsansvar, herunder be-
løbsmæssige grænser for erstatningen, er reguleret i Montreal-konventionen af
28. maj 1999 om indførelse af visse ensartede regler for international luftbefor-
dring (Montreal-konventionen). Beløbene er nu for anden gang siden Danmark
tiltrådte konventionen blevet »pristalsreguleret«, hvorfor grænserne i luftfarts-
loven foreslås reguleret tilsvarende.
Endelig indebærer lovforslaget en ændring af de bestemmelser i loven, hvor
kønsbetegnelsen »han«, »hans« eller »ham« er anvendt, idet det ikke vurderes
at være af betydning for bestemmelsernes anvendelse at benytte kønsbetegnel-
sen.
FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Orientering om høring over udkast til lov om luftfart, fra transportministeren
2224697_0002.png
Side 2/2
Med venlig hilsen
Benny Engelbrecht