Færøudvalget 2019-20
FÆU Alm.del Bilag 24
Offentligt
2218794_0001.png
Dato: 9. juni 2020
Grænsehindringer inden for rigsfællesskabet
1
Grænsehindringer, hvor der pågår et arbejde mellem danske og færøske/grønlandske myndigheder
Emne/hindring
Sygedagpenge
Minister-
/landsstyreområde
DK: Beskæftigelsesministeriet
(STAR)
FÆ: Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet for Sociale
Anliggender)
GRL: Departementet for
Erhverv, Energi,
Forskning og
Arbejdsmarked (og
Departementet for
Sociale Anliggender og
Justitsområdet)
Beskrivelse
En person, der er bosiddende på Færøerne, og
som er beskæftiget på et grønlandsk skib og
betaler skat af denne indkomst i Grønland, har
ikke ret til færøske sygedagpenge, idet det både
er et krav, at vedkommende har fast bopæl og er
fuldt skattepligtig på Færøerne.
Grønland har ikke et dagpenge- eller
sygedagpengesystem. Dog kan man modtage
arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom,
når man opfylder kriterierne herfor, bl.a. har
bopæl i Grønland. Ydelsen kan maksimalt
modtages i op til 13 uger, hvorefter man i tilfælde
af fortsat sygdom overgår til offentlig hjælp.
Status
Grænsehindringen vedrører alene flytning
mellem Færøerne og Grønland.
Der foregår pt. et tværdepartementalt projekt:
"Øget
selvforsørgelse"
i
Grønlands
Selvstyre, som skal komme med anbefalinger
til lovreformer i 2020. Det inkluderer bl.a.
anbefalinger
til
lovreformer
af
arbejdsmarkedsydelser og offentlig hjælp,
som bl.a. omfatter ydelser til sygdomsramte.
Det lovforberedende arbejde vil også
inkludere, hvordan der kan findes en løsning
på grænsehindringen.
1
Grænsehindringer inden for rigsfællesskabet kan være områder, hvor en forskellig retstilstand i de enkelte rigsdele kan skabe uhensigtsmæssigheder eller hindringer, fx ved flytning mellem
rigsdelene. Ved visse hindringer kan der være behov for at arbejde for at ændre retstilstanden, mens en forskellig retstilstand på andre områder kan være velbegrundet.
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra social- og indenrigsministeren
2218794_0002.png
Sygedagpenge
DK: Beskæftigelsesministeriet
(STAR)
FÆ: Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet for Sociale
Anliggender)
For at modtage færøske sygedagpenge er det et
krav, at man har fast bopæl på Færøerne og er
fuldt skattepligtig på Færøerne. Det betyder, at en
person, der er fastboende i Danmark, men som
arbejder og betaler skat af denne indkomst på
Færøerne, ikke har ret til sygedagpenge efter
færøsk lovgivning.
Færøerne vil undersøge, i hvilken
udstrækning problemet kan afklares i færøsk
lovgivning i de situationer, hvor der ikke vil
være ret til danske sygedagpenge.
Grænsehindringen vil blive overvejet i
forbindelse med mulige ændringer i
Færøernes
sygedagpengelovgivning.
Retten til sygedagpenge efter dansk lovgivning er Ændringerne kan tidligst træde i kraft i 2021.
grundlæggende betinget af, at den indkomst, der
indgår i beregningsgrundlaget for udbetaling af
sygedagpenge, kan beskattes i Danmark. Dog er
der i sygedagpengelovens § 4, stk. 2, hjemmel til
at udbetale sygedagpenge til en person, hvis
indkomst ikke er beskattet i Danmark, når
indkomsten kan beskattes på Færøerne (eller i
Grønland), og den pågældende ikke har
–
eller
ikke længere har
–
ret til sygedagpenge eller
anden erstatning for tab af indtægt efter
lovgivningen for Færøerne (og Grønland), og den
pågældende i øvrigt enten har ophold i Danmark,
eller har ophold på Færøerne eller i Grønland, og
indtægten er erhvervet ved beskæftigelse i
Danmark eller på dansk skib.
Efter denne bestemmelse vil en person, der er
fastboende i Danmark, men som arbejder på
Færøerne, således kunne have ret til danske
sygedagpenge, hvis sygedagpengelovens øvrige
betingelser er opfyldt.
2
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra social- og indenrigsministeren
2218794_0003.png
Indførsel af
kæledyr til/fra
Grønland
DK: Miljø- og
Fødevareministeriet/Fødevarest
yrelsen
FÆ: Heilsufrøðiligu
Starvsstovuni (Levnedsmiddel-,
veterinær- og miljøstyrelsen)
GRL: Veterinær- og
Fødevaremyndigheden i
Grønland (VFMG)
Gældende regler for privat ikke-kommerciel
flytning:
Fra DK til GL:
Man skal have en tilladelse til indførslen fra
Grønlands Repræsentation i København eller
Fødevarestyrelsen alt efter dyrearten. Derudover
skal visse andre krav være opfyldt.
Fra FO til GL:
Man skal have en tilladelse til indførslen fra
Grønlands Repræsentation i København eller
Fødevarestyrelsen alt efter dyrearten. Derudover
skal visse andre krav være opfyldt.
Fra DK/FO til GL:
Regler om indførsel og udførsel af kæledyr i
Grønland hører under Fødevarestyrelsen.
Dog er flere områder, som fx zoonoser
(herunder rabies) og dyrevelfærd overtaget af
selvstyret.
En ændring af reglerne for at indføre kæledyr
i Grønland skal derfor ske i tæt samarbejde
mellem
Veterinær-
og
Fødevaremyndigheden i Grønland og
Fødevarestyrelsen.
Der er visse love og bekendtgørelser, som
skal udarbejdes eller ændres af Veterinær- og
Fødevaremyndigheden i Grønland. Det vil
være mest hensigtsmæssigt, at disse er på
plads, før Fødevarestyrelsen ændrer
indførselsreglerne til Grønland.
Veterinær- og Fødevaremyndigheden i
Grønland har haft et udkast til
bekendtgørelse om forbud mod hold af
særlige dyr i høring, som Fødevarestyrelsen
afgav bemærkninger til primo februar 2019.
Bekendtgørelse er en forudsætning for den
efterfølgende
udarbejdelse
af
Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om ind-
og udførsel af levende dyr til Grønland.
Afhængigt af ikrafttrædelsestidspunktet for
Veterinær-
og
Fødevaremyndighedens
3
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra social- og indenrigsministeren
2218794_0004.png
bekendtgørelse,
forventes
det,
at
Fødevarestyrelsens bekendtgørelse vil kunne
træde i kraft sidst i 2020 eller i starten af 2021
og grænsehindringen dermed vil være løst.
Manglende
retsvirkninger af
medmoderskab
DK: Social- og
Indenrigsministeriet
GRL: Departementet for
Sociale Anliggender og
Justitsområdet
Reglerne om medmoderskab i børneloven for
Danmark indebærer, at en kvinde, der føder et
barn, og kvindens ægtefælle eller partner kan
aftale, at ægtefællen eller partneren skal være
medmor til barnet. Dette medmoderskab har
samme retsvirkninger som et faderskab.
Der er ikke taget stilling til, om medmoderskab
etableret i Danmark kan tillægges retsvirkninger
i Grønland. Manglende retsvirkninger af
medmoderskab kan have betydning i en række
relationer, fx forældreskab, forældremyndighed,
forsørgelsespligt, arveret og ret til sociale
ydelser.
Reglerne om medmoderskab gælder ikke for
Grønland.
Det er aftalt med Grønland, at lovgivningen
om faderskab forelægges selvstyret med
henblik på ajourføring, herunder at reglerne
om medmoderskab sættes i kraft for
Grønland. Social- og Indenrigsministeriet
har påbegyndt udarbejdelse af de
anordninger, hvorved lovgivningen om
faderskab og medmoderskab sættes i kraft for
Grønland.
Handicapbil
DK: Social- og
Indenrigsministeriet
FÆ: Almannamálaráðið
(Landsstyreområdet for Sociale
Anliggender)
Færøerne:
En handicapbil i Danmark eller på Færøerne
bevilges ikke efter de samme betingelser.
Kombinationen af danske registreringsafgifter og
sociallovgivning,
herunder
forskellig
behovsvurdering, vanskeliggør flytning med
handicapbil.
Social- og Indenrigsministeriet har været i
dialog med Færøernes Repræsentation. På
Færøerne kan der bevilges støtte til betaling
af den udenlandske restgæld for en
handicapbil, som borgeren har fået bevilget
støtte til fra et andet land.
En tilsvarende regel findes ikke i Danmark.
Personer, der flytter fra Færøerne til Danmark, Efter de danske regler kan der alene ydes et
oplever, at de ikke kan medbringe handicapbil til rente- og afdragsfrit lån til betaling af
Danmark, idet de ikke opfylder betingelserne for registreringsafgift til personer, der ved
bevilling af en handicapbil i Danmark.
indrejse her i landet medbringer en
handicapbil.
4
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra social- og indenrigsministeren
2218794_0005.png
Der er ikke erfaringer med hindringer for så vidt Den færøske socialforvaltning kan give
angår danske statsborgere, der medbringer en tilladelse til, at en borger tager sin
handicapbil til Færøerne.
handicapbil med til udlandet, selvom lån til
bilen ikke er tilbagebetalt. De danske
myndigheder vil dog afvise at overtage lånet,
jf. ovenfor. Borgeren bliver derfor nødt til at
betale hele restgælden selv, inkl. den del, der
er beregnet som støtte, hvis borgeren vælger
at tage bilen med til Danmark.
I
det
afklarende
arbejde
har
problemstillingen dog vist sig at have et
begrænset omfang. Der oplyses fra færøske
side om 1-2 sager årligt om flytninger med
handicapbil fra Færøerne til Danmark.
De danske og færøske myndigheder er fortsat
i dialog om at finde en løsning på
problemstillingen.
Tildeling af dansk
administrativt
personnummer til
færinger bosat på
Færøerne
DK: Social- og
Indenrigsministeriet
FÆ: Umhvørvis- og
vinnumálaráðið (
(Landsstyreområdet for Miljø,
Industri og Erhverv)
Efter CPR-loven tildeles et dansk personnummer
til en person, der skal folkeregistreres
(bopælsregistreres) i CPR med bopæl i Danmark.
Danske myndigheder kan herudover få adgang til
at tildele såkaldte administrative personnumre til
brug for myndighedens sagsbehandling. Det er
ikke efter CPR-loven muligt at give en
myndighed adgang til at tildele et administrativt
personnummer alene på baggrund af en persons
danske statsborgerskab eller vedkommendes eget
ønske herom. CPR-loven gælder ikke for
Færøerne. Færøerne ønsker, at det afklares, om
der er et generelt behov for at kunne udstede
danske personnumre til færinger efter
Social- og Indenrigsministeriet sendte den
15. september 2016 et brev til det daværende
Landsstyreområde for Sundheds- og
Indenlandsanliggender. Dels foreslog manen
løsningsmodel til at skabe den fra Færøernes
side ønskede adgang til at få udstedt NemID
på Færøerne. Dels blev det oplyst, at det var
ministeriets opfattelse, at der med den øgede
brug af administrative personnumre hos de
danske myndigheder var et godt grundlag for
at imødekomme også færingers behov for
adgang
til
danske
administrative
personnumre. Det ny landsstyre ønsker en
generel adgang for færinger til et dansk CPR-
5
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra social- og indenrigsministeren
2218794_0006.png
anmodning, eller om der bør findes
sektorspecifikke løsninger for tildeling af et
dansk administrativt personnummer, hvis en
færøsk sektormyndighed vurderer, at der er et
konkret behov herfor i forbindelse med en
færings kontakt til danske myndigheder.
nummer. Regeringen har for at kunne
imødekomme ønsket til hensigt i den
kommende folketingssamling at fremsætte et
lovforslag, der gør det muligt for en færing at
få tildelt et dansk personnummer ved at rette
henvendelse til Rigsombudsmanden på
Færøerne.
Sundheds-
og
Ældreministeriet
og
Landsstyreområdet
for
Sundhedsandsanliggender er fortsat i dialog
om en afklaring af grænsehindringen. De
færøske myndigheder har oplyst, at en del af
problemet er løst ved de gældende regler om
sundhedsydelser til færøske borgere under
midlertidigt ophold i Danmark. Reglerne
gælder i tilfælde af pludseligt opstået eller
forværret sygdom, ulykkestilfælde og
lignende. Færøske borgeres adgang til
lægemidler i Danmark i ikke-akutte
situationer forudsætter regelændringer, som
er under afklaring med henblik på en endelig
løsning af grænsehindringen.
Sundheds-
og
Ældreministeriet
og
Landsstyreområdet for Sundhedsanliggender
er fortsat i dialog om en afklaring af
grænsehindringerne.
For så vidt angår eksport af magistrelle
lægemidler til Danmark (1) må dette løses i
forhold til konkrete lægemidler, som
færinger bosiddende i Danmark har behov
for. De færøske myndigheder har nu
Medtagelse af
lægemidler
DK: Sundheds- og
Ældreministeriet
FÆ: Heilsumálaráðið
(Landsstyreområdet for
Sundhedsanliggender)
GRL: Departementet for
Sundhed
Efter lægemiddelloven må private personer kun
indføre (humane) lægemidler til eget forbrug
efter regler i gældende bekendtgørelse om
privates indførsel af lægemidler. Efter reglerne
kan private personer fra lande, der ikke er
medlem af Den Europæiske Union eller omfattet
af EØS-aftalen, højst medbringe lægemidler til 3
måneders forbrug.
Borgere fra Færøerne og Grønland kan derfor
medbringe lægemidler til eget forbrug i indtil 3
måneder ved rejser til Danmark, mens borgere fra
EU/EØS kan medbringe lægemidler til længere
tids forbrug. Grønland oplever ikke dette som et
problem.
Medicinal eksport
og returnering af
importeret
medicin
DK: Sundheds- og
Ældreministeriet
FÆ: Heilsumálaráðið
(Landsstyreområdet for
Sundhedsanliggender)
Færøerne er ikke medlem af EU og regnes derfor
som et tredjeland inden for medicinalområdet.
Det indebærer bl.a. to problemer for det færøske
apoteksvæsen: 1) at apoteker ikke kan eksportere
magistrelle lægemidler (fremstillet efter recept til
en enkelt patient) til Danmark, 2) at apoteker ikke
kan returnere lægemidler fra danske grossister,
siden nye krav til lægemiddelemballage trådte i
kraft den 9. februar 2019 for at forebygge
6
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra social- og indenrigsministeren
2218794_0007.png
forfalskede
lægemidler
distributionskæde.
legale identificeret et problem i forhold til et
bestemt produkt. Muligheden for at indføre
produkter med dette indholdsstof er under
Færøerne ønsker problemet løst ved, at de danske afklaring.
myndigheder sidestiller de færøske apoteker med
danske apoteker.
Med hensyn til returnering af importeret
medicin (2) er der forsat dialog om mulige
løsninger. På baggrund af negativ vurdering
fra Kommissionen af mulighed for at
sidestille færøske apoteker med danske, er
der i december 2018 afholdt en fælles
workshop mellem de danske og færøske
sundhedsmyndigheder om identifikation af
eventuelt mulige praktiske løsningsforslag.
Der arbejdes efter workshoppen videre med
mulige løsningsforslag, der i givet fald vil
kunne forelægges Kommissionen.
Betaling for
fortsat
sygehusbehandlin
g
DK: Sundheds- og
Ældreministeriet
FÆ: Heilsumálaráðið
(Landsstyreområdet for
Sundhedsanliggender)
GRL: Departementet for
Sundhed
i
den
En ændring af sundhedsloven har medført, at
regionerne fra 1. juli 2019 opkræver betaling for
akut og fortsat sygehusbehandling fra visse
personer uden bopæl i Danmark.
Med lovændringen har personer fra Færøerne og
Grønland stadigvæk en uændret adgang til
vederlagsfri akut sygehusbehandling.
For så vidt angår fortsat sygehusbehandling, har
regionerne forud for lovændringen
”kunnet
opkræve”
betaling
for
den
fortsatte
sygehusbehandling, når det under de
foreliggende omstændigheder ikke skønnedes
rimeligt at henvise personen til behandling i
hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland,
Sundheds- og Ældreministeriet har til hensigt
at ændre sundhedsloven således, at reglerne
for rigsfælleskabets borgere ved midlertidigt
ophold inden for rigsfælleskabet gøres så
ensartede som muligt.
7
 FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 24: Oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet, fra social- og indenrigsministeren
2218794_0008.png
eller personen ikke tålte at blive flyttet til et
sygehus i hjemlandet. Konsekvensen af, at
regionerne nu ”opkræver” betaling for den
fortsatte behandling, er, at også personer fra
Færøerne og Grønland skal opkræves betaling for
den forsatte sygehusbehandling.
Det grønlandske Departement for Sundhed har
påpeget, at loven medfører, at personer fra
Grønland under midlertidigt ophold i Danmark
stilles dårligere end danskere på midlertidigt
ophold i Grønland.
Det skal dog bemærkes, at ingen akut syge eller
tilskadekomne
personer
nægtes
sygehusbehandling med henvisning til krav om
betaling, og at regionerne stadig kan yde både
akut og fortsat sygehusbehandling vederlagsfrit,
når regionerne under de foreliggende
omstændigheder skønner det rimeligt, f.eks. ved
behandling af hjemløse og personer, som ikke er
i stand til at betale herfor. Det gælder også
personer fra Færøerne og Grønland.
8