FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning nr. 1/20 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Færøudvalget 2019-20
FÆU Alm.del Bilag 13
Offentligt

Rigsombudsmanden på Færøerne

Tórshavn, den 4. februar 2020

J.nr. 2015-96-lmj

Indberetning nr. 1/2020

Emner:

•

Lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandsflokkurin) holdt nytårsaften sin første nytårstale

som lagmand. Talen var bygget op omkring hverdagens helte.

December måned blev en travl måned for Lagtinget, som måtte bruge dagene mellem jul og

nytår til at få vedtaget de sidste lovforslag, herunder finansloven for 2020.

Statsminister Mette Frederiksen, lagmand Bárður á Stig Nielsen og landsstyreformand Kim

Kielsen mødtes i starten af januar til en drøftelse om blandt andet Arktis.

Valg af 5G-leverandør på Færøerne trækker ud, oplyser direktøren i Føroya Tele.

Lagmanden har tilladt aktindsigt i mødereferaterne fra selvstændighedsforhandlingerne, som

foregik i 2000 mellem det færøske landsstyre og den danske regering.

Landskassens værdipapirer gav et rekordstort afkast i 2019.

Færøerne og Rusland har indgået ny fiskeriaftale for 2020.

Bakkafrost får forbud mod at sælge laks til Rusland efter fund af bakterie.

Den færøske arbejdsløshedskasse ”ALS” har nu stå stor egenkapital, at bestyrelsen indstiller,

at medlemsbidraget sænkes.

De færøske ejendomsmæglere gør opmærksom på, at mange udlændinge køber fast ejendom

på Færøerne.

Vágar lufthavn forventer at nå én million passagerer årligt inden for de kommende 20 år.

Arbejdet med Sandoytunellen går planmæssigt fremad og den forventes færdig i 2023.

Den færøske kortfilm ”Ikki illa meint” (”Ikke ondt ment”) vinder en Robert i kategorien ”Årets

kortfilm”.

Amtmansbrekkan 6

FO-100 Tórshavn

Telefon: +298 20 12 00

Telefax: +298 20 12 20

E-post: [email protected]

www.rigsombudsmanden.fo

CVR–nr. 11-86-16-28

V-tal 3 4 4 3 3 8

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning nr. 1/20 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 2

Lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandsflokkurin) holdt nytårsaften sin første nytårstale

Lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandsflokkurin) holdt

nytårsaften sin første nytårstale

. Talen var bygget op om

hverdagens helte. Hvad er en hverdagshelt, spurgte lagman-

den: ”Hverdagshelte er almindelige mennesker, som gør en

forskel i vores hverdag. Hverdagshelte er almindelige og

uselviske mennesker, som viser tillid og betingelsesløst glæ-

des over andres medgang. Færøerne bygger på en stærk fæl-

lesskabsfølelse, som er fundamentet i det færøske samfund.”

Lagmanden kom i sin tale også ind på folketings- og lag-

tingsvalget, der blev afholdt i det forgange år: ”I forbindelse

med valgene blev det tydeligt, at alle vil det bedste for det

færøske samfund, men man er ikke altid enige om, hvordan

Færøerne bliver et bedre samfund”. Lagmanden mener, at

uenigheder skal bruges som redskab til at opnå et endnu

bedre og mere levende samfund. Demokrati betyder, at man lytter. Intet demokrati tåler ligegyldig-

hed.

Lagmanden benyttede lejligheden til at se tilbage på det seneste årti: ”Der var dystre udsigter for 10

år siden. Virksomheder gik fallit, og arbejdsløsheden steg, ligesom befolkningstallet faldt. Men mod-

gangen fik ikke færingerne til at miste modet. Nu ti år senere ser det helt anerledes ud. Færøerne er

et af verdens bedste samfund, og betingelserne for at træde ind i et nyt årti er historisk gode, men det

betyder ikke, at alt er godt. Det er smerteligt at indse, at der imellem os er mennesker, også unge

mennesker, som har det svært”. Lagmanden appellerede til, at den enkelte færing skal se de menne-

sker, som ingen ser og få dem med ind i fællesskabet.

Nytårstalen er efterfølgende blevet omtalt som en tale, hvor fokus var på at tale til det samlede færø-

ske folk. En tale som skal samle folket, og hvor lagmanden viser, at han er folkets leder. Men nytårs-

talen er også blevet kritiseret for ikke at indeholde politiske budskaber. Den tidligere lagmand Jóan-

nes Eidesgaard (Javnaðarflokkurin) udtalte således i Dagur og Viku den 2. januar 2020, at talen var

helt uden politiske budskaber, og at lagmanden som et minimum burde have nævnt den netop ved-

tagne fiskerireform.

December måned blev en travl måned for Lagtinget, som også måtte bruge dagene mellem jul

og nytår til at få vedtaget de sidste lovforslag, som skulle træde i kraft den første januar 2020

Finanslov 2020

Det var især lovforslaget om en ny finanslov for 2020, som betød, at Lagtinget var på arbejde frem

til nytårsaften. Således var klokken over otte om aftenen den 30. december, før Lagtinget var færdige

med at stemme om de i alt 47 ændringsforslag, der var fremsat mellem 2. og 3. behandlingen af

finanslovsforslaget. Det var dog kun de to ændringsforslag, der var stillet af koalitionspartierne, sam-

Lagmandens tale er i oversat form vedhæftet som bilag til denne Indberetning,

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning nr. 1/20 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 3

men med Selvstyrepartiet, som blev vedtaget. De øvrige 45 ændringsforslag, som alle kom fra oppo-

sitionspartierne, blev ikke vedtaget. Den endelige finanslov blev vedtaget med 16 stemmer for, 7

imod og 7 blanke.

Finansloven indeholder et DAU-overskud på 192 mio. kr. Landsstyret har valgt at prioritere driftsud-

gifterne til sygehusvæsenet (bl.a. til tiltag vedr. behandlingsgaranti), støtte til børn og unge med sær-

lige udfordringer, skattelettelser til lærlinge og bedre økonomiske forhold for pensionister. På an-

lægssiden har landsstyret ønsket at prioritere vedligeholdelse af landeveje, samt bygning af nye tun-

neller. Der er bl.a. afsat midler til forundersøgelser af en tunnel til Suderø.

Af finanslovforslaget fremgår det endvidere, at bevillingen til udenrigstjenesten er forhøjet med 2,6

mio. kr., hvoraf 1,6 mio. kr. er afsat til en repræsentation i Israel. Det fremgår ikke af bemærknin-

gerne, hvor i Israel en kommende repræsentation skal placeres.

I forbindelse med, at landsstyret i starten af december måned fremsatte ændringsforslag til det oprin-

deligt fremsatte forslag til finanslov, udtalte den tidligere lagmand Aksel V. Johannesen (formand for

Javnaðarflokkurin) til in.fo, at det forventede overskud på finansloven efter hans opfattelse er for lille

set i forhold til det forventede resultat for 2019, som tyder på et overskud på op imod en halv milliard

kroner. Aksel V. Johannesen påpegede, at det er vigtigt at sætte penge af til afdrag på gæld, ligesom

det er vigtigt at spare op til hårde tider, som, man ved, kommer. Den nuværende landsstyremand for

finansanliggender, Jørgen Niclasen (Fólkaflokkurin), har tidligere udtalt, at det tidligere landsstyre

har bundet det nuværende landsstyre med øgede udgifter på over 300 mio. kr. til blandt andet tunnel-

byggeri og sygehusvæsenet. Dette afviser Aksel V. Johannesen.

Ny fiskerilov vedtaget

Forslag om en ny fiskerilov, som er beskrevet nærmere i Indberetning nr. 7/2019, blev den 21. de-

cember 2019 vedtaget med mindst muligt flertal – 17 stemmer for og 15 imod. Loven trådte i kraft 1.

januar 2020 og erstatter samtidig lagtingslov nr. 161 fra 18. december 2017 om havets ressourcer,

som den tidligere koalition vedtog.

Adspurgt, svarede lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandsflokkurin) i den færøske radioavis den

22. december 2019, at han gerne så, at der var bred enighed om en ny fiskerilov. Han oplyste, at der

havde været lidt kontakt mellem partierne, men at man hurtigt under processen indså, at det ikke ville

være muligt med en bred enighed, da partierne var meget langt fra hinanden.

Under 3. behandlingen af lovforslaget fremsatte medlemmer af oppositionen 14 ændringsforslag, som

alle blev nedstemt.

De vedtagne ændringer medfører blandt andet, at kvoteauktion samt udviklingskvoter bliver afskaf-

fet, at rettighederne til fiskerilicens bliver ændret fra 8 til 12 år og tilknyttes skibet, at udlændinge

forsat skal kunne have ejerskab inden for fiskerierhvervet de næste 12 år (dog med maks. 25 pct.), og

at der skal være fuld omsættelighed i fiskerierhvervet.

Der var langvarige debatter om lovforslaget under de tre behandlinger i Lagtinget.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning nr. 1/20 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 4

Den nuværende opposition, som stod bag den nu forhenværende lov om havets ressourcer, ønsker

forsat, at al udenlandsk kapital skal ud af det færøske fiskerierhverv efter hhv. 6 eller 7 år, ligesom

oppositionen ønsker at bevare kvoter solgt på auktion. Oppositionen anser dernæst forlængelse af

rettighederne som privatisering. Koalitionen mener derimod ikke, at der er tale om privatisering af

rettighederne, idet der er tale om brugsrettigheder. Koalitionen har dernæst anført, at den nye lov

skaber trygge rammer for fiskerierhvervet.

Oppositionen så gerne, at lovforslaget skulle have været ud til folkeafstemning, da der er tale om et

meget indgribende lovforslag, som vil påvirke hele det færøske samfund. Medlemmer af koalitions-

partierne påpegede, at lovforslaget var til folkeafstemning i forbindelse med lagtingsvalget, da netop

fiskerilovgivningen og ændring af denne var hovedtemaet for valget i 2019.

Oppositionspartierne gjorde det klart, at loven vil blive ændret igen, så snart en ny koalition tiltræder.

Beslutningsforslag om at annullere opsigelsen af Hoyvíksaftalen

Som det fremgik af Indberetning nr. 1/2019 og 6/2018 valgte et flertal i Lagtinget sidst i december

2018 at stemme for beslutningsforslaget om at give samtykke til, at den daværende landsstyremand

for udenrigs- og erhvervsanliggender, Poul Michelsen, kunne opsige Hoyvíkaftalen

, som en konse-

kvens af den nye fiskerireform, om forbud mod udenlandsk ejerskab inden for fiskerierhvervet. Da

det efterfølgende ikke lykkedes at indgå en aftale med Island om ændring af aftalen, blev aftalen sidst

i december 2018 opsagt med virkning fra 1. januar 2020.

Det er denne opsigelse, som den nuværende koalition ønskede at trække tilbage inden den 1. januar

2020, således at Hoyvíksaftalen kan fortsætte. Et beslutningsforslag blev fremlagt i Lagtinget og ved-

taget lige inden jul med 16 stemmer for og 13 imod.

Ny retsplejelov for Færøerne

Som omtalt i Indberetning 4/2019 og 8/2019 står Færøerne over for at skulle have en ny retsplejelov.

Lovforslaget, som var til 3. behandling i Lagtinget kort før jul, blev vedtaget med 22 stemmer for og

11 imod.

En gennemgående debat gennem lagtingsbehandlingen var et ønske fra Tjóðveldi om, at det skal

fremgå af den kommende retsplejelov, at sproget i retten skal være færøsk. Endvidere var der debat

om kravet til en kommende politidirektør

(landfoged). Af lovforslaget fremgår det, at man for at

blive politidirektør på Færøerne bl.a. skal have bestået en juridisk embedseksamen. Den færøske po-

litiforening og flere af lagtingsmedlemmerne ønskede, at bestemmelsen blev ændret, således at også

en person med politimæssig uddannelse i fremtiden kan blive ansat som politidirektør. Lovforslaget

endte dog med at blive vedtaget i den form, som det oprindelig var fremsat.

En frihandelsaftale fra 2005 mellem Færøerne og Island om blandt andet: Handel med varer, handel med tjenesteydel-

ser, personers bevægelighed og ret til ophold, samt bevægelighed for kapital og investeringer

Med lovforslaget lægges der op til, at politireformen gennemføres på Færøerne, således at Færøernes Politi ligestilles

med de øvrige politikredse. Dette indebærer bl.a., at der oprettes en politidirektørstilling i Færøernes Politi, som fortsat

betegnes ”Landfogden”.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning nr. 1/20 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 5

Statsminister Mette Frederiksen, lagmand Bárður á Stig Nielsen og landsstyreformand Kim

Kielsen mødtes i starten af januar til en drøftelse om blandt andet Arktis

Rigsfællesskabet står sammen, og det er vigtigere end nogensinde før, pointerede statsminister Mette

Frederiksen, da hun den 7. januar 2020 mødtes med lagmand Bárður á Stig Nielsen og landsstyrefor-

mand Kim Kielsen til et møde i Statsministeriet i København. Internationale øjne hviler i stadig højere

grad på Arktis og Nordatlanten, både pga. klimaforandringerne, men også fordi Færøerne og Grøn-

land ligger i et vigtigt strategisk område.

Lagmanden udtalte efter mødet, at Færøernes placering midt i Nordatlanten giver Færøerne mange

nye muligheder, men det giver også Færøerne store udfordringer og ansvar. Dette kræver, at vi inden

for rigsfællesskabet tænker os godt om og samarbejder godt for at sikre, at mulighederne bliver ud-

nyttet på bedste måde.

Valg af 5G-leverandør på Færøerne trækker ud, oplyser direktøren i Føroya Tele

Som omtalt i Indberetning nr. 8/2019 står det færøske teleselskab Føroya Tele over for at skulle vælge

leverandør til deres 5G-netværk. Valget står lige nu mellem tre leverandører, Huawei, Ericsson og

Nokia. Direktør i Føroya Tele, Jan Ziskasen, oplyste kort før jul til Kringvarp Føroya, at der er tale

om en stor investering og beslutningen om, hvem man skal vælge som en kommende leverandør,

trækker ud.

Og netop muligheden for, at valget falder på den kinesiske leverandør Huawei, har skabt debat. Blandt

andet har den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, i en kronik i den færøske avis Sosi-

alurin den 29. november 2019 fremhævet, at når lande udbyder deres kritiske infrastruktur til Huawei,

går de med til at arbejde under kinesiske regler.

Kringvarp Føroya fik som oplyst i Indberetning 8/2019 fogedforbud mod at bringe et indslag om et

møde mellem den kinesiske ambassadør i Danmark Feng Tie, lagmanden og landsstyremedlem for

finansanliggender Jørgen Niclasen (Fólkaflokkurin), som havde fundet sted i Tórshavn den 11. no-

vember 2019.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning nr. 1/20 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 6

På trods af fogedforbuddet gik der ikke mange dage, før samtalens indhold blev bragt i danske medier,

som udlagde samtalen således, at den kinesiske ambassadør i Danmark, Feng Tie, på mødet skulle

have truet de færøske politikere med, at en kommende handelsaftale mellem Færøerne og Kina ikke

ville blive til noget, såfremt Færøerne ikke valgte Huawei til leverandør af 5G nettet. Både den kine-

siske ambassadør, lagmanden og landsstyremedlemmet for udenrigsanliggender Jenis av Rana, som

samme dag også havde holdt et møde med ambassadøren, afviste, at Kina skulle have truet Færøerne

med at trække sig fra en mulig handelsaftale.

Statsminister Mette Frederiksen har i forbindelse med sagen udtalt, at afgørelsen om valg af leveran-

dør til 5G-net på Færøerne er færingernes eget valg. Teleområdet er et overtaget område, og Færøerne

har gode muligheder for at rådføre sig med Center for Cybersikkerhed.

Lagmanden har flere gange udtalt, at valget af 5G leverandør på Færøerne er en kommerciel og ikke

en politisk beslutning.

Lagmanden har åbnet for aktindsigt i mødereferaterne fra selvstændighedsforhandlingerne

Lagtingsmedlem Beinta Løwe Jacobsen (Tjóðveldi) har ved en forespørgsel til lagmanden i Lagtinget

spurgt, om lagmanden vil offentliggøre alle dokumenter, herunder også mødereferater, relateret til

selvstændighedsforhandlingerne mellem landsstyret og den danske regering i år 2000.

Lagmanden har i sit svar redegjort for, hvorfor der ikke tidligere har været givet indsigt i dokumen-

terne og har ved samme lejlighed oplyst, at der ud fra reglerne om meroffentlighed vil blive givet

aktindsigt i de omtalte mødereferater. Han begrunder sit standpunkt med, at da der er gået 20 år siden

det seneste møde i selvstændighedsforhandlingerne, kan man med rette sige, at selvstændighedsfor-

handlingerne er afsluttede. Lagmanden har samtidig den holdning, at når en forhenværende embeds-

mand i efteråret 2016 udgav en bog

, hvori han offentliggjorde talrige fortrolige oplysninger, så har

den enkelte færing krav på selv at få mulighed for at læse dokumenterne og tage stilling til dem.

De fire mødereferater er efterfølgende lagt ud på Kringvarp Føroya. Referaterne, hvoraf en del er

gengivet på dansk, kan læses her:

http://kvf.fo/greinar/2020/01/31/fullveldisskjolini-her-eru-tey

Landskassens værdipapirer gav et rekordstort afkast i 2019

Landskassens værdipapirer gav i 2019 et samlet afkast på 191 mio. kr., svarende til 6,3 procent. Af-

kastet er samtidig det største afkast til dato. Det var især aktiemarkedet, som var godt med et samlet

afkast på 157 mio. kr., svarende til 29 procent. Afkastet har gennem de seneste fem år svinget meget,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Årligt afkast på landskassen værdipapirer

År

Afkast i pct.

Afkast i mio. kr.

2015

0,53

2016

3,88

2017

2,81

2018

-1,40

-36

2019

6,30

191

Gennemsnit

2,42

”2000 – tá Føroyar skuldu loysa” af Sjúrður Skaale

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning nr. 1/20 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 7

Færøerne og Rusland har indgået ny fiskeriaftale for 2020

Det færøske landsstyreområde for fiskeri oplyser, at man har indgået en ny fiskeriaftale med Rusland

gældende for 2020. Der er kun foretaget små ændringer i den nye aftale i forhold til aftalen fra 2019.

Flere russiske skibe er begyndt at fiske efter rejer i Barentshavet, og det har betydet, at den færøske

kvote efter rejser er blevet sænket med 500 tons, og nu udgør 4.500 tons. Den russiske kvote af blå-

hvilling i færøsk farvand er aftalt til 82.000 tons eller 1.000 tons mere end i 2019. Øvrige kvoter til

russiske skibe i færøsk farvand forbliver uændret, ligesom de færøske bundfiskekvoter i russisk far-

vand forbliver uændret i 2020.

Bakkafrost får forbud mod at sælge laks til Rusland

De russiske myndigheder har indført et forbud mod import af opdrætslaks fra Bakkafrost. Forbuddet,

som træder i kraft den 10. februar 2020, kommer efter at de russiske veterinærmyndigheden har fun-

det uønskede bakterier i laksen fra Bakkafrost.

Regin Jacobsen, direktør i Bakkafrost oplyser, at det russiske forbud kan koste Bakkafrost mellem

240 og 300 mio. kr. i mistede eksportindtægter på årsbasis, svarende til 2-3 pct. af den samlede ek-

sport for hele koncernen (inkl. den skotske opdrætsvirksomhed som Bakkafrost opkøbte i 2019). Bak-

kafrost har eksporteret laks til Rusland de seneste ti år.

Bakkafrosts eksport til Rusland er faldet markant det seneste halvandet år. Eksporten til Rusland

udgjorde tidligere op imod 30 pct. af Bakkafrost’s eksport af opdrætslaks.

Det er ikke første gang, at de russiske veterinærmyndigheder har standset importen af fisk fra færøske

virksomheder. Både Varðin Pelagic og Næraberg har før været ramt af et importforbud, som dog

efterfølgende er blevet ophævet. En anden færøsk lakseopdrætsvirksomhed Mowi, er ligeledes sat på

de russiske myndigheders observationsliste.

De russiske veterinærmyndigheder har oplyst, at de kommer på besøg på Færøerne, men der er endnu

ikke fastsat en dato for besøget.

Færøernes samlede eksport af laks til Rusland for hele 2019 er endnu ikke opgjort, men på næste side

ses eksporten opgjort for årets første tre kvartaler for årene 2014-2019,

jf. tabel 2.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning nr. 1/20 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 8

Tabel 2. Færøernes eksport af laks til Rusland, 1.-3. kvartal 2014-2019, mio. kr.

År

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Mio. kr.

229,1

645,4

596,8

770,8

895,1

541,8

Ifølge Hagstova Føroya (Færøernes Statistik) er den samlede færøske eksport af laks til Rusland faldet

markant det seneste år. Eksporten er faldet fra godt 895 mio. kr. for de første tre kvartaler i 2018 til

knap 542 mio. kr. for samme periode i 2019. Det svarer til et fald i lakseeksporten til Rusland på ca.

39 pct. Den samlede eksport af laks til Rusland for hele 2018 udgjorde 1,132 mia. kr.

Bestyrelsen i den færøske arbejdsløshedskasse ”ALS” indstiller at sænke medlemsbidraget

Siden 2015 har den færøske arbejdsløshedskasse ”ALS” oplevet en vækst i indbetalingerne, ligesom

udbetalingerne er faldet i takt med, at arbejdsløsheden er faldet. Således er der i 2019 indbetalt ca.

245 mio. kr. i bidrag, hvortil skal lægges 27 mio. kr. i afkast af egenkapitalen. Der er tilsvarende kun

udbetalt godt 50 mio. kr. i understøttelse, svarende til et forventet overskud i 2019 på over 200 mio.

kr.

Den voksende egenkapital er årsagen til, at bestyrelsen i ALS foreslår, at det obligatoriske bidrag i

første omgang sænkes fra 1,25 pct. af A-indkomsten til 1,0 pct., oplyser Eyðfinnur Jacobsen, der er

bestyrelsesformand i ALS. Endvidere foreslår bestyrelsen, at den månedlige udbetaling til den ar-

bejdsløse, som ikke er ændret siden 2012, hæves fra 17.500 kr. til 18.500 kr.

Egenkapitalen i ALS, som i 2013 udgjorde 207 mio. kr., og nu udgør ca. 910 mio. kr., er nu så stor,

at ALS vil være i stand til at udbetale understøttelse i 12 år, såfremt arbejdsløsheden udgør 8 pct.

Stiger arbejdsløsheden til 10 pct., er der penge til 6 års udbetaling.

Arbejdsløsheden er forsat lav på Færøerne. Den sæsonkorrigerede arbejdsløshed udgjorde i oktober

2019 blot 0,8 pct.

Pr. 1. februar 2020 modtager 258 personer understøttelse fra ALS. Af dem har ca. halvdelen været

arbejdsløse i mindre end tre måneder.

De færøske ejendomsmæglere gør opmærksom på, at mange udlændinge nu køber ejendom på

Færøerne

Kára á Dugna, direktør i Betri Heimi (ejendomsmæglerfirmaet ”Bedre Hjem”) advarer nu om, at man

gennem de seneste år har oplevet en stor stigning i antallet af udlændinge, som opkøber huse og jord

på Færøerne. Det er især ude i de mindre bygder, at udlændingene viser interesse for at købe.

Kára á Dugna oplyser til Kringvarp Føroya (Færøernes Radio og TV), at der er tale om pengestærke

udlændinge. Nogle købere ønsker ligefrem at købe større jordstykker op til 10.000 m2, hvor der så

kan bygges en større bygning eller flere små huse. Kára á Dugna ønsker, at man på Færøerne stiller

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning nr. 1/20 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 9

sig selv det spørgsmål, om udlændingene fortsat skal have lov til at købe, eller om man skal til at

passe på.

Lagmand Bárður á Steig Nielsen (Sambandsflokkurin) udtalte efterfølgende til Kringvarp Føroya, at

det er noget, man hurtigt må tage stilling til politisk. Lagmanden tør ikke sige, om og i givet fald,

hvad der skal gøres, men det skal undersøges nærmere, siger han. Lagmandens vurdering er dog, at

udlændinge godt må købe, hvis ejendommene bruges jævnligt, men hvis ejendommene kommer til at

stå tomme og forladte det meste af året, er det ikke i orden. Lagmanden påpeger i den forbindelse, at

mange færinger også køber fast ejendom i udlandet.

Det kan oplyses, at man på Færøerne ikke betaler ejendomsskat af fast ejendom eller grundstykker,

ligesom der ikke er bopælspligt.

Vágar lufthavn forventer at nå én million passagerer årligt inden for de kommende 20 år

Siden landingsbanen i Vágar lufthavn i slutningen af 2011 blev forlænget fra 1.250 til 1.799 meter,

har antallet af rejsende via lufthavnen været stigende. Således har lufthavnen siden 2012 oplevet en

fordobling af passagerantallet, som i 2019 udgjorde 424.281 personer. Det gør lufthavnen til den

femtestørste lufthavn inden for rigsfællesskabet efter København, Billund, Aalborg og Aarhus. Set i

forhold til året før, er der tale om en stigning i passagerantallet på 12 pct.

Den nye direktør for Vágar lufthavn, Regin Jakobsen, som tiltrådte sin stilling 1. december 2019,

udtaler til Business Traveller, at man forventer at nå op på mellem 1,0 og 1,1 mio. passagerer årligt i

løbet af de kommende 20 år, og da er der endda tale om en forsigtigt fremskrivning, hvor der kun

regnes med en vækst på 8,0 pct. og 7,2 pct. i 2020 og 2021, selvom tallene nok ender et sted mellem

10 og 12 pct.

Hvor det i dag er færingerne, der står for en betydelig del af passagertrafikken til og fra Færøerne,

forventes det, at det i fremtiden er turisterne, der skal skabe den største del af væksten. Stigning i

antal passagerer skal ses i sammenhæng med, at hotelkapaciteten på Færøerne bliver fordoblet i 2020,

hvor bl.a. to store hoteller åbner i Tórshavn, ligesom der er planlagt et nyt hotel i Klaksvík.

FÆU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning nr. 1/20 fra Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden på Færøerne

Side 10

Med den forventede stigning i antal rejsende de kommende år, vil Vágar lufthavns terminalbygning

hurtigt blive for lille. Terminalen, der har en beregnet kapacitet til 400.000 passagerer årligt, stod

færdigbygget i juni 2014.

Arbejdet med Sandoy tunellen går planmæssigt

I sidste uge blev der boret 179 meter af Sandoytunnelen, og der er nu i alt boret 2.566 meter af den

10.785 meter lange tunnel, som forventes at være klar i 2023.

Tunnelen, som skal forbinde Streymoy med Sandoy bliver 9,5 meter bred og det laveste punkt bliver

147 meter under havoverfladen. Man forventer, at 3-400 biler vil køre igennem tunnelen dagligt.

Den færøske kortfilm ”Ikki illa meint” (”Ikke ondt ment”) vinder en Robert

Den færøske kortfilm ”Ikki illa meint” (”Ikke ondt ment”) af den fæ-

røske filminstruktør Andrias Høgenni har vundet en Robert i katego-

rien ”Årets kortfilm”. Samme film vandt i slutningen af maj måned

2019 en pris til Canal +’s filmfestival Semaine de la Critique i Cannes.

Filmen, som varer 20 min., handler om, hvordan vi behandler hinan-

den online og i den virkelige verden.

Andrias Høgenni er instruktøruddannet fra Super16 i Danmark, og

”Ikki illa meint” er hans afgangsfilm fra uddannelsen.

Med venlig hilsen

Lene Moyell Johansen