Folketingets Færøudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8716
Doknr.
196358
Dato
24-01-2020
Oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet
Vedlagt fremsendes oversigt af 7. januar 2020, der indeholder de identificerede græn-
sehindringer inden for rigsfællesskabet, hvor der aktuelt pågår et arbejde mellem dan-
ske og færøske/grønlandske myndigheder om at løse grænsehindringerne.
Siden den seneste oversigt over grænsehindringer inden for rigsfællesskabet blev over-
sendt til udvalget den 29. april 2019, er to grænsehindringer blevet løst. Det drejer sig
om:
Muligheden for ombytning af et grønlandsk kørekort til et dansk kørekort ved
flytning fra Grønland til Danmark. Løsningen blev implementeret ved en æn-
dring af kørekortbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. september 2019.
Tildeling og udbetaling af sociale pensioner (førtidspension) ved flytning mel-
lem rigsdelene. Der er vedtaget de nødvendige lovændringer i alle tre rigsdele
med ikrafttræden den 1. januar 2020.
For de resterende otte identificerede grænsehindringers vedkommende fortsætter dia-
logen og udredningsarbejdet mellem myndighederne i de tre rigsdele.
Efterhånden som grænsehindringerne bliver løst, eller der er enighed mellem rigsde-
lene om ikke at arbejde videre med dem, vil de ikke længere fremgå af de oversendte
oversigter.
Med venlig hilsen
Astrid Krag