Fra:
Dato:
28. december 2019 kl. 03.58.17 CET
Til:
Cc:
Emne: Forslag om grønlandsk og færøsk på udvalgte danske Gymnasier.
Hej
Den email er sendt til Grønlandsudvalget, Færøudvalget og samt cc til Styrelsen for Undervisning
og Kvalitet.
Jeg skriver til jer da jeg tidligere har talt med bekendte om dette og ikke helt kan komme fra
ideen.
Indledning:
Der bor mellem 20.000 og 30.000 færinger og mellem 15.000 og 20.000 grønlændere i Danmark
lidt afhængig af hvordan tallene gøres op. En del af disse vil være i en alder hvor de unge har
mulighed for at gå på gymnasiet. Samtidig kender jeg et par enkelte ressourcestærke grønlandske
unge, der har vagt at tage deres studentereksamen i Danmark fordi undervisningsniveauet er
højere i Danmark end i Grønland . Jeg kender ikke undervisningsniveauet på Færøerne så det kan
jeg ikke udtale mig om.
Gymnasier med en grønlandsk og færøsk linie.
I den forbindelse tænkte jeg om der kunne oprettes en Grønlandsk / Færøsk linie på et par enkelte
gymnasier i Danmark. F.eks. et i København og 1 i enten Aalborg eller Aarhus. Måske lidt som
nogle gymnasier i landområder har en Grøn linie (landsbrugslinie). På disse gymnasier skulle det
være muligt at tage Grønlandsk og Færøsk som valgfag på A, B og C niveau. Herved vil det være
mulighed for både dem, der har Grønlandsk eller Færøsk som enten modersmål, kun kan det
delvist eller måske slet ikke kan det men har forbindelse til Grønland eller Færøerne, kan gå op til
studentereksamen i sproget og få en karakter i det i forhold til deres niveau. På disse gymnasier
eller i udvalgte klasser med en del elever, der har indskrevet sig på den Grønlandske/Færøske
linie, skulle en vis del af pensum i andre fag som samfundsfag, historie, musik, fysik, kemi eller
biologi også også tage udgangspunkt i Grønlandske og Færøske forhold. I dansk undervisning
kunne det f.eks. være med skønlitratur der foregår på Færøerne eller i Grønland. Undervisningen
på disse gymnasier eller for de klasser kunne yderlige udbygges med en obligatorisk studietur til
Grønland og Færøerne. Selv om det kun vil være et mindretal af eleverne på disse gymnasier, der
har rødder i Grønland eller på Færøerne vil alle de øvrige elever få en meget større viden om hele
Rigsfællesskabet end elever fra andre gymnasier. Disse elever, også de danske, vil så være bedre
rustet til f.eks. at studere på vidergående uddannelser med et nordatlantisk og arktisk fokus eller
til at bestride jobs hvor der er interaktion mellem de forskellige dele af Rigsfællesskabet enten i
offentligt eller privat regi.