EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del EU-note E 9
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget og Finansudvalget

EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Sammenfatning

Det Europæiske Råds faste formand, Charles Michel, har indkaldt EU’s

stats- og regeringschefer til et ekstraordinært EU-topmøde den 20. fe-

bruar om den flerårige finansielle ramme 2021-2027 (MFF). Forhandlin-

gerne om den flerårige finansielle ramme har dermed bevæget sig ind i

den afgørende fase, hvor en aftale måske kan være på bordet inden for

en kortere tidshorisont.

Forhandlingerne er i sig selv vanskelige, da alle medlemslande skal være

enige, og Europa-Parlamentet efterfølgende skal godkende aftalen.

Denne gang er de dog ekstra komplicerede, da Storbritanniens udtræ-

delse af EU efterlader et hul i EU’s budget på ca. 60 mia.

euro over den

7-årige periode kombineret med ønsket om at prioritere en række politik-

områder som bl.a. klima, migration og forskning.

Positionerne spænder også vidt, fra et ønske om en samlet ramme på 1,0

pct. af de 27 EU-landes BNI til en ramme på 1,3 pct. af BNI, hvilket re-

præsenterer en forskel på over 300 mia. euro (i faste 2018-priser).

30. januar 2020

Kontaktperson

Martin Jørgensen

(3622)

Indledning

Kommissionen præsenterede i maj 2018 forslaget til den flerårige finansielle

ramme (MFF’en), og det tidligere finske EU-formandskab kom i december

2019 med det første egentlige kompromisforslag i form af den såkaldte for-

handlingsboks

. Udgangspunktet for forhandlingerne har derfor siden decem-

ber været kompromisforslaget fra det finske EU-formandskab.

Den første

forhandlingsboks

blev præsenteret af det daværende østrigske EU-formandskab i

december 2018. Den blev

revideret

af det rumænske EU-formandskab i juni 2019. Den finske

forhandlingsboks

er dog den første der indeholder konkrete beløbsangivelser.

Side 1 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Overordnet udgiftsniveau

Det finske EU-formandskabs kompromisforslag har et overordnet samlet ni-

veau for den flerårige finansielle ramme på 1.087 mia. euro (faste 2018-pri-

ser), hvilket svarer til 1,07 pct. af de 27 EU-landes bruttonationalindkomst

(BNI). Kommissionens forslag er på 1,11 pct. af BNI, mens Europa-Parla-

mentet har spillet ud med et niveau på 1,3 pct. af BNI. Målt i betalinger er ni-

veauet i det finske forslag på 1.080 mia. euro eller 1,06 pct. af BNI, hvor

Kommissionens forslag er på 1.105 mia. euro svarende til 1,08 pct. af BNI.

Flerårige finansielle ramme 2021-2027

(forpligtigelser, pct. af BNI)

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Europa-Kommissionen Finske EU-formandskab

Europa-Parlamentet

1,3

1,11

1,07

Sammenlignet med Kommissionen forslag til den flerårige finansielle ramme

er det finske EU-formandskabs forslag til den samlede ramme 47 mia. euro

lavere målt i forpligtigelser

og 25 mia. euro lavere målt i betalinger (begge

målt i faste 2018-priser). Hvis man regner de særlige instrumenter uden for

den finansielle ramme med, er de 8 mia. euro lavere i det finske kompromis-

forslag, hvorved den samlede forskel til Kommissionens forslag kommer op

på 56 mia. euro.

Hvis niveauet i forhandlingsboksen sammenlignes med den nuværende

ramme for 2014-2020

, er der tale om en stigning på 6,2 mia. euro.

Forpligtigelsesbevillinger er juridiske forpligtigelser om betalinger, som kan strække sig over

flere år, mens betalingsbevillingerne er de faktiske betalinger, som EU kan gennemføre i et gi-

vent år. Betalingerne udspringer af forpligtigelser fra det aktuelle eller tidligere år. Hvis der er

tale om udgifter, der skal afholdes det samme år, vil forpligtigelser og betalinger være identiske.

Sammenligningsgrundlaget for 2014-2020 er her en

opgørelse

fra Europa-Parlamentet, der

omfatter 27 medlemslande og indarbejder Den Europæiske Udviklingsfond (EDF), da det er

planen, at fonden skal indarbejdes i rammen for 2021-2027. Fonden udgør 0,03 pct. af EU-27’s

Side 2 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Budgetkategori

Beløb i mia. euro, faste

2018-priser

1. Det indre marked, in-

novation og det digitale

2. Samhørighed og vær-

dier

Herunder: økonomis,

social og territorial sam-

hørighed (samhørig-

hedsstøtte)

3. Naturressourcer og

miljø

Herunder: markedsrela-

terede udgifter og di-

rekte betalinger (traditio-

nel landbrugsstøtte)

4. Migration og grænse-

forvaltning

5. Sikkerhed og forsvar

6. Naboområder og ver-

den

7. Europæisk offentlig

forvaltning

Forpligtigelser i alt

Procent af BNI

Betalinger i alt

Procent af BNI

Uden for MFF-rammen

Globaliseringsfonden

Solidaritets- og nød-

hjælpsreserve

Fleksibilitetsinstrumentet

Fredsfaciliteten

I alt

Finske

MFF-

forslag

Andel af

samlede

MFF-ramme

(%)

14,0

34,4

29,7

Kommis-

sionens

MFF-

forslag

166,3

392,0

330,6

151,8

374,1

323,2

Forskel fra

Kommissi-

onens for-

slag til fin-

ske forslag

-14,5

-17,9

-7,5

Forskel til

nuværende

MFF-ramme

(2014-2020)

EU27+EDF

+35,4

-13,2

-44,4

346,6

254,2

31,9

23,4

336,6

254,2

+10,0

0,0

-53,0

23,4

14,7

103,2

73,6

1.087,3

1,07

1.080,0

1,06

2,2

1,4

9,5

6,8

100,0

30,8

24,3

108,9

75,6

1.134,6

1,11

1.104,8

1,08

-7,4

-9,6

-5,7

-2,0

-47,3

-0,04

-24,8

-0,02

+13,3

+12,7

+8,1

+2,8

+6,2

1,3

6,4

5,4

4,5

17,6

1,4

8,2

7,0

9,2

25,8

-0,1

-1,8

-1,6

-4,3

-8,2

BNI. Alternativt kan man sammenligne det finske forslag med rammen i 2014-2020 med 28

medlemslande, hvor der så vil være tale om et fald på 48,8 mia. euro.

Side 3 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Det finske EU-formandskab fremhæver, at kompromisforslaget sikrer en pas-

sende fordeling af midler mellem de traditionelle politikområder som samhø-

righed og landbrug og de nye prioriteter som klima, migration, sikkerhed samt

forskning og udvikling.

I fordelingen af de 1.087 mia. euro på samhørighed, landbrug

og øvrige poli-

tikker (herunder nye prioriteter) udgør andelen af midler til de øvrige politikker

nu den største andel med 32,8 pct. af den samlede ramme.

Fordeling af de 1.087 mia. euro i det finske EU-formandskabs forslag til

den flerårige finansielle ramme 2021-2027

(mia.

euro, faste 2018-priser)

Fordeling af de 1.135 mia. euro i Kommissionens forslag til den flerårige

finansielle ramme 2021-2027

(mia.

euro, faste 2018-priser)

Budgetkategori 2 om naturressourcer og miljø på 346,6 mia. euro er her modregnet udgifterne

på miljødelen og hav- og fiskerifonden.

Side 4 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Generelt

Hvad angår de tværgående elementer i det finske EU-formandskabs forslag,

kan følgende nævnes:



Klima

Det finske EU-formandskab foreslår, at andelen af den samlede

ramme som skal gå til klimatiltag, som minimum skal udgøre 25 pct

Der skal også findes en effektiv måde til at overvåge brugen af midler

på klimatiltag, så MFF’en kommer til at bidrage til implementeringen

af Parisaftalen. Kommissionen skal årligt rapportere om klimaudgif-

terne. Det finske EU-formandskab nævner i parentes, at der kan

blive etableret en ”Just

Transition Mechanism”,

som skal afbøde de

økonomiske og sociale konsekvenser af den grønne omstilling

Retsstatsprincippet

Det finske EU-formandskab fastholder, at medlemslandene skal

overholde retsstatsprincippet i forbindelse med håndtering af EU-

støtte, så gennemførelsen af EU-budgettet

eller EU’s finansielle inte-

resser ikke kommer i fare. Der skal dog være tale om klare og præ-

cise kriterier for, hvornår retsstatsprincippet ikke overholdes.

Midtvejsevaluering

Forslaget lægger ikke op til en midtvejsevaluering af den flerårige fi-

nansielle ramme, som det var tilfældet i 2017 med den nuværende

ramme



Fordelingen af udgifter på de syv budgetkategorier beskrives kort herunder,

hvor (beløb

i parentes og med kursiv)

angiver beløbene i Kommissionens

MFF-forslag.

1. Det indre marked, innovation og det digitale (151,8 mia. euro)

EU-formandskabet reducerer dette område med 14,5 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag.

25 pct. af MFF-rammen svarer til 272 mia. euro i det finske kompromisforslag mod 284 mia.

euro i Kommissionens forslag.

Kommissionen har den 14. januar 2020 præsenteret investeringsplanen under the European

green deal, hvor et af elementerne er den såkaldte Just Transition Mechanism, der indeholder

et forslag om en Just Transition Fund (KOM

(2020) 22)

med et budget på 7,5 mia. euro (2018-

priser) i perioden 2021-2027. Fonden

indgår som en del af forhandlingerne under MFF’en,

vil være placeret under budgetkategori 2 om samhørighed og værdier.

I Kommissionens forslag var der lagt op til en midtvejsevaluering i 2023, hvilket Europa-Parla-

mentet også er tilhænger af.

Side 5 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Under denne budgetkategori vil 84,0 mia. euro (86,6)

gå til Horisont Europa-

programmet, hvoraf 8,6 mia. euro (8,9) skal bruges til forskning og innovation

i fødevarer, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi.

28,4 mia. euro (31,8) går til Connecting Europe Faciliteten (CEF), heraf 21,4

mia. euro (21,4) til transportdelen (10,0 mia. euro overført fra samhørigheds-

området), 5,2 mia. euro (7,7) til energidelen og 1,8 mia. euro (2,7) til den digi-

tale del.

Hvad angår de store projekter, foreslår formandskabet, at 5,0 mia. euro (5,4)

skal gå til ITER og 12,7 mia. euro (14,2) til rumprogrammet, heraf 7,7 mia.

euro til Galileo og 4,6 mia. euro til Copernicus.

2. Samhørighed og værdier (374,1 mia. euro)

EU-formandskabet reducerer dette område med 17,9 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag. Det er det område, der beskæres mest.

Dette politikområde har en underkategori, hvor der er afsat 323,2 mia. euro

(330,6) til økonomisk, social og territorial samhørighed, som er den traditio-

nelle samhørighedsstøtte.

Under samhørighedspolitikken foreslås følgende fordeling af midler under

målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, hvor der i alt afsættes

313,1 mia. euro:



195,6 mia. euro til de mindre udviklede regioner (regioner med et

BNP pr. indbygger på under 75 pct. af gennemsnittet for EU-27)

42,2 mia. euro til overgangsregionerne (regioner med et BNP pr. ind-

bygger på mellem 75 og 100 pct. af gennemsnittet for EU-27)

34,2 mia. euro til mere udviklede regioner (regioner med et BNP pr.

indbygger på over 100 pct. af gennemsnittet for EU-27)

39,7 mia. euro til medlemslande, der modtager støtte fra samhørig-

hedsfonden (medlemslande hvis BNI pr. indbygger målt i købekrafts-

standarder i perioden 2015 til 2017 er under 90 pct. af EU-27 gen-

nemsnittet)

1,4 mia. euro i supplerende støtte til regioner i den yderste periferi.



EU-medfinansieringen vil under dette mål være 70 pct. for mindre udviklede

regioner, 60 pct. for overgangsregionerne (der tidligere var mindre udviklede

regioner), 55 pct. for overgangsregioner og 40 pct. for mere udviklede regio-

ner.

Kommissionens forslag er på 83,5 mia. euro, hvis bidraget fra Horisont Europa til InvestEU-fon-

den modregnes.

Side 6 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Det finske EU-formandskab foreslår, at 12,9 mia. euro skal gå til det nye bud-

getinstrument for eurolandene (BICC)

, som skal støtte strukturreformer og

offentlige investeringer. Et supplerende konvergens- og reforminstrument

med en ramme på 5,5 mia. euro til de medlemslande, der ikke er eurolande

eller deltager i eurofastkurssamarbejdet ERM II, nævnes også af EU-for-

mandskabet.

3. Naturressourcer og miljø (346,6 mia. euro)

EU-formandskabet øger samlet dette område med 10 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag. Stigningen forklares bl.a. med, at landbrugsområdet

bidrager med 40 pct. af udgifterne til den overordnede klimamålsætning om,

at minimum 25 pct. af den samlede flerårige budgetramme skal gå til klimatil-

tag.

Budgetkategorien har et underloft på 254,2 mia. euro til den traditionelle

landbrugsstøtte, som består af markedsordninger og direkte støtte (søjle I).

Det er det samme niveau som i Kommissionens forslag, så de ekstra 10 mia.

euro går til udvikling af landdistrikter (søjle II), hvor rammen hæves til 80,0

mia. euro. Tiltagene under søjle I finansieres fuldt ud af EU-budgettet, mens

tiltag under søjle II medfinansieres af medlemslandene. Loftet for direkte

støtte til store bedrifter sættes til 100.000 euro.

4. Migration og grænseforvaltning (23,4 mia. euro)

EU-formandskabet reducerer dette område med 7,4 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag.

På det her område foreslår EU-formandskabet, at 9,2 mia. euro (9,2) skal gå

til Asyl- og Migrationsfonden og 5,5 mia. euro (8,2) til Fonden for Integreret

Grænseforvaltning. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning

får i kompromisforslaget tildelt 6,1 mia. euro (9,1).

5. Sikkerhed og forsvar (14,7 mia. euro)

EU-formandskabet reducerer dette område med 9,6 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag.

Under denne budgetkategori tildeler formandskabet bl.a. 6,0 mia. euro (11,5)

til Forsvarsfonden og 1,7 mia. euro (2,2) til Fonden for Intern Sikkerhed. Her-

til kommer ca. 600 mio. euro til afvikling af atomkraftværker i Litauen, Slova-

kiet og Bulgarien samt 448 mio. euro til dekommissionering af EU’s egne an-

læg.

Danmark har som bekendt udtrykt ønske om ikke at deltage i dette instrument eller finansierin-

gen heraf, selv om deltagelsen i ERM II gør det muligt.

Side 7 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Endelige afsættes 2,5 mia. euro (5,8) til Conneting Europe Faciliteten til at til-

passe transeuropæiske transportnet (TEN-T) til militære mobilitetsbehov.

6. Naboområder og verden (103,2 mia. euro)

EU-formandskabet reducerer dette område med 5,7 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag.

Det samlede instrument til naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt

samarbejde (NDICI) udgør 75,5 mia. euro (79,2) i det finske forslag. Heraf vil

57,4 mia. euro gå til de geografiske programmer og heraf mindst 18,4 mia. til

naboskab og 27,0 mia. euro til Afrika syd for Sahara. 6,0 mia. euro skal gå til

de tematiske programmer, 3,0 mia. euro til hurtige responsaktioner og 9,1

mia. euro til nye udfordringer og prioriteter. Der afsættes 9,8 mia. euro (9,8)

til instrumentet for humanitær bistand.

2,8 mia. euro (3,1) af den samlede ramme til eksterne foranstaltninger vil gå

til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2,7) samt oversøiske lande og

territorier, herunder Grønland (0,444).

Midlerne til førtiltrædelse til potentielt kommende medlemslande vil beløbe

sig til 11,4 mia. euro (12,9).

En europæisk fredsfacilitet på 4,5 mia. euro

(9,2)

vil blive etableret uden for

den flerårige finansielle ramme, hvor midlerne altså ikke vil komme fra EU-

budgettet, men via bidrag fra medlemslandene baseret på deres BNI-niveau.

7. Europæisk offentlig forvaltning (73,6 mia. euro)

EU-formandskabet reducerer dette område med 2,0 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag.

Fleksibilitet

Hvad angår spørgsmålet om fleksibilitet i forhold til udgiftsrammen, foreslår

EU-formandskabet følgende tematiske instrumenter, der kan anvendes ud

over de flerårige finansielle rammer:



Globaliseringsfonden,

der støtter ledige arbejdstagere ramt af globa-

liseringen: 186 mio. euro årligt, 1,3 mia. euro samlet (1,4).

En ny

solidaritets- og nødhjælpsreserve,

der anvendes i forbindelse

med større naturkatastrofer og humanitære kriser: 920 mio. euro år-

ligt, 6,4 mia. euro samlet (8,2).



Hertil kommer følgende fleksibilitetsinstrumenter, som ikke er knyttet til en

specifik anvendelse:

Side 8 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027



Et samlet margeninstrument,

der kan trække på de forudgående års

uudnyttede margener under MFF-loftet for de enkelte budgetkatego-

rier. Instrumentet kan bruges til uforudsete udgifter, og det årlige be-

løb må højest udgøre 0,04 pct. af EU’s BNI for forpligtigelser

og 0,03

pct. af EU’s BNI for betalinger.

Fleksibilitetsinstrumentet,

der kan bruges som en sidste udvej: 772

mio. euro årligt, 5,4 mia. euro samlet (7,0).



Indtægter

Hvad angår finansieringen af EU-budgettet, foreslår det finske EU-formand-

skab, at en afgift på ikkegenanvendeligt plastemballageaffald indføres som

en ny indtægtskilde. I parenteser nævnes også en mulig ny indtægtskilde fra

EU’s CO

-kvotehandelssystem (ETS)

Det finske EU-formandskab lægger som udgangspunkt ikke op til, at det nu-

værende rabatsystem, hvor Danmark og fem andre lande har forskellige ra-

batter

på budgetbidraget, videreføres under den næste flerårige finansielle

ramme. Dog nævnes det i parentes, at der muligvis kan indføres reduktioner

af budgetbidraget i perioden 2021-2027 af samme type som den danske ra-

bat. Kommissionen foreslog her en udfasning af rabatterne frem mod 2025.

Reaktioner

Det finske forslag blev drøftet af EU’s stats-

og regeringschefer på EU-top-

mødet i december 2019 uden dog tilsyneladende at finde opbakning fra

nogle af de forskellige landepositioner på MFF’en

. Europa-Parlamentet har

også udtrykt utilfredshed med kompromisforslaget, som vurderes utilstrække-

ligt til at indfri EU’s forpligtigelser med hensyn til investeringer, de unge, klima

og sikkerhed. Forslaget adresser ifølge Parlamentet heller ikke i tilstrækkeligt

Begge indtægtskilder optræder også i Kommissionens forslag, hvor det vurderes, at der kan

genereres en årlig indtægt på 3 mia. euro ved at kanalisere 20 pct. af indtægterne fra CO

-kvo-

tehandelssystemet til EU-budgettet. Et bidrag fra medlemslandene på 0,8 euro pr. kilo ikke-

genanvendeligt plastemballageaffald kan bidrage med ca. 7 mia. euro årligt.

I dag har Tyskland (rabat på UK-rabatten samt momsbidraget), Nederlandene (rabat på UK-

rabatten, rabat på momsbidraget og bruttorabat på BNI-bidraget), Sverige (rabat på UK-rabat-

ten, rabat på momsbidraget og bruttorabat på BNI-bidraget), Østrig (bruttorabat på BNI-bidraget

til og med 2016) og som bekendt Danmark (bruttorabat på BNI-bidraget) en rabat på budgetbi-

draget. Hertil kommer selvfølgelig selve Storbritanniens rabat.

Landegruppen af de såkaldte sparsommelige fire, der ikke ønsker et budget større end 1,0

pct. af EU

27’s BNI udgøres som bekendt af Danmark, Holland, Østrig og Sverige. Modsat øn-

sker 16 lande i den såkaldte

”Friends of Cohesion”-gruppe

ikke nedskæringer på samhørig-

hedsområdet.

Side 9 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

omfang

spørgsmålet om reformer af EU’s egne

indtægter, som er et emne,

Parlamentet lægger stor vægt på

De videre forhandlinger

Efter EU-topmødet i december 2019 er det overordnede ansvar for forhand-

lingerne om MFF’en overdraget til Det Europæiske Råds faste formand,

Charles Michel, der har ført bilaterale konsultationer med medlemslandene.

Formanden har nu vurderet, at der er basis for at komme videre i forhandlin-

gerne og bringe sagen op i Det Europæiske Råd. Han har derfor indkaldt

EU’s stats-

og regeringschefer til et ekstraordinært EU-topmøde

om MFF’en

den 20. februar 2020. Det forventes, at formanden vil komme med et kompro-

misforslag op til topmødet.

Når medlemslandene er blevet enige om MFF’en,

skal Europa-Parlamentet

godkende aftalen med et flertal af sine medlemmer. Selve den flerårige finan-

sielle ramme er fastsat i en forordning

, hvorimod indtægterne skal vedtages

i form af en såkaldt afgørelse om EU’s egne indtægter

. Afgørelsen skal ef-

terfølgende godkendes i EU-landenes nationale parlamenter, hvilket først

sker efter 2021, hvor MFF’en skal gælde fra. De nye regler for indtægtssiden

af EU’s budget

kommer derfor til at virke med tilbagevirkende kraft, når alle

EU-landene har godkendt aftalen.

Den danske rabat

Der findes forskellige typer af rabatter på landenes bidrag til EU-budgettet,

der alle udspringer af den britiske rabat fra 1984

. Foruden Storbritanniens

rabat er der følgende typer:



Rabat på betalingen til Storbritanniens rabat (betaler kun ¼ af hvad

landene normalt skulle have betalt (ophører med Brexit))

Rabat på det momsbaserede bidrag (reduceret sats fra 0,3 til 0,15)

Rabat på BNI-bidraget (faste beløb, der varierer fra land til land).

Danmark fik i forbindelse med den nuværende budgetramme for 2014-2020

forhandlet en rabat på plads, der er gældende i perioden. Rabatten er i den

Pressemeddelelse fra den 10. december 2019: ”

MFF: Commission’s plan “impossible to im-

plement” with Finnish proposal”.

KOM (2018) 322:

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle

ramme for årene 2021-2027.

KOM (2018) 325:

Forslag til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne

indtægter.

I forbindelse med indførelsen af den første rabat i EU-budgettet, som Storbritannien formåede

at forhandle på plads i 1984, blev det slået fast, at "enhver

stat, der i forhold til sin relative vel-

stand bærer en for tung budgetbyrde, til sin tid ville kunne opnå en justering."

Side 10 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

sidste kategori og defineret som en såkaldt bruttorabat på BNI-bidraget, hvil-

ket vil sige, at Danmark faktisk også bidrager til finansieringen af rabatten.

Rabatten er et fast beløb, der ikke varierer med EU-budgettets størrelse eller

udviklingen i Danmarks BNI.

Konkret er rabatten på 130 mio. euro målt i såkaldte 2011-priser, hvilket i

2020 beløber sig til 146,3 mio. euro. Når man har modregnet Danmarks bi-

drag til finansiering af de andre landes BNI-rabatter (Holland og Sverige), be-

løber den sig til 124,6 mio. euro, hvilket altså bliver modregnet i den del af

det danske bidrag til EU-budgettet, der er baseret på BNI-niveauet.

Bruttobidrag

Det danske bruttobidrag til EU’s

budget har i den nuværende periode (2014-

2018) gennemsnitligt været på 2,5 mia. euro om året (løbende priser), sva-

rende til 18,8 mia. kr. om året. Målt i faste 2018-priser og for hele perioden

2014-2020 estimerer Kommissionen det gennemsnitlige årlige danske bidrag

til 2,7 mia. euro eller 20,1 mia. kr.

Ifølge Finansministeriets beregninger, så vil Kommissionens forslag om en

MFF-ramme på 1,11 pct. af BNI medfører et dansk merbidrag på 6,0 mia. kr.

om året (2018-priser). Det finske kompromisforslag med en ramme på 1,07

pct. af BNI vil medføre en stigning i bidraget på 5,2 mia. kr, mens Europa-

Parlamentets forslag om en ramme på 1,3 pct. af BNI skønnes til at medføre

en stigning i bidraget på 11,8 mia. kr. En MFF-ramme på 1,0 pct. af BNI for-

ventes at medføre et årligt ekstra bidrag på 3,4 mia. kr.

Nettobidrag

Når drøftelser handler om, hvor meget de enkelte medlemslande bidrager til

EU’s budget,

i forhold til hvor meget de får retur fra budgettet, så kommer be-

grebet nettobidrag

ofte i spil. Hvis man ser på landenes gennemsnitlige år-

lige nettobidrag under den nuværende MFF-periode 2014-2020 (opgjort for

2014-2018), så får man en fordeling som gengivet neden for målt i mia. euro,

hvor et negativt fortegn betyder, at medlemslandet bidrager relativt mere til

EU-budgettet end landet får retur, og dermed er nettobidragsyder.

Nettobidraget, eller mere korrekt nettosaldoen, kan opgøres på flere måder, men her er Kom-

missionens metode gengivet, hvor man ser på de relative ind- og udbetalinger. Det vil sige,

hvor stor en andel af de samlede betalinger til EU-budgettet fra alle EU-landene betaler det en-

kelte medlemslande. Det holdes så op imod, hvor stor en andel af samtlige udbetalinger til EU-

landene fra EU-budgettet det enkelte medlemsland modtager. Medlemslandenes betalinger til

EU-budgettet i form af sukkerafgifter og told regnes ikke med. Det skyldes, at disse indbetalin-

ger ikke vurderes til at være såkaldte landespecifikke indbetalinger. Betalingerne til EU-landene

via administrationsposten regnes heller ikke med, når betalingerne til det enkelte EU-land skal

opgøres.

Side 11 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Kilde: Kommissionen

Hvis nettosaldoen sættes i forhold til landets BNI-niveau, giver det et billede

af, hvor stor en andel nettosaldoen udgør af økonomien.

Kilde: Kommissionen

Side 12 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Udviklingen i det danske nettobidrag

Det danske nettobidrag er senest opgjort i 2018 og er på 1,2 mia. euro sva-

rende til ca. 9 mia. kr. eller 0,39 pct. af Danmarks BNI. Der er tale om en rela-

tiv kraftig stigning fra 2017, hvor nettobidraget var på 703 mio. euro eller 5,2

mia. kr. (0,24 pct. af BNI).

Kilde: Kommissionen

Hvis man ser på udviklingen i det danske nettobidrag, så er det der er be-

stemmende for størrelsen på nettobidraget forskellen mellem Danmarks an-

del af indbetalingerne til EU-budgettet og Danmarks andel af udbetalingerne

fra EU-budgettet sammenholdt med størrelsen på EU-budgettet.

Udviklingen i det danske nettobidrag siden 2000 og Danmarks andel af ind-

og udbetalinger i forhold til EU-budgettet og nettobidraget i pct. af BNI kan

ses herunder

Det skal

bemærkes, at den ordning for EU’s indtægter,

som bliver vedtaget samtidig med

MFF-rammen og regulerer medlemslandenes betalinger til EU-budgettet, skal godkendes i de

nationale parlamenter og derfor først træder i kraft inde i MFF-perioden med tilbagevirkende

kraft til starten af den pågældende MFF-periode. Det gør sig i grafen gældende i året 2009 for

MFF-perioden 2007-2013 og i 2016 for MFF-perioden 2014-2020. I 2016 betød det blandt an-

det, at Danmarks rabat for årene 2014-2016 ført blev modregnet i bidraget i dette år, hvilket

bl.a. er grundet til det lavere nettobidrag i 2016.

Side 13 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

300

200

100

-100

-200

-300

-400

-500

-600

-700

-800

-900

-1.000

-1.100

-1.200

-1.300

Danmarks nettosaldo 2000-2018

(mio. euro, løbende priser)

Det stigende nettobidrag i 2018 skyldes, at Danmarks andel af betalingerne

til EU-budgettet er steget, men i høj grad også, at Danmarks andel af udbeta-

linger fra EU-budgettet er faldet bl.a. som følge af et større samlet niveau af

udbetalinger. Forskellen mellem de to øvre kurver herunder er bestemmende

for udviklingen i nettobidraget.

Danmarks andel af ind- og udbetalinger fra EU-

budgettet samt nettosaldo i procent af BNI

2000 - 2018

2,50

2,25

2,00

1,75

1,50

1,25

1,00

0,75

0,50

0,25

0,00

-0,25

-0,50

-0,75

Andel af indbetalinger (%)

Nettosaldo (% af BNI)

Andel af udbetalinger (%)

Side 14 | 15

EU-note - 2019-20 - E 9: EU’s flerårige finansielle ramme 2021-2027

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 15 | 15