EU-note - 2019-20 - E 7: EU-formandskabets kompromisforslag om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del EU-note E 7
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget og Finansudvalget

EU-formandskabets kompromisforslag om den flerårige

finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

4. december 2019

Sammenfatning

Det finske EU-formandskab har den 2. december 2019 fremlagt den så-

kaldte forhandlingsboks, som indeholder de områder og emner under for-

slaget om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som medlems-

landene skal have afklaret, før der kan indgås en samlet aftale. Forhand-

lingsboksen er den første, der indeholder konkrete tal for den overord-

nede ramme og de enkelte udgiftskategorier.

Det finske forslag sætter det overordnede udgiftsniveau til 1.087 mia.

euro i faste priser svarende til 1,07 pct. af de 27 EU-landes BNI. Forsla-

get skærer omkring 47 mia. euro af Kommissionens MFF-forslag fra maj

2018. Af de traditionelle udgiftsområder er det særlig udgifterne på sam-

hørighedsområdet, som beskæres i det finske forslag, hvorimod land-

brugsområdet tilføres yderligere midler.

På indtægtssiden foreslår det finske EU-formandskab, at en afgift på

ikke-genanvendeligt plastikemballage indføres som en ny indtægtskilde,

mens døren også holdes åben for en indtægtskilde baseret på EU’s CO

kvotehandelssystem (ETS). EU-formandskabet foreslår, at det nuvæ-

rende rabatsystem afskaffes, men holder muligheden åben for, at der kan

indføres nye rabatter i perioden 2021-2027.

Kontaktperson

Martin Jørgensen

(3622)

Side 1 | 9

EU-note - 2019-20 - E 7: EU-formandskabets kompromisforslag om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

Indledning

Forhandlingsboksen

er den tredje i rækken under forhandlingerne om den

flerårige finansielle ramme for 2021-2027, men den første med beløbsangi-

velser. Forhandlingsboksen er udgangspunktet for stats- og regeringschefer-

nes forhandlinger om rammen på EU-topmødet den 12.-13. december 2019.

Overordnet udgiftsniveau

Det finske EU-formandskab foreslår et overordnet samlet niveau for den fler-

årige finansielle ramme på 1.087 mia. euro (faste 2018-priser), hvilket svarer

til 1,07 pct. af de 27 EU-landes bruttonationalindkomst (BNI). Kommissionens

forslag er på 1,11 pct. af BNI, mens Europa-Parlamentet har spillet ud med et

niveau på 1,3 pct. af BNI. Målt i betalinger er niveauet i det finske forslag på

1.080 mia. euro eller 1,06 pct. af BNI.

Sammenlignet med Kommissionen forslag til den flerårige finansielle ramme

fra maj 2018 reducerer det finske EU-formandskab den samlede ramme med

47 mia. euro for forpligtigelserne

og 25 mia. euro i betalinger (begge målt i

faste 2018-priser).

Hvis niveauet i forhandlingsboksen sammenlignes med den nuværende

ramme for 2014-2020,

er der tale om et fald i udgifter på 49 mia. euro.

Budgetkategori

Beløb i mia. euro

og faste 2018- pri-

ser

1. Det indre mar-

ked, innovation og

det digitale

2. Samhørighed og

værdier

Udgifter

(Forpligti-

gelser)

151,8

Andel af

samlede

ramme

(%)

14,0

Forskel til

Kommissio-

nens MFF-

forslag

-14,5

Forskel til

MFF-ram-

men 2014-

2020 (EU-

28)

+24,1

374,1

34,4

-17,9

-26,3

Multiannual Financial Framework (MFF) 2021-2027:

Negotiating Box with figures.

Forpligtigelsesbevillinger er juridiske forpligtigelser om betalinger, som kan strække sig over

flere år, mens betalingsbevillingerne er de faktiske betalinger, som EU kan gennemføre i et gi-

vent år. Betalingerne udspringer af forpligtigelser fra det aktuelle eller tidligere år. Hvis der er

tale om udgifter, der skal afholdes det samme år, vil forpligtigelser og betalinger være identiske.

Sammenligningsgrundlaget er her en

opgørelse

fra Europa-Parlamentet, der omfatter de nuvæ-

rende 28 medlemslande og indarbejder Den Europæiske Udviklingsfond, da det er planen, at

fonden skal indarbejdes i rammen for 2021-2027. Fonden udgør 0,03 pct. af EU-27’s

BNI.

Side 2 | 9

EU-note - 2019-20 - E 7: EU-formandskabets kompromisforslag om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

Herunder: økono-

mis, social og terri-

torial samhørighed

(samhørigheds-

støtte)

3. Naturressourcer

og miljø

Herunder: mar-

kedsrelaterede ud-

gifter og direkte be-

talinger (traditionel

landbrugsstøtte)

4. Migration og

grænseforvaltning

5. Sikkerhed og for-

svar

6. Naboområder og

verden

7. Europæisk of-

fentlig forvaltning

Forpligtigelser i alt

Procent af BNI

Betalinger i alt

Procent af BNI

323,2

29,7

-7,5

346,6

254,2

31,9

23,4

+10,0

0,0

-81,8

-54,8

23,4

14,7

103,2

73,6

1.087,3

1,07

1.080,0

1,06

2,2

1,4

9,5

6,8

100,0

-7,4

-9,6

-5,7

-2,0

-47,3

-0,04

-24,8

-0,02

+12,8

+12,7

+6,9

+2,8

-48,8

Det finske EU-formandskab fremhæver, at kompromisforslaget sikrer en pas-

sende fordeling af midler mellem de traditionelle politikområder som samhø-

righed og landbrug og de nye prioriteter som klima, migration, sikkerhed samt

forskning og udvikling.

Fordelingen af de 1.087 mia. euro på samhørighed, landbrug

og øvrige poli-

tikker (herunder nye prioriteter) har ifølge formandskabet den rette balance,

hvor andelen af midler til de øvrige politikker nu udgør den største andel med

32,8 pct. af den samlede ramme.

Budgetkategori 2 om naturressourcer og miljø på 346,6 mia. euro er her modregnet udgifterne

på miljødelen og hav- og fiskerifonden.

Side 3 | 9

EU-note - 2019-20 - E 7: EU-formandskabets kompromisforslag om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

Fordeling af de 1.087 mia. euro i det finske EU-formandskabs forslag til

den flerårige finansielle ramme 2021-2027

(mia.

euro, faste 2018-priser)

Generelt

Hvad angår de tværgående elementer i det finske EU-formandskabs forslag,

kan følgende nævnes:



Klima

Det finske EU-formandskab foreslår, at andelen af den samlede

ramme som skal gå til klimatiltag, som minimum skal udgøre 25 pct.

Der skal også findes en effektiv måde til at overvåge brugen af midler

på klimatiltag, så MFF’en

kommer til at bidrage til implementeringen

af Parisaftalen. Kommissionen skal årligt rapportere om klimaudgif-

terne. Det finske EU-formandskab nævner i parentes, at der kan

blive etableret en ”Just

Transition Mechanism”,

som skal afbøde de

økonomiske og sociale konsekvenser af den grønne omstilling

Retsstatsprincippet

Det finske EU-formandskab fastholder, at medlemslandene skal

overholde retsstatsprincippet i forbindelse med håndtering af EU-

støtte, så gennemførelsen af EU-budgettet eller

EU’s finansielle inte-

resser ikke kommer i fare. Der skal dog være tale om klare og præ-

cise kriterier for, hvornår retsstatsprincippet ikke overholdes.



Det har været forventningen, at den nye formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, ville

annoncere forslaget om en Just Transition Fund i forbindelse med The European Green Deal,

hvor 35 mia. euro skulle gå til de lande, der bliver mest berørte af den grønne omstilling. Spe-

kulationerne går dog på, at den muligvis først bliver annonceret til januar.

Side 4 | 9

EU-note - 2019-20 - E 7: EU-formandskabets kompromisforslag om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027



Midtvejsevaluering

Forslaget lægger ikke op til en midtvejsevaluering af den flerårige fi-

nansielle ramme, som det var tilfældet i 2017 med den nuværende

ramme

Herunder følger en kort gennemgang af de syv budgetkategorier.

1. Det indre marked, innovation og det digitale (151,8 mia. euro)

EU-formandskabet reducerer dette område med 14,5 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag.

Under denne budgetkategori vil 84,0 mia. euro gå til Horisont Europa-pro-

grammet, hvoraf 8,6 mia. euro skal bruges til forskning og innovation i føde-

varer, landbrug, udvikling af landdistrikterne og bioøkonomi.

28,4 mia. euro går til Connecting Europe Faciliteten (CEF), heraf 21,4 mia. til

transportdelen (10,0 mia. euro overført fra samhørighedsområdet), 5,2 mia. til

energidelen og 1,8 mia. til den digitale del.

Hvad angår de store projekter, foreslår formandskabet, at 5,0 mia. euro skal

gå til ITER og 12,7 mia. euro til rumprogrammet, heraf 7,7 mia. euro til Gali-

leo og 4,6 mia. euro til Copernicus.

2. Samhørighed og værdier (374,1 mia. euro)

EU-formandskabet reducerer dette område med 17,9 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag. Det er det område, der beskæres mest.

Dette politikområde har en underkategori, hvor der er afsat 323,2 mia. euro til

økonomisk, social og territorial samhørighed, som er den traditionelle samhø-

righedsstøtte.

Under samhørighedspolitikken foreslås følgende fordeling af midler under

målet om investeringer i beskæftigelse og vækst, hvor der i alt afsættes

313,1 mia. euro:



195,6 mia. euro til de mindre udviklede regioner (regioner med et

BNP pr. indbygger på under 75 pct. af gennemsnittet for EU-27)

42,2 mia. euro til overgangsregionerne (regioner med et BNP pr. ind-

bygger på mellem 75 og 100 pct. af gennemsnittet for EU-27)

34,2 mia. euro til mere udviklede regioner (regioner med et BNP pr.

indbygger på over 100 pct. af gennemsnittet for EU-27)

I Kommissionens forslag var der lagt op til en midtvejsevaluering i 2023, hvilket Europa-Parla-

mentet også er tilhænger af.

Side 5 | 9

EU-note - 2019-20 - E 7: EU-formandskabets kompromisforslag om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027



39,7 mia. euro til medlemslande, der modtager støtte fra samhørig-

hedsfonden (medlemslande hvis BNI pr. indbygger målt i købekrafts-

standarder i perioden 2015 til 2017 er under 90 pct. af EU-27 gen-

nemsnittet)

1,4 mia. euro i supplerende støtte til regioner i den yderste periferi.

EU-medfinansieringen vil under dette mål være 70 pct. for udviklede regio-

ner, 60 pct. for overgangsregionerne (der tidligere var mindre udviklede regi-

oner), 55 pct. for overgangsregioner og 40 pct. for mere udviklede regioner.

Det finske EU-formandskab foreslår, at 12,9 mia. euro skal gå til det nye bud-

getinstrument for eurolandene (BICC)

som skal støtte strukturreformer og of-

fentlige investeringer. Et supplerende konvergens- og reforminstrument med

en ramme på 5,5 mia. euro til de medlemslande, der ikke er eurolande eller

deltager i eurofastkurssamarbejdet ERM II, nævnes også af EU-formandska-

bet.

3. Naturressourcer og miljø (346,6 mia. euro)

EU-formandskabet øger samlet dette område med 10 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag. Stigningen forklares bl.a. med, at landbrugsområdet

bidrager med 40 pct. af udgifterne til den overordnede klimamålsætning om,

at 25 pct. af den samlede flerårige budgetramme skal gå til klimatiltag.

Budgetkategorien har et underloft på 254,2 mia. euro til den traditionelle

landbrugsstøtte, som består af markedsordninger og direkte støtte (søjle I).

Det er det samme niveau som i Kommissionens forslag, så de ekstra 10 mia.

euro går til udvikling af landdistrikter (søjle II), hvor rammen hæves til 80,0

mia. euro. Tiltagene under søjle I finansieres fuldt ud af EU-budgettet, mens

tiltag under søjle II medfinansieres af medlemslandene. Loftet for direkte

støtte til store bedrifter sættes til 100.000 euro.

4. Migration og grænseforvaltning (23,4 mia. euro)

EU-formandskabet reducerer dette område med 7,4 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag.

På det her område foreslår EU-formandskabet, at 9,2 mia. euro skal gå til

Asyl- og Migrationsfonden og 5,5 mia. euro til Fonden for Integreret Grænse-

forvaltning. Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning får i for-

slaget tildelt 6,1 mia. euro.

Danmark har som bekendt udtrykt ønske om ikke at deltage i dette instrument eller finansierin-

gen heraf, selvom deltagelsen i ERM II gør det muligt.

Side 6 | 9

EU-note - 2019-20 - E 7: EU-formandskabets kompromisforslag om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

5. Sikkerhed og forsvar (14,7 mia. euro)

EU-formandskabet reducerer dette område med 9,6 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag.

Under denne budgetkategori tildeler formandskabet bl.a. 6,0 mia. euro til for-

svarsfonden og 1,7 mia. euro til fonden for intern sikkerhed. Hertil kommer

ca. 600 mio. euro til afvikling af atomkraftværker i Litauen, Slovakiet og Bul-

garien samt 448 mio. euro til

dekommissionering af EU’s egne anlæg.

Endelige afsættes 2,5 mia. euro til Conneting Europe Faciliteten til at tilpasse

transeuropæiske transportnet (TEN-T) til militære mobilitetsbehov.

6. Naboområder og verden (103,2 mia. euro)

EU-formandskabet reducerer dette område med 5,7 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag.

Det samlede instrument til naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt

samarbejde (NDICI) udgør 75,5 mia. euro i det finske forslag. Heraf vil 57,4

mia. euro gå til de geografiske programmer og heraf mindst 18,4 mia. til na-

boskab og 27,0 mia. euro til Afrika syd for Sahara. 6,0 mia. euro skal gå til de

tematiske programmer, 3,0 mia. euro til hurtige respons aktioner og 9,1 mia.

euro til nye udfordringer og prioriteter. Der afsættes 9,8 mia. euro til instru-

mentet for humanitær bistand.

2,8 mia. euro af den samlede ramme til eksterne foranstaltninger vil gå til den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik samt oversøiske lande og territorier,

herunder Grønland (her havde Kommissionen afsat samlet 3,1 mia. euro).

Midlerne til førtiltrædelse til potentielt kommende medlemslande vil beløbe

sig til 11,4 mia. euro.

En europæisk fredsfacilitet på 4,5 mia. euro vil blive etableret uden for den

flerårige finansielle ramme, hvor midlerne altså ikke vil komme fra EU-bud-

gettet, men via bidrag fra medlemslandene baseret på deres BNI-niveau.

7. Europæisk offentlig forvaltning (73,6 mia. euro)

EU-formandskabet reducerer dette område med 2,0 mia. euro i forhold til

Kommissionens forslag.

Side 7 | 9

EU-note - 2019-20 - E 7: EU-formandskabets kompromisforslag om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

Fleksibilitet

Hvad angår spørgsmålet om fleksibilitet, foreslår EU-formandskabet følgende

tematiske instrumenter, der kan anvendes ud over de flerårige finansielle

rammer:



Globaliseringsfonden,

der støtter ledige arbejdstagere ramt af globa-

liseringen: 186 mio. euro årligt (1,3 mia. euro samlet).

En ny

solidaritets- og nødhjælpsreserve,

der anvendes i forbindelse

med større naturkatastrofer og humanitære kriser: 920 mio. euro år-

ligt (6,4 mia. euro samlet).



Hertil kommer følgende fleksibilitetsinstrumenter, som ikke er knyttet til en

specifik anvendelse:



Et samlet margeninstrument,

der kan trække på de forudgående års

uudnyttede margener under MFF-loftet for de enkelte budgetkatego-

rier. Instrumentet kan bruges til uforudsete udgifter, og det årlige be-

løb må højest udgøre 0,04 pct. af EU’s BNI for forpligtigelser og 0,03

pct. af EU’s BNI for betalinger.

Fleksibilitetsinstrumentet,

der kan bruges som en sidste udvej: 772

mio. euro årligt (5,4 mia. euro samlet).



Indtægter

Hvad angår finansieringen af EU-budgettet, foreslår det finske EU-formand-

skab, at en afgift på ikke-genanvendeligt plastemballageaffald indføres som

en ny indtægtskilde. I parenteser nævnes også en mulig ny indtægtskilde fra

EU’s

-kvotehandelssystem (ETS)

Det finske EU-formandskab lægger som udgangspunkt ikke op til, at det nu-

værende rabatsystem, hvor Danmark og fem andre lande har forskellige ra-

batter

på budgetbidraget, videreføres under den næste flerårige finansielle

ramme. Dog nævnes det i parentes, at der muligvis kan indføres reduktioner

Begge indtægtskilder optræder også i Kommissionens forslag, hvor det vurderes, at der kan

genereres en årlig indtægt på 3 mia. euro ved at kanalisere 20 pct. af indtægterne fra CO

-kvo-

tehandelssystemet til EU-budgettet. Et bidrag fra medlemslandene på 0,8 euro pr. kilo ikke-

genanvendeligt plastemballageaffald kan bidrage med ca. 7 mia. euro årligt.

I dag har Tyskland (rabat på UK-rabatten samt momsbidraget), Nederlandene (rabat på UK-

rabatten, rabat på momsbidraget og bruttorabat på BNI-bidraget), Sverige (rabat på UK-rabat-

ten, rabat på momsbidraget og bruttorabat på BNI-bidraget), Østrig (bruttorabat på BNI-bidraget

til og med 2016) og som bekendt Danmark (bruttorabat på BNI-bidraget) en rabat på budgetbi-

draget. Hertil kommer selvfølgelig selve Storbritanniens rabat.

Side 8 | 9

EU-note - 2019-20 - E 7: EU-formandskabets kompromisforslag om den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

af budgetbidraget i perioden 2021-2027 af samme type som den danske ra-

bat. Kommissionen foreslog her en udfasning af rabatterne frem mod 2025.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Side 9 | 9