Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
14. september 2020
Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 471 (Alm. del) af 17.
august 2020
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de
for udvalget relevante sager under det tyske EU-formandskab i 2. halvår 2020.
Svar
Sagerne på udvalgets område er vigtige prioriteter for det tyske formandskab. Det
tyske formandskab ventes særligt at prioritere fremskridt i arbejdet med at styrke
bankunionen, indførelse af nye Basel-standarder i EU, nye tiltag til bekæmpelse af
hvidvask, kapitalmarkedsunionen, det digitale område, samt fremme af bæredygtig
finansiering. Endvidere ventes fokus på tiltag vedr. de finansielle markeder for at
understøtte den økonomiske genopretning i lyset af COVID-19-krisen.
COVID-19-krisen har i 1. halvår 2020 generelt betydet, at arbejdet i EU med finan-
sielle sager, som ikke er relateret til COVID-19, i væsentlig grad har været sat i bero.
Under det tyske formandskab ventes en gradvis normalisering af arbejdet.
Regeringen støtter generelt arbejdet på det finansielle område og det tyske formand-
skabs prioriteter. Der tages stilling til konkrete nye tiltag i takt med, at det bliver
relevant.
Styrkelse af bankunionen
EU-landene arbejder på at styrke bankunionen, som aktuelt består af det fælles til-
syn (SSM
–
Single Supervisory Mechanism) i regi af Den Europæiske Centralbank,
ECB, samt den fælles afviklingsmyndighed (SRM
–
Single Resolution Mechanism),
herunder den sektorfinansierede afviklingsfond (SRF
–
Single Resolution Fund).
Drøftelserne foregår i ECOFIN og i udvidet eurogruppe, hvor alle EU-lande del-
tager. Landene ventes i 2. halvår 2020 at fortsætte drøftelser om en fælles indskuds-
forsikringsordning (EDIS
–
European Deposit Insurance Scheme) og andre emner,
herunder tiltag til at reducere risikoen for kriser i den finansielle sektor (risikore-
duktionstiltag), eksempelvis rammerne for at håndtere institutter som bliver nødli-
dende, herunder insolvensbehandling, integration af bankmarkeder, samt kapital-
krav til institutters eksponeringer mod stater (beholdninger af statsobligationer), der
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk