EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 959: Notat om svar på begrundet udtalelse om manglende overholdelse af den frie udveksling af transportydelser (Sag nr. 2018/2221)

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 959
Offentligt

NOTAT

Til Folketingets Europaudvalg og Transportudvalg

Dato

J. nr.

15. september 2020

2020-4718

Den danske regerings besvarelse af Europa-Kommissionens be-

grundede udtalelse 2018/2221 om manglende overholdelse af den

frie udveksling af transportydelser som fastsat i artikel 1, 8 og 9 i

forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til mar-

kedet for international godskørsel

Kommissionen har den 14. maj 2020 sendt en begrundet udtalelse nr.

2018/2221 til Danmark. Det er Kommissionens opfattelse, at Danmarks tidsbe-

grænsede parkering på højst 25 timer på statslige rastepladser krænker friheden

til udveksling af transportydelser som fastsat i artikel 1, 8 og 9 i forordning (EF)

nr. 1072/2009.

Parkeringsbegrænsningens indvirkninger på udøvelse af den frie

udveksling af transportydelser

Kommissionen fremhæver i sin begrundede udtalelse af 14. maj 2020, at tilste-

deværelsen af parkeringsområder i hele EU er nødvendig for udøvelsen af de ret-

tigheder, der er fastsat i forordning (EF) 1072/2009 samt efterlevelse af kravene

i forordning (EF) 561/2006.

Danmark anfægter ikke behovet for parkeringsområder i relation til retten til at

udøve de rettigheder, der er fastsat i forordning (EF) 1072/2009 ej heller efter-

levelse af kravene i forordning (EF) 561/2006. Danmark anerkender dog ikke, at

den tidsbegrænsede parkering på højst 25 timer på statslige motorvejsrasteplad-

ser krænker rettighederne efter forordning (EF) 1072/2009 ej heller muligheden

for at efterleve kravene i forordning (EF) 561/2006.

Danmark skal i den forbindelse bemærke, at det ikke er en statslig opgave at stille

parkeringsfaciliteter til rådighed for langtidsparkering. Det følger således alene

af artikel 39, stk. 2, litra c, i forordning (EU) 1315/2013, at infrastrukturen i ho-

vednettet bl.a. skal have rastepladser på motorveje med ca. 100 km afstand i

overensstemmelse med samfundets, markedets og miljøets behov for bl.a. at til-

vejebringe passende og tilstrækkeligt sikre parkeringspladser til erhvervstrafi-

kanter. Det er således ikke angivet her, at disse rastepladser skal kunne benyttes

til langtidsparkering. En rasteplads er

–

som ordet siger

–

et sted, hvor man kan

holde kortere hvil i forbindelse med spisning, toiletbesøg og lignende.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 959: Notat om svar på begrundet udtalelse om manglende overholdelse af den frie udveksling af transportydelser (Sag nr. 2018/2221)

Side 2/4

Danmark skal ligeledes bemærke, at det i henhold til forordning (EF) 561/2006

er op til virksomheden at sikre, at det lange hvil kan afholdes, jf. artikel 10 i for-

ordning (EF) 561/2006. Det må derfor være virksomhedens ansvar at plan-

lægge ruten, således at chaufføren kan benytte de alternative parkeringsfacilite-

ter i Danmark, der er til rådighed for afholdelse af det lange hvil.

Tilstedeværelse af anden kapacitet

Danmark skal indledningsvis slå fast, at de danske motorvejsrastepladser hver-

ken er planlagt eller indrettet med henblik på langtidsparkering, og at tilveje-

bringelse af anden kapacitet er en opgave for markedet og branchen selv. Som

nævnt ovenfor følger der heller ikke noget krav herom efter forordning

1315/2013.

Der er i Danmark en lang række offentlige og private alternativer til lastbilpar-

keringen på rastepladserne langs motorvejsnettet, som har ubegrænset parke-

ring. Hovedparten af disse alternativer administreres uden for statsligt regi, og

det er derfor ikke muligt at opgøre det samlede udbud af parkeringsfaciliteter i

tilknytning til eksempelvis transportcentre, kombiterminaler, havne, transport-

virksomheder mv.

Konsulentfirmaet Moe/Tetraplan udarbejdede i 2016 en rapport om transport-

centre for den statslige vejmyndighed, Vejdirektoratet. Rapporten indeholder

en oversigt over de største transportcentre og andre godstransportknudepunk-

ter.

Danmark kan oplyse, at den nuværende kapacitet på de statslige rastepladser

er ca. 1300 pladser til lastbiler, hvorfor de private faciliteter udgør et tilstræk-

keligt alternativ.

Indførelsen af 25 timers parkeringsgrænsen synes derfor også at skabe et incita-

ment for private aktører til at løfte deres ansvar i forhold til at der bl.a. udvikles

private initiativer til ’safe

and secure parking’

med passende overnatningsmu-

ligheder og andre faciliteter for chauffører og lastbiler.

Danmark finder ud fra en samlet betragtning, at der findes tilstrækkelige alter-

nativer til de statslige motorvejsrastepladser til at sikre afholdelse af bl.a. det

lange hvil, som Kommissionen anfører er en forudsætning for at udføre cabota-

gekørsel i Danmark og internationale transporter, der starter eller slutter i Dan-

mark.

Legitimt formål

Danmark skal som allerede anført slå fast, at de danske motorvejsrastepladser

ikke er egnet til langtidsparkering, og formålet med at indføre den tidsbegræn-

sede parkering har således været at dæmme op for de udfordringer, som lang-

tidsparkeringen har forårsaget.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 959: Notat om svar på begrundet udtalelse om manglende overholdelse af den frie udveksling af transportydelser (Sag nr. 2018/2221)

Side 3/4

Danmark har i sit svar af 19. februar 2019 på Kommissionens brev af 14. januar

2019 om yderligere oplysninger beskrevet de fire mål med indførelse af parke-

ringsbegrænsningen, hvoraf det fremgår, at tidsbegrænsningen skal forhindre

lastbilernes langtidsparkering for derigennem:

•

at sikre mere kapacitet til at chauffører kan afholde deres pauser og

kortere hvil,

at komme ulovlig trafikfarlig parkering på motorvejsrastepladserne til

livs

at sikre ordnede forhold på rastepladserne ved at modgå de negative

effekter, som langtidsparkering medfører,

at sikre chaufførernes miljø- og arbejdsforhold, idet de danske motor-

vejsrastepladser er helt uegnede til længerevarende ophold.

•

Kommissionen anerkender i sin begrundede udtalelse af 14. maj 2020, at de fire

mål med indførelsen af parkeringsbegrænsningen på 25 timer, som anført oven-

for, er legitime. Kommissionen anfører dog, at begrænsningen på 25 timer, som

er fastsat af Danmark, ikke er egnet til at nå disse mål og/eller går ud over, hvad

der er nødvendigt for at nå dem.

Danmark deler ikke Kommissionens vurdering af, at indførelsen af den tidsbe-

grænsede parkering på højst 25 timer går ud over, hvad der er nødvendigt og

passende for at opnå formålet.

Passende og nødvendigt

Sikring af kapacitet

Kommissionen anfører, at indførelsen af parkeringsbegrænsningen på 25 timer

ikke er egnet til at sikre mere kapacitet på motorvejsrastepladser, hvorfor par-

keringsbegrænsningen ikke er passende til at nå målet.

Kommissionen anfører, at der ikke er nogen klar forbindelse mellem langtids-

parkering af tunge godskøretøjer og den påståede kapacitetsudfordring på mo-

torvejsrastepladser i Danmark.

Kapacitetsudfordringen er imidlertid dokumenteret af Vejdirektoratet i de tæl-

linger af såvel kapacitetsudnyttelse på samtlige rastepladser og opholdstidstæl-

linger på et udvalg af rastepladser. Der er således ikke belæg for Kommissionens

Det bemærkes, at det fejlagtigt er fremgået af tidligere fremsendte svar af 19. fe-

bruar 2019, at tidsbegrænset parkering skal forhindre lastbilernes langtidsparke-

ring for derigennem at komme ulovlig trafikfarlig lastbilparkering på til- og frakør-

selsramperne til livs. Formålet er derimod at komme trafikfarlig parkering inde på

rastepladserne til livs.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 959: Notat om svar på begrundet udtalelse om manglende overholdelse af den frie udveksling af transportydelser (Sag nr. 2018/2221)

Side 4/4

konklusion om, at der ikke er begrundelse for 25 timers-reglen, fordi der er ledig

kapacitet på nogle rastepladser.

Danmark finder derfor, at indførelsen af parkeringsbegrænsningen på 25 timer

for at sikre mere kapacitet på motorvejsrastepladser er både nødvendig, pas-

sende og dermed egnet til at opnå det legitime formål.

Overvejelse af alternative foranstaltninger

Danmark fremhævede i sit svar på Kommissionens åbningsskrivelse af 19. juli

2018, at andre foranstaltninger blev vurderet, inden man valgte begrænsningen

på parkering på højest 25 timer. Kommissionen anfører, at Danmark ikke har

fremlagt yderligere oplysninger om de alternative foranstaltninger, der er blevet

vurderet eller forklaret, hvorfor de blev fravalgt.

Danmark skal i den forbindelse oplyse, at man har overvejet og vurderet en

række af alternative foranstaltninger med henblik på at finde den bedste løsning

til at opnå de fire mål som anført ovenfor. Disse omfatter:

•

Mulighed for at indføre betalingsparkering, herunder muligheden for

at benytte bomanlæg

Mulighed for at anvende fleksibel fordeling af parkeringsarealer

Mulighed for at indføre tidsbegrænset parkering på mellem 3-25 timer

•

Herudover er muligheden for mindre anlægsforbedringer samt anlæg af nye ra-

stepladser blevet overvejet. Set i lyset af, at formålet med offentlige rastepladser

er, at trafikanter på deres rejse

–

blandt andet af hensyn til trafiksikkerheden

–

skal kunne raste, dvs. spise, forrette nødtørft, udføre korte hvil mv., blev det med

henblik på at opfylde de fire mål vurderet, at parkeringsbegrænsningen på 25

timer var den nødvendige og mest passende løsning. Det blev bl.a. lagt til grund

for beslutningen, at der med valget af præcis 25-timers tidsbegrænsning blev gi-

vet mulighed for afholdelse af reduceret ugentlig hviletid på de statslige raste-

pladser.

Afsluttende bemærkninger

Danmark finder således,

det udelukkende er medlemsstaternes kompetence

at fastsætte parkeringsregler,

den danske regel om tidsbegrænset parkering

hverken direkte eller indirekte har en diskriminerende virkning og er begrundet

i legitime formål af almen interesse, og

parkeringsreglen er proportional,

hvorfor Danmark hverken anerkender, at den tidsbegrænsede parkering hver-

ken direkte eller indirekte krænker friheden til at udveksle transportydelser jf.

artikel 1, 8 og 9 i forordning (EF) 1072/2009, eller at foranstaltningen i øvrigt er

uforenelig med EU-retten.