Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 939
Offentligt
2240892_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:
[email protected]
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
4. september 2020
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-336/19
Titel og kort sagsresumé
Centraal Israëlitisch Consistorie van België e.a.
Emne:
Dyrevelfærd (rituel slagtning)
Spørgsmål:
1. Skal artikel 26, stk. 2, første afsnit, litra c), i Rådets
forordning nr. 99/2009 af 24. september 2009 om
beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet fortolkes
således, at medlemsstaterne, som en undtagelse fra den i
denne forordnings artikel 4, stk. 4, fastsatte bestemmelse
og med henblik på at øge dyrevelfærden, kan udstede
forskrifter som de i decreet van het Vlaamse Gewest van 7
juli 2017 »houdende wijziging van de wet van 14 augustus
1986 betreffende de bescherming en het welzijn der dieren,
wat de toegelaten methodes voor het slachten van dieren
betreft« (regionen Flanderns dekret af 7.7.2017 »om
ændring af lov af 14.8.1986 om beskyttelse af
dyrevelfærden hvad angår tilladte metoder til slagtning af
dyr«) omhandlede, idet disse forskrifter dels indeholder et
forbud mod slagtning af dyr uden bedøvelse, der også
gælder for rituelle slagtninger, dels fastsætter en alternativ
bedøvelsesmetode for rituelle slagtninger baseret på en
reversibel bedøvelse, der ikke må føre til dyrets død?
2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,
første afsnit, litra c), i den i første spørgsmål anførte
fortolkning da i strid med artikel 10, stk. 1, i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder?
3. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
Proces-
skridt
GA
Dato
10.09.20
1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0002.png
bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,
første afsnit, litra c), sammenholdt med denne forordnings
artikel 4, stk. 4, i den i første spørgsmål anførte fortolkning
da i strid med artikel 20, 21 og 22 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder derved, at
aflivning af dyr efter særlige metoder, der er foreskrevet
ved religiøse ritualer, kun må foretages i henhold til en
betinget undtagelse fra pligten til at bedøve dyret (artikel 4,
stk. 4, jf. artikel 26, stk. 2), mens der for aflivning af dyr
under jagt, sportsfiskeri og i forbindelse med kultureller
sportsarrangementer af de grunde, der er nævnt i
betragtningerne til forordningen, gælder forskrifter,
hvorefter disse aktiviteter ikke falder under forordningens
anvendelsesområde og derfor heller ikke er omfattet af
pligten til forudgående bedøvelse ved aflivning (artikel 1,
stk. 1, andet afsnit, og stk. 3)?
C-710/19
G. M. A. (opholdsdirektivet og arbejdssøgende)
Emne:
TEUF art. 45 (arbejdskraftens fri bevægelighed) og
dokumen-tation for at være arbejdssøgende.
Spørgsmål:
1) »Skal artikel 45 TEUF fortolkes og anvendes således, at
værtsmedlemsstaten har en forpligtelse til, for det første, at
indrømme en arbejdssøgende en rimelig frist til at få
kendskab til de beskæftigelsestilbud, der er passende for
ham, og til at foretage de nødvendige skridt for at opnå
ansættelse, for det andet, at anerkende, at den frist, der
indrømmes til at søge beskæftigelse, ikke på nogen måde
kan være kortere end seks måneder, og, for det tredje, at
tillade, at en arbejdssøgende opholder sig på dens område i
hele denne periode uden at stille krav om, at den
pågældende skal fremlægge bevis for, at han har en reel
mulighed for at opnå ansættelse?«
2) »Skal artikel 15 og 31 i direktiv 2004/38, artikel 41 og 47
i chartret om grundlæggende rettigheder, det generelle
princip om EU-rettens forrang og det generelle princip om
direktivers effektive virkning fortolkes og anvendes
således, at de nationale retter i værtsmedlemsstaten i
forbindelse med et annullationssøgsmål, der er anlagt til
prøvelse af en afgørelse, hvorved der er meddelt afslag på
anerkendelse af en ret til ophold på mere end tre måneder
for en unionsborger, har pligt til at tage hensyn til nye
omstændigheder, der er indtrådt efter det tidspunkt, hvor
de nationale myndigheder traf denne afgørelse, når disse
omstændigheder kan medføre en ændring af den berørte
persons situation, som ikke længere gør det muligt at
begrænse den pågældendes ret til ophold i
værtsmedlemsstaten?«
Forenede
sager
C-83/19
C-127/19
C-195/19
Asociaţia “Forumul Judecătorilor din România” m.fl.
(Rumænien
CVM)
Emne:
Rumænien og Bulgariens overholdelse af samarbejds- og
verifikationsmekanismen, herunder retsstatsprincippet
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
23.09.20
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Til orientering:
Beskæftigelses-
ministeriet
GA
17.09.20
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0003.png
Spørgsmål:
1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK),
der blev oprettet ved Kommissionens beslutning
2006/928/EF af 13. december 2006, anses for en retsakt
udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267
TEUF, som kan fortolkes af Den Europæiske Unions
Domstol?
2. Er indholdet, karakteren og varigheden af den
mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev
oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af
13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet for
traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens
tiltrædelse af Den Europæiske Union, som Rumænien
undertegnede i Luxembourg den 25. april 2005? Er
kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for rammerne
af denne mekanisme, bindende for Rumænien?
3. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om Den
Europæiske Union fortolkes således, at medlemsstaterne
forpligtes til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, der er
omfattet af EU-retten, dvs. garantier for en uafhængig
disciplinær procedure for rumænske dommere, hvor der
ikke foreligger nogen risiko for politisk påvirkning af
sådanne procedurers forløb, f.eks. ved at regeringen
direkte, herunder foreløbigt, udpeger ledelsen i Inspecția
Judiciară (retsinspektoratet, Rumænien)?
4. Skal artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union
fortolkes således, at medlemsstaterne har pligt til at opfylde
de retsstatskriterier, som også er fastsat i de rapporter, der
udarbejdes inden for rammerne af den mekanisme for
samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved
Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13. december
2006, i forbindelse med procedurer, hvor regeringen
direkte, herunder foreløbigt, udpeger ledelsen i Inspecția
Judiciară (retsinspektoratet, Rumænien)?
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0004.png
C-291/19
SO (Rumænien
CVM)
Emne:
Rumænien og Bulgariens overholdelse af samarbejds- og
verifikationsmekanismen, herunder retsstatsprincippet
Spørgsmål:
1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK),
der blev oprettet ved Europa-Kommissionens beslutning
2006/928/EF af 13. december 2006, anses for en retsakt
udstedt af en EU-institution som omhandlet i artikel 267
TEUF, som kan fortolkes af Domstolen?
2. Er kravene i de rapporter, der udarbejdes inden for
rammerne af denne mekanisme, bindende for Rumænien,
især (men ikke alene) hvad angår behovet for at
gennemføre lovændringer, som er forenelige med MSK’s
konklusioner samt med henstillingerne fra
Venedigkommissionen og Europarådets Sammenslutning
af Stater mod Korruption?
3. Skal artikel 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i
traktaten om Den Europæiske Union, fortolkes således, at
Rumæniens forpligtelse til at opfylde kravene i de
rapporter, som udarbejdes inden for rammerne af den
mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev
oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af
13. december 2006, er omfattet af medlemsstatens
forpligtelse til at overholde retsstatsprincippet?
4. Er princippet om domstolenes uafhængighed, der er
fastsat i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og i artikel 47 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, som fortolket i Den Europæiske Unions
Domstols praksis (dom (Store Afdeling) af 27.2.2018,
Associação Sindical dos Juízes Portugueses, C-64/16,
EU:C:2018:117), til hinder for, at der oprettes en afdeling
for efterforskning af overtrædelser begået inden for
retsvæsenet i tilknytning til anklagemyndigheden ved Înalta
Curte de Casație
și
Justiție, henset til reglerne for
udnævnelse/afsættelse af de anklagere, der er ansat i denne
afdeling, reglerne for udøvelse af funktioner i forbindelse
med denne afdeling samt den måde, hvorpå kompetencen
fastlægges, herunder det begrænsede antal stillinger i denne
afdeling?
5. Er artikel 47 [stk. 2] i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder vedrørende retten til en
retfærdig rettergang inden en rimelig frist til hinder for, at
der oprettes en afdeling for efterforskning af overtrædelser
begået inden for retsvæsenet i tilknytning til
anklagemyndigheden ved Înalta Curte de Casație
și
Justiție,
henset til reglerne for udøvelse af funktioner i forbindelse
med denne afdeling samt den måde, hvorpå kompetencen
fastlægges, herunder det begrænsede antal stillinger i denne
afdeling?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
GA
23.09.20
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0005.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-265/19
Titel og kort sagsresumé
Recorded Artists Actors Performers
1. Er en national rets forpligtelse til at fortolke direktiv
2006/115 om udlejnings-og udlånsrettigheder samt om visse
andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med
intellektuel ejendomsret (herefter »direktivet«) under hensyn til
Romkonventionens
og/eller WPPT’s formål og mål begrænset
til
begreber, som udtrykkeligt er nævnt i direktivet, eller omfatter
den alternativt begreber, som alene findes i de to internationale
aftaler? I hvilket omfang skal direktivets artikel 8 navnligt
fortolkes på grundlag af kravet om »national behandling« i
WPPT’s artikel 4?
2. Har en medlemsstat en skønsmargen til at fastlægge
kriterierne for afgørelse af hvilke kunstnere, der betragtes som
»udøvende kunstnere« i medfør af direktivets artikel 8? Kan en
medlemsstat navnligt begrænse retten til at få del i det rimelige
vederlag til tilfælde, hvor enten i) fremførelsen finder sted i et
land i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS),
eller ii) de udøvende kunstnere har bopæl eller ophold i et
EØS-land?
3. Hvilken skønsmargen har en medlemsstat med hensyn til at
reagere på et forbehold, som en anden kontraherende part har
taget i henhold til WPPT’s artikel 15, stk. 3? Er medlemsstaten
navnligt forpligtet til at nøjagtigt at afspejle vilkårene i det
forbehold, som den anden kontraherende part har taget? Er en
kontraherende part forpligtet til ikke at anvende 30-dagesreglen
i Romkonventionens artikel 5, i det omfang den kan føre til, at
en producer henhørende under den part, som har taget
forbehold, modtager et vederlag i henhold til artikel 15, stk. 1,
mens den samme optagelses udøvende kunstnere ikke
modtager et vederlag? Kan den kontraherende part alternativt
tildele rettigheder til statsborgere henhørende under den part,
som har taget forbehold, på et mere generøst grundlag end den
part, som har taget forbehold, har gjort, dvs. kan den
kontraherende part tildele rettigheder, som ikke gengældes af
den part, som har taget forbehold?
4. Er det under nogen omstændigheder tilladt at begrænse
retten til et rimeligt vederlag til producenterne af en
lydoptagelse, dvs. at nægte retten for de udøvende kunstnere,
hvis fremførelser er blevet optaget i denne lydoptagelse?
TMD Friction m.fl.
1) Tillader artikel 3, stk. 4, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.
marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med
overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af
virksomheder eller bedrifter i tilfælde af overførsel af en
virksomhed efter indledningen af en insolvensbehandling af
virksomhedsoverdragerens formue i national ret, som
principielt bestemmer, at artikel 3, stk. 1 og 3, i direktiv
2001/23/EF også finder anvendelse på arbejdstageres ret til
ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller ydelser til
efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige
forsikringsordninger i forbindelse med overførsel af en
Interessent
Kulturministeriet
Proces
skridt
Dom
Dato
08.09.20
Forenede
sager C-
674/18 og
C-675/18
Beskæftigelses-
ministeriet
Erhvervsstyrelsen
Dom
09.09.20
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0006.png
virksomhed, en begrænsning, således at erhververen ikke hæfter
for rettigheder, som er baseret på beskæftigelsesperioder før
indledningen af insolvensbehandlingen?
2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende: Følger de foranstaltninger, som i henhold til
artikel 3, stk. 4, litra b), i direktiv 2001/23/EF er nødvendige
for at beskytte arbejdstagernes interesser for så vidt angår helt
eller delvis erhvervet ret til ydelser i forbindelse med alderdom,
i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige
forsikringsordninger, i tilfælde af overførsel af en virksomhed
efter indledning af en insolvensbehandling af
virksomhedsoverdragerens formue af det beskyttelsesniveau,
som kræves i henhold til artikel 8 i Europa- Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om
beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens
insolvens? 3) Såfremt det andet præjudicielle spørgsmål bevares
benægtende: Skal artikel 3, stk. 4, litra b), i direktiv 2001/23EF
fortolkes således, at de nødvendige foranstaltninger for at
beskytte arbejdstagernes interesser for så vidt angår helt eller
delvis erhvervet ret til ydelser i forbindelse med alderdom i
henhold til supplerende faglige eller tværfaglige
forsikringsordninger er truffet, når national ret bestemmer, at
forpligtelsen til i fremtiden at udbetale en ydelse i forbindelse
med alderdom i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige
forsikringsordninger til en arbejdstager, som er omfattet af
overførslen af en virksomhed under insolvensbehandling,
principielt overgår til virksomhedserhververen,
virksomhedserhververen hæfter for fremtidige pensionskrav i
det omfang, hvori disse er baseret på beskæftigelsesperioder i
virksomheden efter indledningen af insolvensbehandlingen,
den instans, som i henhold til national ret sikrer pensioner i
tilfælde af insolvens, i dette tilfælde ikke skal dække den del af
de fremtidige pensionskrav, som er erhvervet før indledningen
af insolvensbehandlingen, og
arbejdstageren kan påberåbe sig retten til værdien af den del
af sit fremtidige pensionskrav, som er erhvervet før
indledningen af insolvensbehandlingen, i forbindelse med
overdragerens insolvensbehandling?
4) Når national ret bestemmer, at artikel 3 og 4 i direktiv
2001/23/EF i tilfælde af overførsel af en virksomhed også skal
anvendes under en insolvensbehandling, finder artikel 5, stk. 2,
litra a), i direktiv 2001/23/EF da anvendelse på arbejdstagernes
pensionsrettigheder i henhold til supplerende faglige eller
tværfaglige forsikringsordninger, der allerede er opstået før
indledningen af insolvensbehandlingen, men først medfører en
ret til ydelser for arbejdstagerne, når den begivenhed indtræder,
der udløser retten til pension, og dermed først på et senere
tidspunkt?
5) Såfremt det andet eller det fjerde præjudicielle spørgsmål
besvares bekræftende: Omfatter det
minimumsbeskyttelsesniveau, som medlemsstaterne skal sikre i
henhold til artikel 8 i [direktiv 2008/94], også en forpligtelse til
at sikre pensionsrettigheder, som i henhold til national ret
endnu ikke var juridisk erhvervet ved indledningen af
insolvensbehandlingen, og som i det hele taget kun erhverves
juridisk i kraft af, at arbejdsforholdet ikke afsluttes i forbindelse
med insolvensen?
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0007.png
C-165/19
P
Forenede
sager C-
225/19 og
C-226/19
6) Såfremt det femte præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende: Under hvilke omstændigheder kan de tab, som
den tidligere arbejdstager har
lidt på grund af arbejdsgiverens insolvens for så vidt angår
ydelserne fra den erhvervstilknyttede pension, anses som
åbenbart uforholdsmæssige og dermed forpligte
medlemsstaterne til at sikre en minimumsbeskyttelse imod dem
i henhold til artikel 8 i direktiv [2008/94], selv om
arbejdstageren modtager mindst halvdelen af de ydelser, der
følger af vedkommendes akkumulerede pensionsrettigheder?
7) Såfremt det femte præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende: Sikres en beskyttelse af arbejdstagernes
pensionsrettigheder, som er nødvendig i henhold til artikel 3,
stk. 4, litra b), i direktiv [2001/23] eller artikel 5, stk. 2, litra a), i
direktiv [2001/23], og som er sidestillet med artikel 8 i direktiv
[2008/94], også, når denne beskyttelse ikke følger af national
ret, men kun af en direkte anvendelse af artikel 8 i direktiv
[2008/94]?
8) Såfremt det syvende præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende: Har artikel 8 i direktiv [2008/94] også direkte
virkning, således at den kan påberåbes af en individuel
[arbejdstager] ved den nationale ret, når vedkommende ganske
vist modtager mindst halvdelen af de ydelser, der følger af
vedkommendes akkumulerede pensionsrettigheder, men de tab,
som vedkommende lider på grund af arbejdsgiverens insolvens,
alligevel skal anses som uforholdsmæssige?
9) Såfremt det ottende præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende: Skal en privatretligt organiseret institution anses
som et offentligt organ i en medlemsstat, når medlemsstaten
på bindende vis for arbejdsgiveren
—har
udpeget den
pågældende institution som den instans, der sikrer
arbejdsmarkedspensioner i tilfælde af insolvens, og
institutionen er underlagt det statslige finanstilsyn og opkræver
de nødvendige insolvenssikringsbeløb fra arbejdsgiverne i
henhold til offentlig ret, og på samme måde som en myndighed
kan tilvejebringe betingelserne for iværksættelse af
tvangsfuldbyrdelse gennem en forvaltningsakt?
Slovak Telecom mod Kommissionen (appel)
Påstande:
—Rettens
dom ophæves helt eller delvist.
—Afgørelsen
annulleres helt eller delvist.
—Subsidiært
annulleres eller nedsættes de ST pålagte bøder
yderligere.
—Kommissionen
tilpligtes at betale alle omkostninger i
forbindelse med den foreliggende sag og sagen for Retten.
Minister van Buitenlandse Zaken m.fl.
1. Er en klagesag som omhandlet i visumkodeksens artikel 32,
stk. 3, vedrørende en endelig afgørelse om afslag på visum af
den grund, der omhandles i visumkodeksens artikel 32, stk. 1,
litra a), nr. vi), et effektivt retsmiddel som omhandlet i artikel
47 i
EU’s charter om grundlæggende rettigheder under
følgende omstændigheder:
- i begrundelsen for afgørelsen har medlemsstaten anført: »De
anses af en eller flere medlemsstater for at udgøre en trussel
mod den offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundhed,
som defineret i Schengengrænsekodeksens artikel 2, nr. 19,
henholdsvis 21, eller mod en eller flere medlemsstaters
internationale forbindelser«
- hverken i afgørelsen eller under klagesagen anfører
medlemsstaten, hvilken særlig eller hvilke særlige af de i
Erhvervsstyrelsen
GA
09.09.20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
09.09.20
7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0008.png
C-254/19
visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra a), nr. vi, nævnte fire
grunde, der gøres gældende mod ansøgeren
- under klagesagen anfører medlemsstaten ikke andre nærmere
materielle oplysninger eller nogen støtte for den eller de grunde,
der ligger til grund for indsigelsen fra den anden medlemsstat
(eller de andre medlemsstater)?
2. Er der under de i spørgsmål 1 beskrevne omstændigheder
tale om god forvaltning som omhandlet i artikel 41 i EU’s
charter om grundlæggende rettigheder, særligt når henses til
forvaltningens pligt til at begrunde sine afgørelser?
3.a. Skal spørgsmål 1 og 2 besvares anderledes, såfremt
medlemsstaten i den endelige afgørelse om visum henviser til
en eksisterende og tilstrækkelig tydeligt angivet mulighed i den
anden medlemsstat for at indlede en klagesag mod den ved
navns nævnelse anførte ansvarlige myndighed i den anden
medlemsstat (eller de andre medlemsstater), som har indgivet
den i visumkodeksen artikel 32, stk. 1, litra a), nr. vi),
omhandlede indsigelse, og hvorunder afslagsgrunden kan
behandles?
3.b. Kræves det for en bekræftende besvarelse af spørgsmål 1 i
forbindelse med spørgsmål 3.a., at afgørelsen i en klagesag mod
den medlemsstat, der har truffet den endelige afgørelse,
udsættes, indtil ansøgeren har haft lejlighed til at anvende
klagemuligheden i den anden medlemsstat (eller de andre
medlemsstater), og såfremt ansøgeren gør brug af denne
mulighed, at den endelige afgørelse er truffet i denne klagesag?
4. Har det for besvarelsen af spørgsmålene nogen betydning,
om den myndighed, der i medlemsstaten (eller i
medlemsstaterne) har fremsat indsigelse mod, at der udstedes
visum, kan gives lejlighed til at indtræde i klagesagen mod den
endelige afgørelse om visum som den anden modpart, og
herved kan få lejlighed til at underbygge den eller de grunde,
som indsigelsen støttes på?
Friends of the Irish Environment
1) Udgør en afgørelse om at forlænge varigheden af en
projektgodkendelse den aftale om et projekt, som udløser
artikel 6, stk. 3, i Rådets direktiv 92/43/EØF af21. maj 1992
om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter
»habitatdirektivet«)?
2) Påvirker nogen af de følgende betragtninger svaret på
spørgsmål 1) ovenfor? (A) Projektgodkendelsen (hvis varighed
skal forlænges) blev udstedt i medfør af en bestemmelse i
national ret, som ikke foretog en korrekt gennemførelse af
habitatdirektivet, idet lovgivningen fejlagtigt ligestillede en
passende vurdering i henhold til habitatdirektivet med en
vurdering af indvirkninger på miljøet i henhold til VVM-
direktivet (direktiv 2011/92/EU). (B) Den oprindeligt udstedte
projektgodkendelse angiver ikke, om ansøgningen om
godkendelse blev behandlet i henhold til fase 1 eller fase 2 i
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og indeholder ikke
»fuldstændige, præcise og endelige konstateringer og
konklusioner, der kan fjerne enhver rimelig videnskabelig tvivl
for så vidt angår virkningerne af de arbejder, som var påtænkt
[på den] omhandlede [lokalitet]«, som krævet i henhold til sag
C-404/09, Kommissionen mod Spanien. (C) Godkendelsens
oprindelige periode er udløbet, og som følge heraf er
projektgodkendelsen ophørt med at have retsvirkninger for så
vidt angår hele projektet. Der kan ikke udføres nogen
projektarbejder i medfør af projektgodkendelsen i afventning af
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
09.09.20
8
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0009.png
T-626/17
den mulige forlængelse heraf. (D) Der er aldrig blevet udført
nogen projektarbejder i medfør af projektgodkendelsen.
3) Såfremt svaret på spørgsmål 1) er bekræftende, hvilke
betragtninger [skal] den kompetente myndighed da tage i
betragtning ved gennemførelsen af en fase 1- screening i
medfør af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3? Skal den
kompetente myndighed f.eks. tage hensyn til nogle eller alle de
følgende betragtninger: (i) om der er sket ændringer i de
foreslåede arbejder og anvendelsen, (ii) om der er sket
ændringer i den miljømæssige baggrund, f.eks. i form af
udpegningen af europæiske lokaliteter efter datoen for
afgørelsen om at udstede projektgodkendelse, (iii) om der har
været nogen relevante ændringer i den videnskabelige viden,
f.eks. mere ajourførte undersøgelser af kvalificerede interesser i
europæiske lokaliteter? Skal den kompetente myndighed
alternativt vurdere hele projektets virkninger på miljøet?
4) Skal der sondres mellem (i) en projektgodkendelse, som
opstiller en frist for en aktivitets varighed (driftsfase), og (ii) en
projektgodkendelse, som kun opstiller en frist for den periode,
hvorunder der kan pågå opførelsesarbejder (opførelsesfase),
men
forudsat at opførelsesarbejderne færdiggøres inden for
denne frist
ikke opstiller nogen frist for aktiviteten eller
driften?
5) I hvilket omfang, om overhovedet, er en national rets pligt
til, så vidt muligt, at fortolke lovgivningen i overensstemmelse
med bestemmelserne i habitatdirektivet og Århuskonventionen
betinget af, at sagens parter udtrykkeligt har gjort disse
fortolkningsspørgsmål gældende? Nærmere bestemt: såfremt
national ret opstiller to beslutningsprocesser, hvoraf kun den
ene sikrer overholdelsen af habitatdirektivet, har den nationale
ret da pligt til at fortolke national lovgivning således, at det kun
er den beslutningsproces, som overholder direktivet, der kan
påberåbes, uanset at parterne i den for retten verserende sag
ikke udtrykkeligt har gjort netop denne fortolkning gældende?
6) Såfremt svaret på spørgsmål 2)(A) ovenfor medfører, at det
er relevant at overveje, om projektgodkendelsen (hvis varighed
skal forlænges) blev udstedt i medfør af en bestemmelse i
national ret, som ikke foretog en korrekt gennemførelse af
habitatdirektivet, skal den nationale ret da undlade at anvende
en regel i national retsplejelovgivning, som er til hinder for, at
en anfægtende part stiller spørgsmålstegn ved gyldigheden af en
tidligere (udløbet) projektgodkendelse i forbindelse med en
efterfølgende ansøgning om projektgodkendelse? Er en sådan
regel i national retsplejelovgivning i strid med den
lovliggørelsespligt, der for nylig er blevet gentaget i sag C-
348/15, Stadt Wiener?
Slovenien mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens delegerede forordning (EU)
2017/1353 af 19. maj 2017 om ændring af forordning (EF) nr.
607/2009 for så vidt angår druesorter og synonymer herfor, der
kan anføres ved mærkningen af vin (EUT 2017, L 190, s. 5),
annulleres i sin helhed.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Société générale mod ECB
Påstande:
Artikel 5 i Den Europæiske Centralbanks
afgørelse nr. ECB/SSM/2017
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
09.09.20
T-143/18
Finanstilsynet
Dom
09.09.20
9
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0010.png
T-345/18
T-565/18
T-46/19
O2RNE8IBXP4R0TD8PU41/174 af 19. december 2017 og
artikel 3 i bilag A hertil annulleres, for så vidt som de
foreskriver de foranstaltninger, der skal træffes angående de
uigenkaldelige betalingsforpligtelser i henhold til
indskudsgarantiordningerne eller afviklingsfondene.
ECB tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.
BNP Paribas mod ECB
Påstande:
— Delvis annullation af ECB’s
afgørelse nr. ECB-
SSM-2018-FRBNP-17 af 26. april 2018, for så vidt som den
fastsætter en fravigelse i de uigenkaldelige betalingsforpligtelser,
der er indgået inden for rammerne af Den Fælles
Afviklingsfond, de nationale afviklingsfonde og de nationale
indskudsgarantiordninger for egentlig kernekapital, på
individuelt, delkonsolideret og konsolideret grundlag, navnlig
artikel 9.1, 9.2 og 9.3
Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale
sagsomkost-ningerne.
P. Krücken Organic mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et
beløb på 216 749,02 EUR med tillæg af morarenter, beregnet
fra tidspunktet for forkyndelsen af stævningen, med en årlig
sats på otte procentpoint over Den Europæiske Centralbanks
basisrentesatser.
Kommissionen tilpligtes at stille de dokumenter, der er
udarbejdet i forbindelse med ECOCERT SA’s aktiviteter ved
den økologiske kontrol med Erenhot Jinguyuan Grain and Oil
Co. Ltd., 2051 Youyi Road North, Ernehot City, Xilingol
League, Inner Mongolia Autonomous Region, Peoples
Republic of China, til rådighed for sagsøgeren ved meddelelse
af aktindsigt, navnlig inspektionsrapporter og de dertilhørende
bedømmelsesskrivelser fra 2016, 2017 og 2018, der hænger
sammen med ECOCERT
SA’s konklusioner, vurderinger og
afgørelser, som udgjorde grundlaget for udstedelsen i henhold
til bilag V i forordning (EF) nr. 1235/2008 af kontrolattest nr.
22904CN1700w13 af 19. september 2017 for 490 960 kg
økologiske sesamfoderkager og for ECOCERT SA’s
efterfølgende ophævelse af denne kontrolattest.
Kommissionen tilpligtes, at forpligte økologiske
kontrolmyndigheder i tredjelande, som Kommissionen
overdrager opgaver i forbindelse med Den Europæiske Unions
kontrolsystem for økologisk landbrug, at meddele den i rubrik
11 i kontrolattesten i henhold til bilag V i Kommissionens
forordning (EF) nr. 1235/2008 til enhver tid angivne importør,
navnlig sagsøgeren, deres afgørelser vedrørende ophævelse,
tilbagekaldelse eller annullering af kontrolattester, der er
meddelt den enkelte importør, navnlig sagsøgeren, og til at
modtage denne importørs indsigelser og træffe afgørelse
herom, samt at pålægge de af Kommissionen bemyndigede
økologiske kontrolmyndigheder at stille de dokumenter fra den
økologiske kontrolprocedure, der ligger til grund for sådanne
afgørelser, navnlig inspektionsrapporter og
bedømmelsesskrivelser, til rådighed for importørerne, navnlig
sagsøgeren, hvorved dele, der er undergivet databeskyttelse af
tredjemand, skal ekstraheres.
Den Hellenske Republik mod Europa-Kommissionen
Påstande:
Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt
om Den Hellenske Republik er pålagt faste finansielle
engangskorrektioner for et bruttobeløb på 25 092 988,84 EUR
og et nettobeløb på 24 851 438,56 EUR efter kontrol
Finanstilsynet
Dom
09.09.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
09.09.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
09.09.20
10
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0011.png
C-122/19
P
C-363/19
ΑΑ/2016/013/GR for arealstøtte
på grundlag af
ansøgningerne i år 2015/16 (regnskabsårene 2016 og 2017, s.
63-74 i den sammenfattede udgave).
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Hamas mod Rådet (appel)
Påstande:
—Dom
af 14. december 2018, Hamas mod Rådet, T-
400/10 RENV, ophæves, for så vidt som der deri ikke gives
medhold i påstanden om annullation af følgende retsakter:
—Rådets
afgørelse 2011/430/FUSP af 18. juli 2011 (EUT
2011, L 188, s. 47) om ajourføring af listen over personer,
grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles
holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke
foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, Rådets afgørelse
2011/872/FUSP af 22. december 2011 (EUT 2011, L 343, s.
54), Rådets afgørelse 2012/333/FUSP af 25. juni 2012 (EUT
2012, L 165, s. 72), Rådets afgørelse 2012/765/FUSP af 10.
december 2012 (EUT 2012, L 337, s. 50), Rådets afgørelse
2013/395/FUSP af 25. juli 2013 (EUT 2013, L 201, p. 57),
Rådets afgørelse 2014/72/FUSP af 10. februar 2014 (EUT
2014, L 40, s. 56) og Rådets afgørelse 2014/483/FUSP af 22.
juli 2014 (EUT 2014, L 217, s. 35), der ajourførte og i givet fald
ændrede listen over personer, grupper og enheder, som er
omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP
om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af
terrorisme, og som henholdsvis ophævede afgørelse 2011/430,
2011/872, 2012/333, 2012/765, 2013/395 og 2014/72, samt
—Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 687/2011 af 18.
juli 2011 (EUT 2011, L 188, s. 2), nr. 1375/2011 af 22.
december 2011 (EUT 2011, L 343, s. 10), nr. 542/2012 af 25.
juni 2012 (EUT 2012, L 165, s. 12), nr. 1169/2012 af 10.
december 2012(EUT 2012, L 337, s. 2), nr. 714/2013 af 25. juli
2013 (EUT 2013, L 201, s. 10), nr. 125/2014 af 10. februar
2014 (EUT 2014, L 40, s. 9) og nr. 790/2014 af 22. juli 2014
(EUT 2014, L 217, s. 1) om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i
forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive
foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på
at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af henholdsvis
gennemførelsesforordning (EU) nr. 83/2011, 687/2011,
1375/2011, 542/2012, 1169/2012, 714/2013 og 125/2014, for
så vidt som disse retsakter vedrører Hamas, herunder Hamas-
Izz al-Din al-Qassem.
—Domstolen
træffer endelig afgørelse vedrørende de
spørgsmål, der er genstand for denne appel.
—Rådet
tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger i sagerne
T-400/10, T-400/10 RENV, C-79/15 P og den foreliggende
sag.
Konsumentombudsmannen
1. Regulerer artikel 5 og 6, sammenholdt med artikel 10, stk.1,
og artikel 28, stk. 5, i forordning [nr.] 1924/2006, bevisbyrden,
når en national domstol skal efterprøve, om der er blevet
anvendt ulovlige sundhedsanprisninger i en situation, hvor de
pågældende sundhedsanprisninger svarer til en anprisning, som
er omfattet af en ansøgning i henhold til artikel 13, stk. 2, i
forordning [nr.] 1924/2006, men hvor ansøgningen endnu ikke
har ført til en afgørelse om godkendelse eller ikke-godkendelse,
eller skal bevisbyrden afgøres efter national ret?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares med, at
bestemmelserne i forordning [nr.] 1924/2006 regulerer
Udenrigsministeriet
Dom
10.09.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
10.09.20
11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0012.png
C-386/19
P
C-392/19
Forenede
sager C-
407/19 og
C-471/19
bevisbyrden, påhviler bevisbyrden da den virksomhed, som
anvender en bestemt sundhedsanprisning, eller den myndighed,
som til den nationale domstol indgiver begæring om, at denne
forbyder virksomheden fortsat at anvende anprisningen?
3. Regulerer artikel 5 og 6, sammenholdt med artikel 10, stk. 1,
og 28, stk. 5, i forordning [nr.] 1924/2006, i en situation som
den i det første spørgsmål beskrevne, beviskravene, når en
national domstol skal efterprøve, om der er anvendt ulovlige
sundhedsanprisninger, eller skal beviskravene fastlægges efter
national ret?
4. Såfremt det tredje spørgsmål besvares med, at
bestemmelserne i forordning [nr.] 1924/2006 regulerer
beviskravene, hvilke beviskrav stilles da?
5. Påvirkes besvarelsen af det første til det fjerde spørgsmål af,
at forordning [nr.] 1924/2006 [herunder denne forordnings
artikel 3, litra a),] og direktiv 2005/29 finder samtidig
anvendelse i sagen for den nationale ret?
Hamas mod Rådet (appel)
Påstande:
—Dom
af 6. marts 2019, Hamas mod Rådet, T-
289/15, ophæves.
—Domstolen
træffer endelig afgørelse vedrørende de
spørgsmål, der er genstand for appellen.
—Rådet
tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger for
Retten og Domstolen.
VG Bild-Kunst
Kan den omstændighed, at et værk, som med
rettighedshaverens samtykke er frit tilgængeligt på en
internetside, indsættes på en tredjemands internetside ved hjælp
af »framing«, kvalificeres som »overføring til almenheden« i den
forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 3, stk. 1, i direktiv
2001/29/EF, når værket indsættes på en sådan måde, at
beskyttelsesforanstaltninger imod »framing«, som
rettighedshaveren har iværksat eller foranlediget iværksat,
omgås?
Katoen Natie Bulk Terminals et General Services Antwerp
m.fl.
Sag C-471/19 vedrører:
1. Skal artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, eventuelt sammenholdt med artikel 56 TEUF,
med artikel 15 og 16 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder og med lighedsprincippet fortolkes
således, at den er til hinder for en national ordning, hvorefter
personer eller virksomheder, der på et belgisk havneområde
ønsker at udføre havnearbejde som omhandlet i lov af 8. juni
1972 om havnearbejde
–herunder
aktiviteter, der ikke vedrører
lastning og losning af skibe i egentlig forstand
er forpligtet til
kun at benytte sig af anerkendte havnearbejdere?
2. Kan Grondwettelijk Hof (forfatningsdomstolen), såfremt det
første spørgsmål besvares bekræftende, foreløbigt opretholde
retsvirkningerne af de i sagen omhandlede artikler 1 og 2 i
loven af 8. juni 1972 om havnearbejde for at undgå
retsusikkerhed og sociale spændinger og sætte lovgiver i stand
til at bringe dem i overensstemmelse med de forpligtelser, der
følger af EU-retten?
Sag C-407/19 vedrører (uddrag):
1. Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35
TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt
med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til
Udenrigsministeriet
Dom
10.09.20
Kulturministeriet
Erhvervsministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
10.09.20
Beskæftigelses-
ministeriet
GA
10.09.20
12
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0013.png
C-449/19
Forenede
sager C-
473/19
C-474/19
hinder for ordningen i henhold til artikel 1 i kongelige
bekendtgørelse af 5. juli 2004 »om anerkendelse af
havnearbejdere på de havneområder, der omfattes af
anvendelsesområdet for lov af 13. juli 2016 om havnearbejde«,
jf. artikel 2 i den nævnte bekendtgørelse af 5. juli 2004, nemlig
den ordning, at havnearbejdere som omhandlet i artikel 1, § 1,
stk. 1, i den kongelige bekendtgørelse af 5. juli 2004, idet de
anerkendes af den administrative kommission, der er paritetisk
sammensat, dels af medlemmer udpeget af de
arbejdsgiverforeninger, der er repræsenteret i det pågældende
paritetiske underudvalg, dels af medlemmer udpeget af de
arbejdstagerorganisationer, der er repræsenteret i det paritetiske
underudvalg, bliver optaget i eller afvist fra poolen af
havnearbejdere, hvorved der ved anerkendelsen med henblik på
optagelsen tages hensyn til behovet for arbejdskraft, når det
samtidigt tages i betragtning, at der ikke er fastsat nogen frist,
inden for hvilken den administrative kommission skal træffe
afgørelse, og at det kun er muligt at anfægte den administrative
kommissions anerkendelser ved at anlægge retssag?
[...]
7. Skal artikel 49 TEUF, 56 TEUF, 45 TEUF, 34 TEUF, 35
TEUF, 101 TEUF eller 102 TEUF, eventuelt sammenholdt
med artikel 106, stk. 1, TEUF fortolkes således, at de er til
hinder for den ordning, der blev indført ved artikel 1, § 3, i
kongelig bekendtgørelse af 5. juli 2016 som affattet ved artikel
1, nr. 2, i kongelig bekendtgørelse af 10. juli 2016, nemlig den
ordning, hvorefter (logistiske) arbejdstagere, der udfører
arbejde som omhandlet i artikel 1 i kongelig bekendtgørelse af
12. januar 1973 »om oprettelse af og fastsættelse af betegnelse
af det paritetiske udvalg for havnedriften og dennes
kompetence« på områder, hvor gods med henblik på
forberedelse af videredistribution eller forsendelseundergår en
forandring, der indirekte fører til en konstaterbar merværdi,
skal råde over et sikkerhedscertifikat, hvorved dette
sikkerhedscertifikat gælder som anerkendelse som omhandlet i
loven af 8. juni 1972 »om havnearbejde«, idet der tages hensyn
til, at ansøgning om certifikatet skal indgives af en arbejdsgiver,
der har indgået en arbejdsaftale med en arbejdstager om
udførelse af sådant arbejde, at udstedelsen af certifikatet sker
mod forevisning af arbejdsaftalen og et identitetskort, og at de
nærmere regler om den procedure, der skal følges, er fastsat ved
kollektiv arbejdsoverenskomst, uden at lovgiver på dette punkt
skaber klarhed?
WEG Tevesstraße
Skal bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.
november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT
2006, L 347, s. 1) fortolkes således, at de er til hinder for
bestemmelser i en medlemsstat, hvorefter sammenslutningen af
boligejeres levering af varme til boligejerne er fritaget for
merværdiafgift?
Föreningen Skydda Skogen m.fl.
C-473/19 vedrører:
1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en
national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de
arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
Energistyrelsen
GA
10.09.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
10.09.20
13
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0014.png
beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau,
eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?
2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i
artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en
national praksis, som indebærer, at hvis formålet med
foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller
forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller
arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes
bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at
forbuddet træder i kraft?
C-474/19 vedrører:
1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en
national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de
arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau,
eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?
2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i
artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en
national praksis, som indebærer, at hvis formålet med
foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller
forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller
arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes
bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at
forbuddet træder i kraft?
BMW
Skal den indførte vares transaktionsværdi i henhold til artikel
71, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen
(EUT L 269 af 10.10.2013) suppleres med omkostningerne til
udvikling af en software, som er udviklet i Den Europæiske
Union, af køberen er stillet til rådighed for sælgeren uden
beregning og er installeret på den indførte styreenhed, hvis de
ikke er indbefattet i den pris, der faktisk er betalt eller skal
betales for den indførte vare?
Telenor Magyarország m.fl.
1) Skal en handelsaftale mellem en udbyder af
internetadgangstjenester og en slutbruger, hvorefter udbyderen
anvender en nultakst på slutbrugeren i forbindelse med
bestemte applikationer (dvs. at den trafik, der genereres af en
bestemt applikation, ikke medregnes med henblik på
dataforbruget og heller ikke nedsætter hastigheden, når den
aftalte datamængde er brugt), og hvorefter denne udbyder
udøver en forskelsbehandling i henhold til betingelserne i den
handelsaftale, der er indgået med den endelige forbruger, som
udelukkende vedrører den slutbruger, der er part i denne aftale,
og ikke slutbrugere, der ikke er part heri, fortolkes i lyset af
artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
C-509/19
Toldstyrelsen
Dom
10.09.20
C-39/19
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
Dom
15.09.20
14
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0015.png
C-218/19
(EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger
vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af
direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige
mobilkommunikationsnet i Unionen (herefter »forordningen«)?
2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
benægtende, skal forordningens artikel 3, stk. 3, da fortolkes
således, at det for at konstatere, at der foreligger en
tilsidesættelse
ligeledes i betragtning af syvende betragtning til
forordningen
er nødvendigt at foretage en vurdering på
grundlag af indvirkningen og markedet med henblik på at
afgøre, om de foranstaltninger, som udbyderen af
internetadgangstjenester har truffet, reelt
og, i så fald, i hvilket
omfang
begrænser de rettigheder, som slutbrugerne er tillagt i
henhold til forordningens artikel 3, stk. 1?
3) Skal forordningens artikel 3, stk. 3, uanset det første og det
andet præjudicielle spørgsmål, fortolkes således, at det forbud,
der er fastlagt i nævnte bestemmelse, er af ubetinget, generel og
objektiv karakter, således at dette forbyder enhver
trafikstyringsforanstaltning, der indfører forskelle mellem
bestemte former for internetindhold, uanset om udbyderen af
internetadgangstjenester fastlægger disse forskelle gennem en
aftale, en handelspraksis eller en anden form for adfærd?
4) Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, kan det
da også fastslås, at der foreligger en tilsidesættelse af
forordningens artikel 3, stk. 3, alene på grundlag af den
omstændighed, at der foreligger en forskelsbehandling, uden at
det er nødvendigt at foretage en vurdering af markedet og af
indvirkningen, og at det derfor i så fald er unødvendigt at
foretage en vurdering i henhold til forordningens artikel 3, stk.
1 og 2?
Conseil de l’ordre des avocats au barreau de Paris et
Bâtonnier de l’ordre des avocats au barreau de Paris
1) Er princippet om, at der ved traktaten om Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab, efter ændring nu traktaten om Den
Europæiske Unionsfunktionsmåde, er indført en særlig
retsorden, som er integreret i medlemsstaternes retssystemer,
og som skal anvendes af deres retsinstanser, til hinder for en
national lovgivning, der gør tildelingen af en dispensation for
de betingelser om uddannelse og beviser, der i princippet er
fastsat for adgangen til advokaterhvervet, betinget af et krav
om, at den person, der ansøger om dispensation, har et
tilstrækkeligt kendskab til national ret af fransk oprindelse, og
dermed udelukker, at et lignende kendskab til EU-retten alene
kan tages i betragtning?
2) Er artikel 45 og 49 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde til hinder for en national lovgivning, hvorefter
en dispensation for de betingelser om uddannelse og beviser,
der i princippet er fastsat for adgangen til advokaterhvervet, er
forbeholdt visse ansatte i den samme medlemsstats offentlige
forvaltning, som i denne egenskab, i Frankrig, har varetaget
juridiske arbejdsopgaver i en forvaltning eller offentlig tjeneste
eller en international organisation, og dermed ikke kan
indrømmes nuværende eller tidligere ansatte i EU-
institutionerne, som i denne egenskab har varetaget juridiske
arbejdsopgaver inden for en eller flere grene af EU-retten hos
Europa-Kommissionen?
Miljø- og
Fødevareministeriet
Justitsministeriet
GA
16.09.20
15
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0016.png
C-462/19
C-669/19
P
C-499/18
P
C-732/18
P
ASOPORT
- Skal artikel 101 TEUF fortolkes således, at aftaler mellem
erhvervsdrivende og repræsentanter for arbejdstagere, selv når
de benævnes kollektive overenskomster, er forbudte, når de i
forhold til virksomheder, der udtræder af et Sociedad Anónima
de Gestión de Estibadores Portuarios [aktieselskab, der
forvalter havnearbejdskraft, herefter »SAGEP«], foreskriver, at
rettighederne og forpligtelserne for arbejdstagere, som er
knyttet til det pågældende SAGEP, overgår fra overdrageren til
erhververen, og fastsætter vilkårene herfor?
- Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, skal
artikel 101 TEUF da fortolkes således, at den er til hinder for
bestemmelser i national ret som dem, der er indeholdt i
kongeligt lovdekret nr. 9/2019, for så vidt som det udgør
grundlaget for de kollektive overenskomster, der fastsætter en
særlig variant af kravet om, at arbejdstageres rettigheder og
forpligtelser overgår fra overdrageren til erhververen, som
omfatter andet end blot ansættelsesforhold og medfører en
harmonisering af handelsbetingelser?
- Såfremt det måtte fastslås, at de nævnte lovbestemmelser er i
strid med EUretten, skal den praksis fra Domstolen om EU-
rettens forrang og dens følger, som navnlig fremgår af
Simmenthal-dommen og Fratelli Costanzo-dommen, da
fortolkes således, at offentligretlige organer som Comisión
Nacional de los Mercados y de la Competencia ikke må
anvende bestemmelser i national ret, som er i strid med artikel
101 TEUF?
- Såfremt det første spørgsmål måtte besvares bekræftende, skal
artikel 101 TEUF og Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.
december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i
traktatens artikel 81 og 82 samt forpligtelsen til at sikre EU-
rettens effektivitet da fortolkes således, at en myndighed som
Comisión Nacional de los Mercados y de la Competencia er
forpligtet til at pålægge virksomheder, der udviser en adfærd,
som den, der er beskrevet, bøder og tvangsbøder?
BP mod Den Europæiske Unions Agentur for
Grundlæggende Rettigheder (appel)
Påstande:
—Punkt
1, 3 og 4 i den appellerede doms konklusion
ophæves.
—Appellanten
tilkendes en passende erstatning for det
økonomiske og ikke-økonomiske tab, som er lidt.
—Appellanten
tilkendes en passende erstatning vedrørende
følgerne
af FRA’s ærekrænkende udtalelser om hende og skade
på hendes professionelle og personlige omdømme.
—FRA
tilpligtes at betale sagsomkostningerne i sagen for
Retten og i appelsagen.
Bayer CropScience AG mod Europa-Kommissionen
(appel)
Påstande:
Rettens dom i sag T-429/13 ophæves.
Der gives medhold i påstandene i første instans, og
forordning nr. 485/2013 annulleres, for så vidt som den
vedrører appellanten.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale appellantens
sagsomkostninger og at bære sine egne omkostninger, både i
første instans og i appelsagen.
Rosneft m.fl. mod Rådet (appel)
Påstande:
Dommen ophæves, for så vidt som den vedrører
de i denne appel omhandlede anbringender.
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
16.09.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
16.09.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
17.09.20
Udenrigsministeriet
Dom
17.09.20
16
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0017.png
C-791/18
C-806/18
C-92/19
Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen eller hjemviser
den til Retten til afgørelse.
Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder
omkostningerne ved Retten.
Stichting Schoonzicht
1) Er artikel 184 til 187 i momsdirektivet af 2006 til hinder for
en national reguleringsordning for investeringsgoder, som
foreskriver en regulering, der strækker sig over en årrække, og
hvor det samlede oprindeligt foretagne fradrag for
investeringsgodet tilpasses (reguleres) på én gang i det første år
af ibrugtagningen
som også er det første år for reguleringen
såfremt det ved ibrugtagningen viser sig, at det oprindeligt
foretagne fradrag afviger fra det fradrag, som den momspligtige
er berettiget til på grundlag af den virkelige anvendelse af
investeringsgodet? Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:
2) Skal artikel 189, litra b), eller litra c), i momsdirektivet af
2006 fortolkes således, at den i spørgsmål 1 nævnte tilpasning
på én gang af det oprindeligt foretagne fradrag i det første år af
reguleringsperioden, er en foranstaltning, som Nederlandene
kan træffe ved anvendelsen af artikel 187 i momsdirektivet af
2006?
JZ
Er en national straffebestemmelse, hvorefter det er strafbart for
en statsborger fra et tredjeland at opholde sig på nederlandsk
område, efter at der er blevet udstedt et indrejseforbud over for
ham i henhold til artikel 66a, stk. 7, i udlændingeloven af 2000,
og det på grundlag af national ret ligger fast, at denne
udlænding ikke har lovligt ophold i Nederlandene, og det
endvidere ligger fast, at etaperne i tilbagesendelsesproceduren i
henhold til tilbagesendelsesdirektivet er afsluttet, men den
faktiske tilbagesendelse ikke har fundet sted, forenelig med EU-
retten, særligt Domstolens dom af 26. juli 2017 i sagen
Ouhrami mod Nederlandene (sag C-225/16,
ECLI:EU:C:2017:590, præmis 49), hvorefter det i
tilbagesendelsesdirektivets artikel 11 omhandlede
indrejseforbud først får »retsvirkning« fra tidspunktet for
udlændingens tilbagesendelse til dennes oprindelsesland eller et
andet tredjeland?
Burgo Group
Er direktiv 2004/8/EF (især artikel 12) til hinder for en
fortolkning af artikel 3 og 6 i lovdekret nr. 20/2007, hvorefter
incitamenterne i kraft af lovdekret nr. 79/1999 (især i henhold
til artikel 11 og på grundlag af afgørelse nr. 42/02 af 19.3.2002
fra
Autorità per l’Energia Elettrica e il Gas (den italienske
myndighed for elektricitet og gas) til gennemførelse af den
nævnte bestemmelse) også omfatter ikke-højeffektive
kraftvarmeanlæg selv efter den 31. december 2010?
b) Er artikel 107 TEUF til hinder for en fortolkning af artikel 3
og 6 i lovdekret nr. 20/2007 i den i spørgsmål a) anførte
retning, for så vidt som den omhandlede bestemmelse på
baggrund af denne fortolkning kan indføre en »statsstøtte« og
således være i strid med princippet om fri konkurrence?
c) På linje med det i spørgsmål a) og b) anførte og under
hensyntagen til appellantens udtrykkelige argumenter er
nationale bestemmelser, der opretholder støtteordninger til
fordel for ikke-højeffektiv kraftvarmeproduktion indtil den 31.
december 2015, da i overensstemmelse med
ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod
forskelsbehandling i EU-retten, idet dette kan være
Skatteministeriet
Skattestyrelsen
Dom
17.09.20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
17.09.20
Energistyrelsen
Dom
17.09.20
17
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0018.png
C-212/19
C-420/19
C-490/19
Forenede
sager
C-724/18
og C-
727/18
fortolkningen af den nationale italienske lovgivning i kraft af
artikel 25, stk. 11, litra c), nr. 1, i lovdekret nr. 28 af 3. marts
2011, der ophævede de nævnte bestemmelser i artikel 11 i
lovdekret nr. 79/1999 med virkning fra den 1. januar 2016 i
stedet for fra den 19. juli 2014 (i kraft af artikel 10, stk. 15, i
lovdekret nr. 102 af 4.7.2014)?
Compagnie des pêches de Saint-Malo
1. Skal Kommissionens beslutning af 14. juli 2004 fortolkes
således, at kun nedsættelsen af arbejdsgiverbidragene er
uforenelig med fællesmarkedet, fordi nedsættelsen af
lønmodtagerbidragene ikke kommer virksomhederne til gode
og derfor ikke kan falde ind under anvendelsesområdet for
artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, eller således, at også nedsættelsen af
lønmodtagerbidragene er uforenelig?
2. Såfremt Domstolen finder, at Kommissionens beslutning
skal fortolkes således, at nedsættelsen af lønmodtagerbidragene
også er uforenelig, skal virksomheden da anses for at have nydt
godt af den fulde nedsættelse eller alene en del heraf? Hvordan
skal denne del i givet fald ansættes? Har medlemsstaten pligt til
at kræve tilbagebetaling fra de berørte lønmodtagere af hele
eller den del af støtten, der er kommet dem til gode?
Heavyinstall
1. EU-Domstolen anmodes om en præjudiciel afgørelse af
følgende spørgsmål: Skal artikel 16 i Rådets direktiv
2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved
inddrivelse af fordringer i forbindelse med skatter, afgifter og
andre foranstaltninger fortolkes således, at retten i den
bistandssøgte medlemsstat ved afgørelsen angående denne
anmodning på grundlag af national ret (hvilket den
bistandssøgte ret har mulighed for i henhold til artikel 16, første
punktum) er bundet til rettens opfattelse i den bistandssøgende
myndigheds etableringsstat med hensyn til behovet og
muligheden for retsbevarende foranstaltninger, når retten er
blevet forelagt et dokument, som indeholder denne opfattelse
(artikel 16, stk. 1, andet afsnit, sidste punktum, hvorefter dette
dokument hverken skal anerkendes, suppleres eller erstattes)?
Syndicat interprofessionnel de défense du fromage
Morbier
Skal artikel 13, stk. 1, i henholdsvis Rådets forordning (EF) nr.
510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske
betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter
og fødevarer og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om
kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer
fortolkes således, at de alene forbyder tredjemands anvendelse
af den registrerede betegnelse, eller skal de fortolkes således, at
de forbyder præsentation af et produkt, der er beskyttet af en
oprindelsesbetegnelse, navnlig gengivelse af den form eller det
udseende, der kendetegner det, og som kan vildlede
forbrugeren med hensyn til produktets virkelige oprindelse, selv
om den registrerede betegnelse ikke anvendes?
Cali Apartments m.fl.
1) Foretager en operatør af en internetvideoplatform, på
hvilken brugere stiller videoer med ophavsretligt beskyttet
indhold til rådighed for almenheden uden rettighedshaverens
samtykke, en overføringshandling som omhandlet i artikel 3,
stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, når
platformen giver operatøren reklameindtægter,
Miljø- og
Fødevareministeriet
Energistyrelsen
Dom
17.09.20
Skatteministeriet
GA
17.09.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
17.09.20
Erhvervsstyrelsen
Transport- og
Boligministeriet
Dom
22.09.20
18
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0019.png
C-777/18
uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren
forinden ser eller kontrollerer den,
operatøren ifølge brugsbetingelserne får en global, ikke-
eksklusiv og vederlagsfri licens til videoerne i hele videoens
lagringsperiode,
operatøren i brugsbetingelserne og i forbindelse med
uploadingen henviser til, at der ikke må lægges indhold ind, der
krænker ophavsretten,
operatøren stiller hjælpemidler til rådighed, hvormed
rettighedshaveren kan blokere krænkende videoer,
operatøren organiserer søgeresultaterne på platformen i form
af ranglister og indholdskategorier og viser registrerede brugere
en oversigt, der er indrettet efter disses tidligere sete videoer, og
som indeholder videoer, der anbefales dem for så vidt som
operatøren ikke har noget specifikt kendskab til, at der er
indhold tilgængeligt, som udgør en krænkelse af ophavsretten,
eller operatøren
når denne har fået kendskab til dette indhold
omgående sletter det eller omgående blokerer adgangen
hertil?
(…)
Vas Megyei Kormányhivatal
1) Udgør en national lovgivning som den i hovedsagen
omhandlede
som i forbindelse med godtgørelse af udgifter til
grænseoverskridende sundhedsydelser udelukker muligheden
for efterfølgende at give tilladelse til sundhedsydelser leveret i
en anden medlemsstat uden forhåndstilladelse, herunder når
der, såfremt forhåndstilladelsen afventes, foreligger en reel
risiko for en uoprettelig forværring af patientens helbred
en
restriktion, som er i strid med artikel 56 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)?
2) Er en medlemsstats tilladelsesordning
som i forbindelse
med godtgørelse af udgifter til grænseoverskridende
sundhedsydelser udelukker muligheden for efterfølgende at
give tilladelse til sundhedsydelser leveret i en anden
medlemsstat uden forhåndstilladelse, herunder når der, såfremt
forhåndstilladelsen afventes, foreligger en reel risiko for en
uoprettelig forværring af patientens helbred
forenelig med
nødvendighedsprincippet og rimelighedsprincippet, som er
fastsat i artikel 8, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets
direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i
forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser samt
princippet om fri bevægelighed for patienter?
3) Er en national lovgivning
som uanset helbredstilstanden
hos den patient, der indgiver anmodningen, fastsætter en
sagsbehandlingsfrist på 31 dage, såfremt den kompetente
myndighed giver forhåndstilladelse, og en frist på 23 dage,
såfremt nævnte myndighed nægter den
forenelig med kravet
om en rimelig frist for sagsbehandlingen, som tager hensyn til
patientens helbredstilstand, hvor meget det haster og
individuelle omstændigheder, som fastsat i artikel 9, stk. 3, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9.
marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med
grænseoverskridende sundhedsydelser? Med hensyn til
anmodningen kan myndigheden undersøge, om
sundhedsydelsen er omfattet af den sociale sikring og, såfremt
dette er tilfældet, om den kan leveres inden for en tidsfrist, som
er lægeligt forsvarlig, af en sundhedstjenesteyder, der er
offentligt finansieret, mens myndigheden, såfremt dette ikke er
tilfældet, undersøger kvaliteten, sikkerheden og
Beskæftigelses-
ministeriet
Lægemiddelstyrelsen
Dom
23.09.20
19
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0020.png
C-355/19
omkostningseffektiviteten af den ydelse, som den af patienten
angivne sundhedstjenesteyder leverer.
4) Skal artikel 20, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger fortolkes således,
at der kun kan anmodes om godtgørelseaf udgifter til
grænseoverskridende sundhedsydelser, hvis patienten indgiver
en anmodning om forhåndstilladelse til den kompetente
institution? Eller udelukker artikel 20, stk. 1, i sådan et tilfælde i
sig selv ikke muligheden for efterfølgende at indgive en
anmodning om tilladelse med henblik på godtgørelse af
udgifterne?
5) Er en situation, hvor en patient rejser til en anden
medlemsstat med en tid til en lægeundersøgelse og en foreløbig
tid til en eventuel operation eller et eventuelt lægeligt indgreb
dagen efter lægeundersøgelsen, og operationen eller det lægelige
indgreb foretages på grund af patientens helbredstilstand,
omfattet af anvendelsesområdet for artikel 20, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.
april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger? Er
det i så fald i henhold til artikel 20, stk. 1, muligt efterfølgende
at indgive en anmodning om tilladelse med henblik på
godtgørelse af udgifterne?
6) Er en situation, hvor en patient rejser til en anden
medlemsstat med en tid til en lægeundersøgelse og en foreløbig
tid til en eventuel operation eller et eventuelt lægeligt indgreb
dagen efter lægeundersøgelsen, og operationen eller det lægelige
indgreb foretages på grund af patientens helbredstilstand,
omfattet af begrebet planlagt behandling som omhandlet i
artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til
gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om
koordinering af de sociale sikringsordninger? Er det i så fald i
henhold til artikel 26 muligt efterfølgende at indgive en
anmodning om tilladelse med henblik på godtgørelse af
udgifterne? Kræver lovgivningen i forbindelse med akut,
livsvigtig behandling som omhandlet i artikel 26, stk. 3,
ligeledes en forhåndstilladelse for det i artikel 26, stk. 1,
omhandlede tilfælde?
Asociaţia “Forumul Judecătorilor din România” e.a.
1. Skal den mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der
blev oprettet ved Kommissionens beslutning 2006/928/EF af
13. december 2006, anses for en retsakt udstedt af en EU-
institution som omhandlet i artikel 267 TEUF, som kan
fortolkes af Domstolen?
2. Er indholdet, karakteren og varigheden af den mekanisme
for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet ved
Kommissionens beslutning 2006/928/EF af
13. december 2006, omfattet af anvendelsesområdet for
traktaten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse
af Den Europæiske Union, som Rumænien undertegnede i
Luxembourg den 25. april 2005? Er kravene i de rapporter, der
udarbejdes inden for rammerne af denne mekanisme, bindende
for Rumænien?
3. Skal artikel 2 TEU fortolkes således, at medlemsstaterne har
pligt til at opfylde de retsstatskriterier, som også er fastsat i de
rapporter, som udarbejdes inden for rammerne af den
mekanisme for samarbejde og kontrol (MSK), der blev oprettet
ved Europa-Kommissionens beslutning 2006/928/EF af 13.
Justitsministeriet
GA
23.09.20
20
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0021.png
C-398/19
T-510/18
T-472/19
T-549/19
december 2006, såfremt der ved en hasteprocedure oprettes en
afdeling af anklagemyndigheden for alene efterforskning af
overtrædelser begået inden for retsvæsenet, som særligt er
bekymrende i forhold til spørgsmålet om
korruptionsbekæmpelse, og som kan anvendes som endnu et
instrument til at true og lægge pres på retsembedsmænd?
4. Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEUF fortolkes således, at
medlemsstaterne forpligtes til at træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de
områder, der er omfattet af EU-retten, således at der ikke
foreligger nogen risiko for politisk påvirkning af straffesager
vedrørende overtrædelser begået inden for retsvæsenet, såfremt
der ved en hasteprocedure oprettes en afdeling af
anklagemyndigheden for alene efterforskning af overtrædelser
begået inden for retsvæsenet, som særligt er bekymrende i
forhold til spørgsmålet om korruptionsbekæmpelse, og som
kan anvendes som endnu et instrument til at true og lægge pres
på retsembedsmænd?
Generalstaatsanwaltschaft Berlin
1. Gælder principperne fra EU-Domstolens dom af 6.
september 2016 i sagen Petruhhin (C-182/15) om anvendelse
af artikel 18 TEUF og 21 TEUF også i et tilfælde, hvor et
tredjeland har anmodet om udlevering af en unionsborger, når
den retsforfulgte person har flyttet midtpunktet for sine
livsinteresser til den anmodede medlemsstat på et tidspunkt,
hvor vedkommende endnu ikke var unionsborger?
2. Følger det af EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i
sagen Petruhhin (C-182/15), at den medlemsstat, hvor den
retsforfulgte person er statsborger, og som er blevet underrettet
om udleveringsanmodningen, er forpligtet til over for det
anmodende tredjeland at fremsætte en begæring om
fremsendelse af sagsakterne med henblik på at kunne
undersøge, om medlemsstaten vil overtage retsforfølgningen?
3. Følger det af EU-Domstolens dom af 6. september 2016 i
sagen Petruhhin (C-182/15), at den medlemsstat, over for
hvilken tredjelandet anmoder om udlevering af en
unionsborger, er forpligtet til at afslå udleveringen og overtage
retsforfølgningen selv, såfremt den anmodede medlemsstat har
mulighed herfor i henhold til national ret?
Kaddour mod Rådet
Påstande:
2018-foranstaltningerne annulleres, for så vidt
som de vedrører Dr. Khaled Kaddour.
Rådet tilpligtes at betale de af Dr. Khaled Kaddour afholdte
sagsomkostninger.
BASF mod Kommissionen
Påstande:
—Kommissionens
gennemførelsesafgørelse C(2019)
4336 final af 6. juni 2019 om markedsføringstilladelser for
humanmedicinske lægemidler, der indeholder »Omega 3
syreethylestere« til oral anvendelse ved sekundær forebyggelse
af hjerteinfarkt, jf. artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/83/EF annulleres i sin helhed, eller for så vidt
som den vedrører sagsøgeren.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Medac Gesellschaft für klinische Spezialpräparate mod
Kommissionen
Påstande:
—Den
anfægtede afgørelse annulleres.
—Europa-Kommissionen
tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
GA
23.09.20
Udenrigsministeriet
Dom
23.09.20
Sundheds- og
Ældreministeriet
Lægemiddelstyrelsen
Dom
23.09.20
Lægemiddelstyrelsen
Dom
23.09.20
21
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0022.png
T-727/19
C-471/18
P
C-223/19
Basaglia mod Kommissionen
Påstande: Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at Europa-
Kommissionens afgørelse C(2019) 6474 final af 4. september
2019, som er truffet i henhold til artikel 4 i
gennemførelsesbestemmelserne til forordning (EF) nr.
1049/2001, annulleres.
Esso Raffinage mod Det Europæiske Kemikalieagentur
(appel)
Påstande:
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den
8. maj 2018 i sag T-283/15 ophæves.
Sagen afvises.
Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale
omkostningerne i forbindelse med sagen for Domstolen og
Retten.
EBN
1. Omfatter anvendelsesområdet for direktiv 79/7/EØF af 19.
december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social
sikring (herefter »direktiv 79/7/EØF«) og/eller direktiv
2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om
lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i
forbindelse med beskæftigelse og erhverv bestemmelser i en
medlemsstat, der medfører, at et væsentligt større antal
mændend kvinder, der har ret til en arbejdsmarkedspension,
ved udbetaling af den pågældende arbejdsmarkedspension
behandles således, at den tidligere arbejdsgiver skal tilbageholde
beløb og har ret til at anvende disse frit, og er sådanne
bestemmelser udtryk for en forskelsbehandling som omhandlet
i nævnte direktiver?
2. Omfatter anvendelsesområdet for direktiv 2000/78/EF af
27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om
ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv
bestemmelser i en medlemsstat, der er udtryk for en
forskelsbehandling på grund af alder, idet medlemsstatens
bestemmelser udelukkende indebærer økonomiske byrder for
ældre personer, der i henhold til en aftale har et privatretligt
krav på ydelse af en arbejdsmarkedspension i form af en direkte
ydelsesdefineret ordning, hvorimod yngre og helt unge
personer, der har indgået arbejdsmarkedspensionsaftaler, ikke
påføres nogen økonomiske byrder?
3. Såfremt medlemsstatens bestemmelser ikke indebærer nogen
former for forskelsbehandling, der er forbudt i henhold til
direktiv 79/7/EØF, direktiv 2000/78/EF og direktiv
2006/54/EF, finder bestemmelserne i chartret om
grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), navnlig
forbuddene mod forskelsbehandling i henhold til chartrets
artikel 20 og 21, da anvendelse på arbejdsmarkedspensioner?
4. Skal chartrets artikel 20 ff. fortolkes således, at disse regler er
til hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der gennemfører
EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 51, og som er
udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, alder,
formueforhold eller andre forhold, f.eks. de ejendomsforhold,
der gør sig gældende for deres tidligere arbejdsgiver, af
personer, der har et privatretligt krav på en
arbejdsmarkedspension, i forhold til andre personer, der har et
krav på en arbejdsmarkedspension, og forbyder chartret
sådanne former for forskelsbehandling?
5. Er nationale bestemmelser, som kun pålægger en lille gruppe
af personer, der har et kontraktmæssigt krav på en
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
23.09.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
24.09.20
Justitsministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
Medarbejder- og om
Kompetencestyrelsen
Dom
24.09.20
22
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0023.png
C-516/19
arbejdsmarkedspension i form af en direkte ydelsesdefineret
ordning, en pligt til at erlægge finansielle ydelser til deres
tidligere arbejdsgiver, når disse bestemmelser kun omfatter
personer med høj arbejdsmarkedspension, også udtryk for en
forskelsbehandling på grund af formueforhold i henhold til
chartrets artikel 21?
6. Skal chartrets artikel 17 fortolkes således, at denne regel er til
hinder for bestemmelser i en medlemsstat, hvorved der direkte
ved lov og uden erstatning foretages et eksproprierende indgreb
i en aftale mellem to private parter om arbejdsmarkedspension i
form af en direkte ydelsesdefineret ordning til skade for en
tidligere arbejdstager i en virksomhed, der har truffet
foranstaltninger med henblik på at sikre
arbejdsmarkedspensionen og som ikke er i økonomiske
vanskeligheder?
7. Udgør det forhold, at der for så vidt angår en person, som
har krav på en arbejdsmarkedspension, ved lov pålægges den
tidligere arbejdsgiver en pligt til at undlade at udbetale visse
dele af det aftalte vederlag (af den aftalte
arbejdsmarkedspension), som en tilsidesættelse af aftalefriheden
et indgreb i arbejdsgiverens ejendomsret?
8. Skal chartrets artikel 47 fortolkes således, at denne regel er til
hinder for bestemmelser i en medlemsstat, der foretager en
ekspropriation direkte ved lov og ikke indrømmer andre
muligheder for at modsætte sig ekspropriationen end at anlægge
sag mod den, der drager fordel af ekspropriationen (den
tidligere arbejdsgiver, der er debitor i henhold til
pensionsaftalen), med påstand om erstatning og tilbagebetaling
af det beløb, der er blevet eksproprieret?
NMI Technologietransfer
1. Kan et selskab med begrænset ansvar, som udøver
økonomisk virksomhed, i henhold til artikel 3, stk. 4, i bilag I til
forordning nr. 651/2014 anses for ikke atvære en lille og
mellemstor virksomhed (herefter »SMV«) alene af den grund, at
90% af dets kapital ejes af en fond, i hvis bestyrelse på 17
medlemmer uden ledelsesbeføjelser der sidder to
repræsentanter for ministerier, overborgmesteren i en by,
rektoren for et universitet, tre professorer ved dette universitet,
præsidenten for en anden højere læreanstalt og direktøren for et
industri- og handelskammer?
2. Er statslige universiteter og højere læreanstalter samt tyske
industri- og handelskamre offentlige organer som omhandlet i
artikel 3, stk. 4, i bilag I til forordning nr. 651/2014?
3. Er personer, som arbejder vederlagsfrit i fondens bestyrelse,
offentlige organer som omhandlet i artikel 3, stk. 4, i bilag I til
forordning nr. 651/2014, alene fordi arbejdet i en offentlig
myndighed er deres hovedbeskæftigelse?
4. Forudsætter offentlige organers kontrol som omhandlet i
artikel 3, stk. 4, i bilag I til forordning nr. 651/2014, at de
offentlige organers instanser på grundlag af et retsforhold kan
anvise de bestyrelsesmedlemmer, som arbejder vederlagsfrit, en
bestemt stemmeadfærd?
5. Forudsætter offentlige organers indirekte kontrol af
stemmerettighederne, at det er konstateret, at de offentlige
organer påvirker bestyrelsesmedlemmerne, således at disse
udøver deres stemmeret på den måde, som de offentlige
organer har bestemt?
6. Øver offentlige myndigheder indirekte kontrol allerede fordi
der er mulighed for, at bestyrelsesmedlemmer, som arbejder
Udenrigsministeriet
Dom
24.09.20
23
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 939: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/9-20
2240892_0024.png
vederlagsfrit, i forbindelse med deres aktiviteter i bestyrelsen
tager hensyn til interesserne hos den offentlige organisation,
som de repræsenterer?
7. Forudsætter
begrebet »kontrolleres […] i fællesskab« som
omhandlet i artikel 3, stk. 4, i bilag I til forordning nr.
651/2014, at der kan konstateres en fælles beslutningstagen hos
de offentlige organer med hensyn til stemmerettighederne?
8. Afhænger begrebet »kontrolleres« som omhandlet i artikel 3,
stk. 4, i bilag I til forordning nr. 651/2014 af fondens faktiske
anvendelse af vedtægterne eller af en mulig forståelse af
vedtægternes ordlyd?
24