NOTAT
24. august 2020
20/08326-1
ksa-dep
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk hørings-
svar vedr. EU-Kommissionens offentlige høring over hvidvaskhand-
lingsplan af 7. maj 2020
Kommissionen har den 7. maj 2020 offentliggjort en handlingsplan for nye
EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i EU-landene
(”Anti-Money Laundering and Countering Financing Terrorism” –
AML/CFT). Samtidig med offentliggørelsen af handlingsplanen igangsatte
Kommissionen en offentlig høring om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet.
Høringen har frist 26. august 2020. Konkrete lovforslag fra Kommissionen
til nye tiltag på hvidvaskområdet ventes fremlagt primo 2021.
Kommissionens handlingsplan fokuserer på en række forskellige områder,
hvor der under hvert område er beskrevet, hvilke overvejelser Kommissio-
nen har, og hvilke spørgsmål EU-landene bør overveje i høringen. Af større
punkter kan nævnes forslag om omdannelse af hvidvaskdirektivet til en
forordning, oprettelse af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og etablering af
en støtte- og samarbejdsmekanisme for finansielle efterretningsenheder
(FIU’s).
Regeringen har afgivet høringssvar, hvoraf nedenstående hovedbudskaber
fremgår. Det bemærkes i den forbindelse, at regeringen generelt støtter
Kommissionens handlingsplan for nye tiltag på hvidvaskområdet. Der vil
dog blive taget nærmere stilling til de konkrete forslag, når de fremsættes.
Etableringen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed er et vigtigt skridt i kam-
pen mod hvidvask og terrorfinansiering, der foregår på tværs af grænserne
i EU.
En myndighed kan bl.a. have direkte tilsynskompetencer overfor fi-
nansielle virksomheder udvalgt på baggrund af en risikobaseret tilgang
med fokus på virksomheder af en vis størrelse med grænseoverskridende
aktivitet. Anvendelsesområdet for myndigheden kan udvides ud fra en
skridt for skridt-tilgang baseret på erfaringer fra tilsynet med finansielle
virksomheder. Der skal sikres en effektiv arbejdsdeling med nationale
hvidvaskmyndigheder, som fortsat skal have en central rolle i nye mere
integrerede EU-rammer til hvidvaskbekæmpelse.