Komiténotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
14. august 2020
Europa-Kommissionens forslag til gennemførelsesafgørelse (komité-
sag) om samordnet anvendelse af frekvensressourcer i frekvensbåndet
5875-5935 MHz til sikkerhedsrelaterede anvendelser af intelligente
transportsystemer (ITS)
KOM-nr. foreligger ikke
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesafgørelse om samordnet an-
vendelse af frekvensressourcer i frekvensbåndet 5875-5935 MHz til sikkerhedsrela-
terede anvendelser af intelligente transportsystemer (ITS) og om ophævelse af Kom-
missionens beslutning 2008/671/EF.
Forslaget fastsætter på tværs af EU harmoniserede betingelser for brug af frekvenser
til sikkerhedsrelaterede intelligente transportsystemer (ITS). Forslaget har til hensigt
at tilvejebringe tilstrækkeligt med frekvensressourcer til kommunikationsløsninger for
vejsikkerhed samt give bybaner (fx s-tog og metro) et dedikeret frekvensbånd for at
fremme bedre tilgængelighed af udstyr og lavere priser.
Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekvenser eller
generelt at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget vurderes at kunne få
visse erhvervsøkonomiske konsekvenser for de virksomheder, som anvender et
frekvensbånd, der er omfattet af afgørelsen til signalsystemet CBTC på dele af S-
togsnettet i hovedstadsområdet. En vedtagelse vil indebære, at vilkårene i fre-
kvenstilladelsen til CBTC-signalsystemet skal tilpasses de harmoniserede vilkår.
Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da der
skabes nye muligheder for sikkerhedsrelaterede trafikløsninger til vejtrafik, som kan
bidrage til at undgå potentielt farlige trafiksituationer og nedbringe antallet af ulyk-
ker. Desuden vurderes en harmonisering at give bedre tilgængelighed af udstyr til
bybanekommunikationssystemer, både i forhold til udbud og pris. Herudover vil en
harmonisering til bybaner sikre muligheden for en anvendelse uden samme risiko
for forstyrrelser af CBTC-signalsystemet sammenlignet med anvendelsen i nuvæ-
rende frekvensbånd, som inden for kort tid på EU-niveau vil blive harmoniseret til
brug for wi-fi.
Side 1/6