Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 907
Offentligt
2233151_0001.png
KOMITÉNOTAT
Dato 18. august 2020
J. nr. 2019-889
Ekstraordinære tiltag i forbindelse med RP3 - Performance and
Charging Scheme
1. Resumé
Covid-19 pandemien, og det kraftige fald i flytrafikken i 2020, betyder, at de
rater, som luftfartselskaberne betaler for at benytte luftnavigationstjene-
sterne, vil stige kraftigt i 2022, hvis der ikke vedtages ekstraordinære tiltag.
Det skyldes, at EU-reguleringen medfører, at tabet som luftnavigationstjene-
sterne har lidt i 2020 grundet den lave lufttrafik skal opkræves via raten i
2022. Kraftige ratestigninger vurderes at være uacceptable, fordi det vil
hæmme genstarten af den hårdt ramte luftfartsindustri. Derfor foreslår Kom-
missionen nu, at årene 2020 og 2021 slås sammen i ratemæssig sammen-
hæng (og i forhold til den efterfølgende opgørelse af dækning af omkostninger
i de følgende års rater). Samtidig skal omkostningsniveauet i luftnavigations-
tjenesterne tilpasses den lavere aktivitet. De afledte ratestigninger skal ind-
regnes fra 2023 og fordeles over 5 år. De enkelte lande kan dog beslutte, at
ratestigningerne skal fordeles over op til 7 år.
Danmark kan støtte principperne i forslaget, der vurderes at være med til at
skabe en afbalancering mellem hensyn til luftnavigationstjenesterne økonomi
og hensyn til flyselskabernes økonomiske situation, om end det ikke endnu vi-
des, hvilket omkostningsniveau (performance planer) der vil blive lagt til
grund for 2020 og 2021.
Forslaget forventes at blive sat til afstemning den 8. september.
Forslaget er direkte gældende i dansk ret og skal således ikke efterfølgende im-
plementeres.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at have betydning for beskyttelsesni-
veauet.
Regeringen agter at støtte forslaget.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 907: Notat om komitésag om ekstraordinære tiltag i forbindelse med RP3 - Performance and Charging Scheme
2233151_0002.png
Side 2/5
2. Baggrund
RP3 (Reference Period 3) performance planerne dækker perioden 2020–2024
og indeholder bl.a. mål for omkostningseffektivitet, som ANSP’erne (Air Navi-
gation Service Providers - i Danmark Naviair) skal leve op til. Planerne skal
godkendes af EU i regi af Single Sky Committee. ANSP’ere er brugerfinansie-
rede, da luftfartsselskaberne betaler såkaldte en route afgifter, når deres fly be-
nytter et givet luftrum. Afgiften afhænger af flyets vægt og fløjet distance i det
pågældende luftrum. Raterne fastsættes i performanceplanerne, hvor
ANSP’erne også får godkendt et fast omkostningsniveau.
Udkast til RP3 planer
med omkostningsniveau for ANSP’erne
blev afleveret til
Kommissionen i efteråret 2019. Planerne nåede dog ikke at blive endelig god-
kendt, inden Covid-19 krisen brød ud. Det voldsomme fald i flytrafikken bety-
der, at de mål og trafikprognoser, som RP3 planerne bygger på, ikke længere er
realistiske. Dertil kommer, at RP3 indeholder en mekanisme for trafikrisikode-
ling, som betyder,
at manglende indtægter til ANSP’erne, som følge af markant
lavere trafik end hvad der ligger i prognoserne, primært skal dækkes af luft-
fartsselskaberne i form af stigende rater. Den præcise mekaniske i den gæl-
dende regulering
indebærer, at ANSP’en bærer effekten
af trafikudsving på +/-
2 pct., mens effekten af udsving mellem 2 og 10 pct. deles i forholdet 30 pct.
/70 pct. mellem ANSP’en og selskaberne (symmetrisk ordning). Udsving over
10 pct. bæres alene af selskaberne. Ratereguleringen sker efter 2 år, således at
trafikfaldet i 2020 i givet fald skal indregnes i 2022 raterne. For hele 2020 er
det ikke urealistisk, at lufttrafikken ender med at være 50 pct. lavere end for-
ventet
og der må også forventes en væsentlig lavere aktivitet i 2021 set i for-
hold 2019.
Der er enighed mellem Kommissionen og medlemslande om, at den nuværende
krise ikke kan håndteres inden for den fastlagte RP3 ramme og gældende regu-
lering, fordi det vil føre til en kraftig stigning i raterne i 2022. En stigning vur-
deres at være uacceptabelt i en situation, hvor luftfartsselskaberne stadig vil
kæmpe med eftervirkningerne af Covid-19 krisen.
3. Formål og indhold
På det 75. møde i Single Sky Komiteen, der blev afholdt d. 23. og 24. juni 2020,
blev Kommissionens første oplæg til ekstraordinære tiltag drøftet. Det primære
tiltag var et forslag om, at trafikrisikodelingsmekanismen skulle justeres såle-
des, at 10 pct. grænsen blev ophævet for 2020. Konsekvensen af dette ville
være,
at ANSP’erne ville komme til at bære en langt større del af indtægtstabet
i
2020 (og 2021). Der var imidlertid betydelig modstand mod det fremlagte for-
slag fra en række større lande. Landene mente, at det ikke skal være op til Kom-
missionen at beslutte, hvor stor en del af trafiktabet ANSP’erne skal dække, og
at dette bør være op til medlemslandene, da der er regionale forskelle på faldet
i trafikken. Kommissionen har derfor d. 10. juli 2020 fremlagt et nyt forslag
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 907: Notat om komitésag om ekstraordinære tiltag i forbindelse med RP3 - Performance and Charging Scheme
2233151_0003.png
Side 3/5
med ekstraordinære tiltag, der efter planen skal til afstemning på det 76. møde
d. 8. september 2020.
De ekstraordinære tiltag har to formål:
1.
Nulstilling af RP3 målene, både på EU og lokalt niveau, i lyset af ændrin-
gerne i de operationelle og økonomiske omstændigheder for levering af
luftfartstjenesten.
2. Sikre at den modsat rettede effekt af Covid-19 pandemien på niveauet for
en route afgifterne mindskes med passende foranstaltninger for at sikre
den fremtidige genopretning af luftfartssektoren.
Ad. 1) Den igangværende præstationsplanlægning og målfastsættelses proce-
dure for RP3 suspenderes, og der igangsættes udvikling af reviderede mål på
unionsniveau. Når det er sket, skal medlemsstaterne udarbejde reviderede ud-
kast til præstationsplaner, som skal afleveres til Kommissionen 1. juli 2021.
Ad. 2) Årene 2020 og 2021 slås sammen i relation til målet om omkostningsef-
fektivitet. Det fastlagte omkostningsniveau for begge år skal revideres og tilpas-
ses et lavere aktivitetsniveau. Det afledte indtægtstab
for ANSP’erne
indregnes i
raterne fra 2023 og 5 år frem. Det enkelte medlemsland kan dog beslutte at for-
længe perioden op til 7 år. Revideringen af omkostningsniveauet i nedadgående
retning vil betyde, at det indtægtstab, som vil kunne overføres
af ANSP’erne
i
de kommende rater, som luftfartsselskaberne skal betale, vil blive mindre, end
hvis der blevet taget udgangspunkt i den i efteråret 2019 indmeldte perfor-
mance plan.
I forhold til Kommissionens oprindelige forslag er det væsentligt vanskeligere
at vurdere de økonomiske konsekvenser af det nye forslag, fordi det helt afhæn-
ger af, hvordan det reviderede omkostningsniveau
hos ANSP’erne
for 2020 og
2021 bliver fastlagt. Grundet modstanden mod Kommissionens oprindelige
forslag fra FABEC-landene er det dog ikke sandsynligt, at det nye forslag vil
føre til større byrder for ANSP’erne,
end hvad der ville være effekten af det op-
rindelige ændringsforslag.
Det indgår i det nye
forslag, at ANSP’erne med frist d. 1. nov. 2020 skal indrap-
portere til de nationale myndigheder (og til EU), hvilke initiativer de har iværk-
sat for at tilpasse sig de nye tilstande. Der står ikke klart, på hvilken måde disse
indmeldinger (om planlagte besparelse og omkostningsreduktioner) vil indgå i
fastsættelse af det krævede omkostningsniveau for 2020 og 2021 for den en-
kelte ANSP. Med forslaget vil der dog med sikkerhed komme en reel reduktion
af de samlede omkostninger, som ANSP’erne kan have i 2020 og 2021.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 907: Notat om komitésag om ekstraordinære tiltag i forbindelse med RP3 - Performance and Charging Scheme
2233151_0004.png
Side 4/5
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Der er tale om en gennemførelsesforordning til en allerede vedtagen retsakt.
Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Reguleringen af lufttrafikstyringen i Europa er fastsat gennem en række EU-
forordninger, som har direkte lovvirkning i Danmark.
På nuværende tidspunkt forventes de ekstraordinære tiltag at kunne gennemfø-
res inden for den gældende forordning 2019/317.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil få statsfinansielle konsekvenser, hvis de tiltag der besluttes, bety-
der et større indtægtstab for Naviair, end hvad Naviair er i stand til at absor-
bere i form af besparelser og effektiviseringer (i 2020 og de følgende år). I den
situation vil det i sidste ende være nødvendigt, at Staten støtter Naviair økono-
misk, da Danmark ifølge internationale konventioner er forpligtet til at opret-
holde en luftnavigationstjeneste.
Naviair er ligesom de øvrige aktører i luftfartssektoren nødt til at tilpasse sin
virksomhed til den ændrede trafikmængde, der i en årrække må forventes at
ligge lavere end i 2019. Naviair har derfor allerede igangsat en række tiltag for
at tilpasse virksomhedens omkostninger til de faldende indtægter. Det er vur-
deringen, at de iværksatte tiltag vil kunne imødekomme Kommissionens hidti-
dige udspil til omkostningsreduktion.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Såfremt omkostningsniveauet i 2020 sænkes så det svarer ca. til 2019 niveau
vil det for Naviair eksempelvis betyde et indtægtsfald på 90 mio. kr. i forhold til
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 907: Notat om komitésag om ekstraordinære tiltag i forbindelse med RP3 - Performance and Charging Scheme
2233151_0005.png
Side 5/5
det fastlagte omkostningsniveau i 2020, svarende til ca. 12 pct. af en route ind-
tægterne. Naviair vurderes at kunne håndtere dette på baggrund af de igang-
sætte effektiviseringer. Det skal dog tilføjes, at det ikke er muligt at beregne de
præcise konsekvenser for Naviair på baggrund af forslaget.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
De ekstraordinære tiltag i forbindelse med RP3 skønnes ikke at berøre beskyt-
telsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Grundet sommerferie har der ikke været afholdt formel høring. Møde materia-
let er dog sendt til den sædvanlige høringskreds.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række større lande har i juli måned sendt en række forslag til ændringer i
den tekst Kommissionen har lagt frem. Ændringerne vedrører både den måde
omkostningerne fastlægges og den foreslåede tidsplan. Det er uklart om og i
hvilket omfang Kommissionen vil imødekomme landene, og hvad landenes
holdning vil være, hvis Kommissionen ikke viser imødekommenhed.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter op om grundtanken bag forslaget fra Kommissionen. Forsla-
get betyder, at indtægtstabet i 2020 og 2021 ikke medfører, at luftfartsselska-
berne får en meget stor regning at betale allerede i 2022. Det bør ikke kun være
de hårdt pressede luftfartsselskaber, der skal dække tabet, som det ville være
tilfældet hvis den nugældende forordning fastholdes. Det er vigtigt for regerin-
gen, at der findes en løsning så hurtigt som muligt,
så både ANSP’ere og luft-
fartsselskaber ved, hvad de skal planlægge efter.
Det er samtidig i regeringens interesse, at der finde en balanceret løsning, så
tabet for Naviair ikke vurderes større, end det nuværende forslag indikerer,
samt at ratestigningen afdæmpes i forhold til den eksisterende forordning, så
belastningen på luftfartsselskaberne mindskes og genopbygningen af lufttrafik-
ken støttes.
11. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.