Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 872
Offentligt
2226063_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
10. juli 2020
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-505/19
Titel og kort sagsresumé
Bundesrepublik Deutschland
Emne:
Princippet om forbud mod dobbeltstraf og reglerne om
databeskyttelse på området for Interpols arbejde.
Spørgsmål:
a) Skal Schengenkonventionens artikel 54, sammenholdt
med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), fortolkes
således, at allerede indledningen af en straffesag i alle lande
omfattet af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem
regeringerne i Beneluxstaterne, i Forbundsrepublikken
Tyskland og i Frankrig omhandlende den skridtvise
afvikling af kontrollen ved de fælles grænser
(Schengenreglerne, jf. artikel 1, stk. 2, i Rådets afgørelse af
20.5.1999, 1999/435/EF, EUT L 239 af 22.9.2000, s. 13)
på grund af den samme lovovertrædelse er udelukket, når
en tysk anklagemyndighed indstiller en indledt straffesag,
efter at den sigtede har opfyldt bestemte vilkår, herunder
navnlig har betalt et bestemt af anklagemyndigheden fastsat
pengebeløb?
[…]
f) Må medlemsstaterne kun behandle oplysninger, som
indgår i en til Den Internationale
Kriminalpolitiorganisation
Interpol
af tredjelande
indgivet efterlysning (»Red Notice«), hvis et tredjeland med
efterlysningen formidler en anholdelses- og
udleveringsanmodning og samtidig fremsætter en
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Til orientering:
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Forsvarsministeriet
Justitsministeriet
Proces-
skridt
MF
Dato
14.07.20
1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020
2226063_0002.png
anholdelsesanmodning, der ikke strider mod EU-retten,
herunder navnlig forbuddet mod dobbeltstraf?
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
T-778/16
Titel og kort sagsresumé
Irland mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse C(2016) 5605 final af
30. august 2016, der blev rettet til Irland i sag om statsstøtte
SA.38373 (2014/C), som blev iværksat af Irland til fordel for
Apple, annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale Irlands
sagsomkostninger.
Appie Sales International og Apple Operations Europe
mod Kommissionen
Påstande:
Europa-Kommissionens afgørelse af 30. august
2016 vedrørende statsstøtte SA.38373 (2014/C) (ex 2014/NN)
(ex 2014/CP) iværksat af Irland til fordel for Apple
annulleres.Subsidiært annulleres afgørelsen delvist.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Europa-Kommissionen mod Ungarn
Påstande:
—Det
fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 14, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13.
juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med
grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse
af forordning (EF) nr. 1228/2003 og artikel 13, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009
af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang til
naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 1775/2005, idet denne medlemsstat ikke tager hensyn til
systemoperatørernes faktiske omkostninger.
—Det
fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i
henhold til artikel 37, stk. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det
indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv
2003/54/EF og artikel 41, stk. 17, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler
for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv
2003/55/EF, idet denne medlemsstat ikke har indført en
passende mekanisme, som sikrer retten til at klage over
afgørelser truffet af den nationale regulerende myndighed i
overensstemmelse med de nævnte bestemmelser i direktiv
2009/72/EF og 2009/73/EF.
—Ungarn
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
État belge (Regroupement familial
Enfant mineur) m.fl.
Sagerne C-136/19 og C-133/19 vedrører:
1) Tilsiger hensynet til at sikre den effektive virkning af EU-
retten og til ikke at umuliggøre den ret til familiesammenføring,
som ifølge appellanten tilkommer hende i henhold til artikel 4 i
Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til
familiesammenføring, at denne bestemmelse skal fortolkes
Interessent
Erhvervsministeriet
Proces
skridt
Dom
Dato
15.07.20
T-892/16
Erhvervsministeriet
Dom
15.07.20
C-771/18
Energistyrelsen
Dom
16.07.20
C-133/19,
C-136/19
og C-
137/19
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
16.07.20
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020
2226063_0003.png
således, at et barn af referencepersonen har ret til
familiesammenføring, når den pågældende blev myndig under
rettens behandling af den sag, der var blevet iværksat til
prøvelse af afgørelsen om at meddele afslag på at indrømme
denne ret, hvilken afgørelse blev truffet, mens barnet endnu var
mindreårigt?
2) Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder og artikel 18 i direktiv 2003/86/EF
fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for afgørelsen
om, at det annullationssøgsmål, der var blevet iværksat til
prøvelse af afslaget på familiesammenføring af en mindreårig,
ikke kunne antages til realitetsbehandling med den begrundelse,
at barnet var blevet myndigt under retssagens behandling,
således at det er afskåret fra muligheden for, at der træffes
afgørelse i den sag, der blev iværksat til prøvelse af denne
afgørelse, og hvorved den pågældendes adgang til effektive
retsmidler krænkes?
Sag C-137/19 vedrører:
Skal artikel 4, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2003/86/EF af
22. september 2003 om ret til familiesammenføring, i givet fald
sammenholdt med samme direktivs artikel 16, stk. 1, fortolkes
således, at tredjelandsstatsborgere for at blive betragtet som
»mindreårige børn« som omhandlet i denne bestemmelse ikke
kun skal være »mindreårige« på tidspunktet for indgivelse af
ansøgningen om opholdstilladelse, men ligeledes på det
tidspunkt, hvor myndighederne træffer endelig afgørelse om
ansøgningen?
WWF Italia e.a.
1) Er artikel 6 i direktiv 1992/43/EØF, sammenholdt med
direktiv 2009/47/EF, for så vidt som den finder anvendelse på
det foreliggende tilfælde, til hinder for en national primær
lovgivning og den hertil knyttede sekundære
gennemførelseslovgivning som nævnt ovenfor, som giver
organet »i sidste instans«
der har kompetence til at vedtage en
positiv miljøkonsekvensvurdering med hensyn til det foreløbige
projekt vedrørende arbejder i tilfælde af en begrundet indsigelse
fra ministeren for miljø, natur- og havbeskyttelse
mulighed
for med henvisning til, at der foreligger bydende nødvendige
hensyn til væsentlige samfundsinteresser, at meddele en
godkendelse og herved lade proceduren fortsætte, selv om det
statslige organ, der er ansvarlig for miljøbeskyttelsen, har
fastslået, at det ikke er muligt at træffe kompenserende
foranstaltninger vedrørende det projekt under godkendelse, for
hvilket der er allerede blevet afgivet en negativ
miljøkonsekvensvurdering?
[…]
7) Er de ovennævnte direktiver til hinder for en løsning som
den vedtagne, hvorved en tredjepart (Regionen Lazio), der er et
andet organ end det oprindeligt ansvarlige organ (VIA-VAS-
kommissionen under Ministeriet for miljø, natur- og
havbeskyttelse, [herefter VIA-VAS-kommissionen]), er blevet
udpeget til at efterprøve den miljøkonsekvensvurdering, der er
vedlagt det endelige projekt vedrørende arbejder, også med
henblik på at identificere eventuelle efterfølgende nødvendige
kompenserende og afhjælpende foranstaltninger til beskyttelse
og bevarelse af de miljø- og landskabsmæssige komponenter i
det berørte område, idet VIA-VAS-kommissionen i henhold til
artikel 185, stk. 4 og 5, i lovdekret nr. 163/06 kun gives
C-411/19
Miljø- og
Fødevareministeriet
Transport- og
Boligministeriet
Trafik- og
Byggestyrelsen
Dom
16.07.20
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020
2226063_0004.png
C-517/17
C-311/18
mulighed for ex post at afgive sin egen udtalelse om, hvorvidt
det endelige projekt vedrørende anlæggelsen af den pågældende
vej er i overensstemmelse med kravene om landskabs- og
miljømæssige hensyn, efter den ovennævnte efterprøvelse?
Addis m.fl.
1) Er EU-retten til hinder for, at en medlemsstat (her Tyskland)
i henhold til hjemmelen i artikel 33, stk. 2, litra a), i direktiv
2013/32 henholdsvis den foregående ordning i artikel 25, stk. 2,
litra a), i direktiv 2005/85/EF afviser en ansøgning om
international beskyttelse, fordi ansøgeren er blevet tildelt
flygtningestatus i en anden medlemsstat, såfremt udformningen
af den internationale beskyttelse, navnlig levevilkårene for
anerkendte flygtninge i den anden medlemsstat (her Italien), der
allerede har givet ansøgereninternational beskyttelse, ikke
opfylder kravene i artikel 20 ff. i direktiv 2011/95/EU, uden at
chartrets artikel 4 eller EMRK’s artikel 3 allerede af den grund
krænkes? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Gælder dette også, såfremt anerkendte flygtninge i den
medlemsstat, der har anerkendt dem som flygtninge (her
Italien), a) ikke, eller i sammenligning med andre medlemsstater
kun i stærkt begrænset omfang, modtager eksistenssikrende
ydelser, men for så vidt ikke behandles anderledes end denne
medlemsstats egne statsborgere? b) ganske vist er berettigede
efter artikel 20 ff. i direktiv 2011/95/EU, men kun med
vanskelighed har adgang til de hermed forbundne ydelser eller
råder over sådanne familiemæssige netværk eller netværk med
private organisationer, der erstatter eller supplerer statslige
ydelser? 3) Er artikel 14, stk. 1, i direktiv 2013/32/EU
henholdsvis den foregående ordning i artikel 12, stk. 1, første
punktum, i direktiv 2005/85/EF til hinder for anvendelse af en
national bestemmelse, hvorefter en manglende personlig
samtale med ansøgeren i forbindelse med asylmyndighedens
afslag på en asylansøgning i henhold til hjemmelen i artikel 33,
stk. 2, litra a), i direktiv 2013/32, henholdsvis den foregående
ordning i artikel 25, stk. 2, litra a), i direktiv 2005/85/EF, ikke
fører til ophævelse af dette afslag på grund af den manglende
høring, såfremt ansøgeren ved en anfægtelse for domstolene
har lejlighed til at gøre alle omstændigheder, der taler mod et
afslag, gældende, og ansøgningen heller ikke under hensyntagen
til disse omstændigheder kan afgøres anderledes i materiel
henseende?
Facebook Ireland & Schrems
Sagen vedrører: 1. Under omstændigheder, hvor et privat
selskab videregiver personoplysninger fra en medlemsstat i Den
Europæiske Union (EU) til et privat selskab i et tredjeland med
et forretningsmæssigt formål i medfør af afgørelse
2010/87/EU, som ændret ved Kommissionens afgørelse
2016/2297 (herefter »SKB-afgørelsen«), og hvor
personoplysningerne kan undergå yderligere behandling i dette
tredjeland af myndighederne af hensyn til den nationale
sikkerhed, men også med henblik på retshåndhævelse og
tredjelandets håndtering af udenrigsanliggender, finder EU-
retten (herunder Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«)) da anvendelse
på videregivelsen af oplysninger uanset bestemmelserne i artikel
4, stk. 2, TEU om national sikkerhed og bestemmelserne i
artikel 3, stk. 2, første led, i direktiv 95/46/EF (herefter
»direktivet«) om offentlig sikkerhed, forsvar og statens
sikkerhed? 2. 1) Ved afgørelsen af, om der er tale om krænkelse
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
16.07.20
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Nævnenes Hus
Dom
16.07.20
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020
2226063_0005.png
C-485/18
af en privatpersons rettigheder ved videregivelsen af
oplysninger fra EU til et tredjeland i henhold til SKB-
afgørelsen, hvor oplysningerne kan undergå yderligere
behandling af hensyn til den nationale sikkerhed, er det
relevante sammenligningsgrundlag med henblik på direktivet
da: a) chartret, TEU, TEUF, direktivet, EMRK (eller andre
EU-retlige bestemmelser) eller b) en eller flere medlemsstaters
nationale ret? 2) Hvis det relevante sammenligningsgrundlag er
b), skal praksis i sammenhæng med den nationale sikkerhed i en
eller flere medlemsstater da også medtages i
sammenligningsgrundlaget? 3. Ved bedømmelsen af, om et
tredjeland sikrer det i EU-retten krævede beskyttelsesniveau for
personoplysninger, der videregives til det pågældende land som
omhandlet i direktivets artikel 26, bør beskyttelsesniveauet i
tredjelandet da bedømmes under henvisning til: a) de gældende
regler i tredjelandet, der følger af dettes nationale ret eller
internationale forpligtelser, og praksis, der skal sikre
overholdelsen af disse regler, herunder faglige regler og
sikkerhedsforanstaltninger, som overholdes i tredjelandet, eller
b) de regler, der er henvist til under a), sammen med
administrativ praksis, regulerings- og overholdelsespraksis samt
de politiske garantier, procedurer, protokoller,
tilsynsmekanismer og udenretslige midler, der findes i
tredjelandet? 4. Henset til de kendsgerninger, som High Court
fastslog vedrørende amerikansk ret [præmis 152-263 i High
Courts dom af 10.3.2017,
http://www.courts.ie/Judgments.nsf/768d83be24938e1180256
ef30048ca51/8131a
5dde8baf9ff802581b70035c4ff?OpenDocument], krænker det
da privatpersoners rettigheder i henhold til chartrets artikel 7
og/eller 8, hvis personoplysninger videregives fra EU til USA i
henhold til SKB-afgørelsen? 5. Henset til de kendsgerninger,
som High Court fastslog vedrørende amerikansk ret, hvis
personoplysninger overføres fra EU til USA i henhold til SKB-
afgørelsen: a) overholder beskyttelsesniveauet i USA da
kerneindholdet af en privatpersons ret til et retsmiddel i tilfælde
af krænkelse af hans eller hendes rettigheder vedrørende
personoplysninger, der garanteres ved chartrets artikel 47? Hvis
svaret på a) er bekræftende, b) er de begrænsninger, som
amerikansk ret pålægger en privatpersons adgang til et
retsmiddel i sammenhæng med USA’s nationale sikkerhed, da
forholdsmæssige i den i chartrets artikel 52 omhandlede
betydning og går ikke videre end det, der er nødvendigt i et
demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed? 6.
1) Hvilket beskyttelsesniveau kræves der for personoplysninger,
som videregives til et tredjeland i medfør af
standardkontraktbestemmelser vedtaget i overensstemmelse
med Kommissionens afgørelse i henhold til artikel 26, stk. 4, i
lyset af direktivets bestemmelser, navnlig artikel 25 og 26
forstået i lyset af chartret?
[…]
Groupe Lactalis
- Skal artikel 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011, der bl.a. bestemmer, at
Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og
Rådet vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller
herkomststed for så vidt angår mælk og mælk anvendt som
ingrediens i mejeriprodukter, anses for specifikt at have
harmoniseret dette spørgsmål som omhandlet i forordningens
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
16.07.20
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020
2226063_0006.png
C-610/18
artikel 38, stk. 1, og er den til hinder for medlemsstaternes
beføjelse til at vedtage foranstaltninger indeholdende krav om
supplerende obligatoriske oplysninger på grundlag af denne
forordnings artikel 39?
- I tilfælde af, at de nationale foranstaltninger er begrundet i
hensynet til beskyttelse af forbrugerne i henhold til artikel 39,
stk. 1, skal de to kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2,
og som vedrører dels kravet om en dokumenteret forbindelse
mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller
herkomst, dels dokumentation for, at de fleste forbrugere
tillægger en sådan oplysning stor værdi, da sammenholdes, og
forholder det sig navnlig således, at vurderingen af, om
forbindelsen er dokumenteret, kan baseres på rent subjektive
forhold vedrørende den værdi, som de fleste forbrugere knytter
til forbindelsen mellem en fødevares kvaliteter og dens
oprindelse eller herkomst?
- For så vidt som fødevarens kvaliteter synes at kunne
udstrækkes til samtlige de forhold, der bidrager til fødevarens
kvalitet, skal der da tages hensyn til de omstændigheder, der
vedrører fødevarens modstandsdygtighed over for transport og
risikoen for forringelse af fødevaren under transporten, når det
skal vurderes, om der foreligger en dokumenteret forbindelse
mellem visse af fødevarens kvaliteter og dens oprindelse eller
herkomst i forbindelse med anvendelsen af artikel 39, stk. 2?
- Forudsætter vurderingen af de betingelser, der er fastsat i
artikel 39, at en fødevares kvaliteter skal anses for at være
særegne på grund af dens oprindelse eller herkomst eller for at
være garanteret som følge af denne oprindelse eller denne
herkomst, og kan angivelsen af oprindelse eller herkomst i
sidstnævnte tilfælde, uanset harmoniseringen af de sundheds-
og miljønormer, der gælder inden for Den Europæiske Union,
angives mere præcist end en angivelse i form af »EU« eller
»uden for EU«?
AFMB e.a.
1A. Skal artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EØF) nr.
1408/71 fortolkes således, at internationale lastbilchauffører
under omstændigheder som i hovedsagerne må anses for at
have lønnet beskæftigelse som medlemmer af det kørende
personale hos:
a. den transportvirksomhed, som har hvervet chaufførerne, og
for hvilken disse i et ubegrænset tidsrum fuldstændigt skal stå til
faktisk rådighed, som udøver den faktiske ledelsesbeføjelse over
chaufførerne, og som faktisk bærer lønomkostningerne, eller
b. den virksomhed, som har indgået en formelig arbejdsaftale
med chaufførerne, og som ifølge aftale med den i punkt a.
nævnte transportvirksomhed udbetalte løn til chaufførerne og
betalte bidrag heraf i den medlemsstat, hvor denne virksomhed
har hjemsted, og ikke i den medlemssat, hvor den i punkt a.
nævnte transportvirksomhed har hjemsted;
c. såvel den i punkt a. nævnte virksomhed som den i punkt b.
nævnte virksomhed? 1B. Skal artikel 13, stk. 1, litra b), i
forordning (EF) nr. 883/2004 fortolkes således, at under
omstændigheder som i hovedsagerne er arbejdsgiveren for
chaufførerne med lønnet beskæftigelse: a. den
transportvirksomhed, som har hvervet chaufførerne, og for
hvilken disse i et ubegrænset tidsrum fuldstændigt skal stå til
faktisk rådighed, som udøver den faktiske ledelsesbeføjelse over
chaufførerne, og som faktisk bærer lønomkostningerne, eller
Transport- og
Boligministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
16.07.20
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020
2226063_0007.png
De
forenede
sager C-
682/18 og
C-683/18
b. den virksomhed, som har indgået en formelig arbejdsaftale
med chaufførerne, og som ifølge aftale med den i punkt a.
nævnte transportvirksomhed udbetalte løn til chaufførerne og
betalte bidrag heraf i den medlemsstat, hvor denne virksomhed
har hjemsted og ikke i den medlemssat, hvor den i punkt a.
nævnte transportvirksomhed har hjemsted;
c. såvel den i punkt a. nævnte virksomhed som den i punkt b.
nævnte virksomhed?
2. Såfremt den i spørgsmål 1A, litra b), og i spørgsmål 1B, litra
b), omhandlede virksomhed under omstændigheder som i
hovedsagerne må betragtes som arbejdsgiver: Gælder de særlige
betingelser, hvorunder arbejdsgivere som vikarbureauer eller
andre formidlere af midlertidigt arbejde kan påberåbe sig de i
artikel 14, stk. 1, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 og i
artikel 12 i forordning (EF) nr. 883/2004 indeholdte
undtagelser fra beskæftigelseslandsprincippet, i hovedsagerne
også helt eller delvis analogt for anvendelsen af artikel 14, stk.
2, litra a), i forordning (EØF) nr. 1408/71 og artikel 13, stk. 1,
litra b), i forordning (EF) nr. 883/2004?
3. Såfremt den i spørgsmål 1A, litra b), og i spørgsmål 1B, litra
b), omhandlede virksomhed under omstændigheder som i
hovedsagerne må betragtes som arbejdsgiver, og spørgsmål 2
besvares benægtende: Udgør de i denne anmodning gengivne
faktiske omstændigheder og forhold en situation, der må
fortolkes som misbrug af EU-retten og/eller misbrug af
EFTAretten? I bekræftende fald, hvad er virkningen heraf?
YouTube m.fl.
1. a) Foretager en operatør af en shared hosting tjeneste,
gennem hvilken brugere stiller filer med ophavsretligt beskyttet
indhold til rådighed for almenheden uden rettighedshavernes
samtykke, en overføringshandling som omhandlet i artikel 3,
stk. 1, i direktiv 2001/29/EF, når
uploadingen foregår automatisk og uden at operatøren ser
eller kontrollerer den,
operatøren i brugsbetingelserne henviser til, at der ikke må
lægges indhold ind, der krænker ophavsretten,
driften af tjenesten giver operatøren indtægter,
tjenesten anvendes til lovligt brug, men operatøren har
kendskab til, at også en betydelig mængde
ophavsretskrænkende indhold, er tilgængelig (over 9 500
værker),
operatøren ikke leverer nogen indholdsfortegnelse og ingen
søgefunktion, men de ubegrænsede download-links, som
operatøren stiller til rådighed, af tredjemænd lægges ind i
linksamlinger på internettet, som indeholder oplysninger om
filernes indhold og gør det muligt at søge efter bestemte
indhold,
operatøren ved udformningen af det vederlag for
downloading, som han betaler afhængigt af efterspørgslen,
skaber et incitament til at uploade ophavsretligt beskyttet
indhold, som brugere ellers kun kan få adgang til mod betaling
og
indrømmelsen af muligheden for at uploade filer anonymt
øger sandsynligheden for, at brugere ikke bliver stillet til
regnskab for krænkelser af ophavsretten?
b) Ændrer denne vurdering sig, hvis der via shared hosting
tjenesten gives adgang til materiale, der krænker ophavsretten, i
et omfang svarende til 90-96% af den samlede anvendelse?
Kulturministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Forbrugerombudsman
den
GA
16.07.20
7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020
2226063_0008.png
C-761/18
P
C-97/19
C-129/19
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Falder
den aktivitet, som operatøren af en shared hosting tjeneste
udøver, under de i det første spørgsmål beskrevne
omstændigheder ind under anvendelsesområdet for artikel 14,
stk. 1, i direktiv 2000/31/EF?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal det
konkrete kendskab til den ulovlige aktivitet eller information og
kendskabet til forhold eller omstændigheder, hvoraf den
ulovlige aktivitet eller information fremgår, i henhold til artikel
14, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF vedrøre specifikke ulovlige
aktiviteter eller informationer?
Leino-Sandberg mod Parlamentet (appel)
Påstande:
Rettens kendelse af 20. september 2018 i sag T-
421/17 ophæves.
Domstolen gør brug af sin beføjelse i henhold til artikel 61,
stk. 1, andet punktum, i statutten for Domstolen til selv at
træffe endelig afgørelse i sagen.
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagsomkostningerne,
herunder de af eventuelle intervenerende parter afholdte sags-
omkostninger
Pfeifer & Langen
Skal artikel 78, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af
12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes
således, at en toldangivelse i et tilfælde som det i hovedsagen
omhandlede i henhold hertil skal verificeres og berigtiges på en
sådan måde, at oplysningerne om klarereren erstattes af
angivelsen af den person, til hvem der er blevet udstedt en
importlicens for den indførte vare, og denne person
repræsenteres af den person, der var angivet som klarerer i
toldangivelsen, og som har fremlagt en fuldmagt fra
indehaveren af importlicensen for toldstedet?
Presidenza del Consiglio dei Ministri
a) Pålægger [EU]-retten
i relation til forsinket (og/eller
ufuldstændig) gennemførelse af Rådets direktiv 2004/80/EF af
29. april 2004 »om erstatning til ofre for forbrydelser«, der ikke
er self-executing, i den nationale retsorden, og navnlig hvad
angår pligten i medfør af direktivet til at indføre en ordning for
erstatning til ofre for voldsforbrydelser, hvorefter
medlemsstaten i kraft af principperne i Domstolens praksis
(bl.a. [dom af 9.11.1995, C-479/93,] Francovich, og [af
5.3.1996, C-49/93,] Brasserie du Pecheur og Factortame III)
kan ifalde erstatningsansvar over for personer i
grænseoverskridende situationer, der udgør direktivets
personelle anvendelsesområde
at fastsætte et lignende ansvar
hos medlemsstaten over for personer i rent interne situationer
(der således er bosat i den pågældende medlemsstat), der ikke
ville være blevet direkte modtagere af fordelene ved direktivets
gennemførelse, men som
med henblik på at undgå en
tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet/princippet om
forbud mod forskelsbehandling i [EU]-retten
burde og kunne
have draget fordel af en udvidelse af direktivets effektive
virkning (dvs. den nævnte erstatningsordning), såfremt
direktivet var blevet rettidigt og fuldstændigt gennemført?
Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende:
b) Kan erstatningen til ofre for forsætlige voldsforbrydelser (og
navnlig seksuelle overgreb som omhandlet i artikel 609a i
codice penale (den italienske straffelov)) i henhold til
indenrigsministerens dekret af 31. august 2017 (vedtaget i
medfør af artikel 11, stk. 3, i legge 7 luglio 2016, n. 122,
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
16.07.20
Toldstyrelsen
Dom
16.07.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
16.07.20
8
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020
2226063_0009.png
C-147/19
C-193/19
C-352/19
P
C-372/19
Disposizioni per l’adempimento degli obblighi derivanti
dall’appartenenza dell’Italia all’Unione europea –
Legge europea
2015-2016 (lov nr. 122 af 7.7.2016, bestemmelser truffet til
gennemførelse af forpligtelser som følge af Italiens
medlemskab af Den Europæiske Union
lov om
gennemførelse af EU-retlige bestemmelser 2015-2016)), som
ændret (ved artikel 6 i lov nr. 167 af 20.11.2017 og artikel 1, stk.
593-596, i lov nr. 145 af 30.12.2018), med et fast beløb på 4 800
EUR anses for at være »en rimelig og passendeerstatning til
ofre« til gennemførelse af artikel 12, stk. 2, i direktiv 2004/80?
Atresmedia Corporación de Medios de Comunicación
1. Omfatter begrebet »reproduktion af et fonogram, der er
udgivet i kommercielt øjemed«, som omhandlet i artikel 8, stk.
2, i direktiv 92/100 og direktiv 2006/115 en reproduktion af et
fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, i en
audiovisuel optagelse, som indeholder en optagelse af et
audiovisuelt værk?
2. Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er
et selskab, der udøver tv-radiospredningsvirksomhed
og som
i forbindelse med enhver overføring til almenheden anvender
en audiovisuel optagelse, der indeholder en optagelse af et
kinematografisk eller andet audiovisuelt værk, hvor et
fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, er blevet
reproduceret
da forpligtet til at betale et rimeligt, samlet
vederlag i henhold til artikel 8, stk. 2, i de nævnte direktiver?
Migrationsverket
1. Er bestemmelserne i Schengenkonventionen, herunder
navnlig bestemmelserne om systematiske søgninger i SIS og
Schengengrænsekodeksen, herunder navnlig det krav om
besiddelse af et gyldigt pas, som findes deri, til hinder for
meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af ansøgninger
indgivet i Sverige, som ikke er støttet på behovet for beskyttelse
eller humanitært grundlag, når identiteten ikke er fastlagt?
2. I bekræftende fald kan der fastsættes undtagelser til
fastlæggelsen af identitet i national lov og i praksis?
3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, hvilke
undtagelser, om nogen, er mulige i henhold til EU-retten?
Région de Bruxelles-Capitale mod Kommissionen (appel)
Påstande:
—Kendelsen
af 28. februar 2019 (T-178/18)
ophæves.
—Der
træffes afgørelse om formaliteten i det
annullationssøgsmål, som Région de Bruxelles-Capitale har
anlagt til prøvelse af Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2017/2324 af 12. december
2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet glyphosat, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring
af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
nr. 540/2011; i øvrigt hjemvises sagen til Retten.
—Kommissionen
tilpligtes at betale sagsomkostningerne i
begge instanser.
SABAM
Skal artikel 102 TEUF, eventuelt sammenholdt med artikel 16 i
direktiv 2014/26/EU om kollektiv forvaltning af ophavsret og
beslægtede rettigheder samt multiterritoriale licenser for
rettigheder til musikværker med henblik på onlineanvendelse i
det indre marked fortolkes således, at der er tale om misbrug af
en dominerende stilling, hvis et selskab, der forvalter
ophavsrettigheder, og som i en medlemsstat har et faktisk
Kulturministeriet
GA
16.07.20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
16.07.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
16.07.20
Kulturministeriet
GA
16.07.20
9
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020
2226063_0010.png
C-496/19
C-584/19
C-619/19
C-656/19
monopol, over for arrangører af musikeventer anvender en
model for vederlag for retten til overføring af musikværker til
almenheden, der blandt andet er baseret på omsætningen,
1. og som bygger på en fast tarif med trin i stedet for en tarif,
der (ved hjælp af tidssvarende tekniske hjælpemidler) tager
hensyn til den præcise andel af musik fra forvaltningsselskabets
repertoire, der afspilles under eventet,
2. og som lader licensvederlagene afhænge af eksterne faktorer
såsom blandt andet prisen for adgang, prisen på mad og
drikkevarer, budgettet til kunstnerne for deres optræden og
budgettet til andre elementer, såsom dekorationer?
Antonio Capaldo
Er en fysisk kontrol af varer, som er gennemført i forbindelse
med deres indførsel, til hinder for, at der indledes en procedure
for revision af toldafgørelser i henhold til artikel 78 i forordning
(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks?
Staatsanwaltschaft Wien
Skal begreberne »judiciel myndighed« som omhandlet i artikel
1, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv
2014/41/EU af 3. april 2014 om den europæiske
efterforskningskendelse i straffesager og »offentlig anklager«
som omhandlet i artikel 2, litra c), nr. i), i det nævnte direktiv
forstås således, at også de anklagemyndigheder i en
medlemsstat, som i forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse
om udstedelse af en europæisk efterforskningskendelse
udsættes for risikoen for direkte eller indirekte at blive
underlagt individuel styring eller instruktion fra den udøvende
magt, såsom fra Justizsenators in Hamburg (Hamborgs
justitsminister), er omfattet heraf.
Land Baden-Württemberg
1. Skal artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003
om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af
Rådets direktiv 90/313/EØF fortolkes således, at begrebet
»interne meddelelser« omfatter alle meddelelser, som ikke
bevæger sig uden for en oplysningspligtig myndigheds indre
sfære?
2. Gælder beskyttelsen af »interne meddelelser« i medfør af
artikel 4, stk. 1, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/4 uden en
tidsmæssig begrænsning?
3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende: Gælder
beskyttelsen af »interne meddelelser« i medfør af artikel 4, stk.
1, første afsnit, litra e), i direktiv 2003/4 kun, indtil den
oplysningspligtige myndighed har truffet en afgørelse eller har
tilendebragt en anden administrativ behandling?
Bakati Plus
1) Er en medlemsstats praksis, hvorefter begrebet »personlig
bagage«, som er fastlagt som en begrebsmæssig bestanddel af
levering af varer til udenlandske rejsende, som er fritaget for
merværdiafgift, sidestilles med begrebet personlige ejendele,
som anvendes i Konventionen om toldlettelser for turisttrafik,
undertegnet i New York den 4. juni 1954 og tillægsprotokollen
hertil, og med begrebet »bagage« som defineret i artikel 1, nr.
5), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 til
supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser
i EU-toldkodeksen, forenelig med artikel 147 i Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem (herefter »momsdirektivet«)?
Toldstyrelsen
Dom
16.07.20
Justitsministeriet
GA
16.07.20
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
16.07.20
Toldstyrelsen
GA
16.07.20
10
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020
2226063_0011.png
C-686/19
2) Såfremt det foregående spørgsmål besvares benægtende,
hvordan skal begrebet »personlig bagage« i momsdirektivets
artikel 147 da defineres i betragtning af, at dette direktiv ikke
definerer det? Er den nationale praksis, hvorefter en
medlemsstats afgiftsmyndigheder udelukkende tager »den
almindelige betydning af ordene« i betragtning, forenelig med
EU-rettens bestemmelser?
3) Skal momsdirektivets artikel 146 og 147 fortolkes således, at
det, når en afgiftspligtig person ikke har ret til fritagelse for
levering af varer til udenlandske rejsende i henhold til dette
direktivs artikel 147, skal undersøges, om fritagelsen for
levering af varer med henblik på udførsel i henhold til samme
direktivs artikel 146 eventuelt finder anvendelse, selv nårde
toldformaliteter, der er fastlagt i EU-toldkodeksen og i den
delegerede retsakt, ikke er blevet udført?
4) Hvis det foregående præjudicielle spørgsmål besvares
således, at transaktionen, når fritagelsen for udenlandske
rejsende ikke finder anvendelse, kan være omfattet af en
momsfritagelse i forbindelse med udførsel, kan en juridisk
transaktion da kvalificeres som en momsfritaget levering af
varer med henblik på udførsel i modstrid med den hensigt, som
kunden udtrykkeligt gav udtryk for, da denne afgav sin
bestilling.
5) Såfremt det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål
besvares bekræftende, er en medlemsstats praksis, hvorefter
afgiftsmyndigheden afviser at tilbagebetale en afgift, der
fejlagtigt er blevet angivet og betalt for levering af varer til
udenlandske rejsende, uden at kvalificere disse transaktioner
som levering af varer med henblik på udførsel og uden at
foretage den nødvendige korrektion, selv om det er
ubestrideligt, at varerne forlod Ungarn som rejsendes bagage, i
en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor
udstederen af fakturaerne ved leveringen af varerne vidste, at
disse varer var blevet købt med henblik på videresalg, men at
den udenlandske køber ikke desto mindre ønskede at føre dem
ud af området under ordningen for udenlandske rejsende, og
udstederen af fakturaerne dermed handlede i ond tro, idet den
pågældende udleverede formularen til ansøgning om
tilbagebetaling af den for denne ordning fastsatte afgift og
tilbagebetalte den opkrævede afgift i overensstemmelse med en
fritagelse for udenlandske rejsende, forenelig med
momsdirektivets artikel 146 og 147 og med det EU-retlige
princip om afgiftsneutralitet og det EU-retlige
proportionalitetsprincip?
Soho Group
1) Er begrebet »samlede omkostninger i forbindelse med
forbrugerkreditten«, som defineret i artikel 3, litra g), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008
om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, et selvstændigt EU-retligt begreb?
2) Er omkostningerne i forbindelse med forlængelse af
kreditten omfattet af begrebet »samlede omkostninger i
forbindelse med forbrugerkreditten«, således som dette begreb
er defineret i artikel 3, litra g), i Europa- Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, i et tilfælde som det foreliggende, såfremt
vilkårene vedrørende forlængelse af kreditten udgør en del af de
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
16.07.20
11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 872: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. juli 2020
2226063_0012.png
vilkår og betingelser for kreditaftalen, som aftales mellem
låntageren og långiveren?
12