Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 821
Offentligt
2221141_0001.png
Den 30. juni 2020
MFVM 091
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag om fastsættelse af EU-miljømærkekriterier (Blomsten) for elektroni-
ske skærme, herunder fjernsyn, computerskærme og informationsskærme (ko-
mitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om fastsættelse af EU-miljømærkekriterier for elektroniske
skærme, herunder fjernsyn, computerskærme og informationsskærme, i det følgende kaldet skærme
(komitesag). Forslaget vurderes generelt at højne miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark og EU. For-
slaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regio-
ner, kommuner eller erhvervslivet. Forslaget er sat til skriftlig afstemning i EU-miljømærkekomitéen
med frist den 10. juli 2020. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat ændringsforslag til EU-miljømærkekriterier for elektroniske skærme, her-
under fjernsyn, computerskærme og informationsskærme.
Forslaget er fremsat med hjemme i artikel 8, stk. 2 i EU-miljømærkeforordningen nr. 66/2010.
Kommissionens EU-miljømærkekomité træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter for-
skriftprocedure med kontrol (artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgø-
relse 2006/512 af 17. juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er
kvalificeret flertal for et forslag, udsteder Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennem-
ført en legalitetskontrol af forslaget inden for tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komi-
teen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis
der i Rådet er kvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager
Rådet forslaget med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder,
kan Kommissionen udstede beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af for-
slaget inden for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.
Forslaget er sat til skriftlig afstemning i EU-miljømærkekomitéen med frist den 10. juli 2020.
Formål og indhold
Forslaget for miljømærkning af elektroniske skærme er en revision af miljømærkekriterierne for fjern-
syn, hvor nu også computerskærme og informationsskærme indgår. En miljømærket skærm skal leve
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 821: Notat om komitésag om fastsættelse af EU-miljømærkekriterier (Blomsten) for elektroniske skærme, herunder fjernsyn, computerskærme og informationsskærme
2221141_0002.png
op til kriterier med hensyn til energiforbrug, kemikalier, holdbarhed/design og information. Kommis-
sionen foreslår kriterierne er gyldige i 8 år indtil 31. december 2028.
Kriterierne omfatter krav med henblik på at begrænse energiforbrug (med udgangspunkt i Ecodesign-
kriterier for skærme) og brugen af farlige kemikalier; understøtte cirkulær økonomi gennem design-
krav og fokus på brug af genanvendt plastik (minimum 10 %), sikre længere holdbarhed ved at stille 3
års garanti for at produktet kan adskilles og repareres (bl.a. gennem adgang til reservedele i op til 8
år), og sikre, at materialerne senere kan genanvendes.
Der stilles krav om, at ILO’s 8 kernekonventioner skal overholdes på det sted, hvor samlingen af pro-
duktet foregår: ILO konventionerne vedr. børnearbejde (nr. 138, 182), tvangsarbejde (nr. 29, 105), or-
ganisationsret og den kollektive forhandlingsret (nr. 87, 98), diskrimination (nr. 100, 111), samt fire
andre ILO konventioner fsva. arbejdstid (nr. 1), ligeløn (131) og arbejdsmiljø (nr. 155, 170).
Der stilles krav om at understøtte konfliktfri mineraler, herunder at ansvarlig udvinding af tin, tantal,
tungsten/wolfram og guld skal følge OECD’s
due diligence-vejledninger
om ansvarlige mineralværdi-
kæder fra konfliktområder, herunder højrisikoområder.
Energiforbrug
Kommissionen foreslår, at EU-miljømærkede skærme med hensyn til energiforbrug generelt skal følge
Ecodesigndirektivets krav til TV skærme, (EU) 642/2009 og Energimærkning (EU) 1062/2010. Ener-
giforbruget skal indtil 31. marts 2021 være energiklasse E for fjernsyn (F for UHD-fjernsyn), D for
computerskærme (F for UHD-computerskærme) og F for informationsskærme. Ecodesigndiretivets
krav er afhængigt af skærmens størrelse.
Fra 31. marts 2021 er energikravet til EU-miljømærkede skærme, at energiforbruget skal følge en af de
to bedste energiklasser af elektroniske skærme, der er registreret i EU-produktdatabasen EPREL, som
Kommissionen etablerede 1. januar 2019. Kravet er gældende fra datoen for ansøgning om miljømær-
ket.
En EU-miljømærket skærms energiforbrug i normalopsætning må ikke overstige 64 W for almindelige
skærme og 125 W for UHD-skærme og informationsskærme.
Kemikalier
- Skærme baseret på kviksølvteknologi (CFL) er ikke tilladt.
- Plastdele over 25 gram må ikke indeholde klorerede polymerer, med undtagelse af plastikkabler.
- Produktet, nærmere bestemt kabinettet og gummidele af en eventuel fjernbetjening må ikke be-
handles med biocidprodukter for at opnå en antibakteriel effekt.
- SVHC-stoffer (REACH kandidatlistestoffer) må ikke indgå i mere end o,10 % i produktet, eller dets
delkomponenter, såsom printkort, interne kabler, eksterne kabler, kabinet, fjernbetjening og LED
lysrør.
- Eksterne kabler må ikke indeholde ftalaterne DINP og DIDP.
Miljø- og sundhedsklassificerede kemikalier (efter CLP-forordningen) må ikke anvendes eller er be-
grænset til maksimalt 0,10 % i produktet eller dets delkomponenter, såsom printkort, interne kabler,
eksterne kabler, kabinet, fjernbetjening og LED lysrør i forhold til den almindelige kemikalielovgiv-
ning for elektroniske produkter (REACH forordningen eller RoHS direktivet) og inddeles i tre fare-
grupper:
1. CMR stoffer, kategori 1A og 1B med tilhørende H-klasser.
2. CMR stoffer, kategori 1
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 821: Notat om komitésag om fastsættelse af EU-miljømærkekriterier (Blomsten) for elektroniske skærme, herunder fjernsyn, computerskærme og informationsskærme
2221141_0003.png
Akvatisk toksisk, kategori 1
Human toksisk, kategori 1 og 2
Giftig ved indånding, kategori 1
Specifik målorgantoksisk (STOT), kategori 1
3. Akvatisk toksisk, kategori 2, 3 og 4
Human toksisk, kategori 3
Specifik målorgantoksisk (STOT), kategori 2
Under revideringen af kriterier kan det blive godtgjort, at brugen af bestemte typer af farlige kemika-
lier ikke kan substitueres, såfremt det pågældende stof er nødvendigt for at kunne leve op til eksiste-
rende kvalitets- og sikkerhedskrav (på EU-niveau) for produktområdet. I sådanne tilfælde kan et kemi-
kalie undtages fra visse kemikaliekrav.
Flammehæmmende stoffer
og
blødgørere
(blandt andet ftalater), der tilhører en af ovenstående tre
faregrupper, er generelt begrænset til 0,10 % i produktet eller dets delkomponenter, såsom printkort,
interne kabler, eksterne kabler, kabinet, fjernbetjening og LED-lysrør.
Undtagelser.
Det er vurderet, at det er nødvendigt at give følgende undtagelser for flammehæmmere:
- tilhørende faregruppe 3 (og TBBPA) i printkort
- tilhørende faregruppe 3 (og hjælpestoffet antimon) i eksterne kabler
- tilhørende faregruppe 2 og 3, inkl. hjælpestoffer i kabinet.
Der er undtagelser for
blødgørere
tilhørende faregruppe 3 i eksterne kabler, interne kabler og kabinet.
Proceskrav
Ansøger om licens til EU-miljømærkede skærme skal indsamle information om brugen af fluorerede
drivhusgasser (F-GHG’er),
herunder
hvor meget der udledes i CO2-ækvivalenter pr. m2 skærm, og op-
lyse om eventuelle strategier for at reducere udledningen af disse F-gasser.
Designkrav
Der stilles en række krav til en miljømærket skærm med hensyn til design: Krav om let adskillelse, re-
parerbarhed og reservedele (til rådighed i 8 år), mulighed for opgradering (forlængelse af skærmens
levetid). Plastikdele skal bestå af én polymer eller genanvendelige kompatible polymerer, plastikdele
over 25 g skal mærkes iht. ISO 11 469 og ISO 1043. Metaldele må ikke inkorporeres i kabinet mm.,
medmindre de let kan adskilles.
Information til forbrugeren
Relevant information til forbrugeren, hvori der informeres om energiforbrug, muligheder for at mini-
mere energiforbrug, muligheder for reparation af apparatet, og de miljømæssige belastninger ved brug
og bortskaffelse, skal inkluderes.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 821: Notat om komitésag om fastsættelse af EU-miljømærkekriterier (Blomsten) for elektroniske skærme, herunder fjernsyn, computerskærme og informationsskærme
Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen er frivillig. Beslutninger
om miljømærkekriterier i medfør af EU’s miljømærke-
forordning er direkte gældende i EU-medlemslandene.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget, ligesom forslaget
ikke skønnes at have væsentlige samfundsøkonomiske
eller nævneværdige erhvervsmæssige konsekvenser.
Nærværende forslag skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, idet
der vedtages (frivillige) miljømærkekrav, der ligger over krav i den almindelige nationale og EU-regu-
lering.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er ikke modtaget bemærkninger.
Forslaget har endvidere været sendt til orientering blandt medlemmerne af Danmarks Miljømærke-
nævn.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal
for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at kriterierne som noget nyt også omfatter elektroniske informationsskærme, idet
det kan være interessant for det professionelle marked, herunder det offentliges indkøb af elektroniske
informationsstandere. Regeringen støtter i øvrigt det fortsatte fokus på design og den cirkulære øko-
nomi, herunder krav om garanti og adgang til reservedele, og krav om at produktet skal kunne adskil-
les og materialerne genanvendes. Endelig støtter regeringen de nye krav, der er om arbejdsforhold på
produktionsstedet, hvor skærmen samles og det øgede fokus på konfliktfri mineraler. Regeringen agter
på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4