Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 780
Offentligt
2215978_0001.png
Europaudvalget
Referat af
35.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
tirsdag den 19. maj 2020
kl. 08.30
vær. 2-133 og Microsoft Teams
Eva Kjer Hansen (V), formand, Lars Aslan Rasmussen (S), Bjarne
Laustsen (S), Tanja Larsson (S), Henrik Møller (S), Jens Rohde (RV),
Nils Sjøberg (RV), Halime Oguz (SF), Søren Søndergaard (EL), Vic-
toria Velásquez (EL), Rasmus Nordqvist (SF), Jan E. Jørgensen (V),
Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Morten Messerschmidt (DF) og
Orla Østerby (KF).
Finansminister Nicolai Wammen.
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Uformel videokonference for EU’s finansministre den 19. maj 2020
EUU alm. del (19)
bilag 654 (kommenteret dagsorden)
Finansministeren:
Jeg forelægger nu bl.a. mødet i Økofin, som finder sted i dag. Jeg vil ind-
ledningsvis gøre opmærksom på følgende: Økofin-dagsordenen, som vi først modtog mandag
den 11. maj, omfatter covid-19 (punkt 1a, 1b og 1c), hvidvask (punkt 2) og landerapporter
(punkt 3). Jeg har ingen bemærkninger til sagen om landerapporter.
Jeg forelægger en række andre sager, hvor der snart ventes enighed på teknisk niveau og
vedtagelse i skriftlige procedurer. Det gælder sagen om kapitalkravsforordningen, der fore-
lægges til forhandlingsoplæg, og det gælder også tre skattesager.
Jeg henviser generelt til samlenotaterne. Notaterne blev sendt til Europaudvalget tirsdag den
12. maj. Den nødvendige information, forslag, dagsorden m.v. er kommet meget sent til os, og
jeg har tidligere i denne kreds talt om, at det generelt er utilfredsstillende, at vi får papirerne så
sent fra de relevante myndigheder. Men vi sender dem, så hurtigt vi overhovedet kan, og vi
deler jeres frustration over den arbejdsgang, der er i øjeblikket.
Side 949
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
1. Covid-19-relaterede tiltag
Videokonference 19/5-20
økofin
bilag 1 (samlenotat side 2)
Videokonference 16/4-20
økofin
bilag 3 (opfølgning på skriftlig forelæggelse)
EUU alm. del (19)
bilag 467 (erklæring fra eurogruppens møde om covid-19
tiltag)
EUU alm. del
svar på spm. 201 om eurogruppens rapport af 9. april 2020 til
EU’s stats-
og regeringschefer, fra finansministeren
EUU alm. del
svar på spm. 198 om hvilket niveau eurogruppens foreslåede
genopretningsfond forventes at være på, fra finansministeren
EUU alm. del
svar på spm. 199 om Danmarks bidrag til Eurogruppens pakke af
initiativer ifm. covid-19, fra finansministeren
EUU alm. del
svar på spm. 200 pm. om, hvilke dele af forslagene i
eurogruppens aftale regeringen ønsker at Danmark skal deltage i, fra
finansministeren
EUU alm. del
svar på spm. 195 om genopretningsfonden, fra finansministeren
EUU alm. del
svar på spm. 196 om genopretningsfonden og en form for fælles
gældsudstedelse, fra finansministeren
EUU alm. del
svar på spm. 197 om finansiering af genopretningsfonden, fra
finansministeren
EUU alm. del
svar på spm. 194 om hvordan et nyt coronatilpasset MFF-forslag
vil påvirke prioriteterne i det nuværende MFF-forslag, fra finansministeren
EUU alm. del
svar på spm. 193 om yderligere bidrag fra medlemslandene til
nødhjælpsinstrumentet i forbindelse med covid-19, fra finansministeren
EUU alm. del
svar på spm. 192 om etablering af en garantifond i regi af Den
Europæiske Investeringsfond (EIB), fra finansministeren
EUU alm. del (19)
bilag 572 (resumé af møde med finansministeren
21/4-20 om covid-19 tiltag)
Videokonference 16/4-20
økofin
bilag 2 (skriftlig forelæggelse af økofin 16/4-
20)
Side 950
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
Punkterne 1 a-c blev forelagt samlet. Se nedenfor.
a) Økonomiske aspekter af covid-19
b) Genopretningsfond
c) SURE-forslaget
Politisk drøftelse
KOM (2020) 0139
svar på spm. 1 om, hvilke vilkår der kommer til at gælde for
lånene i lønkompensationsordningen (SURE), fra finansministeren
EUU alm. del (19)
bilag 629 (udvalgsmødereferat side 809 FO,
forhandlingsoplæg vedr. SURE forelagt EUU 6/4-20)
EUU alm. del (19)
– bilag 88 (udvalgsmødereferat side 14, EU’s
sortliste over
tredjelande vedr. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering behandlet i EUU
4/10-19)
Finansministeren:
Økofin skal gøre status over arbejdet med tiltag mod de økonomiske kon-
sekvenser af covid-19. Arbejdet vedrører opfølgningen på rapporten fra udvidet eurogruppe af
9. april. De centrale tiltag er bl.a. instrumentet til finansiel assistance til EU-landes nationale
lønkompensationsordninger (SURE), garantifonden under Den Europæiske Investeringsbank
(EIB) og kriselånene fra eurolandenes fælles lånefond (ESM). Arbejdet vedrører også genop-
retningsfonden (Recovery Fund),
der skal understøtte genopretningen af EU’s økonomier.
Arbejdet med alle disse krisetiltag var også hovedtemaet på mødet for EU’s finansministre i
udvidet eurogruppe fredag eftermiddag, som jeg forelagde her i udvalget fredag formiddag.
Jeg henviser derfor generelt til denne forelæggelse, hvad angår indholdet af de forskellige til-
tag.
Mødet i eurogruppen bekræftede den brede enighed om et kompromis om SURE-forslaget, og
at der fortsat arbejdes på et kompromis om garantifonden i EIB-regi, mens eurolandenes aftale
om ESM-kriselån er på plads.
Kommissionen har fortsat ikke fremlagt forslag til en genopretningsfond sammen med et revi-
deret forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
(MFF-pakken). Forslagene ven-
tes nu først at komme den 27. maj. Vi ved således ikke, hvad Kommissionen vil foreslå, hvad
angår fonden og dens finansiering, størrelse og varighed, anvendelse til lån eller direkte støtte,
betingelser for at få lån m.v.
Mødet i eurogruppen bekræftede EU-landenes positioner til genopretningsfonden, som vi drøf-
tede her i udvalget i fredags. Nogle EU-lande støttede således en stor genopretningsfond, der
baseres på fælles optagelse af lån med henblik på direkte støtte til hårdt ramte lande og ikke
bare lån til de hårdt ramte lande. Andre lande støttede en begrænset fond, som eventuelt kan
baseres på fælles optagelse af lån med henblik på genudlån til hårdt ramte lande.
Side 951
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
Som det er fremgået her i udvalget
senest i fredags
støtter regeringen ikke EU-
lånoptagelse med henblik på direkte støtte, som indebærer fælles EU-gæld med overførsler
mellem lande. Det gav jeg også klart udtryk for på eurogruppemødet.
Jeg sagde endvidere:
at vi er klar til at arbejde på genopretningsfonden, men at vi forventer et realistisk for-
slag fra Kommissionen.
at vi er åbne for at drøfte EU-lånoptagelse med henblik på genudlån til hårdt ramte
lande og garantimodeller, men at lån til direkte støtte til landene ikke er en løsning. Vi
støtter ikke fælles gæld med overførsler.
at fonden skal være klart midlertidig og indebære begrænsede forpligtelser for EU-
landene (dvs. klart afgrænsede garantier).
at fonden skal baseres på klare analyser af behov og merværdi.
og at lånene på en balanceret måde bør hænge sammen med nogle betingelser (så
landene får den nødvendige assistance og samtidig selv gennemfører tiltag for at styr-
ke deres økonomier).
Tyskland og Frankrig har i går eftermiddags fremlagt et fælles papir om europæisk genopret-
ning, herunder overordnede principper for en genopretningsfond. Papiret lægger op til en gen-
opretningsfond på 500 mia. euro, enighed om, at EU kan optage lån, og at der er tale om et
midlertidigt og ekstraordinært tiltag. Forslaget synes at indebære, at midlerne i høj grad udbe-
tales som direkte støtte og ikke lån.
Nu må vi se, hvad Kommissionen vil foreslå den 27. maj, hvorefter vi vil komme tilbage til sa-
gen her i udvalget.
Økofins drøftelse vil muligvis også følge op på indsatsen med nationale tiltag. Ligesom i Dan-
mark har EU-landene generelt gennemført en række tiltag, bl.a. i form af lån og garantier for at
sikre virksomhederne likviditet og i form af støtte til de hårdest ramte borgere og erhverv. Og
EU-landene er generelt nu i gang med gradvis at åbne deres økonomier.
Kommissionens seneste økonomiske prognose fra den 6. maj vil også kunne blive et tema.
Prognosen tegner et dystert billede af den økonomiske udvikling i år, hvor EU-landenes BNP
ventes at falde med knap 7,5 pct. Herefter ventes en gradvis genopretning med en BNP-vækst
på godt 6 pct. i 2021.
Vi kommer tilbage til arbejdet med tiltag i lyset af krisen på de kommende møder i udvidet eu-
rogruppe og Økofin.
Morten Messerschmidt
ville gerne kende hjemmelsgrundlaget for lånefonden. Det var vigtigt
for at vide, hvordan Danmark kunne begå sig. Og var der lagt op til flertalsafgørelse eller en-
stemmighed? Det var betryggende, at regeringen ikke kunne støtte det tysk-franske forslag,
Side 952
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
men betød det så, at Danmark ikke skulle være med til at finansiere en fond, der ikke indeholdt
krav om tilbagebetaling, og hvor man optog fælles gæld? Eller kunne man regne med, at rege-
ringen nedlagde veto og fik stoppet det vanvittige projekt? Vanviddet blev ikke mindre af, at
der som oplyst i samlenotatet var 12 EU-lande før coronakrisen med makroøkonomiske uba-
lancer og 3 lande med alvorlige ubalancer. De 15 lande ville man nu stifte fælles gæld med.
Med henvisning til statsministerens retorik måtte han sige, at det var gak med gak på.
Kim Valentin
spurgte, om det kunne være rigtigt, at løbetiden på garantien var godt 30 år.
Kunne ministeren forklare, hvilken betydning det fransk-tyske forslag havde for
MFF’en og for
den danske holdning til den? En styrket reformtanke var godt, men hvad ville Danmark få ud af
aftalen?
Halime Oguz
spurgte, om det fransk-tyske forslag ikke svækkede Danmarks position i forhold
til at fastholde en bestemt model for genopretning. Det fremgik i øvrigt af SURE-forslaget, at
de nationale garantier, som medlemslandene stillede, først ville blive aktiveret,
når EU’s ud-
giftsloft blev nået. Ville der stadig være brug for at stille nationale garantier, hvis man hævede
loftet? Og hvad lå der i, at forslaget også skulle gælde for sundhedsrelaterede tiltag på ar-
bejdspladsen?
NOT
Finansministeren
foreslog, at regeringen lavede et notat om det fransk-tyske forslag, der
først var kommet dagen før. Regeringen så positivt på nogle elementer i det
f.eks. grønning
og digitalisering
men gik ikke ind for fælles gældsstiftelse med overførsel mellem landene.
Forslaget udgjorde et input fra to meget vigtige lande forud for forslag, som man forventede at
få et udspil fra Kommissionen den 27. maj. Sidstnævnte ville blive udgangspunktet for de
kommende forhandlinger.
Der var lagt op til, at man i forhandlingerne skulle se genopretningsfonden i sammenhæng
med MFF’en.
Skulle man lave en aftale for MFF’en, gjaldt der enstemmighed.
Ministeren fore-
slog en teknisk gennemgang med Europaudvalget, når Kommissionens udspil til genopret-
ningsfonden og MFF’en
forelå. Regeringen ville også være i tæt dialog med de partier, der
havde givet mandat.
Regeringens holdning til MFF’en forblev i øvrigt uændret.
Finansministeren bekræftede over Kim Valentin, at der var lagt op til, at en genopretningsfond
baseret på EU-lån for 500 mia. euro skulle løbe fra 2028 til 2057.
Rasmus Nordqvist
ville gerne vide, hvordan regeringen forholdt sig til endnu en omgang am-
bitiøse reformer. Var det den rigtige vej at gå, eller have man lært noget af finanskrisen, hvor
man fik presset medlemslandene for meget? Alle alarmklokker ringede ved det fransk-tyske
forslag.
Morten Messerschmidt
spurgte, om man kunne komme ud af den 29-årige hæftelse ved at
melde sig ud af EU
eller hvad ville der ske, hvis et land melder sig ud i perioden? Det ville
være fint med en mere dybdegående gennemgang, når Kommissionens forslag forelå, men
Side 953
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
kunne ministeren skitsere mulige scenarier? Det var fint, hvis f.eks. Finland ville medvirke for
Grækenland, men det skulle Danmark var ikke være en del af.
Jens Rohde
håbede, at regeringen også syntes, at det var afgørende at bygge EU op på ny.
En lang række eksportvirksomheder syntes, at det fransk-tyske forslag var et godt indspil til at
kaste sig ind i kampen få søsat nye initiativer, der kan understøtte al den violinsnak om digita-
liseringen grøn omstilling, som ingen alligevel ville putte penge i. Selvfølgelig skulle de være
en del af MFF’en, ellers ville der være tale om et økonomisk engangsknald. Der skulle skabes
en ny strukturel udvikling i EU, og derfor fandt Jens Rohde det bekymrende at høre ministeren
sige, at den danske position forblev den samme. Med mindre regeringen mente, at det var
sjovt at lave verdens største politiske tilbageløb, kunne det ikke lade sig gøre at fastholde den
position, for nu var spillepladen jo en anden. Troede regeringen virkelig, at den kunne gå til
forhandlingerne med et mål om ingen gældsættelse, et lavere budget og en dansk rabat?
Søren Søndergaard
forstod ikke forbavselsen over, at lån skulle løbe over 30 år. Det var jo
hele kongstanken bag langfristede lån. Noget andet var, hvad der skulle stilles i sikkerhed.
Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget uden betingelser, idet han dog ville være sikker
på, at der kun var lagt op til midlertidige lempelser.
Halime Oguz
sagde, at det fremgik af SURE-forslaget, at de nationale garantier fra medlems-
landene først skulle aktiveres, når
man ramte EU’s udgiftsloft. Samtidig var der tale om et ud-
giftsløft på grund af covid-19-pandemien. Var der brug for at stille nationale garantier, hvis
man hævede udgiftsloftet? Og hvad skulle sundhedsrelaterede tiltag på arbejdspladser inde-
holde?
Finansministeren
slog fast, at regeringen ville invitere alle partier til en teknisk gennemgang
uanset om de havde givet mandat eller ej. Der var et samarbejde mellem de partier, de havde
givet mandat; dem ville regeringen konsultere, men derudover ville den høre alle partier ad.
Ministeren så frem til at diskussion efter den 27. maj. Hvad der ville ske, efter et land træder
ud af EU og har en gældsforpligtelse, kom an på, hvilken aftale der ville blive lavet om gælds-
stiftelse. Regeringen mente, at et lands forpligtelse til at betale gæld tilbage er gyldig, uanset
om landet har meldt sig ud.
Til Rasmus Nordqvist sagde han, at han endnu ikke havde haft mulighed for at sætte sig ind i,
præcis hvad der lå i det fransk-tyske forslags reformambition. Fornuftige reformer er en god
idé, da de er med til at sikre robusthed og dermed mindske risikoen for, at gæld ikke kan beta-
les tilbage. Reformtanken var altså ikke den største bekymring set med danske øjne.
Svaret til Jens Rohde lød, at forslagene fra forskellige lande ville blive evalueret, lige som re-
geringen afventede udspillet fra Kommissionen. Danmark stod ikke alene med sin holdning;
Holland, Sverige og Østrig indtog samme position. Regeringen mente fortsat, at det var fornuf-
tigt at holde sig på den sparsommelige side i
spørgsmålet om EU’s budget. Hvad angik
hånd-
Side 954
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
teringen af covid-19-krisen, så regeringen frem til udspillet fra Kommissionen, som den ville
forholde sig til, når den forelå. I det hele taget ville regeringen prøve at se, om man ikke kunne
vinde genklang for danske synspunkter. Den danske holdning var altså uforandret.
NOT
Til Halime Oguz sagde ministeren, at indtægtsloftet blev forhandlet i forbindelse
med MFF’en,
og hvis alle garantier inden for SURE-forslaget kunne holdes
inden for EU’s fremadrettede
indtægtsloft, behøvede man ikke at stille nationale garantier. Han forslog uddybe spørgsmålet
skriftligt, når Kommissionens forslag kom
også hvad
angik EU’s indtægter og garantier i øv-
rigt. Regeringen ville også sørge for at få udarbejdet er notat om, hvad sundhedsrelaterede
tiltag på arbejdspladser gik på. Det afhang også at vurderinger af ansøgninger fra de lande,
der ønskede at optage lån til konkrete udgifter.
Kim Valentin
fandt ikke de kritiske bemærkninger, der blev fremsat om regeringens holdning,
fair. Penge til den grønne omstilling etc. må udspringe fra en reformtankegang og et opgør
med den traditionelle måde at tænke system på. Det skulle regeringen gå til forhandlingerne
med. Det var skidt med 30-årige garantier, for hvilke motiver havde landene så for at ændre på
noget, hvis der blev garanteret for dem i 30 år.
Side 955
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
2. Handlingsplan om antihvidvask
Præsentation ved Kommissionen
C (2020) 2800
Videokonference 19/5-20
økofin
bilag 1 (samlenotat side 17)
EUU alm. del (19)
bilag 257 (udvalgsmødereferat side 325, strategiske
prioriteter på hvidvaskområdet behandlet i EUU 29/11-19)
Finansministeren:
EU arbejder på at styrke indsatsen mod hvidvask. Arbejdet skal ses i lyset
af en række hvidvaskskandaler i EU i de senere år, herunder Danske Bank-sagen.
Kommissionen har den 7. maj offentliggjort en handlingsplan for mulige nye fælles initiativer til
at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering i EU-landene. Handlingsplanen følger op på de
konklusioner om nye tiltag, som Økofin vedtog i december sidste år. Økofin skal have en drøf-
telse om handlingsplanen.
Der er ikke fremlagt egentlige forslag til nye tiltag mod hvidvask. Forslag ventes primo 2021.
Kommissionens handlingsplan fokuserer på 1) at sikre en effektiv gennemførelse af eksiste-
rende EU-regler på hvidvaskområdet, 2) at opnå mere ensartede hvidvaskregler i EU, 3) at
etablere en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed, 4) at etablere et stærkere samarbejde mel-
lem finansielle efterretningsenheder (5) at gennemføre EU-regler om strafferetlige sanktioner
og informationsudveksling, og 6) at styrke EU’s deltagelse i internationalt arbejde med at be-
kæmpe hvidvask, særligt Financial Action Task Force (FATF), hvor Danmark er medlem.
Kommissionen ønsker overordnet en bedre og mere integreret EU-ramme for hvidvaskbe-
kæmpelse. Et centralt element heri vil være et forslag om en EU-hvidvasktilsynsmyndighed.
Kommissionen fremhæver, at nationale tilsynsmyndigheder fortsat skal være centrale i et nyt
system med en EU-tilsynsmyndighed, og at de nationale tilsynsmyndigheder fortsat vil være
ansvarlige for hovedparten af det daglige hvidvasktilsyn.
Kommissionen ser fordele ved, at en EU-tilsynsmyndighed fører det daglige hvidvasktilsyn
med udvalgte forpligtede enheder, dvs. virksomheder omfattet af hvidvaskreglerne, og tilser
nationale hvidvasktilsynsmyndigheders indsats for andre enheder.
Der lægges op til, at en EU-tilsynsmyndighed kan omfatte både den finansielle og den ikke-
finansielle sektor. Det kan ifølge Kommissionen eventuelt ske med en skridt for skridt-tilgang,
hvor EU-tilsynsmyndigheden først omfatter den finansielle sektor og gradvist udvides fra den
finansielle sektor til at omfatte flere sektorer.
Der lægges op til, at en EU-tilsynsmyndighed kan blive enten Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed (EBA) eller en helt ny myndighed etableret til formålet. Kommissionen fremhæver
fordele og udfordringer ved begge muligheder.
Side 956
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
Kommissionen fremhæver, at en EU-tilsynsmyndighed bør bygge på mere ensartede EU-
regler. Der peges på, at dele af EU’s hvidvaskdirektiv med fordel kan laves om til en forord-
ning, som vil gælde direkte i EU-landene.
Regeringen støtter overordnet handlingsplanen for nye tiltag på hvidvaskområdet. Der vil blive-
taget stilling til konkrete forslag til nye tiltag, når de fremsættes.
Vi ser positivt på muligheden for en ny EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet, som kan
samarbejde med de nationale tilsyn og styrke indsatsen mod hvidvask. En sådan overbygning
kan potentielt sikre et bedre samlet tilsyn, især i forhold til hvidvaskrisici i store grænseover-
skridende institutter. Vi støtter mere ensartede regler i form af en forordning, forudsat at det
ikke medfører lempeligere danske regler på hvidvaskområdet.
Vi ser også gerne, at EU i højere grad understøtter finansielle virksomheders mulighed for at
anvende teknologi til at bekæmpe hvidvask. Det kunne f.eks. være teknologi til at styrke insti-
tutters informationsudveksling om mistænkelige kunder.
Morten Messerschmidt
ærgrede sig over, at høringssvarene ikke var tilgængelige endnu.
Kunne ministeren sørge for, at udvalget fik dem? Og ville regeringen tage i betragtning, hvis
de viste sig at indeholde noget, der gav anledning til nye overvejelser? Han var bekymret for
oprettelsen af nye centrale tilsynsmyndigheder. Hvad var der galt med de gældende regler?
ud
over at de ikke virkede, men sådan var jo med EU’s regler. Hvorfor
havde det tyske finans-
tilsyn i Danske Bank-sagen ikke kontaktet det danske eller det estiske finanstilsyn? Han efter-
lyste en analyse af, hvor hullerne var i de nuværende regler, før man begyndte at lave nye
agenturer og den slags, som heller ikke ville gøre noget godt; bare være kostbare.
Halime Oguz
udtrykte på Socialistisk Folkepartis vegne tilfredshed med regeringens meget
ambitiøse tilgang til bekæmpelsen af hvidvask. Partiet lagde vægt på, at lovgivningen ikke
måtte medføre lempeligere hvidvaskregler i Danmark. Ville regeringen arbejde for, at hvid-
vaskmyndigheden agerede uafhængigt og ikke blev fanget i interessekonflikter, som man så
det med både det danske og det estiske finanstilsyn i Danske Bank-sagen? Det var centralt for
Socialistisk Folkeparti.
Formanden
spurgte, hvilke initiativer regeringen ville tage for at forhindre det unødvendige
bøvl og bureaukrati, kampen mod hvidvask skabte. Man måtte ikke glemme de små forenin-
ger, der ville lide under at skulle leve op til krav om kundekendskab og diverse gebyrer.
Søren Søndergaard
sagde, at det formentlig havde til formål at berolige udvalget, når rege-
ringen arbejdede for, at de danske hvidvaskregler ikke blev svækket. Men spørgsmålet var,
om forslaget kunne forhindre skrappere regler? Man kunne ikke forvente, at de gældende
hvidvaskregler ville blive ved med at være tilstrækkelige. Tog man sortlisten for skattely som
eksempel, kunne man konstatere, at de skattely, der rammer Danmark hårdest, ikke figurere-
de på EU’s liste. Overførte man det til hvidvask, kunne man spørge sig selv om, hvilke lande
Side 957
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
der så var
på EU’s hvidvaskliste? Albanien
f.eks.? Landet lå øverst på den internationale hvid-
vaskorganisations
FAFT’s liste, men fremgik end ikke af EU’s liste. Ville Danmark blive forhin-
dret i at sætte et land som Albanien på? Det var vigtigt for Enhedslisten, om forordningen lag-
de op til totalharmonisering eller mindstekrav. Det ville være betryggende, hvis ministeren
kunne sige, at Danmark altid ville have lov til at gøre reglerne skrappere. Og kunne ministeren
forklare, hvad det ville sige, at ordningen skulle udformes på en måde, så det ikke kom i ka-
rambolage med retsforbeholdet? Søren Søndergaard bad ministeren sende sit talepapir til ud-
valget, idet han ikke have fået fat i alle forelæggelsens detaljer.
Finansministeren
havde forståelse for, at det var nyttigt for udvalget at læse diverse hørings-
svar. Der var et grundnotat på vej, hvoraf høringssvarene også ville fremgå. Formålet med en
EU-instans var set med regeringens øje ikke at skabe mere bureaukrati, men at sætte hårdere
mod hvidvask der, hvor det gav mening at have en EU-myndighed. Det skulle ikke forhindre
nationale indsatser, men styrke den tværgående indsats. Regeringen ville være opmærksom
på ikke at medvirke til at skabe et bureaukratisk helvede, så virksomheder eller foreninger, der
ikke begår ulovligheder, bliver pålagt urimelige byrder. Den præcise struktur for myndigheder
måtte man få på plads, men den skulle være uafhængig og tilføre værdi i kampen mod hvid-
vask og ikke forhindre diverse indsatser mod hvidvask hverken nationalt eller i EU-
sammenhæng.
Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at det afhang af hjemlen, om en ny tilsynsmyndig-
hed var omfattet af retsforbeholdet. Den foreløbige vurdering var, at det ikke var tilfældet. Re-
geringen havde fokus på, at myndigheden ikke blev omfattet af retsforbeholdet, så Danmark
kunne være en del af den og ville arbejde for minimumsharmonisering, så Danmark kunne
vælge at indføre højere standarder.
Formanden
kvitterede for ministerens melding om, at han delte tilgangen til det bøvl, som
hvidvaskregler måtte udgøre for foreninger og virksomheder. Hvilke initiativer ville han så tage
for at lette bureaukratiet for foreningslivet?
Finansministeren
delte formandens tilgang om at være opmærksom på foreninger og små
virksomheder, der ikke har de samme ressourcer som store, og hvor der i øvrigt sjældent sker
svindel. For så vidt angik de aspekter af hvidvaskregler, der hørte til under andre ministres
ressort, ville han bringe de synspunkter videre til sine kolleger.
Morten Messerschmidt
så frem til at modtage høringssvarene om hvidvask.
Side 958
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
3. Rådskonklusioner vedr. Kommissionens landerapporter for 2020
Vedtagelse af rådskonklusioner
Videokonference 19/5-20
økofin
bilag 1 (samlenotat side 29)
Rådsmøde 3758
bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 17/3-20)
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
FO
4. Kommissionens forslag om ændring af kapitalkravsforordningen som reaktion på
covid-19-pandemien
Sagen er ikke på dagsordenen for videokonferencen den 19. maj 2020, men ventes
vedtaget i skriftlig procedure
KOM (2020) 0310
Videokonference 19/5-20
økofin
bilag 1 (samlenotat side 36)
Videokonference 16/4-20
økofin
bilag 2 (kreditgivning til husholdninger og
virksomheder i lyset af covid-19 forelagt skriftligt i.f.m uformelt økofin 16/4-20)
EUU alm. del (18)
bilag 320 (udvalgsmødereferat side 424, CRR behandlet i
EUU 30/11-18)
Finansministeren:
Kommissionen har fremsat forslag til målrettede ændringer af EU’s kapi-
talkravsforordning som reaktion på de økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen. Jeg ori-
enterede om sagen på vores møde i fredags og forelægger nu sagen til forhandlingsoplæg.
Kommissionens forslag ændrer ikke grundlæggende på den væsentlige styrkelse af kapital-
kravene, som vi har indført siden finanskrisen i EU, og som har bidraget til, at kreditinstitutter i
EU i dag generelt er betydeligt mere robuste.
Forslaget indebærer nogle målrettede og begrænsede lempelser af visse kapitalkrav, herunder
at nogle allerede aftalte lempelser fremrykkes, eller stramninger udskydes. Formålet er at un-
derstøtte, at institutterne fortsat kan yde kredit til sunde virksomheder og husholdninger og
bidrage til at holde hånd under økonomien i lyset af krisen.
Samtidig forsøger Kommissionen med sit forslag at ramme en balance, så man ikke grund-
læggende svækker eller tilbageruller den regulering af kreditinstitutter, der er indført siden den
finansielle krise, og som skal forhindre nye kriser i at opstå. Jeg vil nu gennemgå udvalgte
ændringer.
Forslaget lægger op til, at den gældende overgangsordning for nye internationale regnskabs-
standarder (IFRS 9), som startede i 2018, justeres og forlænges med 2 år fra 2022 til 2024, og
at det gøres endnu mere fleksibelt for institutterne, om de vil benytte ordningen.
Side 959
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
Overgangsordningen indfaser effekterne af de nye regnskabsstandarder gradvis, da de nye
standarder kan resultere i større nedskrivninger relateret til tab på institutternes udlån og redu-
cere deres kapitalgrundlag. Forslaget betyder, at de nye standarder vil være fuldt indfaset fra
2025 i stedet for 2023.
Kommissionen foreslår derudover en mere lempelig kapitalmæssig behandling af udlån, som
det offentlige har stillet garantier for under covid-19-krisen. De lavere kapitalkrav skal svare til
dem, der gælder for udlån garanteret af offentlige eksportkreditfonde (f.eks. Eksportkreditfon-
den i Danmark).
Det er besluttet, at et institut skal have mulighed for at blive undtaget fra at skulle trække noget
fra i sin opgjorte kapital som følge af nedskrivninger af visse softwareaktiver, eksempelvis en
betalingstjeneste. Kommissionens forslag indebærer, at undtagelsen fremrykkes med ca. 12
måneder til ultimo 2020. Forslaget kan derved styrke institutternes kapitalgrundlag.
Kommissionen foreslår også en fremrykning af den allerede aftalte lempelse af kapitalkrav, der
skal dække risikoen på udlån til små og mellemstore virksomheder samt infrastruktur. Lempel-
sen skal gælde med det samme fra vedtagelse af forslaget i stedet for ultimo juni 2021.
Formandskabet lægger op til, at der hurtigt skal opnås enighed om et kompromisforslag, om
muligt allerede her i maj. Forslaget skal vedtages af både Rådet og Europa-Parlamentet.
Nogle lande har i forhandlingerne foreslået flere ændringer ud over dem, som Kommissionen
foreslår. Formandskabet og mange lande ønsker dog generelt at begrænse ændringer til
Kommissionens forslag mest muligt.
Et kompromisforslag ventes på den baggrund at fastholde Kommissionens forslag med de
målrettede yderligere ændringer, som der kan samles bred opbakning til både blandt EU-
landene og i Europa-Parlamentet.
Regeringen støtter Kommissionens forslag om målrettede ændringer af kapitalkravene til kre-
ditinstitutter, der er begrundet i covid-19-krisen, og som samtidig sikrer en robust finansiel sek-
tor i EU-landene, fordi forslaget ikke går grundlæggende på kompromis med de væsentlige og
fornuftige stramninger af kapitalkravene i de senere år.
Vi lægger vægt på, at et endeligt kompromisforslag fastholder elementerne i Kommissionens
forslag
eventuelt med justeringer, som ikke ændrer væsentligt på indholdet.
For at styrke tilskyndelsen for kreditinstitutter til at låne ud til virksomheder og husholdninger vil
vi arbejde for, at der kan ske en forhøjelse af et nødlidende lån, uden at det indebærer, at lå-
net i sin helhed ikke længere er omfattet af en undtagelse fra at skulle trække fra i kapitalen. Vi
vil således arbejde for, at der alene for forhøjelsen af lånet skal trækkes fra i kapitalen.
Side 960
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
Vi arbejder også for, at reglerne om kapitalkrav for markedsrisiko bedre tager højde for situati-
oner, hvor der er store udsving i markedet, som det er tilfældet under denne krise. Det skal
sikre mod en overdreven stigning i kapitalkravet, når værdien af institutternes beholdninger af
obligationer og aktier falder meget. Det kunne handle om at give tilsynsmyndigheder beføjelse
til at afvige fra de generelle regler under særlige omstændigheder med længerevarende store
markedsudsving.
Vi vil derudover generelt arbejde for at der ses på mulighederne for yderligere at lette institut-
ternes operationelle byrder, så det gøres endnu lettere for institutterne at låne ud.
Vi vil også understrege vigtigheden af at udskyde
EU’s implementering af de seneste Basel-
standarder, og at der skal tages højde for europæiske forhold og velfungerende forretnings-
modeller. Kommissionen har også lagt op til, at EU-gennemførelse af standarderne udskydes
til næste år.
Det er usikkert, hvor langt vi kan komme med disse prioriteter, herunder i lyset af, at formand-
skabet og mange lande lægger vægt på meget begrænsede ændringer, men vi vil arbejde for
dem. Regeringen lægger op til, at vi fra dansk side under alle omstændigheder generelt støtter
det kompromis, der kan opnås enighed om, idet vi lægger vægt på at fastholde elementerne i
Kommissionens forslag.
Morten Messerschmidt
mente, at EU havde en helt anden dogmatisk tilgang til det, der kom
fra Baselkomiteen, end man havde i USA. I USA implementerede det, der var godt for USA; i
EU implementerede man alt
godt som skidt. Den tidligere regering havde gjort meget ud at
forklare alle grupper i Europa-Parlamentet, hvor Danmark stod i forhold til Baselkapitalkravene
og især realkreditten. Havde den nuværende regering gjort det samme over for det nuværende
Parlament, så der var ambassadører i alle grupperne? Finans Danmark havde i sit høringssvar
nogle forbehold over for bagstopperen. Hvad var regeringens holdning til det?
Kim Valentin
appellerede til at tage høringssvaret fra Finans Danmark i betragtning
navnlig,
hvad angik bagstopperen. Regeringen skulle holde fast i de formuleringer, der blev fremlagt;
ellers risikerede man at få den modsatte effekt. Han var i øvrigt tilfreds med regeringens kon-
klusioner og mente, at den gik til forhandlingerne på den rigtige måde. Den kunne dog godt
være mere specifik om de operationelle byrder. Der var sikkert lande, som ikke var opmærk-
somme på, at den eneste måde at få gode kreditter på er at gøre det billigt for forbrugeren at
optage lån ved at fjerne operationelle byrder
i hvert fald for en periode.
Kim Valentin påpegede desuden, at man måske kunne få udskudt Baselstandarderne, så man
beskyttede dansk realkredit.
Halime Oguz
var bekymret for, at der kunne blive skabt mindre transparens om bankernes
sundhedstilstand, som justeringerne syntes at lægge op til. Regeringen burde forholde sig
Side 961
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
skeptisk. Fordi der var tale en midlertidig ordning, kunne Socialistisk Folkeparti dog støtte re-
geringens forhandlingsoplæg.
Jens Rohde
meddelte, at Radikale Venstre støttede forhandlingsoplægget.
Søren Søndergaard
fremhævede, at punkter såsom at fremskynde lempelse af kapitalkravet
for visse udlån til pensionister, små og mellemstore virksomheder, offentligt garanterede udlån
etc. omhandlede realøkonomien. Det kunne Enhedslisten støtte
situationen taget i betragt-
ning. Men vedrørte forlængelse af ordningen til afbødning af effekt på kapitalgrundlag, over-
gang til internationale regnskabsstandarder etc. også realøkonomien? Han forstod det sådan,
at det også var regeringens bekymring, om forslaget ville skabe mindre transparens, for der
skulle være klare linjer, hvis der var problemer i banksektoren. Enhedslisten ville gerne støtte
forhandlingsoplægget, fordi regeringen gik til mødet med en tilgang om, at det skulle være en
midlertidig ordning, og at det, der vedrørte realøkonomien, var det vigtigste. Hvor sikker kunne
man være på, at undtagelserne ikke blev permanente? Kunne ministeren forsikre Enhedslisten
om, at det i hvert fald ikke skete, før en ny diskussion havde fundet sted? Ellers måtte regerin-
gen lægge afgørende vægt på, at det ikke blev en permanent ordning.
Finansministeren
svarede Morten Messerschmidt og Kim Valentin, at regeringen havde for-
søgt at tage højde for flere af Finans Danmarks bekymringer i forhandlingsoplægget. Regerin-
gen ville arbejde på at få de synspunkter igennem. Ministeren var i øvrigt enig i vigtigheden af
at redegøre for de specifikke danske ordninger, navnlig realkreditten. Det arbejdede regerin-
gen hele tiden på, og der var bred politisk opbakning til det.
Regeringen mente i øvrigt, at nye regnskabsstandarder (IFRS 9) ville medvirke til at sikre mere
transparens, og at det ikke ville forplumre den transparens, som regeringen også ønskede.
Ministeren kvitterede for gode input og for de positive tilkendegivelser om regeringens forhand-
lingsoplæg.
Morten Messerschmidt
lagde op til, at regeringen bad de danske parlamentarikere skrive
under på en fælles erklæring om beskytte dansk realkredit. Det ville være virkningsfuldt,
fordi det ophævede argumentet om, at det var en partikulær særinteresse.
Kim Valentin
sagde, at den bedste måde at sikre dansk realkredit på var at sidde med for-
handlingsbordet
ellers ville det blive dyrt for den danske realkredit. Det var vigtigt, at regerin-
gen tog det i betragtning.
Finansministeren
gentog formuleringen fra sit talepapir:
”For at
styrke tilskyndelsen for at
kreditinstitutter til at låne ud til virksomheder og husholdninger, vil vi arbejde for, at der kan ske
en forhøjelse af nødlidende lån, uden at det indebærer, at lånet i sin helhed ikke længere er
omfattet af en undtagelse fra at skulle trækkes fra i kapital. Vil vi således arbejde for, at der
alene for forhøjelsen af lånet skal trækkes fra i kapital.” Det kunne muligvis siges mere mund-
Side 962
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
ret, men tanken bag var den samme, som Morten Messerschmidt og Kim Valentin havde givet
udtryk for.
Ministeren gav ordet videre til Finansministeriet afdelingschef for svar på Søren Søndergaards
tidligere spørgsmål.
Rasmus Degn, afdelingschef i Finansministeriet,
forklarede, at der inden for de gældende
regler var en aftale om en lempelse af kapitalkrav på udlån til små og mellemstore virksomhe-
der. Det var en del af den gældende kapitalkravsforordning, der blev vedtaget som en del af
en større bankpakke i maj 2019. Den lempelse blev så fremrykket, hvorefter den ville gælde
permanent. Det var ét eksempel på, at justeringer i Kommissionens forslag ikke alle kunne
siges at være midlertidige, men at man ikke ændrede de grundlæggende kapitalkrav. De nye
regnskabsstandarder, IFRS9, indebar mere retvisende tal på nedskrivninger på lån. De eksi-
sterende regler indeholdt en overgangsordning, så der var tid til at indfase de mere retvisende
tal gradvis. Det fik man så yderligere 2 år til, men man ville komme frem til det samme mål om
mere retvisende tal.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
ingen partier havde ytret sig imod det (Nye Borgerlige var ikke til stede på mødet).
Side 963
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
5. Direktivforslag om udskydelse af fristerne for udveksling af oplysninger med
henblik på beskatning (DAC2) og indberetning og udveksling af oplysninger om
grænseoverskridende skatteordninger (DAC6) som følge af covid-19: forelægges til
orientering
Sagen er ikke på dagsordenen for videokonferencen den 19. maj 2020, men ventes
vedtaget i skriftlig procedure
KOM (2020) 0197
Videokonference 19/5-20
økofin
bilag 1 (samlenotat side 58)
EUU alm. del (141)
bilag 61 (udvalgsmødereferat side 13, DAC2 behandlet i
EUU 9/10-14)
EUU alm. del (171)
bilag 540 (udvalgsmødereferat side 688 FO, DAC6 forelagt i
EUU 12/3-18)
Finansministeren:
Rådet ventes snart at vedtage forslag om udsættelse af visse frister for
indberetning og udveksling af information i direktiverne om skattesamarbejde i lyset af covid-
19. Det gælder visse frister i DAC2 og DAC6: DAC2 ophæver bankhemmeligheden i EU og
indebærer, at banker m.v. har pligt til at indberette oplysninger om finansielle konti. Myndighe-
derne i EU-landene skal hvert år inden udgangen af september indbyrdes udveksle oplysnin-
ger om det foregående år.
Kommissionen foreslår at udsætte fristen for udveksling af oplysninger med 3 måneder i 2020.
DAC6 indebærer, at f.eks. skatterådgivere har pligt til at indberette oplysninger om nogle sær-
lige grænseoverskridende skatteordninger, hvor der er risiko for skatteundgåelse. Også disse
oplysninger udveksles mellem myndighederne i EU-landene.
Kommissionen forslår begrænsede udskydelser af fristerne for indberetninger og 3 måneders
udskydelse af fristen for udveksling af oplysninger i 2020. Kommissionen kan ifølge forslaget
foretage yderligere forlængelse af fristerne.
Rådet ventes også snart at vedtage konklusioner om det administrative skattesamarbejde,
som opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til at forbedre direktivet blandt andet mht.
anvendelsesområdet, nye teknologier samt nye initiativer til bekæmpelse af grænseoverskri-
dende skattekriminalitet.
I lyset af covid-19-krisen kan regeringen acceptere forslaget, herunder udskydelse af fristerne,
men vil sammen med andre lande arbejde mod forslaget om øget bemyndigelse til Kommissi-
onen til yderligere udskydelse. Regeringen støtter rådskonklusioner på linje med det aktuelle
kompromis.
Side 964
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
6. Udsættelse af ikrafttrædelse af nye EU-momsregler for e-handel: forelægges til
orientering
Sagen er ikke på dagsordenen for videokonferencen den 19. maj 2020, men ventes
vedtaget i skriftlig procedure
KOM (2020) 0198
Videokonference 19/5-20
økofin
bilag 1 (samlenotat side 58)
EUU alm. del (171)
bilag 164 (udvalgsmødereferat side 172 FO, FO vedr.
modernisering af momsregler for grænseoverskridende sag forelagt EUU 3/11-
17)
Finansministeren:
De nye momsregler for e-handel fra 2017 indebærer bl.a., at de nationale
fjernsalgsgrænser for varesalg erstattes af én fælles, lavere EU-fjernsalgsgrænse. Det sikrer,
at der f.eks. ved varesalg direkte til danske forbrugere i højere grad betales moms i Danmark
efter dansk sats.
De nye regler ophæver også momsfritagelsen for forsendelser fra lande uden for EU med en
værdi op til 80 kr.
For at lette de administrative byrder indføres mulighed for, at en virksomhed med salg til for-
brugere i flere EU-lande kan afregne moms samlet i ét system, i stedet for at skulle momsregi-
stres i alle de EU-lande, hvor virksomheden har salg.
De nye momsregler skal træde i kraft den 1. januar 2021. Kommissionen foreslår nu en 6 må-
neders udskydelse.
Regeringen kan i lyset af covid-19-krisen acceptere en begrænset udskydelse på linje med det
fremsatte forslag.
7. Rådskonklusioner om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak
Sagen er ikke på dagsordenen for videokonferencen den 19. maj 2020, men ventes
vedtaget i skriftlig procedure
Videokonference 19/5-20
økofin
bilag 1 (samlenotat side 62)
Finansministeren:
Rådet ventes snart at vedtage konklusioner om tobaksbeskatningsdirekti-
vet, som bl.a. regulerer punktafgifterne på forarbejdet tobak. Rådskonklusionerne oplister for-
bedringspunkter fra en evaluering, herunder at minimumssatserne hæves, at anvendelsesom-
rådet udvides til også at omfatte e-cigaretter, og at indsatsen mod illegal handel med tobaks-
varer skærpes. Kommissionen opfordres til at fremsætte et forslag.
Regeringen støtter rådskonklusioner på linje med dette. Regeringen vil arbejde for en ambitiøs
revision af direktivet med forhøjelse af minimumssatserne.
Side 965
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 780: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 19/5-20
35. europaudvalgsmøde 19/5 2020
8. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
9. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 9.56.
Side 966